Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

sm.dk

Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

ØKONOMI OG FORBRUG

SKAT ved det meste

Især for lønmodtagere gælder det, at skattemyndighederne,

SKAT, allerede har mange af oplysningerne,

fordi SKAT får oplysningerne fra virksomheder,

banker og lignende. Det gælder som regel også

de udgifter, du kan trække fra. Men det kan være, at

du selv skal gøre opmærksom på nogle af de fradragsberettigede

udgifter – for eksempel udgifter til

transport.

Hvis du lige er kommet til Danmark

Hvis du lige er kommet til landet, skal du henvende

dig til et skattecenter og få en forskudsopgørelse

og et skattekort. Der fi ndes 30 skattecentre fordelt

over hele landet. På www.skat.dk kan du se, hvilket

skattecenter, du hører til.

Selvstændige

Hvis du er selvstændig, skal du selv sørge for at

betale din skat. Du skal udfylde en selvangivelse,

som du skal aflevere inden 1. juli. Du skal samtidig

aflevere et regnskab, som skal være godkendt af en

revisor.

Hvis du er selvstændig og momsregistreret, skal du

betale moms og afgifter af de varer, du sælger. Du

skal selv sørge for at føre regnskab og få det godkendt

af en revisor.

Skattens størrelse

Hvor meget, du skal betale i skat, afhænger af din

indkomst og dine fradrag. Dertil kommer, at skatteprocenterne

er forskellige fra kommune til kommune.

Skatteprocenten stiger med indtjeningen

Skattesystemet er progressivt. Det betyder, at jo

mere man tjener, des højere er ens trækprocent –

det vil sige den procentdel af indkomsten, man som

udgangspunkt skal betale i skat. Formålet er, at dem

der tjener mest også skal betale mest til løsningen

af de fælles opgaver i samfundet.

118

Medborger_indmad_tryk.indd 118 24/06/07 23:58:04

More magazines by this user
Similar magazines