dag på Horslunde Realskole. Hvor der var 2- 5 års jubilarer, 6 -10 års

Lørdag den 19 juni 2010 var der Gammel – elev – dag på Horslunde Realskole.
Hvor der var 2- 5 års jubilarer, 6 -10 års jubilarer, 2- 20 års jubilarer, 10-25 års jubilarer,
2- 40 års jubilarer , 8 -45 års jubilarer , 25- 50 års jubilarer, 3 -55 års jubilarer, 14 – 60 års
jubilarer og 3 - 65 års jubilarer. Samt 12 lærere. Hvor alle havde en hyggelig dag.
At samle så mange , kan kun lade sig gøre på grund af det store arbejde som tidligere
skoleleder Margit Pedersen og tidligere lærer Folmer Pedersen har udført. Stort tak til dem.
Vi bad Kirsten Jensen, der var en af de tre 65 års jubilarer, om at skrive nogle tanker omkring
den gamle skole og jubilæum. Det er der kommet den spændende beretning ud af. Kirsten
Jensen står til venstre på billedet af 65 års jubilarer. Mange tak til Kirsten Jensen.
Tanker ved et 65 års Elevjubilæum på Horslunde Realskole.
Vejrudsigten for lørdag d. 19 juni var ikke opmuntrende, men det kunne ikke ødelægge glæden og
forventningen til at gense min gamle skole og forhåbentlig nogle af de gamle skolekammerater.
Desværre var vi kun tre gamle piger, men der kunne have været tre gamle drenge også. Hvor blev
l af
Ved indkørslen til skolen vælter minderne ind over en. På den anden side af gaden ligger stadig
huset, hvor Frk. Iversens Boghandel havde til huse. Til venstre for indkørslen et meget forandret
hus, hvor Købmand Møgelmose boede. Jeg mindes hullet i hækken (ud mod banen bagved
cykelskuret), hvor vi smuttede igennem for at hente en sodavand til spisefrikvarteret. Hammer og
søm lå klar på disken til at lave hul til sugerøret i kapslen.
Inde i gården stod mange i grupper og udvekslede minder og jeg fandt også hurtigt mine to
skolekammerater. Vi enedes straks om at gå på opdagelse i den meget forandrede skole med en
masse nye, flotte bygninger. Bygningen fra 1941 genkendte vi. Hvor den ligger, lå i 1940 de
gammeldags "lokummer" i et træskur. Det var den rene luksus, da toiletterne i den nye bygning
kunne tages i brug. Gymnastiksalen ligner næsten sig selv og i vores afgangsklasseværelse lige ved
siden af dukkede mange dejlige minder op, selv om det slet ikke så ud som dengang vi brugte det.
Vi finder også et par af de andre klasseværelser, vi brugte og går så ud for at se på alle de flotte
nye bygninger. Dog dvæler vi et øjeblik hvor den gamle hestestald lå. Flere elever kom nemlig til
skole pr. hest og vogn/kane og opstaldede hesten her med medbragt mulepose til foderet.
Videre til alle de nye bygninger. Vi bliver mere og mere betagede jo længere vi kommer frem.
Hvor er det flot. Håber de nuværende brugere nyder de nuværende vidunderlige faciliteter, der
står til deres rådighed, lige så meget som, vi i sin tid nød vores (i nutidens øjne nok meget
primitive) dejlige gamle skole. Men en skole, der også dengang gav sine elever en god lærdom, en
ballast til en god fremtid. Jeg tænker ofte på hvor mange unge, der mon dengang havde fået
denne mulighed, hvis der ikke var kommet en idealist til Horslunde, for idealist, det var Hr.
Hirshals. Jeg mindes mig selv som en 10-11 års pige, der brændende ønskede sig at komme til

Horslunde Realskole. Men nej, det kunne ikke lade sig gøre før Hr. Hirshals en dag stod i døren
sammen med Skolekommissionens formand og fik overtalt mine forældre, mens jeg græd af
glæde. Dette gjorde Hr. Hirshals meget ud af. Hans idealisme var, at alle børn skulle have lige
mulighed for lærdom. Også os ude fra landet. Vi var flere fra egnen, der mødtes i Horslunde
Realskole den første dag efter sommerferien 1940. Den dag glemmer jeg aldrig. Jeg mindes den
første lærerstab, mener at der var tre lærere og tre lærerinder: Hr. Hirshals, Hr. Stevns og Hr.
Ravn, Fru Dam, Frk. Juhlert og Frk Henriksen. Senere kom der flere til.
Jeg mindes mange dejlige ture med skolen, hvor lærerne virkelig tog del i det hele, de festlige
skoleballer med festpolonaise og cotillondans indøvet af tidligere danselærerinde Fru Konsulinde
Wiingaard. Ja, det var en lykkelig og lærerig tid, selvom det var netop i de fem krigsår.
Afspærringen ved den nedlagte bane mindede mig om en trist oplevelse, hvor der en dag
kom et tog gjorde holdt lige ud for skolegården. Toget var fyldt med tyske flygtninge,de
hang ud af vinduerne, der var inge glæde at spore i deres ansigter, gamle mænd, kvinder og
børn , et trist syn. Der havde et par dage i forvejen været besøg af et par tyske Officerer, der
ville beslaglægge skolen til "opbevaring" af de stakkels mennesker. De fandt dog skolen for
lille og vi var lykkelige. I stedet blev disse stakler anbragt i Rewentlovparken. Et minde der
aldrig er blevet slettet og aldrig bliver det.
Et andet minde fra krigstiden, hvor det var svært at få tøj: Hr. Hirshals opfordrede os til at
medbringe en pude til at sidde på. Den ville både skåne mod slitage og lune bagdelen, der
var jo også mangel på brændsel og derfor ofte en uges "kuldeferie" om vinteren. Disse
puder gav i øvrigt anledning til mangen en munter pudekamp.
Ja, jeg kunne blive ved, men må hellere slutte i mindet om fem dejlige år på en skole, jeg
altid vil mindes med glæde, en skole med en sund og god indstilling til at undervise og tage
sig af hver enkelt elev. En ånd, jeg føler stadig hersker på Horslunde Realskole.
Tak til arrangørerne af en dejlig dag, vi ser hen til 70 års jubilæet og vi tre gamle 45rer er
enige om at mødes igen.
4760 Vordingborg
Kirsten Jensen (f.Lauridsen)