Ny it-skandale: Bygninger må brydes ned efter lukning af ... - LiveBook

livebook.dk

Ny it-skandale: Bygninger må brydes ned efter lukning af ... - LiveBook

Interview For at

skabe innovation skal

ingeniørerne ud af

komfortzonen.

SIDE 6

Matematik For vinderen

i Ingeniørens konkurrence

om matematikformidling

er ligninger som løg.

Side 12

Produktion Kagefabrikken

Bisca skar en

tredjedel af sin energiregning

på et år.

tema Side 17-23

6

Siden 1892

11. februar 2011

ing.dk

Eurotunnel sætter

Tåge ind mod flammer

Efter to storbrande får kanaltunnelen

nu sprinkleranlæg. side 8

Ny it-skandale: Bygningerbrydes

ned efter lukning af papirarkiver

Kommunerne digitaliserer

netop nu byggesagsbehandlingen

men gør de fysiske

papirarkiver med tegninger

utilgængelige for de rådgivende

ingeniører.

byggesagsbehandling

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk

En ny digitaliseringsskandale er under

opsejling i det offentlige. Denne

gang er det kommunerne, som i forbindelse

med digitalisering af byggesagsbehandlingen

flytter de gamle

fysiske tegninger og statiske beregninger

over i utilgængelige fjernlagre

– ofte i rodede flyttekasser.

Konsekvensen bliver unødvendigt

dyre ombygninger af virksomheder,

hospitaler og læreanstalter, fordi

ingeniørerne må ud at måle op eller

bryde ind i f.eks. betonkonstruktioner

– såkaldte destruktive undersøgelser

– for at se, hvordan de er

bygget.

»Der skal iværksættes omfattende

undersøgelser for at finde ud af,

hvordan bygningen oprindeligt blev

konstrueret. Dens indre er jo usynligt

for det blotte øje. Resultatet er, at

det bliver meget dyrere at bygge

om,« siger Jesper Frøbert Jensen,

formand for Foreningen af Anerkendte

Statikere.

Alternativt må ingeniørerne overdimensionere

konstruktionerne for

at være på den sikre side.

Men kommunerne er urokkelige.

Eksempelvis skriver Gladsaxe Kommune

i en mail til en statiker:

‘Vi kan ikke længere tilbyde, at statiske

beregninger kan kopieres. Gladsaxe

Kommune har valgt ikke at

scanne den del af byggesagsarkivet.

Det fysiske arkiv er ikke længere tilgængeligt’.

Problemet er det samme i andre

kommuner, f.eks. i Glostrup, Frederiksberg,

Roskilde og Lyngby-Taarbæk,

viser Ingeniørens research.

Lektor i datalogi Erik Frøkjær fra

Datalogisk Institut på Københavns

Universitet finder kommunernes adfærd

uansvarlig:

»Det er arrogant samt juridisk, teknisk

og sikkerhedsmæssigt til skade

for virksomheder og borgere. Det betyder,

at der er stor risiko for, at de

vigtige oplysninger bortkommer og i

praksis ikke vil kunne findes frem.«

»Alt materialet skal enten indscannes

og arkiveres digitalt, som vi ser

store videnskabelige biblioteker gøre.

Eller også må de sørge for ikke at opbevare

materialet i flyttekasser, men

arkivere det kronologisk med sagsnumre,«

siger Erik Frøkjær.

CBS-professor Erik Bonnerup, der

i årevis har kæmpet for velfungerende

digitaliseringer i det offentlige,

mener også, at de utilgængelige arkiver

kan få alvorlige konsekvenser:

»Hvad nu, når der falder tage sammen

på haller og andre store bygninger

efter snevejr, og man skal finde

ud af, hvordan det har været beregnet

Kommunerne, der sidder og sorterer

i det materiale, som de vil digitalisere,

kan jo ikke på forhånd vide,

hvad man får brug for.«

»Det lyder, som om man har glemt

at spørge brugerne. Det er en fejl, man

jævnligt ser, at folk udvikler noget, de

selv synes er smart, men glemmer,

hvordan det bliver for dem, der skal

bruge det,« siger Erik Bonnerup.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop

i et brev til kommunerne indskærpet,

at fremgangsmåden er ulovlig.

»Som byggemyndighed har kommunen

pligt til at arkivere og opbevare

samtlige byggesager for eftertiden,«

siger chefkonsulent Charlotte

Micheelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

j

Læs side 4-5

112

NYE JOB KARRIERE SIDE 28


2 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

Ingeniøren

Spark ny teknologi ind i landbruget, så det ikke bliver vissengrønt

Leder

af Arne R.

Steinmark

ansv. chefredaktør

ars@ing.dk

selv om de fleste af os er flyttet til

byerne, arbejder i servicesektoren og

trives ved at følge tv’s ‘Bonderøven’ i

hans sorgløse, romantiske nøjsomhed,

er det værd at erindre om, at

Danmark er et hypereffektivt landbrugsland:

Et intensivt landbrugsland

i hård international konkurrence.

Og et højteknologisk landbrugsland,

der er med til at betale for nationens

velstand og velfærd.

Alene produktion og slagtning af

svin udgjorde sidste år en værdi på

omkring 20 milliarder kroner. Værdien

af den samlede landbrugseksport

var på omkring 65 milliarder kroner,

eller hvad der svarer til udgifterne i

folkeskolen plus næsten en halv Storebæltsbro.

Det er derfor værd at være

opmærksom på den gamle sektors

forsørgerrolle, når vi skal ændre den i

takt med vores ønsker om at gøre den

grøn og mindre miljøbelastende.

men der er heller ingen grund til at

iføre sig flere sæt fløjlshandsker, som

det ser ud til, at miljøminister Karen

Ellemann (V) gør nu. Hun slækker

på kravet om at reducere kvælstofudledningen

med 19.000 ton inden

2015, som hendes forgænger Troels

Lund Poulsen (V) lovede i udspillet

‘Grøn Vækst’ i 2009. Tidsfristen

er skubbet 12 år til 2027 med henvisning

til, at vi ikke skal gøre mere end

Holland og Tyskland af konkurrencehensyn.

I baghovedet hAr man, at landbruget

herhjemme generelt er stærkt forgældet.

Påligner man landbruget

stramninger, der sænker effektiviteten

eller på andre måder fordyrer produktionen,

kan det gå helt galt, forstår

man. Det er et godt argument.

desværre er truende iltsvind i

vores farvande og et stadigt fattigere

naturlandskab et vilkår, der kalder

på konkrete initiativer nu og ikke bekvemme

spark til hjørne. Det må være

muligt at holde fast i en nødvendig

miljødagsorden, selv om redskaberne

måske skal være nogle andre, end

dem, man har forestillet sig.

Et kommende bureaukratisk

og kompliceret

marked for kvælstofkvoter

er gået til de

evige jagtmarker.

det ser ud til at være den tidligere

miljøminister Troels Lund Poulsens

ideer til et marked for kvælstofkvoter,

der er opgivet, hvorimod andre

tiltag som gødnings- og dyrkningsfrie

randzoner samt forbedrede fysiske

forhold for udvalgte vandløb fastholdes.

Med tanke på udfordringerne

ved CO 2 -kvotesystemet, lyder det både

forståeligt og fornuftigt, at et kommende

bureaukratisk og kompliceret

marked for kvælstofkvoter er gået til

de evige jagtmarker på skrivebordet.

men så må ministeren sætte noget

andet i stedet. Og løsningen ligger lige

for: Nemlig en langt mere offensiv,

massiv og målrettet indsats med

udvikling af teknologier til effektiv

gylleseparation og biogasproduktion.

Aktuelt kører forsøg, hvor biogas bliver

forædlet til at kunne kobles på

naturgasnettet, så bidrag fra store

svinebrug og mælkeproducenter ikke

går tabt i kraft-varme-værker om

sommeren. I ‘Grøn Vækst’ er der allerede

afsat midler til energiproduktion

i landbruget, men målene er uklare

og ambitionen uformidlet.

interessant er det, at selv om der

har været arbejdet med gylleseparation

herhjemme i et dusin år, så var

der i 2009 installeret sølle 60 anlæg

på de cirka 10.000 bedrifter, der huser

dyr. Anlæggene er for dyre. Landbrugets

kolossale betydning for landet taget

i betragtning, kan man mene, at

det er her, der bør forskes og udvikles

i nye miljørigtige løsninger, som bliver

til at betale. Derved kan man også

formulere mål for en nitrat reduktion,

der er tættere på det oprindelige udspil,

så vi ikke skal vente endnu 17 år

på sunde åer, fjorde og bælter. j

ugens satire: forskning

SPØRG SCIENTARIET


Bør man skrue ned om natten

Rotteræs

Danske forskere bruger for meget tid på at søge bevillinger, mener en tidligere forskningsadministrator fra Københavns Universitet.

Han mener, politikerne bør skrue op for basisbevillinger og ned for programbevillinger, så forskerne får tid til at forske.

>> se flere på ing.dk/satire

Andreas Søren Johansen spørger:

»Bør man slukke for varmen om natten«

Kirsten Engelund Thomsen, seniorforsker

ved SFI, svarer:

Svaret afhænger bl.a. af bygningens

varmetab og varmekapacitet,

forskellen mellem inde- og udetemperatur

samt hvor længe der skal være

slukket for varmen.

Natsænkning kan være en energibesparende

foranstaltning, hovedsageligt

i andre bygninger end boliger.

I Dansk Standards Varmenorm

(DS469) står bl.a., at varmeanlæg

i nye bygninger med veldefineret

brugstid f.eks. kontorer, butikker,

daginstitutioner og skoler skal forsynes

med en tidsstyring, der automatisk

standser eller reducerer opvarmningen

uden for brugstiden.

Tidsstyringen kan dog udelades i

fjernvarmeforsynede anlæg og i anlæg

med varmepumper. Tidsstyringen

kan enten være central for hele

bygningen eller opdelt i zoner med

ens brugstid eller individuelt for de

enkelte rum. Såfremt der er fastlagt

en mindste rumtemperatur, f.eks.

af hensyn til komfort eller installationer,

bør varmeanlægget forsynes

med følere og reguleringsanordninger

til sikring mod lavere temperatur.

I enfamiliehuse kan natsænkningen

enten gøres manuelt eller ved at

bruge termostater, som sænker temperaturen

på de ønskede tidspunkter.

Automatiske styringsanlæg skal

indstilles i overensstemmelse med

forskrifterne, og det skal jævnligt

kontrolleres, om anlægget fungerer

tilfredsstillende. Er der også en cirkulationspumpe

på anlægget, kan en

tidsstyring også spare på elforbruget.

Det er specielt i overgangsmånederne

forår/efterår, at der spares

mest. Om vinteren, hvor der kan være

rigtig koldt udenfor, risikerer man

at afkøle rummet så meget, at der

skal anvendes ekstraordinært megen

energi til igen at komme op på komforttemperaturen.

Sænkningens

længde har derfor stor betydning for

den opnåede besparelse.

Hvis der findes et gulvvarmesystem,

er der normalt så megen træghed

i dette og i de bygningselementer,

der skal varmes op, at natsænkning

generelt ikke kan betale sig i

dette tilfælde.

I beboelsesejendomme med flere

boliger kan det være uhensigtsmæssigt

at etablere central tidsstyring

pga. forskellig brug af boligerne. j

Forkortet – læs hele svaret

og stil dine egne spørgsmål på

ing.dk/scientariet/sporg

Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister

og community,

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adressE ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør


Tænk sTorT.

Tænk sammen. Tænk

videre …

Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag

skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af

dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark

tættere til Europa.

www.ramboll.Dk


4 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

FOKUS Digitalisering

Digitalisering

af byggesager

skjuler vigtige

bygningsdata

Kommunerne er i færd med

at digitalisere for hundreder

af millioner kroner. Men de

digitaliserede byggesagsarkiver

er så hullede, at statikerne

bruger mange ekstra timer

på detektivarbejde. Det

påfører ejerne af sygehuse,

universiteter og produktionsvirksomheder

store ekstraudgifter

til ombygninger.

byggeri

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk

Stik imod hensigten spænder digitaliseringen

af landets byggesagsarkiver

ben for brugernes adgang til statiske

beregninger og tegninger.

Indtil for nylig vidste landets statikere,

at de altid kunne finde oplysningerne

i kommunens byggesagsarkiv,

når de skulle undersøge en

bygnings dimensioner for at hænge

et stort lysanlæg op eller lave en større

ombygning.

»Når man havde undersøgt sagen i

byggesagsarkivet, vidste man, hvad

man havde at holde sig til. I fremtiden

bliver det problematisk og kræver

meget mere tid at finde. Det vil nu

gøre ombygninger og ændringer meget

dyrere,« siger civilingeniør Jesper

Frøbert Jensen, der er formand for

Foreningen af Anerkendte Statikere,

lektor på DTU og ansat hos byggerådgiveren

Alectia.

Digitalisering af de arkiverede byggesager

bliver besluttet i den enkelte

kommune. Byggesagsbehandling er

et af de største enkeltområder i de

tekniske forvaltninger.

Målet for digitaliseringsstrategien

i Kommunernes Landsforening (KL)

er, at 80 kommuner har implementeret

digital behandling af byggesager i

2015, og at 70 procent af ansøgerne

benytter dem. Allerede i dag er mange

kommuner i gang. I de seneste

neder har de sendt deres byggesagsarkiver

til scanning i Jylland.

Den erklærede hensigt er at lette borgernes

adgang til information.

Det modsatte resultat

Hjemme fra deres respektive kontorer

skal eksempelvis statikere kunne

booke sig ind på det centrale digitale

arkiv, weblager.dk, og gennemse byggesagerne,

der, afhængigt af byggeriets

omfang, fylder fra nogle få til over

100 sider.

I en række kommuner har resultatet

imidlertid været det modsatte,

vurderer flere statikere:

»Det er fint, at kommunerne søsætter

en landsdækkende digital løsning.

Når først tingene er scannet

ind, er det nok næsten gratis. Men eftersom

det koster penge at indscanne,

fravælger kommunerne at scanne

de dele af byggesagsarkiverne, som

de ikke kan se vigtigheden af,« siger

Jesper Frøbert Jensen.

»Det betyder, at alt, hvad der hedder

statiske beregninger, bliver smidt

væk eller gemt væk, bortset fra forsiden,«

siger han.

Kommunerne begrunder det med,

at det er bygningsejernes eget ansvar

at gemme den slags. Men det holder

ikke, vurderer lektor Erik Frøkjær,

Datalogisk Institut ved Københavns

Universitet:

»Man kan ikke forlade sig på, at det

faktiske grundlag for at rekonstruere

statiske beregninger i en vigtig sag,

hvor både menneskeliv og mange

hundrede millioner kroner er på spil,

er bygherrens eller totalentreprenørens

ansvar. Det konstruerende firma

kan være dødt og borte eller befinde

sig i Tyskland, Rusland eller

Lichtenstein. Bygherrer flytter, og

materialet kan alt for let bortkomme.

Ansvaret for, at de statiske beregninger

er tilgængelige, er kommunens,«

siger Erik Frøkjær.

Oplysninger forsvinder

Civilingeniør Niels Otto Hansen,

Alectia, har flere gange været udsat

for, at vigtige oplysninger forsvinder:

»I sager, hvor jeg f.eks. for ti år siden

har siddet med de fysiske beregninger

oppe på kommunen, er de

samme statiske beregninger forsvundet

efter digitaliseringen. De er

ikke indscannet, og jeg får at vide, at

de ikke længere findes.«

Så er statikerne henvist til at åbne

den fysiske konstruktion i et forsøg

på at finde ud af, hvordan den er bygget

op:

»Jeg har flere gange været nødt til

at lave destruktive undersøgelser af

de konkrete bygninger,« fortæller

Niels Otto Hansen.

Er det stålkonstruktioner, kan statikerne

måle op efter en stålbjælke eller

stålsøjle. Med jernbetonkonstruktioner

er det sværere at gennemskue,

hvordan de er udført og armeret.

»Derfor medfører de destruktive

undersøgelser større udgifter, både i

form af flere ingeniørtimer og fordi

vi er nødt til at have en håndværker

med indover. Der går tid med simpelthen

at fremskaffe basisoplysninger

om, hvordan det konkrete byggeri

er opført og tænkt stabiliseret over for

vandrette kræfter,« forklarer Niels

Otto Hansen,

Overdimensionering

Han har ikke hørt om, at bygninger

braser sammen, fordi statikerne ikke

har haft tilstrækkelig indsigt i bygningernes

bærende konstruktion.

»Nej, for i stedet bliver der overdimensioneret.

Dvs. at man indbygger

dyre og måske unødvendige sikkerheder,

fordi man ikke kender nok til

husets konstruktion,« siger Niels

Otto Hansen.

Nogle kommuner scanner noget af

materialet ind og har resten liggende

i flyttekasser i et kommunalt lagerrum.

Det gælder f.eks. i Frederiksberg

og Gladsaxe.

»Vi har valgt ikke at lægge de statiske

beregninger i større byggerier

ind på weblager.dk. Men hvis man

retter henvendelse til rådhusets centrale

arkiv, kan man få adgang til den

gamle papirsag, der er deponeret i

flyttekasser,« siger overassistent

Claus Christensson fra Gladsaxe

Kommunes byggesagsafdeling.

Andre får opbevaret arkivmaterialet

på kæmpestore lagre i Jylland.

»Når man kigger på det digitaliserede

materiale, fremgår det ikke,

hvad man har valgt ikke at scanne

ind, og som måske findes på et lager

uden for rådhuset. Jeg har været ude

for, at ting er kørt på fjernlager, og så

bliver det altså ret meget sværere at få

fat i,« siger Niels Otto Hansen.

Hjælp fra konkurrenter

Andre gange kan rådgiverfirmaerne

være heldige at kunne hjælpe hinanden.

Det skete f.eks., da Lyngby-Taarbæk

Kommune manglede statiske

beregninger for DTU i deres arkiv.

For Rambøll, der skulle projektere en

ombygning på DTU, var de statiske

beregninger og tegninger essentielle.

Men så fik de hjælp hos Alectia, der

havde dem liggende, fortæller Jesper

Frøbert Jensen.

Jo større byggesag, desto mere omfattende

bliver problemet, forklarer

Niels Otto Hansen:

»Er det en stor byggesag som f.eks.

Glostrup Hospital, er der i tidens løb

foretaget tusinder af ombygninger.

Når man begynder at lede efter aktuelle

dokumenter, er sagsfilerne bare

forsynet med overskriften ‘byggesag’,

og der er intet, der leder læseren hen

til det ønskede dokument. Så er man

nødt til at åbne et hav af digitale byggesagsmapper,

der ligger som pdffiler,

inden man finder det, man skal

bruge. Det har jeg brugt halve og hele

dage på,« siger Niels Otto Hansen.

I januar sendte Erhvervs- og Byggestyrelsen

dette brev til alle landets kommuner. Her

indskærpes det, at kommunernes praksis med

bare at indscanne forsiden af den statiske dokumentation

i byggesagerne er ulovlig.

Generelt synes statikerne, det er en

fordel, at sagerne bliver digitaliseret,

men at det er ærgerligt, at det ikke bliver

gjort ordentligt. Og det er professor

Erik Bonnerup fra Copenhagen

Business School helt enig i:

»Når man går i gang med at digitalisere,

skal der meget gode argumenter

til for ikke at tage det hele, så man

kan sige, at nu ligger der ikke noget i

flyttekasser, som ikke også er digitaliseret.«

I Kommunernes Landsforening siger

konsulent Anni Kær Pedersen, at

kommunerne vælger at digitalisere

byggesagsbehandling for at forbedre

dialogen med brugerne:

»Så får de et it-system, der understøtter

og oplyser brugerne om dokumentationskrav

for at undgå, at folk

kommer med mangelfulde ansøgninger.

På den måde håber vi at minimere

omfanget af fejlbehæftede ansøgninger,«

siger hun.

I eksempelvis Hillerød Kommune

er forklaringen imidlertid en anden:

»Vi digitaliserede vores byggesager

for at spare plads. Vi sendte 400 flyttekasser

af sted til Dansk Scanning i

Esbjerg, fordi vi har bygget et rådhus

uden plads til papir,« siger sektionschef

Lone Henriksen, der er ansvarlig

for Hillerød Kommunes digitale

byggesagsarkiv. j


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

5

Vi digitaliserede vores byggesager for at spare plads

(...) Vi har bygget et rådhus uden plads til papir.

Lone Henriksen, sektionschef, Hillerød Kommune

Både det Post Danmark-ejede

selskab

Datascanning (fotos

nederst) og det selvstændige

Dansk Scanning

(t.v.) arbejder

med at gøre offentlige

arkiver tilgængelige

døgnet rundt. For

Domstolsstyrelsen

scannede Dansk Scanning

60 millioner sider,

da tinglysningen for et

par år siden blev digitaliseret.

For landets

kommuner skal scanningsfirmaerne

scanne

over en milliard sider

ind. PR-fotos

Kommunalt arkiv i konflikt med dataregisterloven

Digitalisering af sagsarkivet

skulle give statikere nemmere

adgang til byggesager.

Men i Hillerød forhindrer

personfølsomme oplysninger

i sagerne netop statikere i at

få adgang til arkivet.

Datasikkerhed

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk

Hillerød er en af de kommuner, der

har digitaliseret sit byggesagsarkiv

– kommunen har konverteret 400

flyttekasser fyldt med gamle byggesager

til et virtuelt arkiv.

»Vi digitaliserede for at give statikere

og andre byggesagkyndige nemmere

adgang til det materiale, vi har

liggende,« siger sektionschef Lone

Henriksen, der er ansvarlig for Hillerøds

kommunale byggesagsarkiv.

Sådan gik det bare ikke.

»Vi så gerne, at bygherren skulle

kunne give fuldmagt til sine rådgivere,

men det kan systemet desværre

ikke. Vi har konstateret, at noget af

det, der er blevet indscannet, ikke

burde være blevet det, fordi det indeholder

personfølsomme oplysninger.

Derfor har vi lukket arkivet for alle

andre end de enkelte bygningsejere,«

fortæller Lone Henriksen.

De personfølsomme oplysninger

kan være alt fra CPR-numre til oplysninger

om, at politi eller sociale myndigheder

på et tidspunkt har været

inde over, oplyser hun.

Ny program kigger efter

Det var firmaet Dansk Scanning i Esbjerg,

der stod for Hillerøds digitalisering.

Firmaet er langt den største

spiller på markedet og har hidtil bl.a.

digitaliseret byggesagsarkiver for 35

kommuner samt Domstolsstyrelsens

tinglysning.

Hillerød Kommune er ikke ene om

problemet med manglende frasortering

af personfølsomme oplysninger

før indscanning af byggesager. I takt

med at problemet viste sig, har Dansk

Scanning nu udviklet et program,

der kan gå ind og finde de personfølsomme

oplysninger, før de scannes

ind. Andre kommuner har selv sorteret

deres materiale, inden de fik det

scannet.

»Vi troede heller ikke, at vores sager

indeholdt personfølsomme oplysninger,

fordi vi i nyere tid har sorteret

dem fra, men det er altså udtryk for

fortidens synder. Nogle af papirerne

stammer fra omkring 1925,« fortæller

hun.

»Vi vidste godt, hvad der måtte

scannes, men det er også et spørgsmål

om, hvor mange penge man vil

bruge til at vende blade,« siger Lone

Henriksen.

Hillerød betalte Dansk Scanning

en pris pr. flyttekasse, i alt i omegnen

af 1,5 millioner kroner.

Om arkivet nogensinde bliver

åbent for statikerne, er ifølge Lone

Henriksen stadig et åbent spørgsmål:

»Vi skal beslutte, om vi vil sætte

ressourcer af til at kigge 400 flyttekasser

med papirer igennem, eller

om vi vil ofre penge på at få lavet en

speciel scanning for at finde de personfølsomme

papirer. Det er i hvert

fald ikke noget, man løser fra den ene

dag til den anden.« j

Digital strategi skal spare millioner i kommunerne

I november 2010 vedtog Kommunernes

Landsforening, KL, en digital

strate gi. Hårdt presset af en stram offentlig

udgiftspolitik de kommende år

og af, at løbende effektivisering ikke

længere er nok til at få enderne til at nå

sammen, blev kommunerne enige om

strategien, der efter år 2015 skal bidrage

med et ekstra årligt økonomisk råderum

på 2 milliarder kroner.

Strategien sætter ind på tre tværgående

indsatsområder: Digital ledelse, et

konkurrencepræget it-marked og digital

borgerbetjening på beskæftigelses-,

social- og sundheds-, teknik- og miljøområdet

og børne- og kulturområdet.

Alene ved at digitalisere teknik- og

miljø området er det årlige sparepotentiale

200 millioner kroner. I ‘Den fælleskommunale

digitaliseringsstrategi

2010-2015’ står der bl.a. under teknik

og miljø: ‘Målet er, at kommuner

gennem digitalisering vil opnå markant

forbedret service for borgere og virksomheder.

Forbedret service skal bl.a.

opnås gennem et aktivt arbejde med

servicebegrebet, så borgere og virksomheder

er indstillet på at anvende

digitale kanaler. Et kvantespring mht.

data skal sikre grundlaget for udviklingen.

Datakvalitet skal forbedres, og

vedligeholdelse af data tilrettelægges

mindre ressourcekrævende og i kreativt

samspil med borgere, virksomheder

og andre myndigheder. F.eks. skal

borgere og virksomheder have incitamenter

til at bidrage til vedligeholdelsen

af data’.

Målet med den digitale strategi er:

1) At alle kommuner anvender otte nye

digitale selvbetjeningsløsninger i 2015.

2) At 80 kommuner har implementeret

digital ansøgning i 2015, og at 70 procent

af ansøgerne benytter den.


6 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

Interview

Tæt på Soulaima Gourani, MBA fra Copenhagen Business

School og rådgiver for virsomheder og erhvervsledere

STrategirådgiver om Ingeniørers innovationsevne:

Ingeniører er først og

fremmest specialister, men

lige præcis specialisterne

står over for en kæmpe

udfordring de næste par år.

Soulaima Gourani

Soulaima GouranI rådgiver store

danske virksomheder om strategi,

ledelse og karriereudvikling og er personlig

sparringpartner for flere skandinaviske

toperhvervsledere.

Foto: Das Büro

»Du skal ud af komfortzonen«

Hvad kan ingeniører bidrage

med for at skabe innovation

og vækst i danske virksomheder

Det har Soulaima

Gourani nogle kontante svar

på. Hun arbejder til daglig

som personlig sparringspartner

og konsulent for nogle af

Danmarks mest krævende

erhvervsledere og største

virksomheder.

innovation

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

Krisen er slet ikke forbi for danske industrivirksomheder.

Måske er den

kun lige begyndt. Rundt om os, især i

Sverige og Tyskland, har de fået gang

i maskineriet, men i Danmark er vi

tilsyneladende kørt fast i noget genstridigt

mudder.

Virksomhedsledere forsøger derfor

desperat at finde løsninger på, hvordan

vi får vækst. En af dem, som

hjælper dem med det, er Soulaima

Gourani. Hun er uddannet MBA fra

Copenhagen Business School og underviser

blandt andet i supply chain

management på HD-studiet. Men

først og fremmest er hun rådgiver for

en lang række store danske virksomheder

og personlig sparringpartner

for flere skandinaviske toperhvervsledere.

Det handler om strategi, ledelse og

karriereudvikling. Hun kender derfor

mange af de udfordringer som

danske ingeniørvirksomheder kæmper

med i dag, og vi har spurgt hende,

hvad vi som ingeniører personligt

kan bidrage med for at fremme virksomhedens

innovationsevne og skabe

vækst:

»Nu var min egen far ingeniør, så

jeg husker den stolthed, han havde

for det faglige. Den stolthed genkender

jeg hos de allerfleste ingeniører,

jeg møder. Ingeniører er først og

fremmest specialister, men lige præcis

specialisterne står over for en

kæmpe udfordring de næste par år.

Det skyldes, at virksomhederne i dag

skriger på løsninger, hvor vi samtænker

hele værdikæden. Men det kræver,

at vi kan arbejde tværorganisatorisk,

internationalt og tværfagligt,«

Som seks ens skjorter

Her peger Soulaima Gourani på et

lidt uheldigt fællestræk for ingeniører:

Vi vil helst tale med andre ingeniører,

folk som er dygtige, måske på

et fagligt komplementært felt, men

de skal i hvert fald have det samme

akademiske niveau:

»Men det er ekstremt farligt, hvis

man gerne vil udvikle sig selv og virksomheden.

Det svarer jo til, at du kun

har seks ens skjorter – det kommer

der altså ikke særlig mange farver ud

af,« siger hun og fortæller en historie

om en højt placeret erhvervsperson,

hun var sparringspartner for. Han

havde svært ved at acceptere, at hun

var ung og ikke ph.d. som ham selv:

»Jeg sagde til ham, at ham måtte

være blevet vanvittig, hvis han kun

ville sparre med folk, som havde

samme uddannelse og alder som

ham selv. Så ville han ende med at

blive meget dum og ensom.«

Men hvad skal vi så gøre

»Som ingeniør skal man ud og skabe

sig et godt netværk. Kig først på

hvem du kender i forvejen. Hvem ringer

du for eksempel til, når du har et

problem. Hvis der er for mange med

samme uddannelse, alder, køn og nationalitet

som dig selv, så kunne det

godt være, at du skulle ud og møde

nogle nye mennesker. For det bliver

mindre og mindre sandsynligt, at de

gamle kan overraske dig med nye

pointer. De kan måske gøre dig mere

effektiv, men de gør dig ikke mere

værdiskabende og innovativ. Det kræver,

at du går ud og løfter nogle sten,

som du normalt ikke ville løfte.«

Derfor holder Soulaima Gourani

fast i, at ingeniører skal tage et personligt

ansvar. Det nytter ikke noget

at sidde og vente på, at direktøren

kommer og sender dig på efteruddannelse

i relationsopbygning. Det

er dit eget ansvar:

»Du skal ud af komfortzonen og

ind i udviklingszonen. Det kan jo være

temmelig hårdt at være sammen

med mennesker, som man ikke tror,

man har noget til fælles med. Men

pointen er, at for at skabe værdi, skal

man ikke gøre mere af det samme –

man skal gøre noget nyt. Og det kræver

nye impulser.«

Hvem kan man så gå ud og møde

»Kunderne er et godt sted at starte.

Selv i dag er der jo mange virksomheder,

som lever i en eller anden form for

afsætningsøkonomi, hvor man helst

ikke taler med kunderne om hvilke

produkter, de egentlig har brug for.

Men hvis nu alle ingeniørerne i en

virksomhed var dygtige til at netværke

og få relationer til kunderne, så ville

de få et unikt indblik i, hvad kunderne

reelt ønsker sig. Jeg er sikke på, at din

hit-rate i produktlanceringen vil være

langt højere end i dag.«

Det handler om tillid

Men som Soulaima Gourani oplever

det i dag, så er der desværre mange ingeniører,

som helst undgår at møde

kunderne. En forklaring kunne være,

at mange ingeniører er introverte:

»Det er jo spild af tid, siger de. Eller:

Det må være noget, de ekstroverte

sælgere må tage sig af. Men det er

rigtig ærgerligt. For det har vist sig,

at introverte personer faktisk er bedre

til at netværke end ekstroverte. Det

skyldes, at ekstroverte er rigtig gode

til at tale med mange mennesker.

Men når man netværker, så gælder

det om at tale én til én og i dybden.

Der har den introverte ingeniør en

kæmpe fordel,« forklarer hun og bemærker,

at det ikke bare gælder ingeniører.

Soulaima Gourani underviser

også advokater og revisorer, og de

har præcis samme problem.

Det handler om tillid, understreger

hun. Alle undersøgelser viser, at vi

køber produkter fra folk, som vi har

tillid til. Det gælder det daglige indkøb

og de store handler mellem virksomheder.

»Tillid skaber man, hvis man er

personlig. Derfor har jeg en regel om,

at 30 procent af en samtale skal være

personlig. Ikke privat, men noget

som viser, at du er et menneske, som

man kan have tillid til, og som man

gerne vil have en relation til. Produkter

og priser kan kopieres, men det

kan relationer og tillid ikke,« slår hun

fast. Derfor skal vi alle arbejde mere

med vores EQ (altså emotionelle kvotient)

og lidt mindre med vores IQ.

Men er ingeniører ikke lidt for tørre og

kedelige til at møde kunderne

»Jamen, det gør ikke spor, at man

er lidt tør og lidt kedelig – bare man

er personlig. Ingeniører nyder per

definition en høj tillid hos andre, for

alle ved, at fagligheden er i orden –

det skal I turde udnytte. I stedet for at

finpolere din IQ, skal du måske bruge

lidt mere tid på skærpe din EQ,«

siger hun.

Når jeg tænker tilbage på samtalen

med Soulaima Gourani opdager jeg,

at hun faktisk indledte med at fortælle,

at hun nok var på vej til at få influenza,

men valgte at gennemføre interviewet

alligevel. Hun nåede også

at fortælle lidt om sin egen far og

hans stolthed over at være ingeniør.

Måske nåede vi ikke op på 30 procent

personlige ting, men det var tæt på. j


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

STUDERENDE

Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest

30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad.

7

op til 30 % på

forsikringer

KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. www.shc.dk

HVOR MEGET KAN DU SPARE

Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer

30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring.

Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst

dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed

uden alt det med småt.

GRATIS MEDLEMSKAB

Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange

medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til

bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk,

arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet

Ingeniøren hver fredag.

Beregn din pris på idaforsikring.dk – og find din besparelse på få minutter

NÅR GODE RÅD ER BILLIGE


8 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

teknologi

VANDTÅGEANLÆG I EUROTUNNELEN

Eurotunnel-konsortiet bag tunnelen under Den Engelske Kanal

har sammen med det tyske firma Fogtec udviklet og testet et

avanceret sprinkleranlæg der skal reducere ødelæggelserne

ved en eventuel brand i tunnelen.

England

Dover

Eurotunnelen

Calais

Terminal,

Frankrig

Når de mikroskopiske vanddråber fra dyserne

rammer flammerne, fordamper vandet og sænker

flammetemperaturen. Dampen fortrænger ilt i luften,

så branden får mindre næring.

Kilde/foto: Fogtech

Terminal,

England

0 10km 20

Frankrig

Nordgående tunnel

Servicetunnel

Sydgående tunnel

De fire planlagte brandslukningsstationer,

to i

hver tunnel, dækker

hver 870 meter.

Vanddråber

30 meter 30 meter 30 meter

Dyser

Dyser

1 Hvis der opstår

brand om bord på et fragttog,

skal togføreren fortsætte til brandslukningsstationen,

de såkaldte Safe Stations, som er opdelt i 30 meter

lange sektioner.

Dyserne i vandtågesystemet er placeret i tunnelloftet

på hver side af toget med tre meters mellemrum. I alt

er der opsat 600 dyser i hver brandslukningsstation.

2 Ved hjælp af fiberoptiske

sensorer, der registrerer branden, åbner

vandtågesystemet sig i hele sektionen. Desuden aktiveres

sprinklerne både foran og bagved toget og danner et vandgardin, der

forhindrer en skorstenseffekt i den 50 km lange tunnel.

Sprinkleranlæg skal forhindre

nyt flamme helvede i Eurotunnel

Efter to voldsomme brande

har tunnelen under Den

Engelske Kanal fået et vandtågesystem,

som kan forhindre

skader på tunnelen og

begrænse lukketiden.

transport

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk

Eurotunnel tager nu et klassisk britisk

våben i brug mod tunnelbrande

som dem, der i 1996 og 2008 førte til

nedlange lukninger af tunnelen

mellem England og Frankrig: Tåge.

Begge brande begyndte med

brand i en lastvogn på et fragttog, og

begge gange stoppede man på

grund af en fejlmelding fra toget inde

i tunnelen – selv om brandstrategien

er at fortsætte ud af tunnelen

og slukke branden der.

En brand i en tunnel er nemlig noget

af det værste, der kan ske. Høje

temperaturer får betonen til at skalle

af i små eksplosioner, fordi vandet i

betonen fordamper og udvider sig.

Brandene i kanaltunnelen varede

henholdsvis 7 og 16 timer, og efterfølgende

kunne man se, at betondæklaget

var skallet af flere steder, så armeringen

var blotlagt og dermed blev

svækket af de høje temperaturer. Enkelte

steder var der kun 5 cm tilbage

af den 40 cm tykke betonmur.

Heldigvis omkom ingen under

brandene. Ventilationssystemet fik

relativt hurtigt blæst røgen væk fra

togets front og den vogn, hvor lastbilchaufførerne

opholder sig. Men de

efterfølgende månedlange reparationer

og de tabte indtægter som følge af

lukningerne har kostet Eurotunnelkonsortiet

millioner og forsikringsselskaberne

op mod fem mia. kroner.

Sprinkler forkastet to gange

Da tunnelen blev projekteret, overvejede

man et sprinklersystem, men

det var for dyrt og for ustabilt. Efter

den første brand i 1996 kom kravet

om sprinklere op igen, men Eurotunnel

afviste det, fordi de anså risikoen

for endnu en brand for at være minimal.

Siden fulgte en mindre brand i

2006 og den store i 2008.

En barsk test af et vandtågesystem

fra tyske Fogtec har imidlertid nu fået

Eurotunnelkonsortiet til at ændre

holdning til sprinkleranlæg.

Testen foregik i april 2010 i en kopitunnel

magen til kanaltunnelen og

viste, at systemet kunne reducere

temperaturen fra 900 grader C til 250

grader C på under tre minutter.

Når de mikroskopiske vanddråber

rammer flammerne, fordamper vandet

og sænker flammetemperaturen.

Dampen fortrænger ilt i luften, så

branden samtidig får mindre næring.

Desuden sænkes overfladetemperaturen

på togvognene og lastbilerne,

så flammerne får sværere ved at

brede sig.

Systemet, som har været under

udvikling til brug i kanaltunnelen i

fire år af en gruppe bestående af

Fogtec, Rodio, ACIS, Eiffage og

Spie, koster 22 mio. £ (ca. 195 mio.

kr.) at installere. En stor del af udgifterne

går til at hugge nye hulrum til

Vandtågesystemet har under test i en

kopitunnel magen til kanaltunnelen vist

sig at kunne reducere temperaturen fra

900 grader C til 250 grader C på under tre

minutter. I forhold til traditionelle lavtrykssprinklere

er dråberne fra højtryksvandtågesystemet fra Fogtec

mikroskopiske. Det betyder, at de lettere fordamper,

når vandtågen kommer tæt på ilden. Fordampningen

øger vandets volumen og fortrænger dermed ilt i luften

tæt på brandens kilde.

de motorer og højtrykspumper, der

skal sørge for trykket i systemet.

Hulrummene bliver hugget ud af

kridtet mellem togrørene og servicerøret

i midten.

På trods af den store investering,

betegner Eurotunnel systemet som

en god forretning. Lavere forsikringspræmier

betyder nemlig, at de

22 mio. £ er tjent ind på to år. Eurotunnel

regner med at alle de fire planlagte

slukningsstationer på hver 870

m er klar i slutningen af 2011.

I Danmark forventer Femern A/S

at installere en anden form for

sprinklersystem i den kombinerede

vej- og banetunnel, der skal bygges til

Tyskland. I Storebæltstunnelen er

der derimod ingen sprinklere, men

der er heller ikke ‘lastvognstog’ på

ruten. j


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

9

Har man stillestående vand, kan man jo lige så godt sætte en

kæp i stranden, og en sådan er jo ikke meget bevendt mod

stormes rasen. Jørgen Fredsøe, professor, DTU Mekanik

Debat Et nyt storskalaforsøg med drænrør er meningsløst

kystsikring

Af Jørgen Fredsøe

Professor, DTU

Mekanik

det jo dæmper bevægelsen af disse

kortperiodiske bevægelser. Dernæst

røret: Enhver ved, at stikker man et

perforeret sugerør ned i et vandglas,

ja så begynder vandet ikke at strømme

gennem sugerøret – hvis man da

ikke suger!

Rør anbringes i profiler

pr. ca. 100 meter

Stål- eller plastrør med 63 mm

ydre diameter og 2-3 mm

godstykkelse

Strandplan ved nedgravning

Ca. 0,5 m

1 m

Prop med

lufthul

I årene 2005-2008 er der på Holmsland

Klit foretaget et fuldskalaforsøg

med en ny type kystsikring. Undertegnede

var med til at evaluere forsøget,

der mundede ud i, at effekten i

bedste fald må være yderst ringe. Ikke

alle politikere i Folketingets transportudvalg

var enige i denne evaluering,

og transportministeren har lovet

opfinderen et nyt statsbetalt storskalaforsøg

på Skallingen.

Spørgsmålet er: Kan man grave et

hul i en strand, og deri placere et slidset

plasticrør, dække hullet til og så

få dette system til at sikre kysten Rørene

er ikke forbundet med nogen

pumpe og står i rækker vinkelret på

kysten oppe i stranden. Bag systemet

står Skagen Innovationscenter

(SIC), der kalder opfindelsen trykudligningsrør

– uden at give nogen klar

idé om hvilket tryk det er, der skal udlignes,

en strand er jo normalt i stand

til at ånde.

Lad os betragte opfindelsen, hullet

og røret: Først hullet. Vi ved fra vor

barndom, at gravede man et dybt hul

i stranden, så kom der vand ind i hullet.

Først piblede det ind, senere stod

det på det nærmeste stille. Vandspejlet

kunne f.eks. skifte niveau med tidevandet,

mens man ikke kunne se

effekten af de enkelte bølger, da san-

Dræning har en vis effekt på opbygningen

af en strand: Det danske firma

GEO har et patenteret system,

‘Beach management System’, hvor et

vandret drænrør nede i stranden forbundet

med en pumpe sørger for en

lokal sænkning af grundvandet. Herved

vil en del af bølgens tilbageskyl

synke ned i stranden, så en del af sandet,

der transporteres op med bølgen,

aflejres. Tæt på røret kan man med

det blotte øje se en lokal halv meter

høj ophobning af sand omkring systemet,

dog næppe nok til at det kan

fungere som kystsikring.

Det innovative ved SIC’s system er,

at det ikke er forbundet med en pumpe,

rørene ender blindt nede i stranden,

et passivt dræn. Hvordan skal

man så få vandet til at strømme gennem

røret Ses på et faldende grundvands

bevægelse i stranden forårsaget

af tidevand, vil vand tæt ved røret

have lettere ved at løbe inde i røret

end ude i sandet, men da vandet

jo skal strømme gennem sand for at

komme hen til og væk fra røret, er det

en omvej for alt vand, der befinder

sig mere end cirka en diameter væk

fra røret, at vælge ruten gennem røret.

Skruer man kapslen af et rør, vil

man da også observere, at vandet inde

i røret står pivstille. Man ser da

heller ikke nogen lokal ophobning af

sand omkring de enkelte rørrækker,

som man gør med GEO’s dræn. Ikke

desto mindre hævder SIC urigtigt,

at hver rørrække samler sandet til en

‘sandhøfde’, hvilket enhver ved selvsyn

kan se er forkert.

Så er det jo svært at forstå systemets

virkemåde – hvis det virker. Har

man stillestående vand, kan man jo

lige så godt sætte en kæp i stranden,

og en sådan er jo ikke meget bevendt

mod stormes rasen. SIC har da også

hele tiden fortalt mig, at hastighederne

ikke kunne måles, dertil var de

alt for små! I 2004 fik SIC overbevist

trafikudvalget om, at staten skulle finansiere

et fuldskalaforsøg ved den

jyske vestkyst, systemet er jo billigt

(på nær lejen af rør) og miljøvenligt,

da det ikke bruger pumpe.

Antal rør afhængigt af strandbredde

Afstand mellem rør ca. 10 meter

1 meter med slidser

SIC ønskede at evaluere forsøget ved

at se på virkningen i stor skala, hvor

lange strækninger vurderes samlet:

SIC ville måle strand, hav, klit og selv

baglandet, og dernæst sammenligne

områder med rør med områder uden

rør. Det gjorde vi så uden at blive meget

klogere. Rørene blev sat ned i januar

2005, og første opmåling var lige

efter en stor storm. En strand har

vinter- og sommerprofiler: En storm

om vinteren gnaver af stranden,

mens aflejringen sker i roligere vejr.

efter et halvt år var stranden vokset,

nu var det nemlig sommer. Men

efter tre år var tilvæksten i rørområdet

tilbage til start, og det var vilkårligt,

om tilvækst eller erosion skete

inde i rørområderne eller uden for i

referenceområderne.

Lukning

Ca. 1,5 m

Stranden varierer stærkt i bredde

i forsøgsområdet forårsaget af vandrende

buler, der bevæger sig mod

syd med en hastighed af nogle hundrede

meter pr. år, og er af såvel

grundejere som politikere blevet mistolket

som værende forårsaget af rørene,

skønt man kan følge dem på satellitbilleder

mange år tilbage i tiden.

Svage storskala-ændringer kan

analogt til den globale opvarmning

ikke måles over nogle få år. Et nyt treårigt

storskalaforsøg er meningsløst.

j

>> Forkortet – læs mere og

deltag i debatten på

ing.dk/k#8qrk

1 m

Kilde: Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse

af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand

i perioden maj 2000 til maj 2003. Grafik - MFC

Kort nyt

Kritikere: Vi får iltsvind som i 80’erne

miljø Det står sløjt til med livet på bunden af de danske farvande,

og det vil ikke blive bedre de næste par år, lyder det fra Det

Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening, efter at

miljøminister Karen Ellemann (V) i onsdags meldte ud, at landbruget

for at beskytte danske arbejdspladser får 12 år ekstra til

at reducere udledningen af kvælstof med 19.000 ton. Men det er

ikke tilstrækkelig argumentation for at slække på kravene, mener

faglig medarbejder i Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen.

»Vandrammedirektivet gør det klart, at der skal være ganske

særlige grunde til at udsætte miljømålene,« siger han og frygter,

at klimaforandringerne vil give os iltsvind som i 80’erne. Hos

Danmarks Naturfredningsforening mener formand Ella Maria Bisscop-Larsen,

at argumentet om at have samme krav som vores

nabolande er helt hen i vejret, fordi Danmark har en særlig udfordring.

»Intet land i EU har samme intensive landbrug som i

Danmark. Derfor skal vi selvfølgelig også stille skrappere krav

for at redde vores vandmiljø,« siger hun. j thd

B&O får ny administrerende direktør

elektronik Fra 1. marts hedder B&O’s topchef Tue Mantoni. Han

kommer fra en stilling som CEO i engelske Triumph Motorcycles

og har de sidste 18 måneder været bestyrelsesmedlem i B&O

– en post, som han samtidig fratræder. Den hidtidige administrerende

direktør Kalle Hvidt Nielsen vil i en fire måneders overgangsperiode

bistå Tue Mantoni, hedder det i en pressemeddelelse

fra B&O. Kalle Hvidt Nielsen lægger ifølge meddelelsen ikke

skjul på, at han gerne var fortsat: »Jeg er stolt over, at vi igennem

de sidste knap tre år har fået vendt udviklingen i Bang &

Olufsen. Jeg (havde) set frem til at stå i spidsen for næste fase.

Imidlertid ønskede bestyrelsen, at en anden profil skal stå i spidsen

for dette arbejde,« hedder det. j jak

Knivskarpe ydelser målrettet dit behov

CertifiCering. inspektion.

kompetenCeudvikling

Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i

fødevarekæden. Det kræver styring, systematik

og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas.

Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning,

der passer bedst til dig. Lige meget om det

handler om inspektioner, kompetenceudvikling

eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence

med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien

førende partner. Vi vil også gerne

udvikle din virksomhed.

Bureau Veritas Denmark

www.bureauveritas.dk

Telefon 77 311 000

Oldenborggade 1B

DK-7000 Fredericia

Telefax 77 311 101

Østbanegade 55, 2. sal

DK-2100 København Ø

Telefax 77 311 001

GMP+ 2006,

QS, FAMI-QS,

MSC

IFS,

IFS Logistic Standard

BRC Food,

BRC/IoP,

BRC Transport

and Distribution

ISO 22000

DS 3027

GLOBALGAP

KONTAKT OS

McDonald’s,

Nestlé,

Supply Chain

Verification,

Inspektioner

Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder

i Danmark og resten af verden. Hør mere om,

hvordan vi også kan arbejde sammen med dig.

VeriCert ®

ISO 9001,

ISO 14001,

DS/OHSAS

18001

Kurser,

ERFA-grupper


10 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

teknologi

Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste

debat inden for teknologi og naturvidenskab

Læs på ing.dk

COATEDE GLASKUGLER GØR MALING

SELVRENSENDE UDEN BRUG AF GIFT

DTU har i samarbejde med Dyrup

udviklet en maling med mikroskopiske

glaskugler med titandioxid.

Sådan virker fotokatalyse

med titandioxid

Organisk materiale sætter

1

sig på overfladen af

malingen. TiO 2

absorberer sollys

og frigør OH- radikaler.

Radikalerne oxiderer alt

organisk materiale som for

eksempel alger og svampe. Men

desværre vil de også angribe

selve malingen, da den ligeledes

er organisk.

Sensor afslører, om frostmaden har

været tøet op

Blæk, der skifter farve, hvis temperaturen stiger, kan afsløre om fødevarerne

i købmandens frysedisk har været tøet op på noget tidspunkt, og derfor

kan være for dårlige til at spise.

>> ing.dk/k#8qxf

Annoncér i specialsektionen

Efteruddannelsessiderne i uge 10

2

Hidtil har malingsproducenter

forsøgt at tilføre

nanopartikler med titandioxid

direkte i malingen. Men fordi

partiklerne er så små og deres

kotaktflade med det organiske

bindemiddel i malingen er stor,

så vil oxidationen ske hurtigt

og partiklerne falde ud. I

praksis betyder det, at

malingen skaller af.

3 Fotokatalyse med coatede

glaskugler

I stedet for at komme TiO 2

direkte i malingen, coates det på

mikroskopiske glaskugler.

Derved mindskes kontakten

mellem den organiske maling og

TiO 2

. Det bliver kun i overgangen

mellem glaskugle og maling,

at den fotokatalytiske proces vil

ødelægge malingen. Med tiden

vil glaskuglen falde ud og et nyt

lag vil komme til syne.

Med en annonce i Ingeniørens specialsektion Efteruddannelse får du

kontakt til 150.000 læsere, hvoraf 20.000 har indflydelse på indkøb af

kurser, seminarer og konferencer.

Glaskugler erstatter gift

Som noget nyt laver vi karrerekompas, hvor vi blandt andet skriver om

de danske virksomheders globale udsyn – herunder undersøgelse af

erfaringerne med udenlandsk arbejdskraft.

Desuden sætter vi fokus på:

• Det sidste inden for Master-uddannelserne

Nyheder inden for efteruddannelse

• Seneste udvikling på jobmarkedet for ingeniører

Nyheder om globaliseringens betydning for ingeniørerne

Deadline for annoncebestilling

25. februar

Kontakt din konsulent

på 3326 5300

Kilde: Index DK/Gallup 1H2010

Mikroskopiske glaskugler

belagt med titandioxid (TiO 2 )

giver maling en unik selvrensende

effekt – helt uden

brug af giftstoffer. Den nye

maling, der nærmest får

alger og svampe til at forsvinde

som dug for solen, er

udviklet i samarbejde med

forskere fra DTU.

Teknologi

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk

Åh, nej – træværket skal males igen.

Alger har givet den hvide grundmaling

et fint grønt skær, og flere steder

skaller store flager af.

Hvert år står mange husejere i den

irriterende situation, og hvis træværket

skal bevares, er der ikke nogen vej

uden om en tur til byggemarkedet for

at hente friske forsyninger af grundrens

og maling.

Men måske har Dyrup fundet en

løsning, som kan udsætte det trættende

malerarbejde med flere år. Ved at

blande mikroskopiske glaskugler

med en coating af titandioxid (TiO 2 ) i

malingen er Dyrup i stand til at gøre

malingen selvrensende. Alger, mos

og andre organiske plageånder bliver

simpelthen slået ihjel og falder af. Og

det vel at mærke helt uden brug af giftstoffer

eller anden ubehagelig kemi.

Ideen med at bruge TiO 2 er ikke ny,

mange producenter af maling har

forsøgt sig med den løsning, men det

er først nu, den virker. Det kommer

vi tilbage til. Først skal udviklingschef

Søren Poulsen fra Dyrup lige

fortælle, hvorfor de kontaktede DTU:

»Traditionelt har vi været vant til at

bestille råvarer hos vores leverandører

og så blande malinger efter recepter

vi selv udviklede. Men med tiden

er antallet af tilgængelige råvarer, for

eksempel biocider og andre aktive

stoffer, blevet væsentligt begrænset.

Hvis man skal have nye godkendt,

skal man igennem en lang og dyr

godkendelsesproces. Så vi indså, at vi

selv blev nødt til at skubbe på udviklingen

og sætte projekter i gang, så vi

kunne forberede os på de miljøkrav,

som vi ved, bliver skrappere og skrappere.«

Derfor kontaktede Søren Poulsen

professor Per Møller på DTU’s Institut

for Mekanisk Teknologi:

»Det var lidt tilfældigt, at vi kom i

kontakt med Per Møller. Vi så en artikel

i Dynamo, hvor Hempel havde

brugt Per Møllers gruppe til at udvik-


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

11

OH-

OH-

Organisk materiale

Glaskuglerne har særlige optiske egenskaber

på grund af, at de er hule og derfor

meget effektive til at reflektere lys.

OH-

TiO 2

UV-lys

OH-

OH-

OH-

Maling

0 10 µm

Mikroskopisk foto af malingen med

coatede glaskugler

0 20 µm

Kilde: DTU Mekanik

TiO 2

-nanopartikler

Når partiklerne

’brændes af’ vil

malingen skalle

af i lag.

Ved en test fik to paneler påført det organiske farvestof methylenblåt opløst i vand.

Stoffet skulle i testen gøre det ud for alger. Panelerne blev så eksponeret i et

QUV-kammer, hvor de blev udsat for både sollys og vandspray. Efter 28 timer er

meget lidt af pletten på den almindelige maling forsvundet på grund af påvirkning af

vand og sollys, men på den selvrensende maling er pletten næsten forsvundet.

Almindelig

maling

Methylen

Efter 28 timers

sollys

Lynbeskyttelse

Coating

Selvom glaskuglen

løsner sig en smule,

binder den stadig i

malingen.

Maling med

coatede

glaskugler

Efter 28 timers

sollys

Fotos fra test på DTU

45 56 06 56

i selvrensende supermaling

le en ny type skibsmaling med en

selvrensende effekt. Vi tænkte, at det

kunne han måske også hjælpe os

med,« fortæller Søren Poulsen.

Genbrug af viden er en af Per Møllers

kongstanker. Derfor greb han

hurtigt fat i TiO 2 , vel vidende at andre

malingsproducenter tidligere

havde forsøgt sig med at blande

nano partikler med TiO 2 i maling

– uden held. TiO 2 har den effekt, at

når det udsættes for UV-lys, frigøres

der kortlivede, men temmelig aggressive

radikaler (OH - ).

Disse radikaler ødelægger alt organisk

materiale i nærheden. Det er

jo meget godt, hvis der er tale om alger

og andet skidt, som sætter sig på

malingen, men da malingen selv er

organisk, så ‘ædes’ den også og falder

af – ikke lige den effekt, Dyrup

kunne ønske. Samtidig kunne nanopartiklerne

også udgøre en sundhedsrisiko,

da de kunne trænge ind i

organismer gennem huden.

Coating er hemmeligheden

»Men så kombinerede vi to teknikker,«

fortæller Per Møller med vanlig

entusiasme:

»I stedet for at putte TiO 2 direkte i

malingen som nanopartikler, så lægger

vi det på overfladen af de mikroskopiske

glaskugler.«

Vi indså, at vi selv blev nødt

til at skubbe på udviklingen

og sætte projekter i gang.

Søren Poulsen,

udviklingschef, Dyrup

Diameteren på den type glaskugler

er i my-størrelse og udgør derfor ikke

nogen helbredsrisiko. De er simpelthen

for store til at kunne trænge ind i

huden.

Mikroskopiske glaskugler i maling

har været brugt før. For eksempel i

maling til vejstriber, hvor det giver en

let skinnende effekt. Så hvad er det

nye Per Møller forklarer:

»Det, vi har bidraget med fra DTU,

er den proces, hvormed TiO 2 coates

på glaskuglerne. Det er der ikke nogen,

som har været i stand til at gøre

før, og heri ligger hemmeligheden –

og patentet naturligvis. Altså bruger

vi bare kendt viden og materialer,

men kombinerer dem på en ny måde.«

For at få alle de gode ideer ført ud i

praksis, har Dyrup finansieret en erhvervs-ph.d.

i form af Sverrir Grimur

Gunnarsson. Han har stået for

hele den eksperimentelle del af projektet,

og resultaterne er særdeles lovende:

»Ved at udføre forcerede test med

UV-lys, har vi vist, at organisk materiale

bliver renset væk af de frie radikaler.

Samtidig kan vi vise, at malingen

får større mekanisk styrke, uden

at det går ud over viskositeten og oplevelsen

for brugeren, når man maler

med det,« fortæller han. Med tiden vil

vind og vejr dog påvirke malingen, og

de yderste lag af glaskugler vil falde af.

Så kan man nu læne sig tilbage i

solstolen og lade træværk være træværk

Søren Poulsen vil helst ikke

udtale sig alt for konkret om holdbarheden

med den nye maling. For det

handler især om at undgå de problematiske

giftstoffer:

»Men så længe, der er glaskugler i

systemet, vil der være en effekt. Normalt

vaskes fungicider ud af systemet,

så jeg vil formode, at holdbarheden

forlænges. Men pointen er måske

mere, at vi kan lave et produkt,

der er mindst lige så godt, som hvis vi

anvender fungicider. Og det har en

positiv effekt på miljøet.

På DTU udføres der fortsat forcerede

test af malingen med forskelligt

vejrlig, så Søren Poulsen vurderer, at

der nok vil gå et par år, inden vi ser

produktet ude på hylderne i det lokale

byggemarked. j

Spørg specialisten - det er det sikreste

www.sikringer.dk S I K R I N G

T: +45 86 82 81 75 - et se

Fleksible rørforbindelser

Ekspansions-,

vibrations-,

støjproblemer

www.hnccomponent.dk

ADVOKATBISTAND

Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer

Søg uvildig, personlig rådgivning inden

underskrift på købsaftalen

Advokat Lone Refshammer (H)

Rømersgade 9, Postboks 1179, København K

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk


12 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

perspektiv

Den bedste video i konkurrencen om at blive

‘Danmarks bedste matematikformidler’ er fundet.

Vindervideo løser

ligninger med løg

Ligninger er som løg! Den

sammenligning faldt i dommernes

smag og vinder Ingeniørens

konkurrence om den

bedste undervisningsvideo til

matematik i folkeskolen.

Matematik: Sådan!

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

At sammenligne løsningen af ligninger

med at pille et løg gav god mening

for alle dommerne, så vinderen

af Ingeniørens videokonkurrence

om at finde Danmarks bedste matematikformidler

blev Jeppe Langes video

med titlen ’Kunsten at isolere X’.

Dermed har han slået de 22 andre

videobidrag, der også præsenterede

9. klasse-matematik, og får en bærbar

PC, en tegneplade, et headset og

software til en samlet værdi af ca.

10.000 kr.

Dommerpanelets første medlem,

Mette Andresen, der er leder af Nationalt

Videncenter for Matematikdidaktik

ved UCC, er ikke i tvivl om,

at hans video er langt den bedste.

»Videoen behandler på en indbydende

og lettilgængelig måde et emne,

som volder mange elever problemer,

og introducerer begreber (bl.a.

regnearternes hierarki og inverse

regnearter) ved hjælp af velvalgte, sigende

metaforer, som letter både tilegnelse

og rodfæstning af det lærte.

Mediet udnyttes diskret, men på en

frugtbar måde til at ‘forkorte’ visse

processer, så resultatet ikke virker for

langtrukkent,« siger hun.

Fængende æstetik

Morten Misfeldt, der er lektor ved institut

for didaktik ved Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole ved Aarhus

Universitet, peger også på ‘Kunsten

at isolere x’, som vinder, fordi

han aldrig har set noget lignende.

»Videoens Jørgen Clevin fast-forward

æstetik er skæg og fængende.

Den anvender billeder og metaforer

på en sjov måde, og den behandler

noget vigtigt på en måde, der måske

fænger hos nogle elever, der ikke normalt

er glade for matematik.«

Han påpeger, at videoen også viser

et eksempel på, hvordan man kan opnå

en anderledes matematikformidling

med små billige videoer.

Peter Limkilde, der er ekstern lektor

ved Institut for Natur, Systemer

og Modeller på Roskilde Universitetscenter

og lektor ved Odsherreds

Gymnasium, havde også videoen

med løget blandt sine favoritter.

»Det er en god visualisering af regnearternes

hierarki og principperne i

ligningsløsning. Det er en god idé at

veksle mellem rigtige og matematiske

objekter. Der er også en levende

grafik og et rolig flow i videoen.«

Han påpeger dog, at forudsætningen

x>0 ikke er tydeliggjort, og at det

kan give lidt forvirring til sidst, hvor

x endelig bestemmes.

Eleverne i 9.A på Store Magleby

Skole på Amager peger også på løget

som en af de bedste videoer.

»Den er matematisk letforståelig

og har en rigtig god opstilling med fine

‘billeder’ i sproget,« lyder det i begrundelsen

fra klassen. j

>> Se vindervideoen på ing.dk/k#8qr8

Ingeniøren har sat fokus på matematikundervisningen

og -evnerne i Danmark,

efter at PISA-undersøgelsen har

vist, at de danske elever halter efter

bl.a. dele af Asien og Finland.

Se alle artiklerne om emnet og meget

mere på: ing.dk/tema/matematik

Læs bl.a. Ingeniørens ekspertpanel ‘visionariets’

bud på, hvordan vi får forbedret

de danske elevers evner i matematik.

Og hvad undervisningsministeren

vil gøre for at højne de danske elevers

evner i matematik.

Se også vindervideoen med løget og alle

de indsendte videoer til Ingeniørens

konkurrence om at blive Danmark bedste

matematikformidler.

I vindervideoen ‘Kunsten at isolere X’

sammenligner Jeppe Lange det at løse

en ligning med at pille et løg. Og det gør

han ifølge en af konkurrencens dommere

med en skæg og fængende ‘Jørgen

Clevin fast-forward æstetik.

Fotos fra videoen

Jeppe lange er 23 år og går på arkitektskolen.

Han har hjulpet gymnasieelever

med matematik siden han selv

gik i 1.g og har bemærket, at elever husker

matematiske relationer og formler

bedre, hvis de kan koble billeder på

problemerne. Privatfoto

Vinderen:

Sæt billeder på

matematikken

Der skal ske noget i undervisningen,

hvis man skal

holde elever fanget, mener

vinderen af Ingeniørens

videokonkurrence.

Matematik: Sådan!

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Jeppe Lange vandt Ingeniørens konkurrence

om at finde Danmarks bedste

matematikformidler med videoen

‘Kunsten at isolere X’. I videoen

forklarer han, hvordan man løser ligninger,

ved at sammenligne processen

med at pille et løg.

»Det interessante ved at bruge videoen

som undervisningsmedie er,

at man kan gøre nogle ting, som man

ikke kan vise på en tavle,« mener Jeppe

Lange, der er 23 år og går på arkitektskolen.

Han mener, at børn er kræsne nu

til dags, så der skal arbejdes for at holde

dem fanget:

»Børnene bombarderes med indtryk

fra tv og internet og er derfor meget

mere vant til at omstille sig, end

man var for bare 20 år siden. Hvis

man skal holde deres interesse fanget,

er man derfor nødt til at gøre andet

end bare tegne sorte tal på hvidt

papir.«

En ‘matematisk hjerne’

Jeppe Lange har altid selv haft let ved

matematik, hvilket han begrunder

med, at han godt kan lide logikken og

har en matematisk hjerne.

Han har derfor hjulpet gymnasieelever

med matematik siden han selv

gik i 1.g og har lagt mærke til, at elever,

der har svært ved matematik, husker

formler og matematiske relationer

bedre, hvis de kan koble nogle billeder

på problemerne – ligesom løget

i videoen.

Han er dog stadig overrasket over,

at han har vundet, for han synes, at

der var nogle gode videoer blandt

konkurrenterne. Men det var spændende

at lave videoen, så han kunne

godt overveje at fortsætte med det,

siger han. j

Dommerne fandt mange gode videoer i feltet

Dommerne fandt mange

gode videoer blandt de

23 indsendte kandidater.

Matematik: Sådan!

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Dommerne var også begejstrede

for flere andre af de indsendte videoer

i Ingeniørens matematikkonkurrence.

9.A på Store Magleby Skole kunne

særligt godt lide ‘Ligning med en

ubekendt’, lavet af Søren Enemark,

der er studerende ved DTU. De forklarede

det med, at den er let overskuelig

og godt fremvist med en meget

enkel og forståelig forklaring.

Morten Misfeldt var også meget

glad for denne video, men ikke nok til

at pege på den som vinder.

»Den viser på mange måder, hvor

effektiv en billig og lavteknologisk

DOmmerne

Mette Andresen, leder af Nationalt Videncenter

for Matematikdidaktik, UCC.

Morten Misfeldt, lektor ved institut for

didaktik ved Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Peter Limkilde, ekstern lektor ved Institut

for Natur, Systemer og Modeller

på Roskilde Universitetscenter og lektor

ved Odsherreds Gymnasium.

9.A og B Store Magleby Skole i Dragør.

produktion kan være. Men desværre

gør den ikke opmærksom på, at man

ikke må gange og dividere med nul.«

Jakob Rindoms video ‘Har du råd

til computeren’, hvor han viser, hvordan

man kan bruge regning med

ubekendte tal i hverdagen, er Peter

Limkildes yndling, da den har en god

grafik og et godt flow.

»Man bliver fanget af denne video,

der visualiserer nogle gode pointer

ved ligningsløsning. Lighedstegnet

som en ligevægt illustreres fint med

en vægt, der bevæger sig og dermed

viser princippet i arbejde. X og y som

pladsholdere for tal er fint vist med

små bokse, der kan indeholde tal.«

Morten Misfeldt havde den også i

top, men ikke som vinder.

»Denne video går direkte i kødet på

variabelbegrebet, der er vigtigt og

svært. Billedet med en kasse fuld af

penge er fint, men videoen springer

dog lidt hurtigt videre til to ligninger

med to ubekendte.«

Eleverne i 9. klasserne på Store

Magleby Skole er til gengæld særligt

glade for videoerne lavet af lærerstuderende.

9.A er glade for ‘Trigonometri

i enhedscirklen’, da de fire kommende

matematiklærere får afdækket

begreberne godt, gør det meget

let forståelig og har givet videoen en

rigtig god opbygning.

Mens 9.B godt kan lide videoen ’Introduktion

til reduktion’ og også har

forelsket sig i videoen, hvor tre lærerstuderende

leger med de mystiske fibonacci-tal

og forunderlige arealer.

De kan også godt lide videoen ’Løs

ligninger med kort og ligninger’, der

er lavet af en udvikler af læringsspil.

Morten Misfeldt mener også, at de

lærerstuderende, der arbejder med

‘Den udbredte misforståelse’, har fat i

noget om, hvordan man laver levende

præsentationer med teknologi.

»Ud i skolen med dem i en fart. Det

er sjovt, at vinkelsummen i en trekant

italesættes som en udbredt misforståelse,

fordi det ‘kun’ gælder i en

euklidisk geometri. Men pointen

med, at der findes forskellige geometrier

med forskellige egenskaber, og

en trekant på en kugle altså er noget

andet end på en plan flade, kommer

ikke rigtigt ud over kanten.« j


Hvad skal vores

mobilbank kunne

Det ville være

nemt, hvis…

Thomas

Jeg ville elske,

at man kunne ...

Ewa

Jeg mener, der

mangler en...

Katrine

Kom med din ide på

facebook.com/danskebank

Danske Idébank

Vi vil gerne forme bankens produkter og services efter dine ønsker. Derfor

introducerer vi Danske Idébank. Lige nu har du muligheden for at være med

til at udvikle vores mobilbank. På vores facebook-side kan du beskrive dine

egne ideer, stemme på andres forslag og deltage i debatten. Vi glæder os til

at blive inspireret.


14 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

viden & erkendelse

Er E.T. mere religion end videnskab

Jagten på ukendt liv i universet

er legitim og spændende

forskning. Men hvad

med alle de semi-religiøse

fantaster, som hele tiden vil

i kontakt med intelligente

aliens, der ligner os Skal

man sætte en grænse som

forsker Og hvis ja: Hvor går

den

teologi

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

ArXiv.org er en online database til hurtig

publicering af de nyeste forskningsresultater

inden for fysik og astronomi.

Den indeholder et hav af artikler af høj

videnskabelig kvalitet, frit tilgængelige

for alle. Engang imellem dukker der

dog artikler op, som ligger på grænsen

af, hvad man kan kalde normal forskning.

Et sådant paper kom for nylig,

hvor de tre forfattere – Dimitra Atri fra

University of Kansas, Julia DeMarines,

og Jacob Haqq-Misra fra Penn State

– diskuterer muligheden for at kommunikere

med intelligente væsner fra

det ydre rum.

Det er selvfølgelig ikke første gang,

SETI-bevægelsen (Search for Extra

Terrestrial Intelligence) har publiceret

i arXiv.org. Faktisk er tendensen

stigende, og som formidler af naturvidenskab

må man spørge sig selv,

hvor grænsen går mellem spændende

videnskabelige problemstillinger,

der udvider vores horisont, og popforskning,

der måske er sjovt, men

ligger mistænkelig tæt op ad UFO’er

og korncirkler og (positivt formuleret)

ikke gør meget mere end at reproducere

et gammelt mytologisk verdenssyn.

Lad mig forklare, hvad jeg mener.

Det nye paper på arXiv.org diskuterer,

hvordan man kan sende beskeder

ud i rummet, som faktisk vil

kunne forstås af en fremmed intelligens.

Bortset fra det særdeles usandsynlige

i, at der findes liv derude,

som lytter til radiosignaler fra rummet,

aktualiserer paperet en gammel

kritik af SETI-forskningen: Det

er slet ikke sikkert, at det er muligt

at tyde et signal, der nødvendigvis

må være behæftet med totalt fremmede

sproglige, kognitive og kulturelle

præmisser. Vi kan ikke engang

forstå delfinerne, endsige svenskerne.

Hvordan skal vi så kunne forstå

en intergalaktisk flaskepost Og

hvordan kan vi i det hele taget vide,

at der er tale om et budskab med mening

i, og ikke bare et ukendt naturligt

fænomen

Artiklen foreslår, at man forsøger

at fjerne den slags antropomorfismer

– altså overføringer af menneskelige

egenskaber på ikke-menneskelige

ting – ved blot at følge bestemte ‘neutraliserende’

retningslinjer og så teste

resultatet på forskellige befolkningsgrupper.

Helt konkret foreslår

forfatterne, at man laver en interaktiv

hjemmeside, hvor alverdens mennesker

kan teste forskellige former for

beskeder, og så udvælger dem, der er

bedst egnede til interkulturel kom-

munikation. De kalder resultatet en

METI-protokol, hvor METI står for

‘Messaging to Extra Terrestrial Intelligence’.

Det bedste budskab vil man

så kunne sende til Alfa Centauri eller

Gliese 581 og håbe på svar om 42 år.

I konklusionen gør forfatterne det

– måske ubevidst – tydeligt, at deres

motivation egentlig slet ikke er at tale

med E.T. I virkeligheden handler det

for dem om at få mennesker til at

kende deres skrøbelige plads i kosmos

og opføre sig ordentligt. Præcis

det samme som langt de fleste religiøse

bevægelser også ønsker af deres

medlemmer.

Dobbelte standarder

Der er så mange metodiske, filosofiske

og logiske problemer i SETIforskningen,

at det er svært at vide,

hvor man skal begynde kritikken. Og

i sidste ende er det måske også fuldstændig

ligegyldigt, om der faktisk

findes intelligente rumvæsner et sted

i galaksen. Det er, og vil fortsætte

med at være, en trossag.

Fænomenet går langt ud over den

ene artikel fra arXiv.org. Flere og flere

seriøse astrofysikere er begyndt

– ikke fordi de tror på det, men fordi

det motiverer publikum – at arbejde

på CETI- og SETI-projekter (CETI

står for ‘Communication with Extra

Terrestrial Intelligence’ og refererer

til både afsendelse og modtagelse af

rumsignaler, mens SETI kun står for

den mere passive lyttestrategi).

Et af de mest kendte forsøg på at

gøre rumforskningen sexet er screensaverprojektet

SETI@home. Her

kan enhver med en computer downloade

et program, som systematisk

tygger sig igennem oceaner af binære

repræsentationer af kosmisk radiostråling

i håb om at finde et budskab

fra en fremmed verden. ‘E.T. phone

home’ blev gjort til en seriøs businessmodel

for rumforskningen, og

selv om folk med indsigt i sagen ved,

at det videnskabelige bidrag fra projektet

kan ligge på et infinitesimalt

lille sted, så har projektet været en

stor succes for ideen om crowdsourcing

– dvs. måder, hvorpå almindelige

mennesker kan bringes til frivilligt

at bidrage til videnskaben med

deres hjemmecomputere.

Andre velkendte CETI-projekter er

Pioneer-plaketten fra 1972 og den

gyldne LP i Voyager fra 1977. I 1974

blev også det såkaldte Arecibo-budskab

sendt af sted fra et radioteleskop

i Puerto Rico. Signalet blev rettet

mod stjernehoben M13, 25.000 lysår

borte. Man vidste selvfølgelig godt, at

det ville tage mindst 50.000 år at få

svar og at signalet faktisk slet ikke ville

ramme sit mål, fordi M13 i mellemtiden

ville have flyttet sig. Men

pyt med det! I 1999 og 2003 gentog

man øvelsen, denne gang i retning af

mere nære stjerner. Officielt er Nasa

forsigtig og taler kun om ‘exobiologi’,

men alligevel har man på fornemmelsen,

at de altid sætter to standarder:

en Hollywoodstandard til den

sensationshungrende offentlighed,

hvor intelligente væsner altid er på

nippet til at blive opdaget, og en naturvidenskabelig

standard, hvor det

højeste, man håber på at finde, er lidt

vand på en måne eller et par nukleotider

i det ydre rum.

Nasa sponsorerer gerne projekter

som sender flaskepost, men holder

sig fra at tage ansvaret for projekternes

videnskabelige meritter. Engang

imellem kammer Nasas egne nyheder

dog også over af ren begejstring,

som dengang i 1996, hvor en gruppe

Nasa-forskere fandt meteoritten

ALH84001 i Antarktis og mente, at

dens carbonat-aflejringer i virkeligheden

stammer fra bakterier på

Mars. Ingen (ud over dem selv) tror

på det i dag. Eller som for ganske nylig,

hvor Nasa mente at have fundet

en helt ny livsform på Jorden, baseret

på arsen i stedet for fosfor. Fundets

hyperbolske hype i medierne er i

mellemtiden blevet pillet godt og

grundigt fra hinanden.

En proto-religion

Ifølge Thore Bjørnvig fra Institut for

Regionale og Tværkulturelle Studier

på Københavns Universitet, der i flere

år har studeret SETI-bevægelsen,

kan dele af SETI-forskningen bedst

forstås som en religiøs bevægelse

– en slags scientistisk religion.

»I SETI er der tendenser og strukturer,

der meget ligner de strukturer,

vi finder i visse religioner. Selvfølgelig

findes der mange inden for SETIbevægelsen,

som forsøger at forblive

værdineutrale, men der er til gengæld

også nogle, som giver den fuld

gas,« siger Bjørnvig.

En af sidstnævnte er Frank Drake.

Han var manden bag Drake-ligningen

– som angiveligt beregner, hvor

mange observerbare intelligente

civili sationer, der findes i en galakse

– og medforfatter til Voyager-pladen

og Arecibo-budskabet.

»Drake mente, at hvis det lykkedes

os at kommunikere med aliens, så

ville vi få nøglen til udødelighed,«

siger Bjørnvig.

»Logikken er sælsom, for at sige

det mildt: Vi har kun brugt radiosignaler

i 100 år, og derfor må de fleste

andre intelligente civilisationer, som

vi kan få kontakt med, være meget ældre

og dermed meget klogere end os.

Deres teknologi må altså være eksponentielt

meget bedre, fordi SETI-folk

generelt har en mærkelig idé om, at

teknisk fremskridt er en evolutionært

determineret lovmæssighed.«

»På et tidspunkt må de avancerede

civilisationer altså finde nøglen til


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

15

Vi kan ikke engang forstå delfinerne,

endsige svenskerne. Hvordan skal vi så

kunne forstå en intergalaktisk flaskepost

meta science

Af Theresa Schilhab

Ph.d., lektor,

Forskningscenter GNOSIS,

Aarhus Universitet

redaktion@ing.dk

< éN af mange

beskeder, som

blev sendt mod

nærliggende

stjerner i perioden

1999-2003

fra radioteleskopet

i Yevpatoria,

Ukraine. De indeholder

samme

type elementer

som Pioneer- og

Arecibo-beskederne,

bare i en

anden kode.

Gode løgne er dyre

Det koster dyrt at lyve. Også selvom det ikke bliver opdaget.

Selvfølgelig koster det for den, der lyver, fordi hun

skal holde rede på en masse detaljer, som hun meget bevidst

må sammensætte for at danne en konsistent og helt

igennem vandtæt historie. Det bliver særlig svært, fordi

hun ikke kan få hjælp udefra (fra verden) til at huske. Af

den simple grund, at tingene netop ikke forholder sig sådan.

< Om bord på de to ubemandede

rumfartøjer Pioneer 10 og Pioneer 11

havde Nasa placeret denne plakette,

der skulle fortælle eventuelle fremmede

civilisationer i det ydre rum om

menneskehedens eksistens. Indholdet

var udformet af astrofysikeren

Frank Drake og og astrobiologen Carl

Sagen. Ud over de to nøgne personer

kan man se solsystemet og dets position

i forhold til 14 pulsarer og Mælkevejen;

en silhouet af rumfartøjet,

samt brintatomets elektron, som går

fra spin ned til spin op.

udødelighed. Når man så er blevet

udødelig, vil man ifølge Drake være

meget mere bange for at dø, fordi ens

liv er blevet så meget mere værd, fordi

man er udødelig. Hvis man så er en

civilisation, som har opnået udødelighed,

må man sikre sig, at alle andre

civilisationer også opnår udødelighed

for at sikre sig, at de værdsætter

deres eget liv lige så meget som

man selv gør det, og derfor ikke går i

krig,« forklarer Bjørnvig.

I grene af SETI-bevægelsen findes

der også forestillinger om en ‘galaktisk

encyklopædi’, hvor man samler

al viden, som bliver sendt rundt mellem

civilisationerne. Som en kosmopolitisk

bibel vil den universelle encyklopædi

til sidst fortælle os en masse

herlige ting om, hvordan vi sikrer

os, at vi ikke kommer op at slås, hvordan

man bliver udødelig og alle de

andre dejlige humanistiske værdier.

»Disse apokalyptiske og millenaristiske

tendenser finder man også i

den judæisk-kristne tradition, især i

Johannes’ Åbenbaring,« siger Bjørnvig.

»Her findes ideen om et tusindårsrige,

hvor alt bliver godt, døden forsvinder,

ligesom sorg, gråd og andre

dårlige ting. Ens for disse bevægelser

er, at de tilbyder en vej til himmeriget

ud fra en dualistisk hypotese om, at

vi mennesker er utilstrækkelige og

lever i en masse dårlige ting, som vi

> en binær kode med 1.679 bit blev sendt mod Kuglestjernehoben

M13 i stjernetegnet Herkules fra Arecibo-observatoriet

i Puerto Rico i 1974. For at forstå budskabet skal modtageren

‘blot’ nedbryde koden i primtalsfaktorerne 23 og 73, ordne

den resulterende rækkefølge af bits i en 23x73-matrix og

farve 1-tallerne sorte og nullerne hvide. Derefter er det åbenlyst,

at øverste række angiver tallene 1-10. Derunder ses en

5x5-matrix, der angiver ordenstallene for grundstofferne C, N,

O og F. Dernæst kommer tre rækker, som angiver 12 essentielle

byggestene for vores biologi, deriblandt de 4 nukleotider.

I fjerde afsnit ses strukturen af DNA, det femte afsnit viser et

menneske samt tallet 4.292.853.750, der i 1974 blev beregnet

som Jordens befolkningstal. Under mennesket kan man se solsystemet

og helt nederst en skitse af Arecibo-observatoriet.

Intelligente

aliens konstituerer

en

højvirulent

myte, der

konstant

bliver

udbygget.

skal komme ud over. Vi skal blot følge

den vej, som bliver peget ud for

os,« siger han.

Der findes dog også folk som advarer

mod kontakt. Science fiction-forfatteren

David Brin og fysikeren Stephen

Hawking mener begge, at E.T.

ikke nødvendigvis har gode hensiger

– se bare på, hvad vi selv gør ved vores

egne artsfæller her på Jorden, siger

de. Hvad kan E.T. så ikke finde på

Et spejl for os selv

En af de bedste bøger om, hvorfor det

er så svært, hvis ikke umuligt, at

kommunikere med fremmed liv,

hedder ‘His Masters Voice’, og er

skrevet af Stanislav Lem i 1968. Den

handler om et forskerteam, der uden

held forsøger at tyde et fremmed signal.

Årsagen er, at enhver tolkning jo

kræver et metodevalg, som aldrig kan

være helt forudsætningsløst. Man

kan ikke bare sådan gøre et budskab

rent for kulturelt snavs, som var det

skrevet med dårligt blæk.

Da enhver kommunikation i form

af afbildninger eller symboler også

indeholder en konceptualisering af

verden, der forudsætter en biologi,

en kultur og en historie, vil en gensidig

forståelse uden disse fællesnævnere

være umulig. Dette gælder ikke

kun for sproget, men for alle repræsentationer.

Selv universelle sandheder

som Pythagoras’ sætning (i

euklidisk geometri) eller termodynamikkens

første lov om energiens bevarelse

indeholder antropomorfismer

i deres matematiske formulering.

Forholdet mellem tegnet og det

betegnede er nemlig arbitrært, og

derfor aldrig givet på forhånd.

Hvad er resultatet af disse abstraktioner

Ja, resultatet er, at et virkelig

fremmed signal uden fælles referencer

ikke kan være andet end et spejl.

Et spejl af vores egne tanker. Man bliver

offer for en projektion og begynder

at lægge sine egne bekymringer

og håb i signalets tydninger.

Militæret vil sikkert ønske nye våben,

videnskabsmanden ny erkendelse

og skønånden vil håbe på udødelighed.

Men når alt kommer til alt,

vil vi mennesker ikke være i stand til

at erkende eller forstå signaler fra

fremmede verdener, selv hvis de stod

med lysende flammer på firmamentet.

I den forstand er vores ønske om at

komme i kontakt med E.T. vitterlig et

spørgsmål om tro. Intelligente aliens

konstituerer en højvirulent myte, der

konstant bliver udbygget, hjulpet videre

af visse forskere og forskningsinstitutioner,

og populariseret i de

mest fantastiske og sjove science fiction-fortællinger.

Det ville være synd

at være en ‘Spielverderber’. Men på

den anden side skal man måske også

lige spise lidt brød til. j

Men det koster også dyrt for den, der bliver løjet for. Væsentligt

ud over den skade, man lider ved selve krænkelsen.

Skaden opstår, fordi man på baggrund af den andens

løgn, i god tro, bruger energi på at bygge en indre verden

op, en repræsentation, som ikke holder vand. Man konstruerer

altså repræsentationer, som man hænger sin forståelse

af verden op på. ’Løgn-repræsentationerne’ står ikke

alene, men indgår ligesom ikke-løgne i andre repræsentationer.

Løgne findes imidlertid i mere eller mindre

graverende udgaver.

Lad os først tage den mildere. Drengen, der har fået besked

på at gå en times tid med hunden, går i stedet til biblioteket,

hvor der er en krog, som hunden kan stå ved,

mens hans selv går ind for at læse tegneserier. For forældrene,

der uvidende om løgnen tror, at hunden bliver passet,

er skaden til at overse. Deres billede af hunden, som

har været ude på den lange gåtur indebærer, at de kun går

den korte runde morgen og aften. For hunden bliver det

derimod dyrt. Den kommer ikke

på tur, men må i stedet kede sig

med at se døren gå op og i uden

Udtrykket hovedpine

er f.eks.

koblet til oplevelsen

af ondt i

hovedet. Så

længe Maudes

mand forstår

udtrykket ’hovedpine’

på den

normale måde,

får han faktisk

selv lidt ondt i

hovedet.

forandringer i dens situa tion,

mens siddesårene langsomt tager

form.

Og så er der den skrappere

løgn, der tvinger følelsesmæssige

repræsentationer frem hos ofret,

der lægger øre til. Det kunne

være den ansatte, der ringer op

for at fortælle, at hun lider af en

kronisk sygdom og derfor endnu

engang må melde sig syg. Eller

partneren i et forhold, en slags

Maude, der får hovedpine, hver

gang situationen spidser til og

hun skal tage ansvar (her ser vi

bort fra de tilfælde, hvor løgneren

selv bliver overbevist om løgnen).

I begge tilfælde kommer

repræsentationen ’sygdom’ på banen. Repræsentationen

består af genstande, der er anderledes og kalder på en anden

slags navigation end hvis løgnerne hævdede, de var

raske. Arbejdsgiveren og Maudes mand konstruerer en

verden, hvor de får tildelt andre handlemuligheder.

Kognitionsforskningen kan give os forklaringen på,

hvorfor de emotionelle løgne koster ekstra dyrt. Når vi

forstår, hvad folk fortæller, og dermed danner repræsentationer

af verden, bygger vi på simulationer af egne tidligere

oplevelser. Udtrykket hovedpine er f.eks. koblet til

oplevelsen af ondt i hovedet. Så længe Maudes mand forstår

udtrykket ’hovedpine’ på den normale måde, får han

faktisk selv lidt ondt i hovedet. Dermed får investeringen

i forståelsen en ubehagelig oplevelsesmæssig dimension,

som koster ham energi, der kunne have været brugt på

noget mere behageligt.

Men kan man ikke også fortælle den gode løgn Den, der

giver det andet menneske vinger Kvinden, der føler sig

slank, fordi manden siger det. Den løgn er principielt opbyggelig.

Til gengæld er faldet så meget tungere, når illusionen

brister sammen med syningerne i hendes hårdt

prøvede tøj. j


16 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

Ingeniørhøjskolen i Århus fastholder, at Aarhus

Universitet er den rigtige – og eneste rig tige –

fremtidige partner gennem en fusion.

Debat Fusion skal fremtidssikre diplomingeniøruddannelserne

Uddannelse

Jørgen Bundgaard,

Uddannelseschef

IHA

Thomas

Skjødeberg

Toftegaard,

Udviklingschef IHA

VIA University College har i Ingeniøren

udtrykt synspunkter omkring

fusionsplanerne mellem Ingeniørhøjskolen

i Århus og Aarhus Universitet.

Disse synspunkter vil vi gerne

udfordre.

Gode ingeniøruddannelser er en

central forudsætning for et konkurrencedygtigt

erhvervsliv og samfundsøkonomisk

vækst. Ingeniøruddannelserne

i Danmark har et

stort ansvar for at uddanne flere ingeniører

og for hele tiden at være i front

med modernisering af uddannelserne.

Dette er afgørende for, at vores

studerende kan komme ud på den

anden side og også fremover bidrage

til værdiskabelsen i samfundet.

Ingeniørhøjskolen i Århus og

Aarhus Universitet ønsker

en fusion, fordi det skaber

den bedste organisatoriske

ramme for at uddanne

både diplom- og civilingeniører

med en kompetenceprofil,

der matcher

efterspørgslen i erhvervslivet.

Det er en stigende

opgavekompleksitet,

nye organisationsformer, effektivisering

og outsourcing

af produktion, der udfordrer den

traditionelle diplomingeniørprofil.

Diplomingeniøruddannelserne skal

ikke længere kun være erfaringsbaserede

– de skal også være udviklingsbaserede.

Siden år 2000 har Ingeniørhøjskolen

i Århus samarbejdet med Aarhus

Universitet omkring udviklingen af

både diplom- og civilingeniører i Aarhus

School of Engineering (ASE).

Med stærk opbakning fra Dansk Industri

og Region Midt erkendte Ingeniørhøjskolen

i Århus allerede dengang,

at en samling af diplom- og

civilingeniøruddannelserne var nødvendig

for at sikre kvaliteten i uddannelserne.

Vi ønsker at fastholde vores diplomingeniøruddannelser

med et praksisnært

uddannelsesfokus. Med en fusion

vil vi opnå den tættere tilknytning

til et teknisk-videnskabeligt videnmiljø,

som skal være med til at gøre

vores studerende udviklingsorienterede

og konkurrencedygtige på et

globaliseret arbejdsmarked.

Ingeniørhøjskolen i Århus har i

samarbejde med Aarhus Universitet

via Aarhus School of Engineering

(ASE) allerede realiseret landets største

tilvækst af både optagne og dimitterede

ingeniører. Et tæt samarbejde

mellem stærke uddannelses- og udviklingsmiljøer

er en grundforudsætning

for, at vi kan tiltrække nye

talentfulde studerende og sikre kvaliteten

af de kommende generationer

af diplomingeniører.

Desuden har samarbejdet

åbnet op for muligheden

for at rekruttere nye typer

af medarbejdere, der fagligt

er på meget højt niveau

i forhold til udviklingen

i industrien såvel

som international udvikling

og avanceret undervisning.

Ingeniørhøjskolen i Århus

fastholder, at Aarhus Universitet

er den rigtige – og eneste

rigtige – fremtidige partner gennem

en fusion. Dette synspunkt nyder

fuld opbakning fra de to bestyrelser,

fra medarbejdere og fra studerende.

Samarbejdet i ASE har nu nået

et punkt, hvor det skal erstattes af

et fuldt institutionelt fællesskab omkring

kerneydelsen ‘flere og bedre

ingeniører’ til dansk erhvervsliv. j

>> Deltag i debatten på

ing.dk/k#8qtz

Hvor hurtigt kan vi lukke internettet

Bland dig i debatten på version2.dk – nye, aktuelle emner hver dag!

Version2.dk – nyheder, debat og blogs

for dig, som vil møde ligesindede it-professionelle

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra version2.dk

og deltag i lodtrækningen af QNAP Pro II Turbo NAS-server.

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

17

tema produktion ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

energieffektivisering

Kagefabrikken Bisca på Møn skar 30 procent af energiforbruget på et år. For at få rodfæstet medarbejdernes fokus på energibesparelser er de bl.a. blevet tilbudt et gratis energisyn i deres hjem. Foto: Polfoto

Brug lean til energibesparelser

Topstyring dur ikke, hvis

virksomheden skal engagere

medarbejderne i energispareprojekter.

Hele organisationen

skal involveres, og det

er oplagt at bruge virksomhedens

lean-organisation,

råder eksperter.

Grøn produktion

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

‘SLUK LYSET!’ Hvor mange gange er

det ikke blevet råbt ind i utallige teenageværelser

uden resultat Og det

samme råb høres stadigt oftere ude i

de danske industrivirksomheder, for

flere af de store energiforbrugende

industrier er energi nemlig blevet en

økonomisk parameter af voksende

betydning.

»Men hvis energibesparelserne

skal blive en succes, skal ledelsen have

fat i de medarbejdergrupper, som

har størst indflydelse på brugen af

energi,« siger Peter Maagøe Petersen,

partner i konsulentvirksomheden

Viegand & Maagøe.

»Mange virksomheder har allerede

en lean- eller six sigma-organisation,

og det er oplagt at bruge den til at finde

de rigtige folk,« påpeger han.

Især inden for eksempelvis fødevare-

og medicinalindustrien kan det

ofte snyde, når man forsøger at finde

de rigtige personer:

»Det er nemlig ofte ikke ham, der

går og passer de tekniske installationer,

som kan se de store potentialer

for energibesparelser. I stedet skal

man langt hellere kigge på kvalitetsafdelingen.

De har bedre mulighed

for at vurdere, hvad der er muligt

uden at gå på kompromis med produktionen,«

siger Peter Maagøe

Petersen.

Kun interesse hos hver femte

På et bryggeri skal der altid være

energi nok. Sådan har det også været

hos Carlsberg. Men nu er det slut, for

lavt energibrug er blevet en konkurrenceparameter.

Budgettet til el,

vand og varme til aktiviteterne i Valby,

Tåstrup og Fredericia ligger på

130 millioner kroner årligt, og derfor

er der sat projekter i gang som både

arbejder med tekniske løsninger og

medarbejderinddragelse.

Et af målene er, at hver tappekolonne

har tilknyttet en medarbejder

med særlig interesse for at spare på

energien. Derfor er energikonsulent

Bjarne Pedersen også meget

fokuseret på at vælge de rigtige personer:

»Vi ved fra undersøgelser, at det

faktisk kun er 20 procent af befolkningen,

som virkelig interesserer sig

for energibesparelser. 40 procent taler

bare om at de gerne vil gøre noget

og resten er bare ligeglade. Nu har vi

fundet ildsjælene hos Carlsberg, og

er ved at efteruddanne dem, så de for

eksempel kan være med til at regne

på besparelser,« fortæller han.

Medarbejderne er repræsenteret på

samtlige afdelinger såsom energicenter,

bryghus, tapperier og lagre.

Gør det konkret

Også konsulenterne fra konsulenthuset

KeepFokus peger på, at grundprincipperne

fra lean er et godt udgangspunkt

for at få medarbejderne

med på energibesparelserne. Der

skal udarbejdes konkrete målsætninger

og informeres, for eksempel ved

at sætte skærme op i nærmiljøet.

»Der skal oprettes en psykologisk

kontrakt med medarbejderne,« siger

Povl Nielsen, der er adm. direktør i

KeepFokus.

En måde at gøre det på er at omforme

de mange data, som indsamles,

til letforståelige budskaber. For eksempel

giver det ifølge Povl Nielsen

ikke nogen mening at fortælle medarbejderne,

hvor mange kWh der

spares:

»Det skal regnes om til kroner og

Nu har vi fundet ildsjælene

hos Carlsberg, og er ved at

efteruddanne dem, så de for

eksempel kan være med til

at regne på besparelser.

Bjarne Pedersen

øre, der er noget, vi alle sammen kan

forstå. Så kan vi også bruge samme

enhed for vand, varme og el,« forklarer

han.

Topdown-styring dur ikke

Ligesom andre lean-projekter er

energibesparelser et løbende forbedringsprojekt,

og Povl Nielsen har da

også masser af eksempler på projekter,

som er løbet ud i sandet. Pumper

bliver alligevel ikke skiftet, og efter

kort tid løber vandhanen igen, eller

trykluften står og piber:

»Dér, hvor hele organisationen er

involveret, og der er opsat konkrete

og reelle målsætninger, dér går det

ofte godt. Dér, hvor det er topdownstyret

og med løftede pegefingre, går

det som regel skidt,« siger Povl Nielsen.

Og så skal man ellers bruge alle de

nye medier til information, for eksempel

Facebook:

»Så kan kollegaerne trykke ‘Synes

godt om’ til dit forslag,« siger Povl

Nielsen. j

Læs mere side 18-23


18 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

TEma / produktion / energieffektivisering

Kagefabrik bed en tredjedel

af energiregningen på et år

Medarbejdernes engagement

var helt afgørende for, at kageproducenten

Bisca i 2009

kunne begrænse energiforbruget

med 30 procent – og

beskære det med yderligere

otte procent i 2010.

Grøn produktion

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

»Vind eller forsvind!« Så skarpt stiller

teknisk chef Per Jensen det op,

når han taler om de energibesparelser,

som han har gennemført på kagefabrikken

Bisca i Stege på Møn.

Hvis ikke sparemålene var nået, kunne

fabrikken godt pakke kagerne

sammen og flytte til et område, hvor

lønningerne ligger væsentligt under

de danske.

Så det var med kniven for struben

et større optimeringsprojekt blev sat i

søen og som en del af det, blev en

energisparekampagne skudt i gang i

2008. Der blev hyret et konsulentfirma

til at kortlægge alle de mulige

sparetiltag i produktionen.

»Men langt vigtigere var det at få

engageret medarbejderne, for alle erfaringer

viser, at hvis medarbejderne

ikke er med fra starten, kan man gennemføre

nok så mange projekter,

uden at der kommer ret meget ud af

det,« siger Per Jensen.

Derfor oprettede Bisca et såkaldt

Ensave-team, som består af medarbejdere

fra hele organisationen. De

har et budget og får stillet timer til rådighed,

så spareprojektet ikke er noget,

som skal klares ud over den normale

arbejdstid. I Biscas Ensave-team

sidder der både timelønnede, funktionærer,

håndværkere og ledere:

»I forhold til de andre steder, hvor

jeg har arbejdet med energibesparelser

i virksomheder, er det virkelig

medarbejdernes engagement som

gør hele forskellen. Det at teamet selv

kan tage beslutninger er helt afgørende

for, at tingene bliver gennemført,«

siger Per Jensen.

I 2009 resulterede det i 77 ideer til

energibesparelser. Af dem blev 58

gennemført, hvilket har sparet 2,8

millioner kroner ud af et energiforbrug

på 15 millioner kroner og sparet

atmosfæren for 1.200 ton CO 2 . I 2010

blev det samlede besparelsesresultat

3,3 millioner kroner.

Medarbejdere peger på problemer

Konsulenterne udpegede naturligvis

en række tekniske løsninger, som var

oplagte at gennemføre. Det drejer sig

En vigtig forudsætning for, at Bisca har kunnet nå sine energisparemål, er det såkaldte Ensave-team, der er sammensat af både timelønnede, funktionærer, håndværkere

og ledere. Teamet kan selv tage beslutninger, og det er helt afgørende for, at tingene bliver gennemført. Her har Kurt Hemmingsen fat i dejkrogen. Foto: Polfoto

Over for medarbejderne

har vi brugt sloganet

‘Problemer er guld’.

Per Jensen, Bisca

om traditionelle energislugere, hvilket

har ført til optimering af ventilation,

køling og varme. Der er også

blevet indført et energiregistreringssystem,

så de involverede løbende

kan følge med i det aktuelle niveau.

»Men det er i selve proceslinjen, at

vi har opnået de allerstørste besparelser.

Over for medarbejderne har vi

brugt sloganet ‘Problemer er guld’

for på den måde at få alle til at se løsninger,«

siger Per Jensen.

Det har ført til en lang række besparelsestiltag

og været den langt

overvejende grund til at de 30 pct. er

nået. Bl.a. bemærkede en medarbejder,

at der på det sted i kageproduktionen,

hvor kagedejen mikses, bruges

almindeligt postevand til at køle

med. Det løber simpelt hen ind i køleenheden

og ud igen i den anden ende:

»Det fik os til at ombygge anlægget,

så vandet recirkuleres, og hvis

det ikke køler nok, fyldes der lidt mere

koldt vand på,« fortæller han.

Kom bare med gode ideer

Men først skal de gode ideer altså

samles ind, og her har Ensave-teamet

bl.a. benyttet sig af de traditionelle

idékasser. Men det er slet ikke nok for

at få alle med. Derfor arbejdes der

med belønninger, både til det enkelte

forslag og til hele virksomheden, hvis

bestemte mål nås, siger Per Jensen:

»Og så fortæller vi hele tiden gode

historier. Det sker både på tavler

rundt om i virksomheden og på små

standere, som sættes på bordene i

kantinen. Det gælder om at holde fast

i opmærksomheden og gøre det til en

fast vane hos alle medarbejdere.«

For at få det rodfæstet hos medarbejderne

har Bisca tilbudt alle medarbejdere

et gratis energisyn i deres

private hjem:

»At spare på energien på arbejdspladsen

er jo ikke bare et engagement,

man kan tænde for, når man

kommer på arbejde om morgenen.

Det skulle gerne være en fast bestanddel

af, hvordan man omgås

energi og ressourcer.

Nu skal der holdes fast

Som med så mange andre gode ideer

har hele energispareindsatsen en

tendens til at løje lidt af, når tiden går.

Det er heller ikke ukendt hos Bisca,

og derfor har hele Ensave-teamet netop

holdt en mødedag, hvor man bl.a.

har diskuteret hvordan man i fremtiden

skal holde dampen oppe.

»Ellers kunne det let gå hen og blive

rutine, og mangel på fokus. Derfor

skal vi også kunne blive ved med at

fortælle gode energisparehistorier og

vise alle, at det nytter. Det er vores ansvar

som ledere,« siger Per Jensen. j

fra sparepostkassen

Ofte er det medarbejderne selv, der

ved, hvor store besparelser ligger begravet.

Her er et eksempel på et forslag

fra Biscas sparepostkasse:

Vi køler i dag lagkagemixer L.38 ned

med rindende koldt vand. Kunne man

ikke montere en vandkøler (som i en

bil) i stedet for Så skulle man kun bruge

en brøkdel vand.

Besparelsen ville således være:

Pr. time bruger vi 240 l rindende vand.

I 2009 produceredes i 1.696 timer

Årligt vandforbrug 1696 x 240 =

397.400 liter

Vandafgift ca. 60 kroner.

Besparelse pr. år:

397 m 3 x 60 = 23.820 kr.

Med venlig hilsen

Tom

(som havde brugt cirka en halv time på

regnestykket og blev belønnet med et

par flasker god vin).

Tag os med på råd ved din

næste systemløsning.

www.burkert.dk


Byer der bruger 30 % mindre energi

Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB

betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores

intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og

vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om

energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer,

gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. www.abb.dk

Selvfølgelig.


20 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

TEma / produktion / energieffektivisering

I Switch Mode strømforsyninger I

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com

www.servotech.dk

Kort leveringstid

på servosystemer og

frekvensomformere

1005728-1_dmp 06/01/04 10:12 Side 1

Servosystemer

Stepsystemer

PLC HMI IPC

Frekvensomformer

Linear aktuatorer

Planetgear

Encoder

Robot tilbehør

Rådgivning/Kursus

Software/Service

Parker EME & Neugart

Tlf. 79 42 80 80

Den perfekte pakning



Egen produktion af alle typer udstansede

pakninger

Stort lager af asbestfri pakningsmaterialer

Klingerit, Teflon, Gummi m.m. – til alle opgaver

dansk maskinpakning A/S

dmp

....en del af

Erhvervsvej 28

2610 Rødovre

Tlf. 4452 8111

Fax 4452 8118

e-mail: dmp@dmp.dk www.dmp.dk

Benchmarking af

bryggerier giver

store besparelser

Carlsberg sammenligner sine

bryggeriers energiforbrug

verden over og finder de

bryggerier, som ikke er

energieffektive nok.

bryggerier

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

Best practise er et uvurderligt redskab

til energibesparelser for Carlsberg,

der har opnået gode resultater

med nøje at sammenligne energiforbruget

i sine bryggerier i Europa og

Asien.

Ved at gruppere bryggerierne i

sammenlignelige enheder på tværs

af landegrænser sørger bryggerikoncernen

for, at gode erfaringer med et

begrænset energiforbrug i et bryggeri

i Kina kan komme et bryggeri i for

eksempel Vietnam til gode.

»Vi har opnået reduktioner i energiforbruget

på mellem 10 og 20 procent,

blandt andet ved at lave varmegenvinding,«

siger Kasper Madsen,

som er senior vice president for

Carlsbergs supply chain.

Mange hensyn i sammenligning

Carlsberg drager dermed fordel af, at

koncernen ejer 78 bryggerier verden

over.

»Vi grupperer vores bryggerier

blandt andet efter graden af automation,

hvilke produkter de producerer

og deres beliggenhed,« fortæller Karl

Danmark har Europas højeste

energiafgifter på industri,

og derfor vil DI have fritaget

de mest energiintensive

virksomheder for afgift.

energiafgifter

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

Danmark ligger i den absolutte top

blandt EU-landene, når det gælder

energiafgifter på industrien. Det belaster,

ifølge erhvervsorganisationen

DI, landets industri og mindsker

virksomhedernes lyst til at lægge

energiintensiv produktion i Danmark.

»Omkostningerne til energi i virksomhederne

er blevet en stor post.

Staten burde fritage de mest energiintensive

virksomheder helt for energiafgift,«

siger Troels Ranis, der er

Hattesen, ingeniør og investeringschef

i Carlsberg.

»For eksempel ligger temperaturen

på vand leveret fra vandværket ofte

på 35-40 grader i Asien. Derfor

skal der bruges langt mere køleenergi.

Det betyder, at et europæisk bryggeri

typisk bruger 6 kWh pr. hektoliter,

mens et asiatisk bryggeri, der

bruger samme teknologi, bruger

8-10 kWh,« siger han.

Derfor skal man være omhyggelig

med, hvordan man sammenligner

bryggerier.

»Vi har brugt lang tid på at samle

konsistente data, korrigere for klima

og andre faktorer, så man kan sammenligne.

Men nu fungerer vores

sammenligningssystem,« siger Karl

Hattesen netop hjemkommet fra en

energirevision af et af Carlsbergs

europæiske bryggerier.

Når der er taget højde for forskellene,

udpeger Carlsberg de bryggerier,

som er bagefter med energieffektiviteten,

og sender eksperter af sted for

at optimere på forbruget. Ledelserne

på de enkelte bryggerier tages med

på råd, før man lægger deres data ind

i sammenligningen.

På de pågældende bryggerier vil

Carlsberg typisk først høste de gevinster,

som kan hentes blot ved at justere

på anlæggene. Senere kan man gå

skridtet videre og investere i helt nye

anlæg.

Fokus på Nord- og Vesteuropa

I første omgang har Carlsberg sat fo-

Energiafgifter presser

storforbrugende virksomheder

chefkonsulent i DI’s afdeling for

Energi og Klima. Han henviser til en

netop offentliggjort opgørelse fra

EU’s statistikkontor, der viser, at

Danmark ligger øverst på listen, når

man sammenligner de energiafgifter,

der opkræves hos industrien.

Eurostat konstaterer, at de tre nordiske

lande Danmark, Sverige og

Norge har et væsentligt højere afgiftstryk

end gennemsnittet. Modsat ligger

en række østeuropæiske væsentligt

under gennemsnittet.

kus på sine bryggerier i Nord- og

Vesteuropa.

»I dag er vores omkostning til energi

i Nord- og Vesteuropa næsten lige

så stor som til timelønninger. Derfor

er der meget at vinde ved at reducere

energiforbruget,« siger Kasper Madsen.

Energiprogrammet, som indgår

som en del af Carlsbergs Excellenceprogram

og i koncernens lean-bestræbelser,

har bragt eksperterne rundt

for at optimere bryggerier fra Norge

til Nepal. Der er blandt andet installeret

såkaldte kaskadekøleanlæg, som

er væsentligt mere energieffektive

end traditionelle kompressoranlæg,

Afgiftstryk vokser

Taler man kun om industrien, ligger

Danmark forrest med afgifter på omkring

970.000 kr. pr. ton olieekvivalenter

(TOE). Danmark er dog tæt

fulgt af Storbritannien og Tyskland,

på 820.000 og Italien på omkring

745.000 kr. pr. TOE.

Tallene fra Eurostat stammer fra

2007, og ifølge Troels Ranis er afgiftstrykket

i Danmark i mellemtiden blevet

endnu højere.

Regeringen bestemte i forbindelse

med skattereformen i 2009, at virksomhederne

fra januar 2010 skulle

betale 7,8 procent af den energiafgift,

som forbrugerne betaler. Tidligere

fik virksomhederne fuld kompensation

for energiafgiften.

»Afgiften på procesenergi bliver

godtgjort i det meste af Europa, men

den bliver ikke mere fuldt kompenseret

i Danmark. Det betyder, at det bliver

ekstra svært at være en energiintensiv

virksomhed i Danmark,« siger

Troels Ranis.

Regeringen havde planlagt, at

energiafgiften skulle stige fra 7,8 procent

til godt 25 procent fra januar

2013, men den udmelding blev trukket

tilbage i maj sidste år. j

Læs statistikken fra Eurostat

ing.dk/k#8pnt


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

21

I dag er vores omkostning til energi i Nord- og Vesteuropa

næsten lige så stor som til timelønninger. Derfor

er der meget at vinde. Kasper Madsen, Carlsberg

Hvis et bryggerI i Kina har gode erfaringer

med at begrænse energiforbruget,

sørger Carlsberg med sit fokus

på best practise for, at det kommer

et bryggeri i eksempelvis Vietnam til

gode. Foto: Carlsberg

hvilket har overrasket Karl Hattesen

er de kinesiske bryggerier:

»De bruger faktisk ikke så meget

energi som forventet. En af grundene

er, at deres automationsniveau er meget

lavere. De ligger faktisk næsten

som best in class på elforbruget. Det er

noget, vi kan bruge på vores bryggerier

i Indien, som bruger relativt meget

energi,« siger han.

Carlsberg bruger forskellige interne

eksperter på tværs af landegrænser

til at gennemføre energirevisioner

på de enkelte bryggerier.

»Vi har for eksempel nogle virkeligt

dygtige folk i Rusland til at drive

køleanlæg. Andre steder har vi nogle,

der er gode til kedelanlæg,« siger

Kasper Madsen. j

[ Luft ]

[ Vand ]

[ Jord ]

[ Buderus ]

Energirådgivning fra Buderus

- seriøst, udbytterigt og gratis!

Stigende energipriser, øget CO 2 udslip og usikkerhed omkring vores tidige energiforsyning. Dette er udviklingen vi skal tage i betragtning, når vi

fremdesigner

nye varmecentraler.

Buderus har en bred produktvifte, der indbefatter traditionelle og kondenserende

kedler, varmtvandsbeholdere, alternativ energi, bio-/naturvarme og

meget mere.

Varme er vort element

Når du vælger Buderus, giver vi dig den enestående fl eksibilitet til at vælge

alle dine varmeprodukter hos én og samme producent. Hos Buderus er erfaring,

viden og ekspertise samlet samme sted. Nemt, trygt og fl eksibelt!

Flere informationer – Tlf. 44 89 84 70 – www.buderus.dk og www.bosch.dk

Buderus er en del af Bosch gruppen.


22 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

TEma / produktion / energieffektivisering

Dalum Papir vender dyr energi til egen fordel

Omkostningerne til energi er

højere end til lønninger i den

fynske papirfabrik. Det har

fået virksomheden til at effektivisere

og udnytte spildvarme.

papirproduktion

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

Energi er dyr, og det har fået papirfabrikken

Dalum Papir i Odense til at

satse hårdt på effektivisering af sit

energiforbrug. Senest med en omfattende

varmegenvinding fra damp,

som blev sat i drift i november.

»Vores energiudgifter er væsentligt

større end vores lønudgifter. Men vi

prøver at vende afhængigheden af

energi til at blive en styrke. Ud over

papir er energiudnyttelse blevet det

andet ben, vi står på,« siger adm. direktør

Jesper Olsen, Dalum Papir.

Dalum Papir har sit eget flisbaserede

kraftværk, som både producerer

strøm til fabrikken og fjernvarme til

Odense, og energiudnyttelsen i hele

fabrikken er forbedret ad flere omgange

over de sidste 10-15 år.

I efteråret kunne fabrikken sætte

et nyt genvindingsanlæg i drift, som

indvinder varmeenergien fra det

vand, som fordamper fra papirmassen,

når papiret tørrer.

»Tørreprocessen er den mest energikrævende

proces i hele papirproduktionen,

så der er meget energi at

udnytte,« fortæller ingeniør og teknisk

chef Morten Brunse, Dalum Papir.

Tørringsvarme i fjernvarmenet

På de fleste papirfabrikker i verden

lukkes den varme luft bare ud i det

fri. Men hos Dalum Papir bruges den

indvundne varme dels til opvarmning

af fabrikshallerne, hvilket hidtil

er sket med utidssvarende systemer,

og dels til fjernvarme til Odenses

fjernvarmenet. Med det ny anlæg når

Dalum Papir op på at forsyne 9.000

odenseanske husstande med varme.

Eftersom Dalum Papir er den første

papirfabrik i verden, som genvinder

dampen fra tørringen og bruger

den til fjernvarme, har fabrikken selv

måttet udvikle systemet sammen

med sine finske leverandører af maskinudstyr.

»Størsteparten af vores investeringer

går på at optimere energien. Alene

de sidste otte år har vi investeret omkring

100 millioner kroner i energieffektivisering.

I dag er vi suverænt

den mest energieffektive papirfabrik i

hele verden,« siger Morten Brunse.

»I Danmark er vi tvunget til energieffektivisering

alene på grund af de

høje afgifter. Men nu begynder de også

at tænke i de baner i andre lande,

blandt andet på de svenske papirfabrikker,«

siger han.

Projekteringen af det nye genvindingsanlæg

pegede på, at Dalum Papir

ville genvinde 55.000 MWh energi

årligt. Men efter de første par måneders

drift har det ifølge Morten

Brunse vist sig, at genvindingen snarere

udgør 75.000 MWh.

Startproblemer

I dette tilfælde har fordelen altså været

større end forventet, men andre

gange er Dalum Papir løbet ind i problemer,

når virksomheden har været

blandt frontløberne med ny teknologi.

Det var bl.a. tilfældet, da Dalum

Papir i 2006 konverterede sin kraftcentral

fra fyring med naturgas til fyring

med flis.

»Der var en længere ‘learning curve’,

men vi lærte det til sidst. Ombygningen

til flis er altafgørende for Dalum

Papir i dag. Havde vi kørt med

gas i dag, måtte fabrikken lukke, for

gas koster mindst det dobbelte af

flis,« siger Morten Brunse.

papirpro-

duktion

kræver megen

energi,

og derfor

har Dalum Papir

i Odense

kunnet hente

store besparelser

ved at

energioptimere.

Eksempelvis

genvindes

varmen fra

tørringen dels

til opvarmning

af fabrikken,

dels til

fjernvarme.

Foto: Foto&Co

produktnyt

Annoncér på

produktionssiderne i uge 10

Fødevaresikkerhed og hygiejnisk design

Annoncér på produktionssiderne i uge 10, hvor vi stiller skarpt på et aktuelt

tema. Temaet vil med interesse blive læst af avisens 150.000 læsere, hvoraf

20.000 har indkøbsindflydelse inden for produktion.

Tema

Fødevaresikkerhed og hygiejnisk design af procesudstyr spiller en stadigt

større rolle. Vi sætter fokus på de nyeste materialer og metoder og beskriver

cases fra erhvervslivet, der effektiviserer med hygiejnisk design samtidig

med, at fødevaresikkerheden øges.

Der udvikles i stigende grad på overflader med særlige egenskaber,

f.eks. antibakterielle. Det kan være rør i særlige legeringer, eller ligefrem

overflader, som afgiver antibakterielle stoffer.

Deadline for annoncebestilling

11. marts

Kontakt din konsulent

på 3326 5300

Kilde: Index DK/Gallup 1H2010

Kontrastsensor

Baumer tilbyder en integreret løsning for blandt

andet emballeringsprocesser. Den nye fotoelektriske

kontrast sensor, FKDK 14, er en løsning til

‘print mark detection’ i pakkemaskiner og den

grafiske industri. Den nye kontrastsensor

er specielt optimeret

til high-throughput-hastighed.

Den har en responstid på

50 mikrosekunder og er samtidig

kompakt og kan integreres

i en maskine. Da lyskilden er

hvidt lys, skulle kontrastsensoren

kunne detektere trykmærker

i alle farver, selv med lille kontrast til baggrunden.

Skiftende status er angivet med en

LED, i bunden af kontrastscanneren.

Tlf. 89 31 76 11

www.baumer.dk

Tynde radioaktiverede displays

Prototyper af radioaktiverede displays på ruller

er nu tilgængelige hos PolyIC. Disse består af

tynde og fleksible indlægninger, som kan forarbejdes

yderligere til kort i kreditkortformat.

PolyIC kan tilbyde det komplette system af specialdesignede

kort og de nødvendige aktivatorer,

inklusive enhver form for teknisk support.

Dette skulle for første gang give mulighed for

sådanne innovative marketingkampagner med

anvendelse af trykt elektronik. Af mulige anvendelsesområder

nævnes for eksempel, støtte

til messepræsentationer, kampagner eller

kunde fastholdelsesaktiviteter.

Tlf. +49 911 202 49-0

www.polyic.de

Test- og måleinstrumenter

Milwaukee lancerer en ny kategori inden for

test- og måleinstrumenter med fokus på elektrikere,

byggeri- og ventilationsbranchen. Serien

af test- og måleinstrumenter består af produkter

drevet af alkaliske batterier og produkter

drevet af Milwaukee’s 12 volt lithium-ion-teknologi.

Sortimentet, der bliver drevet af alkaliske

engangsbatterier, består af elektriske testere,

lasertemperaturmålere, tangamperemetre og et

digitalt multimeter. Sortimentet med de opladelige

Milwaukee M12 lithium-ion-batterier består

af en lasertemperaturmåler og et tangamperemeter.

Flere af værktøjerne leveres i to forskellige

udgaver med funktioner og brugergrænseflader,

der er tilpasset applikationer og behov

inden for el- og ventilationsbranchen.

Tlf. (+46) 705 43 95 71

www.milwaukee-test-and-measurement.com

Harddiske til hårdføre miljøer

SATA Slim fra InnoDisk er

en ny serie af flash harddiske,

i forskellige

kapaciteter fra 1

til 16 GB. Serien

har fast definerede

monteringshuller,

som skulle gøre

produktet yderst stabilt

i miljøer med store vibration-

og chok-påvirkninger.

SATA Slim skulle således være velegnet til brug

i applikationer med ruggedized tavlecomputere

og embeddede systemer, for eksempel militære

og hårdføre produktionsmiljøer.

Tlf. 96 69 50 00

www.m-comp.dk

Batteritester

Ny batteritester fra Elma Instruments – Elma

Gold Plus – kan udføre hurtige kontroller og verifikationer

af en akkumulator, på under ét minut.

6 og 12 volt lukkede blyakkumulatorer og

auto batterier testes hurtigt, og instrumentet

udfører en 20 timers kapaticetstest på 20 se-


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

23

Dertil kommer, at Dalum Papir

sælger sine overskydende CO 2 -kvoter

på markedet.

Dalum Papir er i dag i høj grad

også en energivirksomhed.

»Før var Dalum Papir bygget op

om papirteknik, men i dag er energiafdelingen

ligeværdig. Vi har ingeniører,

som hele tiden regner på vores

energieffektivitet. Vi har også

samarbejde om Syddansk Universitet

om energieffektivitet,« siger direktør

Jesper Olsen.

»Der er ingen tvivl om, at det er

vores overlevelse, at vi kan kombinere

papirproduktion og energi,«

supplerer Morten Brunse.

Dalum Papir har flere energiprojekter

i støbeskeen, som yderligere

skal udnytte energien til sidste kalorie.

»Vi leder spildevand ud ved 44

grader, og den varmeenergi vil vi

gerne genvinde ved hjælp af varmepumper.

Det er et andet stort projekt,

som vi er i gang med,« fortæller

Morten Brunse.

Ved hjælp af en absorbtionsvarmepumpe

vil fabrikken sænke temperaturen

på spildevandet fra cirka 44

til 25 grader. Det vil betyde, at Dalum

Papir kan levere endnu mere

fjernvarme til odenseanerne. j

ECO iPM

• Elmotorer

• Frekvensomformer

• Planetgear

LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM

Permanent magnet motor

Reducerede driftsomkostninger

IE3/IE4 Effektivitetsklasse

Mindre pladskrav og vægt

Fod og flangemodeller iht. IEC-normerne

• Snekkegear

• Kuglelejer

• Kileremme

• Tandremme

• Kæder

• Koblinger

Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com

kunder med udlæsning af batterispænding

og batteriets

kapacitet direkte i Ah. Kalibreringskontrol

gør det muligt

for instrumentet, at teste

på batterier af typerne:

standby SLA, cyclic GEL og

bilbatterier. Instrumentet

skulle derfor være velegnet

til bl.a. biler, motorcykler,

alarmanlæg, UPS

systemer, telekommunikationsudstyr,

nødstrømsanlæg,

værktøj m.m.

Tlf. 70 22 10 00*

www.elma.dk

Termografikamera

Testo præsenterer nu et termografikamera,

Testo 876, i camcorder design med rotérbart

display. Testo 876 er Testos første termografikamera

i videokameradesign. Med et display som

kan rotere 180 grader skulle det være nemmere

at termografere skæve vinkler og over hovedhøjde.

Analyse og dokumentation foregår i den

danske IRSoft-software, og Buhl & Bønsøe tilbyder

gratis demonstration af software og kamera.

Termografikameraet kan finde lækager på

varme- og vandrør, manglende isolering og kuldebroer,

defekte komponenter i elskabe og uregelmæssige

produktionsprocesser.

Tlf. 45 95 04 10

www.buhl-bonsoe.dk

Krystal Oscillator

Eltech Components

A/S har lanceret

TS05 fra Precision

Devices, som er en

stabil temperaturkompenseret

krystal

oscillator (TCXO) i en

5x3,2x1,5 mm SMD

pakning. TS05 kan

bruges til industrielle

anvendelser, samt mere krævende applikationer

inden for avionics, space, forsvar, automotive

og telekommunikation. Den nye TS05 har en

stabilitet på ±0,2 ppm over et operating temperatur

område på -40° C til +85° C. Oscillatoren

C

der er udviklet med henblik på anvendelse i

bl.a. basis stationer, kan leveres i frekvensområdet

10 MHz til 52 MHz. Oscillatoren kræver en

M

Y

forsyning på +3V, og har et strømforbrug på 2

mA med clipped sinewave output og 4 mA med CM

CMOS output.

Tlf. 76 25 18 18

www.eltechcomp.dk

Halogenfrie elkabler

Miltronics nye miljøkabler fra

kabelproducenten Leoni Studers

Beta-serie er halogenfrie og specielt

tilpassede til installationer,

som skal klare høj varme og forhøjet

driftsspænding. Betatherm

og Betaflam har god modstandskraft

mod kemikalier og olier

takket være en XL-isolering,

som fremstilles ved, at materialet

polyolefin krydsbindes med

elektronstråleteknik. De kan klare

en omgivende temperatur på

op til 145° C og kortvarigt op til

380° C. Betatherm findes fra

0,25 mm 2 til 300 mm 2 og kan

klare en driftsspænding på op til

1.000 V.

Tlf. 43 95 00 05

www.miltronic.dk

MY

CY

CMY

K


24

Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011

KARRIERE

Jeg har set innovationsrummet virke. Man

kan se det, når folk kommer ind, man kan se

at de føler velbehag i rummet. Steffen Moe

Innovationsrummet er indrettet med bl.a. lys og lyd til at understøtte den kreative proces i sparringen mellem rådgivere og kunden. Fra venstre: udviklingschef og procesfacilitator Arne Helgesen, der har været

med til at udvikle rummet, koncernkvalitetschef Søren Vestergaard og erhvervspsykolog Kristian Dahl. Fotos: Das Büro

Dialog holder fast i kunderne

Forståelse og evnen til at

tale sammen er en selvfølge

mellem voksne mennesker

– skulle man tro. Men evnen

til at lytte har ikke altid

været en spidskompetence

hos rådgivende ingeniørfirmaer,

i hvert fald har Grontmij

Carl Bro stor succes med

en ny samarbejdsmodel.

rådgivere

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk

Grontmij Carl Bro har gode erfaringer

med det indlysende. Dialog og

indlevelse får kunderne til at komme

tilbage, og det skyldes ifølge rådgivervirksomheden

ikke mindst ‘Samarbejdsmodellen’.

Et stort tiltag som

udelukkende er sat i verden for at

styrke samarbejdet mellem ingeniør

og kunde.

»Vi kan se, at vi har vundet opgaver,

hvor vi har været dyrere end vores

konkurrenter, men er blevet foretrukket,

fordi vi har prioriteret det

samarbejdsmæssige aspekt,« siger

koncernkvalitetschef i Grontmij Carl

Bro, Søren Vestergaard Andersen,

som har haft ansvaret for at udrulle

modellen.

Samarbejdsmodellen er en videreudvikling

af et forsøg på at opdyrke

innovation. I den forbindelse blev det

klart for bl.a. Søren Vestergaard Andersen,

at der var et uudnyttet potentiale

i at forbedre virksomhedens

samarbejdsredskaber. Derfor udviklede

Grontmij Carl Bro en model,

som skulle strukturere opstartsfasen

af et nyt projekt. Helt konkret handler

det om at få den bedste løsning til

kunden.

»Flere af de her ting gør mange

mennesker sådan lidt uformelt, men

det er altså samtidig et helt videnfelt

inden for erhvervspsykologien, for

hvordan er det egentlig lige, man

starter et godt team af forskellige

mennesker, der skal arbejde sammen,«

forklarer Kristian Dahl, der

som erhvervspsykolog tilknyttet Aalborg

Universitet har været med til at

implementere Samarbejdsmodellen.

Kunden skal rådgive sig selv

Modellens grundlæggende skelet er

seks hovedaktiviteter, og ikke overraskende

begynder modellen med, at

der samles et hold af kvalificerede hjerner,

både fra byggeherren og Gront mij

Carl Bro – og hvis det er nødvendigt

også fra andre interessenter.

Netop at lytte til, hvad kunden har

brug for, og diskutere kundens behov

i stedet for bare at få stillet en opgave,

parere ordre og sætte sig til regnemaskinen

er vigtigt for den nye retning i

Grontmij Carl Bro.

»Kunden kommer og forventer, at

vi kan rådgive ham om et eller andet,

men langt hen ad vejen skal vi rådgive

ham til at rådgive sig selv. Vi skal

hjælpe ham til at nå til nogle erkendelser

af, hvad hans reelle behov er,

og hvad er det for en løsning, han har

brug for. Problemet er, at mange gange,

når kunden både definerer problem

og løsning, afspejler det kundens

forståelse af problemet,« forklarer

Søren Vestergaard Andersen.

Kristian Dahl supplerer:

»Der er lavet meget forskning, og

det vigtigste der kendetegner en rådgiver,

lige meget om det gælder en jurist

eller en ingeniør, er at rådgiveren

giver sig tid til at sætte sig ind i, hvad

kundens behov egentlig er, og den tid

er givet utrolig godt ud. Den klassiske

fælde, som en rådgiver kan støde på,

er lige med det samme at klappe hælene

sammen og sige ‘javel’ og levere

det, kunden efterspørger, frem for at

udfordre kunden og måske hjælpe

med til at se nogle ting, som kunden

ikke kunne se.«

Tidlig udfordring

Næste skridt er den såkaldte ‘tidlige

udfordring’, som kommer fra ideen

om, at man altid støder på uforudsete

situationer i et projekt, som er

enormt kreative, men oftest senere i

processen. Ved at tvinge deltagerne

igennem en lignende oplevelse er

ideen, at man får sikret, at alle vinkler

er blevet set på fra alle sider.

»En ting, jeg synes har været nyskabende,

er begrebet ‘tidlig udfordring’.

I det traditionelle projekt sker

det ofte, at udfordringerne kommer

senere, når man er godt i gang med

projektet, og så bliver man virkelig testet.

Det, der er interessant ved Samarbejdsmodellen,

er at vi bevidst rykker

udfordringerne frem, så vi allerede

fra starten får prøvet hinanden af

med forskellige scenarier,« forklarer

Kristian Dahl.

Tredje skridt i modellen er at holde

en opstarts-workshop, hvor man aftaler,

hvordan processen for projektet

skal forløbe. En diskussion af, hvordan

man skal diskutere projektets

forløb, om man vil.

I løbet af processen sker der en

løbende evaluering, og derfor er der

indført en mulighed for timeout,

hvor alle i teamet har mulighed for

at byde ind med synspunkter. Ifølge

Kristian Dahl er det enormt vigtigt:

»Det, der er genialt her, er, at du

som leder gør det legitimt at sætte

spørgsmålstegn. Du skaber en infrastruktur,

hvor man i projektet samler

op på folks undren.«

I forlængelse af timeout og muligheden

for at komme med indspark,

holdes der også under forløbet en

procesevaluering, hvor man evaluerer

projektteamets samarbejde, og aftaler

hvordan man kan videreudvikle

disse relationer. Sidste led i Samarbejdsmodellen

er døbt ’lesson learned

og er en overordnet evaluering,

hvor teamet samler erfaringer til

fremtidige projekter.

Det, der er genialt her, er

at du som leder gør det

legitimt at sætte spørgsmålstegn.

Du skaber en

infrastruktur, hvor man i

projektet samler op på

folks undren.

Kristian Dahl

Innovationsrum

Som supplement til de seks hovedaktiviteter

er der en række metoder,

som understøtter målet om at finde

den bedste løsning for projektet, og

her har Grontmij Carl Bro gjort meget

ud af skabe de bedste rammer

for den gode idé. Der er traditionelle

nøgleord som coaching, dialog og

videndeling, men også et ord som

begejstring er vigtigt, og holdet bag

Samarbejdsmodellen har derfor

gjort meget for at kunne skabe begejstringen.

»Et projekt skal have begejstring

for at lykkedes, så hvordan skaber

man det. En ingeniør, som har gået i

folkeskolen og har læst til ingeniør,

er aldrig blevet trænet i at skabe begejstring,«

siger Søren Vestergaard

Andersen.

Han påpeger, at begejstring ikke

kommer af sig selv, men er noget

man kan iscenesætte og skabe rammer

for:

»Så hvordan får vi en ingeniør til at

være god til at skabe begejstring Et

af værktøjerne i forbindelse med opstarten

af et nyt projekt kunne være,

at man fortalte om succes med et tilsvarende

projekt. Så er stilen allerede

lagt.«

Rammerne for den gode idé er noget,

man hos Grontmij Carl Bro har

taget helt bogstaveligt ved at lave et

såkaldt innovationsrum i hovedkontoret

med ovale borde, stimulerende

lys og lyd og whiteboards overalt til at

fange den kreative tanke.

»For at dræbe monotonien, har vi

for eksempel ikke stole i rummet. Det

vigtigste er nemlig iscenesættelsen af

at arbejde sammen. Vi skal ikke som

rådgivere stå dér og fortælle kunden,

hvad han skal have, men hjælpe ham

til at finde ud af, hvad han egentlig

ønsker – og det giver rummet nogle

muligheder for,« fortæller Søren Vestergaard

Andersen. j


Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011 25

112

nye

job

Rambøll Internationale tunnelspecialister

Velux & Villum Fonden Fondsrådgiver

Aarhus Universitet Associate professor

DTU Senior Recearchers

F.L.Smidth Mechanical Engineers

Novo Nordisk Engineer

Mærsk Olie og Gas Project Engineer

Esbjerg Kommune Ingeniører

Newtec Programmør

FLERE JOB PÅ SIDE 28,

PÅ JOBFINDER.DK

OG PÅ VERSION2.DK

Projektledelse

Projektejer

Procesledelse

Samarbejdspartnere

Produktionsledelse

PARTER

Brugere

Interessenter

Sådan!

hjælper du din udenlandske

kollega med at falde til

Det er dyrt for danske virksomheder, når

udenlandske medarbejdere forlader jobbet

før tid. Else Christensen giver råd til, hvordan

du fastholder din udenlandske kollega.

Begejstring

Tidlig

udfordring

Dialog

Facilitering

Coaching

Refleksion

Videndeling

Synliggørelse

Lessons

learned

Teamdannelse

Time out

samarbejdsmodellen

Projektteamet sammensættes med den stærkeste Under projektforløbet holder projekteamet løbende

Teamdannelse

kombination af teamdeltagere. Ved Opstarts-workshop

opgaver, der time out´s, hvor Procesevaluering

projektdeltagerne samles for at

Projektteamet kræver procesfacilitering, sammensættes med skal den der i Når teamet projektet altid startes op, vurdere, holder projektteamet

som kan en sørge workshop, mål, hvor og delta­

hvor indsatser jektteamet skal samarbejdsrelationerne fastholdes eller forbed-

og

hvor teamet Under procesforløbet er i forhold til evaluerer de opstillede pro­

stærkeste være tilknyttet kombination en procesfacilitator, af teamdeltagere.

for Ved at opgaver, samarbejdsprocesserne der kræver procesfacilitering,

skal der i teamet altid være til­

projektejerens strategiske og operatio­

fungerer gerne optimalt. sammen fastlægger, res. hvordan Enhver, der aftaler, ser et hvordan faresignal disse (eller videreudvikles. en mulighed)

kan anmode om en time out.

knyttet en procesfacilitator.

nelle mål nås.

Lessons learned

Tidlig udfordring

Ved projektets afslutning samler projektteamet

op på teamets læring og

Tidlig I projektets udfordring tidlige faser udfordres projektejeren

Timeout

Procesevaluering

I (kunden) projektets tidlige og projektteamet faser udfordres af projektejeren

viden og (kunden) erfaring og eller projektteamet en kreativ og teamet innovativ løbende vin -timeout, arbejdsrelationerne, hvor projekt­

for andre og aftaler kunder og hvordan projektet disse samt vide-

af­

personer Under med projektforløbet særlig holder Under projek­

procesforløbet vurderer, evaluerer hvilken viden projektteamet der er relevant sam

af kel. personer Dette med sikrer, særlig at viden alt er og vendt, erfaring

eller en kreativ og innovativ vinkel. teamet er i forhold til de opstillede mål. Kilde: Grontmij Carl Bro

inden deltagerne projektprocessen

påbegyndes, og projektejerens (kundens) af en evaluering af de spilleregler for samarbejde,

samles for at reudvikles. vurdere, hvor Dette taler, gøres hvordan blandt denne andet videreføres. på baggrund

løsning designes.

som blev opstillet ved projektets igangsættelse.

Da chefrådgiver Steffen Moe skulle

sammensætte et team til opgaven

med at renovere Nørreport Station i

København, tog det ham tre måneder.

For med Grontmij Carl Bro nye

samarbejdsmodel er teamsamarbejdet

stærkt opprioriteret, og netop arbejdet

med at sætte det rigtige hold er

en af de ting, der måske kan lyde som

en selvfølge, men som man alligevel

kan glemme vigtigheden af.

»Som projektleder bruger jeg meget

lang tid i forbindelse med teamdannelse.

Det er ligesom Ulrik Wilbek

– den rigtige mand til den rigtige

plads,« siger Steffen Moe.

Samarbejdsmodellen, som han

selv har været med til at udvikle, skal

hjælpe det rådgivende ingeniørfirma

med at blive bedre til at sparre med

kunderne, og teamsamarbejdet tiltaler

i den grad projektlederen:

»Det er meget sjovere at arbejde på

Teamdannelse

Procesevaluering

Opstartsworkshop

Timeout

VIRKEMIDLER

Model viser sit værd på Nørreport Station

Opstarts workshop

Lessons learned

Når projektet startes op, holder projektteamet en Ved projektets afslutning samler projektteamet op

Projektleder workshop, hvor Steffen deltagerne Moe sammen den fastlægger, her måde. Det skal på være teamets sjovt at læring. Projektteamet vurderer, hvilken

gå på arbejde, det skal være sjovt at

synes, hvordan at projektejerens samarbejdsmodellen

mål har nås. gjort På den det måde sjovere får deltagerne at string, forståelse og det opnår for, vi med samt Samar-

aftaler, hvordan denne videreføres.

strategiske og operationelle viden der er relevant for andre kunder og projektet

være bygherre. Der skal være begej-

gå hvordan på arbejde.

i fællesskab og individuelt bejdsmodellen.« bidrager til

et succesfuldt projekt.

Han peger på at værktøjerne i modellen

har været en stor hjælp i for-

projektledelse

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk bindelse med renoveringsprojektet

Ny Nørreport.

»Det har virkelig sat krav til samarbejdet

at skulle koordinere med så

mange forskellige interessenter. Vi

skal både snakke med forskellige afdelinger

i Københavns Kommune,

BaneDanmark og entreprenører, alt

imens trafikken, både tog og biler,

forbi Nørreport skal køre gnidningsfrit

forklarer han.

Undgår kostbare fejl

I hans optik er noget af det vigtigste

ved det styrkede samarbejde, at man

ved hjælp af bedre kommunikation

undgår potentielt kostbare fejl.

»Før i tiden startede man jo med et

møde med bygherren, og så gik man

hjem og gik i gang. Når man var færdig,

kom man så tilbage til bygherren,

som kiggede og sagde: ‘Det var jo

ikke sådan et hus jeg bad om’, og så

havde man brugt mange skønne

spildte kræfter på det. I dag er det helt

anderledes. I dag har vi en behovsafdækning,

som ligger tidligt i fasen –

det vi kalder tidlig udfordring – hvor

vi sammen på en workshop løber opgaven

igennem og stiller de rigtige

spørgsmål, så vi slipper for de ubehageligheder,«

fortæller Steffen Moe.

Steffen Moe gør meget ud af at forklare

sine medarbejdere, at de skal

altid skal skyde løs, hvis der er noget

der ikke hænger sammen.

»Jeg beder folk om at reflektere en

gang om ugen, eller når man har en

ledig stund. Det hænger jo sammen

med timeout-punktet fra Samarbejdsmodellen,«

forklarer Steffen

Moe. j

»Det skal være

sjovt at gå på arbejde,

det skal

være sjovt at være

bygherre. Der

skal være begejstring,

og det opnår

vi med Samarbejdsmodellen,«

siger chefrådgiver

Steffen

Moe, der er projektleder

på renoveringen

af Nørreport

Station.

Tal engelsk

Mange danske medarbejdere insisterer på at tale dansk i

frokostpausen med deres udenlandske kollega i den tro, at

det er godt for udlændinge at øve deres danske. Det betyder

imidlertid ofte, at udlændingene føler, at de er på skolebænken,

selv når de burde holde pause. Man bør kun tale

dansk, hvis udlændingene selv begynder samtalen på

dansk – og kun hvis man taler på tomandshånd. En gruppediskussion

på dansk kan være meget svær at følge med i.

Styr din nysgerrighed

Lad være med at stille spørgsmål om potentielt kontroversielle

emner. I øjeblikket kunne det blandt andet handle om

ikke at spørge sin egyptiske kollega om den politiske situation

i Egypten. Der er få tabuer for danskere. Det er ikke

tilfældet i mange andre kulturer. I stedet for at spørge direkte

kan du spørge på et mere generelt plan, f.eks. ‘Vil du

have noget imod at tale om politik og religion’, og så mærke

efter, om det er et emne, der er acceptabelt at gå dybere

ind i.

Lyt til de andres måde at kommunikere på

Start samtalerne blødt ud. I mange kulturer er det direkte

intimiderende at indlede en samtale med at spørge om privatlivet,

selv om det kan virke nok så uskyldigt for en dansker

at spørge, om man er gift og har børn. I stedet bør du

observere måden, din udenlandske kollega indleder samtaler

på, og afpasse din kommunikation derefter. Pas især på

med humoren og den udbredte tendens til at gøre grin med

sig selv. Det kan føre til mange misforståelser. Vær åben

over for, at der er andre måder at kommunikere på. For en

franskmand vil det ofte føles naturligt at give hånd til kollegaerne

hver morgen og sludre lidt, mens det for en dansker

kan føles som tidsspilde, da vi er vant til at gå i gang

med arbejdet, så snart vi møder ind.

find balancen mellem privat og arbejdsliv

Det er vigtigt, at den udenlandske kollega har ’fået et liv’

inden for de første tre måneder. Det kræver en særlig indsats

i forhold til relokation. Det vil sige et ordentligt sted at

bo, kendskab til fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt indsigt

i ‘det offentlige Danmark’ (arbejdsopholdstilladelse,

skat, CPR-numre osv). Den danske kollega kan sagtens hjælpe

til, men det bør foregå diskret frem for en direkte samtale

om livet uden for arbejdsmarkedet. Privatlivet er som

sagt et delikat emne for mange udlændinge. I stedet for en

direkte samtale er det en god idé at invitere med i biografen,

til fodbold eller fest og ad den vej introducere dem til

diverse tilbud og forhold uden for arbejdsmarkedet.

Forklar virksomhedens ansvar

Nordiske virksomheder er enestående, når det handler om

at tage ansvar for medarbejdere, der kommer ud i personlige

kriser som sygdom og skilsmisse. Det skal forklares for

de udenlandske medarbejdere ved begyndelsen af ansættelsen,

så de føler sig trygge ved at komme til chefen, hvis

der skulle opstå problemer på hjemmefronten. De skal have

forklaret, at de ikke får særbehandling, men at Corporate

Social Responsibility i Danmark er noget, der bliver praktiseret

– ikke bare noget, der står nedskrevet for at sælge

virksomheden udadtil. Hvis det ikke er forklaret på forhånd,

vil udlændingene først komme til chefen, når deres

problemer er så store, at de er nødt til at opsige deres job

og rejse hjem. j sro

Else Christensen

Direktør for konsulentvirksomheden

Relocare, der arbejder med at tiltrække

og fastholde internationale medarbejdere

i danske virksomheder.


26 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 · Annonce

A-kassen på jobjagt

Ingeniørernes A­kasse skaffer stillingsopslag og jobsamtaler til ledige medlemmer ved aktivt at opsøge små og mellemstore

virksomheder. IAK får desuden ny viden om, hvad der rører sig på jobmarkedet

Af Karen Witt Olsen

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige ­

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31­33,

1780 Kbh. V

”God dag. Mit navn er Jesper Baeker­Andersen.

Jeg er salgschef i Ingeniørernes

A­kasse, og vil gerne tale

med den administrerende direktør

eller virksomhedens HR­chef.”

Sådan starter mange af Jesper Baeker­Andersens

telefonsamtaler for

tiden. Som salgschef i IAK ringer han

dagligt til små og mellemstore virksomheder

i Københavnsområdet for

at få et møde i stand, hvor han kan

fortælle om det, han kalder virksomhedens

og IAK’s sammenfaldende

interesser.

”I telefonen fortæller jeg, at vi har

en attraktiv medlemsgruppe med

masser af faglig viden. Den viden vil

vi gerne have på arbejde. Virksomhederne

har eller får meget snart et

behov for at ansætte, og her kan vi

gøre en forskel.”

4 ud af 10 virksomheder siger ja

tak til Jesper Baeker­Andersens tilbud,

og får efterfølgende besøg af

enten salgschefen selv eller hans

kollega Klaus Beg Kristensen

Dumt at vente

Jobjagten har været i gang siden december

2010, og indtil nu her 24

virksomheder med mellem 20 og

150 medarbejdere holdt møde med

IAK.

”Når vi sidder i mødelokalet hos fx

en softwareudviklingsvirksomhed,

fortæller jeg, at hvis cheferne kan se

en positiv udvikling eller ordretilgang,

er det nu, de skal rekruttere.

Det ser måske ud som om, der er

mange ledige at tage af, men teknisk

tunge profiler som ingeniører er typisk

dem, der kommer hurtigt i job.

Vi mærker allerede nu en øget efterspørgsel,

og selvom jobmarkedet

nok ikke bliver så gloende, som før

finanskrisen, kan rekrutteringsgrundlaget

sagtens se helt anderledes ud

om bare to måneder,” siger Jesper

Baeker­Andersen.

Salgschefen tilbyder samtidig

IAK´s hjælp. A­kassen kan sende stillingsopslag

ud på IAK’s hjemmeside

SYNSPUNKT

Af Jytte Hinnerup,

formand for

Ligestillingsudvalget

Lad os få alle talenter i spil, har ligestillingsminister

Lykke Friis sagt. Det kan ingen

være uenig med hende om. Men det

er der store barrierer for.

Børnefamilierne har stadig svært ved at

få enderne til at nå sammen. Det er rigtig

ærgerligt, for vi er i en situation, hvor arbejdsmarkedet

får brug for alle flittige

hænder og kloge hoveder.

Vi kender ellers allerede en del af midlerne,

for i 2007 kom Familie- og Arbejdslivskommission

med 31 anbefalinger til,

hvordan vi skaber bedre sammenhæng

mellem familie– og arbejdsliv.

Nogle af kommissionens forslag om

blandt andet færre lukkedage i børnenes

daginstitutioner kunne gøre stor gavn. Så

m Jesper Baeker-Andersen og hans kolleger gør et opsøgende arbejde for at skabe jobåbninger til ledige medlemmer af IAK. (Foto: Henrik Frydkjær)

og søge direkte efter relevante profiler

i sin jobdatabase.

For virksomheden Milestone Systems

A/S, der laver digitale videoovervågnings­systemer,

har IAK fx

indrykket tre stillingsopslag for softwareingeniører

på sin hjemmeside

og fundet 40 relevante personer, der

er blevet kontaktet og spurgt, om det

er ok at sende deres CV til virksomheden.

Giv plads til alle

på karrierevejen

var der de færre bekymringer og mere

overskud både på jobbet og derhjemme!

I dag arbejder bedsteforældrene også, så

de kan ikke hjælpe. Det er endnu en

grund til at redefinere vores arbejdsmarked

og gøre det mere fleksibelt, så det passer

bedre til de forhold, vi lever under. Vi

skal tænke mere i den livscyklus, der rammer

de fleste, med etablering af familie,

karriere og senere måske sygdom og færre

kræfter men stadig lyst til at arbejde.

IDAs undersøgelse ”Køn og karrierevej

i Ingeniørfaget” viser, at frygten for lang

arbejdstid har fået mange til at vælge lederjob

fra. I undersøgelsen svarer 37 pct.

af medlemmerne, der er ledere, desuden,

at det er sværere end forventet at få balance

mellem lederjobbet og privatlivet.

Risikoen er, at de, der er forældre, brænder

sammen. Det er dyrt både menneskeligt

og samfundsøkonomisk.

Så kære regering: Se på de anbefalinger,

I fik for 4 år siden, og lad os få skabt et arbejdsmarked

med firsporede karriereveje

med plads til, at man kan tage sin tørn i

overhalingsbanen, og i perioder trække

lidt ind og køre økonomisk – uden at blive

tvunget ud i nødsporet.

Vi har brug, at folk får børn, der kan

overtage samfundet, og at karriere er afhængig

af talent, evner og lyst – uanset alder

og køn!

Nyt håb og ny viden

”Både virksomheder og ledige er ret

overraskede over, at vi er så opsøgende,

men som a­kasse er det jo

vores fornemmeste opgave, at få vores

medlemmer i job,” siger IAK’s

salgschef

På to måneder har IAK’s opsøgende

arbejde resulteret i 37 stillingsopslag.

Et medlem er kommet i arbejde

og fem er lige nu til samtaler.

”Som ledig er noget af det vigtigste

at bevare håbet om, at det kan

lade sig gøre. Med vores indsats sender

vi et signal til de ledige medlemmer

om, at a­kassen vitterligt gør,

hvad den kan for at skaffe arbejde.

Og håber, at det giver bl.a. de nyuddannede

medlemmer tro på, at det

er muligt at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet,”

siger Jesper Baeker­Andersen.

Når salgschefen sidder til møde

med HR­chefen eller den administrerende

direktør, benytter han også

lejligheden til at fortælle, hvilke nye

tekniske uddannelsesretninger – og

dermed dimittender ­ der kunne

være relevant for netop deres virksomhed.

Og får vigtig viden med retur.

”Når vi sidder der ved bordet, hører

jeg også, hvad der rører sig generelt

på virksomheden, og hvilke overvejelser

cheferne gør sig. Fx at der

lige nu er en lille ansættelses­tilbageholdenhed,

fordi den politiske situation

er uafklaret indtil folketingsvalget.

Jo mere vi som a­kasse ved

om forholdene i den virkelige verden

– jo bedre kan vi tilpasse vores strategi

og dermed betjene vores medlemmer,”

siger Jesper Baeker­Andersen.

FAKTA

j IAK’s jobjagt har været i gang siden december

2010

j 24 virksomheder har sagt ja til at mødes med

IAK

j 37 nye stillinger er slået op

j 160 ledige er blevet kontaktet af IAK

j Der er en ansat og fem til jobsamtale

j IAK har ca. 71.000 medlemmer

j 3,4 pct. af IAK’s medlemmer er berørt af ledighed

– svarende til knap 2.500 personer.

j 2,9 pct. af IAK’s medlemmer er fuldtidsledige.

j I alt er 6,1 pct. ledige i Danmark ­ 167.120

personer

j Kilder: IAK og Danmarks Statistik


Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011 · Annonce

27

SERIE

Til lands til vands

og i luften

Ingeniører har meget forskellige

job – nogle lidt

mere atypiske end andre.

IDAvisen beretter om medlemmer,

hvis daglige arbejdsdag

er mindre på

kontoret og mere på havet,

blandt skyerne, i skoven eller

undergrunden.

Ingeniøren og

torpedoerne

NOTER

Telemedicinsk

gennembrud

på vej

Projektingeniørens idé om at købe torpedolaunchere i USA, få dem restaureret i

Tyskland og installeret af forsvarets egne værksteder har sparet Søværnet for millioner

af kroner – og præget hans job positivt

Af Karen Witt Olsen

For fremtiden sejler Søværnets

fregatter rundt

med et nyt torpedosystem,

der har Søren Kodals

fingeraftryk.

Den 46-årige projektingeniør

kunne godt have

foreslået sin projektchef

og arbejdsgiver Forsvarets

Materieltjeneste (FMT), at

købe et alt-inklusiv våbensystem

med torpedolaunchere,

der ville blive leveret

som en fuldkommen

’kapacitet’ komplet

med reservedele og undervisning,

men Søren

Kodal sagde i stedet –

hvad med, at vi fx køber

nogle ældre torpedolaunchere

i USA, får dem

restaureret i Tyskland og

installeret af vores egne

værksteder

”Som ingeniør og ikkemilitærmand

ser jeg på

vores indkøb ud fra et

teknisk synspunkt. Jeg er

samtidig villig til at tage

et ansvar for at få integreret

nyt materiel, og det

betyder, at jeg kan komme

med mine ideer og

måske få dem igennem.

Som med torpedolauncherne,

der er mit faglige

ansvar – og en stor

succes – der har sparet

Søværnet for et tocifret

millionbeløb og givet mig

stor arbejdsglæde,” fortæller

han.

Nu er jeg kunden

Som projektingeniør i

FMT’s afdeling for Maritim

Våben og Elektronik

er Søren Kodal en slags

kombineret indkøbs-,

drifts og vedligeholdelsesansvarlig.

Udover torpedoerne

arbejder han med

Søværnets sonarsystemer

– de såkaldte flerstråleekkolodder,

der bruges til

havbundsopmåling, skibenes

generelle navigation

og til ubemandede undervands

ROV’er (remotely

operated vehicles).

”Jeg har 5 til 7 projekter,

jeg følger ad gangen.

Fra udarbejdelse af udbudsmateriale

med tilhørende

kravspecifikationer,

beregning af økonomi og

kvalitet, kontrol af produkt

på alle stadier, installation,

drift, vedligeholdelse

og opgradering. Selv synes

jeg, det er en fantastisk

drengelegeplads

med alt det udstyr.”

Søren Kodal har snart

været 10 år hos Forsvarets

Materieltjeneste. Inden

da var projektingeniøren

9 år hos Brüel &

Kjær, hvor han lavede

kundetilpassede accelerometere

til den amerikanske

flåde. Forskellen fra

jobbet dengang og til jobbet

nu, handler ikke om

skiftet fra den civile til

den militære verden.

”Dengang var jeg leverandøren,

og nu er jeg

kunden. Det er en enorm

lettelse. Hvis jeg fx afviser

et produkt, er det mig,

der holder fri og nogle

andre, der skal arbejde

hele natten. Før var det

omvendt,” fortæller han.

Søren Hjorth Kodal

46 år

Bopæl Hillerød

Projektingeniør hos Forsvarets

Materieltjeneste (FMT), Maritim

Våben og Elektronik siden 2002

Tidl. bl.a. udviklingsingeniør hos

Brüel & Kjær

Uddannet elektroingeniør fra

DIA, 1989

Arbejdstid: 37 t./uge – rejsetid

er tjenestetid

Langs Grønlands kyst

Søren Kodals faste plads

er på FMT’s kontor i Ballerup,

men cirka 5 uger

om året er han af sted i

enten ind- eller udland.

I morgen skal han fx til

Korsør Flådestation og

være med til at beslutte,

hvor på Søværnets nye

fregat, bl.a. de nye torpedolauncherne

skal placeres.

Og i næste uge skal

han af sted til Californien

for at teste en ny søopmålingssonar.

”Noget af det bedste

ved mit job er, at jeg

kommer ud. Enten på flådestationerne

her i landet

eller med ud at sejle. Jo

mere jeg er med Søværnets

skibe ude - ser hvordan

de bruger materiellet

og taler med folkene, jo

bedre forstår jeg, hvad de

har brug for – og jo bedre

kan jeg købe ind. Derudover

er det en kanon oplevelse

for mig at få lov at

sejle rundt tæt på den

grønlandske kyst – op og

ned af fjordene, som jeg

har gjort de seneste to

år.”

Søren Kodal er glad for, at han kommer så meget med ud at sejle, som han gør. (Foto: Johnny Wichmann)

Vi nærmer os nu afslutningen

på OK forhandlingerne

med hastige skridt.

Når aftalen er indgået,

skal Ansattes Råd (AR)

træde sammen for at anbefale

medlemmerne at

stemme ja eller nej til aftalen.

Herefter sendes

elektroniske stemmesedler

ud til alle de offentligt

ansatte medlemmer,

hvorefter de kan stemmer

elektronisk. Resultatet bliver

lagt på ida.dk kort efter

fristen for stemmeafgivelse.

Afstemningen om OKresultatet

foregår udelukkende

elektronisk. Stemmesedlen

sendes pr.

mail. Derfor er det meget

vigtigt, at IDAs medlemsdata

er så opdaterede

som muligt. Det kan du

hjælpe med til ved at klikke

ind og se, om IDA har

de nyeste data om dig.

Det hele starter med

medlemsdata. Hjælp os

med opdatering. Klik ind

på ida.dk/ok11 > Opdatering

af dine medlemsdata.

Din stemme er vigtig!

Flere og flere danskere

rammes af kroniske sygdomme

som fx KOL og

diabetes. Det er sygdomme,

der har store menneskelige

omkostninger for

de mange kronikere, der

ofte må tage turen til deres

praktiserende læger

eller til hospitalet. Samtidig

lægger sygdommene

et økonomisk pres på

sundhedssektoren.

Det bliver muligt at tage

pulsen på telemedicinen

og dens fremtidsudsigter

på en konference i Ingeniørhuset

i København tirsdag

1. marts. Her bliver

det muligt bl.a. at møde

professor i sundhedsøkonomi

ved Syddansk Universitet

Kjeld Møller Pedersen,

Medcoms souschef

Lars Hulbæk, formand

for Dansk Selskab

for Klinisk Telemedicin

Klaus Phanareth og adm.

manager ved Tromsø Telemedicin

Laobratory Sture

Pettersen.

Bag konferencen står

RoboCluster, Syddansk

Universitet, Region Syddanmark,

Medcom, Forsknings-

og Innovationsstyrelsen,

Den Europæiske

Union samt Ingeniørforeningen

med både Velfærdsteknologisk

Netværk

og temaåret Sundhedsteknologi

2020.

Læs mere om konferencen

og om Velfærdsteknologisk

Netværk på ida.

dk > Netværk > Fagtekniske

Netværk >Velfærdsteknologisk

Netværk. Ønsker

man at være med i

Velfærdsteknologisk Netværk,

kan man kontakte

Tina Bergmann Olesen på

tol@ida.dk .

Tjek dine data

Ved at bruge hackerens

teknikker og viden, kan itsikkerhedsfolk

opnå højere

sikkerhed for deres itsystemer.

I forbindelse

med generalforsamlingen

i Militærteknisk Forening

(MtF) onsdag 9. marts

holder kaptajn Kim Guldberg

fra Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

(FKIT) foredrag

med emnet ”Hacking, Exploit

Development og Offensiv

IT Sikkerhed”.

Hacking er omgærdet

med megen mystik og

hemmeligholdelse. Selv

med Google er det svært

at finde konkrete ting,

der er af en sådan karakter,

at de faktisk er forståelige

og brugbare for

almindeligt uddannede

it-kyndige folk.

Kim Guldberg har beskæftiget

sig med computere

og it siden 1980,

hvor den første computer

var en Sinclair ZX 80.

Professionelt har han arbejdet

med it og især itsikkerhed

siden 1995.

Ellen Fænøe

Lær at hacke

Læs mere om foredraget

på ida.dk > Arrangementer

> Arr. nr. 122533


28 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Michael Christensen 3326 5378

Stefan Djokic 3326 5391

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

Suzette Rose 3326 5379

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,

fakturering o.m.a.

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

Job i Esbjerg Kommune

3 fagligt dygtige kollegaer

Esbjerg Kommune Vej & Park

Stilling nr. 14.937: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse med

kendskab til trafikplanlægning og -teknik til projektteamet (37 timer).

Stilling nr. 14.938: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse

(barselsvikar 34 timer) til projektteamet.

Stilling nr. 14.939: Ingeniør eller medarbejder med tilsvarende uddannelse

(barselsvikar 37 timer) til planlægningsteamet.

Flere oplysninger: Vejchef Søren Schrøder tlf. 7616 1537

Ansøgningsfrist: 27.2.2011

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.937+14.938+14.939

På Esbjerg Kommunes hjemmeside,

finder du detaljerede stillingsbeskrivelser

på alle jobopslag.

Læs mere på:

www.esbjergkommune.dk/jobs

Ingeniøren 11.02.2011

Want to

see results

SENIOR RESEARCHERS

in Ceramic Processing

Risø DTU: To strengthen our activities in ceramic processing, we are seeking up to

four Senior Researchers. The research involves basic and applied research on different

aspects of ceramic processing such as powder preparation, colloidal chemistry,

chemical synthesis of materials, drying, sintering and characterization of materials.

You will take an active involvement in the development of manufacturing methods for

ceramic components and the supervision of Students, Potdocs and Researchers.

Application deadline: 11 March 2011

POSTDOC

in solid mechanics of functional ceramics

Where your Engineering skills

benefit you, and millions of

others

Engineer – Assembly & Packaging

Biopharm T&P hGH Assembly & Packaging

is a dedicated assembly and

packaging department within Biopharm

at Novo Nordisk. The department

is located in Værløse and has approx

60 staff. In recent years we have

introduced several automatic assembly

robots and packaging lines, and a high

level of automation.

Projects and technical support

You will independently manage minor

projects and tasks relating to equipment

and packaging materials. You

are also expected to provide technical

support and troubleshooting to the

production lines, and to take part in

the department’s administrative tasks/

corrective actions.

Solid experience within production

You are Production or Machine Engineer

with several years’ experience

within the production of finished

medico or pharmaceutical products.

This includes implementation of LEAN

production, project management of

minor technical projects and tasks, and

validation of packaging, assembly and

vision equipment.

For further information, please contact

Jens Larsen at +45 3075 1298.

Read more about the position and

forward your application online at:

novonordisk.com/careers

Risø DTU: The Fuel Cells and Solid State Chemistry Division is among the world’s research

leaders in solid oxide fuel cells (SOFCs). As Postdoc you will contribute to the development

of mechanically robust SOFCs. You will work with experimental characterisation as well as

theoretical analysis. We offer an exciting and challenging job in an international environment.

Deadline: 11 March 2011

SENIORFORRETNINGSUDVIKLER

til Risø Innovation

Risø DTU: Du skal være med til at udvikle og drive højteknologiske innovationsprojekter

med afsæt i Risø DTU’s kompetencer, primært inden for energi- og miljøteknologi.

I samarbejde med forskerne og erhvervslivet skal du skabe og udvikle innovationsprojekter,

der dels kan bidrage til mere vækst for eksisterende virksomheder, dels danne

grundlag for flere nye opstartsvirksomheder. Endvidere skal du arbejde med at tiltrække

internationale virksomheders forsknings- og udviklingsenheder til Danmark.

Ansøgningsfrist: 1. marts 2011

AKADEMISK PROJEKTKOORDINATOR

til energiforskningsprojekter

Risø DTU: Programmet Intelligente Energisystemer søger en administrativ projektkoordinator

med faglig indsigt og interesse til vores portefølje af forsknings- og innovationsprojekter.

Du bliver en central del af vores projektsupport og får et særligt ansvar for

iPower, et nyt, større projekt med over 30 partnere. Herudover vil du få en portefølje af

flerårige forskningsprojekter med mange samarbejdspartnere fra ind- og udland.

Ansøgningsfrist: 27. februar 2011

DTU is a leading technical university rooted in Denmark

but international in scope and standard. Our total staff

of 4,500 is dedicated to create value and to promote

welfare for the benefit of society through science and

technology; and our 6,000 students are being trained to

address the technological challenges of the future. While

safeguarding academic freedom and scientific independence

we collaborate with business, industry, government,

public agencies as well as other universities around

the world.

Further details: dtu.dk/vacancy


Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011

29

Ingeniørerne har

en klar favorit

Analyseinstituttet Megafon

spurgte i januar 2011 ingeniører,

som søger job i aviser/fagblade:

"I hvilke aviser/fagblade

ser du efter ingeniørjob"

Rambøll er en førende ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt

i Danmark i 1945. Vi er i dag 9.000 medarbejdere og har en betydelig

tilstedeværelse i Nordeuropa, Rusland, Indien og Mellemøsten. Vi

stræber efter at levere inspirerende løsninger, som gør en reel forskel

for vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Tænk sTorT.

Tænk sammen. Tænk

videre …

Søger du en ingeniør

Rambøll er med i en række markante projekter herhjemme og i udlandet. Et af dem

er projekteringen af en kommende Femern-tunnel, der skal knytte Danmark tættere

til Europa. Derfor har vi brug for dygtige medarbejdere, som vil være med til at skabe

langsigtede kvalitetsløsninger sammen med vores specialister, kunder og partnere.

Ingeniøren er det bedste valg,

når du skal finde den rette

ingeniør til stillingen

Vidste du, at ...

Ingeniøren er det eneste medie i Danmark, som rammer

hele 150.000* ingeniører og teknologisk interesserede

Ingeniøren læses af både aktivt og passivt jobsøgende

du i Ingeniøren rammer kandidater, som ikke besøger

jobsiderne på nettet

du i Ingeniøren rammer ingeniørerne til Danmarks

laveste kontaktpris

Ring til din jobkonsulent på 3326 5300 og hør mere om

dine annoncemuligheder i avisen.

InternatIonale tunnelspecIalIster

ports and tunnels, Ørestad

Vi søger ingeniører med erfaring inden for fx sænketunneler, der vil være med til at

lede, deltage i eller føre tilsyn med projekter i Europa, Mellemøsten, Fjernøsten og

Sydamerika.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på tunnelspecialist

ModellerIngsspecIalIst tIl geokonstruktIoner

ports and tunnels, Ørestad

Vi søger en ingeniør, der har 5-10 års erfaring med avanceret materialemodellering

af jord og med interaktionsproblemer mellem jord og konstruktioner, til at projektere

tunneler, havne og andre infrastrukturprojekter.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på modelleringsspecialist

erfarne geoteknIkere

geoteknologi, Ørestad

Geoteknisk design og forundersøgelser for Femern-tunnelen og for en række offshore

vindmølleparker er blot nogle af de spændende opgaver, der ligger forude. Vi søger

derfor erfarne geoteknikere, der vil være med til at styrke vores integrerede faglige

miljø af geoteknikere, geofysikere og geohydrologer.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på geotekniker

geohydrologer

geoteknologi, Ørestad

Vi søger geohydrologer, der vil være med til at designe anlæg til grundvandssænkning

og reinfiltration, udarbejde geohydrologiske vurderinger af bygge- og anlægsprojekter

og udforme grundvandskølingsanlæg.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på geohydrolog

* Index DK/Gallup 1H2010

autoMatIonsIngenIØrer

automation & electrical systems, Ørestad

Vi søger ingeniører med en stærk faglighed inden for automationsopgaver og med

min. 5 års erfaring med at kravspecificere og/eller projektere SRO-anlæg inden for

infrastruktur (særligt tunneler), industri, affaldsforbrænding eller fjernvarme.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på automationsingeniør

contract Manager

projekt- og Byggeledelse, Ørestad

Vi søger en contract manager der vil være med til at styrke vores rådgivning inden

for planlægning, udbud og kontrahering af entreprisearbejder, og indgå i projekt- og

byggeledelsen på større trafikale infrastrukturprojekter i ind- og udland.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på contract manager

planlægger

projekt- og Byggeledelse, Ørestad

Vi søger en ingeniør, der vil styrke vores planlægningskapacitet bl.a. i relation til

koordinering og udarbejdelse af tids- og ressourceplaner, anlægsbudgetter,

budgetopfølgning og analyser, og styring af aftaler og kontrakter.

www.ramboll.dk/jobs. Søg på planlægger

Følg de angivne links for at læse hele jobopslaget og mere om Rambøll – og søg stillingen online.


30 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011

Den sikre ve j til De beDs t e k a nDiDat er

Create your future

with us

At FLSmidth we are experiencing worldwide success and growth. At the same time, we are constantly striving to

take innovation and technical know-how to the next level. FLSmidth’s Technical Division is globally responsible for the

technology that goes into process equipment supplied to cement plants around the globe. We handle the entire value

chain from R&D coordination, innovation and mechanical design to product management, customer interaction, and

the development of global business systems. If you want to join a highly competent engineering team and have the

entire world as your workplace, this is your opportunity.

Her garanterer vi dig

den bedst egnede

kandidat til jobopslaget

Mechanical engineers

Design of heavy mechanical equipment

You will participate in the development of new machines

and machine parts and in validating these at cement

plants around the world. You have an advanced degree

in Mechanical Engineering specialised in heavy machine

parts and related areas.

Project Managers

Drive technical business development projects

You can both be the primary driver of the projects

and drive parts of larger projects. You will also function

as business systems consultant. You have experience of

managing projects with focus on development and

implementation of business and quality systems.

ProDuct Managers

take our products to the next level

You will be responsible for vertical roller mills, separators

or roller presses. One of your main tasks is to support

our Proposal and Sales departments. You have solid

knowledge of equipment supply in a B2B setting, and

you have an eye for product development.

eMissions ProDuct Manager

take emissions technology to the next dimension

You will be one of our primary emissions specialists

working to enhance our platform of expertise and technology.

Ideally, you have +4 years of experience with

process design and/or emissions-related work supported

by a degree in Chemical or Mechanical Engineering.

Are you ready to take your career to the next level by joining a global markedet leader, then read more about the

positions and apply online at www.flsmidth.com/careers.

MatchIng købes som tillæg til en

jobannonce på Jobfinder.dk eller i

Nyhedsmagaisnet Ingeniøren.

Dine fordele

Spar tid og ressourcer

Søg på en ny måde, når den

traditionelle søgning ikke giver

resultat

Få også kontakt til kandidater, som

vi opfordrer til at søge stillingen

Få hjælp fra en erfaren konsulent

med stort kendskab til ingeniørprofiler

Forbliv anonym

FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 3.1 bn. We are the world’s leading

supplier of plants, machinery, services and spare parts to the cement and minerals industry. To maintain our market

leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and training of our more than 10,600 employees

worldwide. Visit www.flsmidth.com for further information on our business and services.

Kontakt Mediehuset Ingeniøren

på 3326 5300, hvis du vil vide mere.

Find den eneste ene!

Det rigtige it-job finder du på Version2.dk/it-job

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E


Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011

31

Project Engineer

maersksupplyservice.com

ASSOCIATE PROFESSOR

IN INDUSTRIAL FERMENTATION

At Aarhus School of Engineering a position as associate

professor with responsibility for teaching and research in biotechnological

engineering/process technology is available.

Read the full job description and apply online at

science.au.dk/positions.

Application deadline: 1/4/2011

ASSOCIATE PROFESSOR

IN CARBOHYDRATE BIOTECHNOLOGY

At Aarhus School of Engineering a position as associate

professor with responsibility for teaching and research in biotechnological

engineering/process technology is available.

Read the full job description and apply online at

science.au.dk/positions.

Application deadline: 1/4/2011

Aarhus University offers an inspiring education and research environment

for 40,000 students and 11,000 members of staff, ensuring results of a

high international standard. The budgeted turnover for 2011 amounts to

DKK 5.9 billion. The university’s strategy and development contract are

available at www.au.dk/en/

Do you have the talent for delivering the best business

results for Maersk Supply Service Then we have the right

job for you as Project Engineer at the Technical Vessel

Operations Department, Projects and Newbuildings. You

will gain a broad network of internal and external contacts.

We are a group of 7 Technicians who are responsible for

conversion, upgrades and larger modifications to our

offshore vessels. We encompass technical degrees as

Naval Architects, Marine Engineers and Electrical Engineers

and look forward to welcoming you as our new colleague.

Technical modifications and timely delivery

As our new Project Engineer your primary responsibility is to

guarantee that the technical modification projects related

to Maersk Supply Service’s offshore support vessels are

delivered according to budget and specification and in due

time. Moreover, you ensure that the projects yield the

expected return on investment to Maersk Supply Service.

As technically and budgetary responsible for modifications

of your projects, you supervise the execution of the projects

and in this way assure timely delivery. Your overall concern is

health, safety and environmental issues, and you are

constantly at the forefront in creating an accident-free

culture.

Analytic Engineer with an environmental mindset

You hold a Marine or a Mechanical Engineering degree, and

this background has provided you with an analytical

mindset that puts you in a position to understand technical

details and form a quick overview for immediate action. You

are used to working with tight deadlines and know the

importance of punctual delivery. On top of that, you are

known as a team player, and at the same time you are fully

aware of the importance of being enterprising and a

self-starter. As you are budgetary responsible for your

projects, you must have a certain financial insight. You

thrive on working very closely together with your customers,

and you have a constant focus on creative solutions and on

securing both environmental and safety awareness.

Please apply online via www.maersk.com. For further

information, please contact Director Niels Bagge Jacobsen

+45 33 63 44 52.

Maersk Supply Service is one of the world’s leading offshore supply vessel operators, serving

the offshore oil and gas industry with more than 60 vessels manned by 2000 crew and

supported by 200 onshore staff worldwide. The fleet consists of craned offshore support

vessels, anchor handling tug supply vessels, platform supply vessels and subsea support

vessels. Maersk Supply Service is present in all major deep-water regions worldwide, and

our services include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production

units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and towage of offshore

structures, drilling rigs and barges.

Fondsrådgivere

– miljø og bæredygtige samfund (biodiversitet)

VELUX Fondenes sekretariat søger en akademisk medarbejder - cand.scient. e.l. - til

at medvirke til udvikling og varetagelse af VELUX Fondenes nystartede miljøprogram.

Uddelingsområdet omfatter blandt andet civilsamfundsaktiviteter og projekter, der

fremmer miljøet og bæredygtige samfund. Det geografiske fokus er Danmark, Grønland

og EU. Arbejdet vil foregå under ledelse af fondenes direktør og programchefen for

området. Den nye medarbejder vil komme til at indgå i et fagligt bredt funderet fondssekretariat

på for tiden 15 medarbejdere.

Stillingen indebærer følgende arbejdsopgaver:

vurdering af ansøgninger

indkaldelse af sagkyndige udtalelser

forberedelse af bestyrelsesmøder

håndtering af sagsadministration

opfølgning og evaluering af bevillinger

dialog med ansøgermiljøer

Der lægges vægt på, at den nye medarbejder har erfaring med og indsigt i dansk/

europæisk naturforvaltning og biodiversitet, gerne med egen erfaring som naturforvalter

og/eller som offentlig sagsbehandler indenfor naturområdet.

Den ideelle nye medarbejder er kendetegnet ved følgende:

gode analytiske evner, kritisk sans og grundighed

gode kommunikationsevner samt en sikker og ligefrem skriftlig fremstilling på

dansk såvel som engelsk

forståelse for, at detaljen er lige så vigtig som overblikket

Da fondene baserer deres uddelingsaktiviteter på en åben, tillidsfuld dialog med mulige

ansøgere og berørte fagmiljøer, lægger vi endvidere vægt på:

høj personlig integritet

udadvendt og initiativtagende profil

Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Skriftlig ansøgning sendes til VELUX Fondenes sekretariat, Tobaksvejen 10, 2860

Søborg, att. direktør Kjeld Juel Petersen, og skal i kuvert mærket ”stillingsansøgning

biodiversitet” være fondssekretariatet i hænde senest d. 9 marts 2011.

Der anvendes ekstern konsulentbistand i ansættelsesprocessen.

Der henvises i øvrigt til fondenes hjemmeside www.veluxfondene.dk. Eventuelle

spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til direktør Kjeld Juel Petersen, tlf. 3957 0995 eller

programchef (miljø) Helene Bjerre Jordans, tlf. 3957 0998.

– naturvidenskab og teknisk forskning

VELUX Fondenes sekretariat søger en akademisk medarbejder - civilingeniør eller cand.

scient. - til at medvirke til udvikling og varetagelse af VILLUM FONDENs programområde

inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning. Fondens uddelingsområder omfatter

aktuelt blandt andet forskningsprojekter, postdoc-stipendier, gæsteforskerprogram, VKR

Centres of Excellence og formidling af forskningsresultater. Arbejdet vil foregå under

ledelse af fondenes direktør og programchefen for området.

Den nye medarbejder vil komme til at indgå i et fagligt bredt funderet fondssekretariat

på for tiden 15 medarbejdere.

Stillingen indebærer følgende arbejdsopgaver:

vurdering af ansøgninger

indkaldelse af sagkyndige udtalelser

forberedelse af bestyrelsesmøder

håndtering af sagsadministration

opfølgning og evaluering af bevillinger

dialog med ansøgermiljøer

Der lægges vægt på, at den nye medarbejder har erfaring med og indsigt i naturvidenskabelig

og teknisk forskning og forskningsadministration, gerne med egen erfaring som

forsker og forskningsleder.

Den ideelle nye medarbejder er kendetegnet ved følgende:

gode analytiske evner, kritisk sans og grundighed

gode kommunikationsevner samt en sikker og ligefrem skriftlig fremstilling på

dansk såvel som engelsk

forståelse for, at detaljen er lige så vigtig som overblikket

Da fonden baserer sine uddelingsaktiviteter på en åben, tillidsfuld dialog med mulige

ansøgere og berørte fagmiljøer, lægger vi endvidere vægt på:

høj personlig integritet

udadvendt og initiativtagende profil

erfaring fra samarbejde med forskere og forskningsmiljøer

Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Skriftlig ansøgning sendes til VELUX Fondenes sekretariat, Tobaksvejen 10, 2860

Søborg, att. direktør Kjeld Juel Petersen, og skal i kuvert mærket ”stillingsansøgning

naturvidenskab og teknik” være fondssekretariatet i hænde senest d. 9 marts 2011.

Der anvendes ekstern konsulentbistand i ansættelsesprocessen.

Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside www.villumfonden.dk. Eventuelle

spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til direktør Kjeld Juel Petersen, tlf. 3957 0995 eller

programchef Lennart Rasmussen, tlf. 3957 0992.

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX og andre

firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.


32 Ingeniøren · Karriere · 11. februar 2011

215 ingeniør- og maskinmesterjob

Stilling Virksomhed Kviknr.

Ingeniør/elektriske installatio. MAN Diesel & Turbo 329388249

Handlekraftig projektleder Energinet.dk 329388247

Materials Specialist Haldor Topsøe 329388245

Jobbasen for it-professionelle

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

Anlægsingeniør søges Lind & Risør 329387064

Electrical Proposal Manager FLSmidth A/S 329387911

Technical Sales Manager FLSmidth A/S 329387887

Application Engineer Danfoss A/S 329387877

Mechanical Engineers FLSmidth A/S 329387866

Emissions Product Manager FLSmidth A/S 329387854

Ingeniør til test udvikling Unomedical a/s, 329387853

Project Managers FLSmidth A/S 329387836

Product Managers FLSmidth A/S 329387800

Industrial PhD DONG Energy A/S 329387730

Udviklingsingeniør Profil Partner 329387678

Faglig leder EnergiMidt A/S 329387663

Structural Engineers DONG Energy A/S 329387658

Ingeniør til effektelektronik Teknologisk Institut 329387649

Director

Offshore Wind Farm Projects

MT Højgaard Offshore is growing rapidly and we are

looking for a Director responsible for a department of

60 employees.

You will work from our headquarters in Søborg.

www.mth.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329388569

Selvstændig HVDC-specialist Energinet.dk 329388243

Medarbejder/kloakforsyning Hørsholm Vand ApS 329388209

IT-specialist Danfoss A/S 329388203

The laboratory is our playgro. NovoZymes 329388179

Industrial Performance Leader Schneider Electric Danmark A/S 329388171

Production Engineer Schneider Electric Danmark A/S 329388163

IT-konsulenter/softwareudv. Netcompany A/S 329378187

Trafikplanlægger Metroselskabet I/S 329388695

Erfarne anlægsingeniører EnviDan Øst A/S 329388666

Patentingeniør GN Resound A/S 329388699

Seniorforretningsudvikler Risø - DTU 329388694

Product Develop. Engineer Sonion 329388665

Afdelingsleder Atkins Danmark A/S 329388661

Kvalitetschef Flux A/S 329388635

Erfaren Key Account Manager Flux A/S 329388632

Flyteknisk ingeniør Forsvaret 329388573

Director Offsh.Wind Farm Proj. MT Højgaard A/S 329388569

Områdechef Miljøministeriet 329388552

Rethink tomorrow NovoZymes 329388550

Afløbs- og spildevandsing. COWI A/S 329388538

Struktur disciplin-ansvarlig DONG Energy A/S 329379061

Maskin- eller skibsingeniør Forsvarets Materieltjeneste 329388757

Anlægschef Hansen Toft A/S 329388775

Manager DONG Energy A/S 329388807

Motoringeniør Forsvarets Materieltjeneste 329388755

Ingeniør Vestas Blades A/S 329379660

Ingeniør/specialist Vestas Blades A/S 329379668

Business Manager FL Smidth A/S 329388963

Product Develop.Engineer FL Smidth A/S 329388966

Udviklingsingeniør Thrane & Thrane A/S 329389116

Projektleder Silkeborg Forsyning 329389153

Udviklingsingeniør Silkeborg Forsyning 329389154

Medarbejder til team Silkeborg Forsyning 329389156

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

.Net udvikl. med arkitektgén Bloom ApS 329384159

Alsidig HW/SW ingeniør CB Svendsen 329384735

Chief Enterprise Architect Nordea 329384586

Developer for SW Release Calsep A/S 329384958

Enterprise Architect. Driver Nordea 329384575

Enterprise Architect. projects Nordea 329384563

Erfaren .NET udviklingskons. Ciber Danmark A/S 329381798

Erfaren IT-projektleder Ciber Danmark A/S 329381813

Erfaren SAP FI/CA konsulent CIBER 329386810

Erfaren SAP Logistik konsul. Ciber Danmark A/S 329384743

Freelance SharePoint udvikl. Bloom ApS 329384192

Front-end udvikler Netcompany A/S 329385548

Head of IT Security Architect. Nordea 329384579

IT-konsulenter Netcompany A/S 329378201

Key Account Manager KMD 329386410

Lead Java Developer/Arkite. Bloom ApS 329384164

Manager Development Dako Denmark A/S 329386834

Medarb. til Infra. Print Service KMD 329387711

Netværkstekniker/ekspert SEC Datacom A/S 329387323

NOC-tekniker SEAS NVE 329387333

Oracle udvikler Bloom ApS 329384052

Projektleder for SAP-projek. KMD 329388799

SAP Plant Maintenance kons. Ciber Danmark A/S 329384750

SAP Solution Architect KMD 329388803

SDET II Microsoft Development Center Cop. 329386423

SharePoint konsulent Ciber Danmark A/S 329381823

Skarpe freelance konsulent Bloom ApS 329384170

Softwareudviklere Mercuri Urval A/S / CBB Mobil 329388758

Solution Architecture Nordea 329384545

Solution Portfolio Mana. Exp. Nordea 329384509

Systemspecialist KMD 329387232

Technical Architecture Nordea 329384582

Udvikl./matematisk tilgang Bloom ApS 329388210

Udviklingschef til Informatik Orbicon 329387741

VB6 og .NET senior udvikler KMD 329388206

Ingeniør til effektelektronik

Vi søger en ny kollega til Danfysik i Taastrup, som har

lyst til at være med i front med udvikling af højstabile

strømforsyninger fra få Watt til Mega Watt klassen til

partikelacceleratorer. Du får lov til at være med hele

vejen fra kundespecifikation, gennem design til sluttest

af det færdige produkt. Er du teknisk, fysisk interesseret,

og har du en lille ”power” opfinder i maven,

så har vi jobbet til dig.

Softwareingeniør/Programmør

Til udvikling af software i forbindelse med ny - og

videreudvikling af bestående maskinstyringer søges

en dygtig programmør med tiltrædelse snarest muligt.

Newtec fremstiller avancerede, computerstyrede veje-

& pakkemaskiner samt kvalitetssortere maskiner

baseret på vision kontrol. Vi udvikler og afsætter vore

produkter for primært levnedsmiddelindustrien og

eksporterer til det meste af verdenen.

Account Manager til internationalt

salg - Power Electronics

Danfysik A/S, der snart flytter fra Jyllinge til Taastrup,

er en førende leverandør af højteknologisk udstyr til

det globale fysikforskningsmarked, og vi er kendt for

at levere skræddersyet kvalitet. Ét af vore produktområder

er højstabile magnet strømforsyninger.

Vi søger dig, der vil være med til at opbygge og

udvikle vores salg af strømforsyninger til nye

markedssegmenter.

www.danfysik.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329387649

www.newtec.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329387182

www.danfysik.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329389288

Projektleder

Vi søger en engageret medarbejder til udvikling

af fremtidens afløbssystemer.

Ansvarsområder:

Projektering og udførelse af komplicerede

anlægsopgaver som kloakfornyelser, afskærende

trans portsystemer, pumpestationer

og bassiner

Gennemførelse af et 75 mio. kr.

stort kloakfornyelsesprojekt i

partnering

www.silkeborgforsyning.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329389153

Anlægs-/udviklingsingeniør

Vi søger en engageret medarbejder til udvikling

af fremtidens afløbssystemer.

Ansvarsområder:

Anvendelsesorienterede udviklingsprojekter

Dispositionsplanlægning, projektering og

udførelse af kloakeringsarbejder

Miljø- og klimatilpasset regnvandshåndtering

Afløbsteknisk modellering m.

MOUSE/MIKE URBAN

www.silkeborgforsyning.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329389154

Kompetencer indenfor affaldsteknik,

-logistik og -afsætning søges

Vores nye kollega skal indgå i et alsidigt team, som varetager

udvikling, etablering og drift af løsninger på genbrugs-

og affaldsområdet.

Ansvarsområder:

Håndtering af værdikæden fra affaldsmodtagelse

til produktafsætning

Udvikling af indsamlings- og

behandlingsløsninger

Miljøledelse, dialog med myndigheder,

grønne regnskaber, årsrapporter og

opfølgning på miljøgodkendelser

www.silkeborgforsyning.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329389156


ARRANGEMENTER

➜ Se mere på ida.dk

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 11. MARTs 2011

KØBENHAVN

Arr. nr.

KØBENHAVN (fortsat)

Arr. nr.

sYdJYLLANd

Arr. nr.

12.03 Ludvig – En forestilling om den hemmelighedsfulde Holberg 122264

14.03 Offshore Wind Turbines 122430

14.03 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission)

122139

– uden partner

14.03 København-Ringsted og Femern Bælt projektet 122274

14.03 Generalforsamling i JETRA 122263

14.03 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 121934

15.03 Kursus sikkerhed og statisk elektricitet 122483

15.03 Det Nye Nørreport – Et Columbusæg 122480

15.03 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 121959

funktioner

15.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 121984

15.03 Generalforsamling i Københavns Region 122031

15.03 Generalforsamling i BVT 122380

16.03 Tele 2011 122307

16.03 Successiv kalkulation. 122503

16.03 Støj kan koste andet end hørelsen – om generende støj 121856

på arbejdspladsen

16.03 Generalforsamling i IDA Lederforum København 122344

16.03 Generalforsamling i SAM 121857

16.03 Test, type og talent 121950

16.03 Lær førstehjælp med IDA 122420

17.03 I forsvar for fødevarer 122019

17.03 • Hvordan udvikler DMI vejrmeldingerne Rundvisning 121602

og frokost hos Aamanns Etab.

17.03 Generalforsamling i Ulandsfagligt Selskab 122390

17.03 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 120472

17.03 Grundlæggende Management 121521

17.03 Generalforsamling i IDA Produktion og Logistik 122322

20.03 Dans med IDA – Tango 122422

21.03 • The 8th Green Ship Technology Conference 122506

21.03 • Øregaard Museum. Rundvisning og frokost 121610

21.03 Årsmøde i Maskinteknisk Gruppe København (MKBH) 122490

21.03 Musical Galla og luksus middag 122368

22.03 Effektiv forandringsledelse 121752

23.03 Ny viden om pesticiders effekter på natur og sundhed 122196

23.03 Finanskrisen – har den betydning for det psykiske 121858

arbejdsmiljø

23.03 Generalforsamling i Polymerteknisk Selskab 122323

23.03 • Gør tiderne bedre 121947

23.03 • LEAN – Ledelse af projekter 2 122014

23.03 E-bogen – nyt medie, nye muligheder 122131

23.03 Misantropen – En stjerne anmeldt forestilling 122476

24.03 Nej! – svært at sige, men muligt at lære 121985

24.03 Generalforsamling i E-gruppen 122358

24.03 SCRUM anvendt som agil projektmodel 122047

24.03 Generalforsamling IDA-IT 122085

24.03 Generalforsamling i Maritimt Selskab 122237

25.03 Lær selvhypnose! Bryd dårlige vaner! 122418

27.03 • Opera Bio i Imperial – Iphigenie en Tauride 121410

27.03 Dans med IDA – Chachacha 122423

28.03 Eclipse Workshop III lav dit eget plugin 121522

28.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121898

28.03 IDA BYG Generalforsamling 122527

28.03 Generalforsamling i IDA Lederforum 122349

29.03 Selvtillid & selvværd 121977

29.03 Generalforsamling i LEVS 122205

29.03 Styrk dit image! – kan din fremtræden sælge ideen og 121987

dig selv

29.03 Body Worlds – din fantastiske krop 122364

29.03 Generalforsamling i IDA Matematik 122373

30.03 Ledelse der styrker! 120750

30.03 Danmarks industrimiljøer 121719

30.03 Har du en leder i maven 121850

30.03 Generalforsasmling i IDA HVAC 122366

31.03 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek 122107

31.03 Sådan skaber du værdi 122282

31.03 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi 121974

01.04 Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York 122547

02.04 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121901

05.04 Stuxnet, nye angribere og nye metoder 122088

05.04 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis 121697

05.04 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner 121962

sJÆLLANd

Arr. nr.

15.03 Bryd muren – Roskilde 121942

17.03 Bueskydning i Roskilde. 122494

18.03 Skotsk whiskyaften med Timm Vladimir 121981

20.03 Body Worlds på Experimentarium 122496

24.03 Generalforsamling i IDA Elteknik 122359

24.03 Generalforsamling 2011 – IDA Sjælland 122130

24.03 Stol på din egen smag 122178

26.03 Teateraften – Barberen i Sevilla 120970

29.03 Seniorgruppen, Besøg på Arken – Museet for Moderne Kunst 122535

30.03 Biomasse – de teknologiske udfordringer 122484

30.03 Generalforsamling i DMS 122339

05.04 • Den Indbildt Syge – Moliére 120761

05.04 Skattemæssige optimeringsmodeller 121944

NoRdsJÆLLANd

Arr. nr.

11.03 Luftens Giganter 3D på Tycho Brahe Planetarium 122548

15.03 Linux – et spadestik dybere. Primært for delt. fra Linux 122551

introduktion efterår 10

16.03 Spændende besøg hos OTICON 122103

17.03 Måske ku vi – en Sebastiancabaret 122412

17.03 Generalforsamling med spisning i Nordsjællands Region 121829

25.03 Gensynsmøde med SydvestPolen 122272

26.03 Operabio – Iphigenia på Tauris 121880

28.03 Barberen i Sevilla, Opera og menu 122213

28.03 Teater: Barberen i Sevilla 121287

29.03 Linux Introduktion 122550

30.03 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 122074

31.03 Nej – svært at sige, men muligt at lære 122066

31.03 Linie 3 Jam – 10 års jubilæumsshow 122404

01.04 Jazz med Swing Cats på Ellegården i Farum 122316

ØsTJYLLANd

Arr. nr.

15.03 Lederskab i praksis – at navigere i krise – Århus 121243

15.03 Præsentationsteknik med Power og Pointe – Århus 121897

15.03 Generalforsamling – Århus Afdeling 122504

16.03 Grundlæggende Management – Århus 122283

16.03 Microsoft Enterprise Project Management 122134

16.03 Ingeniør og politisk ledelse 122218

19.03 Leg med smag i Karolines Køkken 122184

21.03 Styrk dit image – kan din fremtræden sælge ideen 122229

og dig selv

28.03 Konference: København – Aarhus på 1 time 121723

29.03 Det konstruktive møde – Århus 121878

29.03 Generalforsamling – IDA Østjylland 121825

30.03 Intro til forhandling – Århus 121871

31.03 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis – Århus 121698

31.03 Professionel projektledelse – Intro , Århus 122041

02.04 Inventor Professional 2011 – Avanceret 122292

04.04 Hurtig og effektiv læsning 122270

05.04 LeanDagen 2011 122277

05.04 Selvtillid og selvværd – Århus 121978

11.03 Thomas Hartmann – Science Faction 122510

16.03 Årsmøde – Kemiteknisk Udvalg i Sydjysk Region 122539

17.03 Årsmøde i seniorgruppen IDA Syd 2011 122522

22.03 • LIVSKVALITET – BRYD DEN NEGATIVE SPIRAL 122312

– Speaker Club

22.03 Hurtig og effektiv læsning i Esbjerg 122357

24.03 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 122025

26.03 Den lille havfrue 122252

31.03 Selvtillid og selvværd – Kolding 121979

NoRdJYLLANd

Arr. nr.

12.03 La Boheme 120747

13.03 • Musicalen: "Den lille havfrue" 121884

14.03 Årsmøde i Miljøteknisk Gruppe 121604

14.03 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! – Aalborg 121904

15.03 Test, Type & Talent 122306

17.03 Dansk minerydder til U.S. Army 122393

17.03 Årsmøde i Skibs- og Maskinteknisk Gruppe 121605

17.03 Teateraften – Nordkraft 122463

21.03 Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske 121965

funktioner – Aalborg

22.03 Præsentationsteknik – med power og pointe 122285

22.03 Trænger kørekortet til en opdatering 122113

23.03 • Hurtig og effektiv læsning 121739

23.03 Årsmøde i Nordjyske Planlæggere 121657

24.03 Tiden efter klimakommissionen 122219

24.03 Pokeraften 122465

24.03 Årsmøde i Energiteknisk Gruppe 121603

26.03 Aalborg Symfoniorkester & The Brazz Brothers in Symphony 122488

27.03 La Bohéme 121575

29.03 Årsmøde i Sundhedsteknologisk Gruppe 122181

31.03 Præsentationsteknik – med power og pointe 122050

31.03 Ølsmagning 122466

31.03 Aalborg Chokoladen 122024

04.04 En guided tur i det gamle Aalborg 122499

04.04 Har du en leder i maven – Aalborg 121864

04.04 Nej, svært at sige, men muligt at lære... 122243

FYN

Arr. nr.

12.03 Udflugt til Bodyworlds på Experimentarium 122337

14.03 Valg til Christiansborg 2011 122493

15.03 Vil du prøve at klatre – Odense Klatrehal 122379

15.03 Besøg på Odense Sygehus 122443

16.03 Årsmøde 2011 – Elektroteknisk Udvalg, Fyn 122500

16.03 Årsmøde 2011 – Kemiteknisk Gruppe, Fyn 122501

16.03 Årsmøde 2011 – Bygningsteknisk Gruppe, Fyn 122502

16.03 Generalforsamling IDA Fyn – inkl. foredrag om verdens 122332

første privatejede raket

17.03 Keglespil i Søhus 121670

22.03 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis – Odense 121699

23.03 Selskabet for Køleteknik – Generalforsamling 122315

04.04 Intro til forhandling – Odense 121873

05.04 NetWeaving – får det bedste frem i dig 122058

05.04 Luk munden og let røven – med Christian Bitz 122402

VEsTJYLLANd

Arr. nr.

15.03 Sådan bliver du attraktiv på nettet... 122064

16.03 Temadag om plast i solcellemoduler 122526

29.03 Virksomhedsbesøg hos Selektro A/S 121707

• Betyder at arrangementet er overtegnet.

deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk


fyn

rejsen til GuldGraverlandet

Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121668

n 17. februar kl. 14 - 16

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C

n Tilmelding på ida.dk senest 10. februar

n IDA Fyn - Seniorudvalget

Årsmøde ida fyn seniorer – oG Kuben i

Paris

Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121669

n 3. marts kl. 14 - 16

Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C

n Tilmelding på ida.dk senest 24. februar

n IDA Fyn - Seniorudvalget

besøG PÅ odense syGehus

MFYN inviterer til rundvisning på et af vores mest

moderne sygehuse, hvor du bl.a. får indsigt i de tekniske

installationer, herunder køle-, ventilations- og CTSanlæg.

Efter rundvisningen vil Odense sygehus være vært ved

et let traktement, hvor du får lejlighed til at stille spørgsmål.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 122443

n 15. marts kl. 17.30 - 19

Odense Universitetshospital, Søndre Boulevard 29,

Indgang 207, Odense C

n Tilmelding på ida.dk senest 7. marts

n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn

sjælland

Årsmøde i mPsj masKin- oG

ProduKtionsteKnisK GruPPe, sjælland

Se dagsorden på ida.dk.

n Arr.nr.: 122396

n 24. februar kl. 17.30 - 20

Korporalskroen, Tåstrupvej 4, Karlslunde

n Tilmelding på ida.dk senest 21. februar

n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe, Sjælland

nordsjælland

Årsmøde i eleKtroteKnisK GruPPe med

sPisninG oG foredraG om radon

Årsmøde med spisning og foredrag med Michael T.

Pedersen, akademiingeniør fra Dansk Radon Analyse

giver et teknisk/fagligt foredrag om Radon stråling i Danmark,

og hvorledes man kan måle og minimere risikoen

herfra i vore boliger.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121842

n 17. februar kl. 18 - 21

Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30 A, Farum

n Tilmelding på ida.dk senest 14. februar

n Elektroteknisk Gruppe, Nordsjællands Region

mÅsKe Ku vi - en sebastian cabaret

Cabaret med Sebastiansange gennem 35 år inkl. middag

på Madam Sprunck. Pris 215 kr. Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 122412

n 17. marts kl. 17.30 - 23

Madam Sprunck, Stengade 48, Helsingør

n Tilmelding på ida.dk senest 1. marts

n Øresund Afdeling

København

foredraG om ProduKtion oG anvendelse

af enerGi fra biobrændsler til trans-

Port oG nedbrinGelse af udledt co2

Fossilt brændsel til transport bidrager i stor stil til udledning

af CO2. Klimakommissionen anbefaler, at tog og

den lette transport på sigt skal energiforsynes med el,

men at motorer med lavt energiforbrug og blandingsbrændsler

indtil da skal nyde fremme, medens store

trucks, entreprenørmaskiner og drivmidler til landbrugets

kraftmaskiner kan søges omstillet til biobrændsler af

forskellig art. Foredraget omhandler de biobrændsler, der

i dag er operationelle og tilgængelige på markedet. Der er

indledning ved medlem af Klimakommissionen, Institutdirektør

Niels Buus Kristensen, ligesom alle emnerne

behandles på et højt niveau af fremtrædende eksperter.

Der er indlæg om idriftværende anlæg til fremstilling af

biobrændsler og brint fremstillet af overskudsvind ved

blandt andet elektrolyse samt biobrændsler anvendt i

brændselsceller og forbrændingsmotorer. Der vil blive

lejlighed til diskussion og at stille spørgsmål. I pausen

serveres en let anretning.

Betalingsarrangement.

n Arr.nr.: 122052

n 24. februar kl. 14 - 18.45

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 21. februar

n IDA-Energi

besøG PÅ bryGGeriet braunstein

Rundvisning med prøvesmagning

Vi tager en guidet tur rundt i bryggeriet, hvor vi kommer

ind på brygningen af øl, fra malt til flaske, over- og undergærede

øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere.

(Bryggeriet ligger i gå afstand fra Køge Station).

Efter besøget går vi over gaden og spiser frokost på

Restaurant Guldfisken ved Køge havn.

Pris for IDA-medlemmer 125 kr. Maks. 1 ledsager.

(Drikkevarer til frokosten for egen regning).

n Arr.nr.: 122487

n 26. februar kl. 12 - 15

Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge

n Tilmelding på ida.dk senest 21. februar

n Maskinteknisk Gruppe København

er din hjemmeside God noK

Få styr på forskellige interessenters digitale informationsbehov,

og få en konstruktiv bedømmelse af din egen

virksomheds hjemmeside. Læs mere på ida.dk.

Pris: 100 kr. for IDA-medlemmer og IDA Selvstændigforum.

Øvrige 200 kr.

n Arr.nr.: 122509

n 23. februar kl. 17 - 19.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 22. februar

n IDA Selvstændigforum

siKKerhedssKabelse til søs

Maritimt Selskab og Skibsteknisk Selskab inviterer til en

aften med fokus på sikkerhedsskabelse til søs.

Traditionelt set skabes sikkerhed til søs, ved at der

opbygges systemer, hvor ulykker ikke kan ske. Systemerne

består af teknik, design, regler, procedurer, uddannelser

osv., der skal forhindre ulykker. Når der sker en

ulykke viser det sig oftest, at en eller flere mennesker

har forbrudt sig mod systemet. Reaktionen er ofte, at der

laves nye regler eller procedurer, som skal begrænse menneskers

mulighed for at begå fejl.

Aftenens program bringer en opdatering på aktuelle initiativer

omkring sikkerhedsskabelse til søs, både hvad

angår praktiske erfaringer og regeldannelsen.

Se hele programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 122156

n 7. marts kl. 16 - 20

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 6. marts

n Maritimt Selskab

freKvensomformere, emc KorreKt

installation oG harmonisKe strømme

Få den nyeste viden omkring elektriske installationer

med frekvensomformere og motorer, mini kursus fra

Danfoss. Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt

installation af frekvensomformere i henhold til direktivet,

EMI og RFI. Samt harmoniske net tilbagevirkninger

og metoder til reduktion af harmoniske strømme og

beregning af harmoniske forhold ved hjælp af PC beregningsprogram.

Her under vil VLT® frekvensomformerens

elektriske opbygning og virkemåde også blive gennemgået

og en nyhed: Introduktion til Permanent Magnet

Motorer og drift med frekvensomformer.

I pausen serveres sandwich og en øl/vand. Deltagelse er

gratis. Se den fulde beskrivelse på ida.dk.

n Arr.nr.: 122439

n 8. marts kl. 16 - 19

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 25. februar

n IDA Proces

eleKtroniKKens indtoG i bilerne

I år er det 125 år siden, at Benz fik patent på sin automobil,

og på den mekaniske side er der egentlig ikke sket

meget siden da. Det er stadig nogle stempler, der går op

og ned og drejer en krumtap, der er fire hjul og et rat til at

styre med.

Men på den elektriske front har elektronikken holdt sit

indtog og har skabt en komfort og en sikkerhed samt

motorydelse i den moderne bil, som den gode hr. Benz

ikke ville kunne have forestillet sig.

Peter Ulrik Sørensen fra Bosch kan på en levende måde

fortælle om alle disse fremskridt og deres virkemåde.

Kom og lyt og få svar på dine spørgsmål.

Der serveres rugbrødssandwich samt øl og vand i pausen

kl. 17.30.

Gratis adgang for medlemmer af IDA Elteknik. Det er

gratis at blive medlem af IDA Elteknik.

Øvrige medlemmer af IDA og andre kr. 100.

n Arr.nr.: 122449

n 8. marts kl. 16.45 - 19.45

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 3. marts

n IDA Elteknik


københavn/FORTSaT

PeR bak JenSen - bevægelSe - anmeldeR

ROST udSTilling

Hvor går grænsen mellem religion og politik Det er nogle

af de store spørgsmål, som fotografen Per Bak Jensen

rejser med udstillingen Bevægelse.

Udstillingen er skabt til Gl. Holtegaard og rejser efterfølgende

til La Maison du Danemark i Paris.

Læs mere på www.glholtegaard.dk

Efter denne fascinerende oplevelse mødes vi i Restaurant

Søllerød Golf, Brillerne 9, Holte, hvor vi får serveret middag

inkl. et glas vin/øl.

Prisen for denne oplevelse er for IDA-medlemmer og en

ledsager 260 kr. pr. person.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

n Arr.nr.: 122475

n 8. marts kl. 17.30 - 20

Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 1. marts

n KulturForum

eneRgiOPTimeRing Og deT nye

maSkindiRekTiv

Seminardagen vil sætte fokus på de opgaver, der skal

løses ved implementering af tekniske anlæg i eksisterende

bygninger i forbindelse med energioptimering. Hvilke

problematikker er der i en totalentreprise, hvor energioptimering

er incitamentet, og hvor delvis nye tekniske

anlæg integreres i den eksisterende bygningsmasse, hvor

et maskindirektiv, bygningsreglement, tilbudslov, stærkstrømsbekendtgørelse

og andre regler er gældende.

Udførligt program på ida.dk/elektroteknik.

Pris: 2.000 kr. for medlemmer af IDA/IDA Elteknik.

Øvrige 2.500 kr.

n Arr.nr.: 122338

n 9. marts kl. 9 - 16

Solar Danmark A/S, Gammelager 14, Brøndby

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 1. marts

n IDA Elteknik

SOa - inTegRaTiOn SOm

kOnkuRRencePaRameTeR

Der har været megen fokus på at benytte Service Orienteret

Arkitektur (SOA) til interne effektiviseringer. Men

forstår virksomhederne at udnytte SOA til ekstern integration

med deres samarbejdspartnere og dermed opnå en

forbedret konkurrencesituation

Henrik Hvid Jensen fra Devoteam, vil præsentere visionen

om Extended Enterprise Services. Læs mere under

arr.nr.

Gratis deltagelse for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer.

Øvrige 250 kr.

n Arr.nr.: 122082

n 10. marts kl. 16 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 7. marts

n Selskab for Informationsteknologi

ida.dk

OFFShORe Wind TuRbineS

Offshore wind now covers a considerable part of the

North European demand for renewable energy.

Since A2SEA started their business with the conversion

of their first vessel, Danish companies have played a significant

role within the sector.

During the conference, the participants will be given

an overview of the variety of vessels and competences

involved in establishing an offshore wind farm. The speakers

at the conference represent some of the key players

involved in both Danish and international offshore wind

projects.

View the program at ida.dk.

Betalingsarrangement.

n Arr.nr.: 122430

n 14. marts kl. 9 - 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 13. marts

n Maritimt Selskab

kuRSuS SikkeRhed Og STaTiSk

elekTRiciTeT

De tyske eksperter Günter og Sylvia Lüttgens vil

afholde et heldagsseminar om statisk elektricitet og sikkerhed.

Udgangspunktet for seminaret er: ”Sikkerhed er

målbart - også når det drejer sig om statisk elektricitet”.

Seminaret dækker følgende emner:

• Grundlæggende viden om brand og eksplosion

• Eksplosionsfarlige områder

• Dannelse af elektrostatiske potentialer

• Elektrostatiske udladningsmekanismer

• Vurdering af fare for antændelse

• Metoder til farevurdering (elektrisk modstand og ladningsoverførsel)

med demonstration af måleudstyr

• Resumé af relevante normer

De elektrostatiske fænomener demonstreres ved hjælp af

mange praktiske forsøg. Seminaret foregår på engelsk.

Kursusdeltagelse inkl. forplejning: 2.500 kr. Max. 50 deltagere.

n Arr.nr.: 122483

n 15. marts kl. 10 - 16

DTU, Bygning 306, Anker Engelunds Vej/Asmussens Allé,

Mødelokale 38, Kongens Lyngby

n Tilmelding på ida.dk senest 9. marts

n Selskabet for Risikovurdering

deT nye nøRRePORT – eT cOlumbuSæg

Nørreport Station vil i perioden 2011-2014 gennemgå

en markant fornyelse, som vil skabe en nyt flot og iøjnefaldende

stationsbygning og plads i det københavnske

bybillede.

Kom og hør Søren Rasmussen, fra Public Arkitekter,

som denne eftermiddag vil præsentere projektet og give

et indblik i de tanker, der ligger bag designet af den nye

stationsbygning, og fortælle om nogle af de udfordringer

der gemmer sig i konstruktionsfasen.

Læs mere på ida.dk under arrangementsnr.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 122480

n 15. marts kl. 16 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts

n Byplan, Vej og Trafik (BVT)

diaPWS Og SiaPWS geneRalFORSamling

Se dagsorden på ida.dk.

n Arr.nr.: 122397

n 10. marts kl. 11 - 15

DTU Institut for kemiteknik, Bygning 229, rum 010,

Kongens Lyngby

n DIAPWS

Tele 2011S

Telemarkedet fra version 1.0 – til version 2.0.

DI ITEK, IT Branchen, Telekommunikationsindustrien

og Teleteknisk Selskab inviterer til årets telepolitiske

konference, ved at sætte fokus på de gode resultater, som

telebranchen har bidraget til i de sidste 10 år, og hvordan

teleindustriens produkter bidrager til at skabe værdi i

samfundet.

Konferencen vil, som noget helt nyt, stille skarpt på hvad

de unge forbrugere har af krav og forventninger til tele- og

internetbranchens produkter. Konferencen vil have en

række spændende talere fra telebranchen samt indlæg fra

ungdomspanelet Medierødderne.

Udførligt program på ida.dk.

Pris: 1.595 kr. for medlemmer af DI ITEK, IT Branchen,

IDA, TTS eller Telekommunikationsindustrien. Øvrige

2.495 kr.

n Arr.nr.: 122307

n 16. marts kl. 9 - 16.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 10. marts

n Teleteknisk Selskab

miSanTROPen - en STJeRne anmeldT

FOReSTilling

Tag med KulturForum og oplev tindrende stjernespil af

Lars Mikkelsen, Mille Lehfeldt og Tammi Øst. Og

døm så selv.

Læs mere under mødetilmelding. Pris for deltagelse 785

kr.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

n Arr.nr.: 122476

n 23. marts kl. 17.30 - 22.30

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36,

København K

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. februar

n KulturForum

bOb dylan - TeaTeRkOnceRT ind i hanS

univeRS

Teaterkoncert Bob Dylan er en farverig, poetisk, morsom

og vildt fabulerende tur ind i Dylans univers.

Aftenen indledes med menu i teatrets meget spændende

fouere cafe. Prisen for denne aften inkl. billet og menu er

for IDA-medlemmer og en ledsager 655 kr. pr. deltager.

Læs mere under mødetilmelding.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

n Arr.nr.: 122479

n 7. april kl. 18 - 22.30

Østre Gasværk, Nyborggade 17, København Ø

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 2. marts

n KulturForum


LYNCH

Ingeniørens bagside

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Et menneske med en karriere kan ikke spilde

tid på ægtefælle og venner. Han må bruge al

sin tid på sine fjender. John Oliver Hobbes

6

Ingeniøren

11. februar 2011

ing.dk

Brug en gammel

sørøverkiste ...

Overvældende interesse for ingeniøræstetik

hos Bagsidens læsere

Ugens camouflage

Hvem har mon de grimmeste

– eller de smukkeste – net-installationer

Spurgte vi i sidste

uge på foranledning af Jan

Krag Jacobsen i Farum, idet vi

bragte hans foto af TDC’s ‘øjebæ’,

som han uimodsagt betegnede

som ‘ingeniøræstetik,

når den er værst’.

Siden da har læserne begavet

mig med fotos af en halv

snes gode og dårlige eksempler

på offentlig og halvoffentlig

ingeniøræstetik – fjernvarmeinstallationsdesign

vækker

for resten heller ikke udelt begejstring

ude i hjemmene!

Her får I først en smuk løsning

fra en kisteglad læser:

Hej Lynch, den udmærkede

artikel på bagsiden om TDC’s

manglende æstetik ved installation

af fibernet etc. giver mig

anledning til at bemærke, at

også en ingeniør kan indrette

sig, så man ikke straks tænker

‘nørd’, når man træder ind i

den fine stue.

Da jeg fik installeret bredbånd

med routere og hvad ved

jeg, gik der ikke mange minutter,

efter at installatøren havde

forladt huset, før jeg havde

monteret hele øjebæen i en

gammel sørøverkiste, som bare

stod og fyldte op på loftet.

Om den så er kønnere, kan

man diskutere, men bortset

fra et par kabler, som jo skal ud

Camouflage-kisteN og

sidste uges ‘øjebæ’ fra Farum.

og ind, ser man ikke den grimme

elektronik. Ideen gives

gratis videre til andre TDCramte.

Husk passende huller til udluftning

på steder, man ikke

kan se.

Mvh.

Carsten Wagner

(MT84)

... eller byg dig et TDC-skab

Ugens indbyggede

En anden metode til camouflering

af TDC’s øjebæ er indløbet

ovre fra Lyngby:

Kære Lynch,

Jeg kiggede også målløs på

den samling ‘junk’ jeg fik leveret

fra TDC til mit bredbånd –

aldrig havde jeg set en så

usammenhængende løsning.

Nå – det skulle jo straks afprøves,

så jeg koblede det sammen

oven på mit skrivebord og

kom på nettet.

Det brugte masser af strøm

og blev varmt, men værst af

alt, så klikkede det infernalsk

når konen telefonerede med

veninderne.

Ikke så smart, når skrivebordet

står i mit soveværelse og

Skabsløsningen forfra ...

man vil sove længe søndag

morgen! Men man er vel ikke

blevet ingeniør for ingenting,

så løsningen blev et lille lydtæt

skab ophængt bag på skrivebordet.

... og bagfra med glasrude.

j Med glasrude så lysdioderne

kan aflæses.

j Med lyddæmpede kabelgennemføringer

der også sikrer

god ventilation.

j Med af brydere og stikkontakter

til diverse opladere.

Set udefra en smuk og funktionel

løsning – jeg hører aldrig

mere de klikkende relæer.

For nu at fuldende konceptet,

så byggede jeg også et lydisoleret

skab til min PC, også

med diverse afbrydere og stikkontakter.

De bedste hilsener

Freddy Jacobsen

– – –

Tak for inspirationen. Du har

tilsyneladende indrettet dig

ganske praktisk med arbejdsplads

i soveværelset. Når jeg

vil arbejde en søvnløs stund,

skal jeg op på bagsideredaktionen

på kvisten, mens du bare

kan vælte ud af sengen!

Vi bringer flere ingeniøræstetiske

løsninger i næste

uge. j Lynch

Tillfällig eller tilfældig

Når SAS tilfældigvis ikke forstår dansk

Ugens fejlmelding

Sidste uges opsats om den mærkværdige,

copyrightede fejlmeddelelse

(”En tilfældig fejl er opstået”)

på luftfartsselskabet

SAS’ booking-side viser sig at

have en ‘naturlig’ forklaring:

Det der (formentlig) sker for

SAS på deres website er meget

værre end en ‘tilfældig’ fejl.

Jeg tror det drejer sig om en af

Brug for en rystetur

Visam

vibrationsmotorer

BRD. KLEE A /S T 43 868 333

CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - INSPEKTION -

UNDERVISNING - DOKUMENTATION

Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk

Tlf. 70 20 33 01

Fax 70 20 33 06

info@uretek.dk

www.uretek.dk

Synker dit

Gulv eller

Fundament

- Så kontakt Uretek.

Vi stabiliserer og

løfter hurtigt dit gulv

eller fundament -

uden opgravning

og fraflytning.

Vi har den hensynsfulde

løsning.

mine kæpheste: Dårlig oversættelse

fra svensk til dansk.

Måske fordi Sverige er et

større marked end Danmark(),

ser man dette meget

ofte, f.eks. på DVD’er med

‘danske’ undertekster, eller i

oversættelser på TV.

Her drejer det sig om det

svenske ord ‘tillfällig’, der tilfældigvis

betyder midlertidig!

Mvh.

Erling Jacobsen

www.klee.dk

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse

Politisk nyt a la Ekstrabladet

Ugens brokkehoved

En vrissen læser har i flere

mails lamenteret over forretningslivets

og mediernes stigende

trang til at erstatte almindelige

danske ord med engelske.

Jeg har således ignoreret

hans brokkeri over, at selv

skotøjsbutikken på gågaden i

Pærekøbing nu holder ‘Sale’ i

stedet for udsalg.

Hans seneste irritation går

ud over kanalen TV2-News’

evindelige brug af termen

‘Breaking News’, selv ved lancering

af pæredanske ‘nyheder’.

Tja, sekundet efter, at nyheden

er bragt, er den vel færdig

med at ‘breake’, skulle man

tro. Men på News ‘breaker’

den samme nyhed somme tider

hele dagen til stor ophidselse

for de tilstedeværende

journalister i studiet.

Det blev jeg mindet om i

mandags, da redaktionschefen

sendte mig det her viste

nyhedsbrev fra Ekstrabladet.

LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er

Linux in a Box: lille smart embedded

computer baseret på Linux.

Fx “det kan en LIAB da klare”

www.liab.dk

Meddelelsens dunkle budskab

er åbenbart i allerhøjeste

grad ‘Breaking News’ – oven i

købet i kategorien ‘Politik’.

Måske har vi her den ultimative

kommentar til situationen

i dansk politik lige nu

Med Copyright... j Lynch

davinci.dk - 7650 2850

PCI express - Seriel port kort...

CP-104EL-A, CP-118EL-A og CP-168EL-A er en ny serie af

serielle kort for PCI express. Denne serie er bygget op om én

chip, der kombinerer CPU og PCIe bridge. Med færre og mindre

chips spares effekt, det er muligt at overføre data hurtigere og de

belaster computeren langt mindre end før.

Driver til de fleste operativsystemer, bl.a. Windows 7 og Linux,

gør disse kort anvendelige til mange opgaver.

Læs mere på dette direkte link...

www.thiim.com/new/CP-168EL-A

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

CP-168EL-A

CP-104EL-A

CP-118EL-A

Moxa

Distributør

More magazines by this user
Similar magazines