77956 DHI 4-sidet - Spildevandsinfo.dk

spildevandsinfo.dk

77956 DHI 4-sidet - Spildevandsinfo.dk

Gode råd om miljøvenlig etablering og drift af

fællesvaskerier i boliger, institutioner m.m.

5 kg vaskemiddel pr. indbygger! Så meget anvender hver borger i København

hvert år på at vaske sit tøj. Det svarer til ca. 5.000 tons pr. år i

Storkøbenhavn. Det er altså ikke små mængder vaskemiddel, der ledes

gennem kloaksystemet til de kommunale renseanlæg, hvor spildevandet

renses, før det bliver ledt ud i vandmiljøet. Derfor handler det ud fra

et miljøsynspunkt om at reducere forbruget og indholdet af miljøskadelige

stoffer i vaskemidlerne.

Denne folder indeholder gode råd til, hvordan man etablerer og driver et fællesvaskeri. Folderen

henvender sig til beboerforeninger, boligselskaber, institutioner m.m., som har ansvaret for

fællesvaskerier.

Mit skønne vaskeri!

Københavns Kommune

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Miljøkontrollen

Lynettefællesskabet I/S


Målet er klart – vi skal mindske vand- og energiforbruget

samtidig med, at vi skal undgå at bruge

miljøskadelige vaskemidler. Hertil kommer gode råd

om brugervenlighed og driftssikkerhed.

Folderen omhandler følgende:

Valg af vaskemidler, herunder doseringsanlæg

Valg af vaskemaskiner

Blødtvandsanlæg

Driftssikkerhed og brugervenlighed

Folderen indeholder spørgeskemaer (løsblade),

som I kan sende til leverandører af vaskemidler

og vaskemaskiner. I kan læse mere på

www.miljoe.kk.dk/projekter, hvorfra I også kan

downloade denne folder og spørgeskemaerne.

Valg af vaskemidler

For at minimere miljøpåvirkningen er det vigtigt, at

vaskemidlerne ikke indeholder miljøskadelige stoffer,

og at man ikke overdoserer. Samtidig må vaskemidlerne

ikke være dyre eller besværlige at bruge.

Følgende vaskemidler anvendes i de fleste

fællesvaskerier:

Colour- og hvidvaskemidler

Skyllemidler

Blegemidler (ofte indeholdt i hvidvaskemidler)

Når I skal beslutte, hvilke vaskemidler der skal indkøbes,

kan I undersøge følgende:

Indhold af miljøskadelige stoffer

Dosering

Økonomi (pris pr. vask)

Indhold af miljøskadelige stoffer

Hvis det er muligt, bør I vælge vaskemidler, som er

mærket med Svanen eller Blomsten. Disse

miljømærker sætter grænser for vaskemidlernes

indhold af miljøskadelige stoffer. I kan finde en liste

over miljømærkede vaskemidler på:

www.ecolabel.dk

Da udbudet af miljømærkede vaskemidler er

begrænset kan I alternativt stille specifikke

miljøkrav til indholdet i vaskemidlerne. I vedlagte

”Spørgsmål til leverandører af vaskemidler” er der

en liste over miljøskadelige stoffer. Spørgeskemaet

kan I sende til én eller flere vaskemiddelleverandører,

som så oplyser, hvorvidt deres produkter indeholder

stofferne. Stofferne er placeret på listen over

miljøskadelige stoffer, fordi de er giftige for vandmiljøet,

er vanskelige at nedbryde, ophobes i organismer

og/eller fordi de er sundhedsskadelige.

Vælg produkter uden de nævnte miljøskadelige

stoffer og uden stoffer, som ikke er let nedbrydelige,

eller som opfylder de nævnte EU-fareklassificeringer

(jf. skema).

Dosering og økonomi

I bør ikke vælge traditionelle pulverprodukter

(såkaldte volumenprodukter). Vælg i stedet kompakt

vaskepulver eller et flydende vaskemiddel. De indeholder

færre fyldstoffer pr. dosering, hvorved de

belaster miljøet mindre.

I bør vælge et automatisk system til dosering af

vaskemiddel (pulver kan også doseres automatisk).

Automatisk dosering giver den mest økonomiske

dosering og forhindrer overdosering. Systemerne kan

også anvendes til skyllemidlet. Det er vigtigt, at én

eller to af vaskemaskinerne ikke har doseringssystemet

– eller at systemet kan kobles fra – fordi fx

allergikere skal kunne vaske med egne vaskemidler.

I vurderer økonomien ud fra pris pr.

vask og etableringspris for

doseringsanlægget, jf.

”Spørgsmål til leverandører af

vaskemidler”.


Valg af vaskemaskiner

Vaskemaskiner til fællesvaskerier er normalt 4,5-10

kg’s maskiner. Jo større maskiner, jo større vand- og

energiforbrug og jo højere indkøbs- og driftspris. En

undersøgelse af vaskevanerne i fællesvaskerier har

vist, at omkring 80% af alle tøjportioner er under 5

kg. Da kapaciteten således ikke altid udnyttes fuldt

ud, vil der være et større vand- og energiforbrug pr.

kg tøj ved vask i store maskiner. Hvis I alligevel

vælger at købe et antal større maskiner er det derfor

en god idé, at vaskeprisen er højere ved vask heri.

Vaskemiddelforbrug skal afhænge af,

hvor fyldt maskinen er

Mange vaskemaskiner kan i dag tilpasse vaskemiddelforbruget

efter, hvor fyldt maskinen er.

Vaskemaskineleverandøren bør dokumentere, at

maskinerne er i stand til dette (jf. ”Spørgsmål til

leverandører af vaskemaskiner”).

Det er ikke nødvendigt at indkøbe separate centrifuger

i betragtning af moderne vaskemaskiners

centrifugeringsevner.

Hvordan bedømmer I vaskemaskinerne

I kan basere jeres valg af vaskemaskiner på en samlet

bedømmelse af vand- og energiforbrug, centrifugeringsevne

(restvand i tøj efter centrifugering)

og økonomi. I nedenstående tabel er der opstillet

vejledende minimumskrav til vaskemaskinernes

præstationer for disse parametre. Da der sker en

konstant udvikling af vaskemaskinerne, er den bedste

fremgangsmåde at spørge en række forskellige

leverandører om maskinernes aktuelle præstationer.

”Spørgsmål til leverandører af vaskemaskiner” kan

sendes til leverandørerne og efterfølgende kan I sammenligne

deres tilbud.

El- og vandmålere – vigtigt!

Det er vigtigt at opsætte målere på el og vand til

vaskeriet. De fleste vaskerier har fælles el- og vandmåler

for hele ejendommen. Kun gennem

selvstændige el- og vandmålere for vaskeriet kan forbrug

og dermed besparelser dokumenteres.

Vejledende krav til vaskemaskiner (4,5-10 kg) til

fællesvaskerier

Vejledende krav

ved 60º C vask*

Vandforbrug

Elforbrug

12 l pr. kg vasketøj

0,22 kWh pr. kg vasketøj

Restvand i tøj efter

centrifugering 52%

*Målt ved fyldt normal 60 graders bomuldsvask uden forvask,

med 3 skyl og tilslutning af koldt vand.


Mit skønne vaskeri!

Udgivet af Lynettefællesskabet I/S og Københavns Kommune,

Miljøkontrollen i marts 2003.

Tekst og koncept: Københavns Kommune, Miljøkontrollen og

DHI – Institut for Vand og Miljø.

Foto: Trine Søndergård.

Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S.

Tryksagen er svanemærket med det nordiske miljømærke

svanen. Licensnummer 541 006.

Oplag: 1000

Blødtvandsanlæg

– fjerner kalk fra vandet

Det er en god idé at etablere et blødtvandsanlæg.

Brug af blødt vand (dvs. vandværksvand, hvor

kalken er fjernet) anbefales, fordi forbruget af

vaskemiddel dermed kan reduceres og tilkalkning af

maskinerne kan undgås. Herved opnås følgende

fordele:

Der spares tid og penge på eftersyn og reparation af

vaskemaskinerne

Vaskemaskinerne holder længere

Der spares penge på køb af vaskemidler og

Udledningen af miljøskadelige stoffer begrænses

Vandet i Storkøbenhavn er omkring 20 hårdhedsgrader

(°dH). Efter blødgøring er hårdhedsgraden

mindre end 5 °dH. Undersøgelser viser, at i områder

med hårdt vand (> 20 °dH) kan blødgøring af vaskevandet

medføre en væsentlig reduktion (op til 40%)

af forbruget af vaskemidler.

Blødtvandsanlægget bruger salt til at fjerne kalken

fra vandet. 5-15 % af vandforbruget går normalt til

løbende rensning af anlægget (typisk 0,5-1,5 m 3 pr.

rensning afhængigt af anlægsstørrelsen). Man skal

være opmærksom på, at vandforbruget kan blive

uforholdsmæssigt stort (større end 50 %) ved for hyppig

rensning. For at undgå dette skal rensningen

være vandmængdestyret fremfor tidsstyret (eller

både tids- og mængdestyret). På den måde vil der

først ske rensning, når en bestemt vandmængde er

løbet igennem anlægget.

Driftssikkerhed og brugervenlighed

Krav til vaskemaskinernes driftssikkerhed:

Service. I bør sikre jer, hvilken grad af service I får

på vaskemaskinerne (jf. spørgeskemaer). Stemmer

dette overens med den tid, I forventer at bruge til

drift af vaskeriet Det er hensigtsmæssigt med et

kontroldisplay, som viser fejlkoder. Det kan spare

mange servicebesøg

Reparationsvenlige. Der skal være nem adgang til

bundventilen i vaskemaskinerne, da den ofte skal

tømmes. Det skal ikke være nødvendigt at skulle

om bag maskinerne. Derudover skal der være

mulighed for at udtage tøj/bøjler mellem tromle og

kar (fx ved at valkerne kan åbnes)

Krav til brugervenlighed ved betjening af maskiner

eller centrale paneler

Knapper. Trykknapper anbefales generelt fremfor

drejeknapper, der kan være vanskelige at bruge for

ældre mennesker

Læsbarhed. Teksten skal være tydelig og skal

kunne tåle slitage på knapper

Letanvendelig betjening. Elektroniske tavler skal

være letlæselige, fordi information til brugerne om

betjening er vigtig

Lugeåbning. Lugeåbningen må ikke være for lille i

vaskemaskinerne, da det kan gøre det vanskeligt at

tage det vaskede tøj ud af maskinen. Af samme

årsag bør der ikke være gummipakninger i åbningen,

som tøjet skal trækkes over.

More magazines by this user
Similar magazines