Basunen som pdf

basunen.dk

Basunen som pdf

asunen • juni 2007

1


2 basunen • juni 2007


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD

Musikby Århus

Ny formand i Randers

Eddie Kramer - rockfotograf

Astrid Elbek om et liv med musik

Ny sal til Symfoniorkestret

Imens vi venter på fremtiden

CD-udgivelser

Siden Sidst

Latin Dance Band

Kom til Berlin en uge

Feriehus i Spanien

Puls Festivalen

På rejse i Mozambique

Nashville i Nashville

Konservatorie Studerendes Landsråd

Takkesang fra konfirmanden

Generalforsamling i Århus

04

05

05

06

10

12

14

16

18

22

24

26

28

30

32

33

34

12

05

30

www.dmf.dk/aarhus

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn

(ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept.

2007. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Astrid Elbek • FOTO Jørgen Nielsen

basunen • juni 2007

3


MUSIKBY ÅRHUS

Af Lars Kiehn

En ny initiativgruppe arbejder for et fælles

hus til byens professionelle musikmiljø.

Dårligt er kommunens rapport om produktionscenter

for rytmisk musik og et

nyt jazzspillested i Husets lokaler i Vester

Alle udsendt, førend en ny initiativgruppe

barsler med en ide om et helt nyt hus, der

efter planen skal huse byens professionelle

musikmiljø.

En ide

I gruppens pressemeddelelse står der,

at til styrkelse af det professionelle

musikmiljø i Århus skal der indrettes/opføres

et stort samlet hus, centralt

beliggende i byen, der kan rumme en

lang række aktører fra byens professionelle

musikmiljø: booking, pladeselskab,

management, workshops, rådgivning,

lyd - og lysudlejning, instrumentimport

og salg, spillested, faciliteter til såvel

produktion som produktionsøvning etc.

etc. Kort sagt et hus der vil kunne samle

alle sider af det professionelle musikmiljø

i Århus – skabt med inspiration fra

Filmbyen i Avedøre, hvor det er lykkedes

at samle en lang række af de væsentlige

aktører indenfor det danske filmmiljø.

Jesper Mardahl, der er en af initiativtagerne

til Musikbyen, fangede jeg i telefonen til

en kommentar.

Har I været inde over forhandlingerne omkring

Vester Alle og Huset

Nej, det har vi ikke. Og det har vi heller ikke

haft noget ønske om. Det er meget vigtigt at få

slået fast, at vores initiativ intet har med Huset

at gøre. Vores projekt er et privat initiativ.

Lavet af private og henvendt til private. Faciliteterne

i Vester Alle er ikke store nok til det

projekt vi har tænkt.

Baggrund

I initiativgruppen, der nu igennem et halv år

har arbejdet på ideen, ses så kendte branchefolk

som: Poul Krebs, Søren Sko, Poul Martin

Bonde, Jesper Mardahl, Helle Rysholt og

Peter Sand. Gruppen har kontaktet en række

af byens markante spillere og har der fået stor

opbakning til initiativet, og derfor også lysten til

at arbejde videre med initiativet.

Jesper Mardahl

Har I haft nogen faciliteter i kikkerten

Jesper Mardahl: ”Ikke specifik. Men det

kunne sagtens være et gammelt varehus eller

lignende, der skulle huse Musikbyen. Men da

vi går efter at få produktionsfaciliteter foruden

booking, og lyd- og lysudlejning og alt muligt

andet musikrelateret med ind i huset, så vil det

kræve rigtig meget plads”.

Har i nogen fornemmelse af interessen om

projektet

Jesper Mardahl: ”Vi har snakket med utroligt

mange aktører, og de er stort set alle sammen

interesserede. Så der er klart basis for

projektet. Nu har vi Peter Sand med i projektet,

og en af hans opgaver bliverat klarlægge

finansieringen og økonomien. Men da alle

interessenterne er private forretninger, der

alle er vant til at betale en husleje, bliver det

sandsynligvis ikke et problem at få finansieringen

på plads.”

Videre forløb

Samtidig med at initiativgruppen har

arbejdet med ideen, har de sideløbende

haft kontakt til potentielle investorer/entreprenører,

og herfra er der også stor

interesse for at være med i projektet.

Derfor er næste skridt, at der skal

indkaldes til et stormøde for alle potentielle

brugere af Musikbyen. Mødet er

planlagt til at afholdes ultimo juni, hvor

det så er tanken, at der skal arbejdes

videre med indhold og organisering af

Musikbyen. Der bliver derfor nok tale

om en stiftelse af en egentlig forening,

hvis formål skal være at arbejde for

skabelsen af et fælles hus som platform

for styrkelsen af den professionelle

musikbranche i Århus.

Tror du Musikby Århus bliver til

noget

Jesper Mardahl: ”Nu skal vi have lavet

stormødet og stiftet foreningen, det er næste

skridt. Vi har en vision, som vi er en del, der

gider arbejde videre på, så chancerne er store.

Men det er klart, at risikoen for at projektet blot

bliver en vision, ja den er altid til stede.

Projektet lyder spændende og kan garanteret

give en masse synergi og netværksdannelser,

så vi vil holde et vågent øje med initiativet og

håber herfra det bedste.

D M F - M I D T J Y L L A N D

DMF-Århus

Lars Kiehn

Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C

Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78

aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Kasper Schou Pedersen

Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers

Tlf: 86 42 38 20 - Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå

Bo Jacobsen

Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå

Tlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning

Palle Persson

Solvænget 20 - 7400 Herning

pallepersson@jubii.dk

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax

eller email.

DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 - Tirsdag - fredag: 10 - 14

4 basunen • juni 2007


Ny formand i Randers afdelingen

Dansk Musiker Forbund i Randers præsenterer

her sin nye formand, så alle

vores interessenter kan få sat ansigt på

en, de ofte kun møder i telefonen.

På generalforsamlingen, som blev afholdt

den 25. marts, valgte de fremmødte Kasper

Schou Pedersen til ny formand efter

afdelingens mangeårige formand Carlo

Boisen, der desværre gik bort i oktober

2006. Kasper er 32 år og går i øjeblikket

på konservatoriet i Aalborg på Individuel

Musiklæreruddannelse med hovedfag i

klassisk sang og orkesterdirektion.

Sit musikerliv udlever han dog primært

som pianist eller bassist i forskellige

konstellationer, ligesom han har spillet et

antal job med To Dusin som violinist og er

bassanger i Nordkons’ rytmiske korsatsning,

VoxNorth. Han er dirigent for Hobro

Kammerorkester, Hobro Bykor og Sangkoret

Kronjyderne, Randers.

Det er Kaspers ønske, at afdelingen bliver

moderniseret uden at gamle traditioner og

arbejdsgange helt forsvinder. Målsætningen

er at fremstå som den brede afdeling

(klassiske/rytmiske/fritids-/fuldtidsmusikere/undervisere

osv.), vi i realiteten er, og at

skabe større synlighed og medlemsaktivitet.

Dette kan f.eks. ske ved at indgå som

partnere eller medspillere ved musikalske

aktiviteter i byen og oplandet. Ligesom

afdelingen også selv vil arrangere attraktive

aktiviteter for medlemmer og andre

interesserede.

Afdelingen fungerer gerne som vidensbase

ved konkrete, musikalske problem-stillinger

og er altid klar til at udveksle ideer.

DMF Randers er i øvrigt vært ved forbundets

kongres i 2008.

Med håbet om et godt samarbejde

Dmf Randers

Hospitalsgade 7

8900 Randers

dmf-randers@mail.dk

Tlf: 8642 3856

Kasper Schou Pedersen

Web: www.dmf-randers.dk

Læs mere om Kasper på: schoumusik.dk

Eddie Kramer - From the other side of the Glass

Fra Electric Lady til Grønnegade 93

Af Jørgen Nielsen

Det kan være en god idé at tage

kameraet med på arbejde. Beviset

herpå kunne man finde i juni måned

i Galleri Profilen, som residerer i

stueetagen under DMF i Grønnegade

93.

Eddie Kramer var manden bag

mixerpulten i studiet for stjerner som Jimi

Hendrix, Rolling Stones, Led Zeppelin,

Santana og Frank Zappa i årene fra

1967- 1972. Ikke nok med at han sørgede

for at bånde lyden til en hel generation af

musikeres udødelige albums. Ind imellem

fotograferede han musikerne, og både de

afslappede stunder med en pause-joint,

og de koncentrerede sessions har han

foreviget, som kun en insider ville kunne

det. Ingen af billederne virker opstillede,

der er en afslappet, intim atmosfære over

billederne fra studier og omklædningsrum.

Ligesom Eddie Kramer var - og er - en

dygtig tekniker og producer, har han

også et godt øje for lys, balance og

billedkompsition.

I anledning af sit foredrag på Spot

var Eddie Kramer i Århus, og gav en

eksklusiv rundvisning i galleriet med

tilhørende anekdoter. Foran et billede af

Hendrix, taget på scenen i en fashionabel

natklub i London, fortalte Kramer, at

guitaristen lige før koncerten havde

hørt lidt af Sgt. Peppers Lonely Hearts

Club Band, som var udkommet to dage

før. Foran et måbende publikum som

indbefattede selveste The Beatles, gik

Hendrix ind og gav en forrygende version

af titelnummeret. Ifølge Eddie Kramer,

var Beatlerne parate til at gå i studiet

øjeblikkelig og genindspille albummet

sammen med dette nye guitarmonster.

”Guitaren var som et stykke legetøj i hans

kæmpestore hænder, ” fortalte Eddie

Kramer, som gav de fremmødte flere

historier fra sit arbejde i bl. a det berømte

Electric Lady studie i New York, som han

opbyggede på Hendrix´s foranledning.

Eddie Kramer arbejder stadig som

producer, både med lydspor til film og

med ”en masse grim, høj musik” som han

sagde med et glimt i øjet. Hans billeder

af alle de ovenfor nævnte kunstnere kan

købes gennem Galleri Profilen.

Eddie Kramer

Når man har set prissedlerne, vil man

måske overveje at tage kameraet med

næste gang, man skal være sammen med

nogle håbefulde unge mennesker. Man

ved aldrig, hvad det kan udvikle sig til.

basunen • juni 2007

5


Status før flyttedagen

Astrid Elbek om et liv med musik

Af Jørgen Nielsen

Astrid Elbeks første klaverlærer sagde:

”Brænd noderne”. Alligevel er hun i dag

som uddannelseschef ved Det Jyske Musikkonservatorium

medansvarlig for, at dagens

unge talenter får en grundig teoretisk

baggrund. Imellem de to yderpunkter ligger

en lang karriere som pianist og komponist

i flere banebrydende Århus-orkestre.

Basunen talte med hende, inden hun

skulle til at pakke sit kontor på Jens

Baggesensvej sammen og gøre klar

til næste sæson i nye omgivelser bag

Musikhuset.

Begge Astrid Elbeks forældre spillede

klassisk musik på amatørplan og dyrkede

kammermusik med deres venner.

Det gav en særlig stemning i huset.

- Bare det at falde i søvn medens mor

spillede Mozart på klaveret!” mindes

hun. Hvor forældrene havde musikken

som hobby, styrede Astrid Elbek fra

begyndelsen, bevidst eller ubevidst, sine

skridt hen imod et liv i musik. Men med

en hektisk hverdag i ledelsen for Det

Jyske Musikkonservatorium er der ikke

længere tid til selv at dyrke klaverspil og

komposition i den udstrækning, som hun

gerne ville.

- Min bror Morten og jeg begyndte at

spille nogenlunde samtidig; han gik

til guitar inde på folkemusikskolen i

Guldsmedgade, og jeg begyndte som

11-årig ude på Århus Friskole. Skolen

var måske lidt mere flippet, end mine

forældre havde forestillet sig, men så

alligevel ikke. På det tidspunkt var det

Kamma Klitgaard Poulsen, der ledede

den, og hun var af den gamle ”friskoleskole”,

der var absolut intet hippie over

hende! Hun var modstandskæmper fra 2.

verdenskrig og havde været i KZ- lejr.

Brænd noderne

- Der hang et opslag på friskolen om, at hvis

man var interesseret i klaverundervisning,

skulle man gå op i frikvarteret og henvende sig

til Leif Falk. Det gjorde jeg så. Han spurgte,

om jeg kunne spille klaver, og så spillede jeg

Norges nationalmelodi med to stemmer, og

et nummer fra et hæfte, der hed Alabadoster.

Han så noget mystificeret ud, medens jeg

fremførte de to værker, som jeg havde indstuderet

på egen hånd, men mente godt, vi kunne

gå i gang. Og så kom min første klavertime.

Godt nok var musik noget, man dyrkede derhjemme,

men der var ikke nogen, der havde

tænkt på, at jeg skulle gå til det!

- Leif kom med en kvint i venstrehånden

og tre toner i højrehånden, og så skulle jeg

improvisere. Det skulle jeg øve mig på. Jeg

var fuldstændig opslugt, men havde fået den

opfattelse, at man først skulle komme tilbage,

når man kunne det, så jeg øvede mig i flere

måneder på pianettet hjemme på Arnegårdsvej,

før jeg dukkede op igen. Han troede, jeg

var holdt op, men så kom jeg og kunne spille

den dér Dollar Brand-agtige musik. Altså, som

en tolvårig nu kan.”

Astrid Elbek

Astrid Elbek tøver ikke et øjeblik med at

betegne Leif Falk som en helt unik musiklærer,

som hun skylder meget.

(Dollar Brand er en sydafrikansk pianist. Han

kalder sig nu Abdullah Ibrahim.)

- Så begyndte Morten og jeg at spille sammen,

han var begyndt at gå til saxofon hos Holger

Laumann, som boede sammen med Anne

Linnet skråt overfor Åby skole, hvor Morten

gik. Holger hørte, at han havde en søster, der

spillede klaver, så da han fik den ide, at Anne

skulle spille guitar i øve-bigbandet på konservatoriet,

kom jeg også med på klaver.”

Astrid mødte her det klassiske skisma, om

hvorvidt musikteori og nodekendskab ødelægger

eller fremmer kreativiteten:

- Anne og jeg udgjorde én af de mest besynderlige

rytmegrupper: To unge piger, som

havde det til fælles, at de ikke kunne spille

jazz. Jeg skulle pludselig spille en masse

jazzklodser, men Leif Falks motto var jo

”brænd noderne”! Han var meget kategorisk:

noder var noget lort. Jeg forsvarede dem ved

at sige, at jeg godt kunne lide at høre Beethoven

og Brandenburgerkoncerterne, men for

ham handlede det om at improvisere.

Han var på ”On the Corner” med Miles

Davis, funkmusik, Dollar Brand og traditionel

jazz, faktisk en spøjs blanding.”

Et band ved navn Koen

Leif Falk havde lavet et nummer, der

hed Koen, og det kom til at give navn

til ét af landets første børnerockbands.

Begrebet var bare ikke opfundet endnu;

det kom først med det københavnske

Parkering Forbudt!

- Det var nok i virkeligheden mere jazz

end rock, selv om ingen af opfattede

sig som jazzmusikere. Vi spillede f. eks.

musik af Ellington, Cannonball Adderly

og funk.

Medlemmerne var skolekammerater på

12 – 14 år fra Århus Friskole, Ulla Tvede

Eriksen, sang og percussion, Jan Tvede

Eriksen, trommer, Morten Kruse, bas,

Kim Neergaard, basun, Erik Westberg,

trompet og Morten Elbek, sax. Han var

den eneste, der gik i almindelig folkeskole.

- Min bror og jeg var nok dem, der havde

én eller anden vag idé om, hvordan

musikken var skruet sammen teoretisk.

På et tidspunkt stillede Morten sin navnebror

bassisten det spørgsmål: hvad er

det egentlig du gør, når du spiller walking

bas Jo, han gik da ud fra grundtonen

og gik op ad strengen, til han ikke kunne

komme videre, og så gik han over på

den næste!” mindes Astrid med et grin,

men skynder sig at tilføje: - Men han havde en

god rytme, og pumpede derudaf! Det var et

fantastisk orkester! Vi var en flok, der havde

været heldige at løbe sammen på det rigtige

tidspunkt og få lov til at udfolde os.”

Orkestret var nok kraftigt præget af Leif Falk

og hans musikalske visioner, men Astrid

begyndte også at skrive musik. Det var trods

alt de unges eget projekt, og det gav heller

ikke anledning til konflikter med forældregenerationen:

- Ulla og Jan boede med familien nede i

havekolonien i Åbyhøj, og forældrene rejste en

tilbygning, hvor vi kunne øve. I det hele taget

blev vi bakket op alle sammen af vores forældre,

vi blev også kørt, når vi skulle ud at spille,

for der var jo ingen af os, der havde kørekort.

- Der var ingen problemer med vores forældre,

da det senere viste sig, at både Morten og jeg

6 basunen • juni 2007


lev musikere. Der lå ikke nogen dagsorden

i form af at ”nu skal du sørge for at satse på

noget fornuftigt”. Men foreløbig var det nu

mest for sjov.

Koen spillede på de ”rigtige” spillesteder i

Århus som Trinbrædtet og Cabana, og Niels

Hougaard fra DR fik øje på dem, og lavede en

radiooptagelse. Han syntes at deres navn var

et ”antinavn”; det havde de nu ikke lige tænkt

over. Ret hurtigt kom orkestret også til at spille

på skoler rundt omkring og eksisterede i en del

år. Børnene var ved at blive voksne.

Shit & Chanel

- Det var helt op omkring den tid, da jeg skulle

op til studentereksamen, at vi droppede Koen”,

fortæller Astrid, som på det seneste havde fået

travlt med et helt andet projekt, som involverede

kollegaen fra bigbandet, Anne Linnet.

Anne kendte Lis Sørensen og Lone Poulsen,

og jeg kendte Ulla fra Koen. Vi mødtes første

gang på Åbyvej, hvor Holger og Anne boede,

og havde store problemer med at få Holger til

at lade være med at blande sig”, mindes Astrid

med et smil.

– Det endte med at vi flyttede øvningen ud

i Ullas forældres musikrum, for der kunne vi

være bare os fem piger og finde ud af, hvordan

vi ville gøre, og det var jo helt nødvendigt.

Så var der en masse diskussioner om, hvem

der skulle spille hvad. De syntes alle sammen,

at jeg skulle spille klaver. Jeg ville i øvrigt heller

ikke du til så meget andet! Ulla ville gerne

spille trommer, men Lone var ikke så vild med

det dér bas. Hun ville egentlig hellere spille

guitar eller klaver. Hun var lidt fodslæbende,

men blev faktisk en skide god bassist. Hun er

vanvittig musikalsk og var kæmpestor Paul

McCartney – fan.

Stærke viljer

Vi havde mange diskussioner om, hvor vi

skulle hen. Jeg ville gerne spille noget funky,

underdelt noget, og Lone var mere til sange.

Alle komponerede, alle havde et forhold til

musik, og alle havde stærke viljer og synspunkter.

Men det var jo en rigdom af muligheder,

som vi arbejdede med uden helt at vide,

hvad vi havde gang i. Det var der så mange,

der gjorde; at vi så lige var fem piger, det var

selvfølgelig lidt specielt. Vi debuterede maj

1974 på Trinbrædtet i en pause en aften, hvor

Koen havde job.”

I 1977, da Shit & Chanel for længst var slået

igennem, fortæller Astrid i et fællesinterview

med musikmagasinet MM:

- Vi havde jo tænkt på - med nervøsitet, at folk

ville komme med nogen skepsis, så vi tænkte,

at vi ville tage pis på det, og så lavede vi et

nummer, der var helt out – fuldstændig out.

Anne spillede med ølflaske på guitaren, så

den rigtig vrængede, Ulla trommede i ¾ og jeg

spillede i 5/4, og der skete alt muligt åndssvagt.

Det var det første nummer, og folk sad

dernede og tænkte ”nej, nej, hvis det bliver

ved på denne måde…” – de troede, det var

vores alvor, men så efter den spillede vi ”Dejlig

Dreng”, som vi havde arrangeret, og virkelig

sørget for kørte godt”.

Shit & Chanel var helt bevidste om de fordomme,

der herskede om, at piger ikke kunne

spille rock; på denne måde fik de konfronteret

publikum med dets negative forventninger

på en humoristisk måde. Men fordommene

om kvinde-bands kunne også antage andre

former: Tilbage i 2007 fortsætter hun:

- Om efteråret kom vores første professionelle

job til 3.200 kroner i hallen i Øsløs pr. Vesløs,

oppe nord for Limfjorden. Anne havde en

vanvittig idé om at Eugen Tajmer skulle booke

os. Det var helt, helt malplaceret. De havde

forventet ”Lille Sommerfugl og smid blusen”.

Der fandtes jo andet pigeband, Ladybirds, som

var kendt for netop dét. Det management kom

vi ud af i en fart!”

Selvironisk spillede gruppen på netop sexismen

i det før omtalte nummer af MM fra 1977.

Gratisannoncerne ”Scenen” bag i bladet var

en vigtig informationskilde for musikmiljøet i

Danmark. Her kunne man læse: ”Shit & Chanel

er klar igen efter fødsler og eksamener. Klar

kusserock, fissefunk og pattepunk.”

Lis Sørensen

Ingen guitarheltinde

- Der var tale om den rigtige sammensætning

på det rigtige tidspunkt, siger Astrid Elbek.

- Folk fandt hurtigt ud af, at vi kunne spille musik.

Det, der var særegent, var, at vi udtrykte

en kvindemusikalsk verden. Det var ikke rigtig

gjort på dansk grund før. Ikke som et band;

der havde selvfølgelig været enkeltperformere,

men ikke sådan en hel hob, der havde en

band-identitet.”

Det eneste, Shit & Chanel manglede for helt

at matche andre grupper, var en rigtig guitarhelt.

- Lis kæmpede en brav kamp, men hun blev

aldrig nogen stor ”single – Sørensen”, selv om

hun gerne ville – men hendes rytmeguitar var

fed”, siger Astrid med et kærligt hip til pigen fra

Engdalsskolen i Brabrand.

- Og så blev hun jo stor på mange andre

måder!”

Det blev på sangskriverfronten, at gruppen

kom til at nå helte-status.

- Det kunne vi jo ikke vide dengang, men Anne

Linnets ”Smuk og dejlig” er det nummer, folk

stadig husker os for, og det er sågar én af de

12 evergreens i den Danske Kanon. Som sagt

skrev vi alle sange, men hun lavede de mest

gangbare, og det har hun jo kunnet leve af

lige siden! Lis kom ind på andenpladsen; også

hun sang jo sine sange selv. Min hæmsko var,

at jeg ikke sang mine sange selv, det gjorde

Lis. Jeg var nok ude ad en anden tangent i

mine numre, mere jazzet og funky, og ikke så

sangskriveragtig og melodisk. Men det gav

en god helhed i bandet, for det betød, at der

var nogle numre, hvor vi også kunne strække

ud i nogle ostinat - baserede jams. Vi endte

med at spille skidegodt sammen. Vi var jo

ikke store jazzmusikere, men vi kunne ét eller

andet sammen, fordi vi efterhånden udviklede

så meget intuition. Vi spillede enormt mange

jobs; det blev selvfølgelig modificeret, når

der var nogen, der fik børn. Vi var i studiet og

rejste rundt i landet, foruden at de fleste af os

studerede ved siden af.”

På konservatorium

- Fire af os gik på AM, (Almen Musikpædagogik)

dog ikke på samme årgang. Det var

den eneste mulighed, der var for at studere

rytmisk musik dengang. Lærerne på AM i

Århus dengang var bl.a Holger Laumann, Ib

Buchholz, Arne Dich og Steen Nielsen, den

senere leder af Rytmisk Center i Silkeborg. De

spillede selv rytmisk musik, så på den måde

var det autentisk, men det var ikke på nogen

måde rock, og jeg er aldrig blevet undervist i

den musik, jeg selv spillede. Til stor forskel fra

de unge der går på konservatoriet nu, havde

jeg heller ikke nogen forventning om, at det

skulle være anderledes, Jeg tror nærmest, at

vi betragtede det som helt OK, at vi ikke blev

undervist i det, vi selv lavede. Det var noget, vi

havde for os selv. Så kunne lærerne undervise

én i det, der havde fundet sted noget, det der

var beskrevet. I en vis modsætning til den

basunen • juni 2007

7


måde vi arbejder med rytmiske uddannelser

på her og nu, som i meget højere grad er opmærksom

på spørgsmålet om, hvor du vil hen,

og hvad du vil udvikle. Så prøver institutionen

og lærerne at facilitere noget af det. Så der oplever

jeg et stort skift. Ikke fordi vores lærere

på konservatoriet dengang ikke fulgte med i,

hvad vi lavede. Rektor Tage Nielsen kom og

roste os, når vi havde fået flotte anmeldelser

i Shit & Chanel. Men der var ikke nogen, der

ligesom ville påtage sig at undervise os i det,

som vi spillede. Og det var også fint. Det lå

ikke i tiden.”

Musikpolitik og kvindepolitik

Men tiden var ved at skifte på flere fronter. På

konservatoriet trængte rytmisk musik sig på,

og krævede sin andel af de offentlige bevillinger.

Musikvidenskabeligt Institut på Århus

Universitet var den anden institution i byen,

hvor man kunne beskæftige sig med musik

på højt plan, om end mere teoretisk. Her slog

70´ernes voldsomme politisering markant

igennem:

- Lige inden jeg startede på konservatoriet, gik

jeg faktisk et halvt år på Universitetet, og der

oplevede jeg stor ballade. F. eks. holdt Finn

Egeland foredrag i musikkundskab, altså om

noget praktisk musikalsk, og det blev boykottet

af en hob af vrede studerende, der forsøgte

at holde ham ude af undervisningslokalet,

fordi det jo var bagstræberisk at gå op i den

type borgerlige detaljer, såsom omfanget af et

engelskhorn! Det var helt klart medvirkende

til, at jeg i stedet søgte ind på konservatoriet.

Jeg havde lyst til at spille musik og ikke at slås

med lærerne.

- Hvis jeg skal forsøge at vurdere den musik,

der kom ud af politiseringen på universitetet,

er jeg lidt på tynd is, men det er mit indtryk,

at der fra et musikalsk synspunkt manglede

noget nerve. Der er ingen tvivl om, at der var

en masse god vilje, en masse holdninger og

en masse bevægelser, man gerne ville støtte.

Men for mig skyggede det lidt for den musikalske

oplevelse.

Koen

- Set i lyset af den tid, er det mærkeligt, at vi

havde et band bestående af piger, men ikke var

medlemmer af kvindebevægelsen. Vi blev spurgt

meget om det, og ét eller andet sted er det også

forkert at sige, at vi ikke havde noget med kvindebevægelsen

at gøre, for hvis den ikke havde været

der, havde

vi nok slet ikke

fået den ide at

lave et orkester,

kun bestående

af kvinder.”

De fem kvinder

i Shit & Chanel

var musikere og

anskuede deres

arbejde fra den

vinkel:

- Vi gjorde dét,

at når vi spillede

i København,

lånte vi af praktiske

grunde

anlæg af Delta

Blues Band eller

Nana Banana. De kom med anlægget og

var roadies og lydfolk, og under ekstranumrene

kom de op og spillede med os. Det var enormt

sjovt, navnlig med de der guitarer, som vi godt

kunne savne.

- Det var der mange, der syntes var fedt, men

jeg kan huske da vi spillede på kvindernes

internationale kampdag i Nørrebrohallen. Da

blev der nærmest kastet tomater, da de dér

mænd fra Nana Banana kom op. Det havde

vi det så skidt med som orkester, at vi afviste

at spille til rene kvindearrangementer derefter.

Hvorfor i alverden skulle man ikke kunne spille

med nogen fede musikere, bare fordi de var

mænd Hul i hovedet! Men som tiden var dengang,

var det noget, man skulle argumentere

for. Det var en ongoing diskussion om, hvorvidt

vi forrådte kvindekampen. Men vi ville ikke

tages til indtægt for det der fundamentalistiske

standpunkt. Det var så polariseret. Det virkede

forkert, at man i den gode sags tjeneste skulle

gå over i den modsatte grøft. Når det så er

sagt, kan jeg som midaldrende kvinde konstatere,

at der jo er flyttet mange nisser med. Så

fuld ligestilling har vi altså heller ikke i dag!

- Vi havde ikke noget koncept i Shit & Chanel,

men det, vi gjorde, var i ord og gerning at

gestalte en kvindeverden på en scene. De ord

ville vi ikke have brugt dengang, vi gik bare

fremad og så, hvor det bar hen, ikke båret af

et budskab. Men retrospektivt var det måske

netop det, det handlede om: at lave god musik,

og som gruppe udtrykke kvinders tanker

og følelser.”

Du skal ringe til Hr. Falk

Efter afsluttet studium og børnefødsler fulgte

undervisningsjobs på Folkemusikskolen og på

Ålborg Universitet. Men efter to år var Astrid

Elbek tilbage som timelærer på konservatoriet

og fik fra 1990 som docent ansvar for at opbygge

den nye Rytmiske Afdeling. Forhistorien

er den, at føromtalte Steen Nielsen allerede

fra 1981 argumenterede for, at man burde lave

en uddannelse på konservatoriet, baseret på

sang, dans og spil, den afrikanske tilgang til

musik.

- Det var i sig selv sjovt. Steen var jazzpianist,

men når sandheden skal frem, var der ikke

så meget dans i ham. Men han havde haft

en meget stor oplevelse af sammenhængen

mellem musik og dans i Tanzania, hvor han

havde været udsendt i nogle år, og han var

meget optaget af at lave en musikuddannelse,

som havde det improviserende som grundlag.

N´goma eller Kucheza er swahili-ordene for

det. Han talte om det med konservatoriets rektor

Tage Nielsen,

der var klassisk

komponist og en

meget visionær

mand. Han ville

gerne det her, men

blev stemt ned i

konservatorie-rådet,

som dengang

havde det sidste

ord. I stedet købte

Steen Nielsen ”en

kanon for sig selv”

og bombarderede

de bevilgende

myndigheder.

Astrid Elbek har

en anekdote om,

hvordan hun blev

involveret i dette arbejde:

- I 1981 var jeg helt nyuddannet, og jeg var for

første gang på Arbejdsformidlingen for at få

stemplet mit kort. Da jeg kommer hen til skranken,

siger damen: Ved du hvad, vi har et arbejde

til dig! Jeg var ved at falde død om; jeg

havde aldrig hørt om musikere, der havde fået

arbejde gennem AF. ”Du skal ringe til en Hr.

Falk på det her nummer” Jeg ringede noget

tænderklaprende, og det viste sig at være ude

på Amtet, hvor Steen Nielsen og Leif Falk var

til møde. De ville gerne have, at jeg kom og

havde ringet hjem til mig og fået at vide, at jeg

var på AF. Så der mødte jeg så mine gamle

lærere, og vi skulle så prøve at lave forarbejdet

til den her uddannelse. Den blev lavet dels

med inspiration fra AM og dels som en modpol

til selv samme. Det var en interessant affære,

som der gik en 5-6 år med.

Uddannelsen startede i 1987 som en efteruddannelse

på Skoletorvet i Silkeborg og som

en fireårig forsøgsordning under Statens

Musikråd fra 1988. Leif havde sine inputs fra

Friskolen og Skolen for Rytmisk Musik og

Bevægelse, og jeg havde mine inputs fra AM

og fra stævner som Vallekilde og Brandbjerg.

Mange forskellige mennesker var inde over

som musikalske ”inventors”; Peter Seebach, Ib

Buchholtz, Karen-Lis Kristensen, Lars Brinck,

Åse Haugaard o.m.a.

Rytmerne indtager Århus

- Jeg syntes jo, uddannelsen skulle starte i

Århus, men når konservatoriet havde sagt

nej, var der ikke så meget at sige til, at Steen

Nielsen forsøgte sig med Silkeborg, hvor der

blæste varme, politiske vinde.” Men snart kom

Århus på banen igen:

- I 1990 sagde hele musiklivet under en konference

som med én mund til konservatorierne,

at hvis I ikke tager jer sammen og får lavet

noget undervisning i rytmisk musik, så må de

uddannelser laves et andet sted, og så bliver

I beskåret. Dengang blev der kun brugt 3 %

af konservatoriernes bevillinger til undervisning

i rytmisk musik, og det kunne man ikke

leve med, for det var den musik, som 90 % af

befolkningen dyrkede.

På den konference gik Elisabeth Sigurdsson,

Det Jyske Musikkonservatoriums daværende

rektor, på talerstolen og sagde, at nu ville

man slå et docentur i rytmisk musik op på Det

Jyske Musikkonservatorium. Det var det, som

jeg søgte og fik. Jeg blev den første rytmiske

docent på et klassisk konservatorium, og så

fulgte de andre konservatorier i Ålborg, Odense

og Esbjerg meget hurtigt. Jeg fik ansvar for

at lede opbygningen af RM- uddannelsen med

hjælp fra en hel masse gode mennesker, hvoraf

de fleste stadig er lærere her. Det var svært

internt på konservatoriet, fordi det reelt gik ud

over den eksisterende klassiske lærermasse;

man fik ikke af ministeriet nye penge til at lave

det for, så det var en barsk periode. Det var

også en meget spændende periode, og der

kom en god rytmisk musiklæreruddannelse ud

af det, som optog de første studerende i 1991.

Basguitaren – et truet instrument

I lang tid har studenterfordelingen på konservatoriet

været 50/50 mellem klassisk og

rytmisk, men nu er der jo kommet uddannelsen

i elektronisk musik til, som også skal have

en del de eksisterende studiepladser. Der har i

et stykke tid været en krise i fødekæden til det

klassiske område. Det samme er vi begyndt at

se på det rytmiske område inden for instrumenter

som percussion, bas og blæsere.

Elbas er faktisk et område, der er lidt truet,

hvis vi skal bedømme det efter de ansøgere,

vi får. Til gengæld er der mange, der søger ind

på trommer, klaver, sang og guitar.

8 basunen • juni 2007


Fra venstre: Astrid Elbek, Lone Poulsen, Anne Linnet, Ulla Tvede Eriksen, Lis Sørensen, foto: Mogens Laier

Det er lommefilosofi, men det faktum, at

piger i så høj grad synger, og drenge vælger

instrumenter, ”våben”, der siger en hel masse,

hænger måske sammen med, at den alder,

hvor man for alvor giver den gas med at få

lært noget musik, også er den alder, hvor man

skal gøre indtryk på det andet køn. Vi har

eksempler på det modsatte i form af fremragende

kvindelige bassister og trommeslagere,

men mængdemæssigt er de i klart mindretal,

og de mandlige sangere ligeledes.

Beskæftigelsessituationen for de konservatorieuddannede

generelt er faktisk ok, i forhold

til at vi er en kunstnerisk uddannelse, hvor der

ikke ligger mange faste jobs bagefter. Men

musiklærerne med de korte uddannelser har

en noget for høj arbejdsløshedsprocent. Under

indflydelse af beskæftigelses-statestikkerne

har vi måttet reducere især mængden af de

rytmiske studerende, så vi nu tror, at vi er i

bedre balance.

Højt musikalsk niveau

- Uanset hvilke sidegevinster der nu måtte

være ved, at børn og unge beskæftiger sig

med musik – og det er jo et omdiskuteret

emne - så synes jeg, musikken er en vigtig

faktor at have med i vores liv, og alene af den

grund er det vigtigt, at musikundervisningen

bliver godt forvaltet. Der er en stor gruppe,

som ikke har noget aktivt forhold til musik,

og så er der en lille gruppe, som er vanvittig

gode. Det musikalske niveau har formentlig aldrig

været højere, samtidig med at det almene

dannelsesniveau inden for musikudøvelse

forekommer mig at være dalende. Fællessangskulturen,

som vi har kendt den i Danmark,

er for nedadgående, og et aktivt forhold

til musik er ikke en del af livet for flertallet.”

Men Astrid Elbek møder i sit arbejde de unge

mennesker, for hvem musikken er en stor del

af deres livsindhold:

- En del af dem er nok søgt ind på musiklæreruddannelsen,

fordi det var her, de kunne få

noget undervisning i deres instrument og et

netværk at spille sammen med, for slet ikke at

tale om ”nøglen”, nemlig nøglen til konservatoriets

øvelokaler!. Og måske ikke så meget,

fordi de havde et brændende behov for at blive

undervisere. Men mange har udviklet sig til

engagerede musiklærere, som har været med

til at sprede musikken og holde den levende.

Vi har lavet en undersøgelse for at undersøge,

hvordan kandidaterne har været tilfredse med

deres uddannelse. Men vi mangler at lave

den helt tilbundsgående undersøgelse, hvor

vi klargør, hvad folk egentlig beskæftiger sig

med i dag.

Musikalske oaser

At de rytmiske uddannelser har haft betydning

for Århus, er Astrid Elbek ikke i tvivl om. Hun

ser i dag, hvorledes nuværende og tidligere

studenter indgår i musikalske netværk, som

rækker langt, og som er med til at genskabe

myten om byens stærke position på musikområdet,

som man kender fra tidligere perioder:

- Århus har haft nogle virkelig velfungerende

musikalske oaser karakteriseret ved, at miljøet

var forholdsvis småt, at man kendte hinanden,

og at der skete en hel masse. Hvis man ser

på dem, der lavede Musikernes Kontakt i sin

tid, så leverede de krudtet til en hel masse

af det, der skete de næste tyve år. Det, at

man i Vestergade 58 lavede Musikernes Hus

og Musikernes Kontakt er måske et udtryk

for det, jeg synes, Århus kunne: at man på

bedste andelsmanér gik sammen om et fælles

projekt. Siden hen er der også kommet meget

kommercielt ud af det, hvilket er fint nok, men

i første omgang skabte det et spillested og et

bookingbureau. Sådanne oaser findes stadig.

Puls-festivalen er i mine øjne den seneste

eksponent for den tendens.

Når det nye undervisningsår begynder, residerer

Astrid Elbek i en splinterny bygning, som

kommer til at rumme klassisk, elektronisk og

rytmisk musik under samme tag. Her skulle

være rige muligheder for endnu en blomstrende

oase i et nyt musikalsk kraftcenter.

Astrid Elbek, født 1956

Pianist og komponist:

”Koen”, ”Shit og Chanel”, ”Ikaros”,

Holger Laumann, Anne Linnet.

1980 AM musikpædagogisk eksamen fra

DJM1982 - 1991 timelærer, DJM

1987 Komponist og kapelmester,

rockmusicalen ”Dagdrømmerbanden”,

Århus Teater

1987 – 1994 timelærer, Center for Rytmisk

Musik og Bevægelse, Silkeborg

1987 - 1995 medlem af Statens Musikråd

1991 ansat som docent ved DJM med ansvar

for opbygning af RM uddannelsen

1997 – 2005 studieleder for Rytmisk Afdeling,

DJM

2005 – uddannelseschef, DJM

basunen • juni 2007

9


Aarhus Symfoniorkester

får sin egen koncertsal

Af Thorkild Dalsgaard

Med indflytningen i ”Symfonisk Sal” indledes

en ny æra i orkestrets historie.

Sæson 2007-08 bliver skelsættende i Aarhus

Symfoniorkesters historie. For første gang

siden oprettelsen i 1935 kommer orkestret

til at råde over egen koncertsal som daglig

arbejdsplads for musikere og teknisk personale,

både til koncerter og prøver.

Dermed går den drøm i opfyldelse, som de

fleste troede ville blive realiseret, da musikhuset

blev indviet i 1982, præcis for 25 år siden! I de

mellemliggende 25 år har orkestret ganske vist

spillet koncerter i Store Sal, men prøvearbejdet,

forberedelsen af koncerterne har fundet sted

i helt andre omgivelser, mærkbart ikke mindst

hvad akustiske forhold angår. Og desværre viste

Store Sals akustik sig heller ikke at fungere

optimalt til symfonisk (akustisk) musik. Den

tørre, efterklangsfattige og basfattige akustik

, adskillelsen mellem scene (musikerne) og

sal (publikum) gjorde orkesterklangen tydelig,

men fjern og lidt ”nøgen”. Og selvom brugen af

elektronisk efterklangsregulering i nogen grad

har imødekommet publikums (og musikkritikernes)

forventninger til klangfylde og volumen, og

selvom musikerne i kraft af deres professionalisme

har formået at spille rigtig gode koncerter

på de givne præmisser, så blev det efterhånden

klart, at tingenes tilstand ville bremse Århus

Symfoniorkesters mulighed for fortsat kunstnerisk

udvikling. Men alt dette

er – heldigvis – historie!

Symfonisk Sal.

Forbilledet for den nye

symfoniske sal er den

verdensberømte ”Singverein”

i Wien, som udover

transmissionen fra Wiener

Philharmonikernes nytårskoncerterne

er for at have

noget nær den ideelle

akustik.

Salen i Århus kommer til at

rumme 1200 tilhørerpladser,

lidt mindre end Musikhusets

store sal (1500

pladser). Derfor vil en del

af sæsonens koncerter

blive gentaget for at i

mødekomme den forventede

publikumstilstrømning

til de nye omgivelser og

kunstneriske oplevelser.

Giancarla Andretta

Den symfoniske lyd.

Så bliver det spændende at opleve, hvad der

gemmer sig bag ordene:” specielt bygget til

symfonisk musik”, eller at ”lyden kommer til at

spille hovedrollen”, som det hedder i orkestrets

pressemeddelelse. For er der ikke en forskel på

den symfoniske lyd, som den klinger i en symfoni

af Mozart eller Mahler Eller i musik af Per

Nørgård for den sags skyld Man kan håbe, at

den symfoniske lyd vil udmærke sig ved at give

de forskellige musikalske udtryk mulighed for at

fremstå med størst mulig klarhed og nærvær..

Sæsonprogrammet..

Som helhed giver det afvekslende og varierede

sæsonprogram i alt fald rige muligheder for at

afprøve og udforske alle salens akustiske facetter:

Der er store korværker. Verdis Requem,

Haydns Paukemesse, Händels ”Messias”,

Bachs ”Johnnespassion”. Der er symfoniske

sværvægtere – Beethoven, Brahms, Bruckner,

Dvorak, Sjostakovitch, Mahler (bl.a. med den

sjældent opførte og ressourcekrævende 6.

symfoni, her i samarbejde med Det jyske Musikkonservatorium).

Så er der naturligvis alle

de værker, hvor instrumentalsolister står/sidder

foran orkestret: Violinkoncerter, klaverkoncerter

og cellokoncerter. Det skal blive interessant at

høre, hvordan salens akustik påvirker sammenspil

mellem orkester og solist, hvordan

klangen afbalanceres o.s.v. Det samme gør sig

naturligvis gældende for vokalsolisterne. Uden

at gå i detaljer kan man roligt sige, at sæsonprogrammet

byder på rigtig gode solister, fra

unge talenter til erfarne, modne kunstnere.

Programmet rummer i øvrigt populære koncerter

for det man kunne kalde et bredere publikum,

af den bedste

kvalitet, forstås! Og på

børnekoncerter med

bl.a. børnekoncert

superstjernen Sigurd

Barrett. Fire af de

populære koncerter

er endda gratis! Ved

årsskiftet 2008 arrangeres

hele seks

nytårskoncerter. Der

skulle således være

absolut gode muligheder

for, musikalsk set,

at komme godt ind i

2008!

.

Dirigenterne.

På dirigentsiden er

chefdirigent Giancarla

Andretta selvsagt hovedpersonen.

Han har

netop forlænget sin

kontrakt med Aarhus

Symfoniorkester til

2009. en stor gevinst for orkestret!

Han må betragtes som en af de mest fremtrædende

dirigenter på den danske musikscene,

også med fingeren på pulsen med hensyn til

udvikling af fremtidens dirigenter i kraft af sit

dirigentprofessorat på Det kongelige Danske

Nikolaj Znaider

Musikkonservatorium.

Der bliver flere genhør og gensyn med den

tidligere chefdirigent James Loughran, med Det

Kgl. Kapels chefdirigent Michael Schønwandt,

med Tamas Vetö, Michel Tabachnik og en

lang række andre dirigentpersonligheder. ”Har

nogen set et bedre sæsonprogram”, spurgte

John Christiansen i ”Jyllands-Posten”.

Vagtskifte.

Leif Balthzersen, der fratræder som musikchef,

inden den ny sæson, og inden første koncert

i symfonisk sal har således formået at lægge

alt tilrette på bedste vis for sin efterfølger Palle

Kjeldgaard.

Palle har været chef for Ålborg Symfoniorkester

i seks år. Han er uddannet violinist, og var før

sin udnævnelse til musikchef ansat som violinist

i dette orkester. Ja, endnu før har han faktisk

også spillet i Aarhus Symfoniorkester! Kort sagt

en mand, der har et godt og grundigt kendskab

til symfoniorkestret som organisation og kunstnerisk

organisme.

Åbningskoncert.

Portene til den symfoniske musiks ”forjættede

land” åbnes i Århus Festuge 2007. Chef dirigent

Giancarlo Andretta dirigerer 6. september Beethovens

violinkoncert med den danske stjerneviolinist

Nikolaj Znaider som solist samt Carl

Nielsens 4. symfoni, ”Det uudslukkelige”, med

mottoet: ”musik er liv, som dette uudslukkeligt.”

Der er lagt op til den helt store festdag for Århus

som musikby, for Aarhus Symfoniorkesters

musikere og øvrige ansatte – og for publikum!

10 basunen • juni 2007


asunen • juni 2007

11


Imens vi venter på fremtiden

Af Lars Knudsen

Innovation Lab er et af de firmaer

herhjemme, som holder nøje øje

med, hvordan fremtidshorisonten ser

ud inden for en række industrier og

erhverv. I 2007 er kikkerten

fra domicilet i IT-byen på

Katrinebjerg i Århus blandt

andet også rettet i mod

musikbranchen. Basunen

har derfor sat sig for at få

et smugkig i deres krystalkugle

for at blive en smule

klogere på, hvilken retning

udviklingen tager for musikken.

Hvad er Innovation Lab

Innovation Lab er en slags

udvidet konsulentvirksomhed

med to afdelinger. En i Århus

og en i København. Der er i

alt ca. 50 ansatte. Virksomheden

er en non-profit organisation.

Kort fortalt arbejdes

der med formidling af ny og

fremtidig teknologi. Dette sker

tit i projektforløb, hvor der

arbejdes tæt sammen med

en række store virksomheder

i udviklingen af ideer og nye

produkter.

Det, som Innovation Lab

koncentrer sig om inden for

musikområdet, er, hvad ny

teknologi kan gøre for lyttere,

købere, musikere og dem, der

skal afsætte musikken. Ofte

er det, Innovation Lab laver,

hvad man kan betegne som en slags

nutids-arkæologi. Forstået på den måde

at der arbejdes med forskellige former for

teknologi, både eksisterende og nye, som

herfra hjælpes til at blive implementeret og

finde indpas om måske 3-5 år.

Kenneth Madsen

Ingen ingeniører

Teknologisk udvikling og fremtidsforskning

lyder umiddelbart som noget for nørdede

ingeniørtyper. Men faktisk er der ikke en

eneste ingeniør blandt medarbejderne.

Innovation Labs direktør, Mads Thimmer,

er litteraturhistoriker. Han startede for 6 år

siden virksomheden sammen med Preben

Mejer, der har en baggrund som boghandler

og forlægger. ”Men ellers har vi alt fra

en katolsk præst til humanister og informations-

og medievidenskabsuddannede”,

fortæller Kenneth Madsen, PR- Manager

hos Innovation Lab og desuden trommeslager

i et Århusbaseret metal band. ”Jeg

er nok en af de mest analoge typer her i

firmaet”, trækker han på smilebåndet. Jeg

har hjemmestudie og vinylpladesamling,

hvilket nogle kolleger morer sig en smule

over – men det er helt fint”.

Musik markedernes forskelligheder

Kenneth Madsen lægger ud med at trække

snakken om musikteknologi og fremtid

helt op i helikopterperspektivet: ”90% af al

digitalt musik, der bliver solgt i Japan, sker

i dag over mobiltelefonen! Til sammenligning

er det i Danmark langt størstedelen

af digital musik, der bliver solgt over nettet

som Mp3- og ITunes filer. I Japan opdager

man kort og godt den nye musik først via

sin mobiltelefon. Men jeg tvivler , at den

tendens kommer til vores breddegrader. I

Japan er teknologien integreret i kulturen

på et helt andet plan end herhjemme”.

Selv om en teknologisk udvikling er meget

langt fremme på et marked, så går der

altså ikke automatisk x antal , før

den kommer hertil. Pointen er, at

man kan tale om, at der eksisterer

en mentalitetsforskel hos forbrugerne

på de forskellige markeder.

Banke banke på

”Knock Knock – The Future of

Music”- konferencen op til dette års

SPOT Festival er et eksempel på,

hvordan Innovation Lab i samarbejde

med festivalen banker på

døren til fremtidens musikbranche.

I skrivende stund er konferencen

endnu ikke afholdt, men oplægget

til seminarerne med følgende

spørgsmål illustrerer meget fint de

retninger, der tænkes i hos Innovation

Lab: Hvordan vil pladeselskaber,

forlæggere, distributører, musikere,

reklamebureauer, tele- og mobilselskaber

og teknologiudbydere satse

for at markere sig på det digitale

musikmarked – og hvem bliver

de nye aktører Hvilke nye forretningsområder

vil opstå som følge

af mødet mellem nye teknologier

og musik Hvordan vil industrien

forholde sig til hindringer som for

eksempel interoperabilitet, politik

og piratvirksomhed for at kunne

etablere et sundt og overskudsgivende

marked Hvilke produkter,

platforme, partnerskaber og forbrugermønstre

vil blive drivkraften bag

musik i fremtiden og bag indholdsbrancher

i det hele taget Og ikke mindst: hvad

med kunstnerne

Tendenser

På spørgsmålet om, hvad der inden for

musikken kan være i vente i fremtiden,

svarer Kenneth Madsen: ”Hele tanken om

ejerskabsbegrebet, taler man om, vil blive

ændret radikalt i fremtiden. I stedet for at

man som musikforbruger ejer sin egen

pladesamling, hvad enten det er på CD

eller i fil-form, vil vi i fremtiden se, at man

i stedet betaler for adgangen til musikken.

I dag er der bredbåndsforbindelse

til computer og mobiltelefon, men det vil

blive en helt naturlig ting, at der kommer

internetforbindelse i alt – også i fjernsynet,

12 basunen • juni 2007


DVD afspilleren og så videre. Det betyder,

at vi får adgang overalt. Vi ser det allerede

i mobiltelefonien, hvor du med teleselskaberne

TDC og 3 har adgang til de store

pladeselskabers bagkataloger via din

mobiltelefon”. Denne tendens, mener Kenneth,

kan være med til at afvikle musikpirateriet,

da der så ikke vil være nogen

grund til at sidde derhjemme og downloade

musikfiler. Katalogtanken, hvor man

tegner et medlemsskab og får adgang til

uanede mængder af musik overalt, hvor

man færdes, er allerede på trapperne.

Men der vil gå adskillige år, før dette er får

fuld effekt, måske 5, måske 10.

I forhold til katalogtanken nikker Kenneth

meget anerkendende til DMFs egen distributionskanal

Gateway, som giver udtryk

for, at Dansk Musiker Forbund her også er

godt med fremme i skoene.

Detailhandel og markedsføring

Musikdetailhandlen vil også undergå

forandringer, og vi vil her se, at nye forretningsmodeller

dukker op, fortæller

Kenneth. Alle, der har et firma med en

webportal, vil kunne købe adgang til pladeselskabernes

kataloger og derved drive

sin egen pladebutik på nettet.

På gadeplan vil RFID (Radio Frequency

Identification) vinde indpas i fremtidens

markedsføring af musik. RFID er en teknologi

bygget på radiobølger, som blandt

andet indbygges i stort set alle Nokias telefoner

i dag. Det er en lille chip, som fungerer

som stregkode, som kan indeholde

informationer, fordi den går online direkte

til en hjemmesideadresse. Har du således

din mobiltelefon i lommen og kommer

forbi en plakat med Michael Jackson, vil

du altså kunne modtage både billeder, musikvideoer

og anden reklamepræsentation

for hans nye plade på din

mobiltelefon.

RFID vil også inden længe overflødiggøre,

at CDkøbere skal op til disken i Stereo

Studio og bede ekspedienten om at høre

en CD. Med det ønskede CDcover i

hånden og sin mobiltelefons høretelefoner

i ørene aktiverer man blot sin RFID-læser

for at tjekke albummets indhold. Hos Innovation

Lab hænger allerede en plakatprototype

med sangerinden Alicia Keys, hvor

en live musik sekvens med hende kan

modtages. Men før dette bliver almindeligt

i gadebilledet, vil der nok gå cirka 5 år.

Tag penge for det hele

Kenneth mener, at det er en vigtig ting

som musiker at tænke i ”whole-sale” begrebet.

Ud over de traditionelle indtægtskilder

som spillejob og salg af indspilninger,

skal man huske at få solgt ”alt uden

om bandet”. For Kenneths eget band er

merchandising en væsentlig indtægtskilde.

Og med den teknologiske udvikling kommer

der også løbende nye muligheder for

formidling. ”Tag penge for dine podcasts. I

stedet for en turnedagbog så upload små

klip fra hver aften med

alverdens web 2.0-

redskaber. Sælg din

musik til computerspil.

Hele oplevelsesbegrebet

bliver fremover

mere centralt”.

Mere end 60 procent

af al båndbredde i dag

bliver brugt på illegal

fildeling. Kenneth

nævner at have hørt

det fra kilden Cache-

Logic. ”Så prøv lige at

tjene penge på musik,

ikk! Der skal tænkes

nyt!”.

Wake up call

Kenneth fortæller, at siden han startede

som PR Manager hos Innovation Lab i

starten af 2006, har han fået noget af et

“Wake up call – og ikke kun til det gode!”.

“Jeg bliver lige så tit overrasket, provokeret

og hidsig over, hvor fremtiden bærer

hen for musikken, som jeg bliver inspirere

af. Jeg har selv spillet musik i 20 år, og der

er nogle ting og mekanikker, som jeg har

det utroligt godt med at være sikker på at

vide, hvordan fungerer. Men lige i øjeblikket

kan jeg åbne min mail om morgenen

og blive forbavset gang på gang over

udviklingen. Vi er som musikere nødt til at

være åbne og holde rigtig godt øje med,

hvad der sker i øjeblikket”.

Innovation Lab

basunen • juni 2007

13


CD UDGIVELSER

NYT • OMTALE • UDGIVELSER

Mach & Kwella: Connected

Med Mach & Kwellas unikke blanding af intens

jazzvokal og smukt guitarspil er de to musikere

garant for en god og stemningsmættet

oplevelse.

Albummet består både

af arrangementsmæssige

nyfortolkninger af

jazzstandards samt egne

numre. Musikken er med

sit enkle lydbillede præget

af intensitet og nærvær og

appellerer bredt. ”Den gode

sang” er i centrum, fremført på et musikalsk højt

niveau med begge ben på jorden.

Musikere: Rikke Pertou Mach og Jens Christian

Kwella.

Mere info: www.machkwella.dk

Joane: Confessions

I 2001 udgav Joane under navnet Joanne

Reinholdt sit første album, men i dag er efternavnet

droppet og en gang

leg med numerologi har

resulteret i at Joanne kort

og godt er blevet til Joane.

Joanes nye album Confessions

har stadig et twist af

country, men stilen er nu

langt mere rock inspireret

og har desuden et spændende

strejf af både tung

blues, let jazz og pop. Halvdelen af sangene på

Confessions er skrevet af Joane selv, fire numre

er blevet til i samarbejde med en anerkendt amerikansk

sangskriver, og så høres tre kopi numre,

som er indspillet helt i Joanes egen stil.

Musikere: Asger Olsen, Kasper Falkenberg,

Charlie J., Hans Christian Erbs, K.E. Smidt, Kim

Bahnsen, Lars Wagner, Lasse Lauridsen, Michael

Lund, Mikkel Fisker, Martin Sommer, Ole Møller,

Storm Kleist, Tommy ”Lui”, Tine Bang Rehmeier,

Annette Møller Andersen og Robert Lovmand

Rasmussen

Utah: Strength in numbers

Efter et par selvfinansierede udgivelser har Århusbaserede

Utah nu deres debutalbum Strength in

numbers ude via Playground

Music. Debuten

er én stor demonstration

af, hvordan Utah, med

indiescenen som udgangspunkt,

har gennemgået

en modningsproces og

målbevidst vristet sig fri af

klichéerne. Fra i det ene

øjeblik at demonstrere potent

power-indie bevæger de sig nu elegant videre

via afmålt weltschmerz til fængende pop, i ordets

bedste betydning. Undervejs får vi uforudsigelige,

friske pust fra både country og rockabilly.

Musikere: Jesper Both, Søren Zahle Schou, Jesper

Jakobsen, Anders Rønne og Thomas Alstrup.

Mere info: www.utah.dk

Sergio Marini: Tænk engang til

Sergio Marinis forrige solo CD hed Tænk engang

og var en opfordring til at undre sig og tænke over

de oplevelser, livet giver. Titlen på den nye CD,

Tænk engang til, skal under- strege den appel.

Musikken er en symbiose af dansk folk-rock og

Knud Odde: The Lonely Nudist

Århusbassist Anton Johannes Hejl slipper igen

en anderledes og spændende udgivelse ud på

eget selskab, Fabulous

Gramophone. På The

Lonely Nudist samarbejder

han med tidligere Sort Solmedlem

Knud Odde samt

Nikolaj Heyman (Klondyke,

Laila & Symfobia, Western

Stars). Instrumenterne er

el-orgel, lap-steel, kontrabas,

kazoo og banjo. Der

er trykt et begrænset oplag på 500 stk. af denne

specielle boksudgivelse, der indeholder 3 stk. 7”

vinyl singler. Udformning og artwork er lavet af

Knud Odde.

For at sætte ild til den kreative proces er musikken

indspillet over 5 dage efter minimalistiske principsydeuropæisk

folkemusik, krydret med lyden af

særegne, italienske instrumenter. Sangene fortæller

historier om mennesker,

vi alle kender – den enlige

mor, teenageren, vennerne

og den forelskede. ”De små

fortællinger er min version

af de tanker, der opstår,

når jeg ser et brudstykke af

andres virkelighed, når jeg

læser, lytter, eller strejfer et

blik” fortæller Sergio Marini.

Musikere: Steen Toft Andersen,

Marino, Luciano, Sonia, Cecilia og Marco

Dybris Marini, Francesco Ganassin, Constantino

og Dante Borsetto, Michael Kiørboe, Troels Skovgaard,

Roberto Tombesi, Giuseppina Casarin,

Niels Martinussen, Birk Nevel, Erling Hansen, Ole

Sterndorff og Rosanna Zucaro.

Mere info: www.sergiomarini.dk

Jøden: Monkeyjuice

Udover at være kendt for at holde det ærefulde

hverv som konferencier ved den store årlige Hip

Hop begivenhed MC Fight

Night, er Jøden med det

borgerlige navn Michael

Christiansen også kendt

for ikke at have udgivet

noget album. Han har hørt

sætningen så tit: ”Hva’ bli’r

det til med pladen, Michael

Jøden” Men nu er debutalbummet

endelig færdig

og på gaden. På hver af albummets tracks sætter

Jøden tingene på plads. Somme tider er det en

historie som ”Det’ okay”, der tager udgangspunkt

i piger, der indhentes af fortiden. Andre steder er

det rapperens egen forstand, der er rammen som

på ”Hvor gik det galt”, og i nummeret ”Hvad nu

hvis” indkapsler Jøden med en stribe spørgsmål

hele den danske hiphophistorie. Med ordene:

”Hey Jøden, mayn! Det var sgu værd at vente på

pladen!” var ventetiden ifølge Soundvenue tiden

værd.

Mere info: www.myspace.com/michaeljoden

January Jaunt: Echoes&Stills

De har spillet adskillige koncerter i Danmark,

Norge, Sverige og Tyskland, og Jyllands Posten

skrev: ”..orkesteret er på

niveau med artsfællerne i

engelske Muse og talentet

rækker uden tvivl ud over

landets grænser”. Ud af

det århusianske vækstlag

kommer nu January Jaunts

debutalbum Echoes&Stills.

January Jaunt kombinerer i

deres udtryk det storladne

med gedigen kompakt rock. ”De bliver blandt de

ti største 2006” var Gaffas holdning. Pladen blev

udskudt til 2007, så der er for alvor noget i vente

for orkesteret, som med tiden er blevet skamrost

af selv de mest kritiske anmeldere. ”Den bedste

demo undertegnede har hørt”, var ordene i sin tid

fra Gaffas demoanmelder.

Musikere: Leif Nielsen, Ronny Sørensen, Stig

Mørk og Ole Gundahl

Mere info: www.januaryjaunt.dk

U$O: Hold Nu

Århus V. rapper - og dansk raps svar på Ronaldinho,

U$O - har skruet ned for tempoet og op for

finesserne på albummet

Hold Nu. Den nye stil fra

U$O byder på melodisk

og elegant produceret

hiphop på en sprød bund

af USA-inspirerede beats

og med ægte og ærlige

tekster fra en af landets

dygtigste rappere, der

får følgeskab af blandt

andre L.O.C., Johnson, Suspekt, Marwan og Søs

Fenger. Titelnummeret og førstesinglen har netop

været Ugens Uundgåelige på P3. Hold Nu er

blevet til i tæt samarbejde med TABU Productions,

Maximum Risk, Large Beat Entertainment, Saqib,

Costa Bravo og Scottland Productions, som har

produceret/co-produceret en stor del af albummet

i samarbejde med U$O og L.O.C. Sidstnævnte har

været U$Os sparringspartner på albummet.

Mere info: www.uso.nu

Marwan: P.E.R.K.E.R.

26 årige Mohammad Marwan er palæstinenser,

men har levet det meste af sit liv i Århus V. Han

er et centralt medlem af

det omfattende hip hop

kollektiv Pimp-A-Lot. Med

signingen til Tabu Records

i starten af 2007, debuterer

Marwan nu som målrettet

solist med fokus på den

voksende lytterskare af

unge fans, der identificerer

sig eller sympatiserer

med hans baggrund og erfaringer – uanset etnisk

ophav. P.E.R.K.E.R. er produceret af Troo.l.s. &

Rune Rask, der står bag en lang række succesrige,

danske hiphop-udgivelser som f.eks. Suspekt

og L.O.C. - og som senest har produceret for

internationale stjerner som Akon. På P.E.R.K.E.R.

er de i selskab med producerne Abu Malek og

Lounge Lizzards, og sammen tilfører de pladen

den hårdtslående lyd, der afspejler teksternes univers

og kunstnerens egen baggrund. Soundvenue

skrev:” De hårde fortællinger bliver toppet med

et flow og en accent, som er meget nyskabende

set i forhold til det ellers så stereotypiske flow, der

florerer på den danske rap-scene”.

Mere info: www.taburecords.dk

14 basunen • juni 2007


per, hvor musikerne arbejder omkring én mikrofon

- uden mulighed for at bortredigere skønhedsfejl.

Musikere: Knud Odde, Anton Johannes Hejl og

Nikolaj Heyman.

Mere info: www.fabulousgramophone.com

Bahnhof: Reverse

Sidste år udgav de en selvfinansieret EP produceret

af Alex Puddu, som fik en del opmærksomhed

og airplay på DR P3. Nu er

debutalbummet udkommet

på århusianske Strange

Ears Recordings. Genremæssigt

falder Bahnhof ind

et eller andet sted i kategorien

indie, der efterhånden

må siges at være en bred

betegnelse. Musikalsk

trækker de strenge fra navne som Diefenbach,

Mew, Kashmir, The Dandy Warhols og Kent. Den

århusianske kvartet har rumsteret en del år i den

århusianske undergrund og gør med albumudspillet

Reverse det nu fuldstændig klart, at vi kan

lægge endnu et navn til rækken af potentielle

danske musikeksportvarer.

Musikere: Janus Jauch, Ulf Benzon Soll, Anders

Urbak og Jesper Hother.

Mere info: www.myspace.com/bahnhofmusic

Ehab Salem: Yaraet

Ehab Salem, sanger, keyboardspiller, komponist

m.m. har udgivet en CD med 8 ny sange. Titlen på

CD’en er Yaraet. Musikken

har basis i arabisk og især

irakisk pop musik, men

Ehab blander rytmer og

stilarter med latin og vestlig

musik. CD’en er blevet

indspillet at Ehab Salem og

han får hjælp af en række

danske og udenlandske

musikere. Man kan købe

CD’en hos en række forhandlere på nettet

Mere info: www.ehabsalem.com

Cha Cha Nougat: CCN

Danse- og festorkesteret Cha Cha Nougat fra

Randers har i år 20 års jubilæum, hvilket markeres

med CD udgivelsen CCN.

Orkesteret startede i sin

tid som et rent Shadows

kopi orkester og har

efterhånden udviklet sig

til et semi-professionelt

danseorkester, som spiller

til diverse by, hal og

firmafester. Det er blevet

til koncerter med mange

forskellige orkestre, såsom Sweethearts, Bamses

Venner, Infernal, Johnny Logan og Keld og Hilda.

CCN indeholder en håndfuld numre, som gør sig

til fest og farver – lige fra Barry Gibb’s Grease til

Van Halens Jump.

Musikere: Jesper Bendsen, Henning Nielsen, Ole

Fisker Mortensen, Goran Bogicevic og Carsten

Nielsen.

Mere info: www.chachanougat.dk

Aarhus Symfoniorkester: Bruckners 7. symfoni

Den 25. april 2005 optog Danmarks Radio

koncerten med Bruckners 7. symfoni, fremført

af James Loughran og

Aarhus Symfoniorkester i

Århus Domkirke. De, der

var til stede, oplevede en

pragtfuld opførelse, og

selve radiooptagelsen

blev rost meget. Med DR’s

og Loughrans tilladelse

er liveindspilningen nu

udkommet på selskabet

Danacord. CD’en står som et flot monument over

den storslåede musik, med den vældige klang

af storhed, som værket her har fået med Århus

Symfoniorkester.

Mere info: www.danacord.dk

Hatesphere: Serpent Smiles and Killer Eyes

Metal med medvind – Hatesphere går med deres

femte CD kloden rundt i disse tider, hvor kineserne

netop er blevet blæst

omkuld af Århus thrashmetalkongernes

live optræden

på 5 venues i riget i midten.

Lig deres forrige album er

Serpent Smiles and Killer

Eyes udgivet af det legendariske

tyske major label

SPV/Steamhammer, og

forventningerne til bandet

er høje - Hatesphere spås, at det store, internationale

gennembrud venter lige om hjørnet.

Musikere: Jacob Bredahl, Anders Gyldenøhr, Peter

”Pepe” Lyse Hansen, Mikael Ehlert og Henrik

”Heinz” Jacobsen.

Mere info: www.hatesphere.com

Jens Viggo Fjord: Aguas

Jens Viggo Fjord forbinder man umiddelbart med

flamenco og brasiliansk musik, og hans nye CD

er da også indspillet i Sao

Paulo med et herligt hold

brasilianske musikere. De ti

numre – som også går fra

hurtige sambaer og frevoer

med trommer, bas, fløjte,

guitar og percussion til

lyriske numre for sologuitar

– danner tilsammen en afvekslende

helhed, som gør

musikken nærværende, også for lyttere der ikke

på forhånd er bekendt med brasiliansk musik.

Musikere: Olmir Stockler, Zé Alexandre, Mauricio

de Souza, Magno Bissoli, Ronaldo Souza, Rogério

Souza, Antonio Serrano og Jens Viggo Fjord.

Mere info: www.jensviggofjord.dk

Popfilter: Uden Filter

Ti ufiltrerede ørehængere der går lige i hjertet på

alle popelskere. Popfilter brænder for god dansk

80’er pop. Sangene er

selvkomponerede dog

med undtagelse af enkelte

tekster. Blandt andet har

Ivan Pedersen bidraget

med teksten Borte Med

Blæsten. Som en af producerne

har også Per Frost

været med til at finde den

helt rigtige sound frem på

albummet.

Musikere: Jakob Baumgartner, Josef Baumgartner,

Simon Grønkjær, Kim Bahnsen og Anne

Hjorth.

Mere info: www.popfilter.dk

Helle Hansen: On the Verge of Falling

Sangerinden Helle Hansen har netop udgivet sin

ottende CD i eget navn. On the verge of falling

indeholder 66 minutters

popmusik. Pop der kan

tåle at blive udsat for

soul, gospel, tango, latin,

klassisk og selvfølgelig

hendes kæphest, jazz. ”Et

singer/songwriter-album i

absolut bredeste forstand”

kalder hun det selv. Sangene

er af egen hånd, med

undtagelse af duetten ”Reason For Me To Smile”,

skrevet og indsunget med Ole Kibsgaard.

Musikere: Hans Ulrik, Paolo Russo, Henrik

Gunde, Aske Jacoby, Kaspar Vadsholt, Martin

Klausen, Henrik Møller Petersen, Per Gade, Rune

Harder Olesen, Steen Hansen, Jesper Bodilsen,

Lonnie Kjer, Sara Gadborg, Sine Hänninen, Peter

Skjerning, Peter Paasgaard Schmidt, The Paizo

Quartet, Signe Møldrup, Anna Larsen, Bodil

Olesen, Trine Mikkelsen, Ole Kibsgaard og Pelle

Fridell.

Mere info: www.hellehansen.dk

Miriam Gardner: Ultimatum

Stilen på albummet spænder fra iørefaldende pop

og dance til mere tilbagelænede og akustiske

lounge og R&B numre.

Miriam er til dagligt

sanglærer og leder af

det professionelle institut

Vocal Station i Århus. Hun

underviser både børn,

unge talenter og voksne

professionelle sangere.

Hun har selv studeret på

International Conservatorium

of Music & The Arts,

Lexington Kentucky U.S.A.

Miriam er født i Spanien, og hendes far tog hende

meget tidligt med til flamenco shows, hvor han

optrådte som danser. Hun har boet i Danmark,

Tyskland, USA og Australien. Alle steder har hun

dyrket sit sangtalent, som studiemusiker for både

små og store labels, kunstnere og radiostationer.

Denne internationale baggrund skinner klart igennem

i både hendes sangskrivning, kvaliteten af

lyd-produktionen og ikke mindst i stemmen.

Mere info: www.myspace.com/miriamsoul

Mo&Mo.J: Mixtape Massakren Vol. 1

Mo&Mo.J er fætre, statsløse palæstinensere og

opvokset i Ghettoen/Bispehaven i Århus V.

De blev inspirerede af hiphop

musikken og begyndte

at skrive tekster i 1999 i en

alder af 13 og 15.

De har begge tidligere

været på kant med loven.

En udvikling, som kommer

klart til udtryk i teksterne.

Bl.a. derfor har de valgt,

at bringe en advarsel på

coveret om CD’ens ”Ghetto-lyrik”.

Mo&Mo.J startede for alvor med rap i 2001, da

de gik sammen med Abu Malek og blev en del af

Pimp-a-lot, der udgav de 2 legendariske skiver

’Uden om systemet’. og ’I R Selv Ude Om D’. De

dannede gruppen Å.V.P. sammen med Milo og

Isho, og udgav albummet ’Flere Sider Af Samme

Sag’ i 2004. Å.V.P. (Århus Vest Playaz) holder en

pause for at arbejde med diverse solo projekter,

og Mo&Mo.J benytter derfor lejligheden til at

udsende et mixtape mens de arbejder på deres

næste album ’Sandheds Time’.

På Mixtape Masakren Vol. 1 medvirker en lang

række prominente hip-hop navne, som f.eks.

Marwan, Milo, Inspired, Hamp-Cha, Cha-D, Ibo,

Jøden og Uso.

Distribution: InTheHouse Records/GDC

Niels Nello Mogensen: Nellovator

Nello er mest kendt som bassist hos Johnny Madsen,

hvor han har sørget for den solide rockbund

siden 1996. Nellovator er original guitarbaseret

rock med engelske tekster

og stor tæft for den gode

melodi. På ’Set It Free’ spiller

Nello næsten alle instrumenter

selv, men har bl.a.

fået lidt hjælp fra Johnny

Madsen og Knud Møller.

Stilen er kompromisløs og

energisk med både overblik

og overskud. Nellovator

er et seriøst bud på dansk rock med international

appel anno 2007.

I 80’erne var Nello bl.a. aktiv på punkscenen i

Århus i Lost Kids. Senere i Beauty & the Beat

der vandt konkurrencen ’Vi har scenen – har i

musikken’ i 1986 med Nello som chefkomponist.

Derudover har Nello bl.a. arbejdet som teatermusiker

på Århus og Aalborg Teater.

Med sig når der optrædes ’live’ har han et ungt

band af jævnaldrende musikere bestående af

Mads Fogt; guitar, kor. Sune Thorbjørnsen; guitar,

kor. Søren Graversen; keyboards, kor og Jesper

Berg; trommer.

Læs mere: www.nellovator.dk

basunen • juni 2007

15


SIDEN SIDST

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Musik-TV på nettet

Finder man, at musik programmer og

nyheder er lidt for magert repræsenteret

på de gængse TV kanaler, er der efterhånden

flere muligheder at finde på internettet.

Jazzfilmselskabet ”So What Film”

blændede eksempelvis i foråret op for den

nye online jazz TV-kanal ”So What TV”.

Her bliver der ca. 1-2 gange hver 14. dag,

lagt nyheder ud i billeder, fra den danske

jazzscene, som man ganske gratis kan se

på www.sowhat.tv.

Også Sonet Records lader kameraerne

rulle, og lægger video-podcasts ud online,

på www.

sonet.dk.

SonetTV

består af to

månedlige

video-podcasts

med

nyheder fra

pladeselskabet

og deres artister. Her kan man blandt

andet finde nyheder fra USO, Kenneth

Thordahl og Jose Gonzales.

Vagtskifte

Efter at have siddet fire år er Kunstrådet

og dets fem fagudvalg, som hører under

Kulturministeriet, blevet udskiftet. I det nye

musikudvalg, beskikket af kulturministeren

for perioden 1. april 2007 til 31. marts

2011, sidder således Giordano Bellincampi

(formand), Hanne Boel og Leif Skov,

som er udpeget af kulturministeren samt

Jeanette Balland, Henrik Holm, Steen Jørgensen

og Emil de Waal, som er udpeget

af Kunstrådets repræsentantskab. Det nyligt

afgående musikudvalg har efter fire års

udvalgsarbejde samlet en række betragtninger

over musikkens øjeblikkelige stilling

i dansk kulturliv i statusrapporten ”Fire år

som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser,

erfaringer og resultater” som kan

findes på www.kunststyrelsen.dk.

Dansk musik uden DRM

Pladeselskabssammenslutningen MBO

(Music Business Organisation) er den

største udgiver af dansk musik, og står for

en tredjedel af de samlede danske udgivelser.

Efter den senere tids frustrationer

hos en del danske musikbrugere over musikfilers

format ved download på internettet

tilbyder MBO nu rundt regnet 10.000

danske musiknumre som DRM-fri MP3-

filer. Dette betyder, at man som forbruger

ikke længere begrænses af kompatibilitet

mellem online musikbutikker og ens egen

musikafspiller, men derimod at man kan

købe sin danske yndlingsmusik online og

problemfrit lægge den på sin iPod, Mp3

afspiller, mobiltelefon og så videre.

Fans udgiver bands

Endnu et påhit i kategorien ”drømmen om

den tvivlsomme vej til stjernerne” har set

dagens lys på internettet. På www.sellaband.com

kan bands uden pladekontrakt

lægge deres musik ud.

Ideen er så,

at musikfans

kan

købe såkaldte andele for 10 dollars, ca.

60 kr., stykket. Når bandet har solgt for

300.000 kr., åbnes døren til et pladestudie

med der-tilhørende topproducer. Fansene

forudbestiller på den led CD’erne og deler

det eventuelle overskud med bandet. Lige

nu har 4 ud af ca. 3500 bands fra hele

verden nået den magiske grænse og fået

deres musik udgivet. Herfra anbefales det

dog at prøve at ringe til Mette fra Gateway

i stedet for.

Danmarks Radios svinger sparekniven

DR fastlagde i april måned rammerne for

en spareplan, der årligt skal frigøre 287,5

millioner kroner. 100 millioner kroner

findes på administration og support, og

187,5 millioner kroner spares på programmer.

På musikfronten får det følgende

konsekvenser: DR stopper for optagelse

af jazzkoncerter til P2’s aftenprogrammer,

dog ikke DR Big Bands koncerter. Samarbejde

med IFPI om DMA (Danish Music

Awards) bliver opsagt. Den elektroniske

musikfestival, Public Service Festivalen,

bliver lukket fra 2008, DAB- og netradiokanalen

DRX bliver lukket. Musikprogrammet

på DR2 slankes også bort til efteråret.

50.000 kroner i støtte

Kim Munk (The Broken Beats), Jacob Bro,

Simon Toldam og Henrik Munch (Sorten

Muld) har hver modtaget 50.000 kroner i

støtte fra Statens Kunstfond til at skrive ny

musik. Støtten består foruden pengene i,

at de unge talentfulde musikere præsenterer

deres nyeste kompositioner på store

og anerkendte festivaler. I dette tilfælde

Copenhagen Jazz Festival og SPOT

Festivalen.

Rektor stopper

Finn Schumacker, der er ansat som

rektor på Det Jyske Musikkonservatorium,

stopper i stillingen

pr. 1.

september

2007. Finn

har fået stillingen

som

musikchef

for Odense

Symfoniorkester.

Og i sin

begrundelse

udtrykker

Finn sig

meget poetisk: ”Jeg vil gerne være tættere

på den klingende musik”. Dette kan meget

vel tolkes som en kommentar til alle de

administrative byrder og opgaver, som

rektorjobbet på DJM den seneste tid har

udviklet sig til at indeholde. Ærgerligt for

konservatoriet der står i svære økonomiske

problemer i forbindelsen med flytning

fra Fuglesangs Alle til Musikhuset. Det

havde været mere hensigtsmæssigt for

skolen og eleverne, at man ikke skulle til

at skifte rektor i en af de sværeste perioder

i konservatoriets historie. Men sådan

er der så meget, og vi kan kun sige held

og lykke til konservatoriet herfra.

Årets musikskoleby

Damusa, sammenslutningen af Musikskoler

i Danmark, kårede i år Århus Kommune

som Årets Musikskolekommune.

I begrundelsen lyder det bl.a., at Århus

Kommune via World Music Center under

Århus Musikskole er den første kommune

i Danmark, der har været med til at bruge

de musikalske ressourcer, som findes i

indvandrersamfundet, så børn og unge i

folkeskolerne og musikskolen kan opleve

positive kulturmøder med musikken og

dansen, som kulturel isbryder. Prisen er et

kunstværk af den mosambitanske billedkunstner

Malangatana Ingenha.

Læs mere om World Music Center i artiklen

på side 28.

16 basunen • juni 2007


KRAUKA

På vikingetogt uden støttehjul

Music Export Denmark og genreorganisationerne

gør uden tvivl et stort stykke arbejde

for at udbrede kendskabet til dansk

musik i udlandet i disse år. Men der er

også bands, der klarer sig uden støtte og

som alligevel når langt ud i verden. Blandt

dem er det århusianske band Krauka, som

med deres helt unikke blanding af inspiration

fra vikingernes fjerne fortid og mere

moderne lyde, har begejstret tilhørere i det

meste af verden. Kraukas 3 første albums

har fundet vej til så fjerne og eksotiske

himmelstrøg som Australien og Brasilien,

foruden de fleste europæiske lande

og USA. Netop USA er med på denne

sommers turnéplan, hvor Krauka også er

inviteret til at spille en række koncerter

i Estland. Mindst én gang om året tager

Krauka til Island, enten for at turnére eller

for at indspille nyt

materiale. Kraukas

4. album udkommer

efter planen

på InTheHouse

Records i 2008.

Krauka har tidligere

spillet i både

Sverige, Norge,

Grønland, Færøerne

og Tyskland,

så de 4 vikinger er

vant til, at erobre andre lande. Henover

sommeren spiller Krauka også i Ålborg,

Ribe og Skagen inden turen igen går til

USA sidst på året.

Læs mere om Sagamusik i Cyberland på

www.krauka.dk

Jazzpianist laver Aarhus guide

Mads Bærentzen vågnede en

morgen og var fast besluttet på

at skrive en guidebog om Århus.

Efter lidt research fandt Mads

ud af, at der ikke eksisterede

nogen bog, hvor de mange

informationer, der findes om

Århus, er samlet. Mads har

spillet i mange lande og

kender derfor kvaliteterne

ved en ordentlig guide,

derfor brugte han et år på

at samle informationer,

skrive og layoute bogen,

der kunne præsenteres

ved et arrangement her

i maj måned. Bogen

udgives på Mads

Bærentzens eget forlag

MB Musik, der i

øvrigt samtidig med

bogudgivelsen kunne

fejre en premiere, da guiden er

første og foreløbig eneste udgivelse.

Musikkens dag satte præg på Århus

basunen • juni 2007

17


Latin Dance Band

Danske ord til fyrige salsarytmer

Af: Lars Knudsen, fotos: Ole Hartmann

”Det danske sprog gør salsamusikken

meget mere spiseligt for både lyttere

og anmeldere”, fortæller sangerinden i

Latin Dance Band, Annelise Fuglsbjerg.

Det århusianske salsaorkester er i øjeblikket

aktuel med deres tredje CD-udgivelse

”Salsa på dansk” - en titel som

kan få det til at skurre i ørerne på de

mest ortodokse salsaentusiaster.

Ikke desto mindre er der her tale om en

salsaudgivelse med danske tekster, der

rejser sig på fundamentet af orkestermedlemmernes

mange års studier af genren,

adskillige ophold på Cuba, og et utal af

koncerter. Men måske vigtigst af alt: en

grundlæggende forståelse og kærlighed til

en på samme tid musikalsk kompleks og

følelsesmæssig umiddelbar og varmblodet

musikgenre.

Måske er vi på vej ind i en tid, hvor der er

plads til at spille de rendyrkede musikstilarter

Tag for eksempel reggae- og ragga/

dancehall musikken, der på det sidste er

blevet særdeles populært blandt andet

med orkestre som Bikstok Røgsystem og

århusianske BliGlad. Når man i dag hører

disse orkestre i radioen, tænker de færreste

på, at det er rytmer, der stammer fra

fjerne længdegrader. Musikken, fremført i

så velspillet og rendyrket form, suppleret

med kerne-danske tekster, glider lige ned

i maven på os sammen med rødgrøden.

Der er absolut ingen tegn på fare på færde

- de fleste lyttere herhjemme, måske med

undtagelse af nogle få der lider af et yderligt

politisk tilhørsforhold, vil sikkert blot

registrere, at her spilles skisme da

en god melodi.

Latin Dance Band flankerer og

spiller i øjeblikket

ud af samme

tangent række.

Et par af numrene fra ”Salsa på dansk”

bliver flittigt spillet af DR radioværterne

Kurt Bogø og Leif Wivelsted. Sidstnævnte

testede her i forsommeren Latin

Dance Band - skæringen ”Karameller” på

Dansktoplisten med det udfald, at den,

som det første salsa nummer nogensinde,

strøg direkte ind og lå placeret på listen

i seks uger. Bandets

medgiver, at de blev

meget

overraske-

de over at havne

på Dansktoppen.

Men de synes,

det har været sjovt at blive eksponeret

fra den vinkel også, og så har

det givet en del god presseopmærksomhed

og omtale.

Salsapolitiet

”Selv om vi synger på dansk, så er

musikken altså stadig ”the real thing” slår

Annelise Fuglsbjerg helt fast. Reaktionen

på, at Latin Dance Band har lavet en helt

igennem dansksproget

plade, har på trods af

endda meget fine anmelderroser

i

pressen

dog også

mødt en lille

smule skepsis blandt genrens

mere konservative brugere,

”Salsa- politiet”, som medlemmerne

af Latin Dance Band med et glimt i øjet

kalder dem, der er vant til, at selve essensen

af salsa nødvendigvis må tilstræbes i

både lyd og ord. ”De fleste salsakendere,

der lytter meget til salsa, og som danser

og går ud til salsakoncerter, har taget helt

utrolig godt imod vores nye plade med de

danske tekster”, lyder det med optimisme

for fremtiden fra Latin Dance Band.

Tilbage til starten

Latin Dance Band hører hjemme i Århus.

Orkesteret består af 8 musikere, der udspringer

fra miljøet omkring konservatoriet

samt et par herboende cubanere. ”Fordi

vi ikke har det i blodet, er vi hele tiden på

søgende vej” siger Kristian Skov, bandets

mandlige forsanger. ”Men vi har jo de to

cubanere med i bandet, som hele

tiden kan spore musikken ind og

sige, sådan skal

det lyde, hvis

det skal lyde,

som

var det

spillet

på Cuba”. Orkesteret

dyrker den indbyrdes

musikalske og personlige forskellighed og

har med sin sammensathed udviklet en

bandkultur og et rum, hvor der er plads

til at prøve en masse ideer og stilarter af

inden for latinmusikkens brede spekter.

Bandets guitarist, Benny Morthorst, fortæller,

at han tidligere spillede i et afro- orkester

sammen med saxofonist Anders Bo

Pedersen. I 1996 fik Anders så ideen til i

stedet at samle et latin-orkester. Samba,

calypso eller salsa – stilarten var som sådan

endnu ikke fastlagt, hvilket den første

Maxi CD udgivelse fra 1998 ”Si Tu Quieres

Bailar” viser ved blandt andet også

at indeholde stilarterne calypso, timba og

New Orleans. Forskellige musikere kom

og gik i en periode i slut 90erne. Men i tiden

omkring årtusindeskiftet begyndte der

at komme cubanske musikere til Danmark.

Her i blandt Yasser Pino Morejón, bas, og

Antonio Moreaux, trommer. Med disse to

styrkedes orkesteret, og salsaudtrykket

blev strammet op på fuldlængdealbumudgivelsen

”Movimiento” fra 2003. Numrene

på denne anden udgivelse tilstræber et

18 basunen • juni 2007


Latin Dance Band

meget cubansk og genreautentisk udtryk.

Til trods for dette er der tre skæringer med

danske tekster. Med sangeren Kristian

Skovs stemme i den vokale front siden

2004 sammen med forsangerinde Annelise

Fuglsbjerg kom der for alvor gang i

de danske tekster, som nu har fundet sin

faste plads i Latin Dance Bands musik og

altså på deres seneste CD fra 2007.

Den ægte vare

”Men vi er stadig et søgende orkester,

der er på vej” fortæller Kristian. ”Vi har

stadig masser af veje at gå, og jeg hører

helt klart flere plader fra os i fremtiden”.

Med ”Salsa på dansk” når Latin Dance

Band bredere ud til musikelskere, der ikke

nødvendigvis kender til salsagenren. At

bandet er nået hertil, mener Benny, har

følgende forklaring: ”Med vores første

udgivelse fandt vi ind til genren, med den

anden havde vi lært at håndtere den. Og

med den nye tager vi dette med videre og

breder på vores egen måde salsaen ud

til både genrens trofaste publikum og alle

andre. Men vi har ikke smidt noget over

bord – vi spiller fandme stadig salsa som

den ægte vare!”.

De danske tekster

Og hvad handler de så om, sådan nogle

danske salsa tekster Modsat bluesmusik

hvor man gerne ligger underdrejet i en

skilsmisse på en regnvåd mandag, hvor

man har spildt den sidste fadøl ned ad

tøjet, så befinder traditionelle cubanske

salsatekster sig typisk ovre i den helt

diamentralt modsatte ende af det følelsesmæssige

register. Som oftest også med

den universelle kærlighedstematik som

omdrejningspunkt, men gerne lys, glad

og venlig, så den passer sammen med

musikkens krop.

Tekster af tungere karakter og med for

eksempel politisk indhold er stort set

ikke eksisterende. Dette skyldes, at den

cubanske regering holder nøje øje med

samfundskritiske indslag, og kærlighed er

derfor det råstof, som øens tekstskribenter

har.

Latin Dance Bands tekster handler også

om kærlighed og livsglæde. Gudskelov

ikke fordi folketinget og Århus Politi siger

det, men mest af alt fordi det passer til

musikkens positive og overskudsagtige

udladninger. Nummeret ”Freja danser” er

en hyldest til den nordiske kærlighedsgudinde

med budskabet: Dyrk kærligheden,

musikken og dansen! Sangen ”Karameller”

er et poetisk billede af et kys, hvor

søde ingredienser (karamel, mynte og

honning) mødes, og noget nyt opstår. I

latin-verdenen er ”karamel” symbol på en

mulat, og teksten peger på det positive

i blandingen af racer og nationaliteter.

Teksten til nummeret ”Lækkermås” er en

hyldest til den stærke kvinde, der både er

smuk og vis og er samtidig et skub til de

personer (politikere) der kun snakker og

ikke gør noget ved det!

Anmelderne bøjer sig i støvet

At Latin Dance Bands helt egen Cuba-møder-Danmark

salsahybrid har ramt rigtigt,

vidner følgende udsagn i pressen blandt

andet om: ”Danmarks for tiden heftigste

latin band” skrev verdensmusikmagasinet

Djembe. Og Gaffas anmelder gav den

nye CD fem stjerner og disse ord med på

vejen: ”Fremragende plade fra århusiansk

salsaorkester, der formår at skabe blend

af troværdig salsa og smygende lækker

danskpop”.

Det 10 m/k store orkester har igennem

årene spillet Danmark tyndt og har givet

langt over 200 koncerter på alt fra klubber

over uddannelsesinstitutioner og til

festivaler – undervejs med udenlandske

afstikkere til blandt andet verdensmusikfestivalen

Womex i Spanien og PopKomm

i Tyskland. I år er der adskillige spillejobs

rundt om i landet plottet ind i kalenderen.

Med sveddryppende rytmer og sensuelle

danske tekster har Latin Dance Band

for alvor salsaammunitionen klar til at

forvandle kongeriget til et stort caribisk

dansegulv.

basunen • juni 2007

19


ProTools

professionel audio design

Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til

produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram

og det benyttes i dag i de fleste lydstudier rundt omkring i verden.

På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording.

Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere

alt fra volume til panorering.

Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det

endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix.

Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler.

Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar

til at brænde sin egen CD.

ProTools Anatomi

System folder: DAE folder, plug in

preferens: DAE, digi setup, pro tools

Controls panel: Sound

Pro tools folder/session struktur

optagelse - import - export - bounce

Hardware gennemgang, I/O

Data disiplin

Automation

Plug in

Routing

Mastering/nedmix

Loop (no clik)

TrackTransfer

Allocator

User tools

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til:

DanMedia • Åbogade 36-38

8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99

www.danmedia.dk

20 basunen • juni 2007


Fokus på Selskabspianisterne

Af Axel Boel

Mød op til en inspirerende aften med 4 af afdelingens dygtige klaverspillere. Hør

dem spille, og fortælle om hvad det vil sige at være pianist til selskaber i dag.

Til lejligheden har vi fået lov at låne Juhl Sørensens musikforretning og

showroom.

Her er velklingende flygler linet op i alle prisklasser. De er i sig selv en nydelse

at både spille, høre og se på. Preben Ulvskov starter aftenen med en kort

introduktion om stedet.

A N D N O W - L E E E E T ’ S G E T R E A D Y T O R U M B L E !

Om aftenens 4 musikere.

Mads Bærentzen

Mads Bærentzen: Jazzmusiker: Solistuddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums

Rytmiske Linje. Har sin egen trio med flere CD udgivelser. Spiller i Klüvers bigband og

meget mere.

Niels Dal: Startede i 70’erne som restaurationsmusiker i en trio. Har nu duoen ”Double

Nuts” sammen med sangerinden Joane Reinholdt. Spiller Street Parade i trioen ”3 paa

spil”. Underviser m.v.

Niels Erichsen: Jazzmusiker. Har studeret musik på Det Jyske Musikkonservatorium.

Har spillet i mange sammenhænge, blandt andet med Finn Ziegler og Jesper Thilo. Er

nu i gang med en uddannelse som organist.

Nils Dal

Paul Marcmann: Uddannet pædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Oprindelig

kontrabassist. Spiller i dag solopiano i forbindelse med middag og reception. Underviser

på Århus Musikskole og FOF. Kendt for mange nodearrangementer.

Fælles for dem alle - De er professionelle håndværkere som selskabspianister.

Tid: Mandag d. 20 august kl. 19-22

Sted: Juhl Sørensen, Skovvejen 2b, 8000 Århus C

Tilmelding: Ingen - Bare mød op til en inspirerende aften.

Juul Sørensen byder på en forfriskning til de fremmødte.

Niels Erichsen

Paul Marcmann

basunen • juni 2007

21


Kom til Berlin i en uge

Af Lars Knudsen

Nordeuropas Kulturmetropol nummer et

DMF Århus afdeling udlejer superskøn

lejlighed i Nordeuropas Kulturmetropol

nummer et, Berlin.

Københavns afdeling har købt og indrettet

en super dejlig lejlighed i hjertet af Berlin

og DMF Århus afdeling har indgået et

samarbejde med København om, at vores

medlemmer kan søge om en uges ophold

tæt på Berlins mange

rytmiske klubber og

de store klassiske

koncertsteder.

Lejligheden er på 109

kvm. og der er 6 faste

sengepladser. 4 min.

til U-Bahn, og du kan

nå Alexander Platz

gående på et kvarter.

Adressen er Rükestrasse

nr 44. Prenzlauer

Berg.

i den fantastisk beliggende lejlighed i

Prenzlauer Berg. Det er lige på grænsen

til Mitte ved Alexander Platz. Et hot og

stemningsfuldt bohemekvarter, som ligger

Du kan søge afdelingen

om en uges

ophold, og det koster

2000 kr. Ugen går

fra mandag kl. 16.00 til næste mandag

kl. 12.00. Hvis der er flere ansøgere til

samme uge, så trækkes der lod. Der kan

max søges på 2 forskellige uger ved hver

udlodning. Ansøgningsfristen for udlodningen

fra august til oktober er 15. juli,

hvor der trækkes lod. Resultatet meddeles

umiddelbart efter lodtrækningen.

Betaling for leje sker kontant på DMF

Århus afdelingens kontor, hvor lejeaftalen

samtidig underskrives.

DMF Århus råder over 13 uger pr. år,

og de er placeret som den 2. uge i hver

måned.

Vi råder over følgende uger i dette efterår:

Uge: 32 - 37 - 41 - 46 - 50 - 02.

Næste ansøgningsfrist vil blive annonceret

i næste nr. af Basunen.

Ring til Lars Knudsen på tlf. 86 18 45 99

for yderligere information.

DMF’s Caretaker i Berlin er Henning Flintholm.

Han hjælper dig dernede, hvis du

skulle få problemer.

Bestyrelsen i DMF Århus ønsker dig god

fornøjelse!

22 basunen • juni 2007


asunen • juni 2007

23


SOMMERUDFLUGT

Mandag den 6. august er der atter

sommerudflugt for seniorer og deres

ægtefæller/samlevere.

Vi mødes traditionen tro til morgenkaffe på kontoret i

Grønnegade kl. 9:00 inden afgang til det nordjyske.

Første destination er Hobro Havn, hvorfra vi med

hjuldamperen ”Svanen” bliver fragtet til Mariager.

Fra færgen er der en meget lille spadseretur til ”Hotel

Postgården”, hvor vi indtager en frokost med dertil

hørende drikkelse.

Der forventes hjemkomst i Grønnegade kl. ca. 17:30.

Reserver allerede plads nu til arrangementet på

tlf.: 86 18 45 99 eller aarhus@dmf.dk – lk@dmf.dk.

Tilmelding senest fredag den 27. juli.

På gensyn.

NB. Husk på, at der hver den første mandag i

måneden er seniormøde i Grønnegade med god

snak, kaffe med brød og en enkelt øl.

G A T E W A Y

I Å R H U S

Direktør for Gateway, Mette

Ellebye-Larsen, har i foråret haft

en månedlig kontordag i Aarhus,

og dette har medlemmerne været

meget begejstrede for, så derfor

vil der fortsat være mulighed for at

Mette kan træffes i Aarhus.

Mette vil kunne træffes på Aarhuskontoret

i efteråret 2007 en gang om måneden

16. juli - 20. august

17. september - 15. oktober

12. november - 10. december

Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang

karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du

med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække

mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak

og nogle råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i

Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18

for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

Feriehus i Spanien

DMF-Aarhus har sammen med DMF’s

afdeling i København forlænget

muligheden for at råde over det dejlige

feriehus Citronhuset, beliggende i den

lille by Monda ikke langt fra Marabella.

Igennem de sidste par år har mange

Århusmedlemmer benyttet sig af DMF’s

meget favorable tilbud om et ophold i det

milde sydeuropæiske klima. Vi forventer,

at der stadig er rigtig mange, der vil være

interesserede.

Du kan lige nu og løbende igennem hele

året booke Citronhuset. Der er mulighed

for at booke 1 eller 2 uger efter ønske – og

husk, at det er ”først til mølle” princippet.

Huset er ikke så stort, så det kan kun

udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan

dog også være plads til et par med 2 børn.

Afdelingerne har delt ugerne imellem sig, så

der er en ligelig fordeling i gennem året.

Du kan læse mere om Citronhuset på

Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

Aarhus afdelingen disponerer i 2007 og i

starten af 2008 over huset i følgende uger:

uge 32, 37, 44, 49, 51, 52, 1, 4, 5.

Prisen pr. uge er:

kr. 1100,- i højsæsonen og

kr. 600,- i lavsæsonen.

Du kan se, hvornår huset er ledigt og finde

mere information på hjemmesiden

www.citronhuset.dk.

Eller du kan ringe til DMF og tale med

Lars Knudsen på 86 18 45 99

Aftale med biludlejningsfirmaet Helle

Hollis

Som et ekstra plus er der indgået en aftale

med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer

Helle Hollis, som giver DMF’s

medlemmer 15% rabat på billeje. Eneste

betingelse er at reservationen sker via

DMF, som så formidler kontakten til Helle

Hollis i Malaga.

24 basunen • juni 2007


F I N K R E V I S I O N & R Å D G I V N I N G

www.finkrevision.dk

Gør det du er bedst til og lad mig

gøre resten. Jeg har specialiseret

mig i skatteregler og regnskab for

musikere.

Fink Revision

Åbyhøjgård 32 st tv

8230 Åbyhøj

tlf.: 61 60 62 67

info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen

så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh

Uffe Fink Isaksen

basunen • juni 2007

25


Ingen hest har græsset forgæves

PULS festivalen satte fokus på musikken

Af Lars Knudsen

700 musikere, 50 PA-anlæg, en hulens

masse lamper og lysanlæg, 45 trommesæt,

530 guitarer og basser, 1000

mikrofoner samt et hav af andre instrumenter

senere står den 12. maj 2007 nu

mejslet ind i den århusianske musikhistorie

som dagen, hvor musikerne tæppebombede

byen med 283 koncerter.

Tanken om i løbet af et halvt år at planlægge

et så omfattende musikprojekt som

PULS festivalen vil nok få selv den mest

garvede Leif Skov-type til at løbe grædende

bort. Men i det århusianske musikmiljø

har det nærmest været omvendt. Ud over

den enorme interesse fra musikerne for

at spille på PULS har der også fra byens

spillesteder, musik- foreninger og -organisationer,

kommune og erhvervsliv været

stor tilslutning og opbakning.

PULS Festivalens hovedkontor har de

foregående måneder haft base hos DMF i

Grønnegade. Christian Dietrichsen og Helle

Rysholt, to af PULS bagmændene og

medlemmer af foreningens bestyrelse, kan

efterfølgende gøre boet op ved at sætte

flueben ved målene med PULS: At skabe

nye og fremtidige samarbejdsrelationer og

at præsentere et meget bredt udvalg af

original musik for byens borgere.

Mads Heinesen i barbersalonen

Niels på dåse

Fra byens teatre, cafeer, restauranter

og andre medvirkende, der ikke til dagligt

præsenterer musik, er meldingerne

positive. “Jeg ved om flere medvirkende

steder, der ikke normalt præsenterer

musik, som nu overvejer at prøve det af i

fremtiden”, fortæller Christian Dietrichsen.

Men også de etablerede spillesteder bød

de mange besøgende koncertgængere

på fine oplevelser. “Sjov at se hvordan et

folkemusikorkester som Moving Cloud,

kunne sætte total gang i publikummet på

et sted som Fabriken” giver Christian som

eksempel på, hvordan koblinger kan virke.

Yeah

”Det var sjovt at gå rundt i byen ved midnat

og møde så mange glade musikere,

der bare var sådan helt ”Yeah-agtige”

siger Helle. Og Christian supplerer: ”Jeg

har helt ærligt aldrig før oplevet byen så

glad!”.

At få logistikken i Danmarks hidtil største

musikarrangement til at gå op ned i den

mindste detalje var på forhånd umulig.

Og på trods af det relativt korte planlægningstilløb

må karakteren bestemt siges at

være bestået. Fra de mange deltagende

musikere har der været stor forståelse for

det store puslespil og generel udtryk for

tilfredshed med koncerterne.

Bjørn Bihlet, guitarist i Boil: ”Vi spillede om

aftenen i Pakhuset. Det var en superfed

koncert med masser af mennesker, god

lyd og god afvikling. Inden koncerten var

der lidt misforståelser blandt andet om-

26 basunen • juni 2007


Guitar i rådhustårnet

kring noget baggear, men overordnet er vi

meget begejstrede, og vi stiller gerne op

igen en anden gang”.

Niels Lindberg, trommer i Juni: “Der var en

fantastisk god stemning i gaderne både

om dagen og om aftenen. På min tur igennem

byen oplevede jeg, at folk i alle aldre

var ude for at høre musik - også uden for

butikkernes åbningstid. På trods af at vi

var lidt regnvejrsramte da vi selv spillede i

Mathilde Fibigers Have, var det i det hele

taget en god oplevelse. Også detat blive

modtaget af et frivillig-crew, der, selv om

de ikke at have den store erfaring med

sceneafvikling, udviste stor ihærdighed og

imødekommenhed”.

I løbet af den 12. maj bød PULS festivalen

på en lang perlerække af kreative og

16. second society live

meget forskelligartede musikalske indslag

over hele byen. Fra højtalerne der blev

slæbt helt op i Rådhustårnet, hvor en

guitarist gav den som Jimi Hendrix ud over

byens tage til Steffen Brandts optræden

sammen med bandet Lis Er Stille på scenen,

der i dagens anledning var opstillet i

Nåleparken - værestedet for misbrugere

nede ved havnen.

Lis Er Stille med Steffen Brandt

I hvilepuls

”Ingen hest har græsset forgæves” lød det

blandt andet i et digt som Brandt læste

op under sin optræden. Og forgæves kan

det efterfølgende evalueres, at PULS

festivalen på ingen måde var. For allerede

inden dagen for afviklingen af festivalen,

galoperede selve PULS-tanken gungrende

hen over målstregen. Formålet med at de

mange aktører der tog del i planlægningen

og lærte hinanden at kende igennem samarbejdet,

har gjort, at en del mobiltelefoner

nu er blevet fyldt op med nye telefonnumre,

lyder den veltilfredse melding.

Man kan sige, at PULS festivalen tegner

et ganske godt billede af en god gammeldaws

win-win-win situation.

Double Devil på Fabriken

1. Byens borgere har fået oplevelsen af et

stort musikalsk smækkys.

2. De mange gode administrative og arrangerende

musikkræfter i byen er blevet

styrket.

3. Dialogen og samarbejdsmulighederne

imellem byens samlede musikliv og erhvervslivet

er blevet udvidet til forhåbentlig

fremtidig gavn for Århus.

Om festivalen vover sig ud i en gentagelse

vides på nuværende tidspunkt ikke. Men

sikkert er det, at foreningen fortsætter sit

virke, som dog umiddelbart her efter festivalen

lige er nede på en velfortjent hvilepuls.

Husk dog at holde øje med hvornår

pulsen stiger igen på www.pulsblog.dk.

”Vi går og barsler lidt med nye ideer. Vi

gider ikke bare lave en PULS festival nr.

2. Nej, laver vi noget, bliver det nok med

udgangspunkt i nogle andre vilde tanker”

slutter Helle Rysholt, og understreger, at

der specielt skal lyde en stor tak til DMF,

uden hvem PULS festivalen ikke kunne

være blevet realiseret. Samt en kæmpe

tak til alle musikere og frivillige der også

har lagt en stor indsats for musikken i

Århus.

basunen • juni 2007

27


Århusiansk delegation på rejse i Mozambique

World Music Center arbejder internationalt

Af: Lars-Ole Vestergaard

På Århus Musikskole har vi i længere tid

arbejdet internationalt med udveksling og

rejser og dels med opbygningen af World

Music Center, en institution hvor etableringen

af kulturmøder mellem nydanskere

og danske skolebørn og pædagoger har

været en meget væsentlig del af World

Music Centers arbejde.

World Music Center har ansat

Gimo Mendes, som er sanger og

troubadour fra Mozambique, men

som har boet de sidste 13 år i

Århus, hvor han nu har en dansk

kone og 2 børn.

Mendes har længe talt om, at det

kunne være fantastisk at etablere

et samarbejde med Mozambique

omkring musik.

Lance D’Souza, Århus Musikskoles

souschef har tilbragt hele

sin barndom i Dar es-Salaam og

har stor kærlighed til det sydlige

Afrika, og da jeg som leder af

Musikskolen havde været i Mozambique

og Sydafrika i 2003 og

2004 som dansk observatør i et

spændende projekt, UMOJA, mellem

Norge, Zimbabwe, Sydafrika

og Mozambique, var der flere

gode grunde til at drage til Afrika.

Med en invitation fra det Mozambikanske

kulturministerium til at komme og give ideer

til landets eneste musikskole i Maputo og

med kontakter helt op på toppolitisk niveau

var der skabt mulighed for at få økonomisk

opbakning til turen, og den første uge af

oktober drog Mendes, Lance og jeg af sted.

Vi kom til Mozambique og var igen danske

repræsentanter ved Umojas afslutningskonference

og forestilling. Det var fantastisk at

følge det meget flotte show, som de 4 landes

meget talentfulde ungdomsgrupper i fællesskab

havde opbygget. Med Miriam Makeba,

Sydafrika, Malangatana fra Mozambique

og Oliver Motoguzzi fra Zimbabwe som

protektorer var det lykkedes at bringe dette

udviklingsprojekt helt op på topniveau, både

kunstnerisk og politisk.

Det afsluttende show foregik open air lige

foran parlamentet i Maputo med fjernsyn og

det hele.

Det lykkedes også for Mendes og jeg at

komme til at spille for deltagerne i forbindelse

med den afsluttende festmiddag. Mendes

sang sine sange, og jeg blæste en vemodig

klarinet til, det gjorde stor lykke. Og da Mendes

er en meget kendt og populær musiker

i Mozambique, insisterede Kulturministeren

Aires Ali da også på, at vi skulle spille til

hans gallamiddag med kulturministeren fra

Mauritius. Også her gjorde vi stor lykke og

modtog bl.a. en invitation til at komme til

Mauritius for at spille. Dejligt!

Men vi var først og fremmest inviteret til at

give en tilbagemelding til Kulturministeriet

om musikskolen i Maputo. Skolen er landets

eneste, og det er derfor stort set umuligt for

landets musiktalenter at komme til undervisning.

Konklusionen er, at hvis det lykkes

for en enkelt at nå et godt niveau, så rejser

vedkommende til Sydafrika for at uddanne

sig og vender ikke tilbage igen.

Vi besøgte skolen i flere omgange.

På skolen er ansat 17 lærere, som underviser

i forskellige fag, bl.a klaver, guitar, klarinet,

traditionelle instrumenter som Timbira

(marimba), sang og dans, kor og hørelære.

Flere af lærerne har fået en kortvarig uddannelse

i et af Mozambique gamle samarbejdslande,

Cuba eller Rusland og metoderne er

hentet fra gamle russiske curriculum, og der

er et meget højt teoretisk ambitionsniveau.

Men landet er isoleret. 500 års kolonisation

af Portugal efterfulgt af socialistisk styre, 15

års blodig og grum borgerkrig og kun godt

10 års demokrati har sat sine spor. Landet er

fattigt, isoleret og har svært ved at komme i

omdrejninger. Og det gælder også lærere og

ledelse i Maputo.

Vi så en masse meget læreivrige børn, som

havde masser af potentiale og gå på mod.

Lærerne gør hvad de kan, men savner

efteruddannelse, sparring og elementære

musikpædagogiske redskaber.

Vi havde medbragt lidt løsøre i form af klarinetblade,

et par mundstykker, guitarstrenge

osv,. som gjorde meget stor lykke.

Der er mangel på stort set alt, og da både

elever og lærere ved, hvad der skal til, er der

meget stor taknemmelighed for det, vi kan

bringe med.

Vi så på et par kuldsejlede forsøg på at

hjælpe. Bl.a. havde et land doneret

en række folkemusikinstrumenter

til musikskolen, men de var aldrig

kommet i gang og stod nu og gik i

forfald på hylderne.

Vores vurdering er, at skolen

trænger til både fysisk og psykisk

omsorg.

Noget af det, vi kan tilføre, er nye

musikpædagogiske ideer, samarbejdsmodeller

og organisation.

Her vil et udvekslingsprogram mellem

lærere fra DK og Mozambique

kunne sætte skub i udviklingen.

Skal selve skolen løftes, kræver det

først og fremmest penge og arbejde

til renovering af både instrumenter

og lokaler.

Efter dagene i Maputo tog vi indenrigsfly

til Mendes fødeegn i det

nordlige Mozambique. I byen Nampula, som

er den 3. største i Mozambique blev vi som

officielle, internationale gæster modtaget af

borgmesteren Castro og hans topembedsmænd.

Vi fik en ny 4-hjulstrækker med chauffør

stillet til rådighed. Og så susede vi ud

i tropenatten til Musikfestival på øen Isle

D’Mozambique, landets gamle hovedstad, og

det første sted, portugiseren Vasco da Gama

gik i land, da han koloniserede landet.

Det var helt surrealistisk at stå sammen

med den lokale borgmester en månelys

midnat ved bredden af det indiske ocean og

overvære traditionelle danse og sange i et

28 basunen • juni 2007


gammelt portugisisk fort.

Dagen efter var vi inviteret til at møde

4 lokale sang- og dansegrupper fra Isle

d´Mozambique.

Vi blev fulgt rundt på den meget tætbefolkede

ø af en lokal kulturpolitiker og vi sad i små

hytter og så 15- 20 damer synge og danse

deres traditionelle sange. Fantastisk.

Det var tydeligt at mærke, hvor Mendes har

sin inspiration fra. Hør blot hans nye plade

Aluz.

Vi besøgte også det lokale hospital, som

bestemt ikke var et sted, det ville være rart

at blive indlagt på. Kun sygeplejere, ingen

læger, og det så også lidt sløjt ud med hygiejnen.

Mendes har en ambition om at skaffe

bedre udstyr til dette hospital gennem sponsorer

og en koncertturne i sommeren 2007.

Vi havde den store glæde at holde en fridag

i paradis, et fantastisk sted lidt nord for Isle,

hvor vi badede i oceanet, spiste friske hummere

og fisk og mærkede suset af evigheden.

Vi vendte tilbage til Nampula for at besøge

folkeskoler, seminariet og politikerne igen.

Mozambique er i rivende udvikling. Alene

de sidste 5 år er der i Nampula bygget 25

skoler, men der er desværre ikke inventar til

alle. Børnene sidder ofte på gulvet, der er

op til 80 i klasserne, og der er absolut ingen

tekniske hjælpemidler.

I musikundervisningen er det alene hjemmelavede

instrumenter i en sørgelig forfatning,

og der er stor mangel på lærere med

kvalifikationer.

Det samme gælder stort set på seminarierne.

Der mangler lærere. Så selv om staten

forlanger musikundervisning for alle børn

i skolen fra 1. til 7. klasse, kniber det med

”softwaren.”

Her er der et stort indsatsområde for Danmark.

Vi havde også kontakt med universitetet,

hvor der for nylig er oprettet et fakultet for

Musik. Men da der mangler en grundlæggende

og forberedende musikuddannelse, er

niveauet her meget svingende.

Igen mangler der lærere, og det virker ikke,

som om der er noget samarbejde mellem de

forskellige institutioner.

Borgmester Castro i Nampula gav os to officielle

breve, et til Borgmester Nikolai Vammen

og et til Rådmand Flemming Knudsen.

I begge breve lægges op til samarbejde.

Afrikanerne efterlyser personer med evner

inden for snart sagt alle områder som

administration, teknisk planlægning, skat,

kultur osv. Man forestiller sig, at danskere

kunne ”udstationeres” i kortere eller længere

perioder og virke som mentorer og vejledere

i opbygningen af det spæde demokrati.

Ud over dette er det et stort ønske at få

etableret en musikskole, som kan støtte de

musikglade børn i provinsen. Specielt ville

man gerne have et hornorkester med børn,

som kunne spille til festlige lejligheder. Så

her er der også en stor opgave for en eller

flere engagerede danske musikpædagoger.

Efter Nampula havde vi et par dage i Beira,

landets 2. største by. Vi kom i audiens hos

provinsens guvernør – en speciel oplevelse

og vi blev inviteret til et møde med de udøvende

kunstnere i Beira.

Det var fortrinsvis musikere, sangere og et

par dansere, som ikke kunne forstå, at der

ikke var mere kulturstøtte.

Vi fortalte dem om organisering, om fagforening

og om tillid til hinanden, noget de ikke

havde meget af. Vi havde efterfølgende den

glæde at få at vide, at der lørdagen efter

vores besøg var indkaldt til en stiftende

generalforsamling for musikere og dansere

i Beira. Målet var at komme i dialog med

det politiske system og skabe muligheder

for undervisning, både med lokaler og med

ansættelser.

Vi gav dem også adresse og hjemmeside

på DMF i Århus. Vi kan så håbe, at vi kan

inspirere og støtte. Det er der brug for.

Så vendte vi tilbage til hovedstaden.

Vi fik mulighed for at besøge det legendariske

ensemble ”Venacio” i Savala, 6 timers

kørsel nordpå fra hovedstaden. Vi nåede

frem og så noget af det mest fantastiske

traditionelle musik og dans under hele vores

tur. Det var fantastisk.

Vi rapporterede direkte til Kulturministeriet

med vore anbefalinger og observationer. Vi

besøgte også den danske ambassade for at

høre om de danske indsatsområder. Niels

Richter, den danske vicekonsul, fortalte, at

Danmark har en plan om at bygge 60.000

klasseværelser i Mozambique de næste

10 år. Det gjorde indtryk. Han lyttede også

interesseret til vore tilbagemeldinger om

musikforholdende og de tanker, vi har gjort

os. Lige nu er de danske midler til Mozambique

bundet, idet der verserer en større

korruptionssag. Så indtil den er løst, sker der

vist ikke noget.

Det er vores indtryk, at vores besøg har sat

fokus på musik og musikundervisningen i

Mozambique. Vi håber, at vore observationer

kan tjene til inspiration for landets politikere

og at vi kan få mulighed gennem et samarbejde

med det danske udenrigsministerium

at udbygge samarbejdet til glæde for såvel

mozambikanske musikere og lærere som

for de danskere, der måtte få den store

mulighed, der er, at komme til et land, hvor

livsmodet, lysten til læring og glæden i den

grad er på dagsordenen.

basunen • juni 2007

29


Nashville i Nashville

Rejsebeskrivelse af Mads Mazanti

Den Århusianske kvartet Funky

Nasville drog i starten af marts 2007

over Atlanten med ambitioner og

stålsat tyrkertro på, at kontakten til

det nordamerikanske marked godt kan

skabes, hvis man altså er rede til at

tage det lange seje træk, det er, at bo i

en flightcase i flere måneder.

I Musikeren nr. 5,

maj 2007 kunne

man i artiklen ”På

pilotarbejde i USA”

læse den foreløbige

beretning i eventyret

om det danske

rockorkesters vej fra

Danmark til Canada,

hvor de blandt flere

koncerter spillede til

Canadian Music Week

festivalen i Toronto.

Og videre til Austin,

Texas i USA, hvor

Funky Nashville deltog

i den legendariske

festival South By

South West(SXSW).

Her beretter bandets

bassist Mads Mazanti

netop fra byen, hvis

navn orkesteret tog til

sig for 6 år siden, og

som de i foråret 2007

altså også lagde vejen

forbi.

I øveren på Rutledge

Ankomst Nashville

Som det første forsøgte vi at leje et hus

for tre uger, da vi ankom til Nashville. Det

viste sig at være umuligt, så vi indlogerede

os på hotellet Baymont Inn. 4 voksne

mænd på ét hotelværelse – vi kender

hinanden rigtigt, rigtigt, RIGTIGT godt nu i

det lille orkester! Efter 3 uger på 15 m3.

Rich Gilbert indspiller i Fry Pharmacy

Næste skridt var at opsøge en masse

spillesteder og lægge billet ind på gigs,

mens vi var i byen. I den forbindelse

opsøgte vi Ryan Gardenhire fra William

Morris Agency, som vi havde mødt til

vores SXSW-gig og senere backstage

til en Willie Nelson koncert. Han fortalte,

at han havde snakket med kontoret i

LA om Funky Nashville, og at der på

den måde er skabt konkret kontakt og

hul igennem, når vi i nærmeste fremtid

rammer Los Angeles. Desuden ville han

forsøge at skaffe os nogle jobs i Nashville,

hvilket blandt andet resulterede i, at vi

et par dage efter havde en aftale med

klubben The Basement – i øvrigt et sted

vores ven Mickey Raphael (mundharpemanden

fra Willie Nelson) havde anbefalet

os. Klubben ligger under en rigtig fed

pladebutik (hvor man blandt andet

kunne købe Funky Nashville albummet

Hitch A Ride-albummet), og vi spillede

en god og energifyldt koncert. Folk var

meget begejstrede for både musikken

og den måde, den blev fremført på. At

musik og show er gennemarbejdet tager

amerikanerne hatten af for.

The Rutledge

På vores tur rundt til de spillesteder,

som forskellige folk havde anbefalet os,

nåede vi også til The Rutledge, som

en fin fyr ved navn Andy bestyrer. Han

kunne blandt andet tilbyde, at vi kunne

låne et baglokale/værksted, som han ville

shine op og omdanne til øvelokale med

sanganlæg. Super deal! At leje sig ind i

øvelokaler på timebasis er mega-dyrt, så

Andy’s tilbud var en gave fra himlen. Vi

røg fluks rundt i byens musikbutikker og

på Craigslist (en netbaseret udgave af

Den Blå Avis), og efter

en effektiv shopping-dag

var vi klar til at indtage

øveren med vores nye

second-hand gear

(Ludwig trommer, Fender

Twin Reverb guitar-amp,

Peavey Bass-amp).

”Funky Nashville – I

like that name…”

Noget i den retning har

rigtig mange mennesker

i Nashville sagt, når de

har set os gå rundt i

T-shirts og trøjer med

bandnavn og -logo.

Også på byens officielle

Visitor Center synes de,

sammensætningen af

Funky og Nashville er

rigtig sjov – og at layout’et

i øvrigt er rigtig flot.

Manageren Gary spurgte

os derfor, om de måtte

sælge vores T-shirts

som merchandise. De

mange kommentarer og

den konkrete forespørgsel fik os fluks til at

kontakte et lokalt trykkeri og få lavet et nyt

oplag, som altså nu blandt andet sælges

i Nashvilles Visitor Center – inklusive

en single-cd med Hitch A Ride. Vi har

hele tiden været spændte på, hvad folk i

Nashville ville sige til vores navn – men

reaktionerne har været meget positive,

og det har vakt stor opmærksomhed og

spørgelyst. Folk har tilsyneladende fanget

idéen – både ud fra den seriøse og den

humoristiske vinkel.

Den tredje kyst

I Nashville ligger alle de turistprægede

musikbarer omkring Broadway. De mere

alternative spillesteder ligger spredt rundt

omkring i yderområderne, men man

mærker tydeligt, at byen er gennemsyret

af musikbranchen hele vejen rundt.

Nashville kaldes ’The Third Coast’, fordi

man i musikterminologien ofte refererer

til musikscenen på henholdsvis øst- og

30 basunen • juni 2007


Funky Nashville-udstilling i Nashville

Visitor Center

vestkysten. Byen er en musikmetropol,

hvor de fleste selskaber og firmaer, der er

noget ved musikken, er baseret i form af

kontor eller filial. Men Nashville er absolut

ikke kun country and western mekka,

selvom det er denne genre, byen er kendt

for ude i verden. Det virker som en by,

der favner singer/songwriter traditionen

i meget bred forstand. Det er naturligvis

et must at tjekke barerne – ”The Honky

Tonks” – på Nashvilles Broadway.

Den første aften vi var nede i området,

trådte vi ind på en tilfældig bar, hvor et

band skulle til at starte (der er musik i

gaden på et utal af barer hver dag fra 12 til

02!). Rent visuelt var stilen som forventet:

tilbagestrøget brylcremeindsmurt hår,

ternede skjorter, sammenknebne øjne,

cigaret i mundvigen, akustisk + elektrisk

guitar, gulvbas, violin og trommer.

Bandet hed Travis Mann Band, og da de

satte i gang tabte fire FN-medlemmer

undekæben på én gang. Der var dømt

rockabilly’seret bluegrass med slap-bass,

chicken-pickin’, country-fiol og Jack

Daniels i de små glas. I virkeligheden var

der ’bare’ tale om gamle hits i up-tempo

versioner, men stilen var super cool og

teknisk på et meget højt niveau. Det viste

sig dog også senere, at netop Travis Mann

Band var absolut top klasse på Broadway.

Indspilning med Lasso, Raphael og

Gilbert

Fra netop Travis Mann Band rekruterede

vi guitaristen Rich Gilbert (på pedal-steel)

og violinisten Johnny Lasso (sejt navn,

ikk!) til indspilningerne af tre nye tracks

i det fantastiske studie Fry Pharmacy i

Old Hickory. Bygningen havde ejeren

Scott og hans makker købt for et par år

siden, og indtil da havde det gamle apotek

stået uberørt i ca. 50 år. Vi er ret sikre

på, at Johnny Cash i sin tid har sat sine

ben i apoteket for en dosis beroligende

medikamenter – hans nu nedbrændte

hus lå kun en spytklat fra Fry Pharmacy.

Scott og co. havde ikke ændret særligt

ved interiøret, så det var fuldstændig som

at træde ind i en anden tid. Lyd-idealet i

studiet var også ’tilbageskuende’ – varmt

og analogt. Vi havde tre gode dage i Fry

Pharmacy, hvor også Mickey Raphael

Drengene chiller i studiet

kiggede forbi og lagde nogle fantastisk

dejlige harpe-tracks.

Næste stop Los Angeles

Opholdet i Nashville afsluttede vi med

to fede gigs på klubben Edgehill Studios

og spillestedet French Quarter. På

Edgehill stødte vi tilfældigt på nogle

yderst hjælpsomme folk – Jeff og

Doug: Jeff arbejder på Grand Old Opry

(legendarisk countryspillested). Han

faldt tilfældigt over os på My Space,

og ligeså tilfældigt opdagede han, at vi

spillede i hans by få dage efter… Han

var nærmest taknemmelig og skaffede

os backstagebilletter til en koncert med

Alison Krauss, men datoen faldt sammen

med vores indspilning i Sun Studio i

Memphis. Til gengæld overrakte han

en cd til Alison Krauss. En god indgang

hvis vi på et tidspunkt skal kontakte

hende i forbindelse med indspilning

eller lignende. Doug bestyrer Nashvilles

største universitetsradio, og få dage efter

koncerten featurede han vores musik

og udlovede Hitch A Ride som gave i en

konkurrence.

Nashville var helt klart en god oplevelse:

en musikinteresseret by med masser af

muligheder og gode mennesker. Og det er

også en by, der på nogle områder tørster

efter at være mere funky. Trods tilnavnet

’The Country Music Capitol of The World’

er Nashville ikke en by udelukkende

fuld af countrymusik og cowboys. Der

er masser ’anderledes’ mennesker og

alternativ musik. Funky Nashville fik lagt

en masse aktier hos både spillesteder og

branchefolk, så vi vender helt klart tilbage

til den by, vi også skylder tak for lån af

navn.

Efter opholdet i Nashville gik turen videre

til showbiz-metropolen Los Angeles, hvor

Funky Nashville opholdt sig til afslutningen

af deres Nordamerikanske tur omkring

1. juni. I Los Angeles blev der indspillet

nyt materiale, spillet en række koncerter

og showcases og skabt et stort netværk

til både musik- og film/tv/reklamebranchen.

I den sidste måned lagde Funky

Nashville også vejen forbi bla. Vancouver,

Albuquerque og Tucson for at spille

koncerter.

Hele Mads Mazantis dagbogsberetning

om Funky Nashvilles Nordamerikanske

eskapader kan læses, hvis man klikker ind

på www.mxd.dk

To garvede musikere får sig en snak

- Rich Gilbert og Mickey Raphael

basunen • juni 2007

31


Nyhedsinformation fra DKL

Af Niels Chr. Hansen - formand for DKL

DKL-formanden genvalgt!

DKL’s formand gennem det sidste år Niels

Chr. Hansen har valgt at fortsætte den

studenterpolitiske kamp i spidsen for landets

konservatoriestuderende. Han blev enstemmigt

genvalgt på årets sidste DKL-møde på

Rytmekons lørdag d. 28. april 2007. Nedenfor

kan man læse, hvordan formanden gør

status for DKL-året 2006/07.

Årsberetning for DKL-året 2006/07!

Nu, hvor den længe ventede sommerferie

endelig kan skimtes på den anden side af

eksaminerne, er det på tide at gøre status

over det forgangne år. 2006/07 har alt i alt

budt på stor fremgang for De Konservatoriestuderendes

Landsråd. Det gælder ikke kun

på det politiske felt, men også hvad angår

vores organisation, synligheden omkring

landsrådet og hele vores netværk indadtil og

udadtil. Vi vil her skitsere en række eksempler

på den positive udvikling:

ORGANISATION:

Fast sekretær: DKL har i år haft stor gavn af

at have Christine Christiansen tilknyttet som

fast sekretær.

Økonomisk råderum: For første gang har

DKL nu fået stillet et beløb fra DMF København

på kr. 20.000,- til rådighed for landsrådets

daglige drift i studieåret 2007/08.

Nye vedtægter: Med de nye vedtægter slås

DKL for alvor fast som en berettiget studenterpolitiske

bevægelse for konservatoriestuderende,

og der kastes lys over hidtidige

uklarheder.

Optimeret mødekultur: Bl.a. er mødeindkaldelserne

i år blevet langt mere indbydende,

og der findes nu et overordnet tema for hvert

møde.

Mødekalender: Fastsatte mødedatoer allerede

fra starten af studieåret har i år gjort det

meget nemmere for DKL’erne at planlægge

på forhånd.

SYNLIGHED:

DKL-nyhedsbrev: Nyhedsbrevet har fået et

nyt, indbydende layout med billeder. Som noget

nyt udsendes det nu også pr. mail direkte

til alle danske konservatoriestuderende.

www.DKLnet.dk: Med den ny hjemmeside

kan man nu altid komme i kontakt med

landsrådet, følge med løbende samt til hver

en tid hente nyttige informationer om DKL.

DMF’s blade: DKL har i år fået fast spalteplads

i de lokale DMF-blade ”Musikken” og

Basunen” samt har optrådt flere gange i det

landsdækkende ”MUSIKEREN” og ”MUSI-

KERENS e-NYT”.

DKL i TV, radio og dagblade: I øvrigt har

man i årets løb kunnet læse om DKL i bl.a.

Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende og

Nyhedsavisen samt høre om DKL i P2’s

programmer ”Bolero”, ”P2 Plus” og ”Kulturnyhederne”

samt på P4. I forbindelse med

Musikkens Dag har landsrådet ligeledes

optrådt i TV2’s ”Go’morgen Danmark” og

DR’s ”Aftenshowet”.

Møder afholdes nu lokalt på konservatorierne:

Herigennem lærer man hinandens

daglige omgivelser at kende samt tiltrækker

nemmere interesserede studerende, der er

nye i DKL -sammenhæng.

NETVÆRK:

DKL er i lige så høj grad et netværk for

konservatoriestuderende som et egentligt

råd. Netværk spiller både en rolle indadtil til

de studerende samt udadtil til rektorerne,

ministeriet, politikerne, journalisterne osv.

Du kan læse mere om DKL’s kontaktflade på

www.DKLnet.dk.

Musikkens Dag 2007: For første gang siden

2004 har DKL d. 19. april 2007 afholdt

Musikkens Dag. Dette har skabt værdifulde

interne netværk imellem landets konservatoriestuderende.

KÅNS’07: I 2007 løb Konservatoriernes

Årlige Nationale Sangdyst for anden gang af

stablen på sTUDENTERHUS åRHUS. KÅNS

er et af de eneste fælles arrangementer for

landets konservatoriestuderende. DKL bakker

op om dette fremragende initiativ.

Fælles projekter: DKL har i årets løb opfordret

rektorerne til flere fælles projekter og

samarbejder mellem konservatorierne.

Sociale DKL-initiativer: Der er blevet afholdt

en festlig DKL-julefrokost samt arrangeret

fælles spisning efter årets møder.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Vi er

i jævnlig dialog med alle de danske studerendes

fælles fortaler DSF.

Studenterbevægelsen: Desuden har vi gennem

formandens deltagelse i Studenterbevægelsens

Udvalg for Akkreditering nu fået

knyttet forbindelser til den samlede øvrige

studenterbevægelse i Danmark.

DKL som kulturaktør: DKL sidder med ved

bordet som medarrangør af Spil Dansk

Dagen samt indstiller nu også en repræsentant

til Orkestersamrådet for Sønderjyllands

Symfoniorkester.

Musikkonservatoriernes Rektorer (MuR):

DKL møder hvert år ”muren” og holder fast i

det årlige dialogmøde med de seks rektorer

for musikkonservatorierne.

Kulturministeriets Rektorer (KUR): Landsrådet

har også haft kontakt til rektorkollegiet for

de andre kunstneriske uddannelser.

POLITIK:

”Kobæk-traktaten”: Gennem vores aktive deltagelse

i DMF-seminaret på Kobæk Strand i

foråret 2006 samt DKL’s næstformand Jakob

Holtzes rolle som redaktør på dokumentet

’Kongelige Visioner for et Musikkonservatorium’

har DKL sat sit præg på konservatoriedebatten

i vide kredse i musiklivet.

”På vej mod en kunstkandidat”: Med udsendelsen

af DKL’s arbejdspapir ”På vej mod en

kunstkandidat” har landsrådet kæmpet for de

kreative aspekter i vores uddannelse samt

slået til lyd for et forskningsbegreb, der stemmer

overens med musikkonservatoriernes

kernefaglighed.

Fordybelsesåret: DKL påviste via sit netværk,

at ledelsen på DJM enten var fejlinformeret

eller talte usandt, da den påstod, at

det såkaldte ”fordybelsesår” ikke fandtes på

de øvrige konservatorier.

Studenterinddragelsen: I årets løb gjorde vi

sammen status for inddragelsen af de konservatoriestuderende

i vigtige beslutninger

for vores uddannelse.

Den økonomiske krise på DJM: Med sine to

åbne breve til kulturministeren og kulturordførerne

viste DKL politisk slagkraft og handlekraft.

På denne måde var vi på afgørende

vis med til at sikre ministeriets medfinansiering

af konservatoriets flytning til nye lokaler i

sommeren 2007.

Altså vidner DKL–året 2006/07 kort sagt om

et landsråd i rivende udvikling. Der ligger dog

også store udfordringer foran os:

De studerende skal blive meget bedre til at

henvende sig til landsrådet og deltage aktivt i

det organisatoriske og politiske arbejde. Alle

landets studerende skal simpelthen bidrage

til landsrådets dagsorden!

Vi skal sikre, at der skal være én fast kontaktperson

og 3-4 aktive DKL’ere på hvert

konservatorium, der deltager i landsrådets

møder. Alternativet er, at vi mister indflydelse,

og det er vi bestemt ikke interesseret i!

Så slut jer til landsrådet – tag kontakt til jeres

lokale DKL–kontaktperson, tjek landsrådets

hjemmeside www.DKLnet.dk ud, mød op på

et af vores møder og send os dine forslag til,

hvad jeres landsråd skal tage fat på!

32 basunen • juni 2007


Takkesang fra konfirmanden

Af Axel Boel

”Gammel ræv og ikke sådan at slå af

pinden” er vel en etiket man godt kan

tillade at hæfte på sig selv efter ret

mange år i branchen som selskabsmusiker

I et af de første år som professionel, blev

jeg af en stram krokone, beordret til, ikke

bare at spille-, men også synge for på de

omdelte festsange. Jeg har ikke vovet

andet siden!

I forbindelse med denne disciplin har jeg

oparbejdet nogle rutiner. Som alle andre,

for at sikre mig imod melodier jeg ikke

kender eller ikke helt har styr på.

Jeg beder derfor altid personalet om at få

sangene før festen starter.

- Det fungerer bare skide godt

- Festsange! - ingen problemer - mit

system virker perfekt.

Selvsikkerheden vokser med årene. Og

ikke mindst sådan en søndag eftermiddag

på fjerdedagen af en lang og velsmurt spilleuge

var jeg helt afslappet. Medvirkende

årsag var nok også fornemmelsen af at

have indtaget en større dosis sovemedicin

på grund af 4 timers manglende søvn efter

forrige nats spillejob

Derfor - Nonchalant åbnede jeg kun lige

sangene så jeg kunne se overskriften

- Melodi: Katinka – fint - Næste; - Melodi:

Der bor en bager - Næste; - Melodi: Jeg er

havren - ”Er det ikke en takkesang også”

- ”Jo! ” - ”Tak!” - Melodi: Se den lille kattekilling.

Alle tiders det bliver en rigtig dejlig og hyggelig

konfirmations eftermiddag og solen

skinner som den skal. Man sætter sig

mageligt bag instrumenterne.

Middagen sluttede så altså med takkesangen

fra konfirmanden...

- Jeg opdagede det først halvt inde i første

linie og humpede mig frem til slutningen

af anden. Tankerne for’ rundt i hovedet på

mig - ”Er jeg startet på en forkert melodi”

Der efter begik jeg i panik, den største fejl.

Jeg stoppede op. Jeg måtte simpelthen

en tur ned i lillehjernen og dobbelt tjekke

melodien. - Kunne jeg virkelig ikke huske

”Se den lille kattekilling”. Jeg undskyldte

derefter over for gæsterne: ”Jeg har vist

fået startet forkert. Skal vil ikke lige tage

den forfra”.

Her efter var ”aben” helt ovre på min side.

Jeg måtte synge spidsrod hele vejen.

- Og hvis gæsternes blikke kunne tale....

Hvordan er det dog den mand klumrer

rundt i ”Se den lille kattekilling”!

- Det var en rigtig hyggelig eftermiddag.

Og tak til konfirmanden fordi jeg fik et

ordentlig spark i rutinen.

Vær’go og syng - ska’ vi skåle først

Takkesang

Melodi: Se den lille kattekilling

I dag er nu så endelig min dag.

Den jeg har ventet så længe på.

Jeg kom i fin kjole, håret blev sat op.

Skoene var pusset og alt var helt i top.

Tak til alle jer som er kommet her i dag.

For at fejre denne dag sammen med mig.

Tak for alle gaverne det var vældig sødt.

Men jeg er nu mest glad fordi i kom.

Tak til personalet for dette sted.

Og til køkkenet for denne dejlige mad.

Hvad skulle jeg have gjort uden jer

Derfor vil jeg gerne sige mange tak.

Line du min søster, stor og flot.

Du har hjulpet mig med en masse ting.

Vi har lavet en masse sjove ting sammen.

Du er bare den bedste søster her på jord.

Til sidst så vil jeg gerne sige tak til far og mor.

Fordi I har gjort mig til den jeg er.

I har hjulpet mig igennem mange svære ting.

Derfor er I bare de bedste her for mig.

Hit med dine historier

Var du med, dengang rocken var ung Har du levet med rock´n roll, pigtråd, beat, psykedelic og hvad det nu hed alt

sammen Og har du gode historier, sjove fotos og andet, som kan være med til at fortælle om en svunden tid

Så vil vi gerne høre fra dig. Århus har en lang, spændende musikhistorie, med en myldrende underskov af grupper, som er

kommet og gået. Nogle har efterladt sig spor, andre huskes kun af dem, der selv var med. Men alle sammen har de været

med til at skabe den levende musikkultur, som i dag stadig kaster nye konstellationer af sig.

Vi vil gerne have bedre overblik over den del af fortiden, som er i fare for at gå i glemmebogen eller ryge i affaldscontaineren.

Check webloggen

Vi har oprettet en weblog, hvor man kan skrive indlæg, komme med ideer, og i det hele taget komme på banen.

Du kan også ringe til DMF Århus, hvor vi vil tage venligt imod alle henvendelser.

Adressen på vores ”Rock-blog” er http://rockhistorie.theblog.net

basunen • juni 2007

33


Stilfærdig generalforsamling i Århus-afdelingen

Af Thorkild Dalsgaard

”Aarhussalen” på Skt. Knuds Torv i hjertet

af Århus var rammen om Århusafdelingens

ordinære generalforsamling 2007. ”Invitation

til en festlig aften med musikalsk underholdning,

og mulighed for at stille såvel sult som

tørst undervejs” hed det i det særnummer

af ”Basunen”, der var udsendt til samtlige

medlemmer,

og som

foruden

en grundig

beretning om

afdelingens

virksomhed i

det forløbne

år også indeholdt

regnskaber,

budgetter, vedtægter m.v.

Var det så skuffende, at kun 32 af afdelingens

1100 medlemmer mødte op På den ene side

er den grundige information om bestyrelsens

arbejde en garanti for, at medlemmerne er

velorienterede om det, og er man tilfreds med

bestyrelsen, vil motivationen til at møde frem og

give sit besyv med måske ikke være den største.

På den anden side vil bestyrelsen meget

gerne i dialog med medlemmerne (så mange

som muligt) om fagforeningens nuværende og

fremtidige virke. Her kunne den årlige generalforsamling

være en oplagt mulighed!

Men generalforsamlingen

med æresmedlemmerne

Karl Kraul og

Hans Magnussen

i spidsen

fik under alle

omstændigheder

en hyggelig og fredsommelig afvikling.

Guitaristen Niels Adrian anslog den gode stemning

med sit meget alsidige One Man Band.

I den sygdomsramte formand, Lars Kiehns,

fravær var det næstformand Bjarne Gren, som

bød velkommen, også til de inviterede gæster,

Kirsten Mehlsen

fra Holstebro

og Michael

Justesen,

formand for

Københavnsafdelingen

og

HB-medlem.

Michael blev

foreslået og

valgt som dirigent.

Beretning.

Bjarne Gren opsummerede nogle af hovedpunkterne

i den udsendte beretning. Han

glædede sig over medlemsfremgangen, omtalte

Århus Kommunes spare-rundes konsekvenser

for byens musikliv, fortalte om medlemsbladet

Basunen” m.v. Han benyttede lejligheden til at

byde velkommen til den nye faglige medarbejder,

Lars Knudsen og takkede den afgående,

Mads Mazanti, for en god arbejdsindsats.

Herefter fik bestyrelsens medlemmer ordet for

at orientere

om de

områder, som

de specielt

havde arbejdet

med, eller

som de har

særlig interesse

for:

Axel Boel har sammen med Erik Sletting arrangeret

temaaftener for selskabsmusikere.

Temaerne har

bl.a. været

grejnyt, stemmepleje

og

performance.

Desuden er

han, ligeledes

sammen med

Erik Sletting,

blevet medlem af det selskabsmusikerudvalg,

som Hovedbestyrelsen har nedsat, og som han

i øvrigt har været initiativtager til.

Mads Bærentzen er aktiv i Aarhus Internationale

Jazzfestival og fortalte om den kommende

festival

sommeren

2007. I Klüvers

Bigband, hvor

Mads er tillidsrepræsentant,

er der sket

ændringer i

bestyrelse og

administrativ

ledelse. Som lærer på Det jyske Musikkonservatorium

sidder Mads tæt på de meget

beklagelige nedskæringer, som er en følge af

ufuldkommen budgetlægning i forbindelse med

konservatoriets indflytning i Musikhuset.

Svend Kjeldsen har været involveret i DMFs

arbejde med den århusianske upcoming-scene.

Han orienterede

desuden

om problemerne

omkring

udvidelsen

af Voxhall

samt om den

kommende

indretning af

”Huset” som

produktionscenter for rytmisk musik.

Thorkild Dalsgaard beskrev Aarhus Symfoniorkesters

spændende fremtidsudsigter i

forbindelse med udvidelsen af Musikhuset, ikke

mindst i den nybyggede koncertsal. For første

gang i orkestrets historie råder man over egen

koncertsal! Både til prøver og koncerter!

Han gav en situationsrapport om Lars Kiehns

sygdom og udtrykte håb om formandens

snarlige helbredelse. (I skrivende stund er

Lars KIehn

raskmeldt,

og forventes

inden for en

overskuelig

tid at kunne

genoptage

sit formandshverv

i fuldt

omfang!)

Gateway.

Mette Ellebye Larsen rundede beretningspunktet

af med at

redegøre for

arbejdet med

Gateway og

de fordele og

muligheder,

der ligger heri

for DMFs medlemmer.

(NB!

Som bekendt

kan Mette træffes på afdelingskontoret – aftal

evt. tid på forhånd!)

Regnskab + budget =

kontingentforhøjelse.

Årsregnskabet for 2006 udviste desværre et

mindre underskud. For at tage højde for dette

og kommende stigninger i udgifterne vedtog

forsamlingen at forhøje kontingentet med 5 kr.

pr. medlem pr. måned.

Valg.

Sammensætningen af den kommende bestyrelse

m.v. er et centralt punkt i enhver generalforsamling!

Og her var der opbakning til den

siddende bestyrelse:

Thorkild

Dalsgaard

blev genvalgt

som kasserer,

Bjarne Gren,

Mads Bærentzen

og Svend

Kjeldsen blev

genvalgt til

bestyrelsen, og Christian Dietrichsen kan fortsat

kalde sig bestyrelsessuppleant.

Genvalg var der også til Jens Klüver som kritisk

revisor. Som revisorsuppleant nyvalgtes Jørgen

Nielsen.

Berlinlejlighed.

Under punktet eventuelt fortalte Michael Justesen

om Københavnsafdelingens køb af en

lejlighed i Berlin. Afdelingens medlemmer kan

med studie- eller andre fagrelevante formål for

øje leje sig ind i denne lejlighed på ugebasis til

en favorabel pris. Var indstillet på, at Århusafdelingen

kunne indgå i en lejeordning (Læs mere

på side 22)

Aftenen sluttede med kollegial hygge og spisning,

akkompagneret af Niels Adrians velklingende

guitarspil.

Måske ses vi næste år – alle 1100 medlemmer

34 basunen • juni 2007


asunen • juni 2007

35


36 basunen • juni 2007

More magazines by this user
Similar magazines