Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

attitudes” or ”teacher attitudes” or ”technology attitudes” or ”tolerance”
or ”work attitudes” or ”worker attitudes”)) or((”patient education”) or
(”patient schools”) or (”health literacy”))) and((”chronic airflow
obstruction” OR ”pulmonary disease” OR ”chronic obstructive” OR copd OR
coad OR “diabetes mellitus, type 2” OR t2dm) or(DE=”diabetes”))
Dette returnerede 16 fund, hvoraf ingen var relevante.
Bilag 5.2.2 Samlet bedømmelse – litteratursøgning A
Bilag 5 – Tabel 5.4: Samlet bedømmelse af den kvalitative litteraturs kvalitet
Samlet bedømmelse af den kvalitative litteraturs kvalitet
Problemstilling/MTV-spørgsmål:
■■ Hvem bruger patientuddannelserne
■■ Hvilke behov kan identificeres blandt personer med kronisk sygdom med betydning for den
fremtidige tilrettelæggelse af patientuddannelse
1. Omfang af studierne og disses metodologiske kvalitet
Kommentér omfanget af den tilgængelige litteratur og den metodologiske kvalitet.
Der blev fundet i alt 119 studier, som i varierende grad var relevante for problemstillingens belysning,
og i lige så varierende grad var baseret på kvalitative metoder. Også den metodologiske kvalitet var
stærkt varierende, dog således at de største metodemæssige mangler oftest vedrørte andre dele af
undersøgelserne end dem, der trækkes ind i denne MTV-rapport. Fx kan den samme undersøgelse
af bruger-erfaret udbytte være metodologisk kritisabel som effektdokumentation og samtidig
metodologisk adækvat som artikulation af et for brugerne vigtigt succeskriterium. Hvor der i kapitlet
benyttes eller refereres resultater, som giver anledning til væsentlige metodologiske forbehold, er
dette omtalt direkte i forbindelse med litteraturreferencen.
2. Overførbarhed
Kommentér, i hvilken omfang og på hvilket niveau, der kan generaliseres på baggrund af litteraturen.
Mange af artiklerne drejer sig om patientuddannelsestiltag og copingstrategier i særlige grupper,
fx etniske eller sociale, og beskriver detaljerede erfaringer, som er knyttet til disse sammenhænge.
Dette er der i almindelighed redegjort godt for. Samtidig kan der være indeholdt generelle temaer,
som fx familie-involvering eller patienters sproglige-regnemæssige ressourcer, hvis overførbarhed
hinsides den sociale eller etniske horisont må være tentativ og genstand for afprøvning andetsteds
eller triangulering med fx teoretiske modeller og kvantitative statistiske undersøgelser, hvilket artiklerne
i almindelighed også gør opmærksom på, og i nogle tilfælde selv inddrager.
3. Overensstemmelse
Kommentér graden af overensstemmelse mellem de udvalgte artikler. Hvis der er modstridende
resultater, angiv så, hvorledes gruppen vurderede, i hvilken retning resultaterne peger.
I de fleste tilfælde behandler den udvalgte litteratur så forskellige fænomener, kontekster og
spørgsmål, at de ikke kommer i berøring med hinanden på en måde, så der opstår spørgsmål om
overensstemmelse eller uoverensstemmelse. I de få tilfælde, hvor flere artikler behandler samme
problemstilling, er overensstemmelsen gennemgående god, således når adskillige af dem på forskellig
vis frem til konklusioner om, at udsatte grupper både kan have størst behov for patientuddannelse
og samtidig have sværest ved at bruge de eksisterende tilbud. Hvor beslægtede problematikker
behandles, kan de forskellige resultater i nogle få tilfælde tegne et sammensat men ikke inkonsistent
billede – det gælder fx spørgsmål om familie-involvering, hvor nogle studier viser, at familiemedlemmers
støtte kan spille en vigtig positiv rolle for patienterfaret udbytte af patientuddannelse etc.,
samtidig med at en særlig form for misforstået støtte, ”overbeskyttelse”, kan spille en negativ rolle.
Der er ingen tilfælde af direkte modstridende resultater.
287 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering