Rapport på baggrund af - Københavns Internationale Teater

kit.dk

Rapport på baggrund af - Københavns Internationale Teater

Rapportbaggrund af

Ny Cirkus

Ny Kunst

et seminar om Ny Cirkus som scenekunst med stort potentiale

Akademiet for Utæmmet Kreativitet, 15. & 16. maj 2008

Arrangeret af:

Dansk Artist Forbund

Akademiet for Utæmmet Kreativitet

Københavns Internationale Teater

med støtte fra Københavns Kommune


Udarbejdet af Stine Degerbøl

i samarbejde med Dorthe Vincentzen

for DAF, KIT & AFUK

Juli 2008


I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

4 Indledning og baggrund: Ny Cirkus Ny Kunst

5 Ny Cirkus: et kunstnerisk og menneskeligt krydsfelt i et bureaukratisk og kulturpolitisk vadested.

Åbning v. Trevor Davies, kunstnerisk ledelse, Københavns Internationale Teater.

9 Vi skal have dansk uddannede artister. Lars Gregersen, artist som repræsentant for de uddannede artister,

om artisternes virkelighed, deres erfaringer, muligheder og behov.

12 Teatret har brug for Ny Cirkus. Martin Tulinius, teaterdirektør for Kaleidoskop, scenograf, instruktør,

om hvordan Ny Cirkus og Ny Cirkus artister udfordrer og udvikler scenekunsten.

14 Ny Cirkus skal dyrke historiefortællingen. Jacob Steen Olsen, teaterredaktør Berlingske Tidende

om Ny Cirkus´ kunstneriske potentiale og publikums interesse.

16 Ny Cirkus er umiddelbart og ordløst – og støtteværdigt. Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for

Kunstrådets Scenekunstudvalg om Ny Cirkus´ status i scenekunstens landskab og dets støttemuligheder.

18 Niveauet skal højnes. Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder, Corona La Balance

om den danske moderne dans´ historie og kamp i ´80/90erne for anerkendelse som støtteværdig kunstgenre.

20 Ny Cirkus: folkelig latterkultur og grotesk realisme. Bjarne Fey, medlem af Københavns Kommunes Fritids- og

Kulturudvalg om Københavns Kommunes engagement og investering i etableringen af rammerne for et Ny Cirkus

miljø og uddannelse i København.

22 Ny Cirkus: den frække og rå fornyer i dansk scenekunst. Lena Brostrøm Dideriksen, formand for Dansk Artist Forbund

om danske initiativer for anerkendelse af kunstarten, etablering af en anerkendt uddannelse og

tilvejebringelse af produktionsstøtte.

24 Status for Ny Cirkus og det fremadrettede arbejde

26 Følgegruppe

27 Deltagerliste

30 Arrangører


I N D L E D N I N G O G B A G G R U N D :

N Y C I R K U S N Y K U N S T

Ny Cirkus er et kunstnerisk krydsfelt, artistisk akkuratesse, daglig fysisk træning, et forfriskende

supplement til teaterscenen, og en ny måde at fortælle historier på. Ny Cirkus

er stærkt visuelt, umiddelbart og ordløst, og favnes både i den folkelige latterkultur og den

groteske realisme. Ny Cirkus er den frække og rå fornyer i dansk scenekunst. Men dansk Ny

Cirkus lider under manglen på anerkendelse af kunstformen og en professionel uddannelse,

og savner produktionsstøtte.

Oplægsholderne på seminariet Ny Cirkus Ny Kunst behandlede med hver deres faglig

kvalificerede baggrund forskellige aspekter af Ny Cirkus for at bidrage til en proces, der

sigter imod, at Ny Cirkus som fremtidens scenekunstform udvikles, forankres og bliver en

del af det danske scenekunstlandskab. På seminaret Ny Cirkus Ny Kunst blev politiske og

uddannelsesmæssige erfaringer fra en bred vifte af aktører i den danske artist- og scenekunstverden

præsenteret for afdække Ny Cirkus’ potentiale for samfunds- og kulturlivet, og

for at sætte fokus på og facilitere en anerkendelse af scenekunstformen og etablering af en

statsstøttet Ny Cirkus artistuddannelse.

Denne rapport samler oplægsholdernes perspektiver, udtalelser og væsentligste pointer.

Rapporten udgør en præsentation af mangfoldigheden af aktører og interesser i en komprimeret

form, der samlet set har til formål at fungere som en mosaik af idéer, gode råd,

drømme og konkrete anbefalinger til den kommende proces og udvikling frem mod anerkendelse

af Ny Cirkus som scenekunstform og etablering af den første danske Ny Cirkus

artistuddannelse.

Ny Cirkus er en nyskabende kunstform, som publikum allerede har taget til sig. Som

scenekunstform har Ny Cirkus et potentiale, der i Danmark pt. ikke anerkendes og støttes

optimalt. Ny Cirkus Ny Kunst arbejder for at folde Ny Cirkus’ potentialer ud og forankre Ny

Cirkus i dansk kulturliv.


Ny Cirkus: et kunstnerisk og menneskeligt krydsfelt i et bureaukratisk og

kulturpolitisk vadested. Åbning v. Trevor Davies, kunstnerisk ledelse,

Københavns Internationale Teater.

Trevor Davies åbner seminaret med et oplæg om Ny Cirkus´ aktuelle situation, der er

kendetegnet ved et kunstnerisk potentiale og en skrøbelig infrastruktur. Trevor Davies

karakteriserer Ny Cirkus i Danmark som et kunstnerisk og menneskeligt krydsfelt i et bureaukratisk

og kulturpolitisk vadested:

Et krydsfelt mellem manegen og scenen, mellem scenen og trapezen, det folkelige og

det elitære, den barnlige naivitet og den fantasisøgende voksne. Et krydsfelt mellem det

imaginære og det kropslige, mellem anarki og absolut præcision og mellem det individuelle

og det fælles.

Trevor Davies beskriver det vadested, som dansk Ny Cirkus befinder sig i, således:

Et vadested mellem teaterkunstens beskyttede højborg og gadens utroværdighed, mellem

tilskudsordninger, uddannelser og instanser og mellem kitsch og kunst.

Trevor Davies påpeger, at træk fra udviklingen indenfor ny dans og ny musik kan sammenlignes

med den tilsvarende udvikling i forhold til Ny Cirkus, bortset fra at dansen og

musikken etablerede sig som nye scenekunstformer på ca. 10 år fra midten af ´70erne,

mens der for Ny Cirkus´ vedkommende er gået 28 år. I modsætning til ny dans eller ny

musik, har cirkus aldrig været accepteret som en del af den offentlige kulturpolitik og

bestemt ikke som kunst:

Cirkus er en marginaliseret kulturform. Og kropsteater, fysisk teater, gadeteater med

mere, har aldrig været egentlig accepteret, men blot tolereret. Dette kan undre, når `street

arts´ i England er en accepteret form på linie med performance og siden 2000 har modtaget

massive investeringer fra stat/kommune, og `nouveau cirque´ i Frankrig siden 1982 er

accepteret som genre/kunstform på lige fod med dans, teater og performance.

Dette kan skyldes, at Ny Cirkus er stærkt forbundet med ungdoms- og subkultur, hvilket

blandt andet giver sig udslag i rammerne omkring AFUK, hvor naboerne er skatere og hiphoppere.

Ny Cirkus er placeret og marginaliseret i forhold til kunstverden, men Trevor Davies

påpeger, at der gives støtte til andre marginale genrer, som f.eks heavy metal, noise, hip

hop, med mere.


Ny Cirkus styrkes ikke på lang sigt, når genren blot vælges til og fra. Teaterinstruktører inddrager

elementer, personer eller indslag med Ny Cirkus, virksomheder ønsker (helst meget

underholdende) indslag, kommuner køber (gerne familieegnede) indslag til gaden, og udvalg

bevilliger kortvarig projektstøtte:

Det understreger interesse og potentiale, men tingene fremmes kun i takt med individuelle

lyster og muligheder, og det er ikke nok.

Realiteten er, at infrastrukturen er skrøbelig, netværker er skrøbelige, det kunstneriske

niveau er skrøbeligt, viden fra anmeldere, producenter, arrangører er skrøbelig og kunstnere

arbejder i et tomrum og uden tilstrækkelig sikkerhed, støtte og opbakning. Trevor Davies

beskriver den danske interesse for Ny Cirkus med tal fra Københavns Internationale Teaters

forestillinger. Her har man siden 1986 arbejdet seriøst med Ny Cirkus og har præsenteret 56

gæstespil, heraf 13 verdenspremierer, 325 forestillinger og 152.000 betalende publikummer,

som svarer til en belægning på ca. 80 % ud fra et budget på i alt ca. kr. 14 mio., hvor

publikum bidrager med cirka halvdelen.

Dette vidner om, at publikum findes og er mangfoldig, og anmeldelserne af KITs Ny Cirkus

program i samme periode tilkendegiver, at det kunstneriske niveau findes.

Trevor Davies anlægger en international vinkel og henviser til information fra Circostrada

(det europæiske netværk for Ny Cirkus), der arbejder med Ny Cirkus i europæisk sammenhæng:

ca. 450 festivaler i Europa inddrager pt. Ny Cirkus i deres program. Circostradas

undersøgelse af 66 repræsentative ensembler i 14 lande viser, at ensemblerne arbejder

med et gennemsnitbudget på 1.500.000 kr. årligt (med spredning fra kr. 350.000 – 7 mio.

kr.), som finansieres med offentlige tilskud til drift/produktion på 21%, økonomisk støtte

fra private sponsorer og fonde på 17%, salg af forestillinger/billetter udgør 50% og sociale

tilskud og andre tilskud 12%.

For nuværende accepteres kunstformen indenfor det offentlige kulturbegreb i 12 ud af 27

lande, der således medtager Ny Cirkus i deres kategorisering af performing arts (Frankrig,

Spanien, Belgien, Holland, UK, Irland, Tyskland, Italien, Sverige, Finland, Polen, Rusland).

Circostrada anbefaler EU Parlamentet at kunstformen accepteres indenfor det offentlige

kulturbegreb i de øvrige lande, og KIT anbefaler at Danmark ligeledes tager denne del af

scenekunsten alvorligt.


Cantabile 2: Bycirkus Berserk. September 2007. Teatralsk Ny Cirkus digt om byens mørke side. Med udgangspunkt i karakterer fra Charles Bukowskis

forfatterskab, sætter storbyens nattevandrere hinanden stævne i havnefrontens mørke univers. Performere fra Cantabile 2 optræder side om side med

nogle af Europas mest spændende cirkusartister. Medvirkende: Laura de Lagillardaie, Olivier Brandicourt, Siri Haff Andersen, Anders Astrup Jensen,

Nina Matthis, Samuel Gustavsson & Michael Søeborg. Instruktion: Nullo Facchini. Musik: Dunk/Circus Bukowski. Foto: © Cantabile 2.


Trevor Davies runder åbningen af med en SWOT analyse, der giver et oversigtsbillede over

Ny Cirkus’ aktuelle position og strategiske handlingsmuligheder:

STRENGTHS / STYRKER

• En overvældende publikumsinteresse

• Stigende interesse fra unge der vælger

Ny Cirkus

• En robust ”gør-det-selv” mentalitet

• Stærke uformelle og personlige

netværker

• Lave og realistiske forventninger fra

aktørerne

WEAKNESSES / SVAGHEDER

• Mangel på anerkendelse fra den

offentlige kultursektor

• Mangel på viden, erfaringer og kundskaber

• Mangel på et ordentligt uddannelsesforløb

• Mangel på produktions- og formidlingsmuligheder

• Mangel på institutionel opbakning

OPPORTUNITIES / MULIGHEDER

• Stigende EU interesse og støttemuligheder

• Stigende Nordisk interesse og støttemuligheder

• Stigende interesse fra kommuner -

herunder Københavns Kommune

• Potentiale for samarbejde med idræts

sektor ikke udnyttet

• Potentiale for at samarbejde med

sociale/bylivs projekter ikke udnyttet

• Potentiale for at samarbejde med

teater/danseverden - fremragende

erfaringer - kan udnyttes mere

• Samarbejde med det traditionelle cirkus

THREATS / TRUSLER

• At den kommercielle overlevelsespresse

reducerer Ny Cirkus til den rene underholdning,

og at artisteri og kunstnere

bliver til pauseklovne

• At aktørerne ikke formulerer hverken

handlingsplaner, strategiske alliancer

eller platforme, men fortsat arbejder

alene

• At kunstverdenen fortsat er afvisende i

en tid hvor der mangler bevillinger ”for

blot at bevare tingene som de er nu”

• At de få, der er på banen, vandrer ud af

banen, dvs.: vi er for få og vi er for gamle


Vi skal have dansk uddannede artister. Lars Gregersen, artist som repræsentant

for de uddannede artister, om artisternes virkelighed, deres erfaringer, muligheder

og behov.

Lars Gregersen personificerer den danske Ny Cirkus artist ved at skildre sin hverdag og

sine prioriteringer. Han skitserer Ny Cirkus artistens potentielle arbejdsmuligheder og skelner

mellem at skabe et enkeltnummer til events og kabareter, være medvirkende i andres

forestillinger, skabe egne forestillinger og/eller undervise eller fungere som cirkuskoreograf.

Lars Gregersen er aktuelt i gang med at skabe soloforestillingen Sisyphus Ascending, og i

sine refleksioner omkring sit artistiske projekt og om Ny Cirkus artistens særkende generelt

påpeger han initiativ- og pionerånden, og fremhæver forskellen mellem Ny Cirkus artisten

og skuespilleren:

For mig, er noget af det vigtigste ved genren, at man holder fast i trangen til at skabe ud

fra ingenting.

Lars Gregersen fortæller om at arbejde indenfor en underprioriteret scenekunstform, og om

at få tingene til at hænge sammen artistisk, strukturelt og personligt, når der mangler noget

så essentielt som ordentlige træningsfaciliteter, der tilgodeser Ny Cirkus artistens særlige

behov for eksempelvis højt til loftet. Udover de fysiske rammer, er det også afgørende at

finde tid til at vedligeholde sin egen træning i en virkelighed, hvor artisten typisk selv både

fundraiser og booker sine jobs. Udover en segmenteret hverdag, skildrer Lars Gregersen de

økonomiske og personlige konsekvenser af de strukturelle omstændigheder, der ofte får Ny

Cirkus artisten til at søge til udlandet, både for at uddanne sig og for efterfølgende at kunne

afsætte sit produkt:

Der er desværre en del, der er holdt op enten fordi de har haft for mange andre ting at gøre,

som deltidsjob ved siden af eller lignende, eller fordi en dagligdag, der består af så mange

forskellige ting og kræver så meget vedligehold, er svær at få til at hænge sammen. Det

kan være hårdt at satse på en usikker fremtid, når man begynder at få børn og ikke er sikker

på næste måneds indkomst. Derfor er flere blevet nødt til at se i øjnene, at de hellere

vil vælge en mere sikker løsning end artisteriet.

Flere danske Ny Cirkus artister har undervejs skabt flere gadeteaterforestillinger, fordi det

er en relativ billig måde at lave en forestilling på, som hverken kræver lys- eller lydteknikere

eller store sceniske ting, og fordi det gør det nemt at turnere – blandt andet sydpå, hvor

markedet er gunstigt. Danske Ny Cirkus artister har sydpå vundet diverse priser og dermed

skabt et ganske godt ry for dansk Ny Cirkus i europæisk sammenhæng.


Med baggrund i egne erfaringer og mange

års tilknytning til det danske og det internationale

Ny Cirkus miljø, reflekterer Lars Gregersen

over hvordan, det er muligt at skabe

en gunstig grobund for Ny Cirkus artister i

Danmark. Han foreslår tre konkrete tiltag for

at optimere Ny Cirkus miljøets infrastruktur

og fødekæden: en anerkendt uddannelse,

som ville sikre at flere artister uddannes, så

det bliver muligt at skabe flere kvalificerede

forestillinger herhjemme, ordentlige produktionsvilkår

og bedre samarbejde med

(egns)teatrene.

Teater Glimt: Sisyphus Ascending af/med Lars

Gregersen. Premiere oktober 2008. Med elementer

af teater, cirkusteknikker, dans og livemusik

følger vi historien – og alle spørgsmålene

om hvem Sisyfos var, hvad der gjorde ham til

oprører, og hvad der skal til for at overvinde

gentagelsens monotoni. Koreograf: John Paul

Zaccarini. Dramaturg: Nina L. Bassett. Musik:

Johan Segerberg. Foto: Camilla Hey.

1 0


Kaleidoskop & Cirkus Cirkör: Havfruen. 2006. I havfruens fantastiske kamp for kærligheden bjergtager forrygende cirkusartister, dansere og skuespillere

publikum i et sansebombardement af artisteri, dramatik og Ny Cirkus kunst på allerhøjeste niveau. Instruktion: Katrine Wiedemann. Cirkusinstruktion:

Tilde Björfors. Scenografi: Martin Tulinius. Foto: Mattias Edwall.


Teatret har brug for Ny Cirkus. Martin Tulinius, teaterdirektør for Kaleidoskop,

scenograf, instruktør, indtil 2007 formand for Kulturministeriets Uddannelsesudvalg

om hvordan Ny Cirkus og Ny Cirkus artister udfordrer og udvikler scenekunsten.

Martin Tulinius har som teaterdirektør for Kaleidoskop og konkret som scenograf, været

med til at skabe succesen `Havfruen´ hvori Ny Cirkus artister indtager væsentlige roller. Med

baggrund i teaterverdenen og blik for Ny Cirkus´ kunstneriske potentiale, opmuntrer han

teaterbranchen og Ny Cirkus artisterne til at samarbejde:

Teaterbranchen har behov for jer. Vi har en fornemmelse af, at hér sker noget interessant,

og det har der faktisk gjort i mange år. Hvis teatret skal udvikle sig, så er vi nødt til at åbne

op for de genrer, der er omkring os - det er jo helt fundamentalt. Koreografi, dans, visualitet

og forskellige produktionsfusioner er nødvendige for at løfte en teaterproduktion, for

at trække den over i et nyt grænseland.

Martin Tulinius leverer en klar opfordring til det eksisterende Ny Cirkus miljø, om at bryde

med gør-det-selv-mentaliteten og arbejde mod en stadig øget professionalisme. Til aktørerne

omkring Ny Cirkus miljøet anbefaler Martin Tulinius, at der satses på scenekunstformen,

fordi den kan tilføre teatret nye måder at fortælle historier på, at Ny Cirkus´ udtryksmåder

kan løfte en historie/en teatertekst udover den sædvanlige fortællerrolle til et højere niveau,

idet Ny Cirkus indeholder det poetiske, det sanselige og det spektakulære. Martin Tulinius

indbyder derfor aktørerne omkring Ny Cirkus til at tage genren alvorligt, samtidig understreger

han, at det kræver konsekvente økonomiske prioriteringer:

Det handler dybest set om, at vi som samfund har lyst til at støtte noget; en udvikling,

der på længere sigt kan skabe et fundament, der kan skabe nogle dygtige artister, der

kan skabe nogle forestillinger, som efter min mening skal rumme både det kunstneriske

innovative, men samtidig også skal rumme det mere kommercielle cirkus. Hvis vi havde

en satsning på uddannelsen, som gjorde at vi havde et produkt om flere år, kunne man

skabe en forestilling, der efter min mening måske kunne gå hen og blive en kommerciel

succes. Man kan sige kreativ nytænkning indenfor det her område er ekstremt vigtigt. Og

det vil være dét, jeg vil arbejde videre med: at man tør satse på de her ting. Hvis man kun

bruger penge på murstenene og ikke bruger penge på indholdet, så har vi et problem. Nu

har vi jo rammerne i det her fantastiske sted, og så vil det jo være fantastisk, hvis vi også

kan få en statslig uddannelse.

1 2


AFUK/Nova Exit: Apropos. Kanonhallen 2001. En drømmeagtig forestilling om længsler & relationer i et moderne boligkompleks.

Medvirkende: Lars Gregersen, Stina Suhr, Karl Stets, Søren Flor, Lotte Usinger, Rasmus Aitouganov & Josephine Wullf Randrup.

Statister: Artistelever fra AFUK. Iscenesættelse: AnneSophie Bergman Steen. Musik: Savannah Agger, Maja Romm, Johan Segerberg,

Rasmus Stenholdt Skovmand. Scenograf: Peter Holmgård & AnneSophie Bergman Steen. Koreograf: Kitt Johnson. Lysdesign: Thomas

Beck. Produktion: Kanonhallen. Støttet af: Udviklingsfonden. Foto: Nils Juel Berg.


Ny Cirkus skal dyrke historiefortællingen. Jacob Steen Olsen, teaterredaktør

Berlingske Tidende om Ny Cirkus´ kunstneriske potentiale og publikums interesse.

Jacob Steen Olsen baserer sit indlæg på at være den betragtende til forskel fra at være

udøvende eller skabende på scenen. Jacob Steen Olsen er begejstret over Ny Cirkus som

scenekunstform og hylder i sin tale genren:

For når Ny Cirkus er bedst, forener hybriden det folkelige med det eksperimenterende.

Det underholdende med den rene avantgarde. Og så er det bedste i genren lige til at gå

til, teater i øjenhøjde, skønt meget ofte foregår højt oppe i en trapez, i en stofbane eller på

en line. Genren tager sit publikum alvorligt uden at tabe dem, byder fantasien op til dans i

en grad, som det traditionelle savsmuldscirkus sjældent inviterer til. Eller teatret, for den

sags skyld.

Jacob Steen Olsen fremhæver også scenekunstformens arbejdspunkter og afleverer en direkte

opfordring til at arbejde seriøst med selve historiefortællingen og overskride traditionelle

klichéer og feel-good-historier:

Mens Ny Cirkus har været eminent til at skabe en stemning, et eget univers – grumt eller

poetisk, lyst eller mere dunkelt, koncepter, der har været præget af et flow snarere end

højdepunkter - har genren som helhed været knap så god til at dyrke historien. Hvor ville

det være befriende, hvis et eller andet Ny Cirkus bare for en gangs skyld ville skrælle lidt

af den stjernetindrende, vemodige cirkusnaivitet af sig, gnide den savsmuld, der ikke er

der, ud af øjnene og holde op med at fortælle rustne feel-good-historier om vejen mod

den indre varme. Det er i det hele taget ejendommeligt, at ikke flere har brugt genren til

at fortælle helt andre historier, mørkere historier, skrappere historier, historier med kant,

skønt der naturligvis er undtagelser. Her ligger en fremtidig udfordring.

Jacob Steen Olsen har ingen tvivl om genrens kunstneriske værdi og opfordrer til at Ny

Cirkus får fodfæste:

Til trods for Akademiet for Utæmmet Kreativitets bestræbelser, til trods for de mange

populære gæstespil, er der endnu ikke en statsstøttet cirkusskole herhjemme, ingen kontinuerlig

støtte at hente til de danske kompagnier. Genrens popularitet taget i betragtning

– og på baggrund af den kendsgerning, at Ny Cirkus mildest talt ikke behøver at bevise sin

kunstneriske lødighed og værdi, synes det meget ejendommeligt, at genren ikke har fået

sit fodfæste i vores egen muld og for længst er inviteret permanent ind i varmen og det

gode selskab. Til de ansvarlige må man sige: Op i trapezen igen! Nu gik det lige så godt.

1 4


Cikaros & TinCanCompany: FREAKS. 2007/2008.

FREAKS is the story of a travelling circus

freak show: On a stormy night, the troupe

takes shelter in a bizarre place and get caught

between dream and reality. Soon an unlikely

chain of events start to unfold, and nothing

is as it seemed. Medvirkende: Leo Sicard,

Signe Løve Anderskov, Gry Lambertsen,

Camilla Becker Madsen, Michiel van Leeuwen &

Rune Andersen. Instruktion: Mikala Bjarnov

Lage & Malte Claudio Lind. Musik: Simon Jacob

Eriksen, Anders Bo Eriksen & Morten Rothberg.

Foto: Andreas Bastiansen.


Ny Cirkus er umiddelbart og ordløst – og støtteværdigt. Mikkel Harder Munck-

Hansen, formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg om Ny Cirkus´ status i

scenekunstens landskab og dets støttemuligheder.

Mikkel Harder redegør for de strukturelle omstændigheder omkring Kunstrådets Scenekunstudvalgs

historie/tilblivelse, beføjelser og handlerum i forbindelse med dette års prioritering

af ikke at støtte Ny Cirkus. Mikkel Harder opmuntrer Ny Cirkus artisterne til optimisme

trods umiddelbart manglende bevillinger fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, som jo ikke er

imod Ny Cirkus, men tværtimod synes, det er en super vigtig kunstform, som skal udvikle sig.

Mikkel Harder understreger, at det er muligt at søge midler, hvis Ny Cirkus indgår i samarbejde

med eksempelvis dans eller teater eller andre typer tværkunstneriske projekter.

Mikkel Harder præsenterer derpå aktualitetspuljen, som er oprettet for at samle op på de

mere tværgående initiativer og de mere eksperimenterende, som ikke passer med en lang

planlægningshorisont. Til forskel fra Kunstrådets Scenekunstudvalgs har aktualitetspuljen

færre økonomiske midler til rådighed, til gengæld har den fem årlige ansøgnings-frister og

er absolut åben for at tage mere blandede projektansøgninger ind. Afslutningsvis understreger

Mikkel Harder mulighederne for at søge tilskud knyttet til børns møde med kunst, og

skabe forestillinger der appellerer til skoler og andre aktiviteter, der har med børn og unge

at gøre:

Jeg tror, at I kan spille en rolle i forhold til børns møde med kunst, fordi Ny Cirkus er

enormt umiddelbart og ofte ordløst som formsprog, som mennesker i alle aldre kan

reagere meget på, og de fleste politikere er meget interesserede i, at de får nytte ud af

deres kunststøtte.

Mikkel Harder bemærker, at niveauet hele tiden stiger og ønsker, at der med tiden opnås et

fagligt niveau, der virkelig rykker, for han mener, at Ny Cirkus (artisterne) har noget ganske

særligt at byde på, og at der er en stor nysgerrighed for scenekunstformen.

Bemærk: Mikkel Harder kunne ikke være personligt tilstede på seminariet, og hans indlæg var

derfor en videooptagelse af et besøg på Akademiet for Utæmmet Kreativitet tidligere på ugen.

1 6


Utol. Kulturhavn 2001. En fortælling om at få hjulene til at dreje med et kritisk perspektiv på om vi når det, vi gerne vil. Med to stilladstårne som ramme

og himlen som baggrund dukker artisterne op fra havnen, indtager deres pladser i maskineriet, agerer og forsvinder igen hvor de kom fra. Tilbage

står maskinen, præcis som før; klar til at det hele kan starte forfra igen og igen. Forestillingen byder på obskure opfindelser, sofistikeret sang, listig

luftkunst, kokette krager og delikat dynamik. Medvirkende: Sara Niebur, Signe Baslev, Ariellah Winther & Stine Degerbøl. Musik: Malene Bay-Foged.

Instruktion: Medde Vognsen. Foto: M. Rosenkilde.


Niveauet skal højnes. Jørgen Carlslund, kunstnerisk leder af Corona La Balance

om den danske moderne dans´ historie og kamp i ´80/90erne for anerkendelse

som støtteværdig kunstform.

Jørgen Carlslund skitserer den danske moderne dans´ udviklingstræk indenfor uddannelse

og kunststøtte for på baggrund heraf at uddrage brugbare erfaringer til Ny Cirkus området.

Den danske moderne dans manifesterede sig i kraft af udenlandske dansere og tiltrak sig på

den måde opmærksomhed, som var et vigtigt argument for, at der her var en scenekunstform

kvalitativt på niveau med alle andre scenekunstformer, og derfor krævede man samme

behandling.

Med udgangspunkt i de tidlige produktioner baseret på udenlandske dansere og i kraft af

en deraf opstået organisering, blev det muligt at henvende sig til Folketingets Kulturpolitiske

udvalg, til kommunen og til forskellige instanser med en vis tyngde og tydeliggøre, at der var

behov for en uddannelse. I denne proces var det helt væsentligt, at alle samarbejdede, deltog

i organiseringen og skabte en brugbar struktur: at alle bidrog konstruktivt til udviklingen.

Udviklingen blev kickstartet af besøgende udenlandske dansere og deres produktioner, der

viste, at scenekunstformen var værd at satse på i Danmark. Denne udvikling tydeliggjorde et

behov for en uddannelse af danske dansere, således at man ikke var afhængig af udenlandske

dansere for at etablere et miljø og en scene i Danmark. Jørgen Carlslund gør i den forbindelse opmærksom

på en hønen-og-ægget-problematik, der relaterer sig til processens udviklingstræk:

Skal man have en uddannelse først og så have uddannet nogle på et meget højt professionelt

niveau, som kan lave nogle produktioner, som kan berettige at miljøet skal have

støtte, eller skal man bevise noget først, som berettiger at der bør være en uddannelse

Som svar på et spørgsmål fra salen om, hvad miljøet skal passe på i den kommende udvikling,

anbefaler Jørgen Carlslund at fremstå samlet. Jørgen Carlslund påpeger Ny Cirkus´

potentiale i forhold til at lade sig integrere i og fusionere med andre scenekunstformer. Et

potentiale som er værd at udnytte og bruge som løftestang, for er man først kommet ind og

er blevet en del af en teaterproduktion, der i forvejen er fokus på, så glider Ny Cirkus ind

som en meget naturlig del af scenekunsten. Jørgen Carlslunds anbefaling er således fortsat

at være åben for at lade sig integrere i andre scenekunstformer i stedet for at gå sin egen

vej for at beskytte sig. Det er absolut vigtigt ikke at forfalde til at opdele i fraktioner, fordi en

sådan underdeling vil svække Ny Cirkus som helhed:

Det er vigtigt i den her hårde kamp for at komme igennem, at holde en åbenhed.

1 8


AFUK Festivitas 2008: 2. års artisternes afgangsforestilling: Det yderste. Hvert år i juni fejrer Akademiet for Utæmmet Kreativitet året, der er gået med to

dages Festivitas fuld af galskab, inspiration og begejstring med Ny Cirkus, performance, billedkunst, design, teater, musik, film, happenings, restaurant,

bar og bål i gården. Foto: Stine Marie Eriksen.


Ny Cirkus: folkelig latterkultur og grotesk realisme. Bjarne Fey, medlem

af Københavns Kommunes Fritids- og Kulturudvalg om Københavns

Kommunes engagement og investering i etableringen af rammerne for et

Ny Cirkus miljø og uddannelse i København.

Bjarne Fey er entusiastisk på Ny Cirkus´ vegne og har visioner for Københavns Kommunes

fritids- og kulturpolitik om at tilskynde til og rumme ungdomskulturelle tiltag heriblandt Ny

Cirkus. Ny Cirkus og dets potentiale indskriver sig i både den folkelige latterkultur og indbefatter

den groteske realisme:

Det er her Ny Cirkus og teatret har sin berettigelse: at turde stille utopier op og give svar

på tiltale.

Bjarne Fey appellerer til miljøet og politikere om en åbenhed omkring Ny Cirkus, og drømmer

om at gøre cirkus lige så naturligt som at gå til fodbold ved at oprette en cirkusskole

i hver en bydel. Bjarne Fey vil være med til at skabe mulighedernes og fællesskabets rum,

hvor dem, der har interesse i at ville noget, udfordre sig selv og fordybe sig, kan mødes. Om

forholdet mellem Ny Cirkus og kunst udtaler Bjarne Fey:

Hvis kunsten ikke kan rumme en identitetsberigelse, så har kunsten og kulturen ingen

berettigelse. Hvis man ikke kan opsluges af det, og sige at det her er en kamp om skønhed

og identitet, så skal vi ikke give penge til kunsten og kulturen. Hvis det bare er flad underholdning,

hvis det bare er for at se nogle trille rundt med en bold eller klatre i et reb, så må

de selv finde ud af det, så skal vi ikke støtte det. Når vi skal lave kultur, så skal det rumme

mere end blot livet og døden, så skal det rumme mening med tilværelsen, skønheden ved

tilværelsen og energi til at komme videre. Jeg synes, der er tre elementer, i hvert fald i mit

kultursyn, som skal støttes: Det er, at det er skabende, at det giver os øget livskvalitet, og

at det forbereder os på det anderledes.

Bjarne Fey oplever at Ny Cirkus emmer af frihedstrang og trang til at ytre sig kropsligt som

man har lyst til, og mener, at det er en kommunal forpligtigelse at støtte sådanne tiltag:

Når Ny Cirkus er smukkest, rummer det selve essensen af smuk kulturkamp. Det er en

kamp om politikernes opmærksomhed. Så min opfordring er: hold jer ikke tilbage, inviter

dem ud til gode oplevelser og legemliggør de visioner og de drømme, der er. Det er

essentielt for byens udvikling.

2 0


Royal Bones & Orion Teatern: Fusk. Kronborg

Slot 2007. Gotiske skikkelser myldrer frem

i en søgen mod publikum. Her møder de seks

artister og fire musikere hinanden i en tåget og

musikalsk billedramme. Fusk forbliver en burlesque

over Shakespeares Hamlet, hvor publikum

kan glædes over perlerækken af sekvenser

spundet over fortælleglæde, fabelagtig musik

og underfundig humor. Medvirkende: Camilla

Sarrazin, Rasmus Aitouganov, Lars Gregersen,

Mille Lundt, Josephine Wulff & Kenneth Harrison.

Instruktion: Lars Rudolfsson. Musik:

Hannes Alliance v. Hanne Raffnsøe, Henriette

Groth, Maja Romm & Johan Segerberg. Foto:

Martin Skoog.


Ny Cirkus: den frække og rå fornyer i dansk scenekunst. Lena Brostrøm Dideriksen,

formand for Dansk Artist Forbund om danske initiativer for anerkendelse af

kunstarten, etablering af en anerkendt uddannelse og tilvejebringelse af produktionsstøtte.

Lena Brostrøm Dideriksen afrunder med uddannelsesrelaterede overvejelser, som skal

sikre, at Ny Cirkus på længere sigt kan blive den frække og rå fornyer i dansk scenekunst.

Lena Brostrøm Dideriksen præsenterer en vision for, hvordan Ny Cirkus nu og fremtidigt

kan/bør indgå i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. Trods økonomisk ugunstige

tider i kunststøtteordningen for Ny Cirkus, fremhæver Lena Brostrøm Dideriksen at

lysten ulmer flere steder i landet til at etablere uddannelsesplatforme på mange forskellige

niveauer:

Idrætshøjskoler bruger artister i undervisningen af kommende idrætsudøvere, en højskole

præsenterer kursus i Ny Cirkus og performance, et andet uddannelsescenter ønsker at

etablere en international cirkus art bachelor uddannelse, og andre ønsker at tilbyde efteruddannelse

med elementer fra Ny Cirkus, mens endnu andre uddannelsesinstitutioner vil

arbejde med skabelsesprocesserne i Ny Cirkus.

Lena Brostrøm Dideriksen finder, at der er saft, kraft og styrke i dansk Ny Cirkus, og tilråder,

at der satses på uddannelsestiltag på alle niveauer. Med ønsket om mangfoldigheden af

undervisningstilbud, tilkendegiver Lena Brostrøm Dideriksen ønsket om etablering af en

anerkendt Ny Cirkus uddannelse med udgangspunkt i/hos AFUK, der med mange års erfaring

og knowhow har et seriøst og professionelt bud på en uddannelse, der forener den

udøvende og den skabende Ny Cirkus artist:

Vores ønske er slet og ret, at få professionaliseret området, helt til bunds, at være netværksskabende,

nationalt og internationalt, være den med- og modspiller, der måske kan

få flere forskellige interessenter på alle uddannelsesniveauer til at mødes og fra tid til

anden at samarbejde, så hele den nødvendige fødekæde bliver opdyrket. Vi har brug for

interesseopdyrkning indenfor artistfaget: børneakrobatik, cirkusgymnasier, artistkurser,

daghøjskoler, og en statslig uddannelse med deraf følgende efteruddannelse.

2 2


Kitt Johnson X-act: The Lemonkeepers. 2004.

Et visuelt kammerspil for tre mand, 221 citroner

og en blå snor. The Lemonkeepers kunne også

have heddet tre mand på en tømmerflåde. Situationen

er den samme. Af ukendte årsager er

de tre mænd, snoren og citronerne blevet bragt

sammen et sted i verden, under himlen, over

vandet, uden mulighed for flugt. The Lemonkeepers

er som en standsning i tiden. Et rum

til betragtning af afgrænsningens paradoksale

væld af muligheder, og humoren er med som

blind passager. Medvirkende: Karl Stets, Samuel

Gustavsson & Itzik Gabay. Koreografi:

Kitt Johnson. Musik: Sture Ericson. Foto: Per

Morten Abrahamsen.


S T A T U S F O R N Y C I R K U S O G D E T

F R E M A D R E T T E D E A R B E J D E

Seminarets anden dag indeholdt en bred debat og opsamling, hvis omdrejningspunkt

centrerede sig omkring værdien af at fastholde en tydelig historik for Ny Cirkus, at miljøet

er samlet og samarbejder, samt betydningen af etablering af en statslig Ny Cirkus artist

uddannelse. Der blev nedsat to arbejdsgrupper, der med hver deres beføjelser vil arbejde ud

fra de nedslagspunkter, som Trevor Davies fremlagde i sin opsamling.

STRATEGIGRUPPE: Som afslutning på seminariet blev det besluttet at fortsætte det fremadrettede

arbejdede for Ny Cirkus i en strategigruppe, der kan agere både politisk og stå bag

konkrete initiativer. Medlemmerne af strategigruppen for Ny Cirkus arbejder tæt sammen

for at opnå en anerkendelse af kunstformen. I strategigruppen sidder Trevor Davies (kunstnerisk

ledelse Københavns Internationale Teater), Lena Brostrøm Dideriksen (formand for

Dansk Artist Forbund) og Annesophie Bergmann-Steen (forstander på Akademiet for Utæmmet

Kreativitet).

FØLGEGRUPPE: Følgegruppens opgave er at udbrede og styrke netværk Ny Cirkus’ miljøet,

følge strategigruppens arbejde og komme med input til processen omkring anerkendelsen

af kunstformen.

I opsamlingen fremhæver Trevor Davies vigtige tendenser, peger på handlemuligheder og

potentialer under følgende overskrifter:

Anerkendelse af kunstarten: Det er afgørende at Ny Cirkus accepteres som scenekunstform

på linie med performance, ny dans og teater/dramatik. Det er nødvendigt, at den

positive interesse for Ny Cirkus fra Kunstrådet og Scenekunstudvalget omsættes til en mere

forpligtende accept af genren som en del af scenekunstområdet. Det er væsentligt, at Ny

Cirkus som begreb anvendes og forklares. En definition af Ny Cirkus skal fungere som

ramme omkring de aktiviteter, kunstnere og udtryk, der arbejdes med.

Status og muligheder: Der er brug for mere viden om Ny Cirkus. En kortlægning af området

kan omfatte historik, aktører, aktiviteter samt udviklingsplaner og forslag.

Organisering og profilering: Det er af stor betydning, at miljøet omkring Ny Cirkus

fremstår samlet og kan deltage i kulturdebatten med én stemme overfor Kulturministeriet,

2 4


Københavns Kommune og andre kommuner (herunder især Århus, Odense) samt i samarbejde

med teaterorganisationer, skoler, foreninger, landsdelsscener, egnsteatre og medierne.

Uddannelse og udvikling: Uddannelse er et centralt spørgsmål der vil afspejle en accept

af Ny Cirkus som kunstart. Der er brug for en bred strukturering indenfor uddannelse

i folkeskolen, gymnasium, ungdomsuddannelsen, professionel uddannelse for kunstnere,

efteruddannelse samt løbende kurser & workshops.

Kunstnerisk udvikling: Ny Cirkus er en plastisk kunstart – det er dens styrke og derfor

kan den bruges i forskellige scenekunstgenrer. Samtidig skal Ny Cirkus tage ansvar for sit

eget udtryk og ikke vente på at blive integreret i andre scenekunstformer. Standarden i forhold

til de mange gode internationale forestillinger er høj, og indenfor de sidste 2-3 sæsoner

er der blevet præsenteret en række gode danske forestillinger, som viser det potentiale,

der findes. Der er interesse i at arbejde med Ny Cirkus fra mange sider, og coproduktioner

er væsentlige og nok afgørende for at sikre fortsat udvikling. Desuden vil det være oplagt

(fortsat) at samarbejde med børneteatre, koreografer og teaterinstruktører.

Produktion: Det er afgørende at produktionsmulighederne udvikles og styrkes både på det

individuelle niveau, der drejer sig om artistens eget nummer/indslag, som kan anvendes i

mange forskellige sammenhænge, eller i forbindelse med skabelsen af `noveller´ i mindre

ensembler eller grupper. Desuden bør der være fokus på større produktioner, som skal spilles

stationært eller på turné, og som kræver investeringer, støtte og evt. coproduktioner, hvor

Kunstrådet er den afgørende instans. En uudnyttet mulighed er samarbejdsprojekter´og coproduktioner

med teatre og institutioner. Der mangler midler til produktion, og der mangler

steder til produktion/udvikling. Det vil være gavnligt for dansk Ny Cirkus at igangsætte 1-2

store egenproduktioner om året.

Formidling og mobilitet: Styrken i Ny Cirkus er muligheden for at arbejde med mange

forskellige typer indslag og forestillinger: forskellige steder og for forskellige publikum på

skoler, i institutioner, på gaden, på festivaler, i teatre, kulturhuse og i eget telt. Der er brug

for at styrke formidling af større forestillinger og forestillinger, der spilles i kulturhuse, centre

og teatre. Idéer til at styrke mobilitet, synlighed og engagement er for eksempel arkitektkonkurrence

for nye mobile strukturer, anvendelse af byrum, samarbejde med teaterforeninger

og kommuner.

Den sociale dimension: Ny Cirkus kan anvendes som værktøj i forhold til bydelsprojekter,

integrationsprojekter, mm. og kan dermed fortsat være `folkelig´, og der bør samles erfaringer

fra blandt andet Sverige, Frankrig og England.


Den internationale dimension: Det er afgørende at opretholde og videreudvikle den internationale

dimension for fortsat inspiration, uddannelse, efteruddannelse, publikumsudvikling,

coproduktionsmuligheder, udviklingsmuligheder (workshops, seminarer, rejse/besøg),

turnémuligheder samt vedligehold og udvikling af nordiske og europæiske netværker.

FØLGEGRUPPE

Tasja M. Andersen, stud. pæd. Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet

Rasmus Aitouganov, tidligere Ny Cirkus artist, underviser på Artistlinien, AFUK

Nina Larissa Bassett, kustnerisk leder, Teaterkunst

Mie Brandt, kunstnerisk leder og skuespiller, Teatret Zeppelin

Hans Henrik Clemmensen, medlem af Kunstrådets Scenekunstudvalg

Søren Flor, underviser på Artistlinien, AFUK

Vibeke Hørdum, Cirkusfabrikken

Anders Astrup Jensen, Ny Cirkus artist

Janne Koefoed, Kofoed og Netterstrøm

Mille Engberg Lundt, Ny Cirkus artist

Gitta Malling, kunstnerisk leder, Limfjordsteatret

Anna Panduro, skuespiller, klovn og dramatiker

Louise Rich, producent, Stockholm Kulturfestival

Michael Søeborg, skuespiller og Ny Cirkus artist

2 6


DELTAGER, STILLING INSTITUTION E-MAIL

Anna Raundahl, Studerende RUC anna.raundahl@gmail.com

Allan Agerbo, Viceforstander Højskolen Performers House agerbo@performershouse.dk

Amanda Rydmann, Artist

manda.aerialhoop@mail.com

Anders Astrup Jensen, Artist

anders@luftand.dk

Anders Bo Eriksen, Musiker

Anders Skat, Artist

smoothbreak@hotmail.com

Andrea, 1. års artistelev

AFUK

Anna Panduro, Skuespiller Limfjordsteatret annapand@tiscali.dk

Anna-Maria Dobsa, Studerende Teatervidenskab adobsa@hotmail.com

Anne Marie Ramona Würgle, Kostumedesigner

annemarie_ramona@yahoo.dk

Anne Middelboe Christensen, Teaterkritiker Dagbladet Information anne_middelboe_christensen@information.dk

Anne Turell AFUK vejleder@afuk.dk

Benny Jensen AFUK benny@foodcouncil.dk

Bo Rønnow Andersen, Danser/skuespiller/rigger

boronnow@ofir.dk

Carina Brit Christensen, Specialestuderende RUC carina.brit@gmail.com

Daniel, 2. års artistelev

AFUK

Dorthe Hultberg AFUK dorthe.hultberg@krabat.org

Einar Trie, Artist, gøgler, skuespiller Cirkusfabrikken vh@cirkuscharlie.dk

Elin, 2. års artistelev

AFUK

Finn Bernholm AFUK Finn@afuk.dk

Franz Ernst, Formand Dansk Kunstnerråd franzernst@mail.dk

Frederik, 1. års artistelev

AFUK

Gitte Malling, Teaterleder/Sceneinstruktør Limfjordsteatret gitta@limfjordsteatret.dk

Hans Henrik Clemmensen, Skuespiller Kunstrådets Scenekunstudvalg hanshc@get2net.dk

Henrik Lehman

Dansk Artist Forbund

Igor, 2. års artistelev

AFUK

Inger Birkestrøm Juul, Instruktør/Dramaturg

ingerbjuul@ingerbjuul.dk

Isabelle Duvail, Praktikant KIT duvailisabelle@yahoo.fr

Jacob, 2. års artistelev

AFUK

Jacob Cold AFUK jacobcold@hotmail.com

Jan Kiwi, Musikteaterchef Musikteater Baltoppen jki@balk.dk

Janne Koefoed, Komiker Kofoed & Netterstrøm variete@mail.dk

Jens Sigsgaard, Artist

jenssigsgaard@gmail.com

Jette Nielsen AFUK jette@afuk.dk

Joel Grip, Musiker

John Frobøse, Leder Kulturhuset Viften bkjf@rk.dk


DELTAGER, STILLING INSTITUTION E-MAIL

Jon Vedel, Mag.Art, Udviklingsmedarbejder Odsherred Teaterskole jon@otcenter.dk

Josephine Wullf Randrup, Artist Royal Bones sjollefigne@yahoo.com

Julie, 1. års artistelev

AFUK

Jytte Kaltoft Bendixen, Arbejdsmarkedspecialist Dansk Artist Forbund jkb@artisten.dk

Jørgen Siegumfeldt, Journalist DR jsi@dr.dk

Karl Stets, Artist

kallekarlitos@gmail.com

Leo Sicard, Artist/jonglør Cikaros leo.sicard@gmail.com

Line Horn Andersen, Børnekulturkonsulent Rødovre Kommune line.horn@rk.dk

Lisa, 2. års artistelev

AFUK

Lisbeth Svanborg AFUK lisvanborg@sol.dk

Lone Jensen, Kulturmedarbejder Kulturhus Århus lojen@aarhus.dk

Louise, 1. års artistelev

AFUK

Louise Rich, Producent Stockholms Kulturfestival rich.louise@gmail.com

Maolu, 1. års artistelev

AFUK

Marie, 1. års artistelev

AFUK

Marie Netterstrøm, Komiker Kofoed & Netterstrøm variete@mail.dk

Martin Elung, Rektor Odsherred Teaterskole martin@otcenter.dk

Martin Hansen, Chefkonsulent IA University College mh@viauc.dk

Martina, 1. års artistelev

AFUK

Mette Garfield, Freelance journalist

mettegarfield@gmail.com

Michael Søeborg, Skuespiller, artist

michael_soeborg@hotmail.com

Mie Brandt, Kunstnerisk Leder/Skuespiller Teatret Zeppelin mie@zeppelin.dk

Mikkel, 1. års artistelev

AFUK

Mikkel, 2. års artistelev

AFUK

Mille Engberg Lundt, Artist

millelille@gmail.com

Moa, 2. års artistelev

AFUK

Mona, 1. års artistelev

AFUK

Nanna Bugge, Kontorchef, Kultur- og Fritid Københavns Kommune nbugge@kff.kk.dk

Ni RanRan, Musiker

Nina Larissa Bassett, Kunstnerisk Leder/Skuespiller TeaterKUNST subtheatre@msn.com

Nullo Facchini, Teaterleder/Instruktør Cantabile2 nullo@cantabile2.dk

Ole Nisted AFUK ole@afuk.dk

Petter, 2. års artistelev

AFUK

Pia Bovin AFUK pia_bovin@mail.dk

Rasmus Aitouganov AFUK roterenderasmus@hotmail.com

Rebecka Nord, Parakrobat Stint HB info@stint.nu

2 8


DELTAGER, STILLING INSTITUTION E-MAIL

Sabina, 1. års artistelev

Sanni, 1. års artistelev

Sara Persson, Danser, artist, skuespiller

Sidsel, 1. års artistelev

AFUK

AFUK

AFUK

sara@sarapersson.se

Sofia Walstedt, Parakrobat Stint HB info@stint.nu

Sofie, 1. års artistelev

AFUK

Sofie B, 1. års artistelev

AFUK

Stine Eriksen, Sceneinstruktør

stinerix@webspeed.dk

Stine Jørgensen AFUK ztyeva@yahoo.com

Søren A. Olsen AFUK soren@olsen.dk

Tasja Münster Andersen, Studerende DPU/Pædagogisk Antropologi ta1374110@edu.dpu.dk

Thomas Bjørnekjær, Produktionsleder studerende Statens Teaterskole thb@stsmd.dk

Tuk, 1. års artistelev

AFUK

Ulla Jo Englich, Konsulent

ue@nal-net.dk

Ulla Strømberg, Museumsdirektør Teatermuseet us@teatermuseet.dk

Vibeke Hørdum, Artist Cirkusfabrikken vh@cirkuscharlie.dk

Ying-Hsueh Chen, Musiker

Søren Flor AFUK soren@afuk.dk


A R R A N G Ø R E R

KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER (KIT) har skabt interesse for Ny Cirkus gennem

adskillige festivaler i løbet af de sidste 20 år, og er netop nu ved at afslutte et treårigt udviklingsprojekt

for Ny Cirkus. Projektet har været støttet af Kunstrådet, der ligeledes har haft Ny

Cirkus som satsningsområde i perioden 2005-07 med bl.a. produktionsstøtte til en række

yngre danske ensembler som følge af dette. I sommeren 2007 så flere danske Ny Cirkus

forestillinger med Cikaros, Royal Bones på Kronborg og Cantabile 2 dagens lys.

Kontakt: 33 15 15 64 / Katrien Verwilt: kv@kit.dk

AKADEMIET FOR UTÆMMET KREATIVITET (AFUK) har arbejdet utrættelig med Ny Cirkus

uddannelse og har via deres ungdomsuddannelse lagt kimen til en strøm af vordende Ny

Cirkus artister, der skal rejse videre til udlandet for at få en egentlig Ny Cirkus artistuddannelse.

I år har AFUK modtaget tilsagn om at de gamle remiser på Enghavevej skal danne

rammen omkring deres uddannelse og forhåbentlig om et center for Ny Cirkus. Kommunen

har afsat kr. 25 mio. i 2008 budgettet til en ombygning af remiserne, så der bliver nu skabt

faciliteter til en egentlig uddannelse.

Kontakt: 32 94 20 95 / Kresten Thomsen

DANSK ARTIST FORBUND (DAF) – der blandt mange andre kunstnere organiserer artister

indenfor Cirkus og Ny Cirkus - glæder sig over, at der i disse år er en voksende efterspørgsel

efter artister. Forbundet støtter aktivt denne nye kunstart, artisterne, deres uddannelsesmuligheder

og videreudvikling.

Kontakt: 33 32 66 77 / Dorthe Vincentzen: dv@artisten.dk

3 0


Akademiet For Utæmmet Kreativitet

KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER

More magazines by this user
Similar magazines