BUR/Byggeriets Udviklingsråd - Byg-Erfa

byg.erfa.dk

BUR/Byggeriets Udviklingsråd - Byg-Erfa

KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni

• •

pltsanngorsaanent

BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit

marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut

assigiissimapput. Tassa, 60-kkut ingerlaneranni illoqarjinni

anginerumaani naalagaajjiup inissiarsualiarisimasaani

pitsanngorsaasoqartariaqaZersimammat. Taamatut

inissiarsuarnik sanatitsipallassimanermut pissutaasimavoq

inunnik eqiterititsiniarsimaneq aammalu taamanikkut inuttusiartupiloortoqarsimanera.

Kalaallillu inissiarsuarni taamatut

ittuni najugaqarneq misilittagaqarjigisimanngilaat, maannamullu

inissiarsuit aserfallassimaqaat, saniatigullu ajornartorsiutit

ikigisassaangeqisu(takussaaleraluttuinnarsimallutik.

Pitsanngorsaaniarnerni siunertarineqarsimavoq najugaqartut

suleqatigalugit inissiarsuit pitsanngorsaannarnagit najoruminarsarneqarnissaat.

Suliniuteqarjiit angusimasaat video atorlugu

nalunaarusiarineqarsimapput.

Video-t kalaallisut suliarineqarsimapput qallunaatut nassuiaatitalerlugit.

Nuuk

»Nuummi Narsarsuarmi« pitsanngorsaaniarneq

1986-mi upernaakkut Kalaallit

Nunaanni Ministeriaqarfimmit Namminersornerullutik

Oqartussat Nuup

Kommunialu suleqatigalugit aallartinneqarsimavoq.

Pitsanngorsaaniarneq

Nuummi Narsarsuarmi ingerlanneqarsimavoq.

Tassaniipput inissiarsuit qulit

aammalu blok P, inuttussuseqarlunilu

1.900-missaanik. Ataatsimiititaliaq qulaani

taaneqartunit aammalu najugaqartunit

inuttalersorneqartoq pilersinneqarpoq.

Kommunip inissiaqarnermi ittua

(boligchef) aqutsisutut inissinneqarsimavoq,

ulluinnarnilu sulisuusut marluk

atorfinitsinneqarsimallutik.

Suliniuteqarnermi siunertarineqarsimapput

- najugaqarfinni avatangiisit pitsanngorsarneqarnissaat

- najugaqartut qanoq suleqatigineqarsinnaanerisa

misilittagaqarfigineqalernissaa

- najugaqartut akornanni ajornartorsiutaasut

aaqqiiviginiarnissaat.

I

Miljøforbedringer i Grønland

Med støtte fra BUR er der i de seneste år gennemført 2 boligmib'øproJekter

i Grønland Baggrunden for de to projekter er

ens. [løbet af60erne opførte den danske stat højhusbyggerier

i alle de større byer. Denne forhastede boligforsyning skyldtes

dels koncentrationspolitikken) og dels den rekordagtige befolkningstilvækst.

Grønlænderne har haft svært ved at indrette sig

i disse blokbebyggelser, og samtidig er blokkene nu så nedslidte

efter mange års mangelfuld vedligeholdelse) at boligmz'b'øet i

blokområderne erfyldt med problemer. Projekternes formål

var at skabefysiske og sociale mz'b'øforbedringer z· samarbejde

med beboerne. Erfaringerne fra de to projekterforeligger nu

opsummeret i vz'deoerfra de to projekter.

Vz'deoerne er på grønlandsk med danske undertekster.

Godthåb

Miljøprojektet Nuummi "Narsarsuarmiut«

startede i foråret 1986 efter initiativ

fra Ministeriet for Grønland og

med deltagelse af Grønlands Hjemmestyre

og Nuuk Kommune.

Projektet foregik i Store Slette bebyggelsen,

der består af 10 blokke samt

blok P med ialt ca. 1900 beboere. En

styregruppe med repræsentanter for

ovennævnte samt for beboerne blev

nedsat. Kommunens boligchef har

fungeret som projektleder og 2 fuldtids

projektrnedarbejdere har udført

det daglige arbejde.

Projektets mål var

at skabe et bedre fysisk bo-miljø

at indhente erfaringer med beboersamarbejde

at løse sociale problemer


lnissiarsuit pitsanngorsaavigineqamerat

Inissiarsuit pitsanngorsarniarneqarnerini

makku suliarineqarsimapput:

D inissiarsuit mikinerusunngor1ugit

agguarneqarnissaat

D Biilit unittarfiisa ator1uarneqarnerulersinniarnissaat

D Inissiarsuit akornanni issiaartarfinnik

pilersitsinissaq

D Pinnguartarfiit iluarsarneqarnissaat

D Naqqar1erni najugaqartut aneersimaartarfittaartinnissaat

D Majuartarfiit iluarsarneqarnissaat

D Blok P-mi »altanit» taarsersorneqarnissaat.

Najugaqartunik

suleqateqameq

Najugaqartut suleqatiginiarneqarneranni

makku taaneqarsinnaapput:

D Najugaqartutmar1unnik - Blok l-IO

aammalu Blok P-mi - peqatigiiffinnik

aallartitsineranni siunnersuineq

ajugaqartut isumasiornerisigut

paasiniar1ugu najugaqarfitsik qanoq

isumaqarfigineraat sutigullu allannguisoqartariaqarsorineraat

D najugaqartut katerisimaartarfeqalernissaat

D najugaqartut akuttunngitsumik

ataatsimeeqatigiittalernissaat

D najugaqartut akornanni suleqatigiiffeeqqanik

pitsanngorsaaniarnermi

assigiinngitsutigut siunnersuuteqartartussanik

pilersitsinissaq

Inooqatigiinnerup

tungaatigut

Inooqatigiinnerup tungaatigut aaqqiiniarnermi

makku iliuuseqarfiginiarneqarsimapput:

D Najugaqartunut siunnersuisarfiliorneq

D Unnussiuaartitsinerni nallukattaqatigiinnerit,

oqaluttuaqattaarnerit,

erinarsoqattaarnerit il.il.

D Juullikkunni porskikkunnilu nalliuttorsiualaaqatigiissitsisarnerit

D Inissiat akornanni saliisarnerit

D Aasaanerani asimut aallaarsimaartarnerit

D Meeqqat ualikkut sammisassaqartinneqartarnerat

D Meeqqat nipilersornikkut ilinniartinneqartarnerat

Fysisk forbedringer

Beboersamarbgae

Det sociale miljø

De fysiske forbedringer projektet har

beskæftiget sig med er følgende:

D opdeling af blokke i mindre

enheder

o bedre udnyttelse afparkeringsarealerne

D opsætning af borde og bænke på

udearealerne

D legepladsrenovering

D etablering af terrasser ved stuelejlighederne

D renovering af trappeopgange

D opsætning af nye altaner

på blok P.

Af initiativer omkring beboersamarbejde

kan nævnes:

D opstart af 2 beboerforeninger, en i

blok 1-10 og en i blok P

D interview af beboere i

området for at få klarhed

over deres syn på boligområdet

samt ønsker om

ændringer

D etablering af beboerrum

D afholdelse af regelmæssige beboermøder

D nedsættelse afarbejdsgrupper

omkring etablering af

de forskellige fysiske

forbedringer.

I arbejdet med at løse sociale problemer

har man bl. a. beskæftiget sig

med:

D etablering af beboerrådgivning

D aftensammenkomster

med kortspil, fortællinger,

sang m.m.

D festlige møder i forbindelse

med jul og påske

o oprydningsarrangementer omkring

blokkene

D sommerudflugt i fjeldet

D børneeftermiddage med leg og spil

D musikundervisning for børn.


Paamiut

BUR-ip tapiissuteqarneratigut pitsanngorsaaniarnermi

ingerlanneqarsimasut

aappaa Paamiuni pisimavoq. Paamiut

Kommuniat suliniuteqarnermik aallartitsisuusimavoq,

siunertarineqarsimalluni

lu najugaqartut suleqatigalugit najoruminarsaanissaq.

Suliniuteqarneq

"Pi tsanngorsaaneq«-mik taaguuserneqarsimavoq.

Paamiuni 2.400-ut missaani inuttussuseqartumi

innuttaasut affai angungajallugit

(1.000-t missaat) inissiarsuarni najugaqarput.

lnissiarsuit :13-t quleriiaat 4-5-t

sananeqarsimapput. Pisoqaanerit 1964­

meersuupput aserfallassimaqalutillu.

nutaanerit portunerupput eqimannerullutillu.

Aamma taakku aserfallassimaqaat.

ingammik aserorterisarsimanerit

pissutigalugit. Suliniuteqarneq

1986-mi januarimi aallartinneqarsimavoq.

naammassineqarsimallunilu 1989­

mi aprilip qaammataani. Kommunimi

atorfilik aqutsisuutinneqarsimavoq,

taassumalu saniatigut suliniuteqarnermi

marluk atorfeqartinneqarsimallutik.

NaJugaqartut

peqatigiijfiat

Suliniuteqarneq aallartinneqarsimavoq

allaffiup inissiarsuit arlaasa naqqarlersaaniittup

ammarneqarneratigut.

Tulliullugu najugaqartut peqatigiiffissaat

aallarnersarniarneqarsimavoq,

taaguuserneqarsimavorlu: »Inissiarsavarmiit«.

Tamanna sioqqullugu arlaleriarluni

misiliineqartarsimagaluarpoq najugaqartut

peqatigiiffeqalernissaat. inuttassaaleqinerlu

pissutigalugit

sumiginnartinneqartoortarsimallutik.

Suliniuteqarnerullu tungaanit ikiorsiiniarneq

tassaanerusimavoq ataatsimiigiaqqusinerni,

naalisaasarnerni allatigullu

oqi1isaaniartarnerit.

Suliniuteqarneq naammassineqarmat

suliniuteqartut allaffigisimasaat atortorissaarutigisimasaallu

najugaqartut

peqatigiiffiannut kingornussassanngortinneqarsimapput.

taamaaliornikkut

siunertarineqarsimalluni najugaqartut

suliamik ingerlatitseqqinnissaat. Tamanna

annertunerusumik aporfissaqarsimanngilaq.

najugaqartut peqatigiiffiata

suliassat ingerlateqqinneqarnissaat

akisussaaffigilereersimammagit.

Pitsanngorsaaneq aningaasalersorneqarneralu

Nuummi ingerlatsineq assigalugu suliniuteqarnermi

assigiinngitsorpassuit

sammineqartarsimapput. Assigiinngitsorpassuit

aallarnersarneqarsimapput,

soorlu sanaartornerup, aqutsiniarnerit

inooqatigiinnerullu tungaasigut. Siunissaq

eqqarsaatig


Naggasiut

Qanoq ililluni inissiarsuit naalagaaffiup

6O-ikkunni sanatissimasaasa avatangiisillu

akornanni »aporaanneqalerpa«

Taamanikkut takorloorneQarsimavoQ

kalaallit inissiarsuarni atortorissaaruteqarluartuni

najugaqartiterlutik aalisakkanik

suliffissuarni sulisartutut inuussutissarsiuteqalernissaat.

Aalisarnerlu siunertat akimorlugit

allatut ingerlasimavoq, tamakkulu kingunerisaanik

najugaqarfiit aserfallassimaqaat

assigiinngitsutigullu ajornartorsiuteqarfiulersimaqalutik.

Taamatut

pisoqarnera nunani allani takornartarineqanngilaq,

beton-it atorlugit sanaartortarsimanerit

najoruminaatsunngortarsimammata.

Nunatsinnilu ;yornartorsiutit

mikinerulissutigisimanngilaat

inissiarsuarni najugaqarneq

takornartarilluinnarsimagatsigu.

Nuummi Paamiunilu ukiuni arlaqalersuni

assigiinngitsutigut najoruminarsaanissaq

anguniarlugu suliniuteqartoqartarsimavoq,

anguniarneqartarsimallunilu

inissiarsuarni najugaqartut arlaatigut

oqartussaaqataasarnissaat. Suliniutit

nassatarisaanik najugaqarfiit najoruminarsarneqarsinnaanerat

suliniutigineqalersinnaasimapput.

Il10qarfinni taakkunani

naliliinerit tassaasimapput, suliuteqarnerit

aatsaat iluatsissinnaasut

aningaasat pitsanngorsaanissanut atugassat

naamattut Namminersornerullutik

Oqartussanit aningaasaliissutigineqartassappata.

Taamatut pisoqanngippat suliniuteqarnerni

suleqataasimasut qularutiginngilaat,

najugaqartut tapersersorneqanngitsutut

misigisimaleriartornermikkut

qangaaniilli isumagisarsimasartik uterfigeqqissagaat

- tassalu akilersinnaanngitsoq

pisortat tungaanut suliniuteqarsinnaasarnissaq.

Konklusion

Hvordan opstod konflikten mellem de

boligblokke, som staten opførte i

Grønland i fiO'erne og det liv, der

foregår i dem

Dengang var tanken, at grønlænderne

skulle leve som fiskeindustriarbejdere

i altangangshøjhuse med alle moderne

bekvemmeligheder.

,;rorskeeventyret« gik ikke som forventet,

og i dag står boligområderne dår-

ligt vedligeholdt og med alle de miljøproblemer,

som man ser det i andre

bykvarterer rundt om i verden, hvor

man opførte betonelement højhusbyggerier

af samme slags. Men i Grønland

er disse problemer forstærket af

den grønlandske kultur og den traditionelle

grønlandske levevis.

I Nuuk/Godthlåb og PaamiutlFrederikshåb

har der i de seneste år været

gjort forsøg på at skabe miljøforbedringer

og beboerindflydelse i disse

etagehusområder. Her har man sammen

med beboerne skabt basis for at

bedre kvaliteten i boligmiljøerne. I

begge byer konkluderes, at arbejdet er

betinget af, om Hjemmestyret bevilger

de penge, der er nødvendige, for

at skabe disse miljøforbedringer.

I modsat fald frygter forsøgsrnedarbejderne

at beboerne vil blive desillusionerede

og falde tilbage til deres gamle

tro på, at det ikke nytter at tage initiativ

over for myndighederne.

Kallaallit Nunaanni najugaqarfmni pitsanngorsaaniarnerit

Miljøforbedringer i Grønland

Tapiiffigineqarsimapput / Støttemodtagere:

Nuummi Narsarsuarmiut

v/Nuuk Kommune, Box 1005

3900 Nuuk

Projektleder, boligchef Elise Sørensen

Pitsanngorsaaneq

v/Paamiut Kommune, Box 93

39+0 Paamiut

Projektleder, arkitekt Karen Hilden

Suliniutit nalunaarusiornegarsimapput suliniutit

marluusut immikkut videoliarineqarnerisigut.

Tamarmik kalaallisut suliarineqarsimapput

qallunaatut nassuiaasersorlugit.

Naa1isaanerit video-lIu pissarsiarineqarsinnaapput

kommuninut pineqartunut saffiginnissuteqarnikkut.

Projekterne er beskrevet i 2 videoer, en for

hvert projekt, begge på grønlandsk med danske

undertekster.

Videoer og resume kan rekvireres ved

henvendelse til kommunen.

Malinnaasoralugit / Følgegruppe:

Arkitekt m.a.a. John AlIpass

Professor, arkitekt m.a.a. Tyge Arnfred

Forstander Oluf Høegh

AmtssocialchefKaren Krause:Jensen

Tolk Marie Meyer

Ekspeditionssekretær Esben Nielsen

Ria Thomsen

Socialrådgiver Kirsten østergaard

Arkitekt m.a.a. Ib Høgsbro Holm

Immikkut paasiniaavigineqarsinnaapput /

Yderligere oplysninger:

(Boligkontoret), Nuuk.

Oqarasuaat (009 299) 2.33 77

Paamiut. Oqarasuaat (009 299) l 70 12.


BUR/Byggeriets Udviklingsråd

BUR/ByggtITiets Udviklingsråd tIT oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggtITiets udvikling. BUR har til opgave atfremmeforanstaltninger,

der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal

BUR bl.a. virkefor, at dtIT gennemføres forsøgs- og udviklingsopgavtIT afbetydningfor byggeriets udvikling, og at .resultaterne heraf udbredes og

udnyttes.

BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat.

BUR-rapporteringer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat.

BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrum Boghandel, Dr. NetITgaards Vd 15, 2970 Hørsholm, telefon

45767373, telefax 45767669samt gennem Statens lriformation, postboks 1103, 1009 København K, telefon 33 37 92 28 og boghandlere.

Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon jj92 61 00, tele!ujj92 61 64.

DYVA BOGTRYK-OFFSET· GLOSTRUP ISSN 0109-8187

More magazines by this user
Similar magazines