TEKNIK & MILJÃ - KTC

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE 

TEKNIK & MILJØ 

STADS OG HAVNEINGENIØREN 

AUGUST 2008 • NR. 8 

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: 

Du bliver aldrig profet 

i din egen by! 

Program– KTC Årsmøde 2008: 

Klima – mellem teknik og politik! 

Udvalgsformand Hanne Olsen: 

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! 

Danske 

Parkdage 

2008 

Kan afløbsbranchen 

gøres 

mere innovativ 

Fællesoffentligt 

flyfotoarkiv 

i Region 

Syddanmark 

Rekruttering: 

Teknik og Miljø 

til salg!

Globale udfordringer starter lokalt 

De klimaskabte udfordringer kræver gennem gribende 

planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | 

Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med 

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder 

bl.a. energibesparelser, CO 2 -kvoter og vedvarende 

energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Overblikket... 

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 

Teknik og Miljø til salg! 

Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejingeniører, 

spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor 

sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på 

rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser, 

der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kommunerne 

i spillet om de unge medarbejdere. 

Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller. 

Side 22 

Danske Parkdage 2008 

Natur og kultur – i Danmark og internationalt! Sådan lyder 

overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Helsingør 

i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a. 

læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i 

øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. indlæg 

om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og 

naturområdet. 

Læs fra side 26 

Tærsbøls vision kostede 6000 stemmer 

Kulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte - 

skibsværftet - blev nedlagt i 1983. Det har været en sej kamp fortæller byens 

legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen 

har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemokraterne 

og 13.000 borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af 

projektet. 

Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen. 

Side 28 ff 


Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale helhedsorganisationer 

– og i den offentlige debat Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet 

mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Danmark 

Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25. 

og 26. september – se programmet og læs om formen som ligger op til debat og 

dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08. 

Ekspropriationer sikrer sammenhængende 

byudvikling 

I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 

og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebatten 

skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommunernes 

argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og 

godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet. 

Læs side 46

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE 

AUGUST 2008 • NR. 8 

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 

Leder 

TEKNIK & MILJØ 

STADS OG HAVNEINGENIØREN 

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg: 

Du bliver aldrig profet 

i din egen by! 

Program– KTC Årsmøde 2008: 


Udvalgsformand Hanne Olsen: 

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig! 

Danske 

Parkdage 

2008 


gøres 

Fællesoffentligt 

flyfotoarkiv 

i Region 

mere innovativ Syddanmark 

Rekruttering: 

Teknik og Miljø 

til salg! 

Forsidefoto: Polfoto. 

Fagbladet Teknik & Miljø 

Hersegade 20, 1.th 

4000 Roskilde 

Fax 46 33 53 63 

Redaktion: 

Chefredaktør, cand. techn. soc. 

Michael Nørgaard Andersen (ansv.) 

Tlf. 46 33 53 60 

E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk 

Journalist Kristian Jørgensen 

Tlf. 46 33 53 62 

Annoncer: 

Henning Nørsgaard 

Tlf. 46 33 53 61 

E-mail: hn@teknikogmiljo.dk 

Abonnement: 

Kommunalteknisk Chefforening 

Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg 

Tlf. 89 21 21 13. 

Telefax 89 21 21 14. 

E-mail: ktc@ktc.dk 

Hjemmeside: 

http://www.teknikogmiljo.dk 

UDGIVER: 

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING 

Vejlsøvej 51, 

8600 Silkeborg 

Tlf. 89 21 21 13 

Også medlemsblad for Kommunale 

park- og naturforvaltere samt 

Kommunal Vejteknisk Forening 

Sats: 

Grafikom A/S 

Tryk: 

KLS Grafisk Hus A/S 

Abonnementspris: 

Kr. 590,00 + moms om året 

for 11 numre 

Løssalg: 

Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse 

Oplag: 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl. 

I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007 

Synspunkter, der fremføres i bladet, 

kan ikke generelt tages som udtryk 

for foreningens stilling 

ISSN 1902-2654 

Den gode historie om 

Teknisk Forvaltning 

Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune 

Medlem af KTCs bestyrelse 

I nærværende nummer af ’Teknik & Miljø’ påpeger 

teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i 

artiklen ’Teknik og Miljø til salg’, de udfordringer, som 

de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere 

medarbejdere med de rette kvalifikationer. De understreger 

det behov, vi har i kommunerne for at brande 

os med de mange spændende opgaver, som vores 

opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng 

nævnes den gode historie som redskab – det forhold, 

at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan 

og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejdspladser. 

Den gode historie handler om de dygtige faglige miljøer 

og de udfordrende opgaver. Men den gode historie 

handler også om de mere bløde værdier. Hvordan 

behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke menneskelige 

holdninger ligger til grund for vores handlemåder 

og hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen. 

Her er den gode historie, at vi behandler hinanden, 

vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt, 

hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af 

vores image, er meget vundet. 

Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret 

ledelse, som der er sagt meget om – ikke mindst og 

meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis 

hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en 

pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De 

gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed 

skal gennemsyre det vi gør – udadtil og indadtil. I det 

mindste skal vi stræbe efter det. 

Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de 

faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen 

af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024 

yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at 

virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfredse 

medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredsheden, 

hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i 

høj grad efterlever sine værdier. 

Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske 

imagepleje og branding handler om den etik, vi handler 

efter i vores organisationer – og vi kan selvfølgelig 

kun brande os på det, hvis det har bund i virkeligheden. 

Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal 

være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så 

hårdt brug for.

VI STOLER PÅ 

HINANDEN 

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få 

skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden 

her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver 

gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. 

Kan du gætte hvem vi er 

WWW.NCC.DK


Indhold 

Politik- og ledelse 

17 I Silkeborg skal have en motorvej 

Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om 

en optimal motorvejsløsning! 

18 I Klima – mellem teknik & politik 

Program til KTCs årsmøde 

20 I KTCs årsmøde i Odense 

22 I Teknik og Miljø til salg! 

De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. 

KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attraktive 

arbejdspladser. 

Byudvikling 

26 I Danske Parkdage i Helsingør 

Danske Parkdage afholdes i Helsingør – temaet er natur og 

kultur. 

28 I Fra værftsby til kulturel by! 

Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden 

bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg. 

32 I Konflikten om Kulturhavnen 

Kulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i 

Helsingør. 

34 I Tænk tæt og grønt! 

Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er 

urban sprawl - byspredning 

38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i! 

Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister og 

gående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, 

Gehl Architects. 

40 I Fra industrihavn til moderne boligkvarter 

med fjordudsigt 

I Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til 

et arkitektonisk spændende boligområde 

44 I Landskabskaraktermetoden i praksis 

Kommunerne opfordres til at anvende en ny metode i forvaltningen 

af landskabet. 

32 40 

56 

46 I Ekspropriationer sikrer sammenhængende 

byudvikling 

I juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljøog 

Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om ekspropriation. 

Diverse 

48 I Driftskontrakter – De 10 huskeregler! 

10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformningen 

af driftskontrakter i forskellige sammenhænge. 

52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i 

Region Syddanmark 

Borgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden på 

Internettet. 

56 I Ny samarbejdsform om transport af 

affald 

Vestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem 

transportører og genbrugsstationer. 

58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugsstationer 

Vestforbrænding har gjort de første erfaringer med en 

metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugsstationer. 

60 I Nem jordhåndtering 

Nyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af 

jord 

62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innovativ 

Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen 

over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. 

Nyt 

66 I Erhvervsnyt 

68 | Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet 

78 I KTC Nyt

DDO ® – når du vil helt tæt på 

DDO ® land 2008 

Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og 

detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto – DDO ® . Hele landet er 

dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er 

dækket i 5 cm opløsning. 

Vi kan levere allerede fra 1. oktober 2008. 

Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig 

– så kontakt COWI for mere information. 

DDO ® by 2007 

Kongens Lyngby 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 

Fax 45 97 22 12 

Odense 

Odensevej 95 

5260 Odense S 

Tlf. 63 11 49 00 

Fax 63 11 49 49 

Silkeborg 

Nygade 25 

8600 Silkeborg 

Tlf. 87 22 57 00 

Fax 87 22 57 01 

Aalborg 

Thulebakken 34 

9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00 

Fax 99 36 77 01 

www.cowi.dk/kort


Deadline 

Konference: Rekruttering gennem 

attraktive arbejdspladser 

De fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye 

medarbejdere – en udfordring, der vil blive endnu større i de kommende 

år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og 

knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 5- 

10 år. 

Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere 

på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferencen 

’Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser’ den 27. august sætter 

spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområderne 

teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den 

overordnede kommunale strategi. 

Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på 

arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops, 

som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre chefforeninger 

vil forestå. 

På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab 

på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:workers, 

vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommunale 

arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle 

om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive 


Se program og tilmelding på www.kl.dk/attraktivearbejdspladser 

I dette nummer kan du finde annoncer 

fra følgende firmaer: 

Firma 

side 

Grontmij / Carl Bro A/S 2 

NCC Construction A/S 5 

COWI A/S 7 

Orbicon A/S 9 

RGS 90 A/S 11 

KTC Sekretariatschef 13 

Erhvervs & byggestyrelsen 14 

Blom Info A/S 15 

Flygt 16 

Krüger A/S 1 

Byggecentrum 24 

Krüger A/S 25 

Skov og landskab 27 

Guldager A/S 31 

Rambøll A/S 37 

Dakofa 39 

Niras A/S 43 

MiljøLaberatoriet 47 

SKI A/S 51 

Dantonit A/S 55 

Stena Miljø A/S 57 

Tankegang 63 

Uponor A/S 65 

Vej-eu 69 

Ferskvandscentret 70 

COK 70 

Foreningen af vandværker i Danmark 76 

Kulturarvskommuner er fundet 

Svendborg Havn (foto Flemming Wedells) 

Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og 

Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommunerne, 

der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at 

tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er: 

Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem 

Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), 

Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune. 

”Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder. 

Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for 

den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven 

seriøst,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass. 

Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter 

byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmiljøer. 

Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og 

sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde 

området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og 

industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altafgørende 

betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe 

nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål 

for at profilere området som et alternativ til hovedstaden. 

33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias 

støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsulent- 

og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og netværksarbejde. 

”Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturarven 

som ressource. 

Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i 

de enkelte kommuneplaner,” siger direktør i Realdania Hans Peter 

Svendler. 

Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania


Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær 

I gennemsnit bliver 150.000 danskere hjemme fra jobbet hver eneste 

dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne 

en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop 

offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det sygefravær, 

der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner. 

Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald, 

selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannelse 

af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig 

af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få 

den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt – i stedet for at 

gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen 

syg. 

”De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det 

bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet 

Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så 

skru dog på ledelse,” siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4. 

Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige 

arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for 

mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring 

– og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem, 

der skal ”skrues på”, skubber man ansvaret for det høje sygefravær 

nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere, 

der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighederne 

for at gøre noget ved dem. 

Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldinger 

selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at 

passe på medarbejderne. 

”Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at 

definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbejder 

forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden. 

Det er ansvarligt,” siger Erik Parkvald. 

”Alle får søkig 

og fuld kælder !” 

Den form for klimatilpasningsstrategi 

hopper borgerne nok ikke på 

Derfor gør de fleste 

kommuner f.eks. en indsats for at 

begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. 

Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, 

vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: 

• Færre oversvømmelser 

• Bedre vandmiljø 

• Flere rekreative områder 

• Større udbytte af investeringerne 

www.orbicon.dk


Deadline 

Får sættes ind i kampen mod 

Bjørneklo 

På naturområdet Syhavnstippen i København har man – som 

mange andre steder – problemer med den aggressive bjørneklo, 

der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn indgået 

et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn 

Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af 

får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i 

løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen. 

Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde 

planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan 

æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de 

skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv forhåbentlig 

blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til 

glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i 

området. 

”Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget 

effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi 

kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfoldighed,” 

siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der 

ejer området. 

Kilde: By og Havn 

Stadig behov for byfornyelse 

Næsten 125.000 boliger har stadig installationsmangler, det er de 

dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger 

på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig 

behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven 

fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlaboratorium 

har gennemført. 

Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede 

retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse 

sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser, 

der er til rådighed. 

Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig, 

at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver 

statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en 

investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 millioner 

offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private investeringer. 

Kilde: Velfærdsministeriet 

Yderområderne trækker 

i arbejdstøjet 

Danmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større 

bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder 

står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men 

yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Realdania 

trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i 

arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i 

landdistrikterne. 

Under overskriften ’Mulighedernes Land’ begyndte kommunerne 

Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Realdania. 

I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne undersøgt 

og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den 

baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række 

demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år. 

Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt 

gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojekterne 

skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og 

kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark. 

”Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for 

nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange 

af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besidder 

store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at 

udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men 

udvikles i parallelle om end forskelligartede spor,” siger projektleder i 

Realdania Karen Skou. 

Kilde: Realdania


Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone 

Den 1. september åbner Danmarks første 

miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initiativ, 

der skal begrænse trafikkens udslip af 

ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op 

imod 500 for tidlige dødsfald alene i København 

og på Frederiksberg. Skiltningen, der 

skal markere miljøzonen, er netop godkendt. 

I første omgang åbner loven om miljøzoner 

mulighed for at stille krav om partikelfiltre 

på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5 

tons. Så det er køretøjer som disse, der per 

den 1. september i år skal være udstyret 

med et partikelfilter og det nye miljøzonemærkat 

i forruden, hvis de lovligt skal køre 

ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen 

forventes at reducere luftforureningen fra de 

ultrafine partikler med knapt 20 procent på 

under to år. 

Inden for miljøzonen bor 65 procent af 

borgerne i Københavns Kommune og på Frederiksberg. 

Det er også her, at 85 procent af 

de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører 

man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og 

kommunerne op til en bødestørrelse på ca. 

15.000 kroner til vognmanden samt yderligere 

5.000 kroner til chaufføren af køretøjet. 

Den endelige bøde fastlægges ved domstolene. 

Teknik og Miljøudvalget i Københavns 

Kommune har netop vedtaget at udvide miljøzonen 

til at omfatte hele kommunen. Borgerrepræsentationen 

tager endelig stilling til 

forslaget i august 2008. Ambitionen er, at 

udvidelsen af miljøzonen kommer til at gælde 

fra 1. november 2009. 

Kilde: Københavns Kommune


Deadline 

Styrket forskning i Skov & Landskab 

Skov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Centerberetning 

2007. Af beretningen fremgår det, at der er gode resultater 

og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har centret 

udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internationale 

uddannelser er steget. 

”Efter centret har været igennem to større fusioner og organisationsomlægninger, 

er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder 

at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning. 

Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle 

relativt ambitiøse måltal for ‘produktionen’, og vi kan konstatere, at 

der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål,” siger centerdirektør 

Niels Elers Koch. 

Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forskningsbaserede 

opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en 

væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser. 

”Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt 

andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af 

vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leverer 

varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier,” fortæller 

direktøren. 

KL etablerer kvalitetsnetværk 

inden for teknik og miljø 

Sprøjtemidel-rester i Nissum 

Fjord 

I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fundet 

i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret 

denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skønnet 

at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i 

ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. 

Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing, 

som også har finansieret studiet. 

Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbrydningsprodukter 

af dem ender tilsyneladende i større antal i de kystnære 

områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i vandet 

ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne 

blev foretaget med ”passive prøvetagere”, der fanger eventuelle 

pesticider i vandstrømmen. 

Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydningsprodukter 

af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbrydningsprodukter 

af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophenoler, 

der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem 

NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom 

også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder 

atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af 

bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og 

andre forbudte stoffer fra jorden. 

www.dmu.dk 

Alle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssystem 

på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et 

kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det 

formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle 

med hinanden. 

Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde 

afholdes d. 20 oktober 2008. På hvert møde vil der om formiddagen 

være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af 

arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive 

oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner 

har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de 

fysiske netværksmøder. 

Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværksarrangementer 

inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan 

tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager. 

Kommunerne skal være villige til at ”lægge hus” for et netværksmøde, 

hvor KL betaler udgifterne til forplejningen. 

Gang i miljøgodkendelser 

Miljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med 

Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle 

mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i 2008. 

"Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de 

inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på 

sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der gerne 

vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet: 

Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre," 

siger Troels Lund Poulsen (V). 

Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kommunernes 

miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede 

nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kommunerne 

færdiggjorde i hele 2007.


Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder: 

Lille forening med store visioner 

Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektor 

i Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveauet 

for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede forventninger 

til egen formåen, vidner foreningens 

stærke engagement og indflydelse om. Foreningen 

er allerede kendt som en stærk samarbejdspartner, 

der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politiske 

beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt. 

Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammen 

med de associerede foreninger – en enestående 

viden og indsigt i det kommunaltekniske område og 

dermed også en solid platform for at realisere de 

ambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. De 

gode relationer til medlemmer, samarbejdsparter og 

associerede medlemmer er i høj grad foreningens 

livsnerve og har derfor også høj prioritet. 

Lidt om foreningen 

Kommunalteknisk Chefforening er en forening, der 

består af topchefer for det kommunale område og 

har som formål at være talerør og udviklingsforum 

for sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer og 

repræsenterer dermed langt hovedparten af de danske 

kommuner. 

I forbindelse med kommunalreformen har foreningen 

haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, således 

at den i dag fremstår som en moderne forening, 

hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniske 

sektor. 

KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grad 

er respekteret for at være det medie, der sætter den 

faglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kommunaltekniske 

sektor. 

Stillingen 

Sekretariatet består af i alt tre personer og er hjemmehørende 

i Silkeborg. Sekretariatslederen refererer 

direkte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt til 

formanden. 

Sekretariatslederen vil blive ansat på en overenskomst 

svarende til den, der gælder på det kommunale 

område. Som udgangspunkt forventes en årsløn 

på ca. 500.000 kr. ekskl. pension, men efter nærmere 

forhandling. 

Job- og personprofil 

Oplysninger om foreningen kan findes på www.ktc.dk. 

Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kan 

rekvireres på foreningens hjemmeside eller på 

www.lundgaard-konsulenterne.dk. 

Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelse 

til partner Ole Bladt-Hansen på telefon 7542 4233/4034 8304 

eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, 

Mikael Jentsch 9845 5000. 

Ansøgningen sendes elektronisk til 

post@lundgaard-konsulenterne.dk eller med post til Lundgaard 

Konsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtaget 

senest tirsdag den 26. august 2008 kl. 9.00. 

www.lundgaard-konsulenterne.dk


Deadline 

EU støtte til regnvandsprojekt 

Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op 

til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde 

løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regnvand 

fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvandsbassiner, 

der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet 

er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb, 

som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvandet. 

Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune, 

Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og 

Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt, 

som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende 

vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale 

partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forventninger 

til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af 

regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen. 

Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den 

ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsammen 

den anden halvdel. 

Kilde: www.silkeborgkommune.dk 

Ny metode bag oprensning af en af 

Fyns største forureninger 

En ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre 

rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsningsmidler 

mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe 

en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen 

væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et 

tidligere renseri i Højby. 

Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte 

metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen 

sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk 

opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jordlag 

pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og samles 

op. 

"De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så 

alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store. 

Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regionsrådsformand 

i Region Syddanmark Carl Holst (V). 

Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor 

blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i 

udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig, 

fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af 

bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med 

andre metoder. 

"Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og 

dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle 

rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i 

Region Syddanmark. 

Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som 

finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidraget 

til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet 

kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil 

være færdig til jul. 

Kilde: Region Syddanmark 

Bedre tilgængelighed for 

handicappede 

24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008 

Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere 

for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved sats - 

puljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængeligheds - 

pulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængeligheds - 

forbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet 

på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr. 

fra puljen. 

Hvem kan søge 

Tilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale og 

andre offentlige institutioner. 

Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappede 

borgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettede 

servicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct. 

Tildelingskriterier 

Projektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestemmelser 

i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed. 

Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer, 

handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang og 

handicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sundhedsklinikker, 

jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret. 

Praktiske oplysninger 

Ansøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema og 

yderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens 

hjemmeside. Læs mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje. 

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.

LANDSDÆKKENDE 

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® 

I 2008BlomInfo A/S 

to nye landsdækkende produkter. 

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® er 

selvstændige produkter, som med fordel 

kan leveres som en integreret pakke. 

3D BY® fremstilles i flere versioner: 

 

 

 

med tilføjet „tag-udstyr“, 

 

 

ortofotos. 

ORTOFOTO DANMARK 

fremstilles på grundlag af farve- 

 

UltraCam digitale kameraer i 

foråret/sommeren 2008. 

 

Masnedøgade 20 

2100 København Ø 

Tlf.: 70 20 02 26 

blominfo@blominfo.dk 

www.blominfo.dk 

True Møllevej 9 

8381 Tilst 

Tlf.: 70 22 04 26 

nvp@blominfo.dk 

www.blominfo.dk

Vi kender markedets bedste 

trykforøgeranlæg, gør du 

- nu kommer de med motorer i energiklasse 1. 

Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) 

er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den 

nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en 

integreret frekvensomformer med brugervenligt display 

på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er 

endnu mere strømbesparende end tidligere. 

Hydrovars nye software giver mange muligheder: 

Trinløs hastighedsregulering 

Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper 

Alternering imellem pumperne 

Ekstern start og stop 

Ekstern ændring af set punkt 

Tørløbssikring 

Modbus kommunikation indbygget 

Op til 22 kW 

Udkobling ved lavt flow 

For yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960 

www.flygt.dk

Politisk kommentar 


Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen. 

Silkeborg skal have en 

motorvej! 

Midtjylland mangler motorvejen, 

men Silkeborg skal 

leve med konsekvenserne 

af den og forventer, at 

regeringen lever op til løfterne 

om en optimal 

løsning! 

/ Af formand for Plan- og Miljøudvalget og 

viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S), 

Silkeborg Kommune 

Silkeborg skal have en motorvej. 

Endelig! Vi skal bare ikke have den 

motorvej, som et flertal af borgerne 

og politikerne ønsker. Vi skal have 

den linieføring, som statsministeren 

har sat alt ind på, var den rigtige - 

for ham. Vi ved nu, at der er flertal 

for den linieføring i Folketinget. Og, 

nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at 

vi bare siger tak for overhovedet at 

have fået en beslutning. 

Planlægningsarbejdet skal nu i 

gang, og vi er helt parate til at 

bidrage. Næste skridt er, at vi hurtigt 

får afsat penge på anlægsloven, 

så vi kan få den motorvej igennem 

Silkeborg by. Vi har oplevet et 

overgreb i forhold til Silkeborgs 

egne ønsker – nu vil vi høres, når 

selve udformningen af vejen skal 

besluttes og føres ud i livet. Nu skal 

folketingets politikere – som ikke 

skal leve med linieføringen – høre 

efter. Motorvejen skal udformes og 

gennemføres, så den også er den 

gode løsning om 25 år. Det vil sige, 

at når motorvejen skal krydse over 

Gudenåen (ja, det skal den altså 

stadigvæk!) skal det ske over en ny 

vejbro. En smuk, enkel bro, som 

underordner sig Gudenåen og det 

øvrige landskab på dette vigtige 

Formand for Plan- og Miljøudvalget i 

Silkeborg Kommune, Hanne Olsen. 

sted, hvor Silkeborg Langsø glider 

ind i selve Gudenåens løb. 

Den nuværende rute 15 passerer 

Gudenåen på samme sted, og 

denne gamle vejbro skal naturligvis 

også udskiftes, så vi får to smukke 

vejbroer, som klæ’r og ligner hinanden. 

Vi vil også have en støjafskærmning 

der er optimal i forhold til, at 

motorvejen går igennem bymæssig 

bebyggelse. Kort sagt – når flertallet 

har sagt A, så må de også sige B 

– og sikre, at der afsættes penge 

nok til en fremtidssikret linieføring, 

der tager hensyn til mennesker og 

miljø. Det skylder de hele Midtjylland, 

som mangler motorvejen, og 

det skylder de Silkeborg, som skal 

leve med resultatet. Hvis statsministeren 

ikke lever op til sit løfte til 

Silkeborg om, at prisen på motorvejen 

ikke er afgørende, men at 

”gennempløjningen” af byen skal 

løses optimalt, så er det ikke kun 

løftebrud – så er det omsorgssvigt! 

Lad os så komme i gang – så vi har 

motorvejen klar om 10 år.


KTC årsmøde 2008 i Odense 

Klima – mellem teknik 

og politik! 

Klima er én af de spændende 

og højt prioriterede 

opgaver, der kan bidrage til 

at skabe ny synlighed for 

teknik- og miljøområdet. 

/Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kommune 

og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Greve 

kommune, begge KTCs bestyrelse. 

På de foregående sider kan du 

læse annonce for KTCs årsmøde 

2008. Vi har vist alle næsten fået 

nok af klima - på overskriftsplanet i 

hvert fald - og derfor er der i programmet 

også lagt vægt på at 

temaerne uanset deres klima- ordlyd, 

bliver hægtet uløseligt sammen 

med organisation og ledelse generelt, 

ligesom det er et mål at 

afdække hvordan klimadebatten på 

godt og ondt lever sit liv midt imellem 

teknik og politik. 

Tæt på Klima Camp DK 08 

På KTCs årsmøde kan man også 

komme tæt på Klima Camp DK 08 

og de anbefalinger og ideer som 

kom ud af campen. Du kan høre 

oplæg om Klima Camp DK 08, både 

på formiddagens konference og 

eftermiddagens temakonferencer og 

være med til at videreudvikle og 

diskutere ideerne. Samarbejdsformen 

– processerne og dyrkelsen af 

netværk med udspring i de faglige 

temaer, giver deltagerne – både fra 

virksomheder og 

kommuner et 

spændende indhold 

og mulighed 

for at dyrke netværket. 

Virksomhedernes 

deltagelse 

i årsmødet 

ændres og indgå 

i den ramme, der 

skabes for ligeværdig 

debat og 

dialog. 

Klima Camp 

DK 08 blev 

afholdt i maj 

måned i et samarbejde 

mellem FRI og Dansk Miljøteknologi. 

Udvidet målgruppe 

KTC satte i 2006 en udvikling af 

foreningens årsmøde i gang – med 

fokus på mere debat og dialog og 

netværksdannelse mellem deltagerne. 

Årets årsmødearrangement 

er næste skridt i udviklingen af årsmødet. 

Det indebærer dels at konferencen 

afvikles over 2 dage og 

dels, at målgruppen udvides. Konferenceprogrammet 

tilrettelægges, 

så det er relevant for KTC-medlemmerne, 

KTCs faggrupper og medlemmer 

af KTCs associerede foreninger 

samt kommunernes rådgivere 

og private samarbejdspartnere. 

KTC tager konsekvensen af de 

seneste års dalende interesse fra KTC 

medlemmernes ægtefæller, således 

at der ikke længere laves særlige 

arrangementer for denne gruppe. 

To dage 

Overordnet set bliver de 2 dage 

inddelt således at der på førstedagen 

fokuseres på det offentlige og 

private samspil, hvor konferencens 

deltagere gennem styrede processer 

– faglige oplæg og alternative 

arbejdsformer, udarbejder et fælles 

aktionskatalog med 

årsmødets faglige 

tema i højsædet. På 

andendagen integreres 

den nye 

viden i KTCs egne 

rækker – i faggrupper 

og KTC Kredsene 

og der skrues op 

for ambitionerne 

gennem intern strategiudvikling, 

ledelsestemaer 

og 

spændende indspil 

udefra. KTC-medlemmerne 

får mulighed 

for at dyrke 

deres regionale og personlige netværk 

og afholder på 2. dagen ligeledes 

KTCs generalforsamling. 

Du kan finde program og tilmeldingsblanket 

på www.ktc.dk

Krüger A/S 

i Danmark og Norden 

► 

► 

► 

Over 600 engagerede medarbejdere 

Helhedsorienteret samarbejdspartner 

til kommuner og industrier 

10 specialiserede datterselskaber, 

bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, 

AnoxKaldnes og Rossmark 

Innovative 

løsninger og teknologier 

► 

► 

Til drikkevand, procesvand, 

afløbssystemer, spildevandsanlæg, 

slambehandling, kontrolsystemer 

og jordrensning 

Mere end 250 patenterede teknologier: 

Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, 

Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, 

Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv. 

Utallige referencer 

► 

København, Randers, Draguignan, Odense, 

Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, 

NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, 

Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, 

Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, 

Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, 

Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, 

Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, 

Mora, Hapaavesi, osv. 

”Ring til os på 

tlf. 3969 0222 eller 

besøg vores website 

www.kruger.dk, hvis du har 

spørgsmål eller gerne vil vide 

mere om vores løsninger og 

teknologier.” 

Leif Bentsen, direktør for 

Krügers danske division 

Vi har fået nyt logo 

Krüger står for innovative 

løsninger og teknologier til 

vand- og spildevandssektoren. 

Vores styrke er en omfattende 

ekspertise og erfaring 

kombineret med lokal 

tilstedeværelse og 

et effektivt globalt netværk. 

Vi er en aktiv del af Veolia 

familien, verdens førende selskab 

inden for vand- og spildevandsbehandling. 

Med den unikke kombination af dansk 

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi 

vores kunder de bedst tænkelige løsninger.


Teknik og miljø til salg 

De tekniske forvaltninger 

har bunker af spændende 

opgaver og mangler blot 

unge kvikke hoveder til at 

løse dem. 

/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s 

Det er sommer i Danmark. Solen 

skinner fra en skyfri himmel. Vejen 

mod Roskilde Rådhus bugner af 

afslappede, ferieklædte unge, der 

som lemminger trækker i en retning 

– mod festivalpladsen fuld af 

musik og gang i den. På Rådhuset i 

Roskilde sidder Teknisk direktør Ole 

Møller og driftschef Carsten Leth fra 

Albertslund. Begge sommerklædte. 

Ole Møller er i ført det obligatoriske 

orange festivalarmbånd og tilhørende 

T-shirt. Festivalen er en af de 

mange farverige opgaver, der gør 

det sjovt at være ansat i den tekniske 

forvaltning i Roskilde. Det er 

måske ikke lige de unge på vej til 

musikfest, som samtalen handler 

om, men manglen på unge hoveder 

i de tekniske forvaltninger er et 

stigende problem. 

”Der er stadig større rekrutteringsproblemer 

i de danske kommuner. 

Der er mangel på vejingeniører, 

spildevandsingeniører, 

byplanlæggere og byggesagsbehandlere,” 

forklarer Ole Møller. 

”Og jo længere væk fra uddannelsesstederne 

kommunerne ligger, 

jo sværere er det at tiltrække 

kvalificerede ansøgere.” 

Derfor sætter KTCs faggruppe 

for Ledelse, Kompetence og Organisation 

fokus på rekruttering. 

Gruppen er i fuld gang med at få 

udviklet en udstillingsstand til nogle 

af de mange job- og karrieremesser, 

der afholdes rundt om i landet. 

Det har været en opgave, som faggruppen 

har prioriteret højt. KTC 

har valgt at bidrage med økonomisk 

støtte til projektet. 

KTC på jobmesser 

Der er foreløbigt reserveret 

plads på følgende messer: 

Aalborg den 7-8. oktober 

Odense den 23. oktober (foreløbig 

accept) 

Århus d. 6. november (i første 

omgang på venteliste) 

Lyngby marts 2009 

Privat eller offentlig 

”Det er rift om byggesagsbehandlerne,” 

fortæller Carsten Leth. 

”Byggeboomet og den manglende 

arbejdskraft giver længere sagsbehandlingstider 

for borgerne.” 

I stedet bliver der brugt konsulentydelser 

fra private rådgivere, og 

det er et godt supplement til den 

manglende arbejdskraft. Der er dog 

stadig områder, hvor det er nødvendigt 

at have den tilstrækkelige 

kompetence in-house. 

”Vi har langt bedre erfaringer 

med at have den nødvendige bygherrerådgivning 

selv,” lyder det fra 

Ole Møller og peger ud gennem 

vinduet på den store byggeplads, 

der på et tidspunkt skal blive til stor 

tilbygning til rådhuset, så den fusionerede 

kommune kan samle alle 

sine administrative medarbejdere 

på én adresse. 

”Vi kan sagtens lægge projektering 

og byggemodning ud til private 

firmaer, men selve styringen vil vi 

altså gerne have hånd i hanke 

med. Vi kender det politiske system 

og rammerne, så den del er vi 

meget bedre til.” 

”Enig,” supplerer Carsten Leth. 

”På samme måde kan man godt 

købe hjælp til udarbejdelse af lokal- 

Økonomi 

KTC finansierer udviklingen af 

et samlet udstillingskoncept og 

tilhørende stand. 

Kommunerne tilbydes en 

udstillingspakke, der indeholder: 

- pressepakke 

- annoncemateriale 

- udstillingsavis med gode 

portræthistorier af unge medarbejdere 

- visitkort til udstillere 

- udstiller T-shirt 

- fælles coaching af udstillere 

- deltagergebyr 

Pakken vil komme til at koste 

ca. 20.000 kr. ex. moms. 

planer, men kendskabet til lokale 

forhold og den politiske proces ligger 

i forvaltningen. Og det er den 

opgave, vi skal ud at sælge til de 

unge mennesker.” 

De private rådgivningsvirksomheder 

kan løse mange opgaver, 

men ejerskabet til en proces eller 

et projekt har kommunen. Det er


Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger. 

medarbejderne, der styrer processen 

igennem fra planlægningsfasen 

over første spadestik til projektet 

står funklende og færdigt, som den 

rådhusbygning vil gøre om føje år. 

På samme måde er det alfa og 

omega for lokalplansprocessen, at 

det er kommunens egne medarbejdere, 

der er tovholdere. 

De dygtige unge 

Nye uddannelser, anderledes krav 

og mangfoldighed betyder, at de 

unge i dag kan arbejde på tværs af 

faggrupper. De har fokus på proces 

og er fagligt kompetente. 

”Mange af dem er bare så dygtige 

og selvstændige. Jeg har også 

haft held med at ansætte folk med 

en lidt anden baggrund, end dem 

der er gået på pension fra stillingerne. 

Fx. har vi nogle landskabsarkitekter, 

der udfylder ingeniørstillinger, 

fordi de har meget fokus på 

proces og projektstyring” siger Ole 

Møller. 

Til gengæld stiller de unge krav, 

og de er ikke så længe i samme 

job eller samme kommune som de 

var en gang. Som en del af forarbejdet 

med at finde de rigtige budskaber 

til det kommende udstillingsmateriale, 

er der blevet afholdt 

en workshop med unge medarbejdere 

i Albertslund, Høje Taastrup og 

Roskilde. 

Resultaterne herfra taler deres 

tydelige sprog. De unge er målrettede, 

og hvis ikke forholdene er i 

orden, så er det videre til næste 

sted. 

”De er der ikke så lang tid. Der 

er hurtigere omsætning af unge 

medarbejdere. 

Yderligere information 

I august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske 

direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det 

vigtigt med en hurtig tilbagemelding. 

Flere oplysninger kan fås hos: 

Ole Møller Roskilde Kommune telefon 46 31 34 00, 

mail olemo@roskilde.dk 

Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon 43 66 04 66, 

mail carsten.leth@albertslund.dk 

Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon 46 31 34 04 , 

mail jensst@roskilde.dk 

(projektsekretær) 

Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon 70 12 44 12, mail lone@tankegang.dk


Det siger de unge 

Som del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber 

afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sammen 

med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Albertslund, 

Høje Taastrup og Roskilde. 

”Vi skaber virkeligheden” 

De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med 

borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den 

politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisation, 

og der er ikke to dage, der er ens. 

Deres budskaber var blandt andet: 

”Tag udgangspunkt i vores kompetencer.” 

De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umiddelbart 

kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er mange 

arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk 

i jobannoncerne. 

”I er for dårlige til at sælge jer selv” 

Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kommunerne 

har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere. 

Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for 

at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetriller 

sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det 

lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres 

omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads. 

”Arbejdstiderne passer til familielivet” 

De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at 

vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde 

barsel. 

”Stort udviklingspotentiale” 

Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt 

ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De 

sidder ikke og venter på at få indflydelse – de går målrettet efter den. 

Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende 


Flere af de unge nyuddannede 

ser et job i den tekniske forvaltning 

som en karrieremulighed. De 

opbygger de nødvendige kompetencer 

og har gode muligheder for 

en videre karriere i andre kommuner 

eller i den private sektor,” fortæller 

Carsten Leth. 

Jobmesser er første skridt 

Derfor er det så vigtigt at vise, at 

den tekniske forvaltning er en 

spændende arbejdsplads med højt 

til loftet. De mange nye storkommuner 

giver nogle helt nye muligheder. 

Der er plads til flere opgaver, 

og de faglige miljøer er blevet 

større og mere spændende. 

”Rekruttering og fastholdelse er 

et indsatsområde. Det er tydeligt, at 

vi skal gøre noget,” siger Ole Møller. 

”Derfor har vi bedt Tankegang 

om at hjælpe os med at lave en 

udstilling, der kan bruges på de 

mange jobmesser.” 

”Kommunerne er jo ikke kendt 

for at brande sig, men vi har mange 

gode projekter som fx vores 

arbejde med klima,” tilføjer Carsten 

Leth. 

Begge er enige om, at kommuner, 

der er kendte for et godt image 

i andre sammenhænge, har 

nemmere ved at tiltrække virksomheder, 

borgere og kvalificerede 

medarbejdere. Det er et langt sejt 

træk, som kommunerne står overfor. 

Udstillingen på jobmesserne er 

kun et lille bidrag. Samtidig opfordrer 

de to chefer alle deres kollegaer 

til at åbne dørene for de unge. 

Det kan ske ved at tage praktikanter 

eller stille sig til rådighed med 

specialeemner og måske en specialeplads. 

”Alle os, der er ansat i den tekniske 

forvaltning, har en opgave med 

at fortælle de gode historier om 

vores arbejdsplads. Det er både 

ved middagsselskaber, når vi er 

ude som censorer og i mange 

andre sammenhænge,” fortsætter 

Ole Møller. 

”Ja, vi skal tænke over, hvem vi 

sender ud som repræsentanter for 

vores arbejdsplads. De unge medarbejdere, 

som vi indledningsvis 

har talt med, havde flere skrækhistorier 

om deres møde med kommunalt 

ansatte i forbindelse med 

deres studie,” forklarer Carsten 

Leth. 

”Vi er alle ambassadører for 

vores fag.” 

BYGGESAGSADMINISTRATION 

Hvor svært ka’ det være 

Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende 

pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan 

give det nødvendige overblik. 

BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og 

håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden 

grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte 

projektregnskabsværktøj. 

Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa 

eller ring til os på 70 12 06 00.

Veolia Water 

Solutions & Technologies 

► 

► 

► 

► 

Over 250 patenterede teknologier 

7 700 medarbejdere, 

heraf 60% forskere, 

ingeniører og projektledere 

120 selskaber i 55 lande 

Krügers moderselskab og 

en division i Veolia Water 

Veolia Water 

► 

► 

► 

► 

Verdens førende inden for services til 

vand- og spildevandssektoren 

83 000 medarbejdere 

Specialiseret i drift af vand- og spildevandsanlæg 

med 5.000 driftskontrakter i 60 lande 

En division i Veolia Environnement 

Veolia Environnement 

”Ring til os på 

tlf. 3969 0222 eller 

besøg vores website 

www.kruger.dk, hvis du har 

spørgsmål eller gerne vil vide 

mere om vores løsninger og 

teknologier.” 

Vi har fået nyt logo 

Krüger står for innovative 

løsninger og teknologier til 

vand- og spildevandssektoren. 

Vores styrke er en omfattende 

ekspertise og erfaring 

kombineret med lokal 

tilstedeværelse og 

et effektivt globalt netværk. 

Vi er en aktiv del af Veolia 

familien, verdens førende selskab 

inden for vand- og spildevandsbehandling. 

Med den unikke kombination af dansk 

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi 

vores kunder de bedst tænkelige løsninger. 

► 

► 

► 

Specialiseret i helhedsløsninger 

på miljøområdet 

Består af fire divisioner: Veolia Water, 

Veolia Energi, Veolia Miljøservice og 

Veolia Transport 

300 000 medarbejdere, heraf er 800 

alene ansat til forskning 

og udvikling 

Leif Bentsen, direktør for 

Krügers danske division

26 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 

Danske Parkdage 2008 

Natur og kultur! 

Konflikten mellem bevaring 

og fornyelse er et af temaerne 

Danske Parkdage 

2008 som afholdes i Helsingør 

i dagene 8. til 10. 

september. 

/ Af Micharl Nørgaard 

Arrangørerne bag Danske Parkdage 

er Kommunale Park- og Naturforvaltere 

og Skov & Landskab ved 

Københavns Universitet. Arrangørerne 

har indfanget nogle af de 

mest spændende og relevante 

temaer på park og naturområdet 

lige nu og programmet giver mulighed 

for at diskutere og høre erfaringer 

om alt fra borgerinddragelse til 

parkforvaltning og driftskontrakter. 

Over de sidste par år er konferencen 

også blevet et mødested 

for kommunalpolitikere med interesse 

for området; man er godt på 

vej med at skabe en god platform 

for dialog med politikerne og et 

rum, hvor politikerne kan komme 

tættere på nogle af de vigtigste 

temaer på området. 

Et af temaerne på konferencen 

er ”bevaring og fornyelse” og da 

Helsingør er vært for årets udgave 

af Danske Parkdage, så er Projekt 

Kulturhavn Kronborg og erfaringerne 

herfra udgangspunkt for et af 

temaerne på konferencen. Vi har i 

den anledning været i Helsingør og 

taget en snak med borgmester Per 

Tærsbøl som du også kan møde på 

konferencen. Tærsbøl fortæller i 

interviewet om den lange vej fra et 

forladt værftområde og til den foranstående 

realisering af projektet. 

Projektet har også skabt konflikter 

og var også grundlag for et nyt parti. 

Læs interview fra Helsingør på 

de efterfølgende sider. 

Byudvikling og 

parkforvaltning 

Og så har vi også et par artikler, der 

sætte fokus på nogle af de oplæg 

der er på konferencen Danske 

Parkdage. Læs de spændende 

artikler med direkte relevans til konferenceprogrammet, 

bl.a. om 

bæredygtig byudvikling i en tid, 

hvor store arealer hvert år inddrages 

til byområde på bekostning af 

skov og natur. Læs også 10 gode 

huskeregler, når man skal udarbejde 

driftskontrakter på parkområdet. 

Fakta om Kommunale 

Park- og Naturforvaltere 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

er en faglig interesseforening, 

der blev stiftet i 

1955. Foreningen har en række 

aktiviteter og er bl.a. med i 

række udvalg, komitéer og 

arbejdsgrupper og i samfundsdebatten 

om offentlige friarealer, 

og formidler artikler herom 

til bl.a. tidsskriftet "Teknik & 

Miljø - Stads- og havneingeniøren". 

Sidst men ikke mindst 

arbejder foreningen for at sikre 

en god kontakt og erfaringsudveksling 

mellem foreningens 

medlemmer.

U D D R A G F R A P R O G R A M 

Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen 

der binder byen og borgen sammen 

Tina Elkjær Christensen, projekt koordinator, 

Kulturhavn Kronborg 

Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt 

MDL 

Historiske haver I: G.N. Brandt og den 

grønne revolution 

Lulu Salto Stephensen, kunsthistoriker 

D A N S K E 

P A R K D A G E 

Natur og kultur 

– i Danmark og internationalt 

8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør 

Historiske haver II: Principper for bevaring 

og omdannelse af det urbane landskab 

Malene Hauxner, professor, Skov & Landskab 

Byen som mødested 

Lars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects 

Public participation and private involvement 

in park management in New York 

City 

Adrian Benepé, Park Commis sioner, New York 

City Department of Parks and Recreation 

Regeringens politik på park- og naturområdet 

Miljøminister Troels Lund Poulsen 

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R 

Samarbejdsformer i forvaltningen – intern 

drift, udlicitering og partnerskaber 

Samlet park- og naturpolitik og hvordan omsætter 

man politikken til konkrete planer og 

handlinger, fx perspektivplaner 

Profilering af den kommunale park- og naturforvaltning 

Bæredygtig byudvikling – byvækst uden 

byspredning i det åbne land eller i byens 

grønne områder 

T I L M E L D I N G 

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser 

Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008. 

A R R A N G Ø R E R 

Skov & Landskab, Københavns Universitet 

Kommunale Park- og Naturforvaltere 

Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og 

mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. 

Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det 

tradi tionsrige arrangement. 

Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 

2008 fire aktuelle emner: 

Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion 

om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen. 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 

2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet 

og de kommunale park- og naturforvaltninger. 

Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning. 

Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt 

for ekskursion til Skåne. 

S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K


Tærsbøls vision: 

Fra værftsby til kulturel by! 

Helsingørs borgmester Per 

Tærsbøl er om nogen manden 

bag realiseringen af 

Kulturhavn Kronborg, som 

har været 25 år undervejs, 

siden byens gamle hjerte - 

skibsværftet - blev nedlagt 

i 1983. Det har været en sej 

kamp, men han er sikker 

på, at det vil give et stort 

løft til byen. 

/ Af Kristian Jørgensen 

Tiderne hvor Helsingør Havn summede 

af larmen fra stål, svejseapparater 

og beskidte værftsarbejdere 

er for længst forbi. Nu er Helsingør 

Havn noget, turisterne kører forbi 

for at komme ud til det verdensberømte 

Kronborg Slot, mens havnen 

har fået lov at sygne hen. 

”Det er lige over 25 år siden, vi 

lukkede værftet, og så har det ligget 

mere eller mindre ubrugt hen, og vi 

har haft mange tanker om ditten og 

datten, og ingenting af det er blevet 

realiseret. Der må helst ikke ske 

forandringer – alle er så konservative, 

at de stemmer på mig,” siger 

Borgmester Per Tærsbøl foran Kronborg, der skal fremhæves med det storstilede 

projekt ’Kulturhavn Kronborg’. 

Per Tærsbøl, konservativ borgmester 

i Helsingør siden 1994 og 

medlem af byrådet helt tilbage fra 

1974. 

Men det ændrer sig nu endelig. 

I september tages første spadestik 

til en total omlægning af Helsingør 

Havn, og borgmesteren er sikker 

på, at Kulturhavns-projektet vil løfte 

hele byen til et nyt niveau, når det 

hele står klar i 2012. Og han ser 

allerede tegn på, at Kulturhavnen 

vil trække endnu mere udvikling 

med sig til havneområdet: 

”Det her giver en synergi-effekt. 

Her sidste uge (slutningen af juni, 

red.) kunne vi offentliggøre, at Øresundsakvariet 

– som også ligger 

her – også barsler med nogle tanker. 

Det er et projekt til 300 millioner, 

hvor de vil udvide i det område 

og lave noget helt unikt. Det 

giver altså noget synergi, men det 

trænger vi også til. Helsingør er jo 

ikke en industriby mere, som den 

var i gamle dage; vi skal leve af turisterne 

og af handelsliv. Vi kommer 

jo ikke til at leve af fabrikationsvirksomheder 

mere. Jeg er helt sikker 

på, at i indre by, specielt nede 

omkring havnen, der vil ske en 

masse i de kommende år.” 

Helsingør er en turistby 

Helt tilbage i 1989 ville Per Tærsbøl 

gerne have opført 60.000 kvadratmeter 

boliger, hotel og kongrescenter 

på værftets gamle område. 

Det fik han ikke lov til, og i bakspejlet 

kan han godt se, det var forkert, 

for så var Kronborg blevet gemt helt 

af vejen. Men der er Kulturhavnen 

og Kulturværftet mere i respekt for 

Kronborg, samtidig med at man får 

trukket mere liv og mennesker ned i 

den ende af byen, der indtil nu har 

været den døde ende. Problemet

har været, at der ikke var noget liv 

mellem Kronborg og byen, så de to 

ting har ligget adskilt, og derfor har 

man heller ikke fået udnyttet hele 

det potentiale, der ligger i de mange 

turister, der besøger Kronborg. 

”De kommer i busser, og så 

kører de ind på Kronborg, og så er 

det bal forbi. Det kommer vi til at 

vende rundt på, forstået på den 

måde, at når alt det her bliver lavet, 

så bliver der også andet end Kronborg 

at kigge på – Handels- og 

Søfartsmuseet for eksempel er 

noget helt unikt,” siger Per Tærsbøl. 

Han mener, at det er turisterne, 

Helsingør kommer til at leve af i 

fremtiden, fordi de store virksomheder 

ikke længere ligger i byen. Derfor 

fokuserer man udviklingen på 

det kulturelle område, hvor udviklingen 

af havneområdet ikke vil blive 

en enlig svale. Blandt andet vil man 

også udvikle byens lystbådehavn, 

der er en af Danmarks to største. 

”Vi må indstille os på, at vi ikke 

er en værftsby mere, vi er en kulturel 

by,” siger borgmesteren. 

Helsingør har ellers altid båret 

præg af at have været en værftsby. 

Tidligere kom alle drenge i byen i 

lære på værftet, men det er nu 25 

år siden, værftet lukkede, og byen 

har en af de højeste gymnasiefrekvenser 

i landet. Alligevel er det en 

smule vemodigt for Per Tærsbøl, at 

man nu siger farvel til noget af det 

sidste fra værftsbyen Helsingør. 

”Jeg var borgmester i de tre 

måneder, hvor værftet skulle lukkes, 

og det var fandeme ikke sjovt. I 94- 

95 væltede vi de store haller nede 

på den grønne plet. Det var en 

vemodig oplevelse, jeg slet ikke ville 

have været foruden. Der stod 200 

værftsarbejdere og jeg dernede, og 

så stod vi der og fik et par bajere, og 

så græd nogen af dem en lille tåre,” 

siger den lune borgmester. 

Det har været op ad bakke 

Det har nu ikke været nemt at nå 

hertil, erkender Per Tærsbøl. Gennem 

flere år har der været diskussion 

om Kulturværftet og Dokhalvøen 

(som omtales andetsteds i bla- 

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 29 

Ombygningen af Helsingør Havn består af fire dele: 

1) Kulturhavnen: Genskabelse af Kronborgs forsvarsanlæg med 

opførelse af bastioner, volde og Von Scholtens Ravelin, som 

tager pladsen fra den nuværende dokhalvø i havnen. Samtidig 

moderniseres havnen med nye pladser og kajanlæg, blandt 

andet en ny og større Kongekaj, hvor Kongeskibet kan lægge til. 

Hensigten med projektet er at fremhæve Kronborgs placering, 

binde byen og slottet mere sammen og skabe mere liv i havneområdet. 

Projektet har en pris af 291 millioner kroner. 

2) Handels- og Søfartsmuseet: Som erstatning for det nuværende 

museum på Kronborg etableres et helt nyt, banebrydende 

søfartsmuseum i en nedlagt dok mellem Kronborg og det kommende 

Kulturværft. Det oprindelige budget på 135 millioner 

kroner indså man hurtigt var for lidt, men i juni blev der givet 

tilsagn om 212 millioner kroner samt midler til senere indretning 

af museet og etablering af byggepladsen, mens opførelsen 

står på. 

3) Kulturværftet: Der anlægges en stor værftsplads, og de gamle 

værftsbygninger laves om til et kulturcenter med bibliotek og 

en multisal til koncerter, teater og kongresser. Helsingør Kommune 

står alene for finansieringen af de 260 millioner kroner. 

4) Udvikling af Kronborg Slot: For at styrke slottets status som verdensarv 

sættes der fokus på liv, aktiviteter og historiefortælling. 

Forventet samlet pris for perioden 1998-2010 på 250 millioner 

kroner. 

Helsingør Havn som den så ud før i tiden, da der var værft. Halvøen er nu ryddet for bygninger og er i stedet grønt areal.


det), og ifølge Tærsbøl selv har der 

været mindst 1.000 læserbreve, 

der har skældt ham ud over det 

kommende projekt. Men han fornemmer, 

at stemningen vender sig, 

jo tættere på projektet kommer. 

”Det har da været op ad bakke 

for at sige det pænt. Men nu kan vi 

begynde at høre, at folk siger ’det 

er nok ikke så ringe’. Men der er 

inkarnerede modstandere – der 

må jo ikke ske noget. Jeg kom til at 

sige i en fjernsynsudsendelse, at 

hvis ikke man havde ladet nogen 

komme med nogle ideer og få 

dem gennemført, så havde vi boet 

i jordhuler endnu. Det skulle jeg 

nok ikke have sagt.” 

En del af kritikken er gået på 

finansieringen, men der er slet ikke 

et problem, hævder Per Tærsbøl. 

Snarere tværtimod. 

”Vi har pengene til det her. Det 

er jo det store problem, at vi har 

penge til at bygge, men staten 

siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo 

anlægsstop og driftsstop og fanden 

og hans pumpestok. Det man så 

kan sige er, at alle de her ting hænger 

sammen. Staten er involveret i 

det, Handels- og Søfartsmuseet 

kommer ikke, hvis ikke vi laver 

vores, og Realdania kommer heller 

ikke, så det hænger sammen i en 

pakke, hvor staten er involveret. 

Det hele hører jo sammen, så derfor 

får vi nok lov at bygge,” siger 

Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør 

Kommune havde 528 millioner i 

kassen ved årsskiftet og ikke har 

skullet låne til byggeriet. 

Den 68-årige borgmester tror 

også, at en del af kritikken er et 

politisk spil, og at mange politikere 

bruger sagen til at køre sig i stilling 

til næste valg. For Kulturhavnen har 

ikke været en vindersag blandt vælgere, 

hvilket man også kan se af de 

over 13.000 protestunderskrifter i 

en by med 34.000 indbyggere 

(kommunen 61.000). 

”Det her kostede mig 6.000 

stemmer sidste gang ved valget. 

Forrige gang bar jeg 12 af vores 13 

mandater ind i byrådet, og sidste 

gang fik vi 9, og det var Kulturværftet,” 

siger Tærsbøl, der dog stadig 

tror på projektet trods modgangen: 

”Jamen, to år efter det her er 

bygget, så står alle sammen og 

klapper i deres må hænder og siger 

’det har vi sagt hele tiden’. Nu kommer 

de farende alle sammen, og 

der er jo næsten størst interesse 

udefra. Du bliver jo aldrig profet i 

din egen by.” 

Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnu 

mere frem i lyset. 

Læs mere om Kulturhavns-projektet 

i artiklen ”Kronborg får nye 

naboer” af Kulturhavnens Projektleder 

Tina Elkjær Christensen. Du 

finder den på 

www.teknikogmiljo.dk


det), og ifølge Tærsbøl selv har der 

været mindst 1.000 læserbreve, 

der har skældt ham ud over det 

kommende projekt. Men han fornemmer, 

at stemningen vender sig, 

jo tættere på projektet kommer. 

”Det har da været op ad bakke 

for at sige det pænt. Men nu kan vi 

begynde at høre, at folk siger ’det 

er nok ikke så ringe’. Men der er 

inkarnerede modstandere – der 

må jo ikke ske noget. Jeg kom til at 

sige i en fjernsynsudsendelse, at 

hvis ikke man havde ladet nogen 

komme med nogle ideer og få 

dem gennemført, så havde vi boet 

i jordhuler endnu. Det skulle jeg 

nok ikke have sagt.” 

En del af kritikken er gået på 

finansieringen, men der er slet ikke 

et problem, hævder Per Tærsbøl. 

Snarere tværtimod. 

”Vi har pengene til det her. Det 

er jo det store problem, at vi har 

penge til at bygge, men staten 

siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo 

anlægsstop og driftsstop og fanden 

og hans pumpestok. Det man så 

kan sige er, at alle de her ting hænger 

sammen. Staten er involveret i 

det, Handels- og Søfartsmuseet 

kommer ikke, hvis ikke vi laver 

vores, og Realdania kommer heller 

ikke, så det hænger sammen i en 

pakke, hvor staten er involveret. 

Det hele hører jo sammen, så derfor 

får vi nok lov at bygge,” siger 

Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør 

Kommune havde 528 millioner i 

kassen ved årsskiftet og ikke har 

skullet låne til byggeriet. 

Den 68-årige borgmester tror 

også, at en del af kritikken er et 

politisk spil, og at mange politikere 

bruger sagen til at køre sig i stilling 

til næste valg. For Kulturhavnen har 

ikke været en vindersag blandt vælgere, 

hvilket man også kan se af de 

over 13.000 protestunderskrifter i 

en by med 34.000 indbyggere 

(kommunen 61.000). 

”Det her kostede mig 6.000 

stemmer sidste gang ved valget. 

Forrige gang bar jeg 12 af vores 13 

mandater ind i byrådet, og sidste 

gang fik vi 9, og det var Kulturværftet,” 

siger Tærsbøl, der dog stadig 

tror på projektet trods modgangen: 

”Jamen, to år efter det her er 

bygget, så står alle sammen og 

klapper i deres må hænder og siger 

’det har vi sagt hele tiden’. Nu kommer 

de farende alle sammen, og 

der er jo næsten størst interesse 

udefra. Du bliver jo aldrig profet i 

din egen by.” 

Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnu 

mere frem i lyset. 

Læs mere om Kulturhavns-projektet 

i artiklen ”Kronborg får nye 

naboer” af Kulturhavnens Projektleder 

Tina Elkjær Christensen. Du 

finder den på 

www.teknikogmiljo.dk


Helsingør: 

Konflikten om 

Kulturhavnen 

Kulturhavn Kronborg vækker 

langt fra udelt begejstring 

i Helsingør. 13.000 

borgere har skrevet under 

på en protest mod Kronborgs 

nye ravelin, der 

erstatter en nuværende 

halvø i havnen, og det nye 

kulturhus i det gamle værft 

har delt både byen og byrådet. 

Protesterne har først og fremmest 

været rettet mod Kulturværftet, 

der skal opføres, hvor det gamle 

værft hidtil har stået, og nedlæggelsen 

af den såkaldt Dokhalvø, 

som tidligere husede værftshaller, 

og hvor man nu har et grønt areal 

til koncerter, kræmmermarkeder og 

andet. Og så er der lige det med 

pengene – budgettet er efterhånden 

løbet op i over en milliard kroner, 

hvoraf Helsingør Kommune 

skal betale hele Kulturværftet til 

260 millioner og 52 millioner til 

Kulturhavnen. 

”Grundidéen i at lave forskønnelse 

af området og få tingene til at 

hænge bedre sammen, så det bliver 

en mere naturlig del af Helsingør 

by og havn, den er jeg sådan 

set med på. Men jeg er ikke med 

på finansieringsmodellen, jeg er 

ikke med på at nedlægge Dokhalvøen, 

og jeg er slet ikke med på at 

flytte et velfungerende bibliotek,” 

siger Jan Ryberg og henviser med 

det sidste til, at Kulturværftets primære 

funktion bliver at huse byens 

hovedbibliotek. 

Jan Ryberg mener som flere 

andre modstandere, at placeringen 

af biblioteket på havnen er fejlagtig, 

fordi et bibliotek ikke kan give turister 

og byens borgere en kulturoplevelse 

på den mest attraktive 

plads i byen. Den anden af hoved- 


Kulturhavn Kronborg og det tilhørende 

Kulturværft har sat sindene 

i kog i Helsingør. Et nyt kulturhus 

på den gamle værftsgrund og 

en ombygning af havnen, så Kronborg 

får sine oprindelige omgivelser 

tilbage, er langt fra nogen god 

idé, mener mange i domkirkebyen. 

Faktisk har protesterne mod projektet 

født et helt nyt parti i Helsingør, 

Lokaldemokraterne. Partiet blev 

startet i protest mod Kulturværftet 

af Jan Ryberg, der tidligere var formand 

for Socialdemokraterne i Helsingør. 

Kulturværftet, der skal opføres i de gamle værftsbygninger, er genstand for stor opstandelse i Helsingør. Det samme er 

Dokhalvøen, som man kan se i forgrunden (Foto: Torben Sørensen).


Handels- og Søfartsmuseet bliver indrettet under jorden, og denne dok kommer til at udgøre indgangspartiet (Foto: Arne Orslev). 

ankerne mod projektet er som 

nævnt, at man vil fjerne Dokhalvøen 

i Helsingør Havn. Over 13.000 

borgere Helsingør har skrevet 

under på en protest mod at nedlægge 

Dokhalvøen for at genetablere 

den historiske Von Scholtens 

Ravelin ved Kronborg. 

”Det (Dokhalvøen, red.) mener 

jeg, vi skal lave om til en folkepark, 

hvor vi kan have alle mulige former 

for aktiviteter. Cirkusplads, koncerter, 

kræmmermarkeder – alt hvad man 

kan lave nede på den kæmpestore, 

meget meget flotte plads, der ligger 

nede ved Helsingør Havn. At grave 

den væk, det er simpelthen det glade 

vanvid,” siger Jan Ryberg, som 

mener, at den nye ravelin bliver for 

lille og for skrånende til at blive 

anvendt på samme måde. 

Det kræver politisk mod 

Men at der er en så betragtelig 

modstand blandt borgerne, det må 

man leve med som politiker, 

mener Malene Carmel (K), formand 

for Kulturudvalget og ivrig tilhænger 

af Kulturhavnen. 

”Man skal selvfølgelig altid passe 

på med, hvordan man reagerer over 

for sådan nogle ting, men jeg har det 

sådan, at alle større ting har en eller 

anden form for modstand. Hvis man 

kigger tilbage gennem tiden og ser, 

hvad der er blevet opført af større 

ting, så er det ikke noget, der bare 

kommer til. Det kræver noget politisk 

mod at gå ind og sige ’vi tror på, at 

det her bliver godt, og vi tør godt gøre 

det, for vi ønsker faktisk at bidrage det 

her til vores borgere’”, siger hun. 

Hun lægger vægt på, at byen får 

et helt nyt og moderne renoveret 

havneområde, som vil løfte kommunen 

op på et helt andet niveau, 

både med hensyn til det kulturelle 

og det rent æstetiske. Hun forventer, 

at det vil løfte hele området fra 

Helsingørs gamle bykerne over til 

Kronborg, så havneområdet bliver 

et nyt midtpunkt for kommunen. 

”Jeg synes, det bliver helt fantastisk 

med den sammenhæng, det 

giver mulighed for. Det ser meget 

trist og slidt ud, som det ligger der 

nu, og derfor er det noget, der er 

helt shinet op og giver nogle helt 

nye muligheder i forhold til det, der 

er nu,” siger Malene Carmel. 

Den giver Jan Ryberg dog ikke 

meget for. Han tror, at området med 

Kulturværftet bliver frataget alt liv. 

”Alt i alt mener jeg, det er en 

katastrofe for hele havneområdet. 

Det bliver for koldt, der bliver ikke 

nogen skibe at se på i havnen, der 

vil ikke være noget liv, der vil ikke 

være nogen mennesker, der opholder 

sig dernede. Det der har skabt 

liv nede ved værftet, det er de 

kunsthåndværkere, der har været 

dernede, det er den store dokhalvø 

med græsset, hvor du kan gå med 

din hund, og Nordre Mole hvor du 

kan køre ud og sidde i bilen og se 

ud over vandet, og hvor fiskekutterne 

lægger til. Ravelinen lukker af 

for hele den indre del af havnen, 

så det naturlige liv, der gør, at man 

kommer dernede, det er fuldstændig 

væk. Så kan du gå ind på biblioteket 

og låne en bog,” siger han. 

For lidt for pengene 

Også i Venstre har der været uenighed 

om projektet. Jens Ole Andersen 

gik imod resten af sit parti i 

spørgsmålet Kulturværftet, mens 

han intet har imod selve havneprojektet. 

Jens Ole Andersen mener 

blandt andet, at placeringen af Kulturværftet 

helt ud til havnebassinet 

er dårlig, fordi man på den måde 

lægger en barriere på tværs af 

området frem for at åbne pladsen. 

”Jeg synes, man afskærer sig fra 

muligheden for at binde to ting 

sammen ved at bevare bygnings- 

rækken ud mod havnen. Det skulle 

være et byområde med en plads, 

ligesom når du tager til Rom eller 

Paris,” siger Jens Ole Andersen. 

Han er også modstander af selve 

funktionen med at placere et 

kulturbyggeri på havnen. Han tror, 

at kulturkonceptet er overvurderet, 

fordi der i forvejen er så stor konkurrence 

på området, og derfor er 

pengene givet dårligt ud på Kulturværftet. 

Især med tanke på, at 

kommunen har måttet lægge hele 

sin økonomi om og tage afdragsfrie 

lån i en periode for at finansiere et 

projekt, der ikke kommer til at skabe 

en indtægt i den anden ende. 

”Vi får for lidt for pengene. Hvis 

du sammenholder investeringen 

med udbyttet af det, synes jeg ikke, 

det står i forhold til hinanden. Kommunen 

er nødt til at udvikle 

værftsarealet, men jeg synes ikke, 

det er det rigtige, man går i gang 

med,” siger Jens Ole Andersen, 

mens Jan Ryberg er mere kontant i 

sin udlægning: 

”Når vi ikke har råd til at bygge 

plejehjem, der er vedtaget, og vi 

sammenlægger skoler og nedlægger 

ungdomsskoler, lukker børnehaver, 

så står jeg helt af på 

sådan et prestigeprojekt.”


Bæredygtig byudvikling: 

Tænk tæt og grønt 

Et spøgelse går gennem 

Europa. Navnet på spøgelset 

er urban sprawl eller 

byspredning - på dansk. 

/ Af Kjell Nilsson og Gertrud Jørgensen, 

Skov & landskab, Københavns Universitet 

Ifølge en rapport fra det europæiske 

miljøagentur blev et areal 

på størrelse med staten Luxembourg, 

fra år 1990 til 2000, i Europa 

konsumeret af byvækst og tilhørende 

infrastruktur. Det svarer til 

en øgning med 5,4 %. 

Det svarer også til at 0,25 % af 

Europas samlede landbrugs-, skovbrugs- 

og naturarealer i løbet af en 

tiårig periode er blevet konverteret 

til byformål. En kvart procent lyder 

måske ikke så voldsomt, men det 

skal ses i forhold til at byvæksten 

primært sker i de samme områder 

som havde en stærk vækst også i 

1970- og 1980-erne. Og på længere 

sigt taler vi om rigtigt store arealer. 

En enkel ekstrapolering viser at 

hvis byerne vokser med 0,6 % om 

året leder det til en fordobling af 

byarealet på lidt mere end100 år. 

En anledning til den store vækst 

er at hver byboer bruger stadig 

mere plads. Siden midt i 1950- 

erne er byarealet vokset med 78 

%, mens befolkningen i den samme 

periode kun er vokset med 33 

%. Der har for eksempel aldrig 

boet så mange i Københavns kommune 

som i 1950, hvor byen havde 

768.000 indbyggere sammenlignet 

med 503.344 i 2007 – på 

det samme areal. Saneringerne af 

de dårligste boliger sendte folk fra 

Nørrebro og Vesterbro ud til parcelhuskvartererne 

i Herlev og Ballerup. 

Byplanteoretikere som Peter 

Hall og Michael Batty har opfordret 

til kamp imod byspredning, og EUkommissionen 

skriver i sit oplæg til 

en strategi for bymiljø at byspredning 

er den vigtigste udfordring for 

byplanlæggerne i Europa. 

De væsentligste ulemper (eller trusler) 

ved urban sprawl er ifølge EUprojektet 

SCATTER: 

- Forbrug af ikke fornybare ressourcer 

som fx produktiv agerjord 

- Tab eller fragmentering af naturområder 

- Øget transport og dermed øget 

energiforbrug og bidrag til klimaændringer 

nu ser vi tendenser i den modsatte 

- Lange rejsetider, bilkøer og 

dårlig udnyttelse af infrastruktur 

retning. 

Et aktuelt eksempel på byspredning, 

- Triste bymiljøer i byernes centrale 

dele 

men også på en opblødning 

af grænsen mellem by og land, er 

- Øget segregation og risiko for 

social polarisering 

vinderprojektet for den nye bydel 

Tankefuld i Svendborg. Den nye 

- Dårlig adgang til service for 

grupper med nedsat rørlighed 

bydel kommer stort set til at fylde 

lige så meget som det nuværende 

Svendborg, hvor der nu bor ca. 

Grænsen mellem by og land 

Danmark er et af de lande som, 

bortset fra udstykningerne langs 

med motorvejene, har haft nogenlunde 

styr på byspredningen. Men 

27.000 mennesker, mens der i den 

nye bydel kun kommer til at bo 

mellem 6.000 og 8.000. 

Tankefuld breder sig ud over det 

smukke Sydfynske landskab, helt 

Ved at øge andelen af grønt i byområderne kan temperaturstigninger mindskes.


De tætte byområder skal være rare at bo i, hvis byspredning skal undgås. 

op til bakkeformationen Egense Ås. 

Åsen, der blev dannet i sidste istid, 

hæver sig nu over det omkringliggende 

landskab. Når den omgives 

af bebyggelse, forsvinder den i 

landskabet, og oplevelsen af landskabet 

forsvinder med den i al 

fremtid. I vinderprojektet arbejder 

man bevidst med at skabe en diffus 

grænse mellem by og land. Det 

kan give fordele for den enkelte 

beboer, men ulemper for andre 

brugere. I Danmark har vi en lang 

tradition for en klar opdeling af by 

og land. Det har sikret gode produktionsvilkår 

for landbruget, men 

også medvirket til at skabe og 

bevare store landskabsoplevelser 

for alle som færdes der. Landskabet 

er en unik og begrænset ressource, 

som vi har været enige om 

at værne om. Et projekt som Tankefuld 

bryder klart med de værdier. 

Velafprøvede muligheder for at forhindre 

byspredning i vækstområder 

er: 

- Fredning af grønne kiler og 

åbne landskaber 

- Sammenfattende planer med 

klare og letforståelige mål og 

midler 

- Stabile bygrænser med god 

kontakt mellem by og landskaber 

- Planlægning og forvaltning af 

bynære landskaber med fokus 

på økosystem tjenester, biodiversitet, 

rekreation og friluftsliv 

- Sikring af gode og relativt tætte 

bymiljøer, hvor det er rart at bo 

Mere kompakte byer 

En måde at undgå byspredning er 

at gøre byerne mere kompakte. I 

regeringens oplæg ”Grønt ansvar – 

debatoplæg om en strategi for 

bæredygtig udvikling” er bæredygtige, 

kompakte byer en vigtig prioritet. 

”Regeringen vil understøtte en 

bæredygtig byudvikling i retning af 

mere kompakte byer og ønsker at 

undgå utilsigtet byspredning i det 

åbne land for blandt andet herigennem 

at reducere transport- og 

energibehovet og give mulighed 

for en miljørigtig forvaltning af 

byens ressourcestrømme.” 

Et af hovedargumenterne er at 

mindske energiforbruget og dermed 

bremse den globale opvarmning. 

Australieren Peter Newman 

har i et klassisk studie om vores 

afhængighed af bilismen vist at 

energiforbruget per indbygger er 

mindre i den kompakte by sammenlignet 

med i den spredte by, 

og det er siden fulgt op af danske 

forskere med samme resultat . 

Men den kompakte by er også 

en sårbar by, specielt når nyurbanismen 

er ”in” med en bymæssig 

karakter i form af store befæstede 

arealer, selv i parcelhusenes forhaver. 

Det er her vi møder det man 

på engelsk taler om som ”the 

potential conflict between mitigation 

and adaption to climate change”: 

Kompakte byer er godt for at 

mindske klimaforandringer på langt 

sigt, men de må også kunne modstå 

pres fra klimaforandringer her 

og nu. 

Grønne områder vigtige i 

kampen mod hedeslag 

Med den globale opvarmning stiger 

temperaturen, særligt i byerne. I 

Danmark forudsiger DMI’s klimascenarier, 

at frem til 2100 vil 

årstemperaturen stige 0,6-4,7 °C. I 

Sydeuropa kostede sidste hedebølge 

over 30.000 mennesker livet 

bl.a. som følge af hedeslag og 

væskemangel. Men nu viser et netop 

afsluttet forskningsprojekt fra 

England, at flere grønne områder 

kan mindske temperaturstigninger- 

ne betragteligt . 

Beregningerne viser at man ved 

at øge andelen af grønt i boligområderne 

kan være med til at forhindre 

at byen opvarmes, da grønne 

områder - og især træer - har en 

evne til at sænke temperaturen. 

Bare 10 % mere grønt kan sænke 

temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer 

og 3,7 ºC i byens centrum. 

Det svarer nogenlunde til den 

temperaturstigning, man forventer 

frem til år 2080 - når man ser bort 

fra det mest ekstreme scenarie for 

klimaet. Træerne og de grønne 

områder kompenserer for uundgåelige 

temperaturstigninger. Parker 

med mange træer og småskove er 

de køligste udearealer i byen. Således 

viser modelberegningerne over 

et klimascenarie i Manchester, at 

mens overfladetemperaturen i 

byens centrum i gennemsnit var 

32,1 °C var temperaturen i en 

større park blot 18,4 °C. 

…og monsterregn 

DMI’s klimascenarier forudsiger 

desuden, at nedbøren frem til år 

2100 vil fordele sig skævt med 

mindre sommerregn og mere vinternedbør, 

og at regnen generelt 

vil falde i voldsommere regnskyl.


De voldsommere regnskyl betyder i 

første omgang, at kloakkerne ikke 

kan følge med mere. Vi kan således 

forvente endnu flere af veje og 

kældre og udledning af urenset 

spildevand til hav, søer og åer. Her 

kan byernes grønne områder spille 

en særlig rolle i forhold til at forebygge 

disse problemer. 

Hvis man i et område har kapacitetsproblemer 

i kloakken kan 

løsningen være at få koordineret 

anlægsinvesteringen med andre af 

byens mål. Mange kvarterer, både 

bolig- og erhvervsområder, kan 

gøres mere attraktive ved hjælp af 

blå og grønne elementer. På den 

måde kan byens afvanding ikke 

blot sikre en fremkommelig og miljømæssigt 

forsvarlig by, men også 

understøtte byens øvrige visioner 

og politikker på helt andre områder 

end de rent afvandingsmæssige. 

Det er blandt andet formålet med 

forskningsprojektet Black, Blue and 

Green – Integrated Infrastructure 

Planning as a Key to Sustainable 

Urban Water Systems 

(www.2BG.dk). 

Det er også muligt at afvande 

tæt befæstede byområder decentralt, 

f.eks. via forsinkelse på tage og 

pladser og nedsivning via underjordiske 

faskiner. Her er det dog 

afgørende, at vi har styr på kvaliteten 

af vandet. Når regnen skyller 

over byens overflader, ikke mindst 

de trafikerede arealer, forurenes det 

nemlig betydeligt. I Ørestad 

afprøves i øjeblikket en ny og 

lovende teknik til hurtig og effektiv 

rensning af regn fra veje. 

Den kompakte haveby 

Går det at forene de to standpunkter 

På den ene side en tæt by 

med gode forudsætninger for kollektiv 

trafik og på den anden side 

en grøn by med kvaliteter for indbyggernes 

sundhed og livskvalitet 

Malmø kommune har arbejdet 

med sin planlægning for at skabe 

et grønt miljø i den tætte bolig 

bebyggelse. 

Den nye bydel Västra Hamnen er 

planlagt og designet med fokus på 

Grønne overskudsarealer kan anvendes til fritidsbrug. 

adgang til naturen og på økologiske almindelig bebyggelse fra 

tiltag. Kommunens fremgangsmåde 1950’erne til et flagskib for bæredygtig 

byfornyelse. 90 % af hus- 

har været at bruge en ”grönytefaktor” 

(standard for grønt areal) og holdningernes affald går til genbrug 

”gröna punkter”, bl.a. med inspiration 

fra Berlins bypolitik. Bygherren største grønne tag og et åbent 

og takket være Skandinaviens 

er således forpligtet til en grøn faktor 

på mindst 0,5, hvilket betyder af regnvandet er det lykkedes at 

kanalsystem som håndterer 70 % 

minimum. 50 m 2 plantedække for løse områdets store problemer 

hver 100 m 2 byggegrund. Desuden med oversvømmelser. 

har bygherren forpligtet sig til at 

opfylde mindst ti grønne punkter Den grønne infrastruktur 

fra en liste med i alt 35 mulige miljøvenlige 

initiativer. Det kan være ne, tætte og bæredygtige by er den 

Et andet vigtigt element i den grøn- 

alt fra anvendelse af hjemmehørende 

vilde planter, træer og gængelig for alle og som kobler 

grønne infrastruktur som er let til- 

buske, til lokal håndtering og kreativ byens parker og grønne områder 

brug af regnvand, opsætning af fuglekasser 

eller udlægning af erstat- 

og skove. 

sammen med omgivelsernes natur 

ningsbiotoper. 

I dag er der stadig pres på de 

Resultatet er blevet et markant grønne områder, og der bliver ofte 

grønt og blåt islæt af grønne tage, hugget en hæl og klippet en tå. Set 

gårdrum og legepladser, naturnære hvert for sig er det enkelte indgreb 

parker, vegetationsklædte facader, måske ikke så alvorligt. Det er 

samt ikke mindst utallige synlige, effekten af flere små indgreb, som 

åbne regnvandsbassiner og -kanaler 

med rigt indhold af grøn vand- 

konsekvenser. 

på længere sigt kan få alvorlige 

vegetation. I mange detaljer har Meget tyder på, at lovgivningen 

man i uderummet brugt naturmaterialer 

som sten, grus, træ, tegl, og to muligheder for at frede grønne 

på området er for svag. Der er i dag 

planter af hjemmehørende arter. områder i byen. Det ene er Naturbeskyttelsesloven, 

men den har pri- 

Et andet eksempel er Økostaden 

Augustenborg i Malmø, der er mært til formål at beskytte natur i 

blevet gennemrenoveret med det åbne land. Den anden mulighed 

er Bygningsfredningsloven. Det 

fokus på mere kvalitet i de grønne 

områder og på lokal håndtering af forudsætter imidlertid, at det grønne 

område ligger tæt på en beva- 

regnvand. Ved hjælp af EU-midler 

og tilskud fra svenske statskasse ringsværdig bygning. 

startede i 1998 et projekt for at Kommunerne har Planloven 

gøre Augustenborg til et socialt, som redskab. Kommuneplanen kan 

økonomisk og økologisk bæredygtigt 

boligområde. I dag, 10 år sene- 

den eksisterende og fremtidig grøn- 

bruges til at sikre hovedtrækkene i 

re er området forvandlet fra en ne struktur, mens lokalplaner kan 

fastlægge bindende bestemmelser 

for udformning af byens grønne 

rum, torve og pladser. Men kommunalbestyrelsen 

kan til enhver tid 

gå ind og ændre i bestemmelserne. 

Det er behov for et nyt og dynamisk 

instrument, som sætter fokus, 

ikke kun på at bevare men også 

udvikle byernes grønne infrastruktur. 

I Finland går man også ind for 

tættere byer, men samtidig har 

man udviklet et koncept med nationalstadsparker 

for at bevare byernes 

natur- og kulturværdier. Et af 

kriterierne for en nationalstadspark 

er at de grønne områder skal være 

sammenhængende så at man færdes 

fra én ende af byen via centrum 

til en den anden. Det er kommunerne 

selv der skal tage initiativet, 

men det er Miljøministeriet 

som uddeler titlen og som skal 

godkende forvaltningsplanen. 

På nuværende tidspunkt findes 

der fire finske byer – Hämeenlinna, 

Heinola, Pori og Hanko – hvis grønne 

infrastruktur har fået nationalparksstatus, 

og der er yderligere ti i 

pipeline. Hvornår får vi den første 

danske urbane nationalpark 

Kilder: 

1) EEA, European Environment Agency 

2006: Urban sprawl in Europe – the ignored 

challenge. European Environment 

Agency. Avaliable at 

http://reports.eea.europa.eu/eea_report_2 

006_10/en (31. march 2008). 

2) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE 

FÆLLESSKABER: MEDDELELSE FRA KOM- 

MISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PAR- 

LAMENTET om en temastrategi for bymiljøet, 

2006 KOM(2005) 718. Find den på: 

http://ec.europa.eu/environment/urban/p 

df/com_2005_0718_da.pdf 

3) Newman, Peter W.G. and Jeffrey R. 

Kenworthy, 1989: Cities and automobile 

dependence : a sourcebook. Gower publishers. 

4) Se fx: 

- Næss, Petter, 1997: Fysisk planlegging og 

energibruk, Tano Aschehoug. ISBN: 

8251835429- 

- Hartoft-Nielsen, Peter: Byudvikling i store 

byer - mulige konsekvenser for transport. 

By- og Landsplanserien nr 17, 2002, Forskningscentret 

for Skov & Landskab. 

5) Walsh, C.L., m fl. (eds.), 2007: Building 

Knowledge for a Changing Climate: collaborative 

research to understand and adapt 

to the impacts of climate change on infrastructure, 

the built environment and utilities. 

Newcastle University, 

http://www.k4cc.org/news/bkcc-publication 

. (Downloaded June 2008)

Viden der bringer mennesker videre 

Jorden er giftig--- 

Forurenet jord er et vilkår som mange borgere må forholde sig til. Forureningen er 

opbygget gennem mange år og skyldes påvirkning fra trafik, industri og husholdninger. 

Derfor klassificeres jord i byzoner i dag som lettere forurenet, og jordflytning skal 

anmeldes til kommunen. 

Rambøll rådgiver om udarbejdelse af regulativer, tilpasning af områdeklassifikation samt 

borgerinddragelse og offentliggørelse til gavn for både borgere og miljø. 

www.ramboll.dk


Byer skal være til at gå 

og opholde sig i 

Det er oppe i tiden at fremme 

betingelserne for cyklister 

og gående i byerne, 

men det har i årtier været 

ideologien for Gehl Architects, 

der rådgiver byer som 

New York og Beijing i, 

hvordan man skaber byer, 

der er rare for mennesker 

at opholde sig i. 


Det er egentlig meget simpelt. Det 

handler om at indrette byer, så 

mennesker kan lide at leve i dem. 

Skab nogle pladser, hvor man kan 

opholde sig, gør det let at bevæge 

sig rundt i byen til fods og gør det 

nemt at komme ind til byen med 

offentlig transport. Det er nogle af 

grundreglerne for Gehl Architects, 

der vel ikke klinger så velkendt som 

Jørn Utzon og Henning Larsen, 

men som ikke desto mindre er lige 

så kendt ude i verden og har gjort 

nogle af verdens største byer til det, 

de er i dag. Det startede i 1971 

med Jan Gehls ’Livet mellem husene’, 

og i dag er tegnestuen efterspurgt 

verden over som rådgivere 

om, hvordan man skaber liv i byer 

og gør dem rare at være i. 

Lars Gemzøe, partner i Gehl 

Architects, holder på Danske Parkdage 

et foredrag om netop, hvordan 

man skaber byer, som er gode 

at opholde sig i. 

”For det første er det vigtigt at 

finde ud af, hvad mennesker laver, 

når de er i byer. Det er meget af 

det, vi er opmærksomme på, når vi 

laver undersøgelser af byer: hvad 

laver mennesker i byerne, og hvad 

har de af behov,” siger Lars 

Gemzøe. 

Gælder også helbred og 

klima 

Noget helt centralt er, at det er 

nemt og rart at færdes i en by – 

uden at køre i bil vel at mærke, 

men ved at gå, cykle og sidde, fordi 

det er det, der skaber et godt 

bymiljø. Lars Gemzøe mener, at vi 

herhjemme har været gode til at 

dæmpe biltrafikken i byerne og 

gøre det attraktivt at cykle og gå, så 

man får blødere og venligere byer 

med plads til, at mennesker kan 

opholde sig i dem. 

”Det er en kulturel forandring, 

der er sket over tid. Nu taler vi 

meget mere om, at byer skal være 

’liveable’ (til at leve i, red.). Det er 

blevet et vigtigt kriterium: hvad er 

det, der gør det dejligt at opholde 

sig i en by,” siger han og tilføjer, at 

netop den vinkel er blevet meget 

mere aktuel inden for de seneste 

år, hvor også andre end byplanlæggere 

har fattet interesse for at 

give incitament til at gå og cykle i 

byen. 

”Nu får det også betydning for 

helbredssektoren, fordi vi er blevet 

opmærksomme på livstilssygdomme, 

fordi vi får for lidt motion. Og 

det får også en anden gevinst med 

den globale opvarmning, hvis der 

er flere, der går og cykler,” siger 

Lars Gemzøe. 

Øget internationalt fokus 

På grund af det øgede fokus på klimaspørgsmålet 

er der også opstået 

mere international opmærksomhed 

omkring det at skabe byer, der 

giver gode muligheder for at gå og 

cykle. For eksempel er Lars 

Gemzøe og Gehl Architects i gang 

med et projekt i New York, hvor 

man planlægger at anlægge 4000 

kilometer cykelsti. Og i Beijing 

arbejder de med at finde alternativer 

til den nye dominerende biltrafik. 

Forstæderne står for 

skud 

Mens vi i Danmark har arbejdet 

meget med gågader og 

bykerner, så der er stadig 

områder at tage fat på. De fleste 

byer er gået i gang med at 

byudvikle tidligere industrikvarterer 

og havne, men det 

næste skridt bliver længere 

ude. Den næste udfordring er 

at gøre noget ved forstæderne, 

hvor man ifølge Lars Gemzøe 

bør begynde at bygge tættere, 

fordi der er alt for spredt 

bebyggelse til, at der bliver 

skabt liv. 

Gehl Architects har også rådgivet 

danske byer som Svendborg, 

Odense og Vejle, men over halvdelen 

af deres arbejde ligger i udlandet, 

hvor man blandt andet er 

involveret i Sydney, San Francisco, 

Seattle og Brisbane, men Lars 

Gemzøe fremhæver især Melbourne 

som et eksempel på en by, der 

har gennemgået en fantastisk


Gode muligheder for cyklister er med til at skabe gode byer for mennesker! 

udvikling. Den australske storby ligger 

ikke i et fantastisk landskab 

som eksempelvis Sydney, og byen 

er præget af mange brede gader, 

men på 15 år er byen gået fra at 

være en kedelig by med et tomt 

centrum til at fokusere på at skabe 

liv i bymidten, så Melbourne nu er 

kåret som den fjerdebedste by i 

verden at leve i. 

Det handler ifølge Lars Gemzøe 

om at finde ud af, hvilke kvaliteter 

der er til rådighed i byen, og hvilke 

ulemper man skal tage højde for. 

For eksempel skabte man liv i Melbournes 

store, brede gader ved at 

anlægge brede fortove og møblere 

gaderne, så de indbyder til, at man 

opholder sig i dem. 

Gehl Architects’ arbejdsmetoder 

er dog ikke god latin blandt alle 

arkitekter, fordi det er så lavpraktisk 

og ikke drejer sig så meget om den 

mere kunstneriske side af byernes 

udformning og arkitektur. Men der 

er prioriteringen klar for Lars 

Gemzøe: 

”Vi vil gerne opnå æstetisk skønhed, 

men ikke på bekostning af, at 

der gives mulighed for at gå, stå og 

opholde sig og komme frem og tilbage.” 

Deltagerpriser (excl. moms): 

DAKOFA-medlemmer 2.350,- 

Ikke-medlemmer 3.850,- 

Til/frameldingsfrist 

19. august 2008 

konference 

Den nye europæiske affaldspolitik 

– det nye affaldsrammedirektiv 

Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, 

Kalvebod Brygge 31, København 

Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet og 

Europa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nye 

affaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiske 

affaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organiseringen 

af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet. 

Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og det 

kommende politiske forlig. 

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 

– eller på www.dakofa.dk


Fra industrihavn til 

moderne boligkvarter 

med fjordudsigt 

I Frederikssund er Sydkajen 

- et gammelt industripræget 

havneareal - og Tippen 

- en tidligere fyldplads - 

blevet forvandlet til et arkitektonisk 

spændende boligområde 

med fjordudsigt og 

et stort rekreativt areal. 

/ Af Hans Bengtsson & Jørn Jensen, NIRAS samt 

Hans Riis Laursen, 

Frederikssund Kommune 

Nogle af kravene i de arkitektoniske 

visioner for Sydkajen og Tippen i 

Frederikssund var at skabe økonomisk 

fornuftige og alternative 

løsninger, som samtidig sikrer et 

samspil mellem fjord og land. 

Et centralt element i den skabte 

helhedsløsning var at etablere en 

kanal, som adskiller halvøen med 

Sydkajen og Tippen fra selve 

bymidten. Adgangen til halvøen 

foregår via en bro for biler og to 

mindre gangbroer. Stenværkshavnen 

i syd danner en blød overgang 

fra fjorden, mens Sydkajen i nord 

danner en byhavn med anløbsplads 

for lidt større skibe og en promenade, 

der fører over havnepladsen 

til bymidten. Tippen fungerer 

som et fremskudt udsigts- og 

opholdsområde. Resultatet er et 

populært boligområde, hvor huspriserne 

taler deres klare sprog. Her 

vil både tilflyttere og gamle Frederikssundere 

gerne bo. 

Oplagt vision 

Byudvikling i havneområder er blevet 

et vigtigt tema for mange kommuner 

og havne. De mest interessante 

og helstøbte løsninger bygger 

på god koordinering mellem flere 

fagdiscipliner, hvor kernen typisk er 

et konstruktivt samspil mellem 

anlægsteknik og miljøviden. Men 

for at opnå den mest hensigtsmæssige 

byggemodningsstrategi 

og de bedste løsninger kræver projektet 

en god dialog mellem de forskellige 

plan- og miljømyndigheder. 

En ny kanal indgik i de arkitektoniske visioner om at skabe en effektiv og lettere 

løsning i udviklingen af det nye bynære område 

Faktorer, som til fulde blev opfyldt i 

projektet. Her har været en god 

dialog mellem rådgivere, bygherre 

og de forskellige planmyndigheder. 

Uden denne gode dialog, var projektet 

næppe blevet realiseret efter 

byrådets oprindelige hensigter. 

Projektet skulle løse især to forhold: 

• Sikre Tippen så området uden 

risiko kunne benyttes som rekreativt 

areal. Løsningen skulle dels 

hindre kontakt med forurenede 

jordlag og dels hindre udsivning 

af forurening fra Tippen til Roskilde 

Fjord, der er udpeget til internationalt 

naturbeskyttelsesområde. 

Endvidere var det et ønske at 

sikre kystlinien, som var i en 

dårlig forfatning. 

• En miljømæssig hensigtsmæssig 

disponering af overskudsjord 

fra udgravning af kanalen (ca. 

10.000 m 3 jord). 

Det var mest hensigtsmæssigt at 

løse begge forhold i én sammenhæng, 

og da udformningen af Tippens 

bakke krævede tilførsel af 

betydelige jordmængder lå løsningen 

lige for: Overskudsjorden fra 

kanalen skulle naturligvis anvendes 

til bakken på Tippen.


Gammelt og nyt forenes smukt i den nye bydel med fjordudsigt i Frederikssunds gamle industrihavn Sydhavnen 

Et driftigt havneområde 

”Halvøen” (Sydkajen) er opstået 

ved opfyldning i 1920’erne og 

1930’erne omkring en banedæmning 

for den midtsjællandske jernbane, 

der var i drift fra slutningen af 

1920’erne til 1936. Gennem tiden 

har ”Halvøen” huset stenværk, 

pakhuse og magasiner/siloer til 

korn, foderstoffer, gødning, trælast 

og kul. Der har også været 

tørbejdsning af korn med kviksølvholdige 

bejdsemidler, oplag af olie- 

/benzinprodukter, værft til reparation 

af både og tømmerhandel. Så 

det var ikke overraskende, at forskellige 

undersøgelser gennem 

tiden har dokumenteret forurening 

flere steder på halvøen. 

Tippen (ca. 27.500 m 2 ) blev 

etableret i årene 1975-82 som 

fyldplads for jord og bygningsmaterialer. 

Undersøgelser i 1990’erne 

har dokumenteret jord- og grundvandsforurening, 

og derfor er området 

registreret i henhold til den 

daværende affaldsdepotlov. 

gående kanal, broer med videre. 

På grund af områdets historik 

var det vigtigt at afklare, om jorden 

i kanaltracéet var forurenet og i 

givet fald hvor kraftigt. Så da de 

geotekniske forhold i kanaltracéet 

blev undersøgt, foretog vi samtidig 

en orienterende afklaring af jordens 

indhold af miljøfremmede stoffer 

såsom olie, PAH’er (tjærestoffer) 

og tungmetaller. Undersøgelsen 

viste, at vi skulle forvente forurenet 

jord navnlig i den nordlige ende af 

kanaltracéet, mens vi kunne udgrave 

en større del intakt, ren jord i 

den sydlige del af tracéet. 

Da terrænudformningen af Tippen 

krævede mere jord, end der 

var fra kanaltracéet, ønskede Frederikssund 

Kommune yderligere at 

genanvende ca. 8.000 m 3 jord fra 

4 forskellige bygge- og anlægspro- 

Broer over kanalen binder området sammen med de rekreative arealer, giver et 

utraditionelt miljø med havnestemning og gav samtidig en økonomisk fornuftig 

løsning i harmoni med de arkitektoniske visioner. 

Omfattende ændring af 

terrænet 

Planlægningsarkitekten ønskede at 

fastholde, at den nye bydel skulle 

separeres fra land ved en gennemjekter 

i kommunen. I samråd med 

Frederiksborg Amt blev jord fra 

kanalen og jord fra de 4 bygge- og 

anlægsprojekter dokumenteret og i 

henhold til Miljøbeskyttelsesloven 

blev der givet en §19-tilladelse til at 

genanvende den lettere forurenede 

jord. Kraftigere forurenet jord blev 

bortkørt til deponering og/eller 

rensning hos godkendt modtager. 

Der blev herefter udarbejdet et 

projektforslag for Tippen, hvor en 

slutafdækning med ren jord, og 

dræn for opsamling af perkolat 

gjorde, at lettere forurenet jord kunne 

anvendes i terrænudformningen. 

Dermed kunne arealet som 

planlagt bruges til rekreativt område. 

Projektet skulle også inddrage 

en omfattende kystsikring af selve 

Tippen. Da kystsikringen delvis skulle 

foretages på søterritoriet og delvis 

inden for strandbeskyttelseslinien 

krævede det både tilladelse af 

Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven 

og af Frederiksborg Amts 

efter naturbeskyttelsesloven. Frederiksborg 

Amt vurderede, at projektet 

ikke ville omfatte eller væsentligt 

påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde, 

som projektområdet 

delvist ligger i og grænser


Den oprindelige helhedsplan er udarbejdet 

af Arkitekt Dan B. Hasløv. Allerede 

den gang var visionen at kombinere 

gammelt og nyt, rekreative områder 

og bymiljø, havn og strand. 

op til. Men da projektet indebar 

omfattende opfyldning på kystterritorium 

iværksatte HUR en VVMscreening. 

VVM-screeningen viste, 

at der ikke var behov for en egentlig 

VVM-redegørelse. 

Men selv om det kan synes som 

en kompliceret og omstændelig 

proces, har det givet et godt resultat: 

Projektet blev gennemført med 

et minimum af jordtransport og 

brug af brændstof, fordi det var 

muligt at genanvende både ren og 

lettere forurenet jord. Udgifterne til 

deponering af jord fra kanalen og 

fra diverse kommunale bygge- og 

anlægsprojekter blev lavere. Projektet 

fik derved også en positiv økonomisk 

effekt for andre projekter. 

Projektet har også medført en sikring 

mod udsivning til fjorden fra 

Tippen, og åbnet for en rekreativ 

udnyttelse af området. 

Budgettet holder 

Den ny bydel i Frederikssund Havn 

er nu blevet etableret og efter de 

retningslinier som det daværende 

byråd godkendte med beslutningsgrundlaget 

fra 1996/97. 

Den gang herskede der en del 

usikkerhed om forureningsgraden 

af underbunden, men merudgifterne 

til etablering af den nye kanal 

blev i 1996/97 skønnet til ca. 10 

mio. kr. Med en fremskrivning af 

anlægsudgifterne med 4% over 

den 10-årige periode kan anlægsudgiften 

over perioden fremskrives 

til ca. 12,5-13 mio. kr, da udgifterne 

er afholdt successivt over 10 år. 

I denne periode har de udførende 

entreprenører i et godt samarbejde 

med kommunens teknikere 

og NIRAS på opgaven medvirket til 

ca. 8-10 anlægsprojekter. En summarisk 

gennemgang af anlægsudgifterne 

er opgjort i box 1. 

De samlede udgifter i faste priser 

har kunnet holdes på ca. 13,0 

mio. kr., hvilket svarer forbavsende 

godt til det oprindeligt forventede. 

Men det samlede regnestykke 

bør også indregne de besparelser 

andre kommunale projekter har haft 

ved at kunne genanvende både ren 

og lettere forurenet jord på Tippen. 

Havde byrådet valgt ikke gennemført 

kanalprojektet, ville projektet 

være blevet ca. 8-9 mio. kroner billigere. 

Men denne ”merudgift” opvejes 

dog rigeligt af, at hele området er 

blevet opgraderet med en værditilvækst, 

der må forventes langt at 

overstige de ekstra omkostninger.. 

Gennemtænkt byfornyelse 

Projektet er et godt eksempel på 

gennemtænkt byfornyelse, hvor 

relevante fagkompetencer finder 

tværgående løsninger, fremsynede 

politikere vælger de visionære projekter 

og langsigtet planlægning 

skaber en ny og meget attraktiv 

bydel. Det er ikke mærkeligt, at 

både nye og gamle borgere er glade 

for det spændende nye kvarter 

med både rekreative arealer og 

boliger med Ny Fjordudsigt i Frederikssund. 

BOX 1: Anlægsudgifter – Frederikssund Havn 

• Kanalprojektets 1. etape med gangbro år 2001 ca. 2,0 mio. kr. 

• Tippen med ”operapladsens” etablering år 2002 ca. 3,0 mio. kr. 

• Nokken, Flytning 2 gange, delvist skøn år 2002-4 ca. 0,5 mio. kr. 

• Vej- og fodgængerbro. 2.etape år 2003 ca. 2,0 mio. kr. 

• Fiskerihavn med rampe for fiskerne (Tippen) år 2003 ca. 1,0 mio. kr. 

• Sydkajen. Renovering* (år 2004 ca. 2,5 mio. kr.) 

• Sydkajen. Promenaderenovering* (år 2004-5 ca. 0,5 mio. kr.) 

• Kanalprojektets 3. etape med gangbro** år 2006-7 ca. 4,5 mio. kr. 

• Relevante udgifter for kanalprojektet i alt, ex. moms 

ca. 13,0 mio.kr. 

* = Ej relevant for kanalprojektet 

** = Jordforureningen udgjorde ekstra ca. 2,0 mio. kr.

Din kilde til viden 

– også om bynær natur 

www.niras.dk 

By og natur behøver ikke være modsætninger. Netop nu er NIRAS 

rådgiver på et projekt i Snejbjerg, hvor veje, kloaknet, bassiner og 

landskabsarkitektur er i tæt balance med natur, liv og menneskers 

færden. I Hedensted har vi indarbejdet fremtidens klimaforandringer 

i nutidens bynære natur og med Amager Strandpark fik københavnerne 

et tiltrængt åndehul. 

NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning om dynamisk 

infrastruktur, bæredygtigt miljø og natur. 

Uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere 

dine visioner. Kontakt os og aftal et møde. 

NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200


Landskabskaraktermetoden 

i praksis 

Kommunerne opfordres til 

at anvende en ny metode i 

forvaltningen af landskabet. 

Den har vist sig som 

en metodisk og helstøbt 

fremgangsmåde, der også 

har givet gode erfaringer 

med borgerinddragelse. 

/ Af Helle Hangaard og Katrine Binzer, landskabsarkitekter 

Thing & Wainø Landskabsarkitekter 

Den nye metode inden for landskabsanalyse, 

landskabskaraktermetoden, 

har nu været udgivet i et lille 

års tid, med en opfordring fra staten 

til kommunerne om at bruge 

metoden i deres forvaltning af 

landskabet. Landskabsarkitekttegnestuen 

Thing og Wainø er et af de 

konsulentfirmaer, der har brugt 

metoden på konkrete projekter i 

det åbne land og vil med denne 

artikel dele nogle af de erfaringer, 

det har medført. 

Tegnestuens konsulentbistand 

har især omfattet fase 1-3 i analysen, 

der omfatter kortlægning, vurdering 

og strategi for landskabet og 

er udført på dele af kommuner og 

på mere specifikke projekter af 

mindre økonomisk tung karakter, 

end hvis hele og flere kommuner 

skulle kortlægges på én gang. 

Ned på jorden og ud i 

marken. 

Tilgangen til metoden har været 

nede på jorden og ude i marken. 

Tegnestuen har længe beskæftiget 

sig med landskabsanalyse, og det 

nye i forhold til regionplanernes 

mere sektorprægede analyser er, at 

den rumlige, visuelle analyse bliver 

en vigtig del af kortlægningen. Den 

giver et generelt, overordnet syn på 

landskabet, der kæder de kulturhistoriske 

og naturgeografiske ”skrivebordsanalyser” 

sammen. 

Analysen af landskabet er således 

ikke kun et spørgsmål om at 

sidde ved skrivebordet og trække 

linjer på et kort, man må også ud i 

landskabet og verificere de oplysninger, 

man kan se på kortet, og 

udføre en rumlig og visuel analyse, 

der afdækker landskabets aktuelle 

rumlige og visuelle værdier og 

muligheder - et feltarbejde der er 

uundværligt som grundlag for forvaltningen 

af det åbne land. 

Målrettede analyser 

Tegnestuen har med gode resultater 

brugt landskabskaraktermetodens 

systematik i forbindelse med 

specifikke projekter i det åbne land. 

Ved projekter som eksempelvis placering 

af større trafikanlæg og skov 

samt kortlægning af landskabet 

som grundlag til helhedsplaner for 

landsbyer og senest en kortlægning 

og strategi for et landskab, hvor der 

skal udlægges ny byzone samt station. 

I arbejdet med projekterne er 

den grundlæggende landskabsanalyse 

udført efter landskabskaraktermetoden, 

suppleret med nødvendige 

observationer, analyser og strategier/forslag. 

Erfaringen med den nye metode 

er, at den virker som en god 

tjekliste, så alt bliver systematisk 

registreret og dokumenteret. Selvom 

metoden er udviklet med henblik 

på, at hele eller flere kommuner 

kortlægges under ét, har den 

sin ret på mindre områder, blandt 

andet fordi skalaen for analysen 

kan tilrettes den specifikke opgave, 

og fordi det systematiske analysearbejde 

kan genbruges ved et senere 

ønske om at udvide området. Ved 

at benytte den samme analysemetode 

i sådanne sammenhænge vil 

man teoretisk set kunne sammenstykke 

et analysekort for større 

sammenhængende områder, også 

selvom skalaen for de enkelte analyser 

vil variere. Det kan ses som 

en fordel for kommunerne, der 

således har mulighed for at komme 

i gang med karakterkortlægningen 

gennem anvendelsen ved konkrete 

opgaver, hvilket betyder, at 

kommunerne ikke bliver unødvendigt 

pressede på tid og økonomi. 

Konkrete eksempler 

Tegnestuen har brugt metoden på 

en opgave i Sønderjylland, hvor 

landskabet omkring fem forskellige 

landsbyer er blevet karakteriseret 

og beskrevet. Baggrunden for opgaven 

var, at kommunen og de fem 

lokale landsbylaug havde brug for 

et beslutningsgrundlag for en fremtidig 

disponering af landskabet. 

Landsbylaugene havde udarbejdet 

forskellige ønsker til deres lokalområde, 

lige fra flere rekreative muligheder 

til en samlingsplads og byudvikling. 

Ønskerne skal på sigt implementeres 

i en helhedsplan for 

landsbyerne i den udstrækning, 

ønskerne kan indpasses i landsbyen 

og det omgivende landskab. 

Projektet har ud over selve analysearbejdet 

indeholdt en borgerinddragelsesproces, 

hvor tegnestu-


Helhedsplan for Svanninge Bjerge 

med temaruter. 

en har formidlet analysens resultater 

til de lokale landsbylaug. Erfaringerne 

fra dette arbejde har været, 

at selvom de lokale beboere har 

haft en god overordnet forståelse 

af landskabet, er det af stor værdi 

for dem at få sat ord på de sammenhænge 

- både historisk, geologisk 

og biologisk - der har medført, 

at landskabet har fået sit særlige 

visuelle og rumlige udtryk og landskabskarakter 

– en forståelse, der 

kan bruges til i det videre arbejde 

med at få implementeret ønsker 

og behov i helhedsplanen. 

I et andet projekt om udformning 

af en helhedsplan for Svanninge 

Bjerge, et stort skovområde 

på Sydfyn, er metodens systematik 

brugt i det indledende analyse- og 

kortlægningsarbejde. Baggrunden 

for arbejdet var at udpege områder, 

der kunne opfylde det opsatte 

mål for området om at formidle 

natur- og landskabshistoriske fortællinger 

i Svanninge Bjerge. 

Erfaringen fra dette arbejde er, 

at den tværfaglige tilgang til landskabet, 

hvor både biologiske, kulturhistoriske, 

driftmæssige og æstetiske 

hensyn kobles sammen, har 

givet en helstøbt plan for den fysiske 

udformning af skoven. Særlige 

områder i skoven blev udpeget på 

baggrund af landskabsanalysen. 

Det var områder med forskellige 

biologiske, driftsmæssige, landskabelige 

og historiske fortællinger, 

som hver især blev beskrevet og 

vurderet, og som vil blive formidlet 

til besøgende skovgæster gennem 

afmærkede temaruter. 

Den metodiske tilgang og 

beskrivelse af delområderne, gav 

desuden et godt og gennemarbejdet 

grundlag for en drift og plejeplan. 

Borgerinddragelse 

Erfaringer fra tegnestuens arbejde 

har vist, at man ved at inddrage 

borgerne i planlægningen, skaber 

en større forståelse og medejerskab 

for det pågældende projekt. 

Tegnestuen planlægger derfor at 

indgå i et udviklingsprojekt med 

Skov & Landskab: Landskabskarakteranalysen 

med borgerinddragelse 

- som redskab til lokal identitet 

og udvikling. Tanken med projektet 

er, at der omkring et antal udvalgte 

landsbyer - i samarbejde med 

lokalbefolkningen - kortlægges og 

vurderes landskabskvaliteter og 

rekreative muligheder med afsæt i 

Landskabskaraktermetoden. Der 

ønskes udviklet gode metoder til at 

inddrage lokalbefolkningen og 

andre aktører i udpegning af landskabets 

oplevelsesværdier, af 

adgangs- og aktivitetsmuligheder 

og udarbejdelse af en landskabsvision. 

Denne proces har til formål at 

kvalificere landskabskarakteranaly- 

sen og at styrke områdets identitet 

og beboernes tilknytning til deres 

lokale landskab. Der tages 

udgangspunkt i fordelen ved et 

samspil mellem børn og voksne i 

denne proces. Det er målet, at de 

identificerede brugsmønstre, værdisætninger 

og visioner indarbejdes i 

landskabsanalysen, og at der udformes 

en strategi for landskabet, 

med forslag til konkrete handlinger 

og fremtidige rammer for landskabsplanlægningen.


Ekspropriationer sikrer 

sammenhængende 

byudvikling 

I juni mødtes en delegation 

fra KL med Folketingets 

Miljø- og Planlægningsudvalg 

og miljøministeren. 

Missionen var klar, ekspropriationsdebatten 

skulle 

på rette spor igen. Folketingspolitikerne 

skulle høre 

kommunernes argumenter i 

sagen for, hvorfor ekspropriation 

er et nødvendigt og 

godt planlægningsredskab. 

/ Af Birthe Rytter Hansen og Christina Føns, KL 

Baggrunden for et fælles møde 

mellem Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, 

KL og miljøministeren 

var, at der i de seneste 

måneder har været en række folketingspolitikere, 

som har udtalt skarp 

kritik af kommunernes ekspropriationer. 

Der har i den forbindelse 

været forslag om at begrænse 

kommunernes adgang til at ekspropriere. 

Samtidig har der været 

en skarp kritik af kommunernes 

erstatninger i forbindelse med ekspropriationerne. 

I debatten har der ofte været 

taget udgangspunkt i konkrete sager, 

hvor det alene er borgerens version, 

der har været bragt frem i lyset. 

Samtidig har miljøministeren igangsat 

et serviceeftersyn af planlovens 

ekspropriationshjemler for at vurdere, 

om der til efteråret skal fremsættes 

lovforslag om ændringer og 

måske helt ophævelse af kommunernes 

ret til at ekspropriere. 

For at debatten ikke skulle gå 

helt i selvsving og alene blive styret 

af fjernsynsbilleder af familier med 

små børn, der måtte flytte fra hus 

og hjem, var det kommunernes 

opfattelse, at der i debatten dels 

manglede objektive fakta om ekspropriation 

og dels kommunernes 

argumentation for, at ekspropriation 

er et nødvendigt og godt planlægningsredskab. 

Tre klare budskaber 

Kommunerne havde på mødet tre 

klare budskaber: 

1. Ekspropriationsadgangen sikrer 

en hensigtsmæssig byudvikling: 

Et plansystem uden denne 

mulighed, eller hvor private skal 

have samme ret til at byudvikle 

som kommunerne, vil få stor 

betydning for den måde, byerne 

i fremtiden vil udvikle sig på. 

Byudviklingen vil blive meget 

skævt fordelt i landet, fordi private 

developere naturligvis kun 

vil byudvikle der, hvor de er sikre 

på at få deres penge hjem 

igen. Den langsigtede byudvikling, 

som er kernen i forsyningssikkerheden 

for erhvervs- og 

boliggrunde, bliver også en illusion. 

2. Indbyggede retsgarantier: Der 

er indbyggede retssikkerhedsgarantier 

i de nuværende ekspropriationshjemler 

i medfør af 

planloven. Både spørgsmålet 

om kommunen kan ekspropriere, 

og spørgsmålet om ekspropriationserstatningens 

størrelse 

kan prøves dels af Naturklagenævnet 

og dels af Taksationskommissionen 

og Overtaksationskommissionen. 

I sidste 

ende kan begge spørgsmål 

også indbringes for domstolene. 

Der er således taget hånd 

om, at det er en alvorlig sag at 

ekspropriere, og at der derfor 

skal være maksimal mulighed 

for at få prøvet kommunens 

beslutning. 

3. Få ekspropriationer: Der foretages 

forholdsvis få ekspropriationer 

i forhold til den samlede 

jord, som kommunerne 

opkøber til brug for byudvikling. 

Det betyder, at kommunerne 

anvender redskabet med 

omhu. Det er kun i de tilfælde, 

hvor det er absolut nødvendigt, 

at kommunerne eksproprierer. 

Dette er også forklaringen på, at 

det ofte er bøvlesagerne, som 

ender som ekspropriationssager. 

Kommunerne har således 

pligt til i henhold til det forvaltningsretlige 

proportionalitetsprincip 

at anvende det mindst 

indgribende værktøj over for 

borgerne først. Derfor skal kommunen 

forsøge at opnå en frivillig 

handel med de berørte 

lodsejere, før der træffes beslutning 

om ekspropriation. 

Under mødet fremgik det klart, at 

det er selve erstatningen, der er et 

af hovedproblemer set i forhold til 

kritikerne af systemet. Som systemet 

er i dag, skal lodsejeren have 

fuldstændig erstatning for sit tab, 

helt i tråd med de almindelige 

erstatningsretlige principper. Det 

betyder, at han skal stilles som om, 

han ikke var blevet eksproprieret. 

Han får derfor en erstatning for sin


Der foretages kun få ekspropriationer, så redskabet benyttes med omhu af kommunerne. Men det kan være nødvendigt for at sikre den rigtige byudvikling. 

jord og eventuelt bygninger ud fra 

en handelsværdi med et tillæg af 

en forventningsværdi, der er beregnet 

ud fra en vurdering af, hvad jorden 

skal bruges til og hvornår. 

Ofte har lodsejer store forventninger 

til at skulle sælge til meget 

høje priser, idet de har fået tilbudt 

en urealistisk høj pris for deres jord 

af private developere. Det er dog 

værd at bemærke, at priserne klart 

afspejler, at køberne ikke overtager 

den økonomiske risiko for jorden, 

fordi jorden købes med forbehold 

for at der for eksempel udarbejdes 

lokalplaner for området. I erstatningen 

er der heller ikke indbygget 

mulighed for at erstatte ”det personlige” 

tab, som nogle politikere 

fremførte som et ønske. Omvendt 

er erstatningen skattefri, og det spiller 

en ikke uvæsentlig rolle i forhold 

til landmænd, der skal eksproprieres. 

Afslutningsvis på mødet orienterede 

miljøministeren om hans serviceeftersyn 

af planlovens ekspro- 

priationshjemler. Eftersynet består 

af en undersøgelse af kommunernes 

ekspropriationspraksis og 

erstatningsudmåling, og det er 

meningen, at der efter sommerferien 

skal være en politisk drøftelse 

om, hvorvidt der skal ske en 

ændring af planlovens ekspropriationshjemler.

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 

Parkforvaltning: 

Driftskontrakter – De 10 

huskeregler 

Denne artikel præsenterer 

10 huskeregler, der kan 

anvendes som hjælp i 

udformningen af driftskontrakter 

i forskellige sammenhænge. 

Der findes ikke 

en optimal udformning af 

driftskontrakten. Udformningen 

er derimod et 

spørgsmål om afvejningen 

af fordele og ulemper ved 

hvert valg i den konkrete 

sammenhæng. 

/ Af cand. scient. adm. Andrej Christian Lindholst, 

Udbudskonsulent, ansat i Frederiksberg Kommune. 

Set i lyset af de mange krav der stilles 

til dagens parkforvaltning, er 

spørgsmålet om, hvordan parkforvalteren 

udformer sine driftskontrakter 

til stadighed aktuelt. Svaret 

er ikke givet på forhånd. Hvad der 

virker i en sammenhæng, virker 

ikke nødvendigvis i en anden sammenhæng. 

Sammenhængen 

bestemmes blandt andet af hvilke 

formål og værdier, der er defineret 

for driften, hvilke ressourcer og 

kompetencer, der er rådighed, hvilke 

typer af grønne områder parkforvaltningen 

har ansvar for, hvilke 

typer af brugere, der anvender de 

grønne områder, samt hvordan 

markedssituationen ser ud. 

Det er i forhold til de forskellige 

aspekter i den konkrete sammenhæng, 

at driftskontrakten bør udformes. 

Der findes ikke en optimal 

kontrakt der kan løse alle problemer 

på en gang. Derimod bør parkforvalteren 

afklare hvilke fordele og 

ulemper, der er ved hvert valg, i 

udformningen af kontrakten. 

I følgende præsenteres 10 

huskeregler, som parkforvalteren 

kan anvende som hjælp til at 

udforme en driftskontrakt i en konkret 

sammenhæng og dermed sikre 

balance og helhed i kontrakten. 

Hver huskeregel skal afvejes og 

tænkes sammen de andre huskeregler. 

1. Koordiner aktiviteter 

Det mest afgørende formål med 

kontrakten er at sikre koordination 

af aktiviteter mellem forvalter og 

tjenesteyder. Dette omhandler 

spørgsmål vedrørende hvad, hvor, 

hvornår og hvordan. Standardtilgangen 

til koordinering af grønne driftskontrakter 

har bygget på specifikation, 

prissætning, levering og kontrol 

af teknisk definerede ydelser (fx 

gennem angivelser af mængder, 

frekvenser samt tilstands- og udførselskrav). 

I standardtilgangen anses 

kontrakten som en ramme for 

løbende køb og salg af specificerede 

og prissatte ydelser. Omdrejningspunktet 

er: ’hvad kan jeg 

få/hvad får jeg’. Hertil findes en 

række former for udvidet koordination, 

der enten kan komplementere 

eller erstatte standardtilgangen. 

Dette kan fx omhandle servicemål, 

strategi, handleplaner, åbne regnskaber, 

økonomiske incitamenter 

og bonusordninger, fælles planlægning 

eller mere omfattende samarbejdsmodeller 

(fx en partneringaftale). 

Et nyt omdrejningspunkt for 

koordination bliver her: ’ hvad gør 

vi/hvad kan vi gøre bedre’ Dårlig 

og/eller manglende koordination 

kan føre til, at aktiviteter ikke har tilstrækkelig 

værdi eller at parterne 

’sub’-optimerer egne interesser på 

bekostning af modparten. 

2. Afvej for og imod 

decentralisering 

Et andet vigtigt valg er beslutningen 

om, hvor snitfladerne skal gå mellem 

forvalter og tjenesteyder. ’Centralisering’ 

af kontrakten betyder, at 

forvalteren træffer alle valg angående 

aktiviteter (driften). Omvendt 

betyder ’decentralisering’, at tjenesteyderen 

får rettigheder til at træffe 

beslutninger vedrørende aktiviteter. 

En god kontrakt bør decentralisere 

beslutninger til det niveau, der 

har størst indsigt i de enkelte aktiviteter. 

Fordelen er, at risikoen for at 

vigtig viden ignoreres minimeres, 

samt at forbruget af tid og ressourcer 

til udarbejdning og formidling af 

information ligeledes minimeres. 

Bagsiden ved decentralisering er en 

øget risiko for manglende overordnet 

koordination og gensidighed i 

kontrakten. 

3. Håndter risiko og 

usikkerhed 

Minimering af risiko og usikkerhed 

er afgørende for en rationel planlægning 

af aktiviteter. Planlægning 

og drift af fx grønne områder er 

genstand for en række specielle 

usikkerheder og risici. Nogle 

eksempler herpå er fx vejrforhold 

(fx nedbør eller temperatur), økosystemer 

(fx plantesygdomme), brugeradfærd 

(fx hærværk), politiske 

prioriteringer (fx budgetter) eller

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49 

De 10 huskeregler til driftskontrakter er skabt med afsæt i 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering. 

priser på produktionsfaktorer (fx 

løn). Hertil kan der være usikkerhed 

omkring modpartens adfærd. 

Fx kan tjenesteyderen have en risiko 

ved tilfældig eller varierende 

anvendelse af kontrol. Manglende 

adressering af risiko og usikkerhed 

kan vanskeliggøre korrekt prissætning 

af kontrakten i udbudsprocessen 

og dermed enten fordyre kontrakten 

eller skabe vanskeligheder, 

når priserne ikke sikrer tjenesteyderen 

et tilstrækkeligt økonomisk 

resultat. Såfremt forvalteren ensidigt 

ønsker at have så stor fleksibilitet 

eller sikkerhed i kontrakten som 

muligt (fx gennem centralisering), 

kan dette anses som en øget økonomisk 

risiko for tjenesteyderen (fx 

i planlægningen af driften). Stor 

vægt på tilstandskrav medfører her 

øget økonomisk risiko for tjenesteyderen, 

mens udførselskrav (under 

forudsætning af faste frekvenser) 

mindsker risikoen. 

4. Faciliter kommunikation og 

samarbejde 

Standardtilgangen lægger ikke vægt 

på samarbejde og kommunikation. 

Der er derfor ikke nogen formaliserede 

muligheder/rettigheder til at 

afstemme forventninger, optimere 

og arbejdet i de pågældende områder. 

Kontrakten bør derfor tilskynde 

tjeneteyderen til at foretage specialiserede 

investeringer og udvikle og 

bevare unik viden. Specialiserede 

investeringer eller unik viden vil 

miste produktionsmæssig værdi, 

såfremt disse ikke anvendes i den 

pågældende kontrakt. Dette kan 

skabe problemer med uligevægt i 

en forhandlingssituation. For tjenesteyderen 

vil det være et problem 

såfremt, at specialiserede investeringer 

ikke får lov til at tjene sig 

hjem. I et længere tidsperspektiv vil 

det være et problem for forvalteren 

såfremt, at tjenesteyder afholder sig 

fra at foretage specialiserede investeringer 

eller ikke bevarer unik 

viden. 

7. Håndter opportunisme 

Det primære motiv for at indgå en 

driftskontrakt er oftest forventningen 

om, at kunne sikre den bedst 

mulige økonomi. I forlængelse heraf 

kan forvalteren og tjenesteyderen 

forstås som to ’sæt’ af rationelle 

økonomiske beslutninger. For at 

optimere værdien i en kontrakt kan 

en part dog have en tilskyndelse til 

at handle opportunistisk. Dette 

omfatter blandt andet tilbageholaktiviteter, 

udveksle erfaringer eller 

håndtere konflikter og/eller rette op 

på mindre fejl/misforståelser 

førend de udvikler sig til større problemer. 

Kommunikation og samarbejde 

vil endvidere sikre at forvalter 

og tjenesteyder i større grad har 

den nødvendige information til 

rådighed for deres arbejde, samt at 

kompetencer kan anvendes mere 

optimalt. Kommunikation og samarbejde 

organiseres ofte uformelt 

på ad hoc basis, såfremt dette ikke 

er formaliseret i kontrakten. En 

uformel organisering er dog sårbar 

overfor udskiftninger i personale 

eller længerevarende problemer. 

En formalisering og aktiv opbakning 

kan sikre at kommunikation og 

samarbejde løbende fungerer optimalt. 

Bagsiden ved en formalisering 

er øgede omkostninger til kontraktstyring 

i form af anvendt tid og ressourcer. 

5. Fastsæt kompetencekrav 

Både forvalter og tjenesteyder skal 

besidde de ’rette’ kompetencer for 

at kunne udfylde deres respektive 

roller i kontrakten. Man kan skelne 

mellem tekniske og basale/udvide 

kontraktmæssige kompetencer 

samt evnen til aktivt og/eller passivt 

at varetage modpartens interesser 

(udvise ’goodwill’). Standardtilgangen 

forudsættes af tekniske 

og basale kontraktmæssige kompetencer. 

Dette omfatter blandt andet 

evnen til at definere hvilket arbejde, 

der skal leveres på en klar og entydig 

måde, samt evnen til at levere 

det aftalte arbejde i overensstemmelse 

med kontraktens kravspecifikation. 

Mere avancerede tilgange 

såsom partnerskabsbaseret udlicitering 

forudsættes endvidere af udvidede 

kontraktmæssige kompetencer 

og evnen til aktivt eller passivt 

at varetage modpartens interesser. 

Dette omfatter blandt andet evnen 

til at kunne definere strategiske 

målsætninger, indgå i samarbejde, 

løse konflikter på et tidligt stadie 

eller en organisation der kan arbejde 

med åbne regnskaber. Udfordringen 

er at sikre, at det rette 

kompetenceniveau er til stede, eller 

kan udvikles i løbet af kontraktperioden. 

6. Skab investeringer og 

kontinuitet 

En optimal prissætning af kontrakten 

kræver oftest specialiserede 

investeringer i maskiner og mandskab 

eller en unik viden om driften


Huskeregel 

De 10 huskeregler 

Beskrivelse 

1. Koordiner aktiviteter Hvad, hvor, hvordan, hvornår 

2. Afvej for og imod decentralisering Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår 

3. Håndter risiko og usikkerhed Risiko og usikkerhed bør afklares og minimeres 

4. Faciliter samarbejde og kommunikation Samtale fremmer forståelsen, forebygger problemer 

og sikrer udvikling 

5. Fastsæt kompetencekrav Kompetence er en nødvendig forudsætning 

6. Skab investeringer og kontinuitet Optimale priser kræver optimale produktionsmæssige 

investeringer 

7. Håndter opportunisme Kontrakten skal forebygge tendenser til ’sub’-optimeringer 

8. Skab engagement og motivation ’Arbejdsglæde’ er væsentligt for både parkforvalter 

og tjenesteyder 

9. Minimer omkostninger En aktivitet skal tilføre værdier større end omkostningerne. 

10. Skab klarhed Kontrakten skal være en forståelig ramme for den 

grønne drift. 

ikke koordineres og justeres løbende, 

øger det risikoen for, at der 

forekommer aktiviteter, der ikke 

bidrager med tilstrækkelig værdi. 

Ressourcerne risikerer at blive spildt 

på de forkerte aktiviteter. 

10. Skab klarhed 

Mere omfattende og detaljerede 

kontrakter er en måde at sikre et 

komplet grundlag for parkforvalteren 

og tjenesteyderens arbejde. Set 

i sin helhed kan en omfattende og 

detaljeret kontrakt dog samtidig 

være ugennemskuelig og uforståelig. 

Det kan efterfølgende være 

vanskeligt at koordinere aktiviteterne 

eller varetage interesser rationelt 

på grundlag af kontrakten. Alle 

aspekter i kontrakten bør således 

gennemgås og afvejes for og imod, 

hvilken klarhed de skaber for arbejdet. 

delse/fordrejning af information, 

udeladelse af aktiviteter, samt snyd 

og løftebrud. Anvendelsen af kontrolinstrumenter 

er en måde at 

forebygge opportunistisk adfærd. 

Her er det afgørende at kontrolinstrumenterne 

er troværdige. Troværdigheden 

afhænger dog ikke 

kun af udformningen og anvendelsen 

af kontrolinstrumenterne, men 

også af den kontekst de skal fungere 

i. I tilfælde af at prissætningen 

har været for lav, vil kontrolinstrumenter 

fx have en tendens til at 

være ineffektive. En overvægt af 

kontrolinstrumenter vil endvidere 

indebære omkostninger i sig selv, 

der skal afvejes i forhold deres værdi 

for hele kontrakten. Fokus kan fx 

flytte sig fra sikring af samarbejde 

og forebyggelse af konflikter, eller 

tage tid fra vigtige planlægning- og 

udviklingsopgaver. 

særligt. Indre motivation og engagement 

er afgørende, såfremt opgaverne 

er mere sammensatte eller 

krævende i deres natur. Standardtilgangen 

medtænkter ikke aktivt 

muligheden for at sikre motivation 

og engagement og kan i uheldige 

tilfælde føre til at engagement og 

motivation mindskes. Behovet for at 

minimere risikoen for opportunisme 

ved hjælp af kontrolinstrumenter 

skal afvejes i forhold til en aktiv indsat 

for at sikre motivation og engagement. 

Det handler om i fællesskab 

at kunne supplere et fokus på 

’hvad kan jeg få/hvad får jeg’ med 

et fokus på ’hvad gør vi/hvad kan vi 

gøre bedre’ 

9. Minimer omkostninger 

Før kontraktstarten er der omkostninger 

til udarbejdning, indgåelse, 

investeringer og forberedelse af 

kontrakten. Efter kontraktstart er der 

omkostninger til styring, kommunikation, 

samarbejde og kontrol. 

Effektiv håndtering af huskereglerne 

1-8 bidrager i det store hele til øgede 

omkostninger til kontraktstyring. 

Hovedreglen er at sådanne 

omkostninger bør minimeres i 

størst muligt omfang. På den 

anden side bidrager kontraktstyringen 

også til at der udarbejdes information, 

der kan anvendes i den 

løbende koordination og justering 

af aktiviteter. Såfremt aktiviteterne 

Anvendelsen af de 10 

huskeregler 

De 10 huskeregler er udviklet ved 

at kombinere forskellige teoretiske 

perspektiver med 15 parkforvaltningers 

erfaringer med udbud og udlicitering. 

De 10 huskeregler sammenfatter 

således erfaringer med 

udbud og udlicitering på en måde, 

der kan anvendes fremadrettet. 

Anvendelsen af de 10 huskeregler 

forudsættes endvidere af et kendskab 

til forskellige typer af kontraktinstrumenter. 

De 10 huskeregler 

kan derfor med fordel anvendes til 

at nytænke eller supplere de eksisterende 

kvalitetsbeskrivelser, partnering-samarbejder 

eller BUMmodeller, 

der forefindes i branchen. 

De 10 huskeregler kan dog også 

anvendes til at stille nye spørgsmål 

og efterspørge nye kontraktinstrumenter 

og modeller. 

8. Skab engagement og 

motivation 

Udover det økonomiske motiv kan 

forvalter og tjenesteyder også engageres 

og motiveres ved en indre 

’arbejdsglæde’. Dette gælder fx ved 

opgaver, der er professionelt og 

personligt udfordrende, eller opfattes 

som interessante eller noget 

Der stilles mange krav til dagens parkforvaltning - også fra brugerne, 

1) Artiklen bygger på resultaterne fra ph.d.- 

projektet: ”partnerskaber i parkforvaltningen” 

Projektet har været finansieret af Vejdirektoratet, 

HedeDanmark, samt Skov & 

Landskab. Den 30. September 2008 vil 

projektet blive præsenteret og diskuteret 

ved et ph.d.-forsvar på Skov & Landskab, 

Københavns Universitet. Forfatteren vil 

endvidere holde oplæg på danske parkdage 

2008.

Islands 

DK-2300 


I alt 44 ingeniørvirksomheder kan hjælpe dig med: 

Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning 

Bygherrerådgivningsydelser 

Rådgivende ingeniørydelser – projekter anlæg 

Rådgivende ingeniørydelser – projekter byggeri 

Nu kan du købe rådgivende 

ingeniører uden at gå i udbud 

SKI har gennemført et omfattende udbud og fundet 44 virksomheder, 

som kan løfte dine offentlige rådgivningsopgaver. Naturligvis på de 

fordelagtige SKI-vilkår. 

Skal du bruge en rådgivende ingeniør, behøver du altså ikke gå 

i udbud. Du kan efter saglig og objektiv argumentation vælge en 

af vores leverandører eller yderligere konkurrenceudsætte dit projekt 

ved hjælp af et miniudbud. 

Under alle omstændigheder sparer du tid og ressourcer, som du 

kan bruge på andre aktiviteter. Til glæde for dem det egentlig handler 

om, borgerne. 

Flere penge til dem, det egentlig handler om 

SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EUudbud 

på vegne af det offentlige. Det er en 

fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, 

da det sparer tid, ressourcer og ofte giver 

bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan 

opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, 

der fremmer og effektiviserer offentligt 

indkøb, og dermed er et bidrag til at 

sikre den danske velfærd. 

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S 

 

Zeppelinerhallen Brygge 55 København S 

 

Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk 

Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser


Fællesoffentligt flyfotoarkiv 

i Region Syddanmark 

Nu kan borgerne i Region 

Syddanmark se tilbage i 

tiden på internettet. En 

omfattende samling af 

mere end 40.000 flyfotos - 

hvor de ældste er fra 1945 - 

gøres nu tilgængelig for 

offentligheden. 

/ Af Niels-Peter Jensen, I•GIS, og Lars Aaboe Kristensen, 

Esbjerg Kommune 

Det er et unikt samarbejde mellem 

Miljøministeriets to miljøcentre i 

Odense og Ribe, Region Syddanmark 

samt alle regionens 22 kommuner, 

der står bag projektet om et 

offentligt flyfotoarkiv i Region Syddanmark. 

Kommunerne er repræsenteret 

via de to kortsamarbejder 

Sydkort og Grundkort Fyn, som 

også har været tovholdere for projektet. 

Konsulentvirksomhederne 

I•GIS og U-GIS, begge fra Århus, 

har stået for det tekniske, hvor 

deres web-applikationer I•Archive 

og KortInfo udgør motoren i arkivet. 

I•Archive håndterer store datamængder 

fra flyfoto- og billedarkiver. 

I•Archive ”limer” geokodede 

enkeltbilleder sammen til en mosaik 

og kan dels benyttes som en 

webGIS, hvor alle med en internet 

browser kan se billedmaterialet, og 

dels som en WMS-service, der 

leverer billeder til en hvilken som 

helst GIS, der understøtter dette, 

f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMedia. 

Lige nu er der ca. 40.000 flyfotos 

i I•Archive, som spænder over 

en lang tidsperiode, fra 1945 frem 

til 1993. Og mere er på vej, idet 

flere kommuner har bestilt årgang 

1945, som er fotograferet af Royal 

Air Force, så hele den jyske del af 

regionen får årgangen. 

Hvert enkelt billede måler i original 

24 x 24 cm og er scannet i 

1200 dpi, hvilket for et sort/hvid 

billede giver en filstørrelse på 130 

Mb. Det er altså betydelige datamængder, 

der skal håndteres af 

systemet. 

Arkivets funktioner 

Et skærmbillede fra I•Archive består 

af en række enkeltbilleder, der 

vises med en ramme omkring. Når 

der panoreres, skifter placeringen af 

de enkelte billeder, så billedet nærmest 

centrum lægges øverst. Derudover 

beskæres rammen af det 

enkelte foto løbende, så kun den 

centrale del bliver brugt. Derved 

opnås den fordel, at det er den 

bedste del af et billede, der bliver 

brugt, og at billederne udgør et 

sammenhængende sømløst kort. 

En fysisk beskæring af de skannede 

billedfiler, inden det lægges 

ind i I•Archive, er dermed ikke nødvendig. 

Det sikrer, at der ikke opstår 

”huller” i den dannede mosaik, hvis 

beskæringen har været for kraftig, 

og ikke mindst at der kan ændres 

på dette, hvis behovet efterfølgende 

opstår. En anden fordel er, at 

det kan gøres muligt at hente et 

originalt billede ned via nettet. 

Hvert enkelt billede registreres 

med koordinater, så det lægger sig 

geografisk rigtigt. Registreringen er 

en såkaldt 1. ordens tilpasning. En 

sådan tilpasning er ikke altid lige 

præcis, men den er fundet tilstrækkelig, 

da det kun er den midterste 

del af billedet, der benyttes. Metodens 

klare fordel er, at den gør det 

økonomisk overkommeligt at lave 

geo-refereringen og derfor muligt 

at lægge de mange serier ind i 

systemet. 

I•Archive er som nævnt både en 

WMS og en WebGIS løsning. I 

webGIS løsningen kan I•Archive 

Nye anvendelser 

I Ribe Amts sidste dage gennemgik 

en arkæolog noget af 

det nyscannede materiale. På 

3 dage var det muligt at registrere 

et stort antal ikke tidligere 

kendte overpløjede gravhøje. 

Det var nemlig sådan, at 

mekaniseringen af landbruget, 

som skete da de tidligste flyfotooptagelser 

blev taget, gjorde 

at man kunne pløje lidt dybere 

end man tidligere kunne med 

hestetrukne plove. Derfor kunne 

man registrere farveforskelle 

i jorden der hvor de overpløjede 

gravhøje lå. Digitaliseringen 

gjorde, at han langt hurtigere 

kunne gennemgå et 

omfattende antal fotos og 

foretage GIS-registreringen, 

end hvis det sammen skulle 

foregå ”ud og ind” af et kortskab. 

materiale vises sammen med 

andre data. Det er selvfølgelig 

muligt at skifte mellem de enkelte 

serier, men der er også andre 

muligheder, for eksempel opmåling


Figur 1: Dækningskort over serier fra I•Archive i regionen. I alt 50 serier er lagt ind. Serierne varierer i skala fra 1:2.000 til 1:40.000. 

eller optegning af arealer, foretage 

stedsøgning samt selvfølgelig at 

lave en udskrift. Endvidere er det 

muligt at benytte en rullegardinfunktion, 

så man kan se på to 

årgange på en gang. WebGIS 

løsningen baserer sig på KortInfo 

fra U-GIS. 

WMS løsningen gør, at I•Archive 

materialet kan benyttes i en hvilken 

som helst GIS, der understøtter 

wms, f.eks. MapInfo, ArcGIS og 

GeoMedia. Hermed kan billedmaterialet 

vises sammen med organisationens 

andre data. Også andre 

applikationer, f.eks. CAD kan benytte 

WMS. 

Desuden kan de fleste webGIS 

løsninger trække på en WMS og 

dermed på I•Archive. Interessenterne 

får dermed fleksible muligheder 

for at distribuere flyfotografierne i 

egne interne applikationer og eksternt 

til borgere og virksomheder. 

Baggrund for projektet 

Baggrunden for flyfotoarkivet er 

reelt kommunalreformen. Amternes 

aktiver skulle fordeles sammen 

med opgaverne til stat, regioner og 

kommuner. Amternes analoge flyfotoarkiver, 

som er opbygget gennem 

årene med regelmæssige 

systematiske overflyvninger, har 

været anvendt som vigtig dokumentation 

i en bred vifte af forskellige 

faglige sammenhænge. Alle tre 

myndighedsniveauer ville have 

behov for adgang til arkiverne, hvis 

de skulle kunne løse deres opgaver. 

Derfor lod de fleste – måske 

alle - af landets amter arkiverne 

scanne, så de nu kunne fordeles i 

kopi. Dermed var det helt basale 

behov dækket; nemlig elementær 

adgang til data. 

Men det blev hurtigt klart, at det 

kunne gøres endnu bedre og til en 

overkommelig pris. Hvis de scannede 

filer kunne præsenteres i en 

sammenhæng - a la det vi kender 

fra ortofotos – på en enkel fleksibel 

måde, ville det give en betydelig 

serviceforbedring for kolleger, borgere 

og virksomheder. Der blev 

netværket på kryds og tværs, forventninger, 

teknik og økonomi blev 

afklaret, og sidste sommer blev alle 

enige om den kontrakt, der danner 

den formelle ramme om projektet. 

Efter projektet har alle adgang til 

data via internettet. Vi er nu i stand 

til at finde de ønskede oplysninger 

langt hurtigere end før og kan se 

billederne i en sammenhæng a la 

ortofotos. Eksempelvis i forbindelse 

med en §3-sag efter naturbeskyttelsesloven, 

hvor en erfaren sagsbehandler 

skønner, at op mod 75 

Figur 2: To skærmudsnit der viser hvordan I•Archive løbende lægger det centrale 

billede øverst. Til venstre er billedet med den blå ramme øverst, mens det til 

højre er billedet med den røde ramme der er øverst. 

procent af de såkaldte ”statussager” 

fremover kan behandles ved udelukkende 

at bruge de digitale flyfoto 

og altså uden at skulle bruge tid 

på at finde papirbillederne frem i 

arkivet, som er temmelig tidkrævende. 

Groft skønnet vil det 

svare til en besparelse eller potentiel 

produktivitetsforbedring på 1 /2-1 

dag pr. uge i en gruppe på 3 ”§3- 

medarbejdere” eller 40.000 – 

80.000 sparede kroner om året. 

Hvad har det kostet 

Amternes scanning af de analoge 

kontaktkopier skønnes til ca. 1 million 

kroner for området, der dækker 

region Syddanmark. Som eksempel 

havde Ribe Amt en udgift på 

276.000 for 12.000 stk. 

Efterbehandlingen – dvs. geokodning 

og indlægning i I•Archive 

m.v. - beløber sig til knap 400.000 

kroner, og endelig vil der fremover 

være en fast driftsudgift til hosting 

m.v. Ved at gennemføre projektet 

som ”sammenskudsgilde” mellem 

tre myndighedsniveauer, herunder 

22 kommuner, er det en klar opfattelse, 

at den enkelte myndighed 

”gør en god handel”, hvad enten 

det er en kommune, regionen eller 

et miljøcenter.


Figur 4: Eksempel på WMS i ArcGIS. Esbjerg kommune har bl.a. fået lagt detaljerede billeder ind i løsningen. Her er fotos fra 1972 af Esbjerg havn optaget i 1:2000. 

Perspektiver 

Som nævnt er projektet gennemført 

for at sætte myndighederne i 

stand til blandt andet at løse de 

opgaver, som de har arvet fra 

amterne. Det alene bærer argumentet 

for investeringen. Men der 

er nogle gratis ”sidegevinster”: 

• De digitale flyfotos kan uden 

omkostninger stilles til rådighed 

for offentligheden, enten via 

KortInfo, som er omtalt, eller 

egne WebGIS-applikationer. 

• Den øgede tilgængelighed giver 

mulighed for nye afledte anvendelser. 

Det kan være hos ”os” 

selv, eller det kan være museer, 

universiteter, lokalhistoriske arkiver, 

foreninger, som fremover 

kan blive i stand til at løse 

opgaver eller generere viden, 

som ellers ikke var muligt på 

grund af tid, økonomi eller blot 

adgang til data. 

For disse nye brugere kan det 

måske komme til at virke lidt kunstigt 

at skulle tænke i gamle amtsgrænser, 

eller for den sags skyld i 

nye regionsgrænser. Nogle kommuner 

i andre dele af landet er lige 

nu i gang med at skabe tilsvarende 

flyfoto-arkiver på nettet. Her kan de 

også se behovet, og i Region Syd 

har vi bevist, at samarbejde mellem 

myndighedsniveauer kan etableres. 

Hvem ved – måske vi om nogle 

Figur 3: I•Archive/KortInfo hvor dobbelt baggrundskort er aktiveret. Den blå linje 

kan skydes til begge sider. 

år er blevet enige om én landsdækkende 

flyfoto-portal, som 

løbende bliver suppleret med optagelser, 

der måtte dukke op rundt 

om i landets arkiver. Der er eksempler 

på optagelser fra 1920’erne. 

Kunne man få ”det hele med”, vil 

landets udvikling kunne dokumenteres 

i en ganske pæn periode, og 

dermed vil man få et solidt værktøj 

til mangeartede offentlige arbejdsopgaver, 

men også et både nyttigt 

og sjovt redskab for historisk interesserede 

institutioner og private. 

Se flyfotoarkivet på denne webadresse: 

drift.kortinfo.net/Map.aspxSite=I- 

Archive&Page=Syddanmark


DANTONIT A/S 

INDVINDER OG FORARBEJDER 

BENTONIT FRA TÅSINGE 

Dermed er det på en miljømæssig 

forsvarlig måde blevet muligt at 

anvende dansk bentonit til en lang 

række forskellige formål: 

• Opbygning af vandtætte membraner 

under og over deponier. 

• Etablering af slidsevægge til inddæmning 

af forureningsstrømme. 

• Forsegling af nedlagte vandboringer 

og brønde. 

• Opbygning af membraner i søer, 

regnvandsbassiner og vandhuller. 

• Sikring mod nedsivning af forurenende 

stoffer fra f.eks. parkeringspladser 

og tankanlæg. 

Bentonit er en plastisk lerart, dannet 

for mere end 50 mio. år siden ved 

erosion af vulkansk aske. 

Bentonits høje indhold af lermineralet 

montmorillonit giver den de 

unikke egenskaber som gør den 

velegnet til opbygning af vandtætte 

membraner. 

Hent mere information på 

www.dantonit.dk 

eller kontakt os på 63 15 21 81. 

Dantonit A/S · Energivej 30 · 5260 Odense S · www.dantonit.dk


Ny samarbejdsform om 

transport af affald 

Vestforbrænding vil skabe 

en ny samarbejdsform mellem 

transportører og genbrugsstationer 

omkring 

affaldstransporten og de 

tilhørende opgaver. Grontmij 

| Carl bro skal hjælpe 

med at se på rammerne for 

ny partnerskabsaftale. 

/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen, 

Vestforbrænding, og chefkonsulent 

Birgitte Fjeldberg, Grontmij | Carl Bro. 

Byggebranchen benytter OPP og 

andre typer af partnerskaber. Nu 

skal tankegangen om nye samarbejdsformer 

også prøves af i 

affaldssektoren. Mængderne af 

affald stiger i disse år på de danske 

genbrugsstationer, og der er behov 

for at optimere aftalerne om transport 

af affaldet. 

Vestforbrænding og Grontmij | 

Carl Bro har derfor nedsat en 

arbejdsgruppe, der er gået i gang 

med at se på rammerne for et 

anderledes og bedre samarbejde 

mellem genbrugsstationerne og de 

entreprenører, der står for transporten 

af affald fra stationerne til 

behandlingsanlæg. 

I arbejdsgruppen lægger vi op til 

en helt ny måde at samarbejde på 

i sektoren – en invitation til at se 

anderledes på opgaverne, som forhåbentlig 

kan danne forbillede for 

mange andre aftaler i affaldsbranchen. 

Vi ser ikke kun på økonomi, 

men også på hvordan vi kan optimere 

drift og service. 

Transporten sidder med ved 

bordet 

Transportopgavernes karakter og 

omfang gør, at OPP og partnering 

ikke vil være relevante. Derfor lader 

vi os blot inspirere af disse samarbejdsformer 

og kalder samarbejdsformen 

”partnerskabsaftale”, så det 

ikke forveksles med OPP og partnering. 

Vestforbrænding og Grontmij | 

Carl Bro har inddraget eksterne 

sparringspartnere i arbejdsgruppen 

for at få belyst alle muligheder 

omkring en partnerskabsaftale og 

for at få beskrevet indholdet af aftalerne 

så præcist og kvalificeret som 

muligt. Flere af partnerne har erfaring 

med partnering. 

Dansk Industri sidder med ved 

bordet som repræsentant for transportørerne. 

”Fra branchen ser vi positivt på 

Vestforbrændings initiativ. Det er 

godt, at man overvejer nye måder 

at udbyde på, og det bliver spændende 

at følge udbuddet. Vi håber, 

at der bliver større fokus på den 

gode dialog om løsningen af opgaverne 

end i dag, hvor udbuddene 

af transportopgaver ofte er ledsaget 

af bodsbestemmelser, ” udtaler 

direktør Michael Svane fra DI Transport 

– transportens brancheforening 

i DI. 

Det er pladsfolkene på genbrugsstationerne, 

der sammen 

med affaldstransportørerne skal 

praktisere aftalen i hverdagen. Derfor 

er det vigtigt at få deres erfaringer 

og vurderinger inddraget i 

arbejdet. 

Desuden ser arbejdsgruppen 

også på de økonomiske incitamenter 

i forbindelse med opgaven, så 

vi sikrer, at de parametre, der 

måles på, bliver en motiveringsfaktor 

for et godt samarbejde. Det er 

også vigtigt, at der fra begyndelsen 

opbygges en gensidig tillid mellem 

partnerne. Derfor bliver åbne regnskaber 

et centralt element i aftalen. 

Perspektiver for hele 

affaldssektoren 

Vestforbrænding vil begynde med 

at udbyde transporten fra Ballerup 

Genbrugsstation. Hvis det lykkes at 

få transportøren til at se opgaven 

som noget andet og mere end blot 

containerkørsel, så er vi godt på vej 

mod målet. Bliver projektet en succes 

her, og både pladspersonale og 

transportører finder sig godt til rette 

i samarbejdet, vil Vestforbrænding 

lade samtlige aftaler om transport 

fra 24 genbrugsstationer udbyde 

som partnerskabsaftaler.

Den direkte vej til markedsrigtige priser, 

moderne og effektive behandlingsanlæg samt 

miljøgodkendte processer går via 

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte 

afsætning til de markedsførende producenter indenfor: 

• Jern & Metal 

• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik 

• Miljøaffald 

• Elektronik 

Og vi yder tilhørende service: 

• Rådgivning og miljøregistrering 

• Transport & logistik 

• Bemanding af genbrugsplader m.m. 

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - 

kontakt os for mere information! 

Vi tales ved 

www.stenametall.dk


Vidensbaseret udvikling 

af genbrugsstationer 

Vestforbrænding har sammen 

med Processor udviklet 

og implementeret en 

metode til systematisk at 

gennemføre brugerundersøgelser 

på genbrugsstationer. 

Brugerundersøgelserne 

skal sikre, at genbrugsstationerne 

bliver 

drevet og udviklet på 

grundlag af viden om brugernes 

ønsker og forventninger 

om indretning og 

service. 

/ Af Marcus Müller, driftschef i Vestforbrænding 

Vestforbrænding har indtil nu gennemført 

undersøgelser af 14.000 

brugeres tilfredshed med 11 forskellige 

genbrugsstationer og planlægger 

at gennemføre brugerundersøgelser 

på omkring seks genbrugsstationer 

i september. 

Formålet med brugerundersøgelserne 

er at vurdere, om genbrugsstationerne 

i Vestforbrændings 

opland leverer en tilfredsstillende 

service. Vi vil bruge undersøgelserne 

til at forbedre de områder, 

som borgerne tillægger værdi, 

eller hvor de oplever servicen som 

mindre god. 

Desuden giver undersøgelserne 

os et redskab til at evaluere den 

daglige drift og ledelse samt et 

godt grundlag for at måle effekten 

af nye tiltag. 

Godt er ikke godt nok 

Det, der satte skub i vores systematiske 

arbejde med brugerundersøgelser, 

var et fælles ønske med 

ejerkommunerne om at kunne måle 

brugernes tilfredshed med servicen 

på genbrugsstationerne og en 

mulighed for at kunne benchmarke 

genbrugsstationerne. Flere og flere 

af kommunerne benytter desuden 

brugerundersøgelser som en del af 

det kommunale kvalitetsledelsessystem. 

Og anvendelsen af brugerundersøgelser 

hænger godt sammen 

med Vestforbrændings arbejde med 

LEAN, hvor et af nøgleordene er 

kundefokus. 

Det er vigtigt for os, at vi hele 

tiden udvikler og optimerer den service, 

vi yder brugerne af genbrugsstationerne. 

Så selv om de første 

undersøgelser viser, at genbrugsstationerne 

er en succes, at de bliver flittigt 

brugt, og at brugerne generelt er 

tilfredse, har vi ikke i sinde at hvile 

på laurbærrene. Bag tilfredsheden 

gemmer der sig nogle relativt klare 

tilkendegivelser af, hvad der kan ska- 

Gennemsnitsscore 

for tilfredshed 

og vigtighed for 

8 spørgsmål. 

Generelt viser tallene 

stor tilfredshed, 

men i tilfredsheden 

gemmer 

der sig nogle 

relativt klare tilkendegivelser 

af, 

hvad der kan skabe 

mere værdi på 

den enkelte genbrugsstation.

e mere værdi for borgerne. Det 

kan vi bruge til at prioritere den 

fremadrettede indsats på den enkelte 

genbrugsstation og i affaldsordningen 

som helhed. 


Undersøgelsen 

Da vi skulle i gang, kontaktede vi 

konsulentfirmaet Processor, som har 

erfaring med udvikling af brugerundersøgelser 

og kendskab til affaldsområdet. 

Sammen udviklede vi 

konceptet for, hvordan undersøgelserne 

skulle udformes, gennemføres 

og anvendes. 

Det første led i processen var at 

beskrive, hvad vi ønskede at opnå 

ved at gennemføre brugerundersøgelser. 

Vi nåede frem til, at formålet 

var, at: 

- kortlægge hvad brugerne tillægger 

værdi, og hvor tilfredse 

de er 

- identificere forbedringsmuligheder 

og måle effekten af nye tiltag 

- evaluere den daglige drift og 

ledelse 

- understøtte en dialog med relevante 

personalegrupper om en 

fælles god brugerbetjening, dialog 

og service 

- definere et fælles serviceniveau 

- forbedre og målrette dialog og 

kommunikation med vore interessenter 

- understøtte beslutninger om fordeling 

af omkostninger og gebyrer 

- understøtte dialogen med borgerne 

Data 

Brugerundersøgelserne bliver gennemført 

ved hjælp af spørgeskemaer, 

som efter en kort mundtlig introduktion 

fra interviewerne bliver udleveret 

til brugerne på genbrugsstationerne. 

I undersøgelsen bliver der stillet 

spørgsmål til brugernes tilfredshed 

med otte parametre, som ifølge 

Vestforbrændings erfaring er vigtige 

for brugerne på genbrugsstationerne: 

åbningstid, skilte, personalets 

synlighed, personalets vejledning, 

orden på pladsen, plads i containerne, 

indretning af pladsen samt ven- 

14.000 borgere er blevet spurgt om deres tilfredshed med Vestforbrændings genbrugsstationer. 

tetid. Dette er den faste kerne af 

spørgsmål, der går igen fra år til år, 

og som giver mulighed for at sammenligne 

resultaterne genbrugsstationerne 

imellem og for at følge 

udviklingen over tid. 

Derudover rummer skemaet specifikke 

spørgsmål, der er aktuelle for 

de enkelte kommuner, og spørgsmål 

til brugernes baggrund. Endelig 

har brugerne mulighed for at afgive 

kommentarer og komme med forslag 

til forbedringer. 

Når data fra spørgeundersøgelserne 

er klar, bliver de analyseret og 

bearbejdet til en rapport med resultater 

om tilfredsheden med genbrugsstationerne 

og anbefalinger til, 

hvor Vestforbrænding kan sætte ind 

for at forbedre genbrugsstationerne 

og skabe større værdi for brugerne. 

Ét led i strategien 

Resultaterne af brugerundersøgelserne 

bliver brugt som et led i Vestforbrændings 

strategi til at optimere 

service og drift af genbrugsstationerne. 

Brugerundersøgelserne giver et 

øjebliksbillede af brugernes tilfredshed 

og ønsker til genbrugsstationerne, 

men de står ikke alene. For at få 

et mere nuanceret billede sammenligner 

Vestforbrænding resultaterne 

af brugerundersøgelserne med nøgletal 

og driftstabeller fra genbrugsstationerne. 

Vestforbrænding benytter fem nøgletal, 

der udtrykker belastningen af 

genbrugsstationen: 

1. Mængden af affald pr. åbningstime 

2. Mængden af affald pr. medarbejdertime 

3. Antal besøgende pr. åbningstime 

4. Antal besøgende pr. medarbejdertime 

5. Mængden af affald pr. arealenhed 

Når vi sammenligner nøgletallene 

og resultaterne fra brugerundersøgelserne, 

er det tydeligt, at der 

generelt er god overensstemmelse 

mellem genbrugsstationernes 

størrelse, bemanding, antal brugere, 

mængden af affald og brugernes 

tilfredshed med genbrugsstationerne. 

Der er med andre ord 

sammenhæng mellem, hvor mange 

ressourcer, der bliver brugt, og 

hvor tilfredse brugerne på genbrugsstationerne 

er. 

Brugerundersøgelserne giver os 

et redskab til at justere præcis de 

rigtige stedet for at skabe mere 

værdi og bedre service for brugerne 

af de enkelte genbrugsstationer. 

Derfor er vi spændte på, hvad de 

næste målinger vil fortælle os. De 

skulle jo gerne vise, at brugerne er 

blevet endnu mere tilfredse med 

genbrugsstationerne end sidst, vi 

spurgte.


Nem jordhåndtering 

med JordWeb 

RGS90 og Grontmij | Carl 

Bro står bag www.jordweb.dk, 

som gør det nemt 

og hurtigt at anmelde og 

anvise flytning af jord i 

overensstemmelse med de 

nye, stramme bestemmelser 

i Jordforureningsloven. 

Værktøjet anvendes allerede 

af 22 kommuner, og 

endnu 40 er interesserede i 

at bruge systemet. 

/ Af Jens Arre Nord RGS90, Anders Humle og 

Kristian Kirkebjerg Grontmij-Carl Bro 

I Danmark har lovgivningen i en 

årrække sigtet på at gøre håndtering 

af jord miljømæssigt gennemsigtig 

og forsvarlig. Det gældende 

regelsæt er løbende blevet ændret 

og tilpasset for at sikre, at alt blev 

behørigt registreret. Ifølge Jordforureningsloven 

fra 2006 anses al jord 

i byzoner som udgangspunkt for 

lettere forurenet. Fra 2008 skal flytning 

af jord fra byområder anmeldes 

til kommunen og godkendes, 

og i den forbindelse skal kommunerne 

sikre, at anmeldelse af jord en bag JordWeb er ganske enkelt, 

kan ske elektronisk. 

at jordflytning skal være et job for 

Entreprenører og rådgivere har fru Hansen og ikke en højt betalt 

længe været vant til, at proceduren ydelse fra rådgivende ingeniører 

for jordhåndtering medførte ekstra eller entreprenører. Indtil nu er 

omkostninger og øget tidsforbrug. kommunikationen udelukkende 

Men nu er der fundet en løsning, foregået gennem telefonopkald og 

som kan frigive de mange ressourcer, 

der anvendes til jordhåndtering almindelig post eller fax. For det 

afsendelse af dokumenter med 

hos såvel anmeldere som kommuner, 

transportører og jordmodtagere ner sendes flere gange frem og til- 

meste skal de samme informatio- 

Det er miljøvirksomheden RGS90, bage, og det giver selvsagt en 

som i samarbejde med Grontmij | administrativt meget tung sagsgang. 

Carl Bro har udviklet et simpelt, internetbaseret 

værktøj, www.jordweb.dk. Gratis for kommunerne 

RGS90 stiller JordWeb vederlagsfrit 

Et job for fru Hansen 

til rådighed for kommunerne og 

Jordweb er opstået som en reaktion 

på de nuværende besværlige opdatere systemet, hvis der sker 

har samtidig forpligtet sig til at 

og langsomme arbejdsgange. Ide- 

ændringer i lovgivningen såsom 

Du kan se en prøveversion og læse mere på www.jordweb.dk 

revision af anmeldebekendtgørelsen. 

Kommunerne afholder dog 

selv udgifter til hosting og diverse 

services i forbindelse med systemet, 

der er fuldstændigt ens i alle 

kommuner. 

Mange kommuner har allerede 

fra begyndelsen vist stor interesse 

for det tidsbesparende og effektive 

web-værktøj, som p.t. er implementeret 

i 22 kommuner. Blandt 

dem, der har taget JordWeb i brug, 

er Odense Kommune. 

”Vi havde en forventning om, at 

de nye regler om områdeklassificering 

og anmeldelse om jordflytning 

ville resultere i mange flere anmeldelser 

end hidtil. Vi så et stort 

behov for at smidiggøre anmeldelsessystemet 

både for anmelder, 

kommunen og modtageanlæg. 

Derfor besluttede vi at implementere 

JordWeb, og det har vist sig at 

være en god løsning for alle parter. 

På årets første fem måneder har vi 

modtaget 270 anmeldelser om flytning 

af jord, heraf de 250 via Jord- 

Web. Så vi har allerede sparet 

meget papir, scanninger og mails. 

Systemet er nemt at anvende, 

meget driftssikkert, og langt de fleste 

anmeldelser anvises fra dag til 

dag. Vi har selvfølgelig ønsker til


Fra 1. januar 2008 skal der altid følge en anmeldelse og en analyse med lastbilen, der transporterer jord fra et byområde, med mindre det er med i ”områdeklassificeringen”, 

der omfatter uforurenede grunde. (Foto: RGS90). 

forbedringer af systemet, og indtil 

videre har Grontmij Carl Bro samt 

RGS90 været meget indstillet på at 

indfri ønskerne. Vi glæder os til at 

se resultatet,” siger sagsbehandler 

Jane Immerkær, afdeling for Natur, 

Miljø og Trafik i Odense Kommune. 

Bedre kommunikation 

Gennem jordweb har den enkelte 

bruger adgang til en række relevante 

informationer. Det gør det muligt 

for en bygherre eller transportør 

hurtigt og enkelt at gennemføre en 

anmeldelse af jordflytning. Samtidig 

har kommunens sagsbehandler 

mulighed for at se anmeldelserne, 

som er baseret på de registrerede 

oplysninger, på en simpel og overskuelig 

måde. Kommunikationen 

mellem de involverede parter er 

forbedret ved brug af automatisk 

genererede e-mails, som udsendes 

hver gang, der registreres nye 

anmeldelser og anvisninger. Der 

sendes først en e-mail til modtageren 

og transportøren, når kommunen 

har godkendt anvisningen fra 

modtagelokaliteten. Derudover 

sendes e-mails til kommunen, når 

jorden er modtaget, og sagen lukkes. 

Løsningen indebærer også en 

funktionalitet til opsætning af modtageanlæg 

og transportører samt 

brugerprofiler og -rettigheder. 

En stor fordel ved JordWeb er, at 

jordejeren kan følge sin ansøgning, 

og der hele tiden er styr på den 

seneste version af alle dokumenter. 

Kommunen får elektroniske data, 

som kan lægges direkte ind i de 

relevante opbevaringssystemer. 

Også jordmodtageren er fuldt informeret 

og kan enkelt og hurtigt 

levere dokumentation for modtaget 

jord til kommunen. 

Nye løsninger på 

jordhåndtering 

Fremtidens jordhåndtering vil 

omfatte en øget brug af bæredygtige 

løsninger, hvor energiforbrug og 

den total miljøbelastning bliver 

udslagsgivende for håndteringsreglerne. 

Grontmij | Carl Bro har udviklet 

IT-baserede værktøjer til optimal 

jordhåndtering, hvoraf JordWeb er 

det seneste skud på stammen. 

Løsningerne omfatter altid screening 

af markedets muligheder for 

genanvendelse af jorden, herunder 

om sortering af jordvolumen i flere 

fraktioner kan medføre den samlet 

set bedste løsning for både jordejer 

og jordmodtager. 

JordWeb kort fortalt: www.jordweb.dk 

Adgang til JordWeb starter ved brugerlogin. 

Brugere, der ønsker at foretage en anmeldelse om flytning af jord, 

skal udfylde en standardformular samt vælge modtagelokalitet og 

transportør ud fra et databaseopslag. 

Relevante dokumenter uploades til JordWeb i overensstemmelse 

med de gældende krav om dokumentation for jordens beskaffenhed. 

Når en anmeldelse er registreret i JordWeb, sendes automatisk en 

e-mail til kommunens sagsbehandler, som dermed gøres opmærksom 

på, at der findes en ny anmeldelse, der skal behandles. 

Sagsbehandleren logger ind via et link i e-mailen og kan herefter 

behandle anmeldelsen. Såfremt anvisning kan ske, registreres dette 

i JordWeb, og der sendes automatisk en mail til modtager og 

transportør. 

Af mailen fremgår det, at der er anvist jord til modtagelokaliteten. 

Samtidig sendes automatisk en mail til anmelderen med information 

om, at anvisning er sket som beskrevet i anmeldelsen. I begge 

mails er der link til relevante informationer i JordWeb. 

Al kommunikation mellem anmelder og kommune registreres i 

JordWeb, hvormed kommunens notatpligt automatisk overholdes. 

Kommunikationen fortsætter, indtil kommunen anser jordflytningssagen 

for veldokumenteret. Hermed kan jordflytningen endelig 

anvises eller afvises. 

Når al jorden er flyttet, og jordmodtageren lukker sagen, registreres 

dette i JordWeb, og der sendes en e-mail til kommunens sagsbehandler 

med information herom. De enkelte brugere har mulighed 

for at følge deres egne sager. En sagsbehandler i kommunen kan 

således kun følge med i kommunens egne sager. 

Tilsvarende vil et modtageanlæg, en bygherre eller transportør kun 

kunne følge med i egne sager. Alle brugere har mulighed for at 

printe informationer vedrørende deres egne sager.



gøres mere innovativ 

Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen 

over for nye udfordringer og øger behovet for innovation. 

I Projekt 19K udvikles og afprøves en metode til 

at fremme innovation i den kommunale forvaltning og i 

de offentlige forsyningsselskaber. 

/ Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab v. 

KU-LIFE, Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret v. 

Teknologisk Institut, Per Bjerager, Skov & Landskab 

v. KU-LIFE, Inge Faldager, Rørcentret v. Teknologisk 

Institut, Hans-Henrik Høg, Albertslund 

Kommune, Søren Gabriel, Orbicon A/S, og Knud 

Erik Klint, GEUS 

have adgang til den nyeste viden. 

Det sikrer et indgående kendskab 

til de krav, som skal stilles til en 

løsning. Med et godt netværk 

opnås den korteste vej til ressourcer 

og de rette samarbejdspartnere 

for idéens videre liv. 

Afløbsbranchen (kloakforsyninger, 

rådgivere, entreprenører og forskere) 

har i mange år levet en lidt 

tilbagetrukken og anonym tilværelse 

og er kun kommet i fokus i 

særlige oversvømmelsessituationer 

eller i forbindelse med den evige 

diskussion om efterslæbet på 

kloaksaneringsområdet. Med klimaudfordringen 

er dette billede dog 

ændret i betydelig grad. Det er derfor 

oplagt, at branchen nu markerer 

sig og deltager aktivt i debatten om 

blandt andet lovgivning, vandkvalitetskrav, 

tekniske løsninger og planlægningen 

af fremtidens byer. 

19K står for de 19 kommuner, 

som var med til at starte projektet. 

Siden er der kommet et par mere 

til. Udover afløbsfolk fra tekniske 

forvaltninger og forsyningsselskaber 

deltager en række producenter, 

rådgivere, forskere og brancheorganisationer 

(se listen over alle 

aktører på www.19k.dk). 

Planlægning og bearbejdning af 

delresultater foretages af en styregruppe 

fra Københavns Universitet 

og Teknologisk Institut. Spildevandskomitéens 

udvalg vedrørende 

Fokus i projekt 19K er på bæredygtig 

håndtering af regnvand i forhold 

til vandets kvalitet, afvandingskapacitet 

og branchens interaktioner. 

Artiklen informerer om Projekt 19K 

og opfordrer til respons på, om de 

problemstillinger, projektet har 

identificeret, er de væsentligste. 

Heldet følger de forberedte! 

Inspireret af Louis Pasteurs citat: 

”Luck favours the prepared mind” 

satser 19K på to ting: parathed og 

netværk. For at være parat til at gribe 

den gode idé skal man kende 

sin problemstilling i detaljen og 

Figur 1. En ”stafet-struktur” sikrer, at alle projektdeltagerne i projekt 19k arbejder med alle problemstillinger

BYGGEGRUNDE 

det separate regnvand under IDAmiljø 

bidrager med sparring og kvalitetssikring 

af produkter. 

Innovation i tre faser 

For at skabe en dynamisk og overskuelig 

proces er innovationsprojektet 

opdelt i tre faser. Den første 

fase er en erkendelsesfase, hvor 

branchens problemer beskrives og 

analyseres. Det foregår i tre regionale 

grupper, der arbejder med 

udgangspunkt i følgende problemstillinger: 

1) vandets kvalitet 2) afvandingskapaciteten 

og 3) afløbsbranchens 

interne og eksterne interaktioner. 

Den næste fase er den generiske 

fase, hvor der arbejdes med 

forslag til løsninger. Der tænkes fordomsfrit 

og fantasifuldt, og der 

foretages ingen sortering. Dog skal 

det stå klart, hvilke krav en løsning 

skal leve op til, sådan at der arbejdes 

inden for en realistisk ramme. 

I den sidste fase, prioriteringsfasen, 

skal de fundne løsninger modnes 

og prioriteres og så vidt muligt 

køres i stilling til afprøvning. 

En ”stafet-struktur” sikrer, at alle 

projektdeltagere kommer til at 

arbejde med alle problemstillinger i 

løbet af projektperioden (se figur 

1). 

50-hjerners brainstorm 

Projektet lagde ud med en fælles 

brainstorm i januar 2008, hvor de 

ca. 50 projektdeltagere formulerede 

problemstillinger omkring håndtering 

af regn. Det resulterede i en 

kortlægning af afløbsbranchens 

problemstillinger, der blev inddelt i 

de tre allerede nævnte kategorier. 

Problemstillingerne blev efterfølgende 

bearbejdet, dels i de tre 

regionale grupper og dels på et 

koordineringsmøde for alle deltagere 

med foredrag, workshops og 

netværksøvelser. 

I juni 2008 mødtes alle igen på 

Teknologisk Institut for at overdrage 

de endelige problemstillinger til 

bearbejdning i den generiske fase 

(figur 2). Til dette møde havde flere 

deltagere inviteret ekstra kolleger 

med. Der er identificeret følgende 

problemer: 

Vandets kvalitet – vi må vide 

mere, så vi kan handle 

Regn, der strømmer af fra byens 

overflader, er ikke rent. Ingen ved 

med sikkerhed, hvor slemt det er, 

men det er et faktum, at afstrømningen 

blandt andet indeholder 

tungmetaller i miljøskadelige koncentrationer. 

Det er også et faktum, 

at listen over miljøfremmede stoffer 

observeret i afstrømningen fra 

byer nærmest er uendelig lang, og 

at mange af disse stoffers indvirkning 

på mennesker og miljø er 

ukendt. 

Den stigende opmærksomhed 

på vandets kvalitet betyder skærpede 

krav til branchen på flere måder, 

og konsekvensen er, at vi må være 

i stand til at handle, til trods for at 

vores viden er ufuldstændig. For 

det første forventes bl.a. Vandrammedirektivet 

at skærpe de krav, der 

stilles til vand, der udledes fra byerne 

til vandområderne (søer, åer og 

kystområder) eller til grundvandet. 

Hvordan skal overholdelse af disse 

krav dokumenteres, og med hvilke 

metoder skal den rette vandkvalitet 

opnås 

For det andet presser kombinationen 

af klimaændringer og - generelt 

set - for lille afvandingskapacitet 

branchen til nytænkning. Det kan 

bl.a. betyde, at nedsivning via faskiner 

og infiltrationsanlæg bliver langt 

mere udbredt. Hvordan sikrer vi, at 

en sådan ny praksis ikke forurener 

vores drikkevand eller giver anledning 

til andre uheldige konsekvenser 

For det tredje efterspørger borgere, 

og dermed politikere, at regnvand 

udnyttes som en ressource til 

at skabe mere attraktive bymiljøer. 

Under hvilke omstændigheder og 

til hvilke formål kan branchen imødekomme 

dette 

Afvandingskapacitet – en 

kernekompetence under pres 

Afløbsbranchen er danmarksmestre 

i at håndtere vand. Alligevel er vi 

usikre på, om vi fortsat kan levere 

tilfredsstillende svar på byens 

afvandingsbehov. Mange års 

byvækst og byfortætning har øget 

presset på kloaksystemerne, og i 

talrige byer er der seriøse problemer 

med overløb og oversvømmelser. 

Med de varslede klimaændringer 

forventes denne situation at blive 

værre. Branchen udfordres derfor 

på en af sine kernekompetencer 

ved at skulle håndtere endnu 

mere regn. 

Den ekstra afvandingskapacitet 

skal leveres i en i forvejen presset 

situation, hvor der er: 

• Stigende krav til vandets kvalitet 

• Forventning om, at regnvandet 

udnyttes som positiv ressource 

i bybilledet 

• Et utæt og generelt nedslidt kloaknet 

med betydelige ind- og 

udsivningsproblemer. 

Branchens interaktion med 

andre aktører – kom ud af 

skabet! 

Kloakker er usynlige. Det samme 

kan i nogen grad siges om afløbsbranchen, 

der typisk fungerer som 

sidste led i en planlægningsproces. 

De nye krav til vandets kvalitet og 

de voksende udfordringer med at 

levere den nødvendige afvandingskapacitet, 

kræver imidlertid, at branchen 

sætter sit fingeraftryk på 

byens udviklingsplaner, mens disse 

endnu er åbne og fleksible. Byudviklingen 

skal fremover spille forsvarligt 

sammen med de lokale 

afvandingsvilkår. Hvordan skal branchen 

klædes på til at indgå i nye 

former for professionelle samarbejder 

Hvis en del af den nødvendige 

ekstra afvandingskapacitet skal 

opnås ved, at regnvand håndteres 

lokalt (f.eks. af private borgere, 

grundejerforening eller boligselskab), 

må branchen også forberede 

sig på at skulle samarbejde med 

borgere og politikere i et helt andet 

omfang end tidligere. 

Branchen skal spille en mere 

aktiv rolle i forbindelse med 

udformning af lovgivning på området. 

Der er behov for at ændre / 

Udsigt 

til et 

nyt liv 

Et nyt liv, en ny verden, havet, 

skoven og byen. Det er udsigten 

fra de byggegrunde, Hjørring 

Kommune tilbyder. Tankegang 

har tilrettelagt en flerårig kampagne 

for at øge salget. Vi tilrettelægger 

events og udsmykker 

en rullende salgsvogn, hvor 

alle kan komme ind og nyde de 

gode udsigter. 

Frederikshavn 

København 

T: 70 12 44 12 

www.tankegang.dk 

Vanebrydende visuel kommunikation


Figur 2. Overdragelse af problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase 

smidiggøre lovgivning vedrørende 

ejerskab og vedligeholdelse af 

installationer på privat grund og i 

forhold til recipienter. Også incitamentstrukturer 

og evt. graduerede 

takster kan vise sig hensigtsmæssige. 

Herudover er det vigtigt, at 

afløbsfolkene tager del i den kommunale 

planlægning og bidrager til 

udarbejdelse af kommune- og 

lokalplaner. Derved kan de stadig 

større krav til vandets kvalitet og 

synlighed i bybilledet sandsynligvis 

realiseres. 

Det kan også blive nødvendigt 

med bedre kompetencer til synliggørelse 

af parternes ansvarsområde. 

Her tænkes f.eks. på de overløb 

og oversvømmelser, der ligger 

inden for servicekravet, men hvor 

afløbsbranchen alligevel stilles til 

ansvar. 

På www.19k.dk er det muligt at 

downloade de fulde problembeskrivelser. 

Fra problem til mulighed – 

nye kompetencer, nye 

produkter, nye markeder 

I 19K-projektets generiske fase vendes 

tingene nu på hovedet. Problemer 

skal ses som udfordringer, der 

kan gøre det mere festligt at arbejde 

i afløbsbranchen, fremme danske 

kompetencer og føre til nye 

produkter og metoder. Et katalog 

over mulige løsninger er under 

udarbejdelse og vil løbende blive 

opdateret på www.19k.dk. Kan vi 

finde løsninger på de nævnte problemer, 

er det ikke usandsynligt, at 

andre også kan bruge dem. Har vi 

oven i købet mod til at prøve også 

nogle af de mere ambitiøse ting af, 

er chancen for at skabe noget virkelig 

banebrydende inden for rækkevidde. 

Modet vokser, når branchen 

står sammen om at udnytte 

ressourcer, og den enkelte tør give 

sin opbakning. Derfor er der fokus 

på både kompetencer og netværk. 

Alle opfordres til at give 

deres besyv med! 

Projektets ambition er som sagt at 

Danmarks afløbsbranche bliver 

mere innovativ. I 19K deltager ca. 

en fjerdedel af landets kommuner 

og en række andre aktører. Målet 

er, at projektet også bliver forankret 

hos øvrige kommuner, producenter, 

rådgivere, forskere og politikere. 

Alle interesserede opfordres derfor 

til at give deres besyv med. Er de 

problemstillinger, 19K har identificeret, 

de vigtigste Er de korrekt 

beskrevet 

Læs mere om 19K på projektets 

hjemmeside www.19k.dk – og 

send gerne en kommentar! Eller 

deltag i Rørcenterdagene den 17. 

og 18. juni 2009, hvor projektets 

foreløbige resultater vil blive præsenteret. 

Ordforklaring: 

Afstrømning er det vand, der 

strømmer af, når regnen har ramt 

en flade (fx tag, vej, fortov, fliser 

osv.). I afløbsbranchen betegnes 

dette også overfladevand. 

Overfladevand er en fælles betegnelse 

for tagvand, vejvand samt 

vand, der strømmer af fra pladser, 

fortove, fliser osv. (kaldes også for 

afstrømning). Overfladevand bruges 

dog også som betegnelse for 

vandet i vandløb og søer. 

Tagvand er det regnvand, der 

strømmer af fra tagflader. 

Vejvand er det regnvand, der 

strømmer af fra veje, parkeringsarealer 

og andre trafikerede områder. 

Tak til Johanne Mathiasen fra Skriverhuset 

for korrekturlæsning m.v.


Med Uponor får du viden og indsigt 

til at vælge rigtigt 

Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende 

regnmængder Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden 

Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange 

spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov 

for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afledning af spildevand. Med 

Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og 

fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops. 

Tilmeld dig på www.uponor.dk.

66 TEKNIK & MILJØ I NYT 

Leverandør Erhvervsnyt 

til teknisk forvaltning 

Samarbejde mellem 

Vattenfall og Kommunekemi 

gavner miljøet 

Vattenfall og Kommunekemi a/s har indgået en kontrakt over 5 år 

om årlig leverance af ca. 2.000 tons bioflyveaske. 

Vattenfall etablerer i øjeblikket et nyt kraftvarmeværk på Fynsværket i 

Odense, der fra begyndelsen af 2009 skal producere energi ved forbrænding 

af biomasse. Ud over varme og strøm til forbrugerne, 

giver det også et restprodukt i form af bioflyveaske. 

Bioflyveasken indeholder et af naturens værdifulde råstoffer kaliumklorid. 

Asken indeholder imidlertid også tungmetaller som cadmium. 

Kommunekemis proces isolerer tungmetallerne og forædler kaliumkloriden 

til et produkt, der kan sælges som gødning og til andre 

industrielle formål. 

Grøn smiley til 

arbejdsmiljøet på Uponor 

Uponor Infrastruktur i Hadsund er blevet grundigt gennemgået af 

Arbejdstilsynet, og det resulterede i, at Uponor fik tildelt en grøn smiley. 

Allerede i december 2005 begyndte sikkerhedsorganisationen på 

Uponor at forberede sig på en screening ved at bede BST (Bedriftssundhedstjenesten) 

om at foretage en forscreening, og i hele 2006 

og 2007 blev der arbejdet på at klargøre virksomheden, så samtlige 

krav til arbejdsmiljøet kunne opfyldes. 

”Arbejdstilsynet nåede at komme rundt i alle virksomhedens afdelinger 

og fik talt med mange af Uponors medarbejdere. Alt lige fra psykisk 

arbejdsmiljø til sikkerhedsarbejdet blev nøje gennemgået i administrationen 

og produktionen og fundet yderst tilfredsstillende,” fortæller 

sikkerhedsrepræsentant Jan Nielsen fra Uponor.” 

Kilde: Uponor 

Vattenfalls halmfyrede kraftvarmeværk bliver et af landets største og 

kan forbrænde 170.000 tons halm om året. Det kan erstatte ca. 

100.000 tons kul og reducerer CO2-udledningen med ca. 245.000 

tons årligt. 

”Investeringerne i halmfyring på Fynsværket er ét skridt på vejen til 

at gøre vores el- og varmeproduktion i Norden CO2-neutral. Men 

også på det lokale miljøområde gør vi en indsats. Aftalen med Kommunekemi 

gavner miljøet, fordi den sikrer, at værdifulde stoffer fra 

vores restprodukt udvindes og genanvendes optimalt,” siger Marianne 

Grydgaard, kommunikationschef i Vattenfall. 

Aarsleff skal udbygge 

estisk havn 

Aarsleff har indgået kontrakt på udbygning af containerterminalen i 

Muuga Havn ved Estlands hovedstad Tallinn. Havnen i Tallinn er 

blandt de største ved Østersøen og består af flere havne, hvoraf 

Muuga er den absolut største. 

Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i 

udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbejder. 

Kontrakten skal udføres i samarbejde med danske Rohde Nielsen 

A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS. Aarsleff skal udføre de 

800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og 

rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne bestående 

af 30.000 kubikmeter brudsten. 

Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kontraktsum 

er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200 

millioner kroner. Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om 

18 måneder. 

Kilde: Aarslef 

Bjarne Franck trækker 

sig tilbage 

Efter 29 år i Franck Geoteknik har Bjarne Franck besluttet at trække 

sig tilbage fra posten som administrerende direktør i den virksomhed, 

som han i 1979 startede sammen med broderen Freddie. 

Ny administrerende direktør er Peder Hauritz, der siden 2003 har 

været medejer. Generationsskiftet finder sted sidst på året, men Bjarne 

vil stadig være i virksomheden som formand for den ny bestyrelse 

og konsulent i Horsens-afdelingen. 

Kilde: Franck Geoteknik

TEKNIK & MILJØ I NYT 67 

Leverandør til teknisk forvaltning Erhvervsnyt 

Ny direktør skal udvikle 

forretningsområde i 

Dalgasgroup A/S 

Dalgasgroup A/S, der varetager Hedeselskabets kommercielle aktiviteter, 

har inden for det seneste år igangsat en række initiativer, der 

skal forstærke udviklingen af selskabets aktiviteter inden for skove og 

energi. De nye aktiviteter omfatter blandt andet investeringer i Polen, 

Rusland og Slovakiet, hvor selskabet arbejder med mekanisering af 

skovbruget, forarbejdning af træ samt vedvarende energiproduktion. 

For at styrke denne udvikling har Dalgasgroup pr. 1. juni ansat Lisbeth 

Erlands som direktør med ansvar for at udvikle et nyt forretningsområde 

inden for skove og energi på basis af eksisterende og nye aktiviteter. 

Lisbeth Erlands er 42 år og kommer fra en stilling som Senior 

Investment Manager i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene 

og Investeringsfonden for Østlandene (IFU/IØ). 

”Lisbeth Erlands har gennem mere end 15 år opbygget et indgående 

kendskab til såvel erhvervsliv som politiske og kulturelle forhold i Østeuropa. 

Hun har samtidig opbygget et stort netværk blandt danske 

og østeuropæiske virksomheder via en lang række bestyrelsesposter, 

hvor hun har varetaget IØ’s investeringer. Dermed besidder hun de 

optimale kompetencer i forhold til at udvikle Dalgasgroups nye forretningsområde,” 

konstaterer Ove Kloch, adm. direktør og koncernchef i 

Hedeselskabet og Dalgasgroup. 

Komplekse projekter 

giver succes for 

Moe & Brødsgaard 

Fokus på komplekse projekter og økonomistyring skaber fortsat 

vækst i det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard, som i 

sommer har vundet en perlerække af projekter i Danmark og i 

udlandet. Man har netop rundet medarbejder nr. 300, som sammen 

med sine nye kolleger skal projektere Den Blå Planet, det nye 

Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Moe & Brødsgaard skal 

også i gang med Copenhagen Markets, Københavns nye en gros 

grønttorv, et overhalingsspor på jernbanen ved Ringsted og et par 

nye kraftværker i Tyskland. 

I de senere år har Moe & Brødsgaard er oparbejdet en særlig ekspertise 

indenfor den økonomiske styring af de komplekse projekter. 

Med den fokus der har været på økonomien i en række større 

byggeprojekter, er det blevet en efterspurgt kvalitet. Senest har 

Moe & Brødsgaard som bygherrerådgiver afleveret Det Kgl. Teaters 

nye skuespilhus til 770 mio. kroner – til tiden og til den aftalte pris. 

Kilde: Moe & Brødsgaard 

Huset forsyner sig selv 

med energi 

En CO2-neutral, rund bygning, Green Lighthouse, indvies i København 

i foråret 2009 og viser dermed vejen for fremtidens klimavenlige 

lavenergibyggeri. En bæredygtig, rund bygning vil fra foråret 2009 

danne ramme for undervisning, møder og administration på Københavns 

Universitet. 

Idéen er at bygge et hus - kaldet Green Lighthouse - der bruger 

mindst muligt energi til opvarmning og ventilation, og som selv producerer 

strøm til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem solceller, solfangere, 

naturlig ventilation, afskærmning fra solen - så man undgår 

kølebehov - og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vinduer 

i facaden og ovenlys. Derudover bygger man huset som en cirkel, 

da det giver et mindre facadeareal, hvorved behovet for rumopvarmning 

minimeres. 

Bag projektet står Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns 

Universitet, Københavns Kommune og VELUX. Projektet er udviklet i 

et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg A/S, Christensen 

& Co arkitekter as og COWI A/S. COWI har stået for ingeniørrådgivning 

og udvikling af energikonceptet. 

Huset skal ligge i vinklen mellem Tagensvej og Nørre Allé i København. 

Virksomheder forkæler 

unge ingeniører 

Mens det var ualmindeligt svært overhovedet at komme ind på 

arbejdsmarkedet for ingeniørerne fra årgang 2002, er de i dag en 

efterspurgt vare. Det kan de mærke på både lønnen og ledernes 

opmærksomhed. De unge fra årgang 2002 er blevet en eftertragtet 

vare. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt dimittender 

fra hhv. 2002 og 2007 viser, at mere end hver anden ingeniør fra 

årgang 2002 i høj eller nogen grad forsøges headhuntet til andre 

virksomheder. Årgangen med seks års erfaring er noget mere eftertragtede 

end de næsten nyuddannede fra 2007, hvor kun hver tredje 

får henvendelser fra andre virksomheder. 

Kilde www.ing.dk


Ingen klimaindsats uden 

byggeerhvervet 

Næsten halvdelen af det 

samlede energiforbrug sker 

i bygninger. Derfor indtager 

byggeerhvervet en central 

rolle i fremtidens klimaindsats 

/ Af direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen 

Med en overordnet politisk målsætning 

om, at vi i løbet af de næste 

50 år skal blive CO2-neutrale, er 

udfordringerne store. EU's klimaog 

energiplan fra januar, der blev 

fulgt op af en dansk energiaftale i 

februar 2008, indeholder mål om 

20 % vedvarende energi (VE) i 

energiforsyningen i 2011, et fald i 

bruttoenergiforbruget på 4 % frem 

til 2020 og årlige energibesparelser 

på 1,5 % samt en reduktion af 

energiforbruget i nye bygninger på 

75 % i 2020. 

Hvis målene for reduktion af 

CO2-udledning og forbrug af fossile 

energikilder skal lykkes, skal der ske 

en udvikling af nybyggeriet og en 

modernisering af hele den bestående 

bygningsbestand. 

Der skal produktudvikles 

Opgaven er stor samtidig med, at 

den rummer nye muligheder for 

byggeerhvervet. Der findes mange 

strenge at spille på. Der er næsten 

ubegrænsede mængder af vedvarende 

energi på kloden. Det store 

problem består i at udvælge og 

udvikle de snildeste og mest 

omkostningseffektive metoder og 

teknologier. Det vil stille både byggeerhvervets 

parter og deres kunder 

overfor en omfattende forandringsproces. 

For byggeerhvervet betyder de 

ambitiøse mål, at der skal produktudvikles. 

Der skal arbejdes med 

systemløsninger både når det gælder 

nybyggeri og renovering. Der 

skal udvikles pakkeløsninger til bygningsejere, 

der skal renovere deres 

bygninger. Det skal gøres nemt og 

gennemskueligt at vælge byggekomponenter 

ud fra energimæssige 

egenskaber. Og der skal opbygges 

viden hos de mange forskellige 

aktører, der rådgiver bygningsejere 

om energieffektivisering. 

Det er naturligvis svært at forudsige, 

i hvilket tempo omstillingen vil 

ske. Det afhænger både af de målsætninger 

for energibesparelser og 

reduktion i CO2-udledningen, der 

vedtages politisk i Danmark, EU og 

på globalt niveau. 

Men også de ledsagende rammevilkår 

for udvikling, demonstration 

og implementering af nye teknologier 

har stor betydning for 

udvikling af produkter, ydelser og et 

marked. 

Mest for pengene 

Normalt ved byggeriets kunder 

godt, hvad de ønsker - fx et 

bestemt køkken. Men når det drejer 

sig om energirenoveringer eller 

konvertering til vedvarende energikilder, 

er de fleste bygningsejere af 

gode grunde i tvivl om, hvilken 

løsning der er den rigtige. Hvor får 

man mest besparelse for pengene 

Er det isolering af klimaskærmen, 

udskiftning af varmeanlægget, 

installation af en varmepumpe, 

udskiftning af vinduer, et solcelleanlæg 

på taget – eller en kombination 

af forskellige løsninger, der er 

den optimale løsning Det er vanskeligt 

for den enkelte bygningsejer 

at vurdere. 

For at få et marked etableret er 

det vigtigt, at der både er et udbud 

af ydelser og produkter samt en 

efterspørgsel på disse. Og her er vi 

ved en central udfordring for hele 

energieffektiviseringen af den bestående 

bygningsbestand. 

Det offentlige skal gå foran 

For at få et marked løbet i gang må 

det offentlige går foran, sådan som 

det også er beskrevet i Folketingets 

energihandlingsplan. Det er i den 

sammenhæng bekymrende, at det 

går meget langsomt med, at det 

offentlige lever op til kravene om at 

energimærke deres bygninger. Dertil 

kommer, at en meget stram styring 

af det offentliges udgifter til 

bygningsfornyelse og forbedring 

forhindrer mere langsigtede investeringer, 

der kan reducere energiforbruget 

i det offentliges bygninger. 

Der er behov for politisk vilje til 

at skabe de nødvendige rammebetingelser 

for at der kan udvikles et 

marked for energieffektivisering. 

Samtidig skal byggeerhvervet være 

klar til at udvikle produkter, løsninger 

og opbygge kompetencer på 

området.

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69


KTC-nyt 

Nye medlemmer 

Park- og Vejchef Niels Christian Koefoed Gentofte Kommune 

Teknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast-Brande Kommune 

Høringer 

Faggrupperne har i perioden 1. juni - 

31. august 08 afgivet svar i følgende 

høringssager: 

• Høring af udkast til ændret 

bekendtgørelse om pant på og 

indsamling m.v. af emballager til 

visse drikkevarer 

• Revision af bekendtgørelse om 

teknisk godkendelsesordning for 

konstruktion, fremstilling og opstilling 

af vindmøller 

• Høring af udkast til ændret 

bekendtgørelse om pant på og 

indsamling m.v. af emballager til 

visse drikkevarer 

• Natura 2000-retningslinier for målfastsættelse 

og indsatsprogram 

• Vejregel om variable vejtavler 

• Revision af privatvejsloven 

• Bekendtgørelse om ændring af 

Stærkstrømsbekendtgørelsen, 

afsnit 8 

• HØRING over bekendtgørelse om 

ændring af Stærkstrømsbekendtgørelsens 

afsnit 6 Elektriske installationer 

(benævnt afsnit 6C) 

• Ekstern høring - opdatering af vejledning 

om enkeltbetaling 2008 

• Anmodning om dispensation for 

bagakseltryk 

• Høring om udkast til ny bekendtgørelse 

om deponeringsanlæg 

• Udkast til redegørelse for bedre tilsyn 

med vandforsyninger 

• Høring over udkast til bekendtgørelse 

om husdyrhold og arealkrav 

m.v. 

• udkast til bekendtgørelse om jordbrugets 

anvendelse af gødning og 

om plantedække i planperioden 

2008/2009 

- kilden til et bedre miljø 

Miljøkurser 

Følg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere 

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus 

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep. 

Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep. 

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep. 

Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep. 

El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep. 

Områdeklassificering - ændringer........................................................................10. sep. 

Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep. 

Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep. 

Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep. 

Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep. 

BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep. 

Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep. 

Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep. 

Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep. 

Miljøgodkendelser - industri..........................................................................25.-26. sep. 

Hedepleje......................................................................................................................27. sep. 

Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep. 

Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt. 

Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt. 

Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt. 

EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt. 

Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt. 

Nyt fra COK 

Forvaltningsret – medarbejdere i teknisk 

forvaltning 

Målgruppen er medarbejdere i teknisk forvaltning 

Kursusperioder: 22.09. - 24.09.2008 

Driftsledere på kommunale renseanlæg 

Målgruppen er driftsledere og driftsassistenter ved 

renseanlæg 

Kursusperioder: 

Modul 1 - Myndighed: 26.08. - 28.08.2008 

Modul 2 - Ledelse: 06.10. - 08.10.2008 

Modul 3 - Teknik: 24.11. - 26.11.2008 

Modul 4 - Prøven: 1 6.12. - 17.12.2008 

Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består af 

følgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rollemodel 

(modul 1). Ledelse i praksis – lederen som 

coach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandens 

dynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse 

(modul 4) 

Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden 

Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse 

(modul 4) 

Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decentrale 

ledere 

Kursusperiode: 19.11. – 21.11.2008 

Funktionsbaserede brandkrav 

Målgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejder 

med byggesagsbehandling 

Kursusperiode 22.09. – 24.09.2008 

Fra sokkel til kip 

Kurset er for ledere og medarbejdere der har været 

beskæftiget med byggesagsbehandling igennem minimum 

et par år, og/eller som har gennemført kurset 

Byggesagsbehandling - grundlæggende på COK - Den 

Kommunale Højskole eller et tilsvarende kursus 

Kursusperiode: 29.09. – 01.10.2008 

Program og tilmelding – www.cok.dk 

Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, 

Kystvej, 8500 Grenaa 

T: 8959 5959 

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

ADMINISTRATIV 

DATABEHANDLING 

Grontmij I Carl Bro, 

find din lokale rådgiver på 

www.grontmij-carlbro.dk. 

Elbek & Vejrup A/S, 

Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. 

Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87 

E-mail: www.elbek-vejup.dk 

Hos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspecifikke 

it-forretningsløsninger baseret på 

Microsoft Dynamics NAV og Microsoft.NET. 

Vores løsninger er målrettet især ressource-, 

sags-, kontrakt- og økonomistyring samt 

ledelsesinformation til et bredt udvalg af 

brancher og offentlige forvaltninger med 

særligt fokus på tekniske forvaltninger samt 

entreprenørog 

forsyningsvirksomhed. 

Geokon A/S, 

Rødovrevej 11, 2610 Rødovre. 

Tlf. 36 72 30 11. E-mail: info@geokon.dk 

IT-løsninger til miljø, vand, affald, natur, byggesager, 

administration og kvalitetsstyring. 

Find oplysninger om hele programmet på 

www.geokon.dk 

Orbicon A/S 

Find os under »Grafisk databehandling – IT- 

GIS« eller www.orbicon.dk 

ADVOKATBISTAND 

Advokataktieselskabet Horten, 

Ved Stranden18, 

Postbox 2034, 1012 København K. 

Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. 

E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk 

Vi har i de senere år bistået mere end 70 

kommuner. 

Advokatfirmaet Bech-Bruun 

Tlf.: 72 27 00 00 

www.bechbruun.com 

Vores mange specialister har stor erfaring 

og kompetence inden for alle områder, der 

vedrører kommuner og deres virksomheder. 

Vores spidskompetencer omfatter bl.a. 

teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling 

og ekspropriation, udbud samt 

offentlig-private samarbejder og partnerskaber. 

Vi samarbejder med mange kommuner 

og offentlige virksomheder. Vi har kontorer 

i København og Århus. 

AFFALDSBEHANDLING 




AFFALDSINDSAMLING 




Dansk Special Affald A/S, 

Kløvermarksvej 70, 2300 

København S. Tlf. 32 96 69 00. 

Fax 32 96 69 09. 

Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00. 

E-mail: affald@dsa-as.dk • www.dsa-as.dk 

Specialister i håndtering af miljøfarligt affald 

samt landsdækkende indsamlingsordning. 

joca a/s, 

Industrivej 6, 7830 Vinderup. 

Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68. 

E-mail: joca@joca.dk • www.joca.dk 

Batteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, 

glasfibercontainere, iglo til 

glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. 

Norba A/S, 

Silovej 40, 2690 Karlslunde. 

Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63 

www.geesinknorbagroup.com 

e-mail: allan.sylvest@norba.com 

Norba renovationsaggregater - affaldskomprimatorer. 

Sulo minicontainere og underground 

systemer. 

ARBEJDSMILJØ 

Orbicon Arbejdsmiljø Vest 

Leverandør af rådgivning inden for såvel det 

fysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Herning 

tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk 

Orbicon Arbejdsmiljø Øst 

Leverandør af rådgivning inden for såvel det 

fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde 

tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk 

BETON OG STENVARER 

Byggebjerg Beton A/S, 

Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. 

Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. 

www.byggebjerg.dk 

Betonelementer for opbevaring af: Salt, slam, 

affald samt til indretning af gren-, container- og 

materiale pladser. Vægge og sandwichfacader. 

BROER OG TUNNELLER 

Broconsult 

www.broconsult.dk 




COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Havneparken 1, 7100 Vejle 

Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk 

GG Construction ApS, 

Sofiendalsvej 92, 

9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. 

Fax 98 18 90 96. 

E-mail: info@ggconstruction.dk 

www.ggconstruction.dk 

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn 

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. 


Leverandør til teknisk forvaltning 

BYGNINGS- 

VEDLIGEHOLDELSE 




BYPLANLÆGNING 

OG FORNYELSE 

AGRAF byplanlæggere. 

Tlf. 86 93 25 93. 

E-mail: agraf@agraf-byplan.dk 

www.agraf-byplan.dk 




Orbicon A/S 

Find os under »Rådgivning« eller 

www.orbicon.dk 

DIGITALE ARKIVER 

JO Informatik ApS 

Tlf. 49 20 20 67. 

FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager. 

FlyfotoArkivet til historiske luftfotos. 

Læs mere: www.jo-informatik.dk 

EJENDOMSMÆGLERE 

KE Ejendomssalg, 

Web: www.ke-ejendom.dk 

Tlf. 45 82 04 46 

E-mail: lpb@ke-ejendom.dk 

ENERGIBESPARELSER 




Keepfocus A/S, 

Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. 

Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98. 

E-mail: ch@keepfocus.dk • 

www.keepfocus.dk 

Leverandør af systemer til fjernovervågning 

af el, vand og varme. Energibesparende og 

adfærdsregulerende patenterede løsninger. 

Erfaring med opsamling af data til »Grønne 

regnskaber«. 

FORSYNINGSTEKNIK 

Orbicon A/S 






FORURENET JORD 

Orbicon A/S 



FORURENINGS- 

UNDERSØGELSER 




COWI A/S 


Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 

Odensevej 95, 5260 Odense 

Tlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49 

Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C. 

Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60 


Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 

Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk 

Dansk Miljørådgivning A/S 

Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og 

www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. 

DGE - Dansk Geo-servEx a/s 

Hovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 

Højbjerg 

Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinger 

Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk 

GEO 

Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 

Besøg os på www.geo.dk 

Orbicon A/S 



NIRAS 

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S 

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk 

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk 

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk 

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk 

GADE- OG PARKINVENTAR 

Inventarrum A/S), 

Håndværkervej 14, 7000 Fredericia 

Tlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31. 

Mail: info@inventarrum.dk 

Web: www.inventarrum.dk 

Inventar til det offentlige rum udendørs og 

indendørs. 

Technical Traffic Solution (TTS), 

Havnegade 23, 5000 Odense C. 

Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99. 

E-mail: ol@tts.dk • www.tts.dk 

Kontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø A/S, 

Nordensvej 2, 7000 Fredericia, 

Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 01 

info@veksoe.com • www.veksoe.com 

 

Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, 

pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, 

træhulsriste, overdækninger, rygeoverdækninger, 

busstop, miljøstationer, saltskærme, postkasser, 

belysning. 

GENBRUG 




GEOTEKNISKE 

UNDERSØGELSER 

Andreasen & Hvidberg K/S, 

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. 

Tlf. 98 14 32 00. 

Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk 




COWI A/S 


Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. 


Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

DMR Geoteknik 

(Dansk Miljørådgivning A/S). 


www.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55. 

Franck Geoteknik A/S, 

Industrivej 22, 3550 Slangerup. 

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. 

www.geoteknik.dk 

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner 

herunder havnebyggeri, udførelse af alle 

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, 

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af 

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 


Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 


GEODAN A/S 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39. 

Novem Park 51, 7500 Holstebro. 

Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99. 

Odensevej 95, 5260 Odense S. 

Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49. 

GLASFIBERPRODUKTER 

Fiberline Composites A/S, 

Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. 

Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14. 

E-mail: fiberline@fiberline.com 

www.fiberline.com 

Profiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, 

gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret 

plast. 

KWH PIPE (DANMARK) AS, 

Nordgårde 1, 4520 Svinnige. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 

E-mail: sale@kwhpipe.dk • www.kwhpipe.dk 

GRAFISK DATABEHAND- 

LING - IT-GIS 

BlomInfo A/S, 

Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. 

E-mail: blominfo@blominfo.dk 


True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 

26. 

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk 

GIS på intranet og Internet. Fremstilling af 

digitale kort og ortofotos, konvertering, geografisk 

databehandling, rådgivning og konsulentbistand 

inden for GIS. 




COWI A/S 

Thulebakken 34, 9000 Aalborg. 

Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Nygade 25, 8600 Silkeborg 

Tlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01 


Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49 


Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12 

Homepages: www. cowi.dk 

Rådgivning, løsninger og support inden for 

GIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedligehold, 

håndtering af kort og geografiske 

data samt integration mellem forskellige 

registre og systemer. 

MapInfo distributør og Bentley forhandler. 

GEOGRAF A/S, 

Hejrevang 8, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01. 

E-mail: geograf@geograf.dk • www.geograf.dk 

GIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede 

systemer til digital kort- og ledningsregistrering. 

Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af 

data, digitalisering og kurser. 

Orbicon A/S, 

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS 

og Web-løsninger. 

Århus tlf. 87 38 61 66. 

Roskilde tlf. 46 30 03 10. 

Informi GIS AS, 

Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund. 

Tlf. 39 96 59 00. 

www.informi.dk • informi@informi.dk 

Informi GIS er officiel distributør for ESRI. 

Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser 

drift og vedligehold. GIS-løsninger til 

Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering 

telekommunikation og fiber. 

LandCAD® til Windows. 

Dansk Geografisk Informationssystem til 

landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering 

og professionelle oversættelser 

imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, 

DanDAS, Dan-VAND og ESRI. 

E-mail: post@landcad.dk • www.landcad.dk 

Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 

29, 9400 Nr. Sundby. 

Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12. 

LIFA A/S, 

Landinspektører, Østergade 61, 

5000 Odense. 

Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01. 

E-mail: land@lifa.dk • www.lifa.dk 

LIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk 

anvendelse, herunder udarbejdelse af 

ejendomsrelaterede temakort på baggrund af 

registerinformationer og analyseresultater. LIFA 

løsninger er baseret på de på markedet mest 

udbredte CAD/GIS platforme. 

NIRAS Informatik 

Sortemosevej 2, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00. 

Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg 

Tlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04. 

E-mail: gis@niras.dk 

Hjemmeside: www.niras.dk 

NIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger, 

konsulentbistand og rådgivning omkring 

GIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknologi 

til forsynings- og afløbsområderne samt til 

digital forvaltning og borgerservice. 

GRUNDVANDSSÆNKNING 



www.grontmij-carlbro.dk.. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 

Danalien 1, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40. 


GRØNNE OMRÅDER, 

-VEDLIGEHOLDELSER 

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, 

Slangerupvej 16, 

3540 Lynge. 

Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77. 

www.lyngenaturgoedning.dk 

Naturgødningskompost til jordforbedring - 

Barkflis - Rhododendronspagnum - 

Spagnum - Specialblandinger efter ønske - 

Jord til ethvert formål. 




Tage Kansager, Landskabsarkitektur 

& Driftsplanlægning, 

Kildebakken 20, 4100 Ringsted. 

Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84. 

E-mail: tage@kansager.dk • 

www.kansager.dk 

Projektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, 

Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. af 

legepladser. 

Dækbark fra Kold, 

Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. 

Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99. 

E-mail: salg@kold-bark.dk www.kold-bark.dk 

Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand 

Kold I/S. 

Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40. 

Orbicon A/S 



HAVNEBYGNING OG 

- VEDLIGEHOLDELSE 

BAC Corrosion Control A/S, 

Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. 

Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00. 

E-mail: info@bacbera.dk • www.bacbera.dk 

Katodisk beskyttelse. 




COWI A/S 


Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12 


Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 


Tlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 


Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. 

E-mail: cowi@cowi.dk - www.cowi.dk 

Havnecon Consulting ApS, 

Vestergade 15 3 , 7620 Lemvig. 

Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33. 

E-mail: hc@havnecon.dk 

Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og 

havnekonstruktioner, kystplanlægning og 

kystsikring samt offshore konstruktioner. 

Hoffmann A/S, 

Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. 

Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87. 

E-mail: nord@hoffmann.dk 

www.hoffmann.dk 

Danmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse 

af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. 

Nyanlæg såvel som renovering 

og vedligeholdelse. 

Nellemann & Bjørnkjær, 

Strandvejen 18, 9000 Aalborg. 

Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26. 

E-mail: nb@nb.dk • www.nb.dk 

Opmåling og kortlægning af havnebassiner, 

sejlløb og klappladser. Volumenberegninger 

m.v. 

NIRAS rådgivende ingeniører og 

planlæggere A/S, 

Sortemosevej 2, 3450 Allerød. 

Tlf. 48 10 42 00. 

Åboulevarden 80, 8100 Århus C. 

Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk 

RAMBØLL, 

Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N. 

Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25. 

E-mail: ports@ramboll.dk 

Web: 

http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/ 

Professionel og uafhængig rådgivning vedrørende 

alle aspekter af havneplanlægning, 

marine anlæg og vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, 

VVM redegørelser, matematisk 

modellering, projektering, udbud, projektstyring 

og tilsyn. Salg af Internetbaseret 

IT-system til havnevedligehold. 

C. G. Jensen A/S, 

Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. 

Tlf. 43 44 68 00 

Rokhøj 8, 8520 Lystrup. 

Tlf. 87 43 17 08. 

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. 

Havneanlæg, stenarbejder 

til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder 

og kystsikring samt alle andre former 

for anlægsarbejder. 

Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆG 




Orbicon A/S 

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. 

kunstgræs. 

Find os under "Rådgivning" eller 


KLOAKERING, TRYKSAT 

Munck Forsyningsledninger a/s 

Sivmosevænget 4, 5260 Odense S. 

Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. 

www.munck-forsyning.dk 

Totalentreprise og pumpeleverance med 

LPS 2000 tryk-afløbssystemet. 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

Homepages:www.cowi.dk 

COWI producerer datasamlinger, som ortofotos, 

højdemodeller, 3D bymodeller og 

skråfoto for udvalgte områder. 

Kort & Matrikelstyrelsen, 

Rentemestervej 8, 2400 København NV. 

Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51. 

Officielle e-postkasse: kms@kms.dk 

Homepage adresse: http://www.kms.dk 

LEDNINGSRENOVERING 

NCC Construction A/S, 

Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup. 

Tlf. 39 10 39 10. E-mail: MIT@NCC.dk 

Renovering af vand ved bursting og kloakledninger 

ved strømpeforing, rørsprængning. 

Omegalinier og udførelse af styreunderboring. 



FORCE Technology, 

Park Allé 345, 2605 Brøndby 

Tlf.: 4326 70 00 – www.force.dk 

Målinger og beregninger udføres indenfor 

emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QALrådgivning 

Akkrediteret af DANAK 

Projektering og design af reduktionsanlæg 

Orbicon A/S 



Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 

Titangade 15, 2200 København N. 

Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01. 

e-mail: ods@lr-ods.com 

Web adr.: www.lr-ods.com 

Akustik, støj og vibrationer. 

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning. 

PAVILLONER OG 

MANDSKABSFACILITETER 

Scandi Byg as, 

Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 

Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33. 

E-mail: info@scandibyg.dk 

www.scandibyg.dk 

Kontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne. 

Pumper 

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, 

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. 

Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28. 

E-mail: pumper@hidrostal.dk 

www.hidrostal.dk 

KOMMUNIKATION OG 

DESIGN 




SHCOK - Sylvester Hvid & Co. 

Offentlig kommunikation 

Tlf. 38 32 22 22. E-mail: jkp@shc.dk • 

www.shc.dk 

Samarbejdspartner med det offentlige 

Danmark siden 1899. 

Tankegang a/s 

Tlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13. 

E-mail: tankegang@tankegang.dk • www.tankegang.dk 

Dialog og design om teknik & miljø. 

KOMPOSTERING 




KORTFREMSTILLING 

BlomInfo A/S, 

Masnedøgade 20, 2100 København Ø. 

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27. 

E-mail: blominfo@blominfo.dk 


True Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26. 

Fax 70 22 04 27. E-mail: nvp@blominfo.dk 

Fotoflyvning, digitale kort og ortofotos, konvertering, 

ajourføring og opgradering af kortdatabaser. 

LUFTFOTO 

JW LUFTFOTO, 

5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20. 

E-mail: jw@jwluftfoto.dk • www.jwluftfoto.dk 

Skråfoto til visualisering og præsentation. 

COWI A/S 

Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 


Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 

Nygade 25, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01 


Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01 

Homepages: www.cowi.dk 

LUGTMÅLINGER 




FORCE Technology, 

Park Allé 345, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 26 70 00 – www.force.dk 

Lugtmålinger, modelbregninger og rådgivning 

om lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK. 

Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg, 

renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm. 

Rambøll Danmark, 

Englandsgade 25, 5100 Odense C 

Tlf. 65 42 59 69. 

Lugtmålinger, spredningsberegning, online 

visning af lugtspredning og rådgivning om 

reduktion af lugtgener. 

www.ramboll.dk 

MILJØMÅLING 

UDFØRELSE AF 




NATUR- OG MILJØ 

Kim Neider Skov- og vandløbsservice 

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79 

Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse. 

NATUR- OG VANDMILJØ 




Orbicon A/S 



NEDSIVNING 

Ifö EcoTrap 

v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18, 

2730 Herlev. 

Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 05. 

post@maxsibbern.dk • www.maxsibbern.dk 

Uponor A/S, 

Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. 

Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com 

www.uponor.dk 

Wavin 

Wavinvej 1, 8450 Hammel 

Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk • wavin@wavin.dk 

Tilpasset produktprogram af nedsivningsanlæg. 

LYKKEGAARD A/S. 

Tlf. 65 98 13 16. 

E-mail: lm@lykkegaard-as.dk 

www.lykkegaard-as.dk 



Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 



LPS-systemet for tryksat kloakering. 

RØR OG LEDNINGER, 

KONTROL 

OG RENSNING AF 

Leif M. Jensen A/S, 

Sydvestvej 70, 2600 Glostup. 

Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. 

e-mail: post@aj-lmj.dk 

TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, 

tørstofsugning, kloakrensning. 

Vandmand A/S, 

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. 

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. 

E-mail: info@vandmand.dk 

www.vandmand.d 

RØR- OG 

BRØNDRENOVERING 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 


www.uponor.dk 

Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren 

og Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S Rørteknik 

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. 

Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. 

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. 

Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49. 



Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35. 



Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, 

brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet 

”Kontrolordning for ledningsrenovering”. 

RÅDGIVNING 




COWI A/S, 

Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby. 

Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12. 

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk 

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR 

Geoteknik 


www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55. 

DISUD - Vand og Miljø 

v/ Karsten Krogh Andersen 

Tlf: 45 85 95 22, E-mail: karsten@disud.dk 

www.disud.dk 

Dynatest Denmark A/S, 

Naverland 32, 2600 Glostrup. 

Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56. 

E-mail: Denmark@dynatest.dk 

www.dynatest.dk 

Måling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, 

lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgivning 

om vejvedligehold samt implementering 

af pavement management systemer. 

Franck Geoteknik A/S, 

Industrivej 22, 3550 Slangerup. 

Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. 

www.geoteknik.dk 

Geoteknisk rådgivning for alle konstruktioner 

herunder havnebyggeri, udførelse af alle 

geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, 

udførelse af alle typer borearbejder, flåde af 

borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 

Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg. 

Tlf. 86 27 31 11. 


Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40. 


Orbicon A/S 

Miljørådgivning og planlægning. 

Aalborg tlf. 99 30 12 00 

Viborg tlf. 87 28 11 00 

Århus tlf. 87 38 61 66 

Esbjerg tlf. 36 97 36 36 

Odense tlf. 66 15 46 40 

Roskilde tlf. 46 30 03 10 


NmN Ledelsesrådgivning, 

Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,. 

Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20 

Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; 

www.nmn.dk 

NIRAS 

Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S 

Allerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dk 

Aalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dk 

Århus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dk 

Esbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk 

Rambøll Danmark A/S 

Viden der bringer mennesker videre. 

Se www.ramboll.dk 

sbs rådgivning København, 

Ny Kongensgade 15, 1472 København K. 

Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501 

E-mail: sbsby@sbsby.dk • www.sbsby.dk 

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 

8000 Århus C. 

Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651 

E-mail: aarhus@sbsby.dk • www.sbsby.dk 

Omdannelse af erhvervs-og havneområder, 

lokal- og kommuneplaner, Trafik- og byrumsplaner, 

konceptudvikling, udviklingsscenarier. 

Bygherrerådgivning til private og offentlige 

bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger 

og erhverv. Projektering, teknisk byggestyring, 

tagboliger, køb og salg af ejendomme. 

Vejteknisk Institut, 

Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. 

Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 

8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. 

E-mail: vd@vd.dk • www.vejdirektoratet.dk 

Rådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg. 

Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling 

af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur,geometri 

samt videooptagelser. 

VEJMAN/VEJOPS. 

Vianova System Denmark AS, 

Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N. 

Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51. 

E-mail: taj@vianova.dk • www.vianova.dk 

Tekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT, 

vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation, 

installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, 

visualisering og kurser. 

SCANNING 

Dansk Scanning A/S 

Scanning af byggesagsarkiver. 

danskscanning.dk • eb@danskscanning.dk 

Mikro-Tegn A/S, 

Industriparken 4, 2750 Ballerup. 

Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dk 

Kvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes 

også mikrofilm. Præcisionsvektorisering. 

Få tilbud. 

SLAMBEHANDLING 

Orbicon A/S 



HedeDanmark A/S, 

Ringstedvej 20, 

4000 Roskilde. 

Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 

e-mail: saa@hededanmark.dk 

Web: www.hededanmark.dk 

Afsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam 

i totalentreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg. 

Miljøservice A/S, 

Ådalen 13A, 6600 Vejen. 

Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10. 

E-mail: mail@miljoeservice.dk 

www.miljoeservice.dk 

Afsætning af slam. Rådgivning og entreprise. 

Tømning af slamminiraliseringsanlæg. 

SPILDEVANDSAFLEDNING 





Nordgårde 1, 4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


Mosbæk A/S, 

Værkstedsvej 20, 4600 Køge. 

Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. 

E-mail: office@mosbaek.dk 

www.mosbaek.dk 

Vandbremser, afløbsregulatorer. 

Orbicon A/S 



PER AARSLEFF A/S Rørteknik 

Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj. 

Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49. 

Industriholmen 2, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49. 

Proagria A/S, 

Aggershusvej 7, 5450 Otterup. 

Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23. 

E-mail: proagria@proagria.dk 

www.proagria.dk 

Afspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper - 

overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler. 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infodk@uponor.com 

www.uponor.dk 

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 


Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand. 

Watertech a/s, 

Tlf. 87 32 20 20. 

Danmarks dygtigste vandrådgiver. 

Århus og Roskilde. www.watertech.dk 

SPILDEVANDSRENSNING 




B.V. Electronic A/S, 

Østerbro 5, 7800 Skive. 

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. 

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk 

Levering af SRO-anlæg til kommunale 

renseanlæg inkl. kommunikation til pumpestationer, 

levering af radioanlæg samt totale 

projekter. 

Dankalk, 

Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. 

Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. 

www.dankalk.dk 

Fældningskemikalier, silo, blandeanlæg og 

doseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering 

og røgrensning. Kridt til røgrensning. 

Orbicon A/S 



Inja Miljøteknik, 

Assensvej 226, 5642 Millinge. 

Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72. 

E-mail: post@inja.dk • www.inja.dk 

Neutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg 

for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede 

regnvandsbassi-ner. R 

E 

Kemira Miljø A/S, 

Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75. 

E-mail: km@kemira-miljoe.dk 

www.kemira-miljoe.dk 

Fældningsmidler. 


Nordgårde 1, 4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


New Line Miljøteknik, 

Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg. 

Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30. 

E-mail: post@new-line.dk • www.new-line.dk 

Minirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i 

alle renseklasser Biologiske renseanlæg op 

til 2000PE.. 

PURUS as, 

Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. 

Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10. 

E-mail: info@purus.dk · www.purus.dk 

NB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere. 

PURAC/NCC, 

Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. 

Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. 

E-mail: hlj@ncc.dk • www. ncc.dk 

Renseanlæg og vandværker i totalentreprise. 

Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 

E-mail: infodk@uponor.com • 

www.uponor.dk 

Benzin-, olie- og fedtudskillere 

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 


Bredt sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere. 


Tlf. 87 32 20 20. 


Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG 

BASSINER 

AQUA NAUTICA, 

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. 

www.aquadk.com 

Mobil/fax 40 56 99 09/29. 

E-mail: nf@aquadk.com 

Know How, Foliemembraner (ISO14001), 

Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling 

og Vandplanter. 

Fokdal Springvand A/S, 

Tlf. 59 44 05 65 

Østerled 28, 4300 Holbæk. 

www. fokdalspringvand.dk 

Design, bygning af, renovering af springvand 

til det offentlige rum. Vandbehandling, dyser, 

pumper m.v. 

Drift- og vedligeholdelsesaftaler. 

STØJBEKÆMPELSE 




Dansk Auto Værn A/S, 

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. 

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. 

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. 

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk 

www.dansk-auto-vaern.dk 

Støjskærme. 

Orbicon A/S 



PileByg ApS, 

Villerupvej 78, 9000 Hjørring. 

Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. 

www.pilebyg.dk 

Støjdæmpning og hegn i levende og flettede 

pilehegn. 

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på 

www.lr-ods.com 

TRAFIKTÆLLINGER- OG 

ANALYSER 

Efterbehandling i Mastrasystemet. 

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. 

Kundekonsulent Niels Moltved. 

Tlf. 33 41 31 82. Mail: nem@vd.dk 

TOILETBYGNINGER 

DANFO DANMARK A/S 

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. 

www.danfo.dk 

Gadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner. 

TÆTHEDSPRØVNING 

AF TANKE 

TANK•TEST A/S, 

Eremitageparken 341, 2800 Lyngby. 

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. 

www.tanktest.dk 

Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere 

og tilsluttede rørforbindelser. 

Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. 

DS 455. 

VANDFORSYNING 




B.V. Electronic A/S, 

Østerbro 5, 7800 Skive. 

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54. 

E-mail: bve@bve.dk • www.bve.dk 

Levering af SRO-anlæg samt sektionsmålinger 

for vandforsyninger. 

GEO 


Tlf. 45 88 44 44. 


Tlf. 86 27 31 11. 


Tlf. 98 18 91 44. 

Fax 45 88 12 40 


Orbicon A/S 




Nordgårde 1,4520 Svinninge. 

Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51. 


Uponor A/S, 


Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. 


www.uponor.dk 

Vandmand A/S, 

Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. 

Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98. 

E-mail: info@vandmand.dk 

www.vandmand.dk 

Wavin 


Tlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61 

www.wavin.dk 

Sikre rørsystemer til transport af drikkevand. 


Tlf. 87 32 20 20. 


Århus og Roskilde. www.watertech.dk 

VANDLØBS- 

VEDLIGEHOLDELSE 

HedeDanmark A/S 

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, 

Tlf. 46 30 03 71. 

email: fs@hedeselskabet.dk 

Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., 

Tlf. 87 38 61 97 

email: riz@hedeselskabet.dk 

Læs mere på www.hededanmark.dk 

VARMEBEHANDLET TRÆ & 

BESKYTTELSE 

Fromsseier Plantage A/S, 

Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 33 

30 64. Fax 75 33 36 64. 

www.celloc.dk 

Celloc-varmebehandlet træ. 



VARMEFORSYNING 




VEDVARENDE ENERGI 




VEJARBEJDE, 

MATERIALER FOR 

Byggros A/S, 

Egegaardsvej 5, 5260 Odense S. 

Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 05. 

info@byggros.com • www.byggros.com 

TYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet. 

GG Construction ApS, 

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 

18 95 00. Fax 98 18 90 96. 

E-mail: info@ggconstruction.dk 

www.ggconstruction.dk 

Ståltunnelrør - Plastrør - Autoværn 

Geotekstiler - Geonet - Membraner mv. 

VEJARBEJDE, 

UDFØRELSE AF 

COLAS DANMARK A/S, 

Fabriksparken 40, 2600 Glostrup. 

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12. 

E-mail: colas@colas.dk • www.colas.dk 

Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling. 

Munck Asfalt a/s 

Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg 

Tlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 36 

mail@munck-asfalt.dk 

www.munck-asfalt.dk 

Alle former for asfaltarbejde, fræsning og 

overfladebehandling. 

Pankas A/S, 

Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk. 

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30. 

E-mail: info@pankas.dk • www.pankas.dk 

Alle typer asfaltbelægninger, emulsioner og 

modificerede bindemidler. 

VEJE- OG MÅLEUDSTYR 

Danvægt A/S, 

Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. 

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. 

E-mail: danvaegt@danvaegt.dk 

www.danvaegt.dk 

Specialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering. 

VEJUDSTYR 




Dansk Auto Værn A/S, 

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. 

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50. 

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj. 

Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42. 

E-mail: dav@dansk-auto-vaern.dk 

www.dansk-auto-vaern.dk 

Autoværn, Brorækværker, Ståltunnelrør. 

ViaTec A/S, 

Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV.. 

Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88. 

E-mail: ViaTec@mail.dk 

Autoværn, rækværker, skilteportaler. 

VEJSALT 

Akzo Nobel Salt A/S, 

Hadsundvej 17, 9550 Mariager. 

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90. 

E-mail: mariager@akzonobelsalt.dk 

www.akzonobelsalt.com 

Vejsalt. 

Brøste A/S, 

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. 

Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34. 

E-mail: salt@broste.com • www.broste.com 

Brøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. 

Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56. 

Vejsalt. 

VINTERVEDLIGEHOLDELSE 

VEJE 




Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, 

Askov, 6600 Vejen. 

Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67. 

E-mail: epoke@epoke.dk • www.epoke.dk 

Sand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, 

fejemaskiner og professionelle græsklippere. 

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. 

Tlf. 96 13 30 00. 

kyndestoft@vip.cybercity.dk 

www.kyndestoft.dk 

Væskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113 

Magasinpost UMM 

ld-nr.: 42393 

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: ktc@ktc.dk 

Konsulent - Vand - Solrød 

FVD er en velkonsolideret 

interesseorganisation 

for privatejede 

vandværker. 

Foreningen består af 

et repræsentantskab 

med en landsbestyrelse, 

samt 5 

regioner med hver sin 

bestyrelse. 

Foreningens sekretariat 

er placeret i 

Solrød, hvor 6 medarbejdere 

er ansat. 

Herudover er en 

sagsbehandler ansat 

i Silkeborg. 

Vores medlemmer 

har fra 11 til 30.000 

installationer, og FVD 

skal derfor kunne 

rådgive om jura, 

teknik og økonomi 

på mange niveauer. 

Vil du give Danmark rent drikkevand 

Foreningen af vandværker i Danmark (FVD) søger til Team Øst en konsulent til at rådgive 

medlemmerne i juridiske, tekniske og økonomiske spørgsmål om vandforsyning. 

Du får brug for din omfattende erfaring og viden om området til at løse mange forskellige 

konsulent-, rådgivnings- og kursusopgaver for vores ca. 2.100 medlemmer. Du har en stor 

interesse i at give Danmark rent drikkevand og kan lide at have en afvekslende hverdag, hvor 

der bliver stillet store krav til din faglige viden og dine arbejdsmetoder. Du er sikkert en god 

kommunikator, som forstår at få andre med på dine tanker og idéer, så du kommer i mål med 

dine opgaver. 

Vi forestiller os, at du kan kombinere din analytiske sans og din evne til at handle. Som person 

er du udadvendt, og du har opbygget et omfattende netværk og en betydelig pondus i løbet 

af din karriere, som er baseret på en lang videregående uddannelse. Din procesmæssige og 

juridiske indsigt er formodentlig erhvervet i en offentlig organisation eller forvaltning eller 

i privat rådgivende ingeniørvirksomhed - gerne indenfor vandforsyning. 

Udnyt din umiddelbare interesse og ring til vores organisationskonsulent Per Schorling, 

 

www.processupport.dk 

Vand og miljø 

læs mere om os på fvd.dk

TEKNIK & MILJÃ - KTC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

TEKNIK & MILJÃ - KTC