Vorrevangskolen_Baggrundsrapport (pdf 414 KB) - Aarhus.dk

KVALITETSRAPPORT 

Vorrevangskolen 

2011

INDHOLD 

YDELSER 3 

95 % MÅLSÆTNINGEN 3 

RESPEKT FOR GRÆNSER 4 

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 

VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 

MILJØLEDELSE 7 

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 

INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 

DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 10 

FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 

ORGANISERING 12 

UNDERVISNINGSANDEL 12 

PLANLAGTE TIMETAL 12 

GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 

LINJEFAGSDÆKNING 14 

ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 

RESSOURCER 17 

DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 

KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 

ELEVTAL 18 

ELEV-LÆRER RATIO 20 

ELEVVANDRING 20 

ØKONOMI 21 

MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 

ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 

FYSISKE RAMMER 24 

2 | KVALITETSRAPPORT 2011 

FOLKESKOLER

YDELSER 

95 % MÅLSÆTNINGEN 

Målet i Aarhus Kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2013. Med 95% handlingsplanen 

iværksættes en ekstraordinær indsats for de ældste børn og unge (overhalingssporet). Dette kører parallelt med det lange 

seje træk, hvor de eksisterende indsatser forstærkes, så de bærende forudsætninger styrkes fra barnet er lille. At få alle 

unge i ungdomsuddannelse kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører, og der er brug for 

at afprøve nye måder til at nå de grupper af unge, der ikke i dag lykkes med en ungdomsuddannelse. 

Børn og unges uddannelsesparathed påvirkes af mange faktorer, og der kan være mange årsager til frafald på 

ungdomsuddannelserne. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver både faglige og sociale kompetencer. Det kræver 

også en evne til at mærke efter, når der skal vælges til og vælges fra. Og det kræver motivation og vedholdenhed samt 

kendskab til egne læringsstrategier i mødet med nye udfordringer. 

Vi skal derfor hele vejen omkring børnene/de unge og deres forældre og sikre, at vores indsatser er helhedsorienterede og 

sammenhængende. Og vi skal sikre, at de rammer, vi som dagtilbud/skole/FU-område stiller til rådighed, er de rigtige. I 95% 

handleplanen er 23 konkrete initiativer beskrevet. Handlingsplanens initiativer skal følges op med forstærkede lokale 

indsatser, hvilket bl.a. udfoldes i indeværende afsnit. 

Hvilken konkret indsats på skolen i forhold til fravær er særligt betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og 

gennemførelse af en ungdomsuddannelse 

Fokus på fravær: 

1. Samarbejdsprojket med FU, hvor en socialpædagog, ansat af FU, udelukkende arbejder med elever i 

Udskolingen, der har bekymrende fravær. 

2. Skoleleder følger samtlige elevers fraværsprocent følges løbende. Brev til forældre hvis børn har for højt fravær 

- her også for sent fremmøde. 

3. Løbende møder mellem UU-vejleder og skoleleder om elever i 8. og 9. klasser, hvor fraværet er bekymrende. 

Konkrete aftaler ift enkelte elever. 

Hvilke konkrete samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører er særligt betydningsfulde for jeres 

elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse 

Samarbejde med forældre, UU-vejleder, FU-leder, socialcentret, ungdomsuddannelserne 


FOLKESKOLER

Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en 

ungdomsuddannelse 

Samarbejdsprojeket med FU, hvor en pædagog er ansat til at følge enkelte elever på 8. og 9. årgang. 

Pædagogen har ansvar for, at eleverne møder i skole til tiden. De kontaktes eller hentes, hvis ikke de møder frem. 

Pædagogen er mentor for de udvalgte unge: samtale-/sparringspartner, understøtter aktiviteter efter skoletid, 

efter behov:støtter i undervisningen og med lektier, deltager i møder vedr. de unge, samarbejder med forældrene. 

RESPEKT FOR GRÆNSER 

I Aarhus Kommune er der iværksat et beredskab, som bl.a. skal sikre hurtig og effektiv indgriben i krisesituationer og 

opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. I den forbindelse blev der udarbejdet en vejledning med titlen Respekt for 

Grænser. 

Vejledningen skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb. Samtidig skal den være med til at sikre, at hver 

enkelt medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis der opstår mistanke om, at et barn bliver krænket seksuelt, eller hvis 

man som medarbejder bliver udsat for mistanke om seksuelt overgreb. 

I høj 

grad 

I nogen 

grad 

I ringe 

grad 

Slet ikke 

I hvilken grad er skolens medarbejdere klædt på til at håndtere sager vedr. 

mistanke om overgreb 

Initiativer som skolen har taget for at sikre, at der er dialog og en åben kultur omkring emnet overgreb, således 

at medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og eventuelle mistanker 

Der informeres og orienteres løbende til personalet. 

Skolen har kendte procedurer for netværksmøder 

Skolen har kendte procedurer for underretninger til de sociale myndigheder 

Skolens specialcenter holder månedlige møder, hvor der til hvert møde er Åben Rådgivning, hvor personale (med 

forældretilladelse) kan bringe en bekymring frem, eller en forældre kan deltage med en bekymring vedr. et barn. 


FOLKESKOLER

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (faghæfte 21) er et af folkeskolens tre obligatoriske fag/emner i 

børnehaveklassen og på 1.–9. klassetrin. Disse fag/emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen 

i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. 

Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan seksualundervisningen foregår. Børn og ungebyrådet 

har i 2011 ønsket, at der sættes mere fokus på emnet og anbefaler bl.a., at der handles på det stigende og 

bekymrende sygdomsmønster i forhold til seksuelt overførte sygdomme. 

I høj 

grad 

I nogen 

grad 

I ringe 

grad 

Slet ikke 

I hvilken grad er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab tænkt 

ind i skolens undervisning og pædagogiske arbejde i fagrækken 

Hvordan er undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab organiseret på skolen 

Integreret i fagene. 

I 0. - 6. kl. foregår undervisningen som en del af indholdet i klassens tid, natur/teknik, kristendom og idræt. 

Lærerne i disse fag har ansvaret for, at emnerne i Faghæfte 21 bliver tilgodeseet. 

I 7. - 9. kl. varetages undervisningen af klassens lærere i fagene biologi, kristendom, samfundsfag, dansk og 

klassens tid - suppleret med gæstelærere og besøg. 

I efteråret 2011 overtog 100 lærerstudereinde skolen og underviste i to dage alle skolens klasser i emner inden 

for Faghæfte 21 

I dette skoleår har vi samarbejdet med læreruddannelsen, og i november 2011 overtog 100 lærerstuderende 

skolen (og eleverne) i to dage, hvor de underviste i sundhed, seksualitet og famuiliekundskab (faghæfte 21) i alle 

på klasser tilpasset alderstrinnene. 

Hvilke fag er aktuelt involveret i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 

Bh.kl.-3. 

klassetrin 

Dansk, natur/teknik, idræt og klassens tid 

4.-6. klassetrin Dansk, Natur/teknik, klassens tid, idræt, hjemkundskab, kristendomskundskab 


7.-9. klassetrin Dansk, klassens tid, biologi, samfundsfag, idræt, hjemkundskab 

FOLKESKOLER

Hvilke emner prioriteres aktuelt i skolens arbejde med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 

Bh.kl.-3. 

klassetrin 

Mig selv og min krop, Sanserne, Sund madpakkedag med Sebastian Klein (et samarbejdsprojket 

med FDB), At være ens eller anderledes, Familie og venner 

4.-6. klassetrin Temauge om sundhed er obligatorisk, Familien, Venskab, Sanser og kropsfunktioner, Smør en sund 

madpakke (et samarbejdsprojekt med FDB, skolen og Frugtformidlerne), Krop kost og motion 

7.-9. klassetrin Familie, slægt og fællesskaber, Værdier, normer og adfærd, Ernæring og hygiejne, Livskvalitet, mad 

og måltider, Sundhed og livsstil,Seksualundervisning 

VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 

Det er i folkeskoleloven præciseret, at skolebestyrelsen ud over ordensregler skal fastsætte et værdiregelsæt for skolen. 

Ved et værdiregelsæt forstås retningslinjer for god adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for 

eleverne og de ansatte, herunder en overordnet antimobbestrategi. 

Ja 

Nej 

Har skolebestyrelsen fastsat skolens ordensregler 

Ja 

Nej 

Har skolebestyrelsen fastsat skolens værdiregelsæt, herunder en overordnet 

antimobbestrategi 


FOLKESKOLER

Hvordan omsættes ordensregler og værdiregelsæt i skolens praksis 

Alle klasser udarbedjer /redigerer hvert år ved skoleårets start klasseregler for, hvordan trivsel og adfærd skal 

være i den enkelte klasse. 

I alle klasser hænger skolens værdigrundlag, skolens ordensregler og antimobbe-strategi. Skoleleder besøger 

hvert år alle klasser får at tale generelt om fællesskab og trivsel og om enten skolens værdigrundlag eller skolens 

ordensregler. 

MILJØLEDELSE 

Styrket miljøbevidsthed og reduceret miljøbelastning er omdrejningspunkter for miljøarbejdet i Børn og Unge. Skoler der ved 

at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt ”det 

grønne håndtryk”. 

En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og 

tekniske tiltag. 

Ja 

Nej 

Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år 

Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens 

effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i 

forhold til antal kvadratmeter og antal elever. 

Nøgletal for skolens forbrug 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

El (kWh / m2) 26 28 25 24,24 

Varme (kWh / m2) 130 138 132 95,93 

Vand (m3 / elever) 8 6 6 3,94 


FOLKESKOLER

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 

På baggrund af en lovændring har Byrådet vedtaget ’Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune’ 

som gældende for alle kommunale skoler, der har en SFO. Arbejdet med udmøntningen af Mål og indholdsbeskrivelse 

påbegyndtes august 2010 og forventes at foregå over en periode på to år. 

Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig 

medvirker til at indfri målene. 

Ifølge byrådsindstillingen indgår de temaer, som skolerne lokalt arbejder med, løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i 

den lokale udviklingsplan. 

Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2010/11 

Lærer - pædagogsamarbejde 

Flg. handling er iværksat: 

1) Pædagogernes deltagelse i undervisningen er øget med 50% 

Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret 2011/12 

Inklusion 

Der uddannes en inklusionsvejleder 

Der udarbejdes individuelle handleplaner for alle børn. 

Der arbejdes med piktogram (visualisering) for børn med særlige specialpædagogiske behov. 


FOLKESKOLER

INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 

Aarhus Kommune har igangsat kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber. Projektet løber hen over 

skoleårene 2011/12 og 2012/13 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset af 

et ønske om at ruste lærere og pædagoger på skolerne til bedst muligt at imødegå fremtidens udfordringer. Uddannelsen af 

inklusionsvejledere til udvikling og understøttelse af lokale inkluderende skolekulturer er et centralt element. 

Ja 

Nej 

Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke 

Hvis ja, beskriv den kort 

Den er under udarbejdelse og forventes færdig i løbet af foråret 2012 

Ja 

Nej 

Har SFO’en en plan for inklusionsvejledernes virke 

Hvis ja, beskriv den kort 

Den er under udarbejdelse og forventes færdig i løbet af foråret 2012 


FOLKESKOLER

DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND 

Der ydes specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller 

støtte. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne af 

den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. 

Som det fremgår af Aarhus Kommunes Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være 

ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der 

udbydes, for at styrke deres samlede trivsel, læring og udvikling. 

Ja 

Nej 

Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning 

Evt. bemærkning fra skolen: 

Vi er skolen for alle. En skole der glæder sig ved forskelle, understøtter læreprocesser og tager hensyn til den 

enkeltes behov. 

Det opleves ved, at vi: 

- sikrer at alle børn får optimale muligheder for læring, udvikling og trivsel 

- sikrer at alle børn får mulighed for deltagelse i trygge og udviklende fællesskaber 

- fremmer udviklingen hos børn med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i 

folkeskoleloven 

- sikrer at forældre inddrages i så høj grad som muligt i beslutninger vedr. deres barn om specialundervisning og 

anden specialpædagogisk bistand 

- sikrer de specialpædagogiske tilbud er af høj faglig kvalitet 

Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for 

klassens skema 

10% 

Note: Ved specialundervisning uden for klassens skema forstås specialundervisning, der ydes før eller efter klassens 

skemalagte undervisningstid. 

Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres i skolens 

støttecenter 

55% 

Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne, der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres som 

støtte i normalklassen 

35% 


FOLKESKOLER

Skolens målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen 

Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår uden for klassens skema 

Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen foregår i skolens støttecenter 

Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen ydes som støtte i normalklassen 

I høj 

grad 

I nogen 

grad 

I ringe 

grad 

Slet ikke 

Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske 

indsats 

Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de 

specialpædagogiske initiativer 

FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 

Ja 

Nej 

Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen 

Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af 

individuelle elevplaner 


FOLKESKOLER

ORGANISERING 

UNDERVISNINGSANDEL 

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på 

undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 

undervisning 

33,3% 33,7% 33,3% 33,4% 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Gennemsnitligt antal planlagte 

undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer 

641,4 649,0 640,7 642,0 

PLANLAGTE TIMETAL 

Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk 

for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i 

forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. 

Undervisningstimer 2011/12 

Klassetrin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 

Antal planlagte undervisningstimer 690,0 750,0 780,0 750,0 780,0 810,0 780,0 840,0 870,0 0,0 

Vejledende timetal 690,0 712,5 802,5 802,5 832,5 840,0 870,0 990,0 930,0 840,0 

Minimumstimetal 2.150,0 2.290,0 2.520,0 


FOLKESKOLER

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Difference i forhold til minimumstimetallet 510,0 612,0 90,0 156,8 

Difference i forhold til det vejledende timetal -30,0 102,0 -420,0 -353,2 

GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 

Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført en undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i 

folkeskolerne i november 2010 og november 2011. Nedenstående tabel er opgjort på baggrund af det samlede antal 

planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, 

enkeltmandsundervisning mv.). 

Gennemført og aflyst undervisning 

Skolen 

nov. 2010 

Skolen 

nov. 2011 

Kommunen 

nov. 2011 

Timer læst efter planen 89,3% 91,4% 88,9% 

Vikarundervisningstimer 9,7% 7,4% 9,9% 

Selvstændige undervisningstimer 0,2% 0,4% 0,2% 

Vikartimer uden undervisning 0,0% 0,0% 0,2% 

Aflyste timer 0,8% 0,7% 0,7% 

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 


FOLKESKOLER

Årsager til at timer måtte afholdes uden 

undervisning 

Skolen 

nov. 2010 

Skolen 

nov. 2011 

Kommunen 

nov. 2011 

Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, 

lægebesøg e.l. 

Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx 

ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) 

54,0% 48,0% 69,0% 

3,0% 6,0% 2,6% 

Læreres efteruddannelse, kurser 38,0% 30,0% 20,8% 

Læreres afspadsering og ferie 5,0% 5,0% 4,0% 

Vakante stillinger 0,0% 0,0% 0,1% 

Andet 0,0% 11,0% 3,6% 

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning og Uni-C 

LINJEFAGSDÆKNING 

Lærere med linjefag i det pågældende fag er defineret som lærere, der har linjefag gennemført på læreruddannelsen eller 

meritlæreruddannelsen eller efterfølgende gennemført linjefaget ved efteruddannelse. 

Lærere med kompetencer svarende til linjefag er defineret som lærere med efter videreuddannelse, der vurderes at give 

kompetence svarende til linjefag. Lærerne har fx en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende 

kursusforløb. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 

Andel af klasserne hvor 

læreren har 

linjefagsuddannelse i 

faget 


læreren har kompetencer 

svarende til 

linjefagsuddannelse i 

faget 


læreren har andre 

kompetencer 

Dansk 62 % 38 % % 

Engelsk 95 % % 5 % 

Fransk 100 % % % 

Tysk 83,5 % % 16,5 % 

Historie 25 % 25 % 50 % 


FOLKESKOLER

Kristendomskundskab 50 % 10 % 40 % 

Samfundsfag 25 % 25 % 50 % 

Matematik 56 % 44 % % 

Geografi 85 % % 15 % 

Natur/teknik 0 % 60 % 40 % 

Fysik/kemi 100 % % % 

Biologi % 100 % % 

Idræt 70 % 30 % % 

Sløjd 100 % % % 

Hjemkundskab 70 % % 30 % 

Musik 85 % 15 % % 

Billedkunst 90 % % 10 % 

Håndarbejde 50 % % 50 % 

Dansk som 2. sprog 20 % % 80 % 

Evt. bemærkning fra skolen: 

Antal lærere der varetager specialundervisning 

23 

Andel af lærere der varetager specialundervisning, der har uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse i 

specialpædagogik 

74 

% 


FOLKESKOLER

ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 

Når vi i SFO’en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap... 

...samler vi primært børnene i én gruppe 

...samler vi primært børnene i grupper i samme afd. 

...samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd. 

...enkeltintegrerer vi primært børnene 

Når vi i SFO’en organiserer arbejdet med øvrige børn med handicap... 

...samler vi primært børnene i én gruppe 

...samler vi primært børnene i grupper i samme afd. 

...samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd. 

...enkeltintegrerer vi primært børnene 


FOLKESKOLER

RESSOURCER 

DEMOGRAFIOPLYSNINGER 

Skoledistriktet 

2009/10 


2010/11 


2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet 593 590 561 33.073 

Andel af distriktets skolebørn indskrevet i 

normalklasser på egen distriktsskole 


normalklasse på anden distriktsskole 


specialklasser og modtagelsesklasser 

Andel af distriktets skolebørn indskrevet på 

andre undervisningsformer 

Andel af distriktets skolebørn indskrevet på 

privatskoler 

49,2% 50,0% 52,2% 64,9% 

16,0% 13,9% 13,0% 16,2% 

2,9% 3,6% 5,0% 2,7% 

1,3% 2,0% 1,6% 2,4% 

30,5% 30,5% 28,2% 13,8% 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Andel af skolens elever med bopæl i 

skoledistriktet 

76,4% 75,6% 74,4% 79,6% 


2009/10 


2010/11 


2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år 

med anden etnisk herkomst end dansk 

19,5% 20,7% 21,2% 19,5% 


FOLKESKOLER

KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 

Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. 

Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. 


2009 


2010 


2011 

Kommunen 

2011 

Procentandel sigtede 10-14 årige 0,6% 0,7% 0,0% 0,7% 

Procentandel sigtede 15-17 årige 6,1% 5,6% 1,9% 3,0% 


2009 


2010 


2011 

Kommunen 

2011 

Antal sigtelser for 10-14 årige 2 2 0 181 

Antal sigtelser for 15-17 årige 30 24 4 709 

ELEVTAL 

Elever 

skolen 

Klasser 

skolen 

Kl.kvotient 

skolen 

Kl.kvotient 

kommunen 

Specialklasse 100 14 7,1 6,5 

Modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,0 

Bh. modtagelsesklasse 0 0 0,0 8,7 

Bh. Klasse 47 2 23,5 21,6 

1. klasse 47 2 23,5 22,4 

2. klasse 37 2 18,5 22,4 


FOLKESKOLER

3. klasse 35 2 17,5 21,9 

4. klasse 32 2 16,0 22,1 

5. klasse 43 2 21,5 21,4 

6. klasse 30 2 15,0 22,2 

7. klasse 44 2 22,0 22,7 

8. klasse 33 2 16,5 21,1 

9. klasse 46 2 23,0 20,8 

10. klasse 0 0 0,0 23,0 

I alt almindelige klasser (1. – 9. kl.) 347 18 19,3 21,9 

Alle klasser 494 34 14,5 20,3 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Antal elever med dansk som andetsprog 174 164 162 5.627 

Andel elever med dansk som andetsprog 36,1% 33,3% 32,8% 19,5% 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) 208 222 239 12.874 

Andel elever indskrevet i SFO med anden 

herkomst end dansk 

34,1% 34,3% 31,6% 14,9% 

Andel elever indskrevet i SFO med handicap - 21,5% 22,8% 5,5% 


FOLKESKOLER

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 91,4% 90,2% 91,3% 89,0% 





ELEV-LÆRER RATIO 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Skolen 

2011/12 

Kommunen 

2011/12 

Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 8,20 7,73 8,22 11,95 

ELEVVANDRING 

Skolen 

2008/09 

Skolen 

2009/10 

Skolen 

2010/11 

Kommunen 

2010/11 

Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 94,2% 94,9% 95,8% 96,3% 

Frastrømning i alt 28 20 20 1.231 

Tilstrømning i alt 29 30 23 1.109 


FOLKESKOLER

ØKONOMI 

Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge 

over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Undervisningsdelens samlede budget 40.138.568 40.891.516 43.849.801 1.710.096.356 

SFO´s samlede budget 12.506.756 14.362.821 14.596.721 473.390.404 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Samlet budget pr elev i undervisningsdelen 82.251 84.139 88.765 59.577 

Samlet budget pr elev i SFO 60.332 64.953 36.741 36.741 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Undervisningsdelens regnskab -1,2% -2,8% 0,1% 

SFO´s regnskab 7,7% -11,1% -1,8% 


FOLKESKOLER

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo 

året 

-3,1% -5,9% -5,4% - 

SFO’s akkumulerede status ultimo året 24,0% 9,8% 8,2% - 

Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny 

budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. 

SFO’en 

2011 

Kommunen 

2011 

Ressourcer tildelt til børn med handicap generelt 3.028.111 54.034.990 

Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap 5.128.980 44.309.752 

MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 

Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal 

sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær. 

Skolen 

2009 

Skolen 

2010 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. 

medarbejder i alt 


periode for medarbejdere i alt 

Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for 

medarbejdere i alt 

24,6 11,9 14,7 16,0 

7,2 4,2 4,7 5,2 

3,4 2,8 3,1 3,1 


FOLKESKOLER

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for 

undervisningspersonalet 


periode for undervisningspersonalet 


undervisningspersonalet i alt 

Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for 

pædagogisk personale i SFO 


periode for pædagogisk personale i SFO 


pædagogisk personale i SFO i alt 

11,5 8,6 8,8 12,7 

3,9 3,1 3,6 4,3 

2,9 2,7 2,5 3,0 

33,1 12,9 13,4 19,8 

8,3 5,2 4,3 5,4 

4,0 2,5 3,1 3,6 

ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 

Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er 

et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og 

retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. 

Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV’en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens 

resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: 

Medarbejdernes vurdering af... 

Skolen 

2009 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

... egen tilfredshed med jobbet som helhed 69 69 66 

... deres arbejdsplads som attraktiv 70 70 64 

... arbejdspladsens sociale kapital 71 66 

Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV’en) 


FOLKESKOLER

FYSISKE RAMMER 

Andelen af forældre til børn på skolen, der 

er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med... 

Skolen 

2007 

Skolen 

2009 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

...de fysiske rammer indendørs (lokaler, 

inventar, plads mv.) 

...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, 

boldbaner mv.) 

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 

43,0% 46,4% 56,4% 43,7% 

48,0% 60,1% 70,0% 63,0% 

Andelen af forældre til børn i SFO, der er 

’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med... 

Skolen 

2007 

Skolen 

2009 

Skolen 

2011 

Kommunen 

2011 

...de fysiske rammer indendørs (lokaler, 

inventar, plads, legetøj, spil mv.) 

48,0% 46,3% 63,3% 58,4% 

...de udendørs faciliteter og arealer 58,0% 64,8% 77,6% 73,5% 

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 


FOLKESKOLER

Vorrevangskolen_Baggrundsrapport (pdf 414 KB) - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?