Pædagogiske relationer - Ministeriet for børn og undervisning ...

pub.uvm.dk

Pædagogiske relationer - Ministeriet for børn og undervisning ...

Pædagogiske

relationer

- værdier, mål og anbefalinger for overgang

fra børnehave til skole og fritidsinstitution i Århus Kommune

Århus Kommune


Pædagogiske relationer

Pædagogiske relationer. Værdier, mål og anbefalinger for overgang fra børnehave til skole og

fritidsinstitution i Århus Kommune.

© Århus kommune 2005

Udgivet af: Børn og Unge-afdelingen og Skoleforvaltningen

1. oplag maj 2005

ISBN nummer 87-88357-62-7

Trykt hos Århus kommunes kopicenter

Side 2


Pædagogiske relationer

Indholdsfortegnelse

Forord ................................................................................................................................................................................ 4

Indledning.......................................................................................................................................................................... 5

Værdier og nøglebegreber ............................................................................................................................................. 7

Værdier, mål og anbefalinger......................................................................................................................................... 9

Børnenes venskaber ..................................................................................................................................................... 10

Børnenes legekompetencer ......................................................................................................................................... 12

Børnenes læringsstrategier .......................................................................................................................................... 14

Børnenes tryghed og indsigt ........................................................................................................................................ 16

Børnenes parathed ........................................................................................................................................................ 18

Fælles mål for den pædagogiske indsats................................................................................................................... 20

Kompetente voksne....................................................................................................................................................... 22

Efterskrift ......................................................................................................................................................................... 24

Bilag 1.............................................................................................................................................................................. 26

Bilag 2.............................................................................................................................................................................. 29

Bilag 3.............................................................................................................................................................................. 31

Bilag 4.............................................................................................................................................................................. 32

Bilag 5.............................................................................................................................................................................. 35

Side 3


Pædagogiske relationer

Forord

Skoleforvaltningen og Børn og Unge-afdelingen i Århus Kommune har i et samarbejde med

daginstitutionerne og skolerne i kommunen udarbejdet værdier, mål og anbefalinger for

skoledistriktsgruppernes samarbejde om børnenes overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution.

Der har været afholdt faglige konferencer om overgange, børn er blevet interviewet før og efter skolestart, og

der har været debat med udgangspunkt i skriftlige inspirationsoplæg. Ledere, børnehaveklasseledere, lærere

og pædagoger har nu til opgave at arbejde sammen i det enkelte skoledistrikt om at realisere resultaterne,

som præsenteres i dette materiale.

Vægten i materialet ligger på betydningen af samarbejdet mellem de professionelle og på børnenes

perspektiver. Derfor er det betydningsfulde samarbejde mellem de professionelle og forældrene om

overgangen ikke nærmere beskrevet her.

Et forpligtende og konstruktivt samarbejde mellem de professionelle i børnehaverne, skolerne og

fritidsinstitutionerne er en væsentlig forudsætning for, at børnene kan få og opleve en overgang kendetegnet

ved en kontinuitet, og som derfor giver de bedst mulige forudsætninger til gavn for børnenes trivsel, læring

og udvikling.

Pædagogiske relationer, værdier, mål og anbefaling ligger i forlængelse af Århus Byråds beslutning den 19.

juni 2002: ”Model for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen.”

I 2005 skal arbejdet med at realisere byrådets beslutning evalueres i alle skoledistrikter.

God arbejdslyst.

Flemming Knudsen

Rådmand

Magistratens 1. Afdeling

Torben Brandi Nielsen

Rådmand

Magistratens 4. Afdeling

Århus Kommune, maj 2005

Side 4


Pædagogiske relationer

Indledning

Århus Byråd har vedtaget en ”Model for overgang fra daginstitution til skole og de første år i skolen” (bilag 1).

I den anledning har der i Århus Kommune været taget en række initiativer med det formål at skabe

konstruktive faglige samarbejdsrelationer mellem børnehave, skole og fritidsinstitution for at sikre, at der

formuleres mål for børnenes trivsel, læring og udvikling. Et andet formål har været at videreudvikle

skoledistriktssamarbejdet med fokus på børnenes overgange.

Pædagogiske relationer

Et af initiativerne er projektet Pædagogiske relationer, som er etableret i et samarbejde mellem Børn og

Unge-afdelingen og Skoleforvaltningen. Intentionen er, at der er kontinuitet i børnenes overgang fra

daginstitution til skole og fritidsinstitution. Endvidere er intentionen, at der udvikles et fælles sprog om og mål

for børnenes trivsel, læring og udvikling. Hertil kommer, at den fælles indsats i distriktsarbejdet om mål,

indhold, metoder og handleplaner skal styrkes.

Børnenes erfaringer

I dette arbejde har det været vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes egne erfaringer og forståelser og

dermed i, hvad de finder vigtigt. 36 repræsentative børn blev derfor interviewet umiddelbart før og efter

sommerferien 2002.

Børnene fortæller i interviewene bl.a., at de ved meget om, hvordan de tilegner sig nye færdigheder. Børn er

nysgerrige og vil gerne lære. De ved, de skal øve sig, og de ved, at deres egen aktivitet er

medbestemmende for succes. Børnene har vidt forskellige strategier for at lære sig noget, og som

konsekvens heraf udfordres pædagogerne, børnehaveklasselederne og lærerne til at afkode og arbejde

målrettet med børnenes foretrukne læringsstrategier og læringsstile.

Børnenes egne perspektiver har bidraget med en værdifuld viden og indsigt, som er et vigtigt grundlag for,

hvordan barneperspektivet kan mødes med voksenperspektivet. Børnenes udsagn danner derfor

udgangspunkt for de mål og anbefalinger, der præsenteres i dette materiale.

Fælles fagligt sprog

Børn og Unge-afdelingen har gennemført et pædagogisk tilsyn i alle daginstitutioner i 2003. Her var

”overgange” på dagsordenen. Daginstitutionerne har forholdt sig til egne mål, det konkrete pædagogiske

arbejde samt til samarbejdet med forældre, skole og fritidsinstitution. Der er igangsat en omfattende proces

med at præcisere de pædagogiske mål. Daginstitutioner lægger vægt på at udvikle et fælles fagligt sprog,

når der tales om børns læring. Der arbejdes i retning af en fælles forståelse for, hvilke læreprocesser der

finder sted i børnenes leg, og hvilke læreprocesser hhv. pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere har

ansvaret for.

Tidligere henviste dag- og fritidsinstitutionerne typisk begrebet læring til skolen, og der har været en udbredt

bekymring for at bringe skolens undervisningsvirksomhed ind i børnehaven. Fritidsinstitutionerne har lagt

vægt på barnets frie tid som en modstilling til skolens undervisning, formelle læring og planlagte tid.

Ud fra en erkendelse af, at der i alle former for aktiviteter og virksomhedsformer indgår læreprocesser, er

den brede forståelse af begrebet læring sat på dagsordenen. Folketinget har vedtaget, at dagtilbud med

børn op til skolestarten med virkning fra den 1. august 2004 skal udarbejde pædagogiske læreplaner (bilag

2).

Legens betydning

Der skal tilrettelægges rummelige læringsmiljøer, hvor børnene lever, trives, leger og lærer. Der kan fx

arbejdes med de mange intelligenser med reference til H. Gardners teorier (bilag 3). Det kan medvirke til at

klarlægge det enkelte barns ressourcer og læringsstrategier. Ligesom det kan medvirke til at skabe overblik

over en hel børnegruppes udviklingspotentialer. Derved kan pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere

optimere ikke alene børns læring, men også deres trivsel, idet det kan siges, at de mødes der, hvor deres

ressourcer, interesser og engagementer er. Et sådant møde vil styrke børnenes følelse af at blive anerkendt

som dem, de er.

Side 5


Pædagogiske relationer

Det er børnenes leg og fysiske aktiviteter, der afspejler deres dominerende måde at trives og lære på. Derfor

må det være disse aktiviteter, der dominerer i børnehaven, i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen.

Legen rummer en mangfoldighed af læreprocesser, og legen er børnenes mødested for etablering af

betydningsfulde venskaber. I legen lærer børnene at navigere efter egne mål. Legen lærer dem at forhandle

med andre børn, og lærer børnene at skabe en forestillingsverden ved hjælp af symboler. Børnene øver sig i

at være i stand til at træde ind og ud af det scenario, de har opbygget fra det ene øjeblik til det andet.

Med andre ord lærer barnet gennem legen at forvalte sig selv – at forvalte sit selv – og at få en tryg

forankring i sin sociale identitet. I legen øver barnet sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme

tid. Denne udforskning og læring af symboler er blandt andet en vigtig forudsætning for senere at kunne

læse, skrive og håndtere matematiske begreber – samt for at kunne etablere de vigtige relationer til andre

børn.

Fælles mål

For at kunne målrette den pædagogiske virksomhed er det afgørende, at der er tydelige og afklarede mål for

børnehaven, børnehaveklassen og fritidstilbudet, og ikke mindst, at de er afstemt og bygger på fælles

værdier og nøglebegreber for børns trivsel, læring og udvikling.

Afgørende for resultatet er, at der er ejerskab til målene. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale i

et samarbejde med forældre, bestyrelser og forældreråd inddrages i, hvordan arbejdet styrkes ved hjælp af

fælles værdier, pædagogiske mål og principper.

Der er behov for gode forbindelser mellem de forskellige institutioner og skolen, som er kendetegnet ved

faglig viden, indlevelse, hjælpsomhed samt vilje og evne til at kunne samarbejde. Børnehaverne skal være

opmærksomme på skolens kultur, og omvendt skal skolen åbne sig mod det liv, børnene lever og har levet i

børnehaven.

Der skal lyttes mere til børnene, og de skal støttes i at sætte ord på deres følelser, tanker og erfaringer.

Et tæt samarbejde om overgangen styrker kendskabet til daginstitutionen, skolen og fritidstilbuddet og sikrer

en kontinuitet, således at forældre og børn kan glæde sig og være trygge ved starten i skolen og

fritidsinstitutionen.

Side 6


Pædagogiske relationer

Værdier og nøglebegreber

I det pædagogiske arbejde med børnenes overgange er det nyttigt at være afklaret på værdierne og på de

anvendte begreber.

De professionelle voksnes ansvar i skole og institution

Det er det pædagogiske personales ansvar, opgave og rolle i et tæt samarbejde med forældrene at drage

omsorg for barnets opdragelse, dannelse, læring og udvikling ud fra både et trivsels-, lærings- og

udviklingsperspektiv.

Helhedssyn på barnet

Samarbejdet om at skabe kontinuitet i barnets overgang fra daginstitution til skole og fritidsinstitution skal

bygge på et helhedssyn på barnet, på dets trivsel, læring og udvikling. Barnets udvikling af personlig, social

og kulturel identitet sker i samspillet med omverdenen. Barnets udvikling af kompetencer knytter sig til de

relationer, der dannes i dette samspil. De voksne skal sætte sig for at anskue børnenes kompetencer i de

sammenhænge og relationer, børnene indgår i.

Individ, fællesskab og selvbestemmelse

Børnene indgår i og er medskabere af kompetencefællesskaber. Det enkelte barns viden og kunnen i form af

opfindsomhed, overblik, evne til at analysere og konstruere etableres gennem legen. Aktiviteterne

organiseres i det pædagogiske arbejde og i undervisningen i børnefællesskaber.

Fokus i den pædagogiske indsats skal derfor rettes mod barnet i relation til andre børn og voksne og i

relation til de konkrete omgivelser. Det enkelte barns historie, trivsel, dannelse og udvikling er knyttet til den

fælles historie i det sociale fællesskab, barnet indgår i.

Selvbestemmelse er et nøglebegreb i forbindelse med samordningen af de individuelle og de fælles

interesser. Selvbestemmelsen betyder individets ret til at kunne øve indflydelse på egne

livsomstændigheder. Den skal udøves på baggrund af autentiske oplevelser af egne og andres behov, og

den skal tage sit udgangspunkt i de objektivt foreliggende muligheder.

Barnet skal støttes i at skabe forbindelser mellem egne interesser og det sociale fællesskab. Derfor er det

afgørende, at de sociale fællesskaber inviterer til og anerkender det enkelte barns bestræbelser herpå.

Følelsen af selvværd og selvtillid støttes af, at barnet oplever sig forstået og anerkendt i kraft af det

menneske, det er, og i kraft af det, barnet kan. Endvidere er det essentielt for barnet at erfare, at det har

betydning for andre, og at barnet oplever, at det ud fra egen målestok er duelig på de områder, det selv

lægger vægt på.

Børneperspektiv og voksenperspektiv

Den pædagogiske indsats skal bygge på et børneperspektiv. Det betyder, at de voksne skal møde barnet

med anerkendelse og respekt samt med en opfattelse af, at barnet er den egentlige specialist i, hvordan det

er at være barn. Arbejdet med børnenes konkrete kompetenceudvikling i et børneperspektiv forudsætter

imidlertid også et veldefineret, fagpædagogisk voksenperspektiv, som vil og kan lære af børnenes forståelser

af sig selv og verden. Dette indebærer, at det pædagogiske personale skal være bevidste om de værdier,

mål og intentioner, det møder barnet med – og med en forståelse af, at såvel barnet som den voksne kan

handle kompetent på denne viden. Det ene perspektiv skal ikke dominere det andet, men etablere et

dynamisk, komplementært forhold.

Med andre ord skal der etableres et fællesskab, der rummer væsentlige trivsels- og udviklingsinteresser for

barnet set både fra barnets og den voksnes ståsted og ansvar. Dette fordrer, at der anvendes værdier og

pædagogiske metoder, der rummer og sammenfletter begge perspektiver.

Side 7


Pædagogiske relationer

Fleksibilitet og åbenhed i den pædagogiske planlægning

Gennem dialog og samarbejde mellem børn og voksne tilrettelægges de konkrete muligheder for udfoldelse

af leg, planlagte aktiviteter og undervisning i daginstitutionen, fritidsinstitutionen og skolen.

Det er således en nødvendig forudsætning, at det pædagogiske personale kan arbejde med mange former

for planlægning, som er fleksibel og åben i forhold til børnenes aktuelle forudsætninger, behov, interesser og

engagementer. Samtidig skal det sikres, at børnene støttes og udfordres i forhold til målene for udviklingen

af de alsidige kompetencer.

Børnene har potentiale til at udvikle mangesidige intelligenser og kompetencer. I konsekvens heraf skal der i

det pædagogiske arbejde benyttes mange forskellige og differentierede metoder.

Ressourcesyn

Voksne skal have blik for barnets ressourcer og møde det med anerkendelse. Det vil sige, at de voksne skal

fremhæve og anerkende barnets potentialer og styrker frem for dets mangler og svagheder. Det er via

barnets styrkesider, at de svage sider kan udvikles.

Side 8


Pædagogiske relationer

Værdier, mål og anbefalinger

Ud over centrale retningslinier som

• ”Model for overgang fra daginstitution til skole og de første år i skolen” vedtaget den 19. juni 2002 af

Århus Byråd

• ”Fælles mål” for børnehaveklassen udsendt af Undervisningsministeriet

• Læreplaner i dagtilbud udsendt af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

bygger målene og anbefalingerne på, hvad børnene finder mest betydningsfuldt i forbindelse med deres

overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution.

Side 9


Pædagogiske relationer

Børnenes venskaber

Mål:

Børnenes venskaber vedligeholdes og nye udvikles

Børnenes venskaber er eksistentielle. Derfor er det en afgørende kompetence for børnene at kunne

vedligeholde, udvikle samt at kunne etablere nye venskaber. Børnenes positive tilknytning til børnehave,

skole og fritidsinstitution afhænger af, om dette lykkes. Venskaber er fundamentet for, at børnene har det

godt med sig selv, føler sig anerkendt i et socialt fællesskab og dermed er parate til at tage nye udfordringer

op og samarbejde med de andre børn og voksne.

Venskaber giver børnene essentielle erfaringer med at knytte følelsesmæssige bånd, hvor de oplever

gensidig afhængighed og forpligtigende fællesskaber som en alt afgørende faktor for at kunne have det godt.

Når der er problemer i venskaberne, motiveres og udfordres barnet til at søge efter løsninger med henblik på

at etablere relationerne igen.

Derved øver barnet sig på at tilegne sig nogle fundamentale kompetencer i at mestre sit eget sociale liv.

Side 10


Pædagogiske relationer

Anbefalinger:

• Der er særligt fokus på barnets sociale relationer i begyndelsen i skolen og fritidsinstitutionen, hvor det

ellers kan føle sig usikker og utryg.

• Det pædagogiske personale arbejder bevidst på at have indsigt i og forståelse for det enkelte barns

venskaber, dets konkrete betydning og barnets måder at håndtere venskaberne og de sociale problemer

på.

• Der tages hensyn til barnets venskaber i forbindelse med dannelse af sociale netværk samt klasse- og

gruppedannelse.

• Barnet skal have mulighed for at besøge børn, det ikke går i skole eller institution med, fx besøge sin

tidligere børnehave.

• Der arbejdes med venskaber, - og de vanskeligheder, som også ligger heri, fx mobning og udelukkelser

- som pædagogisk emne og tema.

• Der arbejdes målrettet med etablering af gode relationer mellem børnene, fx ved at sikre fleksibilitet i

den daglige planlægning og ved at prioritere benyttelse af de fysiske rammer til brug for mindre grupper.

• Der arbejdes på at sikre stabilitet og tryghed i børnegruppen, så børnene får lyst til og mulighed for at

etablere og fastholde deres tætte relationer.

• Der samarbejdes med forældrene om børnenes venskaber, fx støtter personalet forældrene i at etablere

kontakter og konkrete aftaler mellem børnene og med deres forældre.

Side 11


Pædagogiske relationer

Børnenes legekompetencer

Mål:

Børnenes legekompetencer vedligeholdes og udvikles

Børnene leger med deres venner, og venskaber etableres i legen. Børnenes leg er deres dominerende måde

at trives og lære på. I kraft af legen tilegner børnene sig essentielle færdigheder og kompetencer. Derfor skal

legen have optimale vilkår i børnehaven, børnehaveklassen og i fritidsinstitutionen. Når legen ikke længere

er eksistentiel vigtig for børnene, holder de op med at lege – og først da.

Legen rummer en mangfoldighed af læreprocesser. Legen er blandt andet kendetegnet ved at være alsidig,

fleksibel, eksperimenterende, spontan og ved at være et mål i sig selv. Barnet lærer i legen at handle efter

egne mål, lærer at forhandle med andre børn, og det lærer sig at skabe og agere i en fantasiverden ved

hjælp af symboler. Barnet øver sig i at tænke konkret, abstrakt og symbolsk på samme tid og i at opbygge

fantasihistorier og fælles fortællinger. Legen indeholder således en tidlig udforskning og mestring af

symboler, som er en afgørende forudsætning for at kunne læse, skrive og håndtere matematiske begreber. I

legen øver barnet sig i at omsætte og afprøve sin forståelse af virkeligheden.

Side 12


Pædagogiske relationer

Anbefalinger:

• Det pædagogiske personale arbejder bevidst på at anerkende og have indsigt i og forståelse for det

enkelte barns lege, legerelationer og dets måder at håndtere legen og relationerne på.

• Personalet udveksler systematisk viden om det enkelte barns lege og legekompetencer.

• Personalet respekterer børnenes leg fx gennem etablering af stimulerende og støttende rammer for den.

• Personalet træder til og giver børnene differentierede og relevante udfordringer i legen.

• Personalet støtter barnet i at håndtere sociale relationer og i dets forsøg på at forfølge egne mål.

• Personalet giver barnet mulighed for at få en mangfoldighed af indtryk, oplevelser, inspiration og stof til

legen.

• Personalet giver barnet mulighed for at reflektere over sin leg og dens betydning for dets trivsel og

læring.

Side 13


Pædagogiske relationer

Børnenes læringsstrategier

Mål:

Børnenes strategier for at lære sig noget vedligeholdes og udvikles

Børnene ved meget om, hvordan de tilegner sig nye færdigheder. Børnene er nysgerrige og vil gerne lære.

De ved, de skal øve sig, og de ved, at deres egen aktivitet er afgørende for at få succes. Børnene lærer på

mange forskellige måder - de har forskellige læringsstile og strategier. At de voksne kender til og støtter

disse er afgørende for, om de voksne gennem den pædagogiske indsats kan understøtte barnets alsidige

personlige udvikling.

Ved hjælp af iagttagelser af og samtaler med barnet kan dets dominerende måde at lære på beskrives. Det

er forudsætningen for, at det pædagogiske personale kan møde barnet med udfordringer, der matcher det

enkelte barns engagementer og udviklingspotentialer.

Nogle børn lærer bedst ved at lytte, andre ved at se, skrive, tegne eller ved at se på billeder. Nogle skal røre

ved tingene, og andre lærer bedst, når de leger eller arbejder meget konkret, mens andre lærer bedst, når de

kender helheden på forhånd. De fleste lærer bedst, når de også er fysisk og autentisk involveret. Børnene

lærer gennem deres egen praksis.

Side 14


Pædagogiske relationer

Det er ikke kun børnene, der har deres særlige læringsstile. Det har de voksne også. Det er vigtigt at holde

sig for øje, når nogle børn har svært med den måde, de voksne forsøger at lærer fra sig på. Der er ofte en

sammenhæng mellem de voksnes egen måde at lære på og den måde, de forsøger at støtte børnenes

læring på. De voksne har et ansvar for at tilrettelægge pædagogikken efter børnenes måder at lære på.

Vejen til barnets læring er via dets styrkesider. Derfor giver det god mening at kortlægge det enkelte barns

intelligensprofil. Det kan gøres med inspiration i H. Gardner´s teorier om de otte intelligenser (bilag 3).

Endvidere er der på det seneste øget fokus på “opmærksomheden” som den niende intelligens.

Barnets intelligenser arbejder sammen på meget komplekse måder. For at udføre en handling er det

nødvendigt at trække på flere intelligenser samtidigt. Endvidere har barnets læring altid en social og sansemotorisk

dimension. Dette er vigtigt at bemærke sig, når der knyttes kompetencer til de forskellige

intelligenser.

Når barnets styrker og udviklingspotentialer skal beskrives, er arbejdet med de mange intelligenser en

konkret operationel metode. Teorien er omtalt her, da der gennem arbejdet med de mange intelligenser kan

udvikles et fælles sprog mellem børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere. Metoden kan være en hjælp

til at etablere en fælles forståelse og bevidsthed om, hvordan det enkelte barn bedst støttes i sin udvikling

inden for de forskellige intelligenser og kompetenceområder. Kompetencer forstås her i relation til de

interaktioner, barnet indgår i i forhold til andre børn og i forhold til de voksne og omverdenen som sådan.

Anbefalinger:

• Det pædagogiske personale arbejder bevidst med at have indsigt i og forståelse for det enkelte barns

læringsstile og strategier og dets måder at håndtere læring og udfordringerne på.

• Personalet arbejder målrettet med det enkelte barns fortrukne læringsstrategier og læringsstile.

• Personalet tilrettelægger det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i en forståelse af, at læring er en

social proces, som bygger på barnets sanse-motoriske virksomhed.

• Personalet tilrettelægger nogle trivsels- og læringsmiljøer, der giver mulighed for fleksibilitet, autenticitet,

differentiering og kreativitet.

• Læringsmiljøet er så differentieret, så børn med meget forskellige måder at lære på kan rummes i

miljøet.

Side 15


Pædagogiske relationer

Børnenes tryghed og indsigt

Mål:

Børnene skal føle sig trygge og have indsigt

Der skal være kontinuitet, forbindelser og relationer i børnenes overgang fra børnehave til skole og

fritidsinstitution.

At kunne sige farvel til noget kendt og trygt og kunne sige goddag til noget ukendt og måske utrygt er en

vigtig, personlig kompetence at kunne mestre. Børnene mestrer overgangen meget forskelligt. Dette skal

medtænkes i det konkrete samarbejde mellem den enkelte børnehave, skole og fritidsinstitution.

Side 16


Pædagogiske relationer

Børnene skal have maksimal viden om, hvad de tager afsked med, og hvad de skal begynde på. Endvidere

er det vigtigt for børnene at kende til og mærke, hvordan de har det med overgangen. Endeligt kan det have

stor betydning for børnene, hvad de bringer med sig fra tiden i børnehaven som såkaldte

“overgangsobjekter”.

Vælger børnehaven, at børnene skal medbringe en kuffert eller mappe, er det afgørende, at det er barnets

”projekt” og ikke institutionens. Fokus er, hvad der er betydningsfuldt for barnet. I børnehaven kan der

etableres en praksis, hvor barnet medbringer eller skaber ting, som det vælger at få med i sin kuffert eller

mappe. Der skal findes en balance i dette arbejde mellem de ting, der knytter sig til barnets individuelle og

personlige spor, og de spor, der knytter sig til barnets historie i institutionen.

Erfaringer fra forsøgsprojekter viser, at det er meget vigtigt, at personalet, der arbejder i børnehaven,

børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, arbejder tæt sammen og udvikler en fælles forståelse for arbejdet

med overgangsobjekter og aftaler, og hvordan det bedst tilrettelægges.

Det kræver tid og målrettet vilje at udvikle en pædagogisk praksis på tværs af institutionelle systemer. Så

selv om det umiddelbart ikke lykkes, betyder det ikke, at arbejdet med kufferter eller mapper skal opgives.

Erfaringerne viser, at det for børnene, personalet og forældrene kan have en egenværdi at beskæftige sig

med barnets historie og produkter.

Anbefalinger:

• Personalet arbejder for, at det enkelte barn besidder den viden og indsigt, det har behov for.

• Personalet støtter børnene i at udtrykke sig og sætte ord på deres erfaringer med følelser og tanker om,

hvordan de oplever overgangen.

• Personalet samtaler med børnene på en sådan måde, at børnenes forståelser af deres liv bliver kendt

og anerkendt af de voksne.

• Børnene møder de voksne og de andre børn i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, inden de

begynder i skole og fritidsinstitutionen.

• Personalet etablerer kontakt gennem nogle tilrettelagte aktiviteter, som foregår i tiden mellem

indskrivningen og begyndelsen i skole og fritidsinstitution.

• Forældrene og barnets daginstitution får informationer og samtaler forud for indskrivningen.

• Barnet får mulighed for at besøge børnehaven.

• Personalet tager optimal hensyn til det enkelte barn i den første tid i børnehaveklassen og

fritidsinstitutionen.

• Barnet hjælpes til at lære en anden kultur, andre regler, ringetider og fysiske rammer at kende.

• Barnet får mulighed for at knytte relationer til de ældre børn, fx i form af en “skoleven”.

• Det enkelte barn får mulighed for at profiterer af at have ældre søskende i skolen og fritidsinstitutionen.

• Det enkelte barns nysgerrighed og parathed til at lære sig noget nyt imødekommes. Traditioner og

aktiviteter stoppes eller ændres, hvis børnene ikke profiterer eller glædes over dem.

• Barnet støttes af personalet i at medbringe ”overgangsobjekter”. Der kan fx være tale om sange og

historier eller en kuffert med tegninger, fotos, kassettebånd og CD-rom’er, som barnet selv har lavet eller

fået.

Side 17


Pædagogiske relationer

Børnenes parathed

Mål:

Børnene skal være parate til at begynde i skole og fritidsinstitution

Børnenes parathed skal i særlig grad vurderes inden for følgende områder: det sociale, det personlige og det

kognitive. Målet er således, at børnene er i stand til at håndtere og videreudvikle deres relationer til andre, at

de mestrer at skifte miljø og håndtere de udfordringer, dette giver, og endeligt, at de har forudsætning for at

erkende og bearbejde og reflekterer over deres erfaringer.

Når barnet begynder i skole og fritidsinstitution er det betydningsfuldt for dets fortsatte dannelse, læring,

udvikling og trivsel, at det besidder alsidige kompetencer. Kompetencerne skal gøre barnet i stand til at

indgå i nye sociale sammenhænge, således at de er i stand til at håndtere udfordringerne i at navigere i nye

fysiske og psykiske rammer. Barnet skal intellektuelt mestre at drage erkendelsesmæssig nytte af de nye

udfordringer i form af fortsat trivsel, læring og adfærdsændring. Endvidere er det afgørende at barnet

fastholder og videreudvikler sin opmærksomhed og nysgerrighed.

I skolen og i fritidsinstitution er det betydningsfuldt, at barnet kan beskrive og forholde sig til sin fortid samt

give udtryk for sine forventninger til fremtiden. Det vil fx sige at kunne forstå, fortælle om og reflektere over

sit og andres liv i børnehaven og på den baggrund kunne give udtryk for sine fremtidsønsker. Heri ligger fx at

have selvindsigt og en erkendelse af sig selv som individ, egne kompetencer og lærings- og

Side 18


Pædagogiske relationer

trivselsstrategier. Endvidere er det betydningsfuldt for barnet at kunne drage aktivt og bevidst nytte af sine

erfaringer – herunder at kunne forstå forholdet mellem årsag og virkning og at kunne leve sig ind i, hvordan

andre forstår sig selv og handler derefter – og tage konsekvenserne heraf.

Barnet har brug for at være selvstændigt og selvhjulpent. Derved kan det forvalte sit selv og tage vare på sig

selv og sin integritet, således at det kan handle relevant i forhold til sig selv og de nye udfordringer i skolen

og fritidsinstitutionen for at fremme egne potentialer, behov og ønsker.

Anbefalinger:

• Børnehaven differentierer pædagogikken i forhold til det enkelte barn.

• Der er fokus på barnets evner til at modtage, bearbejde og handle adækvat på udfordringer og stimuli.

• Der er fokus på barnets evne til at være koncentreret, at kunne håndtere sine følelser og at have

forståelse for og indsigt i konsekvenserne af dette for sig selv og sine omgivelser.

• Der er fokus på barnets evne til at forholde sig til sammenhænge mellem dele og helheder.

• Børnehaven sætter sig i særlig grad for, at børnene er

tillidsfulde:

at børnene i tillid til hinanden og til de voksne er parate til at tage nye udfordringer op i

børnehaveklassen og fritidsinstitutionen, fx at indgå i nye, sociale relationer og lære sig nye færdigheder.

fortællende:

at børnene viser og snakker om deres erfaringer og relationer samt er kommunikerende om deres

oplevelser i de nye rammer, fx fortæller om, hvordan de har lært forskellige færdigheder, og hvad de har

besluttet at gøre for at lære sig noget nyt.

glade:

at børnene viser psykisk overskud ved at udtrykke glæde og humor, fx griner, morer sig og har øje for

hverdagens pudsigheder.

nysgerrige:

at børnene er opsøgende, undrende og interesserede i at indgå i læreprocesser, fx er parate til at tage

de udfordringer op, børnehaveklasselederen og fritidspædagogen inviterer til.

indsigtsfulde:

at børnene besidder en viden om, hvor (bl.a. institution og familie) de kommer fra og viden om det nye i

skolen og fritidsinstitutionen, fx at de aktivt benytter deres læringsstrategier i forbindelse med læring af

nyt, og at de orienterer sig i de nye fysiske rammer.

modige:

at børnene udviser gå-på-mod og løber risikoen ved at fejle, fx at de inviterer nye kammerater med til at

lege, og at de er parate til at sige deres mening til voksne, som de ikke kender så godt.

samarbejdsvillige:

at børnene både er i stand til at fortælle, hvad de ønsker, og samtidig er parate til at indgå

kompromisser, fx sikrer sig indflydelse på legetemaer ud fra egne interesser samtidig med, at de

medtænker de andre børns ønsker og behov.

sociale og hensynsfulde:

at børnene er i stand til at tolke hinanden og tilpasse sig hinandens behov, fx at de er lyttende og

lydhøre over for de andres ønsker og behov.

Side 19


Pædagogiske relationer

Fælles mål for den pædagogiske indsats

Mål:

Børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner samordner værdier og mål for overgangen fra børnehave til

skole og fritidsinstitution

Den pædagogiske læreplan skal indeholde de konkrete læringsmål for børnene i børnehaven. De formuleres

i et samarbejde mellem personale og forældre og godkendes af forældrebestyrelsen og forvaltningen.

Målene for børnehaveklassen er fastlagt i Undervisningsministeriets ”Fælles Mål” (bilag 4). Se også ”Model

for overgangen fra daginstitution til skole og de første år i skolen” (bilag 1) samt Århus Kommunes

skolepolitik (bilag 5).

Der udarbejdes handleplaner for den særlige pædagogiske indsats for de tosprogede børn, som modtager

særlig sprogstimulering. Skoleforvaltningen og Børn og Unge-afdelingen har udarbejdet en fælles procedure

for overgangen for tosprogede børn, der har modtaget særlig sproglig stimulering.

En vigtig forudsætning for at kunne sikre en kontinuitet og et godt samarbejde om børnenes overgang fra

børnehave til skole og fritidsinstitution er et gensidigt kendskab til hinandens mål og handleplaner.

Efterhånden som samarbejdet udvikles, er det intentionen, at værdier, mål og aktiviteter samordnes mellem

de samarbejdende børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner.

Anbefalinger:

• Skolen kender til børnehavens og fritidsinstitutionens mål og handleplaner.

• Børnehaven kender til skolens og fritidsinstitutionens mål og handleplaner.

• Fritidsinstitutionen kender til mål og handleplaner for undervisningen og børnehaven.

Side 20


Pædagogiske relationer

• Der afvikles fælles drøftelser om de forventninger og handleplaner børnehaven, skolen og

fritidsinstitutionen har til hinanden og til de konkrete børn.

• Børnehaven, skolen og fritidsinstitutionen samordner i videst mulige omfang værdier, mål og aktiviteter.

Side 21


Pædagogiske relationer

Kompetente voksne

Mål:

Børnene skal mødes af kompetente voksne

Det pædagogiske personale skal kunne anlægge et børneperspektiv. Det skal kunne iagttage, beskrive og

samtale med og interviewe børn, så børnenes forståelser af deres eget liv bliver kendt og anerkendt af de

voksne.

Det pædagogiske personale skal samordne børnenes perspektiver, så en koordineret indsats med

udgangspunkt i de pædagogiske mål – voksenperspektivet – kan gennemføres i praksis.

Personalet skal således være kompetente i dette møde – herunder kunne tage vare på børnenes integritet.

De voksne har ledelsen og ansvaret for relationen, herunder for etikken i relationen. Varetagelsen af dette

ansvar kan kun realiseres gennem et godt samarbejde og gode forbindelseslinier mellem alle de voksne, der

skal samarbejde om børnenes overgange.

I dette arbejde skal de gensidige forventninger til samarbejdet afstemmes således, at der i skoledistrikterne

udvikles konkrete overgangsmodeller og rutiner. I visse dele af Århus Kommune er betingelserne for at leve

op til dette vanskeligere end andre steder. Nogle skoler, daginstitutioner og fritidsinstitutioner har mange

samarbejdspartnere i forbindelse med børnenes overgang – andre har få.

Samsøgades Skole har gode erfaringer med at have en medarbejder i en koordinatorfunktion.

Koordinatorens opgave er at koordinere samarbejdet mellem de voksne om børnenes overgang.

Side 22


Pædagogiske relationer

Anbefalinger:

• Personalet mestrer i teori og praksis at anlægge et børneperspektiv.

• Børnehaven samordner de forskellige formelle krav og forventninger i form af pædagogiske læreplaner

og henter inspiration fra de overordnede mål for børnehaveklassen med henblik på udformning af en

pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt og højde for det enkelte barns særlige behov og

læringsstrategier.

• Lokalt i skoledistrikterne udarbejdes fælles mål for overgang fra daginstitution til skole og

fritidsinstitution.

• Der fastlægges succeskriterier for overgangen.

• Kriterierne og resultaterne evalueres både fra et børne- og fagpædagogisk perspektiv.

• Personalet arbejder kontinuerligt med egen faglig kompetenceudvikling.

Side 23


Pædagogiske relationer

Efterskrift

Fælles opgaveløsning forudsætter evaluering og fælles faglig kompetenceudvikling

I nærværende materiale fremgår det, at de forskellige parter, som har en professionel opgave i forbindelse

med børnenes overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, skal udvikle kontinuitet og nogle nyttige

og konstruktive metoder, samarbejdsformer og relationer.

Samarbejdet skal bygge på et fælles fagligt begrundet fundament med fælles værdier som ramme.

Endvidere skal samarbejdet bygge på en erkendelse af og respekt for, at der skal løses forskellige opgaver i

de forskellige pædagogiske institutioner og skoler.

Endeligt skal det pædagogiske arbejde og samarbejdet bygges på en holdning om og på en erkendelse af,

at børnene repræsenterer et fælles udgangspunkt, hvorfra de forskellige fagligheder kan hente en afgørende

inspiration til arbejdet. Dette betyder, at børnene er essentielle informanter og kilder, hvorfra en meget

betydningsfuld forståelse, erfaring og viden hentes. Derfor skal de professionelle voksne også kunne se det

enkelte barn og dets verden fra barnets perspektiv.

De forskellige opgaver forankres under hensyntagen til de lokale forhold i det enkelte skoledistrikt.

Samarbejdet om de pædagogiske relationer har til formål at kvalificere tilrettelæggelsen af børnenes

overgang og at arbejde for børnenes optimale trivsel, læring og udvikling.

Trivsel, læring og udvikling søges sikret gennem initiativer, anerkendelse, støtte, plads og rummelighed til

børnenes venskaber, til deres leg samt til børnenes konkrete engagementer, bestræbelser og strategier for

at lære sig noget samt for at leve et godt børneliv.

Børnene skal støttes i at erkende og reflektere over deres egen historie, hvad de forlader i børnehaven, og

hvad de skal begynde på i børnehaveklassen og fritidsinstitutionen. Formålet er, at de skal kunne føle sig

trygge og kunne besidde de grundlæggende færdigheder og egenskaber, som gør dem parate til at sige

farvel til noget kendt og begynde på noget nyt og ukendt.

En afgørende forudsætning for at dette kan lykkes er, at parterne samordner værdier og mål samt

koordinerer deres forskellige initiativer. Endvidere er det afgørende, at de forskellige faglige medarbejdere

kontinuerligt selv er i udvikling og vækst.

Med henblik på en kontinuerlig kvalificering af de pædagogiske relationer skal der løbende evalueres,

justeres og udvikles. I evalueringen er det vigtigt at få svar på følgende spørgsmål:

• hvad har vi opnået

• hvad har vi ikke opnået

• hvad kan gøres bedre

• hvordan kan det gøres bedre

• hvem skal gøre hvad, hvordan og hvornår

Side 24


Pædagogiske relationer

Evalueringen skal således være med til at give svaret på, hvad institutionerne, skolerne og forvaltningerne

skal gøre for at kvalificere arbejdet med at sikre, at

1. Børnenes venskaber vedligeholdes og nye udvikles.

2. Børnenes legekompetencer vedligeholdes og udvikles.

3. Børnenes strategier for at lære sig noget vedligeholdes og udvikles.

4. Børnene føler sig trygge og har indsigt i overgangen fra børnehave til skole og

fritidsinstitution.

5. Børnene er parate til at begynde i skole og fritidsinstitution.

6. Børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner samordner værdier og mål for overgangen fra

børnehave til skole og fritidsinstitution.

7. Børnene mødes af kompetente voksne.

Der udarbejdes og fremsendes nærmere orientering om, hvordan og hvornår evalueringen i skoledistriktet

skal finde sted.

For nærmere oplysning kan kontorchef Inger Thyrre Sørensen, Børn og Unge-afdelingen (mail:

its@bu.aarhus.dk) eller pædagogisk konsulent Erik Hønge, Skoleforvaltningen (mail: eh@aaks.aarhus.dk)

kontaktes.

Side 25


Pædagogiske relationer

Bilag

Bilag 1

Model for overgangen fra daginstitutioner til skole og de første år i skolen (vedtaget af Århus Byråd)

Model for skolestart og de første år i skolen i Århus Kommune

Den samlede model for skolestart og de første år i skolen, herunder videreudvikling af samarbejdet mellem

skole og dagtilbud, omfatter fire elementer:

· Fælles værdigrundlag

· Overgang fra daginstitution til skole

· De første år i skolen

· Samarbejde mellem de voksne med ansvar for børnene.

Alle skoler arbejder ud fra det fælles værdigrundlag, der kan udbygges af den enkelte skole i samarbejde

med dagtilbudene og efter forholdene i det enkelte skoledistrikt. Hertil kommer de tre øvrige elementer, der

organiseres og udfyldes efter den enkelte skoles lokale forhold i overensstemmelse med de i indstillingen

anførte retningslinier. Desuden er der anført eksempler på mulige lokale aktiviteter.

Værdigrundlag for skolestart og de første år i skolen

Formulering af værdier i arbejdet med børn er grundlaget for at kunne fastlægge lokale målsætninger for

arbejdet. En tryg opvækst i familien suppleret med inspirerende dagtilbud og skolegang er således den

bedste ballast, et barn kan få i livet. Passende udfordringer, en stabil tilknytning, nærværende pædagoger og

lærere, gode kammerater og vedkommende undervisning, aktiviteter og leg – er afgørende for det enkelte

barns trivsel.

Fælles værdier for det pædagogiske arbejde ved overgangen fra institution til skole og for arbejdet de første

år i skolen bygger på det værdigrundlag, der fremgår af Serviceloven og Folkeskoleloven. Hertil kommer

“Rammer for SFO i Århus Kommune” samt retningslinier for arbejdet med børn og unge (vedtaget af Århus

Byråd 26. september 2001). Heraf fremgår bl.a., at arbejdet med børnene skal bygge på såvel dialog og

samarbejde med forældrene som på en lokal, tidlig, rummelig og koordineret indsats.

Fælles værdigrundlag

Det pædagogiske arbejde med børnene skal bygge på dialog og samarbejde med forældrene. Gennem

aktiviteter, leg og undervisning skal børnenes kompetenceudvikling udfordres og udvikles. Skolebegynderne

mødes som hele mennesker, hvis liv omfatter både deres liv derhjemme, i fritiden og deres liv i skolen.

Endvidere lægges der vægt på, at arbejdet med børnene bygger på en lokal, tidlig, rummelig og koordineret

indsats. Den enkelte skole kan i samarbejde med de lokale dagtilbud udbygge det fælles værdigrundlag efter

lokale forhold.

Overgang fra daginstitution til skole

I arbejdet indgår en styrkelse af samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Skolen skal sikre, at den

pædagogiske og didaktiske sammenhæng på indskolingsområdet etableres. Der stiles ikke efter, at børnene

skal have et bestemt “skolestartsniveau” ved overgang fra institution til skole. Ved skolestart møder skolen

barnet dér, hvor det er udviklingsmæssigt. Det forudgående samarbejde mellem dagtilbud og skole tilsigter,

at skolen har det kendskab til barnet, som er nødvendigt for at sikre de bedst mulige rammer for det enkelte

barn, herunder klassedannelsen. Børnene skal opleve den første dag i skolen som betydningsfuld.

Til varetagelse af samarbejdet forventes skolerne og daginstitutionerne at aftale faste samarbejdsstrukturer,

fx ved at udpege kontaktpersoner, nedsætte kontaktudvalg eller lignende.

Side 26


Pædagogiske relationer

Skolen tager initiativ til samarbejdet med institutionerne, så der i relevante sammenhænge er mulighed for at

udfylde rammen omkring arbejdet i fællesskab. Skolen udarbejder på baggrund heraf en samlet plan for

skolens arbejde med skolestarten og de første år i skolen. Planen indgår herefter i skolernes skoleplaner.

Ligeledes kan samarbejdet med skolen og institutionens pædagogiske målsætninger indgå i de pågældende

institutioners virksomhedsplaner.

Samarbejdselementer ved skolestart kan bl.a. være, at skolen ud fra en vurdering af lokale behov

· er initiativtager til i samarbejde med daginstitution/dagpleje at sætte fokus på skoleparathed og

skabe dialog med forældrene herom,

· afholder et orienteringsmøde i forbindelse med indskrivningsprocessen. Mødet afholdes sammen

med repræsentanter fra daginstitutioner/dagpleje, hvorfra man normalt modtager børn til

børnehaveklasser. Formålet er at sikre børnene en god skolestart, fremme skolens mulighed for at

sammensætte klasser hensigtsmæssigt og at fremme muligheden for at rumme børn med særlige

vanskeligheder. Skole og daginstitution/dagpleje aftaler det videre samarbejde for tiden mellem

indskrivningen og skolernes sommerferie,

· indbyder forældrene til kommende børnehaveklassebørn fra skoledistriktet til et orienteringsmøde

forud for indskrivningsdagene. Daginstitution/dagpleje, hvorfra man normalt modtager børn til

børnehaveklasser, deltager,

· orienterer om sin kontakt til daginstitution/dagpleje og om det fælles ønske om optimal skolestart for

børnene, herunder om behovet for oplysninger om børn med behov for hensyntagen eller støtte,

· indbyder forældre og børn til indskrivning. Skolen afvikler indskrivningsdagene efter egen tradition,

· indhenter information og indgår i dialog med dagtilbuddene om børnene som udgangspunkt for

klassedannelsen og med henblik på evt. forebyggende tiltag. I løbet af april – maj planlægger

skolerne det nye skoleår. Skolen har kompetencen til klassesammensætning,

· informerer forældre til kommende børnehaveklassebørn før skolestart om den konkrete skolestart,

herunder hvilken klasse barnet er optaget i, eller om udskydelse af klassedannelsen,

· først i det nye skoleår afholder evalueringsmøde med relevante dagtilbud, således at parterne

sammen får mulighed for at drøfte, om processen har været tilfredsstillende.

Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler et styrket samarbejde om overgangen fra dagtilbud til skole:

· skolen bygger videre på de informationer, dagtilbuddene har videregivet om de enkelte børn,

· dagtilbuddene kan inddrages i skolens arbejde med klassesammensætning.

· der kan udarbejdes en fælles årsplan, der sikrer en koordination af pædagogiske aktiviteter,

herunder mulighed for i perioder at inddrage fritidstilbud og skole i fælles aktiviteter,

· udarbejdelse af synlig model vedr. samarbejde, fx årsplan.

· koordinator for indskolingsområdet – i skoleregi,

· en pædagog fra en daginstitution deltager i børnehaveklassen, og en børnehaveklasseleder deltager

i en daginstitutions arbejde med henblik på at forstærke den gensidige forståelse.

I samarbejdet mellem skole og dagtilbud skal bestemmelserne om videregivelse af informationer håndteres

professionelt. Det betyder, at forældrenes retssikkerhed respekteres, men det betyder ikke, at

tavshedspligten generelt skal eller kan fungere som en spændetrøje for et samarbejde, der gavner børnene.

De første år i skolen

Skolen skal skabe rammer for, at børnenes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetence udvikles.

Den skal lægge vægt på, at børnene er trygge, omsorgsfulde, tolerante og glade. Der skal være udfordringer

til alle børn og mulighed for leg, fordybelse, kreativitet og fællesskab. De grundlæggende kundskaber og

færdigheder sikres (læsning, skrivning, matematik, informationsteknologi, mv.). Børnene skal have vigtige

erfaringer med at reflektere og handle, og de skal lære at samarbejde.

Indholdet i skolebegynderens dag skal være afvekslende og udviklende. Der indgår længere

sammenhængende tidsperioder i løbet af dagen i skolen. Skolen skal sikre, at der er samarbejde om og

kontinuitet i arbejdet mellem børnehaveklasse, de første klassetrin, skolefritidsordningen og de øvrige

fritidsinstitutioner.

I arbejdet inden for skolens rammer indgår en styrkelse af den lærings- og udviklingsmæssige kontinuitet

samt en styrkelse af overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse. Hertil kommer styrkelse af

samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel (SFO). Med dette udgangspunkt skal skolen sikre

en koordinering af de faglige aktiviteter i skolen og distriktets fritidstilbud bl.a. gennem etablering af

Side 27


Pædagogiske relationer

pædagogiske teams og gennem koordinering af mål for arbejdet i børnehaveklasse, de faglige mål for

undervisningen samt de pædagogiske mål for skolefritidsordningen (jf. “Rammer for SFO i Århus

Kommune”). Den enkelte skole fastsætter selv kriterierne for teamdannelsen.

Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler kontinuitet gennem samarbejde:

· kommende klasselærer deltager i børnehaveklassen,

· samarbejde mellem pædagogerne i SFO og lærerne om fritidsdelen og undervisningsdelen,

· samarbejde mellem lærere/pædagoger fra skolens undervisningsdel og distriktets fritidsinstitutioner.

· skoleundervisning og skolefritid ses som et integreret læringsmiljø med forskellige læringsrum,

· arbejdet (undervisning og læring) indeholder en faglig progression baseret på kontinuitet,

· pædagog, børnehaveklasseleder og lærer udgør klasseteam, der sikrer kontinuitet,

· faste samarbejdsmøder i klasseteam, klassetrinsteam, sporteam, hvor der tages hensyn til

faggruppernes forskellige arbejdstider.

Samarbejde mellem de voksne med ansvar for børnene

Forældrene inddrages som aktive samarbejdspartnere.

Eksempler på indhold/aktiviteter, der afspejler samarbejde:

· forældrene inddrages som en aktiv og deltagende part både i læringsarbejdet og i udvikling og

fastholdelse af rammerne for skolearbejdet,

· samarbejdsvilkår og omfang mellem de professionelle og forældregruppen beskrives,

· klargøring af forventninger mellem skole og hjem.

I arbejdet indgår en nyttiggørelse af de professionelle voksnes kompetencer.

Samarbejde mellem voksne i skole og børnehaver fremgår i afsnittet om overgang fra daginstitution til skole.

Hertil kommer et samarbejde mellem de voksne i skolens undervisnings- og fritidstilbud.

Samarbejdet bygger på ligeværd og gensidig respekt for de faglige kompetencer. Samarbejdet kan komme

til udtryk via det pædagogiske team, der i samarbejde med forældrene tilrettelægger arbejdet for det enkelte

barn, koordinerer udarbejdelse af handleplaner og indgår i en løbende drøftelse af børnenes trivsel. Det

pædagogiske team tilrettelægger ligeledes forældremøder, forældresamtaler m.v.

Læreres og skolepædagogers arbejde med skolens undervisnings- og fritidstilbud tilrettelægges, så den

overordnede målsætning for skolens opgaver ved børnenes skolestart og første skoleår opfyldes. I arbejdet

indgår også samarbejde mellem voksne i skole og fritidshjem/integrerede institutioner i skoledistriktet.

Skolen koordinerer samarbejdet om og sammenhængen mellem aktiviteterne. Skoledistriktsgrupperne

samarbejder i den overordnede tilrettelæggelse og koordination af samarbejdet mellem forvaltningspartnerne

i skoledistriktet, samt den overordnede tilrettelæggelse af samarbejdet med frivillige klubber og foreninger.

Samarbejdet mellem skole og fritidshjem/integrerede institutioner styrkes gennem samarbejde om læringsog

fritidsaktiviteter. Samarbejdet kan komme til udtryk i lokale samarbejdsaftaler.

Aftalerne kan omfatte:

· bedre udnyttelse af lokaler, faciliteter og personale,

· styrkelse af forældresamarbejdet,

· styrkelse af samarbejde med andre interessenter i lokalområdet,

· fælles kompetenceudvikling,

· skabelse af lokale, børnekulturelle aktiviteter.

Side 28


Pædagogiske relationer

Bilag 2

Lov om ændring af lov om social service. (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)

Vedtaget af Folketinget den 25. marts 2004.

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og

aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje

udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive

dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante

mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.

Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i

dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og

overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan.

Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2004.

Uddrag af bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner.

I bekendtgørelsen i medfør af § 8a i lov om social service nr. 764 af 26. august 2003 fastsættes bl.a.

følgende:

• det pædagogiske personale skal støtte, lede, og udfordre børns læring, som børnene er medskabere

af

• læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller

understøtter situationer, der giver børnene muligheder for fornyelse, fordybelse, forandring og

erfaring

• der skal være fokus på alle barnets potentialer og kompetencer til at ruste det enkelte barn til at

begå sig i livet

• læringen skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen

• læreplanen skal som minimum omfatte pædagogiske mål i henhold til følgende seks temaer:

• Barnets alsidige personlige udvikling

• Sociale kompetencer

• Sprog

• Krop og bevægelse

• Naturen og naturfænomener

• Kulturelle udtryksformer og værdier

• læreplanen skal beskrive hvordan institutionen dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske

læreproces leder frem mod de opstillede mål.

Side 29


Pædagogiske relationer

Ministeriet har haft en såkaldt ekspertgruppe nedsat med henblik på at give et bud på, hvad de seks temaer

kan indeholde. Ekspertgruppens bidrag kan hentes på ministeriets hjemmeside.

Side 30


Pædagogiske relationer

Bilag 3

H. Gardner’s beskrivelse af otte intelligenser bragt i kort form til inspiration.

Den sproglige intelligens (at være “ord-klog”) – eksempler på kompetencer:

Kan lide at lege med ord og remser, er god til at huske beskeder og informationer, har et nuanceret

ordforråd, er god til at fortælle og kan lide at få læst historier og er god til samtale.

Den logisk-matematiske intelligens (at være “tal-klog”) – eksempler på kompetencer:

Er god til spil, kan lide at skabe, bygge og konstruere, er god til at se logiske sammenhænge og leger

med tal.

Den musikalske intelligens (at være “musik-klog”) – eksempler på kompetencer:

Er god til rim og remser, har en nuanceret hørelse, har god sans for rytme og toner i dans og musik, har

sans for rytmer i talesproget, er poetisk og har skabertrang.

Den spatielle intelligens (“billed-klog”) – eksempler på kompetencer:

Har en god rum-retningssans, er god til at visualisere billeder, god til at genkende detaljer, er god til

puslespil, kan lide at bygge og konstruere og er god til at tegne og skabe.

Den krop-kinæstetiske intelligens (at være “krops-klog”) – eksempler på kompetencer:

Har en god fin- og grovmotorik, har en god koordinationsevne og balance, har bevidsthed om kroppens

funktionsmuligheder og har et godt kropssprog.

Den interpersonelle intelligens (at være “menneske-klog”) – eksempler på kompetencer:

Kan indgå og fungere godt i et fællesskab, kan føle empati for andre, kan lide at samarbejde, kan gå på

kompromis med egne behov, er god til at skabe sunde relationer til andre mennesker.

Den intrapersonelle intelligens (at være klog på ”sig selv”) – eksempler på kompetencer:

Kan sætte grænser, kan selvreflektere, er bevidst om sine egne følelser, er bevidst om sin relation til

andre, kan tage en beslutning, er god til at forholde sig til sig selv og egne behov og er god til fordybelse.

Den naturalistiske intelligens (at være “natur-klog”) – eksempler på kompetencer:

Tager ansvar over for planter og dyr, er lydhør over for naturen, er god til at skabe orden i kaos og er

god til at skabe sammenhæng.

Side 31


Pædagogiske relationer

Bilag 4

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 300 af 30. april 2003

§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det

tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Stk. 2: Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om

målene for børnehaveklassen.

Børnehaveklassens overordnede mål

Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med

elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.

Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder,

som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og

dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.

Børnehaveklassens indhold og mål

Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg

og legelignende aktiviteter.

Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og

erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.

Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens

indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den

videre skolegang.

Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.

Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer:

1) Sprog og udtryksformer.

2) Naturen og naturfaglige fænomener.

3) Det praktisk musiske.

4) Bevægelse og motorik.

5) Sociale færdigheder.

6) Samvær og samarbejde.

Indholdsbeskrivelser med tilhørende mål for de enkelte temaer fremgår af efterfølgende indholdstemaer med

mål.

Side 32


Pædagogiske relationer

Sprog og udtryksformer

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige

• Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle

• Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift

og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver

Natur og naturfaglige fænomener

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over,

stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser

• Tage hensyn til og vise respekt for naturen

• Have kendskab til tal og tælleremser

• Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og

vægt

Det praktisk musiske

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder

• Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker

Bevægelse og motorik

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed

• Beherske finmotoriske bevægelser

• Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger

Sociale færdigheder

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end

deres egne

• Medvirke til at opbygge klassens normer og regler

• Tage del i ansvaret over for fællesskabet

• Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion

Side 33


Pædagogiske relationer

Samvær og samarbejde

Mål

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde

• Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til

indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde

• Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget

• Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper

• Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål

Side 34


Pædagogiske relationer

Bilag 5

Århus Kommunes skolepolitik

"Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus" er Århus Kommunes politik for folkeskolen.

Politikken er gældende for en 4-årig periode – fra 2004 til 2008 – og tjener flere formål. For det første er

hensigten at give skolerne et redskab, der kan bidrage til en langsigtet, visionær planlægning. For det andet

skal den være med til at give et samlet overblik over alle de større projekter, der arbejdes på, og de

politikker, der gælder.

”Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus” skal ses som en forlængelse af det eksisterende grundlag

for folkeskolen, herunder folkeskoleloven af 2003.

En skolepolitik handler både om, i hvilken retning og hvor hurtigt skolen skal udvikle sig.

I den nye skolepolitik er der sat særligt fokus på ti udvalgte områder.

Her citeres punkt ni, Indskoling:

“Ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fremmer i samarbejde med forældrene børnenes

trivsels- og læringsmiljø. Skolen sikrer, at der er samarbejde om og kontinuitet i arbejdet mellem

børnehaveklasse, de første klassetrin, skolefritidsordningen og de øvrige fritidsinstitutioner.”

Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, som skal opleve en sammenhængende hverdag. Samarbejdet

sikrer, at børnenes personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer udvikles og udfordres, så de

tilegner sig viden og dannelse.

Samarbejdet med forældrene i forbindelse med skolestarten videreudvikles. Alle voksne med ansvar for

børnene bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene.

Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse styrkes, og

samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel videreudvikles.

For at fremme helhed i skolebegyndernes liv koordineres skolens faglige aktiviteter med distriktets

fritidstilbud. Koordineringen foregår blandt andet i Distriktssamarbejdet om børn og unge.

Side 35


Kære voksne

Vil I ikke godt hjælpe os med, at vi kan leve en spændende barndom, hvor vi kan lege

med vores venner. I skal vide, at vi gerne vil lære noget nyt og blive dygtige, men der

er vigtigt, at vi får mulighed for at lære det på den måde, vi kan, og gode til.

Når vi skal rejse fra børnehaven, så hjælp os med at få sagt ordentligt farvel. Hvis vi

bliver kede af det - så lad os det.

Fortæl om og vis os, hvor vi skal hen, og lad os møde de voksne i skolen og i fritteren,

så vi kan lære hinanden at kende.

Og til sidst: husk at snakke med os og lytte til os, - vi ved faktisk meget om at være

os, - og hvis I skulle blive vrede på os, så husk ikke at skælde så meget ud og husk at

tale høfligt til os.

(sammendrag fra interviews med 36 børn på vej til skole og fritidsinstitution)

More magazines by this user
Similar magazines