Pædagogiske relationer - Ministeriet for børn og undervisning ...

Pædagogiske
relationer
- værdier, mål og anbefalinger for overgang
fra børnehave til skole og fritidsinstitution i Århus Kommune
Århus Kommune

Pædagogiske relationer
Pædagogiske relationer. Værdier, mål og anbefalinger for overgang fra børnehave til skole og
fritidsinstitution i Århus Kommune.
© Århus kommune 2005
Udgivet af: Børn og Unge-afdelingen og Skoleforvaltningen
1. oplag maj 2005
ISBN nummer 87-88357-62-7
Trykt hos Århus kommunes kopicenter
Side 2

Pædagogiske relationer
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................................................ 4
Indledning.......................................................................................................................................................................... 5
Værdier og nøglebegreber ............................................................................................................................................. 7
Værdier, mål og anbefalinger......................................................................................................................................... 9
Børnenes venskaber ..................................................................................................................................................... 10
Børnenes legekompetencer ......................................................................................................................................... 12
Børnenes læringsstrategier .......................................................................................................................................... 14
Børnenes tryghed og indsigt ........................................................................................................................................ 16
Børnenes parathed ........................................................................................................................................................ 18
Fælles mål for den pædagogiske indsats................................................................................................................... 20
Kompetente voksne....................................................................................................................................................... 22
Efterskrift ......................................................................................................................................................................... 24
Bilag 1.............................................................................................................................................................................. 26
Bilag 2.............................................................................................................................................................................. 29
Bilag 3.............................................................................................................................................................................. 31
Bilag 4.............................................................................................................................................................................. 32
Bilag 5.............................................................................................................................................................................. 35
Side 3

Pædagogiske relationer
Forord
Skoleforvaltningen og Børn og Unge-afdelingen i Århus Kommune har i et samarbejde med
daginstitutionerne og skolerne i kommunen udarbejdet værdier, mål og anbefalinger for
skoledistriktsgruppernes samarbejde om børnenes overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution.
Der har været afholdt faglige konferencer om overgange, børn er blevet interviewet før og efter skolestart, og
der har været debat med udgangspunkt i skriftlige inspirationsoplæg. Ledere, børnehaveklasseledere, lærere
og pædagoger har nu til opgave at arbejde sammen i det enkelte skoledistrikt om at realisere resultaterne,
som præsenteres i dette materiale.
Vægten i materialet ligger på betydningen af samarbejdet mellem de professionelle og på børnenes
perspektiver. Derfor er det betydningsfulde samarbejde mellem de professionelle og forældrene om
overgangen ikke nærmere beskrevet her.
Et forpligtende og konstruktivt samarbejde mellem de professionelle i børnehaverne, skolerne og
fritidsinstitutionerne er en væsentlig forudsætning for, at børnene kan få og opleve en overgang kendetegnet
ved en kontinuitet, og som derfor giver de bedst mulige forudsætninger til gavn for børnenes trivsel, læring
og udvikling.
Pædagogiske relationer, værdier, mål og anbefaling ligger i forlængelse af Århus Byråds beslutning den 19.
juni 2002: ”Model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen.”
I 2005 skal arbejdet med at realisere byrådets beslutning evalueres i alle skoledistrikter.
God arbejdslyst.
Flemming Knudsen
Rådmand
Magistratens 1. Afdeling
Torben Brandi Nielsen
Rådmand
Magistratens 4. Afdeling
Århus Kommune, maj 2005
Side 4

Pædagogiske relationer
Indledning
Århus Byråd har vedtaget en ”Model for overgang fra daginstitution til skole og de første år i skolen” (bilag 1).
I den anledning har der i Århus Kommune været taget en række initiativer med det formål at skabe
konstruktive faglige samarbejdsrelationer mellem børnehave, skole og fritidsinstitution for at sikre, at der
formuleres mål for børnenes trivsel, læring og udvikling. Et andet formål har været at videreudvikle
skoledistriktssamarbejdet med fokus på børnenes overgange.
Pædagogiske relationer
Et af initiativerne er projektet Pædagogiske relationer, som er etableret i et samarbejde mellem Børn og
Unge-afdelingen og Skoleforvaltningen. Intentionen er, at der er kontinuitet i børnenes overgang fra
daginstitution til skole og fritidsinstitution. Endvidere er intentionen, at der udvikles et fælles sprog om og mål
for børnenes trivsel, læring og udvikling. Hertil kommer, at den fælles indsats i distriktsarbejdet om mål,
indhold, metoder og handleplaner skal styrkes.
Børnenes erfaringer
I dette arbejde har det været vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes egne erfaringer og forståelser og
dermed i, hvad de finder vigtigt. 36 repræsentative børn blev derfor interviewet umiddelbart før og efter
sommerferien 2002.
Børnene fortæller i interviewene bl.a., at de ved meget om, hvordan de tilegner sig nye færdigheder. Børn er
nysgerrige og vil gerne lære. De ved, de skal øve sig, og de ved, at deres egen aktivitet er
medbestemmende for succes. Børnene har vidt forskellige strategier for at lære sig noget, og som
konsekvens heraf udfordres pædagogerne, børnehaveklasselederne og lærerne til at afkode og arbejde
målrettet med børnenes foretrukne læringsstrategier og læringsstile.
Børnenes egne perspektiver har bidraget med en værdifuld viden og indsigt, som er et vigtigt grundlag for,
hvordan barneperspektivet kan mødes med voksenperspektivet. Børnenes udsagn danner derfor
udgangspunkt for de mål og anbefalinger, der præsenteres i dette materiale.
Fælles fagligt sprog
Børn og Unge-afdelingen har gennemført et pædagogisk tilsyn i alle daginstitutioner i 2003. Her var
”overgange” på dagsordenen. Daginstitutionerne har forholdt sig til egne mål, det konkrete pædagogiske
arbejde samt til samarbejdet med forældre, skole og fritidsinstitution. Der er igangsat en omfattende proces
med at præcisere de pædagogiske mål. Daginstitutioner lægger vægt på at udvikle et fælles fagligt sprog,
når der tales om børns læring. Der arbejdes i retning af en fælles forståelse for, hvilke læreprocesser der
finder sted i børnenes leg, og hvilke læreprocesser hhv. pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere har
ansvaret for.
Tidligere henviste dag- og fritidsinstitutionerne typisk begrebet læring til skolen, og der har været en udbredt
bekymring for at bringe skolens undervisningsvirksomhed ind i børnehaven. Fritidsinstitutionerne har lagt
vægt på barnets frie tid som en modstilling til skolens undervisning, formelle læring og planlagte tid.
Ud fra en erkendelse af, at der i alle former for aktiviteter og virksomhedsformer indgår læreprocesser, er
den brede forståelse af begrebet læring sat på dagsordenen. Folketinget har vedtaget, at dagtilbud med
børn op til skolestarten med virkning fra den 1. august 2004 skal udarbejde pædagogiske læreplaner (bilag
2).
Legens betydning
Der skal tilrettelægges rummelige læringsmiljøer, hvor børnene lever, trives, leger og lærer. Der kan fx
arbejdes med de mange intelligenser med reference til H. Gardners teorier (bilag 3). Det kan medvirke til at
klarlægge det enkelte barns ressourcer og læringsstrategier. Ligesom det kan medvirke til at skabe overblik
over en hel børnegruppes udviklingspotentialer. Derved kan pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere
optimere ikke alene børns læring, men også deres trivsel, idet det kan siges, at de mødes der, hvor deres
ressourcer, interesser og engagementer er. Et sådant møde vil styrke børnenes følelse af at blive anerkendt
som dem, de er.
Side 5

Pædagogiske relationer
Det er børnenes leg og fysiske aktiviteter, der afspejler deres dominerende måde at trives og lære på. Derfor
må det være disse aktiviteter, der dominerer i børnehaven, i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen.
Legen rummer en mangfoldighed af læreprocesser, og legen er børnenes mødested for etablering af
betydningsfulde venskaber. I legen lærer børnene at navigere efter egne mål. Legen lærer dem at forhandle
med andre børn, og lærer børnene at skabe en forestillingsverden ved hjælp af symboler. Børnene øver sig i
at være i stand til at træde ind og ud af det scenario, de har opbygget fra det ene øjeblik til det andet.
Med andre ord lærer barnet gennem legen at forvalte sig selv – at forvalte sit selv – og at få en tryg
forankring i sin sociale identitet. I legen øver barnet sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme
tid. Denne udforskning og læring af symboler er blandt andet en vigtig forudsætning for senere at kunne
læse, skrive og håndtere matematiske begreber – samt for at kunne etablere de vigtige relationer til andre
børn.
Fælles mål
For at kunne målrette den pædagogiske virksomhed er det afgørende, at der er tydelige og afklarede mål for
børnehaven, børnehaveklassen og fritidstilbudet, og ikke mindst, at de er afstemt og bygger på fælles
værdier og nøglebegreber for børns trivsel, læring og udvikling.
Afgørende for resultatet er, at der er ejerskab til målene. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale i
et samarbejde med forældre, bestyrelser og forældreråd inddrages i, hvordan arbejdet styrkes ved hjælp af
fælles værdier, pædagogiske mål og principper.
Der er behov for gode forbindelser mellem de forskellige institutioner og skolen, som er kendetegnet ved
faglig viden, indlevelse, hjælpsomhed samt vilje og evne til at kunne samarbejde. Børnehaverne skal være
opmærksomme på skolens kultur, og omvendt skal skolen åbne sig mod det liv, børnene lever og har levet i
børnehaven.
Der skal lyttes mere til børnene, og de skal støttes i at sætte ord på deres følelser, tanker og erfaringer.
Et tæt samarbejde om overgangen styrker kendskabet til daginstitutionen, skolen og fritidstilbuddet og sikrer
en kontinuitet, således at forældre og børn kan glæde sig og være trygge ved starten i skolen og
fritidsinstitutionen.
Side 6

Pædagogiske relationer
Værdier og nøglebegreber
I det pædagogiske arbejde med børnenes overgange er det nyttigt at være afklaret på værdierne og på de
anvendte begreber.
De professionelle voksnes ansvar i skole og institution
Det er det pædagogiske personales ansvar, opgave og rolle i et tæt samarbejde med forældrene at drage
omsorg for barnets opdragelse, dannelse, læring og udvikling ud fra både et trivsels-, lærings- og
udviklingsperspektiv.
Helhedssyn på barnet
Samarbejdet om at skabe kontinuitet i barnets overgang fra daginstitution til skole og fritidsinstitution skal
bygge på et helhedssyn på barnet, på dets trivsel, læring og udvikling. Barnets udvikling af personlig, social
og kulturel identitet sker i samspillet med omverdenen. Barnets udvikling af kompetencer knytter sig til de
relationer, der dannes i dette samspil. De voksne skal sætte sig for at anskue børnenes kompetencer i de
sammenhænge og relationer, børnene indgår i.
Individ, fællesskab og selvbestemmelse
Børnene indgår i og er medskabere af kompetencefællesskaber. Det enkelte barns viden og kunnen i form af
opfindsomhed, overblik, evne til at analysere og konstruere etableres gennem legen. Aktiviteterne
organiseres i det pædagogiske arbejde og i undervisningen i børnefællesskaber.
Fokus i den pædagogiske indsats skal derfor rettes mod barnet i relation til andre børn og voksne og i
relation til de konkrete omgivelser. Det enkelte barns historie, trivsel, dannelse og udvikling er knyttet til den
fælles historie i det sociale fællesskab, barnet indgår i.
Selvbestemmelse er et nøglebegreb i forbindelse med samordningen af de individuelle og de fælles
interesser. Selvbestemmelsen betyder individets ret til at kunne øve indflydelse på egne
livsomstændigheder. Den skal udøves på baggrund af autentiske oplevelser af egne og andres behov, og
den skal tage sit udgangspunkt i de objektivt foreliggende muligheder.
Barnet skal støttes i at skabe forbindelser mellem egne interesser og det sociale fællesskab. Derfor er det
afgørende, at de sociale fællesskaber inviterer til og anerkender det enkelte barns bestræbelser herpå.
Følelsen af selvværd og selvtillid støttes af, at barnet oplever sig forstået og anerkendt i kraft af det
menneske, det er, og i kraft af det, barnet kan. Endvidere er det essentielt for barnet at erfare, at det har
betydning for andre, og at barnet oplever, at det ud fra egen målestok er duelig på de områder, det selv
lægger vægt på.
Børneperspektiv og voksenperspektiv
Den pædagogiske indsats skal bygge på et børneperspektiv. Det betyder, at de voksne skal møde barnet
med anerkendelse og respekt samt med en opfattelse af, at barnet er den egentlige specialist i, hvordan det
er at være barn. Arbejdet med børnenes konkrete kompetenceudvikling i et børneperspektiv forudsætter
imidlertid også et veldefineret, fagpædagogisk voksenperspektiv, som vil og kan lære af børnenes forståelser
af sig selv og verden. Dette indebærer, at det pædagogiske personale skal være bevidste om de værdier,
mål og intentioner, det møder barnet med – og med en forståelse af, at såvel barnet som den voksne kan
handle kompetent på denne viden. Det ene perspektiv skal ikke dominere det andet, men etablere et
dynamisk, komplementært forhold.
Med andre ord skal der etableres et fællesskab, der rummer væsentlige trivsels- og udviklingsinteresser for
barnet set både fra barnets og den voksnes ståsted og ansvar. Dette fordrer, at der anvendes værdier og
pædagogiske metoder, der rummer og sammenfletter begge perspektiver.
Side 7

Pædagogiske relationer
Fleksibilitet og åbenhed i den pædagogiske planlægning
Gennem dialog og samarbejde mellem børn og voksne tilrettelægges de konkrete muligheder for udfoldelse
af leg, planlagte aktiviteter og undervisning i daginstitutionen, fritidsinstitutionen og skolen.
Det er således en nødvendig forudsætning, at det pædagogiske personale kan arbejde med mange former
for planlægning, som er fleksibel og åben i forhold til børnenes aktuelle forudsætninger, behov, interesser og
engagementer. Samtidig skal det sikres, at børnene støttes og udfordres i forhold til målene for udviklingen
af de alsidige kompetencer.
Børnene har potentiale til at udvikle mangesidige intelligenser og kompetencer. I konsekvens heraf skal der i
det pædagogiske arbejde benyttes mange forskellige og differentierede metoder.
Ressourcesyn
Voksne skal have blik for barnets ressourcer og møde det med anerkendelse. Det vil sige, at de voksne skal
fremhæve og anerkende barnets potentialer og styrker frem for dets mangler og svagheder. Det er via
barnets styrkesider, at de svage sider kan udvikles.
Side 8

Pædagogiske relationer
Værdier, mål og anbefalinger
Ud over centrale retningslinier som
• ”Model for overgang fra daginstitution til skole og de første år i skolen” vedtaget den 19. juni 2002 af
Århus Byråd
• ”Fælles mål” for børnehaveklassen udsendt af Undervisningsministeriet
• Læreplaner i dagtilbud udsendt af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
bygger målene og anbefalingerne på, hvad børnene finder mest betydningsfuldt i forbindelse med deres
overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution.
Side 9

Pædagogiske relationer
Børnenes venskaber
Mål:
Børnenes venskaber vedligeholdes og nye udvikles
Børnenes venskaber er eksistentielle. Derfor er det en afgørende kompetence for børnene at kunne
vedligeholde, udvikle samt at kunne etablere nye venskaber. Børnenes positive tilknytning til børnehave,
skole og fritidsinstitution afhænger af, om dette lykkes. Venskaber er fundamentet for, at børnene har det
godt med sig selv, føler sig anerkendt i et socialt fællesskab og dermed er parate til at tage nye udfordringer
op og samarbejde med de andre børn og voksne.
Venskaber giver børnene essentielle erfaringer med at knytte følelsesmæssige bånd, hvor de oplever
gensidig afhængighed og forpligtigende fællesskaber som en alt afgørende faktor for at kunne have det godt.
Når der er problemer i venskaberne, motiveres og udfordres barnet til at søge efter løsninger med henblik på
at etablere relationerne igen.
Derved øver barnet sig på at tilegne sig nogle fundamentale kompetencer i at mestre sit eget sociale liv.
Side 10

Pædagogiske relationer
Anbefalinger:
• Der er særligt fokus på barnets sociale relationer i begyndelsen i skolen og fritidsinstitutionen, hvor det
ellers kan føle sig usikker og utryg.
• Det pædagogiske personale arbejder bevidst på at have indsigt i og forståelse for det enkelte barns
venskaber, dets konkrete betydning og barnets måder at håndtere venskaberne og de sociale problemer
på.
• Der tages hensyn til barnets venskaber i forbindelse med dannelse af sociale netværk samt klasse- og
gruppedannelse.
• Barnet skal have mulighed for at besøge børn, det ikke går i skole eller institution med, fx besøge sin
tidligere børnehave.
• Der arbejdes med venskaber, - og de vanskeligheder, som også ligger heri, fx mobning og udelukkelser
- som pædagogisk emne og tema.
• Der arbejdes målrettet med etablering af gode relationer mellem børnene, fx ved at sikre fleksibilitet i
den daglige planlægning og ved at prioritere benyttelse af de fysiske rammer til brug for mindre grupper.
• Der arbejdes på at sikre stabilitet og tryghed i børnegruppen, så børnene får lyst til og mulighed for at
etablere og fastholde deres tætte relationer.
• Der samarbejdes med forældrene om børnenes venskaber, fx støtter personalet forældrene i at etablere
kontakter og konkrete aftaler mellem børnene og med deres forældre.
Side 11

Pædagogiske relationer
Børnenes legekompetencer
Mål:
Børnenes legekompetencer vedligeholdes og udvikles
Børnene leger med deres venner, og venskaber etableres i legen. Børnenes leg er deres dominerende måde
at trives og lære på. I kraft af legen tilegner børnene sig essentielle færdigheder og kompetencer. Derfor skal
legen have optimale vilkår i børnehaven, børnehaveklassen og i fritidsinstitutionen. Når legen ikke længere
er eksistentiel vigtig for børnene, holder de op med at lege – og først da.
Legen rummer en mangfoldighed af læreprocesser. Legen er blandt andet kendetegnet ved at være alsidig,
fleksibel, eksperimenterende, spontan og ved at være et mål i sig selv. Barnet lærer i legen at handle efter
egne mål, lærer at forhandle med andre børn, og det lærer sig at skabe og agere i en fantasiverden ved
hjælp af symboler. Barnet øver sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme tid og i at opbygge
fantasihistorier og fælles fortællinger. Legen indeholder således en tidlig udforskning og mestring af
symboler, som er en afgørende forudsætning for at kunne læse, skrive og håndtere matematiske begreber. I
legen øver barnet sig i at omsætte og afprøve sin forståelse af virkeligheden.
Side 12

Pædagogiske relationer
Anbefalinger:
• Det pædagogiske personale arbejder bevidst på at anerkende og have indsigt i og forståelse for det
enkelte barns lege, legerelationer og dets måder at håndtere legen og relationerne på.
• Personalet udveksler systematisk viden om det enkelte barns lege og legekompetencer.
• Personalet respekterer børnenes leg fx gennem etablering af stimulerende og støttende rammer for den.
• Personalet træder til og giver børnene differentierede og relevante udfordringer i legen.
• Personalet støtter barnet i at håndtere sociale relationer og i dets forsøg på at forfølge egne mål.
• Personalet giver barnet mulighed for at få en mangfoldighed af indtryk, oplevelser, inspiration og stof til
legen.
• Personalet giver barnet mulighed for at reflektere over sin leg og dens betydning for dets trivsel og
læring.
Side 13

Pædagogiske relationer
Børnenes læringsstrategier
Mål:
Børnenes strategier for at lære sig noget vedligeholdes og udvikles
Børnene ved meget om, hvordan de tilegner sig nye færdigheder. Børnene er nysgerrige og vil gerne lære.
De ved, de skal øve sig, og de ved, at deres egen aktivitet er afgørende for at få succes. Børnene lærer på
mange forskellige måder - de har forskellige læringsstile og strategier. At de voksne kender til og støtter
disse er afgørende for, om de voksne gennem den pædagogiske indsats kan understøtte barnets alsidige
personlige udvikling.
Ved hjælp af iagttagelser af og samtaler med barnet kan dets dominerende måde at lære på beskrives. Det
er forudsætningen for, at det pædagogiske personale kan møde barnet med udfordringer, der matcher det
enkelte barns engagementer og udviklingspotentialer.
Nogle børn lærer bedst ved at lytte, andre ved at se, skrive, tegne eller ved at se på billeder. Nogle skal røre
ved tingene, og andre lærer bedst, når de leger eller arbejder meget konkret, mens andre lærer bedst, når de
kender helheden på forhånd. De fleste lærer bedst, når de også er fysisk og autentisk involveret. Børnene
lærer gennem deres egen praksis.
Side 14

Pædagogiske relationer
Det er ikke kun børnene, der har deres særlige læringsstile. Det har de voksne også. Det er vigtigt at holde
sig for øje, når nogle børn har svært med den måde, de voksne forsøger at lærer fra sig på. Der er ofte en
sammenhæng mellem de voksnes egen måde at lære på og den måde, de forsøger at støtte børnenes
læring på. De voksne har et ansvar for at tilrettelægge pædagogikken efter børnenes måder at lære på.
Vejen til barnets læring er via dets styrkesider. Derfor giver det god mening at kortlægge det enkelte barns
intelligensprofil. Det kan gøres med inspiration i H. Gardner´s teorier om de otte intelligenser (bilag 3).
Endvidere er der på det seneste øget fokus på “opmærksomheden” som den niende intelligens.
Barnets intelligenser arbejder sammen på meget komplekse måder. For at udføre en handling er det
nødvendigt at trække på flere intelligenser samtidigt. Endvidere har barnets læring altid en social og sansemotorisk
dimension. Dette er vigtigt at bemærke sig, når der knyttes kompetencer til de forskellige
intelligenser.
Når barnets styrker og udviklingspotentialer skal beskrives, er arbejdet med de mange intelligenser en
konkret operationel metode. Teorien er omtalt her, da der gennem arbejdet med de mange intelligenser kan
udvikles et fælles sprog mellem børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere. Metoden kan være en hjælp
til at etablere en fælles forståelse og bevidsthed om, hvordan det enkelte barn bedst støttes i sin udvikling
inden for de forskellige intelligenser og kompetenceområder. Kompetencer forstås her i relation til de
interaktioner, barnet indgår i i forhold til andre børn og i forhold til de voksne og omverdenen som sådan.
Anbefalinger:
• Det pædagogiske personale arbejder bevidst med at have indsigt i og forståelse for det enkelte barns
læringsstile og strategier og dets måder at håndtere læring og udfordringerne på.
• Personalet arbejder målrettet med det enkelte barns fortrukne læringsstrategier og læringsstile.
• Personalet tilrettelægger det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i en forståelse af, at læring er en
social proces, som bygger på barnets sanse-motoriske virksomhed.
• Personalet tilrettelægger nogle trivsels- og læringsmiljøer, der giver mulighed for fleksibilitet, autenticitet,
differentiering og kreativitet.
• Læringsmiljøet er så differentieret, så børn med meget forskellige måder at lære på kan rummes i
miljøet.
Side 15

Pædagogiske relationer
Børnenes tryghed og indsigt
Mål:
Børnene skal føle sig trygge og have indsigt
Der skal være kontinuitet, forbindelser og relationer i børnenes overgang fra børnehave til skole og
fritidsinstitution.
At kunne sige farvel til noget kendt og trygt og kunne sige goddag til noget ukendt og måske utrygt er en
vigtig, personlig kompetence at kunne mestre. Børnene mestrer overgangen meget forskelligt. Dette skal
medtænkes i det konkrete samarbejde mellem den enkelte børnehave, skole og fritidsinstitution.
Side 16

Pædagogiske relationer
Børnene skal have maksimal viden om, hvad de tager afsked med, og hvad de skal begynde på. Endvidere
er det vigtigt for børnene at kende til og mærke, hvordan de har det med overgangen. Endeligt kan det have
stor betydning for børnene, hvad de bringer med sig fra tiden i børnehaven som såkaldte
“overgangsobjekter”.
Vælger børnehaven, at børnene skal medbringe en kuffert eller mappe, er det afgørende, at det er barnets
”projekt” og ikke institutionens. Fokus er, hvad der er betydningsfuldt for barnet. I børnehaven kan der
etableres en praksis, hvor barnet medbringer eller skaber ting, som det vælger at få med i sin kuffert eller
mappe. Der skal findes en balance i dette arbejde mellem de ting, der knytter sig til barnets individuelle og
personlige spor, og de spor, der knytter sig til barnets historie i institutionen.
Erfaringer fra forsøgsprojekter viser, at det er meget vigtigt, at personalet, der arbejder i børnehaven,
børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, arbejder tæt sammen og udvikler en fælles forståelse for arbejdet
med overgangsobjekter og aftaler, og hvordan det bedst tilrettelægges.
Det kræver tid og målrettet vilje at udvikle en pædagogisk praksis på tværs af institutionelle systemer. Så
selv om det umiddelbart ikke lykkes, betyder det ikke, at arbejdet med kufferter eller mapper skal opgives.
Erfaringerne viser, at det for børnene, personalet og forældrene kan have en egenværdi at beskæftige sig
med barnets historie og produkter.
Anbefalinger:
• Personalet arbejder for, at det enkelte barn besidder den viden og indsigt, det har behov for.
• Personalet støtter børnene i at udtrykke sig og sætte ord på deres erfaringer med følelser og tanker om,
hvordan de oplever overgangen.
• Personalet samtaler med børnene på en sådan måde, at børnenes forståelser af deres liv bliver kendt
og anerkendt af de voksne.
• Børnene møder de voksne og de andre børn i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, inden de
begynder i skole og fritidsinstitutionen.
• Personalet etablerer kontakt gennem nogle tilrettelagte aktiviteter, som foregår i tiden mellem
indskrivningen og begyndelsen i skole og fritidsinstitution.
• Forældrene og barnets daginstitution får informationer og samtaler forud for indskrivningen.
• Barnet får mulighed for at besøge børnehaven.
• Personalet tager optimal hensyn til det enkelte barn i den første tid i børnehaveklassen og
fritidsinstitutionen.
• Barnet hjælpes til at lære en anden kultur, andre regler, ringetider og fysiske rammer at kende.
• Barnet får mulighed for at knytte relationer til de ældre børn, fx i form af en “skoleven”.
• Det enkelte barn får mulighed for at profiterer af at have ældre søskende i skolen og fritidsinstitutionen.
• Det enkelte barns nysgerrighed og parathed til at lære sig noget nyt imødekommes. Traditioner og
aktiviteter stoppes eller ændres, hvis børnene ikke profiterer eller glædes over dem.
• Barnet støttes af personalet i at medbringe ”overgangsobjekter”. Der kan fx være tale om sange og
historier eller en kuffert med tegninger, fotos, kassettebånd og CD-rom’er, som barnet selv har lavet eller
fået.
Side 17

Pædagogiske relationer
Børnenes parathed
Mål:
Børnene skal være parate til at begynde i skole og fritidsinstitution
Børnenes parathed skal i særlig grad vurderes inden for følgende områder: det sociale, det personlige og det
kognitive. Målet er således, at børnene er i stand til at håndtere og videreudvikle deres relationer til andre, at
de mestrer at skifte miljø og håndtere de udfordringer, dette giver, og endeligt, at de har forudsætning for at
erkende og bearbejde og reflekterer over deres erfaringer.
Når barnet begynder i skole og fritidsinstitution er det betydningsfuldt for dets fortsatte dannelse, læring,
udvikling og trivsel, at det besidder alsidige kompetencer. Kompetencerne skal gøre barnet i stand til at
indgå i nye sociale sammenhænge, således at de er i stand til at håndtere udfordringerne i at navigere i nye
fysiske og psykiske rammer. Barnet skal intellektuelt mestre at drage erkendelsesmæssig nytte af de nye
udfordringer i form af fortsat trivsel, læring og adfærdsændring. Endvidere er det afgørende at barnet
fastholder og videreudvikler sin opmærksomhed og nysgerrighed.
I skolen og i fritidsinstitution er det betydningsfuldt, at barnet kan beskrive og forholde sig til sin fortid samt
give udtryk for sine forventninger til fremtiden. Det vil fx sige at kunne forstå, fortælle om og reflektere over
sit og andres liv i børnehaven og på den baggrund kunne give udtryk for sine fremtidsønsker. Heri ligger fx at
have selvindsigt og en erkendelse af sig selv som individ, egne kompetencer og lærings- og
Side 18

Pædagogiske relationer
trivselsstrategier. Endvidere er det betydningsfuldt for barnet at kunne drage aktivt og bevidst nytte af sine
erfaringer – herunder at kunne forstå forholdet mellem årsag og virkning og at kunne leve sig ind i, hvordan
andre forstår sig selv og handler derefter – og tage konsekvenserne heraf.
Barnet har brug for at være selvstændigt og selvhjulpent. Derved kan det forvalte sit selv og tage vare på sig
selv og sin integritet, således at det kan handle relevant i forhold til sig selv og de nye udfordringer i skolen
og fritidsinstitutionen for at fremme egne potentialer, behov og ønsker.
Anbefalinger:
• Børnehaven differentierer pædagogikken i forhold til det enkelte barn.
• Der er fokus på barnets evner til at modtage, bearbejde og handle adækvat på udfordringer og stimuli.
• Der er fokus på barnets evne til at være koncentreret, at kunne håndtere sine følelser og at have
forståelse for og indsigt i konsekvenserne af dette for sig selv og sine omgivelser.
• Der er fokus på barnets evne til at forholde sig til sammenhænge mellem dele og helheder.
• Børnehaven sætter sig i særlig grad for, at børnene er
tillidsfulde:
at børnene i tillid til hinanden og til de voksne er parate til at tage nye udfordringer op i
børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, fx at indgå i nye, sociale relationer og lære sig nye færdigheder.
fortællende:
at børnene viser og snakker om deres erfaringer og relationer samt er kommunikerende om deres
oplevelser i de nye rammer, fx fortæller om, hvordan de har lært forskellige færdigheder, og hvad de har
besluttet at gøre for at lære sig noget nyt.
glade:
at børnene viser psykisk overskud ved at udtrykke glæde og humor, fx griner, morer sig og har øje for
hverdagens pudsigheder.
nysgerrige:
at børnene er opsøgende, undrende og interesserede i at indgå i læreprocesser, fx er parate til at tage
de udfordringer op, børnehaveklasselederen og fritidspædagogen inviterer til.
indsigtsfulde:
at børnene besidder en viden om, hvor (bl.a. institution og familie) de kommer fra og viden om det nye i
skolen og fritidsinstitutionen, fx at de aktivt benytter deres læringsstrategier i forbindelse med læring af
nyt, og at de orienterer sig i de nye fysiske rammer.
modige:
at børnene udviser gå-på-mod og løber risikoen ved at fejle, fx at de inviterer nye kammerater med til at
lege, og at de er parate til at sige deres mening til voksne, som de ikke kender så godt.
samarbejdsvillige:
at børnene både er i stand til at fortælle, hvad de ønsker, og samtidig er parate til at indgå
kompromisser, fx sikrer sig indflydelse på legetemaer ud fra egne interesser samtidig med, at de
medtænker de andre børns ønsker og behov.
sociale og hensynsfulde:
at børnene er i stand til at tolke hinanden og tilpasse sig hinandens behov, fx at de er lyttende og
lydhøre over for de andres ønsker og behov.
Side 19

Pædagogiske relationer
Fælles mål for den pædagogiske indsats
Mål:
Børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner samordner værdier og mål for overgangen fra børnehave til
skole og fritidsinstitution
Den pædagogiske læreplan skal indeholde de konkrete læringsmål for børnene i børnehaven. De formuleres
i et samarbejde mellem personale og forældre og godkendes af forældrebestyrelsen og forvaltningen.
Målene for børnehaveklassen er fastlagt i Undervisningsministeriets ”Fælles Mål” (bilag 4). Se også ”Model
for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen” (bilag 1) samt Århus Kommunes
skolepolitik (bilag 5).
Der udarbejdes handleplaner for den særlige pædagogiske indsats for de tosprogede børn, som modtager
særlig sprogstimulering. Skoleforvaltningen og Børn og Unge-afdelingen har udarbejdet en fælles procedure
for overgangen for tosprogede børn, der har modtaget særlig sproglig stimulering.
En vigtig forudsætning for at kunne sikre en kontinuitet og et godt samarbejde om børnenes overgang fra
børnehave til skole og fritidsinstitution er et gensidigt kendskab til hinandens mål og handleplaner.
Efterhånden som samarbejdet udvikles, er det intentionen, at værdier, mål og aktiviteter samordnes mellem
de samarbejdende børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner.
Anbefalinger:
• Skolen kender til børnehavens og fritidsinstitutionens mål og handleplaner.
• Børnehaven kender til skolens og fritidsinstitutionens mål og handleplaner.
• Fritidsinstitutionen kender til mål og handleplaner for undervisningen og børnehaven.
Side 20

Pædagogiske relationer
• Der afvikles fælles drøftelser om de forventninger og handleplaner børnehaven, skolen og
fritidsinstitutionen har til hinanden og til de konkrete børn.
• Børnehaven, skolen og fritidsinstitutionen samordner i videst mulige omfang værdier, mål og aktiviteter.
Side 21

Pædagogiske relationer
Kompetente voksne
Mål:
Børnene skal mødes af kompetente voksne
Det pædagogiske personale skal kunne anlægge et børneperspektiv. Det skal kunne iagttage, beskrive og
samtale med og interviewe børn, så børnenes forståelser af deres eget liv bliver kendt og anerkendt af de
voksne.
Det pædagogiske personale skal samordne børnenes perspektiver, så en koordineret indsats med
udgangspunkt i de pædagogiske mål – voksenperspektivet – kan gennemføres i praksis.
Personalet skal således være kompetente i dette møde – herunder kunne tage vare på børnenes integritet.
De voksne har ledelsen og ansvaret for relationen, herunder for etikken i relationen. Varetagelsen af dette
ansvar kan kun realiseres gennem et godt samarbejde og gode forbindelseslinier mellem alle de voksne, der
skal samarbejde om børnenes overgange.
I dette arbejde skal de gensidige forventninger til samarbejdet afstemmes således, at der i skoledistrikterne
udvikles konkrete overgangsmodeller og rutiner. I visse dele af Århus Kommune er betingelserne for at leve
op til dette vanskeligere end andre steder. Nogle skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner har mange
samarbejdspartnere i forbindelse med børnenes overgang – andre har få.
Samsøgades Skole har gode erfaringer med at have en medarbejder i en koordinatorfunktion.
Koordinatorens opgave er at koordinere samarbejdet mellem de voksne om børnenes overgang.
Side 22

Pædagogiske relationer
Anbefalinger:
• Personalet mestrer i teori og praksis at anlægge et børneperspektiv.
• Børnehaven samordner de forskellige formelle krav og forventninger i form af pædagogiske læreplaner
og henter inspiration fra de overordnede mål for børnehaveklassen med henblik på udformning af en
pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt og højde for det enkelte barns særlige behov og
læringsstrategier.
• Lokalt i skoledistrikterne udarbejdes fælles mål for overgang fra daginstitution til skole og
fritidsinstitution.
• Der fastlægges succeskriterier for overgangen.
• Kriterierne og resultaterne evalueres både fra et børne- og fagpædagogisk perspektiv.
• Personalet arbejder kontinuerligt med egen faglig kompetenceudvikling.
Side 23

Pædagogiske relationer
Efterskrift
Fælles opgaveløsning forudsætter evaluering og fælles faglig kompetenceudvikling
I nærværende materiale fremgår det, at de forskellige parter, som har en professionel opgave i forbindelse
med børnenes overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, skal udvikle kontinuitet og nogle nyttige
og konstruktive metoder, samarbejdsformer og relationer.
Samarbejdet skal bygge på et fælles fagligt begrundet fundament med fælles værdier som ramme.
Endvidere skal samarbejdet bygge på en erkendelse af og respekt for, at der skal løses forskellige opgaver i
de forskellige pædagogiske institutioner og skoler.
Endeligt skal det pædagogiske arbejde og samarbejdet bygges på en holdning om og på en erkendelse af,
at børnene repræsenterer et fælles udgangspunkt, hvorfra de forskellige fagligheder kan hente en afgørende
inspiration til arbejdet. Dette betyder, at børnene er essentielle informanter og kilder, hvorfra en meget
betydningsfuld forståelse, erfaring og viden hentes. Derfor skal de professionelle voksne også kunne se det
enkelte barn og dets verden fra barnets perspektiv.
De forskellige opgaver forankres under hensyntagen til de lokale forhold i det enkelte skoledistrikt.
Samarbejdet om de pædagogiske relationer har til formål at kvalificere tilrettelæggelsen af børnenes
overgang og at arbejde for børnenes optimale trivsel, læring og udvikling.
Trivsel, læring og udvikling søges sikret gennem initiativer, anerkendelse, støtte, plads og rummelighed til
børnenes venskaber, til deres leg samt til børnenes konkrete engagementer, bestræbelser og strategier for
at lære sig noget samt for at leve et godt børneliv.
Børnene skal støttes i at erkende og reflektere over deres egen historie, hvad de forlader i børnehaven, og
hvad de skal begynde på i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen. Formålet er, at de skal kunne føle sig
trygge og kunne besidde de grundlæggende færdigheder og egenskaber, som gør dem parate til at sige
farvel til noget kendt og begynde på noget nyt og ukendt.
En afgørende forudsætning for at dette kan lykkes er, at parterne samordner værdier og mål samt
koordinerer deres forskellige initiativer. Endvidere er det afgørende, at de forskellige faglige medarbejdere
kontinuerligt selv er i udvikling og vækst.
Med henblik på en kontinuerlig kvalificering af de pædagogiske relationer skal der løbende evalueres,
justeres og udvikles. I evalueringen er det vigtigt at få svar på følgende spørgsmål:
• hvad har vi opnået
• hvad har vi ikke opnået
• hvad kan gøres bedre
• hvordan kan det gøres bedre
• hvem skal gøre hvad, hvordan og hvornår
Side 24

Pædagogiske relationer
Evalueringen skal således være med til at give svaret på, hvad institutionerne, skolerne og forvaltningerne
skal gøre for at kvalificere arbejdet med at sikre, at
1. Børnenes venskaber vedligeholdes og nye udvikles.
2. Børnenes legekompetencer vedligeholdes og udvikles.
3. Børnenes strategier for at lære sig noget vedligeholdes og udvikles.
4. Børnene føler sig trygge og har indsigt i overgangen fra børnehave til skole og
fritidsinstitution.
5. Børnene er parate til at begynde i skole og fritidsinstitution.
6. Børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner samordner værdier og mål for overgangen fra
børnehave til skole og fritidsinstitution.
7. Børnene mødes af kompetente voksne.
Der udarbejdes og fremsendes nærmere orientering om, hvordan og hvornår evalueringen i skoledistriktet
skal finde sted.
For nærmere oplysning kan kontorchef Inger Thyrre Sørensen, Børn og Unge-afdelingen (mail:
its@bu.aarhus.dk) eller pædagogisk konsulent Erik Hønge, Skoleforvaltningen (mail: eh@aaks.aarhus.dk)
kontaktes.
Side 25

Pædagogiske relationer
Bilag
Bilag 1
Model for overgangen fra daginstitutioner til skole og de første år i skolen (vedtaget af Århus Byråd)
Model for skolestart og de første år i skolen i Århus Kommune
Den samlede model for skolestart og de første år i skolen, herunder videreudvikling af samarbejdet mellem
skole og dagtilbud, omfatter fire elementer:
· Fælles værdigrundlag
· Overgang fra daginstitution til skole
· De første år i skolen
· Samarbejde mellem de voksne med ansvar for børnene.
Alle skoler arbejder ud fra det fælles værdigrundlag, der kan udbygges af den enkelte skole i samarbejde
med dagtilbudene og efter forholdene i det enkelte skoledistrikt. Hertil kommer de tre øvrige elementer, der
organiseres og udfyldes efter den enkelte skoles lokale forhold i overensstemmelse med de i indstillingen
anførte retningslinier. Desuden er der anført eksempler på mulige lokale aktiviteter.
Værdigrundlag for skolestart og de første år i skolen
Formulering af værdier i arbejdet med børn er grundlaget for at kunne fastlægge lokale målsætninger for
arbejdet. En tryg opvækst i familien suppleret med inspirerende dagtilbud og skolegang er således den
bedste ballast, et barn kan få i livet. Passende udfordringer, en stabil tilknytning, nærværende pædagoger og
lærere, gode kammerater og vedkommende undervisning, aktiviteter og leg – er afgørende for det enkelte
barns trivsel.
Fælles værdier for det pædagogiske arbejde ved overgangen fra institution til skole og for arbejdet de første
år i skolen bygger på det værdigrundlag, der fremgår af Serviceloven og Folkeskoleloven. Hertil kommer
“Rammer for SFO i Århus Kommune” samt retningslinier for arbejdet med børn og unge (vedtaget af Århus
Byråd 26. september 2001). Heraf fremgår bl.a., at arbejdet med børnene skal bygge på såvel dialog og
samarbejde med forældrene som på en lokal, tidlig, rummelig og koordineret indsats.
Fælles værdigrundlag
Det pædagogiske arbejde med børnene skal bygge på dialog og samarbejde med forældrene. Gennem
aktiviteter, leg og undervisning skal børnenes kompetenceudvikling udfordres og udvikles. Skolebegynderne
mødes som hele mennesker, hvis liv omfatter både deres liv derhjemme, i fritiden og deres liv i skolen.
Endvidere lægges der vægt på, at arbejdet med børnene bygger på en lokal, tidlig, rummelig og koordineret
indsats. Den enkelte skole kan i samarbejde med de lokale dagtilbud udbygge det fælles værdigrundlag efter
lokale forhold.
Overgang fra daginstitution til skole
I arbejdet indgår en styrkelse af samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Skolen skal sikre, at den
pædagogiske og didaktiske sammenhæng på indskolingsområdet etableres. Der stiles ikke efter, at børnene
skal have et bestemt “skolestartsniveau” ved overgang fra institution til skole. Ved skolestart møder skolen
barnet dér, hvor det er udviklingsmæssigt. Det forudgående samarbejde mellem dagtilbud og skole tilsigter,
at skolen har det kendskab til barnet, som er nødvendigt for at sikre de bedst mulige rammer for det enkelte
barn, herunder klassedannelsen. Børnene skal opleve den første dag i skolen som betydningsfuld.
Til varetagelse af samarbejdet forventes skolerne og daginstitutionerne at aftale faste samarbejdsstrukturer,
fx ved at udpege kontaktpersoner, nedsætte kontaktudvalg eller lignende.
Side 26

Pædagogiske relationer
Skolen tager initiativ til samarbejdet med institutionerne, så der i relevante sammenhænge er mulighed for at
udfylde rammen omkring arbejdet i fællesskab. Skolen udarbejder på baggrund heraf en samlet plan for
skolens arbejde med skolestarten og de første år i skolen. Planen indgår herefter i skolernes skoleplaner.
Ligeledes kan samarbejdet med skolen og institutionens pædagogiske målsætninger indgå i de pågældende
institutioners virksomhedsplaner.
Samarbejdselementer ved skolestart kan bl.a. være, at skolen ud fra en vurdering af lokale behov
· er initiativtager til i samarbejde med daginstitution/dagpleje at sætte fokus på skoleparathed og
skabe dialog med forældrene herom,
· afholder et orienteringsmøde i forbindelse med indskrivningsprocessen. Mødet afholdes sammen
med repræsentanter fra daginstitutioner/dagpleje, hvorfra man normalt modtager børn til
børnehaveklasser. Formålet er at sikre børnene en god skolestart, fremme skolens mulighed for at
sammensætte klasser hensigtsmæssigt og at fremme muligheden for at rumme børn med særlige
vanskeligheder. Skole og daginstitution/dagpleje aftaler det videre samarbejde for tiden mellem
indskrivningen og skolernes sommerferie,
· indbyder forældrene til kommende børnehaveklassebørn fra skoledistriktet til et orienteringsmøde
forud for indskrivningsdagene. Daginstitution/dagpleje, hvorfra man normalt modtager børn til
børnehaveklasser, deltager,
· orienterer om sin kontakt til daginstitution/dagpleje og om det fælles ønske om optimal skolestart for
børnene, herunder om behovet for oplysninger om børn med behov for hensyntagen eller støtte,
· indbyder forældre og børn til indskrivning. Skolen afvikler indskrivningsdagene efter egen tradition,
· indhenter information og indgår i dialog med dagtilbuddene om børnene som udgangspunkt for
klassedannelsen og med henblik på evt. forebyggende tiltag. I løbet af april – maj planlægger
skolerne det nye skoleår. Skolen har kompetencen til klassesammensætning,
· informerer forældre til kommende børnehaveklassebørn før skolestart om den konkrete skolestart,
herunder hvilken klasse barnet er optaget i, eller om udskydelse af klassedannelsen,
· først i det nye skoleår afholder evalueringsmøde med relevante dagtilbud, således at parterne
sammen får mulighed for at drøfte, om processen har været tilfredsstillende.
Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler et styrket samarbejde om overgangen fra dagtilbud til skole:
· skolen bygger videre på de informationer, dagtilbuddene har videregivet om de enkelte børn,
· dagtilbuddene kan inddrages i skolens arbejde med klassesammensætning.
· der kan udarbejdes en fælles årsplan, der sikrer en koordination af pædagogiske aktiviteter,
herunder mulighed for i perioder at inddrage fritidstilbud og skole i fælles aktiviteter,
· udarbejdelse af synlig model vedr. samarbejde, fx årsplan.
· koordinator for indskolingsområdet – i skoleregi,
· en pædagog fra en daginstitution deltager i børnehaveklassen, og en børnehaveklasseleder deltager
i en daginstitutions arbejde med henblik på at forstærke den gensidige forståelse.
I samarbejdet mellem skole og dagtilbud skal bestemmelserne om videregivelse af informationer håndteres
professionelt. Det betyder, at forældrenes retssikkerhed respekteres, men det betyder ikke, at
tavshedspligten generelt skal eller kan fungere som en spændetrøje for et samarbejde, der gavner børnene.
De første år i skolen
Skolen skal skabe rammer for, at børnenes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetence udvikles.
Den skal lægge vægt på, at børnene er trygge, omsorgsfulde, tolerante og glade. Der skal være udfordringer
til alle børn og mulighed for leg, fordybelse, kreativitet og fællesskab. De grundlæggende kundskaber og
færdigheder sikres (læsning, skrivning, matematik, informationsteknologi, mv.). Børnene skal have vigtige
erfaringer med at reflektere og handle, og de skal lære at samarbejde.
Indholdet i skolebegynderens dag skal være afvekslende og udviklende. Der indgår længere
sammenhængende tidsperioder i løbet af dagen i skolen. Skolen skal sikre, at der er samarbejde om og
kontinuitet i arbejdet mellem børnehaveklasse, de første klassetrin, skolefritidsordningen og de øvrige
fritidsinstitutioner.
I arbejdet inden for skolens rammer indgår en styrkelse af den lærings- og udviklingsmæssige kontinuitet
samt en styrkelse af overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse. Hertil kommer styrkelse af
samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel (SFO). Med dette udgangspunkt skal skolen sikre
en koordinering af de faglige aktiviteter i skolen og distriktets fritidstilbud bl.a. gennem etablering af
Side 27

Pædagogiske relationer
pædagogiske teams og gennem koordinering af mål for arbejdet i børnehaveklasse, de faglige mål for
undervisningen samt de pædagogiske mål for skolefritidsordningen (jf. “Rammer for SFO i Århus
Kommune”). Den enkelte skole fastsætter selv kriterierne for teamdannelsen.
Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler kontinuitet gennem samarbejde:
· kommende klasselærer deltager i børnehaveklassen,
· samarbejde mellem pædagogerne i SFO og lærerne om fritidsdelen og undervisningsdelen,
· samarbejde mellem lærere/pædagoger fra skolens undervisningsdel og distriktets fritidsinstitutioner.
· skoleundervisning og skolefritid ses som et integreret læringsmiljø med forskellige læringsrum,
· arbejdet (undervisning og læring) indeholder en faglig progression baseret på kontinuitet,
· pædagog, børnehaveklasseleder og lærer udgør klasseteam, der sikrer kontinuitet,
· faste samarbejdsmøder i klasseteam, klassetrinsteam, sporteam, hvor der tages hensyn til
faggruppernes forskellige arbejdstider.
Samarbejde mellem de voksne med ansvar for børnene
Forældrene inddrages som aktive samarbejdspartnere.
Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler samarbejde:
· forældrene inddrages som en aktiv og deltagende part både i læringsarbejdet og i udvikling og
fastholdelse af rammerne for skolearbejdet,
· samarbejdsvilkår og omfang mellem de professionelle og forældregruppen beskrives,
· klargøring af forventninger mellem skole og hjem.
I arbejdet indgår en nyttiggørelse af de professionelle voksnes kompetencer.
Samarbejde mellem voksne i skole og børnehaver fremgår i afsnittet om overgang fra daginstitution til skole.
Hertil kommer et samarbejde mellem de voksne i skolens undervisnings- og fritidstilbud.
Samarbejdet bygger på ligeværd og gensidig respekt for de faglige kompetencer. Samarbejdet kan komme
til udtryk via det pædagogiske team, der i samarbejde med forældrene tilrettelægger arbejdet for det enkelte
barn, koordinerer udarbejdelse af handleplaner og indgår i en løbende drøftelse af børnenes trivsel. Det
pædagogiske team tilrettelægger ligeledes forældremøder, forældresamtaler m.v.
Læreres og skolepædagogers arbejde med skolens undervisnings- og fritidstilbud tilrettelægges, så den
overordnede målsætning for skolens opgaver ved børnenes skolestart og første skoleår opfyldes. I arbejdet
indgår også samarbejde mellem voksne i skole og fritidshjem/integrerede institutioner i skoledistriktet.
Skolen koordinerer samarbejdet om og sammenhængen mellem aktiviteterne. Skoledistriktsgrupperne
samarbejder i den overordnede tilrettelæggelse og koordination af samarbejdet mellem forvaltningspartnerne
i skoledistriktet, samt den overordnede tilrettelæggelse af samarbejdet med frivillige klubber og foreninger.
Samarbejdet mellem skole og fritidshjem/integrerede institutioner styrkes gennem samarbejde om læringsog
fritidsaktiviteter. Samarbejdet kan komme til udtryk i lokale samarbejdsaftaler.
Aftalerne kan omfatte:
· bedre udnyttelse af lokaler, faciliteter og personale,
· styrkelse af forældresamarbejdet,
· styrkelse af samarbejde med andre interessenter i lokalområdet,
· fælles kompetenceudvikling,
· skabelse af lokale, børnekulturelle aktiviteter.
Side 28

Pædagogiske relationer
Bilag 2
Lov om ændring af lov om social service. (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)
Vedtaget af Folketinget den 25. marts 2004.
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og
aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje
udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive
dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante
mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.
Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i
dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og
overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan.
Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2004.
Uddrag af bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner.
I bekendtgørelsen i medfør af § 8a i lov om social service nr. 764 af 26. august 2003 fastsættes bl.a.
følgende:
• det pædagogiske personale skal støtte, lede, og udfordre børns læring, som børnene er medskabere
af
• læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller
understøtter situationer, der giver børnene muligheder for fornyelse, fordybelse, forandring og
erfaring
• der skal være fokus på alle barnets potentialer og kompetencer til at ruste det enkelte barn til at
begå sig i livet
• læringen skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen
• læreplanen skal som minimum omfatte pædagogiske mål i henhold til følgende seks temaer:
• Barnets alsidige personlige udvikling
• Sociale kompetencer
• Sprog
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
• læreplanen skal beskrive hvordan institutionen dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske
læreproces leder frem mod de opstillede mål.
Side 29

Pædagogiske relationer
Ministeriet har haft en såkaldt ekspertgruppe nedsat med henblik på at give et bud på, hvad de seks temaer
kan indeholde. Ekspertgruppens bidrag kan hentes på ministeriets hjemmeside.
Side 30

Pædagogiske relationer
Bilag 3
H. Gardner’s beskrivelse af otte intelligenser bragt i kort form til inspiration.
Den sproglige intelligens (at være “ord-klog”) – eksempler på kompetencer:
Kan lide at lege med ord og remser, er god til at huske beskeder og informationer, har et nuanceret
ordforråd, er god til at fortælle og kan lide at få læst historier og er god til samtale.
Den logisk-matematiske intelligens (at være “tal-klog”) – eksempler på kompetencer:
Er god til spil, kan lide at skabe, bygge og konstruere, er god til at se logiske sammenhænge og leger
med tal.
Den musikalske intelligens (at være “musik-klog”) – eksempler på kompetencer:
Er god til rim og remser, har en nuanceret hørelse, har god sans for rytme og toner i dans og musik, har
sans for rytmer i talesproget, er poetisk og har skabertrang.
Den spatielle intelligens (“billed-klog”) – eksempler på kompetencer:
Har en god rum-retningssans, er god til at visualisere billeder, god til at genkende detaljer, er god til
puslespil, kan lide at bygge og konstruere og er god til at tegne og skabe.
Den krop-kinæstetiske intelligens (at være “krops-klog”) – eksempler på kompetencer:
Har en god fin- og grovmotorik, har en god koordinationsevne og balance, har bevidsthed om kroppens
funktionsmuligheder og har et godt kropssprog.
Den interpersonelle intelligens (at være “menneske-klog”) – eksempler på kompetencer:
Kan indgå og fungere godt i et fællesskab, kan føle empati for andre, kan lide at samarbejde, kan gå på
kompromis med egne behov, er god til at skabe sunde relationer til andre mennesker.
Den intrapersonelle intelligens (at være klog på ”sig selv”) – eksempler på kompetencer:
Kan sætte grænser, kan selvreflektere, er bevidst om sine egne følelser, er bevidst om sin relation til
andre, kan tage en beslutning, er god til at forholde sig til sig selv og egne behov og er god til fordybelse.
Den naturalistiske intelligens (at være “natur-klog”) – eksempler på kompetencer:
Tager ansvar over for planter og dyr, er lydhør over for naturen, er god til at skabe orden i kaos og er
god til at skabe sammenhæng.
Side 31

Pædagogiske relationer
Bilag 4
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 300 af 30. april 2003
§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det
tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
Stk. 2: Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om
målene for børnehaveklassen.
Børnehaveklassens overordnede mål
Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med
elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.
Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder,
som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og
dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.
Børnehaveklassens indhold og mål
Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg
og legelignende aktiviteter.
Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og
erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.
Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens
indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den
videre skolegang.
Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.
Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer:
1) Sprog og udtryksformer.
2) Naturen og naturfaglige fænomener.
3) Det praktisk musiske.
4) Bevægelse og motorik.
5) Sociale færdigheder.
6) Samvær og samarbejde.
Indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for de enkelte temaer fremgår af efterfølgende indholdstemaer med
mål.
Side 32

Pædagogiske relationer
Sprog og udtryksformer
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige
• Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle
• Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift
og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver
Natur og naturfaglige fænomener
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over,
stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser
• Tage hensyn til og vise respekt for naturen
• Have kendskab til tal og tælleremser
• Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og
vægt
Det praktisk musiske
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder
• Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker
Bevægelse og motorik
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed
• Beherske finmotoriske bevægelser
• Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger
Sociale færdigheder
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end
deres egne
• Medvirke til at opbygge klassens normer og regler
• Tage del i ansvaret over for fællesskabet
• Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion
Side 33

Pædagogiske relationer
Samvær og samarbejde
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og
færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde
• Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til
indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde
• Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget
• Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper
• Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål
Side 34

Pædagogiske relationer
Bilag 5
Århus Kommunes skolepolitik
"Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus" er Århus Kommunes politik for folkeskolen.
Politikken er gældende for en 4-årig periode – fra 2004 til 2008 – og tjener flere formål. For det første er
hensigten at give skolerne et redskab, der kan bidrage til en langsigtet, visionær planlægning. For det andet
skal den være med til at give et samlet overblik over alle de større projekter, der arbejdes på, og de
politikker, der gælder.
”Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus” skal ses som en forlængelse af det eksisterende grundlag
for folkeskolen, herunder folkeskoleloven af 2003.
En skolepolitik handler både om, i hvilken retning og hvor hurtigt skolen skal udvikle sig.
I den nye skolepolitik er der sat særligt fokus på ti udvalgte områder.
Her citeres punkt ni, Indskoling:
“Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fremmer i samarbejde med forældrene børnenes
trivsels- og læringsmiljø. Skolen sikrer, at der er samarbejde om og kontinuitet i arbejdet mellem
børnehaveklasse, de første klassetrin, skolefritidsordningen og de øvrige fritidsinstitutioner.”
Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, som skal opleve en sammenhængende hverdag. Samarbejdet
sikrer, at børnenes personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og udfordres, så de
tilegner sig viden og dannelse.
Samarbejdet med forældrene i forbindelse med skolestarten videreudvikles. Alle voksne med ansvar for
børnene bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene.
Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse styrkes, og
samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel videreudvikles.
For at fremme helhed i skolebegyndernes liv koordineres skolens faglige aktiviteter med distriktets
fritidstilbud. Koordineringen foregår blandt andet i Distriktssamarbejdet om børn og unge.
Side 35

Kære voksne
Vil I ikke godt hjælpe os med, at vi kan leve en spændende barndom, hvor vi kan lege
med vores venner. I skal vide, at vi gerne vil lære noget nyt og blive dygtige, men der
er vigtigt, at vi får mulighed for at lære det på den måde, vi kan, og gode til.
Når vi skal rejse fra børnehaven, så hjælp os med at få sagt ordentligt farvel. Hvis vi
bliver kede af det - så lad os det.
Fortæl om og vis os, hvor vi skal hen, og lad os møde de voksne i skolen og i fritteren,
så vi kan lære hinanden at kende.
Og til sidst: husk at snakke med os og lytte til os, - vi ved faktisk meget om at være
os, - og hvis I skulle blive vrede på os, så husk ikke at skælde så meget ud og husk at
tale høfligt til os.
(sammendrag fra interviews med 36 børn på vej til skole og fritidsinstitution)