Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

plesner.com

Download nyhedsbrevet som pdf - Plesner

Nr. 2 | 2011

Indhold

1 Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011


Nr. 2 | 2011

1 Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011

Af advokat Gitte Holtsø, advokatfuldmægtig Louise Tandrup Christensen og advokatfuldmægtig Asbjørn Godsk

Fallesen

Afgørelser fra Højesteret

TV 2 - Anvendelse af loyalitetsskabende rabatsystemer

Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, ifølge

hvilken TV 2's anvendelse af såkaldte årsrabatter udgjorde

et misbrug af TV2's dominerende stilling.

Højesteret har den 18. marts 2011 truffet afgørelse i en

sag vedrørende TV 2's brug af et såkaldt årsrabatsystem i

forbindelse med salg af reklameplads på TV 2's sendeflade.

Dette system var udformet således, at den anvendte

rabatsats for hver aftale afhang af den pågældende

annoncørs samlede årlige omsætning med TV 2-

koncernen.

Der blev første gang truffet afgørelse i sagen den 21.

december 2005 i Konkurrencerådet. Rådet fandt, at

årsrabatsystemet på grund af det store spænd i de anvendte

satser og den lange referenceperiode kunne:

"…medvirke til at indlåse disse annoncørers køb hos TV2

og begrænse den effektive konkurrence på markedet",

og at anvendelsen af systemet heller ikke kunne begrundes

objektivt, f.eks. med henvisning til modsvarende

besparelser hos TV 2. Konkurrencerådet fandt derfor, at

årsrabatsystemet var i strid med konkurrenceloven.

Denne afgørelse blev anket til Konkurrenceankenævnet,

som med sin kendelse af 1. november 2006 ophævede

Konkurrencerådets afgørelse. I kendelsen udtalte Konkurrenceankenævnet,

at en rabat blandt andet skal vurderes

på baggrund af de særlige karakteristika ved det

marked, hvorpå denne anvendes, og at der netop gjorde

sig særlige forhold gældende på markedet for salg af

landsdækkende TV-reklame, som begrundede anvendelsen

af årsrabatter. Konkurrenceankenævnet lagde endvidere

vægt på, at tilsvarende rabatter blev anvendt i

forhold til 90% af det samlede salg på det pågældende

marked, og fandt derfor, at anvendelsen af systemet ikke

kunne betegnes som: "…andre midler…end dem, der

bruges i den normale konkurrence…".

Sagen blev derefter indbragt for Østre Landsret, som

afsagde dom den 22. juni 2009, og nu endeligt anket til

Højesteret. Begge instanser fandt, at allerede fordi årsrabatsystemet

i kraft af sin udformning var egnet til at

have en loyalitetsskabende virkning, udgjorde dette et

misbrug af TV 2's dominerende stilling på det relevante

marked.


Nr. 2 | 2011

Højesteret underkendte argumenter om betydningen af

særlige forhold på det relevante marked, som Konkurrenceankenævnet

havde lagt vægt på, og udtalte i stedet,

at hvis det bliver bevist, at en rabat er egnet til at

have en loyalitetsskabende virkning, vil denne rabat kun

være forenelig med konkurrenceloven, hvis det ydermere

kan bevises, at der er en objektiv, økonomisk begrundelse

for anvendelsen af rabatten. Det må derfor

forventes, at der fremover vil blive anlagt en meget restriktiv

vurdering af potentielt loyalitetsskabende rabatter.

Afgørelser fra byretterne

Retten fandt, at der var tale om en alvorlig overtrædelse

af konkurrenceloven. Ved bødeudmålingen tog retten

udgangspunkt i de principper, der er beskrevet i forarbejderne

til konkurrenceloven fra 2002. Retten bemærkede

endvidere, at der burde tages særligt hensyn til de

to virksomheders beskedne markedsandele samt den

beskedne fortjeneste, der havde været i forbindelse med

de opnåede kontrakter. På denne baggrund blev de to

laboratorier hver især idømt en bøde på kr. 500.000,

mens laboratoriernes to direktører hver blev idømt en

bøde på kr. 25.000.

Dommen er efterfølgende blevet anket.

Miljølaboratoriers kartelaftale

To miljølaboratorier samt deres direktører idømt bøder for

tilbudskoordinering i forbindelse med udbud om laboratorieundersøgelser.

Retten i Glostrup har den 25. marts 2011 idømt miljølaboratorierne

Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S (herefter

"Miljølaboratoriet") samt Milana A/S (herefter "Milana")

en bøde på kr. 500.000 hver for at have koordineret

deres tilbud i forbindelse med udbud om laboratorieundersøgelser

fra Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter

Nykøbing Falster. Samtidig blev virksomhedernes direktører

hver især idømt en bøde på kr. 25.000.

I forbindelse med kommunalreformen blev syv nye miljøcentre

oprettet i Danmark. Miljøministeriet gennemførte

samtidig et rammeudbud vedrørende

laboratorieanalyser efter EU-reglerne. Herefter blev der

indgået rammeaftaler med fire virksomheder, som

derefter blev prækvalificeret til at byde på de opgaver,

der ville blive udbudt fra de forskellige miljøcentre.

Såvel Miljølaboratoriet Storkøbenhavn som Milana er

hjemmehørende på Sjælland, hvor miljøcentrene er

placeret i Roskilde og Nykøbing Falster. I forbindelse med

et miniudbud fra de to miljøcentre indgik Miljølaboratoriet

og Milana en aftale om priskoordinering, der mere

konkret mundede ud i en reel deling af markedet, idet

Miljølaboratoriet alene bød på Miljøcenter Roskildes

udbud, mens Milana alene bød på Miljøcenter Nykøbing

Falsters udbud.


Nr. 2 | 2011

Kendelser fra Konkurrenceankenævnet

Tårnby Kommunes ulovlige støtte

Konkurrencenævnet har hjemvist sag om ulovlig statsstøtte

i form af udlejning af et lokale under markedslejen til fornyet

vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet.

Tårnby Kommune havde siden marts 2004 udlejet et

lokale i Kastrup Lystbådehavn til en virksomhed, hvis hovedaktivitet

bestod i at reparere og vedligeholde både

samt salg af bådudstyr. I perioden 2004-2008 steg lejebetalingen

med kr. 50.000 om året. Fra og med 1. januar

2009 blev lejen årligt reguleret med 3%. Tårnby Kommune

oplyste forud for Konkurrencerådets afgørelse i

sagen, at kommunen var af den opfattelse, at der blev

betalt en rimelig leje, som ikke kunne anses for at være

konkurrenceforvridende. Konkurrencestyrelsen havde

imidlertid indhentet en uafhængig vurdering, som fastslog,

at den opkrævede leje, trods en skønsmargin på

+/- 15%, lå under markedslejen for det pågældende lejemål.

Konkurrencerådet traf herefter afgørelse og påbød

Tårnby Kommune snarest og senest 6 måneder fra afgørelsen

at opkræve en leje for lejemålet svarede til markedslejen.

Rådet beregnede det samlede støttebeløb,

der kunne påbydes tilbagebetalt til Tårnby Kommune, til

at udgøre kr. 803.225 inklusive renter. Konkurrencerådet

påbød den pågældende virksomhed at tilbagebetale kr.

80.000 ud fra den vurdering, at der forelå en række usikkerhedsmomenter

ved opgørelsen af markedslejen,

samt at der var tale om en mindre næringsdrivende, der

blev vurderet til at have været i god tro.

Konkurrencerådets afgørelse blev indbragt for Konkurrenceankenævnet

af en konkurrerende virksomhed.

Konkurrenceankenævnet fastslog i sin kendelse af 10.

februar 2011, at selvom formålet med den indhentede

vurdering ikke var præcist at fastslå, hvad den korrekte

markedsleje ville være, men blot at undersøge om den

var på et så lavt niveau, at der var tale om ulovlig støtte,

fandtes Konkurrencerådet ved fastsættelsen af tilbagebetalingsbeløbet

ikke i tilstrækkelig grad at have lagt

vægt på, at tilbagebetaling skal være egnet til at sikre

lige konkurrencevilkår og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne.

Sagen hjemvistes på denne baggrund

til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

Afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Axcel IV's opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m.fl.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter en forenklet

sagsbehandling godkendt den danske kapitalfond Axcel IV's

opkøb af en række selskaber og lignende inden for imprægnering

og tagbeskyttelse fra den svenske Trelleborg-koncern.

Transaktionen, som blev godkendt den 19. januar 2011,

indebærer, at Axcel IV overtager det fulde ejerskab over


Nr. 2 | 2011

en række selskaber og aktiviteter (herunder bl.a. Trelleborg

Phønix A/S, Hetag A/S og Hetag Tagmaterialer A/S),

der beskæftiger sig med fremstilling og salg af imprægnering

og træbeskyttelse, herunder tagpap.

Axcel IV ejer i forvejen majoriteten af HusCompagniet

A/S, og opkøbet skaber dermed en ejermæssig forbindelse

imellem to forbundne produktmarkeder, idet tagdækningsprodukter

indgår i HusCompagniets produktion

af typehuse.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog vurderet, at

fusionen ikke giver anledning til betænkeligheder, eftersom

HusCompagniet i praksis ikke benytter sig af den

type af produkter, som de opkøbte selskaber producerer,

og selv hvis de gjorde, ville HusCompagniet stadig kun

udgøre en meget begrænset andel af afsætningsmarkedet

for disse produkter. Der vil derfor stadig være adgang

til både indkøb og afsætning af tagdækningsprodukter

for konkurrenterne til de nu af Axcel-fonden ejede virksomheder.

Øvrigt nyt

Nye bekendtgørelser om gruppefritagelse for visse kategorier

af horisontale aftaler

Økonomi- og Erhvervsministeriet har udstedt to bekendtgørelser,

der implementerer Kommissionens gruppefritagelsesforordninger

for horisontale aftaler.

De to bekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 63 af 28.

januar 2011 og bekendtgørelse nr. 64 af 28. januar 2011,

fastslår at henholdsvis Kommissionens forordning (EU)

nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af

artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og

udviklingsaftaler og Kommissionens forordning (EU) nr.

1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af

artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på visse kategorier af

specialiseringsaftaler finder tilsvarende anvendelse i

forhold til konkurrenceloven.

For så vidt angår forskning og udvikling har Kommissionen

udvidet anvendelsesområdet for gruppefritagelsesforordningen

betydeligt, således at forordningen, ud

over at omfatte aftaler om fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter,

nu også omfatter aftaler om såkaldt

betalingsforskning, dvs. forskning hvor den ene part

finansierer den forskning og udvikling, der gennemføres

af den anden part. Sidst men ikke mindst giver den nye

forordning parterne større muligheder for fælles udnyttelse

af forsknings- og udviklingsresultaterne.

Kommissionen har med vedtagelsen af de to forordninger

ligeledes ændret retningslinjerne for horisontale

aftaler. Retningslinjerne indeholder et helt nyt afsnit om

informationsudveksling mellem konkurrenter og en

væsentlig revision af kapitlet om standardiseringsaftaler.


Nr. 2 | 2011

Sidste nyt før deadline: Ny Konkurrencepakke

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Kristendemokraterne har den 11. april 2011 indgået

en aftale om den såkaldte "Konkurrencepakke".

Konkurrencepakken er en samling af en række

konkurrence- og produktivitetsfremmende

initiativer, som efter aftaleparternes opfattelse vil

medføre lavere priser på varer og tjenesteydelser,

større udbud og bedre kvalitet for forbrugerne. Mere

konkret vil pakken især fokusere på at styrke

konkurrencen i byggeri- og servicesektoren.

Pakken indeholder dels initiativer, der skal iværksættes

med det samme, og dels initiativer, der skal afdække

områder, hvor der skal ses nærmere på, hvordan

konkurrence i fremtiden kan blive styrket.

Udover konkrete initiativer på specifikke områder

sætter Konkurrencepakken ligeledes fokus på at

sikre, at virksomhederne har kendskab til konkurrencereglerne,

samt at konkurrencemyndighederne

håndhæver dem effektivt.

I den forbindelse har regeringen nedsat et konkurrenceudvalg,

der skal se nærmere på:

• Om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage

til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen

i kartelsager

• Hvordan konkurrencelovsovertrædelser

bedre kan forebygges, og

• Hvordan processerne for sager efter konkurrencelovgivningen

kan tilrettelægges mere

effektivt, herunder forholdet mellem Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk Kriminalitet

(SØK)

Konkurrenceudvalget forventer at afgive en rapport i

september 2011. Herefter vil forligsparterne vurdere,

hvilke initiativer der konkret skal tages for at forbedre

virksomhedernes kendskab til reglerne samt myndighedernes

håndhævelse heraf.


Nr. 2 | 2011

Kontakt

Christian Karhula Lauridsen

advokat, partner

ckl@plesner.com

Gitte Holtsø

advokat, partner

gho@plesner.com

Bo Vesterdorf

Senior Consultant

bve@plesner.com

Mogens Aarestrup Vind

senioradvokat

mav@plesner.com

Jacob Borum

advokat

jab@plesner.com

Martin Andreas Gravengaard

advokat

mag@plesner.com

Thomas Herping Nielsen

advokat

thn@plesner.com

Christopher Kjølby Jensen

advokat

ckj@plesner.com

Daniel Barry

advokat

dba@plesner.com

Rie Paving Mortensen

økonom

rpm@plesner.com

De nævnte personer kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33.

Plesner er anerkendt som et førende full-service advokatfirma i Danmark. Med mere end 380 medarbejdere, hvoraf 210 er jurister, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske

opgaver.

Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau.

Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felter og varetager danske

og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet.

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

Plesner gør opmærksom på, at fotografierne i vores nyhedsbreve ingen sammenhæng har med de personer, virksomheder m.v., der er omtalt i nyhedsbrevets artikler.


AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

WWW.PLESNER.COM

PLESNER@PLESNER.COM

TLF. +45 33 12 11 33

FAX +45 33 12 00 14

More magazines by this user
Similar magazines