LYSLYD 8. – 30. auguSt - Københavns Internationale Teater

kit.dk

LYSLYD 8. – 30. auguSt - Københavns Internationale Teater

BYENS RUM – STORBYENS LUNGE, PUSTERUM OG LEGEPLADS

Byrummet er blevet en central faktor i

samfundet. Det er her et steds identitet

vindes eller tabes, når byrummet som

socialt rum skal tiltrække besøgende og

lokale. Det er her, vi enten spiller bold,

udstiller eller downloader information

om de omkringliggende bygninger og

mindesmærker. Byens sociale rum er

storbyens lunge såvel som pusterum

og legeplads.

LYSLYD er et laboratorium for nye

kreative løsninger, der rummer tværfagligt

samarbejde med byens rum som

omdrejningspunkt. LYSLYD udspringer af

METROPOLIS - Nordens største festival,

der både præsenterer og udvikler kunst

og performance i byens rum.

LYSLYD er udviklet af projektleder

Københavns Internationale Teater i

tæt samarbejde med kommunerne

Albertslund, Gribskov, Hvidovre,

Helsingør, Herlev, Høje-Taastrup,

Frederiksberg, Køge, Roskilde og

Haraldsgadekvarterets Områdeløft

i Københavns Kommune samt projektpartnerne

By & Havn, Juul|Frost

Arkitekter, lys- og lydvirksomhederne

Seelite og MOTO samt Wonderful

Copenhagen.

Projektets langsigtede mål er at skabe

en langt stærkere forbindelse mellem

innovative virksomheder og kunstnere,

der arbejder med digitale medier til både

byplanlægning og arkitekter såvel som

til kommunernes erhvervsafdelinger. Det

sker gennem en række workshops, seminarer

og projekter, hvor man arbejder i

et partnerskab for at styrke de kreative

virksomheder.

22 midlertidige byrumsprojekter

Helt konkret er den skabende del af

projektet lagt ud i byrummet, hvor der

både skal findes nye løsninger, og hvor

der er mange tekniske, kunstneriske,

sociale og funktionelle udfordringer.

LYSLYD tager fat i 22 byrum fordelt

over augusts lyse sommerdage i 2009

og februars lange vinternætter i 2010.

LYSLYD forandrer vores opfattelse og

adfærd i byrummet ved at invitere

nytænkende danske og internationale

designere, lys- og lydkunstnere samt

medie-iværksættere til at fremme det

kreative byliv.

More magazines by this user
Similar magazines