KF-Bladet april 2005 - Konservative Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

KF-BLADET 4 år. Det netop overståede folketingsvalg giver grundlag for optimisme. Dels fik vi konservative en pæn fremgang i København og dels forsvandt det røde flertal. Målet for os - frem til den 15. november - er naturligvis at øge den konservative fremgang yderligere. Det kræver hårdt arbejde og en meget fokuseret indsats. Vi har chancen for at bryde det røde flertal i København. Sker det, har vi muligheden for et systemskifte. Den mulighed skal udnyttes. Vi konservative skal have en borgmesterpost. Og naturligvis vil vi lægge billet ind på overborgmesterposten. Om det ender sådan afgøres af konstitueringsforhandlingerne efter valget. Vi har med interesse noteret os Klaus Bondams meget kategoriske afvisning af Søren Pind som overborgmester. Samme Bondam har til gengæld udtrykt en positiv holdning til en konservativ overborgmester - i fald de radikale ikke selv kan få posten. Og Dansk Folkeparti vil næppe foretrække den radikale overborgmesterkandidat. Derfor ligger vi ganske lunt i svinget, som dem der kan samle partierne fra de radikale til Dansk folkeparti. Chancen for en konservativ overborgmester er måske ”ikke så ringe endda”. Mogens ✘ Lønborg Overborgmesterkandidaten Mogens Lønborg er førerhunden for de konservative kandidater under valgkampen. Derfor er der brug for rigtig mange frivillige til valgkampen, der kan være med til at sikre de konservative et rigtig godt valg. Byg arena – få arbejdspladser, kultur, integration og investeringer! Af Jakob Næsager, folketingskandidat i 4. kreds Gør som Klods Hans: Tænk stort og visionært og få prinsessen. Den samme filosofi synes at gælde København. Hvis vi tænker stort og visionært, så følger gevinsterne efter! Det har i mange byer, som fx London, Stockholm, Hamburg, og Amsterdam vist sig, at hvis man opfører en stor arena, der kan bruges til kulturbegivenheder – bl.a. musik- og sportsarrangementer, så følger en række positive side-effekter med. Vi konservative bør derfor tage initiativ til, at København får en multiarena, fx i Ørestaden eller på Holmen. En sådan multi-arena skal kunne bruges til store kongresser og messer, men også indeholde faciliteter til store koncerter og internationale sportskonkurrencer. Arenaen skal også indeholde idrætsfaciliteter, der i det daglige kan bruges af Københavns borgere. København er meget ”underernæret”, hvad angår idrætsfaciliteter til byens egne borgere. En multi-arena vil derfor kunne give bredde-idrætten i København et gevaldigt løft. En multi-arena vil skabe mange arbejdspladser til byen – først og fremmest under byggefasen, men også til den efterfølgende drift af arenaen. En stor arena af internationalt format vil desuden skabe en række ekstra arbejdspladser rundt om i byen i restaurations- og hotelbranchen. De mange publikummer, sportsfolk, musikere m.v., der kommer i sådan en arena, vil lægge mange penge i København og øge omsætningen med mange millioner. Med arbejdspladser og international opmærksomhed følger også investeringer. København har behov for investeringer for fortsat at kunne være en af de førende byer i Nordeuropa. Investeringer giver arbejdspladser og er med til at udvikle København. Nye idrætsfaciliteter til bredde-idrætten vil give et tiltrængt løft til hele byens idrætsliv. Sport giver velvære og fremmer sundheden, men ikke mindst er sport en af de bedste måder at få integreret Københavns mange unge af anden etnisk herkomst. Når børn og unge er beskæftiget med sport, betyder etnisk baggrund og hudfarve ikke så meget. Danske og fremmede børn og unge lærer hinanden at kende på lige vilkår. På den måde integreres de fremmede helt naturligt og uden en masse kostbare og ofte nyttesløse kommunale integrations-projekter. Økonomisk vil opførelse og drift af en multi-arena kunne hvile i sig selv. Derudover får København en række bi-gevinster. Det er alene et spørgsmål om mod og politisk vilje, om vi skal have en multi-arena! 6
KF-BLADET På vej mod demokrati i Irak Af Andreas Boisen, 2. suppleant til BR, kaptajn af reserven Jeg har i perioden fra midten af august 2004 til midten af januar 2005 været udsendt som en del af det danske styrkebidrag til den internationale koalition i Irak. Koalitionen er ledet af USA og arbejder under et FN-mandat på at skabe fred og demokrati i Irak. Jeg var en del af den enhed, som arbejdede med kontakten til det civile irakiske samfund, så jeg mødtes jævnligt med borgmestre, dommere, sheiker, politikere og almindelige irakere. På disse mere eller mindre uformelle møder, talte vi om den aktuelle situation i området – fx om hvilke stammer som pt lå i konflikt eller krig, hvad baggrunden for striden var, hvem der mæglede osv. Derudover deltog jeg i de lokale byrådsmøder i området – dem var der 7 af – hvor jeg moniterede demokratiudviklingen samt støttede og rådgav når det var nødvendigt. Det var ikke sådan, at jeg styrede møderne – det var overladt til irakerne selv, hvilket nogle gange gjorde møderne meget lange. Mit område dækkede Irak omkring floderne Eufrat og Tigris, hvilket er et areal svarende til Fyn og med omkring 300.000 indbyggere. Blandet andet var jeg ansvarlig for byen Al Qurnah med 45.000 indbyggere hvor Paradisets Have ifølge Biblen ligger. Det er nemlig hér at floderne Eufrat og Tigris løber På toppen af en af vores Piranhaer sammen og det er også i Al Qurnah at man kan finde Kundskabens Træ. Til støtte for mit arbejde med at uddanne irakerne i demokrati og god offentlig administration, havde man på et tidligere hold udarbejdet en plan, som vi kaldte ”The Danish Model”. Den beskriver hvorledes vi ved at inddrage de reelle magthavere i lokalområdet sikrer den nødvendige opbakning til byrådet og dets beslutninger. Denne model var så stor en succes, at den engelske enhed – som de danske styrker er underlagt – bad om at få den oversat og opdateret, idet man ville bruge den som udgangspunkt for alle engelske styrker i Irak. Det var noget af en ros at få, især når man tænker på hvor mange internationale erfaringer det engelske forsvar har, sammenlignet med det danske. Og det viser, at vi som danske soldater var med til at gøre en forskel i Irak. Netop byrådene er vigtige for demokratiseringen af Irak. Det er her at den lokale iraker kan mærke forskellen på det totalitære, undertrykkende og udemokratiske system som de kendte fra Saddam Husseins tid – og så det nye styre som repræsenterer fremtidens Irak. De ugentlige byrådsmøder var ikke som vi kender dem hjemmefra. I Irak sidder man i stole og sofaer langs med væggen, mens formanden for byrådet (som ikke er borgmesteren) sidder centralt placeret i lokalet med sit skrivebord. Borgmesteren er ikke medlem af byrådet, men vælges af byrådet. Hans arbejdsopgaver varierer fra by til by – og ofte også afhængigt af hvem man spørger. Men systemet virker, hvilket jo også er det væsentlige. I det danske ansvarsområde var der generelt meget roligt. Vi havde nogle raketangreb på lejren, nogle vejsidebomber og en enkelt episode hvor der blev skudt efter os. Men det var tydeligt for vores udenlandske og danske gæster, at irakerne havde det godt med os, og at de Fortsætter side 8 7
Page 1 and 2: KF-BLADET Medlemsblad for Konservat
Page 3 and 4: KF-BLADET Vi går et hårdt og spæ
Page 5: KF-BLADET Konservative mærkesager
Page 9 and 10: tema KF-BLADET Frihedens ansvar er
Page 11 and 12: tema KF-BLADET Afsnit 2 i vandrehis
Page 13 and 14: tema KF-BLADET Afsnit 4 i vandrehis
Page 15 and 16: KF-BLADET GRUNDLOVSMØDE Søndag de

KF-Bladet april 2005 - Konservative Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?