Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

sm.dk

Medborger i Danmark (dansk) - Ny i Danmark

HELLIGDAGE OG HØJTIDER

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december,

hvor familierne samles, spiser sammen og giver

hinanden gaver. De fl este danser om juletræet, og

synger julesalmer og – sange. Mange går også i kirke

til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og

gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne,

små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition,

hører med til julen. I december holder

mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene

laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem

og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom

tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som

tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og

26. december, som kaldes første og anden juledag,

samles mange familier til julefrokost.

Nytår

Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og

skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1.

januar, holder langt de fl este arbejdspladser og butikker

lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt med den øgede kulturelle udveksling i verden,

og efterhånden som vi er blevet flere danskere med

udenlandsk baggrund, har en række andre skikke

og mærkedage vundet indpas.

• På nogle skoler markerer man Ramadanen – den

muslimske fastemåned.

• Den amerikanske tradition, Halloween, markeres

mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig

ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar

skæres ud med øjne og mund, og der tændes

lys i dem.

• Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk

forbillede med udklædning, sambamusik

og optog. Det største karneval holdes i

pinsen i København.

146

Medborger_indmad_tryk.indd 146 24/06/07 23:58:29

More magazines by this user
Similar magazines