Basunen som pdf

asunen • juni 2007 

1

2 basunen • juni 2007

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk 

www.basunen.dk 

INDHOLD 

Musikby Århus 

Ny formand i Randers 

Eddie Kramer - rockfotograf 

Astrid Elbek om et liv med musik 

Ny sal til Symfoniorkestret 

Imens vi venter på fremtiden 

CD-udgivelser 

Siden Sidst 

Latin Dance Band 

Kom til Berlin en uge 

Feriehus i Spanien 

Puls Festivalen 

På rejse i Mozambique 

Nashville i Nashville 

Konservatorie Studerendes Landsråd 

Takkesang fra konfirmanden 

Generalforsamling i Århus 

04 

05 

05 

06 

10 

12 

14 

16 

18 

22 

24 

26 

28 

30 

32 

33 

34 

12 

05 

30 

www.dmf.dk/aarhus 

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn 

(ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 

2007. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Astrid Elbek • FOTO Jørgen Nielsen 

basunen • juni 2007 

3

MUSIKBY ÅRHUS 

Af Lars Kiehn 

En ny initiativgruppe arbejder for et fælles 

hus til byens professionelle musikmiljø. 

Dårligt er kommunens rapport om produktionscenter 

for rytmisk musik og et 

nyt jazzspillested i Husets lokaler i Vester 

Alle udsendt, førend en ny initiativgruppe 

barsler med en ide om et helt nyt hus, der 

efter planen skal huse byens professionelle 

musikmiljø. 

En ide 

I gruppens pressemeddelelse står der, 

at til styrkelse af det professionelle 

musikmiljø i Århus skal der indrettes/opføres 

et stort samlet hus, centralt 

beliggende i byen, der kan rumme en 

lang række aktører fra byens professionelle 

musikmiljø: booking, pladeselskab, 

management, workshops, rådgivning, 

lyd - og lysudlejning, instrumentimport 

og salg, spillested, faciliteter til såvel 

produktion som produktionsøvning etc. 

etc. Kort sagt et hus der vil kunne samle 

alle sider af det professionelle musikmiljø 

i Århus – skabt med inspiration fra 

Filmbyen i Avedøre, hvor det er lykkedes 

at samle en lang række af de væsentlige 

aktører indenfor det danske filmmiljø. 

Jesper Mardahl, der er en af initiativtagerne 

til Musikbyen, fangede jeg i telefonen til 

en kommentar. 

Har I været inde over forhandlingerne omkring 

Vester Alle og Huset 

Nej, det har vi ikke. Og det har vi heller ikke 

haft noget ønske om. Det er meget vigtigt at få 

slået fast, at vores initiativ intet har med Huset 

at gøre. Vores projekt er et privat initiativ. 

Lavet af private og henvendt til private. Faciliteterne 

i Vester Alle er ikke store nok til det 

projekt vi har tænkt. 

Baggrund 

I initiativgruppen, der nu igennem et halv år 

har arbejdet på ideen, ses så kendte branchefolk 

som: Poul Krebs, Søren Sko, Poul Martin 

Bonde, Jesper Mardahl, Helle Rysholt og 

Peter Sand. Gruppen har kontaktet en række 

af byens markante spillere og har der fået stor 

opbakning til initiativet, og derfor også lysten til 

at arbejde videre med initiativet. 

Jesper Mardahl 

Har I haft nogen faciliteter i kikkerten 

Jesper Mardahl: ”Ikke specifik. Men det 

kunne sagtens være et gammelt varehus eller 

lignende, der skulle huse Musikbyen. Men da 

vi går efter at få produktionsfaciliteter foruden 

booking, og lyd- og lysudlejning og alt muligt 

andet musikrelateret med ind i huset, så vil det 

kræve rigtig meget plads”. 

Har i nogen fornemmelse af interessen om 

projektet 

Jesper Mardahl: ”Vi har snakket med utroligt 

mange aktører, og de er stort set alle sammen 

interesserede. Så der er klart basis for 

projektet. Nu har vi Peter Sand med i projektet, 

og en af hans opgaver bliverat klarlægge 

finansieringen og økonomien. Men da alle 

interessenterne er private forretninger, der 

alle er vant til at betale en husleje, bliver det 

sandsynligvis ikke et problem at få finansieringen 

på plads.” 

Videre forløb 

Samtidig med at initiativgruppen har 

arbejdet med ideen, har de sideløbende 

haft kontakt til potentielle investorer/entreprenører, 

og herfra er der også stor 

interesse for at være med i projektet. 

Derfor er næste skridt, at der skal 

indkaldes til et stormøde for alle potentielle 

brugere af Musikbyen. Mødet er 

planlagt til at afholdes ultimo juni, hvor 

det så er tanken, at der skal arbejdes 

videre med indhold og organisering af 

Musikbyen. Der bliver derfor nok tale 

om en stiftelse af en egentlig forening, 

hvis formål skal være at arbejde for 

skabelsen af et fælles hus som platform 

for styrkelsen af den professionelle 

musikbranche i Århus. 

Tror du Musikby Århus bliver til 

noget 

Jesper Mardahl: ”Nu skal vi have lavet 

stormødet og stiftet foreningen, det er næste 

skridt. Vi har en vision, som vi er en del, der 

gider arbejde videre på, så chancerne er store. 

Men det er klart, at risikoen for at projektet blot 

bliver en vision, ja den er altid til stede. 

Projektet lyder spændende og kan garanteret 

give en masse synergi og netværksdannelser, 

så vi vil holde et vågent øje med initiativet og 

håber herfra det bedste. 

D M F - M I D T J Y L L A N D 

DMF-Århus 

Lars Kiehn 

Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C 

Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78 

aarhus@dmf.dk 

DMF-Randers 

Kasper Schou Pedersen 

Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers 

Tlf: 86 42 38 20 - Fax: 86 42 38 56 

DMF-Grenå 

Bo Jacobsen 

Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå 

Tlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 87 

DMF-Herning 

Palle Persson 

Solvænget 20 - 7400 Herning 

pallepersson@jubii.dk 

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! 

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax 

eller email. 

DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 - Tirsdag - fredag: 10 - 14 


Ny formand i Randers afdelingen 

Dansk Musiker Forbund i Randers præsenterer 

her sin nye formand, så alle 

vores interessenter kan få sat ansigt på 

en, de ofte kun møder i telefonen. 

På generalforsamlingen, som blev afholdt 

den 25. marts, valgte de fremmødte Kasper 

Schou Pedersen til ny formand efter 

afdelingens mangeårige formand Carlo 

Boisen, der desværre gik bort i oktober 

2006. Kasper er 32 år og går i øjeblikket 

på konservatoriet i Aalborg på Individuel 

Musiklæreruddannelse med hovedfag i 

klassisk sang og orkesterdirektion. 

Sit musikerliv udlever han dog primært 

som pianist eller bassist i forskellige 

konstellationer, ligesom han har spillet et 

antal job med To Dusin som violinist og er 

bassanger i Nordkons’ rytmiske korsatsning, 

VoxNorth. Han er dirigent for Hobro 

Kammerorkester, Hobro Bykor og Sangkoret 

Kronjyderne, Randers. 

Det er Kaspers ønske, at afdelingen bliver 

moderniseret uden at gamle traditioner og 

arbejdsgange helt forsvinder. Målsætningen 

er at fremstå som den brede afdeling 

(klassiske/rytmiske/fritids-/fuldtidsmusikere/undervisere 

osv.), vi i realiteten er, og at 

skabe større synlighed og medlemsaktivitet. 

Dette kan f.eks. ske ved at indgå som 

partnere eller medspillere ved musikalske 

aktiviteter i byen og oplandet. Ligesom 

afdelingen også selv vil arrangere attraktive 

aktiviteter for medlemmer og andre 

interesserede. 

Afdelingen fungerer gerne som vidensbase 

ved konkrete, musikalske problem-stillinger 

og er altid klar til at udveksle ideer. 

DMF Randers er i øvrigt vært ved forbundets 

kongres i 2008. 

Med håbet om et godt samarbejde 

Dmf Randers 

Hospitalsgade 7 

8900 Randers 

dmf-randers@mail.dk 

Tlf: 8642 3856 

Kasper Schou Pedersen 

Web: www.dmf-randers.dk 

Læs mere om Kasper på: schoumusik.dk 

Eddie Kramer - From the other side of the Glass 

Fra Electric Lady til Grønnegade 93 

Af Jørgen Nielsen 

Det kan være en god idé at tage 

kameraet med på arbejde. Beviset 

herpå kunne man finde i juni måned 

i Galleri Profilen, som residerer i 

stueetagen under DMF i Grønnegade 

93. 

Eddie Kramer var manden bag 

mixerpulten i studiet for stjerner som Jimi 

Hendrix, Rolling Stones, Led Zeppelin, 

Santana og Frank Zappa i årene fra 

1967- 1972. Ikke nok med at han sørgede 

for at bånde lyden til en hel generation af 

musikeres udødelige albums. Ind imellem 

fotograferede han musikerne, og både de 

afslappede stunder med en pause-joint, 

og de koncentrerede sessions har han 

foreviget, som kun en insider ville kunne 

det. Ingen af billederne virker opstillede, 

der er en afslappet, intim atmosfære over 

billederne fra studier og omklædningsrum. 

Ligesom Eddie Kramer var - og er - en 

dygtig tekniker og producer, har han 

også et godt øje for lys, balance og 

billedkompsition. 

I anledning af sit foredrag på Spot 

var Eddie Kramer i Århus, og gav en 

eksklusiv rundvisning i galleriet med 

tilhørende anekdoter. Foran et billede af 

Hendrix, taget på scenen i en fashionabel 

natklub i London, fortalte Kramer, at 

guitaristen lige før koncerten havde 

hørt lidt af Sgt. Peppers Lonely Hearts 

Club Band, som var udkommet to dage 

før. Foran et måbende publikum som 

indbefattede selveste The Beatles, gik 

Hendrix ind og gav en forrygende version 

af titelnummeret. Ifølge Eddie Kramer, 

var Beatlerne parate til at gå i studiet 

øjeblikkelig og genindspille albummet 

sammen med dette nye guitarmonster. 

”Guitaren var som et stykke legetøj i hans 

kæmpestore hænder, ” fortalte Eddie 

Kramer, som gav de fremmødte flere 

historier fra sit arbejde i bl. a det berømte 

Electric Lady studie i New York, som han 

opbyggede på Hendrix´s foranledning. 

Eddie Kramer arbejder stadig som 

producer, både med lydspor til film og 

med ”en masse grim, høj musik” som han 

sagde med et glimt i øjet. Hans billeder 

af alle de ovenfor nævnte kunstnere kan 

købes gennem Galleri Profilen. 

Eddie Kramer 

Når man har set prissedlerne, vil man 

måske overveje at tage kameraet med 

næste gang, man skal være sammen med 

nogle håbefulde unge mennesker. Man 

ved aldrig, hvad det kan udvikle sig til. 


5

Status før flyttedagen 

Astrid Elbek om et liv med musik 

Af Jørgen Nielsen 

Astrid Elbeks første klaverlærer sagde: 

”Brænd noderne”. Alligevel er hun i dag 

som uddannelseschef ved Det Jyske Musikkonservatorium 

medansvarlig for, at dagens 

unge talenter får en grundig teoretisk 

baggrund. Imellem de to yderpunkter ligger 

en lang karriere som pianist og komponist 

i flere banebrydende Århus-orkestre. 

Basunen talte med hende, inden hun 

skulle til at pakke sit kontor på Jens 

Baggesensvej sammen og gøre klar 

til næste sæson i nye omgivelser bag 

Musikhuset. 

Begge Astrid Elbeks forældre spillede 

klassisk musik på amatørplan og dyrkede 

kammermusik med deres venner. 

Det gav en særlig stemning i huset. 

- Bare det at falde i søvn medens mor 

spillede Mozart på klaveret!” mindes 

hun. Hvor forældrene havde musikken 

som hobby, styrede Astrid Elbek fra 

begyndelsen, bevidst eller ubevidst, sine 

skridt hen imod et liv i musik. Men med 

en hektisk hverdag i ledelsen for Det 

Jyske Musikkonservatorium er der ikke 

længere tid til selv at dyrke klaverspil og 

komposition i den udstrækning, som hun 

gerne ville. 

- Min bror Morten og jeg begyndte at 

spille nogenlunde samtidig; han gik 

til guitar inde på folkemusikskolen i 

Guldsmedgade, og jeg begyndte som 

11-årig ude på Århus Friskole. Skolen 

var måske lidt mere flippet, end mine 

forældre havde forestillet sig, men så 

alligevel ikke. På det tidspunkt var det 

Kamma Klitgaard Poulsen, der ledede 

den, og hun var af den gamle ”friskoleskole”, 

der var absolut intet hippie over 

hende! Hun var modstandskæmper fra 2. 

verdenskrig og havde været i KZ- lejr. 

Brænd noderne 

- Der hang et opslag på friskolen om, at hvis 

man var interesseret i klaverundervisning, 

skulle man gå op i frikvarteret og henvende sig 

til Leif Falk. Det gjorde jeg så. Han spurgte, 

om jeg kunne spille klaver, og så spillede jeg 

Norges nationalmelodi med to stemmer, og 

et nummer fra et hæfte, der hed Alabadoster. 

Han så noget mystificeret ud, medens jeg 

fremførte de to værker, som jeg havde indstuderet 

på egen hånd, men mente godt, vi kunne 

gå i gang. Og så kom min første klavertime. 

Godt nok var musik noget, man dyrkede derhjemme, 

men der var ikke nogen, der havde 

tænkt på, at jeg skulle gå til det! 

- Leif kom med en kvint i venstrehånden 

og tre toner i højrehånden, og så skulle jeg 

improvisere. Det skulle jeg øve mig på. Jeg 

var fuldstændig opslugt, men havde fået den 

opfattelse, at man først skulle komme tilbage, 

når man kunne det, så jeg øvede mig i flere 

måneder på pianettet hjemme på Arnegårdsvej, 

før jeg dukkede op igen. Han troede, jeg 

var holdt op, men så kom jeg og kunne spille 

den dér Dollar Brand-agtige musik. Altså, som 

en tolvårig nu kan.” 

Astrid Elbek 

Astrid Elbek tøver ikke et øjeblik med at 

betegne Leif Falk som en helt unik musiklærer, 

som hun skylder meget. 

(Dollar Brand er en sydafrikansk pianist. Han 

kalder sig nu Abdullah Ibrahim.) 

- Så begyndte Morten og jeg at spille sammen, 

han var begyndt at gå til saxofon hos Holger 

Laumann, som boede sammen med Anne 

Linnet skråt overfor Åby skole, hvor Morten 

gik. Holger hørte, at han havde en søster, der 

spillede klaver, så da han fik den ide, at Anne 

skulle spille guitar i øve-bigbandet på konservatoriet, 

kom jeg også med på klaver.” 

Astrid mødte her det klassiske skisma, om 

hvorvidt musikteori og nodekendskab ødelægger 

eller fremmer kreativiteten: 

- Anne og jeg udgjorde én af de mest besynderlige 

rytmegrupper: To unge piger, som 

havde det til fælles, at de ikke kunne spille 

jazz. Jeg skulle pludselig spille en masse 

jazzklodser, men Leif Falks motto var jo 

”brænd noderne”! Han var meget kategorisk: 

noder var noget lort. Jeg forsvarede dem ved 

at sige, at jeg godt kunne lide at høre Beethoven 

og Brandenburgerkoncerterne, men for 

ham handlede det om at improvisere. 

Han var på ”On the Corner” med Miles 

Davis, funkmusik, Dollar Brand og traditionel 

jazz, faktisk en spøjs blanding.” 

Et band ved navn Koen 

Leif Falk havde lavet et nummer, der 

hed Koen, og det kom til at give navn 

til ét af landets første børnerockbands. 

Begrebet var bare ikke opfundet endnu; 

det kom først med det københavnske 

Parkering Forbudt! 

- Det var nok i virkeligheden mere jazz 

end rock, selv om ingen af opfattede 

sig som jazzmusikere. Vi spillede f. eks. 

musik af Ellington, Cannonball Adderly 

og funk. 

Medlemmerne var skolekammerater på 

12 – 14 år fra Århus Friskole, Ulla Tvede 

Eriksen, sang og percussion, Jan Tvede 

Eriksen, trommer, Morten Kruse, bas, 

Kim Neergaard, basun, Erik Westberg, 

trompet og Morten Elbek, sax. Han var 

den eneste, der gik i almindelig folkeskole. 

- Min bror og jeg var nok dem, der havde 

én eller anden vag idé om, hvordan 

musikken var skruet sammen teoretisk. 

På et tidspunkt stillede Morten sin navnebror 

bassisten det spørgsmål: hvad er 

det egentlig du gør, når du spiller walking 

bas Jo, han gik da ud fra grundtonen 

og gik op ad strengen, til han ikke kunne 

komme videre, og så gik han over på 

den næste!” mindes Astrid med et grin, 

men skynder sig at tilføje: - Men han havde en 

god rytme, og pumpede derudaf! Det var et 

fantastisk orkester! Vi var en flok, der havde 

været heldige at løbe sammen på det rigtige 

tidspunkt og få lov til at udfolde os.” 

Orkestret var nok kraftigt præget af Leif Falk 

og hans musikalske visioner, men Astrid 

begyndte også at skrive musik. Det var trods 

alt de unges eget projekt, og det gav heller 

ikke anledning til konflikter med forældregenerationen: 

- Ulla og Jan boede med familien nede i 

havekolonien i Åbyhøj, og forældrene rejste en 

tilbygning, hvor vi kunne øve. I det hele taget 

blev vi bakket op alle sammen af vores forældre, 

vi blev også kørt, når vi skulle ud at spille, 

for der var jo ingen af os, der havde kørekort. 

- Der var ingen problemer med vores forældre, 

da det senere viste sig, at både Morten og jeg 


lev musikere. Der lå ikke nogen dagsorden 

i form af at ”nu skal du sørge for at satse på 

noget fornuftigt”. Men foreløbig var det nu 

mest for sjov. 

Koen spillede på de ”rigtige” spillesteder i 

Århus som Trinbrædtet og Cabana, og Niels 

Hougaard fra DR fik øje på dem, og lavede en 

radiooptagelse. Han syntes at deres navn var 

et ”antinavn”; det havde de nu ikke lige tænkt 

over. Ret hurtigt kom orkestret også til at spille 

på skoler rundt omkring og eksisterede i en del 

år. Børnene var ved at blive voksne. 

Shit & Chanel 

- Det var helt op omkring den tid, da jeg skulle 

op til studentereksamen, at vi droppede Koen”, 

fortæller Astrid, som på det seneste havde fået 

travlt med et helt andet projekt, som involverede 

kollegaen fra bigbandet, Anne Linnet. 

Anne kendte Lis Sørensen og Lone Poulsen, 

og jeg kendte Ulla fra Koen. Vi mødtes første 

gang på Åbyvej, hvor Holger og Anne boede, 

og havde store problemer med at få Holger til 

at lade være med at blande sig”, mindes Astrid 

med et smil. 

– Det endte med at vi flyttede øvningen ud 

i Ullas forældres musikrum, for der kunne vi 

være bare os fem piger og finde ud af, hvordan 

vi ville gøre, og det var jo helt nødvendigt. 

Så var der en masse diskussioner om, hvem 

der skulle spille hvad. De syntes alle sammen, 

at jeg skulle spille klaver. Jeg ville i øvrigt heller 

ikke du til så meget andet! Ulla ville gerne 

spille trommer, men Lone var ikke så vild med 

det dér bas. Hun ville egentlig hellere spille 

guitar eller klaver. Hun var lidt fodslæbende, 

men blev faktisk en skide god bassist. Hun er 

vanvittig musikalsk og var kæmpestor Paul 

McCartney – fan. 

Stærke viljer 

Vi havde mange diskussioner om, hvor vi 

skulle hen. Jeg ville gerne spille noget funky, 

underdelt noget, og Lone var mere til sange. 

Alle komponerede, alle havde et forhold til 

musik, og alle havde stærke viljer og synspunkter. 

Men det var jo en rigdom af muligheder, 

som vi arbejdede med uden helt at vide, 

hvad vi havde gang i. Det var der så mange, 

der gjorde; at vi så lige var fem piger, det var 

selvfølgelig lidt specielt. Vi debuterede maj 

1974 på Trinbrædtet i en pause en aften, hvor 

Koen havde job.” 

I 1977, da Shit & Chanel for længst var slået 

igennem, fortæller Astrid i et fællesinterview 

med musikmagasinet MM: 

- Vi havde jo tænkt på - med nervøsitet, at folk 

ville komme med nogen skepsis, så vi tænkte, 

at vi ville tage pis på det, og så lavede vi et 

nummer, der var helt out – fuldstændig out. 

Anne spillede med ølflaske på guitaren, så 

den rigtig vrængede, Ulla trommede i ¾ og jeg 

spillede i 5/4, og der skete alt muligt åndssvagt. 

Det var det første nummer, og folk sad 

dernede og tænkte ”nej, nej, hvis det bliver 

ved på denne måde…” – de troede, det var 

vores alvor, men så efter den spillede vi ”Dejlig 

Dreng”, som vi havde arrangeret, og virkelig 

sørget for kørte godt”. 

Shit & Chanel var helt bevidste om de fordomme, 

der herskede om, at piger ikke kunne 

spille rock; på denne måde fik de konfronteret 

publikum med dets negative forventninger 

på en humoristisk måde. Men fordommene 

om kvinde-bands kunne også antage andre 

former: Tilbage i 2007 fortsætter hun: 

- Om efteråret kom vores første professionelle 

job til 3.200 kroner i hallen i Øsløs pr. Vesløs, 

oppe nord for Limfjorden. Anne havde en 

vanvittig idé om at Eugen Tajmer skulle booke 

os. Det var helt, helt malplaceret. De havde 

forventet ”Lille Sommerfugl og smid blusen”. 

Der fandtes jo andet pigeband, Ladybirds, som 

var kendt for netop dét. Det management kom 

vi ud af i en fart!” 

Selvironisk spillede gruppen på netop sexismen 

i det før omtalte nummer af MM fra 1977. 

Gratisannoncerne ”Scenen” bag i bladet var 

en vigtig informationskilde for musikmiljøet i 

Danmark. Her kunne man læse: ”Shit & Chanel 

er klar igen efter fødsler og eksamener. Klar 

kusserock, fissefunk og pattepunk.” 

Lis Sørensen 

Ingen guitarheltinde 

- Der var tale om den rigtige sammensætning 

på det rigtige tidspunkt, siger Astrid Elbek. 

- Folk fandt hurtigt ud af, at vi kunne spille musik. 

Det, der var særegent, var, at vi udtrykte 

en kvindemusikalsk verden. Det var ikke rigtig 

gjort på dansk grund før. Ikke som et band; 

der havde selvfølgelig været enkeltperformere, 

men ikke sådan en hel hob, der havde en 

band-identitet.” 

Det eneste, Shit & Chanel manglede for helt 

at matche andre grupper, var en rigtig guitarhelt. 

- Lis kæmpede en brav kamp, men hun blev 

aldrig nogen stor ”single – Sørensen”, selv om 

hun gerne ville – men hendes rytmeguitar var 

fed”, siger Astrid med et kærligt hip til pigen fra 

Engdalsskolen i Brabrand. 

- Og så blev hun jo stor på mange andre 

måder!” 

Det blev på sangskriverfronten, at gruppen 

kom til at nå helte-status. 

- Det kunne vi jo ikke vide dengang, men Anne 

Linnets ”Smuk og dejlig” er det nummer, folk 

stadig husker os for, og det er sågar én af de 

12 evergreens i den Danske Kanon. Som sagt 

skrev vi alle sange, men hun lavede de mest 

gangbare, og det har hun jo kunnet leve af 

lige siden! Lis kom ind på andenpladsen; også 

hun sang jo sine sange selv. Min hæmsko var, 

at jeg ikke sang mine sange selv, det gjorde 

Lis. Jeg var nok ude ad en anden tangent i 

mine numre, mere jazzet og funky, og ikke så 

sangskriveragtig og melodisk. Men det gav 

en god helhed i bandet, for det betød, at der 

var nogle numre, hvor vi også kunne strække 

ud i nogle ostinat - baserede jams. Vi endte 

med at spille skidegodt sammen. Vi var jo 

ikke store jazzmusikere, men vi kunne ét eller 

andet sammen, fordi vi efterhånden udviklede 

så meget intuition. Vi spillede enormt mange 

jobs; det blev selvfølgelig modificeret, når 

der var nogen, der fik børn. Vi var i studiet og 

rejste rundt i landet, foruden at de fleste af os 

studerede ved siden af.” 

På konservatorium 

- Fire af os gik på AM, (Almen Musikpædagogik) 

dog ikke på samme årgang. Det var 

den eneste mulighed, der var for at studere 

rytmisk musik dengang. Lærerne på AM i 

Århus dengang var bl.a Holger Laumann, Ib 

Buchholz, Arne Dich og Steen Nielsen, den 

senere leder af Rytmisk Center i Silkeborg. De 

spillede selv rytmisk musik, så på den måde 

var det autentisk, men det var ikke på nogen 

måde rock, og jeg er aldrig blevet undervist i 

den musik, jeg selv spillede. Til stor forskel fra 

de unge der går på konservatoriet nu, havde 

jeg heller ikke nogen forventning om, at det 

skulle være anderledes, Jeg tror nærmest, at 

vi betragtede det som helt OK, at vi ikke blev 

undervist i det, vi selv lavede. Det var noget, vi 

havde for os selv. Så kunne lærerne undervise 

én i det, der havde fundet sted noget, det der 

var beskrevet. I en vis modsætning til den 


7

måde vi arbejder med rytmiske uddannelser 

på her og nu, som i meget højere grad er opmærksom 

på spørgsmålet om, hvor du vil hen, 

og hvad du vil udvikle. Så prøver institutionen 

og lærerne at facilitere noget af det. Så der oplever 

jeg et stort skift. Ikke fordi vores lærere 

på konservatoriet dengang ikke fulgte med i, 

hvad vi lavede. Rektor Tage Nielsen kom og 

roste os, når vi havde fået flotte anmeldelser 

i Shit & Chanel. Men der var ikke nogen, der 

ligesom ville påtage sig at undervise os i det, 

som vi spillede. Og det var også fint. Det lå 

ikke i tiden.” 

Musikpolitik og kvindepolitik 

Men tiden var ved at skifte på flere fronter. På 

konservatoriet trængte rytmisk musik sig på, 

og krævede sin andel af de offentlige bevillinger. 

Musikvidenskabeligt Institut på Århus 

Universitet var den anden institution i byen, 

hvor man kunne beskæftige sig med musik 

på højt plan, om end mere teoretisk. Her slog 

70´ernes voldsomme politisering markant 

igennem: 

- Lige inden jeg startede på konservatoriet, gik 

jeg faktisk et halvt år på Universitetet, og der 

oplevede jeg stor ballade. F. eks. holdt Finn 

Egeland foredrag i musikkundskab, altså om 

noget praktisk musikalsk, og det blev boykottet 

af en hob af vrede studerende, der forsøgte 

at holde ham ude af undervisningslokalet, 

fordi det jo var bagstræberisk at gå op i den 

type borgerlige detaljer, såsom omfanget af et 

engelskhorn! Det var helt klart medvirkende 

til, at jeg i stedet søgte ind på konservatoriet. 

Jeg havde lyst til at spille musik og ikke at slås 

med lærerne. 

- Hvis jeg skal forsøge at vurdere den musik, 

der kom ud af politiseringen på universitetet, 

er jeg lidt på tynd is, men det er mit indtryk, 

at der fra et musikalsk synspunkt manglede 

noget nerve. Der er ingen tvivl om, at der var 

en masse god vilje, en masse holdninger og 

en masse bevægelser, man gerne ville støtte. 

Men for mig skyggede det lidt for den musikalske 

oplevelse. 

Koen 

- Set i lyset af den tid, er det mærkeligt, at vi 

havde et band bestående af piger, men ikke var 

medlemmer af kvindebevægelsen. Vi blev spurgt 

meget om det, og ét eller andet sted er det også 

forkert at sige, at vi ikke havde noget med kvindebevægelsen 

at gøre, for hvis den ikke havde været 

der, havde 

vi nok slet ikke 

fået den ide at 

lave et orkester, 

kun bestående 

af kvinder.” 

De fem kvinder 

i Shit & Chanel 

var musikere og 

anskuede deres 

arbejde fra den 

vinkel: 

- Vi gjorde dét, 

at når vi spillede 

i København, 

lånte vi af praktiske 

grunde 

anlæg af Delta 

Blues Band eller 

Nana Banana. De kom med anlægget og 

var roadies og lydfolk, og under ekstranumrene 

kom de op og spillede med os. Det var enormt 

sjovt, navnlig med de der guitarer, som vi godt 

kunne savne. 

- Det var der mange, der syntes var fedt, men 

jeg kan huske da vi spillede på kvindernes 

internationale kampdag i Nørrebrohallen. Da 

blev der nærmest kastet tomater, da de dér 

mænd fra Nana Banana kom op. Det havde 

vi det så skidt med som orkester, at vi afviste 

at spille til rene kvindearrangementer derefter. 

Hvorfor i alverden skulle man ikke kunne spille 

med nogen fede musikere, bare fordi de var 

mænd Hul i hovedet! Men som tiden var dengang, 

var det noget, man skulle argumentere 

for. Det var en ongoing diskussion om, hvorvidt 

vi forrådte kvindekampen. Men vi ville ikke 

tages til indtægt for det der fundamentalistiske 

standpunkt. Det var så polariseret. Det virkede 

forkert, at man i den gode sags tjeneste skulle 

gå over i den modsatte grøft. Når det så er 

sagt, kan jeg som midaldrende kvinde konstatere, 

at der jo er flyttet mange nisser med. Så 

fuld ligestilling har vi altså heller ikke i dag! 

- Vi havde ikke noget koncept i Shit & Chanel, 

men det, vi gjorde, var i ord og gerning at 

gestalte en kvindeverden på en scene. De ord 

ville vi ikke have brugt dengang, vi gik bare 

fremad og så, hvor det bar hen, ikke båret af 

et budskab. Men retrospektivt var det måske 

netop det, det handlede om: at lave god musik, 

og som gruppe udtrykke kvinders tanker 

og følelser.” 

Du skal ringe til Hr. Falk 

Efter afsluttet studium og børnefødsler fulgte 

undervisningsjobs på Folkemusikskolen og på 

Ålborg Universitet. Men efter to år var Astrid 

Elbek tilbage som timelærer på konservatoriet 

og fik fra 1990 som docent ansvar for at opbygge 

den nye Rytmiske Afdeling. Forhistorien 

er den, at føromtalte Steen Nielsen allerede 

fra 1981 argumenterede for, at man burde lave 

en uddannelse på konservatoriet, baseret på 

sang, dans og spil, den afrikanske tilgang til 

musik. 

- Det var i sig selv sjovt. Steen var jazzpianist, 

men når sandheden skal frem, var der ikke 

så meget dans i ham. Men han havde haft 

en meget stor oplevelse af sammenhængen 

mellem musik og dans i Tanzania, hvor han 

havde været udsendt i nogle år, og han var 

meget optaget af at lave en musikuddannelse, 

som havde det improviserende som grundlag. 

N´goma eller Kucheza er swahili-ordene for 

det. Han talte om det med konservatoriets rektor 

Tage Nielsen, 

der var klassisk 

komponist og en 

meget visionær 

mand. Han ville 

gerne det her, men 

blev stemt ned i 

konservatorie-rådet, 

som dengang 

havde det sidste 

ord. I stedet købte 

Steen Nielsen ”en 

kanon for sig selv” 

og bombarderede 

de bevilgende 

myndigheder. 

Astrid Elbek har 

en anekdote om, 

hvordan hun blev 

involveret i dette arbejde: 

- I 1981 var jeg helt nyuddannet, og jeg var for 

første gang på Arbejdsformidlingen for at få 

stemplet mit kort. Da jeg kommer hen til skranken, 

siger damen: Ved du hvad, vi har et arbejde 

til dig! Jeg var ved at falde død om; jeg 

havde aldrig hørt om musikere, der havde fået 

arbejde gennem AF. ”Du skal ringe til en Hr. 

Falk på det her nummer” Jeg ringede noget 

tænderklaprende, og det viste sig at være ude 

på Amtet, hvor Steen Nielsen og Leif Falk var 

til møde. De ville gerne have, at jeg kom og 

havde ringet hjem til mig og fået at vide, at jeg 

var på AF. Så der mødte jeg så mine gamle 

lærere, og vi skulle så prøve at lave forarbejdet 

til den her uddannelse. Den blev lavet dels 

med inspiration fra AM og dels som en modpol 

til selv samme. Det var en interessant affære, 

som der gik en 5-6 år med. 

Uddannelsen startede i 1987 som en efteruddannelse 

på Skoletorvet i Silkeborg og som 

en fireårig forsøgsordning under Statens 

Musikråd fra 1988. Leif havde sine inputs fra 

Friskolen og Skolen for Rytmisk Musik og 

Bevægelse, og jeg havde mine inputs fra AM 

og fra stævner som Vallekilde og Brandbjerg. 

Mange forskellige mennesker var inde over 

som musikalske ”inventors”; Peter Seebach, Ib 

Buchholtz, Karen-Lis Kristensen, Lars Brinck, 

Åse Haugaard o.m.a. 

Rytmerne indtager Århus 

- Jeg syntes jo, uddannelsen skulle starte i 

Århus, men når konservatoriet havde sagt 

nej, var der ikke så meget at sige til, at Steen 

Nielsen forsøgte sig med Silkeborg, hvor der 

blæste varme, politiske vinde.” Men snart kom 

Århus på banen igen: 

- I 1990 sagde hele musiklivet under en konference 

som med én mund til konservatorierne, 

at hvis I ikke tager jer sammen og får lavet 

noget undervisning i rytmisk musik, så må de 

uddannelser laves et andet sted, og så bliver 

I beskåret. Dengang blev der kun brugt 3 % 

af konservatoriernes bevillinger til undervisning 

i rytmisk musik, og det kunne man ikke 

leve med, for det var den musik, som 90 % af 

befolkningen dyrkede. 

På den konference gik Elisabeth Sigurdsson, 

Det Jyske Musikkonservatoriums daværende 

rektor, på talerstolen og sagde, at nu ville 

man slå et docentur i rytmisk musik op på Det 

Jyske Musikkonservatorium. Det var det, som 

jeg søgte og fik. Jeg blev den første rytmiske 

docent på et klassisk konservatorium, og så 

fulgte de andre konservatorier i Ålborg, Odense 

og Esbjerg meget hurtigt. Jeg fik ansvar for 

at lede opbygningen af RM- uddannelsen med 

hjælp fra en hel masse gode mennesker, hvoraf 

de fleste stadig er lærere her. Det var svært 

internt på konservatoriet, fordi det reelt gik ud 

over den eksisterende klassiske lærermasse; 

man fik ikke af ministeriet nye penge til at lave 

det for, så det var en barsk periode. Det var 

også en meget spændende periode, og der 

kom en god rytmisk musiklæreruddannelse ud 

af det, som optog de første studerende i 1991. 

Basguitaren – et truet instrument 

I lang tid har studenterfordelingen på konservatoriet 

været 50/50 mellem klassisk og 

rytmisk, men nu er der jo kommet uddannelsen 

i elektronisk musik til, som også skal have 

en del de eksisterende studiepladser. Der har i 

et stykke tid været en krise i fødekæden til det 

klassiske område. Det samme er vi begyndt at 

se på det rytmiske område inden for instrumenter 

som percussion, bas og blæsere. 

Elbas er faktisk et område, der er lidt truet, 

hvis vi skal bedømme det efter de ansøgere, 

vi får. Til gengæld er der mange, der søger ind 

på trommer, klaver, sang og guitar. 


Fra venstre: Astrid Elbek, Lone Poulsen, Anne Linnet, Ulla Tvede Eriksen, Lis Sørensen, foto: Mogens Laier 

Det er lommefilosofi, men det faktum, at 

piger i så høj grad synger, og drenge vælger 

instrumenter, ”våben”, der siger en hel masse, 

hænger måske sammen med, at den alder, 

hvor man for alvor giver den gas med at få 

lært noget musik, også er den alder, hvor man 

skal gøre indtryk på det andet køn. Vi har 

eksempler på det modsatte i form af fremragende 

kvindelige bassister og trommeslagere, 

men mængdemæssigt er de i klart mindretal, 

og de mandlige sangere ligeledes. 

Beskæftigelsessituationen for de konservatorieuddannede 

generelt er faktisk ok, i forhold 

til at vi er en kunstnerisk uddannelse, hvor der 

ikke ligger mange faste jobs bagefter. Men 

musiklærerne med de korte uddannelser har 

en noget for høj arbejdsløshedsprocent. Under 

indflydelse af beskæftigelses-statestikkerne 

har vi måttet reducere især mængden af de 

rytmiske studerende, så vi nu tror, at vi er i 

bedre balance. 

Højt musikalsk niveau 

- Uanset hvilke sidegevinster der nu måtte 

være ved, at børn og unge beskæftiger sig 

med musik – og det er jo et omdiskuteret 

emne - så synes jeg, musikken er en vigtig 

faktor at have med i vores liv, og alene af den 

grund er det vigtigt, at musikundervisningen 

bliver godt forvaltet. Der er en stor gruppe, 

som ikke har noget aktivt forhold til musik, 

og så er der en lille gruppe, som er vanvittig 

gode. Det musikalske niveau har formentlig aldrig 

været højere, samtidig med at det almene 

dannelsesniveau inden for musikudøvelse 

forekommer mig at være dalende. Fællessangskulturen, 

som vi har kendt den i Danmark, 

er for nedadgående, og et aktivt forhold 

til musik er ikke en del af livet for flertallet.” 

Men Astrid Elbek møder i sit arbejde de unge 

mennesker, for hvem musikken er en stor del 

af deres livsindhold: 

- En del af dem er nok søgt ind på musiklæreruddannelsen, 

fordi det var her, de kunne få 

noget undervisning i deres instrument og et 

netværk at spille sammen med, for slet ikke at 

tale om ”nøglen”, nemlig nøglen til konservatoriets 

øvelokaler!. Og måske ikke så meget, 

fordi de havde et brændende behov for at blive 

undervisere. Men mange har udviklet sig til 

engagerede musiklærere, som har været med 

til at sprede musikken og holde den levende. 

Vi har lavet en undersøgelse for at undersøge, 

hvordan kandidaterne har været tilfredse med 

deres uddannelse. Men vi mangler at lave 

den helt tilbundsgående undersøgelse, hvor 

vi klargør, hvad folk egentlig beskæftiger sig 

med i dag. 

Musikalske oaser 

At de rytmiske uddannelser har haft betydning 

for Århus, er Astrid Elbek ikke i tvivl om. Hun 

ser i dag, hvorledes nuværende og tidligere 

studenter indgår i musikalske netværk, som 

rækker langt, og som er med til at genskabe 

myten om byens stærke position på musikområdet, 

som man kender fra tidligere perioder: 

- Århus har haft nogle virkelig velfungerende 

musikalske oaser karakteriseret ved, at miljøet 

var forholdsvis småt, at man kendte hinanden, 

og at der skete en hel masse. Hvis man ser 

på dem, der lavede Musikernes Kontakt i sin 

tid, så leverede de krudtet til en hel masse 

af det, der skete de næste tyve år. Det, at 

man i Vestergade 58 lavede Musikernes Hus 

og Musikernes Kontakt er måske et udtryk 

for det, jeg synes, Århus kunne: at man på 

bedste andelsmanér gik sammen om et fælles 

projekt. Siden hen er der også kommet meget 

kommercielt ud af det, hvilket er fint nok, men 

i første omgang skabte det et spillested og et 

bookingbureau. Sådanne oaser findes stadig. 

Puls-festivalen er i mine øjne den seneste 

eksponent for den tendens. 

Når det nye undervisningsår begynder, residerer 

Astrid Elbek i en splinterny bygning, som 

kommer til at rumme klassisk, elektronisk og 

rytmisk musik under samme tag. Her skulle 

være rige muligheder for endnu en blomstrende 

oase i et nyt musikalsk kraftcenter. 

Astrid Elbek, født 1956 

Pianist og komponist: 

”Koen”, ”Shit og Chanel”, ”Ikaros”, 

Holger Laumann, Anne Linnet. 

1980 AM musikpædagogisk eksamen fra 

DJM1982 - 1991 timelærer, DJM 

1987 Komponist og kapelmester, 

rockmusicalen ”Dagdrømmerbanden”, 

Århus Teater 

1987 – 1994 timelærer, Center for Rytmisk 

Musik og Bevægelse, Silkeborg 

1987 - 1995 medlem af Statens Musikråd 

1991 ansat som docent ved DJM med ansvar 

for opbygning af RM uddannelsen 

1997 – 2005 studieleder for Rytmisk Afdeling, 

DJM 

2005 – uddannelseschef, DJM 


9

Aarhus Symfoniorkester 

får sin egen koncertsal 

Af Thorkild Dalsgaard 

Med indflytningen i ”Symfonisk Sal” indledes 

en ny æra i orkestrets historie. 

Sæson 2007-08 bliver skelsættende i Aarhus 

Symfoniorkesters historie. For første gang 

siden oprettelsen i 1935 kommer orkestret 

til at råde over egen koncertsal som daglig 

arbejdsplads for musikere og teknisk personale, 

både til koncerter og prøver. 

Dermed går den drøm i opfyldelse, som de 

fleste troede ville blive realiseret, da musikhuset 

blev indviet i 1982, præcis for 25 år siden! I de 

mellemliggende 25 år har orkestret ganske vist 

spillet koncerter i Store Sal, men prøvearbejdet, 

forberedelsen af koncerterne har fundet sted 

i helt andre omgivelser, mærkbart ikke mindst 

hvad akustiske forhold angår. Og desværre viste 

Store Sals akustik sig heller ikke at fungere 

optimalt til symfonisk (akustisk) musik. Den 

tørre, efterklangsfattige og basfattige akustik 

, adskillelsen mellem scene (musikerne) og 

sal (publikum) gjorde orkesterklangen tydelig, 

men fjern og lidt ”nøgen”. Og selvom brugen af 

elektronisk efterklangsregulering i nogen grad 

har imødekommet publikums (og musikkritikernes) 

forventninger til klangfylde og volumen, og 

selvom musikerne i kraft af deres professionalisme 

har formået at spille rigtig gode koncerter 

på de givne præmisser, så blev det efterhånden 

klart, at tingenes tilstand ville bremse Århus 

Symfoniorkesters mulighed for fortsat kunstnerisk 

udvikling. Men alt dette 

er – heldigvis – historie! 

Symfonisk Sal. 

Forbilledet for den nye 

symfoniske sal er den 

verdensberømte ”Singverein” 

i Wien, som udover 

transmissionen fra Wiener 

Philharmonikernes nytårskoncerterne 

er for at have 

noget nær den ideelle 

akustik. 

Salen i Århus kommer til at 

rumme 1200 tilhørerpladser, 

lidt mindre end Musikhusets 

store sal (1500 

pladser). Derfor vil en del 

af sæsonens koncerter 

blive gentaget for at i 

mødekomme den forventede 

publikumstilstrømning 

til de nye omgivelser og 

kunstneriske oplevelser. 

Giancarla Andretta 

Den symfoniske lyd. 

Så bliver det spændende at opleve, hvad der 

gemmer sig bag ordene:” specielt bygget til 

symfonisk musik”, eller at ”lyden kommer til at 

spille hovedrollen”, som det hedder i orkestrets 

pressemeddelelse. For er der ikke en forskel på 

den symfoniske lyd, som den klinger i en symfoni 

af Mozart eller Mahler Eller i musik af Per 

Nørgård for den sags skyld Man kan håbe, at 

den symfoniske lyd vil udmærke sig ved at give 

de forskellige musikalske udtryk mulighed for at 

fremstå med størst mulig klarhed og nærvær.. 

Sæsonprogrammet.. 

Som helhed giver det afvekslende og varierede 

sæsonprogram i alt fald rige muligheder for at 

afprøve og udforske alle salens akustiske facetter: 

Der er store korværker. Verdis Requem, 

Haydns Paukemesse, Händels ”Messias”, 

Bachs ”Johnnespassion”. Der er symfoniske 

sværvægtere – Beethoven, Brahms, Bruckner, 

Dvorak, Sjostakovitch, Mahler (bl.a. med den 

sjældent opførte og ressourcekrævende 6. 

symfoni, her i samarbejde med Det jyske Musikkonservatorium). 

Så er der naturligvis alle 

de værker, hvor instrumentalsolister står/sidder 

foran orkestret: Violinkoncerter, klaverkoncerter 

og cellokoncerter. Det skal blive interessant at 

høre, hvordan salens akustik påvirker sammenspil 

mellem orkester og solist, hvordan 

klangen afbalanceres o.s.v. Det samme gør sig 

naturligvis gældende for vokalsolisterne. Uden 

at gå i detaljer kan man roligt sige, at sæsonprogrammet 

byder på rigtig gode solister, fra 

unge talenter til erfarne, modne kunstnere. 

Programmet rummer i øvrigt populære koncerter 

for det man kunne kalde et bredere publikum, 

af den bedste 

kvalitet, forstås! Og på 

børnekoncerter med 

bl.a. børnekoncert 

superstjernen Sigurd 

Barrett. Fire af de 

populære koncerter 

er endda gratis! Ved 

årsskiftet 2008 arrangeres 

hele seks 

nytårskoncerter. Der 

skulle således være 

absolut gode muligheder 

for, musikalsk set, 

at komme godt ind i 

2008! 

. 

Dirigenterne. 

På dirigentsiden er 

chefdirigent Giancarla 

Andretta selvsagt hovedpersonen. 

Han har 

netop forlænget sin 

kontrakt med Aarhus 

Symfoniorkester til 

2009. en stor gevinst for orkestret! 

Han må betragtes som en af de mest fremtrædende 

dirigenter på den danske musikscene, 

også med fingeren på pulsen med hensyn til 

udvikling af fremtidens dirigenter i kraft af sit 

dirigentprofessorat på Det kongelige Danske 

Nikolaj Znaider 

Musikkonservatorium. 

Der bliver flere genhør og gensyn med den 

tidligere chefdirigent James Loughran, med Det 

Kgl. Kapels chefdirigent Michael Schønwandt, 

med Tamas Vetö, Michel Tabachnik og en 

lang række andre dirigentpersonligheder. ”Har 

nogen set et bedre sæsonprogram”, spurgte 

John Christiansen i ”Jyllands-Posten”. 

Vagtskifte. 

Leif Balthzersen, der fratræder som musikchef, 

inden den ny sæson, og inden første koncert 

i symfonisk sal har således formået at lægge 

alt tilrette på bedste vis for sin efterfølger Palle 

Kjeldgaard. 

Palle har været chef for Ålborg Symfoniorkester 

i seks år. Han er uddannet violinist, og var før 

sin udnævnelse til musikchef ansat som violinist 

i dette orkester. Ja, endnu før har han faktisk 

også spillet i Aarhus Symfoniorkester! Kort sagt 

en mand, der har et godt og grundigt kendskab 

til symfoniorkestret som organisation og kunstnerisk 

organisme. 

Åbningskoncert. 

Portene til den symfoniske musiks ”forjættede 

land” åbnes i Århus Festuge 2007. Chef dirigent 

Giancarlo Andretta dirigerer 6. september Beethovens 

violinkoncert med den danske stjerneviolinist 

Nikolaj Znaider som solist samt Carl 

Nielsens 4. symfoni, ”Det uudslukkelige”, med 

mottoet: ”musik er liv, som dette uudslukkeligt.” 

Der er lagt op til den helt store festdag for Århus 

som musikby, for Aarhus Symfoniorkesters 

musikere og øvrige ansatte – og for publikum! 



11

Imens vi venter på fremtiden 

Af Lars Knudsen 

Innovation Lab er et af de firmaer 

herhjemme, som holder nøje øje 

med, hvordan fremtidshorisonten ser 

ud inden for en række industrier og 

erhverv. I 2007 er kikkerten 

fra domicilet i IT-byen på 

Katrinebjerg i Århus blandt 

andet også rettet i mod 

musikbranchen. Basunen 

har derfor sat sig for at få 

et smugkig i deres krystalkugle 

for at blive en smule 

klogere på, hvilken retning 

udviklingen tager for musikken. 

Hvad er Innovation Lab 

Innovation Lab er en slags 

udvidet konsulentvirksomhed 

med to afdelinger. En i Århus 

og en i København. Der er i 

alt ca. 50 ansatte. Virksomheden 

er en non-profit organisation. 

Kort fortalt arbejdes 

der med formidling af ny og 

fremtidig teknologi. Dette sker 

tit i projektforløb, hvor der 

arbejdes tæt sammen med 

en række store virksomheder 

i udviklingen af ideer og nye 

produkter. 

Det, som Innovation Lab 

koncentrer sig om inden for 

musikområdet, er, hvad ny 

teknologi kan gøre for lyttere, 

købere, musikere og dem, der 

skal afsætte musikken. Ofte 

er det, Innovation Lab laver, 

hvad man kan betegne som en slags 

nutids-arkæologi. Forstået på den måde 

at der arbejdes med forskellige former for 

teknologi, både eksisterende og nye, som 

herfra hjælpes til at blive implementeret og 

finde indpas om måske 3-5 år. 

Kenneth Madsen 

Ingen ingeniører 

Teknologisk udvikling og fremtidsforskning 

lyder umiddelbart som noget for nørdede 

ingeniørtyper. Men faktisk er der ikke en 

eneste ingeniør blandt medarbejderne. 

Innovation Labs direktør, Mads Thimmer, 

er litteraturhistoriker. Han startede for 6 år 

siden virksomheden sammen med Preben 

Mejer, der har en baggrund som boghandler 

og forlægger. ”Men ellers har vi alt fra 

en katolsk præst til humanister og informations- 

og medievidenskabsuddannede”, 

fortæller Kenneth Madsen, PR- Manager 

hos Innovation Lab og desuden trommeslager 

i et Århusbaseret metal band. ”Jeg 

er nok en af de mest analoge typer her i 

firmaet”, trækker han på smilebåndet. Jeg 

har hjemmestudie og vinylpladesamling, 

hvilket nogle kolleger morer sig en smule 

over – men det er helt fint”. 

Musik markedernes forskelligheder 

Kenneth Madsen lægger ud med at trække 

snakken om musikteknologi og fremtid 

helt op i helikopterperspektivet: ”90% af al 

digitalt musik, der bliver solgt i Japan, sker 

i dag over mobiltelefonen! Til sammenligning 

er det i Danmark langt størstedelen 

af digital musik, der bliver solgt over nettet 

som Mp3- og ITunes filer. I Japan opdager 

man kort og godt den nye musik først via 

sin mobiltelefon. Men jeg tvivler , at den 

tendens kommer til vores breddegrader. I 

Japan er teknologien integreret i kulturen 

på et helt andet plan end herhjemme”. 

Selv om en teknologisk udvikling er meget 

langt fremme på et marked, så går der 

altså ikke automatisk x antal , før 

den kommer hertil. Pointen er, at 

man kan tale om, at der eksisterer 

en mentalitetsforskel hos forbrugerne 

på de forskellige markeder. 

Banke banke på 

”Knock Knock – The Future of 

Music”- konferencen op til dette års 

SPOT Festival er et eksempel på, 

hvordan Innovation Lab i samarbejde 

med festivalen banker på 

døren til fremtidens musikbranche. 

I skrivende stund er konferencen 

endnu ikke afholdt, men oplægget 

til seminarerne med følgende 

spørgsmål illustrerer meget fint de 

retninger, der tænkes i hos Innovation 

Lab: Hvordan vil pladeselskaber, 

forlæggere, distributører, musikere, 

reklamebureauer, tele- og mobilselskaber 

og teknologiudbydere satse 

for at markere sig på det digitale 

musikmarked – og hvem bliver 

de nye aktører Hvilke nye forretningsområder 

vil opstå som følge 

af mødet mellem nye teknologier 

og musik Hvordan vil industrien 

forholde sig til hindringer som for 

eksempel interoperabilitet, politik 

og piratvirksomhed for at kunne 

etablere et sundt og overskudsgivende 

marked Hvilke produkter, 

platforme, partnerskaber og forbrugermønstre 

vil blive drivkraften bag 

musik i fremtiden og bag indholdsbrancher 

i det hele taget Og ikke mindst: hvad 

med kunstnerne 

Tendenser 

På spørgsmålet om, hvad der inden for 

musikken kan være i vente i fremtiden, 

svarer Kenneth Madsen: ”Hele tanken om 

ejerskabsbegrebet, taler man om, vil blive 

ændret radikalt i fremtiden. I stedet for at 

man som musikforbruger ejer sin egen 

pladesamling, hvad enten det er på CD 

eller i fil-form, vil vi i fremtiden se, at man 

i stedet betaler for adgangen til musikken. 

I dag er der bredbåndsforbindelse 

til computer og mobiltelefon, men det vil 

blive en helt naturlig ting, at der kommer 

internetforbindelse i alt – også i fjernsynet, 


DVD afspilleren og så videre. Det betyder, 

at vi får adgang overalt. Vi ser det allerede 

i mobiltelefonien, hvor du med teleselskaberne 

TDC og 3 har adgang til de store 

pladeselskabers bagkataloger via din 

mobiltelefon”. Denne tendens, mener Kenneth, 

kan være med til at afvikle musikpirateriet, 

da der så ikke vil være nogen 

grund til at sidde derhjemme og downloade 

musikfiler. Katalogtanken, hvor man 

tegner et medlemsskab og får adgang til 

uanede mængder af musik overalt, hvor 

man færdes, er allerede på trapperne. 

Men der vil gå adskillige år, før dette er får 

fuld effekt, måske 5, måske 10. 

I forhold til katalogtanken nikker Kenneth 

meget anerkendende til DMFs egen distributionskanal 

Gateway, som giver udtryk 

for, at Dansk Musiker Forbund her også er 

godt med fremme i skoene. 

Detailhandel og markedsføring 

Musikdetailhandlen vil også undergå 

forandringer, og vi vil her se, at nye forretningsmodeller 

dukker op, fortæller 

Kenneth. Alle, der har et firma med en 

webportal, vil kunne købe adgang til pladeselskabernes 

kataloger og derved drive 

sin egen pladebutik på nettet. 

På gadeplan vil RFID (Radio Frequency 

Identification) vinde indpas i fremtidens 

markedsføring af musik. RFID er en teknologi 

bygget på radiobølger, som blandt 

andet indbygges i stort set alle Nokias telefoner 

i dag. Det er en lille chip, som fungerer 

som stregkode, som kan indeholde 

informationer, fordi den går online direkte 

til en hjemmesideadresse. Har du således 

din mobiltelefon i lommen og kommer 

forbi en plakat med Michael Jackson, vil 

du altså kunne modtage både billeder, musikvideoer 

og anden reklamepræsentation 

for hans nye plade på din 

mobiltelefon. 

RFID vil også inden længe overflødiggøre, 

at CDkøbere skal op til disken i Stereo 

Studio og bede ekspedienten om at høre 

en CD. Med det ønskede CDcover i 

hånden og sin mobiltelefons høretelefoner 

i ørene aktiverer man blot sin RFID-læser 

for at tjekke albummets indhold. Hos Innovation 

Lab hænger allerede en plakatprototype 

med sangerinden Alicia Keys, hvor 

en live musik sekvens med hende kan 

modtages. Men før dette bliver almindeligt 

i gadebilledet, vil der nok gå cirka 5 år. 

Tag penge for det hele 

Kenneth mener, at det er en vigtig ting 

som musiker at tænke i ”whole-sale” begrebet. 

Ud over de traditionelle indtægtskilder 

såsom spillejob og salg af indspilninger, 

skal man huske at få solgt ”alt uden 

om bandet”. For Kenneths eget band er 

merchandising en væsentlig indtægtskilde. 

Og med den teknologiske udvikling kommer 

der også løbende nye muligheder for 

formidling. ”Tag penge for dine podcasts. I 

stedet for en turnedagbog så upload små 

klip fra hver aften med 

alverdens web 2.0- 

redskaber. Sælg din 

musik til computerspil. 

Hele oplevelsesbegrebet 

bliver fremover 

mere centralt”. 

Mere end 60 procent 

af al båndbredde i dag 

bliver brugt på illegal 

fildeling. Kenneth 

nævner at have hørt 

det fra kilden Cache- 

Logic. ”Så prøv lige at 

tjene penge på musik, 

ikk! Der skal tænkes 

nyt!”. 

Wake up call 

Kenneth fortæller, at siden han startede 

som PR Manager hos Innovation Lab i 

starten af 2006, har han fået noget af et 

“Wake up call – og ikke kun til det gode!”. 

“Jeg bliver lige så tit overrasket, provokeret 

og hidsig over, hvor fremtiden bærer 

hen for musikken, som jeg bliver inspirere 

af. Jeg har selv spillet musik i 20 år, og der 

er nogle ting og mekanikker, som jeg har 

det utroligt godt med at være sikker på at 

vide, hvordan fungerer. Men lige i øjeblikket 

kan jeg åbne min mail om morgenen 

og blive forbavset gang på gang over 

udviklingen. Vi er som musikere nødt til at 

være åbne og holde rigtig godt øje med, 

hvad der sker i øjeblikket”. 

Innovation Lab 


13

CD UDGIVELSER 

NYT • OMTALE • UDGIVELSER 

Mach & Kwella: Connected 

Med Mach & Kwellas unikke blanding af intens 

jazzvokal og smukt guitarspil er de to musikere 

garant for en god og stemningsmættet 

oplevelse. 

Albummet består både 

af arrangementsmæssige 

nyfortolkninger af 

jazzstandards samt egne 

numre. Musikken er med 

sit enkle lydbillede præget 

af intensitet og nærvær og 

appellerer bredt. ”Den gode 

sang” er i centrum, fremført på et musikalsk højt 

niveau med begge ben på jorden. 

Musikere: Rikke Pertou Mach og Jens Christian 

Kwella. 

Mere info: www.machkwella.dk 

Joane: Confessions 

I 2001 udgav Joane under navnet Joanne 

Reinholdt sit første album, men i dag er efternavnet 

droppet og en gang 

leg med numerologi har 

resulteret i at Joanne kort 

og godt er blevet til Joane. 

Joanes nye album Confessions 

har stadig et twist af 

country, men stilen er nu 

langt mere rock inspireret 

og har desuden et spændende 

strejf af både tung 

blues, let jazz og pop. Halvdelen af sangene på 

Confessions er skrevet af Joane selv, fire numre 

er blevet til i samarbejde med en anerkendt amerikansk 

sangskriver, og så høres tre kopi numre, 

som er indspillet helt i Joanes egen stil. 

Musikere: Asger Olsen, Kasper Falkenberg, 

Charlie J., Hans Christian Erbs, K.E. Smidt, Kim 

Bahnsen, Lars Wagner, Lasse Lauridsen, Michael 

Lund, Mikkel Fisker, Martin Sommer, Ole Møller, 

Storm Kleist, Tommy ”Lui”, Tine Bang Rehmeier, 

Annette Møller Andersen og Robert Lovmand 

Rasmussen 

Utah: Strength in numbers 

Efter et par selvfinansierede udgivelser har Århusbaserede 

Utah nu deres debutalbum Strength in 

numbers ude via Playground 

Music. Debuten 

er én stor demonstration 

af, hvordan Utah, med 

indiescenen som udgangspunkt, 

har gennemgået 

en modningsproces og 

målbevidst vristet sig fri af 

klichéerne. Fra i det ene 

øjeblik at demonstrere potent 

power-indie bevæger de sig nu elegant videre 

via afmålt weltschmerz til fængende pop, i ordets 

bedste betydning. Undervejs får vi uforudsigelige, 

friske pust fra både country og rockabilly. 

Musikere: Jesper Both, Søren Zahle Schou, Jesper 

Jakobsen, Anders Rønne og Thomas Alstrup. 

Mere info: www.utah.dk 

Sergio Marini: Tænk engang til 

Sergio Marinis forrige solo CD hed Tænk engang 

og var en opfordring til at undre sig og tænke over 

de oplevelser, livet giver. Titlen på den nye CD, 

Tænk engang til, skal under- strege den appel. 

Musikken er en symbiose af dansk folk-rock og 

Knud Odde: The Lonely Nudist 

Århusbassist Anton Johannes Hejl slipper igen 

en anderledes og spændende udgivelse ud på 

eget selskab, Fabulous 

Gramophone. På The 

Lonely Nudist samarbejder 

han med tidligere Sort Solmedlem 

Knud Odde samt 

Nikolaj Heyman (Klondyke, 

Laila & Symfobia, Western 

Stars). Instrumenterne er 

el-orgel, lap-steel, kontrabas, 

kazoo og banjo. Der 

er trykt et begrænset oplag på 500 stk. af denne 

specielle boksudgivelse, der indeholder 3 stk. 7” 

vinyl singler. Udformning og artwork er lavet af 

Knud Odde. 

For at sætte ild til den kreative proces er musikken 

indspillet over 5 dage efter minimalistiske principsydeuropæisk 

folkemusik, krydret med lyden af 

særegne, italienske instrumenter. Sangene fortæller 

historier om mennesker, 

vi alle kender – den enlige 

mor, teenageren, vennerne 

og den forelskede. ”De små 

fortællinger er min version 

af de tanker, der opstår, 

når jeg ser et brudstykke af 

andres virkelighed, når jeg 

læser, lytter, eller strejfer et 

blik” fortæller Sergio Marini. 

Musikere: Steen Toft Andersen, 

Marino, Luciano, Sonia, Cecilia og Marco 

Dybris Marini, Francesco Ganassin, Constantino 

og Dante Borsetto, Michael Kiørboe, Troels Skovgaard, 

Roberto Tombesi, Giuseppina Casarin, 

Niels Martinussen, Birk Nevel, Erling Hansen, Ole 

Sterndorff og Rosanna Zucaro. 

Mere info: www.sergiomarini.dk 

Jøden: Monkeyjuice 

Udover at være kendt for at holde det ærefulde 

hverv som konferencier ved den store årlige Hip 

Hop begivenhed MC Fight 

Night, er Jøden med det 

borgerlige navn Michael 

Christiansen også kendt 

for ikke at have udgivet 

noget album. Han har hørt 

sætningen så tit: ”Hva’ bli’r 

det til med pladen, Michael 

Jøden” Men nu er debutalbummet 

endelig færdig 

og på gaden. På hver af albummets tracks sætter 

Jøden tingene på plads. Somme tider er det en 

historie som ”Det’ okay”, der tager udgangspunkt 

i piger, der indhentes af fortiden. Andre steder er 

det rapperens egen forstand, der er rammen som 

på ”Hvor gik det galt”, og i nummeret ”Hvad nu 

hvis” indkapsler Jøden med en stribe spørgsmål 

hele den danske hiphophistorie. Med ordene: 

”Hey Jøden, mayn! Det var sgu værd at vente på 

pladen!” var ventetiden ifølge Soundvenue tiden 

værd. 

Mere info: www.myspace.com/michaeljoden 

January Jaunt: Echoes&Stills 

De har spillet adskillige koncerter i Danmark, 

Norge, Sverige og Tyskland, og Jyllands Posten 

skrev: ”..orkesteret er på 

niveau med artsfællerne i 

engelske Muse og talentet 

rækker uden tvivl ud over 

landets grænser”. Ud af 

det århusianske vækstlag 

kommer nu January Jaunts 

debutalbum Echoes&Stills. 

January Jaunt kombinerer i 

deres udtryk det storladne 

med gedigen kompakt rock. ”De bliver blandt de 

ti største 2006” var Gaffas holdning. Pladen blev 

udskudt til 2007, så der er for alvor noget i vente 

for orkesteret, som med tiden er blevet skamrost 

af selv de mest kritiske anmeldere. ”Den bedste 

demo undertegnede har hørt”, var ordene i sin tid 

fra Gaffas demoanmelder. 

Musikere: Leif Nielsen, Ronny Sørensen, Stig 

Mørk og Ole Gundahl 

Mere info: www.januaryjaunt.dk 

U$O: Hold Nu 

Århus V. rapper - og dansk raps svar på Ronaldinho, 

U$O - har skruet ned for tempoet og op for 

finesserne på albummet 

Hold Nu. Den nye stil fra 

U$O byder på melodisk 

og elegant produceret 

hiphop på en sprød bund 

af USA-inspirerede beats 

og med ægte og ærlige 

tekster fra en af landets 

dygtigste rappere, der 

får følgeskab af blandt 

andre L.O.C., Johnson, Suspekt, Marwan og Søs 

Fenger. Titelnummeret og førstesinglen har netop 

været Ugens Uundgåelige på P3. Hold Nu er 

blevet til i tæt samarbejde med TABU Productions, 

Maximum Risk, Large Beat Entertainment, Saqib, 

Costa Bravo og Scottland Productions, som har 

produceret/co-produceret en stor del af albummet 

i samarbejde med U$O og L.O.C. Sidstnævnte har 

været U$Os sparringspartner på albummet. 

Mere info: www.uso.nu 

Marwan: P.E.R.K.E.R. 

26 årige Mohammad Marwan er palæstinenser, 

men har levet det meste af sit liv i Århus V. Han 

er et centralt medlem af 

det omfattende hip hop 

kollektiv Pimp-A-Lot. Med 

signingen til Tabu Records 

i starten af 2007, debuterer 

Marwan nu som målrettet 

solist med fokus på den 

voksende lytterskare af 

unge fans, der identificerer 

sig eller sympatiserer 

med hans baggrund og erfaringer – uanset etnisk 

ophav. P.E.R.K.E.R. er produceret af Troo.l.s. & 

Rune Rask, der står bag en lang række succesrige, 

danske hiphop-udgivelser som f.eks. Suspekt 

og L.O.C. - og som senest har produceret for 

internationale stjerner som Akon. På P.E.R.K.E.R. 

er de i selskab med producerne Abu Malek og 

Lounge Lizzards, og sammen tilfører de pladen 

den hårdtslående lyd, der afspejler teksternes univers 

og kunstnerens egen baggrund. Soundvenue 

skrev:” De hårde fortællinger bliver toppet med 

et flow og en accent, som er meget nyskabende 

set i forhold til det ellers så stereotypiske flow, der 

florerer på den danske rap-scene”. 

Mere info: www.taburecords.dk 


per, hvor musikerne arbejder omkring én mikrofon 

- uden mulighed for at bortredigere skønhedsfejl. 

Musikere: Knud Odde, Anton Johannes Hejl og 

Nikolaj Heyman. 

Mere info: www.fabulousgramophone.com 

Bahnhof: Reverse 

Sidste år udgav de en selvfinansieret EP produceret 

af Alex Puddu, som fik en del opmærksomhed 

og airplay på DR P3. Nu er 

debutalbummet udkommet 

på århusianske Strange 

Ears Recordings. Genremæssigt 

falder Bahnhof ind 

et eller andet sted i kategorien 

indie, der efterhånden 

må siges at være en bred 

betegnelse. Musikalsk 

trækker de strenge fra navne som Diefenbach, 

Mew, Kashmir, The Dandy Warhols og Kent. Den 

århusianske kvartet har rumsteret en del år i den 

århusianske undergrund og gør med albumudspillet 

Reverse det nu fuldstændig klart, at vi kan 

lægge endnu et navn til rækken af potentielle 

danske musikeksportvarer. 

Musikere: Janus Jauch, Ulf Benzon Soll, Anders 

Urbak og Jesper Hother. 

Mere info: www.myspace.com/bahnhofmusic 

Ehab Salem: Yaraet 

Ehab Salem, sanger, keyboardspiller, komponist 

m.m. har udgivet en CD med 8 ny sange. Titlen på 

CD’en er Yaraet. Musikken 

har basis i arabisk og især 

irakisk pop musik, men 

Ehab blander rytmer og 

stilarter med latin og vestlig 

musik. CD’en er blevet 

indspillet at Ehab Salem og 

han får hjælp af en række 

danske og udenlandske 

musikere. Man kan købe 

CD’en hos en række forhandlere på nettet 

Mere info: www.ehabsalem.com 

Cha Cha Nougat: CCN 

Danse- og festorkesteret Cha Cha Nougat fra 

Randers har i år 20 års jubilæum, hvilket markeres 

med CD udgivelsen CCN. 

Orkesteret startede i sin 

tid som et rent Shadows 

kopi orkester og har 

efterhånden udviklet sig 

til et semi-professionelt 

danseorkester, som spiller 

til diverse by, hal og 

firmafester. Det er blevet 

til koncerter med mange 

forskellige orkestre, såsom Sweethearts, Bamses 

Venner, Infernal, Johnny Logan og Keld og Hilda. 

CCN indeholder en håndfuld numre, som gør sig 

til fest og farver – lige fra Barry Gibb’s Grease til 

Van Halens Jump. 

Musikere: Jesper Bendsen, Henning Nielsen, Ole 

Fisker Mortensen, Goran Bogicevic og Carsten 

Nielsen. 

Mere info: www.chachanougat.dk 

Aarhus Symfoniorkester: Bruckners 7. symfoni 

Den 25. april 2005 optog Danmarks Radio 

koncerten med Bruckners 7. symfoni, fremført 

af James Loughran og 

Aarhus Symfoniorkester i 

Århus Domkirke. De, der 

var til stede, oplevede en 

pragtfuld opførelse, og 

selve radiooptagelsen 

blev rost meget. Med DR’s 

og Loughrans tilladelse 

er liveindspilningen nu 

udkommet på selskabet 

Danacord. CD’en står som et flot monument over 

den storslåede musik, med den vældige klang 

af storhed, som værket her har fået med Århus 

Symfoniorkester. 

Mere info: www.danacord.dk 

Hatesphere: Serpent Smiles and Killer Eyes 

Metal med medvind – Hatesphere går med deres 

femte CD kloden rundt i disse tider, hvor kineserne 

netop er blevet blæst 

omkuld af Århus thrashmetalkongernes 

live optræden 

på 5 venues i riget i midten. 

Lig deres forrige album er 

Serpent Smiles and Killer 

Eyes udgivet af det legendariske 

tyske major label 

SPV/Steamhammer, og 

forventningerne til bandet 

er høje - Hatesphere spås, at det store, internationale 

gennembrud venter lige om hjørnet. 

Musikere: Jacob Bredahl, Anders Gyldenøhr, Peter 

”Pepe” Lyse Hansen, Mikael Ehlert og Henrik 

”Heinz” Jacobsen. 

Mere info: www.hatesphere.com 

Jens Viggo Fjord: Aguas 

Jens Viggo Fjord forbinder man umiddelbart med 

flamenco og brasiliansk musik, og hans nye CD 

er da også indspillet i Sao 

Paulo med et herligt hold 

brasilianske musikere. De ti 

numre – som også går fra 

hurtige sambaer og frevoer 

med trommer, bas, fløjte, 

guitar og percussion til 

lyriske numre for sologuitar 

– danner tilsammen en afvekslende 

helhed, som gør 

musikken nærværende, også for lyttere der ikke 

på forhånd er bekendt med brasiliansk musik. 

Musikere: Olmir Stockler, Zé Alexandre, Mauricio 

de Souza, Magno Bissoli, Ronaldo Souza, Rogério 

Souza, Antonio Serrano og Jens Viggo Fjord. 

Mere info: www.jensviggofjord.dk 

Popfilter: Uden Filter 

Ti ufiltrerede ørehængere der går lige i hjertet på 

alle popelskere. Popfilter brænder for god dansk 

80’er pop. Sangene er 

selvkomponerede dog 

med undtagelse af enkelte 

tekster. Blandt andet har 

Ivan Pedersen bidraget 

med teksten Borte Med 

Blæsten. Som en af producerne 

har også Per Frost 

været med til at finde den 

helt rigtige sound frem på 

albummet. 

Musikere: Jakob Baumgartner, Josef Baumgartner, 

Simon Grønkjær, Kim Bahnsen og Anne 

Hjorth. 

Mere info: www.popfilter.dk 

Helle Hansen: On the Verge of Falling 

Sangerinden Helle Hansen har netop udgivet sin 

ottende CD i eget navn. On the verge of falling 

indeholder 66 minutters 

popmusik. Pop der kan 

tåle at blive udsat for 

soul, gospel, tango, latin, 

klassisk og selvfølgelig 

hendes kæphest, jazz. ”Et 

singer/songwriter-album i 

absolut bredeste forstand” 

kalder hun det selv. Sangene 

er af egen hånd, med 

undtagelse af duetten ”Reason For Me To Smile”, 

skrevet og indsunget med Ole Kibsgaard. 

Musikere: Hans Ulrik, Paolo Russo, Henrik 

Gunde, Aske Jacoby, Kaspar Vadsholt, Martin 

Klausen, Henrik Møller Petersen, Per Gade, Rune 

Harder Olesen, Steen Hansen, Jesper Bodilsen, 

Lonnie Kjer, Sara Gadborg, Sine Hänninen, Peter 

Skjerning, Peter Paasgaard Schmidt, The Paizo 

Quartet, Signe Møldrup, Anna Larsen, Bodil 

Olesen, Trine Mikkelsen, Ole Kibsgaard og Pelle 

Fridell. 

Mere info: www.hellehansen.dk 

Miriam Gardner: Ultimatum 

Stilen på albummet spænder fra iørefaldende pop 

og dance til mere tilbagelænede og akustiske 

lounge og R&B numre. 

Miriam er til dagligt 

sanglærer og leder af 

det professionelle institut 

Vocal Station i Århus. Hun 

underviser både børn, 

unge talenter og voksne 

professionelle sangere. 

Hun har selv studeret på 

International Conservatorium 

of Music & The Arts, 

Lexington Kentucky U.S.A. 

Miriam er født i Spanien, og hendes far tog hende 

meget tidligt med til flamenco shows, hvor han 

optrådte som danser. Hun har boet i Danmark, 

Tyskland, USA og Australien. Alle steder har hun 

dyrket sit sangtalent, som studiemusiker for både 

små og store labels, kunstnere og radiostationer. 

Denne internationale baggrund skinner klart igennem 

i både hendes sangskrivning, kvaliteten af 

lyd-produktionen og ikke mindst i stemmen. 

Mere info: www.myspace.com/miriamsoul 

Mo&Mo.J: Mixtape Massakren Vol. 1 

Mo&Mo.J er fætre, statsløse palæstinensere og 

opvokset i Ghettoen/Bispehaven i Århus V. 

De blev inspirerede af hiphop 

musikken og begyndte 

at skrive tekster i 1999 i en 

alder af 13 og 15. 

De har begge tidligere 

været på kant med loven. 

En udvikling, som kommer 

klart til udtryk i teksterne. 

Bl.a. derfor har de valgt, 

at bringe en advarsel på 

coveret om CD’ens ”Ghetto-lyrik”. 

Mo&Mo.J startede for alvor med rap i 2001, da 

de gik sammen med Abu Malek og blev en del af 

Pimp-a-lot, der udgav de 2 legendariske skiver 

’Uden om systemet’. og ’I R Selv Ude Om D’. De 

dannede gruppen Å.V.P. sammen med Milo og 

Isho, og udgav albummet ’Flere Sider Af Samme 

Sag’ i 2004. Å.V.P. (Århus Vest Playaz) holder en 

pause for at arbejde med diverse solo projekter, 

og Mo&Mo.J benytter derfor lejligheden til at 

udsende et mixtape mens de arbejder på deres 

næste album ’Sandheds Time’. 

På Mixtape Masakren Vol. 1 medvirker en lang 

række prominente hip-hop navne, som f.eks. 

Marwan, Milo, Inspired, Hamp-Cha, Cha-D, Ibo, 

Jøden og Uso. 

Distribution: InTheHouse Records/GDC 

Niels Nello Mogensen: Nellovator 

Nello er mest kendt som bassist hos Johnny Madsen, 

hvor han har sørget for den solide rockbund 

siden 1996. Nellovator er original guitarbaseret 

rock med engelske tekster 

og stor tæft for den gode 

melodi. På ’Set It Free’ spiller 

Nello næsten alle instrumenter 

selv, men har bl.a. 

fået lidt hjælp fra Johnny 

Madsen og Knud Møller. 

Stilen er kompromisløs og 

energisk med både overblik 

og overskud. Nellovator 

er et seriøst bud på dansk rock med international 

appel anno 2007. 

I 80’erne var Nello bl.a. aktiv på punkscenen i 

Århus i Lost Kids. Senere i Beauty & the Beat 

der vandt konkurrencen ’Vi har scenen – har i 

musikken’ i 1986 med Nello som chefkomponist. 

Derudover har Nello bl.a. arbejdet som teatermusiker 

på Århus og Aalborg Teater. 

Med sig når der optrædes ’live’ har han et ungt 

band af jævnaldrende musikere bestående af 

Mads Fogt; guitar, kor. Sune Thorbjørnsen; guitar, 

kor. Søren Graversen; keyboards, kor og Jesper 

Berg; trommer. 

Læs mere: www.nellovator.dk 


15

SIDEN SIDST 

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER 

Musik-TV på nettet 

Finder man, at musik programmer og 

nyheder er lidt for magert repræsenteret 

på de gængse TV kanaler, er der efterhånden 

flere muligheder at finde på internettet. 

Jazzfilmselskabet ”So What Film” 

blændede eksempelvis i foråret op for den 

nye online jazz TV-kanal ”So What TV”. 

Her bliver der ca. 1-2 gange hver 14. dag, 

lagt nyheder ud i billeder, fra den danske 

jazzscene, som man ganske gratis kan se 

på www.sowhat.tv. 

Også Sonet Records lader kameraerne 

rulle, og lægger video-podcasts ud online, 

på www. 

sonet.dk. 

SonetTV 

består af to 

månedlige 

video-podcasts 

med 

nyheder fra 

pladeselskabet 

og deres artister. Her kan man blandt 

andet finde nyheder fra USO, Kenneth 

Thordahl og Jose Gonzales. 

Vagtskifte 

Efter at have siddet fire år er Kunstrådet 

og dets fem fagudvalg, som hører under 

Kulturministeriet, blevet udskiftet. I det nye 

musikudvalg, beskikket af kulturministeren 

for perioden 1. april 2007 til 31. marts 

2011, sidder således Giordano Bellincampi 

(formand), Hanne Boel og Leif Skov, 

som er udpeget af kulturministeren samt 

Jeanette Balland, Henrik Holm, Steen Jørgensen 

og Emil de Waal, som er udpeget 

af Kunstrådets repræsentantskab. Det nyligt 

afgående musikudvalg har efter fire års 

udvalgsarbejde samlet en række betragtninger 

over musikkens øjeblikkelige stilling 

i dansk kulturliv i statusrapporten ”Fire år 

som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser, 

erfaringer og resultater” som kan 

findes på www.kunststyrelsen.dk. 

Dansk musik uden DRM 

Pladeselskabssammenslutningen MBO 

(Music Business Organisation) er den 

største udgiver af dansk musik, og står for 

en tredjedel af de samlede danske udgivelser. 

Efter den senere tids frustrationer 

hos en del danske musikbrugere over musikfilers 

format ved download på internettet 

tilbyder MBO nu rundt regnet 10.000 

danske musiknumre som DRM-fri MP3- 

filer. Dette betyder, at man som forbruger 

ikke længere begrænses af kompatibilitet 

mellem online musikbutikker og ens egen 

musikafspiller, men derimod at man kan 

købe sin danske yndlingsmusik online og 

problemfrit lægge den på sin iPod, Mp3 

afspiller, mobiltelefon og så videre. 

Fans udgiver bands 

Endnu et påhit i kategorien ”drømmen om 

den tvivlsomme vej til stjernerne” har set 

dagens lys på internettet. På www.sellaband.com 

kan bands uden pladekontrakt 

lægge deres musik ud. 

Ideen er så, 

at musikfans 

kan 

købe såkaldte andele for 10 dollars, ca. 

60 kr., stykket. Når bandet har solgt for 

300.000 kr., åbnes døren til et pladestudie 

med der-tilhørende topproducer. Fansene 

forudbestiller på den led CD’erne og deler 

det eventuelle overskud med bandet. Lige 

nu har 4 ud af ca. 3500 bands fra hele 

verden nået den magiske grænse og fået 

deres musik udgivet. Herfra anbefales det 

dog at prøve at ringe til Mette fra Gateway 

i stedet for. 

Danmarks Radios svinger sparekniven 

DR fastlagde i april måned rammerne for 

en spareplan, der årligt skal frigøre 287,5 

millioner kroner. 100 millioner kroner 

findes på administration og support, og 

187,5 millioner kroner spares på programmer. 

På musikfronten får det følgende 

konsekvenser: DR stopper for optagelse 

af jazzkoncerter til P2’s aftenprogrammer, 

dog ikke DR Big Bands koncerter. Samarbejde 

med IFPI om DMA (Danish Music 

Awards) bliver opsagt. Den elektroniske 

musikfestival, Public Service Festivalen, 

bliver lukket fra 2008, DAB- og netradiokanalen 

DRX bliver lukket. Musikprogrammet 

på DR2 slankes også bort til efteråret. 

50.000 kroner i støtte 

Kim Munk (The Broken Beats), Jacob Bro, 

Simon Toldam og Henrik Munch (Sorten 

Muld) har hver modtaget 50.000 kroner i 

støtte fra Statens Kunstfond til at skrive ny 

musik. Støtten består foruden pengene i, 

at de unge talentfulde musikere præsenterer 

deres nyeste kompositioner på store 

og anerkendte festivaler. I dette tilfælde 

Copenhagen Jazz Festival og SPOT 

Festivalen. 

Rektor stopper 

Finn Schumacker, der er ansat som 

rektor på Det Jyske Musikkonservatorium, 

stopper i stillingen 

pr. 1. 

september 

2007. Finn 

har fået stillingen 

som 

musikchef 

for Odense 


Og i sin 

begrundelse 

udtrykker 

Finn sig 

meget poetisk: ”Jeg vil gerne være tættere 

på den klingende musik”. Dette kan meget 

vel tolkes som en kommentar til alle de 

administrative byrder og opgaver, som 

rektorjobbet på DJM den seneste tid har 

udviklet sig til at indeholde. Ærgerligt for 

konservatoriet der står i svære økonomiske 

problemer i forbindelsen med flytning 

fra Fuglesangs Alle til Musikhuset. Det 

havde været mere hensigtsmæssigt for 

skolen og eleverne, at man ikke skulle til 

at skifte rektor i en af de sværeste perioder 

i konservatoriets historie. Men sådan 

er der så meget, og vi kan kun sige held 

og lykke til konservatoriet herfra. 

Årets musikskoleby 

Damusa, sammenslutningen af Musikskoler 

i Danmark, kårede i år Århus Kommune 

som Årets Musikskolekommune. 

I begrundelsen lyder det bl.a., at Århus 

Kommune via World Music Center under 

Århus Musikskole er den første kommune 

i Danmark, der har været med til at bruge 

de musikalske ressourcer, som findes i 

indvandrersamfundet, så børn og unge i 

folkeskolerne og musikskolen kan opleve 

positive kulturmøder med musikken og 

dansen, som kulturel isbryder. Prisen er et 

kunstværk af den mosambitanske billedkunstner 

Malangatana Ingenha. 

Læs mere om World Music Center i artiklen 

på side 28. 


KRAUKA 

På vikingetogt uden støttehjul 

Music Export Denmark og genreorganisationerne 

gør uden tvivl et stort stykke arbejde 

for at udbrede kendskabet til dansk 

musik i udlandet i disse år. Men der er 

også bands, der klarer sig uden støtte og 

som alligevel når langt ud i verden. Blandt 

dem er det århusianske band Krauka, som 

med deres helt unikke blanding af inspiration 

fra vikingernes fjerne fortid og mere 

moderne lyde, har begejstret tilhørere i det 

meste af verden. Kraukas 3 første albums 

har fundet vej til så fjerne og eksotiske 

himmelstrøg som Australien og Brasilien, 

foruden de fleste europæiske lande 

og USA. Netop USA er med på denne 

sommers turnéplan, hvor Krauka også er 

inviteret til at spille en række koncerter 

i Estland. Mindst én gang om året tager 

Krauka til Island, enten for at turnére eller 

for at indspille nyt 

materiale. Kraukas 

4. album udkommer 

efter planen 

på InTheHouse 

Records i 2008. 

Krauka har tidligere 

spillet i både 

Sverige, Norge, 

Grønland, Færøerne 

og Tyskland, 

så de 4 vikinger er 

vant til, at erobre andre lande. Henover 

sommeren spiller Krauka også i Ålborg, 

Ribe og Skagen inden turen igen går til 

USA sidst på året. 

Læs mere om Sagamusik i Cyberland på 

www.krauka.dk 

Jazzpianist laver Aarhus guide 

Mads Bærentzen vågnede en 

morgen og var fast besluttet på 

at skrive en guidebog om Århus. 

Efter lidt research fandt Mads 

ud af, at der ikke eksisterede 

nogen bog, hvor de mange 

informationer, der findes om 

Århus, er samlet. Mads har 

spillet i mange lande og 

kender derfor kvaliteterne 

ved en ordentlig guide, 

derfor brugte han et år på 

at samle informationer, 

skrive og layoute bogen, 

der kunne præsenteres 

ved et arrangement her 

i maj måned. Bogen 

udgives på Mads 

Bærentzens eget forlag 

MB Musik, der i 

øvrigt samtidig med 

bogudgivelsen kunne 

fejre en premiere, da guiden er 

første og foreløbig eneste udgivelse. 

Musikkens dag satte præg på Århus 


17


Danske ord til fyrige salsarytmer 

Af: Lars Knudsen, fotos: Ole Hartmann 

”Det danske sprog gør salsamusikken 

meget mere spiseligt for både lyttere 

og anmeldere”, fortæller sangerinden i 

Latin Dance Band, Annelise Fuglsbjerg. 

Det århusianske salsaorkester er i øjeblikket 

aktuel med deres tredje CD-udgivelse 

”Salsa på dansk” - en titel som 

kan få det til at skurre i ørerne på de 

mest ortodokse salsaentusiaster. 

Ikke desto mindre er der her tale om en 

salsaudgivelse med danske tekster, der 

rejser sig på fundamentet af orkestermedlemmernes 

mange års studier af genren, 

adskillige ophold på Cuba, og et utal af 

koncerter. Men måske vigtigst af alt: en 

grundlæggende forståelse og kærlighed til 

en på samme tid musikalsk kompleks og 

følelsesmæssig umiddelbar og varmblodet 

musikgenre. 

Måske er vi på vej ind i en tid, hvor der er 

plads til at spille de rendyrkede musikstilarter 

Tag for eksempel reggae- og ragga/ 

dancehall musikken, der på det sidste er 

blevet særdeles populært blandt andet 

med orkestre som Bikstok Røgsystem og 

århusianske BliGlad. Når man i dag hører 

disse orkestre i radioen, tænker de færreste 

på, at det er rytmer, der stammer fra 

fjerne længdegrader. Musikken, fremført i 

så velspillet og rendyrket form, suppleret 

med kerne-danske tekster, glider lige ned 

i maven på os sammen med rødgrøden. 

Der er absolut ingen tegn på fare på færde 

- de fleste lyttere herhjemme, måske med 

undtagelse af nogle få der lider af et yderligt 

politisk tilhørsforhold, vil sikkert blot 

registrere, at her spilles skisme da 

en god melodi. 

Latin Dance Band flankerer og 

spiller i øjeblikket 

ud af samme 

tangent række. 

Et par af numrene fra ”Salsa på dansk” 

bliver flittigt spillet af DR radioværterne 

Kurt Bogø og Leif Wivelsted. Sidstnævnte 

testede her i forsommeren Latin 

Dance Band - skæringen ”Karameller” på 

Dansktoplisten med det udfald, at den, 

som det første salsa nummer nogensinde, 

strøg direkte ind og lå placeret på listen 

i seks uger. Bandets 

medgiver, at de blev 

meget 

overraske- 

de over at havne 

på Dansktoppen. 

Men de synes, 

det har været sjovt at blive eksponeret 

fra den vinkel også, og så har 

det givet en del god presseopmærksomhed 

og omtale. 

Salsapolitiet 

”Selv om vi synger på dansk, så er 

musikken altså stadig ”the real thing” slår 

Annelise Fuglsbjerg helt fast. Reaktionen 

på, at Latin Dance Band har lavet en helt 

igennem dansksproget 

plade, har på trods af 

endda meget fine anmelderroser 

i 

pressen 

dog også 

mødt en lille 

smule skepsis blandt genrens 

mere konservative brugere, 

”Salsa- politiet”, som medlemmerne 

af Latin Dance Band med et glimt i øjet 

kalder dem, der er vant til, at selve essensen 

af salsa nødvendigvis må tilstræbes i 

både lyd og ord. ”De fleste salsakendere, 

der lytter meget til salsa, og som danser 

og går ud til salsakoncerter, har taget helt 

utrolig godt imod vores nye plade med de 

danske tekster”, lyder det med optimisme 

for fremtiden fra Latin Dance Band. 

Tilbage til starten 

Latin Dance Band hører hjemme i Århus. 

Orkesteret består af 8 musikere, der udspringer 

fra miljøet omkring konservatoriet 

samt et par herboende cubanere. ”Fordi 

vi ikke har det i blodet, er vi hele tiden på 

søgende vej” siger Kristian Skov, bandets 

mandlige forsanger. ”Men vi har jo de to 

cubanere med i bandet, som hele 

tiden kan spore musikken ind og 

sige, sådan skal 

det lyde, hvis 

det skal lyde, 

som 

var det 

spillet 

på Cuba”. Orkesteret 

dyrker den indbyrdes 

musikalske og personlige forskellighed og 

har med sin sammensathed udviklet en 

bandkultur og et rum, hvor der er plads 

til at prøve en masse ideer og stilarter af 

inden for latinmusikkens brede spekter. 

Bandets guitarist, Benny Morthorst, fortæller, 

at han tidligere spillede i et afro- orkester 

sammen med saxofonist Anders Bo 

Pedersen. I 1996 fik Anders så ideen til i 

stedet at samle et latin-orkester. Samba, 

calypso eller salsa – stilarten var som sådan 

endnu ikke fastlagt, hvilket den første 

Maxi CD udgivelse fra 1998 ”Si Tu Quieres 

Bailar” viser ved blandt andet også 

at indeholde stilarterne calypso, timba og 

New Orleans. Forskellige musikere kom 

og gik i en periode i slut 90erne. Men i tiden 

omkring årtusindeskiftet begyndte der 

at komme cubanske musikere til Danmark. 

Her i blandt Yasser Pino Morejón, bas, og 

Antonio Moreaux, trommer. Med disse to 

styrkedes orkesteret, og salsaudtrykket 

blev strammet op på fuldlængdealbumudgivelsen 

”Movimiento” fra 2003. Numrene 

på denne anden udgivelse tilstræber et 



meget cubansk og genreautentisk udtryk. 

Til trods for dette er der tre skæringer med 

danske tekster. Med sangeren Kristian 

Skovs stemme i den vokale front siden 

2004 sammen med forsangerinde Annelise 

Fuglsbjerg kom der for alvor gang i 

de danske tekster, som nu har fundet sin 

faste plads i Latin Dance Bands musik og 

altså på deres seneste CD fra 2007. 

Den ægte vare 

”Men vi er stadig et søgende orkester, 

der er på vej” fortæller Kristian. ”Vi har 

stadig masser af veje at gå, og jeg hører 

helt klart flere plader fra os i fremtiden”. 

Med ”Salsa på dansk” når Latin Dance 

Band bredere ud til musikelskere, der ikke 

nødvendigvis kender til salsagenren. At 

bandet er nået hertil, mener Benny, har 

følgende forklaring: ”Med vores første 

udgivelse fandt vi ind til genren, med den 

anden havde vi lært at håndtere den. Og 

med den nye tager vi dette med videre og 

breder på vores egen måde salsaen ud 

til både genrens trofaste publikum og alle 

andre. Men vi har ikke smidt noget over 

bord – vi spiller fandme stadig salsa som 

den ægte vare!”. 

De danske tekster 

Og hvad handler de så om, sådan nogle 

danske salsa tekster Modsat bluesmusik 

hvor man gerne ligger underdrejet i en 

skilsmisse på en regnvåd mandag, hvor 

man har spildt den sidste fadøl ned ad 

tøjet, så befinder traditionelle cubanske 

salsatekster sig typisk ovre i den helt 

diamentralt modsatte ende af det følelsesmæssige 

register. Som oftest også med 

den universelle kærlighedstematik som 

omdrejningspunkt, men gerne lys, glad 

og venlig, så den passer sammen med 

musikkens krop. 

Tekster af tungere karakter og med for 

eksempel politisk indhold er stort set 

ikke eksisterende. Dette skyldes, at den 

cubanske regering holder nøje øje med 

samfundskritiske indslag, og kærlighed er 

derfor det råstof, som øens tekstskribenter 

har. 

Latin Dance Bands tekster handler også 

om kærlighed og livsglæde. Gudskelov 

ikke fordi folketinget og Århus Politi siger 

det, men mest af alt fordi det passer til 

musikkens positive og overskudsagtige 

udladninger. Nummeret ”Freja danser” er 

en hyldest til den nordiske kærlighedsgudinde 

med budskabet: Dyrk kærligheden, 

musikken og dansen! Sangen ”Karameller” 

er et poetisk billede af et kys, hvor 

søde ingredienser (karamel, mynte og 

honning) mødes, og noget nyt opstår. I 

latin-verdenen er ”karamel” symbol på en 

mulat, og teksten peger på det positive 

i blandingen af racer og nationaliteter. 

Teksten til nummeret ”Lækkermås” er en 

hyldest til den stærke kvinde, der både er 

smuk og vis og er samtidig et skub til de 

personer (politikere) der kun snakker og 

ikke gør noget ved det! 

Anmelderne bøjer sig i støvet 

At Latin Dance Bands helt egen Cuba-møder-Danmark 

salsahybrid har ramt rigtigt, 

vidner følgende udsagn i pressen blandt 

andet om: ”Danmarks for tiden heftigste 

latin band” skrev verdensmusikmagasinet 

Djembe. Og Gaffas anmelder gav den 

nye CD fem stjerner og disse ord med på 

vejen: ”Fremragende plade fra århusiansk 

salsaorkester, der formår at skabe blend 

af troværdig salsa og smygende lækker 

danskpop”. 

Det 10 m/k store orkester har igennem 

årene spillet Danmark tyndt og har givet 

langt over 200 koncerter på alt fra klubber 

over uddannelsesinstitutioner og til 

festivaler – undervejs med udenlandske 

afstikkere til blandt andet verdensmusikfestivalen 

Womex i Spanien og PopKomm 

i Tyskland. I år er der adskillige spillejobs 

rundt om i landet plottet ind i kalenderen. 

Med sveddryppende rytmer og sensuelle 

danske tekster har Latin Dance Band 

for alvor salsaammunitionen klar til at 

forvandle kongeriget til et stort caribisk 

dansegulv. 


19

ProTools 

professionel audio design 

Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til 

produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram 

og det benyttes i dag i de fleste lydstudier rundt omkring i verden. 

På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. 

Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere 

alt fra volume til panorering. 

Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det 

endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix. 

Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler. 

Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar 

til at brænde sin egen CD. 

ProTools Anatomi 

System folder: DAE folder, plug in 

preferens: DAE, digi setup, pro tools 

Controls panel: Sound 

Pro tools folder/session struktur 

optagelse - import - export - bounce 

Hardware gennemgang, I/O 

Data disiplin 

Automation 

Plug in 

Routing 

Mastering/nedmix 

Loop (no clik) 

TrackTransfer 

Allocator 

User tools 

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til: 

DanMedia • Åbogade 36-38 

8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99 

www.danmedia.dk 


Fokus på Selskabspianisterne 

Af Axel Boel 

Mød op til en inspirerende aften med 4 af afdelingens dygtige klaverspillere. Hør 

dem spille, og fortælle om hvad det vil sige at være pianist til selskaber i dag. 

Til lejligheden har vi fået lov at låne Juhl Sørensens musikforretning og 

showroom. 

Her er velklingende flygler linet op i alle prisklasser. De er i sig selv en nydelse 

at både spille, høre og se på. Preben Ulvskov starter aftenen med en kort 

introduktion om stedet. 

A N D N O W - L E E E E T ’ S G E T R E A D Y T O R U M B L E ! 

Om aftenens 4 musikere. 

Mads Bærentzen 

Mads Bærentzen: Jazzmusiker: Solistuddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums 

Rytmiske Linje. Har sin egen trio med flere CD udgivelser. Spiller i Klüvers bigband og 

meget mere. 

Niels Dal: Startede i 70’erne som restaurationsmusiker i en trio. Har nu duoen ”Double 

Nuts” sammen med sangerinden Joane Reinholdt. Spiller Street Parade i trioen ”3 paa 

spil”. Underviser m.v. 

Niels Erichsen: Jazzmusiker. Har studeret musik på Det Jyske Musikkonservatorium. 

Har spillet i mange sammenhænge, blandt andet med Finn Ziegler og Jesper Thilo. Er 

nu i gang med en uddannelse som organist. 

Nils Dal 

Paul Marcmann: Uddannet pædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Oprindelig 

kontrabassist. Spiller i dag solopiano i forbindelse med middag og reception. Underviser 

på Århus Musikskole og FOF. Kendt for mange nodearrangementer. 

Fælles for dem alle - De er professionelle håndværkere som selskabspianister. 

Tid: Mandag d. 20 august kl. 19-22 

Sted: Juhl Sørensen, Skovvejen 2b, 8000 Århus C 

Tilmelding: Ingen - Bare mød op til en inspirerende aften. 

Juul Sørensen byder på en forfriskning til de fremmødte. 

Niels Erichsen 

Paul Marcmann 


21

Kom til Berlin i en uge 


Nordeuropas Kulturmetropol nummer et 

DMF Århus afdeling udlejer superskøn 

lejlighed i Nordeuropas Kulturmetropol 

nummer et, Berlin. 

Københavns afdeling har købt og indrettet 

en super dejlig lejlighed i hjertet af Berlin 

og DMF Århus afdeling har indgået et 

samarbejde med København om, at vores 

medlemmer kan søge om en uges ophold 

tæt på Berlins mange 

rytmiske klubber og 

de store klassiske 

koncertsteder. 

Lejligheden er på 109 

kvm. og der er 6 faste 

sengepladser. 4 min. 

til U-Bahn, og du kan 

nå Alexander Platz 

gående på et kvarter. 

Adressen er Rükestrasse 

nr 44. Prenzlauer 

Berg. 

i den fantastisk beliggende lejlighed i 

Prenzlauer Berg. Det er lige på grænsen 

til Mitte ved Alexander Platz. Et hot og 

stemningsfuldt bohemekvarter, som ligger 

Du kan søge afdelingen 

om en uges 

ophold, og det koster 

2000 kr. Ugen går 

fra mandag kl. 16.00 til næste mandag 

kl. 12.00. Hvis der er flere ansøgere til 

samme uge, så trækkes der lod. Der kan 

max søges på 2 forskellige uger ved hver 

udlodning. Ansøgningsfristen for udlodningen 

fra august til oktober er 15. juli, 

hvor der trækkes lod. Resultatet meddeles 

umiddelbart efter lodtrækningen. 

Betaling for leje sker kontant på DMF 

Århus afdelingens kontor, hvor lejeaftalen 

samtidig underskrives. 

DMF Århus råder over 13 uger pr. år, 

og de er placeret som den 2. uge i hver 

måned. 

Vi råder over følgende uger i dette efterår: 

Uge: 32 - 37 - 41 - 46 - 50 - 02. 

Næste ansøgningsfrist vil blive annonceret 

i næste nr. af Basunen. 

Ring til Lars Knudsen på tlf. 86 18 45 99 

for yderligere information. 

DMF’s Caretaker i Berlin er Henning Flintholm. 

Han hjælper dig dernede, hvis du 

skulle få problemer. 

Bestyrelsen i DMF Århus ønsker dig god 

fornøjelse! 



23

SOMMERUDFLUGT 

Mandag den 6. august er der atter 

sommerudflugt for seniorer og deres 

ægtefæller/samlevere. 

Vi mødes traditionen tro til morgenkaffe på kontoret i 

Grønnegade kl. 9:00 inden afgang til det nordjyske. 

Første destination er Hobro Havn, hvorfra vi med 

hjuldamperen ”Svanen” bliver fragtet til Mariager. 

Fra færgen er der en meget lille spadseretur til ”Hotel 

Postgården”, hvor vi indtager en frokost med dertil 

hørende drikkelse. 

Der forventes hjemkomst i Grønnegade kl. ca. 17:30. 

Reserver allerede plads nu til arrangementet på 

tlf.: 86 18 45 99 eller aarhus@dmf.dk – lk@dmf.dk. 

Tilmelding senest fredag den 27. juli. 

På gensyn. 

NB. Husk på, at der hver den første mandag i 

måneden er seniormøde i Grønnegade med god 

snak, kaffe med brød og en enkelt øl. 

G A T E W A Y 

I Å R H U S 

Direktør for Gateway, Mette 

Ellebye-Larsen, har i foråret haft 

en månedlig kontordag i Aarhus, 

og dette har medlemmerne været 

meget begejstrede for, så derfor 

vil der fortsat være mulighed for at 

Mette kan træffes i Aarhus. 

Mette vil kunne træffes på Aarhuskontoret 

i efteråret 2007 en gang om måneden 

16. juli - 20. august 

17. september - 15. oktober 

12. november - 10. december 

Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang 

karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du 

med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække 

mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak 

og nogle råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i 

Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal. 

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 

for en aftale. 

www.gateway.dmf.dk 

Feriehus i Spanien 

DMF-Aarhus har sammen med DMF’s 

afdeling i København forlænget 

muligheden for at råde over det dejlige 

feriehus Citronhuset, beliggende i den 

lille by Monda ikke langt fra Marabella. 

Igennem de sidste par år har mange 

Århusmedlemmer benyttet sig af DMF’s 

meget favorable tilbud om et ophold i det 

milde sydeuropæiske klima. Vi forventer, 

at der stadig er rigtig mange, der vil være 

interesserede. 

Du kan lige nu og løbende igennem hele 

året booke Citronhuset. Der er mulighed 

for at booke 1 eller 2 uger efter ønske – og 

husk, at det er ”først til mølle” princippet. 

Huset er ikke så stort, så det kan kun 

udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan 

dog også være plads til et par med 2 børn. 

Afdelingerne har delt ugerne imellem sig, så 

der er en ligelig fordeling i gennem året. 

Du kan læse mere om Citronhuset på 

Basunens hjemmeside. www.basunen.dk 

Aarhus afdelingen disponerer i 2007 og i 

starten af 2008 over huset i følgende uger: 

uge 32, 37, 44, 49, 51, 52, 1, 4, 5. 

Prisen pr. uge er: 

kr. 1100,- i højsæsonen og 

kr. 600,- i lavsæsonen. 

Du kan se, hvornår huset er ledigt og finde 

mere information på hjemmesiden 

www.citronhuset.dk. 

Eller du kan ringe til DMF og tale med 

Lars Knudsen på 86 18 45 99 

Aftale med biludlejningsfirmaet Helle 

Hollis 

Som et ekstra plus er der indgået en aftale 

med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer 

Helle Hollis, som giver DMF’s 

medlemmer 15% rabat på billeje. Eneste 

betingelse er at reservationen sker via 

DMF, som så formidler kontakten til Helle 

Hollis i Malaga. 


F I N K R E V I S I O N & R Å D G I V N I N G 

www.finkrevision.dk 

Gør det du er bedst til og lad mig 

gøre resten. Jeg har specialiseret 

mig i skatteregler og regnskab for 

musikere. 

Fink Revision 

Åbyhøjgård 32 st tv 

8230 Åbyhøj 

tlf.: 61 60 62 67 

info@finkrevision.dk 

Skal du have hjælp til selvangivelsen 

så ring for en uforpligtende samtale. 

Mvh 

Uffe Fink Isaksen 


25

Ingen hest har græsset forgæves 

PULS festivalen satte fokus på musikken 


700 musikere, 50 PA-anlæg, en hulens 

masse lamper og lysanlæg, 45 trommesæt, 

530 guitarer og basser, 1000 

mikrofoner samt et hav af andre instrumenter 

senere står den 12. maj 2007 nu 

mejslet ind i den århusianske musikhistorie 

som dagen, hvor musikerne tæppebombede 

byen med 283 koncerter. 

Tanken om i løbet af et halvt år at planlægge 

et så omfattende musikprojekt som 

PULS festivalen vil nok få selv den mest 

garvede Leif Skov-type til at løbe grædende 

bort. Men i det århusianske musikmiljø 

har det nærmest været omvendt. Ud over 

den enorme interesse fra musikerne for 

at spille på PULS har der også fra byens 

spillesteder, musik- foreninger og -organisationer, 

kommune og erhvervsliv været 

stor tilslutning og opbakning. 

PULS Festivalens hovedkontor har de 

foregående måneder haft base hos DMF i 

Grønnegade. Christian Dietrichsen og Helle 

Rysholt, to af PULS bagmændene og 

medlemmer af foreningens bestyrelse, kan 

efterfølgende gøre boet op ved at sætte 

flueben ved målene med PULS: At skabe 

nye og fremtidige samarbejdsrelationer og 

at præsentere et meget bredt udvalg af 

original musik for byens borgere. 

Mads Heinesen i barbersalonen 

Niels på dåse 

Fra byens teatre, cafeer, restauranter 

og andre medvirkende, der ikke til dagligt 

præsenterer musik, er meldingerne 

positive. “Jeg ved om flere medvirkende 

steder, der ikke normalt præsenterer 

musik, som nu overvejer at prøve det af i 

fremtiden”, fortæller Christian Dietrichsen. 

Men også de etablerede spillesteder bød 

de mange besøgende koncertgængere 

på fine oplevelser. “Sjov at se hvordan et 

folkemusikorkester som Moving Cloud, 

kunne sætte total gang i publikummet på 

et sted som Fabriken” giver Christian som 

eksempel på, hvordan koblinger kan virke. 

Yeah 

”Det var sjovt at gå rundt i byen ved midnat 

og møde så mange glade musikere, 

der bare var sådan helt ”Yeah-agtige” 

siger Helle. Og Christian supplerer: ”Jeg 

har helt ærligt aldrig før oplevet byen så 

glad!”. 

At få logistikken i Danmarks hidtil største 

musikarrangement til at gå op ned i den 

mindste detalje var på forhånd umulig. 

Og på trods af det relativt korte planlægningstilløb 

må karakteren bestemt siges at 

være bestået. Fra de mange deltagende 

musikere har der været stor forståelse for 

det store puslespil og generel udtryk for 

tilfredshed med koncerterne. 

Bjørn Bihlet, guitarist i Boil: ”Vi spillede om 

aftenen i Pakhuset. Det var en superfed 

koncert med masser af mennesker, god 

lyd og god afvikling. Inden koncerten var 

der lidt misforståelser blandt andet om- 


Guitar i rådhustårnet 

kring noget baggear, men overordnet er vi 

meget begejstrede, og vi stiller gerne op 

igen en anden gang”. 

Niels Lindberg, trommer i Juni: “Der var en 

fantastisk god stemning i gaderne både 

om dagen og om aftenen. På min tur igennem 

byen oplevede jeg, at folk i alle aldre 

var ude for at høre musik - også uden for 

butikkernes åbningstid. På trods af at vi 

var lidt regnvejrsramte da vi selv spillede i 

Mathilde Fibigers Have, var det i det hele 

taget en god oplevelse. Også detat blive 

modtaget af et frivillig-crew, der, selv om 

de ikke at have den store erfaring med 

sceneafvikling, udviste stor ihærdighed og 

imødekommenhed”. 

I løbet af den 12. maj bød PULS festivalen 

på en lang perlerække af kreative og 

16. second society live 

meget forskelligartede musikalske indslag 

over hele byen. Fra højtalerne der blev 

slæbt helt op i Rådhustårnet, hvor en 

guitarist gav den som Jimi Hendrix ud over 

byens tage til Steffen Brandts optræden 

sammen med bandet Lis Er Stille på scenen, 

der i dagens anledning var opstillet i 

Nåleparken - værestedet for misbrugere 

nede ved havnen. 

Lis Er Stille med Steffen Brandt 

I hvilepuls 

”Ingen hest har græsset forgæves” lød det 

blandt andet i et digt som Brandt læste 

op under sin optræden. Og forgæves kan 

det efterfølgende evalueres, at PULS 

festivalen på ingen måde var. For allerede 

inden dagen for afviklingen af festivalen, 

galoperede selve PULS-tanken gungrende 

hen over målstregen. Formålet med at de 

mange aktører der tog del i planlægningen 

og lærte hinanden at kende igennem samarbejdet, 

har gjort, at en del mobiltelefoner 

nu er blevet fyldt op med nye telefonnumre, 

lyder den veltilfredse melding. 

Man kan sige, at PULS festivalen tegner 

et ganske godt billede af en god gammeldaws 

win-win-win situation. 

Double Devil på Fabriken 

1. Byens borgere har fået oplevelsen af et 

stort musikalsk smækkys. 

2. De mange gode administrative og arrangerende 

musikkræfter i byen er blevet 

styrket. 

3. Dialogen og samarbejdsmulighederne 

imellem byens samlede musikliv og erhvervslivet 

er blevet udvidet til forhåbentlig 

fremtidig gavn for Århus. 

Om festivalen vover sig ud i en gentagelse 

vides på nuværende tidspunkt ikke. Men 

sikkert er det, at foreningen fortsætter sit 

virke, som dog umiddelbart her efter festivalen 

lige er nede på en velfortjent hvilepuls. 

Husk dog at holde øje med hvornår 

pulsen stiger igen på www.pulsblog.dk. 

”Vi går og barsler lidt med nye ideer. Vi 

gider ikke bare lave en PULS festival nr. 

2. Nej, laver vi noget, bliver det nok med 

udgangspunkt i nogle andre vilde tanker” 

slutter Helle Rysholt, og understreger, at 

der specielt skal lyde en stor tak til DMF, 

uden hvem PULS festivalen ikke kunne 

være blevet realiseret. Samt en kæmpe 

tak til alle musikere og frivillige der også 

har lagt en stor indsats for musikken i 

Århus. 


27

Århusiansk delegation på rejse i Mozambique 

World Music Center arbejder internationalt 

Af: Lars-Ole Vestergaard 

På Århus Musikskole har vi i længere tid 

arbejdet internationalt med udveksling og 

rejser og dels med opbygningen af World 

Music Center, en institution hvor etableringen 

af kulturmøder mellem nydanskere 

og danske skolebørn og pædagoger har 

været en meget væsentlig del af World 

Music Centers arbejde. 

World Music Center har ansat 

Gimo Mendes, som er sanger og 

troubadour fra Mozambique, men 

som har boet de sidste 13 år i 

Århus, hvor han nu har en dansk 

kone og 2 børn. 

Mendes har længe talt om, at det 

kunne være fantastisk at etablere 

et samarbejde med Mozambique 

omkring musik. 

Lance D’Souza, Århus Musikskoles 

souschef har tilbragt hele 

sin barndom i Dar es-Salaam og 

har stor kærlighed til det sydlige 

Afrika, og da jeg som leder af 

Musikskolen havde været i Mozambique 

og Sydafrika i 2003 og 

2004 som dansk observatør i et 

spændende projekt, UMOJA, mellem 

Norge, Zimbabwe, Sydafrika 

og Mozambique, var der flere 

gode grunde til at drage til Afrika. 

Med en invitation fra det Mozambikanske 

kulturministerium til at komme og give ideer 

til landets eneste musikskole i Maputo og 

med kontakter helt op på toppolitisk niveau 

var der skabt mulighed for at få økonomisk 

opbakning til turen, og den første uge af 

oktober drog Mendes, Lance og jeg af sted. 

Vi kom til Mozambique og var igen danske 

repræsentanter ved Umojas afslutningskonference 

og forestilling. Det var fantastisk at 

følge det meget flotte show, som de 4 landes 

meget talentfulde ungdomsgrupper i fællesskab 

havde opbygget. Med Miriam Makeba, 

Sydafrika, Malangatana fra Mozambique 

og Oliver Motoguzzi fra Zimbabwe som 

protektorer var det lykkedes at bringe dette 

udviklingsprojekt helt op på topniveau, både 

kunstnerisk og politisk. 

Det afsluttende show foregik open air lige 

foran parlamentet i Maputo med fjernsyn og 

det hele. 

Det lykkedes også for Mendes og jeg at 

komme til at spille for deltagerne i forbindelse 

med den afsluttende festmiddag. Mendes 

sang sine sange, og jeg blæste en vemodig 

klarinet til, det gjorde stor lykke. Og da Mendes 

er en meget kendt og populær musiker 

i Mozambique, insisterede Kulturministeren 

Aires Ali da også på, at vi skulle spille til 

hans gallamiddag med kulturministeren fra 

Mauritius. Også her gjorde vi stor lykke og 

modtog bl.a. en invitation til at komme til 

Mauritius for at spille. Dejligt! 

Men vi var først og fremmest inviteret til at 

give en tilbagemelding til Kulturministeriet 

om musikskolen i Maputo. Skolen er landets 

eneste, og det er derfor stort set umuligt for 

landets musiktalenter at komme til undervisning. 

Konklusionen er, at hvis det lykkes 

for en enkelt at nå et godt niveau, så rejser 

vedkommende til Sydafrika for at uddanne 

sig og vender ikke tilbage igen. 

Vi besøgte skolen i flere omgange. 

På skolen er ansat 17 lærere, som underviser 

i forskellige fag, bl.a klaver, guitar, klarinet, 

traditionelle instrumenter som Timbira 

(marimba), sang og dans, kor og hørelære. 

Flere af lærerne har fået en kortvarig uddannelse 

i et af Mozambique gamle samarbejdslande, 

Cuba eller Rusland og metoderne er 

hentet fra gamle russiske curriculum, og der 

er et meget højt teoretisk ambitionsniveau. 

Men landet er isoleret. 500 års kolonisation 

af Portugal efterfulgt af socialistisk styre, 15 

års blodig og grum borgerkrig og kun godt 

10 års demokrati har sat sine spor. Landet er 

fattigt, isoleret og har svært ved at komme i 

omdrejninger. Og det gælder også lærere og 

ledelse i Maputo. 

Vi så en masse meget læreivrige børn, som 

havde masser af potentiale og gå på mod. 

Lærerne gør hvad de kan, men savner 

efteruddannelse, sparring og elementære 

musikpædagogiske redskaber. 

Vi havde medbragt lidt løsøre i form af klarinetblade, 

et par mundstykker, guitarstrenge 

osv,. som gjorde meget stor lykke. 

Der er mangel på stort set alt, og da både 

elever og lærere ved, hvad der skal til, er der 

meget stor taknemmelighed for det, vi kan 

bringe med. 

Vi så på et par kuldsejlede forsøg på at 

hjælpe. Bl.a. havde et land doneret 

en række folkemusikinstrumenter 

til musikskolen, men de var aldrig 

kommet i gang og stod nu og gik i 

forfald på hylderne. 

Vores vurdering er, at skolen 

trænger til både fysisk og psykisk 

omsorg. 

Noget af det, vi kan tilføre, er nye 

musikpædagogiske ideer, samarbejdsmodeller 

og organisation. 

Her vil et udvekslingsprogram mellem 

lærere fra DK og Mozambique 

kunne sætte skub i udviklingen. 

Skal selve skolen løftes, kræver det 

først og fremmest penge og arbejde 

til renovering af både instrumenter 

og lokaler. 

Efter dagene i Maputo tog vi indenrigsfly 

til Mendes fødeegn i det 

nordlige Mozambique. I byen Nampula, som 

er den 3. største i Mozambique blev vi som 

officielle, internationale gæster modtaget af 

borgmesteren Castro og hans topembedsmænd. 

Vi fik en ny 4-hjulstrækker med chauffør 

stillet til rådighed. Og så susede vi ud 

i tropenatten til Musikfestival på øen Isle 

D’Mozambique, landets gamle hovedstad, og 

det første sted, portugiseren Vasco da Gama 

gik i land, da han koloniserede landet. 

Det var helt surrealistisk at stå sammen 

med den lokale borgmester en månelys 

midnat ved bredden af det indiske ocean og 

overvære traditionelle danse og sange i et 


gammelt portugisisk fort. 

Dagen efter var vi inviteret til at møde 

4 lokale sang- og dansegrupper fra Isle 

d´Mozambique. 

Vi blev fulgt rundt på den meget tætbefolkede 

ø af en lokal kulturpolitiker og vi sad i små 

hytter og så 15- 20 damer synge og danse 

deres traditionelle sange. Fantastisk. 

Det var tydeligt at mærke, hvor Mendes har 

sin inspiration fra. Hør blot hans nye plade 

Aluz. 

Vi besøgte også det lokale hospital, som 

bestemt ikke var et sted, det ville være rart 

at blive indlagt på. Kun sygeplejere, ingen 

læger, og det så også lidt sløjt ud med hygiejnen. 

Mendes har en ambition om at skaffe 

bedre udstyr til dette hospital gennem sponsorer 

og en koncertturne i sommeren 2007. 

Vi havde den store glæde at holde en fridag 

i paradis, et fantastisk sted lidt nord for Isle, 

hvor vi badede i oceanet, spiste friske hummere 

og fisk og mærkede suset af evigheden. 

Vi vendte tilbage til Nampula for at besøge 

folkeskoler, seminariet og politikerne igen. 

Mozambique er i rivende udvikling. Alene 

de sidste 5 år er der i Nampula bygget 25 

skoler, men der er desværre ikke inventar til 

alle. Børnene sidder ofte på gulvet, der er 

op til 80 i klasserne, og der er absolut ingen 

tekniske hjælpemidler. 

I musikundervisningen er det alene hjemmelavede 

instrumenter i en sørgelig forfatning, 

og der er stor mangel på lærere med 

kvalifikationer. 

Det samme gælder stort set på seminarierne. 

Der mangler lærere. Så selv om staten 

forlanger musikundervisning for alle børn 

i skolen fra 1. til 7. klasse, kniber det med 

”softwaren.” 

Her er der et stort indsatsområde for Danmark. 

Vi havde også kontakt med universitetet, 

hvor der for nylig er oprettet et fakultet for 

Musik. Men da der mangler en grundlæggende 

og forberedende musikuddannelse, er 

niveauet her meget svingende. 

Igen mangler der lærere, og det virker ikke, 

som om der er noget samarbejde mellem de 

forskellige institutioner. 

Borgmester Castro i Nampula gav os to officielle 

breve, et til Borgmester Nikolai Vammen 

og et til Rådmand Flemming Knudsen. 

I begge breve lægges op til samarbejde. 

Afrikanerne efterlyser personer med evner 

inden for snart sagt alle områder som 

administration, teknisk planlægning, skat, 

kultur osv. Man forestiller sig, at danskere 

kunne ”udstationeres” i kortere eller længere 

perioder og virke som mentorer og vejledere 

i opbygningen af det spæde demokrati. 

Ud over dette er det et stort ønske at få 

etableret en musikskole, som kan støtte de 

musikglade børn i provinsen. Specielt ville 

man gerne have et hornorkester med børn, 

som kunne spille til festlige lejligheder. Så 

her er der også en stor opgave for en eller 

flere engagerede danske musikpædagoger. 

Efter Nampula havde vi et par dage i Beira, 

landets 2. største by. Vi kom i audiens hos 

provinsens guvernør – en speciel oplevelse 

og vi blev inviteret til et møde med de udøvende 

kunstnere i Beira. 

Det var fortrinsvis musikere, sangere og et 

par dansere, som ikke kunne forstå, at der 

ikke var mere kulturstøtte. 

Vi fortalte dem om organisering, om fagforening 

og om tillid til hinanden, noget de ikke 

havde meget af. Vi havde efterfølgende den 

glæde at få at vide, at der lørdagen efter 

vores besøg var indkaldt til en stiftende 

generalforsamling for musikere og dansere 

i Beira. Målet var at komme i dialog med 

det politiske system og skabe muligheder 

for undervisning, både med lokaler og med 

ansættelser. 

Vi gav dem også adresse og hjemmeside 

på DMF i Århus. Vi kan så håbe, at vi kan 

inspirere og støtte. Det er der brug for. 

Så vendte vi tilbage til hovedstaden. 

Vi fik mulighed for at besøge det legendariske 

ensemble ”Venacio” i Savala, 6 timers 

kørsel nordpå fra hovedstaden. Vi nåede 

frem og så noget af det mest fantastiske 

traditionelle musik og dans under hele vores 

tur. Det var fantastisk. 

Vi rapporterede direkte til Kulturministeriet 

med vore anbefalinger og observationer. Vi 

besøgte også den danske ambassade for at 

høre om de danske indsatsområder. Niels 

Richter, den danske vicekonsul, fortalte, at 

Danmark har en plan om at bygge 60.000 

klasseværelser i Mozambique de næste 

10 år. Det gjorde indtryk. Han lyttede også 

interesseret til vore tilbagemeldinger om 

musikforholdende og de tanker, vi har gjort 

os. Lige nu er de danske midler til Mozambique 

bundet, idet der verserer en større 

korruptionssag. Så indtil den er løst, sker der 

vist ikke noget. 

Det er vores indtryk, at vores besøg har sat 

fokus på musik og musikundervisningen i 

Mozambique. Vi håber, at vore observationer 

kan tjene til inspiration for landets politikere 

og at vi kan få mulighed gennem et samarbejde 

med det danske udenrigsministerium 

at udbygge samarbejdet til glæde for såvel 

mozambikanske musikere og lærere som 

for de danskere, der måtte få den store 

mulighed, der er, at komme til et land, hvor 

livsmodet, lysten til læring og glæden i den 

grad er på dagsordenen. 


29

Nashville i Nashville 

Rejsebeskrivelse af Mads Mazanti 

Den Århusianske kvartet Funky 

Nasville drog i starten af marts 2007 

over Atlanten med ambitioner og 

stålsat tyrkertro på, at kontakten til 

det nordamerikanske marked godt kan 

skabes, hvis man altså er rede til at 

tage det lange seje træk, det er, at bo i 

en flightcase i flere måneder. 

I Musikeren nr. 5, 

maj 2007 kunne 

man i artiklen ”På 

pilotarbejde i USA” 

læse den foreløbige 

beretning i eventyret 

om det danske 

rockorkesters vej fra 

Danmark til Canada, 

hvor de blandt flere 

koncerter spillede til 

Canadian Music Week 

festivalen i Toronto. 

Og videre til Austin, 

Texas i USA, hvor 

Funky Nashville deltog 

i den legendariske 

festival South By 

South West(SXSW). 

Her beretter bandets 

bassist Mads Mazanti 

netop fra byen, hvis 

navn orkesteret tog til 

sig for 6 år siden, og 

som de i foråret 2007 

altså også lagde vejen 

forbi. 

I øveren på Rutledge 

Ankomst Nashville 

Som det første forsøgte vi at leje et hus 

for tre uger, da vi ankom til Nashville. Det 

viste sig at være umuligt, så vi indlogerede 

os på hotellet Baymont Inn. 4 voksne 

mænd på ét hotelværelse – vi kender 

hinanden rigtigt, rigtigt, RIGTIGT godt nu i 

det lille orkester! Efter 3 uger på 15 m3. 

Rich Gilbert indspiller i Fry Pharmacy 

Næste skridt var at opsøge en masse 

spillesteder og lægge billet ind på gigs, 

mens vi var i byen. I den forbindelse 

opsøgte vi Ryan Gardenhire fra William 

Morris Agency, som vi havde mødt til 

vores SXSW-gig og senere backstage 

til en Willie Nelson koncert. Han fortalte, 

at han havde snakket med kontoret i 

LA om Funky Nashville, og at der på 

den måde er skabt konkret kontakt og 

hul igennem, når vi i nærmeste fremtid 

rammer Los Angeles. Desuden ville han 

forsøge at skaffe os nogle jobs i Nashville, 

hvilket blandt andet resulterede i, at vi 

et par dage efter havde en aftale med 

klubben The Basement – i øvrigt et sted 

vores ven Mickey Raphael (mundharpemanden 

fra Willie Nelson) havde anbefalet 

os. Klubben ligger under en rigtig fed 

pladebutik (hvor man blandt andet 

kunne købe Funky Nashville albummet 

Hitch A Ride-albummet), og vi spillede 

en god og energifyldt koncert. Folk var 

meget begejstrede for både musikken 

og den måde, den blev fremført på. At 

musik og show er gennemarbejdet tager 

amerikanerne hatten af for. 

The Rutledge 

På vores tur rundt til de spillesteder, 

som forskellige folk havde anbefalet os, 

nåede vi også til The Rutledge, som 

en fin fyr ved navn Andy bestyrer. Han 

kunne blandt andet tilbyde, at vi kunne 

låne et baglokale/værksted, som han ville 

shine op og omdanne til øvelokale med 

sanganlæg. Super deal! At leje sig ind i 

øvelokaler på timebasis er mega-dyrt, så 

Andy’s tilbud var en gave fra himlen. Vi 

røg fluks rundt i byens musikbutikker og 

på Craigslist (en netbaseret udgave af 

Den Blå Avis), og efter 

en effektiv shopping-dag 

var vi klar til at indtage 

øveren med vores nye 

second-hand gear 

(Ludwig trommer, Fender 

Twin Reverb guitar-amp, 

Peavey Bass-amp). 

”Funky Nashville – I 

like that name…” 

Noget i den retning har 

rigtig mange mennesker 

i Nashville sagt, når de 

har set os gå rundt i 

T-shirts og trøjer med 

bandnavn og -logo. 

Også på byens officielle 

Visitor Center synes de, 

sammensætningen af 

Funky og Nashville er 

rigtig sjov – og at layout’et 

i øvrigt er rigtig flot. 

Manageren Gary spurgte 

os derfor, om de måtte 

sælge vores T-shirts 

som merchandise. De 

mange kommentarer og 

den konkrete forespørgsel fik os fluks til at 

kontakte et lokalt trykkeri og få lavet et nyt 

oplag, som altså nu blandt andet sælges 

i Nashvilles Visitor Center – inklusive 

en single-cd med Hitch A Ride. Vi har 

hele tiden været spændte på, hvad folk i 

Nashville ville sige til vores navn – men 

reaktionerne har været meget positive, 

og det har vakt stor opmærksomhed og 

spørgelyst. Folk har tilsyneladende fanget 

idéen – både ud fra den seriøse og den 

humoristiske vinkel. 

Den tredje kyst 

I Nashville ligger alle de turistprægede 

musikbarer omkring Broadway. De mere 

alternative spillesteder ligger spredt rundt 

omkring i yderområderne, men man 

mærker tydeligt, at byen er gennemsyret 

af musikbranchen hele vejen rundt. 

Nashville kaldes ’The Third Coast’, fordi 

man i musikterminologien ofte refererer 

til musikscenen på henholdsvis øst- og 


Funky Nashville-udstilling i Nashville 

Visitor Center 

vestkysten. Byen er en musikmetropol, 

hvor de fleste selskaber og firmaer, der er 

noget ved musikken, er baseret i form af 

kontor eller filial. Men Nashville er absolut 

ikke kun country and western mekka, 

selvom det er denne genre, byen er kendt 

for ude i verden. Det virker som en by, 

der favner singer/songwriter traditionen 

i meget bred forstand. Det er naturligvis 

et must at tjekke barerne – ”The Honky 

Tonks” – på Nashvilles Broadway. 

Den første aften vi var nede i området, 

trådte vi ind på en tilfældig bar, hvor et 

band skulle til at starte (der er musik i 

gaden på et utal af barer hver dag fra 12 til 

02!). Rent visuelt var stilen som forventet: 

tilbagestrøget brylcremeindsmurt hår, 

ternede skjorter, sammenknebne øjne, 

cigaret i mundvigen, akustisk + elektrisk 

guitar, gulvbas, violin og trommer. 

Bandet hed Travis Mann Band, og da de 

satte i gang tabte fire FN-medlemmer 

undekæben på én gang. Der var dømt 

rockabilly’seret bluegrass med slap-bass, 

chicken-pickin’, country-fiol og Jack 

Daniels i de små glas. I virkeligheden var 

der ’bare’ tale om gamle hits i up-tempo 

versioner, men stilen var super cool og 

teknisk på et meget højt niveau. Det viste 

sig dog også senere, at netop Travis Mann 

Band var absolut top klasse på Broadway. 

Indspilning med Lasso, Raphael og 

Gilbert 

Fra netop Travis Mann Band rekruterede 

vi guitaristen Rich Gilbert (på pedal-steel) 

og violinisten Johnny Lasso (sejt navn, 

ikk!) til indspilningerne af tre nye tracks 

i det fantastiske studie Fry Pharmacy i 

Old Hickory. Bygningen havde ejeren 

Scott og hans makker købt for et par år 

siden, og indtil da havde det gamle apotek 

stået uberørt i ca. 50 år. Vi er ret sikre 

på, at Johnny Cash i sin tid har sat sine 

ben i apoteket for en dosis beroligende 

medikamenter – hans nu nedbrændte 

hus lå kun en spytklat fra Fry Pharmacy. 

Scott og co. havde ikke ændret særligt 

ved interiøret, så det var fuldstændig som 

at træde ind i en anden tid. Lyd-idealet i 

studiet var også ’tilbageskuende’ – varmt 

og analogt. Vi havde tre gode dage i Fry 

Pharmacy, hvor også Mickey Raphael 

Drengene chiller i studiet 

kiggede forbi og lagde nogle fantastisk 

dejlige harpe-tracks. 

Næste stop Los Angeles 

Opholdet i Nashville afsluttede vi med 

to fede gigs på klubben Edgehill Studios 

og spillestedet French Quarter. På 

Edgehill stødte vi tilfældigt på nogle 

yderst hjælpsomme folk – Jeff og 

Doug: Jeff arbejder på Grand Old Opry 

(legendarisk countryspillested). Han 

faldt tilfældigt over os på My Space, 

og ligeså tilfældigt opdagede han, at vi 

spillede i hans by få dage efter… Han 

var nærmest taknemmelig og skaffede 

os backstagebilletter til en koncert med 

Alison Krauss, men datoen faldt sammen 

med vores indspilning i Sun Studio i 

Memphis. Til gengæld overrakte han 

en cd til Alison Krauss. En god indgang 

hvis vi på et tidspunkt skal kontakte 

hende i forbindelse med indspilning 

eller lignende. Doug bestyrer Nashvilles 

største universitetsradio, og få dage efter 

koncerten featurede han vores musik 

og udlovede Hitch A Ride som gave i en 

konkurrence. 

Nashville var helt klart en god oplevelse: 

en musikinteresseret by med masser af 

muligheder og gode mennesker. Og det er 

også en by, der på nogle områder tørster 

efter at være mere funky. Trods tilnavnet 

’The Country Music Capitol of The World’ 

er Nashville ikke en by udelukkende 

fuld af countrymusik og cowboys. Der 

er masser ’anderledes’ mennesker og 

alternativ musik. Funky Nashville fik lagt 

en masse aktier hos både spillesteder og 

branchefolk, så vi vender helt klart tilbage 

til den by, vi også skylder tak for lån af 

navn. 

Efter opholdet i Nashville gik turen videre 

til showbiz-metropolen Los Angeles, hvor 

Funky Nashville opholdt sig til afslutningen 

af deres Nordamerikanske tur omkring 

1. juni. I Los Angeles blev der indspillet 

nyt materiale, spillet en række koncerter 

og showcases og skabt et stort netværk 

til både musik- og film/tv/reklamebranchen. 

I den sidste måned lagde Funky 

Nashville også vejen forbi bla. Vancouver, 

Albuquerque og Tucson for at spille 

koncerter. 

Hele Mads Mazantis dagbogsberetning 

om Funky Nashvilles Nordamerikanske 

eskapader kan læses, hvis man klikker ind 

på www.mxd.dk 

To garvede musikere får sig en snak 

- Rich Gilbert og Mickey Raphael 


31

Nyhedsinformation fra DKL 

Af Niels Chr. Hansen - formand for DKL 

DKL-formanden genvalgt! 

DKL’s formand gennem det sidste år Niels 

Chr. Hansen har valgt at fortsætte den 

studenterpolitiske kamp i spidsen for landets 

konservatoriestuderende. Han blev enstemmigt 

genvalgt på årets sidste DKL-møde på 

Rytmekons lørdag d. 28. april 2007. Nedenfor 

kan man læse, hvordan formanden gør 

status for DKL-året 2006/07. 

Årsberetning for DKL-året 2006/07! 

Nu, hvor den længe ventede sommerferie 

endelig kan skimtes på den anden side af 

eksaminerne, er det på tide at gøre status 

over det forgangne år. 2006/07 har alt i alt 

budt på stor fremgang for De Konservatoriestuderendes 

Landsråd. Det gælder ikke kun 

på det politiske felt, men også hvad angår 

vores organisation, synligheden omkring 

landsrådet og hele vores netværk indadtil og 

udadtil. Vi vil her skitsere en række eksempler 

på den positive udvikling: 

ORGANISATION: 

Fast sekretær: DKL har i år haft stor gavn af 

at have Christine Christiansen tilknyttet som 

fast sekretær. 

Økonomisk råderum: For første gang har 

DKL nu fået stillet et beløb fra DMF København 

på kr. 20.000,- til rådighed for landsrådets 

daglige drift i studieåret 2007/08. 

Nye vedtægter: Med de nye vedtægter slås 

DKL for alvor fast som en berettiget studenterpolitiske 

bevægelse for konservatoriestuderende, 

og der kastes lys over hidtidige 

uklarheder. 

Optimeret mødekultur: Bl.a. er mødeindkaldelserne 

i år blevet langt mere indbydende, 

og der findes nu et overordnet tema for hvert 

møde. 

Mødekalender: Fastsatte mødedatoer allerede 

fra starten af studieåret har i år gjort det 

meget nemmere for DKL’erne at planlægge 

på forhånd. 

SYNLIGHED: 

DKL-nyhedsbrev: Nyhedsbrevet har fået et 

nyt, indbydende layout med billeder. Som noget 

nyt udsendes det nu også pr. mail direkte 

til alle danske konservatoriestuderende. 

www.DKLnet.dk: Med den ny hjemmeside 

kan man nu altid komme i kontakt med 

landsrådet, følge med løbende samt til hver 

en tid hente nyttige informationer om DKL. 

DMF’s blade: DKL har i år fået fast spalteplads 

i de lokale DMF-blade ”Musikken” og 

”Basunen” samt har optrådt flere gange i det 

landsdækkende ”MUSIKEREN” og ”MUSI- 

KERENS e-NYT”. 

DKL i TV, radio og dagblade: I øvrigt har 

man i årets løb kunnet læse om DKL i bl.a. 

Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende og 

Nyhedsavisen samt høre om DKL i P2’s 

programmer ”Bolero”, ”P2 Plus” og ”Kulturnyhederne” 

samt på P4. I forbindelse med 

Musikkens Dag har landsrådet ligeledes 

optrådt i TV2’s ”Go’morgen Danmark” og 

DR’s ”Aftenshowet”. 

Møder afholdes nu lokalt på konservatorierne: 

Herigennem lærer man hinandens 

daglige omgivelser at kende samt tiltrækker 

nemmere interesserede studerende, der er 

nye i DKL -sammenhæng. 

NETVÆRK: 

DKL er i lige så høj grad et netværk for 

konservatoriestuderende som et egentligt 

råd. Netværk spiller både en rolle indadtil til 

de studerende samt udadtil til rektorerne, 

ministeriet, politikerne, journalisterne osv. 

Du kan læse mere om DKL’s kontaktflade på 

www.DKLnet.dk. 

Musikkens Dag 2007: For første gang siden 

2004 har DKL d. 19. april 2007 afholdt 

Musikkens Dag. Dette har skabt værdifulde 

interne netværk imellem landets konservatoriestuderende. 

KÅNS’07: I 2007 løb Konservatoriernes 

Årlige Nationale Sangdyst for anden gang af 

stablen på sTUDENTERHUS åRHUS. KÅNS 

er et af de eneste fælles arrangementer for 

landets konservatoriestuderende. DKL bakker 

op om dette fremragende initiativ. 

Fælles projekter: DKL har i årets løb opfordret 

rektorerne til flere fælles projekter og 

samarbejder mellem konservatorierne. 

Sociale DKL-initiativer: Der er blevet afholdt 

en festlig DKL-julefrokost samt arrangeret 

fælles spisning efter årets møder. 

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Vi er 

i jævnlig dialog med alle de danske studerendes 

fælles fortaler DSF. 

Studenterbevægelsen: Desuden har vi gennem 

formandens deltagelse i Studenterbevægelsens 

Udvalg for Akkreditering nu fået 

knyttet forbindelser til den samlede øvrige 

studenterbevægelse i Danmark. 

DKL som kulturaktør: DKL sidder med ved 

bordet som medarrangør af Spil Dansk 

Dagen samt indstiller nu også en repræsentant 

til Orkestersamrådet for Sønderjyllands 


Musikkonservatoriernes Rektorer (MuR): 

DKL møder hvert år ”muren” og holder fast i 

det årlige dialogmøde med de seks rektorer 

for musikkonservatorierne. 

Kulturministeriets Rektorer (KUR): Landsrådet 

har også haft kontakt til rektorkollegiet for 

de andre kunstneriske uddannelser. 

POLITIK: 

”Kobæk-traktaten”: Gennem vores aktive deltagelse 

i DMF-seminaret på Kobæk Strand i 

foråret 2006 samt DKL’s næstformand Jakob 

Holtzes rolle som redaktør på dokumentet 

’Kongelige Visioner for et Musikkonservatorium’ 

har DKL sat sit præg på konservatoriedebatten 

i vide kredse i musiklivet. 

”På vej mod en kunstkandidat”: Med udsendelsen 

af DKL’s arbejdspapir ”På vej mod en 

kunstkandidat” har landsrådet kæmpet for de 

kreative aspekter i vores uddannelse samt 

slået til lyd for et forskningsbegreb, der stemmer 

overens med musikkonservatoriernes 

kernefaglighed. 

Fordybelsesåret: DKL påviste via sit netværk, 

at ledelsen på DJM enten var fejlinformeret 

eller talte usandt, da den påstod, at 

det såkaldte ”fordybelsesår” ikke fandtes på 

de øvrige konservatorier. 

Studenterinddragelsen: I årets løb gjorde vi 

sammen status for inddragelsen af de konservatoriestuderende 

i vigtige beslutninger 

for vores uddannelse. 

Den økonomiske krise på DJM: Med sine to 

åbne breve til kulturministeren og kulturordførerne 

viste DKL politisk slagkraft og handlekraft. 

På denne måde var vi på afgørende 

vis med til at sikre ministeriets medfinansiering 

af konservatoriets flytning til nye lokaler i 

sommeren 2007. 

Altså vidner DKL–året 2006/07 kort sagt om 

et landsråd i rivende udvikling. Der ligger dog 

også store udfordringer foran os: 

De studerende skal blive meget bedre til at 

henvende sig til landsrådet og deltage aktivt i 

det organisatoriske og politiske arbejde. Alle 

landets studerende skal simpelthen bidrage 

til landsrådets dagsorden! 

Vi skal sikre, at der skal være én fast kontaktperson 

og 3-4 aktive DKL’ere på hvert 

konservatorium, der deltager i landsrådets 

møder. Alternativet er, at vi mister indflydelse, 

og det er vi bestemt ikke interesseret i! 

Så slut jer til landsrådet – tag kontakt til jeres 

lokale DKL–kontaktperson, tjek landsrådets 

hjemmeside www.DKLnet.dk ud, mød op på 

et af vores møder og send os dine forslag til, 

hvad jeres landsråd skal tage fat på! 


Takkesang fra konfirmanden 

Af Axel Boel 

”Gammel ræv og ikke sådan at slå af 

pinden” er vel en etiket man godt kan 

tillade at hæfte på sig selv efter ret 

mange år i branchen som selskabsmusiker 

I et af de første år som professionel, blev 

jeg af en stram krokone, beordret til, ikke 

bare at spille-, men også synge for på de 

omdelte festsange. Jeg har ikke vovet 

andet siden! 

I forbindelse med denne disciplin har jeg 

oparbejdet nogle rutiner. Som alle andre, 

for at sikre mig imod melodier jeg ikke 

kender eller ikke helt har styr på. 

Jeg beder derfor altid personalet om at få 

sangene før festen starter. 

- Det fungerer bare skide godt 

- Festsange! - ingen problemer - mit 

system virker perfekt. 

Selvsikkerheden vokser med årene. Og 

ikke mindst sådan en søndag eftermiddag 

på fjerdedagen af en lang og velsmurt spilleuge 

var jeg helt afslappet. Medvirkende 

årsag var nok også fornemmelsen af at 

have indtaget en større dosis sovemedicin 

på grund af 4 timers manglende søvn efter 

forrige nats spillejob 

Derfor - Nonchalant åbnede jeg kun lige 

sangene så jeg kunne se overskriften 

- Melodi: Katinka – fint - Næste; - Melodi: 

Der bor en bager - Næste; - Melodi: Jeg er 

havren - ”Er det ikke en takkesang også” 

- ”Jo! ” - ”Tak!” - Melodi: Se den lille kattekilling. 

Alle tiders det bliver en rigtig dejlig og hyggelig 

konfirmations eftermiddag og solen 

skinner som den skal. Man sætter sig 

mageligt bag instrumenterne. 

Middagen sluttede så altså med takkesangen 

fra konfirmanden... 

- Jeg opdagede det først halvt inde i første 

linie og humpede mig frem til slutningen 

af anden. Tankerne for’ rundt i hovedet på 

mig - ”Er jeg startet på en forkert melodi” 

Der efter begik jeg i panik, den største fejl. 

Jeg stoppede op. Jeg måtte simpelthen 

en tur ned i lillehjernen og dobbelt tjekke 

melodien. - Kunne jeg virkelig ikke huske 

”Se den lille kattekilling”. Jeg undskyldte 

derefter over for gæsterne: ”Jeg har vist 

fået startet forkert. Skal vil ikke lige tage 

den forfra”. 

Her efter var ”aben” helt ovre på min side. 

Jeg måtte synge spidsrod hele vejen. 

- Og hvis gæsternes blikke kunne tale.... 

Hvordan er det dog den mand klumrer 

rundt i ”Se den lille kattekilling”! 

- Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. 

Og tak til konfirmanden fordi jeg fik et 

ordentlig spark i rutinen. 

Vær’go og syng - ska’ vi skåle først 

Takkesang 

Melodi: Se den lille kattekilling 

I dag er nu så endelig min dag. 

Den jeg har ventet så længe på. 

Jeg kom i fin kjole, håret blev sat op. 

Skoene var pusset og alt var helt i top. 

Tak til alle jer som er kommet her i dag. 

For at fejre denne dag sammen med mig. 

Tak for alle gaverne det var vældig sødt. 

Men jeg er nu mest glad fordi i kom. 

Tak til personalet for dette sted. 

Og til køkkenet for denne dejlige mad. 

Hvad skulle jeg have gjort uden jer 

Derfor vil jeg gerne sige mange tak. 

Line du min søster, stor og flot. 

Du har hjulpet mig med en masse ting. 

Vi har lavet en masse sjove ting sammen. 

Du er bare den bedste søster her på jord. 

Til sidst så vil jeg gerne sige tak til far og mor. 

Fordi I har gjort mig til den jeg er. 

I har hjulpet mig igennem mange svære ting. 

Derfor er I bare de bedste her for mig. 

Hit med dine historier 

Var du med, dengang rocken var ung Har du levet med rock´n roll, pigtråd, beat, psykedelic og hvad det nu hed alt 

sammen Og har du gode historier, sjove fotos og andet, som kan være med til at fortælle om en svunden tid 

Så vil vi gerne høre fra dig. Århus har en lang, spændende musikhistorie, med en myldrende underskov af grupper, som er 

kommet og gået. Nogle har efterladt sig spor, andre huskes kun af dem, der selv var med. Men alle sammen har de været 

med til at skabe den levende musikkultur, som i dag stadig kaster nye konstellationer af sig. 

Vi vil gerne have bedre overblik over den del af fortiden, som er i fare for at gå i glemmebogen eller ryge i affaldscontaineren. 

Check webloggen 

Vi har oprettet en weblog, hvor man kan skrive indlæg, komme med ideer, og i det hele taget komme på banen. 

Du kan også ringe til DMF Århus, hvor vi vil tage venligt imod alle henvendelser. 

Adressen på vores ”Rock-blog” er http://rockhistorie.theblog.net 


33

Stilfærdig generalforsamling i Århus-afdelingen 

Af Thorkild Dalsgaard 

”Aarhussalen” på Skt. Knuds Torv i hjertet 

af Århus var rammen om Århusafdelingens 

ordinære generalforsamling 2007. ”Invitation 

til en festlig aften med musikalsk underholdning, 

og mulighed for at stille såvel sult som 

tørst undervejs” hed det i det særnummer 

af ”Basunen”, der var udsendt til samtlige 

medlemmer, 

og som 

foruden 

en grundig 

beretning om 

afdelingens 

virksomhed i 

det forløbne 

år også indeholdt 

regnskaber, 

budgetter, vedtægter m.v. 

Var det så skuffende, at kun 32 af afdelingens 

1100 medlemmer mødte op På den ene side 

er den grundige information om bestyrelsens 

arbejde en garanti for, at medlemmerne er 

velorienterede om det, og er man tilfreds med 

bestyrelsen, vil motivationen til at møde frem og 

give sit besyv med måske ikke være den største. 

På den anden side vil bestyrelsen meget 

gerne i dialog med medlemmerne (så mange 

som muligt) om fagforeningens nuværende og 

fremtidige virke. Her kunne den årlige generalforsamling 

være en oplagt mulighed! 

Men generalforsamlingen 

med æresmedlemmerne 

Karl Kraul og 

Hans Magnussen 

i spidsen 

fik under alle 

omstændigheder 

en hyggelig og fredsommelig afvikling. 

Guitaristen Niels Adrian anslog den gode stemning 

med sit meget alsidige One Man Band. 

I den sygdomsramte formand, Lars Kiehns, 

fravær var det næstformand Bjarne Gren, som 

bød velkommen, også til de inviterede gæster, 

Kirsten Mehlsen 

fra Holstebro 

og Michael 

Justesen, 

formand for 

Københavnsafdelingen 

og 

HB-medlem. 

Michael blev 

foreslået og 

valgt som dirigent. 

Beretning. 

Bjarne Gren opsummerede nogle af hovedpunkterne 

i den udsendte beretning. Han 

glædede sig over medlemsfremgangen, omtalte 

Århus Kommunes spare-rundes konsekvenser 

for byens musikliv, fortalte om medlemsbladet 

”Basunen” m.v. Han benyttede lejligheden til at 

byde velkommen til den nye faglige medarbejder, 

Lars Knudsen og takkede den afgående, 

Mads Mazanti, for en god arbejdsindsats. 

Herefter fik bestyrelsens medlemmer ordet for 

at orientere 

om de 

områder, som 

de specielt 

havde arbejdet 

med, eller 

som de har 

særlig interesse 

for: 

Axel Boel har sammen med Erik Sletting arrangeret 

temaaftener for selskabsmusikere. 

Temaerne har 

bl.a. været 

grejnyt, stemmepleje 

og 

performance. 

Desuden er 

han, ligeledes 

sammen med 

Erik Sletting, 

blevet medlem af det selskabsmusikerudvalg, 

som Hovedbestyrelsen har nedsat, og som han 

i øvrigt har været initiativtager til. 

Mads Bærentzen er aktiv i Aarhus Internationale 

Jazzfestival og fortalte om den kommende 

festival 

sommeren 

2007. I Klüvers 

Bigband, hvor 

Mads er tillidsrepræsentant, 

er der sket 

ændringer i 

bestyrelse og 

administrativ 

ledelse. Som lærer på Det jyske Musikkonservatorium 

sidder Mads tæt på de meget 

beklagelige nedskæringer, som er en følge af 

ufuldkommen budgetlægning i forbindelse med 

konservatoriets indflytning i Musikhuset. 

Svend Kjeldsen har været involveret i DMFs 

arbejde med den århusianske upcoming-scene. 

Han orienterede 

desuden 

om problemerne 

omkring 

udvidelsen 

af Voxhall 

samt om den 

kommende 

indretning af 

”Huset” som 

produktionscenter for rytmisk musik. 

Thorkild Dalsgaard beskrev Aarhus Symfoniorkesters 

spændende fremtidsudsigter i 

forbindelse med udvidelsen af Musikhuset, ikke 

mindst i den nybyggede koncertsal. For første 

gang i orkestrets historie råder man over egen 

koncertsal! Både til prøver og koncerter! 

Han gav en situationsrapport om Lars Kiehns 

sygdom og udtrykte håb om formandens 

snarlige helbredelse. (I skrivende stund er 

Lars KIehn 

raskmeldt, 

og forventes 

inden for en 

overskuelig 

tid at kunne 

genoptage 

sit formandshverv 

i fuldt 

omfang!) 

Gateway. 

Mette Ellebye Larsen rundede beretningspunktet 

af med at 

redegøre for 

arbejdet med 

Gateway og 

de fordele og 

muligheder, 

der ligger heri 

for DMFs medlemmer. 

(NB! 

Som bekendt 

kan Mette træffes på afdelingskontoret – aftal 

evt. tid på forhånd!) 

Regnskab + budget = 

kontingentforhøjelse. 

Årsregnskabet for 2006 udviste desværre et 

mindre underskud. For at tage højde for dette 

og kommende stigninger i udgifterne vedtog 

forsamlingen at forhøje kontingentet med 5 kr. 

pr. medlem pr. måned. 

Valg. 

Sammensætningen af den kommende bestyrelse 

m.v. er et centralt punkt i enhver generalforsamling! 

Og her var der opbakning til den 

siddende bestyrelse: 

Thorkild 

Dalsgaard 

blev genvalgt 

som kasserer, 

Bjarne Gren, 

Mads Bærentzen 

og Svend 

Kjeldsen blev 

genvalgt til 

bestyrelsen, og Christian Dietrichsen kan fortsat 

kalde sig bestyrelsessuppleant. 

Genvalg var der også til Jens Klüver som kritisk 

revisor. Som revisorsuppleant nyvalgtes Jørgen 

Nielsen. 

Berlinlejlighed. 

Under punktet eventuelt fortalte Michael Justesen 

om Københavnsafdelingens køb af en 

lejlighed i Berlin. Afdelingens medlemmer kan 

med studie- eller andre fagrelevante formål for 

øje leje sig ind i denne lejlighed på ugebasis til 

en favorabel pris. Var indstillet på, at Århusafdelingen 

kunne indgå i en lejeordning (Læs mere 

på side 22) 

Aftenen sluttede med kollegial hygge og spisning, 

akkompagneret af Niels Adrians velklingende 

guitarspil. 

Måske ses vi næste år – alle 1100 medlemmer 



35

Basunen som pdf

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?