3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3b.dk

3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

Beboerdemokrati

– hvad betyder det for dig

► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

Som beboer i en almen bolig har du indflydelse på din

afdeling, og du kan aktivt være med til at udvikle din afdeling

ved at være med i afdelingsbestyrelsen. For Bjarne

Ejby fra Rådmandsbo betyder det at være med i afdelingsbestyrelsen,

at han kan være med til at gøre en forskel og

være med til at sætte præg på den afdeling, han bor i.

47-årige Bjarne Ejby valgte at bo alment, fordi det er rart ikke

at skulle stå for alt selv. Derudover er der – eller kan der være

– et fællesskab med naboerne. Bjarne har aldrig prøvet andet

end at bo alment, og det passer fint til ham. Det eneste, Bjarne

savner ved en lejlighed, er en have – men han savner ikke arbejdet:

- 10 m 2 altan er mere mig med krukker, borde og stole.

Jeg er ikke vant til at bruge tid på tekniske ting etc., og her kan

jeg foreslå fx en beskæring af træer uden selv at skulle op på

stigen. Sådan er jeg indrettet, siger Bjarne med et smil.

Rart at bo alment

Han synes godt om at bo alment, men det betyder også meget,

at de har en god varmemester:

- Tage, vores varmemester, har en god velvillighed. Han er

altid glad og får gjort noget ved sagerne, og det gør, at det er

rart at være her, mener Bjarne, der er uddannet pædagog og

diplomuddannet leder. Til daglig arbejder han som leder af to

kulturhuse i Valby og på Østerbro.

Bjarne Ejby er rigtig glad for sin lejlighed i Rådmandsbo:

- Jeg er rigtig glad for at være her. Det er ligesom om, solen

skinner, selv om det regner. Jeg har ikke noget at klage over.

Det var den bolig, jeg ville have med udsigt ned til gaden, og

her er stille, selv om aftenen. Det er paradis på jord i forhold til

andre steder. Det var som at flytte på landet – fuglene sang, og

der er ikke så mange mennesker på gaden, fortæller Bjarne,

som flyttede til Rådmandsbo fra Østerbro. Han er vokset op i

4

More magazines by this user
Similar magazines