Dommerkomiteens betænkning, oktober 2009 - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Dommerkomiteens betænkning, oktober 2009 - Aalborg Kommune

HELHEDSPLAN FOR GODSBANEAREALET - AALBORG

DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING AF PARALLELT OPDRAG

OKTOBER 2009

DSB Ejendomsudvikling A/S


For yderligere information:

DSB Ejendomsudvikling A/S

Marie Dela Johnsen

Planlægger, arkitekt

madj@dsb.dk

Telefon: 24682035


INDLEDNING s. 3

SUCCESKRITERIER S.4

GENERELLE BEMÆRKNINGER s. 4

JWH Arkitekter og Rosseels Tegnestue;

PROJEKT s. 10

DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING s. 13

Lundgaard & Tranberg og Marianne Levinsen;

PROJEKT s. 15

DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING s. 18

Polyform og Cenergia;

PROJEKT s. 21

DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING s. 25

Metopos & Cubo;

PROJEKT s. 26

DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING s. 29

2


INDLEDNING

I juni - september 2009 gennemførte DSB

Ejendomsudvikling A/S og Aalborg Kommune i

samarbejde med Stigsborggruppen et parallelt

opdrag omhandlende udvikling af en helhedsplan

for Aalborg Godsbaneareal

Til det parallelle opdrag blev inviteret 4 arkitektfirmaer,

som siden har organiseret sig i følgende

teams:

• JWH Arkitekter og Rosseels Tegnestue

• Lundgaard & Tranberg og Marianne Lenvinsen

• Polyform og Cenergia

• Metopos og Cubo

Det parallelle opdrag skal resultere i et forslag

til en helhedsplan, der fastlægger den nye bydels

relation til by og landskab, bebyggelsernes

placering og karakter, trafikforhold som veje

stier P-løsninger mv., byrum, friarealer, samt anvise

placering af en eventuel kommende Østerå

gennem byområdet. Endvidere har det været en

vigtig forudsætning for planlægningen, at byudviklingen

er baseret på bæredygtige principper.

Helhedsplanen skal først og fremmest danne

baggrund for, at Aalborg Kommune kan udarbejde

en lokalplan for området. Endelig skal

resultaterne af det parallelle opdrag bruges som

inspirationsmateriale i forhold til kommende

bygherrer og investorer.

Arealet er de tidligere godsbanearealer, hvor

godshåndteringen er ophørt. En mindre del af

arealet er udlejet til andre formål.

Aalborg Kommune og DSB Ejendomsudvikling

A/S ønsker, at forslagene til helhedsplan belyser

muligheden for at etablere et byområde

indeholdende 60.000 m² uddannelsesbyggeri,

20.000m² boligbyggeri, 10.000 m² butiksbyggeri

og 31.000 m² erhvervsbyggeri. Det er et ønske,

at der skabes en synergieffekt, hvor de forskellige

funktioner får gavn af hinanden på kryds og

tværs, hvilket igen vil understøtte og stimulere

bylivet og andre funktioner i bydelen.

En del af boligerne bør målrettes mod at byområdet

i høj grad bliver et campusområde, og enkelte

butikker vil være med til at fremme bylivet i

det nye byområde.

Det parallelle opdrag blev udskrevet fredag den

12. juni 2009.

Den 25. juni 2009 blev der afholdt et møde i

Aalborg, hvor der var fælles besigtigelse af

arealet, samt mulighed for at spørge til programmet.

Den 4. september 2009 afleverede arkitekterne

deres forslag. Alle blev rettidigt indleveret. Den

9. september 2009 præsenterede arkitekterne

deres forslag for den rådgivende komité.

I perioden 9. september - 16. september 2009

har den rådgivende komité arbejdet med denne

vurdering af de fire projekter. Komitéen har

holdt 4 møder foruden mødet, hvor arkitekterne

præsenterede deres forslag.

Den rådgivende komité har haft følgende medlemmer:

• Helle Juul, JuulFrost

• Thomas Carstens, Arkitema

• Knud Tranholm, Stadsarkitekt Aalborg Kommune

• Karin Højlund, Aalborg Kommune

• Steffen Lervad Thomsen, Aalborg Kommune

• Morten Anker Bendtsen, DSB Ejendomsudvikling

• Marie Dela Johnsen, DSB Ejendomsudvikling

• Bo Pehrson, Stigsborggruppen

• Henning Hjorth Jensen, Stigsborggruppen

• Henrik Steen Sørensen, Stigsborggruppen

Hasløv & Kærsgaard har udarbejdet summarisk

beskrivelse af projekterne og udført kvalitetskontrol

på helhedsplanernes data. Eva Møller

Sørensen fra Arkitektfirmaet C.F. Møller har

været tilknyttet den rådgivende komité som

sekretær.

3


SUCCESKRITERIER

Vurderingen af forslagene er sket med udgangspunkt

i de i programmet fastsatte succeskriterier:

GENERELLE BEMÆRKNINGER

• At forslagene på overbevisende måde

kan danne grundlag for et nyt byområde med

urbane og landskabelige kvaliteter, som kan

blive et væsentligt tilskud til Aalborgs udvikling.

• At forslagene viser et nyt byområde, hvor

arkitektur, funktioner og by- og landskabsrum

gennem nytænkning tilfører kvalitet og værdi for

brugerne, herunder tilfører et attraktivt udemiljø

til glæde for de omkringliggende bydele.

• At forslagene illustrerer, hvordan fladen

mellem bygningerne kan blive det samlende

element i området, samt skabe gode rammer

for det rekreative og friluftsrelaterede byliv, hvor

brugerne føler det sikkert at opholde sig, også

om aftenen.

• At forslagene viser et grønt forløb, hvor

en forlængelse af Østerå nu eller på sigt kan

etableres, som en attraktiv forbindelse mellem

den centrale midtby og det mere åbne land.

• At forslagene på en overbevisende måde

viser, hvordan campusområdet successivt vil

kunne udbygges, i takt med at enkelte uddannelsesinstitutioner

træffer beslutning om at

etablere sig på godsbanearealet, og sådan at

de sikres sammenhæng og kvalitet i campusområdet.

• At forslagene vurderer og indtænker

stedets særlige identitet, f.eks. med hensyn til,

hvilke kulturhistoriske træk -bygninger, struktur

eller elementer, der skal videreføres i helhedsplanen.

• At bydelen tager afsæt i at bygge på

konkrete, dokumenterbare sundhed og bæredygtige

principper og løsninger, såvel i forhold

til bydelens liv og funktion, som bydelens og de

enkelte bygningers miljø- og bæredygtighedspræstation.

• At forslagene er robuste i forhold til de

fremtidige ændringer i anvendelsesbehov, hvilket

må forventes at ske over tid.

• At der i bydelen kan opføres byggeri

med en bebyggelsesprocent som angivet for de

enkelte delområder.

• At forslagene viser hvorledes pendlerparkering

ved stationen hensigtsmæssigt kan

foregå.

Med parallelopdraget har udskriveren fået 4

kvalificerede og vidt forskellige forslag til hvordan

der kan udvikles en helhedsplan og et attraktivt

Campusområde på det tidligere Godsbaneareal.

Alle forslag bidrager på kvalificeret vis

til den fremtidige diskussion af, på hvilken måde

området kan udvikles over en årrække.

Baggrund for parallelopdraget er omdannelsen

af det tidligere Godsbaneareal, der som sådan

rejser diskussionen af på hvilken måde byens

industrihistorie bidrager til Aalborgs og områdets

identitet, attraktivitet og fortælling. Baggrunden

for parallelopdrag, er omdannelsen

af det tidligere Godsbaneareal, der kan rejse

diskussion om, på hvilken måde byens industrihistorie

bidrager til Aalborgs og områdets identitet,

attraktivitet og fortælling.

Robust planlægning

Helhedsplanen for Godsbanearealet i Aalborg

skal være tilpasningsdygtig i forhold til kommende

målgrupper indenfor erhverv, uddannelse

og boliger over en længere udviklingsperiode.

Planlægningsstrategien for området er derfor

ikke en rationel planlægning, der bygger på forudsigelige

kræfter, men er først og fremmest en

planlægningsstrategi, der går efter et visionært

mål. Strategien skal derfor være robust i forhold

til udviklingsplanlægning på den korte bane og

fleksibel på den lange bane, således at den er i

stand til at optage nye potentialer, der viser sig.

Efter al sandsynlighed vil der primært være tale

om forandringer i erhvervsstruktur og forandringer

i livsstile og kulturelle forhold.

4


HELHEDSPLAN OG CAMPUS

VISIONER/CAMPUS

Helhedsplan og Campus

Udfordringen har været at finde frem til et strategisk

grundlag der på overbevisende måde

giver et bud på opgavens dobbelte udfordring -

den specifikke om en ny helhedsplan for Godsbanearealet

og den principielle at tilgodese

det fremtidige Campus områdes tilpasning til

områdets flerstrengede konditioner, hvad angår

udviklingstakt og synergieffekt.

Udgangspunktet har været at balancere denne

dobbelte situation - "hvordan kan" det fremtidige

Campusområder få del i visionen for dette

bydelsområde, hvordan kan byen og campuslivet

skabe synergi og tilføre området en både

helstøbt attraktion og samtidig udvikles til noget

ganske særligt - noget unikt.

Overordnet har det været vigtigt at forholde sig

til bystrategi kontra campusstrategi - hvilket bystrategisk

greb vil skabe identitet og understøtte

robusthed og på hvilken måde vil dette greb

skabe rammer for et livfuldt campusmiljø.

Som grundlag for vurderingen af projekterne

har det grundigt været drøftet, hvilke eksisterende

flows og aktiviteter der kan bygges videre

på, hvilke nye aktiviteter kan tilføjes, hvilke former

for bystruktur og byrum kan danne ramme

om områdets sociale og kulturelle liv. Hvilke

tætheder, bebyggelsesstrukturer og funktionel

blanding vil kunne understøtte campusområdets

attraktivitet og et pulserende campusliv - de

enkelte uddannelsesinstitutioners behov for

privathed kontra fællesskab, profil kontra samarbejde,

behovet for fysiske rammer der faciliterer

innovation, tværfaglighed og synergi med

udfordrende erhvervssamarbejder.

Komitéens vurdering består af nedenstående

generelle bemærkninger og efterfølgende vurdering

af de enkelte projekter.

Det er den rådgivende komités opfattelse, at

projekterne er meget forskellige i forhold til indlevelse

i stedet og visioner for områdets fremtid.

Alle fire projekter beskriver synergieffekten ved

at skabe en sammenblanding af boliger, erhverv

og uddannelse i området. Men i projekternes

konkrete forslag til arealanvendelse indeholder

alle projekterne en vis grad af funktionsopdeling,

af området med uddannelsesfunktioner og

erhverv placeret mod vest og boliger mod øst.

Dette kommer i særlig grad til udtryk i metopos/

CUBO’s projekt.

Den rådgivende komité har drøftet om dette forhold

er betinget af programmets forudsætninger

omkring arealbehov og støjforhold, men finder

dog at de foreslåede bebyggelsesstrukturer i

de tre øvrige projekter er generelt anvendelige

uanset hvordan den kommende fordeling af

funktionerne i området vil blive.

Campusidéen er forskelligt udfoldet i de fire

projekter herunder hvad området giver byen og

omvendt – den gensidige influens. Der savnes

generelt refleksioner over de uddannelser der

er på tale i området herunder hvad der efterspørges

af fælles faciliteter både indendørs og

udendørs af de konkrete målgrupper.

F.eks vil eleverne i ungdomsuddannelserne

forventeligt ikke være i campus i hele døgnet tilsvarende

studerende i et universitetsmiljø. Udgangspunktet

vil være traditionel klasseundervisning

i dagtimerne med frikvarterer på faste

tidspunkter. De vil efterspørge udendørs arealer

til boldspil og kortvarigt ophold i tæt tilknytning

til undervisningslokalerne. I sommermånederne

vil der ikke være elever fra ungdomsuddannelserne

i campus.

5


UCN har som udgangspunkt behov for at skabe

deres eget studiemiljø for at styrke den fælles

identitet i uddannelserne, men kan måske

i en fremtidig udvikling have interesse i at dele

fællesfaciliteter med andre. De studerende vil

forventeligt efterspørge steder for fredagsbar,

grupperum, lektiecaféer mm., og kan tænkes

også at bidrage til det udendørs liv, hvis mulighederne

er til stede.

I den rådgivende komités bedømmelse af projekterne,

har der indgået en vurdering af, om de

enkelte uddannelser i de konkrete forslag vil få

mulighed for både at skabe sig en egen identitet

og alligevel indgå i et fælles campusmiljø.

Her har især Polyform / Cenergias projekt vakt

interesse, som med sin bevidste byrumsstrategi

og diagrammatisk udlægning af byggefelter

levner plads til en efterfølgende programmering

af områdets enkelte bebyggelser.

Det kulturhistoriske spor og Østerå

De 4 projekter er også forskellige i deres tilgang

til bevaring af eksisterende bebyggelse

herunder hvordan områdets industrihistoriske

spor indoptages i både vision og konkret i de

foreslåede planløsninger. Mest konsekvent i

Lundgaard & Tranberg / Levinsens projekt hvor

alt bevares, og mindst i metopos/CUBO’s projekt,

hvor kun enkelte bygninger og sporadiske

sporfragmenter bibeholdes.

Alle 4 projekter tager retninger fra de gamle

sportrasséer ind i bebyggelsen. Lundgaard &

Tranberg/ Levinsens samt Polyform / Cenergias

projekter trækker eller gentænker jernbanesporene

som bærende bebyggelses- og landskabsstrukturerende

element helt ind til byfronten

langs Jyllandsgade. JWH/Rosseels projekt bevarer

dele af sporene i parken, og bebyggelsen

tager karakter af togvogne. Metopos/CUBO’s

projekt bevarer kun sporfragmenter i de offentlige

byrum og bruger ikke sportrasséerne som

et landskabstræk.

3 af projekterne peger på stykgodsterminalen

som en kvalitet for området og foreslår den

indrettet med udadvendte publikumsorienterede

funktioner. Alle 3 forslag, hvor især metopos/

CUBOs projekt skal fremhæves, angiver fine

forslag til integrering og genanvendelse af

bygningen som efter den rådgivende komités

vurdering vil kunne blive et godt startskud til

campus og fungere som et bindeled til byens

øvrige aktiviteter. Komitéen finder dog ikke, at

det er muligt at bygge ovenpå, på den måde

som Polyform / Cenergias projekt angiver, men

at der i stedet bør arbejdes med en løsning hvor

der bygges til som i Lundgaard & Tranberg/

Levinsens projekt. I JWH / Rosseels projekt bevares

stykgodsterminalen kun i en overgangssituation.

Komitéen mener dog at det vil være

muligt at omstrukturere projektets bebyggelse

således stykgodsterminalen kan bevares ved at

reducere parkarealet uden at det får væsentlig

negativ betydning for helheden.

6


BEBYGGELSEN

Den rådgivende komité har haft mest sympati

for de 3 projekter der mest tydeligt i helhedsplanen

forsøger at indoptage områdets industrihistorie

ved at bevare og genanvende markante

bygninger og sporarealer i en fremtidig situation.

Dog finder den rådgivende komité Lundgaard

& Tranbergs / Levinsens iscenesættelse

af området med referencer til en gammel industriarkitektur

som ikke findes i området svært

forståelig.

I alle 4 projekter indgår en ”genåbning” af

Østerå gennem området som et positivt og

identitetsskabende element, der sammen med

et stisystem kan sammenknytte Godsbanearealet

med resten af byen. Dette kommer særligt

tydeligt frem i Polyform / Cenergias projekt

som med afsæt i åen skaber et konsekvent

sammenbindende og livgivende forbindelse

gennem hele området. Den rådgivende komité

vurderer at idéen er bæredygtig selvom forbindelsen

i første omgang gentænkes som et grønt

parkstrøg / stiforbindelse og med drypvis vandelementer

og med indbygget mulighed for på

sigt at kunne gennemføre et sammenhængende

vandelement som identitetskaber i området.

Den rådgivende komité har vurderet, at selv om

en genåbning af Østerå vil være berigende for

områdets identifikation og stemning har det ikke

afgørende betydning for parkudformningen i

nogen af projekterne.

Detaljeringen af områdets fremtidige bebyggelse

har fået forskellig opmærksomhed i de 4

projekter. JWH/ Rosseel’s og Polyform / Cenergias

projekter opererer på et bystrategisk

niveau og fremstår derfor som de mest robuste

i forhold til en kommende programmering og

udbygning af områdets nye bebyggelser. Her

savnes der dog generelt i Polyform / Cenergias

projekt en nuanceret stillingtagen til den arkitektoniske

udnyttelse af planens byggefelter. Den

rådgivende komité finder at projektet alligevel

rummer mulighed for en bearbejdning og omfordeling

af bebyggelsens etagemeter, herunder

en mere varieret etagehøjde.

JWH/ Rosseels meget konsistente og markante

byarkitektoniske udtryk fremstår som projektets

styrke, men dette bliver efter den rådgivende

komités vurdering også projektets svaghed.

Projektet vil kræve en meget stram styring og

vurderes i virkeligheden at være meget lidt

robust i forhold til de fremtidige udviklingsperspektiver,

og vil også fremtræde noget ”råt” mod

den fine bykant.

Lundgaard & Tranberg/ Levinsens projekt skal

fremhæves for at skabe en genkendelig bystruktur,

snævre gader og intime pladser. Men

den rådgivende komité vurderer at bebyggelsen

er for spredt over et for stort område og er

problematisk i forhold til byskalaen med den

lave bygningshøjde langs Jyllandsgade. Der

er usikkerhed om de høje huse skaber uheldig

vindturbulens og skyggevirkninger i området og

om det overhovedet er muligt at etablere undervisningsinstitutioner

”på højkant”.

7


TRAFIK OG PARKERING

BÆRDYGTIGHED

I den rådgivende komités bedømmelse af

projekterne, har det været en forudsætning at

Dag Hammerskjolds Gade anses for at være

nødvendig del af bymidtens trafiksystem. Det

omkringliggende vejnet vurderes ikke at have

kapacitet til en øget trafik som en lukning vil

medføre. Jyllandsgade har ikke kapacitet til en

øget trafikbelastning og kan derfor ikke fungere

som primær adgangsvej til området. Det vil dog

i et fremtidigt perspektiv være en mulighed at

trafikere godsbanearealerne via Hjulmagervej.

Ingen af de 4 forslag har angivet en tilfredsstillende

vejadgang, og alle baseres på flere nye

vejtilslutninger mod Jyllandsgade end det er

muligt i forhold til trafikafviklingen. I JWH/ Rosseels

projekt foreslås Dag Hammerskjoldgade

på sigt nedlagt af hensyn til at kunne sikre oplevelsen

af et sammenhængende område.

Lundgaard & Tranberg/ Levinsens og metopos/

CUBOs projekter etablerer en servicevej med

adgang fra Dag Hammerskjoldsgade som fungerer

som shared-space. Ingen af projekterne

angiver dog en overbevisende løsning i forhold

til at sikre trafikal adgang til områdets bebyggelse

og parkeringsanlæg. Polyform / Cenergias

projekt skal dog fremhæves for at foreslå en alternativ

vejadgang fra Hattemagervej, som efter

den rådgivende komités vurdering bør indgå i

den videre planlægning.

Komitéen finder det ikke realistisk at koncentrere

alt parkeringen i store betalingsanlæg

under terræn og/ eller i konstruktion, hvilket

indgår som forudsætning i alle projekterne. I

forbindelse med den videre planlægning anbefaler

den rådgivende komité, at det undersøges,

om der kan etableres p-anlæg til områdets

brugere med adgang fra Håndværkervej. Den

rådgivende komité anbefaler også at en omlægning/udvidelse

af Jyllandsgade med en parallel

service- og adgangsvej vurderes som en løsningsmulighed.

Alle 4 projekter kommer med gode og konstruktive

idéer til hvordan omdannelsen af godsbanearealet,

kan ske på et sundhedsmæssigt

og bæredygtigt grundlag. Der lægges i alle

projekter vægt på at få skabt de rette rammer

for bydelens sociale liv, gennem etablering af

attraktive og alsidige byrum og grønne områder,

med mulighed for oplevelser og fysisk aktivitet.

Heri indgår åbning af Østerå og en fortsættelse

af den grønne kile fra Østerådalen, som afgørende

værdiskabende elementer for bydelen,

suppleret med en effektiv struktur af stier og

forbindelser.

Projekterne indeholder en række spændende

innovative idéer til at nedbringe bydelens energiforbrug

og CO2 udledning. Alle projekter

indtænker brug af vedvarende energikilder og

lavenergibyggeri.

Både Lundgaard & Tranberg/ Levinsens og Polyform/

Cenergias projekter indeholder forslag

til spændende nytænkende energiforsyningssystemer

med bl.a. lokal lagring af energi. Der er

tale om teknologiske energiløsninger, der principielt

vil kunne anvendes i alle 4 projekter, idet

de ikke er designet specifikt til de konkrete bebyggelser.

Særligt Polyform/ Cenergias projekt

skal fremhæves for at være bedst beskrevet i

forhold til bæredygtighedsvinklen med mange

overbevisende idéer til hvordan bæredygtighedsparametrene

kan integreres i områdets

udvikling. Udover ovenstående f.eks. en række

forslag til vandbesparelser og affaldshåndtering.

Ingen af de 4 projekter dokumenterer klart bydelens

og/eller de enkelte bygningers miljøpræstation

i forhold til at mindske bydelens energiforbrug

jf. succeskriterierne.

Den rådgivende komité vurderer at udfordringen

bliver at finde de bedste energiløsninger i den

lokale kontekst, og sikre at de valgte energiløsninger

forankres i den videre planlægning og

realisering.

8


SAMMENFATNING

Den rådgivende komité anser det for at være

positivt inspirerende at de 4 forslag er så forskellige.

At der her har været tale om parallelopdrag

og ikke en egentlig traditionel konkurrence

imellem 4 projekter har opfyldt sit formål, - at få

en given problemstilling grundigt belyst fra så

mange sider som muligt. Den forskellighed og

mangfoldighed der ligger i besvarelserne – med

udgangspunkt i de samme programkrav har

givet komitéen en dybdegående indsigt i områdets

muligheder men også problemfelter.

De 4 forskellige og på hver sin måde velovervejede

løsningsforslag udgør efter komitéens

opfattelse samlet set et vægtigt baggrundsmateriale

som kan danne ramme for det videre

planlægningsarbejde og anvendes som et

fyldigt inspirationskatalog til områdets udvikling.

Den rådgivende komité har derfor heller ikke

kåret en vinder, men har dog udpeget ét af de

fire projekter som mest egnet til at danne det

skelet som en ny bydel på godsbanearealet kan

bygges på.

Den rådgivende komité har gennemgået projekterne

indgående og haft mange forskelligartede

diskussioner. Begrebet ”robusthed” har været

fremtrædende i drøftelserne om projekternes

kvaliteter og muligheder. Set i lyset af det langsigtede

tidsperspektiv, har den rådgivende komité

vægtet de projekter som vurderes, at have

tilstrækkelig rummelighed og muligheder for

både at modstå og optage de forandringer som

processen frem til virkeliggørelsen af visionen

erfaringsmæssigt vil omfatte.

At et projekt både kan optage forandringer og

lade sige påvirke betyder efter den rådgivende

komités opfattelse på ingen måde at der er tale

om en tandløs vision - så langt fra!

Den rådgivende komité har den holdning, at

det i virkeligheden i spændingsfeltet imellem

visionen og virkeligheden at der kan sikres en

bæredygtig byudvikling, såfremt visionen rummer

en bevidst og klar strategi for fastholdelse

og forandring i forhold til brugen af bygninger og

uderum sammen med klare spilleregler for de

konkrete arkitektoniske løsninger.

Bygningers arkitektur forandres med tidens tendenser

mens byplanen med gader og pladser

har med at være bestående. En bevidst og klar

byrumsstrategi der tager stilling til udformningen,

placeringen og brugen af de offentlige byrum

vil efter den rådgivende komités vurdering

bedst kunne sikre tilstrækkelig robusthed i den

kommende planlægningsproces og i forhold til

en langsigtet realisering.

Det projekt den rådgivende komite har fundet

mest egnet til en videre bearbejdning

og som kan indgå som grundlag i det kommende

planlægningsarbejde er forslaget fra

Polyform og Cenagia. ”projektet vurderes til

at være et godt udgangspunkt for den aktuelle

planproces, og sikrer frihed og forandring

over tid.”

Komitéens vurdering af hovedtrækkene i de

enkelte projekter og sammenfattende vurdering

af de enkelte projekter.

De fire projekter:

JWH Arkitekter og Rosseels Tegnestue

Lundgaard & Tranberg og Marianne Levinsen

Polyform og Cenergia

Metopos og Cubo

9


JWH Arkitekter og Rosseels Tegnestue

Overordnet beskrivelse

Projektet Aalborg Parkby bygger videre på den

omgivende bys tæthed i en ny åben byform og

med en anderledes typologi. Det beskrives, at

det komplekse indhold i den nye bydel sammen

med stationen og busstationen kan blive generator

for et rigt byliv. Projektet ønsker at skabe

en urban parkby, hvor det bedste fra kulturlandskabet,

forstaden og den tætte by blandes.

Bebyggelsen koncentrerer sig i fem kvarterer,

eller bybånd, langs Jyllandsgade og skaber

en vekselvirkning mellem det bymæssige og

det landskabelige. Mod Jyllandsgade rejser de

højeste bygninger på mellem 9 og 14 etager sig

og markerer de fem kvarterer. I disse bygninger

foreslås erhverv. Resten af den nye bebyggelse

ligger tilbagetrukket bag de høje bygninger med

grønne arealer imellem de fem kvarterer. I de

tre vestligste foreslås uddannelse og i de to

sidste boliger.

Bebyggelsen respekterer områdets tidligere

funktion og er udlagt efter de retninger de

forskellige grupper af gamle spor dikterer. Det

bebyggede område er koncentreret i den nordlige

del af det store baneareal.

Det betyder, at store dele af området kan udlægges

til park. I parken er den genetablerede

Østerå sammen med bevaring af de mange

spor de bærende elementer. Østerå foreslås

genetableret og udlægges med markante slyngninger

i parkdelen og med kanalkarakter i den

nordlige bymæssige del af området

Parken indrettes med pladser og forskellige

muligheder for sport og bevægelse.

Kulturhistoriske elementer

Der er registreret kulturhistorisk vigtige elementer

på godsbanearealet - ådalen, banesporene,

to broer og fire bygninger. Der er i projektet et

stort ønske om at bevare og integrere både

områdets ældre og nyere historie. Forslaget

respekterer i vid udstrækning ådalens karakteristiske

landskabstræk ved at friholde store dele

af arealet for bebyggelse. Sporarealerne er i

stor udstrækning bevaret, og de er bestemmende

for de fem bebyggelsers vinkling i forhold til

hinanden. Remise og værksted, Hattemagervej

54-56 er bevaret, mens stykgodsterminalen og

de to bygninger fra den private godsbane foreslås

nedrevet.

10


Bebyggelse og funktioner

Hvert kvarter har en grundopdeling i en række

tværgående felter, og over det lægges et kvartersmønster

på langs, der består af tre byggefelter

på hhv. 8-12 meters bredde og 24-32

meters bredde. Inden for denne kvarterstruktur

kan bebyggelsen udfoldes. Mod Jyllandsgade

er bebyggelsen højest, helt op til 14 etager,

ellers ligger gennemsnittet på 5 etager, varierende

fra 3 til 7. Strukturen beskrives som åben

og fleksibel i forhold til grundstørrelser, placeringer

og byggetakt – og skal ses som en ramme,

indenfor hvilken der er frihed til at udforme de

enkelte dele.

De tre kvarterer, der ligger nærmest banegården

og Kennedyarkaden, foreslås anvendt til

erhverv og uddannelse. I hvert kvarters byggefeltbånd

foreslås uddannelsesfunktioner, i

midterbåndet fællesfunktioner og mod Jyllandsgade

i de højeste dele af bebyggelsen erhverv. I

de to østligste kvarterer er der foreslået boliger i

de smalle byggefelter, fællesfunktioner i midten

og erhverv mod Jyllandsgade. Boligkvartererne

tænkes organiseret med en vestvendt højere

ryg af længehuse med lavere punkthuse foran.

Fra banegården gennem Kennedyarkaden og

videre i et slynget forløb gennem de fem kvarterer

er foreslået en cykel- og gangsti kaldet

Campuspassagen. Campuspassagen skal

fungere som internt strøg og binde de forskellige

uddannelsesinstitutioners fællesarealer

sammen. Denne sti fortsætter gennem industrikvarteret

syd for godsbanearealet frem til Hjulmagervej

og videre mod syd. En anden sti løber

langs Jyllandsgade og forbindes i områdets

nordøstlige hjørne med en sti der følger det

slyngede åforløb. Et par andre stiforløb løber

mod syd over den sydligste del af området.

Der er taget hensyn til den registrerede jordforurening

ved ikke at foreslå ny bebyggelse på de

forurenede arealer.

Bebyggelsesprocenter

I område 1 foreslås etableret 80.000 m² etageareal

svarende til det i programmet forudsatte

etageareal.

I område 2 foreslås etableret 40.000 m² etageareal

svarende til det i programmet forudsatte

etageareal.

I område 3 foreslås etableret 7.500 m² etageareal

af de i programmet forudsatte i alt 15.000

m² etageareal.

Veje, trafik og parkering/pendlerparkering

Forslaget prioriterer cyklister og fodgængere.

Kun biler med specielle ærinder eller til boligerne

for af- og pålæsning må køre i området.

Området vejbetjenes fra Jyllandsgade. Dag

Hammarskjøldsgade foreslås nedlagt. Fra Jyllandsgade

er der indkørsel til hvert af de fem

kvarterer. På terræn er der et begrænset antal

p-pladser. Resten af parkeringen foreslås placeret

i p-kælder under de respektive kvarterer. Der

er i alt udlagt 170 p-pladser på terræn og 1550

p-pladser i p-kælder.

Der er ikke anvist, hvorledes pendlerparkering i

forbindelse med stationen skal foregå eller, om

det er muligt at etablere supplerende pendlerparkering.

Der er ikke anvist cykelparkering.

Udearealer

De grønne rum i campus foreslås indrettet, så

der skabes mulighed for spil, leg og samtale.

Det er projektets mål at skabe udearealer, der

kan styrke det sociale liv, bruges til forskellige

aktiviteter, være multianvendelige og have forskellige

identiteter. De bynære grønninger ligger

mellem campusbygningerne. Grønningerne

kan bruges til ophold og danner overgang til det

øvrige område. Parkeringsarealerne i forbindelse

med bygningerne tænkes som grønne med

armeret græs.

11


12

Over hele det bebyggede område er foreslået et

antal cirkelformede regnvandsbassiner, der skal

opsamle regnvand fra bebyggelserne. Herudover

er der foreslået en anden række cirkler

udformet som mindre amfier eller græstoppe,

der kan bruges til ophold, undervisning eller

optræden.

Selve Godsbaneparken domineres af det slyngede

åløb og af de bevarede jernbanespor.

Dele af åen har lange lige stræk og tænkes

brugt til badning, kajak og kanoroning. Langs

den mest urbane del af åen foreslås etableret

en større opholdszone terrasseret ned mod

vandet.

Jernbanesporene bruges som stiforbindelser

ud i området og danner herudover rammen

for forskellige pladsdannelser. Der foreslås en

sceneplads med en mobil scene i den centrale

parkdel.

Både pladsen og scenen er placeret på gamle

jernbanespor, hvilket betyder at scenen kan

flyttes over 100 m alt efter funktion. Syd for det

kvarter, der ligger nærmest Kennedyarkaden,

er ligeledes anlagt en plads – Campuspladsen,

der ligeledes er lagt i forbindelse med de gamle

spor. Under Østre Allé-broen foreslås anlagt en

skaterbane og syd for Østre Allé foreslås arealet

udlagt til rekreative formål, hvor den gamle

remise kan bruges til fx arbejdende museum.

Hele arealet beplantes med trærækker, der understøtter

linjerne fra de gamle spor.

Bæredygtige principper og løsninger

Projektet arbejder med miljømæssig bæredygtighed,

social bæredygtighed og økonomisk

bæredygtighed.

I forhold til miljømæssig bæredygtighed er

bebyggelsernes sambrug og nære placering

i forhold til hinanden beskrevet som en fordel

med f.eks. varmeveksling mellem de forskellige

funktioner.


DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING

Med energirigtig planlægning og moderne

energiteknologi foreslås, at området også kan

blive energiproducerende. Her foreslås f.eks.

klimaskærme f.eks. med natskodder, energi- og

klimazoner, genbrug og behovsstyring af ventilationsluft,

solfangere og solceller mv. Tagene

skal tilplantes med grønt, og der skal etableres

faskiner for at styrke miljørigtig håndtering af

regnvand.

Affald foreslås sorteret og genbrugt.

For at opnå jordbalance i området foreslås det,

at opgravet kælderjord genbruges til landskabsbearbejdning.

Forurenet jord håndteres enten ved fjernelse eller

ved rensning gennem pilebeplantning.

I projektet kommer den sociale bæredygtighed

til udtryk i et mangfoldigt og blandet byliv for

alle, hvor blandingen af erhverv, uddannelse og

boliger er medvirkende. Den sociale bæredygtighed

er sikret for området som helhed men er

ikke beskrevet områdevis.

I projektet vurderes det, at den økonomiske

bæredygtighed understøttes af områdets bynære

placering og af bebyggelsernes rationelle

opbygning.

Områdets nærhed til kollektive trafikknudepunkter

gør det let tilgængeligt og trafikalt bæredygtigt.

Støj

I projektet nedlægges Dag Hammarskjølds

Gade. Bebyggelsen er derfor rimeligt beskyttet

mod støj, da det kun er erhvervsbebyggelserne,

der ligger ud til Jyllandsgade.

Etaper

Det er muligt at udbygge området på to måder

– der kan udbygges kvartersvis, som det er

tænkt i projektet eller, det er muligt at udbygge i

bælter fra Jyllandsgade mod Godsbaneparken.

Stykgodsterminalen kan benyttes, så længe det

er ønskeligt og bruges til sport, markedsfunktioner

mv.

Afsæt

Forslagsstilleren tager afsæt i stedets unikke

industrihistorie, bykanten og fletningen med

landskabet og udvikler på dette grundlag et

klart bystrategisk greb for konceptualiseringen

af områdets udvikling. Områdets placering på

kanten af Aalborg bymidte efterspørger en ny

type bydannelse og nye urbane typologier, der

på den ene side knytter an til byen men på den

anden skaber en særlig selvstændig karakterfuldhed.

Koncept/hovedgreb

Der udvikles et klart koncept hvor park på byens

præmisser udvikles til - et bebygget landskab

- en grøn urbanitet. Dette bystrategiske

greb skaber forudsætning for et hovedgreb hvor

landskab og bebygget område udveksler og

både skaber tilgængelighed til landskabet fra

bysiden samtidig som den foreslåede bebyggelse

skaber præcise tætte urbane forløb med

aflæselige bykvaliteter.

Struktur og organisation

Området struktureres over tid med 5 bykvarterer,

hvis organisation er baseret på præcise

overgange mellem offentlig og privat. De enkelte

bykvarterer er struktureret gennem placering

af offentligt tilgængelige funktioner i et åbent

- og dermed inviterende forløb fra Jyllandsgade

gennem bebyggelsen. De store sports- og

landskabsområder placeres udenfor de præcise

kvarters dannelser, hvormed de sikrer en højere

tilgængelighed og ejerskab fra byens borgere.

Jyllandsgade ses som det ultimative urbane

strøg, hvis profil vil skærpes gennem tilføjelsen

af store urbane bygningskroppe, der både

strammer Jyllandsgade op, men samtidig søger

at formidle byens borgeres tilgængelighed til

områdets tilbud af rekreativ karakter. Forslagsstilleren

foreslår nedlæggelse af Dag Hammerskjolds

gade - et forslag der er i modstrid med

programmets krav og det vurderes ikke gennemførligt.

13


Det angives dog at der intet er til hinder for at

forslaget med enkle ændringer kan tilpasses

en bevaring af Dag Hammerskjoldsgade. Den

rådgivende komité finder ikke at den foreslåede

trafikløsning realistisk med mindre der etableres

en parallel adgangsvej langs Jyllandsgades

sydside eller at den foreslåede Campusforbindelse

omdannes til et shared-space.

Byens/campus behov

Projektets bymæssige hovedgreb søger gennem

en tydelig by bygningsmæssig strategi at

tilgodese byens behov for at være en del af området:

Gennem en organisering af nogle tydelige

og klart aflæselige bymæssige forløb trækkes

byens borgere gennem campusområdet.

Denne klare fysisk definerede strategi bliver

således også projektets akilleshæl. Områdets

bystrategiske tilgang balancerer på medieringen

mellem den traditionelle by og dens kvaliteter

og den moderne. De foreslåede bykvarterer

repræsenterer i deres afgrænsede bymæssighed

en ude/inde oplevelse, der især i projektets

rumlige gengivelser får karakter af urbane

bastioner i det flade landskab.

Rum og rammer

Projektets tætte struktur skaber en eksponering

af det liv der leves i campusområdet

ved at skabe forskellige, relativt uformelle byrum,

hvor livet kan udfolde sig på en mængde

forskellige måder.

Samtidigt lægger forslaget vægt på at der gennem

åbning af facader opnås en høj grad af

overlapning og synergi mellem campus og de

publikumsorienterede funktioner. Derved skabes

der forudsætning for et slags lavurbant form

for offentligt byliv.

Projektet vurderes på denne baggrund at

kunne danne udgangspunkt for en helhedsplan

for området, dog vurderes det at planens

formelle og stærke byarkitektoniske

udtryk kan blive en hindring for dens robusthed

i forhold til en langsigtet realisering.

Samtidig anses det for at være en væsentlig

svaghed at planen fordrer en fjernelse af

Dag Hammerskjolds Gade for at kunne udfoldes

i den ønskede bebyggelsesmæssige

og landskabelige helhed.

14

Campusforbindelsen på tværs af området skaber

derimod opfattelsen af, at

de enkelte kvarterer kan "opløses" og opleves

og sammenbindes både mentalt og fysisk. Et

lav-urbant bevægelsesforløb vil både skabe

sammenhæng på tværs af de enkelte campusdele,

invitere de tilgrænsende byområder ind i

området og det forekommer legitimt for udefrakommende

at tage del i og indtage de faciliteter

af sportslig og urban karakter som campusområdet

tilbyder.

Den rådgivende komité finder at en større arkitektonisk

nuancering ville kunne have imødegået

indtrykket af placering af klassiske bydele i

landskabet. Den tværgående forbindelse gennem

området vil ikke være mulig at etablere

med den foreslåede placering når Dag Hammerskjoldsgade

fastholdes.


Lundgaard & Tranberg og Marianne Levinsen

Overordnet beskrivelse

Projektet bygger på en vision om at udvikle en

karakterfuld flade til et fortættet campusmiljø.

En fortættet bypark med bebyggelse og en grøn

struktur, der bygger videre på de kulturhistoriske

træk i området. En bæredygtig bydel med

aktive, offentlige rum og tværgående forbindelser,

der skaber forbindelser til naboområder og,

som sammenbinder området internt.

’Godsbanearealet repræsenterer en unik mulighed

for at bygge videre på et helt særligt

kulturhistorisk sted. Med sin store åbne flade

og i direkte kontakt med den tætte by findes en

optimal mulighed for at udvikle en levende og

vedkommende bydel baseret på et mangfoldigt

erfaringsgrundlag fra lignende projekter nationalt

og internationalt.’

Bebyggelsen er beskrevet som et bylandskab

med lave bygninger og tårne, der skal være

visuelle ankerpunkter i området. Tårnene er

placeret i forhold til hinanden og til omgivelserne

og medvirker til at markere og tydeliggøre

området. Rummene mellem bygningerne er

shared spaces – ’multifunktionelle rum og flader

med trafik, liv og ophold’.

Det foreslås at genetablere åforløbet langs

områdets østlige afgrænsning i takt med, at

økonomien tillader det. Samtidig foreslås det at

etablere et grønt bevægelsesrum – et park- og

vandrum - gennem området fra syd, der forgrener

sig i tre spor langs jernbanesporene, som

foreslås bevaret. Hvert af de tre parkstrøg gives

sin egen identitet. Grus, græs og vand benyttes

som underliggende bund, der fletter sig mellem

de langsgående bånd.

Kulturhistoriske elementer

I forslaget har de eksisterende bygninger dannet

grundlag for udlæg af byggefelter. Flere

af områdets bygninger bevares herunder Remisen

og værkstedet Hattemagervej 54-56 og

stykgodsterminalen. Jernbanesporene bevares

ligeledes.

Bebyggelse og funktioner

Bebyggelsen består af lave 1-2 etagers bygninger

og af 12 tårne. Tårnene er strategisk placeret

med tanke på at spænde fladen ud og modsvare

det horisontale rum med det vertikale og

dermed markere godsbanearealet og ådalen.’

Tanken er, at de lave bebyggelser skal vokse ud

fra tårnene som ringe i vandet.

15


Tårnene beskrives ’som en slags ankre i et ellers

flydende og dynamisk landskab uden faste

holdepunkter’. Tårnene er placeret i forhold til

de to broer for at skabe sammenhæng mellem

områdets tre delområder. Projektet foreslår, at

tårnene fordeles på flere ejere og funktioner,

der kan muliggøre liv i en større del af døgnet.

Planen lægger vægt på, at åbne mulighed for

forskellige anvendelser i stedet for at fastlægge

rammer. Tårnene rummer undervisning, vidensvirksomheder

og boliger og i den/de nederste

etager mere udadvendte funktioner. Det foreslås

at koncentrere større campusfunktioner i

et område med to-tre tårne for at skabe byliv i

området.

Der er taget hensyn til den registrerede jordforurening.

På et af de 4 udpegede arealer foreslås

dog, at placere en høj bygning i tilknytning

til eksisterende bebyggelse.

Bebyggelsesprocenter

I område 1 foreslås etableret 78.000 m² etageareal

af de i programmet forudsatte i alt 80.000

m² etageareal.

I område 2 foreslås etableret 37.000 m² etageareal

af de i programmet forudsatte i alt 41.000

m² etageareal

I område 3 foreslås etableret 15.000 m² etageareal

svarende til det i programmet forudsatte

etageareal.

Veje, trafik og parkering/pendlerparkering

Arealerne mellem bygningerne foreslås etableret

som shared space arealer, hvor der sker en

blanding af kørende, cyklende og gående trafik,

ophold og leg. De bløde trafikanter får fortrinsret,

og det er muligt at køre frem med varer til

bygningerne i strukturen.

De eksisterende overordnede veje opretholdes

og der foreslås nye gågader, som forbindes til

de eksisterende veje. Der foreslås etableret

urbane forbindelser flere steder over Jyllandsgade.

Det beskrives, at forskydninger i gaderummene

og forbindelser, som udformes forskelligt, vil

invitere til at gå på opdagelse i intime gaderum

og passager.

Parkering etableres indledningsvis som lommer

ved Jyllandsgade og Dag Hammerskjøldsgade.

I takt med at tårnene etableres, indrettes der

parkering under terræn. Et tårn nærmest Dag

Hammerskjøldsgade er et parkeringstårn. Der

foreslås etableret 600 p-pladser i p-hus i område

2, samt 200 i område 1 og 200 i område 2

i konstruktion i øvrigt. Der er ikke på bebyggelsesplanen

anvist hvor parkering i kælder etableres.

Handicapparkering og parkering ved events

kan ske på terræn. Cykelparkering etableres

på felter af grus med træer. Der er ikke anvist

placering af cykelparkering.

Der er ikke anvist hvorledes pendlerparkering i

forbindelse med stationen skal foregå eller, om

det er muligt at etablere supplerende pendlerparkering.

Udearealer

Projektet beskriver, at jernbanesporene udlægges

som offentlige rekreative rum med forskellig

karakter, vekslende mellem det pulserende og

det rolige og som indbyder til ophold og forskellige

aktiviteter. Sporene friholdes for bebyggelse

og udformes som et stort vand- og parkstrøg.

Udearealerne i bebyggelsen er beskrevet som

offentlige sammenhængende inde- og uderum

med inspiration fra Rom. Det beskrives, at såvel

de indre som de ydre rum kan tilføres en række

forskellige funktioner der kan medvirke til at

skabe byliv i området til hverdag og ved særlige

lejligheder, hvor der f.eks. kommer marked

til byen. Solitære træer og træer i grupper vil

sammen med belægninger og belysning markere

hjørner og indgangspartier og skabe rum til

uformelle opholdssteder.

Der er ikke illustreret bolignære friarealer, private

terrasser el. lign.

16


AALBORG

BANEGÅRD

2

KENNEDY

ARKADEN

BUSTERMINAL

TRÆRÆKKER

TÅRN

TÅRN

TRÆRÆKKER

1

GRÆSSER

GRUS

L Y S

KORTTIDS

PARKERING

ASFALT

URBAN FORBINDELSE

STYKGODSTERMINALEN

MARKEDSHAL

INDRE

OFF.

RUM

SKOV,MASSIV

MARKEDSPLADS

STI FORBINDELSE

ØSTRE ALLÉ

TRÆRÆKKER

TÅRN

CAFÉ

4

INDRE

OFF.

RUM

5

SHARED SPACES

TÅRN

ASFALT

NEDKØRSEL

P. KÆLDER

TÅRN

GRUS

TRÆRÆKKER

SHARED SPACES

TVÆRFORBINDELSE

CAFÉ

L Y S

TVÆRFORBINDELSE

BRO

SIV

ASFALTSTI

INDRE

OFF.

RUM

6 TRÆRÆKKER

GRÆSSER

SHARED SPACES

SHARED SPACES

PARKERINGS

HUS

TVÆRFORBINDELSE

BRO

INDRE

OFF.

RUM

URBAN FORBINDELSE

SHARED SPACES

INDRE OFF. RUM

ÅEN

CAFÉ

3

SHARED SPACES

GRÆSSER

TRÆRÆKKER

BRO

HÅNDEVÆRKERKVARTERET

HJULMAGERVEJ

INDRE

OFF.

RUM

TÅRN

INDRE

OFF.

RUM

SIV

TÅRN

GRÆSSER

SHARED SPACES

BRO

JYLLANDSGADE

INDRE

OFF.

RUM

BRO

INDRE

OFF.

RUM

SHARED SPACES

GRÆSSER

BRO

INDRE

OFF.

RUM

BRO

URBAN FORBINDELSE

FREMTIDLIG

P. KÆLDER

TÅRN

INDRE

OFF.

RUM

DAG HAMMERSKJØLDSGADE

STI FORBINDELSE

I projektet foreslås det at genetablere Østerå

stort set i det forløb som er beskrevet i ’Registrering

af kulturarv’. Åen udvides til at få et

relativt bredt vandspejl i en del af det sydlige

parkbånd.

Bæredygtige principper og løsninger

Det beskrives, at området kan udvikles som en

økonomisk bæredygtig bydel bl.a. fordi tårnene

kan blive økonomiske og aktivitetsmæssige

omdrejningspunkter.

Det beskrives, at området kan udvikles til en

social bæredygtig bydel bl.a. fordi den tæt lave

bebyggelse vil indbyde til sociale kontakter,

uformelle møder og en generel sammenhængskraft

gennem hele området.

Det beskrives, at uderummene generelt vil

fremstå lyse fordi bebyggelsen generelt er lav.

Tårnenes skyggevirkninger er begrænsede og

menes kun at ville skygge i punkter. Der er ikke

vist skyggediagrammer.

17


DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING

Vindforhold er ikke beskrevet.

Der er beskrevet at stueetager generelt bør

indeholde udadvendte funktioner både mod

shared space arealerne og mod de indre rum.

Området indrettes på fodgængeres og cyklisters

præmisser. Der er ikke beskrevet forhold

omkring sikkerhed i området.

Projektet foreslår, at der skal være opmærksomhed

på at anvende materialer, der ikke er

unødigt energiforbrugende hverken i anskaffelse

eller drift, og at byggematerialerne bør

forurene mindst muligt ved tilblivelse og i brug,

samt patinere på en naturlig måde, der minimerer

behov for vedligeholdelse og rengøring.

Bygningerne bør være langtidsholdbare og

have en høj kvalitet i arkitektur og byggeteknik.

Hvad angår energiforsyningen af området foreslås

at udvikle et energineutralt pilotprojekt, der

kan rumme bygningsintegreret energilagring

af overskudsvarme og el. Desuden foreslås et

system, hvor der spares på el gennem ændret

adfærd, f.eks. ved at der etableres en tidsstyring

af vaskemaskiner og opvaskemaskiner, så

de forbruger strøm på tidspunkter af døgnet,

hvor der ikke er det store energiforbrug.

Affald beskrives ikke.

Støj

Beskrives ikke.

Etaper

I de første etaper foreslås etableret udendørs

træningsfaciliteter, sporarealerne beplantes.

De eksisterende bygninger mod vest foreslås

indrettet til brug og herefter påbegyndes udbygningen

af området. Der er foreslået en spredt

udbygning af området ved at placere tårnene

spredt så der er plads imellem og så det bliver

muligt at bygge området sammen efterhånden.

Afsæt

Forfatterne tager udgangspunkt i stedets særlige

kulturhistorie. De tre sporforløb der danner

grundlag for tre rekreative bevægelser,

som med den foreslåede indretning kunne

blive en attraktion for hele byen, en ny særegen

og selvstændig bydel, en fastholdt flade

der fortsat skal kunne opleves som ”et helt

særlig sted” – også efter byomdannelsen.

Forfatterne ønsker for planlægningsprocessen

”åbne muligheder” frem for ”faste rammer”,

samt en langsom successiv udbygning

af området. De åbne muligheder og den

”løse” planlægning og udbygnings takt, kunne

se ud som en meget anderledes måde at

planlægge et kommende byområde på. En ny

version af en byplan og et anderledes og måske

kærkomment ønske til det efterfølgende

planarbejde.

Det er dog den rådgivende komités opfattelse

at netop det åbne og ustrukturerede i planens

tilblivelse, vil kræve så meget desto mere

planarbejde og fastlæggelse at den overordnede

struktur for at det ”færdige” bykvarter

skal leve op til forslagets intentioner og poetiske

rumligheder.

Koncept/hovedgreb

Det foreslåede koncept bygger på kontrasten

imellem en lav og meget tæt by samt 12 tårne

– 12 visuelle ankerpunkter. Den lave by har

sine klart definerede og klassiske byrum, hvor

bygningernes stueetage gøres offentligt tilgængelige

så de smelter sammen med byens

udendørs rum i et sammenhængende forløb

af ude- inderum.

I kontrast hertil står de 12 tårne med multifunktionelt

indhold og vertikale offentlige rum.

De 12 tårne skal, som ankerpunkter, sikre det

både økonomiske samt det aktivitetsmæssige

grundlag i den lave bystruktur omkring dem.

18


Da hovedgrebet er så stærkt bundet op på de

12 ankerpunkter - de 12 tårne, der repræsenterer

en stor del af bebyggelsens etageareal, er

det en tvingende nødvendighed at disse bygninger

etableres for planens videre succes. Det er

tvivlsomt om forholdsvis traditionelle uddannelsesinstitutioner

og andre relaterede erhverv kan

finde sig til rette i disse foreslåede ankerpunkter.

Bygningernes store volumen kræver at flere

institutioner planlægger og bygger sammen og

gør det samtidigt for at kunne fylde rammerne

i et helt hus. Udover den binding skal de pågældende

institutioner kunne se sig selv i en

udpræget vertikal dagligdag med, for nogle uddannelsesinstitutioner,

en stor logistisk øvelse

at bevæge et større antal personer fra en etage

til en anden bogstaveligt, time for time.

Det er evident at bygninger af den størrelse og

den højde, som tårnene angiver har et større

anlægsbudget end lavere bygninger, det er

derfor tvivlsomt at de 12 visuelle ankerpunkter

også bliver de økonomiske ankerpunker i bydelen

som påstået.

Struktur og organisation

Sporarealerne etableres med rekreative aktiviteter.

Disse aktiviteter suppleres med landskabelige

beplantninger der støtter strukturerne på

banelegemerne og som fastholder og fortæller

om stedets industrihistorie.

Bebyggelsens første ankerpunkt (tårn) ønskes

etableret ud imod Jyllandsgade så det ud over

at markere området griber fat i den eksisterende

by og herved skaber forbindelse og invitation

ind i området. Det er herefter tanken at den lave

bydel breder sig som ringe i vandet i større eller

mindre tilknytning til tårnets specifikke funktionalitet

på stedet. Den efterfølgende udbygning

”kickstartes” med endnu et af de 12 ankerpunkter

og en efterfølgende udbredelse af den lave

by.

En række ”gågader” forbinder den nye bydel til

den eksisterende by og de tilstødende kvarterer.

Der er funktionelt tale om shared-spaces,

en blandform af trafikfunktioner med fokus på

de bløde trafikanter.

Parkeringsproblematikken løses først med

parkering på terræn nær Jyllandsgade og Dag

Hammerskjolds Gade, senere i udviklingsforløbet

etableres der parkering under terræn samt i

enkelte af tårnene.

Forslaget lægger som sagt op til en sporadisk

og successiv udbygning. En efterfølgende byggemodning,

der er en forudsætning for planens

ud- og opførelse, er tvunget til at følge udbygningstakten

og ikke mindst den geografiske placering

af kommende etaper. Da forslaget giver

mulighed for en vilkårlig placering af kommende

etaper vil dette i yderste konsekvens stille krav

om en byggemodning, der er langt mere omfangsrig

end den specifikke etape kræver, ligesom

byggemodningen skal tage højde for den

samlede udbygningsplan og takt på et tidligt

tidspunkt. Dette støtter den rådgivende komités

syn på projektets grundidé, at det umiddelbare

og det selvgroede, kræver en forholdsvis stram

styring og planlægning – i virkeligheden modsat

projektets intentioner.

Byens/campus behov

Med de 12 tårnes volumener vil en del af

campusmiljøet være at finde inde i tårnene – i

vertikale offentlige rum. Såfremt dette bliver

resultatet vil dette stå i kontrast til det byliv eller

campusliv som bydelen skal udstråle og udleve

i områdets udendørs offentlige rum. Kun kombinationen

og mængden af tilbud; udadvendte,

halv – eller heloffentlige funktioner placeret i

bygningernes stueetager vil kunne garantere

det frodige byliv som forslaget beskriver. Planen

er i øvrigt beskrevet multifunktionel med undervisning,

erhverv og boliger i alle tre byggefelter.

De mange forbindelser til den eksisterende

bykerne og til de omkringliggende kvarterer er

et stort plus for planen, der vil kunne virke inviterende

og dermed styrke udvekslingen imellem

studie- og byliv. Det samme vil den lave bydel

formentligt gøre. Med sine lyse og solrige uderum,

gyder, stræder og pladser, vil den kunne

virke befordrende for et ophold og en nysgerrig

byvandring.

19


20

Projektet vurderes på denne baggrund at

være et interessant bud på en visionsplan

for området. Planens markante og modige

hovedanslag synes dog at være for udokumenteret

og dermed vanskeligt at afsætte

i forhold til områdets kommende brugere.

Projektet anses derfor at være for risikabelt

et grundlag for det videre planlægningsarbejde.


Polyform og Cenergia

Overordnet beskrivelse

Projektets vision er at skabe den første CO2

neutrale bydel i Aalborg. Hovedelementerne er

jernbaneparken, Østerå, forbindelserne og bebyggelsen.

Området udvikles i respekt for den

kulturarv der findes i området. Tracéet med sporene

bevares som en grøn struktur, der trækker

grønne træk helt ind til centrum i Aalborg.

Bebyggelsen koncentreres i den nordlige del

af området dels pga. nærhed til kollektiv trafik,

dels for at kunne etablere større sammenhængende

grønne områder og dels for at samle

flest mulige mennesker, oplevelser og aktiviteter

og, fordi det er mest bæredygtigt at bygge med

en vis tæthed. Bebyggelsen opføres i 4-6 etager

i den nordlige del af området, herefter falder

den til 2 etager mod syd og øst. Omkring Østre

Allé-broen etableres 5 tårne på mellem 30-60

meters højde. Dette sker bl.a. for at understrege

det dramatiske og dynamiske rum, der er på

stedet og for at skabe et interessant sted i Aalborg.

Kulturhistoriske elementer

Der er registreret kulturhistorisk vigtige elementer

på godsbanearealet - ådalen, banesporene,

to broer og fire bygninger. Ådalens landskab og

fragmenter af de gamle spor bevares, ligesom

de to broer.

Godsterminalen bevares, men gennemskæres,

således at der kan skabes forbindelse mellem

området og banegården.

Desuden foreslås det at bygge et par etager

ovenpå bygningen og parkering i kælderen. Remisen

og værkstederne bevares ligeledes. De

to øvrige bevaringsværdige bygninger nedrives.

Østeråen genetableres og gives et slynget

forløb gennem området. Det beskrives, hvordan

den eksisterende veteranbane kan opretholdes

i drift ved at etablere et skiftespor syd for området

frem for at etablere en dyr jernbanebro over

åen.

Bebyggelse og funktioner

Projektet foreslår en blanding af funktioner i alle

områder for så vidt muligt at kunne skabe byliv

hele døgnet. Det foreslås at etablere en tæt

bydel med et varieret udbud af boligtyper.

Det foreslås at etablere al uddannelse i området

omkring stationen. Bygningerne samles omkring

et bytorv og gives forskellige størrelser og

volumener. Indtil alle bygningerne er etableret

kan de ledige byggegrunde benyttes til midlertidig

parkering eller byrum.

21


Mellem bygningerne er smalle byrum / passager.

Det foreslås, at bygningerne udformes som

enkle og fleksible bygningsstrukturer, der kan

ændres over tid efter anvendelse og behov.

Projektet har valgt at fastlægge en struktur for

området og nogle principper for den fremtidige

bebyggelse. Bygningerne skal fremstå som

afsluttede volumener, der har facade i byggefeltets

kant, som indeholder publikumsorienterede

funktioner i stueetagen, som har min. 4 m

rumhøjde i stueetagen og derudover fleksible

rumhøjder, så de kan ændre anvendelse over

tid. Parkeringshuse kobles med f.eks. kollegier

eller butikker. Der må ikke være synlig parkering

i stueetagen.

Der er fokus på sundhed og trivsel i forslaget,

som udlægger et tætmasket net af stier på

tværs gennem området, der forbinder naboområderne

med stationen og det nye byområde.

Det foreslås at etablere grønne arealer og belagte

arealer tæt på boligerne, så de inviterer til

organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter

Der er opstillet en række mål for bæredygtighed,

der kan sikre, at området bliver et CO2

neutralt byområde. Det beskrives, at bygningerne

skal være lavenergi- eller passivhuse og

at alle tage skal være grønne og at materialerne

skal vælges ud fra vugge til vugge-princippet.

Der bygges ikke på områder med jordforurening.

Det foreslås at optage sporene og at

rense jorden lokalt. Det foreslås, at der etableres

en lokal jordbalance, således at eventuel

overskuds jord fra området genanvendes til at

skabe variation i landskabet. Hvis der er forurenet

jord, der skal deponeres, foreslås det, at det

sker lokalt.

Bebyggelsesprocent

I område 1 foreslås etableret 74.000 m² af det

i programmet forudsatte i alt 80.000 m² etageareal.

I område 2 foreslås etableret 28.000 af det i

programmet forudsatte i alt 41.000 m² etageareal.

I område 3 foreslås etableret 25.560 m² af det

i programmet forudsatte i alt 15.000 m² etageareal.

Veje, trafik og parkering/pendlerparkering

Forslaget indeholder en trafikstrategi, der prioriterer

fodgængere og cyklister frem for biler.

Områdets trafikarealer er udlagt som shared

space arealer eller gågader, hvor der er forhindringer

for trafikken, som kun må køre 15

km/t. Det er foreslået, at de eksisterende veje

opretholdes og, at der etableres parkeringshuse

så tæt på de eksisterende veje som muligt. Det

foreslås, at parkering til beboere sikres tæt på

boligen, mens at pendler/erhvervstrafikken må

acceptere længere gåafstande mellem parkeringshus

og virksomhed. Ved at etablere fælles

parkeringshuse forventes det, at være lettere, at

muliggøre en dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne.

Der er foreslået 939 p pladser i område 1, heraf

er 546 i p-hus, 360 i konstruktion og 33 på terræn.

I område 2 er der 479 p-pladser, heraf er

470 i p-hus og 9 på terræn. I område 3 er der

373 p-pladser i konstruktion. Det anføres at der

max. bør være 200 m til nærmeste p-anlæg i

fremtiden.

Det er ikke beskrevet, om det er muligt at etablere

supplerende parkering for banegården i

området eller, hvordan pendlerparkering ved

stationen kan foregå.

Der er foreslået et tæt grid af cykelruter både

øst vest og nord syd. Det forslås, at nogle af

ruterne etableres som ekspres cykelruter. Flere

af de øst-vestgående stier kræver gennembrud

af dæmningen ved Dag Hammerskjoldsgade.

22


Cykelparkering foreslås etableret så tæt på

indgangene som muligt, men de er ikke anvist

da forslagsstillerne beskriver, at de vil tilhøre

den efterfølgende programmering af de enkelte

byggefelter.

Det anføres, at der er reserveret plads i planen

til en kommende letbane. Det foreslås, at delebiler,

el- og hybridbiler får eksklusiv adgang til

information om ledige p-pladser ol., således at

denne transportform fremmes.

Udearealer

Projektet foreslår, at der reserveres store dele

af arealet til grønne områder. På det tidligere

jernbaneareal foreslås sporene optaget, og jorden

renset, samtidig med at den spirende natur,

der findes i området, styrkes og videreudvikles.

Det foreslås at etablere sportsfelter på belagte

og grønne arealer i den grønne struktur.

23


Mellem husene etableres et hierarki af torvedannelser.

Der foreslås etableret en stor plads

i hvert delområde og en række mindre pladser.

Det er ikke beskrevet, om der er bolignære

friarealer i tilknytning til boligerne.

Østerå foreslås genskabt i et meget slynget for

øb mellem bygningerne og gennem de grønne

områder.

Bæredygtige principper og løsninger

I projektet er der opstillet en række bæredygtighedsmål.

Der er forslag til at indføre lavtemperatur-fjernvarme

i området, at indarbejde lagre,

der kan optage overskudsvarme, at kræve at al

elforbrug modsvares af lokal elproduktion ved

solceller og vindturbiner og, at adfærden reguleres

gennem oplysning om områdets ressourceforbrug.

Der er foreslået en grøn og blå struktur med

store udlæg af idrætsmuligheder. Det foreslås,

at der etableres grønne tage og grønne facader.

Det er foreslået, at stueetager udformes med

udadvendte funktioner og at stueetagerne gives

en større etagehøjde så dette muliggøres. Det

beskrives, at der i projektet er fokus på tryghed.

Det foreslås, at der sikres flere ejerformer

i bebyggelsen og flere boligtyper samt, at det

muliggøres at brugere og beboere inddrages i

planlægningen og udviklingen af de nye byområder.

Støj

For at håndtere støjproblematikken foreslår

projektet, at støjfølsom anvendelse placeres i

de dele af området, hvor der i dag ikke er over

50 Db(A) støj. Hvis det er nødvendigt, foreslås

det at opsætte en glasstøjskærm på Øster Allébroen

og på Dag Hammerskjoldsgade. Langs

banen foreslås, at der placeres overskudsjord

fra bebyggelsen i bakker, der vil reducere støjen

fra banen.

Etaper

Det foreslås at udbygge området etapevis,

således at de enkelte delområder færdiggøres

successivt. Først foreslås at fjerne sporene, at

rense jorden og at plante trærækker langs sporene.

Herefter foreslås, at udbygge delområde

1. Når det er udbygget, foreslås at bygge højhusene

syd for campusområdet, herefter færdiggøres

parkområdet omkring værkstedsområdet.

I sidste etape foreslås at udbygge delområde 2.

Næsten alt nybyggeri i delområde 2 er placeret i

et område som først kan forventes udbygget i et

langsigtet perspektiv.

Det foreslås at genanvende gråt spildevand i

bebyggelserne og at etablere centralt affaldssug.

Det foreslås at muliggøre brug af køkkenkværne

i området som forsøg, for at kunne øge

mængden af biomasse der kan benyttes til at

udvinde gas til produktion af el og varme. Det

forslås at etablere lokale genbrugsbutikker og

byttecentraler i området.

Der er udarbejdet soldiagrammer.

24


DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING

Afsæt

Forslagets afsæt er et overordnet diagrammatisk

planstrategisk udspil, hvor bevægelse, retninger,

et slynget åløb og et markant landskab

sætter scenen. De åbne byrum bliver sammen

med det store landskab projektets bærende

sociale tema.

Forslaget vurderes til at være det eneste, der

ikke udvikler området med en traditionel helhedsplan

men i højere grad forsøger at beskrive

planstrategien som en rumlig ekspansion, der

over tid skal sikre områdets fremtid baseret på

et åbent og fleksibelt plangreb, hvor rum og felter

kan udvikles over tid, af forskellige og med

forskellige tolkningsmuligheder.

Udgangspunktet er diagrammatiske bevægelsesmønstre

gennem området, områdets

kulturbærende spor, et fokus på mellemrum og

overgangszoner, fleksibel anvendelse over tid,

og afslutningsvis en erkendelse af at forandring

i både værdier og målsætninger kan ændre forudsætningerne

for områdets udviklingshorisont

ganske hurtigt.

Den rådgivende komité vurderer at dette gør

forslaget særligt robust og fleksibelt i forhold til

den kommende planlægning.

Koncept og hovedgreb

De angivne retninger og forbindelseslinjer resulterer

i at der skabes et campusområde baseret

på et hierarkisk byrumsmønster, hvoraf tydeligt

fremgår hvor områdets tyngdepunkt er placeret.

Den foreslåede slyngede å, som vil give området

en karakteristisk blå og bæredygtig karakter,

skaber samtidig en række andre typer byrum og

samlingspunkter i planen.

Den rådgivende komité vurderer at bebyggelsesstrukturen

i den givne udlægning er åben for

fortolkning. Gennem den diagrammatiske organisering

af området i byggefelter, rum og forløb,

skabes en række større byggefelter, der med

fordel kunne have været illustreret som mulighedsfelter

frem for byggefelter.

På trods af at forslagsstilleren udfylder de

konkrete byggefelter med enkelte bygningsfunktioner,

er det dog den rådgivende komités

opfattelse at disse med fordel kunne opdeles

og underdeles i mindre organiserede enheder.

En eksemplificering af dette vil kunne fjerne

den lettere tendens til formalisering af planens

disponering.

Struktur/Organisation

Det principielle i hovedgrebet som er de diagrammatiske

bevægelsesmønstre gennem

området er langt hen ad vejen projektets styrke.

Forslagsstillerne oplyser selv, at planen er robust

i forhold til den situation at åen ikke etableres.

Det ville have styrket projektet hvis der var

udarbejdet diagrammatiske illustrationer, der

kunne have dokumenteret at dimensioneringen

af området ville kunne have tilpasset sig denne

situation. Tilsvarende gælder for udnyttelsen af

de foreslåede byggefelter, hvis udnyttelse ville

være blevet styrket af principielle skitser, der

kunne have underbygget en fleksibel anvendelse

heraf.

Forslagsstillerne har placeret en meget stor del

af områdets etagemeter i højhuse ved Østre

Allè langt fra Campusområdet og langt fra Jyllandsgade.

Dette tolkes som en fejlplacering og

er ikke i overensstemmelse med programmets

hensigter - omend Campusområdet ved dette

greb kan gøre opmærksom på sig selv. Højhuse

i det angivne omfang og den foreslåede terrænbearbejdning

vil lukke for udsynet og forstyrre

sammenhængen med Østerådalen.

En stor del af områdets attraktion skabes ved

at etablere en række større sportsfaciliteter allerede

tidligt, hvilket vil attrahere byens indbyggere

og vænne folk til at anvende området og

få ejerskab til områdets tilbud inden campus er

fuldt udbygget.

25


Byens/campus behov

Det foreslås at campusområdet får en stærk

bæredygtig profil, hvilket underbygges løbende

i det fremlagte materiale. Projektet er det, der er

bedst gennemarbejdet i forhold til miljømæssig

bæredygtighed.

Et stærkt udsagn om bæredygtige principper

vil kunne profilere området og tiltrække mange

forskellige brugergrupper.

Der er lagt op til serier af forskellige typer af

mødesteder, hvis udveksling med den omgivende

by er afgørende for den fremtidige succes.

Projektet vurderes på den baggrund som

konkurrencens bedste udgangspunkt for

den aktuelle planproces, der sikrer frihed til

forandring over tid. Den rådgivende komité

anbefaler dog for den videre planproces at

projektet uddybes i forhold til den bebyggelsesmæssige

disponering herunder revurdering

af stykgodsterminalens udbygning,

principper for bebyggelse i de angivne byggefelter

og retningslinier for det videre arbejde

med indretning af de offentlige byrum.

I det viste planudsnit er det ikke videre dokumenteret,

at der er skabt mulighed for

utraditionelle udvekslinger mellem studieliv og

byliv. Forslagsstillerne lægger op til et åbent

og inviterende bymiljø, der dog i projektet efter

den rådgivende komités opfattelse resulterer i

formelle rumdannelser, hvis karakterer og forløb

savner indlevelse og nuancering.

Forslaget bygger videre på konkrete fysiske og

visuelle forbindelser til omgivelserne især til området

omkring Kennedy Arkaden. Den primære

forbindelse udformes som en fodgænger og

cykelforbindelse, der skærer diagonalt gennem

området og forbinder de væsentligste funktioner,

via en række af forskellige typer af byrum.

Den angivne placering vurderes dog at være

betinget af et gennembrud af dæmningen ved

Dag Hammerskjoldsgade, hvilket den rådgivende

komité anser for at være urealistisk.

Rum og rammer

Projektets styrke er det overordnede strategiske

greb der giver mulighed for at anskue tid og

forandring som parametre, der både er medspillere

som udfordringer i forhold til realiseringsprocessen.

Selv om dette ikke nødvendigvis er

denne proces væsentligste forudsætning, ses

dette udspil stadig som væsentligt at honorere

som et bystrategisk tema.

26


Metopos & Cubo

Overordnet beskrivelse

Projektet ’Vidensdelta’ bygger på en vision om,

at godsbanearealet i kraft af områdets beliggenhed,

dets attraktioner, infrastruktur og nærhed til

fly og tog kan indskrive sig som et attraktivt knudepunkt

i Aalborg - ’hvor godsbanearealet fletter

global pondus med lokal hverdagspragmatik’.

Godsbanearealet er delt op i tre delområder:

Forum, Campus og Godsbaneparken.

Forum ligger op mod baneterrænet og Jyllandsgade

indeholdende Kennedyarkaden, stykgodsterminalen,

banegården og busstationen.

Campus starter ved Stykgodsterminalen og breder

sig langs Jyllandsgade over Dag Hammerskjoldsgade

i hele grundens bredde. Mod øst

syd for karrébebyggelsen langs Jyllandsgade

trækker den lavere bebyggelse sig tilbage og

efterlader et bredt tracé mod den eksisterende

bebyggelse langs Solvangsvej og Hjulmagervej.

Godsbaneparken er et langstrakt parkareal, der

strækker sig hele vejen langs den eksisterende

bebyggelse langs Solvangsvej og Hjulmagervej.

Parkarealet opdeles af Østre Allé i to delområder.

I det nordlige område er placeret en lav

boligbebyggelse, og i det sydlige område etableres

ældreboliger.

Kulturhistoriske elementer

Der er registreret kulturhistorisk vigtige elementer

på godsbanearealet - ådalen, banesporene,

to broer og fire bygninger. Forslaget respekterer

med en lav og åben bebyggelse det karakteristiske

landskabstræk, som ådalen udgør. Der

er ikke bevaret mange spor af banesporene.

De fire nævnte bevaringsværdige bygninger er

bevaret i projektet.

Bebyggelse og funktioner

Den del af bebyggelsen, der kaldes Forum,

består af eksisterende bygninger og funktioner

samt et nyt kollegiebyggeri. Stykgodsterminalen

ændrer anvendelse - foreslås åbnet og

indrettet med udadvendte funktioner som bazar,

idræt, værksteder, madhus og fællesaktiviteter

for campusområdet.

Campus bebygges med butikker, undervisningsfaciliteter,

erhverv, p-huse og studenterboliger/kollegieboliger.

Mod Jyllandsgade og Dag

Hammerskjoldsgade er placeret erhvervsbebyggelse,

der skal fungere som en støjmur i forhold

til bagvedliggende bebyggelse.

27


28

Bebyggelsen bliver højere fra syd til nord,

ligesom den er bredest i de nederste etager og

bliver smallere opefter. I stueetagerne foreslås

fællesfunktionerne placeret og i de øvrige kontorer

eller studiearealer. Butikker er placeret på

bebyggelsens mest attraktive hjørner.

Den lave bebyggelse i den nordlige del af

Godsbaneparken ligger skærmet af erhvervsbebyggelsen

langs Jyllandsgade. Bebyggelsen,

der er byhuse organiseret i små åbne karréstrukturer,

indeholder forskellige boligformer,

fælleshuse og institutioner. I den sydlige del af

parken, syd for Østre Allé, foreslås opført primært

ældreboliger.

På ét sted ud af de fire udpegede forurenede

arealer er der foreslået ny bebyggelse.

Bebyggelsesprocenter

I område 1 og 2 foreslås etableret 122.432 m²

etageareal af de i programmet forudsatte i alt

121.000 m² etageareal.

I område 3 foreslås etableret 14.759 m² etageareal

af de i programmet forudsatte i alt 15.000

m² etageareal.

Veje, trafik og parkering/pendlerparkering

Godsbanearealet vejbetjenes primært fra Dag

Hammarskjolds Allé,

Gennem Campus og i overgangen til Godsbaneparkens

bebyggelse ligger en indre ringvej.

Denne vej foreslås anvendt som brandvej,

sideparkering og afsætningsvej, hvor man kan

læsse sine varer af før man kører i p-hus. Vejen

tænkes ’podet med atletikprogrammer og løbemeterangivelser’.

Der foreslås opført tre p-huse beliggende mod

Jyllandsgade og Dag Hammarskjoldsgade. I

projektet er ud fra forskellige parametre beregnet,

hvor mange p-pladser, det skønnes, at der

er brug for i hele området – i alt 721 pladser,

fordelt på 111 udendørspladser og 610 pladser

i p-hus. Der regnes med dobbeltudnyttelse af

p-pladserne.

Ligeledes er cykelparkeringen beregnet ud fra

samme udgangspunkter som for bilparkering og

herved fremkommer, at behovet for cykelparkering

er 6.093 pladser. En del af cykelparkeringen

er illustreret på planen.

Den foreslåede placering af pendlerparkering

under rampen ved Østre Allébroen ligger udenfor

konkurrenceområdet.

Udearealer

Det er forslagets vision at gøre Godsbanearealet

til en grøn urban bydel, hvor Østerådalens

grønne kile trækkes ind i bebyggelsen. ’Landskabsfladen

udformes som et lærings-, lege- og

bevægelseslandskab, der udfolder sig som

tre landskaber med forskellige stemninger og

karakterer’.

Forum er urban med belagte arealer og enkelte

punkter med beplantning eller vand. Campus er

en urban struktur med pladsdannelser, hvortil

der er knyttet en lang række aktiviteter, mellem

grønne arealer.

Belagte arealer og grønne arealer flettes sammen

med mest belægning mod Forumområdet

og mest grønt mod Godsbaneparken.

Godsbaneparken er placeret længst mod øst.

En række felter udlægges på engfladen og

beplantes på forskellig vis, bruges som regnvandsbassiner,

haver eller som legepladser,

hvor gamle kulturelementer fra banetiden genbruges

på legepladser. Der er ikke illustreret

bolignære udearealer, men det beskrives, at

boligerne har taghaver og altaner.

Der er ikke nærmere beskrevet, hvorledes bygningerne

forholder sig til ’fladen’.

Østeråen foreslås genetableret i stort set

samme forløb som beskrevet i ’Registrering af

kulturarv’ med flere bugtninger. Langs med åen

løber en motions- og cykelsti med små pladser

til forskellige aktiviteter og over åen foreslås en

række trædæk, hvor der er mulighed for passage

og ophold.


Det beskrives, at åen anlægges i niveauspring

for at sikre området fra oversvømmelser og

skabe varierede oplevelser ved vand.

Bæredygtige principper og løsninger

Projektet arbejder med bæredygtighed på tre

niveauer – social, økonomisk og miljømæssig.

Social bæredygtighed beskrives som mangfoldighed,

tilgængelighed og idéen om at skabe

en levende bydel, hvor blandede boligforhold,

funktioner og bevægelse danner rammerne.

I forhold til miljømæssig bæredygtighed er det

beskrevet, hvorledes bebyggelserne er formgivet

i forholdt til at minimere støj, eliminere

vindpåvirkning, fremme brug af naturligt lys og

optimere muligheden for aktive energikilder.

Landskabet og de grønne facader og tage

opsamler regnvand til vanding og fordampning.

Biltrafikken minimeres, og der er bycykler,

cykelparkering og pumpe-/lappestationer over

hele området. Det foreslås herudover at placere

boliger på taget af campusbygningerne for at

aftage overskudsvarme og, at området om aftenen

oplyses af solcellebaseret belysning.

29


DEN RÅDGIVENDE KOMITÉS VURDERING

Projektet beskriver sig selv som økonomisk

bæredygtigt med en stærk positiv identitet, der

vil tiltrække developere. Herudover beskrives,

hvorledes overlappende anvendelser vil betyde,

at flere er med til at dele udgifterne.

Støj

Bebyggelsen er formgivet således, at højere

karrébebyggelse mod Jyllandsgade og Dag

Hammarskjolds Gade skærmer boligbebyggelsen

mod trafikstøj. Bebyggelsen syd for Østre

Allé skal belyses nærmere i forhold til støj og

vibrationer fra jernbanen.

Etaper

Der foreslås to alternative etapeplaner – en, der

tager højde for afviklingen af eksisterende funktioner

og en, der er mere optimal for områdets

udvikling. Områdets stisystem med tilhørende

aktiviteter etableres som det første for at skabe

tilgængelighed til området. Herudover foreslås

det, at udbygningen sker fra vest mod øst for

at kunne koble sig på Aalborgs struktur. Den

etapevise udbygning er meget detaljeret.

Afsæt

Forslaget ønsker en ”grøn metropolstemning”

og tager dermed udgangspunkt i godsbanearealets

fysiske og kulturelle kontrast til den

tætte midtby. Analysen af området og områdets

potentiale er meget grundigt beskrevet og der

svares på langt de fleste af opgavens problemstillinger

fra makro- til mikroniveau.

Forslaget bruger genetableringen af Østerå

til at trække en grøn kile – Ådalen - helt ind til

bykernen. Forslaget bevarer og genanvender

flere af de eksisterende bygninger og elementer

i planen. Skinnerne som industrihistoriske

spor bruges ikke som strukturerende element til

trods for forslagets fokusering på det industrihistoriske.

Koncept og hovedgreb

Projektet deler konkurrenceområdet i 3 landskaber:

Forum, Campus og Godsbaneparken. Som

henholdsvis et belagt urbant rum, et semigrønt

undervisnings- og erhvervsmiljø samt en grøn

park med en lav bolig- og parkbebyggelse - fra

tæt urbanitet til grøn park.

Forslaget tager fat i byen uden for konkurrenceområdet

for at få bedre fat i byen - bl.a.

i Kennedy Arkaden. Dette greb er sympatisk

da Kennedy Arkaden umiddelbart kræver en

defineret sammenhæng for rigtigt at lykkes. At

forslaget overser eller undervurderer et trafikalt

knudepunkt ændrer ikke på det rigtige i at inddrage

området og behovet for at få analyseret

det hængsel der skal koble den eksisterende by

til campusområdet på dette sted.

Trafikalt benyttes de eksisterende veje som indkørsel

til området. Der etableres en ”indre ringvej”

som et shared space, hvilket i projektet er

en konsekvent løsning på et ufravigeligt trafikalt

behov der ofte negligeres eller bagatelliseres på

dette niveau i planlægningsprocessen.

30


Forslaget bruger og programmerer den eksisterede

stykgodsterminal som en katalysator for

byudviklingen, ligesom de grønne rum og stiforbindelserne

i terrænet gør området tilgængeligt

og ”skaber byliv før bygninger”.

Struktur og organisation

Det konceptuelle greb som det er udtrykt især i

forslagets tekster og analyser har et stort potentiale

og er rigtigt tænkt. Den grafiske tolkning af

samme, bydelens gestalt og arkitektoniske udtryk

er derimod baseret på en meget formel, om

end meget bevæget og kantet bygningsstruktur,

der bemægtiger sig hele området. Bygningsstrukturen

vandrer hen over landskabszonerne

og visker på en måde både de kulturhistoriske

linier og ”de tre landskaber” ud.

Det er som om det formelle og overordnede

design af hele områdets bygningsstruktur, der

formmæssigt er skabt ud fra samme grundlæggende

formidé, måske er programmeret til at

skulle for meget. Dels skal formen rumme meget

forskelligartede funktioner, fra større institutioner

til mindre boligenheder, dels skal strukturerne

orientere sig imod lyset, afskærme imod

støjen, afskærme mod vinden, agerer bæredygtigt

samt danne kik og forbindelser ind i området.

Alt sammen gode og fornuftige egenskaber

men måske for meget forlangt af ét overordnet

design. Man må spørge om designstrategien

her er en by- eller en bygningsstrategi

Forslaget skal efterfølgende fungere i en demokratisk

planlægningsproces med påvirkninger

fra mange interessenter, og med en robusthed

over for tiden og tidens skiftende vilkår.

Forslagets gennemdesignede karakter levner

umiddelbart ikke meget spillerum for fremtidige

aktører.

Byens/campus behov

Der er til trods for forslagets ønske om at blande

funktionerne signaleres der overvejende en

markant opdeling af området i et campusområde

og et boligområde.

Flere af de offentlige og halvoffentlige funktioner

er i forslaget placeret spredt i bebyggelsen

samt spredt i det vertikale plan. Det kan naturligvis

virke forfriskende med en minigolfbane

på 4. sal, men idéen frarøver måske aktiviteter i

stueetagen på gadeniveauet, hvor interaktionen

med beboere udenfor campusområdet såvel

som for campusområdets egne brugere finder

sted.

Offentlige funktioner og tilbud skal sandsynligvis

samles mere bevidst i forhold til og i sammenhæng

med bystrukturen, som det i øvrigt gøres

eksemplarisk i området omkring den omprogrammerede

stykgodsterminal, studiecaféen,

studieområderne og butikkerne.

Der er en lang række åbninger i facaderne

og ophold imellem bygningerne med kik og

adgangsmulighed ind i campusområdet og til

arealet generelt. På trods af at denne sammenhæng

med den omkringliggende by har en klar

inviterende karakter opleves bebyggelsesstrukturen

som helhed introvert.

Den meget bevidste opdeling med et utvetydigt

boligkvarter i Godsbaneparken på kanten

af Østerå, styrker ikke den generelt multifunktionelle

bydel som ønsket. På den anden side

gives der et godt og bynært boligmæssigt

alternativ til den tætte bys lejligheder. Her tænkes

der især på et alternativ til børnefamilierne,

om at komme til at bosætte sig tæt på Aalborg

bymidte.

På den baggrund er forslaget et meget vigtigt

bidrag til den videre planlægningsproces

for godsbanearealet med gode svar på

de stillede spørgsmål. Modsat er det arkitektoniske

grunddesign så formelt at det trods

ønsket om det modsatte ikke har den fornødne

fleksibilitet og robusthed.

Bilag:

Noter fra projektgennemgange den 10., 11.

og 15. september 2009;

dateret 13.09.2009 af Eva Møller Sørensen,

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

31

More magazines by this user
Similar magazines