DIS-søfolk:
Vi har også ret til
skattelettelser!
Rederne:
Nej! Vi beholder pengene.
Søfartens Ledere:
Vi går til ministre
og Folketing.
DIS-søfolk
snydes for
skattelettelser
Søfartens Ledere har sendt hele sagen med
dokumentation til erhvervsministeren og
skatteministeren med krav om
politisk handling.
Læs brevet og alle bilagene
i dette særnummer.
Særnummer | August | 2011
Bilag 7
7. juni, 20 1
Brev fra: Søfartens Ledere.
Til: Danmarks Rederiforening.
Bilag 7 – fortsat
9. juni, 20 1
Bilag 1
21. april, 2 09
Brev fra: Søfartens Ledere, MF,
CO Søfart og Sømændenes
Forbund.
Til: Danmarks Rederiforening,
Rederiforeningen for Mindre Skibe
og Rederiforeningen af 1895.
Bilag 7 – fortsat
9. juni, 20 1
Bilag 2
26. juni, 2 09
Brev fra: Danmarks Rederiforening,
Rederiforeningen for
Mindre Skibe og Rederiforeningen
af 1895.
Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes
Forening, CO Søfart
og Sømændenes Forbund.
… ska telettelsernes betydelige
omfang i en tid med økonomisk
nedgang er en særlig tion, der må te blive fremsat
… De krav om kompensa-
udfordring for rederier med for søfarende beskæftiget
skibe i DIS og danske DISsøfolk.
På den anden sid er Internationalt Skibsregister
på skibe registreret i Dansk
vores medlemmer ansat i i anledning af Forårspa ken,
DIS også samfunds- og skatteborgere
… Vores forslag er, opfattelse, i tråd med aftale-
bør efter Rederiforeningernes
at Danmarks Rederiforening mode len, drøftes under de
giver tilsagn om at ville honorere
deres danske søfarende handlinger.
forestående overenskomstfor-
i DIS med en kompensation
Se side: 15
svarende til de ska tele telser,
som sammenlignelige bruttoindkomster
i land får.
Se side: 14
Bilag 7 – fortsat
16. juni, 20 1
Mail fra: Danmarks Rederiforening.
Til: Danmarks Rederiforening. ening.
Mail fra: Søfartens Ledere. Brev fra: Danmarks Rederifor-
Til: Søfartens Ledere.
Til: Søfartens Ledere.
Svar på overenskoms tilbud.
… Da lønudviklingen for vores
… Jeg skal hermed me dele, at OK 2010 – DIS overenskomst medlemmer i det samlede … Det kan sammenfa tende
v i ke kan tiltræde tilbu det for navigatører.
overenskoms tilbud li ger i opsummeres:
og ej he ler vil sende tilbu det
underkanten af det centrale • at Søfartens Ledere siden
i vejledende urafstemning, da … På vor side har vi, med transportforlig, må det være efteråret 2009 har efterlyst
tilbu det gansk enke li ger tilbud der blev fremsat den klart for begge parter, at der en aftale om implementering
af ”Forårspa ke 2.0”
for langt fra vores medlemmers
ønsker.
budte lønstigninger, tryghed i nogen kompensation for skat-
• At Danmarks Rederifor-
3. maj 20 1, fundet, at de til-
i ke umiddelbart er givet
ansættelsen m.m. er udtryk for tele telser i Danmarks Rederiforenings
tilbud.
kendegivet, at v i ke ser
ening vedholdende har til-
… Vores medlemmer har ét en forsvarlig økonomisk løsning,
der også tager højde for Vi vil derfor gerne vide, om ”Skattekompensation” og
stort ønske til forhandlingsresultatet
– en varig og langsigtet
aftale om regulering af for ”Forårspa ken 2.0”.
vi lige til at optage nye for-
dem som to af elementerne
jeres krav om ”kompensation” Danmarks Rederiforening er ”løn” isolerede, men at vi ser
ne tolø ningerne i takt med
Se side: 26
handlinger … og siden aftale i en samlet løsning på fornyelse
af vore DIS overens-
ændringerne i beskatningen
de påviste ne tolønsforbedringers
implementering.
komster.
af arbejdsindkomst i Danmark.
Se side: 24 - 25
Se side: 27
Se side: 28
Bilag 3
1. januar 2010
Brev fra: Søfartens Ledere,
Brev fra: Skatteminister Kristian
Jensen.
Maskinmestrenes Forening,
Brev fra: Søfartens Ledere,
Maskinmestrenes Forening,
CO Søfart og 3F Sømændene Til: Søfartens Ledere.
CO Søfart og 3F-Sømændene
Til: Ska teminister Kristian
Til: Ska teminister Kristian
Jensen.
… arbejdsgiveren skal over for Jensen.
told- og skatteforvaltningen
… Det betyder, at vores medlemmer
vil blive omfa tet af tohyren er beregnet. Dett er i arbejdsgiverne over for told-
ku ne godtgøre, hvordan net-
… Du skriver i dit brev, at
de tiltag, der skal være med til al korthed reglerne. Inden for og ska teforvaltningen skal
at finansiere skattele telserne di se rammer er det op til parterne
at forhandle sig frem til tohyren er beregnet. Er det
ku ne godtgøre, hvordan net-
på arbejdsindkomst, som fx
mindskelse a fradragsværdier en løsning – ganske som på det noget, told- og skatteforvaltningen
af egen drift og ruti-
og nye grø ne afgifter som øvrige arbejdsmarked …
vedtages ved lov – uden selv at
nemæ sigt kontro lerer hos
få del i ska tele telserne.
… Det, som I beder mig om, rederier, som udbetaler ne toløn
under DIS Og i givet fald
er i realiteten, at jeg sku le
… Problemet er, at vores beordre arbejdsgiverne til at hvor ofte
arbejdsgivere, de danske rederier
og rederiforeninger, med har jeg hverken mulighed for
give jer noget mere i løn. Det
Se side: 21 - 2
deres egne ord ikke ser grund e ler ønske om at gøre.
til at give unødvendige ska telettelser
til folk, som i forvejen … Jeg har ingen planer om
er ska tefrie.
at søge DIS-ordningen ændret.
Se side: 16 - 19
Se side: 20
Bilag 8
10. juni, 1988
Brev fra: Danmarks Rederiforening.
Til: Folketingets Ska te- og
afgiftsudvalg.
Notat om kompensation for
værdien af mistede fradrag for
søfolk i DIS-skibe.
… Mode len forudsæ ter tilslutning
fra de søfarende, men
også aktiv medvirken fra skattemyndighederne.
De te gælder i forbindelse
med udstedelse af skattekort
med oplysninger om de søfarendes
negative ne toindkomst
i land, som skal danne
basis for kompensationstillæ
get.
Se side: 29 - 37
Bilag 4
26. januar, 2010
Bilag 9
12. januar, 2 01
Presseme delelse fra Danmarks
Rederiforening
Bilag 10
juni, 19 8
Bilag 5
1. februar, 2010
mellem de berørte rederier er
utvivlsomt omfa tet af forbud-
Svar fra: Ska teministeriet
Til: Folketingets Ska te- og
Afgiftsudvalg.
Hera fremgår af ’Fakta om
DIS’:
… Direkte stø te til rederne
… Dansk Internationalt i form af tilbage- /viderebetaling
af den opkrævede
Skibsregister, DIS, blev etableret
i 19 8 for at gøre danske sømand ska til fordeling
rederier og søfarende konkurrencedygtige
i forhold til andre
lande og skibsregistre.
det mod stat stø te i art. 92,
stk. 1.
… DIS indebærer, at de søfarend
er fritaget for skat. Til
Se side: 40 - 41
gengæld aflønnes de med en
såkaldt ne toløn, der svarer til
det beløb, der tidligere udbetaltes
til den søfarend efter
skat.
Se side: 38 - 39
Bilag 6
9. marts, 2010
Brev fra: Ska teminister
Troels Lund Poulsen.
Til: Søfartens Ledere.
… Jeg forstår på dit brev, at det
endnu i ke er ly kedes at nå til
enighed me lem de søfarendes
organisationer og arbejdsmarkedes
parter.
… DIS-ordningen er en af de
grundlæ gende forudsætninger
for, at v i det hele taget
har en søfart sektor i Danmark.
Det er hidti ly kedes
at finde løsninger på det problemer,
der er opstået undervejs,
og jeg kan kun opfordre
parterne til, at det også sker
denne gang …
…Jeg vil til slut gerne tilføje,
at jeg lige så lidt som min forgænger
har planer om at søge
DIS-ordningen ændret.
Se side: 23
Bilag 1
30. marts, 20 1
Svar fra: Skatteministeriet
Til: Medlem af Søfartens
Ledere
… Meningen er, at søfolk aflønnes
med en ne tohyre, som
svarer til det, som sømanden
vi le have til sin rådighed, hvis
han blev beska tet efter de
almindelige regler. Skatten
tilfalder hermed rederierne i
stedet for statskassen.
… Hvis ne tolø nen skal
afspejl et lø niveau efter
skat, vil nedsæ telsen af skatten
alt andet lige betyde,
at DIS-sømanden skal have
højere hyre.
Se side: 42
LEDER
INDHOLD
SNYDT SØMAND!
Jens Naldal
Formand og ansvarshavende
redaktør
… derfor er det
både urimeligt
og strid med
gældende regler,
at vi ikke får
udbetalt vores
skattelettelser
igennem vores
nettoløn ...
Dette særnummer af Søfartens Ledere handler
i al sin enkelthed om, at danske søfolk
i DIS skal have deres skattelettelser fra Forårspakke
2.0 – på linje med alle andre borgere i dette
land.
Siden DIS blev indført i 1988, har der været
talrige justeringer af den danske skattelovgivning.
Justeringer, der i henhold til intentionerne i
DIS lovgivningen og i praksis siden hver gang har
afspejlet sig i DIS-sømandens nettoløn.
Som det fremgår af materialet i dette særnummer,
har det ikke altid været let at få vores
nettolønninger justeret, men det er – indtil Forårspakke
2.0 blev vedtaget af Folketinget – altid
lykkedes i den sidste ende.
Som det også fremgår, har Skatteministeriet
tydeligt tilkendegivet to vigtige spilleregler
for DIS:
For det første, at DIS-ordningen er en nettolønsordning.
Meningen er, at søfolk aflønnes med
en nettoløn, som svarer til det, som sømanden
ville have til rådighed, hvis han blev beskattet
efter de almindelige regler.
Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet
for statskassen.
For det andet, at DIS-ordningen er en statsstøtteordning
til rederne. En støtte, der ifølge EUlovgivningen
højst må andrage søfolkenes skat
og sociale bidrag.
Op til 1. januar 2010 var DIS-statsstøtten altså
på det maksimale niveau for statsstøtte i henhold
til EU’s regler.
Da så personskatteniveauet i Danmark sænkedes
d. 1. januar 2010, skulle søfolkenes nettoløn
have været justeret op – svarende til den stigning
i nettolønnen på 7-10 pct., som resten af Danmark
har fået som følge af Forårspakken.
Det skal ses i lyset af, at skattesystemet i Danmark
er under forandring; beskatningen flyttes
fra arbejdsindkomst til bolig og forbrug.
Med Forårspakken kommer vi søfolk derfor
til at betale mere i skat i form af mere brugerbetaling
og flere afgifter, mv.
Og det har vores arbejdsgivere – rederierne
– ikke været villige til at ændre på. De har valgt
at beholde pengene fra skattelettelserne i deres
egne pengekasser.
Derfor er det helt urimeligt, at vi ikke får vores
indkomstskattelettelser igennem nettolønnen.
Efter halvandet års resultatløse forhandlinger
med rederiforeningerne, har Søfartens Ledere
nu afsendt enslydende breve til hhv. skatteministeren
og økonomi- og erhvervsministeren for
at bede om politikernes hjælp til at få løst vores
problem.
brevene har vi indgående beskrevet kronologien
i vores forsøg på at få implementeret For-
I
årspakke 2.0 for danske søfolk – dette indbefatter
bilag helt tilbage til 1988, hvor loven blev vedtaget.
Vi har – naturligvis – lagt alt materialet ud på
vores hjemmeside (og www.snydtsoemand.dk),
men vi har valgt at udgive materialet i hard-copy
også, da vi er klar over, at ikke alle skibe endnu er
på nettet.
Ind til nu har vi i erhvervet forsøgt at forhandle
os frem til en løsning med rederne - men
det har ikke været muligt.
Vi håber, at vi med denne særudgave af Søfartens
Ledere kan gøre det klart, at politikerne
bliver nødt til at gå ind i sagen.
I næste nummer af Søfartens Ledere vil vi
afkræve partiernes ordførere deres holdning – og
høre, hvad de vil gøre ved sagen.
4
DIS-søfolkene skal, som den
eneste gruppe i Danmark, forhandle
skattelettelserne med
deres arbejdsgivere som et
tillæg til nettolønnen.
Står det til Søfartens Ledere,
er der ikke tvivl om, at danske
søfolk i DIS skal have del i skattereformen
på lige fod med alle
andre danske skatteborger.
Se side 4
Læs mere i Søfartens
Ledere nr. 5
I næste regulære nummer
af Søfartens Ledere
spørger vi erhvervs- og
skatteordførerne om
deres holdning til, at søfolk, der sejler under
DIS, ikke får udbetalt skattelettelserne fra
Forårspakke 2.0. samtidig med at de – som
resten af landets borgere – underlægges de
øgede afgifter.
Vi spørger også om deres holdning til, at det
strider imod EU’s konkurrencelovgivning, når
rederne ikke betaler det, der svarer til den
reelle nettoløn til DIS-søfolkene.
Søfartens Ledere nr. 5 udkommer 12. september.
6
8
Bilagene
- Her får du
overBlikket
1
12
9 10
7 7 7 7
SKATTE
LETTELSE
2 3 4 5 6
12 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNU MER / 20 1 SØFARTENS LEDERE / SÆRNU MER / 20 1 • 13
8
Bilag 1
14
21. APRIL, 2009
11
snydtsømand.dk.
Siden 1. januar 2010 har rederne
stukket DIS-søfolkenes skattelettelser
i lommen. Det løber nu
op i over 82 mio. kr.
Brev til skatteministeren
… Rederierne løber fra aftalen nu, hvor
der begynder at komme lettelser i skatten
på arbejde. Hvilket øger nettolønningerne
i DIS og dermed egentligt reducerer den
statsstøtte, der gives til rederierne.
Skattesagen – i korte træk
Bilagene til brevet til ministeren
– i den korte form.
Se alle bilag
Alle bilag i deres fulde længde.
God læselyst!
Udgiver:
Søfartens Ledere
Havnegade 55
DK-1058 København K
Tlf.: + 33 45 55 65
mail@soefartens.org
www.soefartensledere.dk
Formand/ansvarshavende
redaktør:
Jens Naldal
jensnaldal@gmail.com
Redaktionen:
Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ)
Telefon: 33 45 55 65
Mail: lise@mortensen.mail.dk
Journalist, Pia Elers (DJ)
Mail: pia.elers@gmail.com
Journalist, Jakob Wandel (DJ)
Telefon: 33 45 55 74
Mail: jw@soefartens.org
Annoncer: Peter Friis Jespersen
Telefon: 33 45 55 73
Layout og tryk:
KLS Grafisk Hus A/S
Udgivelser 2011:
Uge: 18, 25, 35, 42, 51
Deadline:
Tre uger før udgivelse
Oplag:
6648 stk.
Kontrolleret af FMK/DK
Forsideillustration:
Camilla Thyrring Ludvigsen
Manglende levering til skibe m.v.
meddeles udgiveren. Manglende
eller uregelmæssig levering
på hjemmeadressen meddeles
Søfartens Ledere.
Abonnement:
Kr. 500,- årligt inkl. moms
Distribution:
Søfartens Ledere sendes til alle
medlemmers hjemmeadresse i
ind- og udland, alle dansk disponerede
skibe, vel færds institutter,
sømands kirker, rederier og
myndigheder. Manglende levering
til skibe m.v. meddeles udgiveren.
Manglende eller uregelmæssig
levering på hjemmeadressen meddeles
til Søfartens Ledere.
Artikler i Søfartens Ledere kan citeres
med kildeangivlse jf. loven om
ophavsret. Søfartens Lederes politik
udtrykkes i lederen og i artikler,
hvoraf dette direkte fremgår.
Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i kampen
for retfærdig beskatning af søfolk.
Indmeldingsblanketten finder du på bagsiden.
Af Jakob Wandel | Illustration: Camilla Thyrring Ludvigsen.
DIS er en fed fidus
– men kun for rederne
Vi er ved en skillevej
Mange danske søfolk betaler ikke en krone i
indkomstskat.
Det lyder forjættende, men skattefriheden
er i virkeligheden det stik modsatte.
For når andre danskere får skattelettelser,
får vi søfolk en lang næse!
Skattesystemet i Danmark er under
forandring. Beskatningen flyttes fra
arbejdsindkomst til bolig og forbrug, og
det kan man sige mange gode ting om.
Men søfolk som os får ingen indkomstskattelettelse.
Som loven er nu, kommer
vi derimod til at betale mere i skat.
Det er ikke rimeligt.
Søfartens Ledere har nu i mere end et år og med stor tålmodighed forsøgt at nå en forhandlingsmæssig
løsning med rederiforeningerne.
Vi er gået efter en aftale, der viderefører den intention, tradition og tillid, erhvervet siden 1988
har udvist til systemet omkring DIS ved at beregne nettoværdien af lettelser og stigninger i indkomstskatten
og regulere nettolønningerne tilsvarende.
Vi har ved forhandlingsbordene også sagt til rederierne, at regulering af nettolønningerne i overensstemmelse
med ændringerne i det danske skattesystem er vigtigere, end de almindelige lønstigninger
og overenskomstforhandlinger.
Det har vi gjort, fordi vi ikke er blinde for, at kompensation for skattelettelserne er en udgift for
rederierne.
Rederierne har afvist alt om en krone for krone kompensation for skattelettelserne i det
danske samfund og har tilbudt nogle beskedne almindelige overenskomstmæssige lønstigninger,
som man siger, er tilstrækkelig kompensation – også for skattelettelserne.
Derfor er der endnu ikke indgået overenskomster for 2010 med hverken Danmarks Rederiforening
eller Rederiforeningen af 2010.
Vi har – modsat Maskinmestrenes Forening – valgt ikke at indgå en overenskomst, som godt
nok giver lidt lønstigning, men også giver skibsrederne mulighed for overfor ministre og Folketing
at sige, at man har givet kompensation.
Uden overenskomst holder vi fast i en skarp adskillelse mellem skattemæssige justeringer af
netto lønnen og almindelige lønstigninger.
Vi er ved en skillevej i flere henseender:
For det første (og det er vi nu i gang med) bliver vi nødt til at bede ministre og folketing om
at tage stilling til, hvordan man sikrer danske søfolk i DIS samme rettigheder som andre danske
skatteborgere. Vi kaster al kraft ind og håber på politisk gehør og medvind henover efteråret,
som en gang for alle kan lægge sammenhængen mellem indkomstskat og nettoløn i mere faste
rammer.
Skattefritagelsen for danske søfolk er ikke for vores
skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de
danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn
og beholder skattekronerne i pengeskabet.
Det er en fed fidus – men kun for rederne.
Selvom krisen er afløst af rekordoverskud
hos rederierne, er vores
forhandlinger med rederne om regulering
af skibsofficerernes nettoløn
endt uden resultat. Vi har gentagne
gange appelleret til skatteministeren,
men han nægter at se problemet.
Dermed er vi efterladt med redernes
hænder dybt i vores lommer.
Vil ministre og folketing ikke gøre noget aktivt, vil vi dernæst gå til domstolene for at høre deres
fortolkning af reglerne i DIS. Ligesom vi også må tage vores støtte til DIS og dansk skibsfart op
til vurdering. Forsvinder retfærdigheden i og tilliden til nettolønssystemet, forsvinder det sidste
aktiv for danske søfolk.
Endelig vil denne sag i sidste ende betyde et opgør med vores nuværende aftalesystem, således
at vi ikke længere har generelle hovedoverenskomster men i stedet må forsøge at få aftaler
med de rederier, som vil honorere deres medarbejdere med en fair og retfærdig nettoløn.
Der er meget på spil. Derfor er vi i bestyrelsen meget glade for den opbakning, tillid og tålmodighed
medlemmerne har givet os til den nuværende kurs. Det er med til at vise, at skibsofficererne
i Søfartens Ledere står sammen og ikke vil finde sig i, at deres nettoløn er et ”tag selv bord” i
statsstøtte for danske rederier.
Jens Naldal, formand for Søfartens Ledere
4 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 5
Af Jakob Wandel
Deltag i debatten og læs meget
mere på snydtsoemand.dk
Tæt på 20.000 gange har interesserede allerede besøgt www.snydtsoemand.dk og fulgt
debatten om skattelettelserne, som danske søfolk snydes for. Både dækningen og
debatten fortsætter, så følg med på hjemmesiden, og giv din mening til kende.
Hvad mener du
- deltag i debatten på snydtsoemand.dk
Udvalgte artikler fra
snydtsoemand.dk
Søfolk snydes for 144.958
kroner – hver eneste dag
Søfartens
Ledere har
cirka 1.853
medlemmer,
der sejler
under DIS. De bliver snydt for
144.958 kroner – hver eneste
dag, vel at mærke. Og den
slags løber op. Siden 1. januar
2010 er det blevet til mere end
svimlende 82.000.000 kroner,
som rederne har stukket i
egne lommer.
Venstre: ”Det er en
mærkelig situation”
På Christiansborg
anerkender
ledende
politiker, at
skattereformen
i 2010 satte danske søfolk
i en besynderlig situation.
Mads Rørvig, der er skatteordfører
i Venstre, kalder det ”en
mærkelig situation”, at søfolkene
ikke per automatik får
samme skattelettelser som
alle andre danske lønmodtagere.
Skatteministeriet: Når
skatten sættes ned, skal
søfolkenes hyre op
”Nettohyren
fastsættes ved
forhandling
af kollektive
overenskomster
mellem arbejdsgiver og
arbejdstager. Tankegangen er,
at nettohyren herved vil finde
et niveau, som kan sammenlignes
med lønnen efter skat på
det almindelige arbejdsmarked.”
Det skriver specialkonsulent
Ivan Nielsen fra Skatteministeriet.
Scan koden med din
mobiltelefon og gå direkte
til snydtsoemand.dk
Rederne snupper
søfolks skattelettelser
Skibsrederne
i Danmarks
Rederiforening
har
kategorisk
afvist et krav fra Søfartens
Ledere om at kompensere
skibsofficererne på DIS for den
skattelettelse, som andre danskere
fik med virkning fra 1.
januar 2010.
Rederne er på kant
med loven
Når søfolk
under DIS
ikke betaler
skat, er det
ikke for deres
skyld. Det er derimod en statsstøtte
til de danske rederier.
Den skat, søfolkene skulle have
betalt, kan rederne beholde og
nøjes med at udbetale nettolønnen.
Rederne snupper
også kirkeskatten
Man tror det
er løgn. Men
når søfolk
betaler kirkeskat,
går pengene
ikke til kirken. De går ikke
engang til sømandskirkerne.
De lander derimod i redernes
dybe lommer, ligesom skatten
til både stat og kommune.
Dansk skattesystem
under omlægning
Velfærdskommissionen
anbefaler
en markant
omlægning
af det danske skattesystem.
Målet med reformen er klart:
Vi skal lette skatten på den
aktivitet, som er helt nødvendig
for, at vi kan finansiere
velfærdssamfundet fremover.
Det skal simpelthen være
mere økonomisk attraktivt at
uddanne sig og arbejde i Danmark,
skriver kommissionen i
sin rapport.
Sådan stiger din
skat sømand
Skattereformen
– Forårspakke
2.0 – er
gennemført i
2010 og videreføres
i år. Den del af skattereformen,
der indebærer en
reduktion af skatteværdien af
rentefradraget og de ligningsmæssige
fradrag, starter i 2012
og gennemføres gradvist over
otte år frem til 2019. Se skattereformens
væsentligste
betydning for indkomstskat
og afgifter her.
Op og ned om skatten i
Overenskomst 2010
Danmarks
Rederiforening
har
udsendt forvirrende
informationer
om skattereformen.
Det sker efter, at Søfartens
Ledere har modtaget endnu
et ”endeligt tilbud” til overenskomst
2010.
OK 2010: Rederierne tør
ikke sige ”Nej”
Selvom det
er åbenlyst
for enhver, at
overenskomsttilbuddet
fra
Danmarks Rederiforening ikke
på nogen måde tager højde for
skattelettelserne i Forårspakken,
så fortsætter rederne med
at påstå det modsatte. De er
simpelthen bange for at miste
deres statsstøtte. Og derfor tør
de ikke sige klart ’Nej’ til Søfartens
Ledere.
”Jeg kunne som godt tænke mig en gennemgribende
revision af DIS lovgivningen
samt af den danske skattelovgivning
omhandlende søfolk. Således at der
skrues på nogle instrumenter, som tager
højde for, at globaliseringen også kommer
til at fremme danske arbejdspladser i skibene.
For som det ser ud lige nu, er den
danske sømand ikke ’globaliseret’ men
stavnsbundet til at sejle under dansk flag.”
- Lars Wendelboe Hansen
”Jeg regner da med som givet, at samtlige
ansatte på rederikontorene i Danmark, fra
rederen og nedefter, frivilligt har doneret
hele deres skattelettelse til rederierne.
Det er jo det, vi søfolk har gjort. Bare ikke
specielt frivilligt.”
- Ole Toudal Pedersen
”Vi, de søfarende, vil egentlig bare gerne
behandles som alle andre i Danmark og
vil derfor have den samme skattelettelse,
som alle andre borgere har fået. Udligningen
er naturligvis til forhandling begge
veje, og derfor også hvis skatten skulle
blive sat op.”
- Steen Møller
”At mange søfarende har haft reallønsnedgang
de seneste år, er vel efterhånden
et faktum. I det lys er det vel rimeligt, at
den skattelettelse, som samfundets øvrige
skatteydere er blevet tildelt, også kommer
de danske søfolk til gode. Alt andet er urimeligt.
Var det for øvrigt ikke intentionen
med indførelsen af DIS i sin tid, at når
skatten sættes op, reduceres nettolønnen
og omvendt, når skatten faldt, skulle nettolønnen
stige Det viser sig nu, at sådan
er sammenhængen slet ikke.”
- Lars Wendelboe Hansen
”Hvis jeg blev snydt for skattepenge i et job
i land, kunne jeg gå til alle mulige instanser
og klage min nød. Der ville oven i købet
være en lov, der beskyttede mig, men det
er ikke tilfældet, som det ser ud nu.”
- Jens Lundgaard
Få nye artikler direkte
i din indbakke
– tilmeld dig snydtsoemand’s
e-mailabonnement på forsiden
6 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 7
Enslydende breve er sendt den 5. juli, 2011 fra Søfartens Ledere til økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen og skatteminister Peter Christensen.
Kære økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen
5. juli, 2011
Søfartens Ledere organiserer skibsførere,
styrmænd, maskinmestre og
duale skibsofficerer, hvoraf langt den
største del er beskæftiget i danske
rederier på skibe indregistreret i
Dansk Internationalt Skibsregister
(herefter benævnt DIS).
Alle disse medlemmer er ansat på
kontrakter, hvor lønnen er aftalt og
udbetales som nettoløn i henhold til
Lov om beskatning af søfolk.
Begrebet nettoløn for danske søfolk
ansat i DIS er defineret i lovens § 5,
stk. 3, hvoraf det fremgår, at en betingelse
for nettoløn under DIS er, at
lønnen er fastsat under hensyntagen
til skattefritagelsen.
I forbindelse med regeringens Forårspakke
2.0 vedtog Folketinget
en større skattereform i Danmark,
som indeholder skattelettelser på
arbejdsindkomst, reduktion af ligningsmæssige
fradrag, øgede afgifter
og meget mere.
Søfartens Ledere tog derfor i 2009
(bilag 1) kontakt til vores arbejdsgivere
for at forhandle en implementering
af Regeringens Forårspakke
2.0 i vores erhverv og en justering
af nettolønningerne som følge af de
… Rederiforeningerne tilbyder toårige overenskomster
med samlede omkostningsstigninger på 2 til 3 procent
over to år, hvori man fastholder, at der er givet kompensation
i nettolønningerne for skattelettelserne i Forårspakke
2.0.
Da vores beregninger viser, at værdien af skattelettelserne
ligger mellem 7,5 til 10 procent på løn efter skat i
Danmark i 2010 for sammenlignelige indkomstniveauer,
er det klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud
til søfolk på nettoløn i DIS ikke indeholder kompensation
for skattelettelserne i Forårspakken …
bebudede skattelettelser. Således at
nettolønningerne i DIS blev justeret
samtidig med skattelettelsernes
ikrafttræden den 1. januar 2010.
Sådanne forhandlinger ønskede
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen
af mindre Skibe og
Rederiforeningen af 1895 ikke at
indlede (bilag 2). Arbejdsgiversiden
afslog vores ønske og tilkendegav, at
spørgsmålet kunne drøftes ved overenskomstforhandlingerne.
Fra Søfartens Lederes side skrev vi til
daværende skatteminister Kristian
Jensen og siden Troels Lund Poulsen
(bilag 3 og 4), som begge svarede
(bilag 5 og 6), at de havde tillid til, at
erhvervets parter ville løse spørgsmålet
ved overenskomstforhandlingerne
i 2010.
Søfartens Ledere har nu siden april
måned 2010 forhandlet med Danmarks
Rederiforening og senere i
forløbet også med Rederiforeningen
af 2010 (samlingen af Rederiforeningen
af mindre Skibe og Rederiforeningen
af 1895) uden på nogen
måde at nå til enighed.
Derfor skriver vi til jer, som de
ansvarlige og relevante ministre på
området, for at bede om jeres stillingtagen
og assistance.
Kort kan det konstateres at rederiforeningerne
tilbyder toårige
overenskomster med samlede
omkostningsstigninger på 2 til 3 procent
over to år, hvori man fastholder,
at der er givet kompensation i nettolønningerne
for skattelettelserne i
Forårspakke 2.0.
Kære søfarts- og erhvervsordførere
Tak for jeres lydhørhed overfor at finde en fornuftig og afvejet løsning overfor søfarten, i forbindelse med den nyligt
vedtagne lovpakke L189.
Vi er nu på banen med en ny sag, som i grundsubstansen handler om DIS og nettoløn.
Kort fortalt
Det drejer sig om, at de danske rederier ikke ønsker at regulere nettolønningerne for søfolk i DIS i
overensstemmelse med skattelettelserne i regeringens Forårspakke 2.0.
Da vores beregninger viser, at værdien
af skattelettelserne ligger
mellem 7,5 til 10 procent på løn efter
skat i Danmark i 2010 for sammenlignelige
indkomstniveauer, er det
klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud
til søfolk på nettoløn i
DIS ikke indeholder kompensation
for skattelettelserne i Forårspakken,
og at en tiltrædelse af overenskomsttilbuddene
vil gøre, at nettolønningerne
ikke længere vil være fastsat
under hensyntagen til skattefritagelsen,
jfr. lov om beskatning af søfolk
§ 5, stk. 3.
Vi synes, vi har strakt os langt i forsøget
på at nå en aftalemæssig
løsning. Det kan nævnes, at vi har
indgået overenskomst med Bilfærgernes
Rederiforening og for deres
skibe/ruter i DIS aftalt fuld implementering
af Forårspakke 2.0. Det
skete godt nok først efter varsling af
konflikt og med forlig, hvor skibsofficererne
gav afkald på de almindelige
lønstigninger mod at indgå en aftale
om implementering af skattelettelserne.
Men vi må konstatere, at vi ikke
kommer videre med Danmarks
Rederiforening. Vi har forsøgt at tilbyde
Danmarks Rederiforening nye
forhandlinger, hvor man i det mindste
påbegynder en implementering
af skattelettelserne i Forårspakke 2.0
på nettolønningerne i DIS. Vi vedlægger
den seneste korrespondance
(bilag 7),
Det er siden etableringen af DIS i
1988 lykkedes at forhandle og indgå
aftaler, der har sikret, at ændringer
i personskatten i Danmark er blevet
justeret i nettolønningerne i DIS. Kun
én gang har der været problemer,
hvilket var i forbindelse med den
første Forårspakke i 2004, hvor der
først i 2005 blev indgået en aftale.
De seneste skattelettelser i 2008 blev
håndteret uden problemer.
Her i 2011 er det dog klart, at man
fra arbejdsgiver ønsker at bryde med
enigheden omkring nettolønnens
påvirkning/sammenhæng til beskatningen
af arbejdsindkomst i Danmark.
I det seneste svar til Søfartens
Ledere skriver Danmarks Rederiforening
den 16. juni 2011 (se bilag 7)
følgende:
”Specifikt om ”forårspakken” skal det
på den givne foranledning understreges,
at vi ikke ser den ”matematiske”
sammenhæng mellem denne og de
oprindelige DIS lønningerne, der som
bekendt blev aftalt tilbage i 1988,
hvor skattesystemet så ganske anderledes
ud end det gør i dag.”
Vi er enige i, at vores skattesystem
har undergået ændringer. Kort fortalt
er der siden 1988 blevet indført
flere grønne afgifter, skatteværdien
af fradrag er blevet reduceret, lejeværdien
af egen bolig er udskiftet
med en ejendomsværdibeskatning,
der er indført et arbejdsmarkedsbidrag
(bruttoskat) og et beskæftigelsesfradrag,
ligesom der er sket en
opsplitning af den personlige indkomst
i arbejdsindkomst og kapitalindkomst.
Brevet inkl. alle bilag er
desuden mailet til alle
søfarts- og erhvervsordførere
i Folketinget.
Umiddelbart lyder det fornuftigt, da søfolk i manges øjne er skattefrie, men sandheden er, at de er ansat på nettoløn
og fuldt omfattet af Forårspakkens øvrige skatteændringer.
Mange af ændringerne har påvirket
søfarende i DIS på fuldstændig
samme måde som andre danskere
fx grønne afgifter, ejendomsbeskatning
og reduktionen af skatteværdien
af fradrag. Særligt det sidste har
rederierne nydt godt af gennem den
konstruktion, der i 1989 blev etableret
på rederiernes initiativ med
en udligningsordning på den del af
skattesystemet, der vedrører fradrag,
og som blev spillet ind fra Danmarks
Rederiforening i forbindelse med
tilblivelsen af DIS loven i 1988 (se
bilag 8).
Derfor har vi i går sendt enslydende breve til Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Skatteminister Peter
Christensen. Brevet er vedhæftet sammen med dokumentation for den enighed, der siden etableringen af DIS har
været for sammenhængen mellem skattetryk og nettoløn.
DIS og nettoløn er en erhvervsstøtteordning. Derfor vælger vi i første omgang at henvende os til jer og håber, at vi
kan få et konstruktivt samarbejde, og finde frem til en løsning, der er til gavn for både DIS, erhvervet og danske
søfolk.
Vi vender tilbage i starten af august og håber, at I internt i jeres partier vil tage kontakt til jeres skatteordførere.
God sommer.
Venlig hilsen
f/ direktør Fritz Ganzhorn
Jakob Wandel
Kommunikationsmedarbejder
Søfartens Ledere
Havnegade 55
1058 København K
mob.: +45 2989 0098
jw@soefartens.org
www.soefartensledere.dk
Af Danmarks Rederiforenings eget
notat fra 1988 (bilag 8) fremgår det
klart, at DIS nettolønnen fremkommer
ved, at den månedlige bruttoløn
fratrækkes skat uden fradrag.
Udover løn efter skat skulle man i
1988 tage stilling til de ligningsmæssige
fradrag. De blev, som Danmarks
Rederiforening foreslog det (bilag
8), holdt adskilt fra nettolønnen i en
selvstændig ordning, senere navngivet
Udligningskontoret, som sikrede
fuld ”matematisk” sammenhæng
mellem DIS-systemet og skattesystemet.
Så fra1988 til 2010 har en DISsømands
samlede nettoløn været
fastsat som en løn afhængig af
skatten på arbejdsindkomst og et
kompensationsbeløb fastsat efter
skatteværdien af personlige fradrag.
Dette har indtil nu gjort, at nettolønningerne
i DIS er og har været
fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen.
Danmarks Rederiforening har siden
1988 indgået konstruktivt i forhand-
8 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 9
linger om justering af nettolønnen,
når der er sket ændringer i skattesystemet.
Det har fungeret godt – med
undtagelse at et enkelt tilfælde i
2004, hvor det trak ud med at opnå
enighed.
Systemet har fungeret så godt, at
Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse
den 12. januar 2001
(bilag 9), i forbindelse med sager,
hvor rederierne fejlagtigt havde
ansat rejsende teknikere, inspektører
mv. på nettoløn, skrev følgende i sin
forklaring i ”Fakta om DIS”:
”Dansk Internationalt Skibsregister,
DIS, blev etableret i 1988 for at gøre
danske rederier og søfarende konkurrencedygtige
i forhold til andre lande
og skibsregistre. DIS indebærer, at
de søfarende er fritaget for skat. Til
gengæld aflønnes de med en såkaldt
nettoløn, der svarer til det beløb, der
tidligere udbetaltes til den søfarende
efter skat. Regelsættet er baseret på
en videreudvikling af det traditionelle
sømandsskattesystem, som betød,
at de ansatte havde specielle skatteregler,
blandt andet som følge af den
særlige beskæftigelsessituation med
perioder hjemme og perioder til søs.”
Vi må nu efter et langstrakt forløb
konstatere, at rederierne, ved ikke at
ville justere nettolønningerne som
følge af Forårspakke 2.0, ønsker at
bryde det system, der blev præsenteret
for Folketinget i forbindelse
med tilblivelsen af DIS i 1988, og
som vi har kunnet forvalte i enighed
gennem forhandlingsmæssige løsninger
og tilpasninger i erhvervet.
Man kan med andre ord sige, at
rederierne løber fra aftalen nu, hvor
der begynder at komme lettelser
i skatten på arbejde. Hvilket øger
nettolønningerne i DIS og dermed
egentligt reducerer den statsstøtte,
der gives til rederierne.
Vi står fuldt ud ved, at vi som organisation
for arbejdstagersiden skal
værne om vores konkurrencekraft,
og at den seneste skattereform gør
vores arbejdskraft dyrere. Vi har tilbudt
rederierne, at vi er parate til at
forhandle om løntilbageholdenhed
eller andet med konkrete virksomheder
og rederier, der er økonomisk
presset.
Men da der siden 1988 har eksisteret
en matematiske sammenhæng
… Senere er det i EU’s nugældende retningslinjer for
statsstøtte til rederierhvervet præciseret, at statsstøtten
maksimalt kan udgøre den sparede skat.
Alene af den grund, mener vi, at ministrene burde være
interesserede i, at det danske rederierhverv får justeret
nettolønningerne og dermed deres statsstøtte i takt
med ændringerne i personbeskatningen i Danmark …
mellem det almindelige skattesystem
og nettolønssystemet, og
da søfolkenes i DIS påvirkes af alle
andre skatte- og afgiftstiltag i Danmark
på lige fod med ”almindelige”
skatteborgere, må det være klart, at
nettolønningerne også skal følge
ændringerne i skatten på arbejdsindkomst,
og det vil være helt urimeligt,
hvis rederierhvervet med generel
henvisning til konkurrencesituation
og verdensmarkedet kan nægte at
regulere nettolønningerne for alle
danske søfarende i DIS..
For så vidt angår statsstøtten svarede
daværende skatteminister
Anders Fogh Rasmussen i 1988 til
Folketinget (bilag 10), at lempelse af
personbeskatning givetvis ikke stred
mod forbuddet mod statsstøtte i
EØF-traktatens art. 92, stk.1. Senere
er det i EU nugældende retningslinjer
for statsstøtte til rederierhvervet
præciseret, at statsstøtten maksimalt
kan udgøre den sparede skat.
Alene af den grund, mener vi, at
ministrene burde være interesserede
i, at det danske rederierhverv
får justeret nettolønningerne og
dermed deres statsstøtte i takt med
ændringerne i personbeskatningen
i Danmark.
Afslutningsvis vil vi henvise til Skatteministeriets
svar til et af vores
medlemmer (bilag 11). Her bekræfter
ministeriet den model og enighed,
der har været i DIS. Ministeriet
skriver blandt andet:
”Meningen er, at søfolk aflønnes
med en nettohyre, som svarer til det,
sømanden ville have til sin rådighed,
hvis han var beskattet efter de almindelige
regler. Skatten tilfalder hermed
rederierne i stedet for statskasse.”
”DIS-ordningen er i EU-retlig forstand
en statsstøtteordning og er godkendt
som sådan af EU-kommissionen.
Efter statsstøttereglerne udgør den
den maksimale statsstøtte for så vidt
angår arbejdsrelaterede omkostninger
til søfolkenes skat og sociale bidrag.
Skattefritagelsen efter DIS-ordningen
er hermed den højst tilladte statsstøtte
til lønomkostningerne”.
”Statskassen kan ikke udbetale et
beløb svarende til skattelettelsen til
DIS-søfolkene, da dette EU-retligt vil
være ulovlig statsstøtte til rederierne.”
”Der er kun ét sted, DIS-søfolkene kan
hente skattelettelsen, og det er hos
arbejdsgiverne. Hvis nettohyren skal
afspejle et lønniveau efter skat, vil
nedsættelsen af skatten alt andet lige
betyde, at DIS-sømanden skal have
en højere hyre. Omvendt burde DISsømandens
hyre sættes ned, hvis skatten
sættes op”.
”Det er naturligvis et spørgsmål, der
må forhandles mellem arbejdsmarkedets
parter.”
Vi kan som sagt kun være enige i
ministeriets bekræftelse af, hvordan
nettolønsystemet fungerer og skal
fungere.
Vores problem er imidlertid, at vi
efter mere end 1 års forhandlinger er
blevet afvist af rederierne og derfor
ikke har kunnet finde en forhandlingsmæssig
løsning.
Vi noterer os, at skatteministeriet
afslutningsvis skriver, at regeringen
overfor skatteministeriet har oplyst,
man hverken kan eller vil blande sig
i, hvordan arbejdsmarkedets parter
løser dette spørgsmål.
Hvis vi skal følge dette råd, vil et
muligt næste og sidste skridt være
at varsle konflikt på rederiområdet.
Det kan dog i vores øjne ikke være
meningen, at danske søfolk skal
varsle konflikt mod deres arbejdsplads
og sætte deres ansættelsesforhold
på højkant for at opnå en
ligestilling i forhold til andre skatteborgere
i Danmark. Desuden er vores
muligheder for at gennemføre en
effektiv konflikt meget begrænsede.
Det skyldes paradoksalt
nok også vilkårene i
DIS, som giver arbejdsgiversiden
eneret til
at ansætte, overenskomstdække
og beskæftige
billigere udenlandsk
arbejdskraft,
uden at danske
fagforeninger gives
mulighed for at organisere
og søge overenskomst
for vores udenlandske kolleger i
danske skibe. Senest er der vedtaget
en ny lovpakke for søfarten, hvor
man udvider rederiernes adgang til
at ansætte billige udenlandsk skibsførere.
Vi skal derfor anmode om, at regeringen
nu overvejer, hvordan man
vil hjælpe søfolkene i DIS. At den
endelige implementering af skattelettelser
i nettolønsystemet i DIS
er delegeret til arbejdsmarkedets
parter kan efter vores opfattelse
ikke betyde, at den ene part, i dette
tilfælde rederierne, kan vælge ikke
at ville medvirke til en implementering.
DIS og nettolønnen er en hjørnesten
i dansk skibsfart, som, vi er enige i,
bør bevares til gavn for Danmarks
udvikling som søfartsnation. Men
hvis regering og folketing ikke tager
initiativ til at sikre, at rederierne
respekterer de oprindelige forudsætninger
for DIS, er det klart, at vi som
organisation for de danske skibsofficerer
har svært ved fortsat at give
DIS vores støtte og opbakning.
SKATTE
LETTELSE
Med venlig hilsen
Fritz Ganzhorn
Direktør
10 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 11
Bilagene
- Her får du
overblikket
1 2 3 4
Bilag 1
21. april, 2009
Brev fra: Søfartens Ledere, MF,
CO Søfart og Sømændenes
Forbund.
Til: Danmarks Rederiforening,
Rederiforeningen for Mindre Skibe
og Rederiforeningen af 1895.
… skattelettelsernes betydelige
omfang i en tid med økonomisk
nedgang er en særlig
udfordring for rederier med
skibe i DIS og danske DISsøfolk.
På den anden side er
vores medlemmer ansat i
DIS også samfunds- og skatteborgere
… Vores forslag er,
at Danmarks Rederiforening
giver tilsagn om at ville honorere
deres danske søfarende
i DIS med en kompensation
svarende til de skattelettelser,
som sammenlignelige bruttoindkomster
i land får.
Se side: 14
Bilag 2
26. juni, 2009
Brev fra: Danmarks Rederiforening,
Rederiforeningen for
Mindre Skibe og Rederiforeningen
af 1895.
Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes
Forening, CO Søfart
og Sømændenes Forbund.
… De krav om kompensation,
der måtte blive fremsat
for søfarende beskæftiget
på skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister
i anledning af Forårspakken,
bør efter Rederiforeningernes
opfattelse, i tråd med aftalemodellen,
drøftes under de
forestående overenskomstforhandlinger.
Se side: 15
Bilag 3
11. januar 2010
Brev fra: Søfartens Ledere,
Maskinmestrenes Forening,
CO Søfart og 3F Sømændene
Til: Skatteminister Kristian
Jensen.
… Det betyder, at vores medlemmer
vil blive omfattet af
de tiltag, der skal være med til
at finansiere skattelettelserne
på arbejdsindkomst, som fx
mindskelse af fradragsværdier
og nye grønne afgifter som
vedtages ved lov – uden selv at
få del i skattelettelserne.
… Problemet er, at vores
arbejdsgivere, de danske rederier
og rederiforeninger, med
deres egne ord ikke ser grund
til at give unødvendige skattelettelser
til folk, som i forvejen
er skattefrie.
Se side: 16 - 19
Bilag 4
26. januar, 2010
Brev fra: Skatteminister Kristian
Jensen.
Til: Søfartens Ledere.
… arbejdsgiveren skal over for
told- og skatteforvaltningen
kunne godtgøre, hvordan nettohyren
er beregnet. Dette er i
al korthed reglerne. Inden for
disse rammer er det op til parterne
at forhandle sig frem til
en løsning – ganske som på det
øvrige arbejdsmarked …
… Det, som I beder mig om,
er i realiteten, at jeg skulle
beordre arbejdsgiverne til at
give jer noget mere i løn. Det
har jeg hverken mulighed for
eller ønske om at gøre.
… Jeg har ingen planer om
at søge DIS-ordningen ændret.
Se side: 20
5 6
Bilag 5
11. februar, 2010
Brev fra: Søfartens Ledere,
Maskinmestrenes Forening,
CO Søfart og 3F-Sømændene
Til: Skatteminister Kristian
Jensen.
… Du skriver i dit brev, at
arbejdsgiverne over for toldog
skatteforvaltningen skal
kunne godtgøre, hvordan nettohyren
er beregnet. Er det
noget, told- og skatteforvaltningen
af egen drift og rutinemæssigt
kontrollerer hos
rederier, som udbetaler nettoløn
under DIS Og i givet fald
hvor ofte
Se side: 21 - 22
Bilag 6
9. marts, 2010
Brev fra: Skatteminister
Troels Lund Poulsen.
Til: Søfartens Ledere.
… Jeg forstår på dit brev, at det
endnu ikke er lykkedes at nå til
enighed mellem de søfarendes
organisationer og arbejdsmarkedes
parter.
… DIS-ordningen er en af de
grundlæggende forudsætninger
for, at vi i det hele taget
har en søfartssektor i Danmark.
Det er hidtil lykkedes
at finde løsninger på det problemer,
der er opstået undervejs,
og jeg kan kun opfordre
parterne til, at det også sker
denne gang …
…Jeg vil til slut gerne tilføje,
at jeg lige så lidt som min forgænger
har planer om at søge
DIS-ordningen ændret.
Se side: 23
7 7
7 7 8 9 10 11
Bilag 7
7. juni, 2011
Brev fra: Søfartens Ledere.
Til: Danmarks Rederiforening.
Svar på overenskomsttilbud.
… Jeg skal hermed meddele, at
vi ikke kan tiltræde tilbuddet
og ej heller vil sende tilbuddet
i vejledende urafstemning, da
tilbuddet ganske enkel ligger
for langt fra vores medlemmers
ønsker.
… Vores medlemmer har ét
stort ønske til forhandlingsresultatet
– en varig og langsigtet
aftale om regulering af
nettolønningerne i takt med
ændringerne i beskatningen
af arbejdsindkomst i Danmark.
Se side: 24 - 25
Bilag 7 – fortsat
9. juni, 2011
Mail fra: Danmarks Rederiforening.
Til: Søfartens Ledere.
OK 2010 – DIS overenskomst
for navigatører.
… På vor side har vi, med
tilbud der blev fremsat den
3. maj 2011, fundet, at de tilbudte
lønstigninger, tryghed i
ansættelsen m.m. er udtryk for
en forsvarlig økonomisk løsning,
der også tager højde for
jeres krav om ”kompensation”
for ”Forårspakken 2.0”.
Se side: 26
Bilag 7 – fortsat
9. juni, 2011
Mail fra: Søfartens Ledere.
Til: Danmarks Rederiforening.
… Da lønudviklingen for vores
medlemmer i det samlede
overenskomsttilbud ligger i
underkanten af det centrale
transportforlig, må det være
klart for begge parter, at der
ikke umiddelbart er givet
nogen kompensation for skattelettelser
i Danmarks Rederiforenings
tilbud.
Vi vil derfor gerne vide, om
Danmarks Rederiforening er
villige til at optage nye forhandlinger
… og siden aftale
de påviste nettolønsforbedringers
implementering.
Se side: 27
Bilag 7 – fortsat
16. juni, 2011
Brev fra: Danmarks Rederiforening.
Til: Søfartens Ledere.
… Det kan sammenfattende
opsummeres:
• at Søfartens Ledere siden
efteråret 2009 har efterlyst
en aftale om implementering
af ”Forårspakke 2.0”
• At Danmarks Rederiforening
vedholdende har tilkendegivet,
at vi ikke ser
”Skattekompensation” og
”løn” isolerede, men at vi ser
dem som to af elementerne
i en samlet løsning på fornyelse
af vore DIS overenskomster.
Se side: 28
Bilag 8
10. juni, 1988
Brev fra: Danmarks Rederiforening.
Til: Folketingets Skatte- og
afgiftsudvalg.
Notat om kompensation for
værdien af mistede fradrag for
søfolk i DIS-skibe.
… Modellen forudsætter tilslutning
fra de søfarende, men
også aktiv medvirken fra skattemyndighederne.
Dette gælder i forbindelse
med udstedelse af skattekort
med oplysninger om de søfarendes
negative nettoindkomst
i land, som skal danne
basis for kompensationstillægget.
Se side: 29 - 37
Bilag 9
12. januar, 2001
Pressemeddelelse fra Danmarks
Rederiforening
Heraf fremgår af ’Fakta om
DIS’:
… Dansk Internationalt
Skibsregister, DIS, blev etableret
i 1988 for at gøre danske
rederier og søfarende konkurrencedygtige
i forhold til andre
lande og skibsregistre.
… DIS indebærer, at de søfarende
er fritaget for skat. Til
gengæld aflønnes de med en
såkaldt nettoløn, der svarer til
det beløb, der tidligere udbetaltes
til den søfarende efter
skat.
Se side: 38 - 39
Bilag 10
juni, 1988
Svar fra: Skatteministeriet
Til: Folketingets Skatte- og
Afgiftsudvalg.
… Direkte støtte til rederne
i form af tilbage- /viderebetaling
af den opkrævede
sømandsskat til fordeling
mellem de berørte rederier er
utvivlsomt omfattet af forbuddet
mod statsstøtte i art. 92,
stk. 1.
Se side: 40 - 41
Bilag 11
30. marts, 2011
Svar fra: Skatteministeriet
Til: Medlem af Søfartens
Ledere
… Meningen er, at søfolk aflønnes
med en nettohyre, som
svarer til det, som sømanden
ville have til sin rådighed, hvis
han blev beskattet efter de
almindelige regler. Skatten
tilfalder hermed rederierne i
stedet for statskassen.
… Hvis nettolønnen skal
afspejle et lønniveau efter
skat, vil nedsættelsen af skatten
alt andet lige betyde,
at DIS-sømanden skal have
højere hyre.
Se side: 42
12 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 13
Xx … Vores forslag er, at Danmarks Rederiforening giver tilsagn om at ville
honorere deres danske søfarende i DIS med en kompensation svarende
til de skattelettelser, som sammenlignelige bruttoindkomster i land får Xx
afledt af Forårspakken.
Søfartsorganisationerne til rederiforeningerne.
Xx … De krav om kompensation, der måtte blive fremsat for søfarende
beskæftiget på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i
anledning af Forårspakken, bør efter Rederiforeningernes opfattelse, i Xx
tråd med aftalemodellen, drøftes under de forestående overenskomstforhandlinger.
Rederiforeningerne til søfartsorganisationerne.
Bilag X 1
21. XX. APRIL, MD, 2010 2009
Bilag X 2
XX. 26. MD, JUNI, 2010 2009
14 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 15
… Det må være din opgave som skatteminister at sikre, at DIS ikke mister
sin sammenhæng med det øvrige danske skattesystem og reformer af
det danske velfærdssamfund med skattemæssigt indhold.
Søfartens Ledere til skatteministeren
Bilag X
XX. MD, 2010
Bilag 3
11. JANUAR, 2010
16 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 17
18 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 19
… DIS-søfolk aflønnes med en nettohyre, som skal være fastsat under
hensyn til skattefritagelsen, og arbejdsgiveren skal over for told- og skatteforvaltningen
kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet.
Skatteminister Kristian Jensen til Søfartens Ledere
… Du skriver i dit brev, at arbejdsgiverne overfor told- og skatteforvaltningen
skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Er det
noget, told- og skatteforvaltningen af egen drift og rutinemæssigt kontrollerer
hos rederier, som udbetaler nettoløn under DIS Og i givet fald
hvor ofte
Søfartens Ledere til skatteministeren
Bilag 5
11. februar, 2010
Bilag 4
26. januar, 2010
20 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 21
… DIS-ordningen er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi i
det hele taget har en søfartssektor i Danmark. Det er hidtil lykkedes at
finde løsninger på de problemer, der er opstået undervejs, og jeg kan kun
opfordre parterne til, at det også sker denne gang.
Skatteminister Troels Lund Poulsen til Søfartens Ledere
Bilag 6
9. marts, 2010
22 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 23
… Vores medlemmer har ét stort ønske til forhandlingsresultatet – en
varig og langsigtet aftale om regulering af nettolønningerne i takt med
ændringerne i beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark.
Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening
Bilag 7
7. juni, 2011
24 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 25
… På vor side har vi med det tilbud, der blev fremsat den 3. maj 2011,
fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er
udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres
krav om ”kompensation” for ”Forårspakken 2.0”.
Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere
… Da lønudviklingen for vores medlemmer i det samlede overenskomsttilbud
ligger i underkanten af det centrale transportforlig, må det være
klart for begge parter, at der ikke umiddelbart er givet nogen kompensation
for skattelettelser i Danmarks Rederiforenings tilbud.
Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening
Bilag 7
fortsat
9. juni, 2011
Bilag 7
fortsat
9. juni, 2011
26 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 27
… Danmarks Rederiforening har vedholdende tilkendegivet, at vi ikke ser
”Skattekompensation” og ”løn” isolerede, men at vi ser dem som to af
elementerne i en samlet løsning på fornyelse af vore DIS overenskomster.
Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere
Bilag 7
fortsat
16. juni, 2011
28 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 29
… Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv
medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med
udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative
nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget.
Danmarks Rederiforening til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg
Bilag 8
10. juni, 1988
30 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 31
32 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 33
34 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 35
36 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 37
… DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes
de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere
udbetaltes til den søfarende efter skat.
Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening
Bilag 9
12. januar, 2001
38 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 39
… Direkte støtte til rederne i form af tilbage- /viderebetaling af den
opkrævede sømandsskat til fordeling mellem de berørte rederier er
utvivlsomt omfattet af forbuddet mod statsstøtte i art. 92, stk. 1.
Skatteministeriet til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg
Bilag 10
juni, 1988
40 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 41
… Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettohyre, som svarer til det,
som sømanden ville have til sin rådighed, hvis han blev beskattet efter
de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for
statskassen.
Skatteministeriet til medlem af Søfartens Ledere
Bilag 11
30. marts, 2011.
Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i
kampen for retfærdig beskatning af søfolk
Indmeldelsesskema
Personnummer:
Navn:
(samtlige for- og efternavne)
Evt. c/o navn:
Hjemmeadresse:
Postnummer og by:
Telefonnummer:
Mobilnummer:
E-mail:
Stillingsbetegnelse:
Ansat (dato):
Arbejdsgiver:
Uddannelse som:
Dato for bestået uddannelse:
Tidligere medlem Fra dato: Til dato:
Dato:
✂
Underskrift:
Udfyldes og postes til Søfartens Ledere, Havnegade 55, DK-1058 København K.
42 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 43
Al henvendelse til: Søfartens ledere, havnegade 55, 1058 københavn k, tlf. 33 45 55 65, mail@soefartens.org
Magasinpost MMP
ID-nr. 42147
Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i
kampen for retfærdig beskatning af søfolk
Som aktivt medlem kan optages enhver skibsofficer: styrmænd, skibsførere, duale skibsofficerer,
maskinmestre, lodser, ledere og funktionærer, der har en skibsofficersuddannelse,
og som arbejder inden for søfartserhvervet. Ved søfartserhvervet forstås rederier, virksomheder,
institutioner og myndigheder med relation til skibsfart, herunder skibe og off-shore
virksomhed.
Efter bestyrelsens bestemmelser kan personer, der uden en skibsofficersuddannelse, er
beskæftiget som f.eks. funktionær, leder eller chef, inden for søfartserhvervet, optages som
aktive medlemmer.
Endvidere kan personer, som er blevet arbejdsløse efter at have været beskæftiget i stillinger,
hvor aktivt medlemskab kunne være opnået, optages som aktive medlemmer.
Indmeldelse: Blanket på forrige side – eller på www.soefartensledere.dk
Change language