Bedemænd og begravelsesvæsen - BAR - service og tjenesteydelser.

5
Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for
Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser
1993-1999
Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen

Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen
15.0 Forekomsten af ulykker
15.0 Forekomsten af ulykker 3
15.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade 4
15.2 De typiske ulykker 4
15.3 Ulykker ved fald 5
15.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 6
15.5 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 7
15.6 Ulykker ved transportmidler 8
15.7 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer 9
15.8 Andre ulykker 10
I perioden 1993-1999 er der anmeldt i alt 356 arbejdsulykker inden
for Bedemænd og begravelsesvæsen, dvs. mellem 45 og 60
ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på 1.450 personer
(DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 35,1
ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Delbranchen er lille og beregningerne
er derfor behæftet med en vis usikkerhed.
Tabel 15 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt
Dødsfald
Andre alvorlige ulykker 3 4 6 3 2 5 7 30
Anmeldte ulykker i alt 53 50 48 51 48 59 47 356
Tabel 15 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Bedemænd og begravelsesvæsen
i perioden 1993-1999.
Dødsulykker og andre alvorlige ulykker
Bedemænd og begravelsesvæsen har ikke haft dødsulykker i perioden 1993-1999, men
der er registreret 30 andre alvorlige ulykker. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de
alvorlige skader for denne branche er på 3,0 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. De
alvorlige ulykker er 1 en mistet finger og 29 knoglebrudsskader, som er sket på hænder
og fingre (16), på ben og fødder (11) samt på andre kropsdele (2).
Ulykker med andre væsentlige skadetyper
Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (171), hvoraf der i 39%
af tilfældene er tale om rygskader (67) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne
overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (58) og på arme,
hænder og fingre (36), samt på andre kropsdele (10).
Bløddelsskaderne (31) rammer såvel arme/hænder/fingre (9) som ben/fødder (11) og
andre kropsdele (11).
Sårskaderne (76) rammer såvel hænder (6) og fingre (25), ben og fødder (12) som andre
kropsdele (33).
Desuden er der registreret ætsningsskader (1), brandsårsskader (1), forgiftningstilfælde
(5) og uoplyste skader (41).
Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse
Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser
Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s
September 2000
3

15.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade
15.3 Ulykker ved fald
Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på
ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter
Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO.
Inden for Bedemænd og begravelsesvæsen sker 84% af ulykkerne
ved følgende arbejde:
De 105 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau
med 25 tilfælde, fald til samme niveau med 42 tilfælde og snubleulykker
med 38 tilfælde.
Faldulykkerne rummer 11 knoglebrud, 61 forstuvninger, 10
sårskader, 12 bløddelsskader samt 11 uoplyste skader.
Gartnerarbejde
Anlægsarbejde
Gartnermedhjælpsarbejde
Tilsyns- og viceværtarbejde
Vagtarbejde
Rengøringsarbejde
Bedemandsarbejde
15.2 De typiske ulykker
159 ulykker
73 ulykker
32 ulykker
14 ulykker
9 ulykker
7 ulykker
5 ulykker
Der er 5 typiske ulykker, som omfatter 72% af de anmeldte ulykker
inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper:
1. Ulykker ved fald (105), herunder fald til lavere niveau (25), fald i samme niveau (42)
og snubleulykker (38).
2. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (78).
3. Ulykker med håndværktøj (31).
4. Ulykker med transportmidler (24).
5. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (19).
Aktiviteten i ulykkesøjeblikket
Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes
almindelige færden på gulve, pladser, flade arealer mv.
Fald til lavere niveau sker klart nok hvor der er niveauforskelle. Det vil sige ved færden
på trapper og stiger eller i terræn ved udgravninger mv.
Ulykkeshændelsen
Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet (16)
Desuden sker mange af faldene i samme niveau fordi, man falder over genstande, der
ligger på gulvet (18). Stort set samtlige snubleulykker sker fordi den skadelidte kommer
til at træde skævt eller snubler over noget (36).
Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (7), glider i
noget (3), mister balancen (8) eller falder igennem det, man står på (3).
Skademåden
For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader
af ben eller fødder (28).
For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (22), samt at
skadelidte i faldet er ramt imod genstande (9).
For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder
skaden (14), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (8).
Hvor falder man henne
Der er sket 39 faldulykker på veje og pladser.
Der er sket 14 faldulykker på græsplæner og i terræn.
Der er sket 16 faldulykker indendørs på gulve og arealer.
Der er sket 9 faldulykker ved ophold på stiger.
Der er sket 8 faldulykker på trapper.
Der er sket 6 faldulykker ved ophold på platforme.
Der er sket 5 faldulykker ved udgravninger.
I 17 tilfælde er sne og is eller glatte overflader angivet som begrundelse for faldulykken.
4
5

15.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser
15.5 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner
I 78 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige
bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der
ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen.
Disse ulykker rummer 1 knoglebrud, 69 forstuvninger, 1 sårskade,
1 bløddelsskade samt 6 uoplyste skader.
Aktivitet i ulykkesøjeblikket
I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte eller trække fx kasser,
trillebøre, sten, plader mv. (41).
I en række tilfælde har skadelidte været i gang med at arbejde med et håndværktøj (15).
I en række tilfælde har skadelidte blot bevæget sig, dvs. flyttet sig fra et sted til et
andet, eller vendt sig om, bøjet sig ned, rejst sig op e.l. (8).
I en række tilfælde har skadelidte taget om, drejet, grebet, skubbet eller skruet uden at
transportere bl.a. kirkeklokker, slanger, sten mv. (8).
Ulykkeshændelsen
Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen
sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l.
Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft mv. (30),
en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (10), et uhensigtsmæssigt skub/træk (15) eller
anden uhensigtsmæssig bevægelse (23).
Skademåden
Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader primært ved løft, men også ved
skub og træk, samt vridning af kroppen.
Hvad er det, der løftes
Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng:
Skovle og spader, grebe, motorkædesave og hækkeklippere, græsslåmaskiner, trillebøre,
kasser, kirkeklokker, sten, brædder, fliser, grene, træer.
I 31 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med brug af et håndværktøj,
hvoraf størsteparten omfatter manuelle håndværktøjer
(21), mens resten omfatter mekanisk håndværktøj (10).
Der er sket 1 amputation, 1 knoglebrud, 7 forstuvninger, 19
sårskader, 2 bløddelsskader samt 1 uoplyst skade.
Aktiviteten i ulykkesøjeblikket
Denne type ulykker er kendetegnet ved, at skadelidte i ulykkesøjeblikket har været i
færd med at arbejde med et håndværktøj.
Ulykkeshændelsen
De en række af ulykkerne er sket, fordi den skadelidte på den ene eller anden måde har
mistet kontrollen over sit håndværktøj (13).
I en række tilfælde er ulykken sket, fordi det bearbejdede materiale eller håndværktøjet
er kastet tilbage og har ramt den skadelidte (13).
Skademåden
Den mest almindelige måde at komme tilskade på er, at skadelidte kommer i kontakt
med skarpe, spidse eller ru dele af håndværktøjerne (16).
I en række tilfælde er skadelidte blevet ramt af håndværktøjet i bevægelse (9).
Hvilke typer håndværktøjer
Der tale om en række forskellige typer håndværktøjer, som her er nævnt i flæng:
Hæksakse, skovle, spader, vinkelslibere og andre almindelige håndværktøjer.
6
7

15.6 Ulykker ved transportmidler
15.7 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer
I 24 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et
transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs.
ulykke udenfor offentlig vej.
Der er sket 8 knoglebrud, 11 forstuvninger, 2 sårskader, 1 bløddelsskade
samt 2 uoplyste skader.
I 19 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af
enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved håndteringen
af emnet.
Der er sket 4 knoglebrud, 5 forstuvninger, 5 sårskader, 3 bløddelsskader
samt 2 uoplyste skader.
Aktiviteten i ulykkesøjeblikket
I en række tilfælde har skadelidte enten været fører af eller passager på et transportmiddel,
da ulykken skete (10).
I en række tilfælde har skadelidte betjent transportmidlet manuelt, bl.a. med lastning
eller losning af materialer eller ved at trække, skubbe det (13).
Ulykkeshændelsen
En del af ulykkerne er sket ved, at skadelidte har mistet kontrollen over transportmidlet (18).
Endelig er der en række tilfælde er der tale om ulykker, hvor det er byrden, som transporteres,
der skrider ud, tabes, vipper, vælter, falder ned osv. (4).
Skademåden
I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfaldende genstande (11).
Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i
bevægelse (9).
Hvilke typer transportmidler
Der er her tale om både lettere manuelle transportmidler og store motoriserede transportmidler.
Især de sidstnævnte giver anledning til de alvorligere skader.
Der er sket en del ulykker i forbindelse med brug af manuelle transportmidler som trillebøre,
vogne, samt mobile løftevogne og traktorer.
Aktiviteten i ulykkesøjeblikket
Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over forskellige former for håndtering som at
holde, løfte, skubbe osv. (13).
I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med skadelidtes almindelige færden (5).
Ulykkeshændelsen
Langt de fleste af disse ulykker er alene sket i forbindelse med håndteringen af enkeltelementerne
som følge af disse enkeltelementers beskaffenhed, overflade, omfang, tyngde
osv. (10).
I en række tilfælde er enkeltelementer blevet slynget ud, væltet ned eller rullet mod og
har ramt skadelidte (3).
I en række tilfælde er ulykken en direkte følge af, at skadelidte har tabt enkeltelementet
ned over sig selv (3).
Skademåden
En række skader er sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande, der er faldet
ned, slynget ud, eller rullet (11).
En række af ulykkerne er sket ved at skadelidte er blevet klemt under eller imellem genstande
(6).
Hvilke typer af enkeltelementerne
De genstande, der har medvirket til disse ulykker er primært sten og fliser.
8
9

15.8 Andre ulykker
Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket
ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker,
hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har
været muligt at angive ulykkestypen.
Der er sket 3 ulykker ved stationære maskiner; flis- og kvashuggere i 2 tilfælde samt 1
svejseanlæg.
Der er sket 8 ulykker med mobile arbejdsmaskiner; 4 græsslåmaskiner, 2 snerydningsmaskiner
og 2 gravemaskiner.
Der er sket 2 ulykker med maskindele, som er slanger og fittings, der er gået i stykker.
Der er sket 4 ulykker ved udskridning eller nedfald, hvor det i 2 tilfælde er en stige, der
er skredet ud, og i 2 tilfælde er et møbel og en jernstang, der er faldet ned.
Der er sket 6 ulykker med vold, hvoraf de 3 er håndgemæng mellem mennesker, 1 er
hundebid og 2 er stik fra dyr.
Der er sket 6 trafikulykker. I 2 tilfælde er personbiler kørt galt, i 2 tilfælde er traktorer
kørt galt, i 1 tilfælde er en cykel væltet, og i 1 tilfælde er skadelidte blevet kørt ned af et
motorkøretøj.
10
11