2 2005 - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

Fra CtO’s arbejdsmark THORKILD RASMUSSEN Vandtæt beton – hvorfor skal det være så dyrt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Betons tæthed overfor vand og andre stoffer er primært betinget af v/c-forholdet samt til en vis grad af indholdet af øvrige fillermaterialer (materiale < 0,25 mm). Dette afspejles i normernes krav til betonkvaliteten. DS/EN 206 og DS 2426 foreskriver en betonkvalitet svarende til mindst miljøklasse A for opnåelse af egentlig vandtæthed over for vand under tryk, medens miljøklasse M (med et supplerende krav til filler) er tilstrækkeligt, hvis der blot ønskes tæthed overfor fugt eller vand uden væsentligt tryk. Til trods herfor ser vi eksempler på anvendelse af vandtætnende tilsætningsstoffer, som medfører unødvendige meromkostninger, til skade for både samfundet og betonbranchen. Det er vores generelle opfattelse, at anvendelse af vandtætnende tilsætningsstoffer ofte er unødvendigt, og at vandtætheden kan sikres både bedre og billigere ad traditionel betonteknologisk vej. Der er dog eksempler på anvendelse af vandafvisende tilsætningsstoffer, eller overfladebehandlinger, hvor formålet f.eks. er at mindske risikoen for kalkudblomstringer, eller for generelt at opnå pænere overflader på såvel kort som lang sigt. I disse tilfælde tjener det helt andre formål end egentlig vandtæthed, og der er ikke disse anvendelser, nærværende artikel drager i tvivl. Et materiales vandtæthed afhænger af dets porøsitet, herunder porestørrelser samt graden af sammenhæng i poresystemet. For beton er dette primært givet ved cementpastaens eller kitmassens sammensætning. Ved et v/c-tal på ca. 0,50 er kapillarporerne ikke længere sammenhængende, og vandtæthe den øges markant ved en sænkning af v/c-tallet til dette niveau. Det svarer nogenlunde til miljøklasse M. Ved sænkning af v/c-tallet til ca. 0,40 er der ikke længere kapillarporer til stede, kun de langt finere gelporer. Det medfører øget tæthed, og svarer til miljøklasse A. Ved yderligere sænkning af v/ctallet til under 0,40, bliver tætheden fortsat bedre, og der vil være uhydratiseret cement til stede, som vil reagere med evt. indtrængende vand, og derved yderligere tætne betonen. Det vil f.eks. gælde for beton i miljøklasse E. Anvendelse af flyveaske og mikrosilica vil også medvirke til en forbedring af tætheden, idet disse materialers ”tætheds-aktivitetsfaktorer” sædvanligvis er større end de aktivitetsfaktorer, som normen angiver ved beregning af ækv. v/c-tal. Pga. cementpastaens svind/svelnings karakteristika er det vigtigt, at sandfraktionen har en hensigtsmæssig kornstørrelsesfordeling helt ned i fillerområdet, så indre defekter som f.eks. mikrorevner undgås. Hvis der forekommer mikrorevner er de sædvanligvis diskret fordelt og har ingen væsentlig betydning for vandtætheden, og ved lave v/c-tal vil der endvidere ske en vis selvheling af fine revner. At de vandtætnende tilsætningsstoffer har en virkning, er der næppe tvivl om, men virkningen er sædvanligvis dokumenteret på forholdsvis svage og porøse betoner. Et eksempel på et tætnende og holdbarhedsforbedrende tilsæt ningsstof, som for årtier tilba ge var populært bestod primært af cement og mikrosilica.Det var der for så vidt ikke noget galt i, men omkostningerne var mangedoblede i forhold til blot at tilsætte ekstra cement og mikrosilica til betonen. Et eksempel af nyere dato vedrørte et tilsætningsstof, hvor omkostningerne til tilsætningsstoffet alene løb op i et par hundrede kroner pr. m 3 beton. En sammenlignende undersøgelse viste, at tilsætningsstoffet var i stand til at forbedre vandtætheden af en beton i styrkeklasse 25, så den svarede til en beton i styrkeklasse 35. Ganske imponerende, men det samme kunne være opnået langt billigere, ved at hæve styrkeniveau og tæthed med traditionelle virkemidler – lavere v/c-tal. Prisen hertil var ca. 25% af omkostningerne ved anvendelse af tilsætningsstoffet. Herudover opnår man de øvrige fordele, der er ved anvendelse af en stærkere beton – slidstyrke, hurtig styrkeudvikling, bedre kor rosionsbeskyttelse etc. etc. I Praksis et det altid støbeskel, fuger, svindrevner og andre konstruktive detaljer, som giver problemer mht. vandtæthed, og overfor disse forhold hjælper vandtætnende tilsætningsstoffer ikke. Der skal i stedet fokuseres mere på design, planlægning og udførelse, samt selvfølgelig betonkvaliteten. Med de rette betonkvaliteter (A og E) vil der aldrig være problemer med betonens vandtæthed. Vandpermeabilitet BETONS VAND- PERMEABILITETS- KOEFFICIENT, EFTER BETON-BOGEN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2005
Fra CtO’s arbejdsmark Anvendelse af BASIS® cement i miljøklasse E Fra og med Basisbetonbeskrivelsen i 1986 har der været regler for hvilke cementtyper, der måtte anvendes i de forskellige miljøklasser. Da BASIS ® cement blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne, blev den derfor underkastet en lang række undersøgelser hos Teknologisk Institut, og resultaterne herfra var grundlaget for en generel godkendelse til anvendelse i alle miljøklasser – P, M og A. Frem til udgivelsen af DS 481 i 2000 var der således ingen normmæssige begrænsninger i anvendelsen af BASIS ® cement. I praksis blev den dog ikke anvendt under de mest aggressive forhold som broer, havnebygning m.v. Med DS 481 blev der indført en ny miljøklasse E – ekstra aggressiv miljøklasse, og BASIS ® cement blev ikke tilladt anvendt i denne miljøklasse. BASIS ® cement betegnes efter cementstandarden DS/EN 197 som CEM II/A-LL, med styrkebetegnelsen 52,5R. Denne cementtype havde ikke ”dokumenteret etableret egnethed” i miljøklasse E. Det gav dog ikke anledning til større problemer. BASIS ® cement blev stort set kun anvendt til betonelementproduktion (samt betonvarer), og betonelementer blev sjældent leveret til miljøklasse E. DS 2426 (nationalt tillæg til DS/ EN 206) var uændret mht. BASIS ® cements anvendelse i miljøklasse E, hvorimod der i Sverige og Tyskland ingen begrænsninger var i anvendelse af denne cementtype. I et tillæg til DS 411 primo 2004 blev der foretaget ændringer i konstruktionstypernes placering i miljøklasserne. Her blev bl.a. altangange og P-dæk overflyttet til miljøklasse E. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2005 Produktnavn Cementbetegnelse P M A E BASIS ® cement CEM II/A-LL 52,5 R X X X X* RAPID ® cement CEM I 52,5 N X X X X LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement CEM I 42,5 N X X X X AALBORG WHITE ® cement CEM I 52,5 N X X X X ABC cement CEM II/A-LL 52,5 N X X X X* BASIS ® AALBORG CEMENT ® CEM II/A-LL 52,5 N X X X X* MESTER ® AALBORG CEMENT ® CEM I 42,5 N X X X X *) UNDTAGET ER SVØMMEBADE OG KONSTRUKTIONER I EKSPONERINGSKLASSERNE XS3 OG XA3. EGNETHED AF AALBORG PORTLANDS CEMENTER IHT. DS/EN 206 SAMT DS 2426 Baggrunden var bl.a., at chloridbelastningen for netop disse konstruktionstyper kan være betragtelig, og at det øgede dæklag og lavere v/c-tal i miljøklasse E vil være en god sikkerhed mod risikoen for armeringskorrosion. Allerede ved de omtalte undersøgelser i begyndelsen af 1990’erne blev det dokumenteret, at man med BASIS ® cement opnåede samme tæthed mod bl.a. chloridindtrængning som med RAPID ® cement, og med de skærpede krav i miljøklasse E må man derfor forvente yderligere forbedrede holdbarhedsegenskaber – også med BASIS ® cement. Ændringen medførte imidlertid helt utilsigtet, at betonelementer, som gennem mere end 10 år havde været produceret uden problemer med BASIS® cement pludselig ikke længere kunne produceres med denne cement. Foranlediget heraf, rettede Aalborg Portland i efteråret 2004 henvendelse til normudvalget S 328, med henblik på en revurdering af begrænsningerne i anvendelse af BA- SIS ® cement. På grundlag af den foreliggende dokumentation af såvel praktiske erfaringer som laboratorieforsøg, vurderede S 328, at der var grundlag for en lempelse, og i normudvalgets svar af 2005.03.03 meddelte man følgende: CEM II/A-L og CEM II/A-LL kan godkendes til miljøklasse E undtagen i beton som skal anvendes til svømmebade samt til konstruktioner i eksponeringsklasse XS3 og XA3. XS3 og XA3 refererer til DS/EN 206, og omfatter havvandskonstruktioner i splashzonen hhv. stærkt aggressivt kemisk miljø. Aalborg Portlands cementer kan fremover benyttes i samtlige miljøklasser, med ovennævnte begrænsninger, se illustration. CtO - Cementteknisk Oplysning Postboks 165 • DK-9100 Aalborg Tel. +45 99 33 77 54 www.aalborg-portland.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Page 1 and 2: TEMA STORE PROJEKTER CITYTUNNELN -
Page 3 and 4: ISSN 0109-758X Nr. 2 · 22. årgang
Page 5 and 6: FORMÅLET MED CITYTUNNELN ER AT GØ
Page 7 and 8: . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 9 and 10: enhavnerkalken imidlertid lav styrk
Page 11 and 12: NOTER· NOTER· NOTER· NOTER Nye g
Page 13 and 14: . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Page 15 and 16: Nem rengøring betyder større effe
Page 17 and 18: Total Performance Control Hvordan o
Page 19 and 20: Torso i fuld højde Turning Torso i
Page 21 and 22: l perle ....... 21
Page 23 and 24: GULVET AF KNÆKKEDE GRANITFLISER SK
Page 25 and 26: Skumbeton på gulvet dæmper støje
Page 27 and 28: Her er Nøglen til det bedste terr
Page 29 and 30: Helvægge og dæk af letklinkerbeto
Page 31 and 32: BETONELEMENT-FORENINGEN delse. Det
Page 33 and 34: AF SVEND RÖTTIG BETONELEMENT-FOREN
Page 35: Forme til plane vægge Udstøbning
Page 39 and 40: Mødekalender Efterår 2005 KØBENH

2 2005 - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?