mod - Velkommen til Århus Kommune

friedrich.sophia43

mod - Velkommen til Århus Kommune

Forord

Af Christine Kousholt, Sundhedschef i Århus Kommune

Århus har i 2008-2009 fået et KRAM i form af Århus Kommunes sundhedspolitik - "Vi vil gi' Århus et KRAM".

Med denne rapport gives en status på de igangværende initiativer, der er inden for sundhedsområdet i hele

Århus Kommune.

Den første sundhedspolitik har været et vigtigt redskab for at skabe opmærksomhed om kerneområdet inden

for den borgerrettede forebyggelse, trivsel og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion). De mange konkrete

tiltag som fremlægges i sundhedsstatus vidner om, at der er mange forskellige indsatser og initiativer inden for

de enkelte magistratsafdelinger. Det tværgående sigte i sundhedsarbejdet er forankret i en tværmagistratslig

styregruppe med deltagelse af Borgmesterens Afdeling og samtlige magistratsafdelinger. Formidlingen til

borgerne koordineres, styrkes og er l integreret i strukturen i den nye hjemmeside for Århus Kommune, som er

gået i luften i marts 2010. På praksis.dk har patienter og læger ligeledes adgang til oversigten over alle

sundhedstilbud. Det styrkede samarbejde med Region Midtjylland om den patientrettede forebyggelse i

sundhedsaftalen integreres i en kommende sundhedspolitik.

Borgernes sundhed og trivsel i bred forstand er en integreret del af kommuneplanen, Børn og Unge-politikken,

Sports- og fritidspolitikken og flere andre politikker. Men disse fungerer ikke tilsammen som et styringsredskab

for sundhedsområdet, og det anbefales derfor, at der bl.a. på baggrund af sundhedsstatussen formuleres en ny

sundhedspolitik. En kommende sundhedspolitik der styrker helhedsledelsen, byudviklingsstrategien og omfatte

hele den kommunale virksomhed med klare mål for indsatser, ydelser og effekter.

Arbejdet med en ny sundhedspolitik bygger på anbefalinger fra WHO, Forebyggelseskommissionens

betænkning, Regeringens "Sundhedspakke 2009" indeholdende en national handleplan for forebyggelse, Det

nationale forebyggelsesråds rapport ”Det er tid til handling – Forebyggelse er en politisk vindersag” samt

sundhedsøkonomiske incitamentsstrukturers betydning for styrkelse af sundheds- og forebyggelsesfokus.

Formålet er at styrke århusianernes sundhed mest muligt gennem styrket fokus på at integrere sundhed i

hverdagen og de kommunale kerneopgaver i samarbejde med andre sektorer og bysamfundet i Århus.

Sundhedsstatus 2009 1


Sundhedsstatus

Indholdsfortegnelse

1. Sundhed i de Kommunale strategier og politikker s. 3

1.1. Sundhed i Kommuneplan 2009 s. 3

1.2. Sports- og Fritidspolitikken s. 4

1.3. Integrationspolitikken s. 4

1.4. Børn og Unge-politikken s. 5

1.5. Rusmiddelpolitikken s. 5

1.6. Personalepolitikken s. 6

1.7. Kompetenceudvikling hos personalet s. 6

1.8. Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne s. 7

2. Folkesundheden i Århus Kommune s. 9

2.1. Sundhedsprofildata s. 9

2.2. Ulighed i sundhed s. 10

3. Status på Sundhedspolitikken s. 10

3.1. Kys og KRAM-indsatserne s. 10

3.2. Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre s. 38

4. Status på budgetmål s. 41

5. Sundhedsaftale og medfinansiering s. 44

6. Konklusion s. 45

Sundhedslov

§ 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved vedtagelsen af kommunens

opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende

tilbud til borgerne.

Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet

og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes

indsats efter stk. 1 og 2.

Strukturreformen og den nye sundhedslov definerer fire sundhedsopgaver.

1. Sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt hovedansvar.

2. Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner sikrer koordination mellem hospitaler,

praktiserende læger og kommunens service.

3. Århus Kommune medfinansierer det regionale sundhedsvæsen.

4. Genoptræning skal i større udstrækning foregå i kommunerne.

Sundhedsstatus 2009 2


1. Sundhed i de kommunale strategier og

politikker

Sundhedspolitikken er en integreret del af Århus kommunens overordnede visioner. Dette kommer bl.a. til

udtryk gennem prioritering af temaet sundhed i kommunens øvrige politikker, planer og beslutninger inden for

en lang række områder, hvis primære fokus ikke er sundhed. Disse politikker, planer og beslutninger er også

en del af fundamentet for en byudviklingsstrategi, selvom de ikke nødvendigvis kan aflæses direkte heraf.

1.1. Sundhed i Kommuneplan 2009

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i en kommune som

helhed. Planen beskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til

hinanden. En kommuneplan er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen samt til at

afveje de forskellige interesser over for hinanden.

De største potentialer for udviklingen af sundhed i Århus hænger sammen med byudviklingsstrategien, som

hviler på 4 bærende principper; en miljø- og energimæssig by, en social by, en økonomisk bæredygtig by og

endelig en sund by.

Sundhed handler om størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende – om gode levevilkår og sund livsstil.

Byudviklingen understøtter en fortsat udvikling af en sikker, tryg og sund by.

Derfor indeholder kommuneplanen forslag om at:

• Der udlægges 3.200 ha nye områder til skovrejsning, der både skaber områder til rekreative formål og

samtidig sikrer rent grundvand til et fremtidigt Århus

• Der arbejdes med friluftsplaner i en ring omkring de enkelte byområder for efterhånden at kunne tilbyde

flere rekreative muligheder

• Der etableres et grønt rutenet, der skal sikre, at det er muligt og attraktivt at bevæge sig i byen til fods

eller på cykel, uden at det skal ske på befærdede gader og veje

• Der etableres et blåt bånd for at skabe vigtige rekreative knudepunkter, hvor borgerne kan nyde

friluftslivet

• Der etableres et cykelrutenet, så cykeltrafikken bliver et alternativ til privatbilismen og derved også

motiverer til øget motion

Sundhedsstatus 2009 3


1.2. Sports‐ og Fritidspolitikken

Århus Kommune har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idræt og bevægelse. Derfor er sundhed

også en central del af sports- og fritidspolitikken. Sports- og fritidspolitikken indeholder en lang række initiativer,

som skal understøtte hovedmålene om ”Aktiv deltagelse” og ”Attraktive faciliteter”, bl.a. at:

• Der iværksættes en række tiltag, som retter sig mod særlige målgrupper; herunder unge, borgere med

handicap, borgere med etnisk minoritetsbaggrund og motionsuvante

• Der ansættes en KRAM-koordinator, som i et samarbejde med Sundhed og Omsorg skal sikre den

bedst mulige forebyggende sundhedsindsats via motion

• Faciliteterne – både til den organiserede og den selvorganiserede idræt – forbedres. Eksempelvis

etableres flere boldbaner samt motionsruter.

• Der er øget fokus på sundhed i aftenskolerne

1.3. Integrationspolitikken

Århus Kommunes integrationspolitik tager udgangspunkt i, at århusianske borgere med en anden etnisk

baggrund end dansk også føler et aktivt medborgerskab. En del af denne målsætning er, at disse borgere skal

have samme muligheder som etniske danskere.

Derfor indeholder integrationspolitikken forslag om, at der er mulighed for servicedifferentiering, dvs. at man

målretter ydelser til borgere med specielle behov. I forlængelse af servicedifferentieringen er der blandt andet:

• Oprettet et sundhedscenter Vest, som skal ses i sammenhæng med, at de århusianske borgere med

anden etnisk baggrund end dansk generelt ryger mere og har større problemer med diabetes end de

etniske danskere

• Iværksat informationskampagner om sundhed målrettet de århusianske borgeres kulturelle baggrund

Sundhedsstatus 2009 4


1.4. Børn og Unge‐politikken

Århus Kommunes Børn og Unge-politik tager udgangspunkt i, at der skal ske en øget helhedstænkning i alle

indsatser vedrørende Børn og Unge. En af de vigtigste faktorer for at børn og unge kan udvikle sig og udnytte

deres potentiale er, at børnene sundhedsmæssigt fungerer. Århus Kommunes Børn og Unge-politik indeholder

forslag om at:

• Børn og Unge skal udvikle sig til glade og sunde børn og unge med selvværd

• Børn jf. FN’s børnekonvention har ret til at opnå den højest mulige grad af sundhed

• Der skal være øget fokus på den tidlige indsats og dagtilbudenes vigtige rolle i forhold til børn og unges

trivsel, sundhed, læring og udvikling

• Der skabes sundhedsfremmende rammer og miljøer for barnet og den unge

• Sundhed og trivsel fremmes ved at udvikle de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver

for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed

• Der sikres støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov

• Der udvikles og formidles ny viden om sundhed

• Der koordineres, udvikles og afprøves sundheds- og trivselsfremmende indsatser for børn og unge og

deres familier

1.5. Rusmiddelpolitikken

Brugen af rusmidler er en af de faktorer, der oftest blokerer for et godt og sundt liv. Århus byråd har derfor

vedtaget en Rusmiddelpolitik for Børn og Unge. Visionen for politikken er, at der skal skabes forudsætninger

for, at alle børn og unge i Århus Kommune kan få et godt liv i et stærkt og sundt netværk. Århus Kommunes

Rusmiddelpolitik indeholder forslag om at:

• Forældre har pligt til dialog med deres egne børn og unge om bl.a. rusmidler

• Århus Kommunes indsats mod rusmidler bygger på inddragelse af de unge og deres forældre

• Delmålene med politikken er:

o At de skadelige både sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, forårsaget af rusmidler,

nedsættes

o At unges tilgængelighed til rusmidler nedsættes

o At unges forbrug af rusmidler nedsættes

Sundhedsstatus 2009 5


1.6. Personalepolitikken

Århus Kommunes personalepolitik tager udgangspunkt i Århus Kommunes tre værdier: troværdighed, respekt

og engagement. Borgerne skal kunne have tillid til Århus Kommune, ledere, medarbejdere og kollegaer til

hinanden. Der skal være respekt mellem ledere, medarbejdere og kollegaer, og når den enkelte medarbejder

eller leder træffer beslutninger, der lever op til værdigrundlaget, skal de kunne forvente opbakning. Ledere og

medarbejdere skal være fagligt engagerede og motiverede i opgaveudførelsen. Derfor ønsker Århus Kommune

at:

• Skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø fysisk såvel som psykisk, hvilket bygger på tryghed og trivsel

i jobbet. I Århus Kommune arbejdes der derfor systematisk med sundhedsfremme og

arbejdsfastholdelse, som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø og for nedbringelse af sygefraværet

• Skabe en mangfoldig og rummelig arbejdsplads med forskellighed og ligeværdige arbejds- trivsels- og

udviklingsbetingelser for alle uanset køn, alder, handicap, fag, hudfarve, religion, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Der tilstræbes en mere ligelig fordeling

af begge køn og fra etniske minoriteter inden for alle arbejdsfunktioner, fag- og stillingsgrupper

1.7 Kompetenceudvikling hos personalet

Det er vigtigt, at personalet i Århus Kommune har kompetencerne til at give gode råd og vejledning til borgerne,

således at en sund livsstil opretholdes eller skabes. Derfor ønsker Århus Kommune at:

• Der gennem kompetenceudviklingen af personalet sikres, at sundhed bliver en del af hverdagen for

alle borgere

• Udviklingsprojektet ”Tanker til tiden” indarbejdes i forbindelse med Sundhedscenter Vest i

kompetenceudviklingen af personalet, således at personalet styrkes i at lære børn og unge sunde

vaner, og dermed også agerer som rollemodeller

Sundhedsstatus 2009 6


1.8. Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne

Samarbejdet mellem magistratsafdelingerne foregår dels i regi af den tværmagistratslige styregruppe for

sundhed, men samtidig er der ved at blive lavet samarbejdsaftaler på sundhedsområdet. Indtil nu har

magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice indgået en

aftale om en fælles motionskoordinator.

Den tværmagistratslige styregruppe for Sundhed

Styregruppen for sundhed består af forvaltningschefer eller andre i organisationen med den fornødne

beslutningskompetence i forhold til politikområdet. Der er udpeget en repræsentant pr. magistratsafdeling.

Styregruppen for sundhed forventer bl.a. at levere følgende ydelser:

• Koordinering og samarbejdsaftaler

Strategisk koordinering og ledelse af sundhedsområdet bl.a. gennem samarbejdsaftaler med eksterne parter

som eksempelvis de praktiserende læger og hospitalerne, bl.a. i regi af sundhedsaftalen. Også

samarbejdsaftaler med forskningsmiljøer og WHO’s internationale healthy cities network.

Internt mellem magistratsafdelingerne udvikles ligeledes konkrete samarbejdsaftaler på sundhedsområdet for

områder som er i krydsfelter mellem afdelingerne.

• Styregruppefunktioner

Aktuelt for Sundhedscenter Vest samt rammeindsats for alkoholområdet.

• Gennemførelse af sundhedspolitikken

Ved at udarbejde en sundhedsstatus til Århus Byråd, som gør status over, hvor langt vi er med

implementeringen, men samtidig også peger på eventuelle manglende indsatser i forhold til KRAM-faktorer og

målgrupper.

Sundhedsstatus 2009 7


Eksempler på tværmagistratligt samarbejde

Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op om KYS og KRAM-faktorerne og bekæmpelse af uligheden i

sundhed. Nogle af projekterne og indsatserne kører imidlertid i et tværmagistratsligt samarbejde. Det er

meningen at dette samarbejde på sigt skal formaliseres og systematiseres. De følgende eksempler er derfor til

illustration og inspiration for det fremadrettede samarbejde.

Fælles motionskoordinator

Sundhedspolitikken lægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbud til dem, som er

inaktive, og som ikke er medlem af en idrætsforening.

Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksne målrettet mod dem, som allerede er aktive.

Hvis man ikke har dyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation for at komme ind på

veletablerede idrætshold. Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skal have et ekstra skub

for at komme i gang med at dyrke motion. Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særlige

projekttilbud

På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, at en indsats på arbejdspladserne vil være

effektiv i forhold til at få flere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladserne spores der

allerede en stor interesse for at indgå i projekter, der fremmer medarbejdernes sundhed. Magistratsafdelingen

for Sundhed og Omsorg og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice er derfor gået sammen om at

finansiere en fælles motionskoordinator.

Det er meningen fremadrettet, at magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil tage initiativ til at etablere

flere samarbejdsaftaler med magistratsafdelingerne.

Aktiv Århus

Det skal være let, attraktivt og spændende at bevæge sig i Århus. De tre magistratsafdelinger Sundhed og

Omsorg, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice har afsat 9 millioner kroner til at fremme sundheden i

Århus via aktiviteter. Pengene skal bruges til idrætsforeninger, fællesråd og andre borgergrupper, der skaber

en sundere by.

Konkrete indsatser

Der eksisterer desuden en række konkrete indsatser, hvis drift fungerer i et tværmagistratsligt

samarbejde. Her kan som eksempler nævnes ”Byens natteliv i Århus”, hvor der sættes fokus på

at skabe et trygt natteliv for de unge i Århus. Seniorsvømning, hvor Sundhed og Omsorg og

Sport og Fritid samarbejder om aktiviteter for de ældre borgere. Sundhedshus for unge har brugt

”Mindspot”, Hovedbibliotekets ungdomsprojekt, som fysisk ramme for lancering af en

internetkampagne www.villedu.dk, vedrørende unges forhold til prostitution. De enkelte

eksempler og flere konkrete tværmagistratslige indsatser er uddybet og beskrevet i afsnit 3.

Sundhedsstatus 2009 8


2. Folkesundheden i Århus Kommune

2.1. Sundhedsprofildata

Viden om borgernes sundhedstilstand afspejler sig blandt andet i selvrapporterede helbredsundersøgelser,

hvor en udvalgt stikprøve på 3500 borgere i Århus Kommune i 2006 indgik i den regionale undersøgelse,

”Hvordan har du det” 1 .

Denne type undersøgelser bliver obligatorisk og landsdækkende, første gang i 2010.

Kost

Samlet har omkring 11 % af borgerne i Århus Kommune et usundt kostmønster. Borgere med et usundt

kostmønster er kendetegnet ved en stor andel mænd, borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere der

bor alene. Borgere med et usundt kostmønster er desuden kendetegnet ved en stor andel med lav indkomst, et

dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau samt dårlig trivsel og livskvalitet.

Rygning

Samlet er omkring 23 % af borgerne i Århus Kommune dagligrygere. Gruppen er kendetegnet ved en stor

andel borgere over 45 år, borgere med et lavt eller middel uddannelsesniveau og borgere der bor alene.

Dagligrygerne er desuden kendetegnet ved en stor andel borgere med en indkomst under 374.000 kr./år og

borgere med et dårligt selvvurderet helbred. Lejlighedsrygerne i Århus Kommune er kendetegnet ved en stor

andel 25-44-årige borgere og borgere med middel eller højt uddannelsesniveau.

Alkohol

Samlet har omkring 25 % af borgerne i alderen mellem 25 og 79 år i Århus Kommune mindst én risikabel

alkoholadfærd 2 . Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er kendetegnet ved en stor andel mænd, 45-

64-årige borgere og borgere uden hjemmeboende børn. Borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd er

desuden kendetegnet ved en stor andel med en høj indkomst.

Motion og fysisk aktivitet

Samlet er omkring 10 % af borgerne i Århus Kommune fysisk inaktive, og over halvdelen af borgerne i Århus

Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat

intensitet helst alle ugens dage. De fysisk inaktive er kendetegnet ved en stor andel borgere, der er ældre end

64 år, borgere med et lavt uddannelsesniveau, borgere der bor alene og borgere uden arbejde. Fysisk inaktive

borgere er desuden kendetegnet ved en stor andel med en lav indkomst, et dårligt selvvurderet helbred, et højt

stressniveau, dårlig trivsel og livskvalitet samt kroniske sygdomme.

1 Hvordan har du det Sundhedsprofil for region og kommuner. Finn Breinholt Larsen, Louise Nordvig, Center for Folkesundhed, Region

Midtjylland, 2006

2

De tre former for risikabelt alkoholforbrug er:

a) Drikker fem genstande eller flere ved én enkelt lejlighed (rusdrikkeri)

b) Et ugentligt forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser 14/21 (storforbrug)

c) Tegn på alkoholafhængighed

Sundhedsstatus 2009 9


2.2. Ulighed i sundhed

Uddannelse og indkomst

Borgere med lavt uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster,

dagligrygere og fysisk inaktive. Borgere med et middel uddannelsesniveau er kendetegnet ved en stor andel

dagligrygere og en mindre andel med et usundt kostmønster. Borgere med et højt uddannelsesniveau er

kendetegnet ved en mindre andel borgere med usundt kostmønster, dagligrygere og fysisk inaktive borgere.

Borgere med indkomst på 0-149.000 kr./år er kendetegnet ved en stor andel med et usundt kostmønster og en

stor andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst på 149.000-374.000 kr./år er kendetegnet ved en stor

andel dagligrygere og en lille andel fysisk inaktive borgere. Borgere med indkomst over 375.000 kr./år er

kendetegnet ved en stor andel borgere med mindst én risikabel alkoholadfærd og en mindre andel borgere

med et usundt kostmønster og dagligrygere.

Etniske minoriteter

Etniske minoriteter er ikke repræsenteret i Hvordan har du det Der er udarbejdet en rapport om etniske

minoriteters sundhed 3 , der også inkluderer borgere fra Århus Kommune. Udvalgte resultater fra etniske

minoriteters sundhed viser:

• 22-48 % indvandrere har dårligt selvvurderet helbred mod 10 % etniske danskere

• Blandt indvandrere er der en større andel med langvarig sygdom sammenlignet med etniske danskere

• Indvandrere og efterkommere oplever dårligere psykisk sundhed end etniske danskere

• 33-40 % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina og Tyrkiet ryger dagligt sammenlignet med 25

% etniske danskere

• 43 % efterkommere fra Tyrkiet ryger dagligt mod 21 % etniske danskere i alderen 18-39 år

• 32-44 % indvandrere fra Libanon/Palæstina, Iran, Pakistan og Irak går højst 30 minutter om dagen

sammenlignet med 24 % etniske danskere

• 36-62 % indvandrere dyrker fysisk aktivitet højst én gang pr. uge sammenlignet med 25 % etniske danskere

• 17-23 % indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet er svært overvægtige

mod 11 % blandt etniske danskere

3. Status på Sundhedspolitikken

Århus Kommune vedtog i 2008 en fælles sundhedspolitik for hele kommunen. Sundhedspolitikken tog

udgangspunkt i Kys og KRAM-faktorerne (seksuel sundhed, kost, rygning, alkohol og motion) og den mulige

ulighed i sundhed.

3.1. Kys og Kram‐indsatserne

I sundhedspolitikken er der for hver af faktorerne angivet en række ”Det vil vi” punkter. Nedenfor ses en status

over indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne. Inden for hver faktor er der givet et rids af de gennemførte eller

igangværende indsatser. Tabellerne repræsenterer hovedindsatserne, ikke de mange lokale indsatser under

disse overordnede indsatser.

3

Etniske minoriteters sundhed. John Singhammer, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2008

Sundhedsstatus 2009 10


KOST

Det vil Århus Kommune:

• Opfordre til udarbejdelse af lokale kostpolitikker og handleplaner

• At alle institutioner, dagtilbud og skoler inden udgangen af 2008 vedtager en kost- og motionspolitik

• Gøre det sunde valg til det lette valg

• Videreudvikle projektet ”Århus har en fed plan”

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Børn

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Handleplaner for mad og måltider

Alle kommunale skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale

handleplaner for mad og måltider. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet

med handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo 2009.

• Ressourcepersoner for mad og måltider

Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse. Disse

understøtter arbejdet med mad og måltider i kommunens dagtilbud.

• Det obligatoriske frokostmåltid i dagtilbud

Alle daginstitutioner har pr. 1. august 2009 indført det lovpligtige frokostmåltid.

• Skolekantiner

Alle kommunale skoler har et decentralt organiseret kantinetilbud.

• Mælk, vand og frisk frugt i skolebutikken

Elever eller forældre på Århus Kommunes skoler kan via nettet i ”Din Skolebutik”

købe kold mælk, kildevand og frisk frugt i abonnement.

• Århus har en fed plan

”Århus har en fed plan” er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en

bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling. Der

gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner.

Desuden er der sat generelle og specifikke indsatser i gang målrettet børn, unge og

forældre.

• Udstillinger og kost til daginstitutioner og skoler

Tandplejen Århus udlåner miniudstillinger til daginstitutioner og skoler om fx

sukker i drikkevarer

- kager og slik

- ideer til madpakker

- forslag til sunde mellemmåltider til børn.

Udstillingerne består af laminerede plancher, som er nemme at sætte op på en ledig

væg eller dør.

Sundhedsstatus 2009 11


Børn

Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse

• Sund og varieret kost til børnene

I samarbejde med Socialcenter Syd tilbyder Søndervangskolen gratis morgenmad

alle skoledage. Tilbuddet er fra 0.- til 4. klasse og er startet i marts 2009.

Unge

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Fedt for fight

”Fedt for fight” er en telefonlinje for børn og unge, der gerne vil tabe sig.

Man kan ringe til en telefonlinje eller sende en SMS med ordet ”FEDT”, så bliver man

ringet op førstkommende torsdag.

Magistrafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse

• Afholdelse af sundhedsdage

Som en tværgående aktivitet for både medarbejdere og borgere, har

ArbejdsMarkedsCenter Midt i 2009 afholdt sundhedsdage, hvor der har været fokus

på sundhed og trivsel. Temaer og aktiviteter indenfor kost har bl.a. været kroppens

reaktioner på det søde, D-vitaminmanglens følger og symptomer, hvordan

sammensætter man et måltid ud fra tallerkenmodellen, film om kost og psyke og

tilberedning af sunde måltider.

• Behandlingshjemmet Dalgaarden

Dalgaarden har udarbejdet en kostpolitik, som tager udgangspunkt i de 8 kostråd.

Formålet med kostpolitikken er: At børnene får en sund og varieret kost, og at

børnene er mætte hele dagen. Udover hovedmåltiderne skal børnene have adgang til

frisk frugt, vand og groft brød dagen igennem.

Dalgaardens kostpolitik er tilgængelig på alle afdelingerne og i skolen.

Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice

Voksne

• Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne

På flere biblioteker er der opstillet vandautomater, som brugerne kan anvende. De er

især populære hos børn, men også hos bibliotekernes øvrige brugere. På

lokalbibliotekerne kan der ligeledes være forskellige arrangementer – fx

æblefestival/mostdag – hvor emnet relaterer til sund kost.

• Sundhedsfremmende elementer i kommunens idrætshaller

I rigtig mange idrætshaller, hvor der sælges mad og drikkevarer, sikres et udbud af

sundere alternativer. De mange klubber og foreninger, der bruger fritids- og

sportsfaciliteterne, har fået et langt større fokus på sund kost.

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Sund mad på kommunens botilbud

På forvaltningens mange botilbud til borgere med fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse er der opmærksomhed på at tilbyde sund og varieret mad. På

Lyngåkollegiet har de en økologisk kostpolitik med fokus på sundhed. Som noget nyt

har skolen indført liniefaget ”sundhed og idræt”.

Center for Specialundervisning for Voksne tilbyder borgere med psykiske lidelser et

kostvejledningsforløb. Der undervises to gange af tre timer ugentligt.

Sundhedsstatus 2009 12


Voksne • Tilbud hos TrivselsGruppen ”Ringe i søen”

Væsentlige elementer i tilbuddet er kost og bevægelse. Målgruppen er kendetegnet

ved at være langt fra arbejdsmarkedet, at være præget af angst, depression eller

social fobi. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejds-markedet.

I perioden 1. januar 2008 – 30. juli 2009 har i alt 93 borgere deltaget i tilbudet.

• Tilbud hos TrivselsGruppen ”CSL”

De væsentligste elementer i dette tilbud er bevægelse, motion og kostvejledning.

Målgruppen har krops- og kostrelaterede problemstillinger, smerter, depression og

lider af udbrændthed. Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet.

I perioden 1. januar 2008 – 30. juli 2009 har i alt 185 borgere deltaget i tilbudet.

• Tilbud på Idrætsdaghøjskolen ”3M – Motivation, motion og mad”

De væsentligste elementer i dette tilbud er motion i forbindelse med f.eks. badminton,

step, løb, gymnastik, boksning, cirkeltræning og morgenmotion.

Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med stor lyst til at arbejde

med motion, træning, afspænding og bevægelse samt sundhedspsykologi,

sundhedslære, kost og ernæring.

Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet.

I perioden 1. januar 2008 – 30. juli 2009 har i alt 297 borgere deltaget i tilbudet.

• Café Monroe

Væsentlige elementer i dette tilbud er kost, sundhed og madlavning. Deltagerne står

sammen med den projektansvarlige for den daglige drift af en økologisk frokostcafe.

Målgruppen er unge kvinder, fortrinsvis med børn.

Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet.

I perioden 1. januar 2008 – 30. juli 2009 har i alt 38 borgere deltaget i tilbudet.

• Kost som tema i Udførerafdelingen

I udførerafdelingen er kost altid et tema – enten som led i den individuelle vejledning

eller som et undervisningstema – i samarbejdet med den enkelte borger.

• Sundhed og Trivsel

I den administrative og tekniske afdeling blev der i marts 2009 indledt projekt

”sundhed og trivsel”. Der planlægges temamøder om ”kroppen på job”, dvs. at vi bl.a.

skal blive kloge på, hvordan man via kosten bevarer energiniveauet hele dagen,

hvordan man kan styrke sit immunforsvar og kan få fælles gode vaner.

• Tilbud til psykiatribrugere

Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune),

fredag formiddag (hvert forløb strækker sig over 10 gange), undervisning i sund kost

og livsstil, samt efterfølgende stavgang, 4-8 deltagere.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Godt Arbejdsliv – Århus har i 2008 afholdt to kantinekonferencer i samarbejde med

Kantinediplomet. Målgruppen var offentlige og private kantinemedarbejdere.

Der deltog i alt 200 personer fordelt på de to konferencer

• Kantinediplomet

Der er mulighed for at erhverve Kantinediplomet til at kvalitetssikre at maden, der

serveres i kantinen overholder anbefalingerne.

I 2009 har kantinen på Frichvej fået diplom som den første kommunale kantine.

• Kostkurser

Der er mulighed for gennem Godt Arbejdsliv – Århus at afholde fælles

madlavningskurser for ansatte og for borgere, for at øge fokus på sund kost.

Sundhedsstatus 2009 13


Voksne

• Madteater

Et tilbud til arbejdspladser, foreninger og organisationer. Et teaterstykke om mad.

Efter forestillingen laver skuespilleren sund mad sammen med publikum. Maden

bliver tilberedt efter enkle og lette principper, hvor alle kan være med.

Varighed: 2-3 timer.

• Kostudstilling

Madpakkeudstilling:

En sund og en usund madpakke bliver udstillet. Mængden af fedt, fibre og kalorier i

de to madpakker sammenlignes. Udstillingen behøver ikke at være bemandet, men

det bedste resultat opnås, hvis en kostkonsulent er til stede, da vedkommende kan

svare på spørgsmål.

Indsatser rettet mod medarbejderne

Magistrafdelingen for Sundhed og Omsorg

• I 2008 kørte Midtbyens Lokalcenter et pilotprojekt, hvor de tilbød gratis salatbar til

deres ansatte x 2 ugentligt. Tilbuddet kører nu i drift. I 2009 og 2010 har alle

lokalcentre samdrifter mulighed for at søge midler til lignede salatprojekt

• I slutningen af 2009 opstartes et pilotprojekt ”Tag skeen i den anden hånd” – tilbud til

overvægtige medarbejdere på tre udvalgte lokalcentre. Projektet løber over 1 år med

lokale tovholdere, og en ernæringsekspert koblet på.

• Der blev i 2009 afviklet to fyraftensmøder målrettet medarbejdere på lokalcentrene

”Kom godt i gang” med fokus på KRAM områderne.

Der deltog i alt 600 medarbejdere.

Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Sundhed og trivsel i personalepolitikken

Som led i den personalepolitiske proces blev der arbejdet med indsatsområdet

”Sundhed og trivsel”. Som en del af denne indsats besluttede chefgruppen, at der

årligt afsættes 3.000 kr. til hver medarbejder, som anvendes til at fremme sundhed og

trivsel på arbejdspladserne. En del af disse midler anvendes til fælles

sundhedsordninger, mens en anden bruges på sundhedsordninger, der aftales i

forvaltningerne. På de arbejdspladser, hvor der er kantine – det gælder bl.a.

Hovedbiblioteket og i Vestergade 55, hvor flere forvaltninger har til huse - arbejdes

der løbende på at sikre et så alsidigt og sundt kosttilbud til medarbejderne som

muligt.

Fælles for magistratsafdelingerne

Ældre

• Frugt og vandordninger

På en lang række arbejdspladser på tværs i afdelingerne er der etableret frugt- og

vandordninger.

Indsatser rettet mod borgerne

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Kostvejledning på lokalcentrene

Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder kostvejledning til

brugerne af lokalcentrene.

• Øget antal ernæringsassistenter

Sundhed og Omsorg har i 2009 oprettet og står for undervisningen af 10 elevpladser

for ernæringsassistenter. Initiativet skal støtte rekrutteringen af ernæringsassistenter

til lokalcentrene.

• Nyt madhus i Trige

I 2009 er der indviet et nyt madhus i Trige.

• Samarbejde med Servicestyrelsen, KL, medarbejdere og eksterne interessenter

Sundhed og Omsorg har formaliseret samarbejdet med at indføre nye kvalitetstiltag

på ernæringsområdet.

Sundhedsstatus 2009 14


RYGNING

Det vil Århus Kommune:

• Fremme rygestop ved et varieret udbud af rygestopkurser

• Forebygge rygestart blandt børn og unge

• Systematisere og koordinere motiverende samtaler i samarbejde med praktiserende læger og

sygehusafdelinger

• Det vil vi på sigt arbejde hen imod:

o Kommunens institutioner, bygninger og materiel er røgfrie

o Ansatte må ikke udsættes for passiv rygning i arbejdstiden og ikke selv ryge i arbejdstiden

o Århus Kommune arbejder på, at Århus som bysamfund bliver røgfrit

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Børn

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Røgfrie miljøer

Sundhedsplejerskerne tilbyder i følge lov om forebyggende sundhedsydelser

hjemmebesøg i barnets første leveår. I den forbindelse drøftes betydningen af passiv

rygning – med særlig fokus på eget hjem - med forældrene.

MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/SSP, Lokalråd Århus

• Social pejling i 5. klasse

Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre, der har til formål at forebygge

risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m.

Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt

35 klasseforløb i andet halvår 2009.

Unge

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Børn og unge i døgntilbud

Børn og unge i døgntilbud må ikke ryge på deres værelser.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Rygestopvejledning til Unge

Der er i 2009 uddannet tre unge til X-hale rådgiver til ungeindsatsen. Der er

udarbejdet en tobaksmonolog, der tilbydes skoler m.m.

Indsatsen er ny, og tænkes fleksibel, idet erfaringerne er at man ikke kan fastholde

de unge i et kursusforløb. Der gøres brug af sms, mails, og der er oprettet en særlig

rygestoptelefon. Derudover er der tilbud til unge om individuel rådgivning.

I efteråret 2009 er der opstartet forløb på et par uddannelsessteder, ligeledes er

der event på Århus Akademi d. 18. november 2009, hvor 400 elever skal

høre tobaksmonologen. Efterfølgende er der mulighed for at få målt kulilte og

lungefunktion og tilmelding til rygestopforløb. I foråret 2009 blev der afviklet lignede

event på en af produktionsskolerne.

Sundhedsstatus 2009 15


Voksne

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Supplerende rygepolitik for borgere, der modtager hjælp i eget hjem

Socialforvaltningen har udarbejdet en særskilt rygepolitik gældende for alle

medarbejdere, der supplerer den kommunedækkende rygepolitik. En del

medarbejdere har arbejdsopgaver i borgernes eget hjem. Her kan forvaltningen efter

et sæt retningslinier pålægge borgeren ikke at ryge, mens der er medarbejdere i

hjemmet.

• Forebyggende indsats mod rygning

For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at

forebygge rygning som en del af den pædagogiske indsats, ligesom f.eks. Center for

Specialundervisning for Voksne afholder rygestopkurser for borgere med psykiske

lidelser.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Rygestoprådgivning

Der er mulighed for at få hjælp til rygestop både i gruppeforløb og som individuel

forløb. Rygestoprådgivning til borgerne tilbydes på 6 apoteker, der har samarbejde

med Folkesundhed Århus. Ligeledes har borgeren mulighed for at få hjælp til

rygestop hos SundhedsCenter Århus og Folkesundhed Århus. Derudover har

offentlige og private arbejdspladser beliggende i kommunen mulighed for at rekvirere

en rygestoprådgiver til at køre gruppeforløb for medarbejdere på arbejdspladsen.

I 2008 modtog 249 borgere hjælp til rygestop. I 2009 modtog 306 hjælp til

rygestop via arbejdspladserne gennem tilbudet ”Godt arbejdsliv – Århus”,

rygestopkurser i Sundhedscenter Århus, Folkesundhed Århus eller gennem

tilbuddene på apotekerne.

• I slutningen af 2009 etablerer Folkesundhed sig i Bazaren. Formålet er at komme

direkte ud til målgruppen og tilbyde hjælp til rygestop. Kontoret bliver bemandet med

en sundhedsformidler, der får til opgave at italesætte og give hjælp til rygestop.

• Rygestoprådgivning for etniske minoriteter

Til den nationale KOL dag i 2008 og 2009 blev der i samarbejde med lungemedicinsk

afd. Århus Sygehus afviklet en event i Bazar Vest. Der var mulighed for at få målt

lungefunktion og kulilte.

100 personer fik målt lungefunktion og 200 fik målt kulilte.

Efterfølgende var der mulighed for at deltage i et rygestopforløb. Trods interesse for

dette var det meget svært at få deltagerne til at møde frem.

• Rygestophjemmeside www.slip-fri.dk

I forbindelse med rygestopkampagnen i uge 12 i 2009 blev hjemmesiden etableret

• Rygestoptelefonen

Etableret i 2009. Borgerne kan ringe ind og snakke med en uddannet

rygestoprådgiver.

• Måling af kulilte og lungefunktion

Tilbud til bl.a. arbejdspladser om at få målt medarbejdernes mængde af kulilte i

lungerne. Måling af kulilte er en god indgangsvinkel til at tale om tobak. Målingen

viser, hvor mange procent af blodet der blokeres af kulilte som følge af rygning.

Målingen kan foregå i frokostpausen eller efter fyraften. Kan evt. kombineres med

måling af blodtryk og lungefunktion.

Både i 2008 og i 2009 har der været afvikles events på arbejdspladser, i det

offentlige rum samt til messer og konferencer. I 2009 har der været afviklet 18 events,

hvor der har været mulighed for at få målt kulilte, lungefunktion og nogle gange

blodtryk. I 2009 har der været kontakt til mellem 250 og 350 personer.

Sundhedsstatus 2009 16


Voksne

Indsatser rettet mod medarbejderne

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Rygestopkurser til medarbejdere

I overensstemmelse med udmøntningen af kommunens personalepolitik i Kultur og

Borgerservice er der mulighed for at tilbyde rygestopkurser til ansatte, der ønsker at

holde op med at ryge. Nærmere aftale om dette indgås mellem leder og medarbejder.

Fælles for alle magistratsafdelinger

• Forbud mod at ryge indendørs i kommunens bygninger

Der er et generelt forbud mod at ryge indendørs. Medarbejdere, der ryger, anvises

egnede steder, hvor der ikke er kontakt til pågældende tilbud i kommunen.

Ældre

Indsatser rettet mod borgerne

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Rygestopvejledning på lokalcentrene

I november 2009 tilbydes uddannelse af rygestoprådgivere på alle 13

sundhedsklinikker. Målet er at tilbyde hjælp til rygestop både til borgerne og til egne

ansatte

Sundhedsstatus 2009 17


ALKOHOL &

STOFFER

Det vil Århus Kommune:

• Fremme alkoholfrie miljøer bl.a. gennem alkoholfrie begivenheder

• Fremme mådehold i alkoholindtagelsen bl.a. gennem projektet ”Byens natteliv i Århus”

• Forebygge alkoholafhængighed ved rådgivning, vejledning og misbrugsbehandling

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Børn

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Børn i familier med alkoholproblemer

Pilotprojekt i samarbejde med socialforvaltningens alkoholbehandling, hvor dagtilbud,

skoler og fritidstilbud arbejder målrettet med tidlig opsporing og håndtering af

problemer omkring børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer.

MBU + MSB + MSO, DTO - Det tværgående områdesamarbejde/SSP, Lokalråd Århus

• Social pejling i 5. klasse

Projekt rettet mod 5. klasses elever og deres forældre der har til formål at forebygge

risikoadfærd som fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet m.m.

Der har været gennemført 28 klasseforløb i første halvår 2009, og der er planlagt

35 klasseforløb i andet halvår 2009.

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

Unge

• Børn og unge i familier med alkoholproblemer

Socialcentrene deltager i projektet: ”Børn og unge i familier med alkoholproblemer” i

2009. Formålet med projektet er at få en bedre tværfaglig indsats i forhold til børn og

unge i familier med alkoholproblemer. Der er blevet afholdt en temadag som

startskuddet til en proces om etablering af et endnu bedre samarbejde omkring disse

børn. På temadagen blev der sat fokus på følgende emner: Tidlig opsporing, tilbud

om støtte og samarbejde på tværs. Efterfølgende arbejdes der bl.a. med følgende

emner: Hvordan systematiseres et alkoholfokus i forbindelse med børnene Og

hvordan understøttes et alkoholfokus på sigt

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen Børn og Unge

• Alkoholfrie begivenheder

- ”Big Dance”: To-dages alkoholfrit danse/musikarrangement afholdt i januar

2009

- ”Gellerap”: Udendørs alkoholfrit musikarrangement afholdt i maj måned

med ca. 1000 deltagere.

Sundhedsstatus 2009 18


Unge

- Uddeling af vand til sidste skoledag

- Magistratsafdelingen for Børn og Unge arrangerer i samarbejde med Århus

Festuge 6 alkoholfrie koncerter med aktuelle bands, for målgruppen 13-17 år.

• ”Byens natteliv i Århus”

Netværk blandt restauratører, Østjyllands Politi og Århus Kommune, hvor der gennem

certificering udarbejdes fælles standarder for strategier i forhold til håndtering af bl.a.

udskænkning, vold og illegale stoffer. Kampagne under festugen, hvor der gennem

events, sms-konkurrence og hjemmeside formidles tryghedsbudskaber og

anbefalinger til hensigtsmæssig adfærd i festmiljøet. Projektejerskab og

projektledelse er i 2009 overdraget til Sundhed og Omsorg

• Århus Kommunes politik vedr. unge og rusmidler

Koordineret rusmiddelindsats der rummer følgende 6 indsatsområder:

Grundskolen – Ungdomsuddannelser – områdesamarbejdet – særlige boligområder –

individuelle indsatser.

Foruden festmiljøindsatsen fokuseres der i 2009 på udarbejdelse af beredskab til

håndtering af rusmiddelproblemer i regi af områdesamarbejdet.

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Mini-institutionerne (døgntilbud for børn og unge i Socialforvaltningen):

Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at børn og unge indtager alkohol i Miniinstitutionerne,

heller ikke til fester i regi af tilbuddet. Der kan dog i særlige tilfælde

dispenseres, så unge over 16 år indtager 2-3 genstande. Dette kan ske i tilfælde hvor

en ung har max. 2-3 gæster. Dispensationen kan kun gives, såfremt der er indhentet

tilladelse fra de øvrige tilstedeværendes forældre.

Voksne

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Pædagogisk indsats for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

For borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse indgår arbejdet med at

forebygge alkoholmisbrug som en del af den pædagogiske indsats.

• Alkoholbehandlingen

Alkoholbehandlingen driver en række tilbud i forhold til både dag- og døgntilbud for

alkoholmisbrugere. Alkoholbehandlingen har også Rådgivningscafeen Aros og Aros

Bostøtte-tilbud. Begge tilbuddene ligger i Grønnegade. I Cafeen er der støtte og

mulighed for socialt samvær. I Bostøtten gives rådgivning og mulighed for at bo i et

alkoholfrit miljø. Henvistning til Cafe og Bostøtte foregår via alkoholbehandler. Der

ydes herunder særlige til børnefamilier med alkoholproblemer, der ønsker at skabe

forandring. Familieforløbet er et individuelt sammensat pakketilbud, som kan bestå af:

Individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler, familieundervisning samt

deltagelse i hhv. børnegruppe, ungdomsgruppe og voksengruppe.

I 2008 var der i alt 807 borgere, der modtog behandling. Projekt målrettet gravide:

Alkoholbehandlingen har i 2009 udvidet sit familieperspektiv yderligere gennem et

forøget fokus på gravide kvinder. I den forbindelse er der i 2009 opstartet et projekt,

som i de kommende tre år skal udvikle metoder til tidligere opsporing af gravide med

et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug samt forebygge at kvinder drikker alkohol under

graviditet

• Center for misbrugsbehandling

Center for Misbrugsbehandling tilbyder rådgivning og behandling til personer over 18

år, der har et stofmisbrug. Man kan henvende sig direkte fra gaden eller blive visiteret

hertil af f.eks. egen læge, sagsbehandler mv.. Tilbuddet består af rådgivning, social

behandling, medicinsk behandling og sundhedsfaglig behandling.

Behandlingsforløbet bliver individuelt tilrettelagt og struktureret efter, om man ønsker

at blive stoffri, om du ønsker øget livskvalitet og stabilisering af dit misbrug (med

metadon eller lign.) eller familiebehandling. Familiehuset Spanien er et særligt tilbud

Sundhedsstatus 2009 19


Voksne

til gravide stofmisbrugere og stofmisbrugere med børn, hvor der også er mulighed

for anonyme samtaler. Det stoffrie behandlingstilbud kan suppleres med et

døgnbehandlingsforløb, der inkluderer forbehandling, døgnophold på en

behandlingsinstitution og efterbehandlingstilbud f.eks. i vores halvvejshus.

Derudover tilbydes et gruppebehandlingstilbud til dem, der har et hashmisbrug.

• Sundhedsklinik for misbrugere

Alle med misbrugsproblemer i Århus kan frit henvende sig på Sundhedsklinikken.

Klinikkens personale hjælper bl.a. med:

- sårpleje og skiftning af forbindinger

- at få kontakt til læger, sygehuse m.fl.

- at vejlede om kost og livsstil

- at vejlede om andre sundhedstilbud

- social rådgivning

Tilbuddene tilpasses individuelt efter borgerens aktuelle behov.

Sundhedsklinikken er åben i dagtimerne fra mandag til fredag. Dog kan klinikken

være ubemandet, da personalet kan være på hjemmebesøg eller udføre andet

arbejde uden for klinikken, men kan kontaktes på telefon.

Klinikken er bemandet med to sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent.

Der er også knyttet en læge og en socialrådgiver til klinikken.

Indsatser rettet mod medarbejderne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Alkohol- og misbrugspolitik

Sociale forhold og Beskæftigelse har udarbejdet en alkohol- og misbrugspolitik, der er

gældende for alle medarbejdere. Denne politik tillader f.eks. kun indtag af alkohol i

arbejdstiden ved særlige lejligheder (receptioner mv.). Endvidere pålægger politikken

lederen af konkrete tjenestesteder en pligt til at handle i forhold til arbejdsmæssige

konsekvenser af et evt. misbrug.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Fælles retningslinjer vedr. alkohol og rusmidler

I Personalehåndbogen findes de fælles retningslinjer vedr. alkohol og rusmidler, der

gælder for hele magistratsafdelingen. Retningslinjerne angiver bl.a. rammerne for

indtagelse af alkohol på arbejdspladsen, rammen for indgriben mod misbrug og det

behandlingsforløb, som kan iværksættes efter aftale mellem lederen og den ansatte.

Fælles for alle magistratsafdelinger

Ældre

• Ordninger om arbejdsgiverbetalte ydelser

Alle magistratsafdelinger er omfattet af den ordning vedr. arbejdsgiverbetalte ydelser

til alkoholafvænning, som gælder hele Århus Kommune (vedtaget 2002).

• Alkoholkonference

Styregruppen for Sundhed har i 2009 afholdt en konference som optakt til en fælles

alkoholplan for Århus Kommunes medarbejdere.

• Alkoholbehandlingen

Den førnævnte alkoholbehandling gælder også for de ældre borgere.

Sundhedsstatus 2009 20


MOTION

Det vil Århus Kommune:

• Fremme muligheder og vilkår for kommunens idrætsforeninger og andre frivillige foreninger for at

skabe motions- og idrætstilbud til alle borgere

• Tage initiativer, der fremmer bevægelse, glæde og leg

• Udvikle nye motionstilbud til dem, som er inaktive og ikke medlem af en idrætsforening

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Børn

Indsatser rettet mod borgerne

Magistratsafdelingen for Børn og Unge

• Handleplaner for bevægelse

Alle skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomstilbud har udarbejdet lokale

handleplaner for bevægelse. Der gennemføres ekstern evaluering af arbejdet med

handleplaner. Evalueringen foreligger ultimo 2009.

• Ressourcepersoner for bevægelse

Der er uddannet 13 ressourcepersoner med et modul af en diplomuddannelse.

Disse understøtter arbejdet med bevægelse i kommunens dagtilbud.

• Århus har en fed plan

”Århus har en fed plan” er et modelprojekt, der har til formål at bidrage til en

bevidsthed og kultur i befolkningen, som fremmer en normal vægtudvikling.

Der gennemføres delprojekter, der omfatter kompetenceudvikling af fagpersoner.

Desuden foretages der generelle og specifikke indsatser målrettet børn, unge og

forældre.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Borgerrettede sundhedsaktiviteter på bibliotekerne

Lokalbibliotekerne tilbyder henover året flere forskellige aktiviteter med fokus på

rytmik for små eller lidt større børn, hvor både musik, ord og bevægelse er temaer.

• Sport for overvægtige børn og unge

”Hercules Sport” for drenge og ”Afrodite Sport” for piger er en afdeling under AGF,

der tilbyder overvægtige og inaktive børn en mulighed for at prøve et større udvalg

af såvel etablerede som nyere sportsgrene. I disse bestræbelser er der tæt kontakt

med adskillige lokale idrætsforeninger.

En af idéerne med Hercules og Afrodite Sport er, at deltagerne kan afprøve nogle

sportsgrene, hvor vægten ikke er en hindring for at være med - hvor det måske

endda kan være en fordel at veje mere.

Hercules og Afrodite Sport kan ses som et springbræt til at komme i gang med at

dyrke idræt i en forening.

• Babysvømning i varmtvandsbassin

Som forældre kan man tage barnet med i svømmehallen. Det er professionelle

instruktører, der underviser i babysvømning. En svømmelektion varer typisk 30

minutter.

Sundhedsstatus 2009 21


Unge

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Ferieaktiviteter for børn og unge

Socialcentrene deltager i en række forskellige sommerferieaktiviteter for børn og

unge – mange af disse aktiviteter har forskellige former for bevægelse, leg og sport

som omdrejningspunkt. Aktiviteterne har eksisteret i både 2008 og 2009 og er

blevet etableret gennem samarbejde med bl.a. Børn og Unge, boligforeninger og

de lokale fritidsforeninger.

• Behandlingshjemmet Dalgaarden

Dalgaarden har indtil januar 2011 et samarbejde med AGF – Sportszonen.

Formålet med projektet er dels det sundhedsfremmende og dels inklusion. Der er to

ugentlige træningsgange, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige

idrætsgrene. Planen er på sigt at få børnene inkluderet i de lokale sportsklubber.

Unge &

Voksne

Magistrafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Sport og fritid

Det er blandt Sport & Fritids (S&F) kerneopgaver at tilbyde, understøtte og udvikle

motionstilbud i Århus Kommune. Det gør S&F på forskellig vis:

S&F yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger,

spejderforeninger, aftenskoler m.v. S&F ønsker derigennem at give de bedste

betingelser for, at alle borgere i Århus kan tage del i et aktivt og udviklende fritidsliv.

Ca. 1.200 foreninger er godkendt efter folkeoplysningsloven. I alt har

foreningerne over 100.000 medlemmer. Foreningerne modtager aktivitetsstøtte til

53.400 børn og unge mellem 5 og 24 år (man kan deltage i flere foreninger).

52 aftenskoler gennemfører kurser og foredrag for i alt ca. 118.000 deltagere

(man kan være deltager i flere kurser/foredrag).

Ca. 14.200 deltagere i aftenskolekurser inden for kategorien "sundhed".

Foreninger og aftenskoler tilbyder forskellige aktiviteter, hvoraf en stor del bidrager

til bedre motion. Selvfølgelig primært idrætsforeningerne, men der foregår også

meget motion i aftenskoleregi og hos spejderne.

S&F driver svømmehaller, skøjtehallen og den udendørs skøjtebane - borgerrettet

med direkte motionseffekt. Bl.a. har S&F i forskellige svømmehaller et samarbejde

med Sundhed og Omsorg om seniorsvømning, hvilket mange seniorer benytter sig

af.

Nedenstående tabel viser antallet af gæster på idrætsanlæg med offentlig

åbningstid 2007-2009. Antal gæster på idrætsanlæg med offentlig åbningstid

Århus Svømmehal

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

Lyseng Svømmebad

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

Århus Svømmestadion

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

Århus Skøjtehal

R2007 R2008 B2009

183.900

53

32.600

27

108.800

27

180.313

47,3

17.477

27,0

117.765

28,0

219.700

53

46.700

32

108.800

27

Sundhedsstatus 2009 22


Unge &

Voksne

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

Den udendørs skøjtebane *

- Antal skøjteudlån i alt

- Antal udlån pr. åbningstime

- Antal gæster i alt (anslået)

- Antal gæster pr.

åbningstime

(anslået)

Gellerupbadet

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

Total

- Antal gæster i alt

- Antal gæster pr.

åbningstime

27.800

60

22.800

35

68.400

105

23.700

12

445.200

47,3

27.988

64,2

23.800

34,0

83.300

119,0

18.342

13,0

445.185

39,7

27.800

60

26.100

32

78.400

105

25.000

15

506.400

48,7

* Den udendørs skøjtebane har åbent ca. 10 uger hver sæson. R2008 dækker over sæsonen 2007/8

osv. Antal gæster registreres ikke, men det anslås, at der er 3,5 gæster, hver gang der er ét skøjteudlån.

”Åbningstimer” henviser til skøjteudlejningens åbningstid. Banen er åben for benyttelse hele døgnet. Det

bemærkes, at nogle anlæg primært benyttes til foreninger. Andre benyttes primært til betalende gæster.

S&F har tilbud om babysvømning, yoga og vandgymnastik i www.by-bevaegelse.dk.

Gennem "Århus i forening", som er en sammenslutning af DGI, Idrætssamvirket,

ÅUF og Sport & Fritid, arbejder S&F for at kompetenceudvikle de frivillige ledere i

foreningerne.

S&F gør en særlig indsats for at integrere borgere med etnisk minoritetsbaggrund i

fritids- og foreningslivet. Det sker først og fremmest i GLOBUS1, som ligger på

grænsen mellem Gellerupparken og Åbyhøj. GLOBUS1 indeholder idrætsfaciliteter,

og fungerer desuden som være- og mødested.

S&F bidrager til at stille faciliteter til gratis rådighed for selvorganiseret motion og

idræt:

- Pentanque-baner

- Skaterbanen ved Sct. Annagade

- Den Permanente og Ballehage

- Speedskaterbanen

- Anlæg til beachvolley og strandhåndbold

- Træningspavilionen ved Tangkrogen

- Århus Disc Golf Bane

Voksne

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Teknik og Miljø (Børn, Unge, Voksne, Ældre og

handicappede)

• Hasle Bakker

Hasle bakker er et unikt kreativt område med et kuperet terræn, som ligger 105 m

over havet. Der er b. la mulighed for traveture og for at køre mountainbike.

Skjoldhøjkilen som er en del af området tilbyder forskellige faciliteter til leg, IT

læring, motion og rekreative oplevelser. Der er etableret træningspavilloner samt

løberuter i området

• Projekt Ørnerede

Naturcenter Ørnereden er under udvikling. Et af hovedtemaerne er motion og at

inspirere borgere til at bruge område og naturen aktivt. Der er i samarbejde med

Sundhedsstatus 2009 23


Voksne

Moesgaard Museum i 2010 lavet en spændende GPS-skattejagt i området. Og

ultimo 2010 indvies en ny naturlegeplads med fokus på motion og læring. I 2011

laves en udstilling og flere ruter, samt digital læring med fokus på bevægelse.

Stedet er samtidig pitstop/udgangspuntk for motionister i området.

• Skovene i Århus

I 2009 blev Skovudviklingsplan for 2010-2020 vedtaget. Heri indgår en plan for

udvikling af de rekreative faciliteter i skovene. Status er at:

o der er etableret motionsplads i Riis skov

o mountainbikeruten er forlænget

o indhegnet hundeskov i Mollerup Skov

o etableret aktivitets- og løberute i Gjellerup Skov

o der er udlagt stilleskove, forbeholdt den stille naturoplevelse, som fremmer

sundhed gennem ro og fordybelse.

Natur og Miljø har løbende fokus på vedligehold og opgradering af de mange

rekreative faciliteter i skovene. Århus Kommunes attraktive skove ligger bynært og

antallet af besøgende skønnes til min. 3 mio om året - og antallet er stigende.

Skovene benyttes til en meget bred vifte af aktiviteter. Daglige gåture, løbeture,

picnic, orienteringsløb, rollespil, overnatning i det fri, hundeluftning, geo-cashing,

træklatring, ridning, skiløb, kælketure, mountainbiking, skole- og

institutionsaktiviteter er nogle af de aktiviteter der foregår i skovene. Også store

motionsløb og konkurrencer foregår i skovene. Shelters og bålpladser i skovene

bookes gennem www.naturbooking.dk og benyttes især af skoler og institutioner

men også af private og idrætsklubber m.fl. Antallet af bookinger er fordoblet de

seneste to år.

Cykelstier i skovene er forbundet med kommunens øvrige cykelnetværk og

benyttes som transportkorridorer mellem bydele.


• Fornyelse af parker

I foråret 2010 blev ”Parkprogram for Århus” vedtaget af Århus byråd. Målet er det

gode liv for mennesker, dyr og planter i grønne områder. Dette mål skal nåes i

samarbejde mellem Århus Kommune og borgerne. Århus Kommune afholder derfor

i de kommende år workshops i de forskellige lokalområder. Her får borgeren direkte

adgang til at påvirke udviklingen af de grønne omåder i deres lokalområder. Der er

på nuværende tidspunkt bl.a. gennemført pilotprojekt i Harlev Bypark hvor der er

blevet etableret nyt stiforløb og løberute samt en skaterrampe. I Lystrup

lokalområde anlægges et lege- og bevægelsesforløb kaldet ”Bevægelsespark

Lystrup” Parkprogrammet og udarbejdelse af delplaner for lokalsamfundene

gennemføres i perioden 2010-2019

• ”Solstråler over Århus”

Solstråler over Århus er et projektsamarbejde mellem Naturhistorisk Museum og

Natur og Miljø med økonomisk støtte fra Friluftsrådet. Projektets hovedformål er

gennem etablering af en række interessante ruteforløb at motivere befolkningen til

at bevæge sig fra byens asfaltjungle ud i naturen - på cykel, i løb eller i gang, at øge

befolkningens interesse, kendskab og engagement i relation til den bynære natur,

at øge borgernes interesse for forvaltningen af den bynære natur, og at motivere til

fysisk aktivitet gennem naturoplevelser og dermed forbedre borgernes almene

sundhed. I løbet af 2009 og 2010 etableres syv ruter, som på forskellig vis bringer

byens borgere ud i den fantastiske natur, der omkranser Århus. Ruterne vil stråle

ud fra Århus by som stråler fra solen.

• Bevæg Århus

Det offentlige uderum kan være med til at danne rammen for aktiv rekreation for

den ikke-organiserede idræt, og styrke borgernes sundhed og livskvalitet. Det

tværmagistratslige forum "Bevæg Århus " skal bidrage til at virkeliggøre denne

målsætning. Projektets mål er at øge bevågenheden på de muligheder, der

eksisterer for at være fysisk aktiv i det offentlige uderum, og se mulighederne i nye

sammenhænge. Der igangsættes konkrete projekter der inddrager borgerne.

Sundhedsstatus 2009 24


Voksne

• Vandreture - Ud i Naturen

Der gennemføres månedlige naturvandringer, som gennemføres af Natur og Miljøs

naturvejledere samt grønne foreninger med tilknytning til Århus. Handicappede har

også mulighed for at få ture specielt tilpasset deres behov.

• Egå Engsø

Egå Engsø er et rekreativt område, hvor der er anlagt stier, der gør det muligt at

cykle eller gå hele vejen rundt om søen. Der er etableret en 5 km hjerte- og

løberute rundt om søen. Der er anlagt en aktivitetsplads med sheltere, legeplads,

bådplads og toilet, opsat bænke langs stierne og etableret et fugletårn med udsigt

over hele søen.

• Årslev Engsø

Årslev Engsø: er et rekreativt område, hvor der er etableret en natursti og et

ridespor rundt om søen. Der er etableret fugletårne nord og syd for søen, hvor det

er muligt at betragte det rige fugleliv.

• Cykelhandlingsplan

Århus Byråd vedtog i september 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan, som skal

medvirke til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus. Målet med

planen er at få markant flere århusianere til at vælge cyklen frem for bilen som

transportmiddel.

I Århus Kommunes budget 2008 er der afsat 50 mio. kr. over de kommende 5 år til

realisering af dele af cykelhandlingsplanens aktiviteter. Pengene skal sikre, at

planen kommer godt fra start.

Cykelhandlingsplanen udpeger 7 indsatsområder, som skal have særligt fokus for

at nå målet. Der er tale om en flerstrenget strategi for at øge cykeltrafikken, hvor

alle indsatser i princippet er lige vigtige. I oversigten er opridsede de tiltag, der er

iværksat i 2008-2009

Indsatsområder 2008-2009

Sammenhængende cykelrutenet

Hurtige, direkte og sikre cykelruter.

Dels eksisterende, dels nye

ruter, og en klassificering vil udgøre

grundlaget for nettets fremtidige

standard og udbygning.

2. Fremkommelighed i kryds

Lettere, hurtigere og mere sikkert

at færdes på cykel.

3. Trafiksikkerhed

Indtænkes i alle indsatser, så

antallet af dræbte og

tilskadekomne cyklister

nedbringes.

Der er etableret nye hovedruter mod

sydvest (cykelsti under ringgadebroen)

og syd (på Hans Broges Gade).

Ændrede vigepligtsforhold ved

Skolegade/Mindebrogade.

Der er arbejdet med udpegning af

”sorte pletter” på baggrund af

registreringer foretaget af Skadestuen.

Der er ligeledes gennemført forsøg

med højresvingende lastbiler.

4. Parkeringsforhold

Flere og bedre organiserede

parkeringsmuligheder.

5. Kombinationsrejser

Lettere at kombinere cyklen med

andre transportmidler så flere

cykler og cyklens aktionsradius

øges.

Der er etableret udvidede muligheder

for cykelparkering ved Århus

Hovedbanegård samtidig med dette er

der gennemført en

oprydningskampagne i de cykler, der

har været parkeret omkring

banegården. Der er ligeledes etableret

højklasset cykelparkering på

Fredensgade. Og endelig er der

udarbejdet en cykelparkeringsplan.

Der er lavet en modernisering af

terminaler med cykelparkering i Beder.

Sundhedsstatus 2009 25


Voksne

6. Drift og vedligeholdelse

Det skal være mere komfortabelt

og sikkert at cykle.

7. Information og dialog

Bedre information, mere dialog

med foreninger og fællesråd samt

kampagner skal få flere til at

benytte sig af tilbudene.

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

Der arbejdes med forbedret renhold og

snerydning på cykelstierne.

Der er ved at blive lagt sidste hånd på

en samlet strategi for branding af Århus

som cykelby. Samtidig er der opstillet

cykelbarometer i Frederiksgade ved

Rådhuset, der viser antallet af

cykellister, ligesom der arbejdes med

udformning af et cykelregnskab.

• Idræt på banen

Idræt på banen, som er tilknyttet Aktivitetscenter Annagade, er et idrætstilbud til

borgere med psykiske lidelser. Aktiviteterne tæller bl.a. svømning, fodbold,

volleyball, badminton, stavgang, styrketræning og chi-ball. Det er muligt at møde op

til aktiviteterne uden aftale. Aktiviteterne tilpasses deltagernes ønsker og formåen,

og instruktørerne tilstræber gennem motivering og vejledning at give deltagerne en

oplevelse af succes. Dette kan eventuelt bane vejen for deltagelse i konventionel

foreningsidræt. Formålet er ligeledes at skabe rammerne for andre samværsformer

med baggrund i idræt herunder idrætsstævner, sportsrejser og events.

• Center for Specialundervisning for Voksne og Center for Dagområdet

Dagtilbud og undervisningstilbud i begge centre bruger målrettet glæde ved

bevægelse og samvær om idræt som en integreret del af arbejdet med psykosocial

rehabilitering for mennesker med sindslidelser.

• Tilbud på Idrætsdaghøjskolen ”Idræt og Trivsel”

De væsentligste elementer i dette tilbud er udvikling af personlige, sociale og

idrætsfaglige kompetencer med vægt på bevægelse og motion.

Målgruppen er borgere langt fra arbejdsmarkedet, men med lyst til at dyrke og

arbejde med idræt.

Målet for borgerne er at komme tættere på arbejdsmarkedet.

I perioden 1. januar 2008 – 30. juli 2009 har i alt 65 borgere deltaget i tilbudet.

• Dag- og døgntilbud i voksenhandicap

Socialforvaltningen tilbyder en lang række aktivitetstilbud til voksne med handicap,

f.eks. løb og vandreture, boccia, forskellige former for fitness så som spinning mv.

Derudover drives aktivitetscentrene Havkærparken, Bøgeskovgaard og Frederiksbjerg,

der har forskellige former for udendørsaktiviteter, herunder som noget nyt en

fodboldgolfbane. Desuden arrangeres der andre former for motion.

• Gågruppe:

Tilbud til psykiatribrugere i Lokalpsykiatri Centrum (såvel region som kommune) om

at få motion sammen med andre. Gåtur af 2 timeres varighed (samt en kaffepause

midtvejs) hver mandag eftermiddag.

Mellem 3 og 10 deltagere benytter sig af tilbuddet, som har eksisteret i 5 år.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Svømning i varmtvandsbassin for gravide

Gravide kan svømme i varmtvandsbassinet og blive undervist af professionelle

instruktører. Svømningen foregår hos Lokalcenter Møllestien eller på

Marselisborgcentret (arrangeret af FO Århus).

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Motion på arbejdspladsen

Tilbud til arbejdspladser og foreninger/organisationer. Der sættes gang i motionen

på arbejdspladsen ved at hyre en motionskonsulent. Konsulenten kan hjælpe med

at sætte konkrete aktiviteter i gang. Man kan også få lavet en konditest og få

udarbejdet en kort motionsprofil og sat mål op for sin fremtidige træningsindsats.

Konditesten gentages efter 3 – 6 mdr. for at se, om der er sket forbedringer. Der

kan evt. laves konkurrencer internt på arbejdspladsen, hvor afdelinger konkurrerer

om at have det bedste gennemsnitlige kondital.

Sundhedsstatus 2009 26


Voksne

• Rygtræning på arbejdspladsen

Gruppeforløb på arbejdspladser for både administrativt personale og

produktionsmedarbejdere. Konsulenten ser på deltagernes kropsholdning og giver

konkrete rygstyrkende øvelser til den enkelte.

• Afspænding og massage

Tilbud til arbejdspladser om at hyre en massør eller en afspændingspædagog.

• I efteråret 2009 er der igangsat et projekt på en privat arbejdsplads til

motionsuvante mænd i samarbejde med Hello Fittness.

• Ecco Walkathon

1.450 glade århusianere gik lørdag den 13. juni 90.000 kr. ind med fødderne til

de tre velgørenhedsorganisationer Street Kids International,

WWF Verdensnaturfonden og Hjerteforeningens Hjertebarnsfond.

Indsatser rettet mod medarbejderne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Sundhedstilbud til medarbejderne

Der er tilbud til medarbejderne om deltagelse i f.eks. DHL stafet, ligesom der for

visse medarbejdergrupper er tilbud om fysioterapi og lignende i arbejdstiden eller

adgang til motionsrum i fritiden. Lokalt arbejdes der med en lang række

sundhedsfremmetiltag rettet mod medarbejderne, herunder også sund kost og

motions/aktivitetstilbud.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Sundhedsfremmepulje.

Puljen er delt i tre områder:

- Personligt klippekort til selvvalgt sundhedsfremmeaktivitet – massage,

fysioterapi, træning, zoneterapi etc.

- En trivselspulje, som de enkelte MED-udvalg administrerer – kan være f.eks.

fælles undervisning i afspænding, frugtordninger og sund mad.

- En fælles pulje for hele magistratsafdelingen med tilbud om sundhedsprofil

og influenzavaccinationer til alle ansatte. Derudover mulighed for at blive

sendt til ”Sund i arbejde” hvis man har fået en skade, som kræver hjælp til

øvelser, smertelindring, fysioterapi eller nyindretning af arbejdspladsen. Den

fælles personalepulje finansierer desuden en række motionsudgifter, f.eks.

deltagelse i DHL-stafetten (100 %) og Marselisløbet (50 %).

- Medarbejderne tilbydes endvidere de generelle tilbud under personalegodeprojektet,

som indeholder gratis adgang til kommunens svømme-og isanlæg

samt rabatordninger på fitness.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Giv cheferne baghjul

Fra august til november 2009 har 160 ansatte dyrket motion. De har fået udleveret

løbesko, og har kunnet vælge mellem flere forskellige motionsprogrammer.

Fælles for alle magistratsafdelinger

• Personalegoder

Der er gennem de fælles personalegoder i Århus Kommune etableret gratis adgang

til 4 svømmebade samt skøjtehallen i Århus for Århus Kommunes medarbejdere.

Samtidig er der etableret rabatter på en række fitnessordninger.

Sundhedsstatus 2009 27


• En fælles pulje for hele magistratsafdelingen med tilbud om sundhedsprofil og

influenzavaccinationer til alle ansatte. Derudover mulighed for at blive sendt til

”Sund i arbejde” hvis man har fået en skade, som kræver hjælp til øvelser,

smertelindring, fysioterapi eller nyindretning af arbejdspladsen. Den fælles

personalepulje finansierer desuden en række motionsudgifter, f.eks. deltagelse i

DHL-stafetten (100 %) og Marselisløbet (50 %).

Ældre

Indsatser rettet mod borgerne

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Motionsvejledning på lokalcentrene

Sundhedsklinikkerne på lokalcentrene i Århus Kommune tilbyder motionsvejledning

og aktiviteter til brugerne af lokalcentrene.

• Motionstilbud

Der er etableret forskellige tilbud til ældre, bl.a. svømning, stavgang mv.

• Faldforebyggelse

Der samarbejdes med Århus Sygehus om en faldforebyggelsesenhed.

• Få lagt et gratis træningsprogram

Tilbud om motion i træningslokalet i Folkeoplysningens Hus i Vester Allé 8.

• Fysioterapeuter fra SundhedsCenter Århus instruerer den 1. og den 3. torsdag i

måneden fra kl. 9.30-11.30 nye motionister.

• Svømning i varmtvandsbassin for mennesker med helbredsmæssige problemer

Alle, der er bosat i Århus Kommune, som er knæopererede, hofteopererede,

brystopererede, har haft en apoplexi, har ryg- eller kredsløbsproblemer kan deltage.

En fysioterapeut underviser. Svømmetiden er 30 minutter.

• Svømning i varmtvandsbassin for førtidspensionister

Alle yngre pensionister bosat i Århus Kommune kan deltage. Svømmetiden er 30

minutter.

• Svømning for pensionister i varmtvandsbassin

Alle pensionister bosat i Århus Kommune kan deltage. Svømmetiden er 30

minutter.

• Motionsven

Hvis man savner at røre sig, men har svært ved det pga. nedsat fysisk

funktionsevne, så kan en motionsven være en mulighed. Motionsvennen kommer

og laver lettere motionsøvelser med borgeren. Det kan være alt fra en gåtur til

gymnastik. Tilbuddet henvender sig til ældre. Som motionsven modtager man et

kursus om ældre og træning.

Sundhedsstatus 2009 28


Kys og KRAM

Det vil Århus Kommune:

• Skabe øget dialog om sundhed med unge gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning

• Fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse om sund seksualitet i hverdagslivet

og forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet

• Styrke sammenhængen mellem rusmiddelpolitikken og sundhedsindsatsen, så der udvikles og

gennemføres systematiske, koordinerede indsatser

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Indsatser rettet mod borgerne

Unge

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Sammenhæng mellem rusmiddelpolitik og sundhedsindsats

Rusmiddelkoordinatoren indgår i Sundhedshus for Unges kvalitetssikringsgruppe

og koordinerer indsatserne med Alkoholkoordinatoren, Folkesundhed Århus.

• Seksualundervisning

I folkeskolen gives seksualundervisning, fortrinsvis af lærere og

sundhedsplejersker. Videncenter for Sundhed og Trivsel og Videncenter for

Pædagogisk udvikling samarbejder med bl.a. Sundhedshus for unge og Sex og

Samfund om udvikling af fremtidens seksualundervisning. Børn og Unge varetager

den obligatoriske seksualundervisning, mens Sundhed og Omsorg varetager den

supplerende seksualundervisning.

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Indsats på arbejdsmarkedscentrene

På ungeprojekter på arbejdsmarkedscentrene afholdes temadage om rusmidler og

afhængighed, ligesom emnet tages op efter behov i individuelle

vejledningssamtaler. Flere medarbejdere har efteruddannelseskurser indenfor

misbrugsområdet.

• Vejledning af voksne udviklingshæmmede

Der arbejdes med at vejlede voksne udviklingshæmmede i deres egen seksualitet i

de forskellige dag- og døgntilbud. Drives under Socialforvaltningen.

• Heimdal

På Heimdal har Århus Kommune en ekspert ude og tale omkring seksualitet med

målgruppen (unge med autismespektrumforstyrrelser), så personalet kan skabe en

åben dialog omkring dette. Heimdal uddanner en personale som sexualvejleder, så

der på Heimdal hele tiden kan være fokus og dialog på emnet.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Mindspot

Biblioteksprojekt rettet mod unge – har i 2009 samarbejdet med Sundhed og

Omsorg om en informations- og dialogkampagne (villedu.dk) om unge og

prostitution.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Unge taler med unge om sex

”Sexløberne” er en gruppe unge, som inviterer skoler og ungdomsuddannelser ned

for at tale med eleverne om sex, ”den første gang” og følelser. Målet er at få

eleverne til at reflektere over det gode ungdomsliv og mærke deres egne grænser.

Læreren henvender sig for at få Sexløberne ud i klasserne.

47 dialogforløb fra august 2008 til juni 2009. 35 % af skolerne bruger tilbuddet.

Sundhedsstatus 2009 29


Unge • Supplerende seksualundervisning

Århus Kommunes ”Sundhedshus for unge” inviterer til en snak om den spirende

seksualitet, det første kys og følelser. Tilbuddet henvender sig til elever i 7. klasse.

Læreren retter henvendelse til ”Sundhedshus for unge”.

38 undervisningsforløb fra august 2008 til juni 2009.

• Kondomeri

Kondomeriet er et pædagogisk tilbud, der har til formål at forebygge seksuelt

overførte infektioner og uønsket graviditet blandt unge. Ud fra et

sundhedspædagogisk formål skaber kondomeriet rammerne for læring om

kondombrug, så kondomer bliver aftabuiseret og "almindeliggjorte", og kondomkøb

bliver erfaringsbaseret, sjovt og "ikke-klinisk". Kondomeriet henvender sig til unge i

alderen 12-18 år, dvs. den "yngste" del af Sundhedshus for unges målgruppe, idet

det forventes at den "ældre" del af af målgruppe i aldersgruppen 18-30 år kan selv.

Pr. 1. januar 2009 ophørte detailhandelssalg af kondomer fra kondomeriet.

• Teater for unge og fagfolk

Walk'n'talk er en kort monolog med mulighed for efterfølgende debat. Der er

udviklet en monolog om sex og en monolog om rygning. Teateret er fleksibelt og

kan opføres for fra én til flere klasser eller større grupper. Teateret er også en god

illustration af metode og formidling om ungdomsliv til fagfolk og forældre.

30 forestillinger fra august 2008 til juni 2009

• Online klubhus for børn og unge

Cyberhus.dk rådgiver via chat og e-mail børn og unge om alt fra sex, stoffer,

alkohol til det gode ungdomsliv. På Cyberhus.dk kan du chatte med en voksen

rådgiver, som er vant til at tale med børn og unge. Cyberhus.dk er skabt ud fra de

unges egne præmisser og behov, og man kan vælge at være anonym.

Medarbejderne i Cyberhus.dk har tavshedspligt, så man kan tale med dem om alt.

• Ville Du –kampagne

Sundhedshus for unge har efter byrådsbeslutning august 2007 udviklet og lanceret

internetsiden www.villedu.dk, som sætter fokus på gråzoneprostitution blandt unge.

Sitet indeholder bl.a. 4 filmspots.

I kampagneperioden fra august til december 2008 var der ca. 1000 hits på hver

af de 4 film. Sitet er udformet, så det efter behov kan blive opdateret med flere

filmspots for derefter at blive relanceret.

Ældre

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Besøgsven

En besøgsven har tid og overskud til at være noget for et andet menneske. Man får

typisk besøg af besøgsvennen en gang om ugen, hvor man kan snakke, drikke en

kop kaffe, gå en tur, spille kort, eller hvad man nu har lyst til.

Sundhedsstatus 2009 30


ULIGHED I

SUNDHED

Det vil Århus Kommune:

• Fremme generel trivsel, livsglæde og selvværd

• Analysere borgernes sundhedsoplysninger i regionens sundhedsprofil

• Kortlægge borgernes sundhed

• Iværksætte målrettede indsatser til de særligt udsatte eller sårbare grupper

• Være opsøgende i det forebyggende arbejde

Målgruppe Indsats i 2008 og 2009

Børn

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Børn og Unge

• Uddannelse

Uddannelse er en stærk indikator for et sundt liv. Alle lokale tiltag i dagtilbud og

skoler, der understøtter at børn og unge uddanner sig, har dermed betydning for

den enkeltes sundhed. Der er endvidere et nært samarbejde mellem Børn og Unge

og projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” om at nå målet for 2015: At 95 % af en

ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

• Mobning

Antimobbestrategi

Pr. 1. august 2009 er det lovpligtigt for alle folkeskoler at have en

antimobbestrategi.

• Fri for Mobberi – undervisning

Århus Kommune, Børn og Unge gennemfører kurser for fagpersoner, der arbejder

med børn i alderen 3-8 år.

• Kortlægning af sundhedsstatus

Kvalitetsrapporter og effektmål

Børn og Unge leverer årligt en række sundheds- og trivselsdata til de formaliserede

kvalitetsrapporter og til regnskabets effektmål.

• Fraværsregistrering

Bekymrende fravær blandt skoleeleverne registres systematisk og skolerne

udarbejder individuelle handleplaner.

Unge

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Indsats på Ungdomscentret

Nogle udsatte unge har særlige vanskeligheder i form af misbrug, angst,

depression, belastningsreaktioner, selvskadende adfærd eller andre psykiske

vanskeligheder, som de selv og nærmiljøet ikke umiddelbart kan hjælpe med.

Socialforvaltningens Ungdomscenter har som en opgave at tilbyde disse unge en

indsats, der erfaringsmæssigt viser sig effektiv. Der er tilknyttet forebyggende og

kompetencegivende aktiviteter, og indsatserne bygger på samarbejde og

koordination.

Sundhedsstatus 2009 31


Unge

• Projekt ”Det motiverende udrykningshold”

”Det motiverende udrykningshold” er et tilbud til ansatte i Århus Kommune, der har

kontakt med unge med et bekymrende rusmiddelbrug. Projektet er forankret under

Ungdomscentret. De ansatte kan kontakte ”Det motiverende udrykningshold”, hvis

de finder det svært at få den unge til at modtage hjælp. En medarbejder fra ”Det

motiverende udrykningshold” tilbyder at deltage i et møde med den ansatte og den

unge, hvor der arbejdes med de barrierer og den ambivalens, der forhindrer den

unge i at modtage den nødvendige hjælp.

Voksne

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse

• Indsats på forsorgshjemmene

På forsorgshjemmene Tre Ege (Kirkens Korshær) og Østervang er der stor

opmærksomhed på, at beboerne tilbydes en sund og varieret kost. Østervang har

kostfaglært personale ansat for at tilgodese særlige behov. Der tilbydes endvidere

individuel kostvejledning efter ønske og behov.

Østervang har et træningskøkken hvor der undervises i at forberede og tilberede

lettere madlavning. Træningskøkkenet har primært et sundhedspædagogisk sigte,

som skal støtte den enkelte i at blive bedre til at købe ind og lave mad.

Afrusningsenheden på Østervang afholder ved hver indlæggelse samtale med

brugerne med fokus på sund livsstil. Her er der særlig fokus på alkohol,

aktivitet/motion og kost.

På begge forsorgshjem har man en stor problematik med alkohol- og stofmisbrug.

Østervang har en alkoholpolitik der indeholder total forbud mod opbevaring og

indtagelse af alkohol både for brugere og medarbejdere.

Tre Ege, Kirkens Korshær deltager i Frem Aktiv’ s motions- og idrætsaktiviteter.

Endvidere deltager brugerne i forskellige sportsarrangementer, som udbydes

indenfor målgruppen af socialt udsatte.

Tre Ege har et motionsrum, hvor der sammen med en fysioterapeut kan lægges et

fast motionsprogram med opfølgning. Medarbejderne kan deltage i forskellige

firmasportsgrene.

Forsorgshjemmet Østervang tilbyder brugerne fastlagte motionsformer, petanque,

boccia, badminton, fodbold, træning i motionsrum. Træningen foregår under

vejledning af en ergoterapeut. Motionsrummet kan anvendes af brugere og

medarbejdere på alle tider af døgnet.

Hvert år afholdes der ”OL” på Østervang for brugere og medarbejdere. I ”OL” på

Østervang inviteres brugere og medarbejdere fra lignende tilbud.

• Projekt Frem-Aktiv

Projektet Frem-Aktiv har som mål at øge socialt udsattes livskvalitet via øget fokus

på idræt og sundhedsfremme. Projektets målgruppe er socialt udsatte i bred

forstand: Misbrugere, sindslidende med eller uden diagnose, hjemløse og generelt

alle i en socialt udsat position, der ikke udnytter mulighederne for idræt i de

sædvanlige institutioner og sammenhænge. Målgruppen svarer til matchgruppe 4

og 5 samt førtidspensionister, der er tilsvarende langt fra arbejdsmarkedet. Målet er

på sigt at gøre fysisk aktivitet og sundhedsfremme til en integreret del af socialt

udsatte borgeres dagligdag.

Projektet er 4-årigt og løber fra 2007-2011. Det er finansieret af Fælles Ansvar 2 –

regeringens handlingsprogram for de svageste grupper. Frem-Aktiv har 5

medarbejdere – to idrætsmedarbejdere, to sundhedsvejledere og en projektstøtte.

Projektet arbejder tæt sammen med Sundhedscenter Århus, hvor projektets to

sundhedsvejledere er ansat til at sætte særligt fokus på socialt udsatte.

Sundhedsstatus 2009 32


Voksne

• Rehabiliteringscenter for flygtninge

Der er undervisning i sund kost for alle brugere fire gange om året. Undervisningen

foregår en gang om ugen i tre uger. Desuden vejleder pædagoger og

fysioterapeuter jævnligt brugerne individuelt om sund kost og levevis, ligesom der

er individuel vejledning i forhold til alkohol.

I det sidste halve år er der på værkstedet blevet lavet sunde retter fra brugernes

hjemlande. Brugerne bliver vejledt i hvordan de kan bevare deres nationale retter

og stadigvæk holde ”den sunde linje”. Information om rygning indgår også i centrets

undervisning.

Der er etableret motionshold for henholdsvis mænd og kvinder. I 2008 var det et

tilbud en gang om ugen. I 2009 er det udvidet til tre gange om ugen. Desuden bliver

brugerne vejledt individuelt af fysioterapeuter og pædagoger.

I forbindelse med undervisning i sundhed fire gange om året, bliver alle brugere

undervist i motionens betydning for sundheden.

• Sociallægeinstitutionen

Sociallægeinstitutionens sundhedsfaglige personale formidler løbende viden til de

mest svage og udsatte borgere om KRAM-faktorernes betydning for sundhed og

funktionsevne.

Formidlingen sker ved det konkrete møde med borgere med helbredsproblemer og

funktionsevnenedsættelser, herunder forbundet med overvægt, hjertekarfunktioner

samt nedsat lungefunktion. Denne formidling sker tillige til borger og sagsbehandler

i de handlingsplaner der udarbejdes. Sund livsstil forudsætter et vist ”overskud” for

at kunne prioritere denne. Før det er realistisk at arbejde på livsstilsændringer

behøver borgerne oftest betydelig psykosocial støtte. I forhold til alkoholproblemer

er det en særlig problemstilling at italesætte forbruget som et problem.

Sociallægeinstitutionens læger og psykologer arbejder derfor i de konkrete

situationer på at finde ud af, hvorledes det for den enkelte er muligt at skabe

forandring, der muliggør skridt til kostændringer.

Videre bidrager Sociallægeinstitutionen til alkohol-misbrugsbehandlingen ved at

stille lægefaglig kompetence til rådighed for Socialforvaltningens institution på

Østervang.

Sociallægeinstitutionen har haft gode erfaringer med at gennemføre et projekt for

borgere med smerter. I projektet er opbygget et samarbejde mellem Sundhed og

Omsorg, Sociale Forhold og Beskæftigelse samt eksterne aktører. Projektet har

gjort det muligt i praksis at gennemføre forløb, med individuelt tilpasset

udgangspunkt og øget fysisk aktivitet som middel til øget deltagelse i arbejdslivet.

Det er lykkedes at få fysisk aktivitet implementeret som en del af hverdagen for en

stor del af projektets deltagere

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice

• Særlig indsats over for etniske minoriteter

Sprogversionering på engelsk og arabisk af dele af Borgerservices hjemmeside

med informationer om og kontaktoplysninger til bl.a. erhvervelse af sundhedskort,

misbrugsbehandling, læge- og tandlægebehandling, sundhed og prævention,

graviditet, demens, rygning og dødsfald er etableret i 2009. Det er med til øge

tilgængeligheden af og ligheden i tilgangen til nødvendig information på

sundhedsområdet i Århus Kommune.

Gellerup Bibliotek indeholder ’Sundhedshuset’ hvor borgerne kan komme i kontakt

med sundhedsplejersker, jordemødre og tandplejere - uden at have bestilt tid.

Sundhedsstatus 2009 33


Voksne

• Gratis digital signatur på USB-nøgle

Borgerservice tilbyder gratis digitalsignatur på USB-nøgle, hvilket giver adgang til

digitale selvbetjeningsløsninger. Ligeledes giver det mulighed for adgang til – via

Sundhed.dk – egne sundhedsdata så som e-journal, livstestamente, medicinprofil,

oversigt over sygehusbehandlinger i Danmark samt afgivne samtykker i forhold til

sundhedspersonale.

• Særlig indsats overfor udsatte børn og unge

Socialministeriet har for perioden 1. august 2007 – 31. december 2009 bevilget

Århus Kommune et tilskud til forsøg med Fritidspas for udsatte børn og unge.

Forsøget omfatter børn og unge mellem 0.- 9. kl. Formålet er at give børn og unge

fra familier med meget begrænsede økonomiske forhold mulighed for aktivt at

deltage i aktiviteterne i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter eget valg.

Tilbuddet gælder for børn i familier med en husstandsindkomst i 2009 til og

med 162.000 kr. I forsøgsperioden vil disse børn og unge få betalt kontingentet på

op til 1.000 kr. pr. periode til fritidstilbud.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

• Mens Health Week 2008 og 2009

Folkesundhed har været aktiv de sidste to år i Mens Health Week. Der har været

afholdt events på arbejdspladser og i det offentlige rum for at få mænd i tale om

sundhed og trivsel. Der har begge år været afholdt fyraftensmøder mhv 110 og 90

deltagere. I 2009 deltog bl.a. Sundhedsministeren i fyraftensmødet.

• Teaterforestilling om mænds sundhed

Teaterforestillingen ”Man o Man” er en fortælling om manden. En monolog krydret

med billeder, lydbilleder og fakta på storskærm. Forestillingen henvender sig til alle,

der har interesse for mænds vilkår og mænds sundhed. Målgruppen er voksne -

både mænd og kvinder. Formålet er at skabe debat om manden som køn og de

problematikker, der møder mænd i denne tid. Blandt forestillingens mange temaer

er: Mænd og sundhed. Mænd og kvinder. Mandens seksualitet. Faderrollen.

Kropsidealer. Sport. Psyke. Depression. Livsspørgsmål.

Ældre

• Ensomme ældre og sindslidende der ikke er i behandling

Der findes en gruppe af ensomme ældre og sindslidende, der ikke er i behandling.

Disse to målgrupper behandles bl.a. af sundhedsklinikkerne, og dette arbejde

videreudvikles i forbindelse med sundhedsklinikkernes omorganisering i 2010.

Borgere i gråzonen mellem socialafdelingen og omsorgsafdelingen er i fokus i

samarbejdet mellem de to afdelinger. Dette samarbejde revitaliseres i 2010.

Sundhedsstatus 2009 34


Øvrig

forebyggelse

Der arbejdes videre på andre forebyggelsessuccesseer på bl.a. hygiejne-, miljø- &

brandforebyggelsesområdet

Indsats i 2008 og 2009

Indsatser rettet mod borgerne

Magistrafdelingen for Teknik og Miljø

• Nedgravning af skraldespande

3.500 skraldespande er i 2008 erstattet af 450 nedgravede affaldscontainere i Århus Midtby.

Erfaringerne herfra er rigtig gode. Dagrenovation gemt væk i nedgravede containere har bevirket:

- At lugtgener fra skraldespande er forsvundet

- At der er dårligere vilkår for rotter – dermed færre rotter

- At der er mindre smitterisiko

- At der er fornyet mulighed for at etablere grønne gårdmiljøer

- At torvene bliver åbne og pæne uden affaldsøer

- At lastbilerne er kortere tid i gaderne for tømning – ca. en halvering af tømningstid – mindre

støj, mindre dieselos (CO2) og mindre gener for den øvrige trafik

- At mange beboere får kortere vej til container for glas og batterier med den nye løsning

- At de nedgravede containere må også anvendes til ”småt brændbart”.

I 2009 og 2010 fortsætter arbejdet. Der etableres yderligere 300 nedgravede affaldscontainere.

• Brandforebyggelsen

Statistikken viser, at der på landsplan er 78 branddøde pr. år, og i 2007 var der på landsplan 90

branddøde. Klart størst risiko for ældre over 67 år.

Risikoen for at brænde inde stiger med alderen – 2/3 af dødsbrande rammer ældre over 67 år.

Samtidig er ældre den gruppe i samfundet, der har færrest alarmer. De unge indtager andenpladsen

med næstfærrest alarmer.

I 2008 tog Århus Brandvæsen initiativ til en kampagne rettet mod unge i alderen 15-25 år. Den blev til

i samarbejde med 6 andre brandvæsener og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Kampagnens mål: "med kampagnen ville vi slå flere fluer med et smæk: Vi ville forsøge at få en

røgalarm op hos de ældre, der ikke selv køber en alarm; vi ville gøre de unge opmærksomme på, at

der er noget, der hedder en røgalarm, og at den kan redde liv – og endelig ville vi hjælpe de unge

med et tilbagevendende problem: at finde billige, men opfindsomme og personlige julegaver til

bedsteforældrene.

• Ren by – holdningskampagne og drift

Århus Kommune har vedtaget en 3-årig Ren By-holdningskampagne med et budget på 500.000 kr.

om året. Kampagnen gik i gang i 2008 og er fulgt op af en specifik indsats ift. den driftsmæssige

skralde- og affaldsbekæmpelse – senest ved budgetforliget for 2010.

Sundhedsstatus 2009 35


• Rent miljø og plads til motion

En vigtig brik i grundlaget for sundheden i kommunen er et rent miljø og gode rammer for rekreative

aktiviteter,

Århus Kommune har besluttet, at kommune inden 2030 skal fordoble sit naturareal. Desuden er

Århus Kommune via skovrejsning ved at fordoble sit skovareal. Dette sker samtidig med, at

kommuneplanen lægger op til en udvidelse af byområderne og en vækst på op til 75.000 nye

indbyggere. Dette giver store udfordringer i forhold til en af kommunens vigtigste naturressourcer –

rent drikkevand baseret på rent grundvand. Samtidig giver det store udfordringer i forhold til den

nuværende arealudnyttelser.

Disse udfordringer tages op sammen, og der arbejdes på at kombinere beskyttelse og benyttelse af

naturen og naturessourcerne. Nuværende landbrugsjord skal give plads til natur og

grundvandsbeskyttelse og samtidig skabe plads til motion.

Konkret arbejder kommunen følgende agendaer:

- Gennemførelse af handleplaner indenfor vand og natur, f.eks. randzoner, mindre vedligeholdelse

af vandløb, etablering af vådområder, ekstensivering af landbrugsproduktion og afgræsning,

- vandet tilbage i landskabet, f.eks. separering af regnvand og spildevand i byerne, lokal

håndtering af regnvand og mere nedsivning af overfladevand,

- grundvandsbeskyttelse og CO2-binding gennem skovrejsning,

- hensigtsmæssig anvendelse af 1½ km zoner rundt om de nye byvækstområder til bl.a. rekreative

anlæg,

- fokus i myndighedsarbejdet på mere natur, mere skov og bedre vandbeskyttelse,

- stop for den intensive landbrugsudnyttelse på kommunens egne arealer og

opmærksomhed på muligheder for nye tiltag i Grøn Vækst.

Sundhedsstatus 2009 36


Opsummering

KOST

Samlet vurdering

Rækkevidde

Der er etableret en grundlæggende infrastruktur for indsatserne på kostområdet

for børn og unge. Der er handleplaner og ressourcepersoner til rådighed, og der

er mulighed for et alternativt sundt valg til det usunde. Udfordringen fremover er

udviklingen i indsatser og øget kvalitet. Embedslægetilsynet påpeger, at det

halter med indsatsen rettet mod de ældre borgere. 20 % af de ældre spiser for

lidt og 10 % spiser for meget.

Aktivitetsniveau

Der er et moderat aktivitetsniveau, når der ses på, hvor mange borgere, der gør

brug af kommunens tilbud.

Anbefaling

Fokus på ernæring skal opprioriteres, når det gælder vores ældre borgere. De

gode indsatser til børn og unge skal videreudvikles, så børn vokser op med

sunde vaner. For den voksne målgruppe er det nødvendigt at gøre en ekstra

indsats for at få målgruppen til at benytte sig af kommunens tilbud.

RYGNING

Rækkevidde

Der er etableret en del indsatser for borgerne, og det gælder også på tværs af

målgrupperne. Indsatserne henvender sig både til unge, der er i risikogruppen

for at starte med at ryge, og til den gruppe af borgere, der allerede ryger. Det er

meget positivt, at det er lykkedes at bryde tabuet i forhold til rygningen. Borgerne

ser det ikke længere som utidig indblanding, at kommunen stiller ressourcer og

indsatser til rådighed til at hjælpe borgere med at stoppe med at ryge eller

rådgive om risikoen ved rygning.

Aktivitetsniveau

Antallet af borgere, der benytter sig af kommunens tilbud, er stødt stigende. Det

er dog ikke ensbetydende med, at aktivitetsniveauet er tilfredsstillende. Der er

stadig brug for, at flere borgere benytter sig af kommunens tilbud. Der er stadig

en for stor andel af befolkningen, som kommunen ikke er i kontakt med.

Anbefaling

Indsatserne i forhold til at mindske antallet af rygere viser, at det er muligt at

ændre befolkningens holdning i en sundhedsmæssig hensigtsmæssig retning.

Antallet af rygere er faldende over tid i Danmark. Der er brug for, at kommunen

udvikler indsatserne, da der er en stor andel af de borgere, som ryger, som

kommunen ikke er i kontakt med. Det er primært de ressourcestærke borgere,

som selv henvender sig. Derfor er der brug for, at kommunen fortsætter sit

opsøgende arbejde, især i udsatte bydele.

Tilgangen af nye rygere bør forebygges i grundskolen, som et element i fremme

af sundhed og trivsel og forebyggelse af risikoadfærd.

Sundhedsstatus 2009 37


ALKOHOL &

STOFFER

Rækkevidde

Der er etableret en del indsatser på misbrugsområdet. Der er dog mange af

indsatserne, især i forhold til børn i misbrugsfamilier og indsatserne i forhold til

tidlig opsporing, der kører i projektregi.

Den største udfordring er imidlertid, at det modsat på rygeområdet ikke er

lykkedes at bryde tabuet på alkoholområdet. Alkohol ses stadig som en privat

sag, man ikke snakker om, og hvor det ikke på samme måde som andre

områder er bredt accepteret i befolkningen, at kommunen blander sig.

Aktivitetsniveau

At alkoholområdet er tabubelagt viser sig også i det antal borgere, som

kommunen er kontakt med. Det anslås, at kommunen er i kontakt med under 2

% af de borgere, der har et alkoholproblem.

Anbefaling

Det anbefales, at indsatserne og fokus på alkoholområdet opprioriteres. Der er

brug for at få omsat noget af projektarbejdet til reel drift. Det gælder især i

forhold til den tidlige opsporing og arbejdet med børn i misbrugsfamilier.

Hovedudfordringen er dog at få brudt tabuet på alkoholområdet. Der er derfor

brug for at kommunen opprioriterer arbejdet med at kommunikere og informere

borgerne om de skadelige konsekvenser af et for stort alkoholforbrug og går

forrest som kommunens største arbejdsplads med en klar alkoholplan. Efter

afholdt byrådskonference i 2009 og andre opmærksomhedsskabende aktiviteter,

anbefales det at styrke det alkoholpolitiske indhold og fokus i den kommende

sundhedspolitik.

MOTION

Rækkevidde

Der er mange kommunale indsatser, når det gælder de organiserede

motionsaktiviteter. Der er til gengæld relativt få aktiviteter, når det gælder den

uorganiserede idræt. Der er indgået et fælles samarbejde mellem Kultur og

Borgerservice og Sundhed og Omsorg med opstart 2010 om en

motionskoordinator, der skal styrke arbejdet med at øge andelen af fysisk aktive

borgere.

Aktivitetsniveau

En stor del af de århusianske borgere dyrker i dag en eller anden form for idræt.

Den største udfordring er imidlertid, at der er en forholdsvis stor gruppe af

motionsuvante borgere, der ikke er aktive. Gruppen anslås til at udgøre omkring

37.000 voksne borgere i Århus Kommune.

Anbefaling

Det er vigtigt, at Århus Kommunes fremtidige indsats på motionsområdet

målrettes de motionsuvante. Det er derfor også vigtigt, at mere fleksible og

mindre tidskrævende motionstilbud overvejes. Uorganiserede motionstilbud bør

opprioriteres. ”Motion i hverdagen og på arbejdspladserne” bør være temaer,

som kommunen arbejder videre med.

Sundhedsstatus 2009 38


Rækkevidde

Kys og

KRAM

Aktivitetsniveau

Anbefaling

Rækkevidde

Ulighed i

sundhed

Århus Kommune har en række indsatser i forhold til seksuel sundhed. Indsatser

er efterhånden omdannet til reel drift gennem konkrete indsatser og tilbud til

borgerne.

Samarbejdet mellem skolerne og kommunens indsatser i forhold til den

seksuelle sundhed er inde i en positiv udvikling.

Det anbefales, at man fortsætter udviklingen. Det er især vigtigt, at samarbejdet

med kommunes skoler udvikles yderligere, så endnu flere skoler benytter sig af

den faglige ekspertise, som Århus Kommune har på området. Unge har generelt

en større interesse seksuel sundhed end de øvrige KRAM-temaer, og det er

derfor en god indgangsvinkel til dialog.

Ulighed i sundhed er især i de seneste år blevet en del af debatten i

kommunerne. Indsatserne har forskellig karakter, hvilket afspejler udforingen i

forhold til at definere, hvad ulighed i sundhed bør omfatte.

Aktivitetsniveau Der er relativt mange indsatser, men den manglende systematik afspejles også i,

at der sker for lidt systematisk opfølgning i forhold til kommunens indsatser.

Anbefaling

Der er brug for en styrket vidensbasering af de sundhedsfaglige indsatser, når

det gælder indsatserne i forhold til ulighed i sundhed. Der er brug for at

indkredse udfordringerne og få styrket kommunens viden i forhold til, hvilke

indsatser, der har en positiv effekt. Især helhedsplanerne, hvor der sker større

koordinerede og strukturerede tiltag, er vigtige.

Der er brug for at få sat fokus på de fire målgrupper:

1) Borgere i udsatte boligområder uden uddannelse

2) Børn og unge, der vokser op i udsatte boligområder eller under vanskelige

sociale og familiemæssige vilkår.

3) Etniske minoriteter i udsatte boligområder uden uddannelse, beskæftigelse,

danskkundskaber og med beskedent eller manglende indtægtsgrundlag

4) Særligt socialt udsatte, herunder hjemløse, brugere af forsorgshjem,

væresteder osv.

MILJØ

Rækkevidde

Aktivitetsniveau

Anbefaling

Det er positivt, at der er øget fokus på, at den sundhedsfaglige del har overlap til

mange andre områder i kommunen. Således er der øget fokus på, at de

sundhedsmæssige udfordringer og de miljømæssige udfordringer hænger

sammen. Dette afspejles også ved, at sundhed indgår som et af fokusområderne

i kommuneplanen.

Det er positivt, at der fortsat arbejdes på at videreudvikle Århus Kommunes

mangeårige indsats i forhold til affaldshåndtering, rent drikkevand og

brandsikkerhed.

Der skal arbejdes videre med systematiske tiltag til sundhed og

sundhedsaspekter i planlægningen i forhold til arbejdet med kommuneplaner,

klimaplaner, affaldsplaner og lign.

Sundhedsstatus 2009 39


3.2. Indsatser på Århus Kommunes Sundhedscentre

SundhedsCenter Århus

Århus Kommune etablerede pr. 1. november 2006 SundhedsCenter Århus som et projekt løbende frem til 31.

januar 2009. Efter projektperiodens udløb videreføres sundhedscentret med en basisbevilling og yderligere

puljemidler til det fortsatte udviklingsarbejde. Organisatorisk er SundhedsCenter Århus en del af Afdelingen for

Sundhed og Forebyggelse, som har det overordnede tværgående koordinationsansvar for sundhed i Århus

Kommune. Ansvaret for udvikling og afholdelse af lægehenviste forløb er placeret hos Sundhedscentrets chef.

Nogle af indsatserne er allerede beskrevet under KRAM-faktorerne i forrige afsnit, men derudover har

SundhedsCenter Århus en række indsatser.

Det lægevisiterede sundhedskursus

Sundhedscentrets primære tilbud er det lægehenviste sundhedskursus. Kurset er tværfagligt og henvender sig

til borgere med KOL, hjerte-/karsygdomme og diabetes type 2. Deltagelse i kursusforløbet forudsætter en

henvisning fra egen læge. Sundhedskurset er kommunens implementering af forløbsprogrammer for borgere

med kroniske sygdomme og under udvikling. I sin nuværende form strækker forløbet sig over 12 uger og består

af en ugentlig undervisningssektion med undervisning, refleksion og dialog samt fysisk træning i et

motionslokale.

I hovedoverskrifter indeholder kursusforløbet følgende elementer:

▪ Opstilling af mål og strategier med udgangspunkt i egen situation

▪ Introduktion til personlige strategier og motivationsafklaring

▪ Dialog om vaner og refleksive processer i forhold til forandringer

▪ Teoretisk og praktisk introduktion til træning

▪ Fysiske test

▪ Handlekompetencer ift. kost (læsning af varedeklarationer, kostråd mv.)

▪ Opbygning af ressourcer og rammer for at skabe ’det gode liv’

▪ Opdeling af diagnosespecifikke hold ved undervisning i sygdommen og medicin

▪ Opmærksomhed på psykiske reaktioner i forbindelse med kroniske sygdomme

▪ Fastholdelse og udvikling af sunde vaner i hverdagen

Fra november 2006 – december 2007 har 243 borgere været igennem forløbet, i 2008 226 borgere og i

2009 var næsten 300 borgere igennem den lægevisiterede sundhedskursus.

Øvrige tilbud på SundhedsCenter Århus

SundhedsCenter Århus’ kerneopgave er det lægehenviste sundhedskursus. De øvrige tilbud beskrives kort i de

følgende med fokus på tilbuddenes indhold og omfang af aktiviteter.

Aktiv smertehåndtering

Tværmagistratslig indsats målrettet langtidssyge i alderen 18 til 65 år med kroniske smerter. Sociallægerne kan

henvise til et 8-ugers forløb.

Sundhedsstatus 2009 40


Fra september 2008 til december 2008 er der afholdt 3 kurser med 5-8 borgere på hvert kursus. Formålet er

at lære at håndtere og leve bedre med smerter. SundhedsCenter Århus bidrager med holdundervisning, fysisk

træning og individuelle samtaler.

Forebyggelseskursus

Forebyggelseskurset - over 10 uger, for motionsuvante borgere, som har BMI over 30, og som ikke selv magter

at ændre sundhedsvaner - og derfor i risiko for at pådrage sig livsstilsrelateret, kronisk sygdom (diabetes,

hjerte/kar sygdom etc.)

Individuelt forløb

Individuelle forløb tilbydes nogle borgere, der ikke påbegynder det lægehenviste sundhedskursus eller stopper

før kursets afslutning. Borgere der henvender sig i det åbne tilbud kan ligeledes efter vurdering tilbydes et

individuelt forløb med samtaler og vejledning hos fx diætist, socialrådgiver, fysioterapeut eller sygeplejerske.

Stanford

Stanford - lær at leve med kronisk sygdom. Underviserne er selv patienter. Her kan alle med kroniske smerter

eller en kronisk lidelse komme med. - Her er det ikke mennesker med de traditionelle (KRAM) livsstilsrelaterede

sygdomme, men i højere grad gigt, fibromyalgi, wipplas, sclerose, migræne, rygsmerter og kroniske smerter.

Fra september 2008 til december 2008 har 23 gennemført. Der var 5 kurser i 2009.

Åbne sundhedskurser

I foråret 2009 opstartes et forløb for borgere med risici for at få livsstilsrelaterede kroniske

sygdomme. Der oprettes løbende hold.

Åbent tilbud – ”Sundhedsborgerservice”

Sundhedsborgerservice, hvor alle kan henvende sig og få en bred, motiverende sundhedssamtale - både i

SundhedsCenter Århus og i SundhedsCenter Århus Vest (beskrevet senere).

Fra december 2006 til december 2008 har ca. 450 borgere benyttet det åbne tilbud, dertil kommer 4 åbent

hus arrangementer, hvor ca. 300 borgere har deltaget.

Måling og vejledning

SundhedsCenter Århus samarbejder med Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Kræftens

Bekæmpelse, Osteoporoseforeningen, FO, Ældresagen og DGI om afvikling af events nogle gange årligt.

Siden november 2006 har over 1000 borgere bl.a. fået lavet fysiske test og deltaget i sundhedssamtaler.

Fastholdelse

Magistraten for Sundhed og Omsorg har indgået en samarbejdsaftale med FO og Ældresagen, som bl.a.

indebærer at fysioterapeuter fra SundhedsCenter Århus har instrueret over 150 personer i brug af fitnessudstyr.

I samarbejde med DGI afvikles et månedligt arrangement for alle tidligere, nuværende og

kommende kursister. Formålet er fastholdelse af netværk samt erfaringsudveksling. Der er afholdt

10 kursistdage fra februar 2008 til december 2008.

Sundhedsstatus 2009 41


SundhedsCenter Århus Vest

Århus byråd vedtog i budgettet for 2009, at der skal etableres et sundhedscenter i Vestbyen. I Vestbyen er der

jævnfør den etniske sundhedsprofil en række sundhedsforhold, som kalder på særlige indsatser. Det er især en

diabetesepidemi, som rammer borgere med anden etnisk baggrund. Det er også folkesygdomme som

rygerlunger og hjertekarsygdomme. Risikofaktorer er dobbelt så udbredte i vestbyen, fx rygning og manglende

motion.

Med et lokalt sundhedscenter i Vestbyen vil det være muligt at rekruttere borgere med anden etnisk baggrund,

som er sundhedsmæssigt udfordrede. Disse målgrupper er vanskelige at rekruttere til traditionelle

forebyggelsestilbud, og der er et påtrængende behov. Andre kommunale afdelinger vil med fordel kunne

samarbejde om tilbud og aktiviteter på sundhedscentret. Sundhedscentrets kompetencer og rammer

understreger fokus på borgerens trivsel.

Sundhedscenteret i Vest er under etablering og kommer til at bestå af følgende tilbud:

Lægevisiteret patientskole

Nyt hold på 10 deltagere starter hver måned (12 ugers forløb).

På årsbasis ca. 100 deltagere.

Åbent tilbud med råd og vejledning

Her vil der blive givet råd og vejledning i forhold til KRAM-faktorerne, dvs. råd og vejledning om Kost, Rygning,

Alkohol og Motion. For familier med overvægtige børn tilrettelægges en indsats for normal vægtudvikling.

Forventninger til rygestopforløb: 1 gruppe på 8 deltagere starter hver 2. måned, 8 grupper pr. år, i alt 64

”rygestoppere” samt 16 individuelle rygestopforløb.

Opsøgende aktiviteter

1-2 opsøgende aktiviteter med 8-15 borgere pr. uge, på årsbasis 50 aktiviteter.

De opsøgende aktiviteters rækkevidde:

300 borgere.

Udvikling af nye tilbud

SundhedsCenter Århus Vest som ramme vil fungere som katalysator for kommunale afdelingers arbejde med

borgernes trivsel. Mange af de borgere der gennemfører forløb på Sundhedscentret vil desuden fungere som

ambassadører for sundhed i Vestbyen.

Sundhedsstatus 2009 42


4. Status på budgetmål

Det fremgår af sundhedspolitikken ”Vi vil gi’ Århus et KRAM”, at magistratsafdelingerne skal indarbejde

sundhed i budgetmålene.

Sundhedspolitikken blev vedtaget af byrådet i sommeren 2008. På dette tidspunkt var budgetmålene for 2009 i

praksis allerede udarbejdet, dvs. først fra budget 2010, kan det forventes, at sundhed er indarbejdet

systematisk i budgetmålene. Nogle afdelinger havde imidlertid igangsat formuleringen af sundhedsmål, hvorfor

disse fremhæves i det følgende som eksempler.

Temaet sundhed spænder vidt. Det handler såvel om ulykkesforebyggelse og begrænsning af antallet af

dræbte og kvæstede i trafikken til fremme af cyklisme, fra bedre behandlingstilbud i sundhedsvæsenet til

forebyggelse af tilgang af nye, unge rygere i folkeskolen og fremme af sundhed og trivsel. Udvikling af

indikatorer for sundhed og trivsel pågår.

Eksempel 1:

Vi vil fremme sundheden for alle borgere i kommunen.

Her er ét af delmålene, at man skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse.

Som indikator på dette mål, opgøres ”gennemsnitsalderen ved død” for Århus Kommune. Målet er, at

gennemsnitsalderen ved død i Århus Kommune øges med mindst 3 år i løbet af de næste 10 år.

Nedenfor vises i graf hvorledes dette mål har udviklet sig fra 2003 til 2009.

Gennemsnitsalder ved død, 2003 til 2009

80,0

78,0

Alder ved død

76,0

74,0

72,0

70,0

68,0

66,0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kvinder 77,9 77,5 77,7 78,7 77,7 78,3 78,7

Mænd 71,0 70,6 72,1 71,9 71,1 71,7 71,7

I alt 74,5 74,2 75,1 75,4 74,6 75,3 75,4

År

Kvinder

Mænd

I alt

Sundhedsstatus 2009 43


Eksempel 2:

Magistratsafdelingen for Børn og Unge skal arbejde for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle børn og

unge i Århus Kommune med henblik på, at alle skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne

evner bedst mulig.

Her er ét af delmålene f.eks., at forbruget af cigaretter og alkohol blandt eleverne i 9. klasse skal falde.

Forbrug af cigaretter og alkohol i 9. klasse.

R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012

Andel af daglige rygere i

Piger 6,1 % 6,0 % 5,7 % 5,4 % 5,1 % 4,8 % 4,5 %

9. klasse

Drenge 6,8 % 7,2 % 6,9 % 6,6 % 6,3 % 6,0 % 5,7 %

Andelen af elever i 9. klasse, Piger 4,2 % 3,3 % 3,0 % 2,7 % 2,4 % 2,1 % 1,8 %

der indtager mere end 14

genstande pr. uge

Drenge 8,9 % 9,0 % 8,7 % 8,4 % 8,1 % 7,8 % 7,5 %

Eksempel 3:

Flere anbringelser i familier.

Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse har et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at

en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier.

Andel pladser i familier ud af samtlige anbringelser.

R 2005 R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012

Andel pladser i

31,4 % 31,9 % 32,7 % 32,3 % 36 % 35,4 % 34,8 % 34,2 %

plejefamilier

Andel pladser i

0,4 % 0,9 % 5,3 % 1,6 % 2,2 % 2,7 % 3,3 %

netværksfamilier

I alt 31,4 % 32,3 % 33,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 % 37,6 %

Eksempel 4:

Brugere på sports- og fritidsområdet skal være tilfredse med forvaltningens ydelser, tilbud, service og

samarbejde.

Her har magistratsafdelingen for kultur og borgerservice via brugerundersøgelser opstillet følgende mål, der

kan sige noget om tilfredsheden med de faciliteter kommunens giver for forskellige sundhedstilbud.

Andel tilfredse i

idrætsanlæg og

svømmehaller

R2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012

Betalende gæster 86 % 86 % 86 % 86 %

Foreninger og institutioner 88 % 88 % 88 % 88 %

Undersøgelsen gennemføres kun hvert 2. år

Eksempel 5:

På beskæftigelsesområdet er der opstillet som overordnet mål, at indsatsen skal være tidlig, resultatorienteret

og realistisk. Indsatsen skal primært sigte mod beskæftigelse på det private arbejdsmarked, sekundært mod

beskæftigelse på særlige vilkår.

Et af delmålene på dette område er, at 85 % af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse

umiddelbart efter grundskolen eller 10. klasse. Da uddannelse er en meget vigtig forudsætning for sundhed er

dette også et relevant mål.

Sundhedsstatus 2009 44


R 2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012

Andel påbegyndt ungdomsudannelse 93 % 89 % 85 % 85 % 85 % 85 % 85 %

Eksempel 6:

På Veje og trafik området er et delmål, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken i Århus

Kommune skal reduceres i et samarbejde mellem bl.a. stat og kommune.

R 2006 R 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B2012

Dræbte + alv. tilskadekomne 142 * 158 151 143 136 129

*: foreligger medio 2008

Ovenstående viser således at sundhed inddrages på mange forskellige områder og i mange forskellige

indsatser, når der opstilles budgetmål. Det er meningen, at Århus Kommune fremadrettet i endnu højere grad

vil inddrage sundhed i de budgetmål, der bliver opstillet.

Dette viser også de to aspekter i de sundhedsfremmende initiativer. Dels folkesundhedsaspektet, hvor Århus

Kommune ønsker at folkesundheden forbedres, men også det økonomiske aspekt, hvor en sundere livsstil

sigt vil kunne gøre, at de penge der spares vil kunne bruges på endnu flere forebyggende initiativer.

Anbefaling:

Sigtet med målarbejdet er at have et styringsredskab til prioritering af indsatser og ressourcer. De aktuelle

eksempler på mål viser de meget forskellige tilgange der til målarbejde på sundhedsområdet. Det anbefales at

koordinering på tværs af afdelinger vedr. fælles sundhedsmål sker enten i de årlige revisioner af budgetmål i de

enkelte afdelinger eller i forbindelse med en eventuel større fremtidig revision af kommunens budgetmål.

Sundhedsstyregruppen vil udarbejde forslag til eventuelle fælles sundhedsmål.

Sundhedsstatus 2009 45


5. Sundhedsaftale og medfinansiering

Med strukturreformen er det blevet obligatorisk for region og kommuner at indgå en sundhedsaftale.

Der skal indgås en sundhedsaftale hvert 4. år (i hver valgperiode). Sundhedsaftalten skal godkendes i hhv.

byråd og regionsråd og skal derefter endeligt godkendes i Sundhedsstyrelsen. Den første sundhedsaftale

mellem Århus Kommune og Region Midtjylland trådte i kraft 1. december 2008. Den næste er under

forhandling og skal fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen ultimo januar 2011 og forventes at træde i

kraft d. 01.03.2011.

Implementeringen af sundhedsaftalen

Formålet med at indgå sundhedsaftaler er bl.a. at medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og at

sikre en klar arbejdsdeling på de sundhedsopgaver, hvor der er et delt ansvar mellem region og kommune. Det

gælder f.eks. i forhold til den patientrettede forebyggelse.

Sundhedsaftalerne skal som minimum omfatte aftaler på følgende 6 indsatsområder: Samarbejde om

indlæggelse og udskrivelse, træningsområdet, hjælpemiddelområdet, sundhedsfremme- og

forebyggelseområdet; herunder den patientrettede forebyggelse, indsatsen for mennesker med sindslidelser og

patientsikkerhed.

Sundhedsaftalen omfatter en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del. I samarbejdet mellem Region

Midtjylland og de 19 kommuner i regionen er der udarbejdet en pixi-håndbog af sundhedsaftalen målrettet det

sundhedsfaglige personale. Der afholdes fælles temaeftermiddage målrettet sundhedsfagligt personale fra

hospitalerne, fra visitationskontorerne samt fra lokalcentrene. Samtidigt er der nedsat arbejdsgrupper, der skal

konkretisere, udmønte og iværksætte de nye samarbejdsformer både internt i Århus Kommune og eksternt i

tæt samarbejde med hospitaler og praktiserende læger.

Den nuværende medfinansieringsmodel giver kun indirekte kommunerne økonomisk incitament til

forebyggelse. Regeringen har i regeringsgrundlaget 2010 tilkendegivet, at dette bør ændres. Det forventes

drøftet i.f.m. de økonomiske forhandlinger med de regionale og kommunale parter i sommeren 2010. Der

knytter sig nogle forudsætninger til ændringerne af medfinansieringsmodellen, såfremt den skal styrke

kommunernes incitament til at igangsætte initiativer der forebygger eller udgør et alternativ til indlæggelse. Det

er i skrivende stund uvist, hvornår eventuelle ændringer vil træde i kraft, det formodes tidligst at blive i 2012.

Region Midtjylland og Århus Kommune bør styrke samarbejdet om den ældre medicinske patient og

rehabilitering af borgere med kronisk sygdom, med henblik på udvikling af viden, erfaring og modelforsøg.

De direkte udgifter i sundhedsvæsenet er størst blandt ældre og investeringer i forebyggelse for ældre vil på

kort sigt være omkostningseffektivt. Forebyggelsespotentialet er størst blandt børn og unge, beregnet såvel i

fremtidige besparelser i sundhedsvæsenet og antal vundne leveår. Dermed opnås den største

omkostningseffektivitet på lang sigt ved investeringer i forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge.

Sundhedsstatus 2009 46


6. Konklusion

Status på Århus Kommunes sundhedspolitik viser, at der allerede findes mange indsatser med en

sundhedsmæssig forebyggende vinkel. Nogle er integreret i hverdagsdrift, mens andre er nye og selvstændige

sundhedstilbud til forskellige målgrupper. Udfordringen er derfor en øget fokusering og at styrke forskellige

tiltags sammentænkning på tværs af afdelingerne, så der kan opnås den størst mulige effekt af den

sundhedsmæssige indsats for borgerne.

Det vurderes at kommunerne har et stort forebyggelsespotentiale, som forventes at kunne indfris i højere grad,

såfremt de økonomiske incitamentsstrukturer for mere forebyggelse styrkes. Der pågår aktuelt en

nationalpolitisk debat om en ændring af medfinansieringsmodellen.

Det er også muligt at styrke incitamentsstruktur for øget sundhedsfokus gennem målstyring. Det er en

udfordring, at sundhed og trivsel har så bredt et sigte, at mange af kommunens politikker, planer og

beslutninger er af væsentlig betydning for udviklingen af sundhed og trivsel, selvom det ikke nødvendigvis kan

aflæses direkte. Direktørgruppen arbejder aktuelt med en helhedsorienteret tilgang til kommunens fremtidige

målstyring, hvoraf sundhed vil være et element.

Fokus på KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) er et nødvendigt fokus også fremover. Det er også vigtigt at

udvikle muligheder for, at alle borgere har mulighed for et sundt liv, herunder et fokus på strukturelle barrierer

og rammer i hverdagen, som Århus Kommune har indflydelse på i planlægningen af de kommunale opgaver.

I sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Århus Kommune er der bl.a. enighed om fokus på

rehabiliteringsforløb for borgere med kroniske sygdomme (rygerlunger, sukkersyge og hjerte-kar sygdomme).

Rehabilitering og helhed i patientforløb bør integreres i en kommende sundhedspolitik.

Volumen af indsatserne i forhold til de målgrupper og kram-indsatsområder, hvor der i sundhedsstatus er gjort

opmærksom på, at behovet ikke dækkes, bør øges. Her tænkes eksempelvis på at mindske en stigende

ulighed i sundhed, styrket ernæringsindsats især i forhold til ældre, at motivere flere til rygestopvejledning,

alkoholrådgivning og behandling samt at øge andelen af fysisk aktive.

Sundhedsstatus 2009 47


Sundhed der mærkes for århusianeren

I forbindelse med Sundhedspolitikken blev der udviklet et mindre katalog med konkrete sundhedstilbud til den

enkelte borger. Kataloget er delt rundt til kommunens biblioteker og til venteværelserne hos de

privatpraktiserende læger. Fokus er på tilbud for alle KRAM-områder og for alle borgere: børn, unge, voksne,

ældre. Den kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsstaben, ange@aarhus.dk, 8940 1357.

Tilbuddene fra kataloget kan du finde online på www.aarhuskommune.dk/sundhedsstaben. Her opdateres

løbende nye tilbud, og hvert 2. år udgiver Århus Kommune en revideret pjece.

Her kan du få råd og vejledning om sundhed

Sundhedsplejen. Hos Sundhedsplejen kan gravide og småbørnsfamilier få råd og vejledning. Du kan

ringe til Sundhedsplejens telefonvagt på 7020 8008. Mandag - fredag kl. 9-12 og fredag, lørdag, søndag

og helligdage kl. 17-20. Hjemmeside:

www.aarhuskommune.dk/portal/borger/sundhed_sygdom/sundhedspleje

Sundhedshus for unge, Kannikegade 18, arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse målrettet

de 13-25-årige. Sundhedshus for unge bruger kreative formidlingsformer og gruppeprocesser i arbejdet

med at nå de unge, fx teater, ung-til-ung-dialog, rådgivning, film og undervisning. Hjemmeside:

www.sundhedshusforunge.dk

SundhedsCenter Århus, Jægergårdsgade 97, har sundhedskurser for lægehenviste borgere med

kroniske sygdomme. Derudover er alle borgere velkomne i sundhedscenteret til en bred

sundhedssamtale, og der er mulighed for deltagelse i et rygestopkursus.

Århus Kommunes sundhedsklinikker yder sygepleje og sundhedsfremme til borgere som har brug

for hjemmesygepleje eller ønsker at fremme deres sundhed og tage hånd om sygdomsmæssige

problemer. Du finder sundhedsklinikkerne på lokalcentrene.

Sundhedsstatus 2009 48

More magazines by this user
Similar magazines