Lokalplan nr. 31 - Fredensborg Kommune

fredensborg.dk

Lokalplan nr. 31 - Fredensborg Kommune

Lokalplan nr. 31

Avderød landsby

Teknik & Miljø

Vedtagelsesdato: 22. januar 1986

Ikrafttrædelsesdato: 5. februar 1986


CO

CO

Q

Q

Q

CCU

o

@

QQ

[ULJ1

[UU1

D

H

QQ

[Q

c


Indholdsfortegnelse

Side

Indledning. ............................ l

Indholdsoversigt ........................ 2

Lokalplanens formål og indhold ............ 2

Forholdet til anden planlægning ............ 5

Lokalplanens retsvirkninger. ............... 6

Lokalplan nr. 31 ........................ 7

Tillæg nr. 9 til kommuneplanen ............ 10

Kortbilag l Mål 1:2.000

Kortbilag 2 Mål 1:2.000

Redaktionelle bemærkninger

Lokalplanen er udarbejdet af Ib Andersen & Juul

Møller, byplankonsulenter, arkitekter M.A.A. i

samarbejde med Karlebo Kommune, byplanafdelingen.

Tryk: Karlebo Kommune. 1986.

1. oplag: 300 eksemplarer.


Indledning

Byrådet vedtog på sit møde den 20. juni 1984, at

der skulle udarbejdes en lokalplan for Avderød

landsby.

Lokalplanen omfatter hele det sammenhængende

landsbyområde, d.v.s. bebyggelsen omkring Avderødvej

og Vejenbrødvej.

Forslag til lokalplan nr. 31 blev den 18. september

1985 vedtaget af byrådet til fremlæggelse i perioden

fra den 2. oktober 1985 til den 2. december

1985.

Samtidig blev det vedtaget at fremlægge et tillæg til

kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 9 blev

fremlagt i samme tidsrum som lokalplanen, fra den

2. oktober 1985 til den 2. december 1985.

Byrådet vedtog lokalplanen og kommuneplantillægget

endeligt den 22. januar 1986.

Avderød landsby med lokalplanens område.

Tillæg nr. 9 til kommuneplanen udbygger bestemmelserne

for område nr. L4 i kommuneplanen. Der

fastlægges en tidsfølge, således at områderne IB og

IC umiddelbart kan bebygges, mens område l A

først kan bebygges efter 1992.

Baggrunden herfor forklares i afsnittet: Regionplanlægningen

og forholdet til by- og landzoneloven.

Den fremtidige udvikling i Avderød landsby blev

drøftet forud for udarbejdelsen af kommuneplanen.

11980 blev der afholdt orienteringsmøde og

debatmøde, og en lokal studiekreds arbejdede indgående

med landsbyens forhold. Både fra den og

fra enkeltpersoner blev der fremsat en lang række

synspunkter, der øvede indflydelse på kommuneplanens

indhold.

I kommuneplanen er det således fastsat, at det enkelte

landsbyområde skal planlægges under eet,

hvorved der kan fastlægges mere detaljerede bestemmelser

om ny bebyggelse, sikring og bevaring

af værdifulde træk, trafiksikkerhedsforanstaltninger

m.v.

Forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev

der i december 1984 afholdt et borgermøde i Karlebo

forsamlingshus, således at målene for lokalplanarbejdet

kunne drøftes på et helt aktuelt

grundlag. Synspunkterne lå her på linie med de tidligere

fremførte - og således også med det, der var

fastlagt i kommuneplanen, ligesom der blev fremsat

en række bemærkninger om enkeltforhold, der ønskedes

behandlet under lokalplanlægningen.

For Avderød landsbys vedkommende foreligger der

således klare tilkendegivelser om de vilkår, der

ønskes skabt for den fremtidige udvikling i landsbyen.


Indholdsoversigt

Det følgende afsnit om lokalplanens formål og indhold

rummer en kort beskrivelse af hensigten med

og indholdet af lokalplanen.

Afsnittet om forholdet til anden planlægning skal

gøre det muligt at se planen i en større sammenhæng,

idet afsnittet beskriver de planlægningsmæssige

sammenhænge, der gør sig gældende i området.

Herefter følger et afsnit om lokalplanens retsvirkninger.

Endelig følger selve lokalplanen og tillæg nr. 9 til

kommuneplanen.

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål er udtrykt i § 1. Der sigtes både

mod at skabe rammer for nyt byggeri og nye anlæg,

at forebygge en uheldig udvikling - og at bevare

værdifulde træk og åbne mulighed for fortædringer.

Mulighed for engang

at genskabe

et værdifuldt udsyn

til det nære

landskab

Harmonisk gade- og bybillede

ved den gamle

Rytterskole.

Udsyn fra landsbyen til£ \frj^

}

det nære landskab

Fredet areal

.••" Udsyn fra landsbyen til _^ // Fredningsdeklara-^ c

det nære landskab ~~~^ /- tion af 16.1.1975 •• *~"

Om______/[ 200 m / | 400 m_____

Auderød landsby. Nogle karakteristiske træk, som

det er værd at bevare og understrege.

Lokalplanområdet underdeles i flere områder til

forskellig anvendelse. Den største del af landsbyen

udlægges til boligformål med en vis mulighed for

erhverv. Et område udlægges til offentlige formål

og den resterende del af lokalplanområdet forbeholdes

til fortsat jordbrugsformål.

Boligområdet. Der åbnes mulighed for udstykning

af nye parceller tre steder i landsbyen. For hele boligområdet

gælder, at der på hver ejendom kun må

være een bolig. I boligområdet er der adgang til at

drive erhverv i forbindelse med boligen, således

som der er tradition for i en landsby. Beboelsen er

dog det væsentlige. Derfor må landsbyen ikke glidende

blive omdannet til et blandet erhvervsområde

med de deraf følgende miljømæssige forringelser

og nabogener. Åbnes der efter den nugældende regionplans

løbetid (efter 1992) mulighed for yderligere

udstykninger, må dette i givet fald ske på

grundlag af en ny lokalplan. I almindelighed vil dette

ligeledes være en forudsætning for eventuel ind-


etning af nye boliger i overflødiggjorte landbrugsbygninger

o.lign.

Området til offentlige formål. Området indeholder

Dyssegården, der benyttes til plejehotel af Frederiksberg

Kommune. Lokalplanen fastholder denne

anvendelse.

Jordbrugsformål. I den resterende del af lokalplanområdet

er hensynet til landbruget det væsentlige.

Gårdene udgør landsbyens oprindelige grundstamme,

og det er vigtigt, at de forbliver i byen - som

del af dens daglige liv og ikke mindre som del af

bybilledet. Landbrugserhvervet er dog undergivet

store forandringer, der også kan få indflydelse på

bygningsmassen. Derfor er der i lokalplanen åbnet

mulighed for, at overflødiggjorte bygninger kan tages

i brug til andre erhvervsformål end landbrug.

Fællesbestemmelser for hele landsbyen. Ifølge lokalplanen

må ny bebyggelse kun opføres som l etages

længehuse med høj tagrejsning, d.v.s. en bygningsform,

der svarer til den traditionelle landsbybebyggelse.

Hvor der er tale om tilbygning m.v. til

eksisterende huse, kan byrådet dog tillade andre

bygningsformer, ligesom landbrugs- og erhvervsbygninger

også kan tillades opført med andre former,

når dette er erhvervsmæssigt nødvendigt. Endvidere

gælder der lempeligere regler for garager,

udhuse og andre småbygninger. Lokalplanen indeholder

også bestemmelser om byggematerialer og

farver - alt sammen med det formål at sikre, at både

ny og eksisterende bebyggelse stadig passer ind i

landsby miljøet på en harmonisk måde.

Inde i landsbyen kan man forbedre færdselssikkerheden

ved hjælp af hvidkalkede marksten, placeret

tæt langs vejkanten. Stenene får vejen til at se smallere

ud, end den reelt er, således at der køres langsommere

og mere forsigtigt.

Samme sigte har en bestemmelse (§ 9) om, at eksisterende

bebyggelse ikke må nedrives, ombygges

eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse.

Bestemmelsen skal ikke hindre, at der sker ændringer

og fornyelser, men først og fremmest give

kommunen adgang til at vejlede den byggende på

forhånd, så resultatet bliver vellykket for landsbyens

helhed.

Bestemmelserne i § 10 om ubebyggede arealer,

træer m.v. sigter tilsvarende mod at fastholde det

miljømæssigt værdifulde. Således er f.eks. enkelte

træer og hegn så vigtige for bybilledet, at det ville

være et afgørende tab, hvis de forsvandt. Naturligvis

må gamle træer før eller siden forsvinde, men i

sådanne tilfælde er det kommunens ønske, at der

sker nyplantning straks efter.

I en landsby er der traditionelt friere udfoldelsesmuligheder

for den enkelte med hensyn til at bygge,

drive erhverv o.s.v. end i det bymæssige villakvarter.

Lokalplanens bestemmelser om bygningsformer,

materialer, farver, friarealer o.lign. har derfor

alene til formål at skabe visse nødvendige rammer

- rammer, der kan sikre, at den enkeltes udfoldelser

og behandling af hus og have ikke udvikler

sig på en uskøn måde og til gene for naboerne.

Bygningerne, hegnene og de store træer er en vigtig

del af bybilledet. Nogle af de træer, der har en særlig

betydningsfuld rolle i bybilledet, er sikret i lokalplanen.


Lokalplanen sikrer, at der kan anlægges tre nye veje

som adgangsveje til ny og eksisterende bebyggelse,

ligesom der udlægges arealer til nye stier, bl.a.

bag om gadekæret.

Endelig indeholder lokalplanen bestemmelser om

trafiksikkerhedsforanstaltninger. Lokalplanen sikrer,

at disse anlæg kan etableres, men fastlægger

ikke i detaljer, hvorledes de skal udformes. Dette

må ske gennem en efterfølgende projektering. Den

østlige 'byport' er i lokalplanen placeret mellem

Vejenbrødvej og Predtoftevej - og ikke som ønsket

ved borgermødet i december 1984 100 m længere

mod øst. Dette skyldes, at byporten bl.a. skal modvirke,

at tung trafik østfra unødigt søger ind i bygaden

(især bør kørslen til Vintappergården ledes til

bagindkørslen ved Fredtoftevej).

Eksempel på udformning af Avderødvej gennem

Avderød, hvor mange kører for hurtigt. Lokalplanen

sikrer, at der kan ske en forbedring af trafiksikkerheden,

men fastlægger ikke i detaljer, hvorledes

det skal gøres.

En mulig løsning kan være "byporte" ved indkørslerne

til byen, d.v.s. vejstrækninger med tætte rækker

af træer langs kørebanens kant. Eventuelt kan

kørebanen indsnævres og forsynes med 'rumlebelægning*

gennem byportene, og cykelstier føres bag

om træerne. Byportene vil virke hastighedsdæmpende.


Forholdet til anden planlægning

Dette afsnit skal redegøre for, hvordan lokalplanen

hænger sammen med regionplanlægningen m.v. og

med kommunens planlægning i øvrigt.

Regionplanlægningen og forholdet til

by- og landzoneloven

Ifølge regionplanen skal Avderød landsby forblive i

landzone. Dette indebærer, at der ikke må blive tale

om egentlig byudvikling, men at det boligbyggeri

m.v., lokalplanen åbner mulighed for, skal have karakter

af enkelttilladelser, principielt fordelt over

en årrække. For at fastholde dette sigte er det i en

fodnote til lokalplanens § 4 beskrevet, at et af de

nye boligområder først kan etableres efter 1992.

Dette fastlægges i tillæg nr. 9 til kommuneplanen

for Karlebo Kommune.

Kommuneplanen

Med byrådets vedtagelse af kommuneplan 1980-

1992 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen

i område L4:

'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,

skal sikre:

a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige

og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som

ved overgangen mellem landsbyen og det åbne

land bevares, plejes og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske

beplantning fastholdes,

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,

erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der

opnås en god sammenhæng med den eksisterende

bebyggelse og med landskabet,

e. at det enkelte landsbyområde planlægges under

eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,

f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger

på vejene gennem landsbyerne'.

Lokalplanen indeholder bestemmelser til sikring af

de nævnte forhold.

Tillæg nr. 9 til kommuneplanen

For område L4 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen

:

'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,

skal sikre:

a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige

og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som

ved overgangen mellem landsbyen og det åbne

land bevares, plejes og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske

beplantning fastholdes,

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,


erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der

opnås en god sammenhæng med den eksisterende

bebyggelse og med landskabet,

e. at det enkelte landsbyområde planlægges under

eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,

f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger

på vejene gennem landsbyen',

g. at områderne IB og IC kan bebygges fra 1986,

og at område 1A først kan bebygges efter 1992'.

Lokalplanens retsvirkninger

Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse

af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet

af planen ifølge kommuneplanlovens § 31 kun

udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse

med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom

kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører

heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg

m.v., der er indeholdt i planen.

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige

lempelser af lokalplanens bestemmelser under

forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige

karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen.

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun

gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.


Lokalplan nr. 31

for Avderød landsby

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af

26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser

for det i § 2 nævnte område:

§ 1. Lokalplanens formål

Lokalplanen har til formål at sikre:

a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige

og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som

ved overgangen mellem landsbyen og det åbne

land bevares, plejes og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske

beplantning fastholdes,

c. at der kan anvises arealer til ny bebyggelse og erhvervsformål,

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der

opnås en god sammenhæng med den eksisterende

bebyggelse og med landskabet,

e. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger

på vejene gennem byen.

§ 2. Områdets afgrænsning og zonestatus x )

2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. l

og omfatter følgende matr.nr.e:

la, Ib (del), le, 2a (del), 2d (del), 2f (del), 2k,

3a (del), 3o (del), 3p, 3q (del), 3s (del), 3x, 4a

(del), 5o, 5 z, 5ø, 5af, 5ag, 5ah, 6a (del), 6b, 6d

(del), 12b, 12d (del), 13, 14, 15, 16, 17,18, 26a,

26b, 26c, Avderød By, Karlebo

samt alle parceller, der efter den 17.1.1985 udstykkes

fra de nævnte ejendomme.

2.2

Lokalplanens område opdeles i følgende områder

som vist på kortbilag nr. 2: Område l (boligformål),

og område 2 (offentlige formål). De øvrige

ejendomme inden for lokalplanområdet er forbeholdt

til fortsat jordbrugsformål.

2.3

Matr.nr. 2a, 2d, 2f, 3a, 3o, 3q, 6a og 12d, Avderød

by, Karlebo er undergivet landbrugspligt. Landbrugspligten

skal dog ikke være til hinder for, at

byrådet kan tillade, at arealerne eller dele heraf tax

) De af lokalplanen omfattede ejendomme forbliver

i landzone.

ges i brug til det i lokalplanen angivne formål, men

indtil da skal arealerne drives jordbrugsmæssigt efter

landbrugslovens regler. x )

§ 3. Områdets anvendelse

3.1

Område l må kun anvendes til boligformål. Der må

kun opføres eller indrettes bebyggelse til helårsbeboelse,

og på hver ejendom må kun opføres eller

indrettes een bolig. Byrådet kan dog tillade sådanne

erhvervsvirksomheder, som efter byrådets skøn

kan indpasses i området under forudsætning af„ at

virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for

de omboende.

3.2

Område 2 må kun anvendes til offentlige formål

(plejehotel samt funktioner, der efter byrådets

skøn naturligt knytter sig hertil).

3.3

De øvrige ejendomme, som er forbeholdt til fortsat

jordbrugsformål, jf. 2.2, må kun anvendes til landbrug,

gartneri m.v., og der må kun opføres bebyggelse

med henblik på dette formål. Byrådet kan

dog tillade, at avls- og driftsbygninger, der ikke

længere er nødvendige for den pågældende ejendoms

drift som landbrugsejendom, tages i brug til

andet formål. xx )

3.4

Byrådet kan tillade, at der inden for lokalplanområdet

opføres eller indrettes bebyggelse til formål,

som er fælles for områdets beboere såsom forsamlingshus,

børneinstitution, varmecentral o.lign.

x ) Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse

med landbrugsministeriets godkendelse af udstykning.

Der kan i forbindelse med ophævelse af

landbrugspligten stilles betingelser i medfør af § 4,

stk. 2 og/eller stk. 3, i landbrugsloven.

Opmærksomheden henledes på, at følgende ejendomme,

ud over de i § 2, stk. 3 nævnte, er undergivet

landbrugspligt: Matr.nr. Ib, le, 3s, 6b og 6d,

Avderød by, Karlebo.

xx ) Tilladelse til ibrugtagen til boligformål kan kun

meddeles under respekt af by- og landzonelovens

retningslinier og vil i almindelighed forudsætte en

lokalplan for den pågældende ejendom.


§ 4. Udstykninger

4.1

Nye grunde til boligbebyggelse må kun udstykkes

på de på kortbilag nr. 2 viste steder og kun i overensstemmelse

med de på kortbilaget viste retningsgivende

principper. Sådanne grunde må ikke udstykkes

med en mindre størrelse end 1.000 m2 til

fritliggende parcelhuse og 500 m2 til dobbelthuse,

pr. boligenhed excl. eksisterende og udlagt vejareal.

x )

§ 5. Vej- og stiforhold

5.1

Der udlægges areal til følgende nye veje og stier

med retning og beliggenhed som vist på kortbilag

nr. 2:

Vejen A-B i en bredde af 8 m.

Vejen C-D i en bredde af 8 m,

dog med en max. befæstigelsesbredde på 5 m.

Vejen E-F i en bredde af 8 m.

Stien a-b-c-d i en bredde af 2,5 m.

5.2

Der udlægges areal til etablering af de på kortbilag

nr. 2 viste trafiksikkerhedsforanstaltninger.

De eksisterende veje i området opretholdes i øvrigt

med deres nuværende bredde og forløb, ligesom de

eksisterende offentlige åbne pladser og lignende

færdselsarealer opretholdes som sådanne.

§ 6. Master, antenner m.v.

6.1

Fritstående antennemaster, vindmøller og lignende

konstruktioner samt tagantenner (herunder parabolantenner)

og solfangere på tag må kun opstilles

med byrådets særlige tilladelse.

§ 7. Bebyggelsens omfang

7.1

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må

ikke overstige 25.

Inden for områderne l A og IC må bebyggelse kun

ske på grundlag af en samlet plan for det enkelte

område, godkendt af byrådet. Planerne skal udformes

i overensstemmelse med de på kortbilag nr. 2

viste retningsgivende bebyggelsesplaner.

7.2

Bygninger må ikke opføres med mere end l etage

med udnyttelig tagetage. Bygningshøjden må ikke

x ) Under hensyn til, at Avderød landsby skal forblive

i landzone, og at eventuelt nybyggeri derfor

skal fordeles over en årrække, er det byrådets hensigt

først at meddele anbefaling af udstykning af

område l A efter 1992, jf. foranstående lokalplanredegørelse.

overstige 8,0 m, og facadehøjden må ikke overstige

3,2 m målt fra terræn til skæringen mellem facade

og tagflade.

7.3

Bygninger skal opføres som længehuse og må ikke

gives en større husdybde end 7,75 m.

7.4

Tage skal være symmetriske sadeltage, hvis tagfladers

vinkel med det vandrette plan skal være mellem

45° og 50°. Tagene må ikke udføres med heleller

halwalm. Ved gavl må tagudhæng ikke gives

større fremspring end 0,15 m (jf. dog 7.9).

7.5

Tagkviste må ikke gives større bredde end 1,2 m.

7.6

Byrådet kan tillade, at avls- og driftsbygninger

m.v., der er nødvendige til driften af erhvervs- og

landbrugsejendomme, opføres med større facadeog

bygningshøjde samt husdybde end anført i 7.2

og 7.3, såfremt det ikke strider mod lokalplanens

formål om bevaring af landsbyens miljø, jf. § 1.

Ligeledes kan byrådet tillade, at bestemmelserne i

7.2, 7.3 og 7.4 fraviges, når dette i tilfælde af ombygning

af eller tilbygning til eksisterende beboelsesbygninger

er af betydning for bevaring af bygningens

arkitektoniske karakter.

7.7

Beboelsesbygninger skal opføres med længderetning

parallelt med grundens skel mod vej.

7.8

Det er tilladt at sammenbygge beboelsesbygninger i

naboskel, dersom der kan opnås enighed herom

mellem grundejerne. Sammenbygning må dog kun

ske i en parcels ene naboskel.

7.9

Garager, udhuse og lignende mindre bygninger kan

opføres med lavere taghældning end 45°, når den

enkelte bygnings højde ikke overstiger 3,0 m og når

det samlede bebyggede areal af sådanne bygninger

på en ejendom ikke overstiger 50 m2.

§ 8. Bebyggelsens ydre fremtræden

8.1

Beboelsesbygninger må kun opføres med facader af

teglsten i blank mur med skrabefuge eller med pudset

eller vandskuret mur i hvid farve. Sokkel kan

dog fremtræde i sort farve.

Gavltrekanter og trempler kan beklædes med træ i

mørk farve. Andre facadematerialer og farver kan

anvendes med byrådets særlige godkendelse i hvert

enkelt tilfælde.

8.2

Beboelsesbygningers tag skal dækkes med tegl.

8


Andre tagmaterialer kan godkendes af byrådet i

hvert enkelt tilfælde på basis af tegninger visende

tagets udformning ved gavl og tagfod.

8.3

Døre og vinduer må ikke fremtræde som gennemgående

vinduesbånd eller større, sammenhængende

glaspartier.

Døre, vinduer og porte m.v. må i øvrigt ikke fremtræde

med materialer, farver eller udformninger,

der efter byrådets skøn virker skæmmende.

8.4

Til andre bygninger end beboelsesbygninger, herunder

de i 7.9 nævnte garager, udhuse og lignende

mindre bygninger, kan med byrådets særlige godkendelse

i hvert enkelt tilfælde anvendes andre tagog

facadematerialer end anført i 8.1 og 8.2.

10.4

Hegn må i skel mod vej, plads, sti og fælles friarealer

samt mod det åbne land kun etableres som løvfældende

levende hegn plantet 0,3 m inden for skel

eller som stendige af marksten uden mørtelfuger.

§ 11. Tilladelser eller dispensationer

fra andre myndigheder

11.1

Uanset foranstående bestemmelser må den i § 5

nævnte vej C-D ikke etableres, før der er opnået

dispensation fra Fredningsnævnet fra bestemmelserne

i en den 16. januar 1975 på matr.nr. 6 a Avderød

tinglyst fredningsdeklaration.

8.5

Skiltning og reklamering må kun finde sted med

byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

§ 9. Bevaring af bebyggelse x )

9.1

Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges

eller på anden måde ændres, med mindre byrådet

giver tilladelse hertil.

§ 10. Ubebyggede arealer samt

bevaring af træer og plantninger m.v.

Således vedtaget af byrådet i Karlebo den 18. september

1985.

10.1

Ubebyggede arealer må kun med byrådets særlige

tilladelse i hvert enkelt tilfælde tages i brug til andet

formål end gårdsplads og have.

10.2

På arealet mellem vejskel og bebyggelsens facade

mod vej samt en linie i forlængelse af facadelinien

må der ikke indrettes parkeringsplads til lastbiler

og campingvogne, ligesom der ikke må opstilles

lystbåde o.lign.

Henry Hansen

Borgmester

Svend P. Andersen

Stadsingeniør

10.3

De på kortbilag nr. 2 med særlig signatur viste træer

og plantninger må ikke fjernes, med mindre byrådet

giver tilladelse hertil.

I henhold til § 27 i lov om kommuneplanlægning

vedtages foranstående lokalplan endeligt.

Byrådet i Karlebo, den 22. januar 1986.

x ) Bestemmelserne i § 9 har til formål at sikre, at

der ikke sker miljømæssig forringelse af eksisterende

bygninger, f.eks. ved udskiftning af vinduer og

døre til typer, der ikke harmonerer med husets karakter,

fjernelse af karakteristiske gesimser og andre

betydende bygningsdele o.lign. Til vejledning

for ejere og projekterende overvejer kommunen at

udarbejde en registrant, indeholdende en beskrivelse

af den enkelte bygnings karakteristiske træk.

Henry Hansen

Borgmester

Svend P. Andersen

Stadsingeniør

Dato for ikrafttræden af planens retsvirkninger:

Den 5. februar 1986.


Tillæg nr. 9 til

Kommuneplan 1980 -1992

for Karlebo Kommune

I hæftet 'Kommuneplan 1980 -1992' er det aktuelle

område omfattet af bestemmelserne for enkeltområdet

L4 (landsby - Avderød).

For enkeltområdet L4 gælder følgende rammer

for lokalplanlægningen:

'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,

skal sikre:

a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige

og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som

ved overgangen mellem landsbyen og det åbne

land bevares, plejes og forbedres,

b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske

beplantning fastholdes,

c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,

erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),

d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der

opnås en god sammenhæng med den eksisterende

bebyggelse og med landskabet,

e. at det enkelte landsbyområde planlægges under

eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,

f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger

på vejene gennem landsbyen',

Alle bestemmelserne fastholdes og suppleres med

et punkt g, hvori det sikres:

g. at områderne IB og IC kan bebygges fra 1986,

og at område 1A først kan bebygges efter 1992'.

A v/d e r ø d

10


KARLEBO KOMMUNE

oooo Lokalplangrænse

Teknisk f orva I tn i ng

Byplanafdel ingen

Lokalplan nr. 31

Kortbilag nr. 1

MåI 1 :2.000 Januar 1986


Om 100 m 200 m

i i i i i i l i i I

0.00 Lokalplangrænse

Områdegrænse

O.O..

1 Boligområde

2 mentligt formål

..'.

...:i: ::.:.

,..,:.... . .

:.a:

:;,~.,.:...-:y Forbeholdt til fortsat jordbrugsformål

-

1 B-lCGrunde til bebyggelse fra 1986 - Vej

1A Grunde til bebyggelse efter 1992

@ Værdifulde træer og plantninger

I

-

- Sti

O

Traf i ksi k ker hedsf ora nsta I tn i nger

KARLEBO KOMMUNE

Teknisk f orval tni ng

Byplanaf delingen

Lokalplan nr. 31

Kortbilag nr. 2

MåI 1 :2.000 Januar 1986

More magazines by this user
Similar magazines