Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Evaluering af Funktionsevnemetoden
Endelig kan Funktionsevnemetoden anvendes i forbindelse med vurdering og
udredning af nedsat funktionsevne i forhold til følgende målgrupper:
- Unge mennesker med handicap, der bliver 18 år
- Borgere med en løbende sag hos den (amts-)kommunale forvaltning, hvor der
sker væsentlige ændringer
- Borgere med en progredierende sygdom, hvor der sker væsentlige ændringer
- Borgere, der er tilkendt førtidspension eller i gang med at få behandlet en
ansøgning om førtidspension
- Borgere med pludselig opstået sygdom
- Enlige og ensomme med spinkelt netværk
- Borgere der har været udsat for en ulykke med nedsat funktionsevne til følge
- Nytilflyttede borgere med nedsat funktionsevne.
2.1.2. Baggrunden for Funktionsevnemetoden
Funktionsevnemetoden udspringer af Førtidspensionsreformen fra 2001.Alle handicapkompenserende
ydelser blev med denne reform samlet i Serviceloven med det
formål at skabe ensartede vilkår for alle borgere med nedsat funktionsevne. Desuden
indgik det i reformen, at der skulle udvikles en metode for god sagsbehandling til
vurdering af nedsat funktionsevne, hvilket er blevet realiseret med udviklingen af
Funktionsevnemetoden.
26
FN’s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap har præget
selve udformningen af Funktionsevnemetoden. I FN’s standardregler anvender man
en dynamisk fortolkning af handicapbegrebet, som sætter fokus på konsekvenserne
af borgerens handicap for hans eller hendes deltagelse i samfundslivet på lige fod
med andre borgere. Den dynamiske fortolkning indebærer en erkendelse af, at hvad
det betyder for den enkelte at leve med et handicap vil variere betydeligt. Derfor
lægger Funktionsevnemetoden op til, at det skal vurderes fra sag til sag, hvad den
nedsatte funktionsevne har af konsekvenser, og hvad borgerens kompensationsbehov
er i den forbindelse. Den lægelige diagnose indgår i sagsbehandlingen, men er i forhold
til den konkrete vurdering af kompensationsbehovet af sekundær betydning.
En anden væsentlig inspirationskilde for udvikling af Funktionsevnemetoden er
Verdens Sundhedsorganisationens WHOs definition af sundhed, og opfattelse af,
hvad der virker fremmende for menneskers sundhed.
WHO opererer med en definition af sundhed som ensbetydende med fysisk, psykisk
og socialt velbefindende. For at opnå denne tilstand af sundhed er det imidlertid
vigtigt, at det enkelte menneske har mulighed for at spille en aktiv rolle i forhold
til sin egen situation og har mulighed for at påvirke sin situation. I udformningen
af Funktionsevnemetoden afspejler inspirationen fra WHO’s sundhedsopfattelse
sig især ved, at der lægges afgørende vægt på dialog og inddragelse af borgeren i
sagsbehandlingen.
På det helt overordnede plan må Førtidspensionsreformen og udviklingen af Funktionsevnemetoden
også ses i sammenhæng med det generelle værdiskifte i dansk
socialpolitik, som slog igennem i 1990’erne og med socialreformen i 1998. I praksis
havde Bistandsloven fra 1976 ført til, at mange borgere blev passivt forsørget. I den
nye aktive linie i socialpolitikken er der fokus på borgerens individuelle handlemuligheder
og udviklingsperspektiver, og dermed fokus på borgerinddragelsen og den
enkeltes ansvar for egen situation.