Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

sm.dk

Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

Fester og socialt samvær

I fritidslivet møder du de traditioner og vaner, der

knytter sig til byliv, naboskab, venskaber, sammenkomster,

fester og fødselsdage. Mange skoler,

daginstitutioner og idrætsforeninger har fester og

sociale arrangementer. Mange byer og boligområder

har deres egne traditioner for at feste og være

sammen.

KULTUR OG FRITID

Børnefødselsdage

Mange forældre til børn i børnehave- og skolealderen

inviterer barnets venner eller klassekammerater

til børnefødselsdag. Nogle inviterer kun pigerne

eller kun drengene. Lagkage, boller og kakao eller

sodavand. Det hører med til en traditionel dansk

børnefødselsdag at synge fødselsdagssang og lege

fælles lege. Det forventes, at de børn der inviteres,

har en gave med til fødselsdagsbarnet. Hvis du er

tvivl om, hvilken og hvor dyr en gave, dit barn skal

have med, så spørg de andre forældre.

Fester og sammenkomster

I Danmark holder man fest ved mange forskellige

lejligheder: bryllup, barnedåb, konfirmation, fødselsdage

og ved højtiderne. Når nogen har fået en ny

bolig, har afsluttet en uddannelse, skal ud at rejse

– eller bare af lyst.

Så inviterer man venner, familie eller arbejdskolleger

til mad og drikke og måske dans.

Hvis du bliver inviteret til fest eller middag, er det

en god idé at have en lille ting med til værterne. En

flaske vin, en buket blomster, chokolade eller andet.

Er du inviteret til fødselsdag, forventes du at have

en gave med.

129

Medborger_indmad_tryk.indd 129 24/06/07 23:58:15

More magazines by this user
Similar magazines