Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

sm.dk

Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

Medborger i Danmark

En håndbog for nye borgere om det danske samfund


Medborger i Danmark udgives

på 18 sprog:

Dansk

Engelsk

Polsk

Russisk

Kinesisk

Fransk

Arabisk

Spansk

Thai

Tyrkisk

Farsi

Serbo-kroatisk

Urdu

Litauisk

Burmesisk

Swahili

Tysk

Filippinsk

Publikationen kan købes hos:

Schultz Distribution

Herstedvang 4

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Telefax: 43 63 19 69

E-post: schultz@ schultz.dk

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

Eller hos din boghandler.

Pris:

40 kr. inkl. moms.

Forsendelsesomkostningerne er ikke

inkluderet i prisen.

Bogen er tilgængelig elektronisk på

Integrations ministeriets hjemmeside:

www.nyidanmark.dk, hvor bogen også

er lydindtalt på udvalgte sprog.

2

Medborger_indmad_tryk.indd 2 24/06/07 23:55:46


Hvordan bruges denne bog

Denne bog indeholder information om det danske

samfund og giver dig praktiske oplysninger, du kan

få brug for som ny borger i Danmark. For at flest

mulige kan få nytte af bogen, udgives den både på

dansk og på en række andre sprog.

Medborger i Danmark er en håndbog, du kan slå op

i, når du har behov for at vide noget om et bestemt

emne. Men du kan også vælge at læse bogen fra

ende til anden.

Du kan fi nde rundt i bogen dels ved at bruge indholdsfortegnelsen,

dels ved at bruge stikordene

bagest i bogen.

En række ord i bogen er markeret med en stjerne*.

Det betyder, at du kan fi nde en nærmere forklaring

på ordet omme bag i bogen.

Håndbogen giver ikke svar på alt. Til gengæld finder

du undervejs i teksten henvisninger til hjemme sider,

hvor myndigheder og andre fortæller mere og giver

dig hjælp til at komme videre. Bag i bogen kan du

læse en række praktiske oplysninger, som du kan

få brug for i hverdagen. Endelig har bogen en liste

over institutioner og organisationer, som kan have

særlig interesse for dig som ny i Danmark.

Der sker løbende ændringer af love og regler. Derfor

er de ikke gengivet i deres fulde ordlyd, men blot

beskrevet i generelle vendinger eller med henvisning

til den gældende lov. Det betyder, at du ikke i

alle tilfælde kan bruge bogen til at finde ud af, hvilke

rettigheder og pligter du har. Afhængigt af hvad

sagen drejer sig om, kan det være nødvendigt for

dig at søge yderligere oplysninger.

På www.nyidanmark.dk kan du finde håndbogen i

en elektronisk version. Her er bogen også indtalt på

udvalgte sprog.

Hvis du har kommentarer til denne bog, kan du sende

dem til medborgeridanmark@inm.dk. Vi vil se på

alle kommentarer og forslag, når bogen efter nogle

år skal opdateres.

3

Medborger_indmad_tryk.indd 3 24/06/07 23:55:46


Indhold

Velkommen som ny borger i Danmark . . . . 6

I Geografi og befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Flest bor i byer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2 Sådan styres landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Repræsentativt demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Retssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Danmark og verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3 Indrejse og ophold i Danmark . . . . . . . . . 24

Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Studieophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Asyl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Familiesammenføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Opholdstilladelsens varighed . . . . . . . . . . . . . . . 30

4 Ny borger i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Dit nye liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Tolkebistand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Dansk- og samfundsundervisning for voksne . . 34

Introduktionsprogram og integrationskontrakt . 37

Dansk statsborger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

5 At finde et sted at bo. . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Leje eller eje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Lejebolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Fremleje og bytte lejlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Ejerbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

El, varme og vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Fælles udgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Beboerdemokrati. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Beboerhuse og fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Regler for boliger og boligområder. . . . . . . . . . . 50

Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Flytning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

6 Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Familie og samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Familieliv og parforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

At få barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Barn og ung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Børn og voksne med handicap. . . . . . . . . . . . . . 68

Livet som ældre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Når livet slutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

7 Skole og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Lære hele livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Det danske uddannelsessystem. . . . . . . . . . . . . 74

Grundskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Uden for skoletid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Efter grundskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Videregående uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Særlige tilbud for voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Anerkendelse af udenlandske uddannelser . . . 96

8 Arbejdslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

De fleste har arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

At finde et arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Hvis du bliver ledig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Det danske arbejdsmarked. . . . . . . . . . . . . . . . 103

Livet på arbejdspladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

At starte egen virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . 107

4

Medborger_indmad_tryk.indd 4 24/06/07 23:55:46


9 Økonomi og forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

Styr på privatøkonomien. . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

Leje og køb på kredit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

Forsikringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114

Forbrugerrettigheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Det danske skattesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

10 Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Rige muligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Medierne og den offentlige debat . . . . . . . . . . 122

Aktiv i fritiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

Foreningslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Fester og socialt samvær . . . . . . . . . . . . . . . . . 129

Praktiske oplysninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Her kan du få mere at vide . . . . . . . . . . . . . . . . 153

Organisationer og institutioner af særlig . . . . . . . .

betydning for nye borgere . . . . . . . . . . . . . . . . 155

Politiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

Ordforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165

11 Sundhed og sygdom . . . . . . . . . . . . . . . 130

Sundhedsvæsenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

Hos lægen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132

Psykiske problemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

Lægevagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Alarm 112. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

Børneundersøgelser og vaccinationer . . . . . . . 135

På sygehuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

Tandpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Sund mad og motion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Gode råd om sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

12 Helligdage og højtider . . . . . . . . . . . . . . 144

Skikke og mærkedage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

13 At vende tilbage til sit hjemland. . . . . 148

Råd og økonomisk støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

5

Medborger_indmad_tryk.indd 5 24/06/07 23:55:46


Velkommen som ny medborger i Danmark

Kære nye medborger

At begynde et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger.

Du møder nye mennesker og nye måder at gøre tingene på.

Især den første tid vil rumme mange udfordringer og kan opleves

som uoverskuelig.

Denne bog er skrevet for at hjælpe dig i gang med tilværelsen i

Danmark og gøre din hverdag lidt lettere. Bogen fortæller om det

danske samfund og giver dig praktiske oplysninger, du kan få brug

for som ny borger her i landet.

Der kan naturligvis ikke tegnes et entydigt billede af det danske

samfund. Danmark er – som de fleste andre lande – et mangfoldigt

samfund, som rummer mange forskellige kulturer og livsopfattelser.

Samtidig er det en forudsætning for den enkelte borgers muligheder

for at udfolde sig, at alle er fælles om nogle helt grundlæggende

værdier og spilleregler, som gælder i samfundet.

Danmark er et demokratisk samfund med frihed, ansvar og muligheder

for alle uanset køn, hudfarve, kulturbaggrund og livsopfattelse.

Alle kan tænke, tale og skrive frit, danne foreninger og dyrke

en religion eller et andet livssyn. Den enkeltes personlige frihed og

ligeværd er grundlæggende i det danske samfund – kun begrænset

af ansvaret for at respektere andres tilsvarende krav på frihed

og ligeværd.

6

Medborger_indmad_tryk.indd 6 24/06/07 23:55:46


Dialog og medbestemmelse er vigtige på alle niveauer i samfundet.

Du opfordres derfor til at deltage i demokratiske processer

– for eksempel i din kommune, i et politisk parti, i dit boligområde, i

en fritidsforening eller i dine børns skole eller børnehave.

I Danmark har alle pligt til efter bedste evne at forsørge sig selv

og yde et bidrag til fællesskabet – ved at uddanne sig, arbejde

og betale skat. Via skattesystemet kan samfundet løse en række

nødvendige opgaver, og den enkelte borger kan nyde godt af

mange muligheder og tilbud. Alle borgere kan få gratis uddannelse

og i de fl este tilfælde også økonomisk støtte til at uddanne sig. Alle

har ret til gratis læge- og hospitalshjælp, og ældre og handicappede

har ret til særlig støtte i hverdagen. Borgere, der har arbejdsevne,

men ikke kan finde arbejde, kan få hjælp til selvhjælp, så de

hurtigst muligt kan komme i gang med en aktiv tilværelse.

Danmark har en moderne, veludviklet økonomi og er blandt de

førende inden for miljø- og bioteknologi, design og andre områder,

hvor viden og dygtighed er afgørende. Her er mange muligheder

for enhver, der vil yde en indsats.

Det er en udfordring for alle – både nye og oprindelige danskere

– at fastholde og udvikle et godt samfund med frihed, fremskridt

og muligheder. Den mangfoldighed, som du og andre bringer med

udefra, kan give yderligere fornyelse og dynamik.

Med ønsket om at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu

er en del af, byder vi dig velkommen i Danmark. Held og lykke med

din nye tilværelse.

7

Medborger_indmad_tryk.indd 7 24/06/07 23:55:47


1

GEOGRAFI OG BEFOLKNING

8

Medborger_indmad_tryk.indd 8 24/06/07 23:55:47


Flest bor i byer

Fem millioner mennesker

Der bor lidt over 5,4 millioner mennesker i Danmark.

85 procent af dem bor i byer. I hovedstaden,

København, og i hovedstadsområdet bor knap 1,6

millioner. Den næststørste by er Århus med cirka

300.000 indbyggere. Sproget er dansk i hele landet.

Cirka 270.000 personer, fem procent af befolkningen,

er udenlandske statsborgere – navnlig fra Norden

og det øvrige Europa, Nordamerika, Mellemøsten,

Sydasien og Afrika.

Mange øer

Danmark består af halvøen Jylland og 406 øer. De

største er Sjælland og Fyn. Mange af de øvrige øer

er små med få indbyggere.

En del af Norden

Grønland og Færøerne er med i det danske rigsfællesskab*,

men har selvstyre. Det betyder, at

befolkningerne er danske statsborgere og vælger

repræsentanter til Folketinget* i Danmark, samtidig

med at de to områder har egne demokratiske forsamlinger.

Danmark er en del af Norden. De fem nordiske

lande er Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island,

herunder selvstyreområderne Grønland, Færøerne

og Åland. Danmark er medlem af den Europæiske

Union (EU*).

GEOGRAFI OG BEFOLKNING

Hovedstaden København er den største by i landet

og ligger på Sjælland. I Jylland er de største byer

Århus, Aalborg og Esbjerg. På Fyn er Odense den

største by. De fl este steder i Danmark er der kort

afstand til kysten. Landet har en kyststrækning på

omkring 7.300 km. Danmark har ingen bjerge, det

højeste punkt er 173 meter over havet. Langt det

meste af landet er dyrket.

Danmark har mange veje og jernbaner. Man kan

komme rundt i landet med tog og bus på de fleste

tidspunkter. Til mange øer er der færger. Mellem Jylland,

Fyn og Sjælland er der broer. Og der er en bro

fra København til Malmø i Sverige.

9

Medborger_indmad_tryk.indd 9 24/06/07 23:56:00


GEOGRAFI OG BEFOLKNING

Cyklisternes land

Danmark er blandt de lande i verden, hvor

der er flest cyklister. I myldretiden i byerne

kan man se rækker af cyklister – mange

med børn bagpå – på vej til og fra arbejde,

vuggestuer og børnehaver.

10

Medborger_indmad_tryk.indd 10 24/06/07 23:56:01


11

Kilometer

0 50

JYLLAND

FYN

SJÆLLAND

BORNHOLM

København

Roskilde

Odense

Nyborg

Rødbyhavn

Nakskov

Maribo

Næstved

Haslev

Ringsted

Køge

Slagelse

Korsør

Rønne

Århus

Hammel

Ebeltoft

Hadsten

Nykøbing

Randers

Bjerringbro

Nykøbing M

Silkeborg

Kolding

Ringkøbing

Svendborg

Skælskør

Haderslev

Vejen

Bramming

Varde

Grindsted

Nordborg

Sønderborg

Kerteminde

Sorø

Fåborg

Vojens

Assens

Åbenrå

Fredericia

Horsens

Odder

Ikast

Skanderborg

Aalborg

Nørresundby

Støvring

Hirtshals

Hjørring

Brønderslev

Års

Frederikshavn

Sæby

Skagen

Grenaa

Herning

Holstebro

Struer

Skive

Thisted

Hanstholm

Lemvig

Viborg

Vejle

Billund

Brande

Skjern

Holbæk

Kalundborg

Helsingør

Hundested

Hillerød

Frederikssund

Frederiksværk

SVERIGE

TYSKLAND

Esbjerg

Middelfart

Ribe

Tønder

GEOGRAFI OG BEFOLKNING

Medborger_indmad_tryk.indd 11

Medborger_indmad_tryk.indd 11 24/06/07 23:56:08

24/06/07 23:56:08


2

SÅDAN STYRES LANDET

12

Medborger_indmad_tryk.indd 12 24/06/07 23:56:19


Repræsentativt demokrati

Danmark er et repræsentativt demokrati*. De

vigtigste beslutninger bliver truffet af folkevalgte

politikere i Folketinget*, regionsråd* og kommunalbestyrelser*.

Den lovgivende, udøvende og dømmende

magt

I Danmark er magten tredelt. Folketinget vedtager

lovene. Regeringen fører lovene ud i livet sammen

med den offentlige forvaltning. Domstolene – det vil

sige byretter, landsretter og Højesteret – dømmer

og udmåler straffe.

Ytringsfriheden betyder, at man i Danmark frit kan

offentliggøre, hvad man mener og tænker. Dog

under ansvar over for domstolene og lovgivningen

i øvrigt. Man kan straffes for at krænke andres ære

eller omtale nogen truende eller nedværdigende på

grund af for eksempel etnisk oprindelse eller tro.

SÅDAN STYRES LANDET

Demokratiet blev indført i 1849

Grundlaget for det danske demokrati er Grund loven

fra 1849. Den er blevet ændret gennem årene,

blandt andet i 1915, da kvinderne fik stemmeret.

Den nuværende grundlov er fra 1953, men mange

af principperne er stadig de samme som i den oprindelige

grundlov.

Grundlovssikrede rettigheder

Grundloven indeholder de grundlæggende regler

for, hvordan staten skal styres, og den sikrer befolkningen

en række rettigheder og friheder. Grundloven

beskytter den private ejendomsret, friheden

til at dyrke enhver religion, retten til at samles i foreninger

og til at demonstrere og friheden til at ytre

sig i skrift, tale og på anden måde.

Margrethe II

Dronning Margrethe II har været Danmarks dronning

siden 1972. Det danske kongehus er meget

populært i befolkningen. Mange lytter til dronningens

nytårstale, som hvert år sendes i radio og tv

den 31. december kl. 18.

13

Medborger_indmad_tryk.indd 13 24/06/07 23:56:21


SÅDAN STYRES LANDET

Kongehuset

Verdens ældste monarki

Det danske monarki er det ældste i verden. I over

1000 år har der været konger og dronninger, prinser

og prinsesser i Danmark. Kongehuset har ikke

nogen politisk magt, men deltager i det offentlige

liv på forskellige måder og repræsenterer Danmark

i udlandet.

Den lovgivende magt

Folketinget behandler og vedtager den lovgivning,

som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer

fra mange forskellige politiske partier.

Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad

gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget

og udskrive valg, inden de fi re år er gået.

To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland

og to på Færøerne.

Åbent for offentligheden

Alle debatter i Folketinget er åbne for offentlig heden,

og enhver kan kontakte politikerne. De politiske beslutninger

bliver fulgt og diskuteret i medierne.

Den udøvende magt

Den offentlige forvaltning

Regeringen består af ministre fra et eller flere partier.

Den ledes af en statsminister. Ministrene har

hver deres ansvarsområde. Ministerierne og deres

tilhørende institutioner udgør tilsammen staten.

Staten udgør sammen med regioner og kommuner

den udøvende magt, som kaldes den offentlige forvaltning.

Regeringen og den offentlige forvaltning forbereder

og gennemfører lovene.

Den dømmende magt

Uafhængige domstole

De danske domstole er uafhængige. Hverken regering

eller Folketing kan konkret bestemme, hvordan

domstolene skal dømme i en enkelt sag.

Der er en Højesteret, to landsretter og 24 byretter.

Desuden tager særlige domstole sig af bestemte

sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten*

og Sø- og Handelsretten*.

Byret* og Landsret

Som hovedregel bliver sager i første omgang behandlet

i byretten. Byrettens afgørelse kan ankes

til landsretten.

14

Medborger_indmad_tryk.indd 14 24/06/07 23:56:22


SÅDAN STYRES LANDET

Højesteret

Højesteret er landets øverste domstol. Det er en

appelret. Det betyder, at den først og fremmest behandler

sager, der er blevet anket fra en af landsretterne.

Højesterets domme kan ikke ankes.

Den Særlige Klageret

Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man vil

have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi

der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet

sag.

Integrationsråd

Kommunerne kan oprette et integrationsråd. Det

har til opgave at give kommunalbestyrelsen råd om,

hvordan nye borgere og etniske minoriteter kan

blive aktive deltagere i lokalsamfundet. Du kan i din

kommune få at vide, om den har et integrationsråd.

Du kan også være med til at opfordre kommunen til

at oprette et.

De lokale integrationsråd vælger repræsentanter til

det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter,

som rådgiver regeringen. Læs mere på www.rem.dk

15

Medborger_indmad_tryk.indd 15 24/06/07 23:56:23


”Jeg synes faktisk, man som

indvandrer har pligt til at

være aktiv på det niveau,

man kan, og bidrage med

sine egne erfaringer. Der er

meget store muligheder for

at få indflydelse i nærmiljøet;

det gælder bare om at

bruge dem. Selv blev jeg aktiv

i 1980’erne, fordi jeg ville

sige min mening om det, der

blev sagt om indvandrere i

fjernsynet. Det lærte jeg meget

af og mødte rigtig mange

forskellige mennesker, og i

dag har jeg mange danske

venner. Ved at deltage aktivt

i diskussionen har jeg fået

indflydelse på danskeres

opfattelse af indvandrere og

på integrationsindsatsen i

Albertslund Kommune.”

Jeg synes, man har

pligt til at blande sig

Perwez Iqbal kom til Danmark

fra Pakistan i 1970. Han

er medstifter af en lang række

foreninger for indvandrere.

Desuden har han været

medlem af integrationsrådet

og kommunalbestyrelsen i

Albertslund Kommune.

16

Medborger_indmad_tryk.indd 16 24/06/07 23:56:27


Kommuner og regioner

Tæt på borgerne

Danmark er inddelt i 98 kommuner med hver sin

folkevalgte kommunalbestyrelse og en borgmester.

Der er valg til kommunalbestyrelserne hvert fjerde

år. Kommunerne tager sig af en række opgaver i de

lokale områder inden for de rammer, som Folketinget

sætter.

Kommunerne sørger for eksempel for daginstitutioner,

skoler, ældrepleje, anlæg af veje og rammerne

for kulturlivet i de lokale områder. Det er også kommunerne,

der hjælper udlændinge, der bosætter sig

i Danmark, i gang med deres tilværelse her i landet

– blandt andet ved at tilbyde undervisning i dansk

sprog og om det danske samfund. Læs mere om

undervisning for nye borgere i kapitel 4, Ny borger

i Danmark.

Regioner

Danmark er inddelt i fem regioner*. De styres af

folkevalgte regionsråd*, som vælges hvert fjerde

år. Regionerne tager sig blandt andet af sygehuse,

kollektiv trafi k og regionale udviklingsopgaver.

Valg og politisk deltagelse

Valgret

Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og

opstille til kommunalvalg. Hvis du er statsborger i

et land uden for den Europæiske Union og Norden,

gælder det dog kun, hvis du har haft fast bopæl i

Danmark i de sidste tre år før valget.

For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger*

skal du have dansk statsborgerskab.

EU-borgere bosat i Danmark kan deltage i valg

til Europa-Parlamentet*, enten her i landet eller i

hjemlandet.

Valgkort

Ved valg og folkeafstemninger modtager alle med

stemmeret et valgkort. Det oplyser, hvor og hvornår,

man kan stemme. Ved at bruge din stemmeret

får du indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores

samfund og vores fælles hverdag i Danmark. Der

er tradition for, at de fleste af vælgerne i Danmark

deltager i valg.

De politiske partier

I Danmark findes en lang række politiske partier,

som opstiller kandidater til de politiske valg. Hvis du

ønsker indflydelse på, hvem der bliver opstillet til

valgene, skal du melde dig ind i et politisk parti. Til

regions- og kommunalvalg kan også tværpolitiske

lister og særlige borgerlister* opstille kandidater.

SÅDAN STYRES LANDET

17

Medborger_indmad_tryk.indd 17 24/06/07 23:56:32


Retssamfundet

SÅDAN STYRES LANDET

Danmark er et demokratisk retssamfund. Det vil

sige, at regeringen og den offentlige forvaltning,

herunder politiet, er under demokratisk kontrol, og

at domstolene fungerer uafhængigt af regeringen.

Alle borgere har nogle grundlæggende rettigheder

og friheder og pligt til at overholde lovgivningen.

Alle borgere har krav på at blive behandlet rimeligt

og efter loven af administrative myndigheder og

domstole.

Tavshedspligt

Ansatte i en offentlig myndighed har tavshedspligt.

Det vil som hovedregel sige, at oplysninger om dine

private forhold kun kan gives videre til for eksempel

din arbejdsgiver eller din læge, hvis du har givet dit

samtykke til det.

have prøvet alle andre muligheder for at klage. Det

er gratis at henvende sig til Ombudsmanden.

Din ret og muligheder for at klage i forhold

til det offentlige

Forvaltningsloven indeholder regler om, hvordan

de offentlige myndigheder skal behandle borgerne.

Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en

anmodning skal være begrundet. Og den siger, at

det offentlige skal vejlede dig, hvis der er mulighed

for at klage til en anden myndighed.

Aktindsigt*

Du har ret til at få aktindsigt i dine egne sager. Hvis

du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad

der står i sagens dokumenter.

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget

og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser

i den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er uafhængig

af regeringen og kan selv tage initiativ til en

undersøgelse.

Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de

mener, at en myndighed har overtrådt regler eller

begået fejl i sagsbehandlingen. Men først efter at

18

Medborger_indmad_tryk.indd 18 24/06/07 23:56:33


Forbrydelse og straf

Hvis en person mistænkes for at have begået en

forbrydelse, er det politiet, der efterforsker sagen.

Det er anklagemyndigheden, der rejser tiltale. Domstolene

tager stilling til, om personen skal straffes.

For en dommer inden 24 timer

Hvis du bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse,

har du ret til at blive stillet for en dommer inden

24 timer. Dommeren skal tage stilling til, om du skal

varetægtsfængsles*, mens politiet efterforsker

sagen.

Som sigtet i en straffesag har du ikke pligt til at sige

noget under en afhøring. Og du har ret til at få hjælp

af en advokat.

Bøde, fængsel og andre sanktioner

Der er to former for straf: bøde og fængsel. Endvidere

kan blandt andre unge under 18 år og sindssyge

dømmes til behandling.

Ubetingede og betingede domme

Fængselsdomme kan enten være betingede eller

ubetingede. Hvis du får en betinget dom, kommer

du kun i fængsel, hvis du begår ny kriminalitet. Der

kan dog følge andre krav med en betinget dom, for

eksempel at den dømte lader sig behandle.

Livstid er den hårdeste straf

Fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene

kan benytte. Der er ikke dødsstraf i Danmark.

Unge under 15 år

Unge under 15 år kan ikke straffes. Men mistænkte

under 18 år kan tilbageholdes af politiet.

Selv om unge under 15 år ikke kan straffes, kan

de sociale myndigheder beslutte, at den unge skal

følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en

lukket døgninstitution.

Straffeattest

Arbejdsgivere kan kræve at se en straffeattest, før

de beslutter, om de vil ansætte dig.

En straffeattest er et dokument, der oplyser, om en

person er straffet, hvad personen er dømt for, og

hvilken straf vedkommende har fået.

Hvis du har brug for en straffeattest, skal du henvende

dig på en politistation.

SÅDAN STYRES LANDET

19

Medborger_indmad_tryk.indd 19 24/06/07 23:56:33


SÅDAN STYRES LANDET

Fri proces

Hjælp fra det offentlige

Hvis du er part i en sag og har en lav indkomst, kan

du søge om at få fri proces. Hvis du får fri proces,

får du hjælp fra det offentlige til at betale advokat

og sagsomkostninger.

Retshjælp

Har du et juridisk problem, kan du henvende dig til

en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister

anonym rådgivning. Det er gratis eller koster meget

lidt. Du kan læse mere om retshjælp og Advokatvagten

på www.advokatsamfundet.dk.

Politiet

Enhver kan henvende sig til politiet

Politiet har som opgave at sikre ro og orden og forhindre,

efterforske og opklare kriminalitet. Enhver

kan henvende sig til politiet for at få hjælp og anmelde

overtrædelser af loven. Du kan for eksempel

gå til politiet, hvis du har været udsat for tyveri eller

vold, eller hvis du er vidne til en forbrydelse. Du kan

også ringe til 112.

SSP-samarbejdet*

Politiet arbejder mange steder sammen med skoler

og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde.

De samarbejder om at forebygge kriminalitet

blandt unge.

20

Medborger_indmad_tryk.indd 20 24/06/07 23:56:33


Danmark og verden

Regler for politiet

Politiet er underlagt en række regler, som de skal

følge, når de anholder eller afhører en person. De

må ikke bruge eller true med vold. Og de skal informere

den anholdte om hans eller hendes rettigheder.

Stor tillid til politiet

Generelt har befolkningen stor tillid til politiet. Hvis

man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet

på af politiet, kan man klage til statsadvokaten*,

som blandt andet tager sig af klager over

politibetjentes adfærd. Der fi ndes seks regionale

statsadvokatkontorer. Se www.rigsadvokaten.dk.

Selvtægt forbudt

Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for

eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én.

Det kaldes selvtægt, og det er strafbart.

Mange internationale forbindelser

Danmark har mange internationale forbindelser.

Danmark er medlem af den Europæiske Union

(EU*), Europarådet, de Forenede Nationer (FN), den

Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO*), Organisationen

for økonomisk samarbejde og udvikling

(OECD*) og World Health Organisation (WHO*).

Internationale konventioner

Danmark har underskrevet en række internationale

konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder.

For eksempel FN’s konvention mod tortur,

FN’s konvention til bekæmpelse af alle former for

racediskrimination, FN’s konvention til bekæmpelse

af alle former for diskrimination mod kvinder og

FN’s konvention om børns rettigheder.

Som medlem af Europarådet* har Danmark tilsluttet

sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention

og gjort den til en del af dansk ret.

SÅDAN STYRES LANDET

EU*

Danmark har været medlem af den Europæiske

Union siden 1973. Siden Danmark blev medlem, har

EU fået indflydelse på flere og flere områder og på

store dele af lovgivningen i medlemslandene. Medlemslandene

samarbejder blandt andet om miljø,

forbrugerspørgsmål og fri handel på det indre marked.

Nogle har fælles mønt, Euro. Danmark er ikke

med i samarbejdet om den fælles mønt.

21

Medborger_indmad_tryk.indd 21 24/06/07 23:56:35


SÅDAN STYRES LANDET

FN*

Som medlem af de Forenede Nationer (FN) bidrager

Danmark til at hjælpe nødstedte, skabe fred og

udvikling i verden og fremme respekten for menneskerettigheder.

NATO* og OECD*

I den militære alliance NATO og den økonomiske

organisation OECD arbejder Danmark tæt sammen

med USA, Canada og en lang række andre lande.

Internationalt udviklings samarbejde

Danmark giver 0,8 procent af bruttonationalindkomsten

til udviklingssamarbejde med fattige lande

i Afrika, Asien og Latinamerika.

Hjælp til flygtninge

Danmark arbejder for at hjælpe verdens flygtninge.

For eksempel gennem internationalt fredsbevarende

samarbejde, støtte til genopbygning af krigshærgede

områder, genbosætning af fl ygtninge og

hjælp til flygtninges tilbagevenden til hjemlandet,

når forholdene tillader det.

Genbosætning af flygtninge sker både i nærområderne

til konflikter og i Danmark. Blandt andet tilbydes

500 flygtninge hvert år beskyttelse i Danmark

efter aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat

(UNHCR). Hertil kommer et skiftende antal personer,

som kommer spontant til Danmark og anerkendes

som flygtninge.

Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og

andre internationale organisationer og direkte fra

Danmark til modtagerlandet.

Bistanden er baseret på et tæt samarbejde med de

lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage

ansvaret for udviklingen af deres samfund.

Nøgleord i den danske ulandsbistand er hjælp til

de fattigste, ligestilling mellem kønnene, god regeringsførelse,

demokrati, menneskerettigheder, miljøhensyn

og bæredygtighed.

22

Medborger_indmad_tryk.indd 22 24/06/07 23:56:35


Medborger_indmad_tryk.indd 23 24/06/07 23:56:35

23


3

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

24

Medborger_indmad_tryk.indd 24 24/06/07 23:56:35


Nordisk pasfrihed

Hvis du er statsborger i Norge, Sverige, Finland eller

Island, kan du rejse ind og opholde dig i Danmark,

så længe du vil. Det skyldes, at Danmark har et særligt

samarbejde med de øvrige nordiske lande.

Schengensamarbejdet

De fleste medlemslande i EU er med i Schengensamarbejdet*.

Det betyder, at borgere bosat i

Schengenlandene kan rejse mellem landene uden

grænsekontrol.

Registreringsbevis til EU-borgere

Er du statsborger i Schweiz eller i et land, der er

medlem af EU eller EØS*, kan du få et særligt registreringsbevis

hos de danske statsforvaltninger.

Danmark er medlem af EU og følger derfor unionens

regler om fri bevægelighed. Du kan for eksempel

rejse ind i Danmark og søge arbejde. Også

andre personer, f.eks. personer med tilstrækkelige

midler og pensionister, har mulighed for at få registreringsbevis

og ophold i Danmark.

Visum

Hvis du kommer fra et land uden for Europa og skal

deltage i en kulturel begivenhed eller besøge Danmark

som turist, eller fordi du har familie eller skal

på forretningsbesøg i Danmark, skal du måske søge

om visum. På www.nyidanmark.dk findes en liste

over de lande, hvis statsborgere skal have visum

for at besøge Danmark. Du skal søge visum, inden

du rejser til Danmark. Det foregår ved den danske

repræsentation i dit hjemland. Et visum kan gælde

op til tre måneder og giver dig ikke ret til at arbejde

i Danmark. Et visum gælder normalt i hele Schengenområdet.

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

Som en midlertidig ordning gælder der særlige regler

for borgere fra visse EU-lande, hvis de søger lønarbejde

i Danmark. Se afsnittet om Arbejde.

25

Medborger_indmad_tryk.indd 25 26/06/07 13:31:58


Arbejde

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

Hvis du kommer fra et land, som er omfattet af EUreglerne,

kan du søge og tage arbejde i Danmark

efter de særlige EU-regler. Du skal søge om registreringsbevis

hos statsforvaltningerne i Danmark

senest 3 måneder efter indrejsen. Læs mere på

www.nyidanmark.dk.

Som en midlertidig ordning gælder der særlige regler

for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland,

Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,

Tjekkiet og Ungarn, der søger lønarbejde i Danmark.

Det kan du læse mere om på www.nyidanmark.dk.

Hvis du vil arbejde i Danmark og kommer fra et

land, som ikke er medlem af EU eller EØS, skal du

have tilladelse til det, inden du rejser ind i landet.

Du skal søge om opholds- og arbejdstilladelse ved

den danske repræsentation i dit hjemland.

Du kan bl.a. få opholds- og arbejdstilladelse, hvis

du har fået tilbudt et arbejde, der er omfattet af

positivlisten. Det er en liste over beskæftigelsesområder,

hvor der er mangel på særlig kvalificeret

arbejdskraft. Positivlisten omfatter blandt andet itspecialister,

ingeniører, læger, farmaceuter og sygeplejersker.

For at få tilladelse til at arbejde som for

eksempel læge, farmaceut og sygeplejerske i Danmark

skal du dog have dansk autorisation. Du kan

se hele positivlisten på www. nyidanmark.dk.

Du kan også få arbejdstilladelse i Danmark, hvis

du har fået tilbudt et arbejde, hvor du får mindst

450.000 DKK (ca. 60.000 Euro) i løn om året.

Hvis du får ophold og arbejde i Danmark, kan du

søge om at få lov at tage din familie med. Det er

efter udlændingelovens regler om opholds- og

arbejdstilladelse blandt andet en betingelse, at I

kan forsørge jer selv. For EU-statsborgere gælder

der særlige regler. Du kan læse mere herom på

www.nyidanmark.dk.

Opholdstilladelse til at søge arbejde

– green card

Danmark har også en særlig green card-ordning.

Et green card er en tilladelse til at komme til Danmark

i seks måneder for at søge arbejde. For at få et

green card skal du opnå et tilstrækkeligt antal point

efter et pointsystem. Du kan få point for blandt andet

uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring.

Du kan læse mere om green card-ordningen

på www.nyidanmark.dk.

26

Medborger_indmad_tryk.indd 26 26/06/07 13:32:00


Studieophold

Du kan som EU-borger tage til Danmark for at studere.

Skal du studere i Danmark, kan du få registreringsbevis.

Du skal bl.a. være indskrevet på en godkendt

privat eller offentlig institution. Du skal også

kunne forsørge dig selv. Du skal søge om registreringsbevis

hos statsforvaltningerne i Danmark senest

3 måneder efter indrejsen. Læs mere på www.

nyidanmark.dk.

Hvis du vil studere i Danmark og kommer fra et

land, som ikke er medlem af EU eller EØS, skal du

have tilladelse til det, inden du rejser ind i landet.

Du skal søge om opholdstilladelse ved den danske

repræsentation i dit hjemland.

Opholdstilladelse til at søge arbejde

– green card

Hvis du afslutter en videregående uddannelse i

Danmark, kan du få lov til at opholde dig seks måneder

i Danmark, efter du har afsluttet studiet. Du

kan således få et green card, der giver dig mulighed

for at søge arbejde i Danmark. Hvis du får tilbudt

et arbejde, skal du søge om opholds- og arbejdstilladelse.

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

Du kan få tilladelse til studieophold i Danmark, hvis

du er optaget på en grund- eller ungdomsuddannelse,

en folkehøjskole eller en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at du kan forsørge

dig selv under opholdet, og at du kan tale og forstå

det sprog, som undervisningen gennemføres på.

Du kan læse mere om betingelserne på www.nyidanmark.dk.

Hvis du har fået opholdstilladelse til at følge en videregående

uddannelse i Danmark, kan du søge

om tilladelse til at have et fritidsarbejde.

27

Medborger_indmad_tryk.indd 27 25/06/07 13:04:31


Asyl

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

Det er muligt at få beskyttelse som flygtning i Danmark,

hvis man har grund til at frygte, at man bliver

forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, social

gruppe eller politiske anskuelser. Desuden kan fl ygtninge

søge asyl, hvis de risikerer dødsstraf, tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland.

Når en person søger asyl i Danmark, er det Udlændingeservice,

som tager stilling til, om sagen skal

behandles her i landet eller i et andet land, som er

medlem af EU. Udlændingeservice kan også beslutte

at afvise asylansøgeren til et sikkert tredjeland

uden for EU.

Udlændingeservice*

Udlændingeservice er navnet på en offentlig styrelse

under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration. Den administrerer udlændingeloven og

tager sig i den forbindelse af sager om udlændinges

adgang til og ophold i landet, herunder asyl, familiesammenføring

og visum. Se www.nyidanmark.dk.

Ja til asyl

Hvis Udlændingeservice vurderer, at asylansøgeren

opfylder betingelserne for at få asyl i Danmark, får

ansøgeren tilladelse til at blive i Danmark som flygtning.

Kommunen tilbyder bolig

Hvis du anerkendes som flygtning, finder Udlændingeservice

den kommune, hvor du skal bo, og hvor

du også vil blive tilbudt et særligt introduktionsprogram,

som omfatter blandt andet danskundervisning

og hjælp til at komme i arbejde. Se kapitel 4, Ny

borger i Danmark. Udlændingeservice finder den

kommune, du skal bo i, ud fra dine erhvervsmæssige

kvalifikationer, dine familiebånd i Danmark og

andre forhold. Det er kommunens opgave at tilbyde

dig en bolig.

28

Medborger_indmad_tryk.indd 28 24/06/07 23:56:39


Familiesammenføring

Du kan vælge at fl ytte til en anden kommune. Men

det er en god idé at tale med den nye kommune

først, hvis du fl ytter, inden du har afsluttet dit introduktionsprogram.

Kommunen skal nemlig sige

ja til at overtage ansvaret for dit introduktionsprogram.

Hvis kommunen ikke siger ja, kan du risikere

at miste retten til et introduktionsprogram og til at

modtage introduktionsydelse. Introduktionsydelse

er en særlig økonomisk støtte, du kan få, hvis du

ikke kan fi nde arbejde med det samme. Læs mere i

kapitel 4, Ny borger i Danmark.

Nej til asyl

Hvis Udlændingeservice ikke kan imødekomme en

ansøgning om asyl, får Flygtningenævnet automatisk

en klage.

Flygtningenævnet*

Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende

organ. Flygtningenævnets afgørelser er endelige

og kan ikke ændres af andre.

Flygtningenævnet kan enten fastholde den afgørelse

om afslag på asyl, som Udlændingeservice

har truffet, eller ændre den og give asyl. Hvis Flygtningenævnet

fastholder afgørelsen, fastsætter

Flygt ningenævnet en udrejsefrist. Du har pligt til at

rejse, hvis du har fået en udrejsefrist. Hvis du rejser

frivilligt, kan du få hjælp af politiet, og måske kan du

også få økonomisk hjælp. Hvis du ikke rejser frivilligt,

bliver du sendt ud af politiet.

Ægtefælle, fast partner og børn

Hvis du bor fast i Danmark, kan du få din familie

til landet, hvis du opfylder nogle betingelser i udlændingeloven.

Det kan være din ægtefælle, faste

partner og børn under 15 år. Det kaldes familiesammenføring

og kræver, at I opfylder en række

betingelser. I særlige tilfælde, og hvis det er bedst

for barnet, kan også børn over 15 år sammenføres

med familien.

Krav til bolig, økonomi, samliv

For at for eksempel din ægtefælle kan få opholdstilladelse

i Danmark, skal du have en passende bolig, I

skal bo sammen, når din ægtefælle kommer til landet,

og du skal kunne forsørge din ægtefælle. I skal

begge to være over 24 år og til sammen have en

større tilknytning til Danmark end til et andet land.

Hensigten med disse krav er at sikre familien et

godt udgangspunkt for livet i Danmark og at beskytte

meget unge mennesker mod at blive presset ind

i et ægteskab, de ikke ønsker. Det er også et krav, at

jeres ægteskab eller samliv er reelt og ikke kun har

til formål at skaffe ansøgeren opholdstilladelse.

Der gælder særlige betingelser for retten til familiesammenføring

efter EU-retten, f.eks. for en statsborger

fra et andet EU-land, der arbejder i Danmark.

Det er derfor vigtigt, du gør opmærksom på dette,

når du søger om familiesammenføring, hvis du mener

du er omfattet af EU-reglerne.

Du kan læse mere om familiesammenføring efter

udlændingeloven og efter EU-retten på www.nyidanmark.dk.

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

29

Medborger_indmad_tryk.indd 29 24/06/07 23:56:40


Opholdstilladelsens varighed

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

På ubegrænset tid

Du kan få tilladelse til midlertidigt ophold eller opholdstilladelse

med mulighed for varigt ophold. Hvis

du er kommet til Danmark som fl ygtning, eller fordi

du er sammenført med din familie, har du som udgangspunkt

opholdstilladelse med mulighed for senere

at få tilladelse til varigt ophold.

Hvis du har en opholdstilladelse med mulighed for

varigt ophold, kan du efter nogle år få opholdstilladelse

på ubegrænset tid, hvis du opfylder en række

betingelser. Du skal blandt andet have gjort en indsats

for at blive integreret i det danske samfund.

Du kan miste din opholdstilladelse

Udlændingeservice kan inddrage en tidsbegrænset

opholdstilladelse, hvis grundlaget for den ikke findes

længere. Hvis du for eksempel er blevet familiesammenført

med din ægtefælle og ikke længere

lever sammen med hende eller ham, kan du miste

din opholdstilladelse. Dog kan du beholde din opholdstilladelse,

hvis du har forladt din ægtefælle,

fordi din ægtefælle har været voldelig over for dig,

og hvis du har været i Danmark så længe, at du har

fået en stor tilknytning til Danmark, eller hvis du

ikke kan vende tilbage til dit hjemland, fordi du har

forladt din ægtefælle på grund af vold.

30

Du skal gøre en indsats

Det kan dreje sig om, at du har haft arbejde eller

tilknytning til arbejdsmarkedet i et stykke tid, at du

består en danskprøve, og at du ikke har gæld af en

vis størrelse til det offentlige eller har begået grov

kriminalitet.

Tidsubegrænset opholdstilladelse til

EU-statsborgere

EU-statsborgere og deres familiemedlemmer har

mulighed for efter særlige regler at få opholdstilladelse

på ubegrænset tid efter 5 års lovligt ophold

i Danmark. Du kan læse mere på www.nyidanmark.

dk.

I Udlændingeservice og hos statsforvaltningerne

kan du få vejledning om dine rettigheder og pligter i

forbindelse med en opholdstilladelse på ubegrænset

tid. Se www.nyidanmark. dk.

Hvis du har opnået din opholdstilladelse under

falske forudsætninger, eller hvis du er indberettet

som uønsket til Schengeninformationssystemet*,

risikerer du at miste din opholdstilladelse. Uanset

om den er tidsbegrænset eller tidsubegrænset.

En tidsbegrænset ret til at opholde sig i Danmark

efter EU-reglerne kan også ophøre, hvis du ikke

længere opfylder betingelserne eller ved misbrug.

Hvis det er sikkert at vende tilbage

Hvis du er kommet til Danmark som flygtning kan

din opholdstilladelse inddrages, hvis forholdene i

hjemlandet ændrer sig, så det bliver sikkert at vende

tilbage.

Hvis det sker, kan du ansøge om at få økonomisk

støtte til at vende tilbage til dit hjemland. Læs mere

i kapitel 13, At vende tilbage til sit hjemland.

Medborger_indmad_tryk.indd 30 26/06/07 13:32:00


Hvis du rejser ud af landet

Hvis du rejser på ferie i dit hjemland, kan det indgå

i en vurdering af, om der fortsat er grundlag for din

opholdstilladelse i Danmark.

Din opholdstilladelse bortfalder, hvis du opgiver

din bolig i Danmark eller opholder dig i udlandet i

6 til 12 måneder, uanset om din opholdstilladelse

er tidsbegrænset eller ej. Om der skal gå 6 eller 12

måneder afhænger af, hvilken type opholdstilladelse

du har, og hvor længe du har været i Danmark.

INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK

Udvisning

Hvis du bliver dømt for grov kriminalitet, kan du miste

din opholdstilladelse og blive vist ud af landet

31

Medborger_indmad_tryk.indd 31 24/06/07 23:56:40


4

NY BORGER I DANMARK

32

Medborger_indmad_tryk.indd 32 24/06/07 23:56:42


Dit nye liv

Tolkebistand

Når du har fået opholdstilladelse, kan du komme

i gang med at leve dit nye liv og lære det danske

samfund at kende. Du kan møde dine nye medborgere,

hvor du bor, i foreninger, på biblioteket og ikke

mindst på din arbejdsplads, når du får et job.

Du får et personnummer

Når du har fået opholdstilladelse, skal du registreres

i folkeregisteret. Det skal du gøre i den kommune,

hvor du bor. Hvis du har fået opholdstilladelse som

flygtning, sørger kommunen eller Udlændingeservice

for, at du bliver registreret. Når du er blevet registreret,

får du automatisk et personnummer. Det

består af din fødselsdato og -år samt fi re cifre, som

er forskellige fra person til person. Et personnummer

kan se sådan ud: 23 (dag) 04 (måned) 54 (år)

-3476. Kvinder får som allersidste tal (her 6) et lige

tal, mænd et ulige.

Du skal bruge dit personnummer, når du henvender

dig til offentlige myndigheder og institutioner.

Du får et sundhedskort

Når du er registreret i kommunen, får du et sundhedskort.

Det er et gult plastickort, som du skal

have med, hvis du skal til lægen eller på sygehuset.

Læs mere i kapitel 11, Sundhed og sygdom.

Hvis du endnu ikke kan tale dansk, kan du i mange

situationer få hjælp af en tolk, når du er i kontakt

med kommunen eller en anden offentlig myndighed.

Det er de offentlige myndigheder, der vurderer,

om du har brug for tolkning. Det er også de

offentlige myndigheder, der har ansvar for at bestille

tolken.

Tolken er neutral

Du får anvist en tolk, som du skal bruge. Tolken har

ansvar for at tolke alt, hvad der bliver sagt så nøjagtigt

som muligt, og tolken må ikke udelade noget

med vilje. Tolken har tavshedspligt og skal være

neutral og upartisk. Tolken må kun blande sig i samtalen

for at afklare usikkerhed.

Gode råd – om at tale gennem tolk:

• Tal ikke til tolken, men til den person du faktisk

taler med.

• Tal langsomt og tydeligt.

• Sig kun det, du ønsker, at tolken skal sige videre.

NY BORGER I DANMARK

33

Medborger_indmad_tryk.indd 33 24/06/07 23:56:45


Dansk- og samfundsundervisning for voksne

NY BORGER I DANMARK

Hvis du er over 18 år, har opholdstilladelse i Danmark

og har fået et personnummer, har du ret til tre

års uddannelse i dansk. Danskuddannelsen omfatter

undervisning i det danske sprog og om kulturog

samfundsforhold i Danmark.

Den kommune, du bor i, skal tilbyde dig danskuddannelse

senest en måned, efter at du har søgt om

det. Undervisningen kan foregå i et sprogcenter

eller hos en anden godkendt udbyder af danskuddannelse.

Du har ret til at få undervisning, indtil du har bestået

en afsluttende danskprøve, dog inden for højst tre

år.

Kan kombineres med job

Danskuddannelsen skal hjælpe dig til hurtigt at

komme i arbejde, hvis du ikke allerede har et. Du

kan kombinere den med job, arbejdspraktik og anden

uddannelse. Læs mere om mulighederne for at

komme i gang med at arbejde i kapitel 8, Arbejdslivet.

Tre danskuddannelser

Der findes tre typer af danskuddannelse. Sprogcentret

sørger for, at du bliver placeret på den danskuddannelse,

der passer til dine forudsætninger

og mål.

Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 1 er for dig, der ikke har lært

at læse og skrive på dit modersmål. Uddannelsen

lægger især vægt på mundtligt dansk. Men du lærer

også at læse og skrive enkle tekster. Målet er, at

du hurtigst muligt skal kunne tage et ufaglært job

og klare dig selv som aktiv borger i Danmark.

Danskuddannelse 2

Danskuddannelse 2 er for dig, der har en kort skolegang

eller en kort uddannelse med fra dit hjemland.

Du lærer at forstå, tale og læse dansk, så du kan

klare dig i hverdagen og på arbejdspladsen. Du får

også øvelse i at skrive enkle tekster på dansk. Målet

er, at du hurtigst muligt får et job og kan fungere

aktivt som borger i Danmark.

Efter danskuddannelsen har du lært dansk nok til

at kunne deltage i en række almindelige undervisningstilbud

på samme vilkår som danskere.

Danskuddannelse 3

Danskuddannelse 3 er for dig, der har en mellemlang

eller lang uddannelse, for eksempel en er-

34

Medborger_indmad_tryk.indd 34 24/06/07 23:56:45


hvervsuddannelse, en gymnasieuddannelse eller

en videregående uddannelse. Tempo og niveau er

højere end på Danskuddannelse 2. Du lærer at perspektivere

problemstillinger og inddrage generel

kulturel, historisk og samfundsmæssig viden. Målet

er, at du hurtigst muligt kan få et job eller videreuddanne

dig og fungere aktivt som borger i Danmark.

NY BORGER I DANMARK

Kultur- og samfundsforhold

På alle tre danskuddannelser undervises der dels

i det danske sprog, dels i kultur- og samfundsforhold

i Danmark. Det er for eksempel emner som

velfærdssamfundet, demokrati, arbejdsmarkedet

og jobsøgning.

Afsluttes med prøve

Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 kan

afsluttes med Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk

2. Danskuddannelse 3 kan afsluttes med prøve i

Dansk 3 eller med Studieprøven. En bestået studieprøve

er et krav for at starte på en række videregående

uddannelser.

Hvad koster uddannelsen

Det er kommunen, der betaler for din danskuddannelse.

Kommunen kan eventuelt beslutte at opkræve

et deltagergebyr. Det gælder dog ikke, hvis du

modtager din danskuddannelse som led i et introduktionsprogram.

Så må kommunen ikke opkræve

et gebyr. Læs mere i afsnittet om introduktionsprogram

og integrationskontrakt i det følgende.

35

Medborger_indmad_tryk.indd 35 25/06/07 13:04:33


”Når man kan tale dansk, åbner

det så mange døre. Man

kommer ud i stedet for at

sidde hjemme og føle, at livet

går forbi en, uden at man kan

gøre noget. Det er jo ikke den

slags tilværelse, nogen har

lyst til at have. På sprogskolen

lærte jeg ikke bare sproget

og bestod danskprøve 3.

Jeg lærte også meget om det

danske samfund og kom på

mange ture til steder og museer.

Og så mødte jeg en af

mine allerbedste venner.”

At kunne

sproget åbner

mange døre

Amna Amin kom til Danmark

fra Irak i 1997 og fi k asyl i

1999. Mens hun ventede på

asyl, arbejdede hun som frivillig

i Røde Kors. Nu arbejder

hun med integration af kvinder

i en kommune.

36

Medborger_indmad_tryk.indd 36 24/06/07 23:56:46


Introduktionsprogram og integrationskontrakt

Hvis du er fl ygtning eller familiesammenført og

statsborger i et land uden for Norden og EU, får du

tilbudt et introduktionsprogram og indgår en aftale

med kommunen om, hvad dit program skal indeholde.

Det skal ske i en integrationskontrakt. Introduktionsprogrammet

omfatter danskuddannelse

og – hvis du har behov for det – en række andre

tilbud, som skal hjælpe dig i gang med et arbejde

eller med en uddannelse, som kan give dig kvalifikationer,

så du kan få et arbejde.

Det er dog ikke alle familiesammenførte, der skal

tilbydes et introduktionsprogram og indgå en integrationskontrakt.

Hvis den person, du er familiesammenført

med, har opholdstilladelse i Danmark

i forbindelse med et bestemt arbejde eller som for

eksempel forsker, studerende, ansat på en ambassade

eller som missionær, får du ikke tilbudt et

introduktionsprogram og en integrationskontrakt.

Men du kan deltage i danskuddannelse og andre

almindelige tilbud i samfundet.

Det er Udlændingeservice, der vurderer, om du er

omfattet af integrationsloven og dermed skal tilbydes

et introduktionsprogram og integrationskontrakt.

Integrationskontrakt – en bindende aftale

Integrationskontrakten er en bindende aftale mellem

dig og kommunen. I skal derfor udarbejde den

sammen. Kontrakten skal indeholde en plan for

dine første tre år i Danmark. Derfor har den stor

betydning for dig som ny borger.

Din kontrakt skal fastlægge indholdet i dit introduktionsprogram.

Det kan for eksempel være, hvilket

niveau for danskuddannelse du skal i gang med,

og hvilke aktiviteter du har brug for, for at komme i

gang med uddannelse eller arbejde. Formålet er at

hjælpe dig til hurtigst muligt at blive en del af det

danske samfund og klare dig selv.

Inden den første måned

Kontrakten skal udarbejdes inden for den første

måned, efter at kommunen har overtaget ansvaret

for dit introduktionsprogram.

Stil krav til din kontrakt

Din integrationskontrakt er et fælles redskab for dig

og din kommune. Derfor er det vigtigt, at du stiller

krav til den. Kontrakten bør indeholde aktiviteter,

der hjælper dig i gang, hvad enten du ønsker at

tage en uddannelse, starte en forretning eller blive

ansat i en virksomhed.

Hvis du har arbejde

Hvis du har arbejde, skal kontrakten sikre, at du

kan modtage danskundervisning, samtidig med at

du arbejder. For eksempel kan du få undervisning

om eftermiddagen eller aftenen, når du har fri fra

arbejde.

Kontrakten kan ændres

Kommunen skal løbende følge op på kontrakten. Efterhånden

som du får nye kvalifikationer og erfaringer

eller nye ønsker til din fremtid, kan du også selv

foreslå kommunen, at I ændrer på de aktiviteter, I

har aftalt i kontrakten.

NY BORGER I DANMARK

37

Medborger_indmad_tryk.indd 37 24/06/07 23:56:49


NY BORGER I DANMARK

Hvis du vil vende hjem

Kontrakten kan også tage højde for, at du måske

ønsker at vende tilbage til dit hjemland på et tidspunkt,

når forholdene i øvrigt tillader det. Det kan for

eksempel indgå i kontrakten, at du får kompetencer

og kvalifi kationer, som også vil være nyttige, hvis du

siden søger arbejde i dit hjemland. Læs mere i kapitel

13, At vende tilbage til sit hjemland.

Få mere at vide

I din kommune kan du få mere at vide om integrationskontrakten

og erklæringen om integration og

aktivt medborgerskab. Du kan også læse mere på

www.nyidanmark.dk.

Introduktionsydelse

Erklæring om integration og aktivt

medborgerskab

Som led i integrationskontrakten skal du skrive under

på en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.

Formålet med erklæringen er at oplyse dig om en

række værdier og regler i det danske samfund. På

den måde ved du, hvad samfundet forventer af dig

som ny medborger. Denne bog supplerer og uddyber

mange af de emner, der er nævnt i erklæringen.

Hvis du er omfattet af introduktionsprogrammet og

ikke finder et arbejde med det samme eller ikke har

en ægtefælle, der skal forsørge dig, har du ret til

en særlig økonomisk støtte. Den kaldes introduktionsydelse.

For at få introduktionsydelse har du pligt

til at deltage i introduktionsprogrammets aktiviteter

og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. At stå til

rådighed for arbejdsmarkedet vil sige, at du aktivt

skal søge arbejde og tage imod et arbejde, hvis du

får det tilbudt. Ellers kan kommunen nedsætte eller

stoppe din introduktionsydelse.

Har betydning for dit ophold i Danmark

Introduktionsprogrammet er et tilbud, men det er

vigtigt for dine muligheder for senere at få opholdstilladelse

uden tidsbegrænsning, at du overholder

kontrakten.

Højst tre år

Integrationsprogrammet, herunder danskuddannelsen,

er gratis, men kan højst vare i tre år.

38

Medborger_indmad_tryk.indd 38 24/06/07 23:56:50


Dansk statsborger

Børn får automatisk dansk statsborgerskab ved

fødslen, hvis forældrene er gift og en af dem er

dansk. Det samme gælder, hvis forældrene ikke er

gift, men moderen er dansk.

Hvis kun faderen er dansk, får barnet kun automatisk

dansk statsborgerskab, hvis det er født i Danmark.

Eller hvis forældrene gifter sig, inden barnet

er 18 år.

Ansøgning om dansk statsborgerskab

Når du er 18 år, kan du søge om dansk statsborgerskab.

Du skal søge om det hos politiet, hvor du bor.

Politiet kan fortælle dig, hvor lang tid det normalt

tager at behandle en ansøgning.

Du skal lære dansk og bestå en særlig

indfødsretsprøve

• Du skal have et bevis fra et sprogcenter eller et

andet uddannelsessted på, at du har bestået

Prøve i Dansk 3 eller en anden lignende prøve.

Det kan for eksempel være Folkeskolens afsluttende

prøver, en gymnasial uddannelse eller en

erhvervsuddannelse. Du skal kende så meget

til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie,

at du kan bestå en særlig prøve for at få

dansk statsborgerskab. Den kaldes indfødsretsprøve.

• Hvis du er statsløs eller flygtning, skal du have

opholdt dig i Danmark i otte år.

NY BORGER I DANMARK

Folketinget bestemmer

Det er Folketinget, der bestemmer, om en person

kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved en særlig

lov, som Folketinget vedtager to gange om året.

For at få dansk statsborgerskab skal du opfylde de

betingelser, som Folketinget fastlægger.

• Hvis du er indvandrer, skal du have en tidsubegrænset

opholdstilladelse og have opholdt dig i

landet i ni år.

• Du skal kunne forsørge dig selv, og det skal du

have kunnet i fire af de seneste fem år. Du må

gerne have modtaget enkelte, mindre beløb fra

det offentlige, som ikke har med forsørgelse at

gøre. Det kan for eksempel være særlig hjælp

til transportudgifter, sygebehandling, medicin,

tandbehandling eller flytning.

Du er ikke afskåret fra at få dansk statsborgerskab,

hvis du har modtaget statens uddannelsesstøtte,

førtidspension eller folkepension, eller

hvis du forsørges af din ægtefælle.

39

Medborger_indmad_tryk.indd 39 26/06/07 13:32:00


NY BORGER I DANMARK

• Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige.

• Du skal erklære, at du ikke har begået forbrydelser

mod statens sikkerhed.

• Hvis du har begået kriminalitet, skal der måske

gå et stykke tid, inden du kan blive dansk statsborger.

Det kommer an på, hvilken kriminalitet

der er tale om.

Statsborger ved erklæring

Du kan blive dansk statsborger ved erklæring, hvis

du:

• Er statsborger i et nordisk land.

• Tidligere har haft dansk statsborgerskab.

Du kan få nærmere oplysning og et skema i den

statsforvaltning*, der ligger, hvor du bor.

• Hvis du har begået meget grov kriminalitet, kan

du ikke blive dansk statsborger.

Du kan fi nde alle betingelserne på

www.nyidanmark.dk.

Dansk pas

Når du er blevet dansk statsborger, kan du få et

dansk pas og har ret til at stemme og stille op til

folketingsvalg.

40

Medborger_indmad_tryk.indd 40 24/06/07 23:56:50


Medborger_indmad_tryk.indd 41 24/06/07 23:56:50

41


5

AT FINDE ET STED AT BO

42

Medborger_indmad_tryk.indd 42 24/06/07 23:56:54


Leje eller eje

Lejebolig

Flere slags boliger

De fleste boliger i Danmark er lejligheder i etagebyggeri,

rækkehuse eller parcelhuse. Der findes leje-,

andels- og ejerboliger. De fl este lejeboliger findes

i ejendomme med flere etager. Mange er bygget i

store blokke, der ligger sammen i boligområder i

de større byer. Lejeboliger er ejet af et privat eller

almennyttigt boligselskab.

Ejerlejligheder og parcelhuse

Ejerlejligheder, rækkehuse og parcelhuse kan købes.

De fl este parcelhuse er enfamiliehuse, som ligger

alene på en grund (en parcel). I de større byer

er ejerboliger oftest meget dyre.

Se efter annoncer eller spørg dig for

Det kan i mange dele af landet være svært at finde

en bolig. Hvis du skal fi nde et sted at bo, kan du:

• Spørge kommunens boligkontor.

• Skrive dig på en venteliste til en lejlighed i et

boligselskab.

• Se efter annoncer i dagblade, distriktsblade eller

særlige boligaviser. Du kan også selv indrykke

en annonce om, at du søger bolig.

• Søge på internettet. Her kan du gratis indrykke

en annonce. Du kan gratis få adgang til internettet

på et bibliotek.

• Slå op under “Boliganvisning” på De gule sider*

i en telefonbog eller på www.degulesider.dk.

• Sætte et opslag op i de lokale supermarkeder.

• Spørge familie, venner og bekendte.

Almen eller privat

Lejeboliger ejes af enten et privat eller alment boligselskab.

Du kan blive skrevet på en venteliste til en

lejlighed. Det vil sige, at du kan leje lejligheden, når

du står øverst på ventelisten. Men ventetiden kan

være mange år. Spørg et boligselskab.

Kommunen kan henvise

Kommunen råder over et antal lejligheder i de almennyttige

boligselskaber. Måske kan du blive henvist

til en af dem. Spørg i kommunen.

Private har sjældent ventelister

De private boligselskaber har sjældent ventelister.

Her er det ejeren, der afgør, hvem der skal have en

ledig lejlighed.

Lejekontrakt

Ret og pligt

Både lejer og udlejer af en bolig har rettigheder

og pligter. De fremgår af lejeloven. Den indeholder

blandt andet regler for opsigelse af lejemålet. Som

lejer kan du som regel sige op med tre måneders

varsel. Og udlejeren kan ikke pludselig sætte dig på

gaden, hvis du overholder dine forpligtelser.

Lejeloven indeholder også regler om, hvor høj huslejen

må være, hvem der skal vedligeholde boligen,

og hvor mange der må bo i den.

AT FINDE ET STED AT BO

43

Medborger_indmad_tryk.indd 43 24/06/07 23:56:57


AT FINDE ET STED AT BO

Mange bor i eget hus

I Danmark bor omkring 63 procent af befolkningen

i enfamiliehuse. Det er især par med børn, og langt

de fleste af dem ejer selv deres hus. Til de fl este enfamiliehuse

hører en grund. Nogle er rækkehuse.

Omkring 30 procent bor i en lejlighed i en etageejendom.

De fleste etageboliger er lejeboliger.

Mange unge deler en lejlighed eller bor alene til leje

på et værelse hos en privat husejer.

Studerende kan leje et kollegieværelse. På et kollegium

bor mange studerende på hver sit værelse.

Som regel har værelserne toilet og bad, mens beboerne

deler køkken og opholdsrum.

Nogle bor i kollektive boliger, hvor de har hver sit

værelse og er fælles om udgifter, madlavning og

andre huslige opgaver.

44

Medborger_indmad_tryk.indd 44 24/06/07 23:56:57


Du har krav på en lejekontrakt

Ifølge lejeloven har du krav på en lejekontrakt, der

indeholder de aftaler, som du og udlejeren indgår.

Kontrakten skal blandt andet indeholde aftaler om,

hvor lang tid i forvejen, du skal opsige lejemålet. Og

den skal fastlægge, i hvilken stand lejligheden skal

være, når du fl ytter fra den.

Få begge navne på lejekontrakten

Hvis I er to ægtefæller, som skal bo sammen i lejligheden,

kan I begge få jeres navn på lejekontrakten.

På den måde har den ene ret til at blive boende,

selv om den anden rejser væk, eller I bliver skilt.

Depositum eller indskud

Aftal depositum med udlejer

Du skal regne med at betale et depositum eller et

indskud, inden eller samtidig med at du betaler den

første husleje. Hvor stort det skal være, skal du og

udlejeren aftale.

Udlejeren kan bruge indskuddet til at betale udgiften,

hvis du gør skade på lejligheden. Men hvis du

efterlader lejligheden i samme stand, som du overtog

den, har du krav på at få dit indskud tilbage, når

du flytter.

AT FINDE ET STED AT BO

Gennemgå lejligheden for fejl og mangler

Skriv ikke under på lejekontrakten, før du har læst

også det med småt. Og heller ikke før du sammen

med udlejeren har gennemgået lejligheden.

Hvis lejligheden har fejl og mangler, så skriv dem

ned, enten i lejekontrakten eller på et andet stykke

papir, som både du og udlejeren skriver under. Hvis

du opdager fejl og mangler i lejligheden, efter at du

er flyttet ind, skal du meddele det til ejendommens

vicevært inden 14 dage. Så kommer du ikke til at

betale for skader, du ikke selv har lavet.

Hvor mange beboere

Der kan være grænser

Nogle udlejere har i lejekontrakten indført en øvre

grænse for antallet af beboere. Og kommunerne

kan vælge at indføre en ordning, der betyder, at der

ikke må bo flere end to personer for hvert beboelsesrum

i en lejlighed. Spørg kommunen, hvilke

regler der gælder.

Boligstøtte til lejebolig

Søg kommunen om lån og tilskud

Du kan søge kommunen om lån til depositum til en

lejebolig. Kommunen vurderer ud fra din økonomiske

og sociale situation, om den vil give dig et lån.

Du skal betale lånet tilbage.

45

Medborger_indmad_tryk.indd 45 24/06/07 23:56:59


Andelsbolig

AT FINDE ET STED AT BO

Som lejer kan du også søge kommunen om tilskud

til huslejen. Det kaldes boligsikring. Kommunen beregner

beløbet ud fra:

• Hvor mange I bor i lejligheden.

• Hvor stor den er.

• Hvor stor huslejen er.

• Hvor stor jeres samlede indkomst i

husstanden er.

Pensionister kan søge om en særlig boligydelse.

Klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om

lån eller tilskud, kan du klage. Der skal i brevet fra

kommunen være en klagevejledning, der oplyser,

hvor og hvornår du kan klage.

Du skal betale andel og husleje

En andelsbolig er et af flere huse eller en af flere

lejligheder, som ejes og drives af en andelsboligforening.

Andelsboligforeningen ejer ejendommen.

Når du køber en andel, får du en brugsret til en bolig

i foreningens ejendom. Ud over andelen skal du

betale husleje til andelsboligforeningen.

Regler og aktiviteter

Som andelshaver er du automatisk medlem af andelsboligforeningen.

Som medlem af en andelsboligforening

har du ret til at deltage i og stemme på

foreningens generalforsamling. På generalforsamlingen

beslutter medlemmerne, hvilke regler der

skal gælde i foreningen. Generalforsamlingen beslutter

også, hvornår og hvordan ejendommen skal

vedligeholdes og forbedres.

Rådgivning

Tal med en boligrådgiver

Nogle store almene boligselskaber har en boligrådgiver.

Her kan du få gode råd om boligen og hjælp til

for eksempel at forstå breve, som har med boligen

at gøre.

46

Medborger_indmad_tryk.indd 46 24/06/07 23:56:59


Fremleje og bytte

lejlighed

Ejerbolig

Lej af en lejer

Det er muligt at leje en lejlighed af en lejer eller en

andelshaver. Det hedder ”fremleje” og er tilladt i to

år. Eller længere tid, hvis ejeren eller vedtægterne

giver mulighed for det.

Byt med en lejer

I nogle udlejningsejendomme og andelsboliger er

det muligt at bytte sin lejlighed med andre lejere

eller andelshavere. Det vil sige, at hvis du har en

lejlighed, kan du bytte dig til en, der er større eller

mindre. Eller til en lejlighed i et andet kvarter. Spørg

i ejendommens administration* eller spørg andelsboligforeningens

bestyrelse, om du kan bytte din

lejlighed.

En ejerbolig kan være et hus eller en lejlighed, som

man køber.

Tilladelse til at købe fast ejendom

Hvis du ikke har bopæl i Danmark eller ikke tidligere

har haft bopæl i i landet i mindst fem år, skal du

have Justitsministeriets tilladelse til at købe en ejerbolig.

Du skal indsende en ansøgning til Justitsministeriet,

hvor du skal vedlægge oplysninger om den

bolig, du ønsker at købe, og kopi af din opholdstilladelse.

Du kan forvente at få tilladelse, hvis du

vil bruge ejerboligen som din helårsbolig. Hvis du

er EU-statsborger, kan du købe en ejerbolig uden

Justitsministeriets tilladelse, hvis du skal bruge ejerboligen

som din helårsbolig.

AT FINDE ET STED AT BO

Ejendomsmægler

De fleste ejerboliger bliver solgt gennem en ejendomsmægler.

Se annoncer i aviser, på internettet

eller hos en ejendomsmægler i det område, hvor

du vil købe en bolig.

Ejendomsmægleren er først og fremmest sælgerens

repræsentant, men kan også give køberen råd

om regler og rettigheder i forbindelse med købet.

Brug altid en advokat

Det kan være en god idé at bruge en advokat. Så

er du sikker på, at der bliver taget hensyn til dine

interesser.

47

Medborger_indmad_tryk.indd 47 24/06/07 23:56:59


El, varme og vand

AT FINDE ET STED AT BO

Lån – bank eller realkredit

Du kan låne penge til at købe hus eller lejlighed i

et realkreditinstitut*. Til køb af en andelsbolig kan

du låne penge i en bank. Realkreditinstituttet eller

banken vurderer dine muligheder for at betale lånet

tilbage, inden den bevilger det. Det er vigtigt, at du

har arbejde og fast indtægt.

Ud over huslejen eller afdrag på et eventuelt lån til

din bolig skal du regne med udgifter til el, varme og

vand. Du betaler efter, hvor meget du bruger. Der

er målere i din bolig. Elektricitet leveres fra et privat

el-selskab, mens varmen kan komme fra et kommunalt

eller privat varmeværk. Større boligbyggerier

kan have deres eget varmeanlæg. Hvis du ejer

din bolig, betaler du normalt for vand sammen med

ejendomsskatten.

Afgifterne er høje

I Danmark er det ret dyrt at bruge el, vand og varme.

Afgifterne er høje, fordi samfundet ønsker at

begrænse forbruget af energi og beskytte miljøet.

Du kan selv spare på el, vand og varme ved for eksempel

at:

• Slukke for lyset, når du forlader et rum.

• Bruge elsparepærer. De er dyrere end almindelige

pærer, men holder ti gange så længe.

• Tage brusebad i stedet for karbad.

• Vaske op i balje – ikke i rindende vand.

• Købe køleskabe, frysere og vaskemaskiner med

et lille forbrug af energi og vand. Du kan på energimærkningen

på apparaterne få oplysninger

om, hvor meget energi og vand, de bruger, og

hvor effektivt de arbejder. Energiforbruget kan

aflæses på en skala fra A til G, hvor A står for

det laveste energiforbrug. Læs mere om energimærkning

i kapitel 9, Økonomi og forbrug.

48

Medborger_indmad_tryk.indd 48 24/06/07 23:57:00


Fælles udgifter

Beboerdemokrati

Hvis du bor i en lejlighed, som du lejer eller ejer, eller

hvis du bor i en andel i en andelsboligforening,

er du og dine naboer fælles om udgifter til for eksempel

vicevært og vedligeholdelse af husene og

de fælles arealer. Hvis du bor til leje, er de fælles

udgifter med i huslejen.

Vicevært

De fleste udlejningsejendomme og andelsboligforeninger

har en vicevært, som er ansat til at tage sig

af praktiske ting som for eksempel at vedligeholde

fælles arealer. I almene boligbyggerier kan viceværten

også tage sig af små reparationer i lejlighederne

eller tilkalde en håndværker.

I almene boligselskaber

De almene boligselskaber har beboerdemokrati.

Det vil sige, at beboerne vælger repræsentanter

til et beboerråd eller en bestyrelse i en beboerforening*.

Beboernes repræsentanter kan vedtage en

husorden og sætte fælles aktiviteter i gang. De kan

også få indflydelse på, hvordan fælles arealer skal

indrettes.

Beboerindflydelse i private ejendomme

I de store private udlejningsejendomme kan beboerne

vælge repræsentanter til at tage sig af deres

interesser over for udlejeren. Beboernes repræsentanter

har ret til at få udleveret ejendommens

regnskaber og skal høres, inden udlejeren sætter

huslejen op eller går i gang med en større istandsættelse.

AT FINDE ET STED AT BO

Du kan være med

Som beboer i et boligområde kan du være med til at vælge repræsentanter

til forskellige former for beboerrepræsentation. Det

kan for eksempel være et beboerråd i en ejendom med udlejningsboliger,

bestyrelsen i en andelsboligforening eller en grundejerforening*

for private husejere. Du kan deltage i møder og aktiviteter,

som beboerne arrangerer. Og du kan være aktiv både som

valgt beboerrepræsentant og ved at foreslå aktiviteter for børn og

voksne. På den måde kan du møde dine naboer og være med til

at præge dit boligområde.

49

Medborger_indmad_tryk.indd 49 24/06/07 23:57:00


AT FINDE ET STED AT BO

Beboerhuse og

fællesrum

Til møder og fester

Nogle private og nogle andelsboliger og de fleste

almene boliger har beboerhuse eller fællesrum,

hvor beboerne kan mødes. Som beboer kan man

ofte leje beboerhuset, hvis man for eksempel skal

holde en fest.

Regler for boliger og

boligområder

Spørg, hvis du er i tvivl

De fleste udlejningsejendomme og andelsboliger

har en husorden. Den er enten fastsat af husejeren

eller besluttet af beboerne. En husorden kan indeholde

regler for trappevask, oprydning, husdyr, støj,

parkering af cykler og barnevogne.

Er du i tvivl om reglerne, så spørg viceværten eller

en nabo.

Konflikter kan løses

Konflikter kan opstå, hvor mennesker er. Hvis du

og en nabo kommer i konflikt, så prøv at tale om

det hurtigst muligt. Lykkes det ikke, så tal med viceværten

eller bestyrelsen, hvis der er en. Eller med

grundejerforeningen eller andelsboligforeningen, alt

efter hvilken boligform, du bor i.

Få hjælp

Hvis du bliver uenig med din udlejer om for eksempel

vedligeholdelse, bytte eller fremleje, så prøv at få

hjælp af vicevært eller bestyrelse til at løse konflikten.

Lykkes det ikke at finde en løsning, kan du klage.

Bor du i et alment boligbyggeri, kan du klage til et

særligt beboerklagenævn for lejere i almennyttige

boligselskaber. Spørg beboerforeningen eller kommunen.

Kommunerne har et huslejenævn*. Her kan du klage,

hvis du bor i et privat boligbyggeri, og konflikten

drejer sig om huslejen eller om husordenen. Spørg

din kommune.

50

Medborger_indmad_tryk.indd 50 24/06/07 23:57:01


Rengøring og affald

Som lejer eller ejer af en bolig har du selv et ansvar

for rengøring og oprydning. Vær opmærksom på

ejendommens eller boligområdets regler for rengøring

og affald.

Almindeligt affald

Kommunerne sørger for, at almindeligt husholdningsaffald

bliver hentet i boligområderne en gang

om ugen. Desuden bliver haveaffald og storskrald

hentet nogle gange om året. Storskrald kan være

møbler og brugte hvidevarer.

Genbrugspladser*

Kommunerne har genbrugspladser, hvor man selv

kan afl evere haveaffald og storskrald. Her skal man

også afl evere affald, der kan være farligt for miljøet,

for eksempel maling, olie, batterier og elektronik.

Spørg kommunen, hvilke regler der gælder.

Antenner

Fælles antenneordninger i lejerboliger

De fleste lejeboliger og andelsboliger har en fælles

antenneordning, som du automatisk er tilsluttet,

når du flytter ind. Det kan enten være kabel-tv eller

et fælles antenneanlæg. Som regel betaler man for

antenneordningen sammen med huslejen.

Du må kun selv sætte en antenne op, hvis du har

fået tilladelse af husejeren eller andelsboligforeningen.

Nogle grundejerforeninger har fælles

antenne

Hvis du bor i en ejerbolig, kan det være, at du har

adgang til kabel-tv, eller at grundejerforeningen har

en fælles antenneordning. Ellers kan du selv sætte

en antenne op.

Antenneforeninger bestemmer kanaler

Mange fælles antenneordninger er etableret af en

antenneforening. Her kan du være med til at beslutte,

hvilke tv-kanaler man skal kunne se i dit boligområde.

Over hele landet er det muligt at se både

regionale, landsdækkende og en række udenlandske

kanaler.

AT FINDE ET STED AT BO

Hvis du har en radio, et fjernsyn eller en computer,

der kan modtage radio og tv, skal du hvert halve

år betale en særlig afgift, som kaldes medielicens*.

Læs mere om medielicens i kapitel 10, Kultur og

fritid.

51

Medborger_indmad_tryk.indd 51 24/06/07 23:57:02


AT FINDE ET STED AT BO

At bygge om

Regler for el, vand og varme

Hvis du ejer din bolig, kan du bygge den om indvendigt,

som du vil. Der er dog visse regler for installation

af el, vand og varme. Nogle af dem skal

foretages af autoriserede håndværkere. Hvis du

ikke overholder reglerne, gælder forsikringen ikke,

hvis der sker skader.

Spørg kommunen

Hvis du vil bygge huset om udvendigt, for eksempel

bygge en kvist eller altan, eller hvis du vil bygge et

udhus eller en carport, er der en række regler og

love, du skal overholde. Kontakt kommunen, inden

du går i gang.

Andelshavere skal orientere bestyrelsen

Hvis du har en andel i en andelsboligforening, skal

du undersøge, om foreningens vedtægter indeholder

særlige begrænsninger, inden du går i gang

med ombygninger.

Lejere skal aftale ændringer med udlejeren

Hvis du er lejer, skal du aftale det med udlejeren

eller ejendommens administration*, inden du går i

gang med at ændre boligen.

Du kan frit sætte en vaske- eller en opvaskemaskine

op, hvis installationerne er godkendte.

52

Medborger_indmad_tryk.indd 52 24/06/07 23:57:02


Forsikringer

Flytning

Tyveri, brand og vandskade

Hvis du tegner en indboforsikring, kan du få erstatning

for møbler, bøger, tøj, musikanlæg, tv og

mange andre ting, hvis de skulle blive stjålet eller

ødelagt af for eksempel brand eller vand. Tyveri skal

anmeldes til politiet med det samme, ellers får du

ikke erstatning fra forsikringen.

Du kan vælge at tegne en ”familieforsikring”, som

kan dække både ansvar, skader og tyveri.

Giv besked, når du flytter

Alle kommuner registrerer, hvem der bor i kommunen.

Hvis du flytter, skal du derfor give kommunen

besked. Det skal ske senest fem dage, efter at du er

flyttet. Du kan melde flytning elektronisk på www.

borger.dk. Du kan også få en flyttemappe med de

nødvendige papirer på dit lokale posthus.

AT FINDE ET STED AT BO

Du kan fi nde adresser på forsikringsselskaber i telefonbogen

eller på www.degulesider.dk.

Selvom du bor til leje i et værelse i et hus eller i en

lejlighed, skal du selv forsikre dit indbo.

53

Medborger_indmad_tryk.indd 53 24/06/07 23:57:03


6

FAMILIE

54

Medborger_indmad_tryk.indd 54 24/06/07 23:57:04


Familie og samfund

Familieliv og parforhold

Det danske demokrati og velfærdssamfund hviler

på respekten for det enkelte menneske og ansvaret

for fællesskabet både i samfundslivet og familielivet.

Lige rettigheder for kvinder og mænd

Kvinder og mænd har samme pligter og rettigheder

og deltager på lige fod i arbejdslivet og det

økonomiske og politiske liv. Det samme gælder i

familielivet, hvor kvinder og mænd har lige ret til

at træffe beslutninger om deres eget liv, herunder

for eksempel om skilsmisse. I de fl este familier har

både kvinden og manden et job, og de deles om

opgaverne i hjemmet.

Fælles ansvar for borger og samfund

Borgerne og den offentlige sektor deler ansvaret

for en række opgaver, for eksempel at børn og unge

får en god opvækst og uddannelse, og at syge og

svage får behandling og hjælp.

Ved at betale skat bidrager alle borgere til den offentlige

sektor, som tager sig af en række opgaver.

Det er for eksempel at passe børn, sørge for skoler

og sygehuse, samt at yde hjælp til syge, ældre og

andre, som ikke kan klare sig selv.

De fleste familier i Danmark består af far, mor og

børn. Mange unge lever alene i en del år, inden de

bliver gift eller flytter sammen og får børn. Nogle

voksne lever alene med deres børn. Mange voksne

og ældre bor alene.

I 2006 var der i Danmark i alt knap 2,5 millioner

husstande med i gennemsnit 2,1 personer i hver.

De fordelte sig cirka således

på familietyper:

Procent

Ægtepar med børn 13

Ægtepar uden børn 21

Par med børn 4

Par uden børn 6

Enlige med børn 5

Enlige uden børn 49

Registrerede partnerskaber 1

Danmarks Statistik, 2007

FAMILIE

Frivillige

En række frivillige og private foreninger hjælper

mennesker, der har brug for det. Ofte i samarbejde

med familierne og den offentlige sektor. Se www.

frivillige.dk.

55

Medborger_indmad_tryk.indd 55 24/06/07 23:57:06


FAMILIE

Ægteskab

Et par må gifte sig, når begge er fyldt 18 år. Unge under

18 år skal søge kommunen om særlig tilladelse.

Du må ikke være gift i forvejen, og det er ulovligt

at gifte sig med søskende eller nære slægtninge

som børn, forældre og bedsteforældre. Den enkelte

bestemmer selv, hvem han eller hun vil gifte

sig med. Ægteskab er frivilligt, og det er strafbart

at tvinge nogen til et ægteskab. Hvis du gifter dig

med en person, der bor i et andet land, og gerne

vil have ham eller hende her til Danmark, skal du

og din ægtefælle søge om opholdstilladelse til familiesammenføring.

Læs mere i kapitel 3, Indrejse

og ophold i Danmark.

Giftefoged eller præst

Et par kan blive gift borgerligt eller kirkeligt. En borgerlig

vielse foretages af en giftefoged eller en anden

embedsmand i kommunen. En kirkelig vielse

foretages af en præst i Folkekirken* eller i et andet

trossamfund, hvor præsten har lov til at vie par.

Hvis du har giftet dig i et andet land, gælder dit ægteskab

formentlig også i Danmark. Spørg hos folkeregisteret

i din kommune.

Pligt til at forsørge hinanden

Når man er gift, har man pligt til at sørge for hinanden

økonomisk. Og som udgangspunkt er alt, hvad

man ejer, fælleseje. Når et ægtepar får børn, får de

automatisk fælles forældremyndighed.

Registreret partnerskab

Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab,

som er juridisk bindende på samme måde

som et ægteskab. Homoseksuelle har de samme

pligter og rettigheder som alle andre borgere. Der

er dog enkelte undtagelser. For eksempel har homoseksuelle

ikke ret til at adoptere.

Papirløst ægteskab

Når mennesker vælger at bo sammen uden at være

gift, kaldes det et papirløst ægteskab.

Et par, der lever sammen uden papir på hinanden,

har ikke de samme forpligtelser over for hinanden,

som hvis de var gift. Det har især betydning, hvis de

har børn, og hvis de går fra hinanden.

Forældremyndighed*

Hvis et par får børn uden at være gift, er det moderen,

der får forældremyndigheden. Men forældrene

kan få fælles forældremyndighed*, hvis de er enige

om det.

Uenighed kan kræve retssag

Hvis et papirløst par går fra hinanden, må de selv

finde ud af at dele, hvad de har. Ligesom de må afgøre,

hvor børnene skal bo. Kan de ikke blive enige,

må det afgøres ved en retssag. Hvis de ikke kan

blive enige om, hos hvem børnene skal bo, kan de

få hjælp af statsforvaltningen*.

56

Medborger_indmad_tryk.indd 56 24/06/07 23:57:07


Separation og skilsmisse

En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte

samlivet, har ret til at få separation. Separationen er

en slags prøvetid, hvor parret bor hver for sig, men

stadig er gift. Et ægtepar kan få skilsmisse, hvis de

har været separeret i et år. Hvis de er enige om at

skilles, kan de få skilsmisse efter seks måneder.

Hvis skilsmissen skyldes utroskab eller vold, kan

man blive skilt uden først at være separeret.

Deler ansvaret for børnene

Forældrene aftaler selv, hvordan de vil dele ansvaret

for børnene. Hvis de ikke er enige, kan de få

hjælp i statsforvaltningen. I sidste instans kan sagen

afgøres af retten.

Et par, der ønsker at blive separeret og skilt, skal

henvende sig til statsforvaltningen i den region*,

hvor de bor. Her kan de få vejledning om vilkårene

for separation, skilsmisse, forældremyndighed, bodeling

og økonomiske bidrag.

Prævention og abort

Du kan altid tale med din læge om, hvordan du kan

undgå at blive gravid. Der er mange forskellige former

for prævention at vælge imellem.

I Danmark har en kvinde ret til at få en provokeret

abort på et sygehus inden udgangen af 12. graviditetsuge.

I særlige tilfælde er det også muligt at få

en senere abort.

Retten til abort er især bestemt ud fra hensynet til

kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Hvis du ønsker abort, skal du kontakte din egen

læge, som så henviser dig til sygehuset. En provokeret

abort foretages som regel som et kirurgisk

indgreb under fuld bedøvelse. Det er også muligt

at få en medicinsk abort. Det vil sige en abort, der

fremkaldes af piller.

Se også www.sexlinien.dk.

FAMILIE

Børnebidrag

Den af forældrene, der ikke bor sammen med barnet,

skal betale børnebidrag til den anden. Børnebidraget

kan trækkes fra i skat.

57

Medborger_indmad_tryk.indd 57 24/06/07 23:57:07


At få barn

FAMILIE

Ingen må udsættes for vold

Hvad der foregår inden for hjemmets fi re vægge

tilhører privatlivet, som stat og kommune ikke blander

sig i. Men ingen, hverken børn eller voksne, må

udsættes for vold eller misbrug i familien. Det er

ulovligt at udøve vold mod andre, også egne børn

og ægtefælle. Hvis du bliver slået, truet eller tvunget

til sex, kan du søge hjælp. Enten hos kommunen

eller i krisecentre og rådgivningscentre. Vold og

tvang bør også meldes til politiet.

Få hjælp, inden det går galt

Hvis du har brug for hjælp og gode råd, kan du kontakte

kommunen eller et rådgivningscenter, hvor du

har ret til at være anonym.

Krisehjælp og krisecentre

Hvis det er gået galt, og du har behov for hjælp her

og nu, kan du fl ytte ind i et krisecenter. Her kan du

få husly, indtil du har fundet ud af, hvad der videre

skal ske. Her kan du også få social, psykisk og pædagogisk

støtte.

Undersøgelser hos læge og jordemoder

Gravide har ret til en række undersøgelser hos

læge og jordemoder. Den første foregår hos din

egen læge, når du er i 9. graviditetsuge. Du skal selv

bestille tid til undersøgelsen. Når du er i 10.-12. graviditetsuge

kan du få en undersøgelse, der kan vise,

om der er risiko for, at fosteret har mongolisme og

visse arvelige sygdomme. Din læge eller jordemoder

vil fortælle dig om undersøgelsen.

En journal følger dig og barnet

Lægen opretter en ”vandrejournal”, som du skal

have med til alle undersøgelser hos læge og jordemoder.

Heri noterer læge og jordemoder, hvordan

graviditeten udvikler sig. Formålet med undersøgelserne

er at holde øje med, hvordan både du og

barnet trives.

Der er krisecentre fl ere steder i landet, både for

mænd og kvinder. Det er muligt at tage sine børn

med på krisecenter. De fl este krisecentre er for

kvinder, der har brug for beskyttelse mod en voldelig

ægtemand eller en anden, der mishandler dem.

Se www.lokk.dk og www.social.dk.

58

Medborger_indmad_tryk.indd 58 24/06/07 23:57:08


Fødselsforberedelse

Du kan gå til fødselsforberedelse og lære noget

om, hvad der sker med din krop under graviditeten,

og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer du

øvelser i vejrtrækning og gør gymnastik, som skal

træne kroppen og gøre fødslen lettere og mindre

smertefuld. Spørg jordemoderen, hvilke tilbud der

er. Du kan have din mand eller en anden med på

kurserne.

Fødslen

I Danmark føder de fleste på en fødeafdeling på et

sygehus. Du bestemmer selv, hvor du vil føde, og

hvordan du vil føde. Du må gerne have din mand

eller en anden med til fødslen. Det er også muligt at

føde hjemme. Spørg jordemoderen.

På barselsgangen*

Føder du på et sygehus, bliver du og barnet efter

fødslen fl yttet til en stue på barselsgangen. Her kan

du få hjælp til at passe barnet og vejledning i at

amme og pleje den nyfødte.

Fødselsattest, navngivning og dåb

Når barnet er født, skal I som forældre udfylde

en blanket, som I skal sende til kirkekontoret, der

udsteder en fødselsattest. Det er Den Danske Folkekirke*,

der på statens vegne, registrerer alle nyfødte,

uanset religion.

Folkekirken registrerer alle

Det er også Folkekirken, der registrerer alle nyfødte

børns navne. Derfor skal I meddele til kirkekontoret,

hvad barnet skal hedde. Det skal I gøre, inden barnet

er et halvt år. I kan finde en blanket til brug for

navngivning på www.personregistrering.dk. Barnet

får en fødsels- og navneattest.

Barnet kan også navngives i forbindelse med dåb i

Folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund.

Barnet får så en fødsels- og dåbsattest.

Fornavnet skal være godkendt

Et barn kan have et eller to fornavne. I kan vælge

navne fra en liste over godkendte fornavne på Familiestyrelsens

hjemmeside www.familiestyrelsen.

dk. Hvis I ønsker et navn, som ikke står på listen,

kan I søge om at få det godkendt. I kan få en ansøgning

på kirkekonteret.

Barselsorlov og forældreorlov

Alle gravide har ret til at holde fri i en periode før og

efter fødslen. Desuden kan barnets far få barselsorlov

i en periode. Det offentlige og nogle private

virksomheder har overenskomster eller aftaler om,

at de ansatte får løn under barselsorloven. Forældre,

som ikke får løn under barselsorloven, kan få

barselsdagpenge af kommunen. Det gælder også

selvstændige, hvis de har haft virksomheden i

mindst seks måneder. Forældre til mindre børn kan

desuden få forældreorlov. Spørg om betingelserne

i din kommune.

FAMILIE

59

Medborger_indmad_tryk.indd 59 24/06/07 23:57:08


FAMILIE

Sundhedsplejersken kommer på besøg

I har ret til gratis at få besøg af en sundhedsplejerske.

I kan få det første besøg omkring en uge, efter

at mor og barn er kommet hjem. Derefter aftaler I

besøgene fra gang til gang.

Følger barnets udvikling

Sundhedsplejerskens opgave er at vejlede og rådgive

jer, så I får den bedst mulige start med barnet.

Sundhedsplejersken undersøger barnet og følger

dets udvikling. Sundhedsplejersken lægger vægt

på, hvordan hele familien fungerer og kan give råd

om det, I er i tvivl om.

Undersøgelser hos egen læge

Jeres barn kan få en række gratis helbredsundersøgelser

hos familiens egen læge. Læs mere om

børneundersøgelser i kapitel 11.

Mødregrupper

Sundhedsplejersken kan samle kvinder, som har

født nogenlunde samtidigt, i mødregrupper. Mødrene

mødes hos hinanden eller i et lokale, som sundhedsplejersken

finder, for at snakke og udveksle

erfaringer. Spørg din sundhedsplejerske, om der er

en mødregruppe, du kan være med i.

60

Medborger_indmad_tryk.indd 60 24/06/07 23:57:09


Børn passes uden for hjemmet

Da både mor og far er på arbejde om dagen, bliver

de fleste små børn passet i en daginstitution eller i

dagpleje. Mange skolebørn kommer efter skoletid

i en skolefritidsordning eller et fritidshjem. Forældrene

samarbejder med de steder, hvor børnene

bliver passet. På den måde kan de få indflydelse på

børnenes opvækst og opdragelse – også når børnene

ikke er i hjemmet.

I skal selv søge om plads

I skal kontakte kommunens pladsanvisning for at

søge om en plads til barnet. Hvis der ikke er plads

med det samme, bliver barnet skrevet på en venteliste.

Jo tidligere I får barnet skrevet op, des større er

chancen for, at barnet får plads, hvor I ønsker. Hvis

I gerne vil have jeres barn i vuggestue, skal I få det

skrevet op lige efter fødslen.

FAMILIE

Vuggestue, dagpleje og børnehave

Langt de fl este børn under seks år går i dagpleje,

vuggestue eller børnehave hver dag. Det er kommunerne,

der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt

fra kommune til kommune, hvor mange forskellige

tilbud der er. De mest almindelige er:

• Dagpleje. Det vil sige, at barnet bliver passet

sammen med andre børn af en dagplejer, der er

godkendt af kommunen. Især for børn i alderen

fra nul til tre år.

• Vuggestue, for børn fra seks måneder til og med

to år.

• Børnehave, for børn fra tre år og til skolealderen.

• Udfl ytterbørnehave, hvor børnene er på landet

eller i skoven hele dagen.

• Integreret institution, for børn fra seks måneder

og op til skolealderen.

• Privat. Nogle kommuner giver tilskud til forældre,

der får deres barn passet privat.

61

Medborger_indmad_tryk.indd 61 24/06/07 23:57:10


FAMILIE

Hvis I flytter kommune

Hvis I fl ytter til en anden kommune, inden barnet er

begyndt i en daginstitution, skal I kontakte den nye

kommune og få barnet skrevet op på ventelisten

der. I skal huske at oplyse, hvor længe barnet har

været skrevet op, så I ikke kommer bagest i køen.

Hvis I fl ytter til en anden kommune, når barnet går

i en daginstitution, skal I kontakte den nye kommune

og få barnet skrevet op. I har mulighed for

at beholde barnet i en institution i den kommune,

I flytter fra.

Ring og aftal besøg

I er altid velkomne til at besøge flere institutioner,

inden I beslutter, hvor I gerne vil have jeres barn

passet. Ring og aftal tid i forvejen, så I er sikre på,

at personalet har tid til at tale med jer og vise jer

rundt.

Betaling

I skal selv betale for en plads i en daginstitution.

Men det offentlige betaler en del af udgiften. Hvis

I har fl ere børn i institution, får I søskenderabat, og

I kan desuden søge kommunen om delvis eller hel

friplads. Spørg kommunen hvordan.

Pligt til at få barnet passet

Hvis du ikke har arbejde og derfor modtager kontanthjælp,

arbejdsløshedsdagpenge* eller introduktionsydelse*,

har du pligt til at stå til rådighed

for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal kunne

begynde på et job, så snart det er der, eller tage

imod et tilbud om aktivering*. Det kræver, at dine

børn kan blive passet.

Hvis I ikke allerede har fundet en mulighed for at

få jeres barn passet, vil kommunen tilbyde jer en

plads i en daginstitution eller dagpleje. Det skal I

tage imod, hvis I ikke vil risikere at miste den økonomiske

støtte.

Tilskud til privat pasning

Kommunerne giver tilskud til forældre, der ønsker

at få deres barn passet privat, for eksempel ved at

ansætte en barnepige. I nogle kommuner er det

muligt at få et økonomisk tilskud til at passe sine

børn selv. Kommunerne beslutter selv, om de vil

give tilskud.

Hjælp til sproglig udvikling

Hvis dit barn har brug for det, får det en særlig

hjælp til at lære dansk, sprogstimulering, fra det

er tre år. Det er kommunen, der skal sørge for at

give jer tilbuddet, og det er særligt sprogkyndige,

der vurderer, om dit barn har brug for sprogstimulering.

Hvis dit barn går i børnehave, foregår

sprogstimuleringen der. Hvis det passes hjemme, er

sprogstimuleringen på 15 timer om ugen. Tilbud om

sprogstimulering er obligatorisk. Spørg kommunen,

hvordan det foregår.

62

Medborger_indmad_tryk.indd 62 24/06/07 23:57:11


Min søn fik et stort

ordforråd ved at lege

med danske børn

”Da vores søn kom i skole,

sagde lærerne, at han havde

et stort ordforråd. Det var,

fordi han legede mest med

danske børn. For selv om

jeg taler dansk med ham, er

der ord, jeg ikke kender, men

som han lærer af de andre

børn. På samme måde kan

vi voksne lære af hinanden.

Vi har altid inviteret danske

børn og deres forældre hjem.

Vi har diskuteret mange ting,

og det har været lærerigt

både for dem og os. Mange

fordomme forsvandt – på

begge sider.”

Gülay Ciftci kom til Danmark

fra Tyrkiet i 1977. Hun arbejder

i en kommune som rådgiver

om integration og kontanthjælp

og er i gang med en

uddannelse til socialformidler.

63

Medborger_indmad_tryk.indd 63 24/06/07 23:57:14


Barn og ung

FAMILIE

Kontakt mellem ansatte og forældre

God kontakt mellem jer som forældre og de ansatte

er vigtig for, at barnet trives. De ansatte vil fortælle

jer om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen.

De vil gerne høre om jeres oplevelser med barnet

og om forandringer i familien, som har betydning

for barnet.

Hvis I har brug for længere tid til at tale med de

ansatte, kan I bede om en forældresamtale.

Mange daginstitutioner har tosprogede ansatte,

som deltager i samtalerne. Ellers kan I få en tolk.

Forældremøder og bestyrelser

Det er vigtigt, at du interesserer dig for dit barns

hverdag, også når barnet bliver passet af andre. Du

kan få mere at vide om, hvad der sker i dit barns

institution og selv stille forslag på forældremøder

to gange om året. På et af forældremøderne vælger

forældrene repræsentanter til forældrebestyrelsen.

Repræsentanterne har indfl ydelse på institutionens

økonomi, aktiviteter og pædagogik, som præger

børnenes hverdag.

Mellem to kulturer

Det kan være svært at være barn og ung, hvis der

er stor forskel på de normer og værdier, man møder

i det danske samfund, og den kultur, man vokser op

med derhjemme. Og det kan være svært at være

forældre og opleve samfundets normer og forventninger

til børn og unge som meget forskellige fra

det, de kender fra deres oprindelige hjemland.

Teenagere

Det bliver ikke nemmere, når børnene bliver teenagere

og forandrer sig både fysisk og psykisk. Som

alle andre unge skal de finde sig selv, løsrive sig fra

forældrene og vise, at de er selvstændige. Samtidig

med at det stadig er forældrene, der har ansvaret

og sætter rammerne for de unges liv.

Aftaler og regler

De fleste af de unge, der bor hjemme, aftaler med

deres forældre, hvilke regler der skal gælde for, om

de må gå til fester, hvornår de skal være hjemme,

og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange

unge – både piger og drenge – mødes i fritiden

på cafeer og diskoteker eller holder private fester.

Nogle overnatter hos hinanden.

64

Mange forældre diskuterer holdninger til for eksempel

rygning, alkohol og fester på forældremøder

i skolen. I de enkelte familier kan der være meget

forskellige holdninger til, hvilke regler der skal

gælde, og hvor frie rammer de unge skal have. På

forældremøder i børnenes skole kan I aftale nogle

fælles regler for jeres børn – for eksempel i forbindelse

med børnenes fælles fester.

Medborger_indmad_tryk.indd 64 24/06/07 23:57:15


FAMILIE

Krop og sex

Uanset om man bryder sig om det eller ej, møder

man nøgenhed og sex mange steder i samfundet.

Aviser og blade bringer artikler om sex og samliv, og

reklamer udstiller den menneskelige krop.

Det er udtryk for en almindelig samfundsudvikling,

som har medført et friere syn på seksuallivet. I de

seneste årtier er der opstået nye samlivsformer, en

større frihed for den enkelte til at bestemme over

egen krop og bedre rammer for eksempel for homoseksualitet.

Der er tale om frihed under ansvar.

Det vil sige, at der er grænser for, hvad man må og

ikke må, og ingen må tvinges til noget, de ikke har

lyst til. Udgangspunktet er, at man skal respektere

hinandens personlige og seksuelle grænser.

Det er for eksempel ikke en opfordring til sex, når

mennesker tager sol i parken og på stranden eller

bader med lidt eller intet tøj på. Ligesom kropslige

signaler i moden ikke skal tolkes som opfordring til

sex. Seksuelle overgreb skal anmeldes til politiet, så

den eller de skyldige kan blive retsforfulgt.

65

Medborger_indmad_tryk.indd 65 24/06/07 23:57:16


FAMILIE

Lovgivning

Lovgivningen sætter nogle klare rammer for, hvad

børn skal beskyttes mod og har lov til. Det er forbudt

at dyrke sex med unge under 15 år. De unge

skal være fyldt 16 år, før de må købe alkohol og cigaretter.

De skal være fyldt 18 år, før de må købe

alkohol på restauranter og diskoteker.

Flytte hjemmefra

De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18

år. Det betyder, at de kan tage kørekort, låne penge

og har ansvar for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra,

når de er fyldt 18 år for at bo alene eller sammen

med andre unge.

Børn har rettigheder

Danmark har skrevet under på FN’s konvention om

barnets rettigheder, som gælder for alle børn under

18 år, uanset hvor i verden de kommer fra. Ifølge

konventionen har børn ret til mad, sundhed og et

sted at bo, de har ret til at gå i skole, til at lege og til

beskyttelse mod krig, vold, misbrug og udnyttelse.

Desuden har de ret til medbestemmelse og indflydelse.

Råd og vejledning

Det er muligt at få professionel hjælp til at løse problemer,

der er gået i hårdknude. Både forældre og

unge kan få råd og vejledning – sammen eller hver

for sig. Spørg kommunen eller prøv en kriselinie eller

telefonrådgivning. De er gratis, og man kan henvende

sig anonymt.

I Danmark er det ifølge loven forbudt at slå børn, og

det er strafbart at omskære piger.

66

Medborger_indmad_tryk.indd 66 24/06/07 23:57:17


Hjælp til børn og familier med problemer

Det er forældrenes ansvar at give deres barn omsorg

og skabe trygge rammer for dets opvækst.

Samfundet blander sig ikke, medmindre der er mistanke

om, at barnet ikke trives.

FAMILIE

Hvis der er problemer, tager kommunen kontakt til

familien og forsøger at hjælpe den med at løse problemerne.

Familien eller et familiemedlem kan også

selv bede om hjælp. Der er tale om et samarbejde

mellem kommunen og familien. Hjælpen består af

forskellige former for støtte til familien.

Hvis forældrene svigter i en sådan grad, at barnet

ikke kan trives i familien eller ikke udvikler sig rigtigt,

kan barnet blive anbragt uden for hjemmet. Det kan

ske både efter aftale med forældrene eller som en

tvangsfjernelse. Barnet kan blive anbragt på en institution

eller i familiepleje i en periode. Det kan for

eksempel være, hvis forældrene slår barnet, eller

hvis de på anden måde ikke er i stand til at give det

omsorg. Unge, der har alvorlige sociale problemer

eller er kommet ud i kriminalitet, og hvis forældre

ikke kan tage sig af dem, kan bo på særlige institutioner.

Her får de hjælp til at komme i gang med en

uddannelse eller et job.

67

Medborger_indmad_tryk.indd 67 24/06/07 23:57:18


Børn og voksne med handicap

FAMILIE

Et liv så normalt som muligt

Børn, unge og voksne med særlige behov eller et

fysisk eller psykisk handicap og deres familier kan

få hjælp til at gøre hverdagen lettere. Formålet er, at

mennesker med et handicap kan leve et liv, der er

så aktivt og så tæt på et normalt liv som muligt.

Særlige tilbud

De fleste børn med handicap eller særlige behov

bor hos deres forældre og bruger de almindelige

børnehaver, skoler og fritidstilbud. Men nogle går i

særlige børnehaver og skoler, hvor børnene trænes

og undervises af specialuddannet personale.

For unge og voksne er der specialundervisning,

dag- og døgncentre, væresteder, beskyttede arbejdspladser

og værksteder.

Nogle bor i egen bolig og får personlig og praktisk

hjælp fra det offentlige. Det kan for eksempel være

en kørestol eller et andet hjælpemiddel, eller det

kan være en personlig assistent. Andre bor på en

speciel institution, i et bofællesskab eller i en beskyttet

bolig, hvor de får den hjælp, de har behov

for.

68

Medborger_indmad_tryk.indd 68 24/06/07 23:57:19


Livet som ældre

Aktive ældre

Ældre medborgere har mange muligheder for at

dyrke interesser og leve et aktivt liv. Den danske

ældrepolitik bygger på, at ældre skal have størst

muligt ansvar og indfl ydelse på eget liv. Som ældre

har du derfor mulighed for at være med til at træffe

beslutninger. Både på det personlige plan og i lokalområdet.

Pensionsopsparing

Mange supplerer folkepensionen med andre former

for pension. Mange, der er ansat på en arbejdsplads,

har en pensionsordning. Det vil sige, at arbejdsgiveren

og den ansatte hver måned indbetaler

et beløb til en pension i et pensionsselskab. Du kan

også selv betale direkte til en privat pensionsopsparing

i en bank eller et pensionsselskab.

FAMILIE

Kommunerne har ældreråd, som vælges blandt

ældre i kommunen, og som rådgiver kommunen

om forhold med særlig betydning for de ældre i

området. Spørg din kommune om mødesteder og

muligheder.

Arbejdsliv og tilbagetrækning

Det danske samfund har brug for, at at også de ældre

medborgere yder en indsats, hvis de kan. Nogle

arbejder til de er 70 år. Andre trækker sig tilbage,

når de bliver 65 år og har ret til folkepension. Atter

andre trækker sig ud af arbejdsmarkedet tidligere

og får efterløn eller førtidspension.

Folkepension

De fleste har ret til at få folkepension, når de fylder

65 år. Princippet bag folkepensionen er, at man optjener

ret til pension som borger i det danske samfund.

Hvis du har boet i Danmark i 40 år, fra du var

15 år, og til du går på pension, har du ret til fuld folkepension.

Hvis du har boet kortere tid i Danmark,

har du ret til en mindre pension. Det er kommunens

pensionskontor, der beregner pensionen, og som

kan oplyse, hvad du kan få.

Hvis du betaler til en privat pensionsopsparing, kan

du få et skattefradrag, så du skal betale mindre i

skat.

Efterløn

Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt

eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er

tilladt at arbejde som lønmodtager samtidig, mod

fradrag i efterlønnen.

Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder tres år.

Du skal have været medlem af en a-kasse i 30 år og

have indbetalt et særligt efterlønsbedrag. Efterlønnen

stopper senest, når du fylder 65 år.

Førtidspension

Nogle har så store fysiske og psykiske problemer, at

de ikke kan arbejde, men må have førtidspension.

Der er en række betingelser for at få førtidspension

– blandt andet om opholdstid i Danmark. Spørg

kommunen.

69

Medborger_indmad_tryk.indd 69 24/06/07 23:57:20


FAMILIE

Hjemmehjælp

De fleste ældre bor hjemme hos sig selv, så længe

de kan. Det er muligt at få hjælp til for eksempel

rengøring og indkøb. Hvis man er fysisk svækket,

kan man også få hjælp til personlig pleje. Hvor meget

hjælp, man får, afhænger af, hvordan kommunen

vurderer den enkeltes behov.

Ældreboliger

Hvis du er ældre og har særlige behov eller fysiske

problemer, kan du søge kommunen om en ældrebolig.

De er indrettet, så de egner sig til ældre og

mennesker med handicap. Mange ældreboliger er

tilknyttet et plejecenter, så det er nemt at tilkalde

hjælp. Der kan være ventetid til en ældrebolig. Så

det er en god idé at blive skrevet op i god tid.

Beskyttet bolig eller plejehjem

Ældre, som har brug for megen pleje, kan få en

beskyttet bolig eller bo på et plejehjem. Her er der

ansat personale til at tage sig af praktiske ting som

madlavning, tøjvask og rengøring og til at hjælpe

beboerne med personlig hygiejne. Der er også sygeplejersker,

som tager sig af de ældres behov for

medicin og sundhedsbehandling.

De ældre skal selv betale for den hjælp, de får. Men

priserne er som regel ikke højere, end at de kan betales,

selv om man kun får folkepension.

70

Medborger_indmad_tryk.indd 70 24/06/07 23:57:21


Når livet slutter

Dødsattest

Når et menneske dør, skal en læge skrive en dødsattest.

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, skal en pårørende

meddele det til lægen så hurtigt som muligt.

Familien får dødsattesten sammen med en dødsanmeldelse,

som skal afl everes til kirkekontoret.

Det er Den Danske Folkekirke, der på statens vegne

registrerer alle dødsfald, uanset hvilket trossamfund

den døde eller familien tilhører.

Begravelsessteder for flere trossamfund

På nogle kirkegårde er der begravelsespladser for

mosaiske, katolske og muslimske trossamfund.

Desuden har trossamfund uden for Folkekirken

mulighed for at etablere selvstændige begravelsespladser.

For eksempel er der etableret en muslimsk

gravplads i Brøndby Kommune. Den ejes og drives

af Dansk Islamisk Begravelsesfond.

Skifteretten* får automatisk besked, når et menneske

dør og indkalder kort tid efter dødsfaldet den

nærmeste familie. Her drøftes det, hvad der skal

ske med det, som den døde har efterladt sig.

Begravelse

Normalt skal den døde begraves eller brændes inden

otte dage. En bedemand kan hjælpe med alle

de praktiske ting. Det er muligt at få økonomisk

støtte, begravelseshjælp, fra kommunen. Hvis den

døde skal begraves i et andet land, skal kommunen

udstede et særligt ligpas, som skal følge den døde.

2.100 kirkegårde

Den Danske Folkekirke* råder over omkring 2.100

kirkegårde, og alle borgere i Danmark har ret til at

blive begravet på en kirkegård. Er du medlem af et

andet trossamfund, har du ikke krav på, at dine traditioner

og skikke bliver fulgt. Men du kan fortælle

kirkegårdens bestyrelse, hvad du ønsker.

71

Medborger_indmad_tryk.indd 71 24/06/07 23:57:22


7

SKOLE OG UDDANNELSE

72

Medborger_indmad_tryk.indd 72 24/06/07 23:57:23


Lære hele livet

Folkeoplysning

Danmark har en tradition for folkeoplysning*, der

er lige så gammel som det danske demokrati. Den

hænger sammen med troen på, at en oplyst befolkning

er en vigtig forudsætning for et velfungerende

demokrati.

Alle har mulighed for at lære hele livet. Ikke bare i

uddannelsessystemet, men også på højskole eller

aftenskole*, gennem undervisningsprogrammer i

radio og på tv eller ved at følge kurser på arbejdspladsen.

Deltagelse og samarbejde

Det danske uddannelsessystem bygger på en høj

grad af frihed og medbestemmelse. Fra de mindste

klasser til universitetet kan elever og studerende

tage del i beslutninger om skolen og uddannelsen.

Og lærerne forventer, at de gør det.

Undervisningen lægger ikke kun vægt på faglige

kundskaber, men også på at eleverne udvikler evner

for samtale og samarbejde. Lige fra børnehaveklassen

lærer børnene at arbejde sammen i grupper

og løse opgaver i fællesskab.

SKOLE OG UDDANNELSE

Undervisningspligt

Der er ni års undervisningspligt i Danmark. Børn

skal have undervisning, fra de er fyldt syv år. De fleste

børn begynder dog i en børnehaveklasse, når

de er seks år.

På de højere læreanstalter arbejder de studerende

ofte i læsegrupper, som mødes privat og på uddannelsesstedet

for at løse opgaver sammen.

De fleste fortsætter efter ni år

Efter ni års skolegang i grundskolen er det frivilligt,

om man vil videreuddanne sig. Men der er færre

og færre job til mennesker uden uddannelse, så

langt de fl este tager en erhvervsuddannelse eller

en gymnasieuddannelse. Og derefter en kort, mellemlang

eller lang videregående uddannelse.

73

Medborger_indmad_tryk.indd 73 24/06/07 23:57:25


Det danske uddannelsessystem

SKOLE OG UDDANNELSE

Forskeruddannelse

Studievalgcentre

Ungdommens

Uddannelsesvejledning

(UU)

Cirka

alder

27

26

25

24

23

22

21

20

19

18

17

16

15

Årstrin

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

10

9

Ph.d.

Lange

videregående

uddannelser

Stx Hf Hhx Htx

Gymnasiale uddannelser

Mellemlange

videregående

uddannelser

Erhvervsuddannelser,

social- og sundhedsuddannelser

mv.

Erhvervsuddannelser

Korte

videregående

uddannelser

Egu, trainee,

produktionsskole

mv.

Særlige forløb

Voksenuddannelser, fx AMU, FVU, avu, hf, VVU, diplom- og masteruddannelser

14

8

13

7

12

6

11

5

Grundskole

10

4

9

3

8

2

7

1

6

0

Børnehaveklasse

74

Medborger_indmad_tryk.indd 74 24/06/07 23:57:26


Grundskolen

Folkeskolen og private skoler

Alle børn kan få gratis undervisning i den danske

folkeskole. Den omfatter et tilbud om en ét-årig børnehaveklasse

fulgt af ni års grundskole og en 10.

klasse, som er frivillig.

Ud over folkeskolen er der også frie grundskoler,

private skoler, hvor man skal betale for undervisningen.

De frie grundskoler kan bygge på et

andet idégrundlag end folkeskolen, men fagligt

og socialt skal eleverne lære det samme.

Se www.friskoler.dk.

Folkeskolens formål

Grundlaget for den danske folkeskole er folkeskoleloven.

Den siger indledningsvis om folkeskolens

formål:

SKOLE OG UDDANNELSE

I skal selv melde barnet i skole

Barnet hører automatisk til en folkeskole i det skoledistrikt,

hvor familien bor. Når barnet nærmer sig

skolealderen, får I et brev fra skolen med oplysning

om, hvornår I skal melde barnet ind i skolen og

tilbud om at besøge skolen. I kan også vælge en

anden folkeskole eller en fri grundskole. I skal så

selv kontakte den skole, I ønsker.

“ § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

give eleverne kundskaber og færdigheder, der:

forbereder dem til videre uddannelse og giver dem

lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk

kultur og historie, giver dem forståelse for andre

lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for

menneskets samspil med naturen og fremmer den

enkelte elevs alsidige udvikling.

Husk ved skolestart

Før barnet begynder i skolen, får I et brev om de

praktiske ting som for eksempel, at barnet hver dag

skal have skoletaske, skriveredskaber og madpakke

med i skole.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og

skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,

så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og

får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage

stilling til og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Skolens virke skal

derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

75

Medborger_indmad_tryk.indd 75 24/06/07 23:57:27


SKOLE OG UDDANNELSE

Forældre har indflydelse

Uanset om jeres barn går i en folkeskole eller friskole,

har I som forældre mulighed for at få indflydelse

på skolen og et medansvar for jeres barns

skolegang. Friskoler er selvejende institutioner, som

drives af en forældrevalgt bestyrelse. Folkeskoler

har en bestyrelse med repræsentanter for skolen

og valgte repræsentanter for forældrene. Kommunerne

samarbejder desuden med lærerne og repræsentanter

for forældrene. Kommunerne har det

overordnede ansvar for skolernes forhold.

Skole-hjem-samarbejde

Skolen lægger desuden vægt på kontakten med

hver enkelt elevs forældre for at give barnet de

bedste muligheder for at klare sig godt i skolen. I

vil hvert år blive indbudt til skole-hjem-samtaler,

som kan handle om, hvordan barnet har det i klassen,

hvordan barnets faglige niveau er, og hvordan

det går med at lave lektier og høre efter i timerne.

Undervisningen

Børnehaveklasse

I børnehaveklassen lærer børnene blandt andet om

bogstaver og tal. De udvikler ordforråd, begreber

og arbejdsformer inden for en række obligatoriske

temaer, og gennem leg og undervisning bliver de

fortrolige med skolens rutiner og fællesskaber. Som

regel vil børnene fra børnehaveklassen fortsætte

sammen i 1. klasse.

Børnene følges ad i samme klasse

Den danske skole er en enhedsskole. Det betyder,

at børnene kan følges ad i samme klasse gennem

hele skolegangen.

Forældrene til eleverne i en klasse kan vælge forældrerepræsentanter

eller kontaktforældre, som

samarbejder med lærerne om for eksempel forældremøder

og andre arrangementer. Samarbejdet

mellem forældre og skole kan også foregå som temaaftener

eller i workshops. Det er meget forskelligt

fra skole til skole. Formålet med samarbejdet er

at give forældrene mulighed for at være med til at

give barnet et godt skoleliv.

76

Medborger_indmad_tryk.indd 76 24/06/07 23:57:28


”Det er vigtigt at være med til

forældremøder og i samarbejdet

mellem skole og forældre

for at følge med og bygge

bro mellem det danske og

det arabiske. Det er jo vores

børns fremtid, det gælder.

Man lærer andre forældre

at kende og får indfl ydelse

på børnenes undervisning.

Man skal åbne sig og turde

komme frem med, hvad man

mener og kan. Man skal ikke

lukke sig inde. Og først fremmest

skal man lære sproget,

så man bedre kan lære danskerne

at kende, og de kan

lære os at kende.”

Det er jo vores børns

fremtid det gælder

Sabah Eltawi kom til Danmark

fra Palæstina i 1990. Hun er

folkeskolelærer og mor til to.

77

Medborger_indmad_tryk.indd 77 24/06/07 23:57:28


SKOLE OG UDDANNELSE

Matematik, sprog, samfund og natur

Ifølge loven er der nogle krav til, hvad eleverne skal

lære i skolen. Derudover bestemmer den enkelte

skole, hvordan den vil tilrettelægge undervisningen.

I grundskolen lærer børnene matematik, sprog,

samfundsforståelse og naturfag. De lærer også om

dansk kultur og historie og om andre lande og kulturer.

Skolen skal desuden styrke elevernes personlige

udvikling og stimulere deres fantasi og lyst til at

lære.

Nationale test

Alle elever i hele landet får en række test i forskellige

fag gennem skoleårene. Testene er fordelt således

på klassetrin og fag:

2. klasse: Dansk/læsning

3. klasse: Matematik

4. klasse: Dansk/læsning

6. klasse: Dansk/læsning og matematik

7. klasse: Engelsk

8. klasse: Dansk/læsning, geografi , biologi

og fysik/kemi

Derudover er der en frivillig test i dansk som andetsprog

i 5. og 7. klasse.

Formålet med testene er at evaluere, hvad eleverne

får ud af undervisningen. Resultaterne bliver brugt

til at planlægge undervisningen, så den passer til,

hvad den enkelte kan.

Skriftlige elevplaner

Elevplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan

elevens udbytte af undervisningen er blevet

vurderet og evalueret igennem året. I elevplanerne

skal det også fremgå, hvordan læreren og eleven

vil følge op på de opnåede resultater. Elevplanen

skal udarbejdes mindst én gang om året, og den

skal omhandle alle fag, som eleven undervises i.

Elevplanen skal udleveres til forældrene. Desuden

kan elevplanen indeholde aftaler om, hvordan forældrene

kan bidrage til, at barnet får en god skolegang

og information om barnets adfærd og trivsel

på skolen.

Karakterer i de ældste klasser

Kun elever i 8., 9. og 10. klasse får karakterer.

Eleverne får mindst to gange om året karakterer i

de fag, de senere kan komme til afsluttende prøve

i. Det drejer sig om:

dansk

• matematik

• engelsk

• tysk

• fransk

• fysik/kemi

• biologi

• geografi

• historie

• samfundsfag

• kristendomskundskab

• håndarbejde

• sløjd

• hjemkundskab

78

Medborger_indmad_tryk.indd 78 24/06/07 23:57:31


SKOLE OG UDDANNELSE

Begge køn har samme fag

Piger og drenge bliver undervist i de samme fag.

Det gælder både de boglige fag som dansk, engelsk,

samfundsfag og matematik og de kreative

fag. Begge køn lærer at sy, lave mad og bruge værktøj.

Piger og drenge kan have idræt sammen, men

de klæder om og bader hver for sig.

Oplysning om kristendom og

andre religioner

Kristendomsundervisningen handler om almenmenneskelige

spørgsmål inden for såvel kristendom

som andre religioner og livsopfattelser.

Undervisningen forkynder ikke, men oplyser om kristendommen

og andre religioner. Undervisningen

er med til at give børnene en forståelse for religionernes

betydning i nutidens samfund.

I kan få jeres barn fritaget fra undervisningen i kristendomskundskab.

Spørg på skolen.

Seksualundervisning

Børnene får seksualundervisning i skolen. Her lærer

de, hvordan kroppen fungerer. De snakker om forelskelse

og kærlighed. Og de hører om, hvordan man

får børn, og hvordan man kan undgå det.

Seksualundervisning er ikke et fag på skemaet. Men

sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

er obligatoriske emner. Det samme gælder fx

færdsel i trafikken og orientering om uddannelser

og erhverv.

79

Medborger_indmad_tryk.indd 79 24/06/07 23:57:31


SKOLE OG UDDANNELSE

Medbestemmelse og demokrati

Skolen skal forberede børnene på livet i et demokratisk

samfund med frihed, ansvar og ligeværd.

Derfor lærer de at være med til at bestemme og at

tage ansvar.

Elevråd bliver hørt

Børnene lærer at give udtryk for deres egen mening.

De kan danne elevråd, som bliver hørt, når der

skal træffes vigtige beslutninger på skolen.

Lejrskole

En lejrskole er en klasseudflugt med fagligt indhold.

Lejrskolen vil altid strække sig over flere dage.

Sammen med nogle lærere rejser eleverne væk fra

skolen og bor sammen i nogle dage, fx i en spejderhytte

eller tilsvarende lokaliteter, hvor der både

er plads til undervisning, socialt samvær og overnatning.

Lejrskolen indgår som en del af skolens

undervisning. Den spiller samtidig en vigtig rolle for

det sociale liv i klassen og for sammenholdet mellem

eleverne.

Lejrskole i trygge rammer

Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver

eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og

erfaringer. Lærerne underviser, vejleder og holder

øje med børnene.

Lærerne drøfter praktiske spørgsmål om mad og

overnatning med forældrene, så alle kan være trygge

ved at sende deres børn med på turen.

Inden børnene tager af sted, forbereder de sig på

turen ved at læse tekster, finde oplysninger, løse

opgaver og skrive stile om faglige emner, der er

relevante for opholdet på lejrskolen.

På lejrskolen vil børnene kunne lave mad sammen,

tage på bus- og cykelture, besøge museer, seværdigheder

og virksomheder, lave bål, gå ture og lege

sammen. Piger og drenge sover hver for sig på

separate sovesale.

80

Medborger_indmad_tryk.indd 80 24/06/07 23:57:32


Hvor tit og hvor længe ad gangen, børnene kommer

på lejrskole, er forskelligt fra skole til skole. Turen

omfatter altid et antal overnatninger.

Dansk som andetsprog

Tosprogede børn kan, fra de er tre år, få støtte til at

lære dansk, hvis de har brug for det. Det er kommunen,

der tilbyder støtten efter en sagkyndig vurdering

af barnets sproglige udvikling. Støtten består af

særlige aktiviteter i børnehave eller dagpleje. Børn,

der passes hjemme, får tilbud om15 timers sprogstimulering

om ugen.

Når et tosproget barn begynder i folkeskolen, vurderes

det, om barnet har behov for støtte i dansk

som andetsprog. Hvis det er nødvendigt, kan barnet

få særlig undervisning i dansk som andetsprog

på sin egen eller en anden skole. Børn kan få støtte

i dansk som andetsprog fra børnehaveklassen til

10. klasse, hvis det har behov herfor.

Hvis barnet har svært ved at følge med

Hvis jeres barn har meget svært ved at følge med

i undervisningen i skolen, kan det få ekstra- eller

specialundervisning. Det kan foregå i skoletiden eller

lige efter. Tal med barnets klasselærer om mulighederne.

Afsluttende prøver

Eleverne afslutter grundskolen med en prøve i 9.

klasse. De kan også vælge at forsætte i 10. klasse,

som også afsluttes med en prøve. Herefter kan

eleverne søge ind på en erhvervsuddannelse eller

gymnasieuddannelse.

SKOLE OG UDDANNELSE

Modersmålsundervisning

Kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning

til elever fra Færøerne og Grønland og elever, hvis

forældre er statsborgere i lande, der er medlem af

EU eller EØS. Undervisningen oprettes dog kun, hvis

der er et tilstrækkeligt antal tilmeldte elever.

Kommunerne kan tilbyde frivillig modersmålsundervisning

til elever fra andre lande. Kommunerne

kan kræve betaling for denne undervisning.

81

Medborger_indmad_tryk.indd 81 24/06/07 23:57:33


SKOLE OG UDDANNELSE

Efterskole

Eleverne bor på skolen

Mange unge vælger at gå på efterskole et eller

flere år i 8., 9. eller 10. klasse. Efterskolerne er frie

kostskoler, hvor eleverne bor. Efterskolerne tilbyder

eleverne en alternativ måde at afslutte deres

grundskoleuddannelse på. Mange vælger at gå på

efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller

har behov for at komme hjemmefra i en periode.

Det koster penge at gå på efterskole.

Menneskelig udvikling

Efterskolerne skal gennem undervisning og samvær

styrke elevernes livsoplysning, folkelige oplysning

og demokratiske dannelse, og undervisningen bidrager

derfor især til elevernes almene opdragelse,

menneskelige udvikling og modning. Derfor lægger

mange efterskoler stor vægt på kreative og praktiske

fag som drama, musik, idræt, foto, landbrug og

forskellige former for håndværk. Men de skal også

undervise med samme mål som folkeskolen, og på

de fleste efterskoler kan elever tage folkeskolens

afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Nogle særlige

efterskoler tilbyder specialundervisning til for eksempel

ordblinde.

Et ophold på efterskole kan understøtte elevernes

boglige udvikling. De kan få lektiehjælp og ekstraundervisning

i for eksempel dansk. Derudover er

opholdet en god måde at forberede sig til en ungdomsuddannelse

og opbygge et socialt netværk.

Læs mere på www.efterskole.dk

82

Medborger_indmad_tryk.indd 82 24/06/07 23:57:33


Uden for skoletid

Fritidshjem og skolefritidsordning

Børnene kan blive passet på fritidshjem eller i en

skolefritidsordning (SFO), indtil de begynder i 3. eller

4. klasse. Her kan børnene lege med deres kammerater,

lave lektier og forskellige andre aktiviteter.

Fritidshjem og SFO har åbent på hverdage indtil ved

fem-sekstiden om eftermiddagen.

I skal selv søge kommunen om plads i fritidshjem

eller SFO. I skal betale en del af udgifterne til pasningen,

med mindre I får en friplads. Det kan I søge

om i kommunen.

mødes med andre unge og være sammen. Mange

skoler arrangerer fester om fredagen.

En ungdomsskole kan have undervisning på fuld tid

med mulighed for at tage de samme prøver som i

folkeskolen. Nogle har også klubber og anden fritidsvirksomhed,

og her kan der være deltagerbetaling.

Spørg i kommunen, på en ungdomsskole eller i

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

SKOLE OG UDDANNELSE

Lektiehjælp

I mange kommuner samarbejder skolerne med biblioteker

og lokale organisationer om at tilbyde lektiehjælp

til de børn, der har brug for det. Spørg på

skolen, biblioteket eller i kommunen.

Klubber til de større børn

Nogle kommuner har også fritidsklubber. Her kan

børnene komme, når de er blevet for store til at

bruge fritidshjem eller SFO.

Ungdomsskoler

Alle kommuner har ungdomsskoler for de 14 til 18-

årige. Ungdomsskolerne er et tilbud om at supplere

skolegangen i fritiden. Det er frivilligt at melde sig

ind i en ungdomsskole, og undervisningen er gratis.

Ungdomsskolerne har åbent om eftermiddagen og

aftenen, hvor du kan følge både boglige og kreative

fag som musik, foto og keramik og få undervisning i

for eksempel knallertkørsel og it. Du kan også bare

83

Medborger_indmad_tryk.indd 83 24/06/07 23:57:34


Efter grundskolen

SKOLE OG UDDANNELSE

Ungdomsuddannelser

Når du har afsluttet din skoleuddannelse med 9.

eller 10. klasse, kan du søge om optagelse på en

ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne er

studieforberedende eller erhvervskompetencegivende

uddannelser, der oftest varer 3 eller 4 år. De

er gratis og du kan søge om at få statens uddannelsesstøtte,

SU, når du er fyldt 18 år.

Statens uddannelsesstøtte

SU, statens uddannelsesstøtte, er en økonomisk

hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. SU består

af et stipendium, som du får kvit og frit, du skal dog

betale skat af stipendiet. Derudover kan du tage

et lån, som du skal betale tilbage, når du er færdig

med din uddannelse. For at få SU skal den uddannelse,

du er i gang med, være SU-berettiget, og du

må ikke samtidig modtage anden offentlig støtte,

der skal dække leve omkostningerne.

Hvis du er statsborger i et EU- eller EØS-land kan du

søge om at blive ligestillet med danske statsborger

efter særlige EU-regler. Læs mere på www.su.dk.

De fleste regler for SU er de samme uanset uddannelse.

Men der er nogle forskelle på reglerne for

ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Se www.su.dk.

Alle kan præge uddannelsens indhold

På alle uddannelsessteder kan elever og studerende

organisere sig i demokratiske organer – fagråd,

studieråd eller elevråd. De varetager de studerendes

interesser og stiller krav til uddannelsens indhold

og kvalitet. Alle har mulighed for at præge

deres uddannelse ved at stille op til elevråd eller

studieråd.

Gymnasiale uddannelser

84

Hvis du ikke er dansk statsborger

Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du søge SUstyrelsen

om at blive ligestillet med danske statsborgere,

før du søger.

Det kan du blive, hvis du for eksempel er flyttet til

Danmark sammen med dine forældre, før du fyldte

20 år, og I stadig bor her, hvis du er gift med en

dansk statsborger og har været det i mindst to år,

eller hvis du i mindst to år har haft erhvervsarbejde

i Danmark, før du startede uddannelsen.

To til tre år

Gymnasiale uddannelser varer to-tre år og giver adgang

til videregående uddannelser.

De gymnasiale uddannelser omfatter:

• Det almene gymnasium (stx), som er tre-årigt

og afsluttes med studentereksamen. Enkelte

steder (studenterkurser) kan uddannelsen dog

gennemføres på to år. Formålet med uddannelsen

er at forberede eleverne til en videregående

uddannelse. Desuden er gymnasiet alment

dannende. Det vil sige, at eleverne skal lære at

forholde sig til deres omverden, medmennesker,

Medborger_indmad_tryk.indd 84 26/06/07 13:32:00


SKOLE OG UDDANNELSE

natur, samfund og til deres egen udvikling. For at

blive optaget skal du som minimum have bestået

folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Du

kan blive bedt om at gå til en optagelsesprøve,

eller gymnasiet kan optage dig ud fra en faglig

vurdering.

• Højere forberedelseseksamen, hf, som er

to-årig. Formålet med uddannelsen er at forberede

eleverne til en videregående uddannelse.

Desuden er uddannelsen alment dannende. Det

vil sige, at eleverne gennem undervisningen skal

lære at forholde sig til deres omverden, medmennesker,

natur, samfund og til deres egen udvikling.

For at blive optaget skal du have afsluttet

folkeskolens 10. klasse eller noget tilsvarende.

Eller du skal bestå en særlig adgangsprøve.

• Erhvervsgymnasiale uddannelser: Højere

handelseksamen (hhx) og Højere teknisk

eksamen (htx), som begge varer tre år. Formålet

med uddannelserne er at forberede eleverne

til en videregående uddannelse. Desuden

er uddannelsen alment dannende. Det vil sige,

at eleverne gennem undervisningen skal lære at

forholde sig til deres omverden, medmennesker,

natur, samfund og til deres egen udvikling. For at

blive optaget skal du som minimum have bestået

folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Du

kan blive henvist til at gå til en optagelsesprøve,

eller skolen kan optage dig ud fra en konkret vurdering.

85

Medborger_indmad_tryk.indd 85 24/06/07 23:57:35


SKOLE OG UDDANNELSE

Erhvervsuddannelser

125 forskellige

Der fi ndes omkring 125 forskellige erhvervsuddannelser,

for eksempel tømrer, smed, murer, salgsassistent,

elektriker, kok og datatekniker. Uddannelserne

foregår på erhvervsskoler og er gratis. For at blive

optaget skal du have fået undervisning svarende til

de ni år i folkeskolen. Under hele uddannelsen skal

både du og uddannelsen opfylde bestemte mål.

Ny mesterlære

Hvis du helst vil direkte i gang med praktisk oplæring,

kan du inden for de fl este erhvervsuddannelser

få en aftale med en virksomhed og gennemføre

det meste af uddannelsen i virksomheden. Det kaldes

ny mesterlære. Du skal selv fi nde en virksomhed,

som vil indgå en uddannelsesaftale med dig.

Du skal have en uddannelsesplan. Den hjælper erhvervsskolen

dig og virksomheden med.

SU og løn

Det er gratis at tage en erhvervsuddannelse på en

erhvervsskole. Du kan søge om at få SU til den del

af uddannelsen, der foregår på skolen. Når du er i

praktik på en virksomhed, får du elevløn. Hvor stor

den er, afhænger af faget og din alder.

86

Danskprøve

Hvis du ikke har gået i dansk skole eller har dansk

statsborgerskab, kan skolen kræve, at du skal bestå

en særlig danskprøve for at blive optaget.

1½ til 5½ år

Det tager fra 1½ til 5½ år at gennemføre en erhvervsuddannelse,

alt efter hvad du vil specialisere

dig i. Og uddannelsen sluttes med en svendeprøve

eller fagprøve, som er den afsluttende eksamen.

Skole og praktik

Nogle få uddannelser foregår kun på skolen. Men

de fleste foregår skiftevis på skole og i praktik ude

i en virksomhed.

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælpere passer ældre, syge

og handicappede, som har brug for særlig hjælp til

personlig pleje og praktiske opgaver. Arbejdet foregår

både hos mennesker, der bor i eget hjem, på

plejehjem og i bofællesskaber.

Uddannelsen varer et år og to måneder. Den foregår

på skole i cirka seks måneder og i praktik i cirka

otte måneder. Du skal søge om optagelse på en social-

og sundhedsskole eller i en kommune. Hvis du

bliver optaget på uddannelsen, får du en elevplads

i en kommune eller på et sygehus. Du kan vælge

mellem at begynde på skole eller i praktik.

Uddannelsen er gratis, og du får elevløn under hele

uddannelsen.

Social- og sundhedsassistent

Med en social- og sundhedshjælperuddannelse

kan du videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent.

Social- og sundhedsassistenter arbejder

Medborger_indmad_tryk.indd 86 24/06/07 23:57:35


på sygehuse, plejehjem og institutioner for fysisk og

psykisk handicappede. Uddannelsen tager et år og

otte måneder. Du får elevløn under uddannelsen.

Produktionsskoler

Hvis du er under 25 år og ikke har gennemført en

ungdomsuddannelse og har brug for at afklare,

hvad du vil, kan du komme på en produktionsskole.

Der fi ndes omkring 100 produktionsskoler over hele

landet. De er meget forskellige, men undervisningen

består af aktiviteter i forskellige værksteder og

undervisning i almene fag. Eleverne arbejder med

produktion og løser opgaver med det formål at sælge,

hvad de producerer. Du skal søge skolen om optagelse,

og Ungdommens Uddannelsesvejledning* i

din kommune skal godkende dit ophold.

SKOLE OG UDDANNELSE

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Kommunerne skal tilrettelægge en særlig erhvervsgrunduddannelse

for unge under 30 år, der bor i

kommunen, og som har svært ved at få uddannelse

eller arbejde.

Egu er praktisk uddannelse, der skal hjælpe eleverne

til at få arbejde eller videreuddanne sig. Uddannelsen

varer normalt to år og er sat sammen

af undervisning på skole og i praktik. Den tilrettelægges

efter den unges forudsætninger og ønsker

og efter de muligheder for praktik og job, der er i

lokalområdet.

Produktionsskoler og erhvervsskoler kan efter aftale

med kommunen oprette egu.

Spørg en vejleder

På de enkelte skoler og uddannelsessteder er der vejledere, der

kan vejlede dig om, hvilken uddannelse der passer bedst til dig.

Du kan også få råd og vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning

i den kommune, hvor du bor.

Læs mere på www.borger.dk og på www.uddannelsesguiden.dk.

87

Medborger_indmad_tryk.indd 87 24/06/07 23:57:36


“Min far er ingeniør, så derfor

tænkte jeg først, at det

skulle jeg også være. Men så

besluttede jeg alligevel at gå

i lære som håndværker. Jeg

kan lide arbejdet og at være

på forskellige byggepladser.

Jeg er glad for uddannelsen

og fortryder bestemt ikke, at

jeg valgte den, for jeg mærker

ikke forskel på mig og

højtuddannede. Det er lige

meget, om man har en uddannelse

som ingeniør eller

håndværker. Lønnen er den

samme, og man får lige megen

respekt.”

Jeg tjener godt

og får respekt

Mohsin N. Rashad er tyrker

fra Irak. Han kom til Danmark

i 2001. Nu er han i lære som

blikkenslager.

88

Medborger_indmad_tryk.indd 88 24/06/07 23:57:36


Trainee eller forpraktik

Unge mellem 15 og 18 år kan i nogle erhverv indgå

aftale med en virksomhed om ansættelse i tre til

seks måneder som trainee med løn. Målet med en

trainee-ordning er, at der bagefter indgås en egentlig

uddannelsesaftale. spørg i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejledning om uddannelse og job

Der er i dag fl ere muligheder for at uddanne sig end

nogensinde før. Nogle uddannelser er teoretiske,

andre er håndværksmæssige. Det er vigtigt at finde

en uddannelse, som passer til den enkeltes evner

og interesser. I skolen modtager børnene derfor

vejledning, som skal introducere dem til det danske

uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Vejlederen

En vejleder er en person, der taler med unge og

forældre om valg af job og uddannelse. Vejlederen

hjælper med at fi nde oplysninger om forskellige uddannelser

og fortæller om, hvad der kræves for at

tage en uddannelse. Sammen fi nder man frem til de

uddannelser, som den enkelte kan optages på – og

gennemføre.

Der er forskellige vejledere. I folkeskolen hedder

det en UU-vejleder, og på andre uddannelsessteder

kaldes det en studievejleder eller en uddannelsesog

erhvervsvejleder.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning kan alle

unge op til 25 år få råd om uddannelse og job. UU

samarbejder med skolerne om tilbud, der hjælper

unge med at vælge en uddannelse. UU kan kontaktes

på det lokale UU-center.

Vejledning i skolen

I skolen er det klasselæreren og UU-vejlederen, der

vejleder elever og forældre. UU-vejlederen giver

personlig vejledning. Det vil sige, at vejlederen taler

med de unge om job og uddannelse. Vejlederen

hjælper også eleverne i 6.-10. klasse med at lave

en uddannelsesbog. I 9. eller 10. klasse afslutter

eleverne uddannelsesbogen med en personlig uddannelsesplan,

hvor de skriver, hvilken uddannelse

de har valgt. Det er vigtigt, at forældrene interesserer

sig for, hvad børnene tænker undervejs i et

skoleforløb. Forældrene kan læse, hvad der står i

uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, og tale

med børnene om det.

Vejlederne ved meget, men forældre og unge kan

også undersøge de forskellige muligheder selv. For

eksempel ved at søge på internettet, besøge forskellige

uddannelsessteder eller gå på biblioteket.

Vejledning efter skolen

Unge, som efter folkeskolen er gået i gang med uddannelse,

kan få vejledning hos vejledere på uddannelsesstedet.

Vejlederen kan hjælpe med valgfag,

planlægning af uddannelsen og SU (Statens Uddannelsesstøtte).

SKOLE OG UDDANNELSE

89

Medborger_indmad_tryk.indd 89 24/06/07 23:57:40


SKOLE OG UDDANNELSE

Unge under 25 år, der er gået ud af skolen efter 9.

eller 10. klasse, kan få vejledning på det lokale UUcenter.

Det gælder fx unge, som ikke er startet på

en uddannelse, eller som har været i gang med en

uddannelse, men ikke gjort den færdig. Adresse og

telefonnummer på det lokale UU-center kan fås på

skolerne, rådhuset, eller på internetadressen www.

uddannelsesguiden.dk.

Vejledning om videregående uddannelse kan foregå

på landets syv studievalg-centre eller direkte på

det uddannelsessted, du ønsker at søge ind på.

Læs mere på www.borger.dk,

www.uddannelsesguiden.dk og www.vidar.dk

Vejledning om videregående uddannelse

Fordelt over hele landet fi ndes der syv studievalgcentre,

som kan vejlede om videregående uddannelse.

Adresse og telefonnummer på det nærmeste

studievalg-center kan fås på www.ug.dk.

De fl este uddannelsessteder har studievejledere,

som kan informere om indhold i uddannelser, optagelseskrav,

ansøgning og fremtidsmuligheder.

Vejledning for voksne

Voksne, der har brug for vejledning om job og uddannelse,

kan henvende sig en række steder.

Alle kan henvende sig i kommunernes jobcentre.

Sprogcentre og vuc’er (voksenuddannelsescentre)

vejleder om kurser og uddannelser, som giver adgang

til at læse videre. Vejledning om erhvervsrettede

kurser og uddannelser kan fås på erhvervsskoler

og social- og sundhedsskoler. Desuden tilbyder

nogle daghøjskoler og folkehøjskoler vejledning

som en del af undervisningen.

90

Medborger_indmad_tryk.indd 90 24/06/07 23:57:41


Videregående uddannelser

Korte, mellemlange og lange

Hvis du har afsluttet en gymnasial uddannelse, kan

du fortsætte på en videregående uddannelse. Der

er tre typer af videregående uddannelser:

• De korte videregående uddannelser, som oftest

varer to år. Her kan man for eksempel blive laborant,

markedsøkonom, elinstallatør eller maskintekniker.

Man kan komme ind på de korte,

videregående uddannelser med en gymnasial

uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

• De mellemlange, professionsbacheloruddannelser,

der varer tre til fi re år. Her kan man for

eksempel blive lærer, pædagog, sygeplejerske,

diplomingeniør eller socialrådgiver.

• De lange uddannelser, som man tager på universiteter

eller andre højere læreanstalter. Her kan

man for eksempel blive læge, tandlæge, ingeniør

eller gymnasielærer. Universitetsuddannelserne

varer fem til seks år og kan suppleres med en

ph.d.-uddannelse, hvor man modtager løn og

fungerer som forsker og underviser i omkring

tre år.

Læs mere om mulighederne på www.uddannelsesguiden.dk.

Adgangskrav

Hver uddannelse har særlige adgangskrav, som

typisk er krav om bestemte eksamener og måske

andre kvalifi kationer. Til nogle uddannelser er der

adgangsbegrænsning, fordi der er fl ere kvalificerede

ansøgere, end der er plads til. De fleste uddannelser

har et kvotesystem med to kvoter. Det vil

sige, at de optager ansøgere efter to kvoter. I kvote

1 optages ansøgerne efter eksamenskaraktererne

fra den adgangsgivende eksamen. I kvote 2 gælder

andre udvælgelseskriterier, som er specifikke for

uddannelsen.

Koordinerede tilmelding, KOT

Til næsten alle videregående uddannelser skal du

søge om optagelse gennem den koordinerede tilmelding,

KOT. Du kan finde ansøgningsskemaer på

www.optagelse.dk.

Optagelsesprøver

På nogle uddannelser er der optagelsesprøver. Det

gælder typisk uddannelserne til kreative eller håndværksmæssige

fag som skuespiller, filminstruktør,

journalist og designer.

Udenlandsk eksamen

Hvis du har en udenlandsk eksamen, gælder der

særlige regler for optagelse. Dem kan du læse om i

eksamenshåndbogen på www.ciriusonline.dk.

Mød studiet og de medstuderende

På de fleste universiteter og højere læreanstalter

begynder studiet med et rus-forløb. Her bliver nye

studerende introduceret til studiet og til hinanden

gennem oplæg, diskussioner og festligt samvær.

Ofte indgår der et par dages hyttetur i forløbet.

SKOLE OG UDDANNELSE

91

Medborger_indmad_tryk.indd 91 24/06/07 23:57:41


SKOLE OG UDDANNELSE

De nye studerende på

Københavns Universitet

bydes velkommen af rektor.

92

Medborger_indmad_tryk.indd 92 24/06/07 23:57:41


Særlige tilbud for voksne

På alle niveauer

Som voksen har du mange muligheder for at få undervisning

og uddanne dig. Du kan således både få

undervisning, der retter sig mod almen viden, tage

en uddannelse og deltage i efteruddannelse. Undervisning

for voksne fi ndes på stort set alle niveauer i

uddannelsessystemet. På voksenuddannelsescentre

(vuc) kan du deltage i forberedende voksenundervisning

(fvu), ordblindeundervisning for voksne,

almen voksenuddannelse (avu) og hf – enkeltfag.

undervisningen foregår. Det kan være på Voksenuddannelsescentre

(vuc), aftenskoler og hos private

udbydere over hele landet.

Specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne er individuelt og

særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning til

voksne med et fysisk eller psykisk handicap. Formålet

er at hjælpe deltagerne til at leve et aktivt og

selvstændigt voksenliv

SKOLE OG UDDANNELSE

På www.vuc.dk eller www.vidar.dk kan du fi nde

adressen på et vuc i nærheden af, hvor du bor eller

arbejder. Du kan også læse mere om uddannelserne

og mulighederne for at få økonomisk hjælp,

imens du uddanner dig.

Du kan henvende dig til din kommune, hvis du

ønsker at få vurderet, om specialundervisning for

voksne er relevant for dig.

Forberedende voksenundervisning, fvu

Fvu er for voksne, der gerne vil blive bedre til at

læse, skrive, stave eller regne. Undervisningen er

opdelt i trin, og du starter på det trin, som passer til

dine forudsætninger og behov. Du kan afslutte med

en prøve efter hvert trin. Fvu er gratis. Se oversigten

på www.vidar.dk. Her kan du se, hvor undervisningen

foregår. Det er typisk på Voksenuddannelsescentre

(vuc), aftenskoler og hos private undervisere

over hele landet.

Undervisning for voksne ordblinde

Ordblindeundervisning for voksne er undervisning i

læsning og skrivning for voksne, der har svært ved

at læse på grund af ordblindhed. Undervisningen er

gratis. På oversigten www.vidar.dk kan du se, hvor

93

Medborger_indmad_tryk.indd 93 24/06/07 23:57:43


SKOLE OG UDDANNELSE

Almen voksenuddannelse, avu

Almen voksenuddannelse er undervisning i en række

almene fag som dansk, dansk som andetsprog,

matematik, edb-fag, engelsk og samfundsdag. Det

er fag, som ikke er rettet mod bestemte erhverv,

men som kan være nødvendige for at uddanne sig

videre eller klare sig bedre i sit job. Uddannelsen

kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens

afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse.

Du kan vælge at følge undervisning om dagen, om

aftenen, som fjernundervisning, eller du kan være

selvstuderende, hvor du læser på egen hånd og

derefter går op til den afsluttende prøve.

Du skal betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen.

Hf – enkeltfag

Hf, højere forberedelseseksamen, er en gymnasial

uddannelse. På vuc er undervisningen tilrettelagt

som enkeltfag, så du kan tage de fag, du har brug

for.

Du kan vælge at følge undervisning om dagen, om

aftenen, som fjernundervisning, eller du kan være

selvstuderende, hvor du læser på egen hånd og til

sidst går til prøve.

Du skal betale et mindre beløb for at deltage.

Videregående voksenuddannelser,

vvu

Voksne, som både har uddannelse og erhvervserfaring,

har gode muligheder for at videreuddanne sig.

Mange uddannelsessteder tilbyder kurser og uddannelser

for voksne, som ønsker at dygtiggøre sig,

for eksempel samtidig med at de passer deres arbejde.

Afhængigt af hvilken uddannelse og erfaring,

du har, kan du følge undervisning på niveauer, der

svarer til de korte, mellemlange eller videre gående

uddannelser.

Læs mere på www.vidar.dk og www.uddannelsesguiden.dk.

94

Medborger_indmad_tryk.indd 94 24/06/07 23:57:44


Arbejdsmarkeds uddannelser, amu

Korte uddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser, amu, er korte uddannelser

for faglærte og ufaglærte, som er ansat

i private eller offentlige virksomheder. Arbejdsmarkedsuddannelser

kan også indgå som en del af den

aktivering*, som jobcentrene tilbyder arbejdsløse.

For tosprogede borgere

Hvis du ikke kan tilstrækkeligt dansk til at deltage

i en uddannelse, er det muligt at få særlige uddannelsesforløb.

I så fald kombineres en eller flere

arbejdsmarkedsuddannelser med undervisning i

dansk. Det er også muligt at tage en arbejdsmarkedsuddannelse

i dansk, som ikke kombineres med

andre uddannelser.

SKOLE OG UDDANNELSE

2500 forskellige

Der fi ndes omkring 2500 forskellige arbejdsmarkedsuddannelser

inden for en række områder, for

eksempel handel og kontor, social og sundhed,

byggeri, jordbrug, metalindustri, serviceerhverv og

transport. Se oversigten på www.vidar.dk

Her kan du også se, hvor kurserne fi ndes. De foregår

på amu-centre, tekniske skoler, handelsskoler,

social- og sundhedsskoler, pædagogseminarier,

landsbrugsskoler og hos private udbydere over

hele landet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Måske kan du få en godtgørelse.

Det kan din a-kasse eller Jobcenteret fortælle

mere om.

95

Medborger_indmad_tryk.indd 95 24/06/07 23:57:45


Anerkendelse af

udenlandske uddannelser

SKOLE OG UDDANNELSE

Kan du bruge din uddannelse i Danmark

Har du gennemført en uddannelse uden for Danmarks

grænser, skal du undersøge, om du kan

bruge den uden videre, eller om du eventuelt skal

efteruddanne dig for at få arbejde i Danmark.

Hjælp til vurdering af udenlandske

uddannelser

CIRIUS er det centrale sted i Danmark, hvor du kan

henvende dig, hvis du ønsker en vurdering af din

udenlandske uddannelse i forhold til det danske

uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Se www.ciriusonline.dk/anerkendelse.

96

Medborger_indmad_tryk.indd 96 25/06/07 13:04:33


Medborger_indmad_tryk.indd 97 24/06/07 23:57:45

97


8

ARBEJDSLIVET

98

Medborger_indmad_tryk.indd 98 24/06/07 23:57:45


De fleste har arbejde

At finde et arbejde

I Danmark har langt de fl este voksne mennesker et

arbejde. Det gælder både mænd og kvinder.

De fleste arbejder som lønmodtagere for private

eller offentlige virksomheder. Men mange er selvstændige

erhvervsdrivende med egen forretning,

restaurant, virksomhed eller landbrug.

Beskæftigede fordelt på erhverv

I alt er lidt over 2,8 mill. (2.815.000)

i arbejde.

De fordeler sig på følgende erhverv:

Procent

(afrundet)

Landbrug, fi skeri, råstoffer 3

Industri 16

Energi- og vandforsyning 1

Bygge- og anlægsvirksomhed 7

Handel, hotel, restaurant 18

Transport, post, telekommunikation 6

Finansiering, forretningsservice m.v. 13

Offentlige og personlige tjenesteydelser 36

I alt 100,0

Arbejdskraftundersøgelsen, Danmarks Statistik, 2007

Inden du går i gang med at søge et arbejde, kan du

få gode råd hos en erhvervsvejleder i Jobcenteret i

din kommune. Hvis du er medlem af en fagforening

eller en arbejdsløshedskasse* (a-kasse), kan du

også få råd der.

Jobcentre

Det er Jobcenterets vigtigste opgave at hjælpe dig

med at finde et job. Det er også her, du kan melde

dig ledig, hvis du bliver arbejdsløs. Jobcenteret har

pc’er, som du kan bruge til at søge job, og centerets

medarbejdere lægger en jobplan sammen med dig.

Du kan finde adresserne på jobcentrene på www.

jobnet.dk.

Flere veje til et job

Du skal selv gøre en aktiv indsats for at få et

arbejde:

• Skriv ansøgninger som svar på jobannoncer i

aviser og fagblade jobannoncer.

• Skriv uopfordrede ansøgninger til de

arbejdspladser, hvor du gerne vil arbejde, eller

henvend dig til arbejdspladsen for at høre, om

der er arbejde.

• Brug dine personlige kontakter til andre, der

alle rede er på arbejdsmarkedet.

• Søg job gennem private vikarbureauer.

• Søg på internettet (du kan få adgang til

internettet på biblioteket og Jobcenteret).

• Indryk selv en annonce i en avis eller på

internettet.

ARBEJDSLIVET

99

Medborger_indmad_tryk.indd 99 24/06/07 23:57:47


ARBEJDSLIVET

være mange arbejdsfunktioner, som du skal sætte

dig ind i. Og det gælder, hvis du vil drive din egen

butik eller virksomhed.

Vigtigt at komme i gang

Det første job, du får, er måske ikke drømmejobbet

og måske heller ikke særlig godt betalt. Men det er

vigtigt, at du kommer i gang med at arbejde. For

når du er i arbejde, har du flere muligheder for at

udvikle dine kvalifikationer, og så kan du søge et

bedre job.

Hvad kan du i forvejen

Om du skal starte med uddannelse eller straks søge

arbejde afhænger af, hvad du kan i forvejen og din

alder. Har du ingen uddannelse, kan du starte med

et ufaglært arbejde, eventuelt efter nogle korte kurser.

Kvalifikationer er nødvendige

For at få et arbejde i Danmark skal du have kvalifikationer

og færdigheder, som passer til de jobmuligheder,

der er. Til mange job kræves en kortere

eller længere uddannelse. For stort set alle job gælder

det, at du skal kunne noget specielt eller være

villig til at lære det. Det gælder også i de job, hvor

der ikke er store uddannelseskrav, for eksempel arbejde

med rengøring eller i en fabrik, hvor der kan

Uddannelse og arbejde

Hvis du har uddannelse og taler dansk, har du gode

muligheder for at få et godt job. Og mange steder

vil det være en styrke, at du taler både dansk og dit

eget sprog.

Hvis du har få faglige kvalifikationer og taler meget

lidt dansk, kan det dog være svært at få et job. Men

du har forskellige muligheder for at øge din chance

for at finde arbejde. Det kan for eksempel være

sprogundervisning, praktik i en virksomhed eller et

job med løntilskud fra det offentlige. Så kan du siden

blive ansat på almindelige vilkår.

Ansøgning og ansættelsessamtale

Det er lettere at få job, hvis du taler nogenlunde

dansk. Men selv om du har gode kvalifikationer, kan

det godt tage tid at fi nde et arbejde. Måske skal der

mange ansøgninger og ansættelsessamtaler til, inden

det lykkes.

100

Medborger_indmad_tryk.indd 100 24/06/07 23:57:48


Den skriftlige ansøgning

De fleste arbejdsgivere beder om en skriftlig ansøgning

til et job. Du kan få hjælp til at skrive ansøgningen

på Jobcenteret, i din fagforening eller i din

a-kasse. En ansøgning skal fylde cirka en side, hvor

du beskriver, hvorfor du søger jobbet, hvilke kvalifikationer

og erfaringer, du har og lidt om dig selv

som person.

Det lægger arbejdsgivere vægt på:

• Et godt og forståeligt dansk.

• Relevant erhvervserfaring.

• En klar og velformuleret skriftlig ansøgning.

• At du har evner og vilje til at arbejde både

selvstændigt og i samarbejde med andre.

• At du er god til at tage initiativer og vise ansvar.

• At du er fleksibel og åben over for nye ting.

ARBEJDSLIVET

Det er en god idé at vedlægge sit CV, det vil sige en

liste med oplysninger om din uddannelse, erhvervserfaring

og fritidsinteresser. Desuden er det en god

idé at vedlægge eksamensbeviser og anbefalinger

fra tidligere arbejds- og praktikpladser/aktivering.

Jobsamtale

Hvis du bliver indkaldt til en samtale om jobbet, skal

du forberede dig godt. Arbejdsgiveren forventer, at

du fortæller, hvad du er god til, hvorfor du passer

til det job, du søger, og hvordan du vil bidrage til

virksomheden.

Brug også samtalen til at spørge om de ting, du

gerne vil vide om arbejdet, arbejdspladsen og forventningerne

til dig.

Til jobsamtalen er der sandsynligvis flere til stede.

Den ene kan være en repræsentant for medarbejderne.

101

Medborger_indmad_tryk.indd 101 24/06/07 23:57:49


Hvis du bliver ledig

ARBEJDSLIVET

Ansættelseskontrakt

Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt.

Den indeholder oplysninger om de væsentligste

vilkår for ansættelsen. Det kan blandt

andet være:

• Jobbeskrivelse

• Løn og arbejdstid

• Ferie

• Mødetider

• Opsigelsesvarsel

Arbejdsløshedsforsikring

Når du er kommet i arbejde, er det en god idé, at du

melder dig ind i en arbejdsløshedskasse*, a-kasse.

Den giver dig mulighed for at få hjælp og økonomisk

understøttelse, arbejdsløshedsdagpenge*,

hvis du bliver arbejdsløs. Udgifterne til a-kassemedlemsskabet

kan trækkes fra i skat.

For at få arbejdsløshedsdagpenge, hvis du bliver arbejdsløs,

skal du opfylde nogle betingelser. Du skal

have været medlem af en a-kasse i et år og have

haft arbejde i et vist omfang. A-kassen skal vejlede

dig om de nærmere betingelser.

Henvend dig på jobcenteret

Hvis du mister dit arbejde, skal du henvende dig på

jobcenteret i din kommune den første dag, du er

ledig.

Her skal du registreres som arbejdssøgende. Hvis

du er medlem af en a-kasse, får du et dagpengekort,

som du skal bruge for at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge

fra din a-kasse.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, kan du få

kontanthjælp eller starthjælp. Du har ret til kontanthjælp,

hvis du har opholdt dig i Danmark i sammenlagt

syv af de seneste otte år. Hvis du ikke har det,

og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få starthjælp.

Den er lavere end kontanthjælpen.

102

Medborger_indmad_tryk.indd 102 24/06/07 23:57:49


Det danske

arbejdsmarked

I gang med at søge arbejde

Så hurtigt som muligt og senest en måned, efter

at du er blevet ledig, skal du udarbejde et CV med

oplysninger om din erhvervserfaring, uddannelse

og personlige interesser og kompetencer. Dit CV

skal lægges ind i jobcentrenes landsdækkende database,

jobbanken på www.jobnet.dk. Du skal selv

udarbejde dit CV og har selv ansvar for de oplysninger,

du giver. Men du kan få hjælp og vejledning

på Jobcenteret eller hos din a-kasse til at udarbejde

det.

Overenskomster – den danske model

I Danmark aftales en lang række løn- og arbejdsvilkår

mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det

sker i kollektive overenskomster, som indgås mellem

fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Kollektive

overenskomster indeholder bestemmelser

om for eksempel løn, arbejdstid, uddannelse, pension

og regler om løn under sygdom og opsigelsesvarsel.

Der er ikke tradition for at lovgive om disse

forhold. Derfor taler man om ”den danske arbejdsmarkedsmodel”.

ARBEJDSLIVET

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil

sige, at du skal søge job og tage imod et tilbud om

job, så snart det er der. Hvis det ikke lykkes dig at

få et job, får du hjælp i Jobcenteret. Du skal møde

til de samtaler, du bliver indkaldt til. Og du skal tage

imod de tilbud, som kommunen giver dig som aktivering*.

Det kan være kurser, praktik i en virksomhed

eller ansættelse med løntilskud.

Hvis du er i tvivl om noget, skal du spørge Jobcenteret

eller din a-kasse.

Fredspligt i overenskomstperioden

Når en overenskomst er indgået, er der fredspligt.

Det betyder blandt andet, at der ikke må strejkes eller

lock-outes i den periode, overenskomsten gælder.

Hvis der opstår konflikter på arbejdsmarkedet,

løses de af arbejdsmarkedets parter selv, uden at

staten blander sig i forhandlingerne eller løsningen.

37 timer om ugen

Fuld arbejdstid er normalt 37 timer om ugen. Når

man er lønmodtager, optjener man ret til betalt ferie

fra arbejdsgiveren. Alle lønmodtagere har ret til fem

ugers ferie om året. Både mænd og kvinder har ret

til barselsorlov. Der er strenge regler om arbejdsmiljø

og sikkerhed. Børn under 13 år må ikke arbejde

uden for hjemmet.

103

Medborger_indmad_tryk.indd 103 24/06/07 23:57:49


ARBEJDSLIVET

Fagforeninger

En tradition

I Danmark er der tradition for, at lønmodtagere er

medlem af en fagforening. Fagforeningerne varetager

medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne

og sikrer dem rimelige løn- og arbejdsvilkår.

En fagforening er ikke det samme som en a-kasse.

Fagforeninger er typisk opdelt efter fag og arbejdsområde.

Hvilken fagforening, det er relevant at være

medlem af, afhænger af, hvilken uddannelse du har

og hvilket fag, du arbejder indenfor. Som medlem af

en fagforening skal du betale kontingent.

Sikrer ordnede forhold

Der er også tradition for, at arbejdsgiverne er organiserede

i foreninger. De fl este arbejdsgivere og

deres foreninger samarbejder gerne med fagforeningerne.

De ser det som en fordel, at de ansatte

trives og føler sig trygge på arbejdspladsen. Samtidig

sikrer det arbejdsgiverne ro, stabilitet og ordnede

forhold, hvad angår for eksempel lønstigninger,

strejker og arbejdstid.

Foreningsfrihed

Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder, at

den enkelte lønmodtager selv må beslutte, om

han eller hun vil være medlem af en fagforening.

Derfor må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på foreningsforhold

i forbindelse med ansættelse eller

afskedigelse af en lønmodtager. Og kollegerne kan

heller ikke kræve, at man er medlem af en bestemt

fagforening. Mange lønmodtagere vælger at være

medlem af den fagforening, der har overenskomst

med deres arbejdsgiver.

104

Medborger_indmad_tryk.indd 104 24/06/07 23:57:50


Livet på arbejdspladsen

Arbejdspladsen spiller en central rolle for

de fleste

Der er stor forskel på arbejdspladserne i Danmark.

Men fælles for dem er, at de spiller en central rolle

i de flestes liv. Et godt arbejdsliv, rare kolleger og

gode arbejdsvilkår hører med til et godt liv.

Det vigtige samvær med kollegerne

Det er i høj grad medarbejdernes eget ansvar at

gøre arbejdspladsen til et rart sted at være. Her er

samværet med kolleger en vigtig del.

Fester og alkohol på arbejdspladsen

På langt de fl este arbejdspladser må man ikke

drikke alkohol i arbejdstiden. Men ved fester og på

udflugter uden for arbejdstid må der gerne drikkes

alkohol.

Ansvar og initiativ

De fleste arbejdsgivere forventer, at medarbejderne

kan arbejde selvstændigt og tager initiativer. Det er

almindeligt, at den enkelte medarbejder har ansvar

for sit eget arbejdsområde. Mange steder arbejder

de ansatte sammen i hold, som selv beslutter, hvordan

de vil løse deres opgaver og fordele arbejdet.

Problemer på arbejdspladsen

Der kan opstå forskellige problemer på en arbejdsplads.

Måske er sikkerheden ikke i orden. Måske tages

der ikke nok hensyn til medarbejdernes sundhed.

Der kan være dårligt samarbejde eller ligefrem

chikane, hån eller trusler. Det skal du naturligvis

ikke acceptere.

De fleste har en tillidsrepræsentant*

På de fl este arbejdspladser har de ansatte valgt en

tillidsrepræsentant, som repræsenterer dem over

for arbejdsgiveren. Tillidsrepræsentanten er fagforeningens

repræsentant på arbejdspladsen.

Hvis du har problemer på din arbejdsplads eller føler

dig dårligt eller uretfærdigt behandlet, så kontakt

din tillidsrepræsentant. Han eller hun kan så

tage sagen op over for arbejdsgiveren eller fagforeningen.

En tillidsrepræsentant er beskyttet mod at

blive fyret og kan derfor gå ind i konflikter. Har du

ikke en tillidsrepræsentant, må du gå til din fagforening

eller direkte til ledelsen.

Holder øje med arbejdsmiljøet

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar

for arbejdsgiveren og de ansatte. Arbejdsgiveren er

ansvarlig for at sikre og føre tilsyn med, at de ansatte

kan arbejde under forhold, som er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. De ansatte har

pligt til at følge de sikkerhedsregler, som gælder for

arbejdet. Arbejdspladser med fl ere end ti ansatte

skal have en sikkerhedsorganisation, som består af

ARBEJDSLIVET

105

Medborger_indmad_tryk.indd 105 24/06/07 23:57:50


ARBEJDSLIVET

repræsentanter for de ansatte og for ledelsen, og

som varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde. På

arbejdspladser med under ti ansatte varetager arbejdsgiveren

og den ansatte sikkerheds- og sundhedsarbejdet

i samarbejde.

Diskrimination

Det er forbudt at diskriminere på grund af køn, alder,

handicap, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse,

seksuel orientering, national, social eller

etnisk oprindelse.

Sikkerhedsrepræsentant*

På mange arbejdspladser vælger de ansatte en sikkerhedsrepræsentant.

Sikkerhedsrepræsentanten

er med til at holde øje med arbejdsmiljøet, sådan

at de ansatte for eksempel ikke arbejder ved farlige

maskiner eller med sundhedsfarlige stoffer uden

sikkerhedsudstyr eller bliver stressede af deres arbejde.

Tal med din sikkerhedsrepræsentant, hvis du oplever,

at dit arbejdsmiljø ikke er i orden. Sikkerhedsrepræsentanten

er ligesom tillidsrepræsentanten

beskyttet mod at blive fyret.

Arbejdsskader skal meldes

Alle arbejdsgivere skal forsikre deres ansatte mod

arbejdsskader og sørge for, at skader bliver meldt til

Arbejdstilsynet* og Arbejdsskadestyrelsen*. Det er

arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler

erstatninger.

Folketinget har ved lov nedsat et ligestillingsnævn,

som behandler sager om diskrimination på grund af

køn. Se www.ligenaevn.dk. Institut for Menneskerettigheder

har udpeget en klagekomite for etnisk

ligebehandling. Den har som opgave at behandle

sager om diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

Se www.klagekomite.dk.

Alle sager om diskrimination kan indbringes for de

almindelige domstole.

Hvis du er medlem af en fagforening, kan den hjælpe

dig, hvis du oplever at blive diskrimineret på dit

arbejde eller i forbindelse med, at du søger nyt arbejde.

Du har altid selv mulighed for at melde det til Arbejdsskadestyrelsen*,

hvis du er kommet til skade

på dit arbejde. Det er vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen

får besked inden et år. Ellers kan du risikere at

gå glip af en eventuel erstatning.

106

Medborger_indmad_tryk.indd 106 24/06/07 23:57:51


At starte egen virksomhed

Love og regler

Det kræver omtanke og mange forberedelser at

starte sin egen virksomhed. Der er en række love

og regler, du er nødt til at kende. Hensigten med

dem er at beskytte borgerne og de ansatte mod

blandt andet dårlig hygiejne og arbejdsulykker samt

at sikre, at der ikke sker snyd med skat og moms.

Søg råd og vejledning, inden du går i gang

Du kan få råd og vejledning på erhvervskontoret i

kommunen, hos en etableringsvejleder, hos SKAT

og i Jobcenteret. Via internettet kan du få overblik

over rådgivningsmulighederne og information om

love, regler, finansiering og andre emner af betydning

for start af egen virksomhed. Se mere på www.

virk.dk.

ARBEJDSLIVET

107

Medborger_indmad_tryk.indd 107 24/06/07 23:57:51


ARBEJDSLIVET

Du kan også få råd og vejledning i din a-kasse om,

hvad det betyder for dine muligheder for at få for

eksempel arbejdsløshedsdagpenge* at starte egen

virksomhed.

Registrering af virksomheden

Grundlæggende skal alle virksomheder registreres

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dog er

det frivilligt, hvis din omsætning er under 50.000

kr. årligt. Når virksomheden er registreret, får du et

CVR-nummer, som er virksomhedens identifikationsnummer.

Det er CVR-nummeret, du skal bruge,

når du for eksempel skal indberette virksomhedens

moms og skat. Du kan registrere virksomheden via

www.eogs.dk.

alder og kunne fremlægge en plan for din virksomheds

økonomi.

Det er politiet, som giver næringsbrev til virksomheder

uden alkoholbevilling, hvorimod kommunalbestyrelsen

giver alkoholbevilling. I København er det

dog kommunen, der giver næringsbrev.

En restaurant skal søge spiritusbevilling, og køkkenet

skal leve op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

Moms og skat

Du skal aflevere regnskaber for din virksomhed til

told- og skattemyndigheden, også kaldet SKAT.

Næringsbrev og spiritusbevilling

Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere

end 50.000 kr. om året, skal registreres i et særligt

næringsregister. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng

som madvarer af enhver art, øl, vin, sodavand

og andre fødevarer, uanset om de er i lukket

emballage.

Forsikringer til de ansatte

Har du ansatte i din virksomhed, skal du tegne en

arbejdsskadeforsikring for dem.

For selvstændige erhvervsvirksomheder, der serverer

mad og drikkevarer, gælder restaurationsloven.

Det kan for eksempel være restauranter, barer, diskoteker,

pizzeriaer, grillbarer og pølsevogne.

Restaurationsloven fastlægger, hvilke krav der skal

være opfyldt, når personer eller selskaber søger

om næringsbrev og alkoholbevilling. Hvis du søger

om alkoholbevilling, skal du opfylde nogle krav om

108

Medborger_indmad_tryk.indd 108 24/06/07 23:57:52


”Jeg tænkte mig godt om i flere

år, inden jeg besluttede at

blive selvstændig. Jeg troede,

det kunne blive et problem,

at danskere ikke var vant til

at se en indvandrer som selvstændig

murer. Men sådan er

det ikke. De er tilfredse, bare

man er god til sit arbejde og

gør, hvad man kan. I mit arbejde

kommer jeg tæt på

mange mennesker, så jeg har

fundet ud af, at danskerne er

lige så forskellige, som vi andre

er.

Nu har jeg to ansatte

ARBEJDSLIVET

Jeg har nu to ansatte, en dansker

og en vietnameser, og

jeg nyder at være arbejdsgiver.

Mit råd til andre er: Vær

dig selv. Mange indvandrere

er bange for fiasko; det behøver

vi ikke være. Der er plads

til os.”

Mansur Sheik kom fra Somalia

til Danmark i 1993. Han tog

en uddannelse som murer og

er nu selvstændig.

109

Medborger_indmad_tryk.indd 109 24/06/07 23:57:52


9

ØKONOMI OG FORBRUG

110

Medborger_indmad_tryk.indd 110 24/06/07 23:57:56


Styr på privatøkonomien

Indtægter og udgifter

Din private økonomi er din eventuelle formue, dine

indtægter og dine udgifter. Indtægter kan være løn,

indtægt fra selvstændig virksomhed eller økonomisk

hjælp fra det offentlige. Udgifterne kan være

husleje, varme, el, mad, tøj, og hvad du ellers har

brug for. Du skal betale skat af indtægter og overskud

af egen virksomhed.

Dankort*

Hvis banken vurderer, at din økonomi er til det, kan

du få et dankort. Med det kan du hæve penge i alle

bankers pengeautomater og de fleste butikker, og

du kan bruge det til at betale med i de fl este butikker.

Du får en pin-kode, som du skal bruge i automater

og butikker. I nogle butikker skal du i stedet

skrive under på en kvittering.

ØKONOMI OG FORBRUG

Konto i banken

Elektroniske overførsler

Stadig fl ere beløb bliver overført elektronisk til modtagerens

bankkonto. Det gælder for eksempel løn,

kontanthjælp, børnebidrag og pension. Derfor er

det nødvendigt at have en bankkonto.

Automatisk betaling af regninger

Du kan gå ind i en hvilken som helst bank og oprette

en konto. Hvis du har en bankkonto, kan du

aftale, at dine regninger bliver betalt automatisk direkte

fra kontoen.

Du kan for eksempel oprette en budgetkonto til

betaling af faste udgifter som husleje, el, varme og

telefon.

Hævekort

Når du har konto i en bank, får du et hævekort, som

du kan bruge til at hæve penge i banken og i bankens

pengeautomater.

Mange banker tilbyder et kombineret Visa/Dankort.

Med et Visakort kan du betale og hæve penge over

det meste af verden.

Lån og kredit i pengeinstitutter

Krav om fornuftig økonomi

Bankerne giver gerne lån og kredit til deres kunder.

Men de kræver, at du har en stabil indkomst og en

fornuftig økonomi. Banken vil vurdere din økonomi

og bede om at se for eksempel lønsedler og din

slutopgørelse fra SKAT.

Banklån eller kassekredit

Hvis du har en økonomi med regelmæssige indtægter,

men midlertidigt har brug for ekstra penge

til at købe for eksempel møbler, er et almindeligt

banklån som regel den bedste løsning.

111

Medborger_indmad_tryk.indd 111 24/06/07 23:57:58


ØKONOMI OG FORBRUG

Er du selvstændig erhvervsdrivende med uregelmæssige

indtægter, kan det være nyttigt at have en

kassekredit. En kassekredit er en aftale mellem dig

og banken om, at du får mulighed for at hæve op til

et bestemt beløb på din bankkonto, selvom der ikke

er penge på kontoen. Du skal være opmærksom

på, at renterne på en kassekredit er høje.

Undersøg mulighederne

Prisen på lån og kreditter er forskellig fra bank til

bank. Og renternes størrelse afhænger af den type

lån, du vil have. Derfor kan det godt betale sig at

undersøge, hvor du kan få lånet billigst.

Økonomisk rådgivning

I de fleste pengeinstitutter kan du få rådgivning om

din økonomi.

Selv om banken sikkert giver en god og saglig rådgivning,

skal du huske, at den ikke er en uafhængig

rådgiver, men en privat, kommerciel virksomhed

der skal tjene penge.

Revisor til det komplicerede

Hvis du har en kompliceret økonomi, for eksempel

fordi du er selvstændig og driver forretning, bør du

kontakte en revisor.

Må ikke kræve dansk statsborgerskab

Banker må ikke stille krav om, at du har dansk statsborgerskab

for at låne dig penge.

Forretninger må ikke kræve, at du har dansk statsborgerskab,

for at du kan leje eller købe på kredit.

Men de må gerne kræve, at du har fast indtægt og

adresse i Danmark.

112

Medborger_indmad_tryk.indd 112 24/06/07 23:57:58


Leje og køb på kredit

Mange forretninger tilbyder kunderne at leje især

dyre varer. Det kan for eksempel være køleskab, fryser,

fjernsyn og computere.

Kontokort

Mange forretninger har kontosystemer, som gør

det muligt at købe på kredit i den pågældende forretning.

Det er den enkelte forretning, der vurderer,

om du kan få et kontokort til en konto hos den.

Forlader du landet, inden du har betalt din gæld,

kan virksomhederne inddrive pengene via lokale

inkassofirmaer, som de samarbejder med.

ØKONOMI OG FORBRUG

Køb på kredit

Andre tilbyder, at du kan købe på kredit. Så låner du

i princippet pengene til en bestemt rente. Du skal

være opmærksom på, at renten kan være meget

høj. Samtidig skal du betale gebyr, når du opretter

lånet.

Gennemgå kontrakten grundigt

Hvis du lejer eller køber på kredit, skal du skrive under

på en kontrakt, som gør rede for betingelserne.

Det er vigtigt, at du læser – eller får forklaret – kontrakten

grundigt, så du ikke risikerer ubehagelige

overraskelser.

Hvis kontrakten brydes

Hvis du ikke betaler renterne og afdragene på din

gæld, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler.

Det betyder, at du ikke kan leje eller købe på

kredit igen – hverken hos den, du skylder penge,

eller andre steder.

113

Medborger_indmad_tryk.indd 113 24/06/07 23:57:59


Forsikringer

ØKONOMI OG FORBRUG

Private forsikringer

Du kan beskytte dig selv og din familie ved hjælp af

private forsikringer.

Der fi ndes mange forsikringsselskaber og mange

typer forsikringer. Fra livs- og ulykkes- og ansvarsforsikringer

til husstands-, syge- og bilforsikringer.

Selskaberne har forskellige priser og vilkår, som det

kan være svært at overskue. Det er ikke altid, at den

dyreste forsikring er den bedste.

Du bør tage stilling til, hvilke forsikringer, du har

brug for, hvor stor dækningen skal være, og hvor

stor en selvrisiko du vil have.

Indboforsikring

En indboforsikring dækker, hvis for eksempel familiens

møbler, tøj eller computere bliver stjålet, ramt

af vandskade, brænder eller bliver ødelagt ved hærværk.

Ansvarsforsikring

En ansvarsforsikring dækker, hvis et familiemedlem

kommer til at skade andre personer eller andre personers

ting.

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring betaler i visse tilfælde omkostningerne

ved private retssager.

Læs mere på www.forsikringsoplysningen.dk.

Lovpligtige forsikringer

Nogle forsikringer har man pligt til at have. Du skal

have en brandforsikring, hvis du ejer en bolig. Og

du skal have ansvarsforsikringer, hvis du har hund,

bil, motorcykel eller knallert. Ansvarsforsikringerne

dækker skader på andre personer end dig selv.

Familieforsikring

Alle forsikringsselskaber tilbyder en familieforsikring,

som gælder for alle familiemedlemmer, der

bor på samme adresse. Den gælder også børn under

21 år, der bor alene. En familieforsikring omfatter

dækning for indbo, ansvar og retshjælp.

114

Medborger_indmad_tryk.indd 114 24/06/07 23:58:00


Forbrugerrettigheder

Reklamation inden 24 måneder

Som forbruger har du rettigheder, der skal beskytte

dig mod at blive snydt. Ifølge købeloven har du for

eksempel ret til at få byttet eller repareret en vare,

der har en fejl – eller som ikke lever op til det, sælgeren

har lovet. Du skal blot henvende dig til sælgeren

senest 24 måneder, efter at du har købt varen.

Du skal medbringe kvitteringen. Og så må du ikke

være skyld i fejlen.

ØKONOMI OG FORBRUG

Garanti

Når du køber for eksempel elektriske apparater eller

større ting, kan det være, at du får en garanti

med. Det er en service, som forhandleren giver, og

den træder ikke i stedet for købelovens bestemmelser.

Men forhandleren kan vælge at give en garanti.

En garanti skal stille dig bedre end købelovens

klageret, der giver dig ret til at klage i to år og måske

få varen byttet eller repareret.

Hvis du fortryder

Du har ikke ret til at bytte en vare, bare fordi du

fortryder at have købt den. Alligevel kan det lade

sig gøre i en del butikker. Nogle steder kan du få

pengene tilbage. Andre steder får du et tilgodebevis

på beløbet eller mulighed for at bytte varen til en

anden vare i butikken.

115

Medborger_indmad_tryk.indd 115 24/06/07 23:58:00


ØKONOMI OG FORBRUG

Deklaration og mærkning

Du har ret til at få oplyst indholdet i de fødevarer,

du køber, hvornår de er fremstillet, og hvor længe

de er holdbare. Der fi ndes en række forskellige ordninger

om mærkning og kontrol af fødevarer. Det

kan for eksempel være en garanti for, at en vare

er fremstillet økologisk. Andre varer end fødevarer

mærkes for, om de er for eksempel miljøvenlige eller

energibesparende.

Ø-mærket

Ø-mærket anvendes i forbindelse med fødevarer

og planter. Mærket betyder, at varen er statskontrolleret

økologisk. Det vil sige, at der ikke er brugt

bekæmpelsesmidler i produktionen, på nær få

undtagelser, for eksempel svovl. Kunstgødning er

forbudt, hvis mindst 80 procent af foderet til husdyrene

er økologisk.

Energimærkning

Energimærkningen er en obligatorisk, fælles europæisk

mærkning af forskellige hårde hvidevarer,

el-ovne, biler, og lyskilder, det vil sige el-pærer,

halogenlamper, lysstofrør m.m. A-mærket viser, at

produktet har det mindste energiforbrug sammenlignet

med tilsvarende produkter.

Svanen

Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for

produkter, der ikke er fødevarer, for eksempel vaskepulver,

rengøringsmidler og toiletpapir. Mærket

viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende

i den pågældende varegruppe.

Klagemuligheder

Hvis du ikke mener, at du er blevet behandlet retfærdigt

af en forretning eller sælger, når du har klaget

over deres produkt, kan du klage til Forbrugerklagenævnet*

eller til et privat klage- og ankenævn.

Du skal betale et gebyr, når du afleverer klagen. Hvis

du får medhold i din klage, får du pengene igen.

Du kan læse mere om dine klagemuligheder på

www.forbrug.dk.

116

Medborger_indmad_tryk.indd 116 24/06/07 23:58:01


Det danske skattesystem

Alle betaler skat

Alle, der bor i Danmark, skal betale skat, hvis de har

en indtægt. Det gælder også, hvis du er:

• Arbejdsløs og modtager kontanthjælp

fra staten eller dagpenge fra din a-kasse.

• Studerende og modtager SU, Statens

Uddannelsesstøtte.

• Pensionist og får folkepension.

• Arbejder i udlandet eller har en indtægt fra

udlandet, men bor i Danmark.

• Har din egen virksomhed.

Til stat og kommune

Det danske skattesystem fungerer på den måde,

at alle privatpersoner betaler skat af deres indtægt

til stat og kommune. Hvis du ejer en ejendom, skal

du betale ejendomsskat. Medlemmer af Folkekirken

betaler kirkeskat. Virksomhederne betaler selskabsskat.

Hvis du har kapitalindtægt, for eksempel

fra investeringer i værdipapirer, skal du betale skat

af den.

Indirekte skatter

Foruden indkomstskat betaler vi indirekte skatter

i form af moms, hver gang vi køber en vare eller

en serviceydelse. Desuden betaler vi afgifter på en

række varer som biler, benzin, alkohol og tobak.

Muligheder for fradrag

Nogle udgifter kan trækkes fra indkomsten, inden

skattemyndighederne beregner skatten.

Det er for eksempel renteudgifter til gæld, udgifter

til fagforeningskontingent, arbejdsløshedsforsikring

og børnebidrag og udgifter til transport i forbindelse

med arbejde. Det kommer dog an på, hvor langt du

har til arbejde. Desuden får alle et særligt personfradrag,

som ikke er knyttet til nogen bestemt udgift.

Selvangivelse

Hvis du er lønmodtager, bliver skatten automatisk

trukket fra din løn, inden du får den udbetalt.

Du skal hvert år udfylde en selvangivelse, som skal

indeholde oplysninger dels om dine indtægter, dels

om de fradrag, du har. Du modtager selvangivelsen

i marts, og har du ændringer til den, skal de være

indleveret senest 1. maj. Du kan rette oplysningerne

på et skema, der følger med, og sende det til SKAT.

Du kan også rette via telefonen eller internettet på

www.skat.dk.

Du får så en årsopgørelse, der viser, hvor meget du

har betalt i skat, og om du skal efterbetale eller har

penge til gode.

ØKONOMI OG FORBRUG

117

Medborger_indmad_tryk.indd 117 26/06/07 13:32:00


ØKONOMI OG FORBRUG

SKAT ved det meste

Især for lønmodtagere gælder det, at skattemyndighederne,

SKAT, allerede har mange af oplysningerne,

fordi SKAT får oplysningerne fra virksomheder,

banker og lignende. Det gælder som regel også

de udgifter, du kan trække fra. Men det kan være, at

du selv skal gøre opmærksom på nogle af de fradragsberettigede

udgifter – for eksempel udgifter til

transport.

Hvis du lige er kommet til Danmark

Hvis du lige er kommet til landet, skal du henvende

dig til et skattecenter og få en forskudsopgørelse

og et skattekort. Der fi ndes 30 skattecentre fordelt

over hele landet. På www.skat.dk kan du se, hvilket

skattecenter, du hører til.

Selvstændige

Hvis du er selvstændig, skal du selv sørge for at

betale din skat. Du skal udfylde en selvangivelse,

som du skal aflevere inden 1. juli. Du skal samtidig

aflevere et regnskab, som skal være godkendt af en

revisor.

Hvis du er selvstændig og momsregistreret, skal du

betale moms og afgifter af de varer, du sælger. Du

skal selv sørge for at føre regnskab og få det godkendt

af en revisor.

Skattens størrelse

Hvor meget, du skal betale i skat, afhænger af din

indkomst og dine fradrag. Dertil kommer, at skatteprocenterne

er forskellige fra kommune til kommune.

Skatteprocenten stiger med indtjeningen

Skattesystemet er progressivt. Det betyder, at jo

mere man tjener, des højere er ens trækprocent –

det vil sige den procentdel af indkomsten, man som

udgangspunkt skal betale i skat. Formålet er, at dem

der tjener mest også skal betale mest til løsningen

af de fælles opgaver i samfundet.

118

Medborger_indmad_tryk.indd 118 24/06/07 23:58:04


”I begyndelsen var der meget

der undrede mig, fordi meget

var så anderledes end i Makedonien.

Men jeg kan godt

lide det danske system, hvor

man betaler skat og til gengæld

har gratis sygehuse og

skoler. Det danske skolesystem

er rigtig godt. Børnene

er med til at bestemme mange

ting. Det er positivt, for så

bliver de mere selvstændige

og ansvarlige over for sig selv

og fællesskabet.”

Jeg kan lide

det danske

system

Nevzat Ibisi kom til Danmark

fra Makedonien i 1990. Han

er uddannet som lærer og

underviser børn med mange

forskellige etniske baggrunde.

119

Medborger_indmad_tryk.indd 119 24/06/07 23:58:04


10 KULTUR OG FRITID

120

Medborger_indmad_tryk.indd 120 24/06/07 23:58:07


Rige muligheder

Danmark har et rigt kultur- og fritidsliv. Det omfatter

alt fra musik, teater, biografer, billedkunst, museer

og udstillinger til foredrag, fritidsundervisning, idræt

og mange forskellige foreninger.

Kommunerne samarbejder med foreninger om

aktiviteter i lokalområdet. Det kan du læse om på

kommunens hjemmeside.

Nogle aktiviteter og arrangementer er gratis, andre

koster mange penge. Pensionister og studerende

kan få rabat mange steder.

Mange biblioteker har klubber for de unge, arrangerer

udstillinger, viser film og børneteater og indbyder

til foredrag. Mange tilbyder også lektiehjælp,

sprogstimulering for små børn og forskellige integrationsarrangementer.

Bøger på flere sprog

På biblioteket kan du få hjælp til at finde bøger og

tidsskrifter på flere sprog. Har biblioteket ikke selv

bøgerne eller tidsskrifterne, kan bibliotekaren bestille

dem til dig.

KULTUR OG FRITID

Du kan fi nde oplysninger om aktuelle kulturbegivenheder

i hele landet på www.kultunaut.dk.

Start på biblioteket

Biblioteket er et godt sted at starte, når du vil lære

mere om det danske samfund eller fi nde ud af, hvad

der foregår i kommunen, hvor du bor.

Du kan få hjælp

Det er gratis at gå på biblioteket. På biblioteket kan

du låne bøger, musik, dvd’er og computerspil. Du

kan også få adgang til internettet, læse dagens

aviser og få hjælp til at fi nde bestemte oplysninger

eller materialer. Blandt andet kan du finde mange

nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.

121

Medborger_indmad_tryk.indd 121 24/06/07 23:58:09


Medierne og den offentlige debat

KULTUR OG FRITID

At tænke og tale frit

Friheden til at tænke og tale frit er en vigtig del af

demokratiet. Det kommer blandt andet til udtryk i

en fri presse og den offentlige debat.

Medier til borgere med indvandrerbaggrund

I Danmark præges hverdagen af mange forskellige

tv- og radiokanaler, aviser og blade og en omfattende

kommunikation via internettet. En del forskellige

medier henvender sig specielt til borgere med

indvandrerbaggrund. Få yderligere oplysninger på

www.fi nfo.dk.

Grundlaget for public service medierne er blandt

andet en afgift kaldet medielicens*. Den skal du

betale, hvis du kan modtage radio- og tv-programmer,

uanset om det er via radio, tv, mobiltelefon

eller computer. Medielicens betales to gange om

året. Det er Folketinget, der fastsætter licensens

størrelse.

Du tilmelder dig til medielicens* på www.dr.dk.

Derudover har du mulighed for at tilmelde dig og

betale for forskellige private kabel-tv ordninger.

Det brede mediebillede

En stor del af medierne er ren underholdning. Men

den kulturelle, politiske og øvrige samfundsdebat

fylder meget i nyhedsmedierne, og den frie debat

er med til at sætte fokus på problemer og løsninger,

der er vigtige for samfundet.

Medielicens*

Danmarks Radio og TV2 er public service* stationer.

De har pligt til at levere et bredt udbud af radioog

tv-programmer, som kan interessere alle dele af

befolkningen.

122

Medborger_indmad_tryk.indd 122 24/06/07 23:58:10


Aktiv i fritiden

Sammen med andre

I Danmark bruger mange en del af fritiden på at

dygtiggøre sig inden for et bestemt fag, udvikle deres

kreative sider eller gå til foredrag. Det gør de for

eksempel på aftenskoler, højskoler og i foreninger.

Det at mødes og være sammen med andre er en

vigtig del af aktiviteterne.

Højskolerne

Kulturelle aktiviteter

Man bor og spiser på skolen i den periode, kurset

varer. Det kan være fra en uge op til et år. Ud over

undervisningen er opholdet ramme om en række

kulturelle aktiviteter: ekskursioner, fester og foredragsaftener.

Har man ikke lyst til eller mulighed

for at bo på højskolen, kan man bo hjemme og blot

være dagelev.

Læs mere om højskoler på www.hojskoler.dk.

KULTUR OG FRITID

Folkeoplysning

I midten af 1800-tallet opstod den tradition for folkeoplysning,

som stadig præger det danske samfund.

Den går ud på, at alle skal have mulighed for

at lære og få viden om samfundet. Som led i denne

kulturelle bevægelse opstod den danske folkehøjskole*.

I dag fi ndes der folkehøjskoler, som regel blot kaldet

”højskoler”, spredt over hele landet. De tilbyder

kurser inden for alt fra kreative fag og sport til boglige

fag og mere generel samfundsoplysning.

For unge indvandrere

Folkehøjskolernes forening arrangerer særlige

kurser og ophold på højskoler for indvandrere. Et

eksempel er ”Sommercamp”, der er et tre ugers

højskolekursus for unge. ”Sommercamp” gennemføres

i 2007 – 2009. Med undervisning i skolefag og

almene fag er det i sommerferien muligt at blive

styrket fagligt. Læs mere om ”Sommercamp” på

www.campsommer.dk.

Du har måske mulighed for at få støtte til et højskoleophold.

Læs mere på www.emph.dk.

Udvikle sig fagligt og personligt

På en højskole kan man forberede og udvikle sig

fagligt og personligt og samtidig lære mange forskellige

mennesker at kende. Man kan desuden

bruge et højskoleophold til at blive afklaret eller

motiveret til at gennemføre en erhvervsuddannelse,

ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

123

Medborger_indmad_tryk.indd 123 24/06/07 23:58:11


KULTUR OG FRITID

På højskolen

har jeg venner

fra hele Europa

”At være på Europahøjskolen

er en oplevelse, jeg aldrig

vil glemme. Jeg har fået nye

venner fra hele Europa. Og

jeg lærer både sprog og meget

om det danske samfund.

Jeg bliver klogere hele tiden.

I fritiden snakker vi, hygger,

ser film, spiller fodbold eller

basketball. Her er man er aldrig

ensom.”

Ali kom til Danmark fra Afghanistan

i 2003. Han er elev

på Europahøjskolen på Kalø.

Bagefter vil han på social- og

sundhedsassistentuddannelsen

for senere at uddanne

sig til radiograf.

124

Medborger_indmad_tryk.indd 124 24/06/07 23:58:11


Foreningslivet

Aftenskoler

Undervisning i mange fag

Mange går på aftenskoler, hvor de får undervisning

i mange forskellige emner. Det kan være undervisning

i sprog og andre boglige fag. Det kan også

være fi losofi , historie, børneopdragelse og foredrag

om kulturelle emner. Der er også undervisning i

krop og bevægelse, madlavning, syning, maling,

sang og meget andet. Mange aftenskoler har særlige

tilbud til nye medborgere. Aftenskolerne drives

som regel af et oplysningsforbund*, for eksempel

AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund, LOF, Liberalt

Oplysningsforbund eller FOF, Folkeligt Oplysningsforbund.

Mennesker med fælles interesser

Danmark er blandt de lande i verden, hvor den største

del af befolkningen er medlem af en forening.

I foreningerne mødes mennesker med fælles interesser.

De kan være faglige, politiske eller kulturelle.

Mange meget forskellige interesser

Der findes et utal af foreninger, organisationer og

klubber. Idrætsforeninger, partiforeninger, boligforeninger,

kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger,

religiøse foreninger og foreninger

for folk med en særlig hobby. Se for eksempel i den

lokale telefonbog under ”foreninger”. Og på din

kommunes hjemmeside.

KULTUR OG FRITID

Kurserne koster penge, men da skolerne får tilskud

fra kommunerne, skal kursisterne ikke selv betale

det hele.

På din kommunes hjemmeside kan du finde aftenskolerne

i dit område.

Nogle arbejder for en sag

Der er også foreninger, der arbejder for at varetage

interesserne for mennesker med handicap, forskellige

patientgrupper, ældre eller homoseksuelle. Og

foreninger der arbejder for en bestemt politisk sag,

for eksempel miljø eller dyrevelfærd.

Mødesteder

Endelig findes der også mødesteder, klubber og

kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde,

hvor folk spiller kort, debatterer, dyrker en fritidsinteresse

eller lytter til foredrag.

Alle kan starte forening

Alle har ret til at starte en forening. Det kræver blot,

at man holder et møde – en stiftende generalforsamling

– hvor man beslutter og nedskriver for-

125

Medborger_indmad_tryk.indd 125 24/06/07 23:58:13


KULTUR OG FRITID

eningens formål og de vedtægter, der skal gælde

i foreningen. Vedtægter er regler for, hvem der kan

være medlem af foreningen, hvor mange medlemmer

bestyrelsen skal have, hvornår generalforsamlingen

skal indkaldes osv. En standardudgave af

vedtægter for foreninger fi ndes på www.familieadvokaten.dk.

Du kan være med

En forening kan være en god mulighed for at lære

andre mennesker at kende og en god indgang til at

deltage aktivt i det lokale liv. Foreninger ledes af en

bestyrelse, som foreningens medlemmer vælger.

Som medlem kan du komme med forslag til foreningens

arbejde og selv stille op til bestyrelsen.

Foreninger for nye borgere

Der findes en række foreninger som kan være særligt

interessante for nye borgere. Det er foreninger

for bestemte nationalitetsgrupper, venskabsforeninger

og foreninger, der arbejder med integration

og kulturmøde. Se også www.finfo.dk.

Sport og motion

Hvis du vil dyrke sport eller motion sammen med

andre, kan du blive medlem af en sportsklub. Her

kan man for eksempel spille fodbold, håndbold,

tennis, badminton, svømme og gøre gymnastik.

Begrænset betaling

Næsten alle former for organiseret motion og sport

drives af foreninger eller organisationer, som man

kan blive medlem af. Det koster noget at være medlem,

men i nogle tilfælde giver kommunen støtte, så

det er ikke så dyrt.

Forældrene hjælper til

Mange børn og unge dyrker forskellige former for

idræt i fritiden. Det er almindeligt, at forældre støtter

deres børn for eksempel ved at betale kontingent,

hente og bringe børnene og ved at deltage i

arrangementer.

126

Medborger_indmad_tryk.indd 126 24/06/07 23:58:14


Religion

Alle kan frit dyrke deres religion

I Danmark kan alle frit dyrke enhver religion eller

livsopfattelse, så længe de respekterer lovgivningen.

Alle kan også frit ændre deres overbevisning

eller religiøse tilhørsforhold – for eksempel ved at

forlade et trossamfund og blive tilknyttet et andet.

Der fi ndes og praktiseres mange forskellige livsopfattelser

og overbevisninger. Nogle tror på noget

guddommeligt; andre gør ikke, men bygger deres

livsopfattelse på verdslige, humanistiske eller andre

værdier.

Den danske Folkekirke*

Opgaver for samfundet

Ifølge grundloven er den evangelisk-lutherske kirke*

den danske Folkekirke*, som understøttes af

staten. Folkekirken varetager en række opgaver for

samfundet som helhed. Det gælder for eksempel

registrering af fødsler, navngivning og dødsfald.

Flest er medlem af Folkekirken

Det store flertal af befolkningen i Danmark er medlem

af Folkekirken. De fleste er blevet medlem ved

at blive døbt i kirken som børn.

KULTUR OG FRITID

Vil du som tilflytter fra udlandet gerne være medlem

af Folkekirken, er der flere muligheder:

• Hvis du er medlem af et andet evangeliskluthersk

trossamfund end Folkekirken og oplyser

det, bliver du registreret som medlem af

Folkekirken, samtidig med at du bliver registret

i folkeregisteret.

• Er du døbt, men ikke i et evangelisk-luthersk

trossamfund, kan du blive medlem af Folkekirken

ved at henvende dig til præsten, hvor du

bor.

• Er du ikke døbt, kan du blive medlem af Folkekirken

ved at lade dig døbe.

Hvis du ikke ønsker at være medlem af folkekirken,

kan du melde dig ud ved at henvende dig til præsten,

hvor du bor.

127

Medborger_indmad_tryk.indd 127 24/06/07 23:58:14


KULTUR OG FRITID

Kirkeskat

Medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat. Den

bruges til drift af kirkerne og kirkegårdene. Kirkerne

bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som

for eksempel dåb, bryllup og begravelse.

Du kan læse mere om medlemskab af Folkekirken

på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.

Andre trossamfund

150 forskellige trossamfund

Der fi ndes omkring 150 forskellige større eller mindre

trossamfund i Danmark.

Ret til at opføre bygninger

Trossamfundene kan frit ansætte præster, imamer,

rabbinere eller menighedsforstandere. Trossamfundene

har også ret til at opføre bygninger, der kan

bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de

almindelige regler om planlægning. Trossamfundene

kan også drive religiøs fritidsundervisning for

børn og unge.

11 trossamfund er anerkendt i henhold til tidligere

regler. Det betyder, at de kan tage sig af navngivning

eller dåb og vielser. De kan udstede attester med

samme gyldighed som Folkekirken.

Både godkendte og anerkendte trossamfund kan få

tilladelse til at anlægge en begravelsesplads.

Medlemmernes bidrag kan trækkes fra

i skat

I godkendte og anerkendte trossamfund har medlemmerne

ret til at trække deres bidrag og gaver til

trossamfundet fra i skat, når skattemyndighederne

har godkendt trossamfundet til det. Der skal ikke

betales ejendomsskat for trossamfundets kirker

og begravelsespladser. Der skal heller ikke betales

kommunal grundskyld af en grund, hvor der er en

bygning, som bruges til religiøse formål.

Du kan læse mere om trossamfundene i Danmark

på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.

Godkendte og anerkendte trossamfund

Flere end 100 trossamfund, herunder islamiske,

buddhistiske og hinduistiske, er godkendt i den

forstand, at deres præster kan få eller har ret til at

forrette vielser.

128

Medborger_indmad_tryk.indd 128 24/06/07 23:58:15


Fester og socialt samvær

I fritidslivet møder du de traditioner og vaner, der

knytter sig til byliv, naboskab, venskaber, sammenkomster,

fester og fødselsdage. Mange skoler,

daginstitutioner og idrætsforeninger har fester og

sociale arrangementer. Mange byer og boligområder

har deres egne traditioner for at feste og være

sammen.

KULTUR OG FRITID

Børnefødselsdage

Mange forældre til børn i børnehave- og skolealderen

inviterer barnets venner eller klassekammerater

til børnefødselsdag. Nogle inviterer kun pigerne

eller kun drengene. Lagkage, boller og kakao eller

sodavand. Det hører med til en traditionel dansk

børnefødselsdag at synge fødselsdagssang og lege

fælles lege. Det forventes, at de børn der inviteres,

har en gave med til fødselsdagsbarnet. Hvis du er

tvivl om, hvilken og hvor dyr en gave, dit barn skal

have med, så spørg de andre forældre.

Fester og sammenkomster

I Danmark holder man fest ved mange forskellige

lejligheder: bryllup, barnedåb, konfirmation, fødselsdage

og ved højtiderne. Når nogen har fået en ny

bolig, har afsluttet en uddannelse, skal ud at rejse

– eller bare af lyst.

Så inviterer man venner, familie eller arbejdskolleger

til mad og drikke og måske dans.

Hvis du bliver inviteret til fest eller middag, er det

en god idé at have en lille ting med til værterne. En

flaske vin, en buket blomster, chokolade eller andet.

Er du inviteret til fødselsdag, forventes du at have

en gave med.

129

Medborger_indmad_tryk.indd 129 24/06/07 23:58:15


11 SUNDHED OG SYGDOM

130

Medborger_indmad_tryk.indd 130 24/06/07 23:58:16


Sundhedsvæsenet

Din praktiserende læge

Når du bliver registreret i folkeregisteret i din kommune,

kan du vælge, hvilken praktiserende læge du

vil have, for eksempel om det skal være en mandlig

eller en kvindelig læge.

Din praktiserende læge er din indgang til det offentlige

sundhedsvæsen. Nogle sundhedsproblemer

kan lægen hjælpe dig med direkte. I andre tilfælde

kan lægen henvise dig til undersøgelser eller behandling

hos en speciallæge eller på sygehuset.

Det er gratis at gå til lægen

Det koster ikke noget at gå til lægen eller komme på

sygehus. Udgifterne til det betales over skatterne.

Noget skal du selv betale

Du skal selv betale for en del af udgifterne til for eksempel

medicin, tandlæge og behandlinger hos for

eksempel en fysioterapeut. Men du har mulighed

for at få tilskud.

SUNDHED OG SYGDOM

Du skal ikke have en henvisning fra din praktiserende

læge, hvis du skal til tandlæge, eller hvis du akut

skal på skadestue eller indlægges på sygehus.

Sundhedskortet

Det sundhedskort, du får tilsendt fra kommunen, er

dit bevis på, at du har ret til at få behandling i det

offentlige sundhedsvæsen. Kortet har oplysninger

om dit navn, adresse og personnummer og navn og

adresse på din praktiserende læge.

Dækker ved rejse i Europa

Du skal have sundhedskortet med, når du skal til

lægen, tandlægen, på skadestuen eller indlægges

på sygehus. Du skal også have det med, hvis du

rejser uden for Danmark. Sundhedskortet dækker,

hvis du pludselig bliver syg eller kommer til skade

på rejse i Europa, når rejsen er ren ferierejse, og du

rejser mindre end en måned. Læs mere på www.

sundhed.dk.

131

Medborger_indmad_tryk.indd 131 24/06/07 23:58:17


Hos lægen

SUNDHED OG SYGDOM

Bestil tid

Hvis du skal til lægen, skal du ringe og bestille tid. De

fleste læger har telefontid om morgenen og åbent

mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Du får en tid senest

fem hverdage, efter at du har ringet. Er du meget

sløj, kan lægen formentlig fi nde en tid samme dag.

Undersøgelse, behandling eller henvisning

Lægen undersøger dig og beslutter så, hvad der videre

skal ske. Det kan være, du skal have en recept

på medicin.

Lægen kan også henvise dig til at blive undersøgt

eller behandlet af en speciallæge – for eksempel

en hudlæge eller en gynækolog. Det er også gratis.

Lægen kan eventuelt henvise dig til en behandling,

du selv skal betale en del af. Det kan være behandling

hos en fysioterapeut eller en psykolog.

Endelig kan lægen sørge for, at du bliver indlagt på

sygehus, hvis det vurderes som nødvendigt.

Tolkning

Lægen skal sikre sig, at I kan forstå hinanden. Hvis I

ikke taler samme sprog, skal lægen tilkalde en tolk.

Læs mere om at bruge tolk i kapitel 4, Ny borger i

Danmark.

Besøg hos din praktiserende læge

• Kom til den aftalte tid.

• Ring afbud i god tid, hvis du bliver forhindret.

• Lægen kan være optaget af en anden patient,

så du må vente lidt ud over din aftalte tid.

• Kom alene eller højst sammen med én anden

person.

• Aftal med lægen på forhånd, om I har brug for

en tolk.

132

Medborger_indmad_tryk.indd 132 24/06/07 23:58:19


Psykiske problemer

”Ondt i sjælen”

I Danmark er det almindeligt anerkendt, at man

kan have psykiske problemer. At have ondt i sjælen

er ikke ensbetydende med, at man er sindssyg.

Mange danskere søger hjælp og får behandling for

psykiske problemer. Kommer man til Danmark ufrivilligt,

på fl ugt fra krig eller forfølgelse, kan der være

flere grunde til at have det psykisk dårligt, end hvis

man har levet under fredelige forhold.

Kan give smerter i kroppen

Opsøg en læge, hvis du har psykiske problemer, du

har brug for hjælp til. Psykiske problemer kan også

føre til smerter i kroppen. Har du for eksempel ondt

i ryg, mave eller hoved tilsyneladende uden fysisk

grund, eller sover du dårligt, kan du opsøge en læge.

Lægen vil undersøge, om årsagen er psykisk.

Psykologhjælp

Lægen vil måske vurdere, at dine symptomer ikke

kan behandles med medicin alene. I stedet kan lægen

henvise dig til en psykolog, der kan hjælpe dig.

Hvis du har det dårligt efter flugt fra krig og tortur, vil

lægen henvise dig til et center for traumatiserede

flygtninge.

Børn kan også have det dårligt

Du skal være opmærksom på, at dine børn kan have

det dårligt og have brug for hjælp. Det kan du tale

om med din læge, sagsbehandler, sundhedsplejerske,

lærere eller personalet i dine børns vuggestue,

børnehave eller fritidsordning. De kan rådgive dig

om, hvad du kan gøre.

SUNDHED OG SYGDOM

Spørger om dine problemer

Lægen kan for eksempel spørge, om du har mange

bekymringer. Om du har problemer i dit ægteskab.

Om du savner dit hjemland og din familie. Eller om

du har været udsat for traumatiske oplevelser, har

siddet i fængsel, oplevet krig eller er blevet tortureret.

Lægen har tavshedspligt

Lægen har tavshedspligt, så du kan trygt fortælle

om dine problemer. Hvad du fortæller, går hverken

videre til myndighederne eller andre, med mindre

du ønsker det.

133

Medborger_indmad_tryk.indd 133 24/06/07 23:58:19


Lægevagt

Alarm 112

SUNDHED OG SYGDOM

Uden for lægens konsultationstid

Hvis du har brug for lægehjælp efter klokken 16 på

hverdage, hele døgnet i weekender og på helligdage,

skal du ringe til lægevagten. Nummeret på den

lokale lægevagt, kan du fi nde i telefonbogen for dit

lokalområde eller på internettet via din kommunes

hjemmeside eller www.sundhed.dk.

Spørgsmål

Når du ringer til lægevagten, spørger lægen, hvordan

du har det. Eller hvis du ringer for en anden,

hvordan han eller hun har det. Du får spørgsmål

som: Har du feber og hvor høj er den Har du ondt

nogen steder Hvis det er en skade, vil lægen stille

spørgsmål, der kan vise, hvor alvorlig den er.

Når det skal gå hurtigt

Hvis nogen pludselig besvimer, ikke kan trække vejret,

kommer ud for en ulykke eller er udsat for vold,

skal du straks ringe til alarmcentralen på telefonnummer

112.

På alarmcentralen beder man om dit navn, om

adressen samt det telefonnummer, du ringer fra.

Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver

sendt en ambulance, politi eller anden hjælp.

Ud fra svarene vil lægevagten vurdere, om du skal

gå til din egen læge næste dag, om der skal komme

en læge på hjemmebesøg, eller om I selv skal tage

til lægevagten eller på skadestue. Du vil også blive

spurgt om dit eller den syges personnummer.

Brug kun lægevagten, når det er nødvendigt

Ring kun til lægevagten, når det er nødvendigt, eller

hvis du er i tvivl om, hvor syg du eller for eksempel

dit barn er.

134

Medborger_indmad_tryk.indd 134 24/06/07 23:58:19


Børneundersøgelser og vaccinationer

Ni undersøgelser

Fra dit barn er fem uger, til det er 15 år, kan det få ni

forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen.

De syv første skal foregå inden barnet kommer i

skole, de to sidste sker, dels når barnet begynder i

skolen, og dels når det går ud af skolen.

Program for undersøgelser

Undersøgelserne foregår efter et fastlagt program.

Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og

trives. På den måde kan du og lægen opdage, om

barnet har problemer med sit helbred og sin trivsel,

og gøre noget for at hjælpe barnet, hvis det er

nødvendigt.

Bestil selv tid

Du skal selv bestille tid til dit barns første syv undersøgelser

hos din læge.

Røde hunde

Hvis du får sygdommen røde hunde, mens du er

gravid, risikerer du at føde et barn med handicap.

Derfor bør du lade dig vaccinere, inden du bliver

gravid, hvis du er kvinde og ikke har haft røde

hunde, eller hvis du ikke er vaccineret imod denne

sygdom.

Børn i Danmark vaccineres efter dette program:

Alder

Vaccine

3 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib

5 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib

12 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib

15 mdr. MFR I

5 år Di-Te-Ki-Pol

12 år MFR II

SUNDHED OG SYGDOM

Gratis vaccinationer

Alle børn kan blive vaccineret mod en række sygdomme.

Vaccinationerne er gratis. Det er din læge,

der vaccinerer barnet. Det kan ske, samtidig med at

I er til en af de almindelige helbredsundersøgelser.

Det er de danske sundhedsmyndigheder, der har

fastsat, hvilke sygdomme børnene kan blive vaccineret

mod. Det er difteri(Di), stivkrampe(Te),

kighoste(Ki), polio(Pol), mæslinger, fåresyge, røde

hunde(MFR) og meningitis(Hib).

135

Medborger_indmad_tryk.indd 135 24/06/07 23:58:20


SUNDHED OG SYGDOM

Andre vaccinationer

Hvis du er mor til et barn og selv har hepatitis B,

bliver dit barn vaccineret mod sygdommen. Barnet

får den første vaccination, lige når det er født. De

næste vaccinationer får barnet hos den praktiserende

læge, når det er fi re-fem uger, to måneder og

12 måneder.

Fortæl og spørg

Sundhed og sygdom er følsomme og personlige

områder. Samtidig opfatter vi sundhed og sygdom

forskelligt i forskellige kulturer. Derfor kan der nemt

opstå misforståelser, når forskellige kulturers sundhedsopfattelser

mødes. Især hvis det også er svært

at forstå hinanden.

Hvis en person i din familie er smittet med hepatitis

B, kan resten af familien blive vaccineret gratis mod

sygdommen hos den praktiserende læge.

Vaccinationer før rejser

Hvis du skal have særlige vaccinationer i forbindelse

med en rejse til udlandet, skal du selv betale

dem.

Sundhedspersonalet på sygehuset vil fortælle dig

om behandlingen og om de rettigheder og pligter,

du har som patient. Det er vigtigt, at du lytter til det,

personalet siger, og respekterer den måde, de gør

tingene på. Men det er også vigtigt, at du fortæller

om dine ønsker og forventninger. Og spørger når

der er noget, du ikke forstår.

136

Medborger_indmad_tryk.indd 136 24/06/07 23:58:20


På sygehuset

Undersøgelser og behandling

Du kan blive indlagt på sygehuset, hvis du pludselig

får en skade eller en sygdom. Eller du kan blive henvist

fra egen læge til undersøgelse eller behandling

på sygehuset. Mange undersøgelser og behandlinger

foregår, uden at du bliver indlagt på sygehuset.

Du kan så tage hjem samme dag.

SUNDHED OG SYGDOM

Frit sygehusvalg

Ved en lang række behandlinger kan du selv vælge,

hvilket sygehus du vil på. Hvis du vælger et sygehus

uden for den region, du bor i, kan du dog få afslag,

fordi der ikke plads. Tal med din læge om, hvilket

sygehus du kan vælge.

Stuer til flere

Hvis du bliver indlagt på et sygehus, kommer du på

en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder

og mænd ligger på separate stuer.

Regler om mad og besøg

Fred og ro

Syge mennesker har brug for fred og ro. Derfor har

de fleste sygehuse faste besøgstider. Og de forventer,

at de besøgende er stille og tager hensyn til alle

patienter.

Sygehuset sørger for mad, tøj og vask

Sygehuset sørger for, at patienterne får mad, kommer

i bad, får rent tøj på og bliver hjulpet med, hvad

de ellers har brug for. Besøgende må gerne have

137

Medborger_indmad_tryk.indd 137 24/06/07 23:58:20


SUNDHED OG SYGDOM

frugt med, derimod må de kun have mad med efter

aftale med personalet.

Børn på sygehuset

Forældre kan overnatte hos syge børn

De fleste sygehuse tilbyder forældre at overnatte,

når deres barn er indlagt. Forældre til syge børn må

gerne være på sygehuset uden for besøgstiden.

På psykiatrisk sygehus

Samtaler og medicinsk behandling

Personer, der lider så meget af en psykisk sygdom,

at de ikke kan fungere i hverdagen, kan blive indlagt

på en psykiatrisk afdeling, til de får det bedre. Her

kan man få samtaler og måske medicinsk behandling.

Patienten er i mange tilfælde selv med til at

tilrettelægge sin behandling. På mange psykiatriske

sygehuse er der mulighed for at blive indlagt på

enestue. Der findes åbne og lukkede afdelinger.

Tvangsindlæggelse

Personer, som er meget psykisk syge, og som er til

fare for sig selv eller andre, bør lade sig indlægge på

en psykiatrisk afdeling. Hvis personen ikke vil det,

kan han eller hun blive tvangsindlagt, hvis en læge

vurderer, det er nødvendigt. Tvangsindlæggelser er

altid på en lukket afdeling.

138

Medborger_indmad_tryk.indd 138 24/06/07 23:58:21


Tandpleje

Tandpleje for børn

Gratis tandpleje fra 0 til 18 år

Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje fra de

er nul til 18 år. De kommer til tandlæge regelmæssigt.

Her lærer de at passe på deres tænder og får

behandlet og reguleret tænderne, hvis det er nødvendigt.

SUNDHED OG SYGDOM

Pas på mælketænderne

Jeres barn bliver indkaldt til tandlæge, inden det

fylder to år. Selv om barnet endnu ingen tænder

har, er det en god idé at komme. Selv om mælketænderne

falder ud i løbet af barneårene, skal man

alligevel passe på dem, mens de er der. Ellers risikerer

man at gøre skade på de blivende tænder, der

kommer bagefter.

Mange kommuner har tandlægeklinikker i tilknytning

til en skole. Nogle mindre kommuner har i stedet

aftale med en privat tandlæge. Men også her er

børnenes tandpleje gratis for forældrene.

Skoletandplejen

Når barnet begynder i skole, bliver det automatisk

indkaldt til undersøgelse. Tandplejere kommer også

ud og underviser børnene i, hvordan de skal passe

deres tænder.

Så længe børnene er små, er det en god idé, at forældrene

følger dem til tandlægen. Hvis barnet skal

have større behandlinger, bliver forældrene taget

med på råd.

Tandpleje for voksne

Find din egen private tandlæge

Voksne over 18 år skal selv fi nde en privat tandlæge,

for eksempel i den lokale telefonbog. Du skal

selv betale for undersøgelser og behandling, men

det offentlige giver et tilskud. Det er trukket fra, når

du får regningen.

139

Medborger_indmad_tryk.indd 139 24/06/07 23:58:23


Medicin

SUNDHED OG SYGDOM

Hvis du er tilmeldt en privat sygeforsikring, kan du

få ekstra økonomisk hjælp til at betale både regelmæssige

og mere omfattende behandlinger eller

store operationer.

Gå regelmæssigt til tandlægen

Det er en god idé at gå regelmæssigt til tandlægen,

og ikke kun når der er noget galt. Tandlægen kan

opdage for eksempel et hul, inden det gør ondt. Og

behandlingen bliver ikke så omfattende og dyr. Du

bør aftale med tandlægen, hvor ofte du skal komme

til undersøgelse.

Bestil tid

Du skal bestille tid i forvejen og komme til den aftalte

tid. Hvis du ønsker at komme regelmæssigt,

sender tandlægen dig et brev med en tid til undersøgelse.

Med og uden recept

Nogle typer medicin kan du kun købe, hvis du har

fået en recept af din læge. Andre kan du købe uden

recept. På apoteket kan du købe alle typer medicin.

Medicin, som kræver recept, kan kun købes på

apoteket. Medicin mod for eksempel let hovedpine,

ondt i halsen og midler til rygeafvænning kan du

også købe i supermarkeder, hos materialister og på

nogle tankstationer.

Tilskud til medicin

Det offentlige kan give tilskud til nogle former for

medicin. Det afhænger af den enkeltes økonomi

og forbrug af medicin på et år. Spørg din læge eller

apoteket.

Omsorgstandpleje

Kommunerne giver tandbehandling til mennesker

med omfattende fysiske og psykiske handicap. Og

det offentlige betaler det meste af udgiften.

Uden for tandlægens åbningstid

Får du pludselig og voldsom tandpine uden for

tandlægens åbningstid, kan du gå til en døgnåben

tandlægevagt. Du kan fi nde nummeret i den lokale

telefonbog.

140

Medborger_indmad_tryk.indd 140 24/06/07 23:58:24


Sund mad og motion

Vigtigt for at undgå sygdomme

Mad giver kroppen næring og energi, som den skal

bruge for at fungere. Sund mad er mad med megen

frugt og grønt, men uden ret meget sukker og fedt.

At bevæge sig og få motion er også vigtigt både for

at have det godt i hverdagen og for at undgå en

række af de sygdomme, som vi risikerer at få i et

moderne samfund.

Diabetes, hjertesygdomme og kræft

Sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk,

hjertekarsygdomme og kræft kaldes livsstilssygdomme,

fordi de har at gøre med den måde, vi lever

på. Vi har i dag maskiner til at gøre det meste af det,

der før krævede fysisk arbejde. De fl este har et job,

hvor de sidder ned det meste af dagen og kører i bil

til og fra arbejde. Mange har travlt i hverdagen og

synes, det er lettere at købe mad, der er færdiglavet,

i stedet for selv at lave sund mad.

Risiko

Mad med for megen fedt og sukker, for lidt fysisk

aktivitet, rygning og for megen alkohol giver stor risiko

for at få livsstilssygdomme. Arv kan også spille

en rolle. Hvis dine forældre eller søskende har for

eksempel type 2 diabetes, har du også risiko for

at få sygdommen. Derfor skal du være særlig opmærksom

på at spise sundt og motionere.

SUNDHED OG SYGDOM

141

Medborger_indmad_tryk.indd 141 24/06/07 23:58:24


Gode råd om sundhed

Du kan selv gøre noget for at mindske risikoen for

at få en livsstilssygdom. Nemlig leve sundt. Det vil

sige: lad være med at ryge, drik alkohol med måde

og følg otte gode råd fra de danske sundhedsmyndigheder.

De kommer her:

Spis frugt og grønt – mindst 600 gram om

dagen

Hvis du spiser mindst 600 gram frugt og grønt om

dagen, har du mindre risiko for at få hjertekarsygdomme,

diabetes og kræft. Hvis du i løbet af dagen

spiser for eksempel et æble, en appelsin, en banan,

en gulerod, og hvis du bruger grøntsager i den

varme mad, kommer du nemt op på 600 gram om

dagen. Også nødder og tørret frugt tæller med.

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om

ugen

Fisk er sundt, fordi der er fiskeolier, D-vitamin, og

selen i. Det får du ikke meget af i anden mad. Du

kan spise fisk som varm mad, som forret eller pålæg.

Du kan også spise for eksempel sild, makrel og

tun på dåse.

Spis kartofler, ris, cous cous eller pasta

– hver dag

Brød, mel og kornprodukter er sunde, og der er ikke

meget fedt i. Fuldkornsbrød og havregryn er særlig

sunde, fordi der er mange fibre og B-vitamin i. Vælg

brød med lidt sukker i og rugbrød og fuldkornsbrød

frem for hvidt brød. Det hvide brød indeholder færre

fibre og mætter derfor mindre end det grove brød.

142

Medborger_indmad_tryk.indd 142 24/06/07 23:58:25


Spis kun lidt sukker – især fra sodavand,

slik og kager

Søde sager indeholder mange kalorier og få sunde

stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til

sund mad.

er godt for både børn og voksne, unge og gamle.

Det er godt for både krop og humør og gør det lettere

at holde vægten.

Læs mere på www.altomkost.dk og www.helse.dk.

Spis kun lidt fedt – især fra mejeriprodukter

og kød

Du har brug for fedt, men ikke for meget. Det er

bedst at bruge planteolie og skære ned på fedtet

fra dyr. Vælg magert kød og skær det synlige fedt

væk. Vælg mager mælk, yoghurt og ost.

Spis varieret – og bevar normalvægten

Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød og

mejerprodukter hver dag. Så får du alle de vitaminer

og mineraler, du har brug for. Hvis din vægt stiger,

så spis mindre portioner og bevæg dig mere.

Det er nemmere at holde vægten, hvis du er fysisk

aktiv hver dag.

Sluk tørsten i vand

Du har brug for omkring 1 til 1½ liter væske om dagen.

Almindeligt postevand er bedst, fordi det slukker

tørsten og ikke indeholder kalorier.

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om

dagen

Tag trappen, gå en tur. Du har godt af at røre dig

hver dag, mindst en halv time. Og dyrk gerne sport

en eller flere gange om ugen. Børn skal bevæge sig

mindst en time hver dag. Alle slags fysisk aktivitet

Kosttilskud

D-vitamin

Hvis du har mørk hud, opholder dig mest inden

døre eller går tildækket, så din hud ikke får sollys,

skal du tage et tilskud af D-vitamin. Du bør have et

tilskud på ti mikrogram om dagen. Spørg på apoteket,

hvordan du bedst får dækket dit behov for D-

vitamin. Babyer og små børn skal have D-vitamindråber,

spørg din sundhedsplejerske.

D-vitamin danner sig selv i kroppen, når huden bestråles

af sollys. Men hvis man altid opholder sig

inde eller i skygge, har man sværere ved at danne

D-vitamin, og kun få levnedsmidler indeholder D-vitamin.

Hvis du ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin,

kan du få ondt i arme og ben og få svage muskler.

Calcium

Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter,

skal du spise kalcium, mellem 500 og 1000

milligram om dagen.

143

Medborger_indmad_tryk.indd 143 24/06/07 23:58:26


12 HELLIGDAGE OG HØJTIDER

144

Medborger_indmad_tryk.indd 144 24/06/07 23:58:27


Skikke og mærkedage

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage,

mærkedage og særlige skikke. På nogle af

disse dage har børnene fri fra skole og de voksne

fri fra arbejde.

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for ”Karneval” – en forårsfest,

der kan spores tilbage til romerne og det gamle

Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt

indgangen til fastetiden inden for den kristne tro.

Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til

en tønde. I gamle dage var der en kat i tønden. Den,

der slår tønden i stykker, bliver kattekonge. Fastelavn

falder 49 dage før påske.

8. marts

8. marts er kvindernes internationale kampdag, som

markeres med arrangementer over hele landet.

Påske

Påsken er den kristne højtid, der markerer, at Jesus

blev korsfæstet, døde og igen opstod fra de døde.

I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra

gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden

påskeæg, lavet af chokolade. Ægget er et gammelt

frugtbarhedssymbol. Påsken falder hvert år i

marts eller april.

1. maj

Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale

kampdag, fejres med optog og arrangementer over

hele landet.

Pinse

Med pinsen fejrer man inden for kristendommen,

at Helligånden er kommet til Jorden. Pinsen var oprindeligt

afslutningen på syv ugers glædesfest efter

påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt

op og se solen ”danse” og holde pinsefrokost, for

eksempel ved at have en madkurv med i skoven.

Pinsen falder hvert år i maj eller juni.

Grundlovsdag

Den 5. juni er Grundlovsdag, hvor man med møder

og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning,

Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første

grundlov i 1849.

Sankt Hans

Den 23. juni om aftenen fejres Sankt Hans. Baggrunden

for Sankt Hans Aften er en blanding af hedensk

folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren,

og efter gammel skik brændes bål og

dukker, der forestiller hekse. Sankt Hans Aften er

samtidig en markering af Johannes Døbers fødselsdag

den 24. juni.

HELLIGDAGE OG HØJTIDER

145

Medborger_indmad_tryk.indd 145 24/06/07 23:58:29


HELLIGDAGE OG HØJTIDER

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december,

hvor familierne samles, spiser sammen og giver

hinanden gaver. De fl este danser om juletræet, og

synger julesalmer og – sange. Mange går også i kirke

til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og

gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne,

små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition,

hører med til julen. I december holder

mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene

laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem

og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom

tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som

tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og

26. december, som kaldes første og anden juledag,

samles mange familier til julefrokost.

Nytår

Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og

skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1.

januar, holder langt de fl este arbejdspladser og butikker

lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt med den øgede kulturelle udveksling i verden,

og efterhånden som vi er blevet flere danskere med

udenlandsk baggrund, har en række andre skikke

og mærkedage vundet indpas.

• På nogle skoler markerer man Ramadanen – den

muslimske fastemåned.

• Den amerikanske tradition, Halloween, markeres

mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig

ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar

skæres ud med øjne og mund, og der tændes

lys i dem.

• Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk

forbillede med udklædning, sambamusik

og optog. Det største karneval holdes i

pinsen i København.

146

Medborger_indmad_tryk.indd 146 24/06/07 23:58:29


HELLIGDAGE OG HØJTIDER

147

Medborger_indmad_tryk.indd 147 24/06/07 23:58:30


13 AT VENDE TILBAGE TIL SIT HJEMLAND

148

Medborger_indmad_tryk.indd 148 24/06/07 23:58:32


Råd og økonomisk støtte

Hvis du overvejer at vende tilbage til dit hjemland,

kan du få råd og vejledning hos Dansk Flygtningehjælp.

Måske kan du få økonomisk støtte til at vende

tilbage til dit hjemland eller tidligere opholdsland.

Det gælder dog ikke borgere fra EU og Norden.

Kommunen vurderer

Hvis du overvejer at vende tilbage til dit hjemland

eller tidligere opholdsland, skal du henvende dig til

den kommune, du bor i. Kommunen vurderer ud

fra dit opholdsgrundlag og din økonomiske situation,

hvilken støtte du eventuelt kan få. Støtten kan

dække udgifter til rejsen, hjælp til transport af personlige

ejendele, hjælp til etablering, hjælp til køb

og transport af erhvervsudstyr, udgifter til sygeforsikring

og til lægeordineret medicin.

Reintegrationsbistand

Hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du er fyldt 50 år og

er uarbejdsdygtig, kan du få en særlig støtte. Den

kaldes reintegrationsbistand. Det er en ydelse, som

udbetales hver måned i fem år. Du har også mulighed

for at vælge en livsvarig ydelse, hvor du får

lidt færre penge pr. år. Det er en betingelse for at få

ydelsen, at du har tidsubegrænset opholdstilladelse

og har opholdt dig i Danmark i mindst fem år.

Se Dansk Flygtningehjælps hjemmeside www.flygtning.dk.

AT VENDE TILBAGE TIL SIT HJEMLAND

I skal rejse sammen

Hvis du er kommet til Danmark som familiesammenført,

kan du kun få økonomisk støtte til at rejse

hjem, hvis du rejser sammen med den, du blev familiesammenført

med. Det gælder dog ikke, hvis I

er blevet skilt, eller din ægtefælle er død.

Kun én gang

Det er kun muligt at få hjælp til at vende tilbage til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland én gang.

Fortrydelsesret

Hvis du inden for de første 12 måneder fortryder, at

du er rejst tilbage til dit hjemland, er det sandsynligvis

muligt for dig at vende tilbage til Danmark igen.

Fortrydelsesretten gælder dog kun én gang.

149

Medborger_indmad_tryk.indd 149 24/06/07 23:58:34


Praktiske oplysninger

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Alarm

I akutte og livstruende situationer

som ulykker, brand, overfald og

akut sygdom: Ring 112.

Apoteker

På apoteker kan du købe medicin

Banker

Bankerne har åbent fra kl. 10 til

kl. 16 mandag, tirsdag, onsdag og

fredag. Torsdag er der længere

åbent, enten til kl. 17.30 eller

kl. 18.

Mange banker har pengeautoma-

Borger.dk

Borger.dk er en portal om de

offentlige myndigheder i Danmark.

Her kan du fi nde oplysninger

om alle offentlige myndigheder,

og om hvad de har ansvar

for. Du kan også få at vide, hvad

du selv kan gøre, og hvem du

på recept og håndkøbsmedicin.

ter, hvor det er muligt at hæve

skal kontakte for at få mere at

En række supermarkeder og

penge med Dankort og kreditkort.

vide. Der er mange muligheder

tankstationer sælger visse former

for selvbetjening, for eksempel

for håndkøbsmedicin som for

eksempel smertestillende midler

Biblioteker

hvis du skal melde fl ytning eller

fi nde nærmeste læge eller apo-

og midler mod hoste.

Alle kommuner har biblioteker,

tek.

hvor det er gratis at låne bøger,

Apotekerne har åbent mellem

kl. 9 og kl. 17.30 på alle hverdage

cd’er og videofi lm, og hvor det er

muligt at få adgang til internettet.

Butikker

undtagen lørdag, hvor de fleste

Alle butikker må holde åbent fra

lukker kl. 13 eller kl. 14.

De fl este hovedbiblioteker har

mandag morgen klokken 6 til

åbent mellem kl. 10 og kl. 19 på

lørdag eftermiddag klokken 17

Apotekerne har derudover døgn-

hverdage, dog kun mellem kl. 10

Butikkerne skal som hovedregel

åbent på skift. Hvilke apoteker

og kl. 13 eller kl. 14 om lørdagen.

holde lukket på søndage, hellig-

der har døgnåbent, kan du få at

Lokalbibliotekerne har som regel

dage, grundlovsdag, juleaftens-

vide ved at ringe til det nærmeste

kortere åbningstider.

dag og efter klokken 15 nytårsaf-

apotek eller via hjemmesiden

tensdag. Dog må butikker med

www.sundhed.dk.

Se åbningstiderne for dit lokale

en lille omsætning gerne holde

bibliotek på kommunens hjem-

åbent både søndage og hellig-

Du skal betale et gebyr for at

meside.

dage.

købe medicin uden for normal

åbningstid.

Alle butikker må derudover holde

åbent seks søndage om året. To

af søndagene skal ligge i juli eller

150

Medborger_indmad_tryk.indd 150 24/06/07 23:58:35


august. Ud over de seks søndage

må butikkerne holde åbent hver

den første søndag i måneden

samt alle søndage i december før

juleaftensdag.

De fleste mindre butikker har

åbent fra mandag til torsdag

De danske museer omfatter de

store nationale museer for kunst

og historie, men også mindre

museer for lokalhistorie og særlige

temaer som for eksempel

søfart, handel eller fi skeri. Der

findes også særlige fængselsmuseer

og museer for lægekunst

Offentlig trafik

Danmark har et udbygget net af

offentlig trafi k, både på landsplan

og lokalt. Det er muligt at købe

månedskort og rabatkort til både

busser og tog. Spørg på togstationer,

rutebilstationer eller i kommunen,

hvis du vil vide mere.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

mellem kl. 10 og kl. 18. De har lidt

og medicin, legetøj, chokolade,

Eller se på hjemmesiden

længere åbent fredag og lukker

cykler, kartofl er og fl askeskibe.

www.rejseplanen.dk.

tidligt om lørdagen. Mange store

supermarkeder og varehuse har

åbent fra kl. 8 eller kl. 9 om mor-

Se mere om museer på

www.borger.dk under ”Kultur og

Post

genen til kl. 20 eller kl. 21 om

fritid”.

Nogle kiosker sælger frimærker,

aftenen.

men ellers sælges frimærker på

posthuse. Posthusene ekspede-

Museer

Offentlige kontorer

De fl este offentlige kontorer har

rer breve, pakker og indbetalinger

til ind- og udland. Du kan også

Der findes omkring 850 forskel-

bestemte telefontider og tider for

give besked om adresseændring

lige museer og samlinger over

personlig henvendelse. Mange

på det lokale posthus. Desuden

hele landet. 140 museer er stats-

har lidt længere åbent om tors-

er det muligt at bestille billetter til

lige eller får tilskud fra staten.

dagen og lukker tidligt om freda-

blandt andet teaterforestillinger,

Nogle tager entré, men børn og

gen. Kommuner, regioner og

koncerter og sportsarrangemen-

unge under 18 år har gratis ad-

ministerier har hjemmesider med

ter på posthusene.

gang til alle de statslige og stats-

information og mulighed for

anerkendte museer i Danmark.

selvbetjening.

Breve til både ind- og udland skal

Voksne har også gratis adgang

lægges i en af de røde postkas-

til Nationalmuseet og Statens

Se www.borger.dk.

ser, som fi ndes mange steder

Museum for Kunst og enkelte

over hele landet. På postkassen

andre museer har gratis adgang

kan du se, hvornår den tømmes.

på udvalgte dage.

151

Medborger_indmad_tryk.indd 151 24/06/07 23:58:35


PRAKTISKE OPLYSNINGER

De lokale posthuse har forskellige

åbningstider, men de fleste har

åbent på hverdage mellem kl.

9.30 og kl. 17. Torsdag til kl. 17.30.

Lørdag til kl. 13.

På www.postdanmark.dk kan du

se postnumre og alle postkontorers

åbningstider.

Du kan også fi nde telefonnumre

via ”oplysningen” på telefonnummer

118 eller på for

eksempel hjemmesiderne

www.degulesider.dk,

www.krak.dk eller www.eniro.dk.

Telefon

Telefonautomater findes på mange

offentlige steder. Herfra kan

du ringe med enten mønter eller

med særlige betalingskort, som

kan købes i kiosker og posthuse.

Alle lokalområder har en lokal

telefonbog, som omdeles til alle

husstande. Den indeholder foruden

telefonnumre en række

praktiske oplysninger om kommunen,

lægevagten, politi, foreninger,

museer, kort over lokalområdet

og ”de gule sider” med

oplysninger om erhvervsdrivende

i området.

152

Medborger_indmad_tryk.indd 152 24/06/07 23:58:35


Her kan du få mere at vide

Internet

www.borger.dk

Et samlet overblik over information

fra kommuner, regioner og

stat og mulighederne for selvbetjening.

dansk.

www.finfo.dk

Information om det danske

Telefon

1881 – her kan du få hjælp til at

finde relevant offentlig information

vedrørende det danske samfund,

myndigheder eller selvbetjeningsmuligheder

Dansk og engelsksproget betjening.

web- og e-postadresser, telefonnumre

med mere.

Du kan også ringe til KL på

telefon 33 70 33 70 og få disse

oplysninger.

Factsheet Denmark

PRAKTISKE OPLYSNINGER

samfund på en række sprog. Her

Serie af informationsblade med

kan du også finde en liste over

Ringer du fra udlandet, skal du

generelle oplysninger om Dan-

etniske og tværkulturelle forenin-

benytte nummeret: 70 10 18 81

marks historie, politik, økonomi,

ger i Danmark.

kultur mv. på engelsk, tysk, fransk

og spansk, som kan fås via dette

www.denmark.dk

Information om det danske

samfund på engelsk, tysk, fransk

og spansk.

Dit lokale bibliotek

Dit lokale bibliotek kan hjælpe

med information og informationssøgning.

På de fl este bibliote-

link:

www.um.dk/da/servicemenu/Publikationer/DanmarksinformationPaaAndreSprog

ker er der også computere, hvor

www.workimport.dk

du selv kan søge information på

Kan også fås ved henvendelse til:

Information om at søge arbejde i

internettet.

Udenrigsministeriet

Danmark. På dansk, engelsk, tysk,

Asiatisk Plads 2

svensk og polsk.

www.workindenmark.dk

Din kommune

Din kommune er din første ind-

1448 København K

Telefon: 33 92 08 89

E-post: ke@um.dk

Information for udenlandske

gang til at klare sig i samfundet.

videnarbejdere om at arbejde og

Her kan du få råd og vejledning

bo i Danmark. På engelsk.

om bolig, job og uddannelse.

www.studyindenmark.dk

På Kommunernes Landforenings

Information om at studere og bo i

(KL) hjemmeside www.kl.dk kan

Danmark. På engelsk.

du fi nde de kommunale adresser,

153

Medborger_indmad_tryk.indd 153 24/06/07 23:58:36


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Overblik – På Let Dansk

Overblik udkommer 10 gange om

året. Avisen er på 8 sider og indeholder

aktuelle artikler om Danmark

og udlandet, kultur og sport.

Abonnement kan bestilles hos:

Notat Grafi sk

Nordkystvejen 2F

8961 Allingåbro

Telefon 86 48 05 54

Hjemmeside: www.paaletdansk.dk

E-post: adm@pttekst.dk

154

Medborger_indmad_tryk.indd 154 24/06/07 23:58:36


Organisationer og institutioner af

særlig betydning for nye borgere

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 33 92 33 80

Hjemmeside: www.nyidanmark.dk

E-post: inm@inm.dk

visum. Klageinstans for afgørelser

i sager om opholds- og arbejdstilladelse

efter de særlige EF/EØSregler.

Flygtningenævnet

St. Kongensgade 1-3

blandt repræsentanter for de

kommunale integrationsråd.

Statsforvaltningen

Der fi ndes fem statsforvaltninger i

Danmark. Statsforvaltningen varetager

sager vedrørende blandt

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Varetager opgaver vedrørende

1264 København K

andet separation, skilsmisse,

den overordnede indvandrings-

Telefon: 33 92 96 00

ægtefællebidrag, børnebidrag,

og integrationspolitik samt ind-

Hjemmeside: www.fl n.dk

forældremyndighed, samværssa-

fødsret. Klageinstans vedrørende

E-post: fl n@inm.dk

ger, og navne. Desuden behandler

Udlændingeservices afgørelser

statsforvaltningen sager om op-

om blandt andet familiesammen-

Flygtningenævnet behandler

holds- og arbejdstilladelse efter

føring, visum og opholdstilladelse

klager over afgørelser truffet af

de særlige EF/EØS-regler.

på grund af beskæftigelse eller

Udlændingeservice i forbindelse

særlige grunde, herunder humani-

med udenlandske borgeres

Hjemmeside:

tær opholdstilladelse.

anmodning om asyl i Danmark.

www.statsforvaltning.dk

Udlændingeservice

Rådet for Etniske Minoriteter

Jobcentre

Ryesgade 53

Ministeriet for Flygtninge, Indvan-

Der er et Jobcenter i hver kom-

2100 København Ø

drere og Integration

mune. De har alle deres egen

Telefon: 35 36 66 00

Holbergsgade 6

hjemmeside med lokal informa-

Hjemmeside: www.nyidanmark.dk

1057 København K

tion til både jobsøgende og ar-

E-post: udlst@udlst.dk

Telefon: 33 92 27 90

bejdsgivere. På jobcentrenes

Hjemmeside: www.rem.dk

fælles hjemmeside kan du fi nde

Behandling af sager vedrørende

E-post: rem@inm.dk

oplysninger om jobcentrenes

udlændinges adgang til og ophold

tilbud og kontaktoplysninger om

i Danmark, herunder sager vedrø-

Rådgiver integrationsministeren i

de enkelte jobcentre.

rende asyl, familiesammenføring,

spørgsmål af betydning for ind-

opholds- og arbejdstilladelse og

vandrere og fl ygtninge. Vælges

Hjemmeside: www.jobnet.dk

155

Medborger_indmad_tryk.indd 155 24/06/07 23:58:36


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10, 3. sal

Postboks 53

1002 København K

Telefon: 33 73 50 00

Hjemmeside: www.flygtning.dk

E-post: drc@drc.dk

kvindegrupper og tværkulturelle

arrangementer.

Ungdommens Røde Kors

Bragesgade 10, 2. sal

2200 København Ø

Telefon: 35 37 25 55

vedrørende racediskrimination,

der foregår uden for arbejdsmarkedet.

Klagekomitéen for Etnisk

Ligebehandling

Strandgade 56

Humanitær organisation, der

Hjemmeside: www.urk.dk

1401 København K

hjælper flygtninge, understøtter

E-post: info@urk.dk

Telefon: 32 69 89 44/ 32 69 89 45

frivilligt integrationsarbejde og

Hjemmeside: www.klagekomite.dk

rådgiver om indvandreres og

En selvstændig humanitær ung-

E-post:

flygtninges muligheder for at

domsorganisation under Dansk

klagekomite@humanrights.dk

vende tilbage til hjemlandet.

Røde Kors. Ungdommens Røde

Herudover tilbyder Dansk Flygt-

Kors står blandt fl ere aktiviteter

Klagekomitéen for Etnisk Ligebe-

ningehjælp lektiehjælp og sociale

for lektiehjælpscafeer og klubber

handlings opgave er at behandle

aktiviteter såsom kvindeklubber

for børn og unge.

konkrete klager over forskelsbe-

og fællesspisning.

handling på grund af race eller

etnisk oprindelse, herunder for-

Dansk Røde Kors

Institut for Menneskerettigheder

skelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er gratis at klage til Klage-

Blegdamsvej 27

Strandgade 56

komitéen, og enhver borger kan

2100 København Ø

1401 København K

klage til Klagekomitéen.

Telefon: 35 25 92 00

Telefon: 32 69 88 88

Hjemmeside: www.drk.dk

Hjemmeside: www.humanrights.dk

E-post: info@drk.dk

E-post: center@humanrights.dk

Humanitær organisation, der

Institut, der arbejder med opsam-

tilbyder frivilligt integrationsar-

ling af viden om menneskerettig-

bejde. Dansk Røde Kors’ aktivite-

heder i Danmark, i Europa og

ter består blandt andet i lektie-

internationalt. Instituttet behand-

hjælp og cykeltræning for voksne,

ler derudover individuelle klager

156

Medborger_indmad_tryk.indd 156 24/06/07 23:58:36


Politiske partier

Fortegnelse over partier, der

pr. 1. oktober 2006 er opstillingsberettigede

til folketingsvalg

(alfabetisk rækkefølge).

Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K

Kristendemokraterne

Allégade 24 A, 1. sal

2000 Frederiksberg

Telefon: 33 27 78 10

Hjemmeside: www.kd.dk

E-post: kd@kd.dk

Radikale Venstre, Det

Venstre,

Danmarks Liberale Parti

Søllerødvej 30

2840 Holte

Telefon: 45 80 22 33

Hjemmeside: www.venstre.dk

E-post: venstre@venstre.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Telefon: 33 37 51 99

Christiansborg

Hjemmeside:

1240 København K

www.danskfolkeparti.dk

Telefon: 33 37 47 47

E-post: df@ft.dk

Hjemmeside: www.radikale.dk

E-post: radikale@radikale.dk

Enhedslisten

– De Rød-Grønne

Socialdemokratiet

Studiestræde 24, 1. sal

Danasvej 7

1455 København K

1910 Frederiksberg C

Telefon: 33 93 33 24

Telefon: 72 30 08 00

Hjemmeside: www.enhedslisten.dk

Hjemmeside:

E-post:

www.socialdemokraterne.dk

landskontoret@enhedslisten.dk

E-post: info@socdem.dk

Konservative Folkeparti, Det

Socialistisk Folkeparti

Nyhavn 4

Christiansborg

Postboks 1515

1240 København K

1051 København K

Telefon: 33 37 44 44

Telefon: 33 13 41 40

Hjemmeside: www.sf.dk

Hjemmeside: www.konservative.dk

E-post: sf@sf.dk

E-post: info@konservative.dk

157

Medborger_indmad_tryk.indd 157 24/06/07 23:58:36


Ordforklaringer

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Aftenskole

Aftenskole er undervisning, som

er frivillig og foregår i fritiden.

Det kan være mange forskellige

former for undervisning, for eksempel

sprog, historie, it, filosofi,

tegning og gymnastik. Under -

visningen giver ingen formel

Aktivering

Hvis du får introduktionsydelse,

kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge

skal du have hjælp

og vejledning til at komme i uddannelse

eller arbejde. Det kaldes

aktivering og kan for eksempel

være kurser og jobtræning på en

Arbejdsløshedskasse

En arbejdsløshedskasse eller

a-kasse er en privat forening af

lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende med det formål

at sikre medlemmerne økonomisk

hjælp, hvis de bliver arbejdsløse.

A-kasser er tæt knyttede til fagfor-

kompetence, og der er ingen

virksomhed. Det er både en ret og

eningerne, men du kan godt være

eksamen. Det er som regel et

pligt at deltage og en forudsæt-

medlem af en a-kasse uden at

oplysningsforbund*, som står for

ning for at få økonomisk hjælp.

være medlem af en fagforening.

undervisningen.

Aktindsigt

Alment Boligselskab

Et alment boligselskab er en for-

Arbejdsretten

Arbejdsretten er en særlig dom-

Ifølge Offentlighedsloven har

ening, der opfører og udlejer

stol, som afgør sager om overtræ-

enhver adgang til dokumenter,

offentligt støttet byggeri. Kommu-

delser og fortolkninger af aftaler

som findes hos de statslige eller

nerne kan i et vist omfang henvise

og overenskomster mellem ar-

kommunale myndigheder.

til lejlighederne i et alment bolig-

bejdsgivere og arbejdstagere.

byggeri.

Dommerne udpeges af beskæfti-

Myndighederne kan nægte aktind-

gelsesministeren.

sigt af hensyn til andres privatliv,

statens sikkerhed eller det offent-

Alle, der er fyldt 15 år, kan blive

skrevet op på en venteliste til en

Arbejdsskadestyrelsen

liges økonomiske interesser.

lejlighed i et boligselskab. Det

Arbejdsskadestyrelsen er en neu-

koster et lille beløb. De fl este

tral myndighed, der afgør, om en

Hvis du er part i en sag, har du

steder er der mange års ventetid.

skade eller sygdom kan anerken-

udvidet adgang til dokumenter i

sagen.

Arbejdsløshedsdagpenge

des som en arbejdsskade. Den

afgør også, om du kan få erstat-

Arbejdsløshedsdagpenge er øko-

ning. Det er arbejdsgiverens for-

nomisk hjælp til arbejdsløse, som

sikringsselskab, der udbetaler

er medlem af en arbejdsløsheds-

erstatninger.

kasse (a-kasse).

Se www.arbejdsskadestyrelsen.dk.

158

Medborger_indmad_tryk.indd 158 24/06/07 23:58:36


Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er en offentlig

myndighed, hvis opgave er at

medvirke til at skabe et sikkert,

sundt og udviklende arbejdsmiljø

på arbejdspladserne. Det gør den

ved at føre tilsyn med virksomhederne,

udarbejde regler og udgive

Byret

Byretten er første instans i det

danske retssystem. Her behandles

civile sager og de fl este straffesager.

Dankort

Dankort er et særligt dansk beta-

EU

Den Europæiske Union hed indtil

1993 EF, De Europæiske Fællesskaber.

Samarbejdet har udviklet

sig gradvist, siden de første seks

lande tiltrådte Romtraktaten i

1957. Danmark blev medlem af EF

efter en folkeafstemning i 1972.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

information om arbejdsmiljø.

lingskort, som er oprettet af pen-

EU omfatter nu 27 europæiske

Arbejdstilsynet har kontorer over

geinstitutterne. Du kan betale med

lande. Det er Belgien, Bulgarien,

hele landet. Se www.at.dk.

Dankort de fl este steder. Du får en

Cypern, Danmark, England, Est-

Barselsgang

pinkode, som du skal bruge i

pengeautomater. Nogle steder

land, Finland, Frankrig, Grækenland,

Holland, Irland, Italien, Let-

En barselsgang er en afdeling på

skal du i stedet skrive under på en

land, Litauen, Luxembourg, Malta,

et hospital, hvor kvinder er indlagt

kvittering.

Polen, Portugal, Rumænien, Slova-

sammen med deres nyfødte barn

umiddelbart efter fødslen.

De gule sider

kiet, Slovenien, Spanien, Sverige,

Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og

Beboerforening

En beboerforening er en forening

De gule sider er de sider i en

telefonbog, hvor man fi nder oplysninger

om erhvervsvirksomheder.

Østrig.

Europa-Parlamentet

dannet af beboere, som er lejere

De fi ndes også på www.degulesi-

Europa-Parlamentet har 785 med-

hos samme boligselskab. Forenin-

der.dk.

lemmer, som er valgt af befolknin-

gen varetager beboernes interesser

over for udlejeren.

Ejendommens administration

gerne i de 27 lande, der er medlem

af EU. Medlemmerne vælges

Borgerliste

Ejeren af en ejendom ansætter

personale til at administrere ejen-

for fem år ad gangen. Antallet af

medlemmer afhænger af lande-

En borgerliste er en liste med

dommen. De sørger for lejekon-

nes størrelse. Danmark har 14

ikke-partipolitiske kandidater til et

trakter, modtager husleje, ansæt-

medlemmer.

kommunalvalg. Borgerlister arbej-

ter vicevært og har kontakt til

der for særlige lokale interesser.

lejerne.

159

Medborger_indmad_tryk.indd 159 24/06/07 23:58:36


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Europarådet

Europarådet er en europæisk

samarbejdsorganisation, som blev

oprettet i 1949. Rådet har 46 medlemslande,

som arbejder sammen

om at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Det er Europarådet,

der står bag Den Europæi-

FN

FN er forkortelsen af Forenede

Nationer, United Nations Organization

fra 1945. Organisationens

formål er at opretholde mellemfolkelig

fred og sikkerhed og at

samarbejde internationalt for at

løse mellemfolkelige økonomiske,

en folkeafstemning. I Danmark har

folkeafstemninger senest været

brugt i forbindelse med forholdet

til EU.

Folkehøjskole

Folkehøjskolen – i daglig tale blot

kaldt en højskole – er en særlig

ske Menneskerettighedskonven-

sociale, kulturelle og humanitære

form for kostskole for unge og

tion fra 1950.

problemer og fremme respekten

voksne. Højskoler opstod i Dan-

Evangelisk-luthersk

for menneskerettighederne. FN

har 192 medlemmer og seks

mark i midten af 1800-tallet. Ideen

med folkehøjskolerne er at give

Den danske Folkekirke er en

hovedorganer. Det er Generalfor-

unge og voksne indsigt i historie,

evangelisk-luthersk kirke. Det vil

samlingen, Sikkerhedsrådet, Det

kultur- og samfundslivet. På høj-

sige, at den hører til de kristne

Økonomiske og Sociale Råd, For-

skolerne undervises der for ek-

kirker, som ved reformationen i

mynderskabsrådet, Den Interna-

sempel i musik, billedkunst, idræt,

1500-tallet skiltes fra den ro-

tionale Domstol og sekretariatet.

fi losofi og samfundsforhold. Un-

mersk-katolske kirke.

FNs hovedkvarter ligger i New

dervisningen giver ingen formel

EØS

EØS er forkortelsen af Det Europæiske

Økonomiske samarbejde.

York.

Folkeafstemning

Ved en folkeafstemning stemmer

kompetence, og eleverne skal ikke

til eksamen.

Folkekirke

Det er samarbejde mellem EU-lan-

befolkningen direkte om en be-

Den evangelisk-lutherske kirke er

dene og Island, Norge og Liech-

stemt beslutning, som Folketinget

ifølge grundloven Den Danske

tenstein. Samarbejdet begyndte i

har taget eller vil tage. Folkeaf-

Folkekirke. Ordet ”folkekirke”

1994. Der drejer sig om fri bevæ-

stemninger kan være enten bin-

signalerer, at fl ertallet af befolknin-

gelighed for varer, personer, tjene-

dende eller vejledende for Folke-

gen er medlemmer af den, og at

steydelser og kapital og ens regler

tinget. Ifølge den danske grundlov

den har en nærmere forbindelse

for konkurrence.

skal blandt andet ændringer af

med staten end andre trossam-

grundloven og spørgsmål om

fund. Staten skal ifølge grundloven

suverænitetsafgivelse til over-

understøtte folkekirken, og Folke-

statslige myndigheder afgøres ved

tinget fastsætter ved lov retnings-

160

Medborger_indmad_tryk.indd 160 24/06/07 23:58:37


linierne for folkekirkens styre, men

staten blander sig normalt ikke i

livet inden for kirken. Folkekirkens

gudstjenester er offentlige, og

folkekirkens medlemmer kan

uden videre få foretaget kirkelige

handlinger som dåb, konfirmation,

vielse og begravelse. Folkekirkens

Folkestyre

Folkestyre er det samme som

demokrati.

Folketinget

Folketinget er Danmarks nationale

parlament. Folketinget har 179

medlemmer, hvoraf to er fra Grøn-

barnets personlige forhold ud fra,

hvad der er til barnets bedste.

Forældre, der er gift, har automatisk

fælles forældremyndighed.

Hvis forældrene er ugifte, er det

moderen, der får forældremyndigheden,

medmindre forældrene

aftaler noget andet. Hvis foræl-

PRAKTISKE OPLYSNINGER

præster og kordegne har fra gam-

land og to fra Færøerne.

drene bliver separeret eller skilt,

mel tid den opgave at stå for den

har de som udgangspunkt fælles

grundlæggende registrering af

Medlemmerne vælges for fi re år

forældremyndighed.

alle, der fødes i Danmark. En undtagelse

er dog i Sønderjylland,

ad gangen. Statsministeren kan

udskrive valg inden udløbet af de

Genbrugsplads

hvor det er en personregisterfører,

fire år. Valget sker ved forholds-

Det er kommunernes opgave at

der står for registreringen. Folke-

talsvalg. Det vil sige, at de opstil-

sørge for, at mest muligt affald

kirkens præster fungerer desuden

lede partier får det antal mandater

bliver genbrugt. Derfor har kom-

som begravelsesmyndighed, der

i Folketinget, der svarer til den

munerne genbrugspladser, hvor

skal give tilladelse, før afdøde kan

andel af stemmerne, de fi k ved

man kan sortere sit affald og

blive begravet eller kremeret.

valget.

afl evere det i containere til for

eksempel pap, glas, jern og have-

Folkeoplysning

Forbrugerklagenævnet

affald. Miljøfarligt affald afl everes

Folkeoplysning er undervisning og

Forbrugerklagenævnet er en

for sig.

oplysning for voksne om almene

emner og uden henblik på er-

statslig institution, der behandler

klager fra forbrugere over varer og

Grundejerforening

hverv. Det er især oplysningsfor-

tjenesteydelser. Forbrugerstyrel-

En grundejerforening er en for-

bund, folkehøjskoler, biblioteker

sen er sekretariat for Forbruger-

ening dannet af private grund-

og kulturelle, kirkelige eller politi-

klagenævnet.

ejere i et boligområde. Foreningen

ske organisationer, der organiserer

folkeoplysning.

Forældremyndighed

behandler spørgsmål af fælles

interesse – for eksempel om ved-

Forældremyndigheden er foræl-

ligeholdelse af fortove og veje.

drenes pligt til at tage sig af deres

barn og tage beslutninger om

161

Medborger_indmad_tryk.indd 161 24/06/07 23:58:37


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Huslejenævn

Alle kommuner skal have et huslejenævn.

Flere kommuner kan

have et fælles huslejenævn. Huslejenævn

behandler klager over

huslejens størrelse og lejlighedens

stand og andre vilkår i lejeforholdene.

Kommunerne ledes af kommunalbestyrelser,

som vælges hvert

fjerde år af og blandt borgerne i

kommunen.

Medielicens

Medielicens er den brugerafgift,

man betaler, når man ejer en

nomisk samarbejdsorganisation

med 30 medlemslande. Den blev

stiftet i 1961. Formålet er at arbejde

for medlemslandenes økonomiske

vækst og høje levestandard.

Oplysningsforbund

Højskole

radio, et tv eller en computer der

kan modtage radio og tv. Det er en

Oplysningsforbund er organisationer,

som koordinerer og admini-

Se folkehøjskole.

betaling for retten til at modtage

strerer oplysningsarbejde, især i

Håndkøb

programmer. Medielicens bruges

til at fi nansiere Danmarks Radio

forbindelse med fritidsundervisning.

En række former for medicin kan

købes i håndkøb, det vil sige uden,

– både tv og radio – og TV2, som

alle har en såkaldt public service

Public service

at man har en recept fra lægen.

forpligtelse.

Public service bruges som beteg-

Apotekerne har håndkøbsudsalg,

hvor man kan købe medicin, som

NATO

nelse for radio- og tv-kanaler, der

har som formål at sende program-

ikke kræver recept.

NATO er forkortelsen af North

mer for hele befolkningen. Dan-

Kommunalbestyrelse

Atlantic Treaty Organization, som

er en vestlig forsvarsorganisation

marks Radio (DR) og TV2 er public

service virksomheder. De skal

Danmark er pr. 1. januar 2007

dannet i 1949. Den byggede oprin-

sende programmer, som er alsi-

inddelt i 98 kommuner. En kom-

deligt på Atlantpagten, som 12

dige, kulturelle og oplysende.

mune er en offentlig myndighed,

der løser forskellige opgaver i

lande skrev under på. Nu er der

26 medlemslande, og organisatio-

Realkreditinstitut

lokalsamfundet. Kommunerne kan

nen samarbejder med Rusland.

Realkredit er et lån, som optages

selv træffe beslutninger på de

fleste områder.

OECD

med sikkerhed i fast ejendom. Når

man får et realkreditlån, stiller

OECD er forkortelsen af Organiza-

man sit hus i pant for lånet. Det er

tion for Economic Cooperation

et realkreditinstitut, der yder den

and Development. Det er en øko-

form for lån.

162

Medborger_indmad_tryk.indd 162 24/06/07 23:58:37


Regionsråd

Danmark er pr. 1. januar 2007

inddelt i fem regioner, som tager

sig af regionale opgaver som for

eksempel driften af sygehusene,

dele af den offentlige trafik og

regionale udviklingsopgaver. Regionerne

ledes af regionsråd med

Schengeninformationssystemet

Som noget centralt i Schengensamarbejdet

er der etableret et

elektronisk net, så alle politikontorer

og konsulater i lande i Schengenområdet

har adgang til oplysninger

om indberettede personer

Sikkerhedsrepræsentant

En sikkerhedsrepræsentant er

valgt af kollegerne på sin arbejdsplads

til at repræsentere medarbejderne

over for arbejdsgiveren i

spørgsmål om sikkerhed og sundhed

på arbejdspladsen. En sikkerhedsrepræsentant

vælges for to

PRAKTISKE OPLYSNINGER

41 medlemmer, der vælges hvert

og eftersøgte genstande og køre-

år på samme måde som en tillids-

fjerde år af og blandt borgerne i

tøjer.

repræsentant og skal gennemgå

regionen.

Repræsentativt demokrati

Schengensamarbejdet

Schengensamarbejdet er et sam-

en særlig uddannelse.

Skifteretten

Et repræsentativt demokrati er en

arbejde mellem EU-landene Bel-

Skifteretten er en afdeling af en

styreform, hvor folket vælger

gien, Danmark, Finland, Frankrig,

byret. Den behandler dødsboer,

medlemmerne til et repræsenta-

Grækenland, Holland, Italien,

konkursboer og spørgsmål om

tivt organ. I Danmark til Folketin-

Luxembourg, Portugal, Spanien,

deling af ægtefællers formue efter

get, regioner og kommuner.

Sverige, Tyskland og Østrig og

en skilsmisse.

Norge, der ikke er med i EU. Det

Rigsfællesskab

indebærer, at personer fra de

SSP-samarbejde

Rigsfællesskabet er et økonomisk,

lande, som er med, frit kan krydse

SSP-samarbejdet er et samar-

juridisk og sprogligt fællesskab,

grænserne mellem landene, det

bejde mellem skole, sociale myn-

som knytter Danmark, Færøerne

vil sige uden grænsekontrol. Dan-

digheder i kommunerne og poli-

og Grønland sammen i ét rige

mark har været med i Schengen-

tiet. Formålet er at forebygge

under den danske grundlov. Færø-

samarbejdet siden 1997.

kriminalitet blandt børn og unge.

erne og Grønland har udstrakt

selvstyre inden for rigsfællesska-

Statsadvokat

bet.

En statsadvokat er den offentlige

anklager i straffesager ved landsretterne.

163

Medborger_indmad_tryk.indd 163 24/06/07 23:58:37


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Statsforvaltning

Statsforvaltningerne er statslige

regionale enheder og har blandt

andet opgaver i forbindelse med

separation, skilsmisse, forældremyndighed

og samværsret. Desuden

behandler statsforvaltningerne

sager om adoptionsklager,

over en række kommunale afgø-

Tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentant vælges af

og blandt kolleger på en arbejdsplads

for to år. Tillidsrepræsentanten

skal varetage medarbejdernes

interesser over for arbejdsgiveren.

Desuden er tillidsrepræsentanten

sin faglige organisations repræsentant

på arbejdspladsen.

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU) fi ndes på centre i kommunerne.

Her kan unge under 25

år få råd og vejledning om uddannelse.

Varetægtsfængsling

relser på det sociale område og

beskæftigelsesområdet. På sags-

Udlændingeservice

En varetægtsfængsling er frihedsberøvelse

af en person, som er

områder, hvor der ikke er særlige

Udlændingeservice hører under

mistænkt for at have gjort noget

klage- eller tilsynsmyndigheder

Integrationsministeriet, men træf-

strafbart.

fører statsforvaltningerne tilsyn

med, at kommunerne overholder

fer afgørelser uafhængigt af ministeriet.

Udlændingeservice tager

WHO

den lovgivning, der særligt gælder

sig af en lang række forhold i

WHO er forkortelsen af World

for offentlige myndigheder.

forbindelse med udlændinges

Health Organization, Verdens-

Sø- og Handelsretten

indrejse og ophold i Danmark, for

eksempel asyl, familiesammen-

sundhedsorganisationen, som er

en organisation under FN, oprettet

Sø- og Handelsretten er en dom-

føring, visum og arbejdstilladelse.

i 1948. Den har som formål at føre

stol, der behandler sager om

Udlændingeservice træffer afgø-

kontrol med smitsomme sygdom-

handel og søulykker. Sø- og Han-

relser på baggrund af konkrete

me og gennemføre sundhedspro-

delsretten består af en præsident,

ansøgninger og informerer om

grammer.

en eller flere vicepræsident (-er),

betingelserne for indrejse og

en dommer og et antal sagkyn-

ophold.

dige.

164

Medborger_indmad_tryk.indd 164 24/06/07 23:58:37


Stikord

A

Abort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

Adgangskrav, uddannelse . . . . . . .91

Advokatvagten . . . . . . . . . . . . . . . .20

Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51

Afgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48, 117

Aftenskole . . . . . . . . . . . . . .123, 158

Aktindsigt . . . . . . . . . . . . . . . .18, 158

Aktivering . . . . . . . . . . . . . . . 103,158

Alarm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134

Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . .105, 141

Alkoholbevilling . . . . . . . . . . . . . .108

Andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Andelsboligforening . . . . . . . .46, 52

Andelshaver . . . . . . . . . . . . . . .46, 52

Ansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . .114

Ansættelseskontrakt . . . . . . . . . .102

Ansættelsessamtale . . . . . . . . . .100

Ansøgning, asyl . . . . . . . . . . . . . . .28

Ansøgning, job . . . . . . . . . . . . . . .101

Antenne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51

Antenneforening . . . . . . . . . . . . . .51

Antenneordning . . . . . . . . . . . . . . .51

Apotek . . . . . . . . . . . . . . . . .140, 150

Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99

Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . .102

Arbejdsløshedsdagpenge . .102, 158

Arbejdsløshedsforsikring . . . . . .102

Arbejdsløshedskasse

(a-kasse) . . . . . . . . . . . . . 99, 102, 158

Arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . .103

Arbejdsmarkedsuddannelse

(amu) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

Arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . .105, 159

Arbejdsskade . . . . . . . . . . . . . . . .106

Arbejdsskadestyrelsen . . . .106, 158

Arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103

Arbejdstilladelse . . . . . . . . . . . . . .26

Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . .106, 159

Asyl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Boligselskab . . . . . . . . . . . 43, 49, 158

Boligsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Boligstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

Borgerliste . . . . . . . . . . . . . . .17, 159

Brandforsikring . . . . . . . . . . . . . .114

Butik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .150

Byret . . . . . . . . . . . . . . . . . 13, 14,159

Bøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29, 58, 64

Børnebidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

Børnefødselsdag . . . . . . . . . . . . .129

Børnehave . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61

Børnehaveklasse . . . . . . . . . . . . . .76

PRAKTISKE OPLYSNINGER

B

Bank . . . . . . . . . . . . . . . . 48, 111, 150

Bankkonto . . . . . . . . . . . . . . . . . .111

Barselsdagpenge . . . . . . . . . . . . . .59

Barselsgang . . . . . . . . . . . . . .59, 159

Barselsorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Beboerdemokrati . . . . . . . . . . . . . .49

Beboerforening . . . . . . . . . . .49, 159

Beboerhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50

Beboerklagenævn . . . . . . . . . . . . .50

Beboerråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49

Befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Begravelse . . . . . . . . . . . . . . .71, 128

Begravelseshjælp . . . . . . . . . . . . .71

Begravelsesplads . . . . . . . . . .71, 128

Besøgstid, sygehus . . . . . . . . . . .137

Betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . .159

Bibliotek . . . . . . . . . . . . 121, 150, 153

Bolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Bolig, beskyttet . . . . . . . . . . . . . . .70

Boligbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

Boligkontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

C

Cirius . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96

CV (curriculum vitae) . . . . . . . . . .101

Cyklister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

CVR-nummer . . . . . . . . . . . . . . . .108

D

Daginstitution . . . . . . . . . . . . . . . . .61

Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . .102, 158

Dagpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61

Dankort . . . . . . . . . . . . . . . .111, 159

Danmarks Radio . . . . . . . . .122, 162

Dansk Flygtningehjælp . . . .149, 156

Danskuddannelse . . . . . . . . . . . . .34

Danskundervisning . . . . . . . . .37, 81

Debat, den offentlige . . . . . . . . . .122

De Gule Sider . . . . . . . . . . . . . . . .159

Demokrati . . . . . . . . . . . . . . .13, 163

165

Medborger_indmad_tryk.indd 165 24/06/07 23:58:38


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Demokratisk retssamfund . . . . . . .18

Depositum . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45

Diskrimination . . . . . . . . . . . . . . .106

Dom, betinget . . . . . . . . . . . . . . . .19

Dom, ubetinget . . . . . . . . . . . . . . .19

Domstole . . . . . . . . . . . . . . . . .14, 19

Dødsanmeldelse . . . . . . . . . . . . . .71

Dødsattest . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

Dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

Dødsstraf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Dåb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Dåbsattest . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

EU (Europæiske Union,

Den) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21, 159

Europa-Parlamentet . . . . . . .17, 159

Europarådet . . . . . . . . . . . . . .21, 160

Evangelisk-luthersk kirke . .127, 160

EØS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25,160

F

Foreningsliv . . . . . . . . . . . . . . . . .125

Forsikring . . . . . . . . . . . . . . . .53, 114

Forvaltning, den offentlige . . . . . .14

Forældrebestyrelse . . . . . . . . . . . .64

Forældremyndighed . . . . . . .56, 161

Forældremøde . . . . . . . . . . . . . . . .64

Forældreorlov . . . . . . . . . . . . . . . .59

Fradrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117

Fremleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

Friplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62

Fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .123

Fritidshjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83

Fritidsklub . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83

Fritidsundervisning . . . . . . . . . . .121

Fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56

Fællesrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50

Fængsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Fødeafdeling . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Fødselsattest . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Fødselsforberedelse . . . . . . . . . . .59

Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . .69

Fagforening . . . . . . . . . . . . . . . . .104

Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55, 67

Familieforsikring . . . . . . . . . .53, 114

Familiesammenføring . . . . . . . . . .29

Familietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

Fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105, 129

Flygtning . . . . . . . . . . . . . . . . . .22, 28

Flygtningenævnet . . . . . . . . .29, 155

Flytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53

FN (De Forenede Nationer) . .22, 160

Folkeafstemning . . . . . . . . . .17, 160

Folkekirke, Den Danske . . . . 127,160

Folkeoplysning . . . . . . . . 73, 123, 161

Folkepension . . . . . . . . . . . . . . . . .69

Folkeskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

Folkeskoleloven . . . . . . . . . . . . . . .75

Folkestyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161

Folketinget . . . . . . . . . . . . . . .13, 161

Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . .17

Forbrugerklagenævnet . . . .116, 161

Forbrugerrettigheder . . . . . . . . . .115

Forbrugerstyrelsen . . . . . . . . . . .161

Forbrydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Foreningsfrihed . . . . . . . . . . . . . .104

E

Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69

Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82

Ejendommens

administration . . . . . . . . . . . .49, 159

Ejendomsmægler . . . . . . . . . . . . .47

Ejendomsskat . . . . . . . . . . . . . . .117

Ejerbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47

Eksamen, folkeskole . . . . . . . . . . .81

Eksamen, udenlandsk . . . . . . . . . .96

El . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

Elevplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78

Elevråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .80

Enhedsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . .76

Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99

Erhvervsgymnasiale

uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . .85

Erhvervsuddannelse . . . . . . . . . . .86

Erstatning . . . . . . . . . . . . . . . . 53,106

G

Genbrugsplads . . . . . . . . . . . .51, 161

Generalforsamling,

forening . . . . . . . . . . . . . . . . .46, 125

Graviditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Gravplads, muslimsk . . . . . . . . . . .71

Green Card . . . . . . . . . . . . . . . .26, 27

Grundejerforening . . . . . . . . .49, 161

Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

166

Medborger_indmad_tryk.indd 166 24/06/07 23:58:38


Grundlovsdag . . . . . . . . . . . . . . . .145

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

Gymnasium . . . . . . . . . . . . . . . . . .84

H

Handicap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68

Helbredsundersøgelse,

barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60,135

Helligdage . . . . . . . . . . . . . . . . . .145

Hf (højere forberedelseseksamen)

. . . . . . . . . . . . . . . . .85, 93

Hhx (højere handelseksamen) . . .85

Homoseksuel . . . . . . . . . . . . . . . . .56

Hovedstad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Htx (højere teknisk eksamen) . . . .85

Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Huslejenævn . . . . . . . . . . . . .50, 162

Husorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49

Højesteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

Højskole . . . . . . . . . . . . . . . .123, 160

Højtider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .146

Integrationskontrakt . . . . . . . . . . .37

Introduktionsprogram . . . . . . . . . .37

Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . .38

J

Jobcenter . . . . . . . . . . . . 99, 102, 155

Jobtræning . . . . . . . . . . . . . . . . . .158

Jordemoder . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .146

Julefrokost . . . . . . . . . . . . . . . . . .146

Kriselinie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .66

Kristendomsundervisning . . . . . . .79

L

Landsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Lejebolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Lejekontrakt . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Lejeloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43

Lejrskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .80

Lektiehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . .83

Ligpas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

Livsstilssygdom . . . . . . . . . . . . . .141

Læge, praktiserende . . . . . . . . . .131

Lægevagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134

Lån, bank . . . . . . . . . . . . . . . .48, 111

Lån, huskøb . . . . . . . . . . . . . .48, 162

PRAKTISKE OPLYSNINGER

K

Karakterer . . . . . . . . . . . . . . . .78, 91

Kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . . .111

Kirkegård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

Kirkekontor . . . . . . . . . . . . . . .59, 71

Kirkeskat . . . . . . . . . . . . . . .117, 128

Klagemulighed . . . . . . . . . . . . . . .116

Klageret, den særlige . . . . . . . . . .15

Klagevejledning, bolig . . . . . . . . . .46

Kolleger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105

Kommunalbestyrelse . . . . 13, 17, 162

Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Kongehuset . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . .102

Kontorer, offentlige . . . . . . . . . . .151

Konventioner, internationale . . . . .21

Kosttilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . .143

Kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111

Kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Krisecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Krisehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

M

Magt, den dømmende . . . . . . . . . .14

Magt, den lovgivende . . . . . . . . . .14

Magt, den udøvende . . . . . . . . . . .14

Medborgerskab . . . . . . . . . . . . . . .38

Medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .140

Medielicens . . . . . . . . . . . . .122, 162

Medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122

Menneskerettigheder . . . . . .21, 156

Menneskerettighedskonvention,

Den Europæiske . . . . . . . . . . . . . .21

Ministerier . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Modersmålsundervisning . . . . . . .81

Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . .108, 117

I

Idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .126

Idrætsforening . . . . . . . . . . . . . . .125

Indboforsikring . . . . . . . . . . . .53, 114

Indfødsretsprøve . . . . . . . . . . . . . .39

Indlæggelse, tvangs- . . . . . . . . . .138

Indskud, bolig . . . . . . . . . . . . . . . . .45

Institution, integreret . . . . . . . . . . .61

Integrationslov . . . . . . . . . . . . . . . .37

Integrationsråd . . . . . . . . . . . . . . .15

167

Medborger_indmad_tryk.indd 167 24/06/07 23:58:38


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Monarki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151

Mærkedage . . . . . . . . . . . . . . . . .145

Mærkning, forbruger- . . . . . . . . .116

Mødregruppe . . . . . . . . . . . . . . . . .60

N

NATO (Den Nord Atlantiske

Traktats Organisation) . . . . . .22, 162

Navne, godkendte . . . . . . . . . . . . .59

Navneattest . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Navngivning . . . . . . . . . . . . . . . . . .59

Norden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Næringsbrev . . . . . . . . . . . . . . . .108

Pensionsopsparing . . . . . . . . . . . .69

Personnummer . . . . . . . . . . . . . . .33

Pinse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .145

Pladsanvisning . . . . . . . . . . . . . . . .61

Plejecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70

Plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70

Politi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Post . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .151

Praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86

Produktionsskole . . . . . . . . . . . . . .87

Proces, fri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Prævention . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

Psykiatrisk sygehus . . . . . . . . . . .138

Psykisk syg . . . . . . . . . . . . . . . . . .138

Psykologhjælp . . . . . . . . . . . . . . .133

Public service . . . . . . . . . . . .122, 162

Påske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .145

Rådgivning, virksomheds- . . . . . .107

Rådgivning, økonomisk . . . . . . . .112

Rådgivningscenter . . . . . . . . . . . . .58

S

Sammenkomst . . . . . . . . . . . . . . .129

Samfundsundervisning . . . . . . . . .34

Schengensamarbejdet . . . . .25, 163

Selvangivelse . . . . . . . . . . . . . . . .117

Selvstyre . . . . . . . . . . . . . . . . . .9, 163

Selvtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Separation . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

Sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65, 66

SFO (skolefritidsordning) . . . . . . . .83

Sikkerhedsrepræsentant . . .106, 163

Skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117

Skattetræk . . . . . . . . . . . . . . . . . .118

Skatteprocent . . . . . . . . . . . . . . .118

Skifteretten . . . . . . . . . . . . . .71, 163

Skikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .145

Skilsmisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

Skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

Skolestart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75

Skoletandpleje . . . . . . . . . . . . . . .139

Social- og sundhedsuddannelse . .86

Speciallæge . . . . . . . . . . . . . . . . .131

Specialundervisning . . . . . . . . . . .93

Spiritusbevilling . . . . . . . . . . . . . .108

Sport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .126

SSP-samarbejde (skole, sociale

myndigheder og politi) . . . . .20, 163

Statsadvokat . . . . . . . . . . . . .21, 163

Statsborgerskab . . . . . . . . . . . . . . .39

O

OECD (Organisation for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling) . . .22, 162

Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . .18

Ombygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .52

Omskæring . . . . . . . . . . . . . . . . . .66

Opholdstilladelse . . . . . . . . . . .26, 30

Opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . .102

Optagelse, videregående

uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .91

Overenskomst . . . . . . . . . . . . . . .103

R

Realkredit . . . . . . . . . . . . . . . .48, 162

Realkreditinstitut . . . . . . . . . .48, 162

Recept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .140

Regeringen . . . . . . . . . . . . . . . .14, 18

Region . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Regionsråd . . . . . . . . . . . . . . .13, 163

Registreringsbevis, EU-borgere . . .25

Reintegrationsbistand . . . . . . . . .149

Reklamation . . . . . . . . . . . . . . . . .115

Retshjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Retssamfund, demokratisk . . . . . .18

Rettigheder, grundlovssikrede . . .13

Revisor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .112

Rigsfællesskab . . . . . . . . . . . . .9, 163

P

Parforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

Partnerskab, registreret . . . . . . . . .56

Pas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

Parti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17, 157

Pensionsalder . . . . . . . . . . . . . . . .69

168

Medborger_indmad_tryk.indd 168 24/06/07 23:58:38


Statsforvaltning . . . . . . . . . .155, 164

Statsminister . . . . . . . . . . . . .14, 161

Studieråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84

Studievejleder . . . . . . . . . . . . . . . .89

Stemmeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Straffeattest . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

SU (Statens Uddannelsesstøtte) . .84

Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . .131, 142

Sundhedskort . . . . . . . . . . . .33, 131

Sundhedsplejerske . . . . . . . . . . . .60

Sundhedsvæsen, det danske . . .131

Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .132

Sygeforsikring, privat . . . . . . . . . .140

Sygehus, regler . . . . . . . . . . . . . .137

Sygehusvalg, frit . . . . . . . . . . . . .137

Søskenderabat . . . . . . . . . . . . . . . .62

Trafik, offentlig . . . . . . . . . . . .17, 151

Trækprocent . . . . . . . . . . . . . . . . .118

TV 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122, 162

Tvangsindlæggelse . . . . . . . . . . .138

Tvangsægteskab . . . . . . . . . . .29, 56

Tyveri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20, 53

U

Varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

Velfærdssamfund . . . . . . . . . . . . .55

Venteliste, børnepasning . . . . . . . .61

Vicevært . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49

Vielse . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56, 128

Vikarbureau . . . . . . . . . . . . . . . . . .99

Virksomhed, etablering af . . . . . .107

Visum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Voksenuddannelse . . . . . . . . . . . .93

Vold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .58

Vuc (Voksen uddannelses

center) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90

Vuggestue . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .73

Uddannelse, udenlandsk . . . . . . . .96

Udflytterbørnehave . . . . . . . . . . . .61

Udlændingeservice . . . . 28, 155, 164

Udviklingssamarbejde,

internationalt . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Udvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

Undervisning . . . . . . . . . . . . . .73, 75

Undervisningspligt . . . . . . . . . . . . .73

Ungdomskultur . . . . . . . . . . . . . . .64

Ungdomsskole . . . . . . . . . . . . . . . .83

Ungdomsuddannelse . . . . . . . . . .84

Unge, kriminalitet . . . . . . . . . . . . . .20

Utroskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57

W

WHO (World Health

Organisation) . . . . . . . . . . . . .21, 164

T

Y

Tandlæge, privat . . . . . . . . . . . . .139

Tandlægevagt . . . . . . . . . . . . . . .140

Tandpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . .139

Tavshedspligt . . . . . . . . . . 18, 33, 133

Teenagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64

Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .152

Test, nationale . . . . . . . . . . . . . . . .78

Tidsbestilling, læge . . . . . . . . . . .132

Tidsbestilling, tandlæge . . . . . . . .140

Tillidsrepræsentant . . . . . . .105, 164

Tilskud, bolig . . . . . . . . . . . . . . . . .45

Tilskud, børnepasning . . . . . . . . . .62

Tolkebistand . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

Tosprogede børn . . . . . . . . . . . . . .81

Ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Æ

V

Ægteskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56

Ægteskab, papirløst . . . . . . . . . . . .56

Ægteskab, voldeligt . . . . . . . . .30, 58

Ældrebolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70

Ældrepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . .69

Ældreråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69

Vaccination, børn . . . . . . . . . . . . .135

Vaccination, ved udlandsrejse . .136

Valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Valgkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Valgret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

Vandrejournal . . . . . . . . . . . . . . . .58

Varedeklaration . . . . . . . . . . . . . .116

Varetægtsfængsling . . . . . . . . . .164

Ø

Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111

169

Medborger_indmad_tryk.indd 169 24/06/07 23:58:38


Kolofon

Titel:

Medborger i Danmark – En håndbog for nye

borgere om det danske samfund.

Udgiver:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 33 92 33 80

E-post: inm@inm.dk

Redaktion:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration i samarbejde med

Commitment Kommunikation ApS.

Redaktionen er sluttet 30. maj 2007.

ISBN, trykt udg.: 978-87-91850-01-1.

ISBN, elektronisk udg.: 978-87-91850-41-7.

2. udgave, 1. oplag:

Dansk sprogversion, august 2007.

Oplag:

13.000 stk.

Tekst:

Annie Hagel i samarbejde med Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Projektstyring:

Commitment Kommunikation ApS

Nitivej 10, 2000 Frederiksberg

Telefon: 70 22 07 10

E-post: post@commitment-aps.dk

Hjemmeside:www.commitment-aps.dk

Grafisk design og lay-out:

Mark Gry Christiansen.

Tryk:

PrinfoHolbæk-Hedehusene A/S

Billedredaktion:

Michael Daugaard.

Fotos:

Per Morten Abrahamsen: 134. Mark Andersen: 139.

Lars Bahl: 31, 47, 52, 73, 93 og 129. Ole Christiansen: 8

og 142. Jacob Dall: 24. Michael Daugaard: For- og

bagside, 10, 15, 16, 27, 28, 32, 35, 36, 41, 44, 47, 49, 50,

51, 53, 55, 58, 63, 66, 68, 75, 77, 80, 82 88, 92, 94, 100,

104, 107, 109, 110, 112, 113, 115, 119, 122, 124, 126,

137, 140 og 148. Anne-Li Engström: 54. Per Folkver: 132.

Linda Henriksen: 85. Sonja Iskov: 61. Ulrik Jantzen: 141.

Stuart McIntyre: 120. Kissen Møller-Hansen: 60, 76, 79

og 130. Morten Nilsson: 20 og 96. Heine Pedersen: 127.

Kristian Juul Pedersen: 13. Jørgen Schytte: 65, 72, 144

og 147. Niels Aage Skovbo: 83. Stig Stasig: 67. Søren

Svendsen: 70. Mikkel Østergaard: 12, 18, 42, 87, 98, 101,

og 138. Danmarks kort: Kampsax/Cowi: 11. Sundhedskort:

Danske Regioner: 131.

170

Medborger_indmad_tryk.indd 170 24/06/07 23:58:39


Medborger_indmad_tryk.indd 171 24/06/07 23:58:39

171


172

Medborger_indmad_tryk.indd 172 24/06/07 23:58:39

More magazines by this user
Similar magazines