Kort og rutebeskrivelse (pdf, 161 kb) - Kolding Kommune

More documents

Recommendations

Info

skulpturen Abessinieren af Johs. Bjerg købt af Kolding Kommune. Johs. Bjerg er født i Ødis og lærte billedskæring hos A.L. Johansen. Skulpturen er udført 1914 til 15. I 1981 bekostede Bikuben i anledning af Sparekassen Koldings 125 års jubilæum et nyanlæg af trappen udført af Tegnestuen Mejeriet. I september 1995 indviedes Lin Utzons udsmykning af Den spanske Trappe. Lisbeth Petersens fond har givet 1 millioner kroner til projektet. 5. Slotsgade og Lilletorv I den tidligere omtalte urtehave fra 1547 på slottet var der æbler, roser, gulerødder og krydderurter. Folk i byen var nysgerrige efter at opleve, hvad der skete i urtehaven, og i 1585 måtte kongen forbyde, at husene i Slotsgade byggedes så højt, at man fra vinduerne kunne se ind i haven. Husene i Slotsgade var i øvrigt baghuse til husene i Østergade, hvor fornemme folk boede. I Østergade 17 boede borgmester Faust og senere borgmestre. De små huse på Slotsgades vestlige side blev i midten af 1960'erne erstattet af trykkeriet Konrad Jørgensens nye trykkeribygning kombineret med en karréudhuling. Lilletorv blev etableret i 1989. På pladsen står Peter Brandes skulptur Frihed. I 1847 blev slotshaven solgt, og den smalle del af Jernbanegade blev anlagt fra Munkegade til Slotsgade, og området blev bebygget. I 1873 skiftede Slotsgade navn fra Petersiliegade til Slotsgade. 6. Føtex Der, hvor Føtex ligger i dag, lå oprindelig S.W. Bruuns Tobaksfabrikker. Virksomheden blev oprettet i 1819 af tobaksspinder Andreas Hansen Iversen (død 1832). I 1865 overtog S.W. Bruun virksomheden. 7. Sønderbro og jernbanen I en gammel Danmarksbeskrivelse fra 1600-tallet står, at Sønderbro er lige så god for Danmark og kronen som et sølvbjerg om året på grund af den skønne, store told, som gives for de stude og heste, der føres igennem her til Holsten og Elben. Det var kun tilladt at eksportere levende stude over grænsen til hertugdømmerne Slesvig-Holsten via toldstederne i Kolding og Ribe. På Brauniusprospektet fra 1586 er Sønderbro også en skibsbro. Broen blev ofte ødelagt, når det var højvande. Broerne var alle træbroer, indtil den nuværende stenbro blev opført i 1808. Den blev fritlagt i 1985. Fra 1866 løb jernbanen gennem byen umiddelbart syd for Sønderbro i gadeniveau. Bomme sikrede, at ingen kom til skade. I løbet af 1930'erne blev dette uacceptabelt, banen løftedes over gadeniveau, og Bredgade blev anlagt som kørevej og åbnet i 1943. Søndertorv-pladsen blev anlagt i den nuværende form i 1986. Husene blev tegnet af arkitekt Lauge Juul. Ny torvebelægning ved Sven Ingvar Andersson er udført i 2003. 8. Elektricitetsværket/Rendebanen Rendebanen hedder sådan efter "renden", hvor der i middelalderen og renæssancen var ridderturneringer. Elektricitetsværket stammer fra 1898 og hed oprindelig Den elektriske lysstation. Den første bestyrer hed Stephan Løchte. Han var også stads- og havneingeniør. 1910 var
der en konflikt mellem et ønske om udvidelse af maskinhallen og Rendebanens forlængelse til Sct. Jørgens Gade. Enden på det blev, at bygningen fik et knækket hjørne, som stadig ses. 9. Divelshul og Vestergade Divelshul betyder "lille fordybning" og formentlig ikke Djævlehullet, der stammer fra hekseprocessernes tid, hvor de anklagede hekse blev sat på "vandprøven". Navnet kendes fra 1512 – før hekseprocessernes tid. Det var også byens officielle tvættebro. Der er ingen vidnesbyrd om, at hekse er døde her. Der kendes kun en hekseproces fra Kolding, hvor Krøbbel-Johanne blev dømt og formentlig brændt på bålet. 10. Skolerne i Sct. Nicolai–komplekset Disse består af Borgerskolen fra 1856, Friskolen fra 1879, Katrinegadesalen (gymnastikhus) fra 1885, "Pigeskolen" fra 1898 og Blæsbjergskolen fra 1908, og de ligger mellem Blæsbjerggade, Katrinegade og Skolegade. Bygningerne er i dag under renovation og skal i fremtiden udgøre et kulturcenter. 11. Socialforvaltningen Hovedbygningen ud mod Nicolaiplads blev bygget i 1842 til Kolding Latinskole efter tegninger af arkitekt N.S. Nebelong. Efter en periode som realskole fra 1856 til 1880 blev det det første kommunale gymnasium i Danmark. I 1975 flyttede Kolding Gymnasium ud til nye bygninger på Skovvangen, og huset blev indrettet til Social- og Sundhedsforvaltning. Den sydlige fløj, der vender over mod boligbebyggelsen Midtgården, stammer fra 1915 og er tegnet af Andreas T. Hagerup. 12. Bredgade og Vestertorv Bredgade blev anlagt under 2. verdenskrig frem til Torvegade. Herfra var det ifølge den første byplan fra 1947 meningen, at Bredgade skulle føres nordpå mellem kirken og Rådhuset til Slotssøen, og trafikken her deles på en vej over Slotssøen mod nordvest og øst. Denne plan blev dog aldrig til noget. Vestertorv er en nydannelse fra 1989, da Midtgården var færdig 1989. Udsmykket af billedhuggeren Ole Christensen. 13. Sct. Nicolai Kirke Kirken på Nicolaiplads blev gennemgribende ombygget 1885 til 86 efter tegninger af kongelig bygningsinspektør L.A. Winstrup. 19. marts 1945 var der schalburtage (sabotagen udført af nazisternes danske håndlangere) mod Kolding Vagtværns bil, der stod parkeret ved Rådhuset. Eksplosionen ødelagde korets glasmalerier. Nye fremstillet af professor Kræsten Iversen blev indviet 1950 i forbindelse med kirkens 700 års fødselsdag. På kirkens nordside ud mod Adelgade er der en sandstenstavle fra 1591. Den er sat op af Caspar Markdaner og har oprindelig (før 1728) siddet på kirkens benhus - der hvor man opbevarede skeletdele fra sløjfede grave. Teksten på tavlen er både tysk og latin. Der står: "Træd frem, du verdensvise dér sig: hvem er tjener og herre her Er af jord og støv vi ej hver og en så lær os andet af disse ben Stands din gang, vandringsmand
Page 1 and 2: Kort og rutebeskrivelse til Stadsar
Page 3: Forslag til rute, følg punkterne 1

Kort og rutebeskrivelse (pdf, 161 kb) - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?