Præsentation EAT - Københavns Madhus

kbhmadhus.dk

Præsentation EAT - Københavns Madhus

Hvad er EAT

EAT er et velafprøvet skolemadskoncept udviklet af Københavns Madhus for

Københavns Kommune. I København spiser omkring 2800 børn og unge EAT

hver skoledag. Og de kan lide det. Også når vi ind i mellem udfordrer deres

øjne og smagsløg med ’underlige salater’.

EAT-konceptet lever i skarp konkurrence med pizzaslices og kakaomælk nede

fra gadehjørnet. Alligevel har flere og flere børn hver dag lyst til at få EAT

gaflen, og EAT har landets højeste salgsprocent for skolemad. EAT er ganske

enkelt indbydende, sund og energigivende mad, som børn såvel som voksne har

lyst til at spise.

EAT er ny skolemad

I København er ambitionsniveauet for mad og måltider højt. Derfor er vi stolte

af, at EAT er

• velsmagende hverdagsmad med fokus på friskhed, alsidighed og sæson

• min. 75 procent økologiske fødevarer, høje krav til dyrevelfærd og ingen

tilsætningsstoffer

• fremstillet efter de officielle ernæringsanbefalinger

• tilpasset børnenes alder både i smag og portionsstørrelse

• mad, der skal falde i børnenes smag, men også udfordre og være

maddannende

• kulturel mangfoldig mad til alle børn

EAT er mere end mad

EAT er mere end ’bare’ mad. EAT er også et måltidskoncept, der sætter fokus

på omsorg, mæthed, oplevelser, fællesskab og læring omkring måltidet. På den

måde er EAT med til at danne grundlaget for en forbedret folkesundhed og for

at skabe en ny madkultur, maddannelse og bæredygtighed.

EAT er ejerskab og engagement

EAT griber ind i skolernes hverdag både fysisk i form af skoleboder

og loungemiljøer og på et mere abstrakt niveau i form af ejerskab og

engagement. De store elever hjælper med at dele maden ud til de små og

sælge den til hinanden. Og lærerne spiller en vigtig rolle, når de fungerer som

måltidsværter for de små elever, så de sammen kan skabe madfællesskaber.

At drive EAT er den enkelte skoles ansvar. Skolen skal skabe rum, tid og

involvering, hvis EAT skal blive en succes.

3