Evaluering af Funktionsevnemetoden - Social

Endelig fremhæves det som en potentiel styrke ved anvendelsen af Funktionsevnemetoden,
at det senere i borgernes sagsforløb kan lette overgangen til f.eks. et
fleksjob for borgeren, fordi vedkommende allerede er inde i systemet og er “kendt”,
og man skal ikke til at starte forfra med at kortlægge borgerens handicap eller sygdomsforløb.
4.3. Ulemper og begrænsninger
DSI er, som det er fremgået, i udgangspunktet positive over for brugen af Funktionsevnemetoden,
men samtidig pointeres det, at hvis Funktionsevnemetoden skal leve
op til sine målsætninger, forudsætter det, at en række ting er opfyldt.
Først og fremmest er det ikke ligegyldigt for udbyttet af brugen af Funktionsevnemetoden,
hvor i den kommunale forvaltningsorganisation, metoden anvendes.
Således er muligheden for at koordinere indsatsen i forhold til hver enkelt borger på
baggrund af Funktionsevnemetoden efter DSIs erfaring tæt forbundet med, hvor i
den kommunale organisation, at man vælger at lægge Funktionsevnemetoden. En
anden erfaring er, at det er væsentligt, at sagsbehandlerne har indblik i kompensationstankegangen
og handicapbegrebet, hvis de skal forstå og anvende Funktionsevnemetoden
korrekt. Derudover påpeges det, at det kan være problematisk, at man
i mindre kommunale forvaltninger har så få sager, hvor Funktionsevnemetoden
bliver anvendt, at man næppe bliver helt fortrolig med den og får opbygget den
nødvendige erfaring som sagsbehandler for at kunne anvende metoden.
4. Enkelt- og fokusgruppeinterviews med handicaporganisationer
Til selve sagsbehandlingen og den direkte anvendelse af Funktionsevnemetoden
knytter der sig ifølge DSI også en række problemer.
49
Som det tidligere er fremgået, overlades ansvaret for, at en borger får oplyst sin sag
tilstrækkeligt, ifølge DSI alt for ofte til borgeren selv, og det fremhæves, at borgeren
i de tilfælde bliver afhængig af støtte fra sin organisation. Hvis Funktionsevnemetoden
skal leve op til sine intentioner, kræver det, at borgeren gør sig meget umage med
at forstå og beskrive sin egen situation. Skal borgeren gøre dette på egen hånd, kan
det imidlertid være meget svært, dels fordi skemaets sproglige abstraktionsniveau er
alt for højt for mange, dels fordi “noget af det som kan være svært for et menneske med et
medfødt handicap, det er at forstå, hvor det er, at jeg fungerer anderledes.”
Og det stiller yderligere krav til sagsbehandlerens indsats i sagsbehandlingen, fordi
man skal kende til den konkrete funktionsevnenedsættelse for at spørge rigtigt ind
og for at spørge ind til de relevante forhold omkring den pågældende funktionsevnenedsættelse,
som borgeren ikke af sig selv kommer ind på.
På baggrund heraf pointeres det, at hvis borgeren skal kunne forstå og anvende
Samtaleskemaet konstruktivt, kræver det en grundig og fyldestgørende introduktion
og vejledning fra sagsbehandlerens side. Samtaleskemaet kan og skal med andre ord
ikke bare udleveres, men bør være ledsaget af en indledende personlig vejledning og
introduktion, hvis det skal indfri målsætningerne.
Som yderligere konsekvens heraf fremhæves det, at borgerens udbytte, herunder
styrkelsen af borgerens retssikkerhed, i forbindelse med anvendelsen af Funktionsevnemetoden
i høj grad afhænger af borgerens evne til og mulighed for at kunne
argumentere for sin sag og i det hele taget forstå, hvad en merudgift er. Evnen til at