KF-Bladet april 2005 - Konservative Folkeparti

KF-BLADET 

Medlemsblad for Konservative i København 

Nr. 1 - April 2005 - Årgang 124 - Udgivet siden 1881 

Tema: 

Frihed og ansvar! 

Se lederen side 2 og 9-13 

Helle Sjelle fik et 

godt valg! 

Se side 4 

INDHOLD 

Vi går et hårdt og spændende 

efterår i møde 

Se side 3 

Salg af KE og BR-valget 

Se side 5 

Byg en arena! 

Se side 6 

På vej mod demokrati i Irak 

Se side 7 

Interview med Frank 

Høgholm Petersen 

Se side 14 

Bliv medlem af Konservative i København. 

Benyt kuponen på bagsiden 

København


Leder 


Udgiver: 

Konservative i København 

Nyhavn 4 

1051 København K 

Tlf. 33 12 07 02 eller 33 13 41 40 

Giro: 142-7520 

Af Kian Schmücker, 

redaktør 

er nu kommet 

på gaden igen. Siden 

KF-bladet 

sidst er der sket meget. 

Kalenderen har skiftet årstal og ikke 

mindst har der været folketingsvalg. 

Som bekendt lykkedes det endnu 

engang at få valgt et konservativt 

folketingsmedlem i København, og 

det er vi rigtig stolte af. Derfor et 

rigtigt hjerteligt tillykke til Helle 

Sjelle med det utroligt flotte valg, 

hvor hendes personlige stemmetal 

næsten blev fordoblet i forhold til 

sidst. 

I næste nummer kommer vi til at stå 

overfor endnu en valgkamp, eller 

måske endda valgkampe. I skrivende 

stund er vi ved at undersøge 

mulighederne for et særnummer af 

KF-bladet i anledning af folkeafstemningen 

om EU forfatningen. 

Næste ordinære blad vil udkomme 

op til kommunalvalget hvor kandidaterne 

får mulighed for at komme 

til tasterne og fortælle om hvordan 

man kan føre konservativ politik på 

Københavns Rådhus. Det bliver 

utroligt spændende at læse om, og 

jeg er helt sikker på der ikke bliver 

sparet på krudtet fra kandidaterne. 

For at vende tilbage til denne 

udgave af KF-bladet, så er der en 

lille tema-serie om hvad ansvar og 

frihed betyder for konservative. Jeg 

synes selv der er kommet nogle 

spændende tanker på bordet som jeg 

håber vil inspirere jer læsere til at 

gribe til tastaturet og komme med 

en uforbeholden mening om. Er det 

noget kød på det, vil der helt sikkert 

blive spalteplads til rådighed. 

Endnu en gang tillykke til Helle med 

valget, og god læselyst! 

Foreningens ledelse: 

Formand Ole Chr. Hansen 

och@post.tele.dk 

Næstformand René Ahlgren-Møller 

Kasserer Alan Friis 

Sekretær Susanne Møller 

Mogens Lønborg, MB 

Kian Schmücker 

Lis Schou Svendsen 

Malene Birch 

Rene Nygaard Sørensen 

KU København: Christian Beck 

København KS: Andreas Boisen 

Web-redaktionen: 

Alan Friis og Ole Chr. Hansen 

Redaktionens e-mail: 

kbh@konservative.dk 

Redaktionen: 

Kian Schmücker (ansvh.) 

Andreas Boisen 

Alan Friis 

Ole Chr. Hansen 

Redaktionens e-mail 

kbh@konservative.dk 

Layout, dtp og tryk: 

SIDECOM, tlf. 3962 1770 

Oplag: 

1.200 eksemplarer 

Næste nummer udkommer: 

Oktober 2005 

Deadlines: 

- Indlevering artikler: 1/8 

Benyt 

Vælgerforeningens hjemmeside 

www.kbh.konservative.dk 

- her kan du finde aktuelle nyheder, 

datoer for møder og meget mere. 

Frihed og ansvar for den enkelte er afgørende i den konservative grundholdning. 

2


Vi går et hårdt og 

spændende efterår i møde! 

Af Ole Chr. Hansen, 

formand for 

Konservative i 

København 

2005 bliver et hårdt år – flere 

valg og en folkeafstemning står 

foreløbig på dagsordenen. 

Så blev folketingsvalget overstået – og 

veloverstået for os konservative. Et valgresultat 

som vi godt kan være tilfredse 

med, og lidt stolte af. 

Mandatfremgangen var velfortjent for vor 

folketingsgruppe og vore ministre. De har 

i den forgangne valgperiode gjort det 

godt. Markante konservative fodaftryk er 

sat på danske samfund – til stor glæde 

for alle. 

Med EU-forfatningstraktaten, kommunal- og regionalvalget bliver det et hårdt efterår, hvor 

partiet atter skal ud og markere sig i EU-debatten. Her et billede fra EU-valget 2004. 

Det tegner også til at være et godt og 

ikke mindst konservativt regeringsgrundlag, 

hvor specielt folkeskolen kommer i 

fokus. Netop folkeskolen er et vigtigt 

politikområde for os. Uddannelsen af 

vore børn og unge har alltid ligget os konservative 

meget på sinde. De er grundlaget 

for fremtidens velfærdssamfund, og 

ikke mindst skal de klædes på til de globale 

udfordringer, som får et land som 

vort er viden. 

EU-forfatningstraktat 

Den 27. september skal vi til afstemning 

om den nye EU-forfatningstraktat. Med 

udvidelsen af EU skal hverdagen til at 

fungere, og for at optimere beslutningsprocesserne 

er et klart JA nødvendig. 

De næsten 6 måneder der går inden folkeafstemningen 

skal finde sted, giver 

god anledning til en grundlæggende 

debat om forfatningstraktaten og EU. 

Denne debat er fantastisk vigtig, og 

vores 16 folketingskandidater og den 

øvrige partiorganisation i København vil 

tage aktivt del i denne. 

Kommunal- og regionsrådsvalg 

Den 15. november har vi så kommunalvalget 

– og denne dag skal vi stemme 

2 gange, idet vi både skal vælge et nyt 

BR og sammensætte det nye 

Regionsråd. Det er resultatet af strukturreformen, 

hvor der oprettes de 5 

regioner, hvor København bliver en del 

af Hovedstadsregionen. Regionsrådets 

primære arbejdsområde bliver sygehusene. 

Netop BR-valget i København bliver 

interessant. Opgøret om overborgmesterposten 

bliver hård. Jeg er 

overbevist om, at socialdemokraterne 

vil kæmpe meget hårdt og satse 

mange ressourcer på at have posten 

fortsat. På den anden side er det nok 

chancen for et systemskifte i 

København. En klar forudsætning for 

systemskiftet er, at vi borgerligt-orienterede 

partier kan holde sammen før, 

under og efter valget. Vi har alle vort 

eget bud på en borgerlig overborgmester, 

og vort bud er naturligvis Mogens 

Lønborg. Det værste der kan ske nu er, 

at de borgerlige overborgmesterkandidater 

bruger de næste 7-8 måneder på 

at kæmpe imod hinanden og glemme 

hvem ’fjenden’ er. 

Så derfor bliver 2005 et hårdt år. 

3


Et rigtig godt valg for 

De Konservative! 

Af Helle Sjelle 

MF, medlem af BR 

Vi havde jo vidst det længe. At 

det ville komme. Folketingsvalget. 

Siden sidste sommer 

havde jeg planlagt forskellige tiltag, 

så jeg var godt forberedt, den dag det 

pludselig skulle vise sig at passe 

statsministeren at udskrive valget. 

Da vi nåede jul, var det jo blot et 

spørgsmål om den ene dag eller den 

anden. Vi vidste, at det lå lige omkring 

hjørnet. Eller skulle jeg sige: lige efter 

nytår. Så skete der imidlertid noget. En 

naturkatastrofe af heldigvis sjældent 

sete dimensioner i Asien påvirkede os 

alle – og den påvirkede også det politiske 

klima herhjemme. Valgudskrivelsen 

måtte vente lidt, men det 

var hurtigt mit indtryk, at vi ikke skulle 

vente så længe igen. 

Så tiden mellem jul og nytår blev ikke 

kun brugt på at tage julepynten ned og 

puste serpentiner ud. Den blev brugt 

på at ordne de sidste praktiske ting og 

på at forberede mig selv mentalt til valgkampen. 

Jeg var naturligvis nødt til at 

gøre det klart, hvad jeg mener er vigtigt 

i dansk politik, hvad jeg kan tilbyde 

vælgerne og hvorfor de netop skulle 

sætte deres kryds ved en konservativ 

kandidat. 

Jeg har altid haft den holdning, at politik 

handler om folks hverdag. Det 

Mange nye konservative stemmer gik til Helle Sjelle. 

enkelte menneskes dagligdag. Det 

handler bl.a. om vores børns skole, 

hvad der sker, når vi bliver syge og med 

de penge, som vi tjener. Jeg valgte derfor 

primært at fokusere på de emner i 

min valgkamp. Det er vigtigt, at den 

almindelige folkeskole har en høj faglig 

standard, så børnene får en solid, 

grundlæggende uddannelse. I et rigt 

samfund som vores bør vi have et 

uddannelsessystem i verdensklasse. 

Mindre er simpelthen ikke godt nok. 

Det samme gør sig gældende når man 

taler om sundhed. Vi skal have et sundhedssystem 

der er blandt verdens bedste, 

både når det drejer sig om behandling, 

omsorg og forebyggelse. Sundhed 

drejer sig jo ikke kun om sygdom, men 

også om livsstil og madvaner. Samtidig 

er jeg af den opfattelse, at der 

naturligvis skal være en sammenhæng 

mellem, hvor meget man arbejder og 

hvor meget man tjener. Det skal kunne 

mærkes, at man yder en ekstra indsats 

på arbejdsmarkedet, men det sker ikke, 

hvis de fleste ekstra penge man tjener 

går til skat. Derfor skal skatten på 

arbejde ned. 

Alt i alt gik valgkampen godt. En stor 

tak til alle dem, der har bakket mig op 

og har hjulpet mig undervejs. Både 

dem, der hjalp med at dele pjecer ud 

eller hænge plakater op, og dem der 

sendte en opmuntrende hilsen. 

Tak for støtten. Den var ikke forgæves. 

Jeg er nu genvalgt – på et endnu 

stærkere mandat end sidst. 1946 vælgere 

i Østre Storkreds betroede mig 

deres stemme. Det er jo desværre 

næppe dem alle, der læser dette blad, 

men nogle af dem gør. Og derfor vil jeg 

selvfølgelig også benytte lejligheden 

her til at rette en særlig tak til jer, der 

har stemt på mig. 

Det er ny periode på Tinge. Det er 

langt mindre kaotisk end efter sidste 

valg, hvor alt var nyt, og bare det at 

finde rundt på Christiansborg kunne 

være en udfordring. Men det bliver 

aldrig vane, og det bliver aldrig rutine. 

Og vigtigst af alt: Det bliver aldrig ligegyldigt. 

Derfor brænder jeg for politik, 

og derfor er jeg så utroligt glad for at 

kunne fortsætte med arbejdet for at 

præge Danmark i en god, konservativ 

retning. 

4


Konservative mærkesager 

vedtages! 

Af Mogens Lønborg, 

MB, gruppeformand 

Med salget af Københavns 

Energis el-aktiviteter til en 

pris af 10,5 mia. kr. fik vi 

konservative gennemført en mærkesag, 

vi utrætteligt har kæmpet for, 

siden vi i august 2003 - i forbindelse 

med budgetforhandlingerne - satte 

den sag på den politiske dagsorden. 

Med liberaliseringen indenfor el-sektoren 

er der ikke længere nogen idé i 

at have en stor kommunal kapital bundet 

i den sektor. Markedskræfterne 

tager over og bringer dermed dette 

område ud af den kommunalpolitiske 

sfære. 

Som medlem af Miljø- og Forsyningsudvalget 

har jeg kunnet konstatere, at vi 

på el-området i alt overvejende grad har 

beskæftiget os med drifts- og markedsøkonomiske 

forhold og kun ganske lidt 

med politik. Og det er jo ikke meningen 

med det politiske system. Med al respekt 

for mine politiske kollegaer i udvalget er 

jeg mere tryg ved at overlade driftsøkonomiske 

beslutninger til professionelle 

folk med topledelseserfaring og 

med den nødvendige indsigt i el-sektoren. 

Det vil utvivlsomt være til gavn for 

de københavnske el-forbrugere. 

Det store spørgsmål efter dette salg er 

naturligvis: Hvad skal pengene bruges 

til Vi konservative har hele tiden haft 2 

ønsker i den forbindelse: Et tiltrængt løft 

af den trafikale infrastruktur i København 

og en nedbringelse af gælden, såvel 

pengegælden som den desværre alt for 

store ”vedligeholdelsesgæld”, der blev 

oparbejdet i 90´erne som følge af en 

uansvarlig laden stå til med vedligeholdelsen 

af bygninger og anlæg. 

Derfor er vi meget tilfredse med den politiske 

aftale om KE-salget, vi var med til 

at forhandle på plads umiddelbart før salget 

blev besluttet i BR: Vi får med aftalen 

sikret grundlaget for anlæg af den 

såkaldte MetroCityRing, der for alvor 

løfter den kollektive trafik i København, vi 

får nedbragt penge- og vedligeholdelsesgælden 

og endelig lægger aftalen op, at 

vi i forhandlingerne med staten skal 

forsøge at sikre, at de mange penge staten 

scorer på salget (40% af salgssummen) 

bliver anvendt på anlægsprojekter i 

København. 

For os konservative er der ingen tvivl om, 

at en havnetunnel står øverst på ønskesedlen. 

Et sådant anlægsprojekt er en 

statsopgave - og derfor må vi presse 

staten til at påtage sig denne opgave, 

godt hjulpet af de mange ”københavnerpenge”, 

staten får ind i kassen. Når man 

fore statens penge kan bygge en 

Limfjordstunnel, en Århustunnel - for 

slet ikke at tale om en motorvej til 

Hirtshals - ja, så må det også være 

oplagt at få anlagt en ”Københavnertunnel”. 

Behovet herfor er ganske enkelt 

enormt. Og det vil - sammen med 

metroen - give København det trafikale 

løft, der er nødvendigt for at København 

for alvor kan agere lokomotiv for erhvervsudviklingen 

i resten af Danmark. 

Forhandlingerne om omtalte aftale startede 

i kredsen af budgetpartier. Hurtigt lå 

det klart, at SF ikke kunne acceptere 

denne mega-privatisering. Herefter var 

vejen banet for de øvrige borgerlige partiet. 

Heldigvis var Dansk Folkeparti ikke 

sene til at udnyttet chancen for at 

komme ind i varmen og sidde med ved 

det bord, hvor de meget store beslutninger 

om implementeringen af aftalen 

træffes. 

Desværre - og for mig meget overraskende 

- afviste Venstre at gå med i aftalen. 

Ærgerligt, fordi vi der havde en 

enestående chance for at få samlet hele 

det borgerlige København omkring denne 

vidtrækkende aftale. Og med hele venstrefløjen 

sat uden for indflydelse! Og det 

vel at mærke i en situation, hvor der 

(endnu!) er et rødt flertal i København. 

Nu må vi nøjes med at glæde os over, at 

venstrefløjen ikke sidder med ved bordet. 

Den glæde er nu heller ikke ”så ringe 

endda”. 

Om ca. 7 måneder skal københavnerne 

til valgurnerne for at sammensætte den 

nye Borgerrepræsentation for de næste 

Fortsætter side 6 

5


4 år. Det netop overståede folketingsvalg 

giver grundlag for optimisme. Dels fik vi 

konservative en pæn fremgang i 

København og dels forsvandt det røde 

flertal. Målet for os - frem til den 15. 

november - er naturligvis at øge den konservative 

fremgang yderligere. Det 

kræver hårdt arbejde og en meget 

fokuseret indsats. Vi har chancen for at 

bryde det røde flertal i København. Sker 

det, har vi muligheden for et systemskifte. 

Den mulighed skal udnyttes. Vi 

konservative skal have en borgmesterpost. 

Og naturligvis vil vi lægge billet ind 

på overborgmesterposten. Om det ender 

sådan afgøres af konstitueringsforhandlingerne 

efter valget. 

Vi har med interesse noteret os Klaus 

Bondams meget kategoriske afvisning af 

Søren Pind som overborgmester. 

Samme Bondam har til gengæld udtrykt 

en positiv holdning til en konservativ 

overborgmester - i fald de radikale ikke 

selv kan få posten. Og Dansk Folkeparti 

vil næppe foretrække den radikale overborgmesterkandidat. 

Derfor ligger vi 

ganske lunt i svinget, som dem der kan 

samle partierne fra de radikale til Dansk 

folkeparti. Chancen for en konservativ 

overborgmester er måske ”ikke så ringe 

endda”. 

Mogens 

✘ 

Lønborg 

Overborgmesterkandidaten Mogens Lønborg 

er førerhunden for de konservative kandidater 

under valgkampen. Derfor er der brug for 

rigtig mange frivillige til valgkampen, der 

kan være med til at sikre de konservative et 

rigtig godt valg. 

Byg arena 

– få arbejdspladser, kultur, 

integration og investeringer! 

Af Jakob Næsager, 

folketingskandidat 

i 4. kreds 

Gør som Klods Hans: Tænk stort 

og visionært og få prinsessen. 

Den samme filosofi synes at 

gælde København. Hvis vi tænker 

stort og visionært, så følger gevinsterne 

efter! 

Det har i mange byer, som fx London, 

Stockholm, Hamburg, og Amsterdam 

vist sig, at hvis man opfører en stor 

arena, der kan bruges til kulturbegivenheder 

– bl.a. musik- og 

sportsarrangementer, så følger en 

række positive side-effekter med. 

Vi konservative bør derfor tage initiativ 

til, at København får en multiarena, 

fx i Ørestaden eller på Holmen. 

En sådan multi-arena skal kunne 

bruges til store kongresser og messer, 

men også indeholde faciliteter til 

store koncerter og internationale 

sportskonkurrencer. Arenaen skal 

også indeholde idrætsfaciliteter, der i 

det daglige kan bruges af Københavns 

borgere. København er meget ”underernæret”, 

hvad angår idrætsfaciliteter 

til byens egne borgere. En multi-arena 

vil derfor kunne give bredde-idrætten 

i København et gevaldigt løft. 

En multi-arena vil skabe mange 

arbejdspladser til byen – først og 

fremmest under byggefasen, men 

også til den efterfølgende drift af arenaen. 

En stor arena af internationalt 

format vil desuden skabe en række 

ekstra arbejdspladser rundt om i byen 

i restaurations- og hotelbranchen. De 

mange publikummer, sportsfolk, 

musikere m.v., der kommer i sådan en 

arena, vil lægge mange penge i 

København og øge omsætningen med 

mange millioner. 

Med arbejdspladser og international 

opmærksomhed følger også investeringer. 

København har behov for investeringer 

for fortsat at kunne være 

en af de førende byer i Nordeuropa. 

Investeringer giver arbejdspladser og 

er med til at udvikle København. 

Nye idrætsfaciliteter til bredde-idrætten 

vil give et tiltrængt løft til hele 

byens idrætsliv. Sport giver velvære 

og fremmer sundheden, men ikke 

mindst er sport en af de bedste måder 

at få integreret Københavns mange 

unge af anden etnisk herkomst. Når 

børn og unge er beskæftiget med 

sport, betyder etnisk baggrund og 

hudfarve ikke så meget. Danske og 

fremmede børn og unge lærer hinanden 

at kende på lige vilkår. På den 

måde integreres de fremmede helt 

naturligt og uden en masse kostbare 

og ofte nyttesløse kommunale 

integrations-projekter. 

Økonomisk vil opførelse og drift af en 

multi-arena kunne hvile i sig selv. 

Derudover får København en række 

bi-gevinster. Det er alene et spørgsmål 

om mod og politisk vilje, om vi 

skal have en multi-arena! 

6


På vej mod 

demokrati i Irak 

Af Andreas Boisen, 

2. suppleant til BR, 

kaptajn af reserven 

Jeg har i perioden fra midten af 

august 2004 til midten af januar 

2005 været udsendt som en del 

af det danske styrkebidrag til den 

internationale koalition i Irak. 

Koalitionen er ledet af USA og arbejder 

under et FN-mandat på at skabe 

fred og demokrati i Irak. 

Jeg var en del af den enhed, som arbejdede 

med kontakten til det civile irakiske 

samfund, så jeg mødtes jævnligt med 

borgmestre, dommere, sheiker, politikere 

og almindelige irakere. På disse mere 

eller mindre uformelle møder, talte vi om 

den aktuelle situation i området – fx om 

hvilke stammer som pt lå i konflikt eller 

krig, hvad baggrunden for striden var, 

hvem der mæglede osv. Derudover deltog 

jeg i de lokale byrådsmøder i området 

– dem var der 7 af – hvor jeg moniterede 

demokratiudviklingen samt støttede og 

rådgav når det var nødvendigt. Det var 

ikke sådan, at jeg styrede møderne – det 

var overladt til irakerne selv, hvilket nogle 

gange gjorde møderne meget lange. 

Mit område dækkede Irak omkring floderne 

Eufrat og Tigris, hvilket er et areal 

svarende til Fyn og med omkring 

300.000 indbyggere. Blandet andet var 

jeg ansvarlig for byen Al Qurnah med 

45.000 indbyggere hvor Paradisets 

Have ifølge Biblen ligger. Det er nemlig 

hér at floderne Eufrat og Tigris løber 

På toppen af en af vores Piranhaer 

sammen og det er også i Al Qurnah at 

man kan finde Kundskabens Træ. 

Til støtte for mit arbejde med at uddanne 

irakerne i demokrati og god offentlig 

administration, havde man på et tidligere 

hold udarbejdet en plan, som vi kaldte 

”The Danish Model”. Den beskriver hvorledes 

vi ved at inddrage de reelle magthavere 

i lokalområdet sikrer den nødvendige 

opbakning til byrådet og dets beslutninger. 

Denne model var så stor en succes, at 

den engelske enhed – som de danske 

styrker er underlagt – bad om at få den 

oversat og opdateret, idet man ville 

bruge den som udgangspunkt for alle 

engelske styrker i Irak. Det var noget af 

en ros at få, især når man tænker på hvor 

mange internationale erfaringer det engelske 

forsvar har, sammenlignet med det 

danske. Og det viser, at vi som danske 

soldater var med til at gøre en forskel i 

Irak. 

Netop byrådene er vigtige for demokratiseringen 

af Irak. Det er her at den lokale 

iraker kan mærke forskellen på det totalitære, 

undertrykkende og udemokratiske 

system som de kendte fra Saddam 

Husseins tid – og så det nye styre som 

repræsenterer fremtidens Irak. 

De ugentlige byrådsmøder var ikke som 

vi kender dem hjemmefra. I Irak sidder 

man i stole og sofaer langs med væggen, 

mens formanden for byrådet (som ikke er 

borgmesteren) sidder centralt placeret i 

lokalet med sit skrivebord. 

Borgmesteren er ikke medlem af byrådet, 

men vælges af byrådet. Hans 

arbejdsopgaver varierer fra by til by – og 

ofte også afhængigt af hvem man spørger. 

Men systemet virker, hvilket jo også 

er det væsentlige. 

I det danske ansvarsområde var der 

generelt meget roligt. Vi havde nogle 

raketangreb på lejren, nogle vejsidebomber 

og en enkelt episode hvor der blev 

skudt efter os. Men det var tydeligt for 

vores udenlandske og danske gæster, at 

irakerne havde det godt med os, og at de 


7


ønskede at vi bliver i landet til den dag, 

hvor de selv kan stå for sikkerheden igen. 

strenge regler for påklædning, skægvækst 

mm. 

Det var et sådant Irak de religiøse fundamentalister 

ønskede at få – hvilket vi heldigvis 

fik forhindret. 

Og irakerne gjorde det også klart for os, 

at så snart de selv kan stå for sikkerheden 

skal vi rejse hjem. De kender deres 

eget værd – hvilket er befriende at 

opleve, når man tænker på hvor meget 

de har lidt under Saddam Hussein. 

Vi havde også besøg af danske folketingspolitikere 

og især de socialdemokratiske 

politikere blev meget positivt overrasket 

af, den virkelighed som vi oplevede 

i Irak – også selvom den ikke lignede 

det skræmmebillede som de ellers ihærdigt 

havde forsøgt at få malet. Selv Frank 

Jensen måtte erkende, at den danske 

indsats i Irak virkelig nytter. Men det var 

før folketingsvalget… 

Og især når man som jeg, havde en daglig 

kontakt til irakerne og kunne se den 

positive udvikling, var det skuffende at 

opleve mediernes manglende interesse 

for alle de positive historier. Fx blev der 

afholdt lokalvalg i Safwan, Khor Az 

Zubayr og Umm Qasr i starten af september 

2004, men disse positive valg 

var der ikke interesse for blandt journalisterne. 

Måske fordi de vidste, at det gik 

den rigtige vej for Irak 

Det var trist at opleve som dansk soldat, 

men også for de mange irakere som 

satte livet på spil ved at anvende deres 

stemmeret. For også tilbage i september 

2004 var der oprører og terrorister i Irak 

– kræfter som ville forhindre demokratiseringsprocessen 

med alle midler. 

Heldigvis forløb disse lokalvalg fredeligt – 

hvilket mange irakere var lettet over. 

At være dansk soldat i et land, som har 

så stor en historisk og kulturel betydning 

for hele den moderne verden, var en stor 

oplevelse. Blandet andet kommer tallet 

0 fra Mellemøsten – tallet nærmest 

revolutionerede handlen i Europa, samtidig 

med dette, lærte europæerne også 

Langs med vejen til "arbejde" kommer man 

forbi mange steder hvor der brændes olie 

og gas af. Flot syn! 

købmandskabet fra arabiske handelsmænd. 

Og jeg skal hilse og sige, at de 

har bestemt ikke glemt hvordan man 

handler – det oplevede jeg nærmest dagligt 

når jeg skulle købe nogle ting på de 

lokale markeder… 

Jeg er utrolig glad for min tid i Irak. 

Mange af de ting jeg havde hørt om Irak 

– primært gennem medierne – vidste sig 

at være forkerte. Jeg blev altid behandlet 

godt og jeg er stolt af at kunne fortælle, 

at jeg har været med til at opbygge et 

nyt, frit og demokratisk Irak. 

Derimod var der meget fokus på Falluja – 

og med god grund vil jeg sige. Desværre 

faldt mange journalister – og mange 

almindelige danskere – for terroristernes 

vrøvl og derved støttede de mere eller 

mindre terroristernes sag. Det var skuffende 

at opleve, hvordan nogle medier 

kunne fremstille terroristerne i Falluja 

som frihedskæmpere. Disse terrorister 

havde besat Falluja, tiltvunget sig 

adgang til privates huse, krævet husly og 

mad, brugte civile som levende skjolde 

når amerikanerne angreb, krænkede hellige 

steder ved at skyde fra dem, oprettede 

et religiøst politi som slog folk ihjel på 

gaden, hvis man ikke overholdte de 

Billedet taget efter et møde med en kedelig dagsorden. Børn i området havde kastet sten 

mod de danske soldater, så jeg tog et møde med den lokale sheik. Vi var dog enige om, at 

børnene ikke kom fra hans område = han tager sig af det. 

8

tema 


Frihedens ansvar er 

menneskets gave til sig selv 

Af Ole Søbæk 

En historie, der er de fleste 

bekendt, fortæller, at der i 

Edens Have engang skete noget 

forunderligt. Eva tog en bid af æblet 

fra Visdommens Træ og pludseligt var 

alt forandret. Hun blev klar over sig 

selv. Selvrefleksiv. Tænkende. Fri. 

Hun blev klar over at hun i sig selv 

havde et valg, og at det valg adskilte 

hende fra dyrenes og naturens sindrige 

system, hvori der ikke ligger mulighed 

for en moralsk dom. For i naturen 

eksisterer moralen ikke. Det gør den 

kun i friheden, i forvaltningen af valget 

mellem mulige handlinger. Denne 

overgang fra naturtilstand til frihed 

gør mennesket til et moralsk væsen, 

fordi friheden rummer valget mellem 

det Gode og det Onde. 

Historien melder intet om hvorvidt Eva 

med sin nyvundne indsigt vurderede 

Adam til at være lidt for dum og kedelig, 

men hun inviterede i alle fald Adam med 

på æblerov. Og her opstår balladen. Nu 

var der ikke kun ét, men to mennesker 

der begge var frie, selvrefleksive og i 

stand til at vælge det Gode eller det 

Onde. 

Men hvad er så styrende for om man 

vælger det Gode eller det Onde Det er 

her Adam for alvor kommer ind i historien, 

som den Anden. Pga. selvrefleksiviteten 

kan vi tænke konsekvensen for den 

En frihed uden ansvar er ikke frihed og et ansvar uden frihed er ikke ansvar men slaveri. 

Anden som en konsekvens, der kunne 

have overgået os selv, og derfor vælger vi 

(af egoistiske grunde) at ville det Gode for 

den Anden – fordi det er det samme som 

at ville det Gode for os selv. Vi tager dermed 

ansvar for de konsekvenser udøvelsen 

af vores egen frihed har for den 

Andens frihed. 

Derfor er frihed og ansvar to uløseligt forbundne 

sociale størrelser. Der eksisterer 

ikke frihed uden ansvar og omvendt. En 

frihed uden ansvar er ikke frihed, men 

barnlig tankeløshed eller dyrisk egoisme/asocialitet. 

Et ansvar uden frihed er 

ikke ansvar, men slaveri. 

Teoretisk set burde det betyde, at alle 

mennesker ville kunne leve sammen 

uden tab af frihed for nogen. Som den 

kære læser nok allerede har regnet ud er 

dette ikke tilfældet. Blandt mange andre 

begrundelser viser historiens kim os, - 

det at Eva spiser af træet selvom Gud har 

forbudt hende det – at det letteste i 

denne verden er at fejle som menneske, 

og derfor er der behov for en stat til at 

sikre frihedsrettighederne, for at værne 

borgerne mod indre og ydre fjender og for 

at sikre at alle borgere et socialt set 

anstændigt liv. Men den centrale pointe 

er, at skabelsen af en stat med det formål 

at beskytte mennesket mod sig selv 

og ophøje med-menneskelighed til lov, 

rummer faren for at undergrave den selv 

samme frihedens mekanisme, hvorigennem 

mennesket lærer at tage ansvar for 

sig selv og andre. Når staten dannes går 

vi fra etik til politik, og derfor er politik i 

første omgang en diskussion af i hvor høj 

grad fællesskabet skal tænke FOR andre, 

uden at mennesket holder op med at 

tænke PÅ andre. 

Det giver mig anledning til slutteligt at 


9



Se side 3 


Se side 5 

Byg en arena! 

Se side 6 


Se side 7 



Se side 14 

Se side 5 

tema 


citere en af vor tids største frihedskæmpere, 

Præsident Ronald Reagan, når han 

bemærker at: “Government is not the 

solution to our problem. Government is 

the problem”. 

Jeg håber hermed at have givet bolden 

op til at vi alle kan tage en ordentlig bid 

af den himmelske frugtbod, før vi diskuterer 

om og i hvilken rækkefølge friheden 

og ansvaret skal gives tilbage til Adam og 

Evas efterkommere. 

Skulle den kære læser have lyst til fordybe 

sig udover disse til tider meget grove 

forenklinger, kan jeg foreslå Morten 

Carmels kandidatafhandling ”Frihedens 

filosofi” hvori han bl.a. ophæver liberalismens 

paradoks og understreger den 

afgørende forskel på frihed og mulighedsbegrebet 

(det socialdemokratiske frihedsbegreb 

– eller det Venstre kalder ”frit 

valg”). 

Den anden er en utrolig kærligt og letlæseligt 

skrevet bog af den spanske filosof 

Fernando Savater ”Tanker fra en kannibal” 

– det er dog hans etik og ikke bogens 

sidste mere politiske kapitler man bør 

tage til sig. 

✂ 

Gratis prøvemedlemskab 

til 3 af dine venner! 

Du kan gratis forære op til 3 medlemskaber. Du 

skal blot udfylde kupoen med dit eget navn og 

adresse, samt de venner som du synes bør prøve 

et medlemskab af Konservative i København. 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

Tema: 


Medlemsblad for De Konservative i København 

Nr. 1 - Maj 2005 - Årgang 124 - Udgivet siden 1881 




godt valg! 

Bliv medlem af De Konservative i København. 


Se side 4 

INDHOLD 

Københavns borgerlige parti 

Tema: 



godt valg! 

Bliv medlem af De Konservative i København. 



M e d lem s b lad for De Ko n serva tive i Kø b e n h a vn 

Nr. 1 - Maj 2005 - Årgang 124 - Udgivet siden 1881 


Se side 4 

INDHOLD 



Se side 3 


Byg en arena! 

Se side 6 


Se side 7 



Se side 14 

Københavns borgerlige parti 

Dine venner vil modtage et brev, hvor der står, at en 

har anbefalet et gratis prøve-medlemskab af foreningen, 

hvorpå de vil modtage de sidste numre af 

KF-BLADET og modtage bladet resten af året. Det 

gratis medlemskab medfører, at dine venner kan 

deltage i generalforsamlingen men - dog ikke med 

stemmeret. 

Når året er gået, sender Konservative i København 

girokort ud til prøvemedlemmerne, i håb om, at de 

vil fortsætte som medlemmer. 

Ovenstående ønsker at følgende får et GRATIS PRØVE-MEDLEMSKAB 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

Kuponen sendes til: 

København 

Nyhavn 4 - 1051 København K - Tlf. 33 12 07 02 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

10

tema 


Afsnit 2 i vandrehistorien. 

Frihed er et “hot” tema! 

Af 

Anne-Louise Eppler, 

folketingskandidat i 

13. kreds 

Frihed er et “hot” tema i Det 

Konservative Folkeparti, vi har 

tilmed en mindre fraktion i 

partiet, som med høj, stolt og klar 

røst ynder at betegne sig selv som 

de sande frihedsorienterede. Men 

hvad indeholder disse sande frihedsorienterede 

personer så For 

mig at se fører de ofte en provokerende, 

fandenivoldsk og ultraliberalistisk 

politik, der forstår at skabe 

debat - og det er jo lige det, som gør 

det hele interessant. 

takt med vores syn på frihed og ansvar 

forskubbes med udviklingen. Vi er 

netop et parti der lever efter deviserne 

“frihed under ansvar” og “vi skal forandre 

for at bevare”. Grænserne for hvad 

vi opfatter som frihed og ansvar er igen 

dynamiske. Lad os vende blikket mod 

den tidligere kommunistiske østblok. 

Et hvert ansvar blev stort set taget fra 

disse borgere. En hver form for frihed 

blev stort set også taget fra dem. 

Alligevel møder jeg på mine rejser til 

disse lande ofte mennesker, der oprigtigt 

mener og føler, at livet under det 

kommunistiske styre var at foretrække. 

Hvorfor Tænker jeg og undres. Under 

styret havde alle et job og en indtægt, 

det tog staten ansvaret for. For mange 

bestod den ultimative frihed i at rejse 

til eventyrlandet “Vesten”. De havde 

dog ingen mulighed for at rejse, så friheden 

levede primært i drømmene. 

Jerntæppet faldt og nu stod de pludselig 

med muligheden for at rejse! Der var 

dog et lille aber dabei - den ukendte 

arbejdsløshed nåede himmelråbende 

højder og med et slag havde de ingen 

eller ringe indtægt, og dermed ikke 

mulighed for endelig at udleve deres 

frihedstrang. Friheden var altså intet 

værd for disse folk, som nu blot var forvandlede 

til stavnsbundede arbejdsløse 

som oven i købet også fik “foræret” 

ansvaret for deres egen fremtid. 

Eksempler herpå kunne være påstanden 

om, at det er et indgreb i min personlige 

frihed, at jeg skal betale skat af 

min indkomst. Er det rimeligt at det 

offentlige system frarøver mig over 

halvdelen af min indtægt, for derefter 

at forvalte mine penge efter forgodtbefindende 

Er det rimeligt at jeg ikke må 

køre 180 km/t på motorvejen, når jeg 

skal nå noget vigtigt Eller er det rimeligt, 

at jeg ikke må åbne et bordel, hvis 

nu veninderne og jeg syntes, det var 

verdens mest fantastiske ide Efter 

min bedste overbevisning er det ret og 

rimeligt, fordi jeg nu engang er et 

ansvarsbevist menneske. Jeg forstår og 

anerkender, at de personlige indskrænkninger 

et samfund påligger mig, 

bunder i hensynet til og ansvaret for 

mine medmennesker. Dermed ikke 

sagt at alle love i det danske samfund 

er de hellige ord, og ikke skal ændres i 

11


tema 


Borgerne skal være frie! 

Af 

Andreas Boisen, 


Frihed er for mig mange ting - 

lige fra det “basale” som at 

kunne bestemme aftensmaden 

til at kunne afgive (eller undlade at 

afgive) min stemme ved valgene. Det 

er også retten til, at færdes hvor jeg 

vil, at sige hvad jeg vil, at gøre som 

jeg vil, at være medlem (eller ikke 

være medlem) af de foreninger og 

organisationer som jeg ønsker at være 

medlem af. Altså nogle frihedsrettigheder 

som alle ville kunne virke krænkende 

på andre, hvis de ikke var 

afgrænset af lovgivningen. 

Det er skismaet i et frit samfund - borgerne 

kan være så frie som de ønsker, så 

længe denne frihed ikke krænker andre. 

Det er derfor vi har en straffelov som 

blandt andet angiver straf for frihedskrænkende 

adfærd, og staffen er jo i sig 

selv et indgreb i friheden - nemlig isolation 

fra det samfund man ellers er en 

del af. 

Som borger i et samfund, vil man også 

blive pålagt et ansvar - det er prisen for 

at være medlem af samfundet. Dette 

ansvar omfatter fx skattebetalingen til 

samfundets fælleskasse, det er overholdelsen 

af samfundets love og regler og 

det er at tage ansvar for sig selv. Især det 

sidste har det nuværende samfund udhulet 

siden 2. Verdenskrig, som en følge af 

det socialdemokratiske “vugge-til-grav” 

Klientsamfundet bør afskaffes ved skattelettelser og en mindre offentlig sektor. 

samfund, hvor borgerne netop fratages 

ansvaret. 

Denne indretning af samfundet betyder 

at samfundet ser borgerne som klienter 

der kræver og kræver, mens borgerne 

føler at de er en del af et samfund, som 

ikke tager dem alvorligt men som 

behandler dem som dumme. Og lever 

man i sådan et samfund, er man ikke 

længere fri - for i dette samfund bliver 

alle de vigtige beslutninger truffet af 

andre mennesker. Og borgerne fastholdes 

ikke dette undertrykkende system 

ved høje skatter og uddeling af lommepenge 

i form af SU, børnepenge, efterløn, 

folkepension og så videre - man har 

via den høje skat købt sig ud af friheden, 

hvilket er en meget underlig situation! 

Derfor er det en konservativ opgave, at 

give samfundet tilbage til borgerne - vriste 

borgerne ud af klientgørelsen. Dette 

skal ske ved at mindske den offentlige 

sektor, lavere skatter og mere skal lægges 

ud til borgerne selv - staten og samfundet 

skal være en aktiv medspiller når 

der er et behov, og ellers bare holde sig 

væk fra borgerne. 

Først når borgerne i Danmark igen er frie 

mennesker, vil de have lysten, overskuddet 

og forståelsen for, at de skal tage et 

ansvar. 

12

tema 



Lille kat på vejen, hvis er du 

Jeg er sgu min egen, men det offentlige har ansvaret! 

Af 

Holger Sørensen, 


i 14. kreds. 

Frihed og ansvar er to underlige 

størrelser. De betyder yderst 

sjældent det samme for den 

enkelte. De er sjældent statiske, 

men kan ændre sig fra den ene dag 

til den anden. Man kan heller ikke 

rigtig se, føle eller veje og dem. 

Alligevel fylder frihed og ansvar 

meget i vores liv, ofte mere ubevidst 

end bevidst. Og tager man de 

politiske briller på, så fylder de rigtig 

meget. Dvs. frihedsbegrebet fylder 

meget. Det kniber mere med 

ansvaret. 

En stor del af "moderne" politik 

(personligt mener jeg at dansk politik 

er en kedelig grå masse, der handler 

om hvem der er bedst til administrere 

Danmark) fokuserer på, at love mere 

frihed til den enkelte, især på det økonomiske 

område. Ansvaret taler man 

ikke så meget om, og da slet ikke for 

højt. Man skulle jo nødigt støde vælgerne. 

Denne "skævvridning" af forholdet 

mellem frihed og ansvar var nem at få 

øje på i valgkampen. Hvor alle politiske 

partier lovede mere frihed i form af 

flere penge til alle, ingen stregkoder og 

mere hjælp til 450 slagteriarbejdere. 

Det var ikke nogen der talte om mere 

ansvar. Ikke en eneste sagde at når 

man får børn, så har man har selv et 

ansvar, inklusive et økonomisk ansvar. 

Der var ikke en som spurgte slagteriarbejderne 

om hvad de selv havde 

gjort. Især når man tænker på, at den 

meget omtalte virksomhedslukning 

havde været varselet i 4 år. I stedet for 

bøjede politikerne sig som kogt 

spaghetti. 

Desværre har denne "frihed uden 

ansvar" tendens stået på i årtier, og vi 

har fået opbygget et samfund med 

over 2 millioner mennesker på overførselsindkomster. 

En skole hvor hver 

sjette ikke lærer at læse og skrive. En 

offentlig sektor som bliver dyrere og 

dyrere, samtidig med at produktiviteten 

falder år efter år. Værst af alt har 

vi fået en befolkning, som ifølge 

Karnovs lovsamling aldrig har været 

mere frie i verdenshistorien. Men 

mentalt er store dele befolkningen 

slavebundet af et offentligt system, 

der ordner det med det ubehagelige 

"ansvar". 

Vi skal have vendt denne udvikling! 

Det handler ikke kun om kroner. Det 

handler om at give borgerne deres 

eget liv tilbage. Det handler om at 

ændre holdninger. Men det kræver 

politisk mod. Det kræver politikere, der 

også tør tage de "ubehagelige" standpunkter. 

Konservative skal turde sige: 

"Det må du selv klare". 

"Det er bedre at slikke godt 

Smør end sur Sild". 

Peder Laale 

Husk, at det er erfaringen og 

kundskaben, der tæller 

Kristian J. Krogsgaard 

statsautoriseret revisor 

H.V. Nyholmsvej 7 . 2000 Frederiksberg 

Telefon: 38 88 28 60 . Telefax: 38 88 28 62 

13


Interview med 

Frank Høgholm Pedersen 

Af 

Frank Høgholm 

Pedersen, 


i 11. kreds. 

Interview med Frank Høgholm 

Pedersen, der som ny folketingskandidat 

kom direkte i valgkamp 

Frank Høgholm Pedersen overtog 

Nørrebro-kredsen tre uger før valget blev 

udskrevet. Frank Høgholm er jurist, 

ph.d., tidligere gæsteforsker ved Law 

School ved det amerikanske Harvard 

University, forfatter til bogen 

Skatteaversion og konsulent i Skatteministeriet. 

Men hans tilgang til politik er 

ligeså meget præget af en fortid som 

selvstændig erhvervsdrivende. 

Du blev kastet lige for løverne. Valgt 

tre uger før valget og så på Nørrebro 

Ja, det var lige på og hårdt. En journalist 

fra Københavns Radio fulgte mig på 

dagen, hvor valget blev udskrevet. 

Samtidig var præsentationen af mig som 

ny kandidat på forsiden af 

Nørrebroavisen dagen efter. Omtalen i 

aviserne af mit kandidatur gled på den 

måde direkte over i valgkampen. Det 

blev meget det muliges kunst. Det lykkes 

at deltage i syv paneldebatter, hovedparten 

på afbud, så det var nærmest uden 

forberedelse. På Nørrebro er der ikke 

mange borgerlige blandt tilhørerne, men 

det giver nogle gode debatter. Fra mit job 

er jeg vant til at arbejde sammen med 

ministre; nu skulle jeg ikke være den 

støttende embedsmand, men derimod 

den skeptiske politiker over for blandt 

andre forhenværende radikale og socialdemokratiske 

ministre, som Lone 

Dybkjær, Margrethe Vestager og Jytte 

14 

Andersen. Herligt. Af debatmøderne var 

den i moskeen på Dortheavej den største 

udfordring og oplevelse. Mødet var også 

intensivt pressedækket. 

Hvad var det bedste og hvad var det 

værste for dig i valgkampen 

En dag var der en mand, der greb fandt i 

mig og truede med, at en sådan konservativ 

starut skulle have tæv. Det gjorde 

mig rigtig sur. Kontrasten er mødet med 

de andre politikere og politisk engagerede 

mennesker. Jeg var til ”queer battle 

and fest – en 78 pct. mindre tør paneldebat” 

arrangeret af Enhedslisten. Der er 

ingen konservative stemmer i det selskab, 

men jeg mener, at man så vidt 

muligt skal stille op. Derudover er der fornøjelsen 

ved samtalerne med de øvrige 

politikere og deltagere. Stemningen er 

god. Det er nu ikke nyt for mig; i min KUtid 

lavede vi mange tværpolitiske ting. 

Det eneste negative er, at de røde er så 

lidt grønne, når det kommer til rygning! 

Nørrebro-kredsen havde, før jeg blev 

valgt, ikke forventet at skulle føre aktiv 

valgkamp, og er organisatorisk svag. Det 

var lidt frustrerende, at den første uge af 

valgkampen gik med at lave materiale, 

hjemmeside, anmode om polititilladelser 

og lignende. Jeg ville hellere have været 

ude og møde folk. Positivt var, at det lykkes: 

arrangementerne kom på plads, 

materialet blev godt, specielt foran 

Empire Bio, hvor jeg lavede valgbrohoved, 

fik jeg folk i tale. Opbakningen fra 

mine venner og netværk har også været 

dejligt. 

Du er ansat i Skatteministeriet. Hvilke 

erfaringer kan du bruge derfra i et politisk 

embede 

Siden regeringsskiftet har jeg været leder 

af Forenklingssekretariatet. Svend Erik 

Hovmand oprettede det, for at vi skulle 

lave forenklinger i tæt dialog med 

erhvervsorganisationerne. Vi gennemførte 

også den såkaldte skattejagt på regelbøvlet, 

hvor alle borgere havde mulighed 

for at komme med deres forslag til forenkling. 

Kontakten til brugerne er helt 

afgørende for at lave regulering, som er 

effektiv, og som brugerne accepterer. 

Min tilgang til det politiske arbejde er nok 

anderledes, fordi jeg har arbejdet så 

meget med, hvilke midler politikerne 

egentlig har at gøre med. Nogle gange 

vil vi alle være bedre tjent med, at politikerne, 

når de bliver konfronteret med et 

problem, siger, at det ikke er noget, der 

skal løse med regler og tilskud. 

Som jeg ser det, er borgerne trætte af 

love og administrative aktiviteter, som 

alene har symbolsk karakter. Og det koster 

også det offentlige dyrt at lave sådanne 

aktiviteter i stedet for, at politikerne 

viste mod og sagde fra. Min bog 

”Skatteaversion” handler om, hvordan 

borgerne oplever reglerne. At indretter vi 

reglerne efter det faktiske liv og ikke 

omvendt, så kan det lade sig gøre at 

begrænse ubehaget ved en høj skat. 

Elske en høj skat kommer vi dog aldrig 

til, og det skal vi heller ikke. 

Du er 33 år og har tidligere været 

aktiv i KU. Hvad laver du udover politik 

Jeg var formand for Viborg KU i slutningen 

af 80erne og senere i en periode politisk 

landssekretær for KU. Jeg stoppede i 

ungdomspolitik, da jeg startede et lille 

rejsebureau. I min fritid dyrker jeg en del 

sport bl.a. løb og volleyball. Vi spiller fredag 

aften og går bagefter på Emdrup 

Bodega. En klassisk bodega, hvor man 

skal skære sig gennem røgen, indtil vi 

lufter ud, men rare folk og vi må tage 

maden med fra den nærliggende grill. 

KF-bladet siger tak for interviewet med 

Frank Høgholm, der glæder sig til næste 

valgkamp.


GRUNDLOVSMØDE 

Søndag den 5. juni 2005 kl. 13.30 

Sted: Kastellet (Prinsessens Bastion), København 

Traditionen tro holder De Konservative i København 

Grundlovsmøde på Kastellet i København. Årets 

talere er miljøminister Connie Hedegaard, gruppeformand 

Mogens Lønborg og folketingsmedlem 

Helle Sjelle. 

Vi vil opfordre jer til at deltage i GRUNDLOVS- 

MØDET og medbringe madkurv og drikkevarer. 

Mange benyttede chancen sidste år og fik en rigtig 

hyggelig dag. 

Miljøminister 

Connie Hedegaard 

Mogens Lønborg, 

MB, gruppeformand 

Helle Sjelle, MF 

SANKT HANS 

på Amager Strand 

De Konservative på Amager festligholder aftenen på Amager Strandvej 

vis a vis nr. 130, hvor den konservative overborgmesterkandidat i 

København, gruppeformand Mogens Lønborg vil holde båltalen. 

Der vil være mulighed for at købe øl, vand og pølser. 

Vi - iført de nye kampagnejakker - er lette at få 

øje på, idet vi har opstillet en flot hvid pavillon, 

C-parasoller og Vælgerforeningens smukke 

dannebrogsfaner. 

Vi glæder os til at se dig og din familie og vennekreds 

allerede 20.30. Bålet tændes kl. 21.00. 

Arrangører: Tårnbykredsen samt 2., 4. og 9. kreds. 

15

Afsender: 

Den Konservative Vælgerforening 

i København 

Nyhavn 4 

1051 København K 

ID-nummer 11220 

Magasinpost 

Besøg i Folketeatret 

Onsdag, 18 maj 2005 kl. 18:30 

Varighed: 2:00 

Besøg i Folketeatret, Nørregade 39. Vi vil 

først få en rundvisning på teatret og 

herefter høre direktøren for Folketeatret 

Klaus Bondam, som er gruppeformand for 

Radikale Venstre og medlem af Kultur og 

fritidsudvalget i BR, og Helle Sjelle, som 

også sidder i dette udvalg. Vi skal høre 

lidt om teatrenes vilkår og den københavnske 

kulturpolitik. Der vil være 

tilmelding enten til kredsformændene 

eller på tlf. 3860 3343. 

Opstillingsmøde BR-Valg 

Kommunalpolitisk Forum 

Mandag, 13 juni 2005 kl. 20:00 


Der afholdes det traditionelle kommunalpolitiske 

forum med aktuelt emne, og 

mulighed for at spørge vore kommunale 

politikere om aktuelle emner fra fagudvalg 

m.m. 

Tilmelding nødvendig på tlf. 33 12 07 02 

eller kbh@konservative.dk 

Sted Københavns Rådhus, BR-mødesalen. 

Sankt Hans på 

Amager Strand 

Fredag, 24 juni 2005 kl.20:30 

De Konservative på Amager festligholder 

aftenen på Amager Strandvej vis a vis 

nr. 130, hvor den konservative 

overborgmesterkandidat i København, 

gruppeformand Mogens Lønborg vil 

holde båltalen. Der vil være mulighed 

for at købe øl, vand og pølser. 

Vi glæder os til at se dig og din familie 

og vennekreds allerede 20.30. 

Bålet tændes kl. 21.00. 

Arrangører: Tårnbykredsen samt 2., 4. 

og 9. kreds 

Mandag, 23 maj 2005 kl. 19:00 


Opstillingsmøde til BR-Valget, hvor medlemmerne 

skal godkende den konservative 

liste til BR-Valget den 15/11 2005. 

Kun for medlemmer. 

Særskilt indkaldelse udsendes. 

Sted: Forsikringens Hus, Amaliegade 10 

Grundlovsmøde 

Søndag, 05 juni 2005 kl. 13:30 


Det konservative grundlovsmøde i 

København afholdes på Kastellet 

(Prinsessens Bastion) og har følgende 

talere: 

Miljøminister Connie Hedegaard, MF 

Gruppeformand Mogen Lønborg 

Folketingsmedlem Helle Sjelle 

Der vil være mulighed for at købe øl og 

vand. 

Sted: Kastellet, København 

INDMELDELSE/NÆRMERE OPLYSNINGER 

Ønsker at blive medlem af De Konservative i København, send mig et girokort. 

Ønsker at blive medlem af Konservativ Ungdom i København, send mig et girokort. 

Ønsker at blive kontaktet 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

Tlf. 

Fax 

E-mail 

Kuponen sendes til: 

København 

Nyhavn 4 - 1051 København K - Tlf. 33 12 07 02 

København

KF-Bladet april 2005 - Konservative Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?