produkt - Tim Henning

PORTFOLIO #5.0 

JUBILÆUMS UDGAVE 

BESKRIVELSE 

Magasinet Portfolios anatomi 

Fonten Lulo 

Magasinet Portfolio -digitalt med Issuu 

NOVELLE 

3 Minutter til Memphis 

ARTIKLER 

Fædre med Attitude 

What the Font – er du 

+

INTRO 

INDHOLD 

VELKOMMEN 

FASTE INDLÆG 

Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio. 

Portfolio er mit magasin, det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling 

og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver. 

Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt 

en iPad version til fremvisning ved svendeprøven. 

Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve. 

Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler 

– “What the Font – Er du” og “Fædre med Attitude”. 

I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten 

Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”. 

02 Intro 

ARTIKLER 

14 Fædre med attitude 

18 What the Font – Er du 

Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er 

redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop. 

Hvorfor et magasin Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til 

diverse nyhedsbreve og lignende. 

Jeg håber du vil nyde læsningen. 

NOVELLE 

06 3 Minutter til Memphis 

God fornøjelse 

Tim, 

redaktionen 

PORTFOLIO Magasinet 

5. udgave 

BESKRIVELSER 

Redaktion: 

Redaktør: 

Art Direction: 

Skribent: 

Billedmanipulation: 

Korrektur: 

Tim Henning 




Heidi Gad 

Oplag: 

Tryk: 6 stk. 

Digital: Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05 

Årgang: 

Juni 2013 

Magasinet Portfolios anatomi 04 

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12 

Fonten Lulo 21 

Tryk: 

Hansenberg, Kolding 

Canon 7000 

Kontakt: 


www.timhenning.dk


+ 

ARTIKLER 


What the Font – er du 

NOVELLE 


BESKRIVELSE 


Fonten Lulo 



BESKRIVELSER 




ARTIKLER 

NOVELLE 





5. udgave 

INDHOLD 

FASTE INDLÆG 

02 Intro 

INTRO 

VELKOMMEN 


Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling 
















redaktionen 

Redaktion: 

Redaktør: 




Skribent: 




Korrektur: 

Heidi Gad 

Tryk: 


Canon 7000 

Oplag: 

Tryk: 

6 stk. 

Digital: 

Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05 

Årgang: 

Juni 2013 

Kontakt: 


www.timhenning.dk 


N 

år man kører på Highway 15, 

så ser man lysene fra byen, 

der aldrig sover. Byen der 

altid er badet i neon. Byen 

der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrummer 

flere lig under overfladen end jetoner 

i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn 

er opkaldt efter nogle spaniere der var med 

i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt 

af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen 

, hvis navn er Vegas, Las Vegas. 

Las Vegas, Nevada 

Showdancerne, entertainerne, kendiserne, 

wise guys og turister boltre sig i dette absurde 

landskab af skæve eksistenser. Eksistenser, 

der ligner noget fra Harry Potter 

over Cirkus Buster til the Rocky Horror 

Picture Show. 

Lysene og larmen synes uendelig på The 

Strip, den er øredøvende og neon lysene 

skærer sig igennem ens øjenæbler, så man 

dårligt kan sove når hovedet rammer puden. 

Alle indtrykkene lader sig meget svært for- 

døje, som nogen siger: “Man vender sig 

aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hurtigt 

til dig.” 

Larmen og “døgnlyset” slipper ingen, 

heller ikke de utallige hotelværelser der 

præger casinoerne, der er værelser til alle. 

Billige 10 $ værelser et stykke fra The 

Strip over de billige 150 $ værelser på casi- 

noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og 

berømte. 

I en af disse suiter sidder han. Ham, 

flere hundrede mennesker, hverdag valfarter 

til Vegas for at se. Ham, som gør andres 

liv så meget mere end bare et liv. Ham, der 

har solgt flere plader end nogen. Ham, der 

lige har trukket sin Colt og skudt endnu 

et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte 

noget godt, men det gør ikke noget, når 

man har rang af Vice Marshall i Las Vegas. 

Med den status må man det hele og ikke 

kun i Vegas. 

Tupelo, Mississippi 

Der var gråd i det lille 2-værelses hus i 

Tupelo, Mississippi. Et par dage før var 

Elvis Aaron Presley født. De to stolte 

forældre – Vernon og Gladys var lykkelige, 

men glæden var dog overskygget af tabet 

af tvillingebroren Jesse Garon, der var 

dødfødt. 

At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at 

Gladys var meget beskyttende overfor lille 

Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin 

altopofferende mor. 

Gladys Presley - også kendt som Mama. 

Mama... 

... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red 

trådte ind i suiten. 

“Alt er pakket og klart. Femten minutter inden 

vi kører til lufthavnen, E.” 

”Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på 

Mama.” 

“Okay E. Vi ses på gangen.” 

Red kendte sin boss og sin plads, han vidste, 

at Mama var vigtigst. 

... var hans et og alt. Han husker stadig, da 

han forærede hende huset, den store pink 

Cadillac, men størst var da han farvede sit 

hår sort for at ære hende. 

Han kunne også huske barndommen i 

Tupelo. Tupelo var en lille by og som så 

mange andre steder i USA i 30’erne var 

der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon 

dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde 

Gladys mindre beskyttende overfor lille 

Elvis, samtidig med at hun begyndte at 

foragte Vernon. Hun syntes, at han svigtede 

sin søn og var et dårligt forbillede. 

På trods af, at Gladys fra den dag bebrejdede 

Vernon deres ringe status i samfundet, 

nu da Vernon var straffet og slet 

ikke kunne få job, blev de sammen indtil 

Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for 

alvor begyndte at tage fart. 

Det bedste mor Gladys gjorde, var i 

1946 at forære Elvis en guitar, som hun 

havde købt hos Tulepo Hardware Co., 

der var ejet af George H. Booth. 

George var en god mand, der med sit 

milde sind og store korpus var en mand, 

som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke 

var noget godt forbillede for lille Elvis efter 

hans fængselsophold. Samtidig var George 

vild med Gladys, men hans tilnærmelser 

på Gladys prellede af, som vand på en gås. 

Desuden var Gladys af den gamle skole og 

havde man sagt A, måtte man også sige B. 

Hun måtte stå last og brast med Vernon 

for lille Elvis skyld. 

Guitaren gjorde Elvis godt – han havde 

talent, han lærte hurtigt akkorder og sang 

teknikken var også på plads. Han gik tit 

tur for sig selv med sin guitar, satte sig i 

græsset og spillede sange for sin dødfødte 

tvillingebror Jesse Garon. 

Elvis var meget alene, som barn. Derfor 

blev han måske ved med at omgive sig 

med mange mennesker i hans voksenliv. 

Hans ensomhed skyldtes ikke, at han 

var asocial, det var snarere, fordi den 

overbeskyttende mor Gladys var bange 

for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis. 

Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de 

jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis 

havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv 

og sin Mama. 

Memphis, Tennesee 

Hele familien Presley flytter til Memphis, 

Tennesee. Memphis var en storby i forhold 

- en novelle af Tim Henning 

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større 

by, men også i en anden stat, der i bund og 

grund mindede om Mississippi. 

Det var en omvæltning for familien, men 

Vernon var garanteret arbejde og Gladys 

følte ikke, at der blev kigget skævt til familien, 

da ingen kendte til Vernons tidligere 

fængselsophold udover hans nye arbejdsgiver, 

som var ligeglad bare man passede 

sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var 

Vernon, han ville virkelig gerne vinde 

Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien 

Presley var klar til at begynde på en frisk. 

Memphis havde også noget andet at 

byde på end en frisk start og et fast ar- 

bejde. I Memphis fandtes noget som 

Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få. 

Det berømte pladestudie Sun. 

The Sun, var stedet i Memphis, faktisk 

var det hele Memphis for Elvis. Mange 

dage skyndte han sig derhen efter skole for 

at trykke næsen flad mod ruden og måske 

få en snak med nogle af musikkerne, der 

hang ud der. 

Det var ikke med Gladys gode vilje, at 

Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men 

Gladys så igennem fingre med det, da der 

ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han 

spankulerede bare rundt med sin guitar, 

øvede sange og lærte akkorder. 

Sun Studio, Memphis 

Da Elvis var færdig med highschool fik han 

job hos Crown Electric Co., han arbejdede 

hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents 

for mor Gladys, som ellers skulle have hele 

lønnen, da far Vernon igen var uden arbej- 

de og de kun havde lidt daglejer løn og 

Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys 

var sur over at Elvis havde brugt 4 cents 

på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne 

redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet 

Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert 

sammen med hende pigen, Bonnie han så 

så meget til. 

Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde 

på opfordring fra Bonnie indspillet en 

plade i Sun Studio sammen med sine nye 

venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen 

skulle være en fødselsdagsgave til Gladys. 

Han indspillede sangen: “My Happiness”. 

Det var en kvindelig kontorassistent, der 

stod for optagelsen og så straks noget i 

denne høflige unge hvide mand, der lød 

som en sort. Da indspilningen var færdig 

skyndte hun sig straks at få hans navn og 

nummer, for derefter at kontakte 

sin chef – Sam Philips. 

Sam Philips – han var 

manden, der åbnede det le- 

gendariske studie, han var 

meget innovativ, nytænkende 

og skabende. Han 

kunne straks lide den høflige 

unge mand med anderumpen, 

men modsat de 

andre Memphis drenge med 

anderumpe, så var denne her 

unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid 

Sam Philips med Sir eller Mr. 

Sam Philips tilgang til musik 

var også anderledes fra andre 

studier, han kunne lide 

lyden, men rent teknisk så 

han en helt anden fordel, 

man kunne koble instrumenter 

direkte til 

optageren og derved 

få en helt ren lyd 

på sin optagelse 

unden unødvendig 

baggrundsstøj. 

Og man kunne 

sågar justerer optagelsen 

bagefter, hvilket kunne spare tid 

og penge, som var en anden vigtig 

faktor for Sam Philips. 

Sam var også begejstret for 

Elvis sorte lyd, som han fik ved at 

jamme efter arbejdstid med nogle lokale 

sorte løsarbejdere – denne sorte lyd 

satte han sammen med elektricitet og 

rock’n’roll var født – Elvis style. 

Gladys kunne selvfølgelig ikke lide 

Elvis begejstring for rock’n’roll, hun 

syntes det var noget larm og støj – hun 

var mere til country musik. Men noget 

Gladys kunne forstå, var at Sam Philips 

roste Elvis for hans talent på guitaren 

og hans fine stemme. Hun elskede simpelthen 

når folk roste lille Elvis og var 

meget begejstret når andre også kunne se 

06 Portfolio #5.0 | 2013 07 

2013 | Portfolio #5.0 

det hun så i Elvis, for som enhver anden 

mor, syntes hun, at hendes barn var et helt 

usædvanligt talent. 

Men det var ikke Gladys eneste bekymring, 

for Elvis var begyndt at interesserer 

sig for karate, det passede bestemt 

ikke Gladys, for fysiske aktiviteter 

var ikke noget for 

Elvis, som hun sagde. 

Men Elvis fortsatte med 

karate på Sam Philips opfordring 

– for når Elvis 

sang og optrådte brugte 

han nogle af karate bevægelserne 

i sin performance, 

hvilket ikke kun 

gav Elvis den nye elektriske 

lyd, men også en ny 

måde at performe på. 

Han kunne nu kombinere det 

energiske rock’n’roll med 

dynamiske bevægelser (til 

Gladys store fortrydelse) 

med hoften. 

Det gav Elvis mange 

fans, men også ligeså 

mange bekym- 

rede forældre til 

unge piger. 

Det var et hys- 

teri uden lige, 

når Elvis op- 

trådte og foræl- 

drene var ligeså hysteriske 

på deres døtres vegne. 

Det var ved dette hysteri, at 

Sam Philips virkelig kunne 

se nogle muligheder i Elvis, 

så han tilbød ham den største 

pladekontrakt han nogensinde havde 

budt nogle. 

Gladys var heller ikke meget for de 

frække hoftevrid, men hun så også 

hvor glade mange blev, når Elvis 

optrådte og så kunne den stolte 

dame godt se i mellem fingrene, når det 

gjaldt, de for den tid frække moves. 

Da Elvis første gang i 1953 blev 

spillet i radioen med: “That’s All 

Right Mama”, vidste Sam Philips at 

Elvis måtte videre så han sendte Elvis, 

Scotty og Bill på turne i Tennessee og det 

meste af det sydlige USA. 

Dette var en kæmpe omvæltning for 

unge Elvis, som ikke var vant til undvære 

Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var 

hård med dårlige eller ingen hoteller, en 

bil der kunne/og brændte sammen hvert 

andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville 

tæske Elvis efter koncerterne, når deres piger 

faldt i svime over den hvide unge sydstaterne 

gut, der lød som en sort. 

Efter et overfald efter en koncert får 

Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin 

gamle skoleven Red West, som bodyguard. 

Den stille rødhårede Red var stor og stærk 

og interesseret i både vægttræning og karate, 

ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til 

Gladys, da Red ikke havde nogen telefon. 

Men Gladys havde desværre også dårlige 

nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af, 

at vente på Elvis og havde fundet en ny 

kæreste, som hun skulle giftes med. Det 

tog meget hårdt på Elvis, som dog kun- 

ne glæde sig over, at Red tog imod jobtilbuddet 

og da Red havde sagt ja og skulle 

på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill 

på turneen, fulgte Gladys ham til toget og 

da han stod på, måtte han love hende altid, 

at passe på hendes lille Elvis. 

Da Bonnie dumpede ham var det Elvis 

første nederlag på den lange turne, det var 

hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde 

fundet en anden, men det hårdeste var at 

hun havde været illoyal og utro og havde 

fundet en anden før hun havde gjort det 

forbi. 

Men Elvis kom til, at lede et langt 

større nederlag på turneen. Under turneen 

fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked 

på at sætte kursen direkte mod Nashville, 

Tennessee for Sam havde skaffet gutterne 

en eksklusiv audition at the Grand Ole 

Opry - country musikkens højborg. The 

Opry var (og er stadig) det største indenfor 

country musik. 

Red parkerede bilen foran The Opry og 

Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte 

at læsse deres instrumenter af. Humøret er 

højt og drengene fantaserer allerede om 

guldrandede pladekontrakter og koncerter 

sammen med den tids store stjerner, 

som Hank Williams, Patsy Kline og Jim 

Reeves. 

Red, Scotty og Bill begynder at slæbe 

instrumenter ind og Elvis låser lige bilen 

af, inden han hanker op i guitaren og vil 

skynde sig ind, vender han hurtigt rundt 

og brager ind i en stor mand med Stetson 

og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig, 

som han er), og får forklaret manden, at 

han skal ind og være stjerne, hvorefter han 

skynder sig ind. 

Elvis er meget stolt, da han entrerer den 

kendte scene. Han vil ind og tage de fire 

tilhører, som skal bedømme hans talent, 

med storm. 

De fire ældre herrer, der sidder med 

hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs, 

falder ikke for Elvis drengede charme, da 

han vil præsenterer sig, men afbryder ham 

blot, for at bede ham om at gå igang med 

at spille. 

Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de 

har lært og Red ser til ude fra sceneindgangen 

og har aldrig før set Elvis så tændt og 

energisk, hver bevægelse, tone og akkord 

sidder lige i skabet. 

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af 

en lille gammel mand med cigar og tykke 

briller, der kort og godt siger: “Tak !” 

Elvis står måbende og ser de fire gamle 

mænd rejse sig og gå, mens de ryster på 

hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af 

scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri 

smadrer sin guitar, mens han råber: 

“De hørte ikke engang nummeret færdigt!” 

For Elvis var det ikke det personlige nederlag, 

der plagede ham, men mere tanken 

om, hvordan han skulle fortælle det til 

Mama, der sad klar hjemme ved telefonen. 

Elvis samlede stumperne fra guitaren op 

fra gulvet og smed dem i skraldespanden 

ved siden af døren og gik ud. 

Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved 

at pakke bilen, da Elvis kom ud. 

“Hvor er din guitar E ” 

Spurgte Red. 

“Den ville ikke med !” 

Smilede Elvis og gik rundt om bilen for 

at sætte sig ind, men han blev stoppet af 

manden med Stetson og cigar, han var braget 

ind i inden han gik ind til auditionen 

på The Opry. 

Han stod med den smadrede guitar arm 

i hånden og sagde: 

“Hey, det du leverede derinde knægt, det var 

godt. Ja mere end godt, men det forstår de 

gamle nisser derinde bare ikke. De kender 

kun det samme de har kendt altid. De vil 

ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene- 

ration !” 

Sagde han og pegede på drengene med gui- 

tararmen. 

Manden med guitaren, Stetson’en og ciga- 

ren var Colonel Tom Parker. 

Han præsenterede sig og fremlagde et 

program for Elvis og drengene, hvor de 

kun ville spille de bedste steder. 

Da de havde givet hånd på, at Colonel nu 

var deres officielle manager, kiggede Elvis 

på The Opry’s facade og sagde: 

“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...” 

“Nej, men du finder dig en musikbutik og 

køber en ny guitar !” 

Sagde Colonel og stak ham 50 $. 

Efter Colonel Tom Parker entrerede 

Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et 

fænomen. Et fænomen man ikke havde set 

før i musikbranchen og Colonel holdt sin 

“Before Elvis there was nothing.” 

........................................................................... 

- John Lennon 

09 

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 

08 

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte, 

hvem han måtte omgås, hvem han talte 

med og hvad der blev talt om. 

Som noget af det første Elvis gjorde for 

sin nyfundne rigdom, var at forære mor 

Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve: 

Pink. Dette bizarre farve valg til hendes 

Cadillac, dannede senere grundlaget for 

folks kitchede opfattelse af Elvis. 

Som en af Colonels første opgaver – for 

at sætte gang i Elvis karriere var at købe 

ham fri af kontrakten med Sam Philips. 

Elvis var ikke meget for det og det var 

meget imod hans loyale natur. Sam var 

jo trods alt ham, der havde givet en stille 

sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam 

Philips var en realistisk mand og han vidste 

at han ikke kunne tilbyde Elvis mere, 

hverken musisk, økonomisk eller karriere 

mæssigt. 

Så han måtte give Colonel en hjælpende 

hånd for at få Elvis overbe- 

vist om, at det var ok med 

et manager skift, hvilket 

han aldrig fortrød, hverken 

økonomisk eller menneskeligt. 

For Sam havde 

indset, som den første, at 

uden Colonel, ville Elvis 

aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld 

sydstatsknægt. 

Succesen kom Elvis dog ikke sovende til 

og Colonel Tom Parker pressede Elvis til 

det yderste, hvilket resulterede i et kollaps, 

hvor Elvis måtte indlægges til observation. 

Det hårde program begyndte, at sætte sine 

opslidende spor allerede tidligt i Elvis karriere. 

Gladys blev meget bekymret og veg 

ikke fra Elvis side under hans hospitals ophold. 

Men karrierens raketfart betød og- 

så , at han begyndte at få sine drømme opfyldt. 

Elvis havde altid ønsket at indspille 

film - film som “Rebel Without A Cause” 

med James Dean, han kunne samtlige af 

Deans replikker udenad. Men desværre for 

Elvis, blev det mest til nogle ensformige 

go-happy film, hvor han skulle synge og 

danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”, 

havde dog en vis form for drama og rebelskhed, 

som han så inderligt ønskede at 

udtrykke på film. 

Graceland, Memphis 

En anden drøm han fik opfyldt var også 

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev 

det 23 værelses store Graceland. 

Graceland var og blev senere det helt 

store synonym med Elvis. Det er blevet et 

symbol på ham ligesom palietdragterne, 

det sorte hår og de store solbriller. 

Elvis bor ikke længe på Graceland før, 

han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer 

Gladys meget, at han melder sig, ligesom 

Colonel Tom Parker også har sine bekymringer 

ved, at Elvis lader sig hverve. Både 

Gladys og Colonel er bekymret over, hver 

deres Elvis. Gladys som den hønemor hun 

er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis noget 

”, og Colonel, som den forretningsmand 

han er - “Vil knægten, stadig være 

en succes om 2 år, når hans værnepligt er 

slut ” 

Men Elvis vil gøre sin pligt, som den 

loyale statsborger han er. Han ville ikke 

have særbehandling. 

Fort Chaffee, Arkansas 

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den 

militære grundtræning på Fort Chaffee i 

Arkansas med tøjudlevering og klipning. 

For rullende kameraer lod Elvis sig klippe 

hos militærbasens frisør. 

Samtidig installerer han sine forældre 

– Vernon og Gladys i en trailer udenfor 

basen, så de er tæt på. 

Lykken er dog desværre kort og uforud- 

sigelig. Kort før Elvis udstationering til 

Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys 

dårlig, hun bliver indlagt på det lokale 

sygehus og dør med Elvis ved sin side. 

Bad Neuheim, Tyskland 

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men 

sørger over hende resten af livet. På basen 

i Tyskland møder han den kun 14 årige 

Prescilla Bouvier, som er datter af en ame- 

rikansk kaptajn. 

Elvis bruger meget eller al sin fritid 

med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller 

anstand. Der er altid enten veninder eller 

venner ved deres side. Dette var ikke en 

ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod 

et ønske fra Elvis, som den korrekte unge 

mand han er. 


Den netop hjemvendte Elvis sidder alene 

i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han 

har netop aftjent sin værnepligt og føler sig 

fanget i Graceland. 

Hans kunstfærdigt udsmykkede smedejerns 

havelåge er belejret 24/7 af skrigende 

fans. Elvis lader sig isolere og går 

kun ud for at arbejde enten med film eller 

musik, hans omgangskreds bliver meget 

indsnævret til kun at omhandle personale 

og far Vernon. Personalet består også 

mestendels af gamle venner, der nu agerer 

bodyguards eller legekammerater. Elvis og 

drengene kalder sig TCB, hvilket står for 

Taking Care of Business. De turer mestendels 

bare rundt efter midnat, 

hvor Elvis kan bevæge sig 

næsten uset rundt for skrigende 

fans. Og bliver de opdaget 

af fans, så går legen ud på 

at ryste dem af med vild og 

hensynsløs kørsel tværs gennem 

Memphis ved nattetide, 

hvilket resulterer i flere smadrede biler og 

motorcykler. 

Selvom Elvis har drengene, så mangler 

han stadig noget i sit liv. Han har masser 

af succes, penge og alle de materielle goder 

han kan ønske sig, men han føler meget 

tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Garon, 

når han er alene og længst nede. 

I disse ensomme stunder tænker han 

meget på tiden i Tyskland og tiden med 

Prescilla, som han ikke har glemt. Han 

ringer til Prescillas far, der også er hjemvendt 

til USA. 

Han beder hendes far om hendes hånd, 

når hun bliver myndig og om hun indtil 

da må bo på Graceland med opsyn – 

selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger 

Prescillas forældre ja og hun flytter ind i 

sit eget værelse på Graceland. At bo på 

Graceland er en kæmpe omvæltning for 

Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er ingen 

faste sengetider og man gør stort set 

som man vil og der er nok af alting og hun 

klarer sig kun lige igennem High School 

takket være en privat lærer. Men vigtigst af 

“I know nothing about music. 

You don’t need to in my profession.” 

...................................................................................................... 

- Elvis Presley 

alt, så bliver hun behandlet som en voksen 

og Elvis har fundet glæden og gnisten igen 

og han arbejder på livet løs med musik og 

film. 

Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis 

endelig gift ved et storslået bryllup i Las 

Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino 

hotellet – Aladdin. 

Efter brylluppet arbejder Elvis videre 

med sin musik og sine film. Musikken, 

som han stadig brænder for – bliver tit 

soundtracks fra hans film, som alle er mere 

eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis 

skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han 

hader dem. Han hader at lave lavkomik. 

Han begyndte at lave film i håbet om 

,at han måske fik chancen for at lave noget 

rigtigt, noget alvorligt. I stil med James 

Dean eller Marlon Brando. Han kunne 

alle Deans replikker fra Rebel Without A 

Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne 

lave én seriøs film. 

Cilla er heller ikke inde i en god periode 

efter brylluppet, hun er træt af ikke at 

have Elvis for sig selv. Enten arbejder han 

eller også hænger han ud med vennerne på 

Graceland. Hun føler sig meget ensom og 

glemt – nærmest fængslet. 

Elvis lader tit sine frustrationer gå ud 

over vennerne fra TCB – han fyrer og 

genansætter dem konstant. Han er meget 

ude af balance og temperamentet koger tit 

over, samtidig med, at han er begyndt at 

tage antidepressiver. Men midt i den konfuse 

periode, hvor Elvis har svært ved at 

finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla 

og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9 

måneder efter deres bryllup. Hun kommer 

til at hedde Lisa Marie Presley og 

skaber for en periode fred og harmoni på 

Geaceland. 

Bel Air, Californinen 

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bliver 

rastløs, han vil gerne ud at optræde 

og turnére igen, så han samler et band i 

Californien og begynder at øve til en 

comeback koncert i Las Vegas, Nevada. 

Cilla er med i Californien og tror, at 

Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser 

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun 

selv indser at det er slut. Hun var en lille 

pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der 

var klar til, at vente på ham for evigt. Men 

hun er voksen nu og har en lille datter og 

vil ikke længere vente på at blive en familie 

sammen med Elvis. Hun er ikke en lille 

usikker pige længere. 

Comeback showet får dem skilt – og 

Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie, 

men de bevarer stadig kontakten og har tit 

fælles samvær med Lisa Marie. 


Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause. 

Klar til comeback. Klar til frygten for, at 

floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse 

hele butikken. “It’s Now Or Never” ! 

Alt klapper og comeback showet bliver 

en kæmpe succes. Elvis - den første der har 

lavet et Las Vegas comeback show uden at 

floppe... 

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland. 

Kun 3 minutter fra Memphis. 

10 11 


O 

B 

F 

R 

FAKTA: 

..................................................... 

HKH Frederik født 26.05.1968, København 

Frederik er far til: 

Christian, 2005. Isabella, 2007. 

Vincent, 2011. Josephine, 2011. 

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København 

Oliver er far til: 

Oscar, 2001. Sigga, 2010. 

“En lille ny”, 2013. 

F ædre med attitude ... 

- en betragtning af Tim Henning 

H 

vordan er det at være far i Danmark i år 2013 

Her er det skildret ved to meget forskellige per 

sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige 

fra hinanden med hensyn til dedikation over for 

deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to 

vidt forskellige premisser. 

Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene, 

men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem. 

En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold 

til jobbet som far og ambassadør for Danmark. 

Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider 

for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som 

misbruger og festabe. 

HKH Frederik 

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin 

familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne 

vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ... 

Marselisborg, 1979 

Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han 

skulle arve Danmark. 

Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning 

Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve 

Schackenborg, og Frederik skulle arve landet. 

Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kommende 

konge. 

En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik 

ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mormor, 

Dronning Ingrid, der var hans støtte. 

I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kommende 

konge. 

Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse 

i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et 

vendepunkt i sit liv. 

Frømandskorpset 

“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fandeme 

nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe 

tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke 

længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri- 

vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her. 

De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til 

mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg 

gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev 

et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne 

mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget 

forærende.” 

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter 

sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige 

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil 

løfte byrden som konge. 

Hvordan vil De huskes 

“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder 

folk.” 

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drømmen 

om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare 

en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft 

svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er 

noget ganske særligt, og at han rager op over andre. 

Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtilliden 

til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt 

mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at 

han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for 

sin prinsetitel. 

Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apanagen 

og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er 

monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sammen 

i en tid, hvor meget andet splitter. 

De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. 

I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem 

tradition og fornyelse. Og 

nyder godt af de pri- 

vilegier, der følger 

med. Naturligvis 

– meget bliver 

også 

lettere, 

når man ikke 

gemmer sin 

kongelige ti- 

tel væk. Store 

danske sel- 

skaber står fx 

gerne i kø for 

at overdænge 

Frederik & co. 

med gaver og tjenester. 

De senere år 

har kronprins Frederik 

vist, at han har affundet sig 

med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualmindelig”. 

Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, 

der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når 

han står foran et tv-kamera og er “på”. 

Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen 

– som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for 

monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, 

ville være begyndelsen til enden for monarkiet. 

Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens refleksioner. 

De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet, 

2 fædre i arbejdstøjet 

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slut 

og den andens først skal til at begynde 

14 15 


Olli eller Frede Guess who 

Der hygges for fuld musik 

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar 

og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de 

københavnske gader. 

Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men 

han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med 

god sans for det liv, der leves uden for slottets mure. 

Oliver Bjerrehuus 

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling 

barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen, 

hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers 

Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ... 

Østerbro, 1989 

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men 

herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerrehuus’ 

søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds utilpassede 

stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far, 

ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor 

og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giver 

æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres 

notorisk stormfulde forhold. 

Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var 

en opvæst, hvor hash og sex var hverdag. 

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen, 

hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender. 

Hvordan så du på voksne som dreng 

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op 

i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var 

sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget 

hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stoffer 

og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester. 

Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder 

som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med 

deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede 

så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under 

spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en 

rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden, 

og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i 

hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent. 

Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som 

altid har været enormt unormalt for mig.” 

Han må have været den ultimative voksne. 

Seriøs forretningsmand, jakkesæt... 

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang 

tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret, 

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger. 

Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel 

Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte 

derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev 

jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle 

Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi 

brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge 

ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn, 

Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere. 

Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit 

gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine 

nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og 

væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt. 

Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste 

bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.” 

Man skulle tro, 

Asger Aamund ville få dig på rette spor, 

men det virkede lige omvendt 

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumentet 

for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte 

den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie. 

Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var 

jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille 

Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor 

sad og var fuldstændig blændet i Asger.” 

Var der fordele ved, 

at Asger Aamund kom ind i dit liv 

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget. 

Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo 

barskab, ik’ Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er 

14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han 

syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det 

syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du 

bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg 

fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi 

hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før, 

og at der også skulle være plads til mig.” 

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig 

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes, 

det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og 

røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans 

Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset, 

så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi 

drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af 

Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.” 

Hvor kom alt den nøgenhed fra 

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet 

album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi 

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17, 

det er nøgenbilleder det meste af det.” 

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget 

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver 

konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.« 

Så han har overlevet dig »Han har overlevet mig, og jeg har 

overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med 

at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre, 

kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo 

aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han 

talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i 

sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der 

var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg 

huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at 

lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model 

bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min 

bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og 

skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få overblik 

over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort – 

men måske på min egen måde.” 

Nørrebro, 2012 

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på 

gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian. 

De er nemlig fædre med attitude. 

16 17 


What the font – er du 

- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger 

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet. 

Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har 

deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er 

Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon, 

som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig 

western font. 

Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper: 

Arial - Arial 

Kopisternes foretrukne font. Fonten 

for ham/hende der køber kopi 

t-shirts på charterferien til Tyrkiet og 

selv tror de er ægte, men bare billige 

på trods af, at de bliver skæve i første 

vask.Arial er bare Microsoft kopi af 

Helvetica. Microsoft der ivrigt selv 

bruger Helvetica bold italic i deres 

logo ! Du er en wannabe. 

Baskerville - Baskerville 

Du er den moderne romanlæser, som 

ikke kan se charmen i 1500-tallets 

typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og 

Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler 

finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast 

og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine økologiske 

varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet, 

som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade 

være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig 

fremstår moderne. 

Bauhaus - Bauhaus 

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foretrukne 

font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler, 

trekanter og rektangler. Berlin er din by ! 

Bodoni - Bodoni 

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den. 

Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det 

italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er 

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller paella. 

Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film 

er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster 

film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte 

serifer. 

Calibri - Calibri 

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at 

standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere 

model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din 

besked i kantinen – “Din mor arbejder 

her ikke” – ikke længere som en 

barsk advarsel, men med Calibri 

mere som en sød, lille reminder. 

Som om sætningen nu sluttede med 

“vil du ikke nok, så er du sød.” Du 

vandrer tilbage til kontoret i dine 

joggingbukser, dine Crocs og din 

behagelige, store sweater. Det er ikke 

kønt, men det er behageligt. 

Comic Sans - Comic Sans 

Ingen invitation, ingen fest uden 

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig 

dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere. 

Du er tante Agathe med de gode festsange. 

Courier - Courier 

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser. 

Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure 

internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdokumenter 

den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller 

også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en popup 

restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en 

eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeghar-købt-i-Storm-agtige 

måde. 

Didot - Didot 

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til 

frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet 

på Montmartre og livet ved Seinen. 

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være 

DIN - DIN 

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Personlige 

Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og 

ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk 

bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek 

eller DR Sporten. 

Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske. 

Frutiger - Frutiger 

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til 

Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens 

humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende 

formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må 

legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne. 

Futura - Futura 

Den eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det. 

Dette er den flotteste Bauhaus afart ever. 

Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley 

Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i 

gennem tiden. 

Garamond - Garamond 

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave 

x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klassiske, 

store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens, 

Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12 

pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig 

Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kolleger, 

som bruger en amerikansk udtale. 

Georgia - Georgia 

I din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green, 

keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der 

stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet. 

Tryksværte Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til 

togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar Dit forhold 

til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første 

blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbar 

og seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig 

havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke 

Times. Måske du skulle komme lidt ud 

Gill Sans - Gill Sans 

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter 

til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra 

Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam 

Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra 

halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din 

stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat. 

Gotham - Gotham 

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream 

cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York, 

mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”. 

Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse 

stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst, 

at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din 

kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det 

er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget. 

‘ ‘ 

Everything 

is nothing. 

With a twist. ” 

- Kurt Vonnegut 

18 19 


Helvetica - Helvetica 

80% af alle skilte - need to say more Ja - New Yorks subway. 

Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En 

moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle 

uden nogen dikkedarer. 

Palatino - Palatino 

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive 

bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo, 

i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings 

litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går 

vildt for sig. 

Minion - Minion 

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en 

RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdokumenter 

står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du 

faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former. 

Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit karakterbrist, 

Patrick Bateman 

Myriad - Myriad 

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De 

står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre. 

Du er til Apple, Braun og B&O. 

Times New Roman - Times New Roman 

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pakken, 

hvor Times er standard i Word og dermed også standard i 

utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og 

firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag. 

Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er 

meget læsevenlig med rene linjer. 

Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig 

Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye 

standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt! 

Verdana - Verdana 

Er det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da 

den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den 

ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men 

du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært. 

Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke 

og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig 

uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt. 

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af 

de forskellige fonte. 

The Font Matrix ifølge Tim Henning 

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font 

Hvorfor lave en font Ren interessse, kreativitet eller blot prøve 

sig selv af Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem 

alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan 

danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning. 

Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar 

film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var 

“Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008. 

Skriften på væggen 

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn 

to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra 

designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes. 

I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skrifteksperter 

udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste 

kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i 

Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image 

af sværindustri. 

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer. 

Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver 

deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet 

for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR 

tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel 

historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg 

cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg 

egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to 

så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget 

arbejde, der kan ligge i et A.” 

Helvetica 

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er 

et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på 

ord.” 

Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes, 

den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm 

“Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens 

enorme indflydelse på moderne kommunikation. 

I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden 

rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig- 

hedsforhold til Helvetica fonten. 

Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest 

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år 

har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design. 

Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt 

skrifttype er interessant: 

“Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere 

gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du 

skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske 

har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om 

du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør 

Gary Hustwit. 

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik 

Birkvig. 

Erik Spiekermann 

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Niedersachsen 

) er en tysk typograf og designer. Han er professor på 

University of the Arts Bremen . 

Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet 

og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel 

trykpresse hjemme i sin kælder. 

Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance 

designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte 

MetaDesign med to partnere. 

Erik Spiekermann f. 30.05.1947 

20 21 


Lulo Regular 

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af 

FontLab og konverteret som en .ttf fil. 

Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn. 

FAQUN 

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll 

Mm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy 

Zz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ ! $&% (*) 

+-/= •· †‡ 0123456789 … ‘ ’ “ ” 

Versaler 

Outlinet 

Samtlige tegn 

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid 

exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur 

Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus 

incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu 

rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo. 

Lorem Ipsum 

Lulo vs. HelveticaLulo 

Helvetica 

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012. 

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet 

FontShop , den første post-order distributør for digitale skrifttyper. 

FontShop International fulgte. 

I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske 

uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network 

med kontorer i Berlin, London og San Francisco. 

I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of 

Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe. 

Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner), 

blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guldmedalje 

ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste 

design pris i Tyskland. 

Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og 

fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann. 

Henrik Birkvig 

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den 

grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og 

Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen 

siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009. 

Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens 

afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden 

for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. 

Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk 

design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver 

og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og 

bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag. 

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde arbejde 

gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube 

og diverse andre medier og foras. 

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer 

(programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg. 

Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antikva 

skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer 

måske ville være lidt overkill, som et firstmove. 

Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo. 

Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine 

børn. 

Hvordan 

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det 

velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab. 

Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke behøver 

at opfinde den dybe tallerken, hvergang. 

Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset 

i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype 

font). I FontLab laver man også spaciering. 

Om Lulo 

En grotesk font - baseret på Helvetica. 

Den er god digitalt med sin brede spaciering. 

Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som 

.otf (opentype font). 

Lulos SWOT analyse 

S-Strenght (styrke): 

Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør 

den super egnet til rubrikker/display og digitale medier. 

De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk 

look med de fine runde linjer og den pæne “hale”. 

W-Weaknes (svagheder): 

Dens svage streg i versalerne. 

O-Opportunities (muligheder): 

Den ligner ikke andre fonte. 

T-Threats (trusler): 

Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanskelig, 

at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en 

international organisation eller et produkt. 

Henrik Birkvig f. 11.11.1955 

22 23 


fra rock’n’roll biografien: 

OLIVER uden filter 

“Elvis ate America before America ate him !” 

- Bono 

“Graphic design is all about dedication !” 

- Tim 

Dedication equals 

innovation 

M a g a s i n e t 

- Digitalt med Issuu 

Af: Tim Henning, Mediegrafiker 

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle 

gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som mediegrafiker 

var ved sin ende og eksamens situationen var nået. 

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder 

i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet. 

Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold 

under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5. 

udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen. 

På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min 

udvikling indenfor de 4 kernefagligheder. 

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var 

stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der 

er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at 

præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset 

i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest 

gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode 

præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive 

et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til 

formattet på 24 sider. 

Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver, 

at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke 

var nok. Det måtte gribes anderledes an. 

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere 

aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til 

kernefagligheden: Typografi & ombrydning. 

Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket 

gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville 

give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private 

tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin 

portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et ganske 

udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads 

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale 

magasiner, lookbooks, klubblade osv. 

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor 

man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer. 

Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads, 

så man kan følge interessen på, hver enkel udgave. 

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men 

licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks 

og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks 

koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline. 

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er 

tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget 

med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable 

Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de 

skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst 

prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er 

Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt 

at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er 

mulighed for at “like” på Facebook. 

På næste side er der mulighed for at lave: 

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums nummer 

af Portfolio. 

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads 

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2 

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1 

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2 

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3 

P o rtf o li o 

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl 

Gær 15 g 

Salt 2 tsk. 

Hvedemel ca. 500 g 

Olivenolie 3 spsk. 

Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem, 

deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl. 

Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den. 

Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det 

kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud. 

Saucen: Hakkede tomater 2 ds. 

Frisk basilikum 8-10 blade 

Olivenolie 0,5 dl 

Salt 1 tsk. 

Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag. 

Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal 

dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden. 

Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle 

fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º 

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse 

fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres. 

Den perfekte 

pizza 

Den perfekte 

pizza 

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013 

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio 

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 13 

12 


+ 

ARTIKLER 


What the Font – er du 

NOVELLE 


BESKRIVELSE 


Fonten Lulo 



BESKRIVELSER 




ARTIKLER 

NOVELLE 





5. udgave 

INDHOLD 

FASTE INDLÆG 

02 Intro 

INTRO 

VELKOMMEN 


Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling 
















redaktionen 

Redaktion: 

Redaktør: 




Skribent: 




Korrektur: 

Heidi Gad 

Tryk: 


Canon 7000 

Oplag: 

Tryk: 

6 stk. 

Digital: 

Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05 

Årgang: 

Juni 2013 

Kontakt: 


www.timhenning.dk 


N 










af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen 

, hvis navn er Vegas, Las Vegas. 


Showdancerne, entertainerne, kendiserne, 

wise guys og turister boltre sig i dette absurde 

landskab af skæve eksistenser. Eksistenser, 



Picture Show. 


Strip, den er øredøvende og neon lysene 


dårligt kan sove når hovedet rammer puden. 

Alle indtrykkene lader sig meget svært for- 

døje, som nogen siger: “Man vender sig 


til dig.” 





Strip over de billige 150 $ værelser på casi- 

noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og 

berømte. 











kun i Vegas. 








dødfødt. 




altopofferende mor. 


Mama... 






Mama.” 
























1946 at forære Elvis en guitar, som hun 
























var asocial, det var snarere, fordi den 

overbeskyttende mor Gladys var bange 

for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis. 




og sin Mama. 




- en n


N 










af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen, 

hvis navn er Vegas, Las Vegas. 


Showdancerne, entertainerne, kendisserne, 

wise guys og turister boltre sig i dette 

absurde landskab af skæve eksistenser. Eksistenser, 



Picture Show. 


Strip, den er øredøvende og neonlysene 


dårligt kan sove. 

Alle indtrykkene lader sig meget svært fordøje, 

som nogen siger: “Man vender sig 


til dig.” 





Strip over de billige 150 $ værelser på casinoerne 

til 1000 + $ suiterne for de kendte, 

rige og berømte. 









- en novelle af Tim Henning 



kun i Las Vegas. 








dødfødt. 




altopofrende mor. 


Mama... 






Mama.” 
























1946, at forære Elvis en guitar, som hun 
























var asocial, det var snarere, fordi den overbeskyttende 

mor Gladys var bange for, 

at vilde drengelege kunne skade Elvis. 




og sin Mama. 




til Tupelo, det var ikke kun en ny og større 

by, men også i en anden stat, der i bund og 

grund mindede om Mississippi. 

Det var en omvæltning for familien, men 

Vernon var garanteret arbejde og Gladys 

følte ikke, at der blev kigget skævt til familien, 

da ingen kendte til Vernons tidligere 

fængselsophold udover hans nye arbejdsgiver, 

som var ligeglad bare man passede 

sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var 

Vernon, han ville virkelig gerne vinde 

Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien 

Presley var klar til at begynde på en frisk. 

Memphis havde også noget andet at 

byde på end en frisk start og et fast arbejde. 

I Memphis fandtes noget som 

Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få. 

Det berømte pladestudie Sun. 

The Sun, var stedet i Memphis, faktisk 

var det hele Memphis for Elvis. Mange 

dage skyndte han sig derhen efter skole for 

at trykke næsen flad mod ruden og måske 

få en snak med nogle af musikkerne, der 

hang ud der. 

Det var ikke med Gladys gode vilje, at 

Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men 

Gladys så igennem fingre med det, da der 

ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han 

spankulerede bare rundt med sin guitar, 

øvede sange og lærte akkorder. 

Sun Studio, Memphis 

Da Elvis var færdig med highschool fik han 

job hos Crown Electric Co., han arbejdede 

hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents 

for mor Gladys, som ellers skulle have hele 

lønnen, da far Vernon igen var uden arbejde 

og de kun havde lidt daglejer løn og 

Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys 

var sur over at Elvis havde brugt 4 cents 

på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne 

redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet 

Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert 

sammen med hende pigen, Bonnie han så 

så meget til. 

Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde 

på opfordring fra Bonnie indspillet en 

plade i Sun Studio sammen med sine nye 

venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen 

skulle være en fødselsdagsgave til Gladys. 

Han indspillede sangen: “My Happiness”. 

Det var en kvindelig kontorassistent, der 

stod for optagelsen og så straks noget i 

denne høflige unge hvide mand, der lød 

som en sort. Da indspilningen var færdig 

skyndte hun sig straks at få hans navn og 

nummer, for derefter at kontakte 

sin chef – Sam Philips. 

Sam Philips – han var 

manden, der åbnede det legendariske 

studie, han var 

meget innovativ, nytænkende 

og skabende. Han 

kunne straks lide den høflige 

unge mand med anderumpen, 

men modsat de 

andre Memphis drenge med 

anderumpe, så var denne her 

unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid 

Sam Philips med Sir eller Mr. 

Sam Philips tilgang til musik 

var også anderledes fra andre 

studier, han kunne lide 

lyden, men rent teknisk så 

han en helt anden fordel, 

man kunne koble instrumenter 

direkte til 

optageren og derved 

få en helt ren lyd 

på sin optagelse 

unden unødvendig 

baggrundsstøj. 

Og man kunne 

sågar justerer optagelsen 

bagefter, hvilket kunne spare tid 

og penge, som var en anden vigtig 

faktor for Sam Philips. 

Sam var også begejstret for 

Elvis sorte lyd, som han fik ved at 

jamme efter arbejdstid med nogle lokale 

sorte løsarbejdere – denne sorte lyd 

satte han sammen med elektricitet og 

rock’n’roll var født – Elvis style. 

Gladys kunne selvfølgelig ikke lide 

Elvis begejstring for rock’n’roll, hun 

syntes det var noget larm og støj – hun 

var mere til country musik. Men noget 

Gladys kunne forstå, var at Sam Philips 

roste Elvis for hans talent på guitaren 

og hans fine stemme. Hun elskede 

simpelthen når folk roste lille Elvis og var 

meget begejstret når andre også kunne se 

06 Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 07

“Before Elvis there was nothing.” 

........................................................................... 

- John Lennon 

det hun så i Elvis, for som enhver anden 

mor, syntes hun, at hendes barn var et helt 

usædvanligt talent. 

Men det var ikke Gladys eneste bekymring, 

for Elvis var begyndt at interesserer sig 

for karate, det passede bestemt ikke Gladys, 

for fysiske aktiviteter var ikke 

noget for Elvis, som hun sagde. 

Men Elvis fortsatte med 

karate på Sam Philips opfordring 

– for når Elvis sang 

og optrådte brugte han nogle 

af karate bevægelserne 

i sin performance, hvilket 

ikke kun gav Elvis den nye 

elektriske lyd, men også en 

ny måde at performe på. 

Han kunne nu kombinere 

det energiske rock’n’roll med dynamiske 

bevægelser (til Gladys 

store fortrydelse) med hoften. 

Det gav Elvis mange fans, 

men også ligeså mange 

bekymrede forældre til 

unge piger. 

Det var et hysteri uden 

lige, når Elvis optrådte 

og forældrene var 

mindst ligeså hysteriske 

på deres 

døtres vegne. Det 

var ved dette hysteri, 

at Sam Philips 

virkelig kunne se nogle 

muligheder i Elvis, så han tilbød 

ham den største pladekontrakt 

han nogensinde havde budt en 

ukendt musiker. 

Gladys var heller ikke meget for 

de frække hoftevrid, men hun så også 

hvor glade mange blev, når Elvis optrådte 

og så kunne den stolte mor 

godt se mellem fingrene, når det 

gjaldt, de for den tid frække moves. 

Da Elvis første gang i 1953 blev spillet i 

radioen med: “That’s All Right Mama”, vidste 

Sam Philips at Elvis måtte videre så han 

sendte Elvis, Scotty og Bill på turne i Tennessee 

og det meste af det sydlige USA. 

Dette var en kæmpe omvæltning 

for unge Elvis, som ikke var vant til undvære 

Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen 

var hård med dårlige eller ingen hoteller, 

en bil der kunne/og brændte sammen hvert 

andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville tæske 

Elvis efter koncerterne, når deres piger faldt 

i svime over den hvide unge sydstats gut, der 

lød som en sort. 

Efter et overfald efter en koncert får 

Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin 

gamle skoleven Red West, som bodyguard. 

Den stille rødhårede Red var stor og stærk 

og interesseret i både vægttræning og karate, 

ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til 

Gladys, da Red ikke havde nogen telefon. 

Men Gladys havde desværre også dårlige 

nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt 

af, at vente på Elvis og havde fundet en ny 

kæreste, som hun skulle giftes med. Det 

tog meget hårdt på Elvis, som dog kunne 

glæde sig over, at Red tog imod jobtilbuddet 

og da Red havde sagt ja og skulle på 

toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill på 

turneen, fulgte Gladys ham til toget og da 

han stod på, måtte han love hende altid, at 

passe på hendes lille Elvis. 

Da Bonnie dumpede ham var det Elvis 

første nederlag på den lange turne, det var 

hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde 

fundet en anden, men det hårdeste var at 

hun havde været illoyal, utro og havde fundet 

en anden før hun havde gjort det forbi. 

Men Elvis kom til, at lide et langt 

større nederlag på turneen. Under turnéen 

fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked 

på at sætte kursen direkte mod Nashville, 

Tennessee for Sam havde skaffet gutterne en 

eksklusiv audition at the Grand Ole Opry - 

country musikkens højborg. The Opry var 

(og er stadig) det største indenfor country 

musik, det er Sydens Moulin Rouge. 

Red parkerede bilen foran The Opry og 

Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte 

at læsse deres instrumenter af. Humøret er 

mega højt og drengene fantaserer allerede 

om stjernetilværelsen med guldrandede 

pladekontrakter, fester med filmstjerner og 

koncerter sammen med den tids store stjerner, 

som Hank Williams, Patsy Kline, Jim 

Reeves og Johnny Cash. 

Red, Scotty og Bill begynder at slæbe instrumenter 

ind og Elvis låser lige bilen af, 

da han hanker op i guitaren og vil skynde 

sig ind, vender han hurtigt rundt og brager 

ind i en stor mand med Stetson og cigar. 

Elvis undskylder hurtigt (høflig, som han 

er), og får forklaret manden, at han skal 

ind og være stjerne, hvorefter han skynder 

sig ind i The Opry. 

Elvis er meget stolt, da han entrerer den 

kendte scene. Han vil ind og tage de fire 

tilhører, som skal bedømme hans talent, 

med storm. 

De fire ældre herrer, der sidder med 

hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs, 

falder ikke for Elvis drengede charme, da 

han vil præsenterer sig, men afbryder ham 

blot, for at bede ham om at gå igang med 

at spille og synge. 

Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de 

har lært og Red ser til ude fra sceneindgangen 

og har aldrig før set Elvis så tændt og 

energisk, hver bevægelse, tone og akkord 

sidder lige i skabet. 

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af 

en lille gammel mand med cigar og tykke 

briller, der kort og godt siger: “Tak !” 

Elvis står måbende og ser de fire gamle 

mænd rejse sig og gå, mens de ryster på 

hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af 

scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri 

smadrer sin guitar, mens han råber: 

“De hørte ikke engang nummeret færdigt!” 

For Elvis var det ikke det personlige nederlag, 

der plagede ham, men mere tanken 

om, hvordan han skulle fortælle det til 

Mama, der sad klar hjemme ved telefonen. 

Elvis samlede stumperne fra guitaren op 

fra gulvet og smed dem i skraldespanden 

ved siden af døren og gik ud. 

Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved 

at pakke bilen, da Elvis kom ud. 

“Hvor er din guitar E ” 

Spurgte Red. 

“Den ville ikke med !” 

Smilede Elvis og gik rundt om bilen for 

at sætte sig ind, men han blev stoppet af 

manden med Stetson og cigar, han var braget 

ind i inden han gik ind til auditionen 

på The Opry. 

Han stod med den smadrede guitar arm 

i hånden og sagde: 

“Hey, det du leverede derinde knægt, det var 

godt. Ja mere end godt, men det forstår de 

gamle nisser derinde bare ikke. De kender 

kun det samme de har kendt altid. De vil 

ikke noget nyt, men det vil hele jeres generation 

. I vil have fest!” 

Sagde han og pegede på drengene med guitararmen. 

Manden med guitaren, Stetson’en og cigaren 

var Colonel Tom Parker. 

Han præsenterede sig og fremlagde et 

program for Elvis og drengene, hvor de 

kun ville spille de bedste steder. 

Da de havde givet hånd på, at Colonel nu 

var deres officielle manager, kiggede Elvis 

på The Opry’s facade og sagde: 

“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...” 

“Nej, men du finder dig en musikbutik og 

køber en ny guitar !” 

Sagde Colonel og stak ham 50 $. 

Efter Colonel Tom Parker entrerede 

Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et 

fænomen. Et fænomen man ikke havde set 

før i musikbranchen og Colonel holdt sin 

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte, 

hvem han måtte omgås, hvem han talte 

med og hvad der blev talt om. 

Som noget af det første Elvis gjorde for 

08 Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 

09

sin nyfundne rigdom, var at forære mor 

Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve: 

Pink. Dette bizarre farve valg til hendes 

Cadillac, dannede senere grundlaget for 

folks kitchede opfattelse af Elvis. 

Som en af Colonels første opgaver – for 

at sætte gang i Elvis karriere var at købe 

ham fri af kontrakten med Sam Philips. 

Elvis var ikke meget for det og det var 

meget imod hans loyale natur. Sam var 

jo trods alt ham, der havde givet en stille 

sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam 

Philips var en realistisk mand og han vidste 

at han ikke kunne tilbyde Elvis mere, 

hverken musisk, økonomisk eller karriere 

mæssigt. 

Så han måtte give Colonel en 

hjælpende hånd for at få Elvis overbevist 

om, at det var ok med 

et manager skift, hvilket 

han aldrig fortrød, hverken 

økonomisk eller menneskeligt. 

For Sam havde 

indset, som den første, at 

uden Colonel, ville Elvis 

aldrig blive Elvis, men 

blot en talentfuld sydstatsknægt. 

Succesen kom Elvis dog ikke sovende til 

og Colonel Tom Parker pressede Elvis til 

det yderste, hvilket resulterede i et kollaps, 

hvor Elvis måtte indlægges til observation. 

Det hårde program begyndte, at sætte sine 

opslidende spor allerede tidligt i Elvis karriere. 

Gladys blev meget bekymret og veg 

ikke fra Elvis side under hans hospitals ophold. 

Men karrierens raketfart betød også 

, at han begyndte at få sine drømme opfyldt. 

Elvis havde altid ønsket at indspille 

film - film som “Rebel Without A Cause” 

med James Dean, han kunne samtlige af 

Deans replikker udenad. Men desværre for 

Elvis, blev det mest til nogle ensformige 

go-happy film, hvor han skulle synge og 

danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”, 

havde dog en vis form for drama og rebelskhed, 

som han så inderligt ønskede at 

udtrykke på film. 


En anden drøm han fik opfyldt var også 

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev 

det 23 værelses store Graceland. 

Graceland var og blev senere det helt 

store synonym med Elvis. Det er blevet et 

symbol på ham ligesom palietdragterne, 

det sorte hår og de store solbriller. 

Elvis bor ikke længe på Graceland, før 

han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer 

Gladys meget, at han melder sig, ligesom 

Colonel Tom Parker også har sine bekymringer 

ved, at Elvis lader sig hverve. Både 

Gladys og Colonel er bekymret over, hver 

deres Elvis. Gladys som den hønemor hun 

er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis noget 

”, og Colonel, som den forretningsmand 

han er – “Vil knægten, stadig være 

en succes om 2 år, når hans værnepligt er 

slut eller hvad ” 

Men Elvis vil gøre sin pligt, som den 

loyale statsborger han er. Han ville ikke 

have særbehandling. 

“I know nothing about music. 

You don’t need to in my profession.” 

...................................................................................................... 

- Elvis Presley 

Fort Chaffee, Arkansas 

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den 

militære grundtræning på Fort Chaffee i 

Arkansas med tøjudlevering og klipning. 

For rullende kameraer lod Elvis sig klippe 

hos militærbasens frisør. 

Samtidig installerer han sine forældre 

– Vernon og Gladys i en trailer udenfor 

basen, så de er tæt på. 

Lykken er dog desværre kort og uforudsigelig. 

Kort før Elvis udstationering til 

Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys 

dårlig, hun bliver indlagt på det lokale 

sygehus og dør med Elvis ved sin side. 

Bad Neuheim, Tyskland 

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men 

sørger over hende resten af livet. På basen 

i Tyskland møder han den kun 14 årige 

Prescilla Bouvier, som er datter af en amerikansk 

kaptajn. 

Elvis bruger meget eller al sin fritid 

med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller 

anstand. Der er altid enten veninder eller 

venner ved deres side. Dette var ikke en 

ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod 

et ønske fra Elvis, som den korrekte unge 

mand han er og er blevet opdraget af mor 

Gladys til at være. 


Den netop hjemvendte Elvis sidder alene 

i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han 

har netop aftjent sin værnepligt og føler sig 

fanget i Graceland. 

Hans kunstfærdigt udsmykkede smedejerns 

havelåge er belejret 24/7 af skrigende 

fans. Elvis lader sig isolere og går 

kun ud for at arbejde enten med film eller 

musik, hans omgangskreds bliver meget 

indsnævret til kun at omhandle personale 

og far Vernon. Personalet består også 

mestendels af gamle venner, der nu agerer 

bodyguards eller legekammerater. Elvis og 

drengene kalder sig TCB, hvilket står for 

Taking Care of Business. De 

turer mestendels bare rundt 

efter midnat, hvor Elvis kan 

bevæge sig næsten uset rundt 

for skrig-ende fans. Og bliver 

de opdaget af fans, så går 

legen ud på at ryste dem 

af med vild og hensynsløs 

kørsel tværs gennem byen ved nattetide, 

hvilket resulterer i flere smadrede biler og 

motorcykler. 

Selvom Elvis har drengene, så mangler 

han stadig noget i sit liv. Han har masser 

af succes, penge og alle de materielle goder 

han kan ønske sig, men han føler meget 

tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Garon, 

når han er alene og længst nede. 

I disse ensomme stunder tænker han 

meget på tiden i Tyskland og tiden med 

Prescilla, som han ikke har glemt. Han 

ringer til Prescillas far, der også er hjemvendt 

til USA. 

Han beder hendes far om hendes hånd, 

når hun bliver myndig og om hun indtil 

da må bo på Graceland med opsyn – 

selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger 

Prescillas forældre ja og hun flytter ind i 

sit eget værelse på Graceland. At bo på 

Graceland er en kæmpe omvæltning for 

Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er ingen 

faste sengetider og man gør stort set 

som man vil og der er nok af alting og hun 

klarer sig kun lige igennem High School 

takket være en privat lærer. Men vigtigst af 

alt, så bliver hun behandlet som en voksen 

og Elvis har fundet glæden og gnisten igen 

og han arbejder på livet løs med musik og 

film – de brancher han elsker. 

Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis 

endelig gift ved et storslået bryllup i Las 

Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino 

hotellet – Aladdin. 

Efter brylluppet arbejder Elvis videre 

med sin musik og sine film. Musikken, 

som han stadig brænder for – bliver tit 

soundtracks fra hans film, som alle er mere 

eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis 

skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han 

hader dem. Han hader, at lave lavkomik. 

Han begyndte at lave film i håbet om 

,at han måske fik chancen for at lave noget 

rigtigt, noget alvorligt. I stil med James 

Dean eller Marlon Brando. Han kunne 

alle Deans replikker fra Rebel Without A 

Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne 

lave én seriøs film. 

Cilla er heller ikke inde i en god periode 

efter brylluppet, hun er træt af ikke at 

have Elvis for sig selv. Enten arbejder han 

eller også hænger han ud med vennerne på 

Graceland. Hun føler sig meget ensom og 

glemt – nærmest fængslet. Hun var en lille 

fugl fanget i et guldbur. 

Elvis lader tit sine frustrationer gå ud 

over vennerne fra TCB – han fyrer og 

genansætter dem konstant. Han er meget 

ude af balance og temperamentet koger tit 

over, samtidig med, at han er begyndt at 

tage antidepressiver. Men midt i den konfuse 

periode, hvor Elvis har svært ved at 

finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla 

og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9 

måneder efter deres bryllup. Hun kommer 

til at hedde Lisa Marie Presley og 

skaber for en periode fred og harmoni på 

Geaceland. 

Bel Air, Californinen 

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bliver 

rastløs, han vil gerne ud at optræde 

og turnére igen, så han samler et band i 

Californien og begynder at øve til en 

comeback koncert i Las Vegas, Nevada. 

Cilla er med i Californien og tror, at 

Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser 

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun 

selv indser at det er slut. Hun var en lille 

pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der 

var klar til, at vente på ham for evigt. Men 

hun er voksen nu og har en lille datter og 

vil ikke længere vente på at blive en familie 

sammen med Elvis. Hun er ikke en lille 

usikker pige længere. 

Comeback showet får dem skilt – og 

Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie, 

men de bevarer stadig kontakten og har tit 

fælles samvær med Lisa Marie. 


Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause. 

Klar til comeback. Klar til frygten for, at 

floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse 

hele butikken. “It’s Now Or Never” ! 

Alt klapper og comeback showet bliver 

en kæmpe succes. Elvis - den første der har 

lavet et Las Vegas comeback show uden at 

floppe... 

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland. 

Kun 3 minutter fra Memphis. 


M a g a s i n e t 

P o rtf o li o 

- Digitalt med Issuu 

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads 

Portfolio #01 17.12.2011 24 260 3 02 : 20 : 53 2 

Portfolio #02 20.12.2011 24 187 0 01 : 17 : 21 1 

Portfolio #03 16.01.2012 24 174 2 02 : 01 : 06 2 

Portfolio #04 17.03.2012 24 89 1 00 : 59 : 27 3 

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013 

Af: Tim Henning, Mediegrafiker 

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle 

gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som mediegrafiker 

var ved sin ende og eksamens situationen var nået. 

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder 

i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet. 

Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold 

under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 

5. udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen. 

På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer 

min udvikling indenfor de 4 kernefagligheder. 

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var 

stadig en god øvelse i at lave et magasin, da det ikke er det, der 

er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at 

præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset i 

mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldestgørende. 

Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode 

præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive 

et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til 

formatet på 24 sider. 

Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver, 

at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke 

var nok. Det måtte gribes anderledes an. 

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere 

aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til 

kernefagligheden: Typografi & ombrydning. 

Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket 

gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville 

give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private 

tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin 

portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et ganske 

udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads 

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale 

magasiner, lookbooks, klubblade osv. 

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor 

man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer. 

Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads, 

så man kan følge interessen på, hver enkel udgave. 

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men 

licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks 

og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks 

koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline. 

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er 

tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget 

med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable 

Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de 

skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst 

prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er 

Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt 

at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er 

mulighed for at “like” på Facebook. 

På næste side er der mulighed for at lave: 

Den perfekte 

pizza 

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums nummer 

af Portfolio. 

Den perfekte 

pizza 

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl 

Gær 15 g 

Salt 2 tsk. 

Hvedemel ca. 500 g 

Olivenolie 3 spsk. 

Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem, 

deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl. 

Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den. 

Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det 

kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud. 

Saucen: Hakkede tomater 2 ds. 

Frisk basilikum 8-10 blade 

Olivenolie 0,5 dl 

Salt 1 tsk. 

Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag. 

Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal 

dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden. 

Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle 

fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º 

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse 

fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres. 

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio 


2 fædre i arbejdstøjet 

F 

O 

B 

F ædre med attitude ... 

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slut 

og den andens først skal til at begynde 

R 

- en betragtning af Tim Henning 

H 

vordan er det at være far i Danmark i år 2013 

Her er det skildret ved to meget forskellige personligheder, 

som dog måske ikke er så forskellige 

fra hinanden med hensyn til dedikation 

over for deres børn og overfor det at være far i Danmark år 

2013 på to vidt forskellige præmisser. 

Præmisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene, 

men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem. 

En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold 

til jobbet som far og ambassadør for Danmark. 

Præmisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider 

for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud 

som misbruger og festabe. 

HKH Frederik 

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin 

familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne 

vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ... 

Marselisborg, 1979 

Som 11-årig fik kronprins Frederik af vide af sin mor, at han 

skulle arve Danmark. 

Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning 

Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve 

Schackenborg, og Frederik skulle arve landet. 

Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kommende 

konge. 

En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik 

ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mormor, 

Dronning Ingrid, der var hans støtte. 

I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kommende 

konge. 

Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse 

i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et 

vendepunkt i sit liv. 

Frømandskorpset 

“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fandeme 

nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe 

tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke 

længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal privillegier. 

Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her. 

De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til 

mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg 

gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev 

et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne 

mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget 

forærende.” 

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter 

sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige 

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil 

løfte byrden som konge. 

Hvordan vil De huskes 

“Jeg vil gerne huskes som en moderne mand, der gør en forskel, 

når jeg møder folk.” 

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drømmen 

om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare 

en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft 

svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er 

noget ganske særligt, og at han rager op over andre. 

Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtilliden 

til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt 

mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at 

han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for 

sin prinsetitel. 

Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apanagen 

og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er 

monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sammen 

i en tid, hvor meget andet splitter. 

De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret. 

I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem 

tradition og fornyelse. Og 

nyder godt af de privilegier, 

der følger 

med. Naturligvis 

FAKTA: 

– meget bliver 

..................................................... 

også lettere, 

når man ikke 

gemmer sin 

kongelige titel 

væk. Store 

danske selskaber 

står fx 

gerne i kø for 

at overdænge 

Frederik & co. 

med gaver og tjenester. 

De senere år 

har kronprins Frederik 

vist, at han har affundet sig 

HKH Frederik født 26.05.1968, København 

Frederik er far til: 

Christian, 2005. Isabella, 2007. 

Vincent, 2011. Josephine, 2011. 

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København 

Oliver er far til: 

Oscar, 2001. Sigga, 2010. 

“En lille ny”, 2013. 

med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualmindelig”. 

Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed, 

der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når 

han står foran et tv-kamera og er “på”. 

Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen 

– som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for 

monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd, 

ville være begyndelsen til enden for monarkiet. 

Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflektioner. 

De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet, 


Der hygges for fuld musik 

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger. 

Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel 

Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte 

derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev 

jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle 

Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi 

brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge 

ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn, 

Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere. 

Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit 

gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine 

nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og 

væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt. 

Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste 

bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.” 

Man skulle tro, 

Asger Aamund ville få dig på rette spor, 

men det virkede lige omvendt 

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumentet 

for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte 

den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie. 

Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var 

jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille 

Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor 

sad og var fuldstændig blændet i Asger.” 

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17, 

det er nøgenbilleder det meste af det.” 

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget 

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver 

konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.« 

Så han har overlevet dig »Han har overlevet mig, og jeg har 

overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med 

at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre, 

kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo 

aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han 

talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i 

sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der 

var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg 

huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at 

lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model 

bruger jeg også. At det så tit bliver med en joint i hånden og min 

bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og 

skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få overblik 

over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort – 

men måske på min egen måde.” 

Nørrebro, 2012 

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på 

gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian. 

De er nemlig fædre med attitude. 

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar 

og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de 

københavnske gader. 

Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men 

han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med 

god sans for det liv, der leves uden for slottets mure. 

Oliver Bjerrehuus 

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling 

barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen, 

hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers 

Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ... 

Østerbro, 1989 

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men 

herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerrehuus’ 

søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds utilpassede 

stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far, 

ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor 

og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giver 

æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres 

notorisk stormfulde forhold. 

Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var 

en opvæst, hvor hash og sex var hverdag. 

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen, 

hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender. 

Hvordan så du på voksne som dreng 

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op 

i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var 

sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget 

hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stoffer 

og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester. 

Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder 

som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med 

deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede 

så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under 

spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en 

rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden, 

og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i 

hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent. 

Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som 

altid har været enormt unormalt for mig.” 

Han må have været den ultimative voksne. 

Seriøs forretningsmand, jakkesæt... 

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang 

tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret, 

Var der fordele ved, 

at Asger Aamund kom ind i dit liv 

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget. 

Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo 

barskab, ik’ Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er 

14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han 

syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det 

syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du 

bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg 

fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi 

hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før, 

og at der også skulle være plads til mig.” 

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig 

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes, 

det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og 

røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans 

Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset, 

så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi 

drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af 

Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.” 

Hvor kom alt den nøgenhed fra 

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet 

album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi 

Olli eller Frede Guess who 


What the font – er du 

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet. 

Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har 

deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er 

Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon, 

som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig 

western font. 

Her er min vurdering af forskellige fonte / skrifttyper: 

Arial - Arial 

Kopisternes foretrukne font. Fonten 

for ham/hende der køber kopi 

t-shirts på charterferien til Tyrkiet og 

selv tror de er ægte, men bare billige 

på trods af, at de bliver skæve i første 

vask.Arial er bare Microsoft kopi af 

Helvetica. Microsoft der ivrigt selv 

bruger Helvetica bold italic i deres 

logo ! Du er en wannabe. 

Baskerville - Baskerville 

Du er den moderne romanlæser, som 

ikke kan se charmen i 1500-tallets 

typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og 

Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler 

finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast 

og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine økologiske 

varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet, 

som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade 

være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig 

fremstår moderne. 

Bauhaus - Bauhaus 

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være 

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foretrukne 

font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler, 

trekanter og rektangler. Berlin er din by ! 

- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger 

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller paella. 

Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film 

er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster 

film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte 

serifer. 

Calibri - Calibri 

‘‘ 

Everything 

is nothing. 

With a twist. ” 

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00 ‘ ere og så, at 

standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere 

model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din 

besked i kantinen – “Din mor arbejder 

her ikke” – ikke længere som en 

barsk advarsel, men med Calibri 

mere som en sød, lille reminder. 

- Kurt Vonnegut 

Som om sætningen nu sluttede med 

“vil du ikke nok, så er du sød.” Du 

vandrer tilbage til kontoret i dine 

joggingbukser, dine Crocs og din 

behagelige, store sweater. Det er ikke 

kønt, men det er behageligt. 

Comic Sans - Comic Sans 

Ingen invitation, ingen fest uden 

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig 

dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere. 

Du er tante Agathe med de gode festsange. 

Courier - Courier 

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser. 

Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure 

internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdokumenter 

den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller 

også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en popup 

restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en 

eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeghar-købt-i-Storm-agtige 

måde. 

DIN - DIN 

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Personlige 

Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og 

ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk 

bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard -Trek 

eller DR Sporten. 

Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske. 

Frutiger - Frutiger 

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til 

Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens 

humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende 

formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må 

legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90 ‘ erne. 

Futura - Futura 

Den eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det. 

Dette er den flotteste Bauhaus afart ever. 

Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley 

Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i 

gennem tiden. 

Garamond - Garamond 

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave 

x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klassiske, 

store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens, 

Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12 

pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig 

Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kolleger, 

som bruger en amerikansk udtale. 

Georgia - Georgia 

I din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green, 

keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der 

stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet. 

Tryksværte Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til 

togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar Dit forhold 

til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første 

blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbar 

og seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig 

havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke 

Times. Måske du skulle komme lidt ud 

Gill Sans - Gill Sans 

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter 

til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra 

Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam 

Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra 

halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din 

stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat. 

Gotham - Gotham 

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream 

cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York, 

mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”. 

Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse 

stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst, 

at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din 

kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det 

er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget. 

Bodoni - Bodoni 

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den. 

Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det 

italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er 

Didot - Didot 

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til 

frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet 

på Montmartre og livet ved Seinen. 


Helvetica - Helvetica 

80% af alle skilte - need to say more Ja - New Yorks subway. 

Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En 

moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle 

uden nogen dikkedarer. 

Palatino - Palatino 

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive 

bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo, 

i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings 

litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går 

vildt for sig. 

Minion - Minion 

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en 

RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdokumenter 

står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du 

faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former. 

Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit karakterbrist, 

Patrick Bateman 

Myriad - Myriad 

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De 

står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre. 

Du er til Apple, Braun og B&O. 

Times New Roman - Times New Roman 

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pakken, 

hvor Times er standard i Word og dermed også standard i 

utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og 

firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag. 

Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er 

meget læsevenlig med rene linjer. 

Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig 

Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye 

standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt ! 

Verdana - Verdana 

Er det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da 

den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den 

ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men 

du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært. 

Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke 

og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig 

uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt. 

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af 

de forskellige fonte. 

Hvorfor lave en font Ren interessse, kreativitet eller blot prøve 

sig selv af Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem 

alle. Fonte er spændende grafiske elementer, der i sig selv kan 

danne en følelse, give et indtryk eller være en stemning. 

Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar 

film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var 

“Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008. 

Skriften på væggen 

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn 

to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra 

designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes. 

I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skrifteksperter 

udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste 

kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i 

Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image 

af sværindustri. 

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font 

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år 

har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design. 

Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt 

skrifttype er interessant: 

“Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere 

gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du 

skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske 

har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om 

du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør 

Gary Hustwit. 

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik 

Birkvig. 

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer. 

Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver 

deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet 

for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR 

tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel 

historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg 

cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg 

egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to 

så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget 

arbejde, der kan ligge i et A.” 

Helvetica 

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er 

et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på 

ord.” 

Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes, 

den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm 

“Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens 

enorme indflydelse på moderne kommunikation. 

I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden 

rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlighedsforhold 

til Helvetica fonten. 

Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest 

Erik Spiekermann 

Erik Spiekermann f. 30.05.1947 

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Niedersachsen 

) er en tysk typograf og designer. Han er professor på 

University of the Arts Bremen . 

Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet 

og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel 

trykpresse hjemme i sin kælder. 

Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance 

designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte 

MetaDesign med to partnere. 

The Font Matrix ifølge Tim Henning 


I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet 

FontShop , den første post-order distributør for digitale skrifttyper. 

FontShop International fulgte. 

I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske 

uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network 

med kontorer i Berlin, London og San Francisco. 

I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of 

Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe. 

Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner), 

blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guldmedalje 

ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste 

design pris i Tyskland. 

Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og 

fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann. 

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer 

(programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg. 

Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antikva 

skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer 

måske ville være lidt overkill, som et firstmove. 

Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo. 

Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine 

børn. 

Hvordan 

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det 

velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab. 

Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke behøver 

at opfinde den dybe tallerken, hvergang. 

Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset 

i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype 

font). I FontLab laver man også spaciering. 

Om Lulo 

En grotesk font - baseret på Helvetica. 

Den er god digitalt med sin brede spaciering. 

Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som 

.otf (opentype font). 

Lulos SWOT analyse 

S-Strenght (styrke): 

Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør 

den super egnet til rubrikker/display og digitale medier. 

De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk 

look med de fine runde linjer og den pæne “hale”. 

W-Weaknes (svagheder): 

Dens svage streg i versalerne. 

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012. 

Henrik Birkvig f. 11.11.1955 

O-Opportunities (muligheder): 

Den ligner ikke andre fonte. 

Lulo Regular 

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af 

FontLab og konverteret som en .ttf fil. 

Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn. 

Lulo vs. HelveticaLulo 

Henrik Birkvig 

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den 

grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og 

Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen 

siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009. 

Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens 

afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden 

for skriftdesign, fontkvalitet og typografi. 

Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk 

design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver 

og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og 

bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag. 

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde arbejde 

gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube 

og diverse andre medier og foras. 

T-Threats (trusler): 

Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanskelig, 

at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en 

international organisation eller et produkt. 

Versaler 

FAQUN 

Outlinet 

Samtlige tegn 

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll 

Mm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy 

Zz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ ! $&% (*) 

+-/= •· †‡ 0123456789 … ‘ ’ “ ” 

Lorem Ipsum 

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid 

exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur 

Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus 

incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu 

rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo. 

Helvetica 


“Elvis ate America before America ate him !” 

- Bono 

fra rock’n’roll biografien: 

OLIVER uden filter 

“Graphic design is all about dedication !” 

- Tim 

Dedication equals 

innovation

produkt - Tim Henning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?