Gunnar Thornval: Om familien Hansen i Søly, Lohals 1893 - 1932

lohals200.dk

Gunnar Thornval: Om familien Hansen i Søly, Lohals 1893 - 1932

Carl Thordur m. Karen og nyfødt Helle 1940

Edel Hansens bror Peter Madsen Hansen udenfor ”Bøgely” sommeren 1944

Storvask i Søly juli 1924 malet af svigersønnen professor Anders Thornval

Carl Thordur var yngste skud på stammen i SØLY og blev født 12. maj 1905 og

opkaldt efter sin far og den islandske handelsforbindelse og ven. Han lød dog aldrig

andet end kælenavnet DODDI. Som broderen Niels stod hans hu til søen. Han kom

på styrmandsskole og sejlede hele sit liv for DFDS, sidst som kaptajn på en middelhavsrute.

Under krigen var han som søofficer af reserven indkaldt til marinen og var

29. august 1943 chef for en minestryger, som han selv sænkede, da tyskerne trængte

ind på Holmen i København. Han blev 1939 gift i Aalborg med Karen Simonsen

og sammen fik de 2 døtre, der begge blev udlært tekstilkunstnere på Håndarbejdets

Fremmes skole: 1) Helle Thordur født 1940 var tekstilkonservator på Nationalmuseet

og senere på Frederiksborgmuseet. Som pensionist slog hun sig ned i eget hus i

Ramsherred 85 i Rudkøbing. 2) Else Thordur født 1941 har udfoldet sig som væverske

på Langeland og har i mange år med ægtefællen maleren Nikolaj Nielsen haft

bolig på ”Lykkesholm” ved Tryggelev.

Forældrene købte i 1960’erne et bondehus ved Skiften på Houvej i Lohals, hvor

Karen stadig bor efter Carl --------------------------------------------------------------------------------------------------------

Thordurs død i 1971. Huset blev af Doddi døbt ”Husavik”.

.

Det var vist ikke så let for den gamle skipper i de første år

efter 1914 at undvære ”Husavik” og falde til ro i SØLY,

der domineredes af de mange døtre. Han havde de første

år efter salget et sommerjob i Rungsted, hvor han

passede private lystkuttere for velhavere. Men efter nogle

år faldt han til ro. Ungdommen flyttede hjemmefra, og han

kunne hygge sig med sin elskede Edel og sin svoger og

kollega, Edels storebror, kaptajn Peter Madsen Hansen,

der fra 1918 beslaglagde gæsteværelset i SØLY. ”Onkel

Peter”, som han altid blev kaldt, var født 1858 i Rudkøbing

og nu enkemand. Han havde under 1. verdenskrig

været kaptajn på flere skibe og oplevet at forlise hele 3

gange som resultat af minesprængning eller torpedoer fra

tyske ubåde. Ved sit sidste forlis fik han læderet det ene

ben og var efter et langt ophold i koldt vand blevet helt

ganginvalideret, men fik så et fristed hos sin søster og

svoger i Lohals. ”Onkel Peter” var meget populær blandt

husets ungdom, der myldrede hjem i ferierne og nød at

lytte til onkels beretninger fra de 7 have. De kunne dog

ikke lære deres gamle morbror at sige New York. Han

holdt stædigt på, at navnet udtaltes Nævjork, og det kom

der hvert år langvarige diskussioner om. Søly havde en

lille sejlbåd, som blev flittigt brugt i ferierne. Særlig fest

var der i juli 1924, da husets datter Kate kom hjem med

en ny svigersøn, der var ørelæge i København med egen

lystkutter. Svigersønnen glemte aldrig den modtagelse,

som han fik i Søly, og malede flere år efter sin nygifte

kones storvask efter ankomsten til Søly. Hjulpet af sin mor

og de 3 søstre Anna, Inger og Pys står hun med udslået

hår på vaskepladsen ved den store regnvandstønde.

I 1926 døde Carl Ludvig Hansen stille en nat i sengen ved

sin Edels side og blev begravet på Hou Kirkegård i et

familegravsted under en stor natursten, der var hjembragt

fra Island til formålet.

Men under fru Edels milde styre fortsatte livet ufortrødent i

SØLY, hvor der nu også begyndte at komme børnebørn.

Mine egne allerbedste sommerminder fra de første leveår

er således knyttet til Lohals og Søly, hvor jeg fik lov at

tilbringe somrene 1928-31 og blive passet af min elskede

mormor, mens mine forældre var på udlandsrejser. Selv

om jeg da kun var 1 – 4 år, husker jeg stadig som gammel

mand disse ferier i Søly. Hanegal om morgenen, turen ud

i hønsegården efter nylagte æg med mormor i hånden i

den tidlige morgen, mælkemanden med sin spændende

Edel Hansen i Søly’s hvide hestevogn med haner bagpå, hvorfra der kunne

have med sit 1-årige tappes mælk og fløde ved hjælp af en særlig nøgle, der

barnebarn Gunnar hang i en snor i mælkemandens bælte, og som skulle

sommeren 1928

bruges som håndtag på tappehanen. Og slagter Hassenkam

med hestevognen fuld af kød, der løftede mig op til

More magazines by this user
Similar magazines