Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2<br />
Handels- og Landbrugsbanken<br />
BRANDE<br />
Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab<br />
Telefon 90 og 180<br />
Kontortid kl. 10-12 og 14-16, IBrdag kl. 9-12<br />
Fredag tillige fra kl. 19-20<br />
Kontorer:<br />
Blah_j, Fasterholt og Thyregod<br />
Bankens aktiekapital kr. 2.500.000 - reserver ca. kr. 9.600.000
Byen og jernbanen<br />
I I I I<br />
Glimt fra en udviklingstid I I<br />
Med n
4<br />
Dansk Andels JEgeksport<br />
TELEFON 101 - BRANDE<br />
I_________________-i l<br />
BRANDE AUTOLAKERERI<br />
HaraM O. Jensen<br />
Hyvildvej Telefon 424<br />
Opretning af skrerme og karosseri foretages<br />
pa samme vrel'ksted<br />
11----------------------------------------------1<br />
HELMS & OEHLENSCHLAGER<br />
SHELL-service<br />
Vejlevej - <strong>Brande</strong> -- Telefon 256<br />
Auto- og traktor-salg og reparation<br />
MI<strong>DT</strong>JYDSK GULVBEL4EGNING<br />
Vinyl -- Kork -- Gummi<br />
Plastic og linoleum<br />
SVEND RAHBECK<br />
Vejlevej 23 . <strong>Brande</strong>. Telefon 585<br />
STATSANSTALTEN FOR<br />
LlVSFORSIKRING<br />
Storste og eneste statsgaranterede<br />
livsfol1Sikringsvirksomhed<br />
Egon T. Rix . Telefon <strong>Brande</strong> 550<br />
BRANDE BIO<br />
Telefon 280<br />
Billetsalget abnes 1 time for forste forestillings<br />
begyndelse, ogsa for telefonhestilling pa nr. 280<br />
Kai Andresen<br />
<strong>Brande</strong> . Telefon 143 - 142<br />
Et specialvrerksted for gode reparationer<br />
VW -- Scania Vabis -- Lukas batterier<br />
Sabotage aistedkom personlig risiko for personalet. For<br />
eksempel den 14. september 1944: Sent pa aftenen blev en<br />
sten med vedbunden seddel med tekst: »Bomber pa tid. Fjern<br />
ojeblikkelig dansk personale fra stationspladsen. -- Sabotor<br />
9. april«, kastet ind gennem vinduet.<br />
Kort tid eiter indtraf eksplosionen og hjrelpevognen blev<br />
totalt odelagt. »Grreshopperne« val' i aktivitet hele natten.<br />
Ved 5-tiden om morgenen blev stationsarbejder Egon Graversen,<br />
del' val' pa vej til tjeneste, drrebt ved skud fra vagten<br />
ved KFUMs Fritidshjem pa hjornet .af Borgergade-Stationsvej,<br />
del' val' i tyskernes hrender og i hvis nrerhed en anden<br />
sabotage havde fundet sted. (Mindetavle i Borgergade). Eitel'<br />
denne sorgelige begivenhed strejkede alt personale og stationen<br />
val' lukket et par dage.<br />
Personlig val' jeg ude for et .hold up«. En tysk underofficer,<br />
del' ledede en ammunitionstransport fra Hjol1und til Tysk<br />
1.and, forlangte af behagelighedsgrunde et persontog mod<br />
Bramminge omrangeret. Efter at jeg havde overbevist mig<br />
om, at toget val' rigtigt oprangeret, nregtede jeg, da det ville<br />
forsinke toget. Underofficeren reagerede saledes: »Hvis omrangeringen<br />
ikke er begyndt om 5 minutter, bliver De skudt!«<br />
En anden »gefreiter« satte mig et gevrer for brystet, og »nedtrellingen«<br />
begyndte. Jeg svarede: »Toget korer om 4 minutter«.<br />
Han lod sig efterhimden tale til rette, og toget korte<br />
nresten rettidigt. Det val' ubehageligt, salamge det stod pa.<br />
Ogsa for de mange tilskuere, del' strommede til.<br />
Personaleberedskabet pa <strong>Brande</strong> station naede maksimum<br />
i besrettelsestiden og androg (foruden tyske jernbanemrend,<br />
del' val' helt passive) ca. 100 lokomotivfolk (nu 10), 44 togfolk<br />
(nu 12), ca. 60 stationspersonale (nu 28), ca. 25 remisearbejdere<br />
(nu 5), 18 kontorpersonale (nu 8), ca. 10 vognopsynsmrend<br />
(nu 4) samt personale ved bane- og signaltjenesten.<br />
Pa grund af rationaliseringen og navnlig overgang ira damp<br />
til diesel-elektrisk drivkraft er styrkerne reduceret som<br />
nrevnt. Remisen med maskindepot val' i sin tid overfyldt.<br />
Nu huser den kun et par museumsgenstande, nemlig det<br />
gamle lokomotiv nr. 1 samt en »gris«, som er det sidste Hs<br />
rangerlokomotiv i Jylland.<br />
Efter begge verdenskrige skete del' en stadig forbedring<br />
af bilerne, og som folge heraf opstod en skrerpet konkurrence.<br />
Bilernes takster er mere elastiske end DSBs, som er fastsat<br />
ved loy. Hvor bilerne hal' en monopolagtig stilling og navnlig<br />
i de banel0se omrader , hvor de hal' deres store berettigelse,<br />
kan de tage kompensation for reducerede takster. -- Forhabentlig<br />
viI del' i lang tid vrere en god vekselvirkning mellem<br />
banens og byens virksomheder. Stationen vii gore sit<br />
bedste.<br />
Holger Jorgensen.<br />
ST0T KRA:FTENS BEKA:MPELSE<br />
.. . der hvor garantien er st0rst<br />
Bundgaard Poulsens Malerforretning<br />
Telefon <strong>Brande</strong> Il9 Telefon Skrelsk0r 49
nemlig gaet virkelig godt. Men jeg sigel' det, for at vi kan<br />
nrerme os det sande og det reelle!<br />
Lad mig gentage, at kan man ikke lide eksport m. m., rna<br />
man ikke ga i gang med sadan et forehavende«.<br />
KNIBER MED ADMINISTRATIONEN.<br />
Del' er ca. 35 ghanesere under uddannelse i Danmark i Iiljeblikket.<br />
De fleste er ved landbruget. Del' er kun en i mlilbelfaget,<br />
David. Vi traf David hjemme pa sit vrerelse ved kriminalassistent<br />
Haug:'\rd, netop hjemkommen fra sit arbejde,<br />
endnu med sin snurrige arbejdskasket pa hovedet.<br />
»Er du troot oven pa arbejdsdagen?«<br />
»Ja, mh jeg skal vrere rerlig. Vi arbejder under hliljtl'yk<br />
i 0jeblikket..<br />
»Al'bejder man ellel's hardere end i Ghana?«<br />
David, del' kommer fra byen Obo i Midtghana, men tidligt<br />
flyttede til hovedstaden Accra, hvor han kom i lrere og blev<br />
udloort som mlilbelsnedkersvend, kan med denne baggrund<br />
give en reel sammenligning:<br />
»Ja, betydeligt h:'\rdere. Tempoet er meget hurtigere. Det,<br />
del' flilrst og fremmest er forskel p:'\ ellers, er tilrettelregningen<br />
af arbejdet. I mit flildeland skorter det en del, mens man<br />
rnA sige, at den her i Danmark er virkelig god«.<br />
Denne udtalelse stemmer fuldstrendig overens med, hvor<br />
fabrikant Clausen i hovedsagen hal' sat ind pA Davids uddannelse,<br />
at fA ham gjort minded til at vrere mellemled fra<br />
kontor til produktion, fra administrationen til produktionen.<br />
Han skal lrere at kunne tilrettelregge arbejde.<br />
3000 klik • 3000 flam mer<br />
en eneste patyldning I<br />
Ronson Varaflame gaslightere<br />
er vor tids mest fuldkomne <br />
resultat af arelang tekni.sk<br />
forskning. Kun Ronson lightere<br />
har det enestAende Varaflamesystem<br />
med Iynhurtig flammekontroJ.<br />
Aile Varaflame lightere<br />
fyldes pa fem sekunder fra en<br />
Ronson Multi-Fill.<br />
- kom ind og se vort store<br />
udvalg.<br />
If,Mm. World's greatest lighters<br />
CENTRUM<br />
Tel.fon 400<br />
<strong>Brande</strong> Jersey<br />
Olaf Povlsen<br />
Trikotagefabrik<br />
Telefon 555 - BRANDE - Telefon 555<br />
Alt i<br />
EI-udstyr<br />
til det moderne hjem. - Vi demonstrerer gerne<br />
BP OLIEFYR<br />
installeres. - Forlang tilbud<br />
A. Midtgaard Nielsen<br />
aut. el-installatlilr<br />
Herningvej . <strong>Brande</strong> . Telecfon 499<br />
9
David sammen med familien Haugaard<br />
SA SNE FOR FeRSTE GANG.<br />
01 november 1960 kom jeg til Danmark. Da dansk m0belindustri<br />
var sa bemmt og anerkendt verden over, var det mit<br />
store 0nske at komme til landet og fi'! en udd;mnelse del'.<br />
Min fabrik, der er statsejet, har betalt min rejse og ydet<br />
mig stipendier«.<br />
»November var en kedelig maned for dig at begynde pa?«<br />
oJa, uha«, siger David med et bredt smil, der prresenterer<br />
den herligste rrekke perlehvide trender. »Jeg glemmer aldrig<br />
den f0rste tid. 1h, hvor jeg fr0S. Nu vii jeg tro, at kllmaet<br />
for mig er som for enhver dansker. Jeg har tilvrennet mig«.<br />
.Du sa sne for f0rste gang?«<br />
.Jeg havde set sne pi'! film, men aldrig mcerket dot. Jeg<br />
10<br />
var pa vcerksted, f0rste gang, jeg si'! sne. 1h, hvor sa det prent<br />
ud. og det virkede si'! beroligende. Det var sprendende for<br />
mig at komme ud at mrerke det. Nu kan jeg sla fast, at det<br />
er rart at se pi'!, ikke rart at komme ind i!«<br />
David taler et f1ydende og korrekt dansk. Naturligvis har<br />
han accent, men den virker kun yderllgere charmerende. Han<br />
lcerte pa nresten rekordtid at klare sig pi'! dansk. I den retning<br />
ydede han en beundringsvrerdig prrestation, isrer pa<br />
baggrund af, hvor svrert dansk er at lcere for udlrendinge.<br />
Nu er hans sprog rigt udbygget med aile mulige specielle danske<br />
vendinger.<br />
»Med hensyn til sprog m0dte jeg i begyndelsen mange store<br />
vanskeligheder. Jeg kunne engelsk, som vi taler i Ghana.<br />
Derfor kabte jeg mig en Iille engelsk-dansk ordbog, som jeg<br />
anvendte, nar det kneb. Efterhanden har jeg si'! lrert sproget.<br />
Jeg har vceret engelsklrerer pfl aftenkursus, mens jeg i<br />
I'ljebllkket underviser i engelsk i frltidsklllbben. Jeg har for<br />
0vrigt haft mange pudsige sprogepisoder. Dels ni'!r jeg skulle<br />
udtrykke mig pi'! dansk, dels nar nogen ville udtrykke sig pa<br />
engelsk til mig.<br />
RIS OG ROS TIL DANSKERNE.<br />
Opret en kapitalbindingskonto<br />
. Foruden klima- og sprogvanskeligheder m0dte jeg mange<br />
andre vanskeligheder. Jeg glemmer aldrig den f0rste gang, jeg<br />
gik en tur pa gaden. For mig f0!tes det, som om folks 0jne<br />
var ved at blive sprrengt af nysgerrighed for at se pi'! mig. Jeg<br />
husker, der stod en hel flok og snakkede. Aile vendte sig om<br />
og kikkede, og de blev ved med at kikke. 1h, hvor var det<br />
irret . . . «<br />
»Det rna du have vreret klar over pa forhand?«<br />
»Nej, nej«, sval'ede David helt ilter. •Det kom som en stor<br />
overraskelse for mig, og hvor val' det generende. Lige meget<br />
hvor jeg kom, kikkede man pa mig«.<br />
Det indskudte bel0b herpa kan tr
Da David begyndte at spille, val' det en hel sensation.<br />
Mange klubber ringede og forespurgte, om vi ikke kunne<br />
spille en tneningskamp med dem, men vi skulle rigtignok<br />
have David med. Han er den f0rste ghaneser, del' hal' spillet<br />
turneringsfodbold og den eneste, del' hal' spillet i JBUs fornemmeste<br />
rrekke. En anden ghaneser, pa Kal0 Landbrugsskole,<br />
hal' spillet pa R0ndes hold i serie 5.<br />
David er en meget beskeden type. Han fortaite, at Ghanas<br />
maimand ved olympiaden i Tokio val' fra samme klub som<br />
han, "Olympics«, men han understregede flere gange, at han<br />
selv kun naede at komme pa andetholdet. I 0vrigt hal' han<br />
udtait mange gange, at han har en broder, der er meget<br />
bedre.<br />
Vi har vreret glade for David og ligefrem stolte over ham.<br />
Det r glredeligt, at sporten har hjulpet med til at skabe ham<br />
forbindelser. I 0vrigt tror jeg, han hal' vreret heldig med at<br />
komme til sa lille en by som <strong>Brande</strong>«.<br />
TV-STJERNE.<br />
»Hvad mener du om den danske mad, David?«<br />
»Den er fin«, svarer David med et stort smil og et glimt i<br />
0jet. »Hvis jeg ikke havde mit fodboldspil, tror jeg hurtigt,<br />
jeg ville tage faretruende meget pa i vregt. Da jeg kom,<br />
vejede jeg 65 kg, nu holder jeg mig pa 67, men en overgang,<br />
mens jeg val' i S0nderborg og ikke spillede fodbold, val' jeg<br />
heit oppe pi! 72 kg! I 0vrigt undrer det mig, at danskerne<br />
i sa koldt et land, spiser sa megen kold mad. Nede ved os<br />
skal maden altid varmes. Man synes, det skulle vrere lige<br />
omvendt«.<br />
»Du har vreret TV-stjerne flere gange?«<br />
. Skal vi sige, jeg har vreret i fjernsynet tre gange. Stjerne<br />
har jeg ingenlunde vreret. F0rst var jeg med under fjernsynets<br />
U-landshjrelp fra Sanderborg, senere i .Ung L0rdag«<br />
fra Herning H",jskole, og i sommeren 1963 var jeg med i en<br />
udsendelse fra udstillingen . Ferie for Alle« fra Herningc.<br />
»Har du mrerket noget til racefordomme her i landet?«<br />
»Ikke i almindelighed. Men jeg hal' dog et kedeligt tiifrelde,<br />
som j2g imidlertid ikke har noget imod at nrevne. Jeg kom<br />
lidt sammen med en pige i S0nderborg. Da der var gaet nogen<br />
tid, kom hendes bror hen til mig og sagde: »Har du nogensinde<br />
set to forskeIlige fugle, der har passet sammen?« Vi<br />
kom i diskussion, hvor det ene ord vel tog det andet. »Det<br />
har sadan en knregt som du ikke forstand pa«, svarede jeg.<br />
»Tror du, min far og mor er dumme?« slyngede han ud. »Nil,<br />
din far og mol' ogsa. Jeg troede kun, det var dig ...«<br />
»Hvordan virker sadan noget pa dig?«<br />
»Jeg ved godt, at det ogsa kan ske over for en tysker. Der<br />
Specialforretningen<br />
Dynebetr;ek - Plaider<br />
Senge- og vatt;epper<br />
Duge - Handkl;eder<br />
T0JBODEN<br />
vi E. JUNGE<br />
TORVET - TELEFON 465<br />
8RAN<strong>DT</strong>EX<br />
vi Aage Petersen<br />
<strong>Brande</strong> Masklnfabrlk • Tlf. 87<br />
MED DET STORE JULEGAVEUDVALG<br />
*<br />
<strong>Brande</strong> Tlf.4B4<br />
13
for tager jeg det ikke sa hl!ljtideligt. Lad mig understrege,<br />
at jeg synes, der ikke er noget at sige til, at nogen ikke kan<br />
tage det. Man ma ikke forvente, at aIle mennesker kan forsta<br />
det.<br />
Ellers har jeg kun haft oplevelser, som jeg viI sige skyIdes<br />
ubetrenksomhed, det samme som en, der er udprreget tyk<br />
eller bar andre skavanker med udseendet, ml!lder. Jeg var<br />
engang i Fredericia til en udstilling. Der var to mrend, som<br />
stod og kikkede pa mig et stykke tid. Sa sagde den ene til<br />
den anden: »Kan du ikke se, at han trrenger til at ga hjem<br />
og vaske sig!« J eg vendte mig om og sagde: »Hvad er det,<br />
du siger . ..?« Du kan tro, de blev lange i ansigterne!"<br />
»Er der ellers noget af vrerdi ud over det uddannelsesmressige,<br />
du tager med hjem?«<br />
»Ja, og isrer viI jeg fremhreve en ting hos danskerne. Vi<br />
i Ghana er alt for temperamentsfulde. Danskerne derimod er<br />
kolde og rolige og forstar at fa uoverensstemmelser klaret<br />
i mindelighed. Det sretter jeg meget stor pris pa. Jeg haber,<br />
jeg er blevet »smittet«. Og jeg tror det faktisk. Det viI jeg<br />
i hvert fald gerne bringe med mig hjem«.<br />
At David har haft stort udbytte af sin tid i <strong>Brande</strong> og fortsat<br />
viI fa det i den kommende tid, hersker der vel ingen tvivl<br />
om. Men akkurat lige sa sikkert er det, at <strong>Brande</strong> som sadan<br />
og kredse i byen i srerdeleshed har haft lige sa stort udbytte<br />
og stadig nyder at h0ste det. Ikke fordi han er afrikaner,<br />
neger, derfor anderledes - all right, ogsa derfor -, men<br />
altovervejende, fordi han er .. . " DAVID ASANTE! ! !<br />
KENT OLSEN<br />
14<br />
NY KJOLE<br />
TIL JUL-<br />
Husk - ogsa blot for<br />
at se, er De altid<br />
velkommen.<br />
KJOlER<br />
i aile st0rrelser<br />
KJOlER<br />
i aile prisklasser<br />
Sven Holm<br />
Kaj Jergensens Eftf.<br />
Bessg Restaurant "Hsjmark« • Telefon 443<br />
HEINES VIKTUALIER<br />
Torvet Telefon 546<br />
ARNKILDES TRAKTORSERVICE<br />
Ferguson traktorer<br />
Vejlevej . <strong>Brande</strong> . Telefon 13<br />
VEJLEVEJS Kr2SBMANDSFORRETNING<br />
Alfred Nielsen<br />
Telefon 291<br />
BMW<br />
LAMBRmA<br />
motorcykler<br />
scooter<br />
Aut. forhandler E. Mogensen<br />
Vejlevej 10 • <strong>Brande</strong> • Telefon 224<br />
Mine kunder i by og pa land enskes<br />
en glredelig jul og et godt nytAr -<br />
P. A. PEDERSEN<br />
M0belforretningen<br />
Storegade 68 - Telefon 75<br />
BRANDE EJENDOMSKONTOR<br />
By og landejendomme<br />
vI Karl Ibsen<br />
Vejlevej " Telefon 39<br />
A. C. POULSENS<br />
VULKANISERJNGSANSTALT<br />
Vejlevej - Telefon 375 - <strong>Brande</strong><br />
Mine kunder i by og pa land<br />
I!Inskes en glredelig jul og et godt nytar<br />
ARNE LARSEN<br />
Malermester<br />
Telefon 671
En gammel bondesbegt fra<br />
<strong>Brande</strong>-egnen<br />
lnteressant historisk alsnit om IIdviklingen<br />
i en hede-tgn<br />
I 1939 skrev friskolelaerer Jergen Jergensen Borup, Bevlingbjerg,<br />
en slaegtshistorie »Fra Adel til Bonde« om slaegten<br />
Laurids L. J . Lange til Nr. Karstoft. Heri flettedes ogs;l en<br />
raekke optegnelser om den gren af slaegten, der havde sit<br />
hjem i Usseltoft og som fik s;l stor indflydelse pa udviklingen<br />
i <strong>Brande</strong> sogn.<br />
J . Jergensen Borup fortaeller indledende om sin interesse<br />
for Nerre Karstoft og Brandholm, der opstod, da han som<br />
hjorddreng passede ca. 120 lesgaende far og lam i Uhre Kaer<br />
og Sandfeld Hede. Farene fik loy til at ga, hvor de vilde <br />
snart i Gejlbjerg i Skarrild sogn, snart i Sandfeldbjerre i<br />
<strong>Brande</strong> sogn.<br />
Pa sollyse sommerdage havde man den herligste udsigt<br />
fra »ae Konghyw« ved Sandfeld, fortaeller J. J . Borup. Mod<br />
nord - helt ovre ved Kollund og Ikast sas »Loke drivende<br />
med sine geder«. Mod vest: Amborg og Skarrilds vidtstrakte<br />
hedeflade. Mod syd: Landsbyen Branduhre bagved Uhre Kaer,<br />
og i baggrunden: Skaerlund og Devling hedebakker. Mod est:<br />
<strong>Brande</strong> kirke, de mere civiliserede og opdyrkede egne, mit<br />
barndomshjem og regen fra dets skorsten, der nok kunne<br />
vaekke den ensomme drengs dybeste laengsel efter bamehjemmets<br />
dejllge paradis.<br />
Men hvorfor hed hejen »ae Konghyw« eller »Mizarshyw«,<br />
som den ogs;l kaldtes? - Jo, for her havde i gamle dage st<br />
de to nabogodser. Senere er interessen for naevnte garde og<br />
enkelte af disses ejere i hej grad uddybet, fordi jeg senere<br />
traf p;l navne, der har en interessant, historisk baggrund, som<br />
nok kan fortaelle om personer og begivenheder, der ikke ber<br />
glemmes.<br />
J. Jergensen Borup beretter om Skarrild sogn, der omkring<br />
1870 betegnedes som »et bakket land med skarpsandede jorder<br />
- det herer til Nerrejyllands vildeste hedeegne«. Naeppe over<br />
1110 er opdyrket, det evrige daekkes af lyng, tildels I udstrakte,<br />
sammenhaengende heder. Dengang havde sognet kun<br />
687 indbyggere, der foruden jordbrug, som er hovederhvervet,<br />
fandt nogen afsaetnlng af uldbundne Yarer. Sognets beboere<br />
var straebsomme, n0jsomme og selvhjulpne, og der fandtes<br />
nogenlunde velstaende men ogsa yderst fattige folk. Til de<br />
sidste herte Jens Hus og hans »bjergsomme« kone, Lene Hus,<br />
der boede i en jordhule i ae .Gejlbjerre«. Aldrig har jeg set<br />
noget sa fattigt som deres hjem, fortaeller J. Jergensen Borup.<br />
Intet bohave, kun en jordbaenk og noget, der skulle forestille<br />
en seng, best;lende af lyng og pjalter pa den bare jord. Jens<br />
Hus emaerede sig aerIigt og redeIigt som skorstensfejer og<br />
tigger. Lene alene ved tiggeri.<br />
Laereren fortaeller om eneboeren Niels Piilgaard pa Gejlbjerre,<br />
der kun havde en hund og en tyr til selskab, og om en<br />
selvhjulpen kone Ann Viig. - Der felger en ganske interessant<br />
beretning om slaegterne pa Nerre Karstoft og om forgreningen<br />
til Usseltoft-slaegten, der st
18<br />
<strong>Brande</strong> Trcelaslhandel<br />
Trcelast<br />
aktieselskab<br />
Telefon 430 (3 lin.)<br />
Bygningsartikler<br />
Sfylfbegods<br />
Brcendsel og<br />
Veedol fyringsolie<br />
Altid bedst og altid billigst<br />
Kompagniskab<br />
Min tidligere medarbejder, advokat J.<br />
Mansfeld-Giese, er fra 1. januar 1965<br />
optaget som kompagnon i min forretning,<br />
der fremtidig drives under navnet<br />
I. Mldtgaard " J. Mansfeld-Giese<br />
Sagferer I. Midtgaard, <strong>Brande</strong><br />
- Kirkevejen -<br />
Vor gamle kirke stir her bred og hvid,<br />
her stod den helt fra mldgammel tid,<br />
her medtes slmgter fra vest og est,<br />
her var der glrede, her fJmdt de trest.<br />
De gamle slregter fulgtes i felge og flok<br />
skred sindigt fremad. de niede det nok.<br />
Nye slregter felger, de glemmer dog ej,<br />
at stadig findes den gamle kirkevej.<br />
Din slmgt og min slregt, var ogsi iblandt<br />
de gamle slregter, der kirkevejen fandt.<br />
Dage kommer og gi r, alt forandrer sig,<br />
stadig dog findes den gamle kirkevej.<br />
Felger vi vejen, da finder vi ind<br />
til stedet med fred for aIle sind,<br />
der herer vi det gamle ord<br />
og knreler stille ved Vor Herres bordo<br />
Snart klokkerne vil kalde og kime julen ind,<br />
gid det mi finde genklang i aIle sind.<br />
Si julens budskab glemmes ej.<br />
Vi medes pi den gamle kirkevej.<br />
KLARA MI<strong>DT</strong>GAARD NIELSEN
24<br />
Julegaver i aIle prislag<br />
Briller - Ure<br />
Guld - S01v - Plet<br />
S. NIS-HANSSEN<br />
Urmager - Guldsm ed - B rande - T elefon 175<br />
Lige meget hvor De<br />
ellers handler<br />
KAFFE ber De kebe hos os, den er<br />
udS0gt, fr iskbrrendt og m alet i Iuft<br />
tret m askine, og d en er drejere.<br />
J UUL MATHIASSEN<br />
Torvet - Teleron 61 - <strong>Brande</strong><br />
InteressentseIsk abet<br />
<strong>Brande</strong> Elvrerk<br />
Teleron 43<br />
Alt i I. klasses<br />
k0d, flresk, paalreg<br />
og salater<br />
Vejle Slagteri's udsalg<br />
Storegade 35 - Teleron 9<br />
Renseriet "PERFECT"<br />
R enseri - Farveri - Vasker i<br />
TOrl'egade, <strong>Brande</strong> T eleron 245<br />
AndeIs-Kartoffelmelsfabrikken<br />
,,MI<strong>DT</strong> JYLLAND"<br />
SAJYKA<br />
<strong>Brande</strong> - Teleron 126<br />
BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION<br />
BRANDE . TELEFON 693<br />
Spisek a l'tofler fra sorte re-central<br />
<strong>Brande</strong> Brugsforening<br />
a. m . b. a.<br />
DETAILHANDEL - TELEFON 10<br />
I
Sved hal' ikke vmret brugt meget i folkemcdicin. I en<br />
l;:egebog fra 1500 betegnes sved af en hiirdtarbejdende mand<br />
som et godt middel mod bullenskab, og i Henrik Kokborgs<br />
cyprianus hedder det, at hestesved blandet i brmndevin kan<br />
fii en dranker til at blive afholdende!<br />
Men ellers er sved ismr omtalt som elskovsmiddel. G.av man<br />
en kvinde et reble eller en kringle, der var gennemtrukket af<br />
ens sved, ville hun bekomme elskov til vedkommende.<br />
Blandt de menneskelige ekskrementer hal' urin som Imgemiddel<br />
spillet en smrlig stor rolle. Denne medicin blev ordineret<br />
og brugt af oldtidens, middclalderens og senere tiders bemmte<br />
Imger. Og op imod VOl' tid har den vmret anvendt og<br />
bruges vistnok lejlighedsvis endnu hist og her som et nemt<br />
og godt hjemmerad. Det pastod H. P. Hansen i det mindste.<br />
I de gamle lregebeger og cyprianus'er gives mange anvisninger<br />
pa, hvorledes urin kan kurere Sal' og forskellige sygdomme.<br />
Blodige sal' kunne man vaske med patientens egen<br />
urin cller lave en salve ved at stege en mggeblomme i smer<br />
og mre det ud med salt og urin. En sadan salve Imgede, og<br />
den skulle ikke efterlade ar.<br />
Her f0lger en rrekke af de optegnelser, som jeg hal' faet af<br />
H. P. Hansen, og som viser, at ogsa folk i VOl' tid har erfaret<br />
urinens helbredende virkning:<br />
Gamle Jens Kjrer i Gullestrup ved Herning gik i Imngere<br />
tid med et Sal' pa sin ene kind, og det val' noget, del' val'<br />
kommet af sig selv. Da en nabo lagde mrerke til, at saret val'<br />
forsvundet, spurgte han til, hvad Jens havde brugt. Svaret<br />
10d: A, a bmjt nat wand. - Val' det borvand? spurgte naboen.<br />
- Nej, svarede Jens, det wa samrend nat a mi rejt!<br />
Fik folk i Hallundbrek revner pa hmnder eller fedder, vaskede<br />
de stederne med varm urin, og nar de sa la med vanier<br />
eller sokker pa om natten, val' det helet nreste morgen.<br />
K0R OPEL KADETT<br />
* Kurvesikker<br />
* F antastisk<br />
acceleration<br />
* Rummefig med<br />
krempe bagagerum<br />
* Synkroniseret<br />
4 trins gear<br />
* Tophastighed<br />
130 km<br />
Redaktel' Larsen-Ledet brugte ko-urin mod hudafskrabning<br />
og udslet med god virkning, da han val' dreng.<br />
En reldre mand fra Holstebro hal' fortalt, at da han var<br />
dreng, fik hans mol' rosen i et ben. Hun s0gte Imge med negativt<br />
resultat og blev efterhanden sa darlig, at hun hverken<br />
kunne stil eller gao Da fik hun det hjemmerad at bruge sit<br />
eget vand og tyk kamfer til behandling af benet. Sa kom<br />
det sig.<br />
I Dybe boede i sin tid en kone, del' kurerede darlige fingre<br />
med noget hun kaldte sidaktivvand, men man pastod, at det<br />
val' hendes eget vand, hun havde kommet lidt kamfer i. Efter<br />
hvad H. P. Hansen havde fact oplyst, skulle midlct vrere<br />
godt nok.<br />
H. P. Hansen havde ogsa mange eksempler pa, at urin blev<br />
drukket mod indvendige sygdommc.<br />
To mmnd i Aulum drak en snaps urin tre morgener i trrek,<br />
nar de havde gulsot, og sa val' de kureret, pastod de. Den ene<br />
havde fortalt en Imge om kuren, og lregen havde sagt til ham,<br />
at det val' de samme bestanddele, som fandtes i urin, han<br />
brugte mod guIsot.<br />
I et hjem i Nr. Nissum fik tre b0rn haIssyge. De to d0de,<br />
men det trE·dje reddede man, hed det sig, ved at give det urin.<br />
I Sevel boede en kone, der val' plaget at gigt i hrenderne.<br />
Hver morgen gik denne kone, eftcr hvad hun selv fortalte, i<br />
smug ud i k0kkenet, da hendes mand ikke syntes om det, og<br />
tog en snaps af sin egen urin. Hun hmvdede, at det hjalp<br />
fortrmffeligt.<br />
Mod blrerebetmndelse ordinerede den kloge mand Kjeld<br />
Bjerg i Lomborg, at patienten skulle drikke sit eget vand.<br />
Det val' en gammel snak, at en mand kunne drikke sa megen<br />
br
Elskovsmikstur var eltertragtet ...<br />
H. P. Hansen kunne give flere morsomme beretninger om,<br />
hvorledes man iik sadanne »brande« slukket. Man kunne ogsa<br />
vrenne en mand af med at drikke spiritus yed at give ham<br />
urin .af en vrad so. Virkningen skal have vreret ligesa effektiv<br />
som vor tids antabus-kure.<br />
Men der yar ogsa andre midler. Herning Museum gemmer<br />
saledes en klukflaske, der har tilh0rt en drikfreldig degn i<br />
Rind. I flasken findes skelettet af en mus, som degnekonen<br />
havde puttet i flasken, da en d0d mus i brrendevinen skulle<br />
fa drikfreldige til at fa brrendevinslede. Idette tilfrelde opnaedes<br />
dog ikke det 0nskede resultat. Rind-degnen fandt ud<br />
af, at der val' andre flasker og .andre kvindfolk ...<br />
Lregerne anerkendte i fordums dage urinen som helbredelsesmiddel.<br />
H. P. Hansen fortalte, at under en tyfusepidemi<br />
i Rabjerg i Vendsyssel omkring 1870 undgik en lrege sygdommen<br />
ved, at han drak €n portion af sit eget vand, inden han<br />
gik ind til patienter.<br />
Den grreske lrege Diskurides, der levede i f0rste arhundrede<br />
efter Kristus, yar en begejstret tilhrenger af urin-medicin, og<br />
h.an anbefalede bl. a. at indtage urin som modgift mod slangebid<br />
og d0delig gift. Denne helbredelsesmetode har holdt sig<br />
i de jyske hedeegne op til vor tid.<br />
Fra Nr. Nissum fortrelles, at husm0drene altid i reldre tid<br />
havde en k rukke staende med urin. Det samme var tilfreldet<br />
DAGNY NIELSEN<br />
Duzaine Hansell
30<br />
<strong>Brande</strong> - .Telefon 30<br />
,Besog Yore julepyntede lokaler<br />
Prov den gode gammeldags JULEPLATTE;<br />
SUd - Grisesylte - Ribbensteg<br />
Medisterpolse - RodkiH - Roget lammelar<br />
Sort poise - Sirup 'm. m. samtostepind<br />
'BordbestilIing; ,Benyt <strong>Brande</strong> ,30<br />
Ogsa i ar arrangerer vi en festlig nytarsaften<br />
Adgang.-kort a kr. 15,00 fas hos betjeni-ngen<br />
VESTERAGER<br />
M0bel- og polstemorretning<br />
Torvegade 4, <strong>Brande</strong> Telefon 505<br />
Alfred Z. Ovesen<br />
,BRANDE - TELEFON 192<br />
Husk det store udvalg til julebordet<br />
K. NIELSEN<br />
SIagtermester<br />
Torvegade Telefon 63<br />
JULEGAVER<br />
Gaver kaJIl godt vrere et problem men<br />
gil. Dem en tur til Torvegade 20 og se<br />
vort store udvalg i mohler og trepper.<br />
MAGNUS RASMUSSEN<br />
<strong>Brande</strong> Telefon 179<br />
de midtjyske hedeegne. 'B!ev en ko f. eks. hugormebidt, fik<br />
den en flaske urin, og sa vaskede man stedet, hvor den var<br />
bidt med samme medicin.<br />
Urin har ogsa v1£ret brugt mod insektstik. I Nr. Nissum<br />
val' del' en kone, del' blev stukket pa l
har opdaget. At indholdet af disse stoffer varierer meget cfter<br />
individernes fede, er en selvfelge, men det kan ogs1\ give stof<br />
til eftertanke. I den nyere tid har man som bekendt brugt at<br />
udvinde vcerdifulde hormonprceparatel' af hoppens urin til<br />
gravide kvinder.<br />
Vidt forskellige selvgjorte helbredelsesmetoder har vceret<br />
anvendt op til den nyere tid. F. eks. areladning, som var en<br />
almindelig foreteelse overalt i landet for 6()-70 ar siden. AImindeligvis<br />
gik man ikke til lcege for at fa en sadan behandling<br />
foretaget. lVIan havde en »arelademaskine«, hvor »Iadejerneh<br />
ved hjcelp af en kraftig fjeder huggede hul i aren i<br />
det indvendige albueled. Der blev bundet et terklcede stramt<br />
om overarmen, sa pulsaren svulmede op og kom til syne. Sa<br />
blev der hugget til, og blodet stod i vejret som et springvand.<br />
I reglen blev der tappet en tallerkenfuld blod. Ofte kunne<br />
det vcere bade sort og materiefyldt, sagde man, og ved ladningen<br />
fjernede man af det usunde blod, og det gay sterre<br />
velbefindende. Min gamle morfar, hvis »areIadeapparat« jeg<br />
hal' fundet i en gammel skuffe, havde meget at gere som arelader.<br />
Det val' i hans tid meget almindeligt, at folk med regelmcessige<br />
mellemrum lod sig tappe for blod.<br />
Pa Heming Museum findes et stort skab, hvori opbevares<br />
mange gamle, interessante genstande, som har vceret anvendt<br />
til sygdomsbehandlinger. Der er forskellige redskaber, salvekrukker<br />
med mystiske ingredienser, cyprianus'er og et medicinskab,<br />
der har tilhert den navnkundige kloge mand Helll·ik<br />
Kokborg fra Seve!.<br />
Heri findes ogsa en bibliofil lcekkerbidsken, Henrik Smeds<br />
berommelige lcegebog fra 1577. Fra denne bog er hentet stof<br />
til de fleste cyprianuser. Nu er bogen bade pjaJtet og skidden.<br />
men den er interess,ant at studere. Det hcender ikke sa sjceldent,<br />
at Herning Museums nuvcerende leder, gymnasierektor<br />
C, L. Christensen, tager det gamle va!rk frem, selv om bogen<br />
ligesom ncervcerende artikel beretter om mangt og meget, som<br />
folk i yore dage trcekker pa smilebandet ad ...<br />
Kokkenmaskinen<br />
erkanalt<br />
ISENKR£MMER<br />
KENWOOD CHEF<br />
Det er slovt at lave mad,<br />
men forberedelserne kan<br />
vcere besvaerllge·. Dertor<br />
skal De have en Kenwood,<br />
der tager slg af alt "slave<br />
arbejdet". Kenwood kan<br />
simpelthen alt - den rerer,<br />
pisker, aelter og mixer, og<br />
til Chef-modellen fAs mere<br />
ekstra tilbeher end til no<br />
gen anden kekkenmaskine.<br />
Med garanti og service<br />
fra S. A. G. kr. 695,-.<br />
BRANDE<br />
BANK<br />
A'ktieselskab<br />
Egnens ·bank<br />
Afdelinger:<br />
Filskov Banik - Thyregod Ban'k - Fa'steI1h{)Jt Bank<br />
TH. WILLEMSEN<br />
JERNBANEGADE TELEFON BRANDE 41<br />
31
Vi vasker ait for alIe!<br />
Ud!ejnillg af:<br />
DUGE - SERVIETTER<br />
DABSK]OLER<br />
<strong>Brande</strong> 09 Omegns Andelsvask ri<br />
A. m. b. a .. <strong>Brande</strong> . Telefon 373<br />
Gi en tur i »C EN' R Mcc<br />
og find en nyttig julegave.<br />
For eks. Vinyl-filt til Deres gulv, kvm. 19,75<br />
Plastbehalldlede, kmekfrie voxduge i 14,50<br />
modefarver, pro mtr. ••..... .............<br />
VOEvede plastic-forliggere i almuemonster,<br />
pro stk. .. . ... .. . . . ... .............. 22,50<br />
Ingen kobetvang<br />
»C E T «<br />
M <strong>DT</strong> <strong>YDE</strong> S <strong>rute</strong>- 09 selskabsbiler<br />
Telefon: <strong>Brande</strong> 300 . I2Ilgod 193 . Yarde 2.1367<br />
Silkeborg- <strong>Brande</strong>-0Igod-Yarde<br />
Benyt <strong>Brande</strong>-turistbiler til udflugts- og selskabsture . jVloderne turistbusser udlejes<br />
AR BISGAARD<br />
BRANDE