U I ET F DE H - Brande Historie

brandehistorie.dk

U I ET F DE H - Brande Historie

U I ET F

DE H F


2

NYE

I DEI

MED

GLJEDER

NYE AAR

Niir De onsker fjernsyn i luksusklassen, er LL Primas den TV-modtager,

De har ventet pA. Primas er super power TV med aIle de fundamentale

LL-egenskaber - plus den nyeste betjeningsautomatik samt Hi-Fi lydgengivelse,

trykknapstyret tonevrelger og en lang rrekke andre fortrin.

LL har med Primasserien skabt en helt ny eksklusiv TV-klasse med ydeevne

uden sidestykke.

PRIMAS 6005-21 DE LUXE er TV-teknisk blandt det bedste, De kan

vrelge - og mobelmressigt er denne model aristokraten blandt 1960-modellerne

fra LL. SkabskabineUet reprresenterer et udsogt stykke indbo

og fremstilles i tre forskellige trresorter: silkemaUeret nod, oliebehandlet

teak sa mt skon mahogni. - De ber se denne dejlige modtager i Deres

hjem - den fuldender interioret pA en fornem made, giver udtryk for

god smag.

I

LONG

Llf[

TV LJENGSTE LEVETID

Hojde 950 mm, bredde 610 mm, dybde 437 mm ..... .. ..... Kr. 2290,v.

ULBRICHSEN

Radio Foto Fjernsyn Telefon 152


tv1ennesket og prcesten

Julianus Plesner

Redaktionen af "Brande Jul" har opfordret mig til at fortrelle

lidt om en Brande-prrest, som kun de reldre i sognet har kendt

pa nrert hold; jeg voyer det, fordi forbindelsen mellem hjemmene

ikke blot var til stede i den tid, pastor Plesner virkede

her, men bevaredes gennem arene, indtil han gik bort.

Der er i ar en srerlig anledning til at drage mindet frem,

da det er hundrede ar siden, Plesner blev fodt i Vederso prrestegard.

Vil man tegne et billede af en personlighed og prove pi at

gore det i nogenlunde klar belysning, ma man som oftest tilbage

til hjemmets arv, og derom ma jeg lade Plesner selv tale.

I "Minder fra gamle grundtvigske Hjem" er der af pastor

Sandvad givet en meget levende skildring af Julianus Plesners

forreldre og livet, som det formede sig i den gam Ie prrestegard.

- Fruen i huset, Marie Lucie Hastrup, var en godsejerdatter

fra Langeland, og det aritydes i skriftet, at det har vreret en

overgang at komme fra den rige og skonne 0 og de store forhold

til de lave stuer i den gamle prrestegard, der ta i en barsk

egn ved Vesterhavet.

Men det varede ikke lrenge, for hun f0lte sig hjemme mellem

de jrevne vestjydske bonder, sa der blev en gensidig forstaelse.

- Hendes virke her blev kun kort, hun dode tidligt af

en alvorlig sygdom, kun 42 ar gl., og prresten, Johan Frederik

Plesner, sad da ene tilbage med fire sonner og en datter, Anna,

der mange ar senere holdt bryllup i broderens prrestegard j

Brande med prresten Sofus Balslev i Sonderso ved Odensl'.

I billedet, der gives af Iivet i Vederso prrestegard, bliver

Julianus Plesners far da ganske naturligt midtpunktet og gennem

36 ars prrestegerning tillige en samlende kraft i sognets

liv; nar de gamIe stotter i menigheden gik bort, td.dte yngre

til, og derfor var han dybt taknemlig.

I tilknytning til ovennrevnte skildring af pastor Sandvad

giver Jul. Plesner et billede af sin far:

"Vi har en blomst af anemone-slregten, storre, strerkere og

slankere end dens soskende i skoven. Enkeltvis og sjrelden

J U LE STEM N I N G

(Forsat fra side 1)

Guds billedes frugter at brere, var verden forvildet og ode, VI

aile i synden bortdode.

Og Guds jul. Det er den, vi skal finde midt i den danske

ju!. Guds jul er selve underet, at Gud er strerkere end det onde

og vor sorgo Og det under kom ind i verden hin forste ju!.

Lyset kom da ind i verden. Begriber vi det? Stjernen pa toppen

af juletrreet er vel symbol for dette Iys.

Det er sundt at lofte kolerhjelmen og opdage, at menneskets

stolte visdom, der siger, at vi kan livet selv alene, det er bluff.

Verden er sat i gang ved et under. Guds son blev fodt ved

et under. Hvert menneskes fodsel er et under. At livet leves er

et under. Lad da ogsa underct ske for os, at det bliver jul i

vore hjem, at der bliver fred i yore hjerter, at Guds krerlighed

ma sejre over verdens ondskab, sa det ma blive en glrede for

hele folket.

Glredelig ju!. E. Ras1nltssell.

AlOtto Henrik.ren, Vestermark

forekommer den pa heden og sandmarker, dybbla af farve,

ofte med purpurskrer, gddunet er kalk, strengel og blade. Dybt

bojer dens slanke hals og blomsterkalk, men alligevel hojbaret.

Og n,ir blomsten er udviklet, og dagen skinner varm, da lofter

den sit asyn mod solen og lukker sig op. Man ser ind i en

bly, smilende skonhed, der nrermest straler."

Smukkere udtryk for sonlig hengivenhed er ikke let at finde,

og den skonne poesi, som billedet rummer, var nok ikke noget

anstrcngt, men selve virkeligheden som det f£llgende i J ul.

Plesners skildring af hjemmet:

Pastor ] II/iantls P/tSmr og hllSlrtl

- - - .,Jeg husker ogsa, hvorfor fader aldrig lagde ' sig

efter fjedcrvogn og lignende og gik i sin gd. vadmelsfrakke

med den gamle kasket og sin cgckrep i hand. Som aile rigtige

grundtvigianere var han en fjcnde af forfinelse og krelenskab.

Ville forredling og hrerdning "til dansk, til stor og til herlig id

til Danmarks frelse i nodens tid." Det er noget, Danmark

skylder det forste grundtvigske kuld tak for, og som vi ingen

skade har af at dragc os til minde nul - Jeg husker sa meget,

at hvis jeg fik begyndt, blev jeg aid rig frerdig. Jeg kan ikke

give et samlet billede i korthed. Og det er der vist H, der kan,

nar det grelder deres eget hjem, der star med poesiens festglans

og hjertets fred over sig. - Men skal vi bruge det rettc

ord om vort hjem, sa bliver det nok: der var and over hjemmet,

and og abent hjertesamfund. Ingen derinde levede sig

selv, men gay sig sclv."

Sa megct om arven, der var med til dannelsen af selve

grundlaget i Plesners liv, som prregedes deraf. - Pladsen for

en videreforing ma jo her vrere begrrenset. Jeg kommer sa

til de rent personlige indtryk og oplevelser i Brande-tiden

mellem 1890 og 99.

Skal jeg begynde med at sige, hvad det var, der var det

karakteristiske for Plesner, ma det blive d en stadige bevcegelse,

han vidste nok noget om, at dette er en forudsretning for folkets

livskraft, at den er der. Barndomsindtrykkene fra Vederso

var vel begyndelsen, maske ikke alene hjemmct, men den omgivende

natur, hvor det nrert liggende Vesterhav gay en dag­

3


..

Gulvet, der bestod proven


gennem generatloner

PA hospitaler, i kontorer og butiksloka­

ler er regte linoleum gulvet, man kom­

mer tilbage til. Linoleum beholder farve

og overflade til det er slidt igennem.

lEgte linoleum leveres nu i nye farver

saavel i fliser som i metermAI.

Vi kan ligeledes vise Dem et stort ud­

valg i imit. linoleum til ganske sma.

priser.

Det er pa aile tider af aret en , «jule­

gave», der glreder hele familien.

CENTRUM

Langballe & Hjersing

Telefon 400

GYLDENDALS LEKslKON

Det moderne leksikon i 5 bind - 2700 sider

10.000 opslagsord - 10.000 billeder - 1000 planter

og dyr i 6 farver - 250 landkort i fra 2 til 8

farver. Forel0big udkommet 3 bind - er komplet

i 1960. Kr. 485,­

MENTOR

Indbundet i et stort helbind. 1362 sider 35.000 opslagsord

- 2840 illustrationer. Kr. 198,­

DEN L1LLE sALMONsEN

Indbundet i 2 store bind. 36.000 opslagsord. 2000

illustrationer. Kr. 215,-

HJEMMETs LEKslKON i et bind. Kr. 36.­

GYLDENDALs L1LLE LEKSIKON

i et bind. Kr. 25,­

BRANDE BOGHANDEL

P. Westergaard. Telefon 500

Hvarfar tage slxbet selv, naar andre er villige

til at tage det far Dem ...

- send Deres storvask til os!

Brande og Omegns Andelsvaskeri

Telefon 373


6

JOHS. PEDERSEN

Organist

Flere og flere k0ber kaffe pA Brandlundvej hos

ERNA KNUDSEN

Herningvej 35 Telefon 401 Telefon 25'7

BP-SERVICESTATION

Max Jensen

Herningvej 31 . Brande • Telefon '73

A. REINHOLDT ANDERSEN

Snedkermester

Telefon 246 - Brande

Mobel- og bygningssnedker

LAURITS MADSEN

T0mrermester

Herningvej 6 Telefon 221

Leget0j til jul - sa ind til

ANNA HANSEN

Telefon 32'7

Galanteri- og papirhandel

STfZJT KRA:FTENS BEKA:MPELSE

Til julen anbefales alt i bagvrerk samt

chokolade og marcipan

Bestilling modtages p!\ dessert-is

ANKJA:R NIELSEN

Bagermester

Storegade 16 Telefon 52

VERNER PEDERSEN

Herningvej 19 Telefon 31

M0bel- og bygningsarbejde

Alt i inventar

JULENS GLlEDER er smukke

blomster og fikse juledekorationer

fra

M. BALLE

Telefon 1

S. JENSEN HVALSfZJ

Kartofler en gros

Herningvej 41 Telefon 313

VIGGO GERTSEN

Shell-gas depot

Storegade 1'7

Telefon 383

STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING

Lav prremie - stor bonus· Forlang tilbud

INSPEKTORATET FOR MIDTJYLLAND NORD

E. Rix - Telefon 550

BRANDE BRA:NDSELSFORRETNING

vi Hartvig Nielsen

Telefon 66

G. BUNDGAARD POULSEN V. BUNDGAARD POULSEN

DAl\'IEFRIS0R MALERMESTER

TELEFON 119 TELEFON 119


s

Dansk Andels lEgeksport

TELEFON 101 . BRANDE

Andels-Kartoffelmelsfabrikken

"MIDTJYLLAND"

Brande - Telefon 126

NU

SAJYKA

BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION

Spisekartofler fra sortere-central

bringes overalt i byen

BRANDE . TELEFON 186

BRANDE BRUGSFORENING

a. m. b. a.

DETAILHANDEL - TELEFON 10

holder sparekassen ibent

hele d0 gnet . . .

Brande Sogns Spare- og Lanekasse

BENYT SPABEBOIi.SEN

Telefon 65


Glimt fra foreningen Nordens arbejde

I en arrrekke har der i den kreds af nordiske venskabsbyer,

hvorti! Brande og nabosogne er knyttet, vreret afholdt festlige

oommerstrevner, som i hoj grad har medvirket til at skabe kon­

takt i nordiske vennekredse. Man kaldte disse sommermoder,

som er holdt pa skift i venskabsbyerne, for jlagjeJ/er. fordi

gresterne fra de nordiske lande overrakte deres hjemlands fane

til den indbydende forening.

I ar indledede man her i Brande en ny serie nordiske moder.

Der kom grester fra aile yore venskabsbyer undtagen

Hveragerdi, men en reprresentant for Island del tog i modet, og

senere pa sommeren havde vi et krerkomment besog af fru

Grethe Asgeirsson, som gennem flere ar har gjort et stort

arbejde for at knytte nrermere forbindelse mellem Hveragerdi

og de andre nordiske venskabsbyer, ikke mindst Brande. Hojdepunktet

ved sommerfesten 1959 var modet i Brande prreste·

gardshave lordag eftermiddag den 13. juni. Modet var begunstiget

af det skonneste sommervejr. Modepladsen var smykket

med de nordiske flag, og fra den smukt dekorerede talerstol

blev der bragt hi/sener fra hver af de nordiske venskabsbyer.

En rrekke gayer blev overrakt: Gengivelser af byvaben fra

0rnsholdsvik og fra Tarp, en meget smuk skal fra Skoger,

prydet med gengivelsen af herredshuset i Skoger og den konne

gamle kirke i Skoger. Fra Aanekoski kom der et smukt banner

mea byens vaben og fra Hveragerdi et maleri af den islandske

by med de beromte varme gilder. Disse gayer overraktes til

foreningen Norden og til Brande sognerad og har fundet deres

Reidar Lindberg ovel'Mkker Skoger-bogen til sogneradsformand

A. Reinholt Andersen.

Gaverne Ira venskabsbyerne: U gle-herreds vabenskjold, gtas·

sHlen jra Skogel', Skogel'-bogen og Omsk6ldwiks 1Jabel1.rkjold.

Pra Hveragerdi i Island kom et stort farvefoto og jra Aallekoski

j Pinland et bordttag med byens vabeI1ma?rke. Alle gavel' hal'

I1fl jael pladJ i kon11Jlllnem bygning.

plads pi Brande administrationsbygning. Foreningen N orden

er meget taknemlig, fordi vort sognedid har villet modtage

disse gayer og vrerne om dem. For de mange, som til stadighed

grester administrationsbygningen, vii disse gaver, der er anbragt

i vestibulen og i sognedidslokalet, vrere som en nordisk hilsen.

Forud for modet om hJrdagen var Yore nordiske grester

blevet modtaget af sognedidet ved en kort reception, og de

havde haft lejlighed til at besoge De gamles Hjem og Prrestelundskolen.

Lordag aften var der festligt samvrer pa Brande

Hojskolehjem. Sondag eftermiddag var der arrangeret udflugt

i omegnen, og vi sluttede denne dag med et meget hyggeligt

mode i Ejstrup Sopavillion. Mandag eftermiddag var der tilrettelagt

udflugt til Skamlingsbanken, og om aftenen var der

afsluttende samvrer pa "Saxildhus", hvori medlemmer fra foreningen

Norden i Kolding deltog. Under modet benyttede man

lejligheden til at drofte de kommende ars arbejde mellem venskabsbyerne.

Sommermoderne blev planlagt. I 1960 skal man

samles i Skoger, i 1961 i Aanekoski O. s. v.

Furuden de moder, hvortil foreningen Norden hvert ar

plejer at indbyde, provede man i ar noget helt nyt. I samarbejde

med Norden·foreningerne i Herning og Varde indbod

man til en sommerrejse i Sverige og Norge med bes0g i en

rrekke venskabsbyer. Turen gennemfortes som en busrejse i

juli 1959 og blev meget vellykket.

Vor lokalafdeling af foreningen Norden har til januar 1960

bestaet i 10 af. Vi kan se tilbage pa en rrekke gode, udbytterige

samvrer med interessante, oplysende foredrag, ofte med besog

af nordiske grester. Forbindelsen mellem venskabsbyerne har

vreret til megen gl rede . Foreningen har modt megen velvilje,

og vi tor vel ogs :l. tro, at den har naet noget af det, man har

sat sig til mal: Storre forstaelse for og storre st0tte til nordisk

samarbejde.

Hvad den nrermest kommende tid angar, ser vi hen til en

lrererudveksling med ornskoldsvik, idet vi har haft den glrede

atter i ar at modtage tilbud fra hovedforeningen, og nu blot

venter pa afg0relsen i Ornskoldsvik. I januar haber vi at kunne

markere de forste 10 if ved en festlig sammenkomst, og sa

glreder vi os iovrigt til den kommende sommer og de kommende

ar.

Foreningen Norden er "Brande Jul" taknemlig, fordi vi

flere gange i arenes lob har faet lov at vrere med til at tegne

nogle streger i det Brande-billede, vort julehefte moder med.

Ky. Otte.

9


10

Kaj J ohansens

lEg-forretning

Brande - Telefon 185

ALTID H0JESTE DAGSPRIS

Nrermeste opkober eller regsamler anvises

Altid ff/Srste klasses

KeD - FLlESK - P ALlEG

Bestillinger pa gres og render modtages

BORGE ANDERSEN

Slagtermester

Brandlundvej 1 - Telefon 187

evigs Glarmesterforretning

Telefon 136

PERSIENNER - RULLEGARDINER

KIRSCH-ST}ENGER

BILLEDER og RAMMER m. m.

Altid til tjeneste med tilbud af enhver art

JULEGAVER

Sko til aile

Fagmandens garanti for kvalitet og pasform

far De i

Victor Jepsens skotf/Sjsforretning

Telefon 132

AUe raske drenges juleonske er et par

LOCKEY-fodboldstovler

De ringer - vi bringer

Byens bedste brod

Frank Sorensen

Herningvej 8 Telefon 96 - 496

Georg Jacohsens

Danseinstitut

»0rbrekgarden«, Brande, telf. 380

Dans. ballet. step

exam. danselrerer

Medlem af Dansk Danselrererforening

BRANDE KOMMUNE

Kommunekontoret

Ekspeditionstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-12 og 14-16,

fredag kl. 10-12 og 15,30-18,30, lordag kl. 10-12

Jule- og nytarsaftensdag lukket hele dagen

Ingeniorkontoret: Onsdag kl. 11-12, fredag kl. 17-18


MeJRKELAGT

Skitse fra nUJrkelagningstiden af Lars Nielsen

K0bmand Hansen og hustru har det vrerste opgor i mands

minde. Fruen viI nu have den pelskabe, og det skal vrere i

morgen, txnk om k0bmand ]ensens kone skulle ga hen og

k0be den.

,,]eg har set hende ga og luske ved det vindue £lere gange

i den sidste tid."

"I den sidste tid, na hm - gar du da ogsa og lusker ved

det vindue, sid en du ved sa god besked?"

"Nej, hor nu Hansen, nu bliver det snart for galt, viI du

skylde din kone for at luske, sa h0rer alting op. Har vi ikke

den bedste forretning i byen, spiller det sa nogen rolle for dig

at kobe den kabe til mig. Far jeg den, elIer far jeg den ikke?"

"Du far den ikke."

Ah! Fruen snurrer rundt og forsvinder ud i kokkenet. Hansen

er godt gal i hovedet, han har nu sat sig i hovedet ikke

at lade sig tvinge, nej, ikke pa vilkar. Nu havde han her giet

og glxdet sig til at give sin kone den dyre pels i julegave, og

sa - ja, naturligvis skulIe hun odelxgge det hele for ham.

Han star og bliver mere og mere irriteret. Han ma hellere ga

sig en tur, ellers reg han vel sammen med hende igen, og sa

kunne det jo ga helt galt.

Hansen tager hat og overfrakke pi og gar ud i den morkelagte

by, fuldstrendigt morkt. Selvf0lgelig, ingen mane og intet

lys, for det skulIe vel ikke kaldes lys de enkelte matte lys, de

kunne jo ikke lyse en halv meter bort. Hansen kan nu begynde

at skimte konturerne og gir rask henad fortovet.

Inspekt0r Gravesen star i sin yderdor. Han har spist en

dejlig aftensmad med pah,[gende cigar. Uha, nu star han og

harker op og spytter med al kraft ud i morket. Klask! Sa lod

der et breI derude i m0rket.

Inspektoren har andsnrervrerelse nok til at hugge d0ren i

og forsvinde ind i sin stue. I lobet af 15 sekunder havde han

sat sin kone ind i sagen og forsvandt derpa ud i kekkenet. Nu

er Hansen da fuldstxndig rasende. Skal han spytte mig i

hovedet, det store s ...... Han farer imod doren. Den er laset.

Han ringer pa, indtil der bliver lukket op. Det er fruen.

"Hvad 0nsker De?"

,,0nsker - jeg 0nsker ikke noget, det skulIe, det skul.1e da

lige vxre, om jeg skulIe smadre hovedet pa det 10g til mand,

De har. Lad mig lige komme ind."

"Nej, De kommer virkelig ikke ind, jeg er ene hjemme, min

mand er i Hoistebro."

"I Hoistebro, siger De. Var det ikke ham, der spyttede mig

i hovedet?"

"Det kan jeg da ikke trenke mig, siden han ikke er her i

byen i a ften."

"Var det sa Dem selv, der gjorde det. Det er dog det vrerste

svineri, jeg har vreret ude for."

,,]eg - De rna jo vrere bindegal, mand. leg troede ikke, at

De drak mere, end De kunne taIe, kebmand Hansen. Men De

tjener vel ' rigeligt i tid en, det lreser man da dagligt om i

aviserne, at folk ikke er sa gode, som de burde vrere, men

Dem har jeg da ikke trenkt pa fer. Godnat, Hansen og

god tU!."

D0ren lukkedes lige foran Hansens nrese,

LEh ehm! drikker, hvad mon den krelling bilder sig indo Hansen

giver ansigtet en fornyet omgang med lommet0rklxdet.

Hvem pokker mon det var, der gay ham den omgang. Vreden

koger i ham, hvad skal han dog gere.

Vinduet sidder hojt og er forevrigt sa merkelagt, at end

ikke den sredvanlige lysstribe var at se, og stille er der derinde.

Nu manglede det kun, at inspekteren skulIe a£levere sin

beremte skvalder, i at Hansens breger var fuldt. Den kom ikke.

En tid stod Hansen og lyttede, men det blev han ikke klogere

af. Hansens sind faldt lidt til roo Selvf0lgelig var det kun et

uheld, der var da ingen, der spyttede ham i hovedet med vilje.

Na, godt at han ikke fik lavet staffe scene ud af det, nar kan

man jo altid blive, trenker Hansen, imens han fortsretter ad

det morkelagte fortov.

Da med et 10d der en forfrerdelig skrammel og: A.h ja og

av for den -. Hansen fandt sig selv liggende ovenpa en gammel

cykle. Ah for skarn som han slog sig. Han forsoger at

blive fri af cyklen, men det er nu ikke sa let, han er tradt igennem

egerne p:l. baghjulet, og nu kan han ikke fa foden tilbage.

Ah ja endda, Hansen ligefrem klager sig. Et stort stykke skind

ma vrere sIaet af knreet, og handleddet er da nok mindst brrek·

ket to steder.

Endelig kommer Hansen fri. Han slrenger det gamle dyr op

imod hussiden og hopper rundt pa halvandet ben. Nu koger

han igen. Hvem bor her. Han glemmer sit 0mme knre, farer

til doren og ringer pa hardt og lrenge. D0ren rives op, og en

mand stikker hovedet ud med sadan en fart, at Hansens hat

forsvandt ud i m0rket.

"Hvor brrender det", riibte manden.

"Brrender - er der noget, der brrender, er det mine ben."

"Dine ben. ]amen, er det ikke k0bmand Hansen, man kan

jo ingenting se i det morke."

"Nej" - Hansens stemme er ualmindelig h0j - "for s:l.

faldt man vel ikke over Deres gamle ragelse af en cykle, den

Ia midt pa fortovet."

"Min cykle, et 0jeblik."

Manden kom med sin lommelygte, og Hansen viste ham

synderen. Ved synet af cyklen 10 manden hjerteligt og lrenge.

"Nej, hold p:i mig, Hansen", sagde han, "det gamle dyr

tilh0rer ikke mig."

"Hvem har da lagt den her pa fortovet", breler Hansen, "s:1

man gir og brxkker lemmerne."

"Ved det ikke, men De kan tage den med hen til betjenten,

han har vist Here af den slags staende til afhentning."

"Nej, om jeg vii slrebe p:l. den, betjenten skal fa lov at

hente den; godnat og undskyld."

"Ingen arsag."

Hansen bener af. Nu skal det vxre slut, skal han, en af

byens rervrerdige borgere, sogner:1dsmedlem med mere, finde

sig i at blive til grin for hele byen. Nej. Han sagde det temmelig

h0jt. Et par unge piger gled forbi i morket.

Hvad mon sadan en gammel nar bilder sig ind, harte han

den ene sige.

Gammel nar, han gammel og nar. Han er lige ved at ribe

efter dem, men opgav det i sidste ejeblik. Een ting ad gangen

var Hansens valgsprog, og det m:1.tte han felge. Betjenten

matte med hen og se pa cyklen.

"Her star alts:1 dyret."

Betjenten lyser langs huset med sin lygte.

11


12

TOJBODEN

vi E. Junge Jensen

TORVET - TELEFON 465

Alfred Z. Ovesen

K0BMAND

BRANDE - TELEFON 192

Brande Andelsmejeri

TELEFON 12

Stassaniseret s0dmrelk

JULEGA VEN til HAM

Den nye REMINGTON med 6-dobbelt

skrerehoved

Fris0r BRANDT THOMSEN

Torvet . Brande. Telf. 251

Renseriet "PERFECT"

Renseri - Farveri - Vaskeri

Torvegade, Brande Telefon 245

BRANDTEX

vI Aage Petersen

Brande Savvrerk og

Emhallagefahrik

vi H. M. BERTHELSEN

Telefon 120

E. JENSEN

Torvegade 6

Telefon 460

Brande


.. Ja, jeg ser intet dyr."

,.Hvad - nl, den rrevepels."

Hansen farer til d0ren og ringer. Der var ingen, der luk·

kede op, det eneste, man h0rte, var en lille hund, der bjref.

fede. Betjenten gik rundt om huset og pmvede bagd0ren. Nej,

det var hl!.bI0st.

.. Sig mig", siger betjenten, "De er vel sikker pa, at det var

dette hus?"

..Ja-e, ja. ganske bestemt, ellers kan vi jo se ad langs de

andre huse."

.. H0r, min gode k0bmand Hansen, er De helt silcker pl, at

det var i denne gade, her er jo m0rkt pa jorden i aiten?"

..Ja, det var bestemt denne gade."

,.Godnat, Hansen, og kom godt hjem."

Betjenten var glet. Hansen var lige ved at dbe op, men

tog sig i det. Han mAtte vel hellere se at komme hjem. Av for

skarn, hvor det nu gjorde ondt i knreet, og huden var skrabet

af fingre og handled, og over det ene 0je var det ogsl galt, der

manglede nok et stykke skind pa st0rrelse med en t00re af de

nye. Sludder, de var jo pa st0rrelse med de gamle, men de

gamle var de bedste.

Hansen viI hjem nu. Han f01er, at han er helt havareret.

Han gar meget forsigtigt hjemad stadig seende imod jorden.

Han har vel gaet et par minutter, da et par arme lagde sig om

hans nakke samtidig med, at han h0rte en stemme sige:

.. Kristoffer, ta' lige og se ad, hvad det er, jeg stAr og

tager om."

Hansen snurrede rundt og forsvandt i modsat retning. Han

kunne dog h0re en reldre kone Ie hjertelig. Hansen standser

og star ind imod muren. Han ml sunde sig lidt, han skulle da

gerne nl at komme hjem uden helt at blive invalid for livstid.

han havde allerede faet rigeligt, syntes han.

Nu kom der en flok unge mennesker glende leende og

st0jende, som unge mennesker kan det. Hansen trykker sig op

imod muren for om muligt at undgl Here sammenst0d. Idet

de gh forbi ham tre-fire ved siden af hinanden, strejfer han

en af de forbiglende. Denne, som gik i egne tanker, gav et

vrrel fra sig. Hansen gjorde ligesl.

Hvad er det for en fyr. blev der spurgt. Havde Hansen nu

ikke vreret oprevet til sit inderste, ville han naturligvis have

sUet en latter op og givet en sludder for en sladder.

Nu 10b han. Efter ham, 100 det bag Hansen. Og Hansen

10b strerkere og strerkere trods m0rket. At der nu uvregerligt

ville ske noget, trenkte han ikke pl.

Stop tyven, dbte de unge mennesker. Et par strerke arme

greb om H ansen. Et 0jeblik efter trimlede to herrer rundt om

hinanden. Hansen slog fra sig, men et par strerke arme holdt

ham fast. Nu kom de unge mennesker til og hjalp dem pl

benene. Hvem det var af mrendene, de ville fange, var de

ikke klar over.

I sammc ojeblik var de to herrer klar over, hvem de var:

K0bmand Hansen og k0bmand Jensen, sammesteds .

.. Hvad i alverden l0ber du efter", sp0rger Jensen.

Men nu har Hansen lrert en del i aftenens 10b.

"L0b, hvem siger, at jeg lob, jeg havde vel god fart pl, for

jeg skal hjem."

..Ja, ja", siger Jensen, .. man kan jo ingenting se i det m0rke,

men - henvendt til de unge mennesker - hvad glr I og dber

op efter. I sth jo og glaner, som om I bildte jer ind, at I kan

se noget. Det kan I jo slet ikke, ga I hellere hjem, godnat med

jer." ..Godnat Hansen, hils konen."

Atter stod Hansen ene i den m0rke by og pmvede pa at

samle sine tanker. Og s;l. siger man tit og ofte, at der sker

intet i sadan en lille by. Nu kunne Hansen give dem recepten,

endda gratis kunne de fa den, og sl en cigar til 80 0re, god

dansk tobak. Hansen kom til at Ie over sin vittighed.

Hvad mon det er for en srerling, der stAr der og griner,

h0rte han en stem me sige inde i m0rket.

Hansen blev gravalvorlig med det samme. Nu vi! han hjem,

om ellers det sidste stykke kunne gl nogenlunde. Sl skal hun

alligevel have den pels i morgen tidlig, ja, hun skal, freden

kan ikke k0bes for dyrt, og hun skulle jo have den alligevel.

Da Hansen endelig stod pl sin egen trappesten, undslap der

ham et lykkeligt suk. Og da han kom ind og h0rte sin kones

forfrerdede db: Men, lille mand, hvordan er det dog, du ser

ud, da blev han helt bloo. Hun mltte absolut have et kys.

..Det var et julekys", sagde han stolt, ..og i morgen tidlig

k0ber du den Hbe, du skulle alligevel have haft den til jul."

"Tak skal du have, din store filur. Sl k0ber jeg den i mor·

gen, og ih - hvor julen begynder tidligt i lr, et kys til, lille

mand."

..Ja tak, som byder."

JU L

Lys 0 Pi merket, skenne jul,

und os en stund i fredens skjlll,

mens julens stjerner blinker!

Ud over eng og mark og fjeld

er stjernelyset tcendt i kvceld.

Pra oven os det vinker.

Skont frossen er den vade eng,

og spurven savner blomsterseng

og sommerlyse lunde,

den finder dog bag bondens tag

et ly, hvor den med velbehag

kan jllimatten blunde.

At fattig mand i fattig vra

skal aile dage trlget ga

ej juleenglen ncenner.

Han daler fra det hoje ned

og bringer gode gaver med,

stror ud med begge hcender.

Og han gar ingens dfIJr forbi;

han finder frem til vildsom sti

og gmnem fattigt strcede.

Og tJbl1es for ham hjertedof,

sa kan vi fro igen som for

ga ind til julens glcede.

Vi deyfor nil pa bomevis

forsamler os om paradis

i julehelgens dage,

og gam mel modgang, fortid gav,

skal ligge gemt i morke grav

med suk og sorg og klage.

1. C. KUDAHL

(I digtsamlingen ..Mit Gadespejl").

13


14

Se pi GAVER

- og kom i julestemning G'G

Her er alt i borneudstyr og bornekonfektion

Stort udvalg i hatte, handsker og torklreder

DK-kitler, stromper, undertoj og BH

Et godt hl\ndarbejde g0r ogsa altid lykke

Kom ind og se

Mode- og trikotageforretningen VIOLA

Storegade 18 • Brande. Telf. 50

KOLONIAL - VIN - KONSERVES

Husk vor ekstrafine kaffe

Brilleglas

slibes fra time til time, savel efter lregerecept

som efter synspr0ve

P. NISSEN

Urmager og optiker

Storegade - Brande - Telefon 135

K0b ar Deres julechokolade og konfekt

i Torvets Conditori

Vi har et stort udvalg i hjemmelavet konfekt

og marcipanfigurer

Den hjemmelavede chokolade leveres

smukke gaveresker

H. L. Aastrup & Son Lauge J0rgensen

Telefon 92 - Brande

Torvets Conditori

Interessentskabet

BRANDE ELVJERK

Telefon 43

Telefon 38

TLF.368


Minder fra det gamle Brande ­

Den 91-arige fhv. gardejer Jens Peder Jensen, De gamles Hjem i Brande, udnytter

tiden med at skrive sine erindringer, hvormed han yder et va?rdifuldt bidrag

til Brande sogm historie. Jem Peder Jensen er en god fortce/ler, og han jorstar at

fastholde en del begivenheder, som ogsCi kan have intere.rse for andre, der f@lger

med i et sogus udvikling. BRANDE JUL har fdet lov til at tage sma uddrag at den

raske, gamle BraJzde-borgers sidigt skrn'ne !wtater.

Noget af det allerf0rste, jeg husker, er, at farmor, min soster

og jeg var i besog hos en nabo. Her U en gammel kune i sin

seng. Hun var pyntet sa prent, men hun sagde ikke noget, og

det undrede mig, at hun ]a der ganske stille. leg havde ikke

forstaelse af, at hun var dod. leg har vel vreret i fem-ars

alderen.

I 1876 kom mor en sondag hjem fra kirken og medbragte en

petroleumslampe. Dengang kunne der handles om sondagen.

Senere blev det rend ret til klokken ni om formiddagen og efter

klokken fire om eftermiddagen. Petroleumslampen var en stor

nyhed. Hidtil havde vi brugt trellelys.

Dagene gik i fast rytme.

Den daglige mad var aret rundt om morgenen kogt mrelk

pa den fra om aftenen levnede grod, derefter et fad mrelk-ogbf0d

eller stuvede kartofler i stegepanden. Skulle folkene i

t0rvemosen eller engen, fik de flreskepandekage og kaffe med

smorrebf0d. Til middag fik vi mrelkevrelling, kogt pa boghvede,

stegt flresk med brod eller kartofler hveranden dag, og

kartofler med flresk som form ad hveranden dag. Kartoflerne

blev hreldt ud pa bordet, og sa pillede hver sin dynge lagt pa

bordet. Tallerken brugtes ikke. Sovsen blev tillavet i stegepanden,

n,lr fl.csket var stegt og noget af fedtet hreldt af

panden. Derefter blev panden sat pa bordet, og sa dyppedes

kartoflerne deri. Eftermaden var ollebrod eller kogt mrelk, som

der blev spist brad til. Om vinteren fik vi groo til aften og

"melmad" ved sengetid, efter at aftenarbejdet var sluttet. Hertil

drak vi 01 af den frelles kous, som altid stod pa bordet.

Dagene gik i en fast rytme. Om sommeren fik vi "melmad"

kl. 8,30, middag kl. 12, efter middagshvilen fik vi kaffe med

et halvt stykke smorrebrad, kl. 4,30 eftermiddags-melmad, og

ved 9-tiden aftensmad, som bestod af grod. Sondagen som

andre dage begyndte arbejdet med malkning - det var forovrigt

kvindernes bestilling - og rengoring af staldene. S,l en

kop kaffe med brunt sukker, og derefter skulle der gares frerdigt

med fodring og strigling for morgenmaden.

Gilder.

Ved barnedab blev der indbudt til frokost og kaffe, fm der

kl'lrtes til kirken. Der var undertiden flere vogne i en sadan

kirkefrerd. Der skulle ofres til prrest og degn af dem, der var

med. Her mindes jeg en Iilie pudsighed fra provisorietiden.

Der skulle ofres til degnen i Uhre, der var kendt som hojremand

og derfor skulle drilles lidt. Han havde sin kasse staende

pa kvindesiden, mens degnen i Brande havde sin kasse foran

sig pa mandssiden_ En udensogns mand, som ikke var kendt

dermed, lagde sin 5-0re i den forkerte kasse, som ellers var

tom. Derved blev det opdaget af degnen i Brande, som lagde

5-0ren over i den rette kasse, men han robede det siden. Han

gik ud fra, at det var vedtaget i hjemmet om morgenen ­

ellers ville en £remmed ikke have afgjort det med en 5-ore.

Den del af familien, som madte ved kirken og ikke var kendt

med den lille transaktion, ofrede som skik og brug var.

Til hostgilder blev der indbudt til middag, som bestod af

kalve- og honsekodsuppe, derefter steg ug kartofler med peberrodsovs,

senere eftermiddagskaffe med sosterkage. Ved bordet

sad hvert kon for sig. K vinderne drak forst kaffe, derefter

mrendene. De skulle ogsa have en punch, og sa kom piberne

De/I 91-arige Jew PedeI' JellJen t'ed sit Jkrivebord.

frem - cigarer brugtes ikke i bondens hjem. Maske blev der

lejlighed til at sla en handel af eller indga et vreddem,tl, mens

de blev siddende og snakkede. Nogle onskede lidt kaffe, andre

mer brrendevin, efter smag og behag. I min families omgangskreds

var det sjreldent, nogen n0d for meget. - Til aftensbordet

horte det sakaldte "snerresteg" eller koldt bordo Til

sidst en kop the med en thevandsknregt for dem, som kunne

lide det Ved sad an lejlighed brugtes den s01vbeslagne

merskummer, som nu hrenger til pynt, hvor den findes i

hjemmene_

Ved bryllupper og begravelser var middagen: suppe, steg og

til sidst en sm0rkringle med syltetoj, og dertil et glas Yin med

skaret sukker. Det var det kendte mrerke: gammel fransk Yin,

som blev serve ret, men som man senere fik at vide, hverken

var gammel, fransk eller vin, men noget, som enhver k0bmand

kunne fa recept pa. Vand, tilsat forskellige vredsker og farvet

safran. Skulle det vrere bedre middag, sendtes bud med fragtmanden

til Vejle efter oksek0d. Der var ingen slagter i Brande.

Ved gilder blev degnen og madammen anbragt ved midtbordet,

g.csterne efter slregtskab, kvinderne til den ene side,

mrendene til den anden. Degnen mente, at der undertiden blev

spildt suppe pa ham, nar terrinen blev sat pa bordet foran

madammen. som skulle ose den op. Stegen kom hel pa bordet.

15


16

BRANDE

KARTOFFELHANDEL

Lager og sorteringscentral ved markedspladsen

Helge Andreasen

Hemingvej 25 - Telefon 267

Kob julegaven

i god tid,

mens udvalget

er storst ...

NAr De har v!l!ret pA julehandel og jule­

indk0b i Brande, stAr kaffen med hjemme­

bagt br0d parat pi\.

hotellet ved

Dalgasstenen

Brande HpSiskolehjem

De er altid velkommen her og kan

bestille de smukke lokaler til fest og

Frakker

til m0der

Kjoler Duge

J0RGEN MADSEN

Telefon 30

Jakker Tcepper

Nederdele Kimonoer

Bluser LommetpSrklceder

Handsker Handklceder

TpSrklceder Dynebetrcek

StrpSmper Lagener

Leopold Thaarup -Telefon 7


En gammel mand fra Risbjerg var ikke tilfreds hermed. Han

ville have, at man skulle vente nogle min utter, sa de, der var

ude at handle, kunne na at komme til stede, inden gudstjenesten

tog sin begyndelse.

For 75 ar siden var en gray pa kirkegarden helt uden

levende blomster. En stor del af kirkeg.lrden var grresklredt.

Degnen matte sla grresset og bruge det til sine far. Det er ogsa

sket, at farene blev tojret pa kirkegarden. Rigtige gange var

der kun til kirkedoren. Efter en udvidelse blev der anlagt

gange i slyng som havegange, meget upraktisk. Som kirkevrerge

har jeg vreret med til at rette gangene af, udvide kirkegarden

mod nord og at lade opfore et ligkapel. Nu er kirkegarden

igen reguleret, sa den kan udnyttes fuldtud. Den tager

sig godt ud med et vreld af blomster og buske. - I gamle

dage var der ikke brug for sa mange ligkranse. Dem skaffede

Ane og ]eppe Sivebrek de f1este af. Der var intet materiale til

kransebinding her nar undtages lyng. Der sis ogsa metalkranse

pa kirkegarden. De kunne ligge i mange ar.

Sivebceks val' mere oplyst end de fleJte -

Mens jeg var skoledreng, var Ane og ]eppe Sivebrek reldre

folk. De havde tidligere haft prrestegarden i forpagtning, men

det var nok ikke gaet sa godt. Nu havde de eget hus mecl en

udlejningslejlighed. De var byens manufakturhandler, mod tog

bestilling pa ligtoj og kranse til begravelse og udlejede dabstoj.

De var ogsa bibliotel.:ar for Lreseforeningen. Mange sogte rild

Der er gaver

og dad hos Ane og ]eppe Sivebrek. De var mere oplyste end de

f1este. Hjemmet var grundtvigsk prreget, det var ]eppes skreg

ogsa. Kom der en fremmed taler, var det dem, som arrangerede

modet, der afholdtes i skolen i god forstaelse med

lrereren. ]eppe var god til at skrive, han hjalp dem, som ikke

selv kunne klare den del, men iovrigt fandt man her altid

venlig bistand. En tid bestyrede de postkontoret, men det var

kun midlertidigt, indtil der blev ansat en postmester. Sivebreks

havde altid nok at lave, men fortjenesten var vist ikke

sa:rlig stor, kun til Iivets ophold, men de stillede heller ikke

store fordringer. Da mejeriet blev bygget, var Ane glad for

den varme mrelk, de kunne hente om morgenen. Der var

ingen mrelkevogne til at begynde med, sa folk matte selv

hente mrelken pa mejeriet. Da jeg engang besogte dem i

deres alderdom, sagde Ane Sivebrek: Vi har altid haft det

smat, men vi har haft det godt.

Herrens navn og kirk ells cere

r fortiden var kirken samlingssted mere end nu. Men om

det var kirken, der trak folk, ved jeg ikke. Der var vist undertiden

ogsa andet, som fristede. leg husker en anden juJedag,

mens ]. Plesner var prrest i Brande, at han holdt en ildnende

prrediken. Arct forud var nogle unge menncsker blevet beruset

og havde lavct ballade. I sin tale gentog prresten f1ere

gange sretningen: Herrens navn og kirkens rere, ofte skalkeskjul

rna vrere! Nar de unge mennesker under paskud af at

19


ga i kirke var havnet i kroen resten af dagen, var det en

krxnkelse af kirkens xre, som han ikke kunne lade upatalt

ga hen.

Kun en gang har jeg set en gammel mand i kirken med

knxbukser og hvide hoser. Han var af familien Rauff i Uhre.

Enkelte, som var skaldede, havde en fl",jlshue i lommen, som

de tog pa i kirken. Det var saledes tilfxldet med organisten,

Ixrer Jensen i Uhre, vor nabo Lars Peder og Lars Blxsbjerg.

I 1879 var der stort bryllup i Overgard. En svoger til brudgommen,

som kun var studekerende, havde sin nabo til at

kme for sig. Nar der var Ixsset af ved kirken, kertes om til

kroen, hvor hestene kom pa staid. Denne kusk kunne godt

lide "sma sorte" og tog ind pa kroen. Der kan "bedes" bade

i kirken og pa kroen, mente han. I gildehuset kom han galt

af sted. Det var en naboprxst, som gjorde tjeneste pa grund

af vaccance. Prxsten var indbudt til middagen. Ved et langt

bord og bxnk blev gxsterne placeret efter hjemkomsten, f0r

de blev budt til bords. Her kom kusken til at sidde ved siden

af prxsten, som han ikke kendte. Han var i godt hum0r og

noget snakkesalig. Efter at have set til prxsten nogle gange

spurgte han, hvem den mand var. Degnen, som sad ved den

anden side og for bordenden. gay hurtigt det svar, at det var

dyrlxge Madsen. Da var det udmxrket, mente kusken. Han

havde en hingstplag hjemme, om han kunne fa manden til at

skxre den? Nej, i dag er vi til bryllup, da giver han sig ikke

af med den bestilling. Efter middagen var han imidlertid

blevet underrettet om fejltagelsen. Jeg h",rte ham sige til

naboen: hvad ska' mx s011e djxvel da g0'r, det var jo x prxist.

Dyrlxge Madsen var en kendt mand fra Kolding. Hvert

forar kom han til Brande, hvor han var gode venner med

degnen. Han blev ogsa spurgt til dds som doktor. Et middel,

som kaldtes kirtelsukker, skaffede han som et fedemiddel til

dem, som var txringspatienter. Degnen tog ham engang med

til Borup, hvor en dreng var blevet skaldet. Her hjalp han, sa

haret voksede ud igen.

Den, de,. k@ter med stude ­

I slutningen af forrige arhundrede var der endnu mange

studek0rende i Brande. I Borup var der saledes kun en hestek0fende,

Jergen 0kjxr. Sku lie der hentes jordemoder, blev

der sendt bud til ham, ligeledes ved barnedab. I Uhre var der

i 1890 en gammel ungkarl - som det dengang hed. Han var

gardejer og altid godt k0rende. Ham har jeg set mange gange

om S0ndagen komme k0rende til Brande kirke med barn og

forxldre fra smakarshjem. Han var altid tjenstvillig og satte

maske en xre i, at man henvendte sig til ham. Han gik under

navnet Niels Pejsen (Pedersen).

I gamle dage var markederne festdage, bade for unge og

gamle. Aile glxdede sig. For 80 ar siden k0bte og solgte hver

mand pa markedet, hvad der skulle omsxttes i hjemmet. Der

blev k",bt bade hovedt0j og fodt"'j. Var der ikke brug for

trxskoene lige straks, blev de en tid gemt i sengehalmen, et

BRANDE REALSKOLES IV MELLEM 1934

0verJte rtrkke: Fm iH, Birkedal, ltrrerinde frk . Gylling, Helge Kt'istianJeI1, ltrw' Kril1gelllm, Erik Brockdorff PederJen, Valdemar

Laursen, overltrfet O. DroJting, Peter Ras1flllfJe1l, ltrrerinde Inl NicolajJeI1 . - I midten: Hat'ry Sorllp NielJen, Hat·tvig

Nielsen, Inga Olsen, Erna Nielsen, Arthllr Rhode, Jrml iHalhiafJen. - Foran: Christen JorgenJen, Vilhelm Lonvig,

Anton Ronn Olesen og Carl Ivar Sorensen.

21


godt og t0rt sted. De fleste af kreaturerne pa markedet var

stude. Der var garde, som havde flere spand stude, men

ingen heste. Studene solgtes parvis. Nar de store stude var

solgt til udforsel, k0btes de mindre, hvor ikke der var opdra:t,

sa de kunne gil. ind til aflosning. Ved hver handel skulle der

drikkes lidkob, sa pa markedspladsen var der en lang ra:kke

telte, hvor der serveredes 01 og kaffepunch.

Gamle bryllupsskikke.

Der var mange regier, som skulle overholdes ved bryllup

i gamle dage. Gamle koner var strenge iagttagere af, om der

blev begaet fejl. Det var ikke let for en brudgom at klare alt,

som det skulle. Brudeparret fulgtes ad ind i kirken. N ar de

kom til stolen, hvor bruden skulle sidde, fortes hun ind, og

brudgommen satte sig lige over for pa mandssiden. Efter at

der var sunget en salme, gjorde degnen tegn til, at de skulle

komme op til alteret. Brudgommen gik da over for at lukke

doren op. Sa skulle bruden rejse sig, og hand i hand gik de op

til alteret, bruden pa hojre side. Efter vielsen er det sket, at de

vendte Slg mod hinanden, sa bruden kom pa venstre side ned

i kirken. Efter salmesang skulle der of res. Forst kom brude·

folkene, og nar de kom tilbage til stolene, blev de staende,

mens hele forsamlingen afleverede offergave, forst fa:drene, sa

brudepiger og brudesvende, derefter det 0vrige folge.

Der var spa:nding, nar bruden skulIe danses op. Det begyndte

med, at opvarterne dansede den f0rste vals - de fejede

gulvet. Sa dansede brudeparret, og den tredie dans dansede

bruden med brudesvendene, og brudgommen med brudepigerne,

som regel s0stre og brodre. Derefter matte hele forsamlingen

va:re med. ]0 mere brudens sl0r blev revet i stykker,

des storre lykke betod det.

Brudens mor hed Bodil. Hun dode i 1878. En soster til

hende, Anna Lund, kom til Kobenhavn, hvor hun blev gift

med trikotagehandler Kierkegaard og blev mor til Soren Kierkegaard,

filosofen, hvis navn stadig huskes. Den gamle Kierkegaard

var foc!t i na:rheden af Skjern. Han fristede en trist tilva:relse

som hyrdedreng. Det er fortalt, at han en dag gik op

pa en hoj og forbandede den gud, som havde skabt ham til

dette liv. Det kom siden til at hvile tungt pa hans sind. Skont

Iykken siden tilsmilede den gamic handelsmand, glemte han

aid rig denne dag. Noget af tungsindet findes arvet af sonnen

med de rige evner. SIa:gten d0de ud i fjerde led.

Trclvlhed med julebagningen.

Hvert ar til jul kneb det at skaffe ga:r til julebagningen.

Ga:ret fremstilledes ved olbrygningen, og hvert hjem lavede

sin egen beholdning af husholdningsol. Om vinteren var det

ikke aIle, som ha vde 01, og derfor heller intet ga:r. For at va:re

sikker pa at kunne fa ga:r, skulle det bestilles lang tid forud,

men ellers hjalp man hinanden, som man kunne bedst, sa

julekagen blev reddet. - Mens jeg gik i skole, la:rte degnen

os, at det var overdreven hoftighed, nar pigen, som var sendt

ud for at lane ga:r, begyndte med at sige, at hun skulle hilse

madammen fra madammen, om madammen ikke kunne lane

noget ga:r af madammen. Madammen skulle nok fa det igen,

nar madammen fik noget.

En mollerkone begyndte at bage rugbmd og kager. Hos

hende skulle jeg sporge, hvor meget ga:r der skulle bruges til

en vis va:gt mel. Du skal have for en lO-ore, og det kan du

fa her, svarede hun. Det var pressega:r, der spurgtes om.

Siden kunne der k0bes ga:r pa flasker ved bryggeriet i Herning.

Man sendte bud med postkusken, som ogsa besorgede

recepter pa apoteket. Det ga v en lille ekstrafortjeneste til

kusken.

I 1877 dade en nabokone. Da var det skik at bra:nde lig­

std, det stra, som liget blev lagt pa, til snedkeren havde ligkisten

·fa:rdig. Der toges varsel. N ar ligskaren var kort fra

hjemmet, fortes halmen ud pa vejen og bra:ndtes. Sa skulle

der la:gges ma:rke til, hvor rogen drog hen. Derfra skulle

na:ste ligtog komme.

I arbejde ved solopgang.

1 min fars tid skulle vi helst va:re fa:rdig til at k0fe i engen

ved solopgang, men i hans fars tid sku lIe de va:re i engen, nar

sol stod op. Der var en halv snes kilometer til den la:ngst

borte liggende jord ved Karstoft skel syd for aen. Fra sogne-·

skellet i vest er der tre matrikelnumre langs med :ien. Det

midterste tilhorte min fodegard. Det hele, ca. 7 tdr. ld., var

udstykket fra herregarden Brandholm. En gammel naboerske,

Margrethe hed hun, har fortalt min far, at hun som ung pige

var med pa hovarbejde her. Der skulIe stille ti karle og tre

piger til at sIa og rive. De gjorde en vending hver kvart dag,

sa var der nogle ikroge til den sidste kvart. De begyndte fra

ost til vest og tilbage, men strygerne satte de, hvor de begyndte.

1 min tid blev der stmget adskillige gange pa den

stra:kning. Denne kone levede, da hendes datterdatter blev

gift. Hun hed ogsa Margrethe. Brudgommen fortalte gerne,

at han var blevet bundet til tre koner. Han skulle fors0rge bide

sin kone, hen des mor og bedstemor.

Forst i 70'erne d0de Maren Pedersborg. Det var den sidste

pottekone her i sognet, som bra:ndte sorte lervarer. Bra:ndingen

foregik i en jordgryde, men selve fremgangsmaden kender

jeg ikke. Hun lavede bide gryder, potter og fade. Nar hun sa

havde samlet et lager, blev det hele pakket pa vognen, studene

spa:ndt for, hvorefter turen gik til Vejle. Der blev handlet

undervejs, men hvad der ikke var afsat, blev solgt til de handlende

i Vejle. Maren stod selv for handelen, mens manden

Brandes forbindelse med

omverdenen

Indrm drm store vejregfllering Mev pabegyndt i Brande by, nedlagde

lydsk Telefon-aktieselskabs mandskab nye kabler, der

skal mlJliggfJre bedfe og hflrtigere forbindelser til en ta/1g

ra!kke byer i Midt- og 0stjylland. Her ser man arbejderstabell

bak.re med de lunge kabler.

23


24

BALT J:CA LAURIDS RAHN

Kolonial - Delikatesse

Telefon 128

FOR SIKRING

Hovedagentur for Brande, assistent Jens Knudsen, Brandlundvej, telf. ) 54

Man kan diskutere,

hvad der er praktisk ...

at servere maden i k0kkenet, i stuen eller

- om sommeren - i haven, men man ser­

verer overalt pA festlige plasticbehandlede

knrekfri DUG E, der aldrig skal vaskes.

Udvalget af disse duge har aldrig vreret

saa stort som i Ar

CENTRUM

Langballe & Hjersing

Torvet • Telf. 400

Der er sikkert een, der 0nsker sig

et billede af Dem til jul!

BRANDE

TRlELASTHANDEL A-S

Brande - Telf. 430 (3 lin.) - Giro 71526

TRlELAST . BYGNINGSARTIKLER

ST0BEGODS

BRlENDSEL OG FYRINGSOLIE

Telefon UDENFOR kontortid:

t0Inmerhandler Bent Nielsen . .. ..... 430 a

Viggo Nielsen ...... 431 a

disponent Holger Mehlsen . . . ....... 432 a

formand Peter Andersen ... . . ....... 409

Poul Lund Aufa Optima

Atelier og fotohandel det fuldautomatiske. - Enhver kan

Telf. 51 • Brande fotografere med dette kamera

Gaven til far


Vores lille sygehus skal

ikke lregges ned ...

Sp0rgsmalet om store og sma sygehuse er pany

blevet aktuelt, og lige som i Brande ka!mper man

nu mange andre steder for bevarelsen af "de sma"

sygehuse.

Situationen har faet CATA (la!ge Erling

Fischer, Vodskov) til pa sin forn0jelige made at

fremf0re nogle betragtninger i fdlgende "strofe",

som "Brande luI" har forfatterens tilladelse til at

bringe efter "Jyllands-Posten":

Mel. : En er for lille, og en er for stor ...

Sygehuse har vi mange af i vores land,

jeg har ogS(1 ligget selv ptl et for leddevalld.

Det var rart, men bedst er dog mit hjem,

for J)'gehuse - ja, d er er desval're det ved dem,

at et er for lille, 0 g et er for stort,

et har en dor, og et har en port,

et hal' kiln plads til en halv f'lnktiollar,

og sadan er der meget her og der.

Direktoren fOI' det hele - Frandsen siger, at

all for bitte J),gehftse, det er noget p jato

Men det kan nu ogsa bli' for stort,

sa jeg vii tro, (It kampell mellem dem er Itafgjort.

Et er for lille, og et er for stort,

omegnellJ folk bli'r ikke .rpllrgt,

mel1 der l'il rejse Jig veeldig protest

blUe i 8s1 og I vest:

Vores lille s),gehus skal ikke lagges ned,

det er lIoget, som eflhver, der hm' et .radant, ved.

Her kan vi bes8ge ot/kel Kaj

og lillemor, som JlJart skal ind, fordi hlln er pa vej.

En far en lille, og en far en stor

operatlo/) der, hvor de bor,

og hr. 10kalpalriotel1 viI ej

gi hverken op eller Jig.

Aile specialeI' kan man bare ikke ha'

pa et lille J),gehfls, sa hvis del' nll en dag

kommer en, som sank en boomerang,

sa star man der og mangler netop Ii' den rel/e tang.

En er for lille, og en er for stor.

Der bli'r sendt bud i s)'d og i nord.

J,'fen boomerangen (det er jo et held)

kommer tilbage af Jig selv.

CATA

Fra brosten til asfalt

Omkl'ing 1912 gelllJemfI!Jrles det store al'bejde tlJed nedlagning

af challJJebrosten gennem Brande by.

I 1959 plI!Jjede vejN'omlen brostenene op og plallerede

vejbanen til asfaltel'illg.

Den bredere asfaltvej bet),der lettelser i trafikell, og eIIsartede

flisefortove giver det 71ye bybillede et tiltalende prag.


30

BRANDE M0BELFABRIK

EGON NIELSEN

T0mrer og bygningssnedker

BanegArdsplads, Brande • Telf. 69

Glredelig jul og godt nytar 0nskes aUe yore

kunder pa land og i by W. RAHN JENSEN

VIOLA OG LUND

Lmrkevej

Bit med og uden fmer udlejes. Telefon 164

B0RGE TOFT KRISTENSEN

Viadukten 8 Telefon 475

S. FRIIS

K0bmand

Viadukten, Brande Telefon 287

BRANDE BIO

Telefon 280

Forsalg kl. 16,30-17,30

BRANDE AUTOLAKERERI

Harald O. Jensen

Hyvildvej Telefon 424

Opretning af skrerme og karosseri foretages

pa samme vrerksted

H. OVERGAARD

Prsv min kaffe

Frugt - Konserves - Bisquit

Storegade 66 Telefon 446

Murermester og betonvarefabrik

Brande - Tel!. 153

PEDER CHR. PEDERSEN

Vognmand

Viadukten 18, Brande Telefon 207

Alt i parfumeri og kosmetik

S. MIDTGAARDS DAMESALON

Torvegade 16 Telefon 114

Omstilling til privat: Blichersvej 18

ESSO-SERVICE

vI Th. Christensen

Vejlevej - Brande - Telf. 334

Husk Service's lynopladning. Ny batterier pI\. lager

BRANDE EJENDOMSKONTOR

By- og landejendomme

v i Karl Ibsen

Vejlevej 4 Telefon 39

Mine kunder i by og pi\. land 0nskes

en glredelig jul og et godt nytAr -

P. A. PEDERSEN

M0belforretningen

Storegade 68 - Telefon 75

S. ENKELUND A. C. POULSENS

T0mrermester

VULKANISERINGSANSTALT

Savvrerk og maskinsnedkeri

Vejlevej - Telefon 375 - Brande

Telefon 215 - Brande


DEN SORTE RIDDER

AI LaTS Nielsen

Trueholms ejer, den gamIe baron Egekrone, gik frem og til­

bage i sin lange korridor, som strakte sig gennem hele slottets

underste etage. Her holdt den gamle baron af at ga eller sidde

nogle timer hver dag, fordi her var hele fortiden samlet i

form af gamle malerier, der forestillede hans egne forfredre.

Og der var buster, ligeledes af hans forfredre, og endelig var

der gamle rustninger og vaben, der havde tilh0rt samme.

o

Aktuelle mane

Gamle mtme, hvor er du fuld,

dit ansigt er blankt, det skinner sam guld

der appe pC; himleIlS bue.

Har du oine, nase og mlmd

i dit store a1lSigt, der e1' cirkdrttndt.

Du sikkert til as vii smile,

sa munden bl?,' skav og ojnene sma.

Dine kinder er der smilehuller pa,

du kare gamle mane.

Du meget har set i dit lange liv,

bade sorg og glade, strid og kiv,

der oppe fra dit hoie stade.

Her nede pa jorden vi lofter vort blik

imod dig og takke1' fa 1', hvad vi fik

af smil og straler og blinken.

Der oppe ma du vare i muntert lag,

siden du er sa fuld hver mtmedsdag,

du gamle skalm til mtme.

Men vis as bare dit glade smil,

lad det na as over de mange mil.

Vi kan lide dig, fulde mane,

selv am dit blik bli'r sloret og munden skat',

til tider du ligner en gammel "av,

du lumske fulde mane.

Du er klJn, nar d'l skaver bag sk.ye1·s kallt,

men k nnest vi dig dog altid fandt

med dit fulde allsigt, ma1Je.

N u er du saret i din gamle ryg,

i baghand kan fjender lure,

du sikkert har et sa, sa stygt.

Lad dem bare ture

bade Sputnik, Lunik og Lejkolil,

hammer og segl med mere.

Du gor akkllrat, sam selv du vii,

amend der kommer flere,

bliver du ved over de mallge mil

at sende OJ dit glade smil.

Du kare, gamle mane.

Busterne stod pa h0je konsoIler, sa busternes ansigter var

pa h0jde med baronens ansigt. Rustningerne stod pa lave kon­

soller, eller de bare stod med en stok i ryggen, sa benene hang

frit i luften.

Gamle baron Egekrone var stolt af sine aner, som han kaldte

sine forfredre. AIle havde det v:cret modige folk, de var gaet

i krig, nar konge og land foriangte det, og aIle var de vendt

hjem som helte. Det ville han ogsa selv have gjort, om der

var bleven krig i hans tid. Det var der nu ikke. Dog var der

ofte kaldt pa hans mod, det var jo et stort gods, han styrede

eller havde styret. Nu var det jo hans son, men endnu ejede

han da scIv godset.

Den gamle gar og knejser i ryggen. Jo, han var vel nok en

fribaren mand. Aid rig havde han vreret rigtig bange. ScIv­

folgelig var der sa meget pa sadan en gammcI gard, der kr:c­

vede mod, ikke mindst nar de forbistrede spogelser var ude at

spoge. Sa fIygtede pigerne af garde, sa r:cdde de var. Og ofte

havde det vreret sv:crt at fa nyc. For det vidste jo aIle, at her

gik ikke alting naturIigt til.

En af hans forfredre - den gamle sretter sig i en magelig

stol - havde druknet sin kone i voldgraven en m0rk nat, og

endnu kunne man hore hende skrige fra voldgraven i meget

morke nretter. Kloge folk ville jo fortrelle, at det var uglerne,

der var ude at fange mus, eller det var kattene, som var pa

krerIighedsstien. Men den gamle baron vidste bedre, Mange

foruden han selv havde staet ved voldgraven i meget m0rke

nretter og hort den stakkels kones skrig. Og hvem havde ikke

set hendes mand, aIle kaldte ham den sorte ridder. Nar han

jagede gennem godsets skove pa en hovedlos hest - man

sagde, at hesten var uden hovede. Og endda kunne det ske,

at hesten for over gardspladsen med sin rytter. Da skrelvede

alting af angst, scIv koer og heste stod og rystede bovene

lrenge efter.

Og dette viUe den moderne tid bortforklare. Ha, nej . om

de sa blev aldrig sa kloge. Den gamle baron trenker videre.

Der var nu hans sonneson Preben og hans datterson inde fra

kobstaden. Selvom de to herrer kun var tolv ar gamIe, sa var

de sa kloge og sa moderne, at det nresten ikke var til at holde

ud at hore pa. N a, der kom de begge to.

"Na", siger den gamIe, "hvad har I sa oplevet i dag?"

Og drengene fortreIler om en tur gennem hele garden, om

koer og heste, grise og hons, og endelig om en tur gennem de

store skove. De fortreller Jeres bedstefar om fasaner og ralam,

om krager og skader, fIagsp:ctter og gronsp:ctter, om alle

de fugle og dyr. de modte pa sadan en tur.

Den gamle ba.ron sidder og gl:cder sig over sine borneborn.

Jo, det var nok et par rigtige drenge, de to, de havde ojne,

der kunne se, og de kunne hare aiting ude i naturen, de skuUe

KLARA MIDTGAARD NIELSEN nok blive raske, unge mrend.


Me:1 d(l 1I1fejeJ e dattersonnen, ham inde fra kobstaden:

.. Bedstdar. \ i sa ikke noget til den sorte ridder ude

skoven, "

Den gamle baron blev rergerlig over at h0re drengens hovne

tone.

.. Kom her" - baronen rejser sig - "sa skal I se."

De standser Foran en meget gammel, men svrer jernrust­

ning.

"Se her", siger den gamle, "sagnet elIer historien fortreller,

at denne rustning har tilhort den sorte ridder, og jeg tror, det

passer. For der er det mrerkelige ved den, at lige meget hvad

man gor ved den, sa er den rreverod af rust. De andre her­

omkring star fine blanke og sorte, men denne er altid rod af

rust, kan I forklare mig det, drenge?"

"Ja", siger ham fra kobstaden. "det skulle en kemiker vel

let kunne konstatere."

"Kemiker - ha, om ikke her har vreret kemikere i sneseVlS.

men endnu har jeg da ikke hort en forklaring, der duede."

Da siger drengen:

"jeg tror, kemikere er klogere nu om dage."

"Pyh!" sagde den gamle - "klogere, nej, den tror jeg ikke

pa. Men nu kan I 10be ud og lege igen. Jeg var ved at trenke

pi noget, det blev jeg ikke frerdig med."

De fjerner sig aile tre. Drengene er ved d0fen, da de hurtigt

vender sig. De ser deres bedstefar sta og rrekke begge arme i

vejret og skrige af fuld hals. De styrter begge tilbage til ham;

men nu stod de stille en hver side af ham. Det var synd at

sige, at drengene sa overbegavede ud i dette ojeblik. Det var

den sorte ridders rustning, de stirrede pa. AIle tre stod de,

som var de hypnotiserede.

Og det var ikke si mrerkeligt, for den gamle rode rustning

gay sig i aIle sammenf0jninger, hovedet svingede fra den ene

side til den and en, kroppen vred sig, som om den havde en

forfrerdelig mavepine, arme og ben svingcde frem og tilbage.

Og nu sa det ud, som om den gerne kunne vrelte om pa

gulvet.

Da skreg drengene med af skrrek. To gamle tjenere kom

farende til. Det var Henrik og Johan, de var pi alder med

baronen. De naede lige at skrige med, da hele, herligheden

vreltede ud pa gulvet. Da besvimede den gamle baron, tjenerne

var ikke langt fra det. Drengene styrtede ud i garden, aile

var de blege som lig. Uha, det var en vrerre omgang.

Drengene har ikke £let Iukket doren, nu stir de langt borte

og ser ind gennem doren. Nu sa de Henrik og Johan brere

den gamle baron forbi. Dette her var forfrerdeligt.

"Mon det var den sorte ridder, der var pa spil", hvisker

Preben; hans round ryster, sa han nreppe kan hviske. Hans

fretter formar ikke at svare nednu.

Da fik Pre ben pludselig mere mod. Han sUr sin fretter pa

skulderen og siger:

"Nil, du g;:eve borger fra staden, du er hverken bange for

ild elIer vand. Men foj, hvor du skreg, da der kom bev;:egelse

i den sorte ridders rustning, for nu er du vel ikke i tvivl om,

at den har tilhort ham."

"Det var selvf01gelig, fordi vi talte om ham, at det blev

galt med rustningen, At sadan noget gammelt skidt ikke bliver

gravet i jorden."

"Turde du vove at grave det ned, lille fretter?"

F;:etteren sa bort, og Pre ben forts;:etter:

"Og mh du s,\ havde gravet den ned i jorden og gik hjem,

da vii jeg voc:dde pa, at rustningen allerede var ankommet og

stud pa sin plads igen."

Uha, Preben, jcg synes hele tiden, at der Iaber kolde vand­

dr


Der harer et Safir-komfur

me til· lebagni gen ..

Mecl et LK el-k omfur som hjrelpel' er k agen sikkeJ' paCt succes

Tilbered en lrekker ret i Snackgrillen ­ Sparer tid og bekym­

ringer - Der hilger en masse opsk rifter m ed ­ n ye og lrek re

Fa. JOH. HA

vi A. Simonsen

EI-instaUatiODsforretning . Brande • T ldon 45

MIDTJYDENS R TE· G E

T elf. Brande 300 - 01god 198 - Varde 367

N

KABSBllER

Ru terne: Brande-Ejstrupholm-Silkeborg - Brande-(dlgod-Varde

Brande­ Stakroge-Hoven

Nye moderne 74-37 pets. turistbiler udlejes

A E GA RD


andels o Landbrugs a en

BRANDE

Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab

Telefon 90 og 180

Kontortid kl. 10-12 og 14-16, Iprdag kl. 9-12

Fredag tillige fra kl. 19-20

Kontorer :

laah joT regod

Ba nkens aktiekapita l kr. 1.500.000 - reserver ca. kr. 4.750.000

More magazines by this user
Similar magazines