3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3b.dk

3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3B’s beboerblad

3B’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009

Urbanplanens

drenge rapper

sig gennem

hverdagen.

Side 8-11

Beboerdemokrati

Bjarne ønsker at gøre en forskel

og er derfor med i afdelingsbestyrelsen

i Rådmandsbo.

Side 4-6

Fødselsdag i Grønhøj

Rikke var med til at fejre Grønhøjs

fødselsdag med snobrød og

kagemand.

Side 14-15


Leder

Godt naboskab er vigtigt

Kolofon

Ansvarshavende redaktør

Bent Frederiksen, adm. direktør

Redaktion

3B’s kommunikationsudvalg

Susanne Helmark

Anne Eriksen

Anni Gregersen

Anders Brøgger

Kommunikationschef

Anette Hertz (DJ), 3B

ahz@3b.dk

Kommunikationsmedarbejder

Camilla Gregers-Høegh, 3B

cgh@3b.dk

Layout og grafik

Mette Egemose Hansen, 3B

meh@3b.dk

Fotos:

3B’s fotoarkiv,

medmindre andet er angivet

Tryk og produktion

Formula A/S

Oplag 12.000

Bladet udgives af

Boligforeningen 3B

Kronprinsessegade 14

1306 København K

beboerblad@3b.dk

www.3b.dk

Næste nummer

Oktober 2009

Deadline den 31. juli 2009

Villy Sørensen

Formand for 3B

God rap-musik bringer glæde. Og glæden lyser ud af de to unge, vi

denne gang har valgt at give plads – både på forsiden og i bladet.

Mange tidligere beboere har fortalt mig, at de tænker tilbage på deres

tid hos os med glæde.

De husker de mange legekammerater i gården. Husker duften af

naboens middagsmad – og de mange fælles oplevelser for børn og

unge i områderne.

Det er netop en af fordelene ved at bo, som vi gør: Vi kan på demokratisk

vis beslutte, at vi vil skabe gode muligheder og aktiviteter for

børn og unge i vores områder – og så gøre det.

Det kræver bare, at der er nogle, der har lyst til at gøre en indsats.

Komme med forslag til vores afdelingsmøder eller måske endda

stille op til afdelingsbestyrelsen.

I dette nummer kan du læse om Bjarne Ejby, som ønsker at gøre en

forskel. Han gik ind i afdelingsbestyrelsen for blandt andet at være

med til at skabe lidt mere fællesskabsfølelse. Han mener, der er en

tendens til ligegyldighed, og det vil han gøre noget ved.

Der opstår også mange gode og tætte naboskaber i vores boligområder.

Det gælder fx Tina Klausen og Zahra Ladieh, som du kan

læse mere om på side 18.

At leve så mange sammen i boligområderne kræver både forståelse

og respekt for hinanden. Og selv om det er svært, vil jeg gerne opfordre

dig til at tale mere med dine naboer – også med dem, der er

problemer med. På den måde gør du en forskel.

Med venlig hilsen

Villy Sørensen

3B’s beboerblad – til alle, der bor i

Boligforeningen 3B

nr. 3 – juli 2009

2


Indhold

Juli ’09

Forsiden

Billede af Mohammed og Matiwos i

Urbanplanen

18

Zahra

og Tina har et helt specielt venskab – og nu er Anita og

så kommet til. Læs mere om de to veninder, der blev til tre.

12

Hvad skal du lave i din sommerferie

Er der nogen spændende steder, man

kan tage hen i Danmark, uden at man

skal bruge en formue Vi har samlet

sjove aktiviteter fra hele Danmark og

Sydsverige. Du kan fx gå på opdagelse

i Mønsted Kalkgruber.

02… Leder

04… Beboerdemokrati:

Hvad betyder det for dig

07… Hvad synes du om 3B’s beboerblad

Din TV-skærm går ikke i sort

Ikke længere dankort eller kontanter

08… Rap og klassisk

17

Til september kan du ikke købe de

matte glødepærer mere.

Hvad er alternativet

Få gode råd til, hvor du skal gøre af

dine brugte pærer, og hvordan du finder

den helt rigtige pære til dit behov.

– en god blanding af musik

12… Hvad skal du lave i sommerferien

14… Fokus på fællesskab i Grønhøj

15… Grønhøj fyldte 8 år

16… Sådan undgår du skimmelsvamp

17… Matte glødepærer udgår – hvad så

18… To stemmer i opgangen blev til tre

20… Årets 3B-nabo 2009

Musestreger til børnene

20

21… Krydsord

»Koldtvaskepulver« gav bonus

22… Spørg 3B – beboernes brevkasse

Karl Egon og Sonja er ȁrets 3Bnabo

2009«.

Pernille læste artiklen i det sidste

3B’s beboerblad og indstillede Karl

Egon og Sonja til den fornemme pris.

3


Beboerdemokrati

– hvad betyder det for dig

► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

Som beboer i en almen bolig har du indflydelse på din

afdeling, og du kan aktivt være med til at udvikle din afdeling

ved at være med i afdelingsbestyrelsen. For Bjarne

Ejby fra Rådmandsbo betyder det at være med i afdelingsbestyrelsen,

at han kan være med til at gøre en forskel og

være med til at sætte præg på den afdeling, han bor i.

47-årige Bjarne Ejby valgte at bo alment, fordi det er rart ikke

at skulle stå for alt selv. Derudover er der – eller kan der være

– et fællesskab med naboerne. Bjarne har aldrig prøvet andet

end at bo alment, og det passer fint til ham. Det eneste, Bjarne

savner ved en lejlighed, er en have – men han savner ikke arbejdet:

- 10 m 2 altan er mere mig med krukker, borde og stole.

Jeg er ikke vant til at bruge tid på tekniske ting etc., og her kan

jeg foreslå fx en beskæring af træer uden selv at skulle op på

stigen. Sådan er jeg indrettet, siger Bjarne med et smil.

Rart at bo alment

Han synes godt om at bo alment, men det betyder også meget,

at de har en god varmemester:

- Tage, vores varmemester, har en god velvillighed. Han er

altid glad og får gjort noget ved sagerne, og det gør, at det er

rart at være her, mener Bjarne, der er uddannet pædagog og

diplomuddannet leder. Til daglig arbejder han som leder af to

kulturhuse i Valby og på Østerbro.

Bjarne Ejby er rigtig glad for sin lejlighed i Rådmandsbo:

- Jeg er rigtig glad for at være her. Det er ligesom om, solen

skinner, selv om det regner. Jeg har ikke noget at klage over.

Det var den bolig, jeg ville have med udsigt ned til gaden, og

her er stille, selv om aftenen. Det er paradis på jord i forhold til

andre steder. Det var som at flytte på landet – fuglene sang, og

der er ikke så mange mennesker på gaden, fortæller Bjarne,

som flyttede til Rådmandsbo fra Østerbro. Han er vokset op i

4


Urbanplanen og har senere boet i en ungdomshybel i Remisevænget

på Amager. For to år siden flyttede han til Rådmandsbo,

og han har været medlem af afdelingsbestyrelsen i et år.

På tværs af kulturer

Beboerne i hans afdeling er meget forskellige og har blandet

baggrund. Der bor fx folk med baggrund i Ukraine, Pakistan og

Asien i afdelingen, og Bjarne tror, at det kan være en årsag til, at

man ikke kommunikerer så meget sammen. Det går dog godt i

afdelingen, og beboerne hilser generelt på hinanden.

Men Bjarne savner lidt mere fællesskabsfølelse: - Der kan

være en tendens til ligegyldighed, og det er dræbende for liv.

Som beboer skal man forholde sig til nye naboer og sikre mere

positiv stillingtagen. Man skal respektere hinanden og involvere

sig i afdelingsbestyrelsen, og så skal man passe godt på boligen,

mener Bjarne Ejby.

først: - Man skal tænke på, hvorfor man stiller op, og hvad der er

drivkraften. Er det fx for at få erfaring, for at arbejde for én sag,

eller mere generelt at arbejde for et godt miljø Det vigtigste er,

at det, der bliver ydet, er kvalitet. Så længe man har hjertet med

i det, er min erfaring, at tingene sker hurtigere og bedre, fortæller

Bjarne.

Du har indflydelse på din afdeling

Bjarne Ejby er heller ikke i tvivl om, hvorfor man som beboer

skal komme til afdelingsmøderne: - Det skal man for at gøre sin

mening gældende. Man kan komme med forslag til ændringer,

og det er en god måde at forholde sig til sit område. Selv om afdelingen

er god, kan man godt prøve at gøre den endnu bedre,

mener han.

Afdelingsbestyrelsens arbejde

En måde at sikre fællesskabet kan være gennem afdelingsbestyrelsen.

Bjarne fortæller, at de i afdelingsbestyrelsen mødes

og taler om, hvad der er af problemer, fx i forbindelse med gårdmiljøet.

Det kan også være emner som fælles forbedringer i afdelingen,

der er på dagsordenen, fx om der skal laves altaner eller

renoveres køkkener eller badeværelser. En af medlemmerne

tager referat af mødet.

Afdelingsbestyrelsen er altså det samlende forum for beboerne.

Afdelingsbestyrelsen tager initiativer for afdelingen og lægger

linier for, hvordan det skal være at bo i afdelingen.

Medlemmerne af afdelingsbestyrelsen opsnapper problemer

og muligheder, fx fra afdelingsmødet, men også fra samtaler

med de andre beboere i gården eller opgangen.

At være med i afdelingsbestyrelsen

- Man skal være med til at forbedre verden, og verden starter

omkring en selv. Lad der være nogle valgkampe, så vi har noget

at huske tilbage på!, fastslår Bjarne, da emnet falder på, hvorfor

man som beboer skal vælge at stille op til afdelingsbestyrelsen.

Som det er nu i Rådmandsbo, bliver alle til afdelingsmødet valgt,

hvis de stiller op, og det er der jo ingen sjov i, mener Bjarne. Han

synes, at man som beboer skal være med til at forbedre, både

på det medmenneskelige plan og på det miljømæssige plan, fx

ved at spare på vandet.

Alle, der har en bolig i afdelingen, kan være med i afdelingsbestyrelsen.

Man kan være med, ligegyldigt om man har erfaring

fra bestyrelsesarbejde eller ej.

- Alle, der gider lave noget, kan være med – nogle der er

konstruktive. Brokkehovederne må skrive læserbreve, mener

Bjarne Ejby og uddyber: - Det er fint at være utilfreds, men det

skal være på en konstruktiv måde. Der er også mulighed for at

nedsætte ad hoc-udvalg, det vil sige underudvalg, der koncentrerer

sig om et bestemt projekt.

Bjarne synes, man som beboer skal stille op til valg til afdelingsbestyrelsen,

men det er en god idé at gøre sig nogle tanker

Når det er godt vejr, åbner Bjarne dørene til sin franske altan og

stiller havebord og stole frem. Omgivet af blomster i potter sidder

han så i sin egen »have« og nyder et glas portvin – gerne

sammen med sin kæreste.

Bjarne mener desuden, at man som beboer selv kan gøre meget

for, at det bliver rart at bo i sin afdeling: - Det handler om

måden at være sammen på. Jeg husker fra min barndom i Urbanplanen,

at der var masser af aktiviteter i afdelingen. Det oplever

jeg ikke mere, og jeg synes, det er trist, at det er blevet

så gråt. Jeg synes godt, der kan være nogle samlende traditioner.

Vi kan hjælpe hinanden ved at styrke fællesskabet, mener

Bjarne, som synes, det kunne være rart med noget mere fælles.

- Også bare det at man spørger hinanden »hvordan går

det« betyder meget for afdelingens fællesskab, slutter Bjarne

Ejby. ◄

5


Hvor henvender du dig,

hvis du har forslag til din

afdeling

Afdelingsbestyrelsens opgaver er at varetage

beboernes interesser. Har du derfor

forslag til ændringer i din afdeling, så

kontakt din afdelingsbestyrelse. De kan

eventuelt hjælpe med at få forslaget med

på næste afdelingsmøde.

Rådmandsbo

Rådmandsbo er opført i 1988 og ligger i

København N. Der er 49 boliger med 2 og 3

rum. I afdelingsbestyrelsen er der tre medlemmer:

en formand, en kasserer og et

menigt medlem. Derudover er der 1-2 suppleanter.

6


Hvad synes du om 3B’s beboerblad

Vi har ændret designet på bladet for at højne kvaliteten og gøre din lyst til at læse det

større.

Hjælp os med at gøre 3B’s beboerblad bedre!

Svar på spørgsmålene herunder og aflever skemaet på dit ejendomskontor.

Du kan også sende skemaet med posten:

Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K, att.: Kommunikation.

Deltag i konkurrencen om et gavekort til Fona på 200 kr. Husk blot at skrive din e-mail.

konkurrencen.

Hvis du ønsker at være anonym, skal du ikke udfylde feltet med e-mail, og du deltager så heller ikke i

OBS: Aflever eller send det udfyldte skema senest onsdag den 23. september 2009.

E-mail:

Hjælp os med at gøre 3B’s beboerblad endnu bedre ved at give din mening til kende!

Udfyld spørgeskemaet, som er i midten af bladet. Du kan aflevere dine svar på dit ejendomskontor,

som sørger for at sende det ind til administrationen.

Du kan også sende skemaet med posten: Boligforeningen 3B, Postboks 2232, 1019

København K, mærket 3B’s beboerblad.

Deltag i konkurrencen om et gavekort til Fona på 200 kr. Husk blot at skrive din mail på

skemaet. Du kan også være anonym, men du deltager så ikke i konkurrencen.

Baggrund

Alder:

Køn: Mand Kvinde

Hvorfor / hvorfor ikke

Læser du 3B’s beboerblad Nogle gange

Design

Hvad synes du om bladets udseende

Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt

Hvad synes du godt om / ikke godt om ved designet

Hvis I er flere i husstanden, der vil give jeres mening til kende, kan I printe flere skemaer

på www.3b.dk, hvor der er et link til spørgeskemaet på forsiden. Alle, der bor i en 3B-bolig,

kan deltage.

VEND!

OBS: Aflever eller send det udfyldte skema senest onsdag den 28. september 2009.

Din TV-skærm går ikke i sort den 1. november 2009

I øjeblikket bliver du »bombet« med advarsler om sort skærm og tilbud på alle mulige

digitale TV-løsninger. Men Boligforeningen 3B har kabel-tv i langt de fleste af vores

afdelinger. Derfor kan du se fjernsyn, som du plejer, uden at tænke på sort skærm efter

den 1. november 2009.

Forklaringen er, at vi i forvejen modtager signalerne digitalt, og kabel-tv-selskaberne

sørger så selv for at omsætte det digitale signal tilbage til analog kvalitet, så der ikke

bliver sort skærm hos dig.

Vil du gerne se digitalt kabel-tv

Hvis du har købt en stor fladskærm, kan det være, du gerne vil kunne se digitalt kabeltv,

fordi den større skærm kræver en højere opløsning. I så fald kan du mod ekstra betaling leje en HD-boks hos udbyderen.

Ikke længere dankort

eller kontanter i 3B

Fra 1. maj 2009 tager 3B hverken imod kontanter

eller dankort. Er det nødvendigt at betale en

regning hurtigt, kan den enten betales i banken eller

på posthuset – og man kan derefter sende eller

faxe en kopi af kvitteringen med navn og lejemålsnummer,

så vi ved, pengene er på vej.

3B’s girokonto er 6402739.

3B’s bankkonto er 3001 3001960326.

7


Rap og

klassisk

– en god blanding af musik

I DR’s »Stemmer fra opgangen« fulgte

vi deltagernes rejse gennem musikkens

univers. Alle havde udfordringer,

der skulle overvindes, og for 18-årige

Matiwos Ghebremichael og 20-årige

Mohamed Abdiaziz var den klassiske

musik en kæmpe omvæltning fra deres

normale musikgenre, rap.

Det var slet ikke planen, at Matiwos Ghebremichael

og Mohamed Abdiaziz skulle

synge klassisk musik. De rappede og

optrådte med deres egne sange, og det

var i den forbindelse, de tilfældigt blev

en del af »Stemmer fra opgangen«.

Mohamed fortæller, at han og Matiwos

optrådte til en koncert, hvor de blev set

af STV, der producerede programmet.

Otte måneder senere kontaktede STV

drengene og spurgte, om de ville være

reklamefigurer for en audition til en klassisk

koncert. Begge sagde ja uden at

vide, hvad det ville føre med sig.

- Vi var på plakaterne, som hang på

hver eneste dør i Urbanplanen, fortæller

Mohamed, som egentlig ikke havde

planer om at tage til audition. Men han

syntes, det var synd, der ikke var så

mange tilmeldte. Han havde dog lidt

betænkeligheder ved at deltage:

- Vi skulle skrive under på en hel

masse! Jeg syntes, det var for groft, og

jeg ville ikke være med i et realityprogram,

siger han alvorligt.

- Men vi havde alligevel lyst til at

prøve, og så er vi Urbanplanens kendte

drenge i forbindelse med musik, så vi

har repræsenteret Urbanplanen en del,

siger Matiwos med et smil.

► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

8


Til daglig er Matiwos gymnasieelev på

Ørestad Gymnasium, og Mohamed er butikselev

i Hugo Boss. De havde ikke drømt

om, at de en dag ville synge klassisk sammen

med 38 andre fra Urbanplanen.

Godt tilfredse

Begge er meget tilfredse med programmet,

selv om de var noget skeptiske i

starten:

- Først var jeg ligeglad med programmet,

fortæller Mohamed Abdiaziz, som

skulle overtales til at være med.

- Nu er jeg glad for at have været med,

fortsætter han.

Matiwos Ghebremichael synes, at programmet

er »overraskende godt«:

- Jeg er glad for, der ikke er nogle, der

er blevet udstillet negativt. Det frygtede

jeg. Programmet følger bare vores vej

gennem musikken fra start til slut og viser

vores udvikling. Det er meget nice, et

meget godt program, mener Matiwos.

Han er også glad for, »Stemmer fra

opgangen« ikke er amerikaniseret, som

mange danske tv-programmer er:

- Fx Paradise Hotel og X Factor, som

er taget direkte fra USA og gjort »danske«.

I X Factor handler det fx om at finde

den ene person, der udvikler sig og har

»x factor«. I »Stemmer fra opgangen«

handler det om, at alle deltagerne udvikler

sig og leverer noget sammen. Det er

originalt og en modsætning til meget af

det, der ellers sendes, fortæller Matiwos

- Og så fik det vist, at det ikke er socialt

ramte, der bor i Urbanplanen, tilføjer

Mohamed.

Bedre sammenhold

At stå på en scene er ikke en uvant ting

for Matiwos og Mohamed, men de indrømmer,

at det var noget anderledes at

stå i koncertsalen i DR Koncerthuset

sammen med koret.

9


- Jeg følte mig ikke så sikker, som jeg plejer,

indrømmer Matiwos.

- Jeg var ikke nervøs for min egen del,

rappen, fordi vi har nået rigtig meget på et

år. Vi har blandt andet optrådt for fanger, og

vi fik dem til at danse. Men jeg var nervøs

for det klassiske – på hele korets vegne, for

hvis nogen kiksede, ville det ramme alle, siger

Mohamed.

Ingen af dem er i tvivl om, at programmet

har været godt for Urbanplanens beboere:

- Programmet har skabt et bedre sammenhold

blandt beboerne, og mange af

fordommene er væk. De ældre er ikke kun

nogle sure, gamle mennesker, der vil have

konstant ro, og de unge er ikke kun ballademagere,

der larmer hele tiden. Programmet

har givet flere nuancer i blikket på Urbanplanen,

i hvert fald for mit vedkommende,

siger Matiwos alvorligt.

- Det har fået den betydning, at folk kan

sammen, og jeg vidste fx ikke, at jeg kunne

sammen med de ældre, tilføjer Mohamed.

Koret fortsætter med at øve sammen, selv

efter programmet er slut, og de har været

ude og optræde flere gange. Både Matiwos

og Mohamed er interesserede i at fortsætte

i koret, men det kniber med tiden.

- Øvedagen ligger på min arbejdsdag,

men ellers ville jeg gerne komme. Jeg har

været med dem ude at optræde. Jeg vil gerne

være med, selv om klassisk ikke er min

primære musikform. Men jeg kan godt lide

klassisk, specielt hvis det er blandet med

andre genrer, mener han.

- Når man begynder at forstå det klassiske,

er det godt, tilføjer Mohamed.

Livet i Urbanplanen

Mohamed Abdiaziz er født i Somalia og kom

til Danmark som seksårig. Han flyttede til

Remisevænget Vest i Urbanplanen, da han

var 10 år gammel: - Det er et dejligt sted at

være. Men det er ikke så godt, at Urbanplanen

har et dårligt ry, siger han alvorligt.

Matiwos Ghebremichael er født i Danmark,

men hans forældre er kommet hertil

fra Eritrea i Østafrika:

- De har været igennem en masse ting,

som ikke engang jeg kan sætte mig ind i.

De har gjort en masse modige ting, fortæller

Matiwos om hans forældres

flugt til Danmark.

Selv om hans familie

har fået et godt

hjem i Danmark,

føler han sig alligevel

rodløs:

- I Danmark ser

jeg anderledes ud

end danskere, men

i Eritrea er jeg anderledes

på grund af,

at jeg er vokset op med

danske rammer. Jeg har jo

været igennem en anden socialisering

med dansk børnehave, skole, arbejde

og fodboldklub, men med traditionelle

eritreiske normer og værdier derhjemme.

Jeg ser mig selv som et individ mellem to

kulturer, fortæller Matiwos.

Han har boet i Hørgården det meste af sit

liv og er glad for det: - Der er lidt af hvert, og

det er gode boliger. Jeg tænker ikke så meget

over, at det er Urbanplanen. Det kan godt

være lidt trist om vinteren, men det er fedt

at bo her om sommeren, fordi det er grønt,

og man kan grille og se de små børn løbe

rundt. Man bor tæt på byen, og alligevel er

det grønt, fortæller Matiwos med et smil.

Musikken er vigtig

Matiwos og Mohammed har været venner

i fem-seks år. De spiller begge fodbold,

men musikken fylder en del i deres liv og

overskygger til tider fodbolden. Matiwos

underviser tirsdag og torsdag børn og

unge i rap, og Mohamed hjælper

indimellem Matiwos.

Mohamed startede med

at synge som barn på

fritidshjemmet, men

så gik hans stemme

i overgang.

For to år siden

begyndte han at

rappe og laver nu

en blanding af rap

og sang sammen

med Matiwos. De

rapper i en gruppe,

der kalder sig Legestu-

»

Mohamed og Matiwos mener,

der mangler et sted til

unge over 18:

- Der skulle være en klub

for dem over 18, så de har

noget at foretage sig i stedet

for at hænge på gaden.

De unge under 18 går i pizzeriaet

og hygger sig der til

kl. 22, hvor de lukker. Der

er ikke rigtig noget for dem

over 18.

»

10


en, der også består af Josef Mbida på 36.

På nogle sange har de også en kvindelig

sanger med. Deres musik er spontan, og

de spiller og rapper, når de har lyst:

- Jeg kommer ikke til musikken –

musikken kommer til mig, siger Matiwos

med et skævt smil og fortsætter: - Vi

spiller pop-rap, som er rap med sang

i omkvædet, og det er ørehængende

musik. Vi skriver og komponerer selv

sangene, og så optræder vi rundt omkring.

- Vi har optrådt på diskoteker, og nu

spiller vi blandt andet til gallafester. Matiwos’

lærer hyrede os også til at spille til

hans 40 års fødselsdag, siger Mohamed

med et smil.

Der er fuld fart på Matiwos Ghebremichael

og Mohamed Abdiaziz, og hvem

ved; måske ser vi dem igen en dag kombinere

rap med klassisk musik. ◄

11


Hvad skal du i

sommerferien

Sommeren er over os, og du har måske brug for inspiration til aktiviteter, du kan lave sammen med børnene. Her bringer vi et

udpluk af aktiviteter i Danmark og Sydsverige, som ikke koster en formue – flere er endda gratis! Se også linkene på www.3b.dk.

Sjælland

Tag børnene med på

bondegårdsbesøg!

På Barresøgård i Lynge kan I opleve både heste, grise,

køer og får – som på en rigtig bondegård. Men her er

også både honningbier, brevduer og kaniner. I kan være

med til at fodre, og så byder Lars og Anja på hjemmebagt

brød og økologisk saft. En rigtig hyggelig dag for både

store og små. Der er åbent kl. 10-15 hver den første søndag

i måneden frem til november, og det koster 70 kr. for

voksne og 30 kr. for børn.

Se mere på barresøgård.dk.

Find fossiler i Karlstrup Kalkgrav!

Gå på opdagelse i kalkgraven – måske er I så heldige

at finde forsteninger. Husk at tage en hammer med til at

hugge i kalken. Det er også en god idé at tage beskyttelsesbriller

med, da der kan flyve små stykker kalk omkring,

når man slår på den. Der er desuden mulighed for

at bade.

Læs mere på: www.skovognatur.dk. Søg på »Karlstrup

Kalkgrav«. Klik på folderen for at finde flere informationer

og et kort over Karlstrup Kalkgrav.

Naturlegeplads i Valbyparken

I Valbyparken finder I en 20.000 m 2 stor naturlegeplads

med masser af muligheder for fysiske udfoldelser til børn

i alle aldre. I dagtimerne er der mulighed for at låne trehjulede

cykler, bolde m.m., og børn i kørestol kan også have

glæde af at besøge stedet.

Adresse: Hammelstrupvej 41, 2450 København SV.

Fyn

Naturlegepladsen Gåsebjergsand

Danmarks største legeplads finder I på Fyn. Adressen er

Rallebæksgyden, 5600 Faaborg. Legepladsen dækker

fire hektar og er for børn i alle aldre. Her finder I Troldeland,

Alfeland og Huleland med mange sjove legeredskaber

og mulighed for selv at bygge ting med naturens

egne materialer. Læs mere på: www.visitfyn.com (søg på

»Gåsebjergsand« og klik på linket. Du finder »Gåsebjergsand«

i listen til højre).

Blomsterfestival i Odense

12.-16. august forvandles Odense til en stor festival med

blomster og aktiviteter for både store og små. Læs mere

på: www.blomsterfestival.dk, hvor et program over festlighederne

også kan hentes.

12


Jylland

Bornholm

Randers Legeland

I Randers Legeland er der masser af sjov og ballade! Det

koster 65 kr. pr. person (børn under 2 år gratis). Det er

også muligt at holde fødselsdag, barnedåb eller andre fester

her. Læs mere på: www.randerslegeland.dk (bemærk

knappen »Vokseninfo«, hvor åbningstider m.m. står).

Joboland

I Svaneke ligger Joboland med et 6.000 m 2 stort vandland

og en dyrepark med mange forskellige dyr, fx hulepindsvin,

lamaer, påfugle og yakokser. I kan også køre i elbiler eller

spille minigolf. Det koster 120 kr. pr. person i højsæsonen

(børn under 4 år er gratis). Læs mere på joboland.dk.

Mønsted Kalkgruber

Gå på opdagelse i kalkgruberne – måske er I heldige at se

en flagermus! Børn på 4-12 år koster 20 kr., fra 12 år og op

koster det 60 kr. I har også mulighed for at få en guidet tur i

kalkgruberne for 500 kr. for en time. Læs mere på:

www.monsted-kalkgruber.dk.

Jons Kapel

I Hasle finder I Jons Kapel. Jon kom ifølge sagnet til Bornholm

for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i

en grotte, der i dag er kendt som Jons Kapel.

For flere oplysninger, kontakt Hasle Turistinformation på

tlf.: +45 56 96 44 81 eller mail: turist@hasle.dk.

Sverige

Sverige er tættere på, end man tror! Så det er bare om at

komme af sted.

Godisflyget

Slikflyveren, som på svensk hedder Godisflyget, ligger på

motorvej E4 på vej mod Småland, ved afkørsel 73, i nærheden

af Skånes Fagerhult. Flyet har et stort udvalg i slik og er

efter sigende billigere end mange andre steder.

OBS: Slikflyveren tager kun kontanter.

Johanna Museet

Museet er et teknisk museum med veteranbiler, motorcykler,

musikinstrumenter og meget mere. Børn under 6 år er

gratis. Det koster 10 svenske kr. for børn på 6-12 år og 50

svenske kr. for voksne

Læs mere på: www.johannamuseet.se.

Dinoland

Tag millioner af år tilbage i tiden til dinosaurernes verden. I

Dinoland finder I en af de største samlinger af dinosaurer i

fuldvoksen størrelse. Det koster 70 svenske kr. pr. person

over 4 år. Læs mere på www.dinoland.se.

Ivø

Oplev en ø uden butikker – men med masser natur og råvildt.

Den største seværdighed på øen er Ivø Klack, hvor

der er fundet forstenede svaneøgler. Der går en færge til

øen, som er gratis. Adresse: Ivövägen, 29034 Kristiansstad.

13


Fokus på

Fællesskab

i Grønhøj

Det er en kølig og overskyet søndag

den 19. april kl. 10. Grønhøj er

så småt begyndt at vågne denne

formiddag, og omkring 10 beboere

er samlet for at gøre udearealerne

pæne.

- Vi skal beskære buske, binde planter

op, og der skal spredes gødning og sås

græs, så det er pænt til sommer, fortæller

Jeanette, formand for afdelingsbestyrelsen.

Gudrun på 60 fortæller, at de har et

udeudvalg, der kigger på, hvad der skal

gøres. Opgaverne sker per automatik

– beboerne går simpelthen bare i gang

med det, de kan.

Fra parcelhus til Grønhøj

Ved fælleshuset går Gerd på 62 og klipper

buske. Hun bor i Grønhøj sammen

med sin mand, Gunnar, på 65. De kom

fra et parcelhus, hvor de havde boet i 10

år: - Det var dødkedeligt at bo der, og vi

gad ikke arbejdet med have og hus. Vi

valgte derfor at være med til opstarten

af Grønhøj. Vi var med fra starten, dengang

det var en brakmark. Og vi havde

meget støv de første år, kan jeg huske.

Men vi har haft meget indflydelse på

området, fortæller Gerd. Både Gerd og

Gunnar er med til udarbejdsdagene:

- Det er helt fint med udarbejdsdagene,

for det er en god måde at spare penge

på, mener Gunnar.

Eva på 42 er i gang med at binde

planter op, og hun er også meget glad

for det sociale:

- Fællesspisningen og udearbejdsdagene

er en god måde at lære hinanden

at kende på. Det er meget hyggeligt at

arbejde ude, og man får mere ejerskab

over tingene, end hvis nogen kommer

og gør det for os, mener hun.

Fællesskab i naboskabet

Pia på 49 er en af »de nye«, da hun

kun har boet i Grønhøj i ½ år. Hun bor

her sammen med sin mand og søn og

synes, det har været nemt at blive en

del af fællesskabet i Grønhøj:

- Blandt andet fællesspisning gør, at

man hurtigt lærer hinanden at kende.

Jeg kan ikke forestille mig at bo uden

fællesskab, og jeg gider ikke have, så

jeg ville ikke bo i parcelhus, selv om jeg

havde råd. Man mangler fællesskabet i

et parcelhus, mener hun.

Efter endt arbejdsdag er der frokost

til alle deltagende beboere i fælleshuset.

Frokosten afslutter dermed en hyggelig

dag i det fri. ◄

Grønhøj ligger i Ballerup og

består af 46 boliger: 34 er

medejerboliger, resten er lejeboliger.

Boligerne blev opført

i 2001 og er rækkehuse i to

plan. Beboerne havde kendt

hinanden i et år, da de flyttede

ind, fordi der var møder for de

beboere, der skulle flytte ind.

Der blev også lavet en blå bog

på alle naboer, så man kunne

gå ind og læse om hinanden.

Det var en god start for et godt

naboskab, fortæller Jeanette

Balkan, formand for afdelingsbestyrelsen.

Grønhøj har

mange fællesaktiviteter, fx fællesspisning

hver uge, udearbejdsdage

og et arrangement

om efteråret.

► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

14


Grønhøj

fyldte 8 år

Trods truende skyer tidligere på dagen,

valgte solen alligevel at komme

frem til Grønhøjs fødselsdag den

3. maj. 30-40 veloplagte beboere er

mødt op til hygge i udkanten af skoven

til snobrød, sandwiches og kagemand.

Specielt børnefamilier deltager i arrangementet,

og hurtigt samles både børn

og voksne omkring bålet for at lave snobrød,

mens snakken breder sig.

Ved bålet sidder Yasmin på 5 og

Hannah på 7 og pjatter med hinanden.

De har boet i Grønhøj fra starten og er

rigtig gode venner: - Det er sjovt, der

er mange legepladser, rutsjebaner og

sandkasser. Man kan lave sandkager,

og så er der æbletræer ved legepladsen,

fortæller Yasmin.

Daniel, Tue og Johan sidder og snakker,

mens de spiser deres nybagte snobrød.

De er alle 9 år og går i samme

klasse. Den ene færdiggør den andens

sætning, mens de skubber til hinanden

for sjov. - Vi er sammen hver dag. Vi

spiller computer og leger vandkamp,

fortæller de, og kort efter løber de af

sted for at spille fodbold.

På græsset har flere beboere lagt

tæpper ud, og på et af dem sidder Rikke

på 17 sammen med en ven. Hun har

boet i Grønhøj siden starten, og hun synes,

at noget af det bedste ved Grønhøj

er sammenholdet mellem naboerne.

Det mærker man tydeligt denne søndag

eftermiddag.

I et træ hænger en gynge, hvor fire

unge piger grinende svinger hinanden

rundt, mens nogle børn klatrer i træerne.

Varmen breder sig fra bålet, hvor de

voksne snakker og griner.

En rigtig hyggelig dag for både store

og små! ◄

/cgh

15


Sådan

undgår du

skimmelsvamp

Skimmel kan have alvorlige konsekvenser

for helbredet. Derfor har

Boligselskabernes Landsforening

sat fokus på skimmel, og af samme

årsag har 3B nu indført en udførlig

procedure for, hvordan skimmel skal

håndteres.

Skimmelvækst er mikrosvampe, der ses

som grønne, sorte, brune eller hvide

pletter eller skjolder på fugtige overflader.

Skimmelvækst kan være svær at få

øje på, da den kan være skjult under fx

møbler, tapet eller gulvbrædder. Skimmelsvampe

lugter ofte jordslået.

Skimmelsvampevækst skyldes fugt.

Fugten kan både komme udefra på

grund af skader i tag eller vægge, eller

indefra når man laver mad eller tørrer

tøj. Fugten indefra viser sig ofte som

dug på kolde flader, som fx vinduer og

ydervægge. Mennesker udskiller også

selv fugt – i gennemsnit 2,5 liter vand

i døgnet.

Hvordan undgår du skimmelsvamp

Du kan selv sørge for at holde luftfugtigheden

nede ved at følge nogle enkle råd.

• Luft grundigt ud i 5-10 minutter

mindst to gange om dagen.

• Tænd altid for emhætten, når du laver

mad.

• Tjek at ventilation og udsugning virker.

Kontakt ejendomskontoret, hvis

udsugningen er tilstoppet.

• Hæng tøj til tørre udenfor eller brug

en kondenstørretumbler.

• Hvis der opstår vandskade, skal du

kontakte ejendomskontoret, så skaden

kan blive udbedret hurtigst muligt.

Hvordan kan det behandles

Hvis du konstaterer skimmelsvamp i

din bolig, skal du starte med at finde

årsagen til skimmelsvampen. Når du

har fundet årsagen, skal du fjerne den

hurtigst muligt. Mindre forekomster af

skimmelsvampe kan du selv fjerne.

Vask svampen væk med desinficerende

midler, som fx Rodalon eller Klorin.

Lad midlet virke i ca. 20 minutter, før

du vasker det af. Ved større angreb af

skimmel skal du have hjælp til problemet.

Kontakt ejendomskontoret.

3B’s procedurer

Hvis du har set skimmelsvampevækst

eller oplever lugtgener, skal du henvende

dig til det lokale ejendomskontor.

Besigtigelse af boligen

Ejendomskontoret sørger for at lave en

aftale om besigtigelse af boligen så hurtigt

som muligt. Besigtigelsen omfatter

hele boligen, og der tages stilling til:

• Om der ses mørke pletter eller skjolder

på vægge, gulve eller loft.

• Om der er lugtgener.

• Om indeklimaet virker fugtigt eller

indelukket.

• Om der umiddelbart er en årsag til

fugtproblemer, fx tørring af tøj indendørs,

store møbler tæt op ad

væg, sivende vand fra en installation

eller udendørs årsager som fx utætte

tagrender.

Herefter tages der stilling til, om sagen

kan afsluttes, eller om der skal foretages

flere undersøgelser. Hvis undersøgelserne

viser, at der er problemer med

fugt eller skimmelsvamp, skal fugtproblemerne

løses, og skimmelsvampene

skal enten vaskes af eller renses af.

Hvis det kan udelukkes, at der er væsentlige

fugtproblemer eller væsentlig

synlig vækst af skimmelsvamp i boligen,

skal der ikke ske mere i sagen, og

lokalinspektøren meddeler dig skriftligt,

at sagen er afsluttet.

Hvis ejendomskontoret ikke selv kan

finde årsagen til fugten og dermed væksten

af skimmelsvamp, laves der en aftale

om en egentlig indeklimaundersøgelse.

Hvis det konkluderes i rapporten,

at der er fugtproblemer og en unormalt

forekommende vækst af skimmelsvamp

i boligen, skal fugtkilderne standses, udtørring

iværksættes, og skimmelsvamp

fjernes i overensstemmelse med rapportens

anbefalinger. Hvis der derimod hverken

er konkluderet forhøjet fugtindhold i

materialer eller en unaturlig vækst af

skimmelsvamp, skal der ikke ske mere.

Du kan læse mere om, hvordan du

dels kan undgå, dels behandle skimmelsvamp

på www.skimmel.dk. Her

kan du også se film med instruktioner

eller downloade gode råd på engelsk,

urdu, tyrkisk, arabisk, slovakisk,

somalisk og farsi. ◄

/cgh

16


Matte glødepærer

udgår – hvad så..

► Af Anette Hvidberg Velk, energi- og miljøkonsulent – ahv@3b.dk

Til september er det ikke længere muligt at købe almindelige

glødepærer med skruegevind og mat kolbe. Det er

derfor fristende at styrte ud og købe et lager af billige glødepærer,

inden de udgår. Men det er økonomisk en dårlig

forretning og skader vores klima i form af et unødigt CO 2

-udslip. Der findes nemlig alternative pærer på markedet,

som kan dække dine behov.

Det bedste råd er at erstatte dine glødepærer med sparepærer

alle de steder, hvor det er muligt. Herved sparer du ca. 75 % el

og får en tilsvarende økonomisk besparelse.

Elsparefonden tester løbende nye sparepærer, og når du køber

pærer med Elsparefondens mærke, ved du, at kvaliteten er

i orden.

Sparepærer findes i forskellige faconer og størrelser. Det er

vigtigt, at sparepæren passer til din lampe. Har du derfor særlige

krav til størrelsen, fx at den skal være samme størrelse

som den almindelige glødepære, kan du på Elsparefondens

hjemmeside www.a-paere.dk finde størrelserne på de enkelte

pærer.

En sparepære giver et varmt, lidt blødt lys ligesom en glødepære,

men til gengæld er pæren lidt dårligere til at gengive

farver. I de fleste situationer betyder det ikke noget, men de steder,

hvor farver er særlig vigtige, kan du vælge en anden pære.

Det kan være steder, hvor du spiser eller arbejder med farver,

fx med håndarbejde, ved spejlet og lignende.

Måske en klar halogenglødepære

Har du en lampe med en skærm, der ikke er gennemsigtig, kan

det være en idé at købe en klar halogenglødepære. Den er lige

så god til at gengive farver som almindelige glødepærer. Vær

dog opmærksom på, at en klar pære giver et skarpt lys, der kan

blænde. Ved at gå over til halogen glødepærer sparer du typisk

30 % el og noget tilsvarende på økonomien.

Har du lysdæmper på dine lamper, vil halogenglødepærer

også være et godt alternativ. Der findes dog også enkelte sparepærer,

der er egnet til lysdæmper.

Søg råd

LED, eller lysdioder, er en ny pæretype, som vinder frem. Der

findes LED-pærer med skrue gevind, som er gode til at gengive

farver, og som kan give fornuftige besparelser, men det er vigtigt

at finde en pære, der giver tilstrækkeligt med lys i en god

kvalitet. Spørg derfor fx i en lampebutik, inden du kaster dig ud

i køb af de endnu ret dyre lysdiodepærer.

Hvis du kan, så tag din lampe med ned i butikken og prøv

pæren i lampen.

Du kan læse mere om pærer og belysning i Elsparefondens

brochure »Lyskilder til boligen«, se www.elsparefonden.dk samt

på hjemmesiden www.boliglys.dk. ◄

Før: 1. stk. glødepære 60 W

Levetid: 1.000 timer

Indkøbspris: 15 kr.

Årlige omkostninger FØR:

Indkøb af nye lyskilder kr. 15,00

Eludgift (1.000 timer x

60 W x 2,05 kr./kWh:1.000) kr. 123,00

I alt kr. 138,00

Spar 75 % ved at erstatte glødepæren med en sparepære

Efter: 1 stk. sparepære 15 W

Levetid: 10.000 timer

Indkøbspris: 50 kr.

Årlige omkostninger EFTER:

Indkøb af nye lyskilder pr. 1.000 levetimer kr. 5,00

Eludgift (1.000 timer x 15 W x 2,05 kr./kWh:1.000) kr. 30,75

I alt kr. 35,75

Med en sparepære kan du spare 102,25 kr. om året.

Besparelse pr. år kr. 102,25

Besparelse pr. år i % 74 %

Energibeparelse pr. år i % 75 %

17


Zahra (tv.), Anita (i midten) og Tina

(th.) diskuterer ivrigt børn, og hvilke

konsekvenserne det skal have,

hvis børnene laver ballade. De er

uenige, men respekterer alligevel

hinandens holdninger.

To stemmer

i opgangen

blev til tre

Tina Klausen og Zahra Ladieh lærte hinanden at kende

gennem deres døtre for 10 år siden. Venskabet

kom hurtigt, og de har gennem årene opbygget deres

forhold. I forbindelse med DR’s »Stemmer fra opgangen«

blev endnu en kvinde føjet til venskabet.

I »Stemmer fra opgangen« mødte vi Tina Klausen og

Zahra Ladieh; to veninder fra to forskellige kulturer, der

for alvor viste, hvad godt naboskab er. Tina er født og

opvokset i Danmark, mens Zahra er født i Djibouti og

kom til Danmark i 1990.

- Tilliden er absolut vigtig. Venskab er næsten bedre

end ægteskab, fordi vi kan diskutere uden at blive

uvenner. Og vi er ens, men alligevel meget forskellige,

fortæller Tina Klausen, 45.

- Det ville ikke være sjovt, hvis vi var ens, for så ville

vi ikke have nogen diskussioner!, fortsætter 36-årige

Zahra Ladieh og griner.

► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

Venskab på tværs af baggrund

For Tina og Zahra er det vigtigt, at de kan stole på

hinanden, og deres forskellige kulturelle baggrund er

ingen hindring: - Hvis jeg siger noget til Zahra, ved jeg,

det ikke kommer videre, det er fortroligt. Selvfølgelig

kan vi have vores op- og nedture, men så snakker vi

om det. Jeg beundrer Zahra, for hun har kæmpet for at

blive en fri kvinde, og hun har kæmpet for, at hendes

døtre skal være frie. Og hun har turdet gøre ting, som

andre har set ned på, fx at være med i koret, fortæller

Tina.

I sin fritid elsker Tina at cykle – 20 km bliver det til


hver dag. Hun elsker sin cykel så meget,

at hun endda har skrevet en kærlighedssang

til den. Zahra indrømmer, at hun

ikke er den mest aktive:

- Jeg har mange interesser, men jeg er

bare doven, griner hun.

Koret var noget af en fælles udfordring

for de to veninder. Tina havde haft en følelsesmæssig

skidt periode, og da hun så

opslaget for »Stemmer fra opgangen«,

tøvede hun først, men tænkte så, at det

kunne være en sjov oplevelse. Hun ville

dog ikke melde sig alene og lokkede derfor

Zahra med. På det tidspunkt troede

de begge, at det kun drejede sig om en

koncert i forbindelse med åbningen af

Koncerthuset, og de vidste ikke noget

om programmerne.

Veninder kan også blive uvenner

På auditionsdagen havde Zahra fået

kolde fødder, hvorimod Tina havde gejlet

sig selv op:

- Jeg var slet ikke i tvivl om, at vi selvfølgelig

ville blive valgt ud til at være

med, husker Tina.

Zahra håbede på den anden side,

at de ikke kunne bruge hende, og Tina

havde problemer med at få hende med.

Zahras søn kom endda listende ned til

Tina og sagde: - Du må ikke sige til mor,

jeg er her, men hun ligger og sover. Tina

sprang op af trappen og skældte Zahra

ud: - Det kan du ikke være bekendt, sagde

hun bestemt. Af sted til audition kom

både Zahra og Tina, men det var ikke

som de bedste veninder:

- Jeg ville sparke Tina til Afrika, fortæller

Zahra, så sur var hun på Tina.

Vreden blev dog hurtigt til forbløffelse

hos både Tina og Zahra:

- Det var meget overraskende med alle

de mennesker, der var til audition – også

inde i selve lokalet, hvor vi skulle synge

for Frans. Udover Frans og pianisten var

der et helt filmhold, og det havde vi ikke

regnet med, fortæller Tina. Fra første

færd var filmholdet på Tina og Zahra:

- Det var åbenbart noget særligt, at

en dansker og en somalier var veninder,

smiler Tina.

Både Tina og Zahra kom med i programmet,

og de er begge meget glade

for den oplevelse, der også har styrket

deres venskab.

Venskab er vigtigt

- Hvis jeg ikke havde Tina, var jeg røget ud.

Det er ligesom om, hun er min søster, og

hun har været der for mig altid. Vi kan snakke

om alt. Jeg kan ikke få en bedre ven.

Jeg kan altid gå til Tina, fortæller Zahra.

Tina får tårer i øjnene og svarer:

- Det er jo gensidigt. Du er så åben,

Zahra. Vi er jo lige skøre begge to, smiler

Tina.

- Jeg tror, det handler om at turde nedbryde

barrierer, og jeg kan godt lide at

vise, at der faktisk findes danskere, der

er åbne og gerne vil være sammen med

indvandrere, fortæller Tina alvorligt.

- Hvis man er åben, får man jo en gave,

fortsætter hun.

I det hele taget er det vigtigt for Tina og

Zahra at være der for hinanden som naboer

– og for andre naboer: - Der skal

være nogle beboere, der vil sige velkommen

til nye beboere, for de bliver så

glade og føler sig straks mere velkomne.

Vi hjælper hinanden her i opgangen. Det

lille »hej« betyder så ufatteligt meget,

mener Tina. Zahra tilføjer: - Ja, hvis der

fx er nogen, der kommer bærende på

noget tungt, spørger jeg da, om jeg skal

hjælpe med at løfte.

Efter »Stemmer fra opgangen«

»Stemmer fra opgangen« har knyttet

Tina og Zahra tættere sammen – og tilføjet

et nyt venskab i form af Anita Bundgaard,

47.

De synes alle tre, det har været sjovt at

være med i programmet:

- Det har hele vejen igennem været

positivt. Nogle gange griner folk, men

det er ok at grine sammen over det. Hele

processen har været sjov, synes Tina.

- Man føler sig som en lille stjerne, det

er ligesom en drøm, indskyder Zahra

med et stort grin.

Anita tilføjer, at det også er sjovt at

blive genkendt.

Er der for hinanden

Tina flyttede ind i Urbanplanen allerede

i 1992, og Zahra og Anita flyttede ind i

1998. Tina og Zahra bor i samme opgang,

mens Anita bor i et af rækkehusene.

De synes, Urbanplanen er et godt

sted at bo, specielt for små børn. Men

det betyder også meget at have gode naboer,

er de enige om.

- Jeg er rigtig glad for min lejlighed, og

jeg kunne ikke forestille mig at skulle

flytte herfra, siger Anita Bundgaard.

- Jeg flytter ingen steder, griner Zahra

Ladieh.

Når de tre kvinder er sammen, går tiden

mest med at snakke og grine.

- Vi låner også ting af hinanden. Og

nogle gange glemmer vi at aflevere tingene

tilbage, specielt mig, tilføjer Zahra.

- Vi spiser sammen nogle gange, og du

holdt min fødselsdag sidste år, Tina. Vi har

også holdt nytår sammen, fortæller Anita.

- Tina giver meget, hun giver og giver

og får aldrig noget tilbage. Hun hjælper

altid, siger Zahra.

- Det gør vi alle tre, slutter Tina Klausen.


19


Årets 3B-nabo 2009

Det var ikke nogen aprilsnar, da Karl

Egon og Sonja Christiansen den 1.

april fik overrakt en buket blomster

og et diplom som ȁrets 3B-nabo

2009«.

Pernille Særmark-Thomsen, 40, indstillede

sine naboer, Karl Egon og Sonja

Christiansen, fordi hun mener, de har

fortjent titlen som ȁrets 3B-nabo

2009«:

- De har igennem mange år været

utroligt hjælpsomme, gavmilde, gæstfrie

og til glæde, hjælp og støtte for mig,

fortæller hun.

Både Karl Egon, 75, og Sonja, 73, var

meget overraskede:

- Det havde vi overhovedet ikke regnet

med, udbryder Sonja og Karl Egon.

Karl Egon og Sonja Christiansen

har boet i Højstensgård i Herlev

siden 1. oktober 1959, og Pernille

Særmark-Thomsen flyttede ind ved

siden af 1. marts 2000. Der er ikke

så mange aktiviteter i Højstensgård,

men der er dog fastelavn og et julearrangement

i december, og 6. september

2008 var der 50 års jubilæumsfest.

- Der er generelt en god atmosfære

her, og man kan færdes trygt om aftenen,

fortæller Pernille.

Pernille er flere gange blevet inviteret

over til kaffe og fødselsdage, og Karl

Egon og Sonja har inviteret hende med

på weekends i deres sommerhus. Her

er også tale om naboer, der hjælper

hinanden i stort og småt: - Vi hjælper

hinanden i det omfang, vi overhovedet

kan, fx i vores haver. Og da jeg forrige

år var blevet opereret to gange inden

for et halvt år, kom Karl Egon og Sonja

og tilbød at hjælpe mig med indkøb med

mere. De har også hjulpet mig med at

få fjernet større ting fra min lejlighed.

Har jeg været i dårligt humør eller lidt

ked af det, har jeg også altid kunnet

komme ind og tale med dem. De har på

den måde trøstet mig og hjulpet mig til

at se lysere på det hele igen, fortæller

Pernille, der til gengæld hjælper sine

naboer med blandt andet at kigge efter

deres lejlighed, når de er i sommerhus

om sommeren.

Pernille, Karl Egon og Sonja sidder

ofte i deres haver og griner og hygger

sig sammen. Endda så meget, at de øvrige

naboer i blokkens stueetage nogle

gange kommer og spørger, om de også

må være med.

- I det hele taget ser vi lidt efter hinanden

og sikrer os, at vi har det godt

og trives. Vi fortæller hinanden, hvad vi

har oplevet, og hvad vi ellers går og laver.

Hver gang vi mødes, stopper vi lige

op og sludrer lidt. Jeg føler mig meget

tryg ved at have dem i min nærhed. De

fortjener helt sikkert at blive ȁrets 3Bnabo

2009«, slutter Pernille Særmark-

Thomsen.

/cgh

Hvem kommer først hjem til tante Musse..

Følg stregen med en kuglepen for at se, hvilken mus der kommer først hen til huset.

20

Bemærk, at der ikke er nogen præmie for at løse denne opgave.


Vind et gavekort til BilletNET

Løs krydsorden og vær med i konkurrencen om et gavekort på 800 kr. til BilletNET. Med gavekortet kan du vælge mellem en masse

spændende oplevelser, fx teater, koncerter og sportskampe. Gavekortet kan indløses på et af BilletNETs fysiske salgssteder, blandt

andet posthuse. Du kan se på www.billetnet.dk, hvilke arrangementer der er netop nu.

Løsningen er ordet i det vandrette, grå felt. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København

K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 10. august 2009. Husk at oplyse dit navn, adresse og

telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder.

ANSKAF-

FELSES-

UDGIFTER UVÆRDIG

ORD-

GÅDE

FØRST

I

LIVET

HASTE


KENNEDY

BRINT

SÆR-

KENDE

KVINDER

METER-

VARE

KAMMER-

TONEN

FAMILIE-

MEDLEM

BEHOLD-

ER

GRØNT-

SAGER

LEVN

DAMP

ROMANCE

HANK

SMILEDE

GRÆSK

TEGN

ÅBNING

——————

FODTØJ

VÆRELSE

——————

FREJDIGE

NORD-

AFRI-

KANSK

NOMADE

BIL-

MODEL

ÆGGE-

FORMET

FATTIG-

K V A R T E R

——————

VARMT

STOF

GAMLE

FUND

GREVSKAB

SURE

FRUGTER

STOR-

LADNE


MARZOUK

——————

PÅ-

PASSELIG

VIGTER

——————

KÆMPER

URAN

——————

-LITER

FORSIDE

MUND-

DELE

——————

PARTI

PRAGT-

FULD

——————

FORU-

RENING

DEN-

GANG

——————

RUDER

INDISK

DRAGT

UBE-

SLUTSOM

——————

HUSDYR

MØBLET

——————

FLOD

OPFØRER

——————

TRÆGHED

GLIDE-

SKAKT

UR-LYD

ØJNEDE

FOR-

NØJEDE

SØSTER-

DATTER

FODDEL

ØSTRIG

GRUND-

STOF

——————

VIRKELIG

SLANGE

——————

MØNT

VEL-

HAVENDE

——————

KENDE-

ORD

MENER

VAR

OPREJST

——————

DÅRLIG

HØST-

REDSKAB

KULØR

ULÅST

——————

GRUSVEJ

ARTERIE

LANG-

SOM

SEND

IND

&

VIND

UNION

——————

INSEKT

STYRKE-

MIDDEL

——————

TONE

TRÆ

——————

HVIS

HØJDE-

RYG

——————

VÆKST

BRODERE

KÆR

——————

TON

MARTRE

——————

NORD

LUER


PETERSEN

COWBOY-

STOF

ATTER

(Ansatte i 3B og deres ægtefæller kan ikke deltage i konkurrencen.)

»Koldtvaskepulver« gav bonus...

71-årige Inge Ludwigs fra Folehaven blev noget overrasket, da vi ringede og fortalte, at hun

var den heldige vinder af krydsorden i sidste nummer af 3B’s beboerblad. Løsningen var

»koldtvaskepulver«, og det indbragte Inge et gavekort til SuperBrugsen på 1.000 kr.

For Inge giver krydsord den spænding, som hun ikke får ved at komme ud blandt andre

mennesker. Hun har slidgigt i ryggen og kommer kun rundt med taxa. Til gengæld løser

Inge alle de krydsord, hun kan komme i nærheden af – men kun dem, hun kan sende ind:

- Der er lidt gambler i mig, fortæller hun.

Inge har boet i Folehaven i 17 år, og hun elsker især sin udsigt. Selvom hun har været

alene i 20 år, får hun nemt tiden til at gå: - Nej, jeg keder mig aldrig. Jeg har sagt til mig selv,

at hver dag skal være en god dag, og det kan man kun selv sørge for, mener Inge.

Gavekortet skal bruges til noget god mad, som hun kan nyde sammen med sin gode

ven på 75.

Tillykke Inge.

/cgh

21


Spørg 3B – beboernes brevkasse

Her svarer 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af vores afdelinger.

Skriv til 3B’s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller mail dit spørgsmål til

beboerblad@3b.dk.

Forsikringer i 3B

Hvad dækker 3B’s forsikringer, og hvad skal man selv dække

Svar:

3B har tegnet en forsikring, der dækker alt, hvad boligforeningen ejer af bygninger og inventar. Hvis afdelingen

stiller køleskabe og andre hårde hvidevarer til rådighed, er de også forsikret.

Forsikringen dækker skader på 3B’s ejendom, uanset om de skyldes brand, kortslutning, storm, indbrud, mv.

3B’s forsikring dækker dog ikke, hvis en beboer misligholder eller forvolder skade på sin bolig. I de tilfælde vil

regningen derfor blive sendt videre til beboeren.

3B’s forsikring dækker ikke dine private ejendele, som fx møbler og tøj. Som beboer i en af 3B’s afdelinger bør

du derfor tegne en indboforsikring, der dækker dine private ejendele. Hvis der fx udbryder brand i din lejlighed,

kan du risikere at miste alt, hvad du ejer af møbler, tøj, osv. Dine ting kan også blive ødelagt af fx en vandskade.

Hvis du ikke har tegnet en indboforsikring, skal du selv betale for nye ting, og det kan hurtigt blive dyrt. En indboforsikring

dækker disse ting, så du kan købe nye møbler, tøj, osv. uden at skulle betale det hele selv.

Hvis din lejlighed bliver ubeboelig på grund af for eksempel brand, er det også din forsikring, der betaler for dit

midlertidige ophold på hotel eller andet, indtil du kan flytte tilbage til din lejlighed.

Hvis du ikke har en indboforsikring, skal du også selv betale for det midlertidige ophold, med mindre du kan få

hjælp fra de sociale myndigheder.

Når beboere går sammen og arbejder i afdelingen, er 95 % af tilfælde frivilligt arbejde, og ingen af 3B’s forsikringer

dækker. Du bør derfor som beboer have en privat ulykkesforsikring.

Med venlig hilsen

Finn Palama Larsen, økonomichef

Billedet er fra en

brand i Dyvekevænget

22


Rengøring ved fraflytning

Jeg skal snart sige min lejlighed op, da jeg flytter ind hos min kæreste.

Hvor grundigt skal jeg gøre køleskab og ovn rent ved fraflytning

Svar:

Når du siger din bolig op, bliver der fra udlejningsafdelingen sendt en bekræftelse på opsigelsen og en følgeskrivelse

for, hvordan du skal forholde dig til aflevering og rengøring af lejligheden inden flyttesynet og derved

nedsætte dine udgifter i forbindelse med fraflytningen.

Ved flyttesyn er vi desværre alt for ofte ude for, at rengøring af ovn og komfur er så manglefuldt udført, at vi

må underkende rengøringen på grund af, at der sidder fastbrændt fedt i bunden, på siderne, glaslågen, bageplader,

bradepande og bagerist. Udvendigt på siderne og bagpå mangler der også ofte at blive gjort rent. Vi

kan tit se, at der er gjort forsøg på at fjerne snavset, men fedtstoffet sidder stadig på. Det brugte rengøringsmiddel

har altså ikke været effektivt nok.

Mit råd til dig som fraflytter er at bruge grundrens, der fjerner fedtstof effektivt. Sammen med en stålsvamp er

det ingen sag at få fjernet fastbrændt fedt og lignende fra den indvendige side af ovnen, på komfuret og på

bradepander, glaslågen etc.

Grundrens kan også bruges på en almindelig klud til afvaskning af køkkenet og skabe, der har fået en fedtet

overflade af stegeos og lignende. Det er altså et vidundermiddel, der er billigere end de opreklamerede rengøringsmidler,

som koster en formue.

Ved brug af grundrens skal du følge brugsanvisningen, og det anbefales at bruge gummihandsker, da det

udtørrer ens hænder på grund af den høje PH-værdi.

I køle-/fryseskabe kan du også bruge grundrens til at fjerne fedtstof; dog skal du efterfølgende vaske af med

rodalon. Hylder med plastkanter kan være svære at få rene. Her skal du skille hylden ad for at kunne få gjort

rent i kanten. Følg brugsanvisningen for at skille hylden ad eller spørg ejendomskontoret om råd.

Med venlig hilsen

Arne Lund

Lokalinspektør

23


3B har spændende boliger til enhver smag

Læs mere på www.3b.dk eller ring til 3B’s kundeservice på telefon 70 20 76 00

Egedalsvænge i Kokkedal Brohuset i København S Sejlhuset i København S

Ved Rosenhaven i København SV

Dyvekevænget i København S

Hammelstruphus i København SV

Sangergården 2 i København NV

Apostelgården i København V

Guldbergsgade i København N

More magazines by this user
Similar magazines