Vejledning om højlagre - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

frinet.dk

Vejledning om højlagre - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

Vejledning til tekniske

forskrifter for højlagre

Brandforebyggelse

Vejledning nr. xx


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre 2

Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Brandforebyggelse, vejledning nr. xx

Udgivet af:

Beredskabsstyrelsen

Center for Forebyggelse

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon: 45 90 60 00

Fax: 45 90 60 60

E-mail. cfo@brs.dk

www.brs.dk

Udgivet: XX. december 2012

Sagsnr.: 2012/027306

2

December 2012 2


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Indholdsfortegnelse

FORORD ........................................................................................................................................................... 7

DISPENSATIONER 8

TEKNISK BYTTE 8

HØJLAGRE, HVOR BEREDSKABSSTYRELSEN SKAL FASTSÆTTE VILKÅR 8

VÆSENTLIGE ÆNDRINGER AF REGLERNE 9

1 GENERELLE BESTEMMELSER ...................................................................................................................10

DEFINITIONER (1.1) 10

Automatlager (1.1.1)...............................................................................................................................10

Blokstabling (1.1.4) .................................................................................................................................12

Brandsektionsareal (1.1.8).......................................................................................................................13

Brandsektionsvolumen (1.1.9) .................................................................................................................14

Brændbar væske (1.1.13).........................................................................................................................14

Clad-rack (1.1.15)....................................................................................................................................14

Delvis etage (1.1.16)................................................................................................................................15

Friareal (1.1.18) ......................................................................................................................................15

Frosthøjlager (1.1.19) ..............................................................................................................................15

Indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde (1.1.21 og 1.1.40) ...........................................................15

Lagerautomat (1.1.27) ............................................................................................................................16

Lagerbutik (1.1.28) ..................................................................................................................................17

Lagermetode (1.1.29) ..............................................................................................................................17

Lagerteknisk udstyr (1.1.30) ....................................................................................................................20

Mobilreoler/kompaktreoler (1.1.31) ........................................................................................................20

Stablingshøjde (1.1.39)............................................................................................................................20

ANVENDELSESOMRÅDE (1.2) 21

Produkter i brændbar emballage (1.2.1) ..................................................................................................21

Lagerhoteller (1.2.1)................................................................................................................................22

Udelukkende oplag af alkoholiske drikke og lignende (1.2.2, litra f) ..........................................................22

GENERELLE BESTEMMELSER (1.3) 22

Udførelse af højlagre, byggelovgivningen og tekniske forskrifter (1.3.1) ...................................................22

Selvstændig brandsektion (1.3.5) .............................................................................................................23

Byggevarer og bygningsdele (1.3.8) .........................................................................................................23

Udførelse af brandtekniske installationer (1.3.10)....................................................................................23

Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (1.3.11) .....................................................................................23

ANSØGNINGER, TILLADELSER OG GODKENDELSER (1.4) 25

Ansøgningsmateriale (1.4.1 og 1.4.2) ......................................................................................................25

Sagsbehandling .......................................................................................................................................27

Miljømæssige forhold ..............................................................................................................................28

Tilladelser (1.4.3 og 1.4.5) .......................................................................................................................28

Store værdier (1.4.6, litra b) .....................................................................................................................30

Tilladelse bortfalder (1.4.9)......................................................................................................................30

December 2012 3


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

2 AFSTANDSFORHOLD ............................................................................................................................... 30

Afstand til naboskel, vej og sti (2.1.1 og 2.1.2) ......................................................................................... 30

Indbyrdes afstand på samme grund, ”sumreglen” (2.2.1)......................................................................... 31

Lempelse af ”sumreglen” ved højlagre (2.2.4):......................................................................................... 32

3 BRANDSEKTIONERING ............................................................................................................................ 33

Anvendelse af tagfladen (3.1.3)............................................................................................................... 33

Loftet skal udgøres af tagundersiden (3.1.4)............................................................................................ 33

Sammenbyggede brandsektioner (3.1.6) ................................................................................................. 33

Direkte forbindelse til højlager (3.1.7) ..................................................................................................... 34

Brandsektionsvæg, mekanisk påvirkning (3.2.1 – 3.2.2) ........................................................................... 34

Meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, 4.1.4 og 4.7.4) .......................................... 34

Markering af brandsektionsadskillelser (3.2.4) ........................................................................................ 35

Åbninger i brandsektionsadskiller (3.2.6) ................................................................................................. 35

Facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2) .................................................................................................................. 36

Brandkam (3.4.1) .................................................................................................................................... 38

Brandkamserstatning (3.4.2)................................................................................................................... 39

Tagdækning, brandmæssigt egnet materiale (3.4.2 og 3.6.1, litra b og c)................................................. 42

Vinkelsmitte (3.5.1)................................................................................................................................. 42

Høj-lav brandsmitte (3.6.1) ..................................................................................................................... 43

Meget lav brandbelastning/brandspredning (3.6.1, litra c) ...................................................................... 45

Transportåbninger (3.7.1) ....................................................................................................................... 46

Nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3) ........................................................................................... 47

Delvis etage (3.8) .................................................................................................................................... 48

4 KONSTRUKTIVE FORHOLD ...................................................................................................................... 49

Bærende konstruktioner, tagflade berørt af kollaps (4.1.2 og 4.1.3) ......................................................... 49

Brændbare isoleringsmaterialer (4.2.2) ................................................................................................... 49

Brændbar isolering i frosthøjlagre (4.2.3) ................................................................................................ 49

Isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5).................................................... 50

Vægge (4.3.1) ......................................................................................................................................... 51

Indvendige overflader, lempelse ved behov for robuste overflader (4.4.1) ................................................ 52

Ovenlys i taget (4.5.1) ............................................................................................................................. 52

Indvendig trapper til indskudte etagedæk (4.6)........................................................................................ 52

Indskudte etagedæk, sprinkling (4.7.2).................................................................................................... 52

Indskudte etagedæk, uklassificerede bygningsdele (4.7.3) ....................................................................... 52

5 FLUGTVEJE, INDTRÆNGNINGSVEJE OG ANDEN INDRETNING ................................................................. 53

Flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3) ............................................................................................................ 53

Ganglinje (5.1.3) ..................................................................................................................................... 53

Blinde ender (5.1.4)................................................................................................................................. 54

Flugtveje, overdækning (5.1.5) ................................................................................................................ 54

Flugtveje, fribredde (5.1.6) ...................................................................................................................... 55

Med hensyn til tilstrækkelig frihøjde henvises til vejledningstekstens punkt 5.1.5. .................................... 55

Døre i flugtveje (5.1.8) ............................................................................................................................ 55

Indtrængningsveje, indgang fra det fri (5.2.1).......................................................................................... 56

Indtrængningsveje .................................................................................................................................. 56

4 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Indtrængningsveje og friarealer, bredde (5.2.4) .......................................................................................57

Indtrængningsveje, overdækning (5.2.5) ..................................................................................................57

Blokstabling, oplagsfelter på 400 m 2 (5.3.1).............................................................................................58

Reolstabling, oplagsfelter på 1200 m 2 (5.3.3)...........................................................................................58

Oplagshøjde (5.3.4) .................................................................................................................................59

Friareal ved indvendige trapper (5.3.5) ....................................................................................................60

Friarealer (5.3.6) .....................................................................................................................................60

Andre funktioner i højlager (5.4)..............................................................................................................60

Pakkeafsnit, omfang (5.4.1).....................................................................................................................60

Kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4) .................................................................................................61

El-afsnit (5.4.6)........................................................................................................................................62

Garagering og opladning af trucks mv. (5.4.7) .........................................................................................63

Belægningsplaner (5.5.1).........................................................................................................................64

6 INDEKLIMA .............................................................................................................................................67

Rumopvarmning – oliefyrede og gasfyrede aggregater (6.1.1) .................................................................67

Rumkøling (6.2).......................................................................................................................................67

Udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1) .....................................................................................................67

Anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2) ..................................................................................................69

Placering af luftindtag og afkast (6.3.4 og 6.3.5)......................................................................................70

7 BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER .........................................................................................................71

Placering af betjenings- og aflæsningspaneler (7.1.1) ..............................................................................71

Dæknings- og detekteringsområder (7.1.2) ..............................................................................................71

Tidsforsinkelse af alarmoverførsler (7.1.3) ...............................................................................................72

Automatisk sprinkleranlæg (7.2)..............................................................................................................72

Klassifikation af sprinkleranlæg (7.2.4) ....................................................................................................72

Overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6)..................................................................73

Sprinklercentral og pumperum (7.2.7) .....................................................................................................73

Projektering og installation, kvalificeret virksomhed (7.2.9) .....................................................................73

Frosthøjlagre, iltreduktion (7.2) ...............................................................................................................74

Automatiske brandalarmanlæg (7.3) .......................................................................................................75

Tilstrækkelig ventilation (7.4.1) ...............................................................................................................75

Automatisk varslingsanlæg (7.5.1)...........................................................................................................75

Nødbelysning i frosthøjlagre (7.6)............................................................................................................75

Ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1).............................................................................................75

8 BRANDSLUKNINGSMATERIEL..................................................................................................................76

Slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1) .................................................................................76

Egnede håndildslukkere ved elektriske installationer (8.3.1) .....................................................................76

Egnede håndildslukkere (8.3.2) ................................................................................................................76

9 INDSATSFORHOLD ..................................................................................................................................77

Etablering af særskilte vandforsyningssteder (f.eks. brandhaner) .............................................................77

Supplerende udstyr ved særligt vanskelige indsatsforhold (9.1.1) .............................................................77

Adgangsforhold for redningsberedskabet (9.2) ........................................................................................77

Tilkørselsveje og brandredningsarealer (9.3.1) .........................................................................................78

December 2012 5


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Tilkørelsesveje, synlighed og befæstning (9.3.2)....................................................................................... 78

Afstand fra køreveje til indgangsdøre og stigrør (9.3.3) ........................................................................... 79

Adgang til tagflader (9.4.1) ..................................................................................................................... 80

Indsats i højden (9.5.1)............................................................................................................................ 81

Arbejdsbelysning (9.6.1) .......................................................................................................................... 82

Lokalisering og monitering (9.6.2) ........................................................................................................... 82

Stigrør (9.6.3).......................................................................................................................................... 82

Signalforstærkning (9.6.4) ....................................................................................................................... 83

Håndtering af slukningsvand (9.7.1) ........................................................................................................ 83

Indsatsplan (9.8.1) .................................................................................................................................. 83

10 ORDENSREGLER...................................................................................................................................... 85

Aerosoler (10.1.1) ................................................................................................................................... 85

Pyrotekniske artikler (10.1.1)................................................................................................................... 85

Oxiderende stoffer (10.1.1) ..................................................................................................................... 85

Andre farlige stoffer (10.1.1) ................................................................................................................... 85

Oplag af brændbare materialer i det fri ved højlagre (10.1.5) .................................................................. 87

Køle- og ventilationsanlæg, kontrol og vedligehold (10.1.8) ..................................................................... 87

Oprydning og rengøring (10.1.9) ............................................................................................................. 87

Friholdelse af flugt- og indtrængningsveje i det fri (10.4.2) ...................................................................... 87

Kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer (10.6.1) ..................................................... 87

Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2) ..................................................................... 88

Termografering af elektriske systemer (10.7.2)........................................................................................ 88

Særlige indsatsmæssige forhold (10.9.1) ................................................................................................. 89

BILAG A – BESKRIVELSE AF HØJLAGRE, HERUNDER DE SÆRLIGE RISICI VED STABLING I HØJDEN .................... 90

BILAG B – HØJLAGRE MED STABLINGSHØJDE OVER 18 M ELLER BYGNINGSHØJDE OVER 20 M....................... 92

BILAG C – CLAD-RACK HØJLAGRE .................................................................................................................... 99

BILAG D - AUTOMATLAGRE........................................................................................................................... 103

BILAG E – LAGERAUTOMATER ...................................................................................................................... 107

BILAG F - OVERORDNET PRINCIP FOR SIKKER INDSATS MED ROBOTKRANER................................................ 108

BILAG G – EKSEMPEL PÅ SKEMAER FOR EGENKONTROL ............................................................................... 115

BILAG H – MILJØ OG SUNDHEDSMÆSSIG VURDERING.................................................................................. 118

INDEKS ......................................................................................................................................................... 121

6 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Forord

Myndighedernes fastsættelse af krav til brandforebyggende foranstaltninger i bygninger omfattet

af beredskabslovgivningen sker med henblik på at sikre, at risikoen for, at brande opstår

og breder sig ukontrollabelt, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store

værdier ødelægges, formindskes mest muligt. Kravene skal endvidere sikre forsvarlige

rednings- og slukningsmuligheder.

Med virkning fra den XX. december 2012 er nye regler for højlagre (Beredskabsstyrelsens

bekendtgørelse nr. XX af XX. december 2012 om tekniske forskrifter for højlagre) trådt i

kraft. Herefter benævnt som de tekniske forskrifter for højlagre eller forskrifterne.

Forskrifterne er en kodificering af Beredskabsstyrelsens praksis for behandling af højlagre,

som er behandlet i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 3. december1982

om visse brandfarlige virksomheder og oplag, som ændret ved Justitsministeriets bekendtgørelse

nr. 37 af 6. februar 1984 om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder

og oplag.

I forbindelse med udstedelsen af de nye regler for højlagre er der foretaget mindre ændringer

i to bekendtgørelser. Der henvises til xxxx (meddelelse) hvor ændringerne er nærmere

beskrevet.

Beredskabsstyrelsens vejledning nr. 13 om højlagre af 30. oktober 2009 samt Beredskabsstyrelsens

vejledning om frosthøjlagre (tillæg til vejledning nr. 13) af 30. oktober 2009 ophæves

og erstattes af denne vejledning.

Det fremgår af forskrifterne, at der ved et højlager skal forstås en brandsektion, der er større

end 600 m², hvori der oplagres brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage,

som stables i større højde end 8 m. For nærmere beskrivelse af højlagre, herunder de særlige

risici ved stabling til stor højde henvises til bilag A.

Denne vejledning har til formål at uddybe og forklare visse bestemmelser i de tekniske forskrifter

for højlagre, og er et supplement til forskrifterne.

Vejledningen er opbygget således, at vejledningen primært indeholder supplerende bemærkninger,

herunder illustrationer til udvalgte bestemmelser (punkter) i forskrifterne.

Punkterne i forskrifterne, hvor der er udarbejdet supplerede bemærkninger til, er i vejledningen

angivet i parentes. Endvidere kan indekset bagerst i vejledningen anvendes til hurtigt at

få overblik over, om der er udarbejdet supplerende bemærkninger til én bestemt bestemmelse

i forskrifterne, og hvor disse bemærkninger findes i vejledningen.

December 2012 7


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Dispensationer

I de situationer, hvor et eller flere krav i de tekniske forskrifter ikke kan opfyldes, men hvor

det kan eftervises, at brandsikkerhedsniveauet mindst svarer til det niveau, der er fastsat i

forskrifterne, er der mulighed for at søge Beredskabsstyrelsen om dispensation. Dette er dog

kun relevant i de tilfælde, hvor Beredskabsstyrelsen ikke i forvejen skal stille vilkår for kommunalbestyrelsens

godkendelse. Kommunerne kan ikke meddele dispensation fra forskrifterne.

Dispensationer

kan udstedes, hvor det kan eftervises, at brandsikkerhedsniveauet

mindst svarer til det niveau, der er fastsat i forskrifterne.

Teknisk bytte

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at foretage tekniske bytte, jf. punkt 1.4.4 i forskrifterne,

såfremt det kan dokumenteres, at brandsikkerhedsniveauet mindst svarer til det niveau,

der er fastsat i forskrifterne. Kommunerne kan ikke meddele dispensation fra forskrifterne.

Teknisk bytte er ikke det samme som dispensation.

Højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår

I punkt 1.4.5 i forskrifterne er der anført, hvilke højlagre Beredskabsstyrelsen skal fastsætte

vilkår som led i kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse.

Denne vejledning indeholder ikke komplette beskrivelser af løsninger, der omhandler disse

områder. For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes

og rådgivernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen

skal fastsætte vilkår, har Beredskabsstyrelsen i bilagene B, C, D og E indsat

en række kommentarer til udvalgte punkter i forskrifterne. Kommentarerne i bilagene B,

C, D, E og F tager udgangspunkt i styrelsens hidtidige sagsbehandling og praksis for sådanne

typer af højlagre.

Beskrivelserne i bilagene B, C, D og E er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold

Beredskabsstyrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunernes (redningsberedskabernes)

tilladelser til højlagre. Det betyder bl.a., at de forskellige forhold, som

kommenteres i bilagene, ikke nødvendigvis vil være relevante i alle højlagersager.

Bilagene B, C, D og E vil sammen med de tekniske forskrifter for højlagre give de kommunale

redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere,

inden projektet fremsendes til behandling i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et

værktøj, som skal medvirke til, at de projekterende parter får bedre mulighed for at tilvejebringe

fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling.

8 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Det skal bemærkes, at bilagene B, C, D og E ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet

på forprojektstadiet, hvor det bl.a. er hensigten at identificere, hvilke af bilagets emner

der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel fortsat afholdes møder

om et konkret projekts grundprincipper.

Væsentlige ændringer af reglerne

Forsvarsministeriet nedsatte i 2009 ”Arbejdsgruppe om regulering af højlagre”. Arbejdsgruppen

bestod af repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu

Energistyrelsen), Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer, DI og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, samt en repræsentant for

Forsvarsministeriet. Baggrunden for at nedsætte arbejdsgruppen var blandt andet, at mange

virksomheder har ændret logistikkoncept fra decentrale lagre til store, centrale distributionslagre.

Arbejdsgruppen skulle analysere området med henblik på at komme med forslag til

den fremtidige regulering af højlagre.

Arbejdsgruppen afgav den 22. december 2010 til Forsvarsministeriet en rapport: ”Højlagre –

fremtidig regulering”, hvori arbejdsgruppen i enighed fremsatte en række forslag.

I rapporten gennemgås mulighederne for at ændre det daværende regelgrundlag med henblik

på at smidiggøre myndighedsbehandlingen af ansøgninger om etablering af højlagre og

med henblik på en revision af de krav og vilkår, der skal gælde for højlagre. De foreslåede

ændringer af krav og vilkår skete med henblik på at reducere omkostningerne ved etablering

af højlagre, men hvor de sikkerhedsmæssige hensyn, der er forbundet med den særlige type

af bygninger, som højlagre udgør – højlagre anses som særlig risikofyldte objekter i brandmæssig

henseende, stadig skulle tilgodeses.

Forsvarsministeriet anmodede den 9. december 2011 Beredskabsstyrelsen om at iværksætte

implementeringen af arbejdsgruppens i enighed fremsatte forslag.

Grænsen, for hvornår en bygning og brandsektion betragtes som et højlager, er ændret for

så vidt angår stablingshøjden. Hvor grænsen tidligere var lagre med stablingshøjde på 6 m,

er det nu 8 m.

Endvidere skal Beredskabsstyrelsen først fastsætte vilkår for kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets)

tilladelse ved højlagre med stablingshøjde større end 18 m eller med

bygningshøjder større end 20 m målt fra terræn til murkrone, medmindre der er tale om

clad-rack højlagre, automatlagre, lagerautomater og oplag af visse typer væsker jf. punkt

1.4.5.

Med hensyn til lagre, hvor der stables indtil 8 meter, henvises der til xxxx (meddelelse).

December 2012 9


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

1 Generelle bestemmelser

Definitioner (1.1)

Der er i de tekniske forskrifter for højlagre anvendt en række definitioner. Listen findes i forskrifternes

afsnit 1.1. Visse definitioner er yderligere uddybet nedenfor.

Automatlager (1.1.1)

I automatlagre er håndteringssystemet primært baseret på computerstyrede håndteringsmaskiner

(robotkraner), der kører i reolgangene og nedtager varer til placering på eksempelvis

transportorganer for enden af en reolrække. Afstanden mellem reolerne kan variere alt efter

oplagets dimensioner.

Figur 1: Automatlager.

Automatlagre er defineret som et automatiseret lager, hvor der kun i begrænset omfang må

forventes at være personer til stede. Det vil typisk være service- og reparationsfolk, som

færdes i lageret med henblik på at servicere robotkraner og lignende. Service- og reparationsfolk

anses også kun for at færdes i lageret i begrænset omfang, selvom der er tale om

kortvarige daglige rutiner m.v.

Mini-load

Et mini-load lager anses også for at være et automatlager, idet nedtagning af varer mv. foregår

ved hjælp af computerstyrede håndteringsmaskiner, og der som følge heraf kun i begrænset

omfang forventes at være personer til stede i lageret. I mini-load lagre sker der

10 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

håndtering af mindre enheder, og der vil derfor ofte være en kort afstand mellem reolerne.

Den korte afstand øger risikoen for brandspredning mellem reolerne.

Figur 2: Eksempel på miniload.

Flerniveaulager (delvist automatiseret)

Denne lagertype er i princippet en variant af et lager med reolstabling og et automatiseret

lagerhåndteringssystem. Denne lagertype anses også for at være et automatlager.

Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling, som er beskrevet

i vejledningsteksten til lagermetode. Det væsentligste faremoment ved flerniveaulager

er, at de ansatte færdes i flere niveauer i lageret, og håndteringsmaskinerne afsætter varer

på hylderne fra bagsiden.

December 2012 11


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 3: Snit gennem flerniveaulager.

Blokstabling (1.1.4)

Blokstabling er stabling i blokke direkte på gulvet uden brug af reoler eller lignende. Der vil

være tale om et manuellager, hvor håndtering foregår manuelt med forskelligt lagerhåndteringsudstyr.

Figur 4: Blokstabling – stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign.

Oplaget er som oftest pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet eller kan stables

oven på hinanden. Metoden medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte

stabel eller nedtage hele stablen.

12 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle

hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum

inde i oplaget betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand.

Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og

svært tilgængelige.

Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller

produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre nedfald af oplag, brandspredning til andre områder

og blokering af friarealer, og dermed udgøre en mulig fare for de personer, der er ved at

bekæmpe en brand i oplaget.

Brandsektionsareal (1.1.8)

Ved beregningerne af brandsektionsarealet (A x B) er der taget udgangspunkt i højlagrets

ydre rammer. Indskudte dæk medtages ikke. Følgende figurer viser principperne for udregning

af brandsektionsarealet:

Figur 5: Areal af brandsektion, hvor længden A måles

til center af brandsektionsvæg.

Figur 6: Areal af brandsektion med indskudt dæk

Figur 7: Areal af brandsektion med delvis etage.

Figur 8: Areal af brandsektion med dæk, hvor rummet

under dækket er sektioneret fra højlageret.

December 2012 13


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Brandsektionsvolumen (1.1.9)

Ved beregning af brandsektionsvolumenet tages udgangs i højlagrets ydre rammer, hvor

brandsektionsarealet multipliceres med højden fra gulvniveau til yderste side af tagfladen.

Figur 9 viser principperne for udregning af brandsektionsvolumenet

(A x C x D + B x C x E):

Figur 9: Udregning af brandsektionsvolumen.

Brændbar væske (1.1.13)

En brændbar væske er en antændelig væske med et flammepunkt højere end 100 o C. Ved

væske forstås et stof, der ved 20 ºC og 1013 hPa er i væskefase. I tilfælde af tvivl om hvorvidt

et stof er i væskefase, kan Beredskabsstyrelsen foretage en nærmere vurdering af stoffet.

Det kunne f.eks. være tilfældet for væsker med høj viskositet, dvs. meget tyktflydende

væsker.

I vurderingen vil der bl.a. blive taget stilling til, om stoffet kategoriseres som en væske efter

den internationale konvention om vejtransport af farligt gods (ADR).

Clad-rack (1.1.15)

Clad-rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgør

bygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Forekommer oftest som stålmetalreoler

uden brandisolering med påhæftede sandwichpaneler som ydervægge.

Figur 10: Clad-rack stålreoler med sandwichpaneler.

14 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Oftest anvendes clad-rack i forbindelse med automatlagre. Se vejledningsteksten til definitionen

for automatlagre under punkt 1.1, automatlager (1.1.1).

Byggeprincippet betegnes også som silobyggeri, idet der er tale om en meget kompleks statisk

konstruktion med brandmæssigt ubeskyttede stålkonstruktioner. Det tætte gitterværk

frembringer et statisk system, hvor kræfter kan omlejres. Sandwichpaneler giver en indsatsmæssig

udfordring, da der ved direkte brandpåvirkning er risiko for, at de kan delaminere,

hvilket kan medføre fare for nedstyrtning af stålplader.

Delvis etage (1.1.16)

Indskudt lukket etage, der er brandmæssig adskilt fra et højlager i overensstemmelse med

bestemmelserne om brandsektionering.

Figur 11: Eksempel på delvis etage. Projektionen på gulvet udgør arealet af den delvise etage (det skraverede

areal).

Friareal (1.1.18)

Når reoler, oplagsarealer og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealer

være at betragte som friarealer. Disse må ikke anvendes til placering af oplag, inventar

og lignende.

Formålet med etablering af friarealerne er at hindre, at brande breder sig samt sikre flugtvejsmuligheder

og forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Frosthøjlager (1.1.19)

Lager hvor temperaturen reguleres med henblik på at opbevare frostvarer. Uopvarmede lagre,

som ikke holdes frostfrie, kan ikke betragtes som frostlagre i vinterhalvåret selvom rumtemperaturen

periodisk er under 0 °C. Det bemærkes at det på det skrevne tidspunkt er en

kodificering af praksis jf. forordet.

Indgangsdør og udgangsdør, dør i terrænhøjde (1.1.21 og 1.1.40)

Indgangsdøre og udgangsdøre skal have direkte adgang til terrænhøjde. Det er således muligt

at have ud- og indgangsdøre, der ligger under eller over terræn, såfremt flugt- og ind-

December 2012 15


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

trængningsmulighed tilgodeses. Der bør foran ud- og indgangsdøre under terræn i det fri

være et frit areal med mindstemål på 3 gange 3 meter placeret i samme niveau som døren.

Dette vil sikre redningsberedskabets mulighed for udlægning af slanger og andet udstyr til

brug ved indsats.

Figur 12: Eksempel på dør i terrænhøjde

Lagerautomat (1.1.27)

En lagerautomat er en stort set lukket reol med enten bevægelige hylder eller et hyldesystem,

hvor oplaget hentes ned fra hylderne. Konceptet anvendes primært ved oplagring af

mindre produkter.

Figur 13: Eksempel på lagerautomater med manuelt pluk.

16 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Lagerbutik (1.1.28)

Lagerbutikker er butikker, hvor lager og salgsområder er blandet sammen. I international

sammenhæng betegnes de som ”Big Box Stores”. Anvendelsen af lageret som salgslokale

betyder, at det i relation til sagsbehandlingen i henhold byggelovgivningen endvidere skal

henføres til anvendelseskategori 3.

Figur 14: Lagerbutik med varer i lav højde og regulært oplag på øvre hylder.

Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling i manuellagre.

Det væsentligste faremoment er her, at der ud over de ansatte også færdes personer, som

ikke er stedkendte. Dette medfører, at det er meget vigtigt, at flugtveje er overskuelige og i

øvrigt fremtræder tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig.

Derudover er muligheden for at kontrollere personernes (kundernes) adfærd mindre end i

lagerbygninger, hvor der kun er begrænset offentlig adgang, hvilket øger risikoen for, at der

kan opstå brand.

Lagermetode (1.1.29)

Der er mange forskellige lagermetoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning

i forhold til virksomhedens drift og den type oplag, der håndteres. Der henvises også til vejledningsteksten

til lagermetoderne: Automatlager, blokstabling, lagerautomat, lagerbutik og

mobilreoler.

Udviklingen indenfor de forskellige lagerkoncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler

tilsigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. I Figur 15 nedenfor er

skitseret forskellige måder, hvorpå stabling kan ske.

December 2012 17


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 15: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg.

ST1: Fritstående lagre (blokstabling) eller lagre i kompakte blokke

ST2: Paller i enkeltrækker (dvs. med gange som er mindst 2,4 m brede)

ST3: Paller i flere rækker (inkl. dobbelte)

ST4: Pallereol

ST5: Massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m

ST6: Massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m.

Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet eller

lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode der

giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende

oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af det lagertekniske

udstyr, der skal hente oplaget ned.

Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og

dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op

gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten udgør en særlig risiko

i denne type lagre.

Ved fastlæggelse af lagermetoder kan der tages udgangspunkt i sprinklerforskriften, hvori

begrænsninger i forbindelse med langs- og tværgående mellemrum er angivet.

Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem

oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved store oplagringshøjder vanskeligheder

18 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

med at nå de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der

skal efterslukkes.

Figur 16: Placering af mellemrum i reolsystemer.

Figur 17: Illustration af et manuelt lager med reolstabling.

December 2012 19


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Lagerteknisk udstyr (1.1.30)

Lagerteknisk udstyr er virksomhedens udstyr som f.eks. trucks, sakselifte mv., jf. Figur 18

nedenfor. Flytbare håndstiger med en længde indtil 12 m anses ikke for at være lagerteknisk

udstyr. I nogen tilfælde vil det lagertekniske udstyr også blive benyttet til indsats i højden.

Figur 18: Eksempler på lagerteknisk udstyr.

Mobilreoler/kompaktreoler (1.1.31)

Mobilreoler er en variant af reolstabling, men metoden adskiller sig dog fra den almindelige

reolstabling på nogle områder.

Reolerne er mobile og kan skifte position ved hjælp af et mekanisk system. Systemet kan

svigte under brand hvilket vanskeliggøre redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan

sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici tilstede, og det er derfor nødvendigt

at udlægge friarealer, således at flugt- og indtrængningsvej er prædefineret. Indsats i mobilreoler

vanskeliggøres ved, at der ikke er direkte adgang til de oplagrede varer, hvorfor det

kan være nødvendigt at flytte reoler for at skabe adgang til oplagene.

Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre (lagre, hvor lagermedarbejdere

henter og bringer varer), når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør

det vanskeligt for en robot at styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret.

Stablingshøjde (1.1.39)

Stablingshøjden måles som den største af højderne målt fra gulv til oversiden af oplag. Se

eksempler på bestemmelse af stablingshøjden i figurerne nedenfor.

20 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 19: Stablingshøjde i brandsektion med indskudt dæk. H 1 angiver største stablingshøjden, målt

fra gulv.

Figur 20: Stablingshøjden i brandsektion med varierende stablings- og bygningshøjde. H 1 angiver

største stablingshøjde, målt fra gulv.

Anvendelsesområde (1.2)

Produkter i brændbar emballage (1.2.1)

Der kan være tale om f.eks.:





Motor og karosseridele af metal opbevaret på træpaller og pakket i beskyttende pap

og folie.

Metallejer og aksler opbevaret på træpaller med træsider.

Hårde hvidevarer pakket i pap og folieret mv.

Farmaceutiske varer pakket i papkasser med stødabsorberende fyld som f.eks. EPS

(polystyren) eller bobbelplast folie.

December 2012 21


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre


Øl og sodavand på flasker opbevaret i plastkasser, eller dåser pakket i pap og folieret.

Opmærksomheden henledes på, at oplag af f.eks. smøreolier og andre produkter, der kan

betragtes som brændbare væsker (væsker med flammepunkt over 100 °C), også anses for

at være omfattet.

Lagerhoteller (1.2.1)

Lagerhoteller f.eks. speditionsvirksomheder med varierende oplag vil være omfattet, da oplaget

vil kunne variere over tid. Såfremt et lagerhotel godkendes til en konkret oplagstype,

vil oplagets karakter skulle danne grundlag for de krav myndighederne stiller. Dette betyder,

at ændringer af oplaget alene kan foretages efter en fornyet sagsbehandling.

Udelukkende oplag af alkoholiske drikke og lignende (1.2.2, litra f)

Oplag udelukkende bestående af alkoholiske drikke mv. nævnt i punkt 1.2.2, litra f er undtaget

i bekendtgørelsen om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, men er ikke undtaget i

de tekniske forskrifter for højlagre.

Det betyder, at oplag udelukkende bestående af alkoholiske drikkevarer f.eks. vin i en koncentration

på maks. 20 vol- % i brændbar emballage (f.eks. vin i flasker på paller med plastfolie)

med en stablingshøjde over 8 m, vil være omfattet af tekniske forskrifter for højlagre.

Såfremt der ønskes blandet oplag hvor alkoholiske drikkevarer (øl og vin) skal oplagres

sammen med andet oplag (f.eks. oplag af kolonialvarer, papir mv.) vil oplaget ikke være omfattet

af tekniske forskrifter for højlagre, men tekniske forskrifter for brandfarlige væsker.

Såfremt der ønskes oplagret blandet oplag, og mængden af alkoholiske drikkevarer overskrider

de oplagsmængder der er undtaget i bekendtgørelsen om tekniske forskrifter for brandfarlige

væsker vil det kræve en ansøgning om dispensation.

Generelle bestemmelser (1.3)

Udførelse af højlagre, byggelovgivningen og tekniske forskrifter (1.3.1)

Byggeloven og bygningsreglementet er gældende for alt byggeri. De brandforebyggende

regler for brand og eksplosionsfarlige virksomheder, som f.eks. de tekniske forskrifter for

højlagre, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold

til byggelovgivningen. Reglerne fungerer som en overbygning til bygningsreglementets

brandkrav.

Generelt indeholder de brandforebyggende regler skærpede krav til brand- og eksplosionsfarlige

virksomheder og oplag.

Bygningsreglementet er udstedt af Energistyrelsen (tidl. Erhvervs- og Byggestyrelsen).

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne.

22 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Selvstændig brandsektion (1.3.5)

Et højlager skal udgøre en selvstændig brandsektion, hvilket indebærer, at der skal etableres

brandsektionsadskillelser mod tilstødende rum, bygninger og oplag, som ikke er fritliggende i

forhold til højlageret. En bygning anses for at være fritliggende, hvis afstandsreglerne i forskrifterne

er overholdt. Det væsentlige er, at højlageret bliver adskilt fra andre funktioner

end lager, som vil kunne indebære større antændelsesrisiko.

En brandsektion med højlager kan dog godt indeholde mindre pakkerafsnit, kontor- og opholdsafsnit,

og i særlige tilfælde kan der ske garagering af truck og evt. truckopladning, jf.

afsnit 5.4 i forskrifterne.

Byggevarer og bygningsdele (1.3.8)

Ved anvendelse af byggevarer og bygningsdele, som ikke er klassificerede efter det europæiske

brandklassifikationssystem eller er lovligt klassificeret efter det gældende danske brandklassifikationssystem

på opførelsestidspunktet, kan de brandmæssige egenskaber for disse

dokumenteres på anden vis. Dokumentationen kan ske, som beskrevet i Energistyrelsens

”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” vedrørende dokumentation af byggevarers og

bygningsdeles brandmæssige egenskaber.

Udførelse af brandtekniske installationer (1.3.10)

Det er vigtigt, at de brandtekniske installationer, der anvendes i et højlager, giver et tilfredsstillende

sikkerhedsniveau. Dette kan opnås ved, at installationerne dimensioneres og installeres

under hensyntagen til den konkrete anvendelse, samt ved at det sikres, at installationerne

løbende bliver kontrolleret og vedligeholdt.

I Energistyrelsens (tidl. Erhvervs- og Byggestyrelsens) ”Eksempelsamling om brandsikring af

byggeri” er der i bilag 3 en oversigt over standarder og vejledninger der kan danne grundlaget

for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske installationer.

Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (1.3.11)

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for alle brandmæssige foranstaltninger

i et højlager. Der skal i denne plan angives, hvorledes brandsikkerheden sikres

opretholdt i hele bygningens levetid.

Brandsikkerheden på virksomheden er ejerens ansvar, og det er selvfølgelig vigtigt, at virksomhedens

medarbejdere er bevidste om, hvordan de skal forholde sig, og hvilke krav der er

i forbindelse med den daglige drift af virksomheden.

Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) regelmæssige brandsyn samt en god drifts-,

kontrol- og vedligeholdelsesplan af virksomhedens brandmæssige tiltag, som kan kommunikeres

ud til de ansatte, kan medvirke til, at virksomheden får en god sikkerhedskultur, og

dermed også formindske risikoen for brand.

December 2012 23


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan bør som minimum indeholde følgende:





Brandtekniske tilladelser med tilhørende tegningsmateriale og brandteknisk dokumentation

(brandstrategi).

Beskrivelse af hvordan og hvor ofte de aktive og passive brandsikringstiltag, herunder

brandmateriel skal vedligeholdes og kontrolleres.

Frekvens og dokumentation for inspektion, kontrol og vedligeholdelse af de aktive og

passive brandsikringstiltag, herunder inspektionsrapport af sprinkleranlæg og automatisk

brandalarmanlæg (1. inspektion og de efterfølgende inspektionsrapporter).

Logbog over brandtekniske installationer, hvori alle væsentlige begivenheder indgår,

jf. punkt 10.6.4 i forskrifterne.

Skemaer for egenkontrol, jf. bilag G.





Attester fra en autoriseret el-installatør og dokumentation for termografering, jf. afsnit

10.7 i forskrifterne.

Vejledning i betjening og afprøvning af brandtekniske installationer.

Plan for uddannelse og instruering af personale, jf. punkterne 10.1.6 og 10.1.7 i forskrifterne

samt i særlige tilfælde øvelser med det lokale redningsberedskab. Der bør

afholdes øvelser med redningsberedskabet, særligt i de tilfælde hvor indsatsen kræver

anvendelse af lagerteknisk udstyr, jf. punkt 10.9.1 i forskrifterne.

Rapporterne fra kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) brandsyn, herunder

redegørelsen for, hvorledes virksomheden har håndteret eventuelle anbefalinger, påbud

og forbud.

Det er vigtigt, at den, der foretager egenkontrol, har tilknytning til virksomheden og samtidig

er en person, som dagligt færdes på virksomheden. Det er ligeledes nødvendigt, at kontrolog

vedligeholdelsesrutiner varetages af personer, som varetager den daglige drift af virksomheden.

Pågældende bør tildeles de fornødne kompetencer til at kunne påtale svigt i de

brandsikkerhedsmæssige forhold over for virksomhedens øvrige ansatte.

I bilag G er der et eksempel på, hvorledes et skema for egenkontrol i en drifts-, kontrol- og

vedligeholdelsesplan kan udformes. Indhold og omfang af kontrolpunkter m.v. afhænger naturligvis

af det konkrete højlager. Opbygning og systematisering af indholdet i en god drifts-,

kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal således være tilpasset det konkrete højlager.

I alle højlagre er det nødvendigt, at de ansatte har kendskab til de særlige risici, der er forbundet

med det aktuelle oplag, samt de særlige forhold der gør sig gældende ved stabling i

højden, jf. bilag A. Det er derfor vigtigt, at alle modtager information om de brandsikkerhedsmæssige

forhold på virksomheden, herunder placering af flugtveje, evt. brandtryk, placering

af brandslukningsmateriellet og instruktion i brugen heraf, samt information om evt.

øvrige brandtekniske installationer. Det er endvidere vigtigt, at der gennemføres regelmæssige

øvelser for de ansatte. Ved udarbejdelse af en enkel brandplan kan en stor del af virksomhedens

brandsikkerhed kommunikeres ud til de ansatte og andre, der måtte færdes på

virksomheden.

24 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 21: Eksempel på brandplan, som giver et overblik over sikkerheds- og brandslukningsmateriel mv.

Det er vigtigt, at drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen løbende opdateres, og at dette

varetages af en ansat med ansvar for indholdet. Væsentlige ændringer og opdateringer skal

godkendes af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).

Al dokumentation for driften (logbog og skemaer for egenkontrol), i den af kommunalbestyrelsens

(redningsberedskabets) krævede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal opbevares

på virksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende ved brandsyn.

Ansøgninger, tilladelser og godkendelser (1.4)

Ansøgningsmateriale (1.4.1 og 1.4.2)

Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer, hvis ansøgningsmaterialet er i papirform.

For så vidt angår de sager, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsættes vilkår for

kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse, vil kommunen (redningsberedskabet)

sørge for at Beredskabsstyrelsen inddrages i sagsbehandlingen.

Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation

udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvis

forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindre

andet er aftalt.

Alt tegningsmateriale skal være målfast og være påført målestoksforholdet samt skal indeholde

enhver oplysning af betydning for sagens behandling.

Ansøgningsmaterialet, som sendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), bør som

minimum indeholde følgende:

December 2012 25


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Tegningsmateriale (målfast):




Situationsplan for ejendommen med angivelse af afstande til naboskel, vej- og

stimidte, afstande til andre bygninger, placering af nøgleboks og oplag på ejendommen

samt angivelse af tilkørselsveje og brandredningsarealer for redningsberedskabet.

Plantegninger, opstalt af facader og snittegninger.

Tegningsmateriale visende:

o Inddeling i brandsektioner og brandceller, herunder placering af døre og porte

og eventuelle automatiske branddørlukningsanlæg.

o Placering af reoler, blokstablingsarealer, friarealer, områder med inventar

samt døre i flugt- og indtrængningsveje, mv. (belægningsplan). Stablingshøjder

og oplagsformer skal også tydeligt fremgå af belægningsplanen. Se eksempler

på belægningsplaner i vejledningsteksten til punkt 5.5.1.

o Placering og omfang af nødbelysning.

o Placering af sprinklercentral og brandcentral.

o Placering af røgudluftningsåbninger, herunder åbninger for erstatningsluft og

betjeningstryk.

o Placering af hovedtavler for el.

o Placering af særligt materiel til redningsberedskabets brug, herunder stigrør

og lagertekniskudstyr.

o Placering af brandslukningsmateriel.

Beskrivelser/redegørelser





Oplysninger om højlagrets bygningshøjde, stablingshøjde og bruttoareal.

Oplysninger om afstandsforhold.

Oplysninger om konstruktive forhold (bærende, isoleringsmaterialer, vægge, overflader

mv.).

Beskrivelse af oplaget i højlagret, herunder;

o Oplagets brændbarhed.

o Beskrivelse af oplagets emballage.

26 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

o Klassifikation af oplaget, f.eks. med udgangspunkt i den valgte sprinklerforskrift/standard.

o Lagermetode, f.eks. blokstabling på gulv eller reolstabling.

o Oplagsfelternes størrelse.




Beskrivelse af flugt- og indtrængningsveje.

Beskrivelse af de brandtekniske installationer (sprinkleranlæg, detekteringsprincip for

automatisk brandalarmanlæg, røgudluftningsanlæg mv.).

Beskrivelse af indsatsforhold, herunder evt. beskrivelse af indsats i højden og principper

for lokalisering og monitering af brand.

Der gøres opmærksom på, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) altid kan kræve

den dokumentation, der er nødvendig for at få sagen tilstrækkeligt belyst, således at de kan

foretage sagsbehandlingen. Hvor der opbevares brændbare væsker, kan der f.eks. kræves

dokumentation for, at væskerne ikke er kategoriseret som brandfarlige væsker (flammepunkt).

Sagsbehandling

I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte et eller flere højlagre, er det vigtigt, at myndighederne

tidligt bliver en del af projekteringsprocessen. Som i andre store projekter kan

der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning.

Myndighedsaktører i kommunen:

Planmyndigheden gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningen er overholdt.

Byggemyndigheden foretager en byggesagsbehandling if. Byggelovgivningen. Redningsberedskabet

foretager en sagsbehandling if. beredskabslovgivningen (tekniske forskrifter mv.) .

Miljømyndigheden foretager en sagsbehandling jf. miljølovgivningen.

Højlagrene vil være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven på forskellige måder alt efter hvilke

stoffer og produkter, der oplagres og i hvilke mængder.

Derudover gøres der opmærksom på følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen:



Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning):

Arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning):

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder.

December 2012 27


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre



Reglerne om intern færdsel – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelse

af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder.

Reglerne om automatisk styrede anlæg – Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning):

Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg.

Miljømæssige forhold

De miljømæssige konsekvenser er et af de forhold, der efter beredskabsloven skal tages højde

for i forbindelse med reguleringen af højlagre. Højlagre vil tillige være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven

alt efter hvilke stoffer og produkter, der oplagres.

Der må i hver enkelt sag tages udgangspunkt i de varer (art/type), som skal oplagres i det

pågældende lager, da der kan være væsentlige forskelle i den potentielle miljøbelastning,

som de enkelte oplag vil have i forbindelse med en brand. Selve oplaget kan have et stort

potentiale i forhold til miljøbelastningen, men også emballagen og indpakningen vil kunne

bidrage med store potentielle belastninger.

Miljøforhold, der alene kan tilskrives en brand, henhører under beredskabslovgivningen,

mens øvrige miljøforhold henhører under miljø- og planlovgivningen. I større sager kan det

derfor være nødvendigt også at høre plan- og miljømyndighederne. De kommunale redningsberedskaber

bør således indhente bistand i kommunens egen plan- og miljøforvaltning,

mens Beredskabsstyrelsen i de største sager vil kontakte Miljøcentrene for den nødvendige

faglige ekspertise på plan- og miljøområdet.

Se evt. afsnittet om håndtering af slukningsvand (9.7.1).

For nærmere beskrivelse af miljø- og sundhedsmæssige forhold henvises til bilag H.

Tilladelser (1.4.3 og 1.4.5)

Tabel 1 indeholder en oversigt over, hvem der giver tilladelsen, og om Beredskabsstyrelsen

også skal stille vilkår for kommunernes tilladelse. I sager med højlagre giver byggemyndigheden

en byggetilladelse for hele byggeriet, jf. byggelovgivningen. Redningsberedskabet giver

tilladelse til brandsektioner, der er omfattet af de tekniske forskrifter, jf. beredskabslovgivningen.

28 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Stablingshøjde

(H stabling) i brandsektioner

> 600 m 2

Kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet)

giver tilladelse

Beredskabsstyrelsen

fastsætter vilkår

8 m < H stabling 18 m

Brændbare produkter eller

produkter i brændbar emballage

og

bygningshøjde ≤ 20 m

H stabling > 18 m

eller

X

X

X

bygningshøjde > 20 m

Clad-rack H stabling > 8 m X X

Automatlagre

H stabling > 8 m

X

X

Højlagre med lagerautomater

H stabling > 8 m

X

X

Vandige opløsninger af

ethanol ≤ 24 vol % 1)

H stabling > 8 m

X

X

Alkoholiske drikkevarer ≤ 20

8 m < H stabling 18 m

vol % som opbevares i beholdere

på højst 5 liter 1)

og

bygningshøjde ≤ 20 m

X

Alkoholiske drikkevarer ≤ 20

H stabling > 8 m

vol % som opbevares i beholdere

større end 5 liter 1)

X

X

Ikke vandblandbare b

H stabling > 8 m

rændbare væsker > 5000

liter eller i plastemballage >

X

X

100 liter

Tabel 1: Oversigt over tilladelser mv.

Note 1: Oplag bestående udelukkende af alkoholiske drikkevarer og vandige opløsninger af ethanol, og som er undtaget fra

bekendtgørelse om brandfarlige væsker.

Ved bygningshøjde (facadehøjde) forstås afstanden målt fra terræn til murkrone. Der gøres

opmærksom på, at der i forbindelse med fastsættelse af højden ikke er tale om en gennemsnitsbetragtning,

jf. figurer nedenfor. Begrænsningen på højst 20 m er fastsat som følge af,

at adgang til tagfladen indenfor denne højde kan ske ved brug af redningsberedskabets drejestiger

eller lifte.

December 2012 29


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 22: Eksempler på hvordan bygningshøjden måles.

I højlagre, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår, kan der tages udgangspunkt i bestemmelserne

i forskrifterne og bilagene B, C, D og E. Derudover henvises til forordet.

I højlagre med stabling under 18 m og som både indeholder f.eks. almindelig reolstabling og

et automatlager (f.eks. miniload) eller lagerautomat, vil det være Beredskabsstyrelsen, som

skal fastsætte vilkårene for hele højlagersektionen uanset omfanget af en lagerautomat eller

et automatlager i brandsektionen.

Store værdier (1.4.6, litra b)

Ved store værdier forstås såvel lagerets værdi som samfundsmæssige værdier. Bestemmelsen

er alene tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med forhold, der

ændres som følge af den teknologiske udvikling. Beredskabsstyrelsen kan ikke på nuværende

tidspunkt oplyse eksempler herpå, idet bestemmelsen endnu ikke har været anvendt.

Tilladelse bortfalder (1.4.9)

En tilladelse, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet. Kommunalbestyrelsens

(redningsberedskabets) tilladelse anses som udgangspunkt, for at være benyttet når byggeriet

igangsættes, men vurderingen må bero på den konkrete sag.

2 Afstandsforhold

Afstand til naboskel, vej og sti (2.1.1 og 2.1.2)

Brandsektioner med højlager skal placeres tilstrækkeligt langt fra naboskel, vej- og stimidte

samt vejskel for at mindske risikoen for, at der kan ske brandspredning via strålevarme. Bestemmelserne

skal endvidere mindske risikoen for, at kollaps af en meget høj facade kan berøre

naboejendommen.

30 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 23: Afstandskrav fra en brandsektion med højlager til naboskel. Afstanden (a) bestemmes ud fra højden af

højlageret (h), målt fra terræn til murkrone, dog mindst 10 m.

Indbyrdes afstand på samme grund, ”sumreglen” (2.2.1)

Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som

mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner

skal have til naboskel.

Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens

bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvis

de udvendige vægoverflader er udført som mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1

overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er ringere end beklædning klasse K 1 10

B-s1,d0 [klasse 1 overflade].

Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre

bygninger på grunden, betragtes som fritliggende.

Eksempel:

Administrationsbygning med udvendig vægoverflade som er mindst klasse

K 1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 m (b)

Brandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m (a)

Indbyrdes afstand =

12,5 m

December 2012 31


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 24: Princip for fastlæggelse af indbyrdes afstandskrav (sumreglen), a : afstandskravet for administrationsbygningen,

b : afstandskravet for højlageret og c : afstandskravet for afstanden mellem administrationsbygningen

og højlageret.

Lempelse af ”sumreglen” ved højlagre (2.2.4):

Denne lempelse i forhold til punkt 2.2.1 i forskrifterne gælder kun mellem to højlagre eller et

højlager og anden bygning, der har modstående ydervægge af EI-60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel

60] uden åbninger, bortset fra dør udført som mindst klasse EI 2 60-C A2-s1,d0

[BS-dør 60].

Figur 25: Lempelse af indbyrdes afstandskrav, punkt 2.2.4.

32 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

3 Brandsektionering

Anvendelse af tagfladen (3.1.3)

Tagfladen må ikke anvendes til oplag eller placering af større installationer, som f.eks. ventilationsaggregater,

teknikrum, solpaneler, ovenlys med indbygget solcellepanel, grønne tage,

tagvindmøller eller lignende.

En anvendelse af tagfladen vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Ansøgningen

bør indeholde en beskrivelse af hvorledes hensynet til indsats på tag er tilgodeset. Det bør

ligeledes være fokus på at røgudluftningsåbningernes funktion ikke forringes som resultat af

en anvendelse af tagfladen. Se i øvrigt afsnittet om dispensationer i forordet.

Loftet skal udgøres af tagundersiden (3.1.4)

Højlagre må ikke udføres med nedhængte lofter.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.1.4 nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade anvendelse af hus i hus princippet i frosthøjlagre, såfremt

hulrummet ved loft og vægge detekteres og sprinkles (teknisk bytte). Endvidere må

der ikke ske oplag i hulrummet og de bærende dele, der bærer det nedhængte loft, skal udføres

som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Flugt- og indtrængningsvejene

må ikke forringes.

Sammenbyggede brandsektioner (3.1.6)

Bestemmelsen betyder, at der skal være en afstandsmæssig adskillelse mellem klynger af

sammenbyggede brandsektioner med et samlet volumen på højst 400.000 m³, svarende til

at klyngerne indbyrdes er fritliggende i forhold til hinanden.

Brandsektioner, som er placeret med en indbyrdes afstand, der er mindre end den afstand,

der kræves for, at sektionerne kan betragtes som fritliggende, betragtes som sammenbyggede,

også selvom de ikke nødvendigvis er fysisk sammenbyggede.

Figur 26: Brandsektioner der ikke er fritliggende.

December 2012 33


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Direkte forbindelse til højlager (3.1.7)

Der må f.eks. ikke være døre direkte mellem højlageret og en kantine til flere end 150 personer

(kantinen vil være omfattet af de driftsmæssige forskrifter). Ligesom kantinen og højlageret

heller ikke må have fælles flugtvej, jf. nedenstående figur.

Figur 27: Direkte forbindelse via fælles flugtvej.

Brandsektionsvæg, mekanisk påvirkning (3.2.1 – 3.2.2)

Brandsektionsvægge skal kunne modstå mekaniske påvirkninger, f.eks. stød fra nedfaldne

dele (M-kravet i den europæiske klassifikation). Modstandsevnen mod mekanisk påvirkning

(stød) kan eftervises efter EN 1363-2:1999 "Impact test". Tunge sektionsvægge, som f.eks.

vægge udført af beton, betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af kravene

i EN 1363-2:1999, "Impact test".

Meget lav brandbelastning eller brandspredning (3.2.2, 3.8.2, 4.1.4 og 4.7.4)

I forskrifternes punkter 3.2.2, 3.8.2, 4.1.4 og 4.7.4 er der mulighed for at anvende lempeligere

regler vedrørende anvendelse af brandsektionsadskillelser som (R)EI 60-M A2-s1,d0,

etageadskillelser som REI 60-M A2-s1,d0 og bærende konstruktioner som R 60 A2-s1,d0,

såfremt der er tale om oplag, der er karakteriseret ved at have en meget lav brandbelastning

eller brandspredning.

Når det skal vurderes, hvorvidt der er tale om oplag med en meget lav brandbelastning eller

brandspredning, kan der tages udgangspunkt i klassifikation af oplaget, som det kendes fra

sprinklerforskrifterne. Som udgangspunkt bør oplag med en meget lav brandbelastning eller

brandspredning kun omfatte oplag med klassifikation efter f.eks. DBI retningslinje 251/4001,

der ikke klassificeres højere end kategori I i Høj risikoklasse, lager.

Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang. Derfor

tages udgangspunkt i såvel indpakning som selve produktet samt lagermetoden, når oplagsklassifikationen

fastsættes.

Lempelsen i forskrifternes punkt 3.2.2 medfører ikke, at arealet af en brandsektion kan overstige

10.000 m², det er alene brandsikringen af brandsektioneringen, der kan nedsættes til

34 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

60 minutter. For hver 20.000 m 2 skal der etableres en brandsektionsvæg, som mindst (R)EI

120-M A2-s1,d0 for at sikre, at der ikke kan etableres meget store sammenhængende klynger

af brandsektioner, der kun er adskilt med 60 minutters vægge.

Figur 28: Eksempel på brandsektionsadskillelser jf. lempelse 3.2.2.

Markering af brandsektionsadskillelser (3.2.4)

Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets

orientering. Det normalt anvendte symbol er ”en halvmåne”. Det kan være hensigtsmæssigt,

at markeringen også indeholder tekst som f.eks. ”Brandsektionsvæg”.

Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

og anden form for signalgivning.

Åbninger i brandsektionsadskiller (3.2.6)

Åbninger i brandsektionsvægge skal lukkes med døre, porte eller lemme, som mindst dør

klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60], jf. dog afsnit 3.7 om transportåbninger.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.2.6 nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade anvendelse af mindre vinduer i brandsektionsvægge

på betingelse af, at vinduerne er udført som mindst klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel

60], og at der ikke vil kunne ske en mekanisk påvirkning af disse (væltende reoler eller lignende).

Omfanget af vinduer i brandsektionsvægge må bero på en konkret vurdering, heri

bør indgå størrelsen på den anden brandsektion, samt hvilke aktiviteter der foregår i den anden

brandsektion. Generelt bør der ikke anvendes vinduer i brandsektionsvægge, men f.eks.

December 2012 35


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

i forbindelse med en delvis etage, kan der være et ønske om at kunne kigge ind i højlagret

fra den delvise etage.

Døre, porte eller lemme i brandsektionsvægge må ikke fastholdes i åben stilling, medmindre

de er forsynet med automatiske branddørlukningsanlæg.

I frosthøjlagre accepteres det sædvanligvis, at der anvendes brandkravstillempede døre eller

porte. Anvendelse af branddøre, porte mv., som ikke er testet og godkendt til EI2 60-C A2-

s1,d0 [BS-dør 60], vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen.

Facadesmitte (3.3.1 og 3.3.2)

En brandsektionsvæg skal ved en ydervæg sikres mod brandsmitte (facadesmitte).

På Figur 29 er illustreret eksempler på sikring mod facadesmitte.

Figur 29: Eksempel på sikring mod brandsmitte (facadesmitte) ved ydervæggen.

Det bemærkes, at sikringen i ydervæggen skal udføres som mindst EI 120 A2-s1,d0 [BSbygningsdel

120], idet det generelle ydervægskrav altid er (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS- bygningsdel

60] (i modsætning til øvrige tekniske forskrifter, hvor A2-s1,d0 ikke altid er nødvendig).

Det er således ikke nødvendigt med et udvendigt overfladekrav på mindst beklædning klasse

K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], da dette krav vil være opfyldt, jf. dog punkt 4.2.3 i forskrifterne.

36 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 30: Eksempler på placering af ydervægssikring i forhold til brandkamserstatning jf. 3.3.2.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.3.2, litra a og b nævnte. I den forbindelse bør

kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade anvendelse af løsninger, hvori der indgår

brændbar isolering, såfremt konstruktionen er sikret således, at der ikke er risiko for brandspredning

mellem de to brandsektioner. I Figur 31 er illustreret eksempler på sikring mod

brandspredning.

December 2012 37


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 31: Plan detaljer der viser sikring mod brandspredning ved brandsektionsadskillelser i konstruktioner med

brændbar isolering.

Brandkam (3.4.1)

Brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af

samme konstruktion som den underliggende væg og i en højde over taget, således at der

opnås en vandret afstand på mindst 2,5 m mellem toppen af brandkammen og tagfladen,

dog mindst 0,5 m. I forbindelse med brandkammen skal den indbyrdes afstand mellem åbninger

på hver side af brandkammen være mindst 5 m. På Figur 32 og 33 ses løsninger med

brandkam.

For at opfylde kravet til en forsvarlig afdækket brandkam, skal det sikres, at der ikke kan ske

brandspredning henover brandkammen. F.eks. må der ikke kunne ske brandspredning via

tagpappen, hvis denne er ført henover brandkammen. I sådanne tilfælde skal der etableres

foranstaltninger herfor, eller også skal tagpappen henover brandkammen afbrydes.

Afstandskravet på 5 m mellem åbninger på hver side af brandkammen minimere risikoen for

brandspredning mellem to brandsektioner henover en brandkam, idet der kan være risiko

for, at der kan stå flammer op af åbningerne, som pga. strålingsvarme kan antænde ovenlys

på den anden side, idet ovenlys kan være ført op i en højde, som er i højde med eller højere

end brandkammen.

38 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 32: Løsning med brandkam. Den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen skal

være mindst 5 m.

Figur 33: Udførelse af brandkam, hvor den vandrette afstand på 2,5 m mellem tagfladerne og brandkammen er

illustreret.

Brandkamserstatning (3.4.2)

Brandkammen kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs brandsektionsvæggen

(brandkamserstatning). Eksempler på udførelse af brandkamserstatning er illustreret i

de følgende figurer.

December 2012 39


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 34: Udførelse af brandkamserstatning, hvor den vandrette afstand på 5 m mellem tagfladerne er illustreret.

Figur 35: Løsning med 5 m brandkamserstatning med 120 minutters brandmodstandsevne. Løsningen er beskrevet

i forskriftens punkt 3.4.2, litra a.

40 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 36: Løsning med 2,5 meter brandkamserstatning placeret på begge sider af brandsektionsvæggen, hvor

brandsektionsvæggen videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 meter fra bygningens udvendige

side. Løsningen er beskrevet sidst i forskriftens punkt 3.4.2, litra a.

Figur 37: Løsning med dobbelt brandkamserstatning med 60 minutters brandmodstandsevne. Løsningen er

beskrevet i forskriftens punkt 3.4.2, litra b.

December 2012 41


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 38: Princip for beregning af bæltets bredde, idet bæltets bredde skal svare til en vandret afstand på

mindst 5 m fra brandsektionsvæggen.

Tagdækning, brandmæssigt egnet materiale (3.4.2 og 3.6.1, litra b og c)

Kravet om brandmæssigt egnet materiale anses som opfyldt, såfremt der enten anvendes

tagdækning af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] eller andre tagdækninger,

hvis det ved seks prøvninger efter DS/INSTA 413 (”Brandprøvning. Tagdækninger. Brandspredning”)

– tre prøvninger med lufthastighed 2 m/s og tre prøvninger med lufthastighed 4

m/s – påvises, at tagdækningen er svagt brandudbredende. Dokumentation bør foreligge i

form af prøvningsrapport eller udtalelse fra et dansk eller udenlandsk akkrediteret brandlaboratorium.

Ved svagt brandudbredende forstås:

at der i tagdækningen i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel

for 2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen),

som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum,

at der i underlaget i gennemsnit for hver af de to gange tre prøvninger (dvs. såvel for

2 m/s- som for 4 m/s-prøvningerne) ikke opstår en beskadigelse (middelbeskadigelsen),

som er længere end 300 mm regnet fra brandkildens centrum, og

at længden af beskadigelsen, såvel i tagdækningen som i underlaget for hver af de

seks prøvninger, er mindre end 550 mm regnet fra brandkildens centrum.

Ved beskadigelse af et materiale forstås såvel deformering, som smeltning og forkulning af

materialet. Misfarvning af et materiale betragtes ikke som beskadigelse af materialet.

Hvis en tagdækning består af flere lag (f.eks. af tagpapper eller tagfolier), er det en forudsætning,

at lagene ligger umiddelbart ovenpå hinanden uden hulrum imellem de enkelte lag.

Vinkelsmitte (3.5.1)

Hvis der ved en brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge og tage ved

vinklen sikres således, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand på mindst 5 m

42 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

ved brandsektionsvæggen. En mulighed for vinkelsmitte vil normalt være til stede, når vinklen

mellem ydervæggene er mindre end 135°. Er vinklen mellem ydervæggene større end

eller lig med 135°, vil det være reglerne i forskrifternes afsnit 3.3 (sikring mod facadesmitte),

der finder anvendelse.

Figur 39: Eksempler på sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte.

Høj-lav brandsmitte (3.6.1)

Nedenfor er det illustreret, hvordan der kan sikres mod høj-lav brandsmitte, når der er krav

om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0.

≤ 5 m

≥ 0,5 m

Sektionsvæg udført som klasse

(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS 120]

ført helt til tag og med brandkam

Højdeforskel < 5 meter

Figur 40: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion med brandkam. Løsningen er beskrevet i forskriftens

punkt 3.6.1, litra a.

December 2012 43


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Sektionsvæg udført som klasse

(R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BS

120], ført helt til tag.

> 5 m

Højdeforskel > 5 meter

Figur 41: Løsning ved sikring af facade/tag på højeste sektion med brandkamserstatning. Løsningen er

beskrevet i forskriftens punkt 3.6.1, litra a.

Figur 42: Løsning ved sikring af facade på højeste sektion. Løsningen er beskrevet i forskriftens punkt

3.6.1, litra a.

44 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 43: Løsning med sektionsadskillelse over tag på laveste sektion. Løsning er beskrevet i forskriftens

punkt 3.6.1 litra b.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 3.6.1, litra b nævnte. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade sikring mod høj-lav brandsmitte, som beskrevet

og illustreret i Figur 44.

Figur 44: Løsning ved sikring af tag på den laveste sektion og væg på øverste sektion.

Meget lav brandbelastning/brandspredning (3.6.1, litra c)

Forskriftens punkt 3.6.1, litra c gælder tilfælde hvor begge brandsektioner skal anvendes til

stabling under 12 meter med oplag, der kan karakteriseres ved en meget lav brandbelastning/brandspredning.

Stables der højere end 12 m, eller er der en anden oplagskarakteristik

i den ene brandsektion, gælder 120 minutters kravet.

December 2012 45


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Transportåbninger (3.7.1)

Kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) godkendelse skal indhentes i hvert enkelt

tilfælde, hvis der ønskes udskæringer i dørene, porte eller lemmene, der anvendes som

transportåbninger. Ved udskæringer menes udskæringer til eventuelle skinner til transportbånd

eller lignende.

Figur 45: Eksempel på udskæringer i bundstykke til brandport for skinner til transportbåndet.

Figur 46: Brandskydeport ved åbning for transportbånd.

Transportåbningerne skal være placeret med overkanten lavere end 1/3 af rumhøjden målt

fra gulv i højlageret, jf. Figur 47. Hermed vurderes risikoen for røgspredning i større omfang

at være begrænset.

46 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 47: Placering af transportåbninger.

Udskæringer i døre, porte eller lemmene skal udføres, så der opstår så små mellemrum mellem

udskæringerne og transportorganerne som muligt, således det sikres at døren, porten

eller lemmen er tæt og lukker pålideligt. Hvis der ikke kan tilvejebringes en tæthed, som nogenlunde

svarer til den tæthed, som lukkede branddøre i almindelighed forudsættes at besidde,

betragtes de to brandsektioner som én brandsektion med de deraf følgende konsekvenser

med hensyn til krav til udførelsen af bygningskonstruktioner, tekniske installationer

flugt- og indtrængningsveje m.v.

Der skal etableres sprinkling på begge sider af transportåbninger med tildannede brandporte

(3.7.1 litra c). Sprinklingen skal beskytte mod brandspredning gennem mellemrummene ved

udskæringerne. Hvis transportåbningen er placeret i en brandsektionsvæg mod en sektion,

som ikke er forsynet med et sprinkleranlæg, betyder det ikke at hele den usprinklede brandsektion

skal sprinkles. Der vil kun være krav om sprinkling omkring transportåbningen.

Sprinklingen skal overholde kravene til højlagerets sprinkleranlæg.

I forbindelse med placering af rørføring mv. til sprinklingen, bør der tages hensyn til risiko

for nedfald af oplag eller lignende, som vil kunne ødelægge sprinklerens installationer.

Nødafbrydere ved transportåbninger (3.7.3)

Der skal i begge brandsektioner ved transportåbninger opsættes nødafbrydere på hensigtsmæssige

steder. Ved et hensigtsmæssigt sted forstås et sted, som er let tilgængeligt. Placering

af nødafbrydere udenfor normal rækkevidde som f.eks. i loftet anses ikke for at være let

tilgængeligt.

En aktivering af nødafbrydere standser transportorganerne og lukker dørene, portene eller

lemmene og således, at transporterede emner ikke blokerer lukningen. Der gøres opmærksom

på, at nødafbrydere ikke må forveksles med nødstop, som er etableret i forbindelse med

overholdelse af arbejdsmiljøreglerne om maskinsikkerhed. Nødafbrydernes funktion, der bl.a.

December 2012 47


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

sikrer, at transporterede emner ikke blokerer lukningen, gælder ikke ved aktivering af nødstop.

Af hensyn til sikkerheden i forbindelse med arbejde er det væsentligt, at en aktivering

af nødstop standser anlæggene mv. øjeblikkeligt. Standsningen kan derfor ikke afvente, at

evt. emner på transportbåndet kører væk fra en dør- eller portåbning.

Delvis etage (3.8)

Delvise etager skal være brandmæssigt adskilt fra højlagret, og det samlede areal af delvise

etager i et højlager må ikke overstige 150 m².

Figur 48: Eksempel på delvis etage. Projektionen på gulvet udgør arealet af den delvise etage (det skraverede

areal).

48 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

4 Konstruktive forhold

Bærende konstruktioner, tagflade berørt af kollaps (4.1.2 og 4.1.3)

Det skal bemærkes, at arealet af tagfladen, som kan berøres af kollaps ved svigt af en konstruktionsdel,

godt kan være væsentligt større end det areal, som konstruktionsdelen regnes

belastet med ved statisk beregning.

Brændbare isoleringsmaterialer (4.2.2)

Brændbare isoleringsmaterialer må kun anvendes i ydervægge, hvis isoleringsmaterialet på

alle sider er afdækket med mindst adskillende bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel

60]. Se principsnit i figuren nedenfor.

Figur 49: Principsnit i facade med brændbar isolering. .

Brændbar isolering i frosthøjlagre (4.2.3)

Brændbare isoleringsmaterialer kan i frosthøjlagre med en bygningshøjde, som ikke overstiger

12 m og med et brandsektionsareal under 2.000 m 2 , anvendes i ydervægge på særlige

betingelser. Se principsnit i figuren nedenfor.

December 2012 49


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 50: Principsnit i facade med brændbar isolering i frosthøjlagre.

Bygninger, som opføres med ydervægskonstruktioner der indeholder brændbar isolering,

skal på ydervæggens udvendige side forsynes med skilte med teksten ”brændbar isolering”,

således at det for redningsberedskabet tydeligt fremgår, at der er anvendt brændbar isolering

i væggene. Eksempler på udformning af skilte fremgår nedenfor.

Figur 51: Eksempel på udformning af skilt til mærkning af bygninger med brændbar isolering.

Isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner og ubrændbare bælter (4.2.5)

Brændbare isoleringsmaterialer med brændbar såvel som ubrændbar tagdækning, må kun

anvendes på underlag af adskillende bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60],

se. Kravet til den adskillende bygningsdel gælder både ved en brandpåvirkning fra underside

såvel som fra overside som vist på Figur 52. For at sikre mod brandspredning, skal tagkonstruktionen

sektioneres med bælter udført af ubrændbare materialer med en bredde på

mindst 2,5 m for hver ca. 1000 m².

50 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 52: Brændbar isolering i tag på underlag af EI 60 A2-s1,d0.

Fremgår de ubrændbare bælter ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

stille krav om, at der opsættes en udvendig markering til redningsberedskabets

orientering. Det normalt anvendte symbol er ”en halvmåne” som vist på Figur 51.

Markeringen bør indeholde tekst såsom ”ubrændbart bælte”, for ikke at forveksle markeringen

med skilt til markering af brændbar isolering.

Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning

og anden form for signalgivning.

Vægge (4.3.1)

Ydervægskravene har til formål at minimere risikoen for påvirkning af oplag fra en evt. brand

uden for bygningen og for brandspredning fra bygningen til evt. udendørs oplag samt at begrænse

mængden af brændbart materiale i bygningskonstruktionerne.

Kravene forhindrer ikke nødvendigvis anbringelse af døre, porte eller vinduer i væggene.

Med vinduer menes enkelte mindre vinduespartier og ikke hele facadepartier i glas eller lignende.

Omfanget af åbninger, der lukkes med døre, porte eller vinduespartier, som er klassificeret

ringere end bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60] eller vinduer klassificeret ringere

end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], må dog maksimalt udgøre

20 % af overfladearealet af den pågældende væg. Der må ikke anbringes vinduespartier

over ind- og udgangsdøre, som skal anvendes til indtrængning for redningsberedskabet, da

der kan være risiko for nedfald/sprængning af glas som følge af opvarmning ved brand i højlageret.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det nævnte i punkt 4.3.1. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) f.eks. tillade anvendelse af døre, porte og lign., som er

December 2012 51


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

klassificeret ringere end bygningsdel klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60] eller vinduer klassificeret

ringere end bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], og som udgør

mere end 20 % af den pågældende ydervægs areal, hvis f.eks. at afstandskravene i forskrifternes

kapitel 2 til skel hhv. andre bygninger eller oplag på grunden øges, eller der etableres

facadesprinkling.

Indvendige overflader, lempelse ved behov for robuste overflader (4.4.1)

Behovet kan f.eks. være begrundet med truckkørsel i områder med gulvstabling, eller områder

for håndtering udenfor reolrækker, f.eks. ved pakkeområder, hvilket medfører et behov

for overflader, der er mere robuste. Dette vil ved lette beklædninger ofte være overflader,

der er baseret f.eks. på træfiberplader, som ofte er ringere end klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse

1 beklædning].

Ovenlys i taget (4.5.1)

Taget kan udføres med ovenlys, som angivet i byggelovgivningen.

Indvendig trapper til indskudte etagedæk (4.6)

Der gøres opmærksom på, at indvendige trapper og fastmonterede stiger til indskudte etagedæk

som er udført efter forskrifternes punkt 4.7.3, skal være udført af ubrændbart materiale,

jf. punkt 4.6.1 i forskrifterne.

Indskudte etagedæk, sprinkling (4.7.2)

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det nævnte i punkt 4.7.2. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade, at f.eks. indskudte etagedæk placeret indtil 8 m over

gulv samt konstruktioner, der bærer dækket, kan udføres som mindst R 30 A2-s1,d0, mod at

dækket og konstruktionerne sprinklerbeskyttes.

Indskudte etagedæk, uklassificerede bygningsdele (4.7.3)

Ved anvendelse af uklassificerede bygningsdele, skal man være opmærksom på placeringen

af indtrængnings- og flugtveje, da de ikke må føres under dækket, jf. punkterne 5.1.9 og

5.2.6 i forskrifterne.

52 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

5 Flugtveje, indtrængningsveje og anden indretning

Beredskabslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen har overordnet samme formål i relation

til forhold ved brand nemlig at tage udgangspunkt i sikkerheden for personer, der befinder

sig i lagerlokalerne, det være sig firmaets ansatte eller redningsberedskabet i forbindelse

med en indsats i tilfælde af brand.

Flugtveje (5.1)

Det er nødvendigt at fastlægge indretningen af højlageret på et tidligt stadie i projektfasen,

da placering af oplag, inventar mv. kan få stor indflydelse på omfanget og placeringen af

udgange og tilhørende flugtvejsarealer. Det samme gælder med hensyn til indtrængningsveje,

jf. forskrifternes afsnit 5.2.

Flugtvejslængder (5.1.2 og 5.1.3)

Figur 53: Indretning hvor både 25 meters og 30 meters reglen er opfyldt.

Ganglinje (5.1.3)

I forbindelse med udregning af ganglinjen indgår det indskudte etagedæk også, herunder

afstand på trappen der måles i trappens ganglinjen.

December 2012 53


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 54: Ved trapper måles flugtvejslænden i trappens ganglinje.

Blinde ender (5.1.4)

Blinde ender accepteres ikke i flugtveje. I den forbindelse betragtes gange (friarealer) mellem

reoler og oplagsfelter som flugtveje. Ved opstilling af reolrækker, hvor enderne møder

vægge og lignende, kan der laves gennemgange under reolerne.

Blinde ender på under 5 m betragtes ikke som en blind ende. Blinde ender på indskudte etager

der er udført efter 4.7.5 med fastmonteret stige, betragtes heller ikke som en blind ende.

Flugtveje, overdækning (5.1.5)

Flugtveje kan føres tværs igennem reolrækker, som vist på Figur 55 nedenfor. Med reolrækker

menes enkeltstående reoler med indbyrdes afstand. Der kan ikke etableres overdækkede

flugtveje langs et kompaktreolfelt, som i den forbindelse betragtes som blokstabling og ikke

reoler.

Figur 55: Flugtveje, der føres gennem reolrækker.

54 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Flugtveje under reoler anses for tilstrækkelige sikre, når passagerne har en fri højde på 2,5

m og en fri bredde på mindst 1,5 m, og der over gennemgangen i reoler er etableret en

ubrændbar sikring mod nedfald af oplag. Sikringen kan udformes som en ubrændbar mekanisk

holdbar plade (der skal sikre mod mindre nedfald), f.eks. som en korrugeret metalplade.

I tilfælde hvor der er tale om opbevaring af større emner, kan beskyttelsen bestå af et gitterværk

med en maskestørrelse og tråddimension, der er afpasset med det pågældende oplag.

Hvor der er risiko for brændende dråber, f.eks. ved oplag af plast, eller hvor der oplagres

i plastbakker, skal sikringen være udført som en tæt plade.

Flugtveje, fribredde (5.1.6)

Flugtveje bør være minimum 1,5 m brede, som vist i eksemplet i Figur 60: Reolstabling med

oplagsfelter på maks. 1200 m 2 .

I forhold til udgangsdøre i flugtveje skal der inde i højlageret ved udgangsdøre være mindst

60 cm friholdt areal på begge sider af døren, som vist på figuren nedenfor. Det friholdte areal

skal hindre, at der f.eks. anbringes reoler og oplag helt op til døren.

Figur 56: Friholdt areal ved døre

Med hensyn til tilstrækkelig frihøjde henvises til vejledningstekstens punkt 5.1.5.

Døre i flugtveje (5.1.8)

Døre i flugtveje skal være udført som sidehængte døre. Udformningen af døre i flugtveje,

herunder åbneretning, dørbredder, beslag mv., skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens

bestemmelser. Porte og lemme kan ikke anvendes som flugtvej, medmindre

de forsynes med en sidehængt dør. Sidehængte døre i porte skal også overholde kravene i

bygningsreglementet.

December 2012 55


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Arbejdstilsynet medregner ikke skydedøre, drejedøre og hejsedøre som flugtvejsmulighed.

Automatiske døre med regnes kun, hvis de opfylder, en række krav, der sikrer, at dørene

under alle forhold kan tjene som flugtvej, bl.a. skal dørene være indrettet, så de let kan åbnes

indefra ved fejl, strømsvigt eller lignende.

Alternativt kan der placeres en sidehængt dør til flugt- og indtrængning ved siden af porten,

som vist på Figur 57 nedenfor.

Figur 57: Brandsektionsadskillelse med port, hvor der er etableret sidehængt dør til flugt og indtrængningsvej

ved siden af porten.

I lagerbutikker, hvor der typisk vil være ophold af relativt mange personer, skal dimensioneringen

af flugtveje være afpasset efter den personbelastning, der må forventes at flygte ad

den pågældende flugtvej. Dog skal flugtvejsbredder som minimum være i overensstemmelse

med de påkrævede bredder af indtrængningsveje.

Indtrængningsveje, indgang fra det fri (5.2.1)

Til enhver brandsektion skal der være mindst 2 indtrængningsveje, der har indgangsdøre fra

det fri med adgang direkte til terrænhøjde, og som er placeret i eller umiddelbart ved brandsektionens

modstående ender. Indtrængningsveje skal placeres med udgangspunkt i, hvor

det vil være mest hensigtsmæssigt, at redningsberedskabet iværksætter sluknings- og redningsindsatsen.

Indgangsdøre fra det fri og døre i indvendige brandsektionsvægge bør så vidt muligt placeres

overfor hinanden, dvs. så hensigtsmæssigt som muligt for at sikre overskuelighed og

dermed en hurtig og effektiv indsats.

Indtrængningsveje

I frosthøjlagre vil det ofte af temperaturmæssige årsager være nødvendigt at etablere hurtiggående

porte i åbninger mellem frostlageret og øvrige bygningsområder. Såfremt der

etableres hurtiggående porte (ikke brandsektionsadskillende), hvor der er en indtrængningsvej,

skal det sikres, at der til enhver tid er passage for redningsberedskabet. Dette indebæ-

56 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

rer, at portene skal åbne automatisk ved branddetektering. I tilfælde af svigt i strømforsyning

skal portene gå i åben stilling og forblive åbne indtil reetablering af strømforsyningen.

Der skal endvidere placeres nødtryk for åbning af porten på begge sider af væggen. Nødtryk

skal placeres på et synligt sted inden for rækkevidde umiddelbart ved porten. Nødtrykkene

skal markeres tydeligt ved skiltning i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse

om sikkerhedsskiltning.

Alternativt kan der placeres en sidehængt dør til flugt- og indtrængning ved siden af porten,

som vist på Figur 57 ovenfor.

Indtrængningsveje og friarealer, bredde (5.2.4)

Behovet for etablering af 3 m brede friarealer foran og mellem de i punkt 5.2.1 krævede

indgangsdøre bunder i flere hensyn. Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets

slukningsmateriel og samtidig opdele lageret i mindre enheder med henblik på at

begrænse en eventuel brands udbredelse.

Pladsbehovet til en forsvarlig rednings- og slukningsindsats er i øvrigt det samme, som beskrevet

i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Erfaringer fra

de seneste 20 år har vist, at 3 m friarealer fungerer og er tilstrækkelige i de fleste tilfælde.

I forhold til de øvrige indtrængningsveje, der ikke er beskrevet i punkt 5.2.1, skal der inde i

højlageret ved indgangsdøre være mindst 60 cm friholdt areal på begge sider af døren. Dette

er for at hindre, at der f.eks. anbringes reoler helt op ad døren, hvorved indtrængningsmulighederne

forringes se Figur 56: Friholdt areal ved døre.

Indtrængningsveje, overdækning (5.2.5)

Med reolrækker menes der enkeltstående reoler med indbyrdes afstand, som vist i Figur 60

nedenfor. Kompaktreoler betragtes som blokstabling og ikke som reoler. Der kan ikke etableres

overdækkede indtrængningsveje langs et kompaktreolfelt, f.eks. ved etablering af indtrængningsvej

under udkravede kompaktreoler langs en væg.

Figur 58: Indtrængningsveje, der føres gennem reolrækker.

December 2012 57


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Indtrængningsveje under reoler anses for tilstrækkelige sikre, når passagerne har en fri højde

på ca. 2,5 m og en fribredde på mindst 2,0 m, og når der over gennemgangen i reoler er

etableret en ubrændbar sikring mod nedfald. Sikringen kan udformes som en ubrændbar,

mekanisk holdbar plade, f.eks. som en korrugeret metalplade. Ved oplag af større emner kan

sikringen bestå af et gitterværk med en maskestørrelse, tråddimension og styrke, der er afpasset

med det pågældende oplag. Hvor der er risiko for brændende dråber, f.eks. ved oplag

af plast, eller hvor der oplagres i plastbakker, skal sikringen være udført som en tæt plade.

Blokstabling, oplagsfelter på 400 m 2 (5.3.1)

I brandsektioner med blokstabling på gulv skal der udlægges mindst 3 m brede friarealer

mellem oplagsfelter, således at der ikke forekommer uopdelte oplagsfelter over 400 m 2 , jf.

figuren nedenfor.

Figur 59: Blokstabling med oplagsfelter på maks. 400 m 2 .

Reolstabling, oplagsfelter på 1200 m 2 (5.3.3)

Ved reolstabling forstås reoler, hvor der ikke findes oplag, som ikke er tilgængeligt fra et

gangareal. Et eksempel herpå er en reol med en bredde på indtil 2 paller (stablingsmåde

ST2, Figur 15). Reoler med oplag der ikke er tilgængeligt fra et gangareal som f.eks. en reol

med 3 paller i bredden (stablingsmåde ST3, Figur 15) vil betragtes som blokstabling ved

fastlæggelse af det maksimale areal af oplagsfeltet.

Ved oplag i reoler tillades oplagsfelter optil 1200 m 2 . For hvert oplagsfelt på 1200 m² skal

der udlægges et 3 m bredt friareal. Indenfor et oplagsfelt på 1200 m 2 vil reolerne være anbragt

med en indbyrdes afstand på mindst 1,5 m, der bl.a. muliggør plukning og håndtering

af varer. Se figur 60.

58 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 60: Reolstabling med oplagsfelter på maks. 1200 m 2 , flugtveje b=1,5 m og indtrængningsvej b=2 m.

Oplagshøjde (5.3.4)

I brandsektioner, hvor der er mulighed for stabling over den tilladte stablingshøjde, skal

denne markeres på vægge og søjler.

Det er vigtigt, at det over for de ansatte synliggøres, hvor højt der må stables i den pågældende

brandsektion. Afmærkningen skal medvirke til, at brandsikkerheden er i orden. Stables

der for højt, er det en overtrædelse af tilladelsens vilkår, og bygningens brandsikkerhed

kan dermed være utilstrækkelig. For høj stabling kan også medføre, at et sprinkleranlæg ikke

kan fungere efter hensigten. Den tilladte oplagshøjde skal således være i overensstemmelse

med kravene i sprinklerreglerne.

Der kan anvendes skiltning på udvalgte referencepunkter på vægge og søjler. Ved reolstabling

kan det være hensigtsmæssigt, at den maksimale stablingshøjde markeres øverst i reolen,

f.eks. ved optegning og skiltning på væggen eller optegning og skiltning på selve reolen.

Dog vil skiltning ikke være nødvendigt, hvis reolerne er designet således, at stablingen ikke

kan ske højere end til den tilladte stablingshøjde.

Nedenfor ses princip for skiltning af den tilladte stablingshøjde.

December 2012 59


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 61: Princip for markering af skiltning af godkendt stablingshøjde.

Friareal ved indvendige trapper (5.3.5)

For at sikre en forsvarlig indsats kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve, at

afstanden foran indvendige trapper til brug ved indsats øges op til 3 m, f.eks. hvis det vurderes,

at der er behov for mere plads til slangeudlægning foran trapperne.

Friarealer (5.3.6)

Friarealerne skal anvendes til at fremføre redningsberedskabets slukningsmateriel og samtidig

opdele lageret i mindre enheder med henblik på at begrænse en eventuel brands udbredelse

samt sikre flugtvejsmuligheder.

Andre funktioner i højlager (5.4)

Som udgangspunkt skal højlagre indrettes i selvstændige brandsektioner, der er adskilt fra

øvrige bygningsområder med andre funktioner end lager, som vil kunne indebære større antændelsesrisiko.

Der kan dog i visse tilfælde accepteres andre funktioner, som beskrevet i

afsnit 5.4 i forskrifterne.

Pakkeafsnit, omfang (5.4.1)

Det samlede areal af pakkeafsnittene må udgøre 10 % af brandsektionens areal, dog maksimalt

600 m 2 . Et pakkeafsnit må ikke være større end 200 m 2 , og skal omgives af mindst 4

m brede friarealer. I de følgende figurer er der illustreret eksempler på, hvorledes pakkeafsnit

kan indrettes i højlagre.

60 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 62: Pakkeafsnit hvor friarealet er mindre end 4 m.

Figur 63: Den maksimale samlede størrelse af pakkeafsnit á 200 m², med udlagte friarealer (markeret med

gult).

Kontor- og opholdsafsnit (5.4.3 og 5.4.4)

En fritstående computer med tilhørende printer betragtes ikke som et kontorafsnit. Ved fritstående

forstås, at computeren er adskilt fra oplag mv. og adskilt fra andre computere med

tilhørende printere med f.eks. en afstand på mindst 1,5 m eller adskilt med ”klasse I” beklædning.

December 2012 61


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 64: Fritstående computer.

Kontor- og opholdsafsnittet må godt indeholde f.eks. køleskab og mikroovn mv.

Figur 65: Der er etableret et friareal på 4 m omkring kontorafsnittet, idet kontorafsnittet er adskilt fra

højlageret med bygningsdele, der er ringere end bygningsdel klasse EI 60 [BD-60]og med døre klasse

EI 2 30-C [BD-dør 30].

El-afsnit (5.4.6)

Der skal etableres friarealer omkring el-tavler i overensstemmelse med forskrifterne. Hvis eltavlerne

anbringes på vægge, skal vægoverfladerne være mindst beklædning klasse K 1 10 B-

s1,d0 [klasse 1 beklædning] i en afstand af mindst 1 m fra tavlerne, jf. figur 66.

62 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 66: El-tavle placeret på væg. Der må ikke placeres oplag over el-tavler.

Garagering og opladning af trucks mv. (5.4.7)

Opladning af trucks kan udgøre en antændelseskilde, idet der kan der være risiko for at der

opstår brand i f.eks. ensretteren (laderen).

Opladning af trucks mv. bør derfor kun tillades i brandsektioner med højlager, hvor der kan

sandsynliggøres et behov herfor, f.eks. hvor trucks og lignende på grund af deres størrelse

ikke kan køre ud af højlageret. Der bør foretages en vurdering af størrelsen på området,

hvor opladning ønskes samt antallet af de trucks og lignende, som ønskes oplades i højlageret,

idet store arealer og et stort antal ensrettere (flere end 4) ikke bør tillades i et højlager.

En tilladelse til indretning af ladeområde bør gives på vilkår, der tilgodeser at risikoen for antændelse

af oplag reduceres, enten ved etablering af et tilpas friareal (3 m) eller en klassificeret

vægadskillelse mod oplagsområder. Det er endvidere vigtigt, at sprinkleranlægget udformes

således, at dette aktiveres rettidigt ved en evt. brand i en truck/lader (evt. nedsænket

loft over området).

Ladeområder bør indrettes, som beskrevet i DBI-vejledning 21 om truckladestationer.

December 2012 63


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 67: Truckladestation

Belægningsplaner (5.5.1)

Der skal udarbejdes belægningsplaner for højlagre, som entydigt illustrerer den påtænkte

indretning af brandsektioner med højlager.

Belægningsplanen er en plantegning, som skal vise oplagsfelter (placering af alle reoler og

blokstablingsarealer), alle områder med inventar, friarealer samt døre i flugt- og indtrængningsveje,

placering af brandslukningsmateriel m.v. Stablingshøjder og oplagsform skal også

tydeligt fremgå af belægningsplanen.

Når reoler, oplagsfelter og øvrigt inventar er anført på belægningsplanen, vil de øvrige arealer

være at betragte som friarealer, og disse må derfor ikke anvendes til placering af oplag

uden forudgående godkendelse fra Kommunen (regningsberedskabet).

Belægningsplanen kan med fordel kombineres med brandplanen, således at alle oplysninger

med hensyn til brand fremgår af samme plan, herunder sektionsafgrænsninger, brandslukningsmateriel,

brandtryk mv.

Nedenfor er skitseret eksempler på udformning af belægningsplaner.

64 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 68: Belægningsplan for lager med blokstabling.

Figur 69: Belægningsplan for lager med reoler.

Belægningsplanen er oftest det bedste redskab til at få et hurtigt overblik over, hvor der må

oplagres. Planen bør ophænges synligt og indgå som en naturlig del af den daglige drift, således

at bygningens brugere er bekendt med den godkendte indretning af højlageret.

Belægningsplanen er ligeledes et vigtigt værktøj for kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

ved de efterfølgende brandsyn.

Belægningsplaner skal være godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet). Foretages

der ændringer af virksomhedens indretning og placering af oplag, kræver dette en

fornyet godkendelse af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), inden de iværksættes.

Der er f.eks. tale om en væsentlig ændring, når:


Ændre oplagsform.

December 2012 65


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre



Friarealernes forløb ændres.

Vægge tilføjes eller fjernes.

Figur 70: Markering på gulv.

66 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

6 Indeklima

Rumopvarmning – oliefyrede og gasfyrede aggregater (6.1.1)

Opmærksomheden henledes på, at oliefyrede og gasfyrede aggregater skal være anbragt

udenfor brandsektioner med højlager, idet det anses for risikabelt at anbringe en potentiel

antændelseskilde i et højlager. Strålevarmere anses i denne forbindelse som rumopvarmning

og da de ikke kan opfylde betingelserne i forskriftens punkt 6.1.1, må de således ikke være

placeret i højlagre.

Rumkøling (6.2)

Hvis der etableres køleanlæg i en brandsektion med højlager, skal dette ske enten med elektriske

køleaggregater eller med indblæsning af kold luft (se evt. punktet om udførelse af ventilationsanlæg

(6.3.1) nedenfor).

Brandfarlige væsker eller gasser må kun anvendes som kølemedie ved indirekte køling. Anvendes

der brandfarlig væske eller gas som kølemedie, vil køleanlægget, herunder rør med

brandfarlig væske og gas, derfor skulle placeres i det fri eller i særskilt rum adskilt fra højlagre

i overensstemmelse med forskrifterne. Opmærksomheden henledes på, at kanaler for

ind- og udblæsning og lignende kan placeres i højlageret. Bemærk at disse typer køleanlæg

kan kræve en separat godkendelse af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).

Udførelse af ventilationsanlæg (6.3.1)

Ventilationsanlæg skal være udført således, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder

sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og

at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved

sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, jf. punkt 1.3.2 i forskrifterne.

Endvidere skal ventilationsanlæg udføres på en sådan måde, at de kan kontrolleres og vedligeholdes

i hele deres levetid og være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets (i maskindirektivet),

Sikkerhedsstyrelsens og Energistyrelsens bestemmelser om ventilationsanlæg.

I henhold til bygningsreglementet skal ventilationsanlæg bl.a. udføres, så de ikke medfører

brandfare. Udførelsen skal ske i overensstemmelse med DS 428, Norm for brandtekniske

foranstaltninger ved ventilationsanlæg. DS 428 indeholder bestemmelser om projektering,

udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. DS 428 dækker alene brandtekniske

forhold. For udførelse i øvrigt af mekaniske ventilationsanlæg henvises til DS 447.

Bemærk at DS 428 gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i

bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for

nærmere specificerede grænser. DS 428 finder ikke anvendelse i forbindelse med udførelse

af brandventilation, røgudluftning og procesudsugning.

December 2012 67


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Skærpelser i forhold til DS 428

En anvendelse af DS 428: 2011 alene vil ikke tilgodese funktionskravet i forskrifternes punkt

1.3.2. Det er derfor nødvendigt yderligere at iagttage følgende:

Kapitel 3.7 i DS 428 - Kanalsystem

I standardens kapitel 3.7, punkt 8 er der anført, at kanalsystemet i visse tilfælde anses for at

være acceptabelt, når kanaler udføres med overflade klasse E-d2.

I højlagre må der ikke anvendes kanaler med overflade klasse E-d2.

Kapitel 3.9 i DS 428 - Fleksible forbindelser

Fleksible forbindelser tillades ikke i højlagre.

Kapitel 3.10 i DS 428 – Gennemføringer

Det er generelt bestemt, at gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele

skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes, jf. punkt 1.3.7 i

forskrifterne.

Kapitel 3.11 i DS 428 - Montage af kanaler

I standardens kapitel 3.11, punkt 2 er der anført et afstandskrav på 60 mm for uisolerede

kanaler.

I højlagre skal denne afstand være mindst 100 mm til materialer, der er ringere end materiale

klasse B-s1,d0, med undtagelse af loftsforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for

tagdækning.

Når ventilationskanaler isoleres med 30 mm isolering klasse A2-s1,d0, kan der ses bort fra

afstandskravet.

Kapitel 4.1 i DS 428 - Røgspredning og brandspredning via kanalsystemet

I standardens kapitel 4.1, punkt 4 er der anført tre løsninger på, hvornår kanalgennemføringer

mellem betjente brandsektioner eller tilsvarende brandmæssige enheder anses for at

være tilstrækkelig sikret. Løsningen angivet i litra C, med udførelse af et røgventileret system

iht. punkt 4.2 i DS 428, kan ikke anvendes i højlagre, da dette vil indebære en risiko for

spredning af farlige røggasser.

Ved gennembrydning af brandmæssige adskillelser, der ikke er klassificeret som en brandsektionsadskillelse,

skal der benyttes en spjældtype mindst svarende til adskillelsens brandmodstandsevne.

I standardens kapitel 4.1 er det i punkt 10 vedr. gange beskrevet, at disse kan indgå som

luftkanaler i ventilationsanlæg. Denne løsning anses ikke for at være en forsvarlig mulighed i

relation til højlagre.

68 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Andre skærpelser i forhold til DS 428

Der henvises til skærpelserne under forskrifternes afsnit om ventilation, herunder luftindtag

og -afkast. Enkelte af skærpelserne er uddybet nedenfor.

Anbringelse af ventilationsanlæg (6.3.2)

Ventilationsanlæg skal enten anbringes i det fri eller i et særskilt rum adskilt fra højlagre i

overensstemmelse med afsnittene 3.2 og 3.5 - 3.6 i forskrifterne, og være adskilt fra andre

lokaliteter med mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] og døre

som mindst dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Opmærksomheden henledes på, at

kanaler for ind- og udblæsning og lignende kan placeres i højlagre.

Brandsektion med

anden funktion end

højlager

Brandsektion med højlager

Figur 71: Eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener en brandsektion med højlager. Kanalgennemføringen

mellem brandsektionerne og mellem ventilationsrummet og brandsektion er sikret med et brand- og røgspjæld

(BRS-spjæld). Kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal med et smeltepunkt på mindst

850 °C.

I Figur 71 er illustreret et eksempel på et ventilationsanlæg, der betjener en brandsektion

med højlager. I eksemplet er kanalgennemføringen mellem brandsektionerne og mellem

ventilationsrummet og brandsektion sikret med et brand- og røgspjæld (BRS-spjæld). Det

ville også have været tilstrækkeligt at sikre med et flamme- og røgspjæld (FRS-spjæld)

kombineret med 2 m brandisoleret kanal uden afgreninger mellem sektionerne. Det anses for

at være tilstrækkeligt, at kanalerne er udført af mindst materiale klasse A2-s1,d0 af metal

med et smeltepunkt på mindst 850 °C, da kanalerne er forsynet med BRS-spjæld ved gennembrydninger

af brandsektionsadskillelsen og ind til ventilationsrummet. Alternativt kan kanaler

udført som klasse E 60 (ve ho i ↔ o) 1 A2-s1,d0 anvendes, jf. note 4 i bilag 2 i DS

428:2011.

Ventilationsrummet må kun anvendes til ventilationsformål eller til formål vedr. andre tekniske

installationer, som f.eks. vvs- og elinstallationer. Ventilationsrummet må ikke anvendes

til andre formål, som f.eks. depot eller rengøringsrum, jf. afsnit 3.2, punkt 5 i DS 428:2011.

1 Spjæld har følgende tillægsklasser:

ho:

ve:

i ↔ o:

for horisontal anvendelse

for vertikal anvendelse

brand indefra og udefra

December 2012 69


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Ved en anbringelse af ventilationsanlægget i det fri skal der tages hensyn til risikoen for

brandspredning til bygninger på egen grund, og det skal anbringes med mindst 2,5 m til

skel. Der henvises til afsnit 3.2, punkt 7.A i DS 428:2011.

Det bemærkes, at en korrekt opsætning af brandspjæld og udførelse af brandtætninger er

afgørende for at opnå den nødvendige sikring mod brand- og røgspredning. Der bør derfor

foreligge et underskrevet monteringscertifikat som dokumentation for, at alle spjæld er udført

iht. fabrikantens anvisninger, herunder fastgørelse, hullukning, tilstøbning, funktionsprøvning

af spjældblad (åbne/lukke) og funktionsprøvning af elinstallation.

Placering af luftindtag og afkast (6.3.4 og 6.3.5)

Af hensyn til risikoen for brandspredning henledes opmærksomheden på, at der ikke må placeres

luftindtag og luftafkast i områder, hvor der er udført brandkamserstatning og i områder,

hvor der er foretaget sikring mod brandsmitte (vinkelsmitte, facadesmitte og høj/lav

smitte) ved brandsektionsadskillelser. Opmærksomheden henledes på, at i forbindelse med

brandkamme skal den indbyrdes afstand mellem åbninger på hver side af brandkammen være

mindst 5 m, jf. punkt 3.4.1 i forskrifterne.

70 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

7 Brandtekniske installationer

Placering af betjenings- og aflæsningspaneler (7.1.1)

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) skal godkende placering og markering af betjenings-

og aflæsningspaneler til brandtekniske installationer. Godkendelse af placeringen vil

være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. F.eks. kan centraler for automatiske

branddørlukningsanlæg, brandtryk for røgudluftning samt betjeningspanel for nødafbrydere i

forbindelse med transportåbninger placeres inde i højlageret, mens det ikke vil være sikkerhedsmæssigt

forsvarligt at placere øvrige betjenings- og aflæsningspaneler (f.eks. panel for

automatisk brandalarmanlæg) til brandtekniske installationer i højlageret. Opmærksomheden

henledes på, at sprinklercentraler og pumperum, som forsyner sprinkleranlæg i højlageret,

skal udgøre selvstændige brandsektioner, jf. punkt 7.2.7 i forskrifterne.

Figur 72: Betjenings- og aflæsningspanel

Dæknings- og detekteringsområder (7.1.2)

I højlagre, hvor indsats i højden alene kan udføres ved brug af lagerteknisk udstyr, skal redningsberedskabet

have mulighed for, fra centralt hold, at lokalisere en brand i højlageret og

monitere brandens udbredelse, jf. forskrifternes punkt 9.6.2. Hertil kan enten anvendes

sprinkleranlægget eller automatisk brandalarmanlæg. Se også vejledningsteksten til punkt

9.6.2.

Anvendes sprinkleranlægget til lokalisering og monitering af brandudbredelsen, bør dækningsområder

for sprinkleranlægget have en sådan størrelse, at det nemt kan overskues,

hvor der er udløst et eller flere sprinklerhoveder, og dermed hvilken adgangsvej der er mest

hensigtsmæssig at anvende. Alt efter det konkrete byggeri kan der forekomme forskellige

detaljeringsniveauer, f.eks. bygningsdelafsnit, reolsektioner, hyldeniveauer eller antal sprinklerhoveder.

December 2012 71


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Anvendes det automatisk brandalarmanlæg til lokalisering og monitering af brandudbredelsen,

bør detekteringsområderne for det automatiske brandalarmanlæg være af en sådan

størrelse, at det nemt kan overskues, hvor der er detekteret brand, og dermed hvilken indgang

det er mest hensigtsmæssig at anvende. Udviklingen af en brand (udbredelse af røg og

varme) skal kunne moniteres fra centralt hold og skal fremgå på en for redningsberedskabet

tydelig måde.

Detekteringsprincippet kan f.eks. være baseret på punktdetektering eller liniedetektering,

eller være en kombination af detekteringsprincipper. Der kan også anvendes detektering ved

hjælp af aspirationsanlæg. Hvor der anvendes aspirationsanlæg, kan kommunalbestyrelsen

stille krav om, at der foretages røgprøve.

Tidsforsinkelse af alarmoverførsler (7.1.3)

På grund af den store risiko for hastig brandudbredelse i højlagre, er tiden en afgørende faktor

i forhold til evakuering og for redningsberedskabets indsats. Der må derfor ikke anvendes

tidsforsinkelse af alarmoverførsler til redningsberedskabet fra automatiske sprinkler- og

brandalarmanlæg i højlagre.

Ved tidsforsinkelse af alarmoverførsler forstås eksempelvis tidsundertrykt signalbehandling,

flerdetektorafhængig alarmbehandling eller tidsforsinket alarmbehandling.

Automatisk sprinkleranlæg (7.2)

Den særlige risiko ved brand i et højlager beror på den meget hurtige brandspredning i vertikal

retning, dette i kombination med en stor stablingshøjde betyder et stort brandlastpotentiale.

En brand, der opstår i den nedre del af lageret, vil derfor hurtigt kunne brede sig til

den øvre del, og spredningen til andre reolniveauer kan ske så tidligt i et brandforløb, at

sprinkleranlægget endnu ikke er udløst.

Sprinkleranlæg designes, så de kan kontrollere en brand, men ikke nødvendigvis slukke den,

idet der ofte er mindre afskærmede områder, der ikke påføres vand. Dette gælder både for

”confinement” og ”suppression” mode sprinkleranlæg.

Sprinkleranlægget kan normalt hindre yderligere brandspredning, som følge af at der er

vandforsyning til lang tid, og at produkterne omkring branden opvædes. Produkter, der er

emballeret i plast, og produkter, der ikke er vandsugende, vil dog ikke blive vædet tilstrækkeligt

til, at de ikke senere kan antændes.

For at en brand kan slukkes helt, er det således af afgørende betydning, at redningsberedskabet

har mulighed for at gennemføre en indvendig indsats.

Klassifikation af sprinkleranlæg (7.2.4)

Klassifikationen af et automatisk sprinkleranlæg bør foretages tidligt i byggeprojektet.

Klassifikationen af et automatisk sprinkleranlæg skal fortages af en teknisk sagkyndig person

med indsigt i den for anlægget valgte standarden eller normen. Kommunalbestyrelsen (red-

72 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

ningsberedskabet) kan forlange, at der ved ansøgningen vedlægges en udtalelse fra den

tekniske sagkyndige person med en bekræftelse af, at det valgte slukningskoncept er i overensstemmelse

med den valgte norm/standard for sprinkleranlægget, og dermed tilgodeser

sikkerheden. Udtalelsen fra en teknisk sagkyndig person kan suppleres med eller være fra

det akkrediterede firma/person, som efterfølgende skal godkende klassifikationen og foretage

første inspektionen af anlægget. Udtalelsen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem

klassifikationen af sprinkleranlægget og det i ansøgningen angivne oplag og oplagsmetode.

Ved en teknisk sagkyndig person forstås en person, som har indsigt i standarden eller normen

for det valgte anlæg. En akkrediteret inspektionsvirksomhed til den pågældende standard

eller norm betragtes som værende teknisk sagkyndig.

Akkrediteringen skal forestås af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller

et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation

for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Overvågning af vandforsyningen til sprinkleranlægget (7.2.6)

For at formindske risikoen for et uopdaget svigt i vandforsyningen, skal sprinkleranlæg forsynes

med vandflowalarm for overvågning af vandforsyning. Overvågningen af vandforsyningen

skal sikre, at der til hver en tid er det fornødne tryk til rådighed til sprinkleranlægget.

Dette gælder både ved reservoir og forsyning fra ekstern leverandør.

Sprinklercentral og pumperum (7.2.7)

I brandsektioner med sprinklercentraler og pumperum må der ikke findes andet end de installationer,

der hører til sprinkleranlægget eller installationer, som skal kunne anvendes i

tilfælde af brand. Dog vil mindre el-tavler, som vil være nødvendige for installationerne,

kunne accepteres i sprinklercentraler og pumperum.

Oftest vælges indretningen af sprinklercentral og pumperum sådan, at sprinkleranlæggets

alarmventiler er placeret i pumperummet, og signalbehandlingen fra alarmventilerne foretages

i sprinklercentralen. Derudover bør betjeningspaneler for andre brandtekniske installationer,

f.eks. automatisk brandalarmanlæg samt gruppeplaner og lignende være placeret i

sprinklercentralen. Hvis det, for at sikre den interne kommunikation for redningsberedskabet,

skønnes nødvendigt kan det rum sprinklercentralen placeres i kræves lydmæssigt adskilles

fra pumperummet. Lydtryksniveauet bør ikke overstige 50 dB(A) i rum med betjeningspaneler.

Projektering og installation, kvalificeret virksomhed (7.2.9)

Projektering og installation af sprinkleranlæg skal foretages af en kvalificeret virksomhed. En

virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have erfaring inden

for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden tilknyttet en

December 2012 73


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller -norm, som

anlægget er udført i henhold til, anses virksomheden som kvalificeret.

Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller

et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af ”European co-operation for Accreditation

(EA)” eller ”International Accreditation Forum (IAF)” etableret multilateral aftale om

gensidig anerkendelse inden for området personcertificering.

Frosthøjlagre, iltreduktion (7.2)

I frosthøjlagre kan der være ønske om anvendelse af andre former for aktive brandteknisk

installationer end automatisk sprinkleranlæg, f.eks. permanent iltreduktion (f.eks. HAV: Hypoxic

Air Venting). Tilladelse hertil vil kræve en dispensation, fra Beredskabsstyrelsen. For at

Beredskabsstyrelsen kan fastsætte vilkår for en evt. dispensation, skal en ansøgning om dispensation

indeholde oplysninger og dokumentation om anlæggets design og virkemåde

samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse, jf. kommentarer under punktet dispensationer

i forordet

Det vil sædvanligvis være nødvendigt at stille krav om, at et iltreduktionsanlæg suppleres

med et automatisk brandalarmanlæg med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet.

Iltreduktionsanlæg detekterer og lokaliserer ikke en brand i modsætning til sprinkleranlæg.

Der vil således heller ikke være alarmoverførsel til redningsberedskabet. Detektering i brandsektioner

med iltreduktionsanlæg vil normalt ske med et aspirationsanlæg eller anden teknologi

baseret på røgdetektering, som kan detektere mindre tilløb til brand, f.eks. ulmebrand.

Beredskabsstyrelsen vil som udgangspunkt stille krav om, at et iltreduktionsanlæg udformes

således, at der løbende tilføres iltreduceret luft (ved generatorer), så der til stadighed kan

opretholdes en iltfattig atmosfære i lageret, også i forbindelse med en evt. brand og indsats.

En iltprocent på omkring 16 % vil formentlig være tilstrækkelig til at forhindre en brand i at

udvikle sig væsentligt i den type oplag hhv. emballage, som typisk forefindes i frosthøjlagre.

Det vil dog skulle dokumenteres i den konkrete sag.

Generatorer, som genererer den iltreducerede luft, skal udføres med særlig sikret strømforsyning

og være placeret uden for den brandsektion, som den sikrer.

Arbejdsmiljøforhold ved anvendelse af iltreduceret atmosfære

Der findes ikke specifikke regler eller administrativ praksis, der beskriver, hvordan det at arbejde

i en iltreduceret atmosfære kan ske forsvarligt i frosthøjlagre, bortset fra den administrative

praksis, der er beskrevet i AT – vejledning B.4.4. Køleanlæg og varmepumper. Det er

derfor arbejdsmiljølovgivningens generelle regler, der er gældende for arbejde af den pågældende

karakter.

Det tilrådes derfor, at man på et tidligt tidspunkt også kontakter Arbejdstilsynet i en given

sag.

74 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Automatiske brandalarmanlæg (7.3)

I nogle højlagre er det nødvendigt at supplere det automatiske sprinkleranlæg med et automatisk

brandalarmanlæg. Dette er tilfældet i store brandsektioner med stor stablingshøjde

samt i lagerbutikker, hvor en tidlig detektering af en brand og dermed alarmering af redningsberedskabet

hhv. aktivering af varslingsanlæg er særligt vigtig.

Tilstrækkelig ventilation (7.4.1)

Kravet om en tilstrækkelig ventilation i tilfælde af brand anses for opfyldt, såfremt røgudluftningsanlægget

udføres i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens ”Vejledning om termisk

(naturlig) brandventilation i bygninger omfattet af Beredskabslovgivningen”. Frosthøjlagre

skal også forsynes med røgudluftningsanlæg.

Automatisk varslingsanlæg (7.5.1)

Automatiske varslingsanlæg i højlagre aktiveres af det automatiske brandalarmanlæg. I lagerbutikker

er det automatiske brandalarmanlæg baseret på røgdetektering, bl.a. for at sikre

hurtig aktivering af varslingsanlægget og dermed en evakuering så tidligt i et brandforløb

som muligt.

I lagerbutikker (salgslokaler) med offentlig adgang for flere end 150 personer vil der som

følge af de almindelige krav i brandlovgivningen skulle installeres varslingsanlæg. Kravet i

7.5.1 gælder dog for alle lagerbutikker med højlager, uanset personbelastning. Det er tilstedeværelsen

af personer, som ikke har indgående kendskab til bygningen, herunder flugtveje,

brandslukningsmateriel og de særlige risici i et højlager, der vurderes at medføre en øget

risiko for personerne, som opholder sig i højlageret.

Nødbelysning i frosthøjlagre (7.6)

For køle- og frostlagre henvises til Arbejdstilsynets vejledning om køleanlæg og varmepumper,

som bl.a. omhandler sikkerhedsbelysning.

Ekstraordinært krav til nødbelysning (7.6.1)

Det kan være relevant at stille krav om nødbelysning, hvis f.eks. flugtveje vurderes at være

mindre overskuelige.

Opmærksomheden henledes på, at i lagerbutikker, som er beregnet til flere end 150 personer,

skal der etableres flugtvejs- og panikbelysning som følge af kravene i brandlovgivningen.

December 2012 75


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

8 Brandslukningsmateriel

Slangevinder og erstatning for slangevinder (8.2.1)

Højlagre skal forsynes med vandfyldte slangevinder i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt

sted i brandsektionen højst er 25 m til nærmeste slangevinde.

I forskriftens punkt 1.4.4 er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan

godkende andre vilkår end det nævnte i forskrifternes punkt 8.2.1. I den forbindelse bør

kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) tillade, at slangevinderne erstattes af egnede

håndildslukkere, hvis disse vurderes, at være mere velegnet som slukningsmiddel end vand

af hensyn til, at sikre en effektiv slukning af oplaget. F.eks. i frosthøjlagre kan slangevinderne

erstattes af egnede håndildslukkere. Sådanne håndildslukkere skal også placeres i et omfang,

så der fra et vilkårligt sted i brandsektionen højst er 25 m til nærmeste håndildslukkere.

Egnede håndildslukkere ved elektriske installationer (8.3.1)

I områder med elektriske installationer, såsom el-tavler og transportorganer, skal der opsættes

egnede håndildslukkere.

Da det primært handler om el-brande, vil de mest hensigtsmæssige håndildslukker typisk

være CO 2 -slukkere (kulsyresneslukkere) eller pulverslukkere.

Med transportorganer forstås elektriske motorer og lignende i forbindelse med transportbånd

og endvidere selvkørende lagerteknisk udstyr, f.eks. AGV´ere (Automated Guided Vehicles),

såsom pallevogne og lignende.

Egnede håndildslukkere (8.3.2)

Hvor det brandslukningsmateriel der er krævet efter punkt 8.2.1 og 8.3.2 i forskrifterne ikke

vurderes at være tilstrækkeligt, f.eks. hvor der oplagres produkter, hvor vand ikke vil være

det bedst egnede slukningsmiddel. kan Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve,

at der udover slangevindere anbringes egnede håndildslukkere.

Figur 73: Brandslukningsmateriel.

76 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

9 Indsatsforhold

Etablering af særskilte vandforsyningssteder (f.eks. brandhaner)

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af virksomheder med højlagre, at etablere særskilte

vandforsyningssteder i overensstemmelse med § 11 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse

om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.

Figur 74: Brandhane.

Supplerende udstyr ved særligt vanskelige indsatsforhold (9.1.1)

Eksempler på supplerende udstyr til brug ved indsats kan være:




Grus, i forbindelse med indsats i frosthøjlagre kan det være hensigtsmæssigt, at der

forefindes materiale til skridsikring.

Skumvæske, ved særlige oplag, som f.eks. plastoplag eller hvor der oplagres i plastbakker.

Faldsikring, særligt udstyr til brug ved indsats i højden.

Adgangsforhold for redningsberedskabet (9.2)

I forbindelse med redningsberedskabets indtrængning via indgangsdøre, skal disse som udgangspunkt

kunne åbnes uden brug af særlig værktøj, da redningsberedskabet skal have

mulighed for uhindret at komme ind i et højlager samt dertil hørende sprinklercentral og

pumperum.

Redningsberedskabets mulighed for adgang til virksomheden i forbindelse med melding om

brand uden for åbningstiden skal aftales nærmere med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet).

December 2012 77


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

I højlagre kan adgangsmuligheden være placeringen af et nøglesystem (f.eks. en nøgleboks)

på virksomheden. Herved kan der skabes adgang, uden at bygningens skalsikring fysisk ødelægges

af redningsberedskabet i forbindelse med tilkald til en alarm. Det vil ikke være nødvendigt

med en nøgleboks, hvor virksomheden har en døgnbemandet vagt, der kan udlevere

de nødvendige nøgler.

Tilkørselsveje og brandredningsarealer (9.3.1)

Placering og indretning af tilkørselsveje for redningsberedskabets køretøjer skal ske efter aftale

med kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og bør fremgå af projektmaterialet

(situationsplanen). Der henvises også til vejledningsteksten til punkterne 1.4.1 og 1.4.2.

Figur 75: Princip for placering af køreveje og brandredningsarealer.

Dimensionering af tilkørselsveje og brandredningsarealer skal som udgangspunkt være i

overensstemmelse med byggelovgivningen. I forhold til at sikre tilstrækkelige brede brandredningsarealer

er det vigtigt, at der bl.a. tages stilling til, om der er den fornødne plads til

brandkøretøjer med evt. støtteben. I forbindelse med indsats i højlagre bør der mindst udlægges

et 6 m bredt befæstet areal til brandredningskøretøjer placeret i en afstand fra højlageret.

Arealet skal sikre at redningsberedskabets stiger, herunder evt. drejestige, kan rejses.

Tilkørelsesveje, synlighed og befæstning (9.3.2)

Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal altid være synlige og fremkommelig for redningsberedskabets

køretøjer.

Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal udføres, således at de, mht. vægt, bredder og

svingradier er dimensioneret til redningsberedskabets brand- og redningskøretøjer. Det er

vigtigt, at veje og kørearealer opbygges, så de kan tåle færdsel hele året. Særligt ved tøbrud

kan der opstå store skader på veje og kørearealer, hvis den ikke er dimensioneret korrekt.

Da en del tilkørselsveje ikke anvendes i forbindelse med virksomhedens normale drift, kan

der være ønske om, at de ikke fremtræder så tydeligt. Der kan f.eks. vælges græsarme-

78 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

ringssten og lignende. Det er i den forbindelse vigtigt at tænke nogle år frem og huske, at

nogle befæstelser falder mere og mere i ét med de øvrige omgivelser.

Figur 76: Kørevej sommer og vinter.

For at tage højde for dette og for snefald, som kan maskere selve kørearealet, skal køreveje

og brandredningsarealer markeres, så de til enhver tid fremstår tydeligt.

Markeringen kan f.eks. foretages med pullerter, placeret med passende mellemrum og evt.

tættere, hvor der foretages retningsskift. Ved snefald skal køreveje være ryddet i et omfang,

der muliggør kørsel med redningsberedskabets køretøjer.

Brandveje bør endvidere markeres med skilt med teksten ”Brandvej”.

Afstand fra køreveje til indgangsdøre og stigrør (9.3.3)

Redningsberedskabets klargøring af materiel i forbindelse med vandforsyning via stigrør skal

kunne foregå indenfor en afstand af 10 m fra tilslutningen til stigrøret. Dette skal afpasses

med køreveje for redningsberedskabets pumpekøretøjer.

Figur 77: Højst 10 meters afstand ml. stigrørstilslutning og redningsberedskabets pumpekøretøj.

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 9.3.3, litra a nævnte. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade, at afstanden på de højest 20 m til ind-

December 2012 79


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

gangsdøre, som skal anvendes til indtrængning, kan øges til maks. 40 m, hvis det f.eks. er

muligt at anvende stigrør til fremføring af slukningsvand til indgangsdøren.

Adgang til tagflader (9.4.1)

Adgangen til tagfladen skal sikre en adgangs- og flugtmulighed for redningsberedskabet i

forbindelse med en indsats på tagfladen på et højlager. Højlagre er særligt risikofyldte byggerier,

idet der er risiko for ”skorstenseffekt”, når der stables en stor samlet mængde af

brændbare produkter i højden, hvorfor adgangen til tagfladen på et højlager er væsentlig i

forbindelse med en indsats. De 10 m er fastsat ud fra, at standardhåndstiger på 12 m ikke vil

kunne anvendes på højlagre over 10 m.

Bestemmelsen angiver, at der skal være to faste adgange til tagfladen på højlagre over 10 m

med et areal på over 1.000 m 2 , hvoraf den ene af de to faste adgange, skal være en trappe,

mens den anden faste adgang kan være en lejder.

Udformningen af trapperne skal være i overensstemmelse med byggelovgivningens bestemmelser

for trapper.

Trapper skal dimensioneres i forhold til de belastninger, der måtte forekomme.

Det skal tilsikres, at trapperne udformes således, at de kan renholdes, og at de til en hver tid

kan benyttes. Ved eksempelvis nedbør som sne, skal færdsel på trapperne til enhver tid

kunne foregå på betryggende vis. Samme forhold gælder for plateauer ved trappens top og

det tilhørende område, hvor brand- og redningsfolk skal fastgøre deres faldsikringsudstyr,

inden de bevæger sig ud på tagfladen.

Figur 78: Princip for adgangsvej til tagflade og stigrør.

For udførelse og udformning af lejdere henvises til AT-Vejledning om Tekniske hjælpemidler

– B.1.3 udsendt af Arbejdstilsynet.

80 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Indsats i højden (9.5.1)

For at en brand kan slukkes helt, er det af afgørende betydning, at redningsberedskabet har

mulighed for at gennemføre en indvendig indsats på et vilkårligt sted i et højlager. Når der

oplagres i højden, vil det derfor blive nødvendigt for redningsberedskabet at kunne komme

op til det oplag, der kan brænde og foretage en endelig slukning. Sprinkleranlægget kan

normalt hindre yderligere brandspredning, men ikke nødvendigvis slukke den.

Ved stabling højere end 10 m skal det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed

for indsats i hele oplagets højde. De 10 m er fastsat ud fra, at håndstiger med en længde på

indtil 12 m ikke vil kunne anvendes i forbindelse med indsats i højlagre, hvor stablingshøjden

overstiger 10 m.

Denne mulighed for indsats i højden kan etableres på mange måder. Fælles gælder dog, at

indsatsen skal kunne ske på sikker vis og i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Ved redningsberedskabets arbejde i højden er det meget vigtigt, at man under planlægningen

af byggeriet forholder sig til de opgaver, redningsberedskabet skal løse. Når der foretages

slukning, er det vigtigt, at brandmanden kan stå fast og i øvrigt altid er sikret med faldsikringsudstyr.

Der skal være mulighed for nødbetjening af udstyr og nedfiring med sikre liner

og tilhørende faldsikringsudstyr.

Figur 79: Eksempler på forskellige muligheder for indsats højden ved anvendelse af lagerteknisk udstyr.

Under slukningsarbejdet vil brandmanden skulle bevæge strålerøret for at nå alt det brændende

materiale. Arbejdet med strålerøret giver trykstød, når der skiftevis gives vand og

slukkes for vandstrømmen, og disse kan forplante sig til brandmanden. Derfor skal hjælpemidlet,

der anvendes, være sikret mod væltning enten ved, at hjælpemidlet er selvstabilt,

eller at det fastgøres til faste stabile konstruktioner.

December 2012 81


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Ved anvendelse af særligt høje hjælpemidler, herunder udvendige lejdere, løfteudstyr og

lign., er det vigtigt, at brandmandens flugtmuligheder sikres bedst muligt. Hvor der anvendes

lejdere, bør der etableres hvileplatforme i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning

om Tekniske hjælpemidler – B.1.3 udsendt af Arbejdstilsynet.

Arbejdsbelysning (9.6.1)

Arbejdsbelysningen skal medvirke til, at redningsberedskabet kan orientere sig i forbindelse

med en indsats og derved sikre en forsvarlig indsats i et højlager.

I forbindelse med fastsættelse af tilstrækkelig belysning ved indsats kan der tages udgangspunkt

i Arbejdstilsynets regler. Arbejdsbelysningen bør mindst være 25 lux i gangarealerne

ved gulvniveau. I områder, hvor der foregår klargøring af udstyr, bør belysningen være

mindst 50 lux.

Kravet til 25 lux i færdselsveje findes i AT – vejledning A.2.2, Måling og belysning på adgangsveje,

transportveje og færdselsarealer på byggepladser, pkt. 1.

Kravet til 50 lux findes i AT – vejledning A.1.5, Kunstig belysning, pkt. 1.2. Denne vejledning

henviser desuden til DS 700, Retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, der har

samme krav.

Lokalisering og monitering (9.6.2)

I højlagre, hvor indsats i højden skal udføres ved brug af lagerteknisk udstyr, skal redningsberedskabet

have mulighed for fra centralt hold at lokalisere og monitere brandens udbredelse

for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved hans vurdering af de indsatssikringsmæssige

forhold, f.eks. hvor det rigtige sted er at indsætte udstyr i forhold til branden.

Lokalisering og monitering kan f.eks. udføres ved etablering af et tableau, der indikerer, hvilke

og hvor mange sprinklerhoveder, der er udløst, foretaget ved overordnet trykmåling

sammenholdt med vandflowet. En anden måde kan være installering af adressérbare termomeldere

placeret jævnt fordelt. Det er vigtigt, at det er de temperaturmæssige forhold,

der måles og indikeres, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at registrere røgspredning

f.eks. via adressérbare røgdetektorer. Dæknings- og detekteringsområder skal godkendes af

kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) (7.1.2).

Brandens udbredelse/udvikling bør fremgå af tableauet på en logisk og overskuelig måde for

redningsberedskabets indsatsleder.

Stigrør (9.6.3)

Stigrør kan bl.a. være relevant ved adgang til tagflader og i højlagre, hvor der er lange indtrængningsveje

fra det fri, f.eks. pga. forbygninger og lignende. Altså efter samme koncept

som ved trapperum. Det kan også være relevant ved anvendelse af indsatsgange (indtrængningsveje)

under terræn.

82 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

I indtrængningsveje, hvor en indgang alene kan nås via andre rum (i anden brandsektion),

kan slangeudlægningen ske gennem adgangsrummet. Ved lange adgangsveje kan der stilles

krav om vandretliggende stigrør eller anden tilsvarende mulighed for vandforsyning. Fra stigrøret

kan der iværksættes slangeudlægning i bygningen (adgangsrummet) uden for den

brændende højlagersektion. Dette kræver tilsvarende plads- og adgangsforhold i bygningsområdet

omkring udtaget til stigrøret.

Signalforstærkning (9.6.4)

I forbindelse med indsatslederens monitering af brandudbredelse er det også vigtigt med

situationsmeldinger fra de brandfolk, som befinder sig inde i bygningen. Endvidere er det

vigtigt for brandfolkenes sikkerhed, at indsatslederens beslutninger via holdledere kan kommunikeres

hurtigt og sikkert ud til brandfolkene, både dem i og uden for bygningen.

Ved bygninger med meget stor udstrækning eller med konstruktioner, som kan have indflydelse

på radiomodtagelse, kan der være behov for etablering af repeatersystemer (signalforstærkning).

Oftest vil behovet herfor først kunne konstateres ved målinger, når bygningen er

opført.

Håndtering af slukningsvand (9.7.1)

Da slukning af en brand i et højlager ofte vil medføre anvendelse af et meget stort vandforbrug,

er det nødvendigt at planlægge håndteringen heraf, herunder vurdere, hvorvidt slukningsvandet

på grund af sit indhold kan udledes til kloaknettet, eller om der skal ske en anden

kontrolleret bortskaffelse. Afløbssystemet på selve virksomheden såvel som det offentlige

net uden for virksomheden bør fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner.

Opsamling af slukningsvand skal vurderes i samarbejde mellem kommunens beredskabs- og

miljømyndighed.

Indsatsplan (9.8.1)

Der skal udfærdiges en plan for redningsberedskabets indsats i højlageret, således at det er

muligt at foretage en forsvarlig indsats.

En sådan plan bør som minimum indeholde følgende:






Instruks for redningsberedskabets betjening af lagerteknisk udstyr samt evt. supplerende

udstyr.

En beskrivelse af redningsberedskabets muligheder for at orienterer sig om brandens

placering og omfang.

Procedurer for indsats i højden med anvendelse af lagerteknisk udstyr og evt. faldsikringsudstyr.

Procedurer for nedtagning af gods i forbindelse med efterslukning.

Tegning/beskrivelse af tilkørselsveje, brandsluknings- og brandredningsarealer, placering

af stigrør (tilkobling), adgang til tagflader, betjeningstryk til brandventilationen,

sprinklercentral og brandcentral.

December 2012 83


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre


Beskrivelse af håndtering af slukningsvand, herunder beskrivelse af afløbssystemet i

forbindelse med bortledning og evt. opsamling af slukningsvand på selve virksomheden

såvel som ude i det offentlige net.

84 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

10 Ordensregler

Aerosoler (10.1.1)

Aerosolbeholdere med brandfarligt indhold er i denne forskrift defineret som, trykbeholdere

med:

1. Brandfarligt indhold med brændbart eller ubrændbart drivmiddel.

2. Brændbart indhold med brændbart eller ubrændbart drivmiddel.

3. Ubrændbart indhold med brændbart drivmiddel.

Øvrige aerosolbeholdere med ubrændbare væsker og ubrændbart drivmiddel vil kunne opbevares

i højlagre, f.eks. beholdere med flødeskum, der har et mælkeprodukt som indhold

og lattergas i en lille mængde som drivmiddel.

Aerosolbeholdere er engangsbeholdere af metal, glas eller kunststof indeholdende en komprimeret,

flydende eller under tryk opløst luftart med eller uden en væske, pasta eller pulver.

Beholdere er forsynet med en anordning, som muliggør udtømning af indholdet i form af faste

eller flydende partikler i en gas eller i form af skum, pasta eller pulver eller i væsketilstand.

Pyrotekniske artikler (10.1.1)

Ved pyrotekniske artikler forstås artikler, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv

blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination

heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang.

Oxiderende stoffer (10.1.1)

Ved oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et

andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en

brand samt befordre antændelse af brændbart materiale. Stoffer, som i ADR-reglerne transportklassificeres

til fareklasse 5.1.

Andre farlige stoffer (10.1.1)

I højlagre må der ikke opbevares farlige stoffer m.v., som kan medvirke til hurtig brandspredning,

f.eks. tillades ikke oplag af lithium-batterier i højlagre, da disse medvirker til en

hurtig brandspredning.

Det vurderes , at være uhensigtsmæssigt at placere stoffer med følgende risikosætninger (Rsætninger)

i et højlager, idet en brand vil blive omfattende, og stofferne under brand, vil

kunne forværre situationen yderligere.

December 2012 85


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

R1: EKSPLOSIV I TØR TILSTAND

R2: EKSPLOSIONSFARLIG VED STØD, GNIDNING, ILD ELLER ANDRE ANTÆNDELSESKILDER

R3: MEGET EKSPLOSIONSFARLIG VED STØD, GNIDNING, ILD ELLER ANDRE ANTÆNDELSESKILDER

R4: DANNER MEGET FØLSOMME EKSPLOSIVE METALFORBINDELSER

R5: EKSPLOSIONSFARLIG VED OPVARMNING

R6: EKSPLOSIV VED OG UDEN KONTAKT MED LUFT

R7: KAN FORÅRSAGE BRAND

R8: BRANDFARLIG VED KONTAKT MED BRANDBARE STOFFER

R9: EKSPLOSIONSFARLIG VED BLANDING MED BRANDBARE STOFFER

R10: BRANDFARLIG

R11: MEGET BRANDFARLIG

R12: YDERST BRANDFARLIG

R14: REAGERER VOLDSOMT MED VAND

R15: REAGERER MED VAND UNDER DANNELSE AF YDERST BRANDFARLIGE GASSER

R16: EKSPLOSIONSFARLIG VED BLANDING MED OXIDERENDE STOFFER

R17: SELVANTÆNDELIG I LUFT

R18: VED BRUG KAN BRANDBARE DAMPE/EKSPLOSIVE DAMP- LUFTBLANDINGER DANNES

R19: KAN DANNE EKSPLOSIVE PEROXIDER

R23: GIFTIG VED INDÅNDING

R24: GIFTIG VED HUDKONTAKT

R25: GIFTIG VED INDTAGELSE

R26: MEGET GIFTIG VED INDÅNDING

R27: MEGET GIFTIG VED HUDKONTAKT

R28: MEGET GIFTIG VED INDTAGELSE

R29: UDVIKLER GIFTIG GAS VED KONTAKT MED VAND

R30: KAN BLIVE MEGET BRANDFARLIG UNDER BRUG

R31: UDVIKLER GIFTIG GAS VED KONTAKT MED SYRE

R32: UDVIKLER MEGET GIFTIG GAS VED KONTAKT MED SYRE

R34: ÆTSNINGSFARE

R35: ALVORLIG ÆTSNINGSFARE

R39: FARE FOR VARIG ALVORLIG SKADE PÅ HELBRED

R44: EKSPLOSIONSFARLIG VED OPVARMNING UNDER INDESLUTNING

R50: MEGET GIFTIG FOR ORGANISMER, DER LEVER I VAND

R51: GIFTIG FOR ORGANISMER, DER LEVER I VAND

R52: SKADELIG FOR ORGANISMER, DER LEVER I VAND

R53: KAN FORÅRSAGE UØNSKEDE LANGTIDSVIRKNINGER I VANDMILJØET

R54: GIFTIG FOR PLANTER

R55: GIFTIG FOR DYR

R56: GIFTIG FOR ORGANISMER I JORDBUNDEN

R57: GIFTIG FOR BIER

R58: KAN FORÅRSAGE UØNSKEDE LANGTIDSVIRKNINGER I MILJØET

Figur 80: Oversigt over risikosætninger (R-sætninger), som vil være uhensigtsmæssigt at placere i et højlager.

R-sætninger er defineret i Annex III af Den Europæiske Unions Direktiv 67/548/EØF: Arten

af de særlige risici, der er forbundet med de farlige stoffer. Listen blev konsolideret og genudgivet

i Direktiv 2001/59/EF, hvor man også kan finde oversættelser til andre EU-sprog.

86 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Såfremt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) vurderer at farlige stoffer, som ikke

har en R-sætning, vil kunne frembyde lignende risici, kan disse forbydes placeret i brandsektioner

med højlagre.

Oplag af brændbare materialer i det fri ved højlagre (10.1.5)

I punkt 1.4.4 i forskrifterne er der anført, at kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet)

kan godkende andre vilkår end det i punkt 10.1.5 nævnte. I den forbindelse kan kommunalbestyrelsen

(redningsberedskabet) tillade, at afstandskravet på 10 m mellem ydervægsåbninger

i højlageret og til brændbare materialer i det fri bortfalder, såfremt åbningerne i højlageret

forsynes med døre, porte og lemme klassificeret EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60 ]. Dog

vil det kun være muligt, at nedsætte afstanden til ydervægsåbninger til mindst 2,5 m for

højlagre, som er opført efter punkt 4.2.3 i forskrifterne.

Køle- og ventilationsanlæg, kontrol og vedligehold (10.1.8)

Det er vigtigt, at ventilationsanlæg kontrolleres og vedligeholdes, da ventilationsanlæg kan

være en antændelseskilde.

Oprydning og rengøring (10.1.9)

For at mindske risikoen for at en brand opstår, er det vigtigt, at der sørges for oprydning af

tabt gods eller emballage samt fjernelse af støv på inventar og transportsystemer. Intervaller

for oprydning kan variere, og behovet bør fastsættes ud fra erfaringer i det konkrete lager.

Friholdelse af flugt- og indtrængningsveje i det fri (10.4.2)

Arealerne må ikke anvendes til parkering eller henstilling, herunder midlertidig henstilling af

oplag.

Kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer (10.6.1)

Drift, kontrol (inspektion) og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer, herunder

sammenkoblingen af brandtekniske installationer skal foretages, så de er pålidelige i hele

installationernes levetid. Dette kan gøres efter principperne i Dansk Brand og Sikringsteknisk

Instituts retningslinjer 001-006, eller andre anerkendte normer eller standarder, der i samme

grad tilgodeser de hensyn, der ligger bag retningslinjerne 001-006.

Vedligeholdelse og kontrol af de brandtekniske installationer skal foretages af en kvalificeret

virksomhed. En virksomhed anses for at være kvalificeret, når den kan dokumentere at have

erfaring inden for den pågældende installationsstandard eller -norm. Er der til virksomheden

tilknyttet en person, som er certificeret inden for den pågældende installationsstandard eller

-norm, som anlægget er udført efter, anses virksomheden som kvalificeret.

Personcertificering kan foretages af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller

et andet akkrediteringsorgan, der er underskriver af en af ”European co-operation for Accreditation

(EA)” eller ”International Accreditation Forum (IAF)” etableret multilateral aftale om

gensidig anerkendelse inden for området personcertificering.

December 2012 87


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2)

I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kræve frekvensen af inspektion

af sprinkleranlægget øget til mindst én gang hvert ½ år. Dette kan være tilfældet

for højlagre, hvor volumen på brandsektioner overstiger 100.000 m³. Det kan ligeledes være

tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig

miljømæssig risiko, eller sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for personsikkerheden,

f.eks. i lagerbutikker med stor personbelastning.

Termografering af elektriske systemer (10.7.2)

Årsagerne til fejl i de elektriske systemer kan være mangeartede. Erfaringsmæssigt forekommer

fejlene f.eks. pga. manglende vedligeholdelse, eller fordi levetiden på de valgte

komponenter, som indgår i det elektriske anlæg, er kortere end forventet eller pga. uforudsete

overbelastninger af anlægget. Det drejer sig oftest om el-tavleanlæg, elektriske styringsanlæg

og lignende vitale anlæg for en virksomhed.

Som følge heraf er det i bygningens levetid vigtigt, at der jævnligt foretages en gennemgang

af virksomhedens elektriske anlæg. Ud over den visuelle kontrol, der foretages i forbindelse

med den almindelige vedligeholdelse, skal der mindst 1 gang årligt foretages termografering

af de elektriske styringsanlæg, elhoved- og styretavler og lignende.

Termografering er en skadeforebyggende undersøgelse, hvor man ved hjælp af et specielt

måleudstyr kan opfange ekstraordinær varmeafgivelse i form af infrarød stråling fra eventuelle

dårlige eller løse forbindelser i de elektriske anlæg.

Figur 81: Eksempel på termografering af tavle (foto: Bue Tryel)

Fordelen ved denne undersøgelse er, at den i de fleste tilfælde kan foretages, mens virksomheden

er i drift. Det kan ligefrem være nødvendigt, at termograferingen foretages under

drift, idet muligheden for at måle eventuelle fejl er større, jo større belastningen er på de

anlæg, der undersøges.

En termografisk undersøgelse kræver, at man anvender det nødvendige måleudstyr og samtidig

har en del ekspertise og erfaring med at tolke termograferingsbillederne, for at kunne

vurdere evt. fejl og mangler. Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning, som man

kan uddannes efter. Vejledningen giver endvidere oplysninger om udformningen af en rapport

i forbindelse med termografering.

88 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Særlige indsatsmæssige forhold (10.9.1)

Særlige indsatsmæssige forhold kan f.eks. være i et højlager, hvor indsats i højden kræver

anvendelse af lagerteknisk udstyr, herunder nødbetjening af udstyret og nedfiring med sikre

liner og tilhørende faldsikringsudstyr. I sådanne lagre kan det være hensigtsmæssigt, at der

afholdes øvelser, så redningsberedskabet er bekendt med betjening af udstyret i forbindelse

med en indsats.

December 2012 89


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag A – Beskrivelse af højlagre, herunder de særlige

risici ved stabling i højden

Hvad er højlagre

Højlagerbygninger anvendes i dag af fremstillingsvirksomheder, importører, eksportører og

speditionsfirmaer. Sædvanligvis er der tale om større bygninger placeret i byernes industriområder

og tæt ved trafikknudepunkter.

Højlagerfaciliteter består oftest af en eller flere lagerhaller, håndteringsområde, på- og aflæsningsområde

samt lageradministration med tilhørende faciliteter.

Figur 82: Mindre lagervirksomhed med højlager.

Håndtering af oplag sker oftest med mekaniske hjælpemidler, såsom palleløftere og gaffeltrucks

af forskellige art. Oplaget kan være emballeret på forskellig vis, f.eks. på paller, i

trådbure, bulksække (fleksible beholdere til løstransport af faste materialer) og lignende.

Nogle højlagerkoncepter bygger på en manuel håndtering af oplaget, mens andre bygger på

en stor grad af automatisering. Oplaget flyttes til og fra lageret via et system bestående af

forskellige typer af transportbånd. Selve processen i lagerhallen foregår ved brug af transportbånd,

automatiserede pallestablere og robotter.

Højlagre kan også være lagerbutikker, hvor lagre og salgsområder er blandet sammen på en

sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere

liggende hylder. Derved opnår man en større udnyttelsesgrad ved også at foretage oplagring

i højden.

Gennem de seneste 10 år har der været en stigende tendens til at bygge højlagre samtidig

med, at der har været en hastig udvikling inden for byggeriet og lagerteknologi.

90 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Denne tendens skyldes, at en stadig større del af erhvervslivet i dag vælger at centralisere

deres lagerfunktion til én eller ganske få lokationer, hvilket i høj grad skyldes en skærpet international

konkurrence på omkostningsparametre såsom lagerstyring og distribution. I takt

med denne ændring af virksomhedernes produktions- og logistik-koncept stiger behovet for

meget større distributionslagre i form af højlagre og ofte med en høj grad af automatisering.

Særlige risici ved stabling til stor højde

For lagerbygninger med stabling i reoler til stor højde er der ud over oplagets mængde og

brændbarhed også en anden meget væsentlig faktor, der skal medtages – den såkaldte

skorstenseffekt.

Skorstenseffekten medfører, at der mellem oplagret gods forekommer en meget hastig

brandudbredelse i vertikal retning, hvis der er opstået en brand ved reolens bund. Skorstenseffekten

opstår som følge af de fysiske begrænsninger, som oplaget giver. Den spalte

(flyspace) der opstår, vil give større flammehøjde.

Figur 83: Skalaforsøg SP Haukur Ingason.

Figur 84: Fuldskalaforsøg udført af DBI for Carlsberg.

Skorstenseffekten kan forstærkes ved selv et relativt svært antændeligt oplag, f.eks. vil indpakning

med f.eks. korrugeret pap eller plast medvirke til en hastig vertikal brandspredning.

Model og fuldskala forsøg har vist, at der på grund af skorstenseffekten skabes en varmestrøm

og flammefront inden for ganske få minutter, som hurtigt når op under loftet over oplaget.

Herved opstår en varmebevægelse, der bevæger sig i alle retninger under loftet med

stråling mod overflader på nærtliggende oplag og med brandspredning til følge.

December 2012 91


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag B – Højlagre med stablingshøjde over 18 m eller

bygningshøjde over 20 m

Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i

brændbar emballage med en stablingshøjde over 18 meter over gulv eller med bygningshøjder

større end 20 meter målt fra terræn må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen

i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. punkt 1.4.5, litra a i de tekniske

forskrifter for højlagre.

Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert

enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog

givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i

tilfælde af brand. Dette bilag indeholder bemærkninger til udvalgte afsnit og punkter i forskrifterne,

hvor der er særlige forhold som skal tages i betragtning når der projekteres/rådgives

om højlagre med stablingshøjde over 18 m eller med bygningshøjder over 20

m. Bemærkningerne er ikke en udtømmende beskrivelse af, hvilke yderligere krav der vil

kunne forventes ved Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår for kommunalbestyrelsens

(redningsberedskabets) tilladelse.

Redningsberedskabets dimensionering

Et højlagers brandsikringsniveau skal opretholdes i hele dets levetid, mens minimumskravene

til dimensionering af redningsberedskabet afhænger af de risikoobjekter, som findes i kommunen.

Opførelsen af et højlager med stabling over 18 m eller med en bygningshøjde over

20 m vil i de fleste tilfælde indgå som et af kommunens risikoobjekter.

Redningsberedskabets indsatskapacitet i forbindelse med en ukontrolleret brand i et højlager

skal ikke være dimensionsgivende for det lokale redningsberedskabs daglige beredskab, som

derved ville blive væsentligt overdimensioneret. Brandsikringskonceptet for højlagre bør derfor

tage udgangspunkt i en sprinklerkontrolleret brand, der vil kunne håndteres med det daglige

beredskabsniveau.

Planlægning og scenarieanalyser forud for en evt. brand vil kunne tydeliggøre, det for de enkelte

scenarier tilstrækkelige materiel og ressourcer til begrænsning af en brand. Der kan

derfor stilles krav om, at redningsberedskabet skal udfærdige en mødeplan.

Udformning af en møde- og indsatsplan med beskrivelse af de nødvendige styrker, brandkøretøjer

og materiel, der skal til for at iværksætte en forsvarlig indsats i forbindelse med en

brand på et højlager (herunder en ukontrolleret brand), må baseres på en dybdeanalyse af

det konkrete lager og i øvrigt sammenholdes med kommunens risikobaserede dimensionering

af redningsberedskabet.

Særligt store højlagre vil som udgangspunkt være specielle objekter, og udrykningssammensætningen

skal fastsættes ud fra den konkrete meldingsordlyd fra alarmcentralen. Ved de

92 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

fleste højlagre med brændbare produkter kan der udvikles en relativt omfattende brand inden

for de første 3-5 minutter selv ved hurtigt detekterede brande. Med udgangspunkt i at

det normalt antages, at brande detekteret med et automatisk brandalarmanlæg har en begrænset

udbredelse ved redningsberedskabets forventelige ankomsttid, men grundet højlagres

store oplag kan det dog ikke anbefales, at der køres med reduceret udrykning på

brandmeldinger fra ABA-anlæg i højlagre.

Sagsbehandling

I forbindelse med byggesager, hvori der indgår højlagre med stabling over 18 m, er det vigtigt,

at såvel de lokale myndigheder (kommuner) og de nationale myndigheder (Beredskabsstyrelsen)

tidligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der

være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning.

Ved de særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvorvidt placeringen

kan give anledning til særlige gener. Der tænkes primært på det tilfælde, at der skulle opstå

en ukontrolleret brand i bygningen.

Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at

bygninger som f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse, skal evakueres.

December 2012 93


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 85: Principper for sagsgang, hvor Beredskabsstyrelsen skal fastsætte vilkår til kommunernes tilladelse.

Miljømæssige forhold

De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand i højlagre med stabling over 18

m, undersøges primært af Beredskabsstyrelsen. De miljømæssige konsekvenser ved slukningsarbejde

er særlig relevant ved meget store højlagre. Ukontrollerede brande vil medføre

et meget stort vandforbrug, som skal bortskaffes under slukningsarbejdet. Håndtering af

slukningsvandet skal fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner.

Beredskabsplanlægning

I bygninger, hvor en brand kan medføre en større påvirkning af det ydre miljø, vil det være

naturligt at kommunen forholder sig til dette og at der planlægges forud for en eventuel

brand.

Kommunen kunne i sådanne tilfælde udfærdige en plan for samspillet mellem de forskellige

relevante kommunale forvaltninger i tilfælde af brand på et stort højlager.

94 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Redningsberedskabet bør tilegne sig viden om de miljømæssige konsekvenser af brand i et

stort højlager. Den større indsigt bør tilvejebringes i planlægningsfasen. Uddannelse af redningsberedskabets

personel og samarbejdsøvelser kan med fordel koordineres med miljømyndigheden.

Miljøfølsomme områder bør ligeledes kortlægges i planlægningsfasen og fremgå af beredskabs-

og indsatsplanen for den enkelte virksomhed.

Vedrørende miljøforhold, se nærmere i bilag H.

Afstandsforhold (2)

Den indbyrdes afstand, som fastsættes i forskrifterne, vil aldrig være mindre end den afstand,

der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger

20 kW/m².

I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og

bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved

sumreglen (jf. afsnit 2.2 i forskrifterne). Det kan f.eks. være i forbindelse med valg af facadebeklædning,

der ikke opfylder overfladekravet.

Brandsektioner (3)

Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor høje højlagerbygninger, der kan opføres.

Man skal dog være opmærksom på, at bl.a. store volumener er en af de parametre,

som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter skærpede vilkår til kommunalbestyrelsens

(redningsberedskabets) tilladelse.

Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har

betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentation

for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at

der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgende

brandslukning.

For højlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil

redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålidelig

opdeling af de meget store højlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkelig

afstand mellem de brandmæssige enheder. Afstandskravet mellem højlagre kan derfor

ikke forventes nedsat yderligere end beskrevet i forskrifternes punkt 2.2.4. Det gælder også

for vægge, der er beregnet til kollaps i en forudbestemt retning, idet bygningsgeometrien

oftest vil indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbageværende

bygning mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses

for opnåelig.

En brandmæssig adskillelse udføres ikke altid som følge af et myndigheds krav, men kan

f.eks. foretages ud fra et bygherre ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volu-

December 2012 95


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

mener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det

nødvendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af

røg og vandskader.

Anvendelse af brændbare isoleringsmaterialer i tagkonstruktioner (4.2.4)

Beredskabsstyrelsen tillader som udgangspunkt ikke brændbar isolering anvendt i tagkonstruktioner

højlagre, der er højere end 25 m.

Automatisk sprinkleranlæg (7.2)

Store højlagre kan blive omfattet af krav om redundans i forskelligt omfang, herunder eksempelvist

etablering af flere sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning.

Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet. Der

stilles dog ikke krav om, at der skal foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens

fastsættelse af vilkår.

Ved store højlagre skal sprinklercentraler placeres i sikker afstand fra højlageret. Dette betragtes

normalt som opfyldt, når sprinklercentralen er placeret i en afstand fra højlageret

svarende til højlagerets højde.

Automatisk brandalarmanlæg (7.3)

I højlagersektioner større end 2.000 m² kan det være nødvendigt at supplere det automatiske

slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor

det som følge af en konsekvensvurdering (f.eks. meget store højlagre og clad-rack højlagre)

er nødvendigt at formindske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig.

Ved stablingshøjder større end 25 m vil der som udgangspunkt blive stillet krav om etablering

af et automatisk brandalarmanlæg uanset brandsektionens areal.

Adgangsbegrænsning

Det bør sikres, at uvedkommende personer ikke umiddelbart har adgang til højlageret og

færdes rundt om denne.

Det skal derfor fremgå af projektmateriale, hvorledes virksomheden er sikret. Der skal være

en beskrivelse af sikringen af de omkringliggende arealer, herunder perimetersikringen, som

f.eks. hegn.

Hegn bør have en højde på mindst 2 meter. Hvis der er risiko for, at personer vil kunne forcere

under hegnet, bør hegnets underkant endvidere føres ned til en dybde af mindst 50 cm

under terræn [Kilde: Forsikring & Pension].

Det skal endvidere beskrives, hvorledes der føres kontrol med personer, der har adgang til

virksomhedens lagerlokaler.

96 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Er der tale om højlagre, der tillige er salgslokaler, vil det i sagens natur ikke være muligt at

hindre adgang for uvedkommende personer, som måtte have til formål at anstifte en brand.

Det er derfor vigtigt, at højlagre med offentlig adgang overvåges af et branddetekteringsanlæg

for at opnå en hurtig detektering af brand eller tilløb til brand.

Lokalisering og monitering (9.6.2)

I højlagre med stabling over 18 m skal der også være mulighed for fra centralt hold at lokalisere

og monitere brandens udbredelse for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved

vurdering af de indsatssikringsmæssige forhold. Se nærmere herom i vejledningsteksten til

punkt 9.6.2.

Vandforsyning

Det skal sikres, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

Ved større byggerier vil det være nødvendigt, at der som en del af projektgrundlaget redegøres

for, at der er tilstrækkelig vandforsyning, eller hvorledes denne kan etableres under

indsats.

Som udgangspunkt kan det ikke tillades, at slukningsvandforsyningen ved brand i højlagre

baseres på anvendelse af vandtankvogne, der kører i pendulfart, da det ved store brandscenarier

må forventes, at der kontinuert skal anvendes meget store mængder vand.

Storbrande kræver ofte mellem 5.000 – 10.000 liter vand i minuttet over et længere tidsrum

[Kilde: ODIN, Beredskabsstyrelsen].

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige

bygninger at etablere og vedligeholde særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning,

Jf. § 11 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 872 af 6. juli 2007 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

(og tidligere dimensioneringsbekendtgørelser).

Håndtering af slukningsvand (9.7)

Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan, hvis det vurderes at være nødvendigt,

kræve særlige foranstaltninger, der gør det muligt for redningsberedskabet, at kontrollere og

opsamle slukningsvandet.

Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2)

Automatiske sprinkleranlæg og automatiske brandalarmanlæg skal mindst én gang om året

inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed.

Hvor størrelsen på et højlager overstiger 100.000 m³ eller ved stabling større end 25 m vil

der som udgangspunkt blive stillet krav om, at inspektionen af sprinkleranlægget foretages

oftere, f.eks. ½-årligt. Det kan ligeledes være tilfældet ved mindre sektionsstørrelser, når

det oplag, lageret godkendes til, udgør en særlig miljømæssig risiko i tilfælde af brand, eller

December 2012 97


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

sprinkleranlæggets funktion er af særlig betydning for brandsektionens bærende konstruktioner

eller personsikkerheden. I relation til de bærende konstruktioner er det særligt relevant

ved anvendelse af brandmæssigt ubeskyttede konstruktioner, og med hensyn til personsikkerheden

vil det kunne være relevant i lagerbutikker.

Når et sprinkleranlæg underlægges reparationsarbejde, skal anlægget være indrettet sådan,

at nedlukning ikke omfatter hele sektionen.

98 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag C – Clad-rack højlagre

Clad-rack er et konstruktionsprincip, hvor reolerne indgår i de bærende konstruktioner. Konstruktionerne

er brandmæssigt ubeskyttede, og ydervæggene er fastgjort til disse. I forbindelse

med Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår for clad-rack højlagre uanset stablingshøjder

vil der kunne forventes en række supplerende eller andre krav end dem i forskrifterne,

jf. nedenfor. Nedenstående er dog ikke en udtømmende beskrivelse af kravene, der vil

kunne forventes, idet der altid vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Bærende bygningskonstruktioner (4.1)

Konstruktionsprincippet clad-rack medfører, at de bærende konstruktioner ikke kan overholde

brandkravene i forskrifterne.

Clad-rack vil kunne accepteres under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der ved

en sprinklerkontrolleret brand ikke forekommer kollaps af større områder af bygningen som

følge af svigt i varmepåvirkede reol-elementer.

Figur 86: Foto af bygning der opføres som clad-rack med facader af sandwichpaneler.

Redegørelsen skal udfærdiges af en anerkendt statiker og bygge på i hvor stort et omfang,

der kan fjernes bærende elementer, uden at det får afgørende betydning for bygningens

stabilitet og for sprinkleranlæggets virkemåde. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret

vurdering, hvor store områder der accepteres at bortfalde/kollapse.

December 2012 99


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Vandret sikring af tagkonstruktion (3.6)

Ved anvendelse af sandwichpaneler i clad-rack bygninger skal det iagttages, at den vandrette

sikring af den lavere beliggende brandsektion skal have en udstrækning (a), der modsvarer

højden på den højere ydervæg, dog højst 15 m.

Figur 87: Vandret sikring af tagkonstruktion ved clad-rack bygning med sandwichpaneler.

Figur 88: Løsning ved sikring af tag på laveste sektion.

100 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 89: Løsning med sektionsadskillelse over tag på laveste sektion.

Automatisk sprinkleranlæg (7.2)

Clad-rack højlagre kan blive omfattet af krav om redundans i forskelligt omfang, herunder

f.eks. etablering af flere uafhængige sprinklercentraler, rørledninger og vandforsyning.

Såfremt der bygges reoler efter princippet ”Clad-Rack”, skal sprinkleranlægget udføres sådan,

at der ved selv mindre sætninger og forskydninger i reolen ikke opstår brud på rørnettet

i en sådan grad, at der ikke er vand tilgængeligt i hele reolens højde. Dette kan f.eks.

opnås ved asynkron ophængning af sprinklerrørnettet, således at hvert andet sprinklerniveau

er ophængt i forskellige reolsøjlesystemer.

Design og princip for sprinkleranlæg skal foreligge som en del af ansøgningsmaterialet. Der

stilles dog ikke krav om, at der skal foreligge et fuldt sprinklerprojekt på tidspunktet for Beredskabsstyrelsens

fastsættelse af vilkår.

Ved clad-rack højlagre skal sprinklercentraler placeres i sikker afstand fra højlageret – dette

betragtes normalt som opfyldt, når sprinklercentralen er placeret i en afstand fra højlageret,

svarende til højlagerets højde.

Derudover kan der forventes krav om mulighed for genanvendelse af slukningsvand og krav

om, at et sprinkleranlæg kun må forsyne et højlager.

Automatisk brandalarmanlæg (7.3)

I højlagersektioner større end 2000 m² kan det være nødvendigt at supplere det automatiske

slukningsanlæg med et automatisk brandalarmanlæg. Dette kan især være aktuelt, hvor

det som følge af en konsekvensvurdering (f.eks. meget store højlagre og clad-rack højlagre)

er nødvendigt at formindske risikoen for, at en brand ubemærket kan udvikle sig.

December 2012 101


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Ved stablingshøjder større end 25 m, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om etablering

af et automatisk brandalarmanlæg uanset brandsektionens areal.

Inspektion af sprinkleranlæg og brandalarmanlæg (10.6.2)

Automatiske sprinkleranlæg og automatiske brandalarmanlæg skal mindst én gang om året

inspiceres af en akkrediteret inspektionsvirksomhed.

For clad-rack højlagre vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at inspektionen af

sprinkleranlægget foretages oftere. Inspektionen kan forventes krævet udført to gange årligt.

102 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag D - Automatlagre

I forbindelse med Beredskabsstyrelsens behandling af automatlagre uanset stablingshøjde vil

der kunne forventes en række supplerende eller andre krav end dem i forskrifterne, jf. nedenfor.

Nedenstående er dog ikke en udtømmende beskrivelse af, hvilke yderligere krav eller

andre krav der vil kunne forventes ved Beredskabsstyrelsens fastsættelse af vilkår, idet der

altid vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Robotkraner

En robotkran er en eldrevet computerstyret lagerkran, som kører i reolrækker på ledeskinner

eller lignende, og som anvendes til håndtering af oplag i reoler.

I tilfælde af brand må robotkraner ikke blokere flugt og indtrængningsveje og skal køre til

alarmposition ved aktivering af ABA-anlæg.

Placeringen af strømskinner til robotkraner m.v. skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende

flugtveje og adgangsforhold for redningsberedskabet.

Strømskinner placeret indtil 0,4 m over gulv, betragtes normalt ikke som nogen væsentlig

hindring. Placeres strømskinner øverst i lageret, skal man være opmærksom på detektering

med ABA-anlæg under loft, da de strømførende skinner kan give anledning til røgudvikling.

Flugt- og indtrængningsveje (5.1 og 5.2)

I automatlagre, hvor der i begrænset omfang færdes personer, kan den maksimale afstand

fra en udgang til ethvert sted i brandsektionen øges til 50 m målt i ganglinie. Dette er under

forudsætning af, at der er etableret tekniske tiltag, der medvirker til hurtig erkendelse af en

brand og sikker flugt, samt at flugtveje er logiske og overskuelige. Der skal ved fastlæggelse

af afstanden tages hensyn til indretningen.

Sikkerhed ved arbejde i reolgange i automatlagre

Hvor indtrængningsveje er udlagt i reolgange i automatlagre, skal indtrængning kunne ske

på forsvarlig vis.

Ved indretning af flugtveje i automatlagre skal der tages hensyn til EN 528 om Højlagre -

Sikkerhed. Det skal dog anføres, at denne standard tager afsæt i normaldrift for lagermaskiner

og således kun gælder for almindeligt drifts- og vedligeholdelsesarbejde i reolgange mv.

Ved detekteret brand i lagerlokalerne er driften ikke længere normal, og der skal i den forbindelse

være udfærdiget en sikkerhedsprocedure, hvor robotkraner eksempelvis bringes til

en forudbestemt position eller bringes til øjeblikkelig standsning, inden der må færdes personer

i reolgangene.

Det forudsættes, at automatiske håndteringsmaskiner kører til udgangsposition, eller stopper

hvor de er ved detektering af brand(røg), og at eventuelle strømførende ”åbne” systemer

(f.eks. strømskinner) gøres strømløse.

December 2012 103


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Ved redningsberedskabets ankomst vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen ved

en fornuftig disponering af styresystemer.

I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i automatiserede

lagre, stilles der normalt krav om perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene.

Brud på perimetersikringen foranlediger automatisk, at robotkraner bringes til standsning.

Flerniveaulager

Flugt- og indtrængningsvejene skal være overskuelige og i øvrigt fremtræde tydeligt, ligesom

tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Det vil også være nødvendigt at vurdere

de risici, der følger af, at redningsberedskabet skal kunne trænge ind på de højere beliggende

niveauer i en røgfyldt bygning.

Dørbredder ved døre i facaden

Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt med dørbredde ved de døre i facaden, hvor der skal

indføres kabler, wire og forsyningsledninger til brug ved indsats i robotkraner. 9M (fribredde

på 77 cm) døre vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige, da der også skal være plads

til, at redningsberedskabet med trykluftapparater skal kunne komme igennem.

Automatisk brandalarmanlæg (7.1.2 og 7.3)

ABA-anlæg skal som udgangspunkt være fulddækkende.

I automatlagre kan det dog tillades, at anlægget udføres med partiel detektering, der dækker

den nedre del af højlageret (f.eks. de nederste 6 m) samt de strømførende installationer

m.v. Dette er dog under forudsætning af, at installationer, belysningsarmaturer mv. primært

er placeret i dette område.

Områder på robotkraner med elektriske motorer og lignende, som er placeret eller bevæger

sig uden for ABA-anlæggets fastsatte detekteringsområde, skal dog også overvåges, eksempelvist

ved punktdetektorer.

I automatlagre er det nødvendigt at supplere det automatiske sprinkleranlæg med et automatisk

brandalarmanlæg. I automatlagre skal ABA-anlæg baseres på røgdetektering. Ved

aktivering af ABA-anlægget skal robotkranerne køre til alarmposition inden en sprinkleraktivering,

hvor strømforsyningen til robotkranerne afbrydes.

Der må derfor ikke anvendes tidsforsinkelse af alarmbehandling på ABA-anlæg i højlagre.

Automatisk varslingsanlæg (7.5)

I automatlagre skal der installeres automatiske varslingsanlæg.

Automatiske varslingsanlæg i højlagre aktiveres af ABA- og AVS-anlæg.

Nødbelysning (7.6)

I automatlagre samt i flugtveje derfra skal der installeres flugtvejs- og panikbelysning.

104 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Håndildslukkere (8.3)

I automatlagre skal der udover de i forskrifterne nævnte håndildslukkere opsættes mindst en

egnet håndildslukker på hver robotkran.

Da det primært handler om el-brande, vil de mest hensigtsmæssige håndildslukkere typisk

være CO 2 -slukkere (kulsyresneslukkere) eller pulverslukkere.

Indsats i højden - anvendelse af robotkraner (9.5)

Robotkraner kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabets indsats, såfremt disse er

særligt indrettet til formålet. Anvendelse af robotkraner skal kunne ske på en sikker måde, jf.

nedenfor.

Det kan være hensigtsmæssigt at anvende robotkranerne ved redningsberedskabets endelige

inspektion af brandstedet og efterslukning, da robotterne allerede er i bygningen. Dette

medfører en række krav til robotkranerne, for at forholdene kan anses for at være forsvarlige

for indsatspersonellet, herunder bl.a. at robotkraner er nødstrømsforsynet og forsynet

med et wire-spil for manuel tilbagetrækning, at der er slanger med sikret vandforsyning og

luftforsyning med i kurven, og at personer i kurven har mulighed for manuel nedstigning.

Ved dybe reoler med paller i flere rækker (flere end 2, stablingsmåde ST3) skal der være

mulighed for indsats fra to krangange samtidigt.

Hvis robotkraner skal benyttes i forbindelse med en indsats, eller hvis der ikke er plads i

krangangene for redningsberedskabets passage af robotkranerne, skal der være etableret

mulighed for, at redningsberedskabet manuelt kan trække robotkranerne til alarmposition

ved hjælp af wiretræk e.l. Ved alarmposition forstås en forudbestemt placering som robotkraner

kører til ved detektering af brand.

I bilag F er illustreret principper for hvordan en indsats ved hjælp af robotkraner kan foregå,

endvidere er der oplistet de overordnede funktionskrav, som Arbejdstilsynet i en tidligere sag

har stillet i forbindelse med anvendelsen af robotkraner til inspektion og efterslukningsindsats

i højden.

Ved automatiserede lagersystemer er det vigtigt, at der i planlægningsfasen tages højde for

redningsberedskabets indsats og de deraf afledte behov for friarealer og mulighed for passage

af kørefelter.

Det forudsættes, at robotkraner kører til udgangspositionen (alarmpositionen) ved detektering

af brand (ABA-anlæg baseret på røgdetektering), og at eventuelle strømførende ”åbne”

systemer (f.eks. strømskinner) gøres strømløse.

Ved redningsberedskabets ankomst vil der derfor ikke være kørende udstyr i sektionen ved

en fornuftig disponering af styresystemer.

December 2012 105


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

I sammenhæng med den almindelige sikring mod skader på personer, der færdes i automatiserede

lagre, er der normalt krav om perimetersikring (hegn eller låger) af reolgangene.

Brud på perimetersikringen foranlediger automatisk, at robotterne bringes til standsning.

Arbejdsbelysning (9.6.1)

Der skal etableres arbejdsbelysning ved gulvniveau i højlagre, hvor der stables højere end 10

m. I automatlagre skal der tillige tilvejebringes arbejdsbelysning på de niveauer, som redningsberedskabet

skal arbejde i. Se nærmere herom i vejledningsteksten til punkt 9.6.1.

Det vil typisk være muligt at lave fastmonterede arbejdslamper på robotkranernes arbejdskurv,

som så bevæger sig op sammen med arbejdskurven. Hvor der er accepteret lejder med

faste arbejdsplatforme på robotkran, vil der skulle være belysning i hele robotkranens højde.

Monitering og lokalisering af brand (9.6.2)

I automatlagre, hvor der anvendes lagerteknisk udstyr som bl.a. robotkraner skal der være

mulighed for fra centralt hold, at lokalisere en brand i højlageret og monitere brandens udbredelse

for at bistå redningsberedskabets indsatsleder ved vurdering af de indsatssikringsmæssige

forhold. Se nærmere herom i vejledningsteksten til punkt 9.6.2.

Indsatsplan (9.8.1)

Hvor robotkraner anvendes i forbindelse med indsats i højden, skal indsatsplanen også indeholde

instruks for redningsberedskabets betjening af robotkranerne og procedurer for anvendelsen

af robotkranerne.

106 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag E – Lagerautomater

Beredskabsstyrelsens skal fastsætte af vilkår for højlagre med lagerautomater uanset stablingshøjder.

Lagerautomater er en særlig udfordring, idet oplaget er lukket af på stort set

alle sider med begrænset adgang til en del af fronten. Det er ikke muligt at færdes inde i

systemet på grund af den trange plads. Såfremt der opstår en brand i reolsystemet eller oplaget,

er det meget svært at komme til det brændende materiale, hvilket betyder, at systemet

må åbnes forskellige steder for slukning af en brand.

Alt efter automatikken i systemet kan det være svært at installere automatiske slukningssystemer.

Vandslukning kan korrekt installeret medvirke til at begrænse en brandudbredelse,

men på grund af de oftest tæt placerede hylder, vil det dog kun være i den enkelte reolenhed.

Ved ønske om brug af et slukningsanlæg baseret på anvendelse af inerte luftarter må det

forventes, at dette skal installeres som et kaskadesystem. Det vil sige, at der skal være en

konstant tilførsel af slukningsmiddel over en periode, der strækker sig fra detekteringen af

branden til redningsberedskabets ankomst. Dette skyldes, at der er behov for en stadig nedbringelse

af iltprocenten for at begrænse muligheden for genantændelse.

Kravene til højlagre med lagerautomater vil bero på en konkret vurdering med udgangspunkt

i udformningen og omfanget, f.eks. antal af lagerautomater og lagerautomaternes størrelser

(m² og m³) i højlageret.

December 2012 107


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag F - Overordnet princip for sikker indsats med robotkraner

Det er en forudsætning, at der er installeret detekterings- og sprinkleranlæg, der er udformet

således, at det fra centralt hold er muligt at vurdere brandens placering og udbredelse.

Der skal udarbejdes procedurer for, hvornår indsats med personer på robotkraner må foretages.

Til inspiration er nedenfor oplistet de overordnede funktionskrav, som Arbejdstilsynet har

stillet ved behandling af tidligere sager:











Der skal foreligge instrukser for, under hvilke forudsætninger slukning i bygning må

iværksættes. Forudsætningerne skal være således, at indsatsen kan ske sikkerhedsog

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal bl.a. være beskrevet, hvor meget

branden må have bredt sig, og der skal være det nødvendige udstyr til rådighed for

redningsmandskabet til at vurdere dette.

For at det er acceptabelt at benytte robotkranerne til slukningsindsats, skal redningsmandskabet

have overblik over brandens udbredelse og påvirkning af reolerne.

Det en forudsætning for indsats ved brug af en robotkran, at robotkranen er uskadt,

og at styreskinnerne i kørselsområdet er uskadte, herunder at reolerne ikke er deformerede

således, at der er risiko for, at robotkranen kæntrer eller fastklemmes.

Det skal tydeligt fremgå af indsatsplanerne, hvorledes en brand skal angribes og

slukkes. Det skal bl.a. fremgå på en måde, så der ikke er risiko for omgåelse, at

branden kun må nærmes fra udgangspositionen (alarmposition) med robotkranen,

idet flugtvejen i robotkranen er tilbage mod udgangspositionen.

Der skal forefindes instrukser for, hvorledes robotkranen sikkert kan hentes manuelt

ud af området og bringes til udgangspositionen for indsats (alarmpositionen), såfremt

den ikke allerede er kørt til udgangspositionen, inden strømforsyning blev afbrudt.

Robotkranen med servicekurv skal være beregnet til mindst to personer.

Der skal foreligge en instruks til brandmændene, hvoraf den nøjagtige fremgangsmåde

til fastgørelse af servicekurv skal fremgå, således at der ikke er tvivl om fremgangsmåden

og dermed risiko for, at kurven benyttes uden, at den er låst fast.

Der skal foreligge en instruks til brandmændene, der beskriver, hvorledes robotkranen

manuelt betjenes fra gulvniveau. Dette skal kunne ske enkelt og sikkert og uden

risiko for overkørsel af strømforsyningen.

Alt nødvendigt udstyr skal med fra starten, således at man ikke må kunne blive fanget

i højden uden det nødvendige udstyr.

Serviceplatformen skal manuelt kunne nedsænkes og trækkes til udgangspositionen

med et mekanisk drevet spil, som skal være monteret inden indsatsens start. Proce-

108 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

duren bør være, at robotkranen trækkes til udgangspositionen (alarmposition), og at

nød nedsænkning foretages der. Det skal sikres, at robotkranen ikke kan vælte, hvis

den er blokeret i toppen, og der trækkes i den med spil i bunden. Mandskabet skal

have slange med kontinuerlig vandforsyning med i kurven.




Mandskabet skal have mulighed for kontinuerlig luftforsyning i kurven.

Robotkranen må kun betjenes med personer i kurven, når den er tilsluttet nødstrømsforsyningen

fra starten. Nødstrømsforsyningen skal være af varig karakter (generator

eller strøm fra andet område).

Tilslutning af nødstrøm må ikke sætte strøm på køreskinnerne.

Robotkranen er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008

om indretning af tekniske hjælpemidler og skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og

sundhedskrav til hejse- og løftemaskiner samt de særlige krav vedr. personløft. Da

løftehøjden er over 3 m, stilles der krav om typeafprøvning af et bemyndiget organ,

idet der ikke forefindes en specifik standard for en sådan robotkran med mandskabskurv.





Nedstigning vha. lejder på robotkranen og med brug af nedfiringsudstyret må kun

ske hvis en nødsituation opstår. Der skal i givet fald være mulighed for, at mandskabet

kommer sikkert fra kurven og over på lejderen.

Termoføler i toppen af kranen vurderes påkrævet.

Strømmen til almen belysning i lageret skal kunne opretholdes under brandslukningen,

således at det er muligt for de ansatte at orientere sig.

Der skal være mulighed for at flygte på tværs af reolrækkerne med passende mellemrum.

December 2012 109


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 90: Princip for rute ved fremføring af robotkran med kurv (trin 1- 3) og tilbagetrækning (trin 4 og 5).

1: Robotkranen fremføres ved gulvniveau fra alarmpositionen til området et stykke før brandstedet.

2: Kurven hæves til ønsket højde i niveau med brandstedet.

3: Robotkranen fremføres vandret det sidste stykke til ønsket arbejdsposition udfor brandstedet.

4: Efter indsats, eller i tilfælde af behov for tilbagetrækning, køres robotkranen vandret tilbage mod alarmpositionen.

5: Kurven sænkes til gulvniveau.

110 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figurerne i det følgende illustrerer principperne for, hvordan den sidste direkte inspektion af

brandsted og endelig efterslukning kan foretages ved brug af robotkraner.

Figur 91: Princip for opbygning af ”indsats-unit”.

1. Forankring for modhold til wiretræk.

2. Strømsforsyning til robotkran (kontinuerlig).

3. Wire.

4. Vand- og luftforsyning til kurv (kontinuerlig).

5. Vandforsyning og luft til sikringshold (kan også laves som HT-rør fra automobilsprøjte).

6. Vand- og luftforsyning.

7. Strømforsyning (kontinuerlig).

December 2012 111


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 92: Princip for styring af robotkran og tilkobling af forsyninger mv.

1. Tilkobling af vand- og luftforsyning.

2. Vand- og luftforsyning til kurv.

3. Koblingspunkt for vand og luft til kurv.

4. Fortøjning af wire.

5. Strømstik.

6. Faldsikring line.

7. Lejdertrin.

112 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 93: Princip for indretning af robotkran med mandskabskurv.

1. Vinde for slange i kurv.

2. Styrepanel til robot for mandskab i kurv.

3. Lejdertrin.

4. Line til faldsikring.

5. Mandskabskurv.

Lagerrobot med

mandskabskurv.

”Indsatsunit”

Figur 94: Princip for indsats med personer i en robotkran. Minimum 2 personer i kurven og et sikringshold på 2

personer, som kan trænge ind for at assistere mandskabet i kurven i tilfælde af uheld. Sikringsholdet skal ikke

følge robotkranen ind, men kun trænge ind ved uheld.

December 2012 113


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 95: Mulighed for manuel nedstigning fra kurv til gulv, via lejder med faldsikring. Sikringsholdet er trængt

ind for assistance.

114 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag G – Eksempel på skemaer for egenkontrol

Der gøres opmærksom på, at nedenstående indhold i skemaerne ikke er udtømmende, og

egenkontrollen skal altid tilpasses det konkrete højlager.

Daglig kontrol

Fejl

Bemærkninger

Ved daglig kontrol noteres kun i drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen,

hvis der konstateres fejl.

Er der rent og ryddeligt i højlageret

Flugt- og indtrængningsveje

Er ind- og udgangsdøre friholdt for oplag og inventar

Holdes friarealer frie for oplag og inventar

Brandmateriel

Er brandmateriel placeret synligt, tydeligt markeret og frit

tilgængeligt

Periodevis kontrol (f.eks. ugentlig, månedlig

og kvartalsvis)

Ok Fejl Bemærkninger

Ved periodevis kontrol indgår punkterne i den daglige kontrol.

Flugt- og indtrængningsveje

Kan udgangsdøre nemt åbnes uden brug af nøgle eller andet

særligt værktøj i flugtretningen

Er udvendige flugt- og indtrængningsveje samt friarealer

frie og ryddelige

Er der frit rundt om el-tavler, jf. punkt 5.4.6 i forskrifterne

Lukker selvlukkende branddøre korrekt, dvs. lukker de tæt

og til fals

Lukker selvlukkende brandporte korrekt, dvs. lukker de tæt

og til fals

December 2012 115


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Adgangsforhold for redningsberedskabet

Er tilkørselsveje og brandredningsarealer samt trapper og

lejdere til tag frie og ryddelige

Varsling

Viser styrecentralen normaldrift

Er lydgivere og evt. visuelle indikatorer ok

Brandmateriel

Er plomberingen i håndildslukkerne intakte

Kontrol med oplaget

Er de oplagrede produkter i overensstemmelse med tilladelsen

f.eks at der ikke opbevares brandfarlige væsker, gasser,

aerosoler med brandfarligt indhold, pyrotekniske artikler,

oxyderende stoffer eller andre farlige stoffer, som kan

medvirke til hurtig brandspredning, jf. punkt 10.1.1 i forskrifterne.

Er oplag og lagermetode i overensstemmelse sprinklerklassifikationen,

jf. punkt 10.1.2 i forskrifterne

Er den tilladte stablingshøjde overholdt

Er brandbare materialer i det fri placeret i en afstand af

mindst 10 m fra ydervægsåbninger i højlageret, jf. punkt

10.1.5 i forskrifterne

Øvrige forhold

Er den af redningsberedskabet godkendte belægningsplan

overholdt

Er brandhaner frit tilgængelige på matriklen

Er vandforsyning (f.eks. reservoir, åbent vandforråd, vandstand

mv.) ok

116 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Årlig kontrol

Ok Fejl Bemærkninger

Ved årlig kontrol indgår punkterne fra periodeviskontrollen.

Brandmateriel

Er der ført tilsyn med håndildslukkere af en sagkyndig person

med faglig indsigt, jf. DS 2320

Er vandfyldte slangevindere kontrolleret og vedligeholdt

efter DS/EN 671-3

Brandtekniske installationer

Er automatiske branddørlukningsanlæg på branddøre, porte

og lemme efterset og serviceret af kvalificeret firma

Er røgudluftningsanlæggets funktion kontrolleret og afprøvet

Er stigrør kontrolleret og afprøvet

Er automatisk sprinkleranlæg inspiceret af et akkrediteret

inspektionsfirma

Er automatisk brandalarmanlæg inspiceret af et akkrediteret

inspektionsfirmafirma

Er varslingsanlæg efterset og serviceret af kvalificeret firma

Er lagerteknisk udstyr til brug ved indsats funktionsdygtigt,

jf. punkt 9.6.2 i forskrifterne

Øvrige forhold

Har der været afholdt brandøvelse, jf. 10.9.1 i forskrifterne

Er adgang for redningsberedskabet kontrolleret, nøgler i

nøglebokse mv., jf. punkt 9.2.1 i forskrifterne

Er brandhaner efterset og frostsikret efter brug

Er informationstavler og sikkerhedsskilte for redningsberedskabet

fortsat synlige og tydelige

December 2012 117


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Bilag H – Miljø og sundhedsmæssig vurdering

Beredskabslovens bestemmelser om det forebyggende arbejde indebærer, at bygninger skal

indrettes, så risikoen for skader på personer, ejendom og miljø minimeres mest muligt. Der

tages højde for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med fastsættelsen af kravene til

brandværnsforanstaltninger.

Varigheden af brandforløbet, de miljømæssige konsekvenser og skader på ejendom vil have

direkte sammenhæng med bygningens og oplagets størrelse samt de tilvejebragte indsatsmuligheder.

Såfremt der i forbindelse med redning af ejendom iværksættes en brandbegrænsende indsats,

vil de store mængder vand, der anvendes til køling, blive forurenet af brandrøg og binde

bl.a. dioxiner, der enten kan føres til recipient eller sive ned i undergrunden.

Luft

Luftforurening forekommer i en eller anden grad ved en hvilken som helst brand. Ved brand i

bygninger med oplag, der indeholder store mængder af f.eks. PVC, vil der være en direkte

risiko for dannelse af miljøskadelige stoffer.

Røggener i forbindelse med en brand kan have betydning for de nære omgivelser. Derfor

skal der også tages hensyn til de omkringliggende bebyggelser og infrastrukturen. Røgudviklingen

fra en ukontrolleret brand i et oplag vil afhængig af oplagets størrelse og type, kunne

påvirke bymæssige områder med såvel beboelse som industriområder i dagevis. Det kan for

eksempel blive nødvendigt at nedlukke ventilationsanlæg for ikke at suge røg ind i bygninger.

Røgen vil også kunne få betydning for afviklingen af trafikken på veje, jernbaner og i

luftrummet. Røgfanen, der fremkommer under brand, kan ved hjælp af en spredningsmodel

give et billede af, hvor langt forbrændings-produkterne spredes, samt hvilke koncentrationer,

der må forventes at forekomme i røgfanen.

Figur 96: Grafisk fremstilling, BRS ARGOS.

118 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Jord

Ved brand kan der forekomme forurening af jorden på ejendommen. Særlig udtalt er det ved

større brande, hvor slukningsvand og røgnedslag kan medføre en forurening af ikkebefæstede

arealer umiddelbart ved og omkring den brændende bygning.

På de lidt større afstande (1-5 km) har målinger efter et lille antal danske storbrande vist, at

jordoverfladerne ikke bliver forurenet mere, end hvad der i øvrigt påvirker jorden. Der hersker

dog stadig nogen usikkerhed omkring dette spørgsmål, da det ikke med sikkerhed kan

siges, hvor de skadelige stoffer bæres hen.

Hvorvidt forurenende stoffer, vil blive bundet i jordens øverste lag eller påvirke grundvandet,

vil afhænge af jordbundstype og de vejrmæssige forhold under og efter branden.

Vand

Ved store højlagre, hvor en ukontrollabel brand vil medføre en slukningsindsats, der har en

varighed over flere uger og dage, må det forventes, at der skal redegøres for kontrollen med

bortledningen af slukningsvand.

Da slukning af storbrande ofte medfører anvendelse af et vandforbrug på over 5.000 l/min,

skal der planlægges for relativt store mængder, jf. nedenfor.

En redegørelse skal omhandle de forventelige stoffer og deres anslåede koncentrationer

samt indeholde en plan for tilbageholdelse af slukningsvand med henblik på nærmere miljøtekniske

målinger inden der iværksættes en udledning til kloaknettet eller anden kontrolleret

bortskaffelse.

Sundhedsmæssig vurdering

Ved brande i store højlagre vil den primære sundhedsmæssige risiko for befolkningen i området

normalt være, at blive udsat for brandrøg.

Embedslægeinstitutionen kan ud fra oplysninger om brandprodukter, deres koncentration og

deres udbredelse, vurdere relevante forhold af sundhedsfaglig karakter. Selv ved hvad der

måtte forekomme som små mængder PVC ved ca. 5% af et oplags samlede volumen, vil der

ved store oplagsmængder være risiko for dannelse af saltsyre og dioxin i mængder, som er

større end ved normale brande.

Sekundært vil der dog kunne opstå et problem som følge af nedfald af dioxiner og andre giftige

stoffer i nærområdet. Det må i disse tilfælde vurderes, om der er behov for at analysere

dette nærmere.

December 2012 119


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Figur 97: Røg fra bygningsbrand under slukning (Foto: Høje-Taastrup Brand- og Redning).

Ved enhver brand vil hele eller dele af befolkningen i de nærliggende bygninger og nærområder

kunne blive udsat for røg i så stort et omfang, at det kan udgøre en betydelig sundhedsmæssig

risiko.

I forbindelse med en ukontrolleret brand i større lagerkomplekser kan det derfor komme på

tale, at der som følge af brandens varighed skal evakueres et større antal indbyggere i en

kortere eller længere periode. For nogle oplagstyper må det på grund af brandprodukterne

forventes, at røgen medfører en større sundhedsmæssig risiko end ved andre brande.

Kommunerne bør derfor i forbindelse med den kommunale beredskabsplan tage højde for

bygninger, der ved brand kan medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Særlig relevant

i den sammenhæng er kommunens kapacitet i forhold til midlertidig genhusning af de

evakuerede.

120 December 2012


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

Indeks

Nedennævnte liste er en oversigt, som viser hvilke punkter i de tekniske forskrifter for højlagre

hvor der er udfærdiget vejledningstekst eller illustration.

1

1.1 ..................................... 3;4;5;6;10;15

1.1.1 .............................................. 10;15

1.1.13 ................................................ 14

1.1.15 ................................................ 14

1.1.16 ................................................ 15

1.1.18 ................................................ 15

1.1.19 ................................................ 15

1.1.21 ................................................ 16

1.1.27 ................................................ 16

1.1.28 ................................................ 17

1.1.29 ................................................ 17

1.1.30 ................................................ 20

1.1.31 ................................................ 20

1.1.39 ................................................ 20

1.1.4 .................................................. 12

1.1.40 ............................................. 3;16

1.1.8 .................................................. 13

1.1.9 .................................................. 14

1.2 ..................................................... 21

1.2.1 ........................................... 3;21;22

1.2.2, litra f ..................................... 3;22

1.3 ..................................................... 22

1.3.1 ............................................... 3;22

1.3.10 ............................................. 3;23

1.3.11 ............................................. 3;23

1.3.2 .................................................. 67

1.3.5 ............................................... 3;23

1.3.8 ............................................... 3;23

1.4 ..................................................... 25

1.4.1 ........................................... 3;25;78

1.4.2 ........................................... 3;25;78

1.4.3 ............................................... 3;28

1.4.4 ................................. 8;45;51;76;79

1.4.5 ......................................... 3;8;9;28

1.4.5, litra a ........................................ 92

1.4.6, litra b ..................................... 3;30

1.4.9 ............................................... 3;30

2

2.1.1 .................................................. 30

2.1.2 ............................................... 4;30

2.2 ..................................................... 95

2.2.1 ........................................... 4;31;32

2.2.4 ........................................... 4;32;95

3

3.1.3 ............................................... 4;33

3.1.4 ............................................... 4;33

3.1.6 ............................................... 4;33

3.1.7 ............................................... 4;34

3.2 ..................................................... 69

3.2.1 .................................................. 34

3.2.2 ............................................. 34;35

3.2.4 .................................................. 35

3.2.6 .................................................. 35

3.3 ..................................................... 43

3.3.1 .................................................. 36

3.3.2 .......................................... 4;36;37

3.4.1 ............................................. 38;70

3.4.2 ............................................. 39;42

3.4.2, litra a ................................... 40;41

3.4.2, litra b ........................................ 41

3.5 ..................................................... 69

3.5.1 .................................................. 43

3.6 ............................................... 69;100

3.6.1 ............................................. 42;43

3.6.1 litra b ......................................... 45

3.6.1, litra a ........................................ 44

3.6.1, litra b ........................................ 45

3.6.1, litra c ........................................ 45

3.7 ..................................................... 35

3.7.1 .................................................. 46

3.7.1 litra c ......................................... 47

3.7.3 .................................................. 47

3.8 ..................................................... 48

3.8.2 .................................................. 34

4

4.1 ..................................................... 99

4.1.2 .................................................. 49

4.1.3 .................................................. 49

4.1.4 .................................................. 34

4.2.2 .................................................. 49

4.2.3 ............................................. 37;49

4.2.4 .................................................. 96

4.2.5 .................................................. 50

4.3.1 .................................................. 51

4.4.1 .................................................. 52

4.5.1 .................................................. 52

December 2012 121


Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre

4.6 ..................................................... 52

4.6.1 .................................................. 52

4.7.2 .................................................. 52

4.7.3 .................................................. 52

4.7.4 .................................................. 34

5

5.1 .............................................. 53;103

5.1.2 .................................................. 53

5.1.3 .................................................. 53

5.1.4 .................................................. 54

5.1.5 ............................................. 54;55

5.1.6 .................................................. 55

5.1.8 .................................................. 55

5.1.9 .................................................. 52

5.2 .............................................. 53;103

5.2.1 ............................................. 56;57

5.2.4 .................................................. 57

5.2.5 .................................................. 57

5.2.6 .................................................. 52

5.3.1 .................................................. 58

5.3.3 .................................................. 58

5.3.4 .................................................. 59

5.3.5 .................................................. 60

5.3.6 .................................................. 60

5.4 ..................................................... 60

5.4.1 .................................................. 60

5.4.3 .................................................. 61

5.4.4 .................................................. 61

5.4.6 ........................................... 62;114

5.4.7 .................................................. 63

5.5.1 .................................................. 64

6

6.1.1 .................................................. 67

6.2 ..................................................... 67

6.3.1 .................................................. 67

6.3.2 .................................................. 69

6.3.4 .................................................. 70

6.3.5 .................................................. 70

7

7.1.1................................................... 71

7.1.2....................................... 71;82;104

7.1.3................................................... 72

7.2 ..................................... 72;74;96;101

7.2.4................................................... 72

7.2.6................................................... 73

7.2.7.............................................. 71;73

7.2.9................................................... 73

7.3 ................................... 75;96;101;104

7.4.1................................................... 75

7.5 ................................................... 104

7.5.1................................................... 75

7.6 .............................................. 75;104

7.6.1................................................... 75

8

8.2.1................................................... 76

8.3 ................................................... 105

8.3.1................................................... 76

8.3.2................................................... 76

9

9.1.1................................................... 77

9.2 ..................................................... 77

9.2.1................................................. 116

9.3.1................................................... 78

9.3.2................................................... 78

9.3.3................................................... 79

9.4.1................................................... 80

9.5 ................................................... 105

9.5.1................................................... 81

9.6.1............................................ 82;106

9.6.2............................ 71;82;97;106;116

9.6.3................................................... 82

9.6.4................................................... 83

9.7 ..................................................... 97

9.7.1.............................................. 28;83

9.8.1............................................ 83;106

10

10.1.1 ......................................... 85;115

10.1.2 .............................................. 115

10.1.5 ......................................... 87;115

10.1.8 ................................................ 87

10.1.9 ................................................ 87

10.4.2 ................................................ 87

10.6.1 ................................................ 87

10.6.2 .....................................88;97;102

10.7.2 ................................................ 88

10.9.1 ......................................... 89;116

122 December 2012

More magazines by this user
Similar magazines