Innovativ klimatilpasning med borgere - Vand i Byer

1
Innovativ klimatilpasning med borgere
Idekatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasning
- udvikling af løsninger, roller og relationer til professionelle
Birgitte Hoffmann
Lene Alsbjørn
Center for Design and Innovation for Sustainable Transition
Aalborg Universitet, København

2
Idekatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasningsstrategien
- udvikling af løsninger, roller og relation til professionelle
Birgitte Hoffmann
Lene Alsbjørn
August 2012
Center for Design and Innovation for Sustainable Transition
Aalborg Universitet, København
Denne første udgave af idékataloget er udført i projektet
”Innovativ Klimatilpasning med Borgerne”,
som er et innovationsprojekt under partnerskabet ”Vand i byer”.
Se mere om Vand i byer på www.vandibyer.dk

3
Indhold
Idekatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasning ......................................................................................... 1
Hvorfor et idékatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasningen .................................................................. 5
Om idékataloget ............................................................................................................................................. 8
1. Kompetente borgere i en ’robust’ infrastruktur (resilience) .................................................................... 10
2. Debat og udvikling af visioner for spildevandsplanen inklusiv service mål ........................................... 14
3. Borgerne bidrager til kortlægning og viden om problemer og især oversvømmelse .............................. 15
4. Sikring af egne ejendomme /bygninger ................................................................................................... 16
5. Aktie borgere ved uventede hændelser - beredskab ................................................................................ 17
6. Kystsikring ved vandstigninger og stormflod.......................................................................................... 19
7. Håndtering af regnvand på egen grund .................................................................................................... 20
8. Brug af forskelige vandkvaliteter i boliger og lokalområder ................................................................... 21
9. Håndtering af regnvand på lokale veje og områder ................................................................................. 22
10. Borgerne som ressource til kortlægning og udvikling af bykvaliteter og aktiviteter i lokalområdet .. 23
11. Udvikling og forankring af visioner om en klimatilpasset ’blå-grøn’ by i byudvikling ...................... 25
12. Konkretisering af strategier i lokale områder ...................................................................................... 26
13. Formidling og læring om den klimatilpassede by ............................................................................... 27
14. ’Grøn vækst’ ........................................................................................................................................ 28
15. Andet … .............................................................................................................................................. 29

5
Hvorfor et idékatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasningen
Alle taler om borgerne, og hvor vigtigt det er, at de deltager i klimatilpasningen af vores byer – men hvordan
kan borgerne få mere aktive roller Hvilke opgaver kan de løse Hvordan skal relationerne mellem de
professionelle og borgerne udvikles i samspil hermed
Der er i hvert fald tre aktuelle udfordringer, hvor vi skal arbejde med nye løsninger, og hvor borgernes spiller
en mere aktiv rolle:
- Den klimarobuste by, der kan håndtere situationer med ekstrem regn
- Den blå-grønne by med nye naturelementer
- Vand som en ressource, der skal genbruges og passes på.
Klimatilpasningen lægger op til nye måder at håndtere regnvand på, der supplerer de kloakbaserede
løsninger, der dominerer i dag. Disse nye løsninger åbner for nye roller for borgerne. Det er dette idekatalogs
mål, at skitsere en række mulige opgaver og roller for borgerne indenfor klimatilpasningen og dermed lægge
op til både diskussion og konkret inspiration til udvikling af nye og mere gensidige relationer mellem
borgere og professionelle.
De passive borgere i det eksisterende system
I den nuværende håndtering af regnvand og spildevand har borgerne en overvejende passiv rolle som
forbrugere. De primære relationer til de professionelle udgøres af den halvårlige regning, der skal betales, og
en henvendelse, hvis man skulle få problemer.
Denne rollefordeling hænger sammen med udviklingen af de tekniske systemer til håndtering af regnvand og
spildevand. I de sidste 200 år har vi udviklet et højteknologisk kloakbaseret system, der har øget borgernes
sundhed og forbedret byernes kvalitet og skabt et grundlag for samfundets produktion og vækst. Sammen
med dette system har vi udviklet højt specialiserede og kompetente professionelle. Samen med denne
professionalisering har borgerne imidlertid fået en meget passiv forbrugerrolle.
På den måde er der etableret et skel mellem borgerne og de professionelle i forsyninger og kommuner, der
planlægger og kører vores systemer til håndtering af regnvand og spildevand og løser problemerne, der
opstår undervejs. Der er således ikke tradition for aktive borgere i det eksisterende system, og det er ikke
umiddelbart nemt hverken for professionelle eller borgerne at se, hvordan man kan ændre disse roller og
udvikle mere aktive borgerroller og mere interaktive relationer mellem borgere og professionelle.
Klimatilpasning åbner for nye løsninger og nye borgerroller
Nu står vi imidlertid overfor nye udfordringer, der har sat det eksisterende system under pres. Tydeligt er de
hændelser med oversvømmelser som flere byer og landområder har oplevet gennem de sidste år. Men også
internationalt er der fokus på både klimatilpasning og vand som ressource.
Dette pres åbner samtidig nogle nye ’windows of opportunities’. Behovet for klimatilpasning af vores byer
og mulighederne for at kombinere dette med øget bykvalitet og grøn vækst åbner for, at vi kan udvikle nye
spændende tilgange og løsninger til håndtering af regnvand og spildevand. Og i sammenhæng hermed kan vi
ændre de eksisterende roller og relationer, så borgerne får både nye muligheder for indflydelse og nye ansvar
i forhold til håndtering af regnvand.
Man kan naturligvis spørger om dette med mere aktive borgerroller bare handler om, at borgerne skal lokkes
til at løse de nye problemer og bære de øgede udgifter til klimatilpasning Og svaret er enkelt. Ja, borgerne
skal naturligvis betale på den eller den anden måde. Vi kan godt søge at udvide de eksisterende løsninger og

6
bevare de eksisterende roller, men også den regning ender hos borgere og brugere. Det er jo i sidste ende
altid borgerne og brugere, der skal betale for systemerne.
Vi vil foreslå, at man vender perspektivet og søger nye kombinerede løsninger. Vi har mulighed for at
udvikle vores byer og deres kvalitet med flere blå-grønne strukturer, der supplerer det eksisterende
kloakbaserede system. Det kræver nye borgerroller, hvor borgere på forskelligvis bidrager til klimasikring
mod oversvømmelse, planlægning, udvikling og drift af lokale systemer og håndtering af regnvand lokalt.
Og borgerne får som del af disse nye kombinerede systemer øget indflydelse på løsninger og byudvikling.
De kan også få flere oplevelser med natur og fælleskaber og viden og kompetencer og bidrage til grøn vækst
i samfundet. Men ikke alle borgere skal nok være lige aktive.
Opgør med en by, et system - og en borgerrolle.
Der tegner sig et opgør med Én by, Ét system tankegangen. Vi er blevet mere opmærksomme på at lave
differentierede løsninger, der tilpasser sig lokale forhold. Det betyder vi skal arbejde med komplekse
systemer, der rummer forskellige delsystemer og løsninger. På sammen måde må vi gøre op med en uniform
borgerrolle. I fremtidens system må vi forstå borgerne som en mere forskelligartet gruppe afhængig af
boligform, lokalområde og andre karakteristika og ressourcer. Ikke alle borgere skal have samme rolle. Ikke
alle borgere skal deltage i alle opgaver.
Det kræver tværfaglige tilgange og samarbejder
Det er ikke borgerne, der skal have nye roller. Hvis vi skal lave udvikle nye løsninger, der integrerer nye
overfladeløsninger med de eksisterende kloakbaserede systemer og udvikle nye bykvaliteter kræver det nye
måder at arbejde med regnvand og spildevand på. Det skal intergreres i by- og landsskabsplanlægningen og i
byggeprocesser og i drift af bygninger og grønne områder mv.
Vi skal således etablere samarbejder ikke kun med borgerne, men også mellem en række fagområder og
eksisterende praksisser indenfor byplanlægning, park, trafik, byggeri og vi skal også tænke i drift og
vedligehold på nye måder.
Konkrete eksperimenter skaber samarbejde og læring
Hvordan skal vi dog gribe det an, det lyder jo meget overvældende og uoverskueligt Og forandring er svært.
Det er ikke mindst svært at ændre kurs på et system, som er etableret gennem mange år og som er forankret
gennem teknologiske løsninger, love og reguleringer, økonomiske investeringer og prissætninger,
arbejderdelinger og bruger praksisser, uddannelser og også kulturelle forestillinger om fx rent og urent. Og
det er en yderligere barrierer, at vi ikke kender de løsninger, vi skal arbejde med. Vi skal bevæge os på
ukendt terræn og udvikle ny viden, nye løsninger og nye praksisser. Og det er som bekendt svært.
Det er vigtigt at få nogle konkrete eksperimenter, vi kan lære af. Lad os derfor starte med nogle velvalgte
områder og eksperimentere og få erfaringer med muligheder og barrierer, som vi kan bygge videre på.
Allerede i dag er der spændende eksempler, der tager udfordringerne op, fx:
- Middelfart, hvor flere forvaltninger i kommunen og forsyning arbejder sammen på tværs om at lave
en klimarobust udvikling i et stort område i Middelfart centrum og invitere borgerne med i
planlægningen
- Brøndby, hvor man har afprøvet en strategi til at sikre en stor opbakning om lokal afledning af
regnvand.
- Skanderborg Kommune, der har sikret borgernes opbakning til en bæredygtig blå-grøn byudvikling i
et nyt byområde.
- …

7
Hvor skal initiativerne komme fra er et andet godt spørgsmål De professionelle i kommuner og forsyninger
har en vigtig rolle og forpligtigelse til at skabe ny viden og erfaringer på området. Vi vil opfordre til at man
udvælger konkrete områder, hvor det er relevant at afprøve nye strategier for klimatilpasning fx håndtering
af regnvand eller klimasikring af huse. Invitér til tværfaglige forløb og diskuterer formål og rammer for
borgernes deltagelse. Brug dette katalog til at udvikle jeres planer og prøv så at invitere borgere og brugere
og andre relevante aktører med. Der vil være mange udforinger og barrierer. Brug disse konkrete
eksperimenter på at blive klogere og at arbejde med disse.
Der er også allerede mange aktive borgere og lokale aktiviteter ’derude’, som de professionelle kan gå i
dialog med. Fx grundejerforeninger, som er blevet aktiveret af lokale oversvømmelser og som gerne vil i
dialog med de professionelle om at løse deres problemer. Aktive borgere og foreninger, der er optaget af det
lokale miljø og natur. Eller lokale ildsjæle, der fx laver klima tv eller eksperimenterer med
regnvandssystemer mv. Som professionelle kan vi jo kigge efter disse lokale ressourcer og indgå i
samarbejder og udvikle konkrete projekter.
Det må være de lokale aktuelle udfordringer, der lægger op til hvilke typer af projekter og samarbejder, der
er behov for.

8
Om idékataloget
Opgaverne og borgerrollerne, som præsenteres i katalogoet, er forslag til opgaver, hvor borgerne kan bidrage
på forskellige måder – med lokal viden, med ideer og visioner om byen, med konkrete handlinger for at sikre
egne ejendomme eller med driften af de nye anlæg, som vil være en del af en mere klimarobust by. Hvilke
opgaver og roller og relationer, der skal arbejdes med i de enkelte kommuner eller lokalsamfund må afklares
i relation til den lokale situation og de udfordringer og planer, der arbejdes med her, og de ressourcer, der
kan udvikles.
Listen skal derfor ikke forstås som adskilte opgaver, men for at udforske og beskrive mulighederne, har vi
lavet denne lidt kunstige opdeling. I praksis vil en eller flere opgaver ofte blive kombineret og tilpasset til de
lokale forhold.
Det er planen at supplere dette idékatalog med en række case-historier, der illustrerer konkrete eksempler på
nye roller og relationer og på de tilhørende udviklingsprocesser i forløbet.
Idékataloget udvikles i regi af ”Innovativ klimatilpasning med borgerne”, som er et innovationsprojekt under
partnerskabet ”Vand i Byer”, der i årene 2012 - 2014 skal udforske og udfordre borgerroller i
klimatilpasningen.
I projektet deltager Middelfart Kommune og Forsyning, Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning,
Københavns Kommune og Københavns Energi, Orbicon, Haveselskabet, Teknologisk Institut, DTU Miljø og
endelig Aalborg Universitet, København.
Kataloget skal udvikles og kvalificeres i løbet af projektet og vil derfor løbende blive lagt frem til diskussion
blandt professionelle, borgere, interesseorganisationer, forskere mv.
Begreberne - borgere og professionelle
- Vi fokuserer primært på borgerne som både kan være lokale beboere i et område og/eller borgere i
kommunen. Der er også brugere som fx erhvervsdrivende og besøgende herunder fra oplandet og
turister.
- Med de professionelle tænker vi primært på ansatte i Forsyningen og i kommunens forvaltninger –
og evt. deres rådgivere – hvoraf nogle arbejder mere eksplicit med spildevand end andre. Der er også
andre professionelle som kloakmestre, anlægsgartnere og ansatte i Byggecentrum.
Vi taler desuden om nøglepersoner, der kan være fra ovenstående grupper – men også dække over andre
relevante personer, som fx museums folk, skoleledere, boligforeninger osv.
Undersøgelse af de eksisterende roller og relationer
På AAU, København er vi i gang med den indledede og grundlæggende undersøgelse af roller og relationer
(borgere og professionelle) i den eksisterende håndtering af regnvand og spildevand. Vi undersøger de
forståelser og praksisser, borgere har i forhold til regnvand, og som professionelle har til borgere.
Undersøgelsen foregår på tværs af de 3 case-kommuner.
Vi har hypoteser om at borgerne i det nuværende system har en ret endimensionel ’kunderolle’, og at der i
forlængelse af dette er ’skarpe skel’ mellem borgere og professionelle. Formået med undersøgelserne er at
øge refleksion blandt professionelle og senere borgere, og at give input til at kvalificere og iværksætte
projektet og omstillingsprocessen mod et mere robust system med mere aktive borgerroller og stærkere
relationer.
- Der gennemføres individuelle husstandsinterview og fokusgruppe interview blandt borgere med
oversvømmelser.

- Der gennemføres interview blandt borgere ’opstrøms’, som ikke har problemer med oversvømmelse,
men som kan bidrage til at løse problemerne ved i højgere grad selv at håndtere regnvand.
- Der gennemføres interview med professionelle i kommunen og forsyningen og workshops, der skal
bidrage til at udvikle perspektiverne blandt professionelle om borgerroller og klimatilpasning.
- Der gennemføres eksperimenter med borgerinvolvering i ressourcekortlægning og planlægning af
klimatilpasning i byer
- Der indsamles eksempler og erfaringer fra andre kommuner i Danmark og Internationalt.
9

10
1. Kompetente borgere i en ’robust’ infrastruktur (resilience)
’Resilience’, og det er en tilgang, der i stigende grad arbejde med internationalt af både forskere,
professionelle og græsrødder. Det kan bedst oversættes til ’robusthed’ og handler om at et system både
naturmæssigt, teknisk og organisatorisk kan håndtere forandringer - ikke kun dem vi møder nu og her fx i
form af oversvømmelser, men systemet skal generelt have større kapacitet til løbende at kunne håndtere nye
ideer og udfordringer.
Formål
- At styrke borgernes viden og kompetencer til at bidrage til klimatilpasning
- At styrke borgernes viden og kompetencer til at håndtere uventede hændelser fx oversvømmelser
- At styrke kommunikation i systemet om drift og forebyggelse og i nødhændelser
- At styrke dialog og videndeling i systemet blandt borgere og professionelle
Robusthed kan defineres således: Et områdes kapacitet til at absorbere forandringer og genoprette væsentlige
funktioner og reetablere balancen efter forstyrrelser.
At opbygge robusthed sker i et sammenspil mellem det sociale system (professionelle, borgere mv.) og det
naturlige system (vandkredsløbet, grønne arealer mv.), hvor det sociale og naturlige system hænger uløseligt
sammen og uundgåeligt påvirker hinanden ift. at kunne håndtere forandringer og uforudsigelige hændelser.
Efter en oversvømmelse og en forurening kan systemet vende tilbage til en balance igen. Måske ikke helt
den samme, men stadig en ønskværdig balance.
Den organisatoriske del af robustheden kaldes også ’den adaptive kapacitet’, det vil sige Aktørernes evne til
at implementere effektive klimatilpasningsstrategier samt evnen til at reagere på pludselige hændelser og
reducere de negative afledte effekter af klimaændringer.
Denne kapacitet handler om at lære at leve med usikkerheden, opbygge viden om tidligere hændelser, øge
kapaciteten til at lære fra kriser, og forvente det uventede.
Mulighed for
kollaborativ
læring
Viden og
vidensdeling
Mulighed for at
overvåge og
reagere på
oversvømmelser
Visioner og
meningsskabelse
Økonomiske
resssourcer
Opbygning af
tillid
Et velfungerende
lederskab
De svenske forskere Olsson og Folke (2007) foreslår at ovenstående elementer indgår i den organisatoriske
del af robusthed.

11
Hvordan er det muligt at øge robustheden i kommuner via borgerinddragelse
I dette katalog fokuserer vi på borgernes roller , og i sammenhæng med dette de professionelles roller og
muligheder for at understøtte borgernes aktive deltagelse.
Det er vigtigt at styrke relationerne i systemet, så man kan kommunikere bedre og dele viden – både i
forhold til beredskab ved skybrud mv. og i udvikling og drift af systemet. Kort sagt skal borgerne være mere
kompetente og aktive i forhold til systemet og de professionelle mere kompetente til at facilitere borgernes
deltagelse.
Det er derfor en vigtigt opgave i forhold til borgere er skabe en langsigtet indsats for at udvikle borgernes
viden om systemet og dets trusler og handlemulighederne.
Det vil også være vigtigt at styrke relationerne blandt borgere og professionelle. Det vil sige vi har brug for
at udvikle metoder og praksisser i systemet, så kommunikation, videndeling og læring gøres nemmere.
De gode spørgsmål
- Hvordan øger vi borgernes viden
- Hvad skal borgerne vide mere om Generelt og i dit område I et særligt område
- Hvad skal borgerne have kompetencer til i forskelige projekter / område
- Hvordan udnytter vi borgernes forskellige ressourcer og interesser
- Hvordan kan vi skabe dialog og debat om klimatilpasning lokalt
- Hvordan videndeler vi og håndterer forskellig slags viden Teknisk, ekspert, lokal, borgerperspektiv
…
- Hvordan sikrer vi opsamling af viden og erfaringer – om driften, ved særlige hændelser, om lokale
steder …
- Andre gode spørgsmål: _____________________________
Eksempler
Dette kan ske på mange måder og der vil være mange overlap med andre opgaver i dette katalog, fx at
borgerne har viden om tager ansvar for klimasikring af deres ejendomme.
Vi viser dermed kun få eksempler her og henviser til de øvrige eksempler.
Eksempler – viden om det tekniske system
- Energi- og Vandværkstedet (http://energiogvandvaerkstedet.dk) - undervisningssted om energi og
vandstrømme og teknologier
- Økolariet i Vejle (http://www.okolariet.dk/) – lidt bredere om miljø og natur.
- Kloakkerne i Paris (musee des egouts) (ww.paris.fr/loisirs/musees-expos/musee-des-egouts/visitepublique-des-egouts-de-paris/rub_9691_stand_5943_port_23931)
- Rundvisning på LAR-demonstrationsprojekter
- Augustenborg Botaniske Taghave http://www.greenroof.se/
- Åbent hus på spildevandsanlæg - the real thing
- Flere eksempler ____________________________________
Her kan borgere og brugere besøge et sted og få viden om systemet og de udfordringer og teknologier, der er
i spil. Det giver viden og indtryk af systemerne. Det kan være underholdende og sådanne besøg indgår i
mange skolers undervisning.

12
Mange spildevandsanlæg holder åbent hus nogle gange om året og udover at se de autentiske anlæg giver det
mulighed for at møde en medarbejder, der kan fortælle om sit arbejde. Kan vi også holde åbent hus omkring
anlægsarbejder og renoveringer Mange prøver at få et glimt at, hvad der sker bag afspærringen eller inde i
teltet … Hvad er der for rør Hvad sker der her
Eksempel – dialoggrupper
Der kan etableres en åben dialoggruppe af interesserede borgere med Forsyningen som tovholder. De kan fx
have en mødefrekvens på tre gange om året med fx sparring til Forsyningens/ Kommunens forslag,
inspirationsture, debatmøder eller lignende. Gruppen kan bruges som sparringsforum for Forsyning og
kommune og evt. som ambassadører og ressourcer.
Brugergruppen i Albertslund er eksempel på en veletableret dialoggruppe. Gruppen blevet etableret i 1980 i
forbindelse med etablering af fjernvarme, hvor der skulle vedtages principper for måling og afregning. Siden
er gruppens arbejde blevet udvidet til også at beskæftige sig med vand, spildevand og renhold. (Læssøe
2007)
Gruppen er formelt organiseret gennem repræsentation fra forskellige boligområder. Der er 82 medlemmer
fra den kommunale forvaltning og repræsentanter fra boligforeningerne og de 52 boligområder. Formanden
er formand for Miljø- og planudvalget.
Gruppen mødes fire gange om året og her diskuteres en række aktuelle temaer. Da gruppen er så stor er der
nedsat en arbejdsgruppe, der forbereder møder med forvaltningen. Brugergruppe kommenterer politikere og
forvaltnings forslag og har gennem årene haft stor indflydelse på de vigtigste beslutninger om udviklingen af
den tekniske infrastruktur og dermed også taget ansvar for at formidle og forankre beslutninger. Det skaber
generelt accept blandt borgerne af de kommunale beslutninger.. (Læssøe 2007)
I de første år var der en del konflikter blandt deltagerne, der havde rod i de indledede diskussioner mellem
ejere og lejere om betaling af fjernvarme. Siden har der udviklet sig en mere konsensusagtig tilgang, hvor de
forskellige grupper prøver at se fælles interesser i løsningerne. (Læssøe 2007)
Eksempel på dialog og debat – Facebook - Drikkevand uden sprøjtegifte
I forbindelse med vandets dag den 22. marts 2011 indledte Københavns Energi A/S kampagnen ’Vand i
grunden’ i samarbejde med Vestegnens kommuner og forsyninger. Kampagnen går ud på at bevidstgøre
borgerne om sprøjtegiftes skadelige virkninger på drikkevandet. Som en del af denne kampagne bruger de
facebooksiden ’Drikkevand uden sprøjtegifte’, som handler om at undgå sprøjtegifte i haver. Til at begynde
med fik de et bureau til at oprette siden, men efterfølgende har de selv overtaget den fulde administration.
På siden ’poster’ forsyningen forskellige oplæg og links, som brugerne debatterer, kommenterer og deler.
F.eks. fik de skabt en livlig debat, da Danmarks Radio havde vist en udsendelse om landbrugets brug af
sprøjtegifte. Det gjorde de ved at administratoren ’postede’ et oplæg og et link til udsendelsen, som brugerne
herefter diskuterede sammen med administratoren i kommentarfelterne.
Københavns Energi A/S har også brugt siden til at lave en konkurrence, der engagerede brugerne til at
komme med idéer til, hvordan man bedst kan formidle budskabet om sprøjtefri haver. Der blev udloddet tre
præmier, et hotelophold som 1. præmie og gavekort på 500 kr. til et havecenter som 2. og 3. præmie. Om det
var præmierne eller det gode formål, der skabte mest engagement vides ikke, men i hvert fald kom der
mange forslag. Disse forslag og andre gode råd kan ses på facebooksiden, og her kan andre brugere
kommentere dem. På den måde opstår der en dialog og en læringsproces, hvor brugerne lærer hinanden at
passe have uden sprøjtegifte.

13
Bedømt ud fra engagementet er drikkevandet en sag, som ligger brugerne på sinde, og det giver nogle livlige
debatter og dialoger. Københavns Energi A/S har også selv udtrykt tilfredshed med kvaliteten af indholdet
og med antallet af ’likes’. I fremtiden vil de formentlig også bruge Facebook og andre sociale medier som
led i kampagner. Men det vil afgøres fra kampagne til kampagne, hvilket medie der vil være det mest
egnede, da hvert medie har sine styrker og svagheder.
Facebooksiden ’Drikkevand uden sprøjtegifte’. Københavns Energi A/S bruger siden til at involvere
borgerne i debatten om sprøjtegifte.

14
2. Debat og udvikling af visioner for spildevandsplanen inklusiv service mål
Med dette perspektiv bruges spildevandsplanlægningen og procedurerne omkring spildevandsplanen mere
aktivt som en platform for diskussion og medejerskab og omstillingsstrategi.
Formål
- at bruge borgerne som ressource til at udvikle visioner og mål i spildevandsplanen
- at styrke forankringen af visioner og servicemål og løsninger blandt borgerne
De gode spørgsmål
- Hvordan kan spildevandsplanen blive et aktivt værktøj i dialogen om håndtering af regnvand
og spildevand
- Hvordan kan planprocedurerne for spildevandsplanen bruges til at skabe viden og
opbakning blandt forskellige aktører
- Hvordan kan spildevandsplanen blive bedre integreret i andre planner og planprocedure
Eksempel – spildevandsplanen skal kunne læses af alle
Det følende er citater fra interview med planlægger forbindelse med udvikling af ny spildevandsplan
Interviewet blev gennemført på engelsk af en udenlandsk Phd studerende. Det er foreløbigt anonymt, men
skal skrives sammen til en fortælling, der skal godkendes af den pågældende planlægger.
’Jeg vil gerne have at spildevandsplanen er forståelig for alle’
’Det startede med kommuneplanen. De [politikerne] foretrak en strategi med infiltrering af regnvand i
kommunen. Det startede det hele med at tænke mere visionært i stedet for den traditionelle håndtering.’
[Tidligere] ’ville spildevandsafdelingen hyre en konsulent – lav den plan for os. Og det ville de gøre på en
meget teknisk måde. Vi ville lave en status og nogle mål – hvordan ser det ud nu og hvad skal vi gøre i de
næste 8 år. Lovgivningen har nogle mål … som skal opfyldes … mest tekniske mål.’
’Den traditionelle made er kun for teknikfolk – planen skal kunne række ud til andre mennesker i
kommunen– hvad betyder det for mig. Hvad skal jeg gøre’
‘Jeg vil gerne have at teksten skal være forståelig for alle – så imødekommer vi spørgsmål fra borgerne.
Hvis de kan læse planen og se jeg skal gøre det og det er loven, og det er vores vision for at håndtere
spildevand i fremtiden. Så kan borgerne se, at det er fornuftig tænkt.’
De har lavet et tværfagligt team bag spildevandsplanen:
’Jeg tænker at dette team – det handler om at skabe en visionær plan – ikke kun at tænke i økonomi eller
lovgivning. Vi skal vise, at vi tænker visionært i denne kommune, og vi er ikke bange for at bruge nye
tekniske løsninger. Det er vores mål. Selvfølgelig skal teknikkerne i forsyningen tænke økonomi og
politikerne skal tænke bade lovgivning og visioner’
‘Det er ikke kun spildevandsingeniørerne, der skal tænke andre løsninger. Det er faktisk en hel
reorganisering i kommunen, en helt anden made at organisere strategi.’

15
3. Borgerne bidrager til kortlægning og viden om problemer og især
oversvømmelse
I et komplekst system kan man ikke som professionel sikre al viden centralt. Der er fx en vis usikkerhed ved
digital kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i et område, hvor borgerne kan bidrage med ny viden og
reducere usikkerheden.
Især i et robust system vil der være brug for at bringe nye typer af viden i spil fx om lokalområder,
nedsivningsmuligheder og om tidligere hændelser med oversvømmelser mv.
Formål
At bringe borgernes viden og erfaringer om hændelser med oversvømmelser og evt. andre hændelser med
spildevand i området i spil, så de professionelle får adgang til denne viden.
Det kan være viden om tidspunkter og varighed; hvor: vej/have/huse, hvilken type vand: kloak eller
rengvand; hvorfra: gennem kloak, vægge, terræn osv.; og borgernes respons osv.
Det vil være vigtigt at kortægge tidligere oversvømmelser, men også at udvikle en metode, hvor borgerne
kan bidrage med at kortlægge hændelser i fremtiden.
De gode spørgsmål
- Hvilken viden har I brug for fra borgerne Generelt
- Hvilken viden kan I have brug for i et projekt Kloak-renovering, byomdannelse med klimasikring,
lokal afledning af regnvand ….
- Hvordan kan I indsamle og håndtere forskellige former for vid en Kvalitetssikring
- Hvordan kan I gøre denne viden tilgængelig for andre
- Andre gode spørgsmål ____________________________-
Eksempel på smartphone app – ’hul i vejen’ og ’giv et praj’
Websiden www.hulivejen.dk er webside med en tilhørende app, der opfordrer borgerne til at indrapportere
huller i vejene, graffiti og andre ting i det offentlige rum, der ikke fungerer.
Værktøjet dækker flere kommuner, der kan tilmelde sig, og på den måde få borgerne til at bidrage med deres
lokale viden.
Se også http://givetpraj.kk.dk/, der er en tilsvarende funktion i Københavns Kommune, hvor man kan følge
med behandlingen af ens ’praj’.
I disse eksempler bruges gps funktiuoner, der gør det nemmere at lokalisere hændelser.
Mere lav-teknologiske tilgange kunne foregå via et telefonnummer, hvor en medarbejder har en spørgeguide
vedkommende fylder ud ved henvendelser.
Eksempel - københavner kortet
Med de mange nye gis muligheder kan man lægge op til et mere interaktivt kort. På københavner kortet
søger Københavns Kommune at samle diverse viden om et givet sted for borgerne.
Se http://kbhkort.kk.dk/
Hvorfor ikke kombinere det med at borgerne har mulighed for at oploade viden mv.
Andre eksempler _______________________________

16
4. Sikring af egne ejendomme /bygninger
Borgerne skal informeres og støttes til at tage initiativer til at sikre deres egne huse mod indtrængende vand
ved forbedringer af fundamenter, omlægning af hældninger omkring huset, højvandlukker osv.
Formål
- At forebygge skader ved oversvømmelser på private ejendommen
- At styrke vedligehold af bygninger
Dette kan ske gennem:
- Fysiske forhold på grunden og bygningen som fx sikring af afløbsforhold på grunden, udbedre
fundamenter og øge højden på lyskasser, opsætte højvands-lukker mv. Dette kræver at borgerne ved,
hvilke tiltag, der er relevante for den enkelte ejendom på det givne sted.
- Anvendelse af fx kældre til bolig, værktsteder og opmagasinering. I dag har vi forventninger om at
kælre skal være helt tørre og sikre og denne forventning må nok ændres. Borgere skal være
opmærksomme på at begrænse opmagasinering og sætte ting på reoler i en vis højde mv.
- Andet
Dette er en landsdækkende indsats, men kan også foregå lokalt fx med afsæt i den kommunale strategi, som
en særlig indsats i nogle lokalområder.
En række metoder kan indgå her. Traditionelt vælges ofte informationskampagner, der dog har begrænset
effekt. I stedet foreslås en bredere buket af tiltag, der kan indeholde regulering, økonomiske incitamenter,
information, lokal dialog og støtte fx gennem kobling og uddannelse af lokale håndværkere.
Denne indsats skal vælges efter analyser af risiko og valg af lokal strategi for klimatilpasning og
serviceniveau og i samarbejde med bygningskyndige fagfolk.

17
5. Aktie borgere ved uventede hændelser - beredskab
I sammenhæng med ovenstående opgaver vil det være nødvendigt at klæde borgere på til en hensigtsmæssig
opførsel ved uventede hændelser som fx oversvømmelser, stormflod eller forurening af vand.
Formål
- At undgå / mindske sundhedsproblemer og personskader
- At undgå / mindske skader på værdier og natur
- At vende hurtigt tilbage til en hensigtsmæssig tilstand.
Det kan indebære aktiviteter som:
- At borgerne reagerer hensigtsmæssigt og effektivt på varsler
- At borgerne løbende opsøger information – at de ved hvor de kan få information
- At de kan beskytte deres ejendom fx med sandsække
- At der pumper til rådighed lokalt
- At borgere bringer sig i sikkerhed
- At borgere hjælper hinanden
- Andre ting….
Dette kræver i sammenhæng med ovenstående en forbyggende indsats, hvor borgerne klædes på med viden
og tekniske hjælpemidler.
Eksempler – efterlyses
Eksempel – sms service
Sidste år havde man i København en hændelse, hvor drikkevandet var blevet forurenet af bakterier. I en
periode frygtede man, at det var gået ud over det meste af Københavns kommune. Der blev derfor iværksat
en nødkommunikation og sideløbende med de andre kanaler, forsøgte Københavns Energi A/S sig for første
gang med en sms-tjeneste. Det har de generelt fået positive tilbagemeldinger på.
Eksempel - Københavns politi under Distortion festival
I Danmark er beredskaber også begyndt at tage Twitter i brug. Under Distortion-festivalen i maj-juni 2012
tog Københavns Politi for alvor mediet i brug. Her udsendte de en blanding af velmenende ordrer, advarsler
og gode råd. F.eks. fik de folk til at trække sig væk fra Saxogade, da gaden var så fuld af mennesker, at det
udgjorde en risiko, og folkemængden var for tæt til at kunne anråbes med megafon. Det gjorde de med denne
tweet: ”Er du i Saxogade, så tag en ven eller to med til et andet sted i festområdet, blot en periode, der
trænges akut til »luft« i Saxogade. Please”. Måske var det endda en mere hensigtsmæssig løsning, da folk
nemt kan blive forskrækket, når en politimand begynder at råbe i en megafon.
Derudover advarede de mod ølsalg fra en bestemt bod, fordi folk var blevet dårlige. Hvilket var den
meddelelse, der blev retweetet flest gange (der var dog intet galt med den øl folk havde købt, de havde blot
drukket for meget, viste det sig senere hen). Og de gav gode råd, som at folk burde lade cyklen stå, og at de
skulle passe på deres håndtasker i mængden.
Generelt tog brugerne godt imod politiets brug af Twitter under Distortion, og de fik ros for det. Dog var der
lidt kritik af, at de havde brugt Twitter uden at bruge Facebook, som i Danmark har langt flere brugere.
Politiet bruger også Facebook, men det er til nogle andre formål som f.eks. efterlysninger.

18
Københavns politi om Twitter:
http://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/Koebenhavns+Politi+bruger+twitter+under+Distortion.htm
Eksempel - Nixle
Nixle bliver indtil videre ikke brugt i Europa, men det er interessant at nævne i denne sammenhæng som et
muligt fremtidigt medie. Nixle er et medie beregnet til forsyningsorganisationers og beredskabsstyrelsers
kommunikation til lokale borgere. Idéen med mediet er at skabe og udvikle en teknologi beregnet til at øge
den offentlige sikkerhed.
Det foregår på den måde, at en forsyning eller et beredskab tilmelder sig Nixle som lokal organisation og
afsender af kommunikation. Det kan f.eks. være en vandforsyning, en brandstation eller en politistation, der
ønsker at informere eller advare om pludselige vandafbrydelser, ildebrande eller farefulde vejrfænomener
som orkaner eller oversvømmelser.
På den anden side tilmelder borgerne sig som modtagere af kommunikation. Samtidig afgrænser borgerne,
via et kort, hvilket lokalområde, de ønsker at modtage information fra. Derudover kan de vælge, om de
ønsker at modtage meddelelserne gennem internettet eller telefonen. Enten kan de få beskederne på email
eller på sms. Derudover kan smartphone-brugere anvende en app til formålet.

19
6. Kystsikring ved vandstigninger og stormflod
Vi har længe vist at havvandsstigninger vil blive et problem på længere sigt. Men bare i løbet af det seneste
år er dette problem blevet aktualiseret gennem de store afsmeltninger på polerne og ændrede vindforhold på
kloden. Det ser derfor ud som om disse udfordringer rammer os før end vi forventede bare for et par år siden.
Formål
- At inddrage borgere og andre private aktører i at sikre private værdier gennem forebyggelse
Der er mange kystområder i Danmark med beboelse og det kan være relevant at begynde at overveje sikring
af disse.
Måske man kan udvide diskussionen med, hvad man ønsker, der skal ske med kysterne. Måske det nogle
steder kunne være en ide, at de fik lov til at ændre sig og passe sig selv
Det er i stor udstrækning også en privat opgave.
Opgaverne kan være
- Etablering af pumpelaug
- Kystsikring
- Andet
Eksempel - sommerhus-grundejerforening med fælles pumpe
Kommer
Andre eksempler

20
7. Håndtering af regnvand på egen grund
Det kan være et vigtigt element i den samlede indsats at borgere selv håndterer regnvand på egen grund..
Dette kan også begrundes i borgernes interesse for at udnytte regnvandet lokalt.
Formål
- At borgernes egen håndtering af regnvand aflaster kloaknettet
- At genbruge regnvand som lokal ressource
Hvis lokal håndtering af regnvand i haver skal tænkes ind i den samlede indsats for klimatilpasning i
området, vil det formodentlig kræve at en (fastsat) stor procentdel af borgerne i et område håndterer deres
regnvand på egen grund. Borgerne vil ofte bo opstrøms og ikke nødvendigvis selv opleve problemer med
oversvømmelse. Der kan derfor med fordel tænkes i en samlet indsats med finansiering, regulering og øvrige
aktiviteter overfor borgerne i de udvalgte område.
De gode spørgsmål
- I hvilke områder vil det være relevant at borgerne håndterer deres regnvand
- Hvilke incitamenter og forretningsmodeller skal bakke op om dette
- Andre spørgsmål
Eksempel – Haveselskabets projekt
Kommer
Eksempel – Brøndby
Kommer
Andre eksempler

21
8. Brug af forskelige vandkvaliteter i boliger og lokalområder
Genbrug af regnvand eller brug af sekundære vandkvaliteter kan indgå i en klimarobust by.
I forlængelse af lokal afledning af regnvand vil det være oplagt at bruge regnvand til havevanding. Andre
måder at genbruge vandet på handler om tøjvask i maskine og toiletskyl og bad.
Formål
- At borgerne har kompetencer til at håndtere flere vandkvaliteter og de muligheder og risici, der er
forbundet herved
Der er ikke i Danmark tradition for at bruge andet end rent drikkevand – grundvand – i boliger.
I Australien, hvor der i store områder er mangel på rent drikkevand, er der en lang tradition for at opsamle
regnvand og bruge dette i husholdninger. Der er udviklet teknologier og vejledninger til at gøre dette på
hensigtsmæssige måder, der forbygger sundhedsproblemer.
Eksempler – brug af regnvand
Også i Danmark er der flere cases, hvor der anvendes flere vandkvaliteter i boliger:
- Nordhavnsgården i København, et stor almennyttigt boligbyggeri
- Bo90 i København, en mindre almennyttig boligafdeling med en række miljømæssige løsninger
- Munkesøgaard, et stort blandt boligområdet i Roskilde
- Og flere … (kommer)
I projektet om ’Nordhavn, en bydel i vandbalance’, som også er et innovationsprojekt under Vand i byer, vil
der blive gennemført undersøgelser af erfaringerne hermed inklusiv implementeringsprocesserne.
Eksempel - Nordhavn
I projektet om ’Nordhavn, en bydel i vandbalance’, som også er et innovationsprojekt under Vand i byer,
udforskes mulighederne for at bruge forskelige typer af vand i nybyggeri af boliger:
- Regnvand
- Lokalt grundvand
- Afsaltet havvand.

22
9. Håndtering af regnvand på lokale veje og områder
I forlængelse af ovenstående men i fælles områder.
Formål
- At borgerne engageres i lokale løsninger
- At borgerne får viden om hvordan disse forventes at se ud og fungere
- At borgerne deltager i drift
Eksempel – vejlaug på Amager
Kommer
Eksempel – Haveselskabets projekt
Kommer

23
10. Borgerne som ressource til kortlægning og udvikling af bykvaliteter og
aktiviteter i lokalområdet
I forbindelse med omdannelse af byen, der også skal klimasikres, kan det være nødvendigt at søge nye viden
om området, der rækker ud over det tekniske og inddrage borgerne for at styrke medejerskab.
Her inddrages beboere i området og evt. borgere generelt i en mere kvalitativ og kreativ kortlægning af
området og det kvaliteter og historier.
Formål
- at bidrage til vidensgrundlag til planlægning og udvikling af skitseforslag
- at styrke vidensgrundlag og medejerskab blandt borgere og mobilisere borgere til den fortsatte
proces.
Med afsæt i storytelling, mapping (kortøvelser) og evt. byvandringer kortlægges borgernes perspektiver på
bykvaliteter, rekreative kvaliteter, fortællinger om området, andre ressourcer, nøglepersoner og evt. historier
med hensyn til vand, dræn, oversvømmelse mv.
Dette kan fx foregår ved en stor eller flere mindre workshops, hvor der arbejdes kvarters-vist.
De gode spørgsmål
- Hvordan indgår kortlægningen i en samlet plan-proces
- Hvilken viden skal i spil
- Hvilke formål er der med at inddrage borgenes viden og deltagelse i det konkrete projekt
- Hvilke borgere skal bidrage Særlige borgergrupper
Eksempel – by-safari og registreringer
Hvis man skal arbejde i et givent område og har brug for viden om dette kan man invitere lokale borgere og
brugere til en byvandring, hvor de deltagende borgere fortæller fx om
- Om oversvømmelseshændelser
- Oplevelser med natur mv.
- Bykvaliteter mv.
-
Eksempel - Fotosafari
Inviter din målgruppe til at tage billeder af ’yndlingssteder og hadesteder’. Denne metode kan også benyttes
til børn. Billeder kan fortælle en masse og fotosafarier er ofte brugt til at få børns syn på deres fysiske
omgivelser i kvarteret . I dag har mange digitalkameraer og mobiltelefoner med kamera. Billeder kan også
oploades via telefonen til en hjemmeside.
Eksempel - Temasafari
Man kan lave temasafari – om kvarterets grønne elementer fx Inviter en målgruppe til at tage billeder af et
tema i deres hverdag – fx fritid, bykvalitet, mødesteder og vand. Disse billeder kan bruges som afsæt for
diskussion af livet i området og dets rammer.

24
Eksempel – lokalt hverdagskort
Et hverdags kort kan vise de lokale beboeres brug af et område og pege på særlige knudepunkter i området.
Det kan afsløre steder, hvor folk er utrygge ved at færdes og hvor der skal gøres en indsats. Hverdagskortet
kan også formidle tips til de øvrige beboere om området.
Børn og voksne i Svenstrup har været med til at tegne et kort over Svendstrup-Godthåb under overskriften
Velkommen til vores sted. Det er et farvestrålende folde-kort, der sætter fokus på både de ting, der er og de
ting, som deltagerne kunne tænke sig skulle ske. ”Værsgo at gå på opdagelse ...”. Kortet er udviklet gennem
en række ture og workshops i samarbejde med en lokal Grøn Gruppe og Metopos by- og landskabsdesing.
Grøn Gruppe & Metopos ( 2007): Velkommen til vores sted. Dit grønne turistkort. Læs mere på
www.metopos.dk

25
11. Udvikling og forankring af visioner om en klimatilpasset ’blå-grøn’ by i
byudvikling
Med dette perspektiv lægges vægt på at borgerne udvikler og bidrager til visioner om den ’klimatilpassede
by’ med særligt vægt på den ’blå-grønne’ by.
Formål
- at bruge borgerne som ressource til at udvikle ideer og perspektiver på byens udvikling og ikke
mindst byrum på et overodnet niveau og at forankre det kommende projekt blandt borgerne.
Udfordringerne, der skal håndteres, er dels at borgerne skal ’klædes på’ til at være visionære på dette
område, dels at være klare om rammerne, så der ikke skabes urealistiske forventninger til tidsproces og
konkrete resultater.
Denne opgave har mange paralleller til deltagelse i byudviklingsprojekter som fx kvartersløft.
Den skal også kobles til plan-procedure vedr. lokalplanlægning mv. , hvor der indgår formelle høringsfaser,
som kan bruges mere proaktivt til at skabe dialog.
Eksempel – idéforløb om åbning af Å-boulevarden
Kommer.
Eksempel – workshopserie i Haveselskabet om lokal afledning af regnvand
Kommer
Eksempel – Anebjerg Spillet, Skanderborg
Akør-workshop, der diskuterer og prioriterede værdier for byudvikling. Aktørerne gav opbakning til
bæredygtige og blå-grønne visioner.

26
12. Konkretisering af strategier i lokale områder
Borgerne kan bidrage med respons og kvalificering og konkretisering af skiseforslag. Det kan fx være redesign
af en vej med grøft til vand, hvor borgernes ideer, viden og accept på tværs af de enkelte grunde er
vigtige.
Formål
- at skabe en god platform for debat og kvalificering af skitseforslaget og sikre forankring af den
fortsatte proces.
Udfordringen er som før, at kvalificere borgerne og at skabe ’design-processer’ på et niveau, hvor det reelt
bidrager og ikke skaber urealistiske forventninger.
Dette skal foregå i workshops i udvalgte kvarterer, evt. med deltagelse af øvrige nøglepersoner. Rekruttering
gennem invitationer og lokale netværk.

27
13. Formidling og læring om den klimatilpassede by
Formidling og læring om den klimatilpassede by handler dels om borgernes forståelse og viden og bidrag til
det robuste system (jf. resililence), dels om at bruge processen til en særlig indsats i Middelfart i forhold til
profilering og ’Grøn vækst’ og skabe læring blandt besøgende, turister og professionelle.
Formål
- at borgerne blive aktive ressourcer i at formidle om klimatilpasning
- øger egen viden og engagement
Klimaudfordringer, vandkredsløb, forståelse af de anvendte teknologier og byrum, lokale indsatser mv.
udgør et potentiale for en spændende profilering og erhvervsindsats – fx med udstillinger, læringselementer i
byen og samarbejde med museer og lokale vidensinstitutioner
Eksempel – klimatv
Andre eksempler – søges

28
14. ’Grøn vækst’
’Grøn vækst’ er et centralt perspektiv i mange danske kommuner.
Hvilken rolle spiller borgerne De skal måske være opmærksomme på dette perspektiv, som en særlig
motivation, de skal være ambassadører og bidrage til læring og videndeling. Mv. Dette perspektiv kan
udvikles – fx i sammenhæng med læringsperspektivet ovenfor.

15. Andet …
29