Anne Grethe Suhr Christensen, HiNT - VIA University College

viauc.dk

Anne Grethe Suhr Christensen, HiNT - VIA University College

Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Anne Grethe Suhr Christensen Email: 98568@VIAUC.DK Hjem-institution: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Århus Holdnummer: 08IIC Værts-institution/Universitet: Høgskolen i Nord-Trøndelag Namsos Praktikplads: Hjemmesygeplejen Vestre Havn Namsos Udvekslingsperiode: 31/01-2010 - 24/04-2010


Rejsebrev I vinteren/ foråret 2010 tog jeg til Namsos i midt Norge i 3 måneder i klinik i hjemmesygeplejen. Hvorfor valgte jeg at tage på udveksling? Allerede da jeg søgte ind på sygeplejeskolen, vidste jeg, at uddannelsen gav god mulighed for at bruge en periode af studiet i udlandet. Et klinikophold i et andet land ville give mig meget; udfordringer, mulighed for at se anden kultur, deri en masse oplevelser og samtidig ville jeg blive mere selvstændig af et ophold på egen hånd i et andet land. Jeg så flere opslag på skolen om udlandsophold og læste en del rejsebreve på skolens hjemmeside og deraf blev jeg meget inspireret. Hvorfor faldt valget på Norge? Jeg valgte at tage til Norge af flere grunde. Jeg har ikke tidligere erfaringer fra hjemmesygepleje i Danmark og det var derfor vigtig for mig, at den sproglige og kulturelle barriere ikke var for stor og ikke ville stå i vejen for mit faglige udbytte. Samtidig har jeg ikke selv været i Norge før, men vidste, at der er en hel fantastisk natur, som jeg bare ville opleve. Egentlig søgte jeg til Ålesund og Bergen, men her var ikke plads. Så jeg fik tilbud om at komme til Namsos, som bare var lige lidt længere nord på - Læs noget længere nord på. Jeg tog imod tilbuddet, om at komme til Namsos og har ikke fortrudt et sekund. Forberedelse til udlandsopholdet Jeg sendte ansøgningen af sted i efteråret 2010, man skal lige være opmærksom på, hvornår der er ansøgningsfrist. Allerede inden jeg fik endelig svar begyndte jeg at søge legater. Jeg søgte nogle forskellige steder. Flere af stederne fik jeg intet svar fra og fra andre fik jeg afslag bl.a. fordi tidsfristen var overskredet. Det er lidt svært at søge legater, når man ikke endeligt har fået svar, da flere steder skal bruge en bekræftelse på, at man skal af sted. Men man skal søge i god tid og det er mulig at eftersende de forskellige dokumenter. Til de steder jeg søgte legat, sendte jeg også et budget over, hvad jeg cirka ville bruge på opholdet økonomisk. Jeg fik legat fra Dansk sygeplejeråd og Nordplus som jeg rejste igennem. Rejser man med Nordplus, sørger de for et legat til en. Når man rejser til Norge er det ikke nødvendigt at blive vaccineret. Man skal dog podes for MRSA inden afrejse og når man begynder i klinikken deroppe, må svaret højst være 14 dage gammel. Man skal også podes ved hjemkomst. Midt i december fik jeg svar på, at jeg kunne komme til Namsos, det var halvanden måned før afrejse. Mulighederne for transport til Namsos undersøgte jeg i måneden optil. Det er muligt at tage bus og tog derop fra Oslo. Man kan også være heldig at finde billige flybilletter hos de forskellige


selskaber, hvilket jeg gjorde. Jeg bestilte ikke hjemrejsen på forhånd, da jeg ikke helt vidste hvilken dag det ville blive. Oplysninger om byen og skolen søgte jeg på nettet bl.a. Skolens hjemmeside, Namsos kommune og visitnorway.com Fagligt udbytte Jeg havde min klinik på et bo -og servicecenter. Centeret er delt op i to etager og borgerne ude i lokalområdet. I begyndelsen var jeg tilknyttet den ene etage inde på centeret, det gav mig mulighed for at komme ind på beboerne og følge deres udvikling. Senere kom jeg til at køre ud til borgerne, først ifølge med en sygeplejerske og senere på egen hånd. Jeg var lidt bekymret for om jeg ville lære nok, men man må huske, at det er op til en selv, hvad man vil have ud af et. Så det er bare med at presse på og være der hvor det sker. Da jeg kom rigtig i gang lærte jeg virkelig meget, helt sikkert det samme faglige niveau som i Danmark. Personalet var desuden meget opmærksomme på at tage mig med, undervise og vejlede mig, så jeg fik prøvet en masse. I Norge fungerer praktikperioderne ikke som i Danmark. Der er ikke opgaver eller eksamen, men samtaler og evalueringer. Jeg aftalte dog med mine vejledere, at jeg skrev to opgaver og eksamen holdt vi, som den ville være holdt i Danmark. Det var noget vejlederne også lærte meget af, de gjorde virkelig meget ud at gøre det så godt som muligt, og jeg følte altid det var styr på tingene. Da jeg ikke fik en uge i sundhedspleje i Namsos, fik jeg lov til at få en uges undervisning på høgskolen bl.a. om sundhedspleje. Jeg søgte selv en del litteratur, som jeg kunne finde på skolens bibliotek. Oven i det faglige kommer alt det jeg lærte personligt. Ved at rejse alene er man tvunget til at stå på egne ben, både når det går godt og skidt. Det har gjort mig meget mere åben og selvstændig. Norge og Danmark minder meget om hinanden også inden for hjemmesygepleje. Sprogbarriere var der lidt af, i Namsos tales dialekten trønd-norsk især af den ældre generation. I begyndelsen var det virkelig svært at forstå og det var selvfølgelig gensidigt. Det gik nu hurtigt bedre og jeg forstod det meste og kunne selv tale lidt norsk. Jeg fik en ordliste med de hyppigst anvendte trønderske ord i sygeplejen, det hjalp meget. De første dage i Namsos. Jeg ankom til Namsos sent søndag aften og blev mødt af den internationale koordinator. Jeg havde inden afrejse skrevet frem og tilbage med hende, hvilket hjalp mig en del i forberedelsen. Hun kørte mig til kollegiet hvor jeg skulle bo. Her blev jeg modtaget af tre studerende, der viste mig rundt. Vagtmesteren på kollegiet havde sørget for dyne, pude, sengetøj, køkkengrej og værelset var


møbleret. Første dag blev jeg hentet af den internationale koordinator igen, og hun kørte mig en tur rundt i byen og lokalområdet. Vi besøgte skolen og vejlederen der var tilknyttet mit praktiksted og derfor skulle være der til eksamen. Til sidst besøgte vi praktikstedet, hvor jeg mødte min vejleder og den studerende, der var min fadder. Jeg fik rundvisning og vi aftalte, hvordan den første uge skulle forløbe. Da jeg havde frosset lidt den første nat, stod der en ekstra dyne uden for min dør, da jeg kom hjem til kollegiet. Alle jeg mødte gjorde alt, hvad de kunne for, at jeg skulle få et godt ophold og jeg følte mig meget velkommen. Fritid, social og kulturelt udbytte Vejledere, personale og studerende viste alle stor interesse for at lære mig at kende og vise mig Norge og naturen. Namsos er en meget lille by i forhold til Århus, men den har nu en del at byde på, bl.a. fitnesscenter, svømmehal og shoppingcenter. I fritiden var jeg ude og stå på ski et par gange, på bådtur, biltur rundt i naturen og min fadder og jeg tog på tur til Trondheim. Der er også en del aktiviteter og arrangementer for de studerende i byen. Jeg tog derudover på rigtig mange ture for mig selv både fjeldvandringer og ture til lidt større byer. De andre studerende var meget søde til at invitere mig til sociale arrangementer. Men man må også selv være fremme i skoene, ellers kommer man til at sidde på værelset alene. De tre første uger var hårde for mig, jeg følte mig meget alene, men efter at have indset, at det er helt i orden at opsøge de andre og at opleve ting på egen hånd, blev opholdet helt fantastisk. Jeg kan helt sikket anbefale at tage på udlandsophold. Et ophold i Namsos og sikkert i Norge generelt er helt fantastisk at kigge tilbage på. Jeg lærte meget fagligt, social og personligt.

More magazines by this user
Similar magazines