LYS OG ENERGI - Lysnet

lysnet.com

LYS OG ENERGI - Lysnet

LYS OG ENERGI

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

www.centerforlys.dk

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Lyset er et fantastisk visuelt element

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Lyset er en nødvendighed

Udfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslyset

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Dagslyset er gratis – næsten

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Kunstlyset bruger energi hele året

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslys

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


EU Energikrav

EU Energikrav

‐ Minimumskrav til energieffektivitet

for nye bygninger

‐ Minimumskrav til energieffektivitet for

større bygninger ved renovering

‐ Energimærkning af bygninger ved

opførelse, salg og udlejning

Implementeret i dansk byggelovgivning 2006

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – Energi

BR08 Kap. 7 Energiforbrug

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – Energi

7.2.2 Energibehov uden belysning:

Boliger, kollegier, hoteller mv.

Bygningens samlede behov for tilført

energi til opvarmning, ventilation, køling

og varmt brugsvand pr. m² opvarmet

etageareal må højst være 70 kWh/m² pr.

år tillagt 2200 kWh pr. år divideret med

det opvarmede etageareal.

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – Energi

7.2.3 Energibehov med belysning:

Kontorer, skoler, institutioner og andre,

der ikke er omfattet af 7.2.2

Bygningens samlede behov for tilført energi

til opvarmning, ventilation, køling, varmt

brugsvand og belysning pr. m² opvarmet

etageareal må højst være 95 kWh/m² pr. år

tillagt 2200 kWh pr. år divideret med det

opvarmede etageareal.

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – Energi

7.2.4 Lavenergibygninger –kontorer mv.

Lavenergibygninger klasse 1:

50 kWh/m² pr. år

+ 1100 kWh pr. år divideret med etagearealet

Lavenergibygninger klasse 2:

70 kWh/m² pr. år

+ 1600 kWh pr. år divideret med etagearealet

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Energimærkning af nye bygninger

Energimærkning af nye bygninger

Ved ansøgning om byggetilladelse:

‐ oplyses bygningens beregnede energibehov

‐ gives dokumentation for energirammen

‐ oplyses evt. energiklasse

Beregning af energibehov på grundlag af

SBi‐anvisning 213 (Beregningsprogrammet Be06)

Energimærkning, når byggeriet er færdigt

Tilladelse til ibrugtagning, hvis alt er OK

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Energimærkning af gamle bygninger

Energimærkning af gamle bygninger

Ved salg, udlejning eller hvert 5. år (offentligt byggeri

eller > 1000 m 2 )

Offentlige myndigheder og kommuner er forpligtede

til at offentliggøre energimærkningen og

efterfølgende gennemføre rentable energibesparelser

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


SBi-anvisning 213

Indhold på CD:

SBi‐anvisning 213

Beregningsprogrammet Be06

Beregningseksempler for:

‐ Administrationsbygning

‐ Etagehus

‐ Parcelhus

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06-eksempel: Administrationsbygning

Samlede energibehov: max. 95 kWh/m² pr. år + 2.200/650,2200/650 2 = 98,4 kWh/m² pr. år

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06-eksempel: Administrationsbygning

Elforbrug til belysning ganges med 2,5

Bygningen overholder BR08: 98,1 kWh/m² pr. år

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Zoneindeling

Den elektriske belysning beslaglægger

mindst 25% af bygningens energibehov

Opdel bygningen i zoner med ensartede

belysnings‐ og dagslysforhold

Anvend dagslysstyring

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – kunstlys

BR08 Afsn. 6.5.3 Elektrisk belysning

Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal

have en kunstig belysning i fornødent omfang

Belysningen udføres i henhold til

standarderne i DS700‐serien

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


DS700-serien

DS 700:2005 Kunstig belysning i arbejdslokaler

DS 703:1983 Retningslinjer for belysning i

sygehuse

DS 704:1998 Belysning. Definitioner

DS 705:2002 Kunstig belysning i tandklinikker

DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsbelysning

DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk

belysningsstyrke

DS700:

‐ Kvaliteter for den gode belysning

‐ Krav til belysningsstyrker

‐ Krav til blænding

‐ Krav til farvegengivelse for anvendte lyskilder

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Den gode belysning

Kvaliteter for den gode belysning

‐ Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum

‐ God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet

‐ Ingen generende blænding

‐ God farvegengivelse og passende lysfarve

‐ Ingen generende støj og flimmer

‐ Ingen generende varme fra belysningen

‐ Lyset afstemt til lokalet

‐ Lavt effektbehov og energiforbrug

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Kontrast

Lysets retning kan være afgørende for

kontrastdannelse i arbejdsemner.

Hvis alt lyset kommer fra den spejlende

retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt

til 0 (nederst)

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Skyggedannelse

En blanding af rettet og diffust

lys er ofte det bedste

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Rettet eller diffust lys

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Farvegengivelse

Reference

Test

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06

I Be06 beregnes installeret effekt (W/m 2 ):

‐ almenbelysning

l ‐ arbejdslamper

‐ anden belysning (tæller ikke med i energirammen)

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – dagslys

BR08 Afsn. 6.5.2 Dagslys

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – dagslys

Stk. 1

Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner,

undervisningslokaler, spiserum samt

beboelsesrum skal have en sådan tilgang af

dagslys, at rummene er vel belyste.

Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt

afskærmes, så solindfald gennem dem ikke

medfører overophedning i rummene, og

så gener ved direkte solstråling kan undgås.

Dagslyset kan i almindelighed anses

for at være tilstrækkeligt, når

glasarealet ved sidelys svarer til

mindst 10 % af gulvarealet eller ved

ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved

en glastransmittans på 0,75),

eller når der er en dagslysfaktor på

2 % ved arbejdspladserne.

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


BR08 – dagslys

Stk. 2

Arbejdsrum , opholdsrum i institutioner,

undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum

skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer

i rummet kan se ud på omgivelserne.

Stk. 3

Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når

opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for

virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art

ikke tillader dagslys.

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Dagslysfaktor

Dagslysfaktoren DF

DF = E inde/ /E ude (fra adagslyset ae alene) e)

Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Dagslysbidrag

Direkte lys fra den synlige del af himlen (SC)

Lys der bliver reflekteret direkte fra omgivelser

uden for vinduet (ERC)

Lys der reflekteres fra rummets egne flader (IRC)

Direkte sollys

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06: DF

Dagslysfaktoren DF afhænger bl.a. af:

‐ vinduernes udformning

‐ glasareal og ‐type

‐ rumgeometri og rumfarve

‐ permanente skygger

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


SBi-anvisning 203

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


SBi-anvisning 219

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Faba Light

Faba Light

Beregning af både kunstlys og dagslys

Demo kan downloades fra www.Faba.dk

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Faba Light

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Faba Light

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Faba Light

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Varighedskurver

DF = 2%: besparelse 60% (8-16)

ighed i % Vari

Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06-eksempel: Administrationsbygning

U: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslys

M: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonen

A: Automatisk on/off‐regulering efter dagslyset i zonen

K: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06-eksempel: Administrationsbygning

Max. Energibehov: 98,4 kWh/m² pr. år

Med dagslysstyring (DF 3% og 05%): 0,5%):

Uden dagslysstyring:

98,1 kWh/m² pr. år

114,2 kWh/m² pr. år

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Be06-eksempel: Administrationsbygning

Med dagslysstyring (max. Energibehov: 98,4 kWh/m² pr. år)

Alm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 05%): 0,5%):

Svagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%):

Kraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% 11%og 0,1%): 01%):

98,1 kWh/m² pr. år

103,6 kWh/m² pr. år

115,3 kWh/m² pr. år

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008


Et godt dagslysindfald har stor betydning

for det samlede energiforbrug

Facadernes udformning og valg af

vinduesglas er vigtig,

hvis energirammen skal holdes

Overvejelser omkring dagslysforhold skal

indgå allerede ved skitsering af byggeriet

Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Arkitektskolen Aarhus 15. september 2008

More magazines by this user
Similar magazines