Den sunde drikkedunk www.freewater.dk Købes på Apoteket, sportsforretninger og Imerco Helt fri for phthalater, tungmetaller og Bisphenol A Altid 100% tæt lukning Udviklet til opvaskemaskine Lugt- og smagsneutral Drikkevarer 0-80 0 NYHED Den sunde madkasse Købes på Apoteket
Af Bonnie Jensen Når skolebørn tisser i sengen For mange forældre med skolebørn der lider af inkontinens, er det ikke forstyrret nattesøvn og våde lagner der er blandt de største bekymringer, men derimod om barnet bliver mobbet, og barnets sociale begrænsninger pga. nattetisseriet. De fl este skolebørn vil gerne overnatte hos bedstevennen, og på mange skoler arrangeres der årlige lejrture med dertilhørende overnatninger. Men for sengevædere er det ikke altid en mulighed. Noget af det værste, der kan ske for et barn, som overnatter ude hos en kammerat eller på lejrskole, er at tisse i sengen, og at kammeraterne opdager det. Som forældre til et skolebarn, der tisser i sengen, er det værd at gå til lægen for at få klarlagt om barnet lider af en egentlig sygdom, hvilket mange af børnene gør. Den medicinske betegnelse for natlig inkontinens eller sengevædning, er enuresis nocturna (latin). De fl este sengevædere er drenge, og tilstanden er ofte arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget, og kan skyldes manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen, eller at barnet har en for lille blære i forhold til sin alder. Mange børn vokser fra sengevædning i fem års-alderen, og herefter vil de fl este børn vokse sig fra det i pubertetsalderen. Men der fi ndes behandlingsformer der kan hjælpe barnet længe inden da. Der fi ndes både medicinsk behandling og et ringeapparat, der vækker barnet, når det tisser i sengen. På den måde lærer barnet at få hjernen og blæren til at samarbejde. “Hvis barnet mangler det hormon, som styrer urinproduktionen, skal man søge læge og få ordineret medicin”, udtaler overlæge Søren Rittig fra Center for Børneinkontinens på Skejby Sygehus. Han fortsætter: “Både børn og forældre oplever det ofte som meget pinligt, at barnet tisser i sengen. Mange vælger derfor at holde kendskabet til barnets sengevædning inden for hjemmets fi re vægge. Dette gælder for 65 % af danske forældre til sengevædende børn. På trods af de mange bekymrede forældre med sengevædende børn er det tankevækkende, at 3 ud af 4 sengevædende børn i Danmark ikke kommer i behandling. Den manglende behandling skyldes dels, at forældre oplever sengevædningen som noget meget privat og dels bagatelliseres problemet af behandlere, der ikke fi nder det nødvendigt at behandle børnene, da tilstanden ikke er farlig, og at de med tiden vokser fra det”, siger Søren Rittig. “Det er vigtigt, at forældre til børn med natlig sengevædning går til lægen, som kan fi nde årsagen, og udskrive den rette behandling.” Han opfordrer forældre til at komme en tur forbi lægen, hvis deres barn stadig tisser i sengen om natten, når det har nået seksårsalderen. 6-10 pct. af børn i syv-årsalderen har natlig sengevædning, viser internationale studier. Natlig sengevædning er en tilstand, der hos nogle ikke går over af sig selv. Ofte er der en fysisk årsag til natlig sengevædning fx. for høj urinproduktion, hvor barnet endnu ikke producerer tilstrækkeligt af hormonet vasopressin, som regulerer urinmængden om natten. Natlig sengevædning bør behandles fx med et lægemiddel der mindsker urinproduktionen om natten eller et ringeapparat Flere drenge end piger har natlig sengevædning. Børn med natlig sengevædning tisser oftest helt normalt i løbet af dagen. Vær indstillet på, at det tager tid. Hav tålmodighed! Bliv ikke sur over uheld. Det kan føre til følelsesmæssige problemer hos barnet, hvis du bebrejder, kritiserer eller straffer det for at tisse i sengen. Sengevædning kan tage hårdt på barnets selvtillid. Vær opmærksom, støt og trøst barnet. Lad ikke barnet drikke lige inden sengetid. Væk barnet, så det kan tisse, når det har sovet nogle timer. Når dit barn skal på overnatning, kan en natble, der ligner shorts, lægges i en pose i bunden af soveposen. Så kan den hurtigt og diskret tages af og på. Kontakt lægen, så I kan fi nde årsagen. NR. 50 · AUGUST/SEPTEMBER/2011 BØRN & FRITID · 25
Change language