Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

dem. Især peges der på, at en del deltagere har tendens til gradvist at udskifte anbefalede
målsætninger og praksisser med nogle mere bekvemme såsom at holde løbende øje
med eget velbefindende i stedet for at monitorere blodsukker. Andre ”skred” tyder ifølge
forfatterne på, at deltagere mangler strategier til at håndtere enkeltepisoder af at
”være faldet i”, og derfor for hurtigt omdefinerer målsætninger. Opfølgende undervisning
anbefales som forholdsregel til at fastholde en god praksis med at sætte sig mål
(144).
Sammenfattende viser litteraturen, at det er afgørende, at information om sygdom og
sygdomshåndtering gives på det for det enkelte menneske rette tidspunkt, hvilket er
individuelt og afhænger af, hvor i sygdomserkendelsesprocessen, det pågældende menneske
befinder sig. Patientuddannelse må således stilles til rådighed på forskellige tidspunkter
i sygdomsforløbet for forskellige personer med kronisk sygdom. Overordnet
peges desuden på følgende behov i forbindelse med timing af patientuddannelse og
information:
■■
■■
■■
Mere og tidligere information tilpasset den enkeltes situation og følelsesmæssige
reaktioner
Understøttelse af en naturlig udvikling gennem forskellige faser af sygdomserkendelse
og sygdomshåndtering ved hjælp af timet information og uddannelse
Opfølgende undervisning til fastholdelse af det opnåede udbytte.
4.5.4 Inddragelse af sociale arenaer
Familien er et vigtigt knudepunkt for opfattelse og håndtering af kronisk sygdom. Det
forhold understreges på forskellig vis i litteraturgennemgangen. Med forskellige metoder
søger disse studier at kortlægge familiens flertydige og sammensatte rolle, som
omfatter både et rent biologisk element i form af arvelighed af sygdomme eller dispositioner,
et element af social arv i sygdomsopfattelser, hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige
strategier og vaner, herunder fortolkninger af arvelighedens betydning som mere
eller mindre skæbnebetonet, og et element af løbende medvirken som støtte eller
belastning i forhold til udvikling af egenhåndtering. Nogle af disse undersøgelser foreslår
i deres konklusion, at fremtidige patientuddannelsesprogrammer med fordel kan
adressere de sammensatte familiemæssige dimensioner af kronisk sygdom uden dog at
fremlægge konkrete forslag til uddannelseselementer (122, 123, 132, 145-149).
En undersøgelse søger at identificere psykosociale belastninger hos personer med type
2-diabetes gennem kvalitative analyser af et antal rådgivnings- og interviewsamtaler og
på den baggrund foreslå relevante supplerende tilbud i forbindelse med patientuddannelse.
Der peges først og fremmest på problemer som depression og irritabilitet, i
mange tilfælde forstærket af manglende evne eller lyst til at udtrykke negative følelser,
og på familierelationer, hvor mønstre af gensidig afhængighed kan gøre vaneændringer
svære og frustrerende. De foreslåede tiltag er ikke detaljeret udfoldet, men har fokus på
familien og omfatter hjælp til at udtrykke og acceptere følelser, til at inddrage familiemedlemmer
i en positiv rolle i forbindelse med livsstilsændringer og til at finde alternative
kilder til social støtte ved siden af familien (150).
To andre undersøgelser har fokuseret på betydningen af partnere til deltagere på
patientuddannelser. En kvantitativ vurdering af effekten af ”overbeskyttelse fra partnerens
side” er udført i et gruppebaseret patientuddannelsesforløb for personer med type
2-diabetes, hvor både biokemiske og psykosociale effektparametre sammenholdes med
et spørgeskemabaseret mål om selvoplevet overbeskyttelse. Målet for overbeskyttelse er i
denne undersøgelse konsekvent korreleret med ringere udbytte, og rapporten konklu-
91 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering