VÃ¦rsgo, statsminister! fem gode rÃ¥d til dig - LiveBook

Automation Store 

koncerner investerer i 

robotter og systematiserer 

automation globalt. 

Tema side 21-27 

Planteceller 

Energi Ingeniørens 

Afgrøder 

Visionarium: Sådan kan 

el-liberalisering blive en 

gevinst for private. 

2 Cellulose er en bio- 

Side 14-15 

polymer, som kan nedbrydes 

af enzymer – de kaldes 

cellulaser. I cellulose hænger 

glukose-enhederne sammen i 

lange kæder. Tætliggende kæder 

er stærkt sammenbundne via 

talrige brintbroer og andre 

kemiske bindinger. 

halm, træspåner og 

græs. I modsætning til 

stivelsesholdige afgrøder 

består disse 

primært af cellulose, 

som er meget sværere 

at fordøje og nedbryde 

til sukker. 

Teknologi Novozymes 

står bag enzym, der er 

Sukkermolekyler 

bedre end hidtil set til at 

knuse planters cellulose. 

Side 8 

3 

Cellevæg 

Lignin 

Hemicellulose 

Cellulose 

37 

Siden 1892 

16. september 2011 

ing.dk 

Værsgo, 

statsminister! 

fem gode råd 

til dig 

Ingeniøren har bedt seks spidser 

fra Teknologidanmark om deres 

råd til den kommende stats– 

minister. Sådan kunne 

deres brev se ud. 

side 4-5 

leder side 2 

Foto: Das Büro 

112 

NYE JOB KARRIERE SIDE 33 

Nyhed! 

For applikationer som kræver kontrol 

Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol. 

Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu 

mere tryg når du bruger Nord-Lock. 

Læs mere på www.nord-lock.com/laser 

Nord-Lock International AB 

Box 336, SE-401 25 Göteborg 

Tel: +46 (0)31 7192 300 

info@nord-lock.dk 

www.nord-lock.dk

2 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 

Ingeniøren 

Opgavehæfte til næste vagtmester 

Leder 

af Arne R. 

Steinmark 

ansv. chefredaktør 

ars@ing.dk 

der bliver ikke meget tid til at fejre 

sejren eller slappe af oven på en udmattende 

valgkamp. Så mens vi kan, 

lad lyde et pænt tillykke til de partier, 

der trak det længste strå om vælgernes 

gunst i går, torsdag. 

uanset hvilke partier der ender 

med at indtage regeringskontorerne, 

vil landets politiske magthavere 

blive mødt med udfordringer, der 

giver begrænset spillerum for selvstændige, 

lokale beslutninger. Mere 

end nogensinde vil rammerne for 

handlemulighederne blive sat internationalt. 

Hvad det er for rammer, kan man 

ane på den meget respekterede tyske 

avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens 

mest læste historier: Den dybe 

økonomiske eurokrise topper – 

i særdeleshed ligger opmærksomheden 

på handlinger gennemført af 

Europas vigtigste politiker, den tyske 

kansler, Angela Merkel. Toer er den 

amerikanske fattigdomsrekord. Over 

46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret 

som fattige, og middelklassen 

er på et økonomisk stade, der er på niveau 

med 1997 – en historisk udfordring 

for verdens største økonomi. 

Treeren omhandler selve den kritiske 

situation med en truende statsbankerot 

i Grækenland, der kan blive 

tændsatsen til et splittet Europa. Fire 

er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke 

Israel-kritik, som dramatisk forstærker 

spændingerne i et om muligt 

endnu mere skrøbeligt Mellemøsten. 

Først på femtepladsen er der en historie 

om tysk landsholdsfodbold. 

allerede inden Danmark fra årsskiftet 

overtager formandskabet i EU, 

vil den tunge skygge fra den globale 

økonomiske krise, et EU, der knager 

i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed 

syd for Europas grænser blive 

særdeles påtrængende i en dansk 

sammenhæng. En hård opgave for 

den kommende statsminister venter. 

I en stadigt mere gensidigt afhængig 

verden, hvor selv Kinas premierminister, 

Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik 

for at stimulere verdenshandlen, 

bliver frihedsgraderne for 

en særlig dansk økonomisk politik 

og godefordeling vanskeligere at fastholde, 

hvis samfundet skal eksistere 

og arbejdspladserne fastholdes. 

Tankevækkende er det, 

at merudgifter i de danske 

husholdninger hertil 

langt overgår og vil 

overgå de beløb, der har 

huseret i valgkampen. 

det er muligt for en kommende regering 

at komme med nye svar på to 

helt centrale områder. For det første 

bør uddannelsessektoren reformeres, 

så den kommende generation har de 

bedste vilkår for at konkurrere og skabe 

værdi. At vi har indrettet vores universiteter, 

så de kan sparke flest muligt 

studerende igennem på kortest 

mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet 

til at konkurrere om at uddanne 

de dygtigste kandidater, er blot 

et eksempel på problemerne her. 

Det andet er knaphed på ressourcer 

og miljøvenlig energi, der er til 

at betale. Tankevækkende er det, at 

merudgifter i de danske husholdninger 

hertil langt overgår og vil 

overgå de beløb, der har huseret i 

valgkampens fordelingspolitiske 

diskussioner. 

Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed, 

energieffektivitet, digital 

borgerbetjening, miljøkrav i udbud, 

opbygning af genbanker osv. vil 

give virksomhederne et grundlag, 

så de tør satse, investere og etablere 

nye arbejdspladser. Det beder de selv 

om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren. 

Politikerne skal ikke kloge sig 

på fremtidens vækst og bruge flere af 

borgernes penge med risiko for fiasko. 

Men ved at lave en klar aftale om, 

hvad vi som samfund kræver af løsninger, 

har vi tegnet signalementet 

af et stærkt Danmark i 2020. j 

ugens satire: Valg 2011 

SPØRG SCIENTARIET 

 

Kan CO 2 bindes til fast stof 

Grisefest 

Flæsketønden har buldret løs de seneste uger med løfter om større ældrecheck, nye sygehuse, flere penge til psykiatrien og 

meget andet. Godt 12 millioner danske svin fejrer i dag, at folketingsvalget endelig er overstået, og at det er slut med valgflæsk. 

>> se flere på ing.dk/satire 

Chris B. Frederiksen spørger: »Kan vi 

nedbringe mængden af CO 2 ved at binde 

den til faststoffer« 

Susan L. Svane Stipp, ingeniør og professor 

ved Nano-Science Center, Kemisk 

Institut, KU, svarer: 

»CO 2 optages naturligt i fast form og 

har gjort det siden tidernes morgen. 

Hvis det ikke var tilfældet, ville CO 2 - 

mængden i atmosfæren være betydelig 

højere. Tidligere blev CO 2 holdt 

i ligevægt mellem produktionen fra 

vulkansk aktivitet og forvitring, hvor 

bjergarter bliver omdannet til jord, 

men balancen er nu forstyrret af 

menneskers brug af olie, gas og kul. 

Mange mineraler indholder CO 2 

i fast form. Kalcit (CaCO 3 ) er et karbonatmineral, 

som findes i bunden 

af tekedlen, i østersskaller og i kridt i 

Møns Klint. CO 2 reagerer med vand 

og bliver til kulsyre, og hvis pH er høj 

nok, neutraliseres surheden, og kulsyren 

bliver til karbonat. Kalcit udfældes 

fra havvandet, når indholdet 

af calcium, karbonat og pH er i balance, 

men når CO 2 -niveauet i luften 

stiger, stiger surheden i verdens 

oceaner, og kalcitten kan ikke udfældes. 

Stigende surhed i jordens oceaner 

er nu et stort problem, måske 

endnu værre end klimaændringerne. 

Når havvandets surhed stiger, bliver 

mange marineorganismer truet. 

Fødekæden og iltproduktionen i vandet 

bliver forstyrret, hvilket også har 

konsekvenser for landboende organismer. 

CO 2 danner faststof naturligt, men 

naturen giver ingenting gratis: Kalcit-udfældning 

bruger CO 2 , men giver 

surhed, som skal neutraliseres, 

og beton optager CO 2 , men mindre 

end der afgives ved cementproduktionen. 

Naturen fortærer enorme 

mængder af CO 2 fra luft og vand ved 

forvitring. Forvitring er den sikreste 

CO 2 -lagringsmetode, fordi de nydannede 

mineraler kan være stabile på 

en geologisk tidsskala. Problemet er, 

at CO 2 -mængden er for stor og den 

naturlige forvitringsproces for langsom 

til at genoprette kulstofbalancen. 

Nøglen kunne være en metode 

til at fremskynde forvitringen. 

Forskere er således ved at undersøge, 

hvordan man kan øge CO 2 - 

lagring ved forvitring. Et eksempel 

kommer fra Island (Reykjavik Energy 

og Islands Universitet). Her opsamles 

CO 2 fra hydrotermisk energiproduktion 

og pumpes ned i Islands varme 

porøse basalt, der indeholder opløselige 

silikatmineraler. Forventningerne 

i Islands ‘Carb Fix’-projekt 

er, at øget temperatur vil fremskynde 

basaltforvitring og fastholde den 

nedpumpede CO 2 .« j 

>> Forkortet – læs mere og stil 

spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg 

Telefon +45 33 26 53 00 

redaktion@ing.dk / www.ing.dk 

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark 

Redaktionschefer: Henning Mølsted, 

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine 

Reitz Bjerregaard, journalister 

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & 

erkendelse, Nanna Skytte, designchef 

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, 

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax 

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær 

Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax 

+45 33 26 53 03 

Kommentarer og læserindlæg: 

debat@ing.dk 

Abonnement og adresse ændringer: 

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk 

www.ing.dk/abonnement 

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. 

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 

Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk 

Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, 

ledere og indlæg kan ikke betragtes som 

IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt 

materiale kan efter tilladelse genoptrykkes 

til andre formål. Henvendelse til 

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon 

+45 33 26 53 17 

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S 

Skelbækgade 4, 1717 København V 

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af 

Ingeniørforeningen, IDA 

Direktion: Arne R. Steinmark, 

adm. direktør 

Christian Hjorth, 

kommerciel direktør

Introduktion 

Serverrum i en kasse 

APC integrerede køling fremtidssikrer dit 

serverrum uden at sprænge budgettet 

Er dit serverrum en hindring for implementeringen af ny teknologi 

Konsolidering, virtualisering, netværkskonvergens, blade servere- nye teknologier 

som alle forbedrer effektiviteten, reducerer omkostningerne og sikrer at du kan 

gøre “mere med mindre”. Men de giver også udfordringer mht. strøm, køling, og 

administration af ressourcerne i serverrummet. Måske sætter du din lid til gætteri, 

er afhængig af bygningens aircondition, eller improviserer i forsøget på at afhjælpe 

problemerne. Se hvordan du kan øge driftsikkerheden og kontrollere serverrummet 

uden at skulle investere en formue. 

Vi præsenterer den komplette APC-serverrumsløsning 

fra Schneider Electric 

APC tilbyder nu Strøm, Køling, og overvågning i en komplet integreret løsning. 

Alt er designet til at arbejde sammen på forhånd og det kan samtidig integreres 

i eksisterende udstyr. Gennemtestede APC plug and løsninger sikrer at du kan 

anvende løsningerne i din eksisterende struktur uden brug af dyre mekaniske 

tilpasninger. Det modulopbyggede design sikrer at du kan udvide løsningen i 

tilfælde af mere vækst og giver 100 procent sikkerhed for at du kan følge med de 

omkiftelige behov. 

Gør dit serverrum fremtidssikkert på en let og omkostningseffektiv måde 

APC gør det let at konfigurere serverrum. Køleenheder placeret tæt på 

udstyret, placering af racks i Kolde/ Varme gader, samt Rack Air Containment 

systemer gør det muligt at køle high-desity rack med stor præcision og 

effektivitet. Overvågningssensorer på rackniveau samt intelligente kontrolenheder 

indbygget i køleenhederne giver et klart overblik og en unik gennemsigtighed af 

situationen i serverrummet. Du skal blot tilføre strømbeskyttelse (for eksempel 

Smart-UPS eller Symmetra-enheder, der er de bedste i klassen) for at få 

den bedste totalløsning i dag, i morgen og i fremtiden. 

Hvis du har dedikeret it-plads. . . 

Få netop nu et unikt tilbud 

på et gennmtestet 

kølesystem med høj 

densitet. 

APC InRow SC System kombinerer 

en InRow SC-præcisionskøleenhed 

(kapacitet op til 7 kW), et NetShelter 

SX-rackkabinet og et Rack Air 

Containment-system til en særlig 

favorabel pris i en begrænset periode. 

Hvis du ikke har . . . 

Vi præsenterer NetShelter CX: mobile 

serverkabinetter med ekstrem støjreduktion 

designet til kontormiljøer. 

Disse løsninger integrerer strømfordeling og 

ventilation i et sikkert, støjsvagt og ventileret 

kabinet,der ikke adskiller sig fra det øvrige 

kontormøblement. 

APC rackbaserede 

køling suger 

varm luft ind fra 

bagsiden, ved 

kilden og sender 

tempereret luft 

ud af fronten 

til brug for de 

tilstødende racks. 

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS 

og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC! 

Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 95946t 

Ring på 70 27 01 58 • Fax 70 27 01 59 

©2011 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, APC, InRow, Net Shelter, Smart-UPS, and Symmetra are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All 

other trademarks are property of their respective owners. e-mail: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • 998-2029_A4_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.


FOKUS Vækst 

Seks fremtrædende repræsentanter for Teknologidanmark 

giver her Danmarks nye statsminister deres bedste råd. 

Klar besked til den 

kommende statsminister: 

Teknologi 

kan sikre 

dansk økonomi: 

Giv den brændsel 

Teknologien skal sikre Danmark 

udvikling og vækst. 

Derfor bør den nye regerings 

topprioritet være at sikre fødekæden 

for dem, der skal 

udvikle fremtidens løsninger 

og eksportsucceser. 

Teknologidanmark 

Af Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk og 

Lene Wessel lw@ing.dk 

Teknologi er ikke alene løsningen på 

Danmarks udfordringer med arbejdskraft, 

CO 2 -udslip og trængselsproblemer 

i trafikken. Teknologien 

skal også sikre den nødvendige økonomiske 

vækst, mener seks stærke 

repræsentanter for Teknologidanmark, 

som Ingeniøren har bedt om at 

give input til den kommende nye regerings 

100-dages plan. 

Derfor bør den nye regerings højeste 

prioritet være at sikre foder til teknologien 

– i form af de allerbedste 

kandidater. 

Ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen, 

adm. dir. for IBM Danmark, er det 

den vigtigste vej til at sikre arbejdspladser 

i Danmark. 

»Vi skal altså fokusere på de naturvidenskabelige 

kandidater – og lade 

bevillingerne følge med. Jeg kan med 

bekymring observere, at de kandidater, 

man producerer andre steder, efterhånden 

er lige så gode og måske 

bedre end vores unge,« siger han, 

Og den bekymring deles af Peter 

Hostrup Rasmussen, direktør i Cowi 

og formand for de rådgivende ingeniører 

i FRI. 

»En dansk ingeniør koster fire gange 

så meget som en litauisk. Jeg tror 

godt, at vi kan være fire gange bedre, 

men det kræver en indsats her og nu, 

for vi sakker bagud på de tekniske uddannelser,« 

siger han. 

»Hvis vi kigger efter, hvad der efterspørges 

på den globale scene og 

på, hvilke erhverv der er stærke på 

eksportmarkederne, så er det teknologien, 

man får øje på. Derfor bør de 

teknologiske uddannelser prioriteres 

klart.« 

Peter Hostrup Rasmussen mener, 

at regeringen som led i 100-dages 

planen bør kopiere planen om supersygehuse 

på universitetsområdet: 

»Vi har ikke brug for flere ingeniører, 

men for bedre ingeniører. Og 

skal vi kunne mobilisere viden i verdensklasse, 

må vi have superuniversiteter. 

Der bør således kun være to 

kraftige videncentre i Danmark frem 

for syv forskellige ingeniøruddannelser,« 

siger han. 

Også forskningsdirektør i produktionskoncernen 

NKT Søren Isaksen 

mener, at universitetsuddannelserne 

skal hente inspiration udefra: 

»Tidligere videnskabsminister 

Helge Sander havde et slogan: ’Fra 

forskning til faktura’, men det giver 

indtryk af en ’one-way-transport’: At 

ideer opstår på universiteter og kommer 

i spil i virksomheder. Men man 

skal se samspillet meget mere som et 

to-vejs-flow, hvor der kan komme fantastisk 

meget inspiration og viden fra 

virksomheder til universiteter,« siger 

han. 

Det starter i folkeskolen 

De teknologiske spydspidser mener 

imidlertid ikke, at det er nok alene at 

kigge på universiteterne. Fokus på 

teknologi skal gennemsyre hele uddannelsessystemet 

– og det skal begynde 

i folkeskolen. 

»Alle folkeskoleelever skal kunne 

basis inde for teknologi. Dels for at få 

flere ind på en naturvidenskabelig 

vej, dels fordi mange fremover kommer 

til at arbejde med det, ingeniører 

udvikler,« siger Frida Frost, formand 

for Ingeniørforeningen. 

Det er Peter Hostrup Rasmussen 

enig i. Men det er ikke nok alene at 

skifte fokus – der skal også skiftes 

tempo: 

»Når jeg hører, hvordan mine 

udenlandske kollegers børn arbejder 

i skolen, så arbejder de hårdere og 

starter tidligere. Her er vi nødt til at 

være med og få mere ud af folkeskolen,« 

siger han. 

Også Mads Laustsen, forskningsdirektør 

i CMC Biologics, der er en af 

de vækstvirksomheder, Danmark 

gerne skulle have flere af, ser folkeskolen 

som vigtigt foderplads: 

»Det er ikke nødvendigvis finere 

skoler, men derimod en stærkere lokal 

ledelse i skolerne, vi har brug 

for,« siger han. j 

Samspil mellem forskning 

og erhverv 

Søren Isaksen, 

teknologidirektør, 

NKT Holding 

Initiativer som 

Højteknologifonden, 

der blev 

sat i værk af den 

afgående regering, 

skal ikke 

blot have lov til at overleve, de bør også 

styrkes og udvides, mener Søren 

Isaksen: 

»Initiativer af den slags kan man 

næsten ikke få nok af. Det er meget befordrende, 

fordi universiteter er lukkede 

og indadskuende miljøer. Derfor er 

al interaktion mellem det private erhvervsliv 

og universiteter meget stimulerende 

for universitetsmiljøet.« 

Teknologidirektøren har selv erfaring 

med, at netop et samarbejde mellem 

universitet og erhvervsliv kan være 

særdeles frugtbart, og mener, det 

giver god grobund for udvikling af de 

nye teknologier, vi skal leve af: 

»I min pure ungdom arbejdede jeg 

med optisk kommunikation hos 

NKT, og der oplevede jeg, at vores udviklingschef 

var 2/5 hos os og 3/5 på 

universitetet. Det var kanon for vekselvirkningen, 

som bestemt gik begge 

veje. Ja, vi havde et helt triumvirat 

af universitet, virksomheder og teleselskaber 

og inspirerede hinanden 

på kryds og tværs.« 

Alt andet lige skal Danmark fortsætte 

sin satsning på bæredygtighed. 

Et område, som Nilfisk, der er en del 

af NKT-koncernen, arbejder på, forklarer 

Søren Isaksen: 

»Bæredygtighed ligger godt i dansk 

regi, og det er både jeg selv og virksomheden 

vældig optaget af, fordi vi 

har gode teknologiske muligheder 

for at være på forkant. For eksempel 

vil Nilfisk fremover koncentrere sig 

om at udvikle rengøringsmaskiner, 

der gør rent på en mindre miljøbelastende 

måde.« 

Spilteknologi og design er et nyt 

område, den kommende regering 

bør fokusere på: 

»Computerspil og design er vigtige 

steder at satse, fordi det passer godt 

til den flade og måske lidt kaotiske 

danske organisationsstruktur – og 

kaotisk er positivt ment her. Underholdning 

fylder mere og mere, og en 

uhierarkisk organisationsstruktur 

som den danske er god til at fange 

nye tendenser,« siger han. j 

Lad it hente de 12 

minutter 

Lars Mikkelgaard-Jensen, 

administrerende 

direktør, IBM 

Danmark 

Offentligt ansatte 

behøver ikke 

lægge flere timer 

på jobbet for at 

sikre arbejdskraft nok til opgaverne. 

Den opgave kan it-løsninger klare, 

mener Lars Mikkelgaard-Jensen: 

»Med fælles offentlige it-løsninger, 

der kan løse de rutineprægede administrative 

opgaver hurtigere og billigere, 

kunne man hurtigt spare 12 

minutter om dagen,« siger han. 

Et eksempel er et talegenkendelsesprojekt, 

som IBM har kørt pilotprojekt 

med i Fredericia Kommune med stor 

succes. Imens det tidligere tog i gennemsnit 

30 minutter at udfylde en 

journal, kan det nu klares på fem. Og 

dermed er der allerede frigivet to gange 

12 minutter til andre opgaver. 

Præcis hvor meget sådanne it-løsninger 

kan spare, tør Lars Mikkelgaard-Jensen 

ikke gætte på, men han 

er ikke i tvivl om, at det er ’anseelige 

beløb’.

Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 

5 

Stil ambitiøse teknologiske krav 

Frida Frost, formand 

for Ingeniørforeningen 

i Danmark 

Den nye regering 

skal sætte ambitiøse 

mål om nytænkning 

i forhold 

til de store offentlige projekter inden 

for trafik og sygehusbyggeri. Det 

skaber innovation og udvikling og giver 

os højteknologi, der virker og kan 

sikre eksport, mener Frida Frost. 

»Den private sektor kan trække innovation 

og udvikling, og det vil blive 

styrket, når de ved, at der er afsætningsmuligheder. 

Derfor skal regeringen 

allerede i udbudsfasen kræve, 

at der skal udvikles ny teknologi 

– som vi sidenhen kan eksportere.« 

Hun peger på, at den danske vindmølle- 

og høreapparatindustri er to 

eksempler på, at politiske mål satte 

gang i højteknologisk udvikling, som 

siden viste sig som en enorm eksportsucces: 

»Da vi var ambitiøse om energimål 

og besluttede, at så og så meget energi 

skal komme fra vindkraft, fik vi gang 

i vindmølleeventyret, og da vi på et 

tidspunkt sagde, at det skal være gratis 

for alle danskere at høre, fik vi en 

høreapparatindustri, som i dag er førende,« 

siger Frida Frost. 

IDA-formanden mener dog først 

og fremmest, at den nye regering 

skal sikre en bred politisk aftale på 

energi- og klimaområdet: 

»Det er presserende, at vi får en 

energiaftale, som har en langsigtet 

politisk målsætning med bred politisk 

opbakning. Først når de er sikre 

på, at aftalen er uafhængig af, hvilken 

regering vi har, tør virksomheder 

i det private og det offentlige gå i 

gang med at investere,« siger Frida 

Frost. j 

Prioriter fremtidige problemer 

Frem teknologiinvesteringer 

Illustration: Lasse Gorm Jensen 

Finn Kjærsdam, 

rektor ved Aalborg 

Universitet 

Investering i arbejdspladser, 

der 

udvikler ny teknologi, 

som kan 

aflaste os, når vi 

om få år mangler arbejdskraft. Det 

bør være punkt ét på regeringens liste, 

mener Finn Kjærsdam. 

»Vi får flere ældre, og hvis dele af 

plejen kan klares med højteknologi, 

kan de ‘varme hænder’ bruges til 

snak og omsorg, mens teknologien 

klarer overvågning og andet, hvor der 

ikke er brug for varme. Samtidig er 

det produkter, vi kan eksportere.« 

Han mener derudover, at det er vigtigt 

at fokusere på områder, hvor vi i 

forvejen er førende: 

»I en global verden er det helt sikkert, 

at store virksomheder flytter efter 

de stærkeste faglige miljøer.« 

Derfor skal de prioriteres, mener 

han og nævner som eksempel, at Siemens 

valgte Danmark på grund af vores 

specialviden inden for vindmøller. 

Og et stærkt fagligt miljø omkring 

mobilantenner trækker udenlandske 

virksomheder til Nordjylland: 

»Selv om Motorola og andre lukker, 

så har vi stadig specialviden. Den 

skifter bare fokus, f.eks. til udvikling 

af avancerede antenner til telefoner, 

GPS og hospitalsudstyr.« 

Regeringen bør også prioritere 

nem adgang til risikovillig udviklings- 

og forskningskapital: 

»Det at have risikovillig kapital til 

at tage springet fra uprøvet teknologi 

til et marked er den største teknologiske 

udfordring lige nu.« j 

København-Aarhus på én time 

»Det kan sikre både bedre effektivitet, 

færre fejl og mere tid til ’de varme 

hænder’,« siger han 

Derfor bør den nye regering koordinere 

it-løsninger fra centralt hold 

på tværs af kommunerne og hjælpe 

offentligt-privat samarbejde frem på 

it-området. 

Mens it kan spare arbejdskraft i det 

offentlige, bør den nye regering sætte 

skarpt fokus på at skabe teknologiarbejdspladser 

i det private, mener IBMdirektøren. 

Og her er opskriften klare 

politiske beslutninger. F.eks. om at 

Danmark skal udvikle et eksportérbart 

intelligent elnet, et smartgrid: 

»Regeringen skal støtte et klyngesamarbejde 

mellem it- og andre teknologivirksomheder, 

der skal se på 

hele kæden fra vindmøllen til den 

smarte bolig. En sådan opgave ville 

betyde, at små danske it-virksomheder 

kunne vokse sig store.« 

Og sådan en klar politisk beslutning 

kunne også få en international 

it-gigant til at lægge et energiudviklingscenter 

i Danmark med dertilhørende 

arbejdspladser, tilføjer han: 

»IBM lægger udviklingscentre, hvor 

det giver mening – hvor der er kompetencer, 

miljø og klar energipolitik.« j 

Mads Laustsen, 

forskningsdirektør, 

CMC Biologics 

Mads Laustsen 

er en af initiativtagerne 

til 

vækstvirksomheden 

CMC 

Biologics, der siden virksomhedens 

grundlæggelse i 2001 er vokset 

fra 6 til lidt under 400 medarbejdere. 

Ønsker samfundet flere af den 

slags virksomheder, skal der politisk 

handling til – ikke mindst, når det 

gælder biotekområdet, hvor Danmark 

historisk set har stået stærkt, 

fremhæver han: 

»Det største problem for potentielle 

vækstvirksomheder er at skaffe kapital. 

Særligt når det gælder medicinudvikling, 

hvor vi ved, at der er tale 

om et negativt cashflow gennem en 

længere periode. Vi kan se, at andre 

lande har langt bedre incitamentprogrammer 

for investering i forskning 

og udvikling, og her er det lettere at få 

kapital til opstart,« siger Mads Laustsen. 

CMC Biologics har selv haft glæde 

af den franske incitamentstruktur. 

Her kan almindelige lønmodtagere 

investere en del af lønnen før skat i 

virksomheder, der af staten er godkendt 

som innovative. Med godkendelsen 

i hånden fik Mads Laustsen og 

hans kolleger kapital fra en fransk 

fond. 

»Så for mig at se, er det vigtigere 

for den nye regering at skabe sådanne 

incitamenter end at støtte udvikling 

direkte,« siger han. 

Får den nye regering skabt et godt 

investeringsmiljø i Danmark, så ser 

Mads Laustsen flere områder, hvor 

Danmark kan gå forrest og lave løsninger, 

der kan eksporteres. 

Det gælder løsninger inden for 

sundhed og ældrepleje, hvor Danmark 

er et af de lande, der rammes 

først, og ad den vej presses til at finde 

de smarte løsninger. Og så gælder 

det energisparende løsninger, hvor vi 

kan lukrere på, at danskerne er mentalt 

mere klar til udvikling end mange 

andre. j 

Peter Hostrup 

Rasmussen, regionaldirektør 

i 

Cowi Central- og 

Østeuropa, formand 

for FRI, 

Foreningen af 

Rådgivende Ingeniører 

Den nye regering skal sætte høje ambitioner, 

så skal teknologien nok følge 

med – og eksportsucceserne ligeså. 

Det har vi set på energiområdet, 

hvor Danmark har haft skrappere 

krav end andre, og det kan ske på andre 

områder også. Sådan lyder et af 

rådene fra Peter Hostrup Rasmussen. 

»For eksempel når det gælder trafikområdet, 

er vi for uambitiøse i dag. 

Hvorfor ikke beslutte, at vi skal kunne 

komme fra København til Aarhus 

på én time. De kan gøre den slags i 

Kina, og vi kan tilmed putte kvalitet 

og bæredygtighed ind i det. Så får vi 

nogle holdbare løsninger, som ikke 

bare hjælper vores egen mobilitet, 

men også kan eksporteres,« siger 

han. 

Lige nu arbejder han selv meget 

med russerne, der ser Danmark som 

foregangsland for ny energiteknologi 

og bl.a. køber danske løsninger inden 

for fjernvarme og affaldsforbrænding. 

»Men hvis vi ikke bliver ved med at 

udvikle nye teknologier, så kommer 

der bare andre til,« siger FRI-formanden. 

De høje teknologiske ambitioner 

skal også gennemsyre de offentlige 

udbud: 

»Mit ønsker er, at det offentlige efterspørger 

nytækning i stedet for bare 

de billigste priser. Der skal stille 

krav i udbudsområdet eller laves 

lovgivning på området,« siger Peter 

Hostrup Rasmussen. 

Og når så de danske teknologivirksomheder 

opstår på de gode ideer og 

vokser til eksportvirksomheder, skal 

de forkæles: 

»Det gælder alle rammebetingelser, 

lige fra skatteaftaler landene 

imellem over adgang til udenlandsk 

arbejdskraft og et stærkt uddannelsesmiljø 

at plukke fra,« siger han. j


Interview 

Tæt på Kasper Rørsted, 

CEO for tyske Henkel 

Vi bliver aldrig de billigste produktionslande, 

så den eneste løsning er at 

konkurrere på viden. 

HENKEL 

Hovedsæde: Düsseldorf, Tyskland 

Omsætning: 112 mia. kr. (2010) 

Overskud: 8 mia. kr. 

Antal ansatte: 48.141 (80 pct. uden for 

Tyskland). 

Produktområder: Klæbestoffer (bl.a. 

Loctite, Pattex og Ceresit), husholdnings- 

og kosmetikprodukter (bl.a. 

Schwarzkopf og Denivit). 

I 2008 blev aarhusianske Kasper Rørsted 

direktør for Henkel. På kun tre år 

har han ført koncernen ud af finanskrisen 

og helt ud i hjørnerne af verdensmarkedet 

– med en konsekvent strategi, 

der har vakt opsigt i Tyskland og 

internationalt. Foto: Henkel 

Dansk topchef i tysk verdenskoncern: 

»Vi skal gøre os attraktive for de kloge« 

Den tyske Henkel-koncerns 

sejrstogt ledes af en dansker, 

der ser hurtig tilpasning som 

den eneste overlevelsesmulighed 

for vestlige ingeniørvirksomheder 

og deres medarbejdere. 

vækst 

Af Michael Reiter redaktion@ing.dk 

Da virksomheden Henkel sidste år 

hentede et historisk stort overskud 

hjem, var det en aarhusianer, tyskerne 

hyldede i deres festtaler. 

Kasper Rørsted er den højest placerede 

danske topchef i udlandet. På 

blot tre år har han reddet Henkel gennem 

finanskrisen. Det, der før var et 

bedaget familieforetagende, fremstår 

i dag som en toptunet multinational 

koncern, der bl.a. er verdens førende 

inden for industrielle klæbestoffer. 

»Vores sundhedstilstand er markant 

bedre end før krisen,« siger en 

stolt Kasper Rørsted i samtale med 

Ingeniøren. Tyske brancheanalytikere 

vurderer, at succesen frem for alt 

skyldes Rørsteds konsekvente ombygning 

af koncernen og en markant 

satsning på nye markeder. 

»I de seneste tre år har vi restruktureret 

koncernen fundamentalt. Vi 

har reduceret omkostninger og forbedret 

processer med nye ‘shared 

service’-centre i Bratislava, Manila og 

Mexico. Og så har vi opgraderet vores 

ledelse med signifikant flere kvindelige 

og internationale medarbejdere,« 

forklarer Kasper Rørsted. 

Hvilke strategier lå til grund for, at I 

kom så velbeholdent gennem krisen 

»Vi var blandt de første til at se, at 

krisen var på vej. Allerede i starten af 

2008 begyndte vi at restrukturere firmaet 

– og det med en sådan fart, at vi 

var færdige efter kun 24 måneder. Vi 

brugte krisen til at ændre firmaet hurtigere, 

end vi ellers kunne have gjort.« 

»Fokus lå på at flytte vores forretning 

fra de modne markeder i Europa 

og USA til nye i Asien og Mellemøsten. 

Således genererer vi i dag 42 

procent af omsætningen i vækstlandene, 

hvor vi også har 53 procent af 

vores medarbejdere.« 

Hvilke lande satser I på og med hvilke 

perspektiver 

»Vi ser enorme vækstmuligheder i 

Rusland, Indien, Brasilien og Kina, 

hvor sidstnævnte er godt på vej til at 

blive verdens største produktionsland. 

Derfor ser vi allerede nu en 

stærkt voksende brug af vores klæbestoffer. 

Desuden betragter vi Mellemøsten 

og Afrika som strategisk 

vigtige regioner – nok mest for vores 

husholdnings- og kosmetiksektorer, 

fordi folk her begynder at bruge flere 

penge på sig selv. I 2012 vil vores fire 

største markeder sandsynligvis være 

USA, Tyskland, Rusland og Kina.« 

Udflytning af flere grupper 

Hvor stor en andel af medarbejderne 

kommer til at arbejde i vækstlandende i 

de kommende år 

»I slutningen af i år skulle vi gerne 

nå 55 procent. Flytningen af produktionsmedarbejdere 

skete allerede for 

år tilbage. Det, du ser nu, er en udflytning 

af management, marketing, 

forskning og shared services.« 

Hvordan kommer den satsning til at 

påvirke Henkels hjemmebase 

»Selvom vi er en tysk koncern, vil 

Tyskland spille en mindre rolle fremover. 

For der er sket en markant forskydning 

i, hvor vi tjener vores penge. 

For ti år siden genererede vi 30 procent 

af omsætningen på hjemmemarkedet. 

Aktuelt og fremover taler vi 15- 

17 procent – ikke mindst fordi Tyskland 

har mestret krisen og aktuelt har 

en god økonomi. I resten af Europa vil 

omsætningen derimod dale til fordel 

for Asien og Mellemøsten.« 

»Hvad medarbejderne angår, vil 

sofistikeret arbejde – f.eks. topforskning 

– blive i Tyskland. Vi bibeholder 

en del lokal produktion, men flytter 

vores globale backoffice til de nye 

shared service-centre. Vi standardiserer 

og automatiserer processer i 

centrene, hvilket giver fordele på kvaliteten, 

prisen og ikke mindst hastigheden 

af det udførte arbejde.« 

»Det strategiske koncept er, at hvis 

du vil være førende på et uberegneligt 

verdensmarked, skal du kunne 

reagere hurtigst muligt på foranderlige 

markedssituationer.« 

Hvor vigtigt er det at rekruttere internationalt 

for at bevare topkompetencer 

»Det er helt fundamentalt. Blandt 

vores 30 ledende medarbejdere har 

kun 10 tysk baggrund. Kompetencerne 

skal fundamentalt set afspejle den 

geografiske retning, du vil gå i. Genererer 

du f.eks. 10 procent omsætning 

i Kina, bliver mindst 5-8 procent af 

din ledelse nødt til at være kinesisk. 

Ellers kan du ikke træffe de rigtige 

beslutninger på det marked. Du kan 

ikke bare sende en tysker eller dansker 

af sted for at lede Henkel i andre 

dele af verden. Den filosofi er fundamentet 

for Henkels meget fokuserede 

internationalisering og en væsentlig 

del af vores succes.« 

Hvilke kompetencer kræver globaliseringen 

af nutidens medarbejdere 

»Evnen til klar kommunikation er 

vigtig. International erfaring er centralt, 

og her mener jeg ikke, at man tilbringer 

to uger om året på Mallorca. 

Du skal have boet og arbejdet med 

mennesker i forskellige regioner. Og 

så skal du naturligvis være i stand til at 

tilpasse dig og levere lige gode resultater, 

uanset om du befinder dig i Tyskland, 

Rusland eller Kina.« 

De dygtigste banker ikke på 

I både Danmark og Tyskland vil man 

gerne sikre hjemlige arbejdspladser. 

Hvordan kan det bedst lade sig gøre 

»Der er fundamentale ting, vi skal 

være opmærksomme på i Danmark 

og Tyskland: Vi skal sørge for, at vores 

uddannelser fortsat er de bedste, for 

det er her, fundamentet for arbejdspladser 

skabes. Jeg er dog en smule 

bekymret, for begge lande skal have 

meget mere fokus på uddannelsessystemet, 

end de har i dag.« 

»Og så skal vi have en mere selektiv 

indvandring. Vi skal have fat i den 

dygtigste arbejdskraft. Men vi skal 

ikke tro, at de står og banker på vores 

dør og gerne vil ind. Vi skal gøre det 

SERIE >>> 

DEN TYSKE SUCCES 

Ingeniøren har i en serie artikler sat 

fokus på tysk industri, der er kommet 

bemærkelsesværdigt godt gennem 

krisen. Denne artikel er den sidste 

i serien. 

Tidligere artikler i serien: 

Daimler: 

Ingen kan måle sig med Daimlers opfindergejst 

Nr. 32 – 12. august 2011 

Adidas: 

Vores støvle skød flest mål ved VM 

2010 

Nr. 25 – 24. juni 2011 

attraktivt for kloge mennesker at 

komme til Danmark eller Tyskland 

for at studere og arbejde.« 

»Vi bliver aldrig de billigste produktionslande, 

så den eneste løsning er at 

konkurrere på viden. Vi skal have de 

bedste ingeniører, kemikere og økonomer. 

Vi skal finde teknologisk 

avancerede områder, hvor vi kan etablere 

os i en førerposition.« 

Hvilke tre kernekompetencer gør Henkel 

til en succes og bidrager til, at Tyskland 

vel er EU’s mest velkørende land 

»Vores store og langsigtede fokus 

på vækstmarkederne, vores innovationsevne 

og evnen til at reagere på 

markedsændringer – så de kommer 

til at udgøre en chance og ikke en 

trussel,« siger Kasper Rørsted. j 

>> Læs hele interviewet med 

Kasper Rørsted på ing.dk/k#9gk2 

BASF: 

Det ville koste fordele at skære i 

Tyskland 

Nr. 21 – 27. maj 2011 

Bosch: 

Jo flere markeder vi erobrer, desto 

bedre sikrer vi tyske job 

Nr. 13 – 1. april 2011 

Bayer: 

Vi udnytter Asiens styrker 

Nr. 3 – 21. januar 2011 

Siemens: 

Vi mestrer 40 opfindelser om dagen 

Nr. 1 – 7. januar 2011

9 34 

6 0 

5 

4 

3 

1 

2 0 

8 

3 

2 5 5 5 0 5 3 

64 

4 

5 

5 0 6 

2 

1 

9 17 

7 

6 

7 

8 

6 8 

3 

1 

4 

4 

4 4 6 2 

9 

7 

4 

5 2 3 3 

4 

4 

9 

5 

2 5 0 

7 5 6 

5 75 

5 

1 

5 

4 

8 

4 

4 

6 3 93 

9 7 6 

8 

77 

1 

3 

4 

1 

8 

8 

0 

2 

4 

6 3 

8 

8 1 

3 

7 

4 

2 

6 

9 

4 

6 

7 4 6 2 

5 2 

0 

2 

9 1 

3 

47 

9 3 

3 7 

3 

9 

2 

6 

4 3 

0 

5 3 

2 

6 

5 

2 8 

7 

4 2 

6 4 

7 

6 

3 6 1 

8 

0 

1 8 5 

3 

5 

2 

2 

6 

8 

6 

0 51 

892 

4 6 

75 

9 

2 

5 

13 

2 

38 

8 

6 

6 8 0 4 6 

2 

6 

1 

4 

0 4 

8 0 16 

9 

5 

7 

2 8 

0 

0 

9 0 

5 5 0 6 

2 

3 3 

4 

9 

5 5 1 2 4 8 7 

3 0 5 64 

1 

9 3 

3 

5 

5 

5 5 

5 

1 

7 1 

9 17 

7 3 7 8 

7 

6 

93 

9 1 

3 

4 6 4 

4 

8 

7 7 

4 

8 

6 8 1 

8 

4 

7 

9 

1 

5 

4 

47 

6 2 

3 

1 

4 

7 

8 5 2 

8 

4 

8 

6 3 

6 

6 3 8 

0 

2 

1 

9 

4 6 2 

9 3 7 

4 

2 

6 

4 

7 

7 

5 2 44 

6 ___ 2 

4 2 

7 

7 0 

2 

3 

9 3 

8 

3 7 

2 

4 

2 

6 2 

7 

2 

3 

6 

93 

6 

3 

2 

6 

0 5 8 

5 

2 3 8 2 6 

5 

2 

3 6 

2 

1 

8 

3 6 

0 

1 8 

6 5 0 

1 

8 4 8 0 

5 

5 

0 

3 5 

7 

8 5 2 

6 

Hovedbrud #1 

5 9 7 4 

Kan du finde det næste tal i rækken 

Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto 

Regn den ud og 

vind en 

iPad2 

Deltag i konkurrencen på 

www.femprocent.nu 

Ny konkurrence 

hver måned resten 

af året 

9 

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 

Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din 

lønkonto. Med LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 

0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere 

ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. 

Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som 

har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få 

mere at vide om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi. 

Ring: Ring til os på 3378 1950 

Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’. 

Så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver 

måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. 

SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE 

Du skal være medlem af IDA, og du skal samle 

hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. 

Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke 

behøver at flytte, før du lægger lånet om. 

LSBprivat ® Løn får du på baggrund af en 

almindelig kreditvurdering. Rentesatsen på 

5% er variabel og angivet p.a. Rentesatsen 

gælder pr. 15. august 2011. Hvis du allerede 

er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din 

rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på 

lønkontoen.


teknologi 

FRA PLANTE TIL GLUKOSE 

Afgrøder 

Planteceller 

1 Andengenerations 

bioethanol 

fremstilles af planterester 

i form af f.eks. 

halm, træspåner og 

græs. I modsætning til 

stivelsesholdige afgrøder 

består disse 

primært af cellulose, 

som er meget sværere 

at fordøje og nedbryde 

til sukker. 

GH61 

3D-strukturen af GH61 

(fra svampen Thielavia 

terrestris) med den bundne 

metal-ion vist som kugle 

nederst på den flade side af 

enzymet. 

Sukkermolekyler 

2 Cellulose er en biopolymer, 

som kan nedbrydes 

af enzymer – de kaldes 

cellulaser. I cellulose hænger 

glukose-enhederne sammen i 

lange kæder. Tætliggende kæder 

er stærkt sammenbundne via 

talrige brintbroer og andre 

kemiske bindinger. 

Cellevæg 

Cellulose 

Lignin 

Hemicellulose 

Glukose 

3 De tidligere kendte cellulaser 

bruger vand i en hydrolytisk proces, 

men har vanskeligt ved at angribe de tætpakkede 

cellulosekæder. GH61-enzymer 

kan spalte cellulose ved hjælp af ilt (en 

oxidativ proces) på en måde, så de andre 

cellulaser får bedre adgang. Dette fører til 

en mere effektiv nedbrydningsproces. 

Metal-ion 

Kilde: Novozymes - Grafik: LGJ 

Novozymes med bag nyt 

gennembrud for bioethanol 

Rentabel udnyttelse af planterester 

til biobrændsel er 

kommet et stort skridt nærmere 

med en metode, der 

effektivt kan nedbryde cellulose 

og omdanne det til 

bioethanol. 

Energi 

Af Anders Enevold Christensen 

redaktion@ing.dk 

Forskere fra USA og danske Novozymes 

har afsløret hemmeligheden bag 

et vigtigt enzym, der mere effektivt 

end kendte metoder kan knuse planters 

genstridige cellulose, så også 

planterester kan omdannes til bioethanol. 

Det er en bedrift, som forskere i et 

halvt århundrede har arbejdet på, og 

opdagelsen betegnes som en bioteknologisk 

landvinding, der kan give et 

boost til fremstilling af andengenerations 

bioethanol. 

Forskerne identificerede mekanismerne 

bag en ny type kobberafhængige 

enzymer fra svampe, de såkaldte 

GH61-enzymer, som Novozymes 

netop har patenteret. 

De nedbryder vha. ilt (og ikke vand 

som de fleste andre enzymer) cellulosekæder 

i planters cellevægge til korte 

sukkermolekyler, der lettere kan 

udnyttes til fremstilling af bioethanol. 

En helt ny proces 

»Det er videnskabeligt meget interessant, 

da der er tale om en helt ny enzymatisk 

proces, der kan speede omdannelsen 

af cellulose markant op,« 

siger Peter Westh, professor i funktio 

nelle biomaterialer på Roskilde 

Universitet: 

»Det åbner for et kæmpemarked 

for biobrændstof, eftersom cellulose 

Bioethanol 

i to generationer 

Der er stor fokus på det CO 2 -neutrale 

bioethanol som erstatning for eller supplement 

til benzin i biler. Førstegenerations 

bioethanol fremstilles af sukkereller 

stivelsesholdige spiseafgrøder 

som majs, korn eller sukkerrør, mens 

andengenerations bioethanol baseres 

på planteaffald. 

Men rentabel produktion af andengenerations 

bioethanol halter efter. Planterester 

består nemlig primært af cellulose, 

der er meget sværere at fordøje 

og nedbryde til sukker end stivelsesholdige 

afgrøder. Andengenerations 

bio ethanol har altså hidtil været både 

langsommere og dyrere at fremstille. 

er verdens mest udbredte biologiske 

materiale.« 

Bioethanol er samtidig et meget 

taknemmeligt materiale: 

»Det kan hældes direkte i benzinen 

til vores nuværende biler og er 

derfor let at implementere og en hurtig 

vej til at reducere CO 2 -udslippet,« 

fortæller Peter Westh. 

Den globale mængde af cellulose 

svarer i energi til 670 milliarder tønder 

olie – omkring 20 gange det årlige 

globale olieforbrug. 

Claus Crone Fuglsang, adm. direktør 

for Novozymes Inc. i Californien, 

er også begejstret: 

»Den imponerende effekt af GH61- 

enzymerne er i dag en central del af 

vores nye cellulosenedbrydende produkter, 

Cellic Ctec2, der har halveret 

enzymomkostningerne. Men det er 

først nu, vi til fulde forstår, hvad enzymet 

gør,« siger han. 

Kommerciel produktion nærmere 

Fundet baner vejen for en kommerciel 

produktion af biobrændstoffer 

fra planteaffald. 

»Forståelsen af mekanismerne 

bag GH61-enzymet er et interessant 

videnskabeligt paradigmeskift og 

meget vigtig for at accelerere udviklingen 

af endnu billigere og bedre 

cellulase-enzymsystemer og dermed 

nye biobaserede produkter 

MERE GLUKOSE UD AF CELLULOSEN 

Mængden af enzym, der skal bruges for at få frigjort f.eks. 80 pct. af glukosen i 

cellulose, kan blive halveret ved brug af GH61 i blandingen af cellulytiske 

enzymer. 

Celluloseomsætningen til glukose, pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

Mindre 

Enzymprotein 

Cellulaser + GH61a 

Cellulaser + GH61b 

Cellulaser 

Mere 

fremover,« siger Claus Crone Fuglsang. 

Gennembruddet fjerner den største 

hindring for at producere rentable 

andengenerations bioethanolprodukter: 

»Cellulosenedbrydning kan i stort 

omfang mindske vores forbrug af 

olie,« forudser Claus Crone Fuglsang. 

En rapport fastslår, at der alene i 

USA vil findes knap 1,6 mia. ton tilgængelig 

biomasse parat til industriel 

forarbejdning i 2030. Omdannet 

til ethanol vil det kunne erstatte 

hele USA’s benzinforbrug. 

»Teknologien er klar, og med en rimelig 

pris for biomassen og støtte til 

de første industrielle anlæg skal producenterne 

nok få optimeret processerne, 

så omkostningerne kommer 

under 3,50 kr./liter,« spår han. 

Ifølge Peter Westh er den største 

hurdle at finde investorer, der vil skyde 

penge i fremstillingen af andengenerations 

bioethanol. 

I 2012 åbner Novozymes’ partner 

M&G Group i Norditalien dog verdens 

første industrielle celluloseethanol-fabriksanlæg, 

der af biomasse 

vil kunne producere 50 mio. liter 

bio ethanol pr. år til priser, der er konkurrencedygtige 

med benzin. 

Endvidere har Poet og Abengoa 

Bioenergy fra USA begge fået tildelt 

meget store lånegarantier til at bygge 

industrielle cellulose-ethanol-fabrikker, 

der hver skal producere knap 100 

mio. liter bioethanol pr. år. j 

Tag os med på råd ved din 

næste systemløsning. 

www.burkert.dk

Orginalfoto af Oren Jack Turner. 

1000 Ord siger mere end eT billede 

du får kun det fulde overblik ved at se begivenheden fra flere sider. derfor skriver 

Jyllands-Posten ikke alene selve nyheden, men også om dens baggrund og aktørernes 

motiver. Vi stiller autoriteterne til ansvar, vi er kritiske over for kilder, og vi går gerne mod 

strømmen, når det er nødvendigt. Vi udbygger og udfordrer din viden ved at afspejle alle 

ytringer og holdninger. demokratiets styrke er det frie ord – og gerne 1000 af dem. 

jp.dk/1000ord


teknologi 

Debat Har vi helt glemt hullerne i den jyske vestkyst 

VandMiljø 

Af Torben Larsen 

Professor, Institut 

for Byggeri og 

Anlæg, Aalborg 

Universitet 

I de seneste par år har bølgerne gået 

højt i forbindelse med de vandplaner, 

staten har udarbejdet som følge af 

EU’s vandrammedirektiv. Særligt har 

kravene til yderligere reduktion af udvaskningen 

af næringssalte fra landbruget 

samt kravene til afvandingsforholdene 

i vandløbene bragt sindene 

i kog. Men nogle vigtige punkter 

i vores vandmiljø er ikke omfattet af 

vandplanerne. Det drejer sig om forholdene 

omkring de afvandingssluser, 

der blev bygget ved Hvide Sande 

og Thorsminde for mere end 80 år siden, 

samt om Thyborøn Kanal. Disse 

tre huller i den jyske vestkyst er styrende 

for miljøet i store vandområder, 

og påstanden er, at det er nødvendigt 

at nyvurdere disse punkter, hvis vi vil 

leve op til den standard, vandplanerne 

i øvrigt sætter. 

Fra Skallingen til Skagen har vi tre 

huller i kysten: åbningen fra Ringkøbing 

Fjord ved Hvide Sande, udløbet 

fra Nissum Fjord ved Thorsminde 

samt forbindelsen til Limfjorden 

via Thyborøn Kanal. Disse tre åbninger 

er helt eller delvist lukkede af 

landtanger skabt af sandtransporten 

langs kysten. De to førstnævnte udløb, 

dvs. Hvide Sande og Thorsminde, 

er siden begyndelsen af 1930’erne 

sket gennem sluser, som har haft 

det tredobbelte formål for det første 

at lukke ferskvand fra baglandet 

ud, dernæst at hindre, at stormfloderne 

i Nordsøen trænger ind, og 

for det tredje at lukke en vis mængde 

havvand ind og opretholde en rimelig 

saltholdighed i de respektive fjorde 

af hensyn til vandmiljøet og fiskeriet. 

Men også udløbet fra Limfjorden 

gennem Thyborøn Kanal er reelt 

set en kunstig og menneskeskabt 

åbning. 

Slusen ved Thorsminde leder ferskvandet 

fra Storåen ud fra Nissum 

Fjord, men lader også en vis mængde 

saltvand passere ind i fjorden for 

at opretholde en vis saltholdighed af 

hensyn til fiskeriet. Imidlertid lykkes 

dette ikke særligt godt, fordi afstrømningen 

af ferskvand i forårsmånederne 

er så kraftig, at alt saltet stort set 

skylles ud. Lidt firkantet sagt er Nissum 

Fjord en ferskvandssø om foråret 

og en saltvandssø i sensommeren. 

Thyborøn Kanal 

Slusen i Hvide Sande afvander Ringkøbing 

Fjord og dermed vores mest 

vandrige vandløb, Skjern Å. Problemerne 

er i store træk de samme som 

ved Thorsminde: Det er svært at få 

skyllet tilstrækkeligt med havvand 

ind i fjorden til at opretholde en ‘økologisk’ 

set rimelig høj og konstant 

saltholdighed. De aktuelle problemer 

med at opretholde en acceptabel 

saltholdighed i Ringkøbing Fjord 

skyldes ikke mindst, at den forøgede 

vandudskiftning giver erosion omkring 

havnen i indsejlingskanalen. 

Slusen og indsejlingskanalen har for 

lille en kapacitet. 

Det tredje og største hul i den jyske 

vestkyst, Thyborøn Kanal, er som 

bekendt en permanent åben kanal 

til trods for, at det ved lov i 1946 blev 

besluttet at lukke kanalen på samme 

måde som de to øvrige åbninger. 

Projektet blev påbegyndt, men aldrig 

fuldført, hvilket i dag må betragtes 

som intet mindre end et miljømæssigt 

mirakel. Hvis Thyborøn Kanal 

var blevet lukket, ville vi utvivlsomt 

have haft en vandkvalitet i hele 

den vestlige fjord, som havde været 

mindst lige så ringe, som den vi 

ser i Ringkøbing Fjord. Planen fra 

1946 indeholdt en mindre gennemstrømningssluse, 

som ville have været 

helt utilstrækkelig, hvis den var 

blevet bygget. 

bygningen aF sluserne i Thorsminde 

og Hvide Sande samt planerne 

for lukningen af Thyborøn Kanal i 

1930’erne var alle nyttige og gennemtænkte 

løsninger for den tid, men 

forudsætningerne har fuldstændig 

ændret sig. Der må bygges to nye og 

større sluser for at sikre et mere varieret 

dyre- og planteliv i Nissum og 

Ringkøbing fjorde. For Thyborøn Kanal 

må der foretages indledende undersøgelser 

og modelberegninger for 

at fastlægge størrelsen af en sluse i 

en lukket kanal. Planer, som bør ligge 

parat til den dag, hvor de forventelige 

klimaændringer med kraftigere 

stormfloder med ret stor sikkerhed 

vil kræve en lukning af kanalen. Erfaringen 

fra hele verden viser, at stormfloder 

og oversvømmelse med tab af 

menneskeliv medfører hurtige politiske 

beslutninger om diger og dæmninger, 

ofte uden at der tages rimelige 

hensyn til vandmiljøet. Dette bør 

ikke ske med Limfjorden, og derfor 

må vi have gennemtænkte planer liggende 

klar. j 

>> Forkortet – læs hele indlægget 

og deltag i debatten på ing.dk/k#9h6g 

Structures of the Future 

Conference Sept. 22 - Esbjerg 

Offshore stuctures 

of the future 

New construction types for 

the North Sea, completion of 

a development project within 

monotower production structures 

and substitution of topside 

structure with fore example 

aluminium, are topics of this 

offshore conference in Esbjerg. 

08:30 Checking-in 

09:00 Welcome Offshore Center Danmark 

09:10 Offshore Constructions Atkins Danmark 

09:40 Monotower LICengineering 

10:00 Aluminiun topside AluCluster (Sapa & Sjølund) 

10:30 Break 

10:45 Rig Construction HSM Industri 

11:15 Aluminium construction SubC Partner 

11:45 Construction in the future To be announced 

12:00 Lunch 

13:00 Finish Business chat 

Registration at 

www.offshorecenter.dk 

You are also welcome to contact 

Project Coordinator Tommy Petersen 

for further information at: 

Tel: 36 97 36 74 

> 

Sauer-Danfoss -division 

rydder op i alle hjørner. 

Læs Karriere side 28


11 

VILLA- 

FORSIKRING 

Spar op til 30 % 

Kun for ingeniører og 

cand.scient.er 

--------------- 

Få en pris og tegn forsikringen 

online på idaforsikring.dk


teknologi 

Læs mere om Produktprisen 

>>på ing.dk/produktprisen 

Produktprisen 2011 

Nyt emballageprodukt skal 

tredoble fødevarers holdbarhed 

En ny type fødevareemballage, 

der er produceret af 

sprøjtestøbt plast med en 

nyudviklet iltbarriere, kan 

tredoble holdbarheden af 

blandt andet marmelade, 

rødbeder og rødkål. 

emballage 

Af Mette Mandrup mem@ing.dk 

Hvordan laver man en plastemballage 

til fødevarer, der dels sørger for, at 

fødevarerne holder sig i længere tid, 

og dels er lige så pæn og gennemsigtig 

som et glas Det spørgsmål har 

Taastrup-virksomheden Superfos 

stillet sig selv, og svaret var Super- 

Lock, som er nomineret til Ingeniørens 

produktpris 2011. 

»Det har været en generel tendens 

gennem flere år, at de produkter, som 

opbevarer fødevarer, skal møde større 

og større krav til holdbarhed. Kunderne 

vil have friske produkter uden 

tilsætningsstoffer. Derfor får man et 

problem med plast, fordi det normalt 

ikke har den iltbarriere, der kræves,« 

forklarer Torben Noer, der er designchef 

hos Superfos. 

For at imødekomme kravene om 

en bedre iltbarriere testede virksomheden 

op mod 40 forskellige produkter 

hos Teknologisk Institut, men ingen 

af dem levede op til kravene. Til 

sidst fandt Superfos dog frem til en 

type emballage, der er produceret af 

sprøjtestøbt plast. For at opnå en stor 

iltbarriere, som er med til at holde 

føde varerne friske, er der i Super- 

Lock indstøbt en speciel barrierefolie, 

som er kendt fra dybtrukne og 

termoformede emballager. 

Svejser membran i låget 

»Allerhelst ville vi blande folien i råvaren, 

så der ville være fuldstændig 

formfrihed i produktet, men det har 

vi ikke kunnet få til at lykkes endnu. 

Derfor gælder det om at få dækket hele 

fladen ind i folie. Så der er nu heldækkende 

folie i siden og i bunden, 

og så skal der svejses en membran på 

i toppen. Så kan man lukke fødevaren 

fuldstændig hermetisk inde, og 

oven i det kan man også arbejde med 

det luftrum, der er inde i emballagen 

over produktet for at gøre det fuldstændig 

ilttomt derinde,« siger Torben 

Noer. 

Den nyudviklede iltbarriere har 

blandt andet betydet, at produkter 

som marmelade, rødbeder og rødkål 

kan holde sig i op til tre gange så lang 

tid i SuperLock som i et almindeligt 

glas. 

Superfos lancerede produktet i 

maj, og ifølge Torben Noer går det 

langsomt fremad med at få kunderne 

til at købe produktet. 

»Selve salget har taget rigtig lang 

tid, fordi vi har lavet mange test. Vi 

har efterhånden 15-20 kunder, som 

har sagt, at barriereegenskaberne er 

opfyldte, men det er typisk kunder, 

der i dag fylder deres produkter på 

glas. De vil skulle bygge deres fyldelinjer 

om, så vi taler om ret store investeringer,« 

forklarer han. 

Tre kunder benytter i dag Super- 

Lock, og Superfos forventer inden 

længe at lave aftaler med flere. j 

Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler 

i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde 

teknologipris: Ingeniørens produktpris 

– nu i samarbejde med Dansk 

Design Center. 

Der kåres vindere i kategorierne: 

j Elektronik 

j Produktion/maskiner/transport 

j It 

j Sundhed/mediko/fødevarer 

j Bioteknologi 

j Produkter rettet til slutbrugere 

j Energi og miljø 

j Byggeri 

Plastskruelåg, 

med ’klik-lyd’ 

Forsegling (alu-folie) 

Plastbæger med 

indstøbt iltbarriere 

Vind en iPad 2 

Synkroniser din LinkedIn-profil 

med Danmarks bedste it-site 

– og bliv headhuntet til Danmarks bedste it-job 

• Importer din LinkedIn-profil direkte til Version2 – eller opret hurtigt en kompetenceprofil 

• Version2 har kun it-job – ingen irrelevante søgeresultater 

• Smart job-viewing viser dig drømmejobbet, du ikke vidste, du ønskede dig 

Se dine nye muligheder på version2.dk/it-job 

it for professionelle 

Nyheder • Debat • Job


13 

SÅDAN HOLDER SUPERLOCK 

ILTEN VÆK FRA MADEN 

Debat Er dansk bredbånd for smalt 

Emballagens inderside 

Sprøjtestøbt PP 

Vægtykkelse 

Indstøbt 

barrierefolie 

Polypropylen (PP) 

EVOH 

Polypropylen (PP) 

SuperLock er en ny emballagetype til fødevarer, der takket 

være en nyudviklet iltbarriere kan forlænge holdbarheden og 

kvaliteten af produkter, der allerede emballeres i lignende 

plastemballager. Emballagen er produceret af sprøjtestøbt plast 

og udviklet med henblik på at erstatte både traditionelle 

plastemballager, samt glas- og metalemballager. 

Emballagens yderside 

Principsnit 

Kilde: Superfos · Grafik: Lasse G. Jensen 

Bredbånd 

Af Holger Blok 

Administrerende 

direktør, 

EnergiMidt 

Vejen til regeringenS målsætning 

om, at alle danskere i 2020 skal være 

sikret 100 megabit bredbånd, mangler 

jordforbindelse. Det skal forstås 

på den måde, at det er de teleselskaber, 

der vinder de nye luftbårne 800 

MHz-frekvenstilladelser, der skal garantere 

dét, flere af selskaberne selv 

omtaler som tvang: Forsyningspligt 

i udvalgte yderområder – det vil sige 

mindst 10 megabit senest i 2014. 

Fra videnskabsministeren har det 

ellers hele tiden lydt, at bredbåndsudviklingen 

udelukkende skal sikres 

via de frie markedskræfter, uden 

særlig skelen til en bestemt teknologi, 

hvilket også har været det afgørende 

argument for ikke at hente penge 

i EU: Pengene kan jo risikere at 

skævvride markedet. At man så har 

valgt kun at benytte sig af mobiloperatørerne 

for at nå 2020-målet, ser jeg 

som et kæmpe paradoks. I og med at 

man opstiller dækningskrav for én 

bestemt teknologi, kan jeg blot konstatere, 

at markedet netop bliver reguleret, 

og at energiselskaberne ikke 

bliver inddraget synderligt meget 

i regeringens bestræbelser på, at alle 

skal have hurtigt bredbånd. 

Tvang fremmer ikke lysten til at købe 

de kommende mobillicenser. Derfor 

mener jeg, at det er uundgåeligt, 

at buddene bliver lavere, hvilket vil 

betyde, at statskassen måske går glip 

af flere hundrede millioner. Tele nor 

har sågar været ude at advare om prisstigninger, 

og derfor kan regningen 

risikere at havne hos forbrugerne. Jeg 

har også bemærket, at den trådløse 

strategi ser ud til at være alt andet end 

stabil, hvilket kan være en af årsagerne 

til, at auktionen over licenserne er 

udskudt til næste år. Det undrer mig, 

at der er så meget tillid til den trådløse 

teknologi, når den rummer så 

mange usikre faktorer. 

Energiselskaberne har i flere år 

været meget ambitiøse i forhold til at 

udrulle fibernet. Vores teknologi er i 

dag den suverænt største bidragyder 

i forhold til at realisere 2020- målet: 

Vores fibernet kan allerede nu levere 

varen. Så de saglige argumenter for, 

at vi skal vente ni år, før vi skal have 

100 megabit, kan være svære at få øje 

på. For der er penge i at rykke målsætningen 

tættere på. Senest har The 

Boston Consulting Group slået fast, 

at hvis der gøres en indsats for at sikre 

højhastighedsforbindelser over 

hele Danmark, så kan internetøkonomiens 

bidrag til det danske BNP 

potentielt nå helt op på 10 procent i 

2015. Smart grid, velfærdsydelser, 

sundhedsydelser, borgervendte velfærdstekniske 

ydelser, telemedicin, 

borgerservice, ældreplejen. Guleroden 

og pisken. 

Jeg mener, at Danmark har behov for 

en præcis midtvejsmålsætning, og 

politikerne bliver også nødt til at være 

mere klare i mælet om, hvor højt på 

ranglisten Danmarks bredbånd skal 

være i forhold til de lande, vi sammenligner 

os med. Skal vi sigte efter 

at have det bedste bredbåndsinternet, 

eller er det nok, at danskerne i år 

2020 kun har det 10. hurtigste j 

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#9h6p 

Rene ord for pengene… 

Kärcher kan optimere din rengøring – så du både sparer vand, strøm og kemi. 

Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst til priser, der har vasket sig. 

Godkendt 

til fødevareindustrien 

Alle de annoncerede priser er ekskl. moms. 

Fejemaskine 

KM 90/60 R P 

■ Kapacitet: 9.200 m 2 /t 

Se video 

■ Arbejdsbredde: 615 mm 

■ Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm 

■ Container: 60 l 

Kampagnepris kr. 59.995,- 

Vejl. pris kr. 90.795,- 

Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.688,- 

Gulvvasker 

B 60 W BP Pack Classic + R 55 

■ Tank rent/snavset vand: 60/60 l 



■ Sugebredde: 850 mm 




Gulvvasker 

B 140 + R 75 

■ Tank rent/snavset vand: 140/140 l 



■ Sugebredde: 940 mm 




Vidste du det Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at 

spare tid og penge for dig. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive dig, så du optimerer din rengøring – og samtidig 

sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr. 1.000,-. Restværdi 10% og variabel rente. 

Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre 

For yderligere information kontakt Kärcher på tlf. 70 20 66 67 eller se mere på www.karcher.dk


perspektiv 

Fire eksperter giver deres 

bud på et bedre af elmarked 

Ingeniørens visionarium: 

Kedelig el skal sælges 

med spændende 

apparater 

Hvis elmarkedet for private 

skal komme til at virke, så 

skal forsyningspligtsprisen 

droppes og en lang række 

teknisk/organisatoriske barrierer 

fjernes. Og så skal 

forbrugerne gøres interesserede 

i elmarkedet via en 

række nye produkter, mener 

fire eksperter 

Det skæve elmarked 

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og 

Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk 

Elmarkedet for husholdningerne kan 

komme til at fungere, hvis vi fjerner 

en række af de barrierer, der i øjeblikket 

gør privatkundemarkedet uinteressant 

for både elkøbere og elhandlere. 

Det mener de fire eksperter i Ingeniørens 

Visionarium, som her giver 

en række konkrete bud på, hvordan 

det kan ske – efter at Ingeniøren hen 

over sommeren har afdækket, at elmarkedet 

stik imod hensigten har givet 

privatforbrugerne højere strømpriser. 

Først og fremmest skal forsyningspligtprisen 

fjernes og dermed give 

strømhandlerne incitament til at 

konkurrere om privatkunderne, mener 

eksperterne. 90 procent af privatkunderne 

har ikke selv valgt el-leverandør 

og får derfor forsyningspligtstrøm 

fra deres lokale elselskab til en 

i forvejen godkendt pris. 

»En fast pris på forsyningspligtstrømmen 

er et misfoster, hvis man 

vil skabe et marked. Den gør det uinteressant 

for elselskaberne for alvor 

at konkurrere om de privatkunder, 

som de alligevel har i stalden, og hvor 

der er relativt få øre at vinde – med en 

relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør 

Rasmus Christensen fra 

elselskabet Sydenergi. 

Han kalder forsyningspligtprisen 

for en ‘sofaløsning’, der også modarbejder 

en nødvendig konsolidering i 

branchen, fordi den holder gang i alt 

for små elhandelsselskaber. 

Eller som professor emeritus Ole 

Jess Olsen fra Roskilde Universitet 

udtrykker det: 

»En fast forsyningspligtpris er et 

udtryk for den noget modstræbende 

måde, vi har liberaliseret på her i 

Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne 

helt fri,« siger han. 

Dog er Visionarie-deltagerne enige 

om, at åbningen af elmarkedet vil give 

‘sofavælgere’ dyrere strøm det første 

stykke tid, indtil andre konkurrenter 

kommer på banen og er klar til 

at tilbyde elkunderne lavere priser. 

Anders E. Larsen fra RUC og Ea 

Energianalyse mener, at en ny model 

for forsyningspligtprisen ville være 

bedst, hvis man kigger meget snævert 

på forbrugernes tarv på kort og 

mellemlang sigt, men han erkender, 

at man så risikerer, at markedet ikke 

kommer i gang. 

Kontrakt slettes ved flytning 

Men det er – ifølge eksperterne – samtidig 

vigtigt at få fjernet en række administrative 

barrierer for markedet: 

I dag kan private elkunder, der flytter, 

ikke automatisk få flyttet deres 

kontrakt med det kommercielle elselskab 

med til en ny adresse. I stedet 

bliver man automatisk kunde hos det 

lokale forsyningspligtselskab og skal 

så have besvær med at lave en ny kontrakt 

med sit valgte selskab. Hos Sydenergi 

flytter 10 pct. af kunderne om 

året, og det giver unødigt bøvl og gør 

det besværligt at være aktiv elkunde. 

Det er også sådan, at hvis man køber 

strøm af en leverandør uden for 

det lokale netselskabsområde, så får 

man både en regning fra netselskabet 

på transport af strømmen og en 

fra elleverandøren på markedsel. Det 

medvirker ikke til at give kunderne 

en god oplevelse af at handle på det 

frie elmarked, mener Anders Millgaard, 

som er partner hos rådgiveren 

Exergi og som tidligere har været tilknyttet 

elselskabet Modstrøm: 

»Det forvirrer kunderne unødigt 

med de to regninger og gør det rigtig 

svært for nye selskaber at komme ind 

og brande sig, fordi de eksisterende 

selskaber bruger næsten samme 

navn – uanset om det er et netselskab 

eller elhandelsselskabet,« siger han. 

At samordne elregningen til én bliver 

nemlig muligt med Energinet. 

dk’s nye såkaldte datahub, hvor alle 

forbrugsdata for hver enkelt elkunde 

– også de private – skal samles og om 

et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne. 

Dermed kan de købe ind 

efter forbrugernes reelle forbrugsprofil. 

Med til buketten hører også fjernaflæste 

målere til kunderne, efterhånden 

som det er muligt at købe el 

på timebasis samt en redelig og let 

gennemskuelig oplysning om – og 

benchmark af – forskellige standard 

elprisprodukter, så folk kan vurdere 

tilbuddene fra diverse konkurrenter. 

Gør elhandel sexet 

De fire eksperter er fuldt ud klar over, 

at netop det at gøre folk interesserede 

i at handle med noget så usexet som 

strøm, er én af hovedudfordringerne 

ved det frie elmarked. 

»Derfor er det en vigtig del af pakken, 

at der skal være økonomisk gevinst 

for forbrugerne ved at handle, 

Solceller 

Gratis solceller 

Ta’ med hjem 

Betal over 

elregningen 

og her er forskellene på den rene 

markedselpris ikke nok. Vi må have 

introduceret variable afgifter og variable 

nettariffer, således at folk oplever, 

at det er værd at flytte elforbrug 

væk fra spidsbelastningstimerne,« 

siger Anders E. Larsen. 

Og eksperterne bakker alle op om 

Anders Millgaards anderledes tanker 

om, at det i bund og grund handler 

om at give elkunderne en god oplevelse 

omkring strøm ved at fokusere på 

elforbrugende produkter. Det er dem, 

der skaber merværdi for folk – og som 

de derfor gerne vil investere i: 

»Det skal for eksempel være muligt 

at sælge en varmepumpe med strøm 

til kunderne, således at det er varmepumpen, 

de køber og forholder sig til, 

mens strømmen så er biproduktet. I 

praksis kræver det, at det bliver muligt 

for f.eks. elhandlerne at opsætte bimålere 

ude hos kunden, som kan benyttes 

til afregning. Det kan ikke lade 

sig gøre i dag,« forklarer han. 

Anders Millgaard peger på, at netop 

at flytte netselskabernes monopolområde 

om ‘bagved’ hovedmålerne 

kan skabe rum for udvikling af nye 

produkter og tjenester, der kan give elmarkedet 

et frisk pust. Og at mobiltelefonmarkedet 

jo allerede har vist, at 

det er muligt at måle folks individuelle 

forbrug med et lille sim-kort. j 

Sådan får vi elmarkedet til at fungere 

Ingeniørens Visionarium er en tænketank 

bestående af fagfolk og forskere, 

der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for 

at give et bud på løsning af en stor teknologisk 

udfordring i samfundet. 

Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret, 

at elmarkedet ikke virker for 

danske husholdninger, der betaler 

1 mia. kr. for meget for strømmen. 

I Ingeniørens Visionarium om elmarkedet 

giver disse fire eksperter deres bud 

på, hvordan liberaliseringen kan blive 

en gevinst for private danskere: 

De 79 danske elmonopoler 

skal belønnes for at investere 

i intelligente elnet. Til 

gengæld bør deres historisk 

betingede prisforskelle have 

kniven, og der skal stilles 

drastiske effektivitetskrav. 

Monopoler 

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og 

Sanne Wittrup sw@ing.dk 

Der er ingen vej udenom: Lokale elmonopoler, 

kaldet netselskaber, skal 

også fremover have ansvaret for at sende 

strømmen ud i de danske huse. Det 

Grøn strøm til 

din bærbare 

Ingen snyd 

 

Grøn strøm direkte 

fra vindmøllen 

 

Køb her 

Anders E. Larsen: Ekstern 

lektor på Roskilde 

Universitet og rådgiver 

i Ea Energianalyse. 

Tidligere medlem af 

Energi tilsynet og konsulent 

i De Økonomiske Råd med speciale 

i miljø- og energipolitik. Medforfatter 

til rapporter om elpriser i Danmark, 

som Ea Energianalyse har udarbejdet 

for Energistyrelsen. 

Anders Millgaard: Partner 

i konsulentvirksomheden 

Exergi, der arbejder 

med udvikling af elmarkedet. 

Tidligere ansat 

hos den uafhængige 

el-leverandør Modstrøm. 

Ole Jess Olsen: Professor 

emeritus ved Roskilde 

Universitet. Har 

løbende fulgt og analyseret 

elliberaliseringen 

og dens effekter i Norden 

og herhjemme. 

Rasmus Christensen: 

Underdirektør i andelsejede 

Sydenergi, et af 

landets største elselskaber. 

Medstifter af elselskabet 

Natur energi. 

Visionariet: Tving el- 

giver ikke økonomisk mening at åbne 

for at lægge parallelle elnet ud i de 

danske gader. Men modsat i dag skal 

monopolerne belønnes for at gøre det 

danske elnet klar til fremtiden i stedet 

for ud fra et historisk udgangspunkt. 

Sådan lyder konklusionen fra Ingeniøren 

Visionarium, når det gælder 

transporten af strømmen. Elmonopolernes 

svingende priser – fra 600 

kr. hos Tre-For til 1.685 kr. om året 

hos Seas-NVE på Sjælland – har ellers 

vakt stor forargelse hos både 

Forbrugerrådet og politikere. 

I stedet for at nedbryde monopolerne 

er vi nødt til at give dem bedre 

spilleregler, fastslår Visionariet. 

»I dag er der 79 forskellige netsel-


15 

Også sparekrav 

til Energinet.dk 

Varmepumper 

Godt for miljøet 

Ingen penge op af 

lommen. 

Olie- eller el-besparelsen 

betaler gildet 

Det statslige selskab Energinet.dk, der 

driver det danske højspændingsnet, 

skal ikke kunne snige sig uden om kravene 

om at blive mere effektiv og dermed 

sænke sine priser. Det fastslår 

Ingeniørens Visionarium. 

En analyse, der omfattede cirka en fjerdedel 

af Energinet.dk’s omkostninger, 

viste i 2009, at statsselskabet var 16 

procent mindre effektivt end de bedste 

af de tilsvarende selskaber i Europa. 

I dag er der ingen krav til, at Energinet.dk 

på baggrund af analysen skal 

sætte prisen ned. 

»Hvis vi stiller krav til netselskaberne 

om at blive mere effektive, skal de 

samme krav naturligvis gælde Energinet.dk,« 

fastslår professor Ole Jess 

Olsen, RUC. 

Han vil ikke lægge sig fast på, hvilken 

model Energinet.dk skal styres efter, 

selv om sammenligningen med de mest 

effektive selskaber umiddelbart ligger 

lige for. Men der er så mange forskelle 

mellem landene, at det muligvis giver 

mere mening at kræve en fast, årlig effektivisering. 

monopoler skal kæmpe 

for deres besparelser 

Elscooter 

20.000 kroner 

 

Grøn transport 

Hurtig acceleration 

 

Kør gratis 

– strømmen er 

betalt 

Ingeniørens Visionarium lægger op til 

for alvor at sende energibesparelser i 

udbud. De lokale elmonopoler, netselskaberne, 

får 400 mio. kr. året for at 

udføre besparelser hos både privatkunder 

og virksomheder. Kunderne 

betaler over elregningen. 

Danmark opnår de ventede besparelser, 

men installatører og rådgivere kritiserer 

systemet for at være lukket og 

uigennemsigtigt, foruden at elselskaberne 

i nogle tilfælde kommer meget 

billigt til deres besparelser. 

Med Anders Larsens ord ser systemet 

‘underligt’ ud, men det har vist sig så 

effektivt, at EU nu vil kopiere det. Visionariet 

er optaget af, at de kompetencer 

inden for besparelser, som monopolselskaberne 

har, bliver udnyttet. 

Ikke desto mindre er den rigtige model 

at sende besparelserne eller en del 

af dem i udbud. De virksomheder, som 

kan spare en given mængde energi billigst 

– eller give flest besparelser for et 

bestemt beløb – får lov til at gennemføre 

dem, hvad enten det er energiselskaber, 

rådgivere eller installatører. 

monopolerne til at se fremad og kræv effektivitet 

skaber. Der burde højst være plads til 

5 på et marked som det danske, hvis 

vi stiller skrappe krav om effektivitet 

til dem,« siger underdirektør Rasmus 

Christensen, SE. 

I 2020 skal vi ikke se 16 år tilbage 

Problemet er ifølge Anders Millgaard, 

partner i konsulentfirmaet 

Exergi, at dagens priser tager udgangspunkt 

i en aftale fra 2004. 

»Så sker der ikke ret meget. Vi er 

nødt at se på, hvordan vi øger netselskabernes 

incitament til allerede i 

morgen at investere i intelligente elnet,« 

siger han og bliver suppleret af 

Anders Larsen fra RUC: 

»Reguleringen tager ikke hensyn 

til de investeringer, der skal komme i 

fremtiden. I 2020 nytter det ikke, at vi 

forklarer netselskabernes priser med 

en aftale fra 2004.« 

Anders Millgaard konstaterer, at investeringer 

i elnettet bremsede op, da 

markedet blev givet frit. Selskaberne 

har langt hen ad vejen levet på den 

overkapacitet, de havde installeret. 

Derfor foreslår Visionariet, at 

netselskaberne får lov til at opkræve 

priser efter, om de kan levere den nødvendige 

kapacitet i lavspændingsnettet. 

Kravene til kapaciteten vil stige, efterhånden 

som vi får flere varmepumper 

og elbiler. Netselskaberne skal naturligvis 

kunne tage sig betalt for investeringerne. 

Desuden skal myndighederne 

stille krav til selskabernes effektivitet, 

så de mindst effektive får 

pålagt at sænke priserne. 

Ifølge professor Ole Jess Olsen fra 

RUC er øvelsen vanskelig, både juridisk 

og fordi det bliver en balancegang 

at tvinge elmonopolerne til at 

effektivisere, samtidig med at de skal 

kunne investere i fremtidens elnet. 

Derfor kræver det en nøjere granskning, 

end Visionariet kan levere, inden 

detaljerne i de kommende regler 

kan komme på plads. 

Ifølge Ole Jess Olsen er et enkelt hul 

i loven dog nemt at lukke. I dag må 

myndighederne ikke kræve generelle 

effektiviseringer og dermed prisfald 

af monopolerne. Energi klagenævnet, 

hvor han selv er medlem, har underkendt 

dette krav fra Energitilsynet. 

Der var ikke lovhjemmel. 

»Men det burde der være,« siger 

Ole Jess Olsen. 

Grænser for monopolerne 

Visionariet vil sætte klare grænser 

for, hvad der falder ind under elmonopolernes 

forretning. Monopolselskaberne 

skal bestyre nettene, der leder 

strømmen ud til målerne. Hverken 

mere eller mindre. 

Det skal sikre, at monopolerne ikke 

udvider forretningen med ydelser 

uden om det frie marked. F.eks. er ladestandere 

til elbiler ingen monopolopgave, 

fastslår medlemmerne. 

»Alt, hvad der bliver sluttet til nettet, 

bør være fri business,« som Anders 

Millgaard udtrykker det. 

Endelig finder Visionariet det afgørende, 

at elmonopolernes priser svinger 

med belastningen af elnettet. I 

dag bliver forbrugerne opkrævet 

samme pris, uanset hvornår på døgnet, 

de bruger strøm. I fremtiden 

skal det være dyrere at få transporteret 

strøm, når der er pres på elnettet, 

og billigere, når der er masser af kapacitet, 

bl.a. om natten. 

»Vi har talt om gratis strøm om 

natten i 15 år, men det er endnu ikke 

lykkedes at implementere det,« konstaterer 

Anders Millgaard. j


viden & erkendelse 

Hjernen manipulerer 

med tiden 

Hjernens evne til at danne 

en meningsfuld oplevelse af 

mange forskellige sanseindtryk 

kan også forstyrre 

vores tidsopfattelse. Virker 

mekanismen ikke korrekt, 

kan det endda måske føre til 

skizofreni, mener hjerneforsker. 

Neurologi 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk 

Et frit fald på 31 meter er en skræmmende 

oplevelse, selv når det foregår 

under velkontrollerede forhold, som 

man kan opleve det i en forlystelsespark 

i Dallas. 

Liggende på ryggen på et bræt falder 

man gennem luften og lander 

sikkert og blødt i et specialbygget net. 

Oplevelsen er så skræmmende, at tiden 

for de fleste føles meget længere 

end de to et halvt sekund, faldet rent 

faktisk varer – et velkendt fænomen 

fra rigtige livstruende situationer. 

Helt konkret vurderede en gruppe 

forsøgspersoner, at det frie fald tog 36 

pct. længere for dem selv end for personer, 

som de iagttog. 

Men går tiden virkelig i slowmotion 

Det satte hjerneforskeren David 

Eagleman fra Baylor College of Medicine 

i Houston, Texas sig for at undersøge. 

20 forsøgspersoner blev forsynet et 

armbånd med et display med 8x8 lysdioder. 

Displayet blev sat til at vise et 

bestemt tal. Ved at tænde og slukke 

lysdioderne fremstod tallet skiftevis 

som et positivt og negativt billede. 

Så længe der skiftes langsomt mellem 

de to visningsformater, er det let 

at identificere tallet. Skiftes der hurtigt, 

flimrer billedet, og forsøgspersonen 

kan ikke bestemme tallet. 

For hver forsøgsperson bestemte 

David Eagleman den mindste tid, der 

skulle gå mellem de to forskellige visningsformater, 

for at personen korrekt 

kunne identificere et tilfældigt 

tal. Tidsrummet varierede fra person 

til person, men lå omkring 30-60 

millisekunder. 

Hvis tiden under det skræmmende, 

frie fald blev opfattet som ægte 

slowmotion, skulle forsøgspersonen 

kunne identificere tallet under det 

frie fald, selv når lysdioderne glimtede 

så hurtigt, at den samme person 

ikke kunne bestemme tallet under 

normale forhold. 

En lang række målinger og observationer 

viste, at det ikke var tilfældet. 

Selv om faldet synes at tage lang tid, så 

foregår det altså ikke i slowmotion. 

Der må være en anden forklaring 

på, at tiden føles lang. 

Hjernen på overarbejde 

David Eagleman mener, at sanserne 

under en skræmmende oplevelse arbejder 

på højtryk, og hjernen lagrer 

langt flere ting, end den gør under 

mere normale omstændigheder. 

Når man bagefter tænker tilbage 

på en sindsoprivende situation, så føler 

man, at der er gået lang tid – fordi 

der ifølge hjernens opfattelse er sket 

meget. 

Den omvendte situation opstår, når 

man keder sig – eksempelvis under 

en lang flyrejse. I selve øjeblikket synes 

tiden at gå langsomt. Når man 

tænker tilbage, synes flyveturen derimod 

at have været kortere end den 

var – for hjernen var på standby og lagrede 

ikke mange informationer. 

Den samme mekanisme kan forklare, 

hvorfor et år synes lang tid for 

børn, men næsten ingen tid for voksne. 

Børn opsamler hele tiden nye sanseindtryk 

og lagrer megen ny information. 

Voksne oplever derimod gentagelser 

fra år til år. 

Når et barn tænker tilbage på, hvad 

der er sket siden sidste fødselsdag, er 

det en situation, der minder om det 

frie fald i forlystelsesparken. For 

voksne minder det forrige år mere 

om en kedelig flyrejse. 

»Einstein forklarede, at tiden forkortes, 

når man bevæger sig, men sagen 

er meget mere kompliceret,« sagde 

David Eagleman, da har for nylig 

holdt foredrag på konferencen Setting 

Time Aright i København, hvor 

den amerikanske organisation Fundamental 

Questions Institute, FQXi, 

havde samlet godt og vel et halvt hundrede 

fysikere, filosoffer og hjerneforskere 

for at diskutere vores forståelse 

af tiden. 

Tiden afhænger af neural aktivitet 

Den såkaldte ‘oddball’-effekt er et andet 

fænomen, der forstyrrer hjernens 

opfattelse af tid. 

Hvis man viser en forsøgsperson 

en række billeder på en computerskærm 

af samme varighed – typisk i 

nogle hundrede millisekunder ad 

gangen – så vil personen opfatte det, 

som om billederne vises i kortere og 

kortere tidsrum, hvis det samme billede 

gentages. 

Dukker der pludseligt et nyt billede 

op på skærmen – eksempelvis et billede 

af en sko efter fem billeder af 

den samme blomst – så vil forsøgspersonen 

vurdere, at billedet af skoen 

er vist længere end billederne af 

blomsten. 

David Eagleman forklarer, at gentagelse 

af samme billeder kræver 

mindre og mindre neural aktivitet og 

energiforbrug. Et nyt billede (en ‘oddball’ 

eller ‘særling’) kræver derimod, 

at hjernen øger sin neurale aktivitet. 

Eksperimentet viser, at den opfattede 

tid er bestemt af den neurale aktivitet. 

Synkronisering af lyd og billede 

Menneskers opfattelse af virkeligheden 

stammer fra en lang række sanseindtryk, 

som ankommer på meget 

forskellige tidspunkter til hjernen. 

Synsindtryk ankommer med lysets 

hastighed og dermed næsten momentant. 

Lyd ankommer lettere forsinket 

med en hastighed på omkring 

340 meter pr. sekund. 

Tilskuerne til en basketballkamp, 

der sidder på de bageste rækker 25 

meter væk fra banen, modtager lyden 

fra en bold, der bliver slået i gulvet, 

næsten 75 millisekunder efter det visuelle 

signal. 

Alligevel opfatter tilskuerne, at lyd 

og synsindtryk er fuldstændigt synkroniseret 

– takket være hjernens rekalibrering 

og det faktum, at hjernen 

er i stand til at reagere hurtigere 

på et lydsignal end på et visuelt signal. 

David Eagleman, der oprindeligt 

læste til elektroingeniør, sammenligner 

dette med, at ingeniører i fjernsynets 

barndom opdagede, at man ikke 

behøvede at gøre sig ekstraordinære 

anstrengelser for at synkronisere lyd 

og billede. 

Så længe forskellen ikke var over 

100 millisekunder, var der ingen,


17 

Einstein forklarede, at tiden forkortes, når 

man bevæger sig, men sagen er meget mere 

kompliceret. David Eagleman, hjerneforsker 

meta science 

Af Jens Ramskov 

Journalist på Ingeniøren 

jr@ing.dk 

der lagde mærke til noget usædvanligt. 

Den internationale teleunion ITU 

angav således i en rekommandation i 

1998, at audio-signalet kunne tillades 

at være op til 45 ms foran eller op 

til 125 ms efter video-signalet, uden 

at det vil give anledning til målelige 

fejl. 

Nervesignaler kan have en hastighed 

helt ned til nogle få meter i sekundet. 

Sådanne signaler skal hjernen 

også synkronisere med information 

modtaget af øjne og ører. 

Kublai Khans problem 

David Eagleman ynder at sammenligne 

hjernens opgave med at holde 

styr på tiden med den store mongolske 

leder Kublai Khans (1215-1294) 

forsøg på at skabe sig et overblik over 

sit riges tilstand. 

Kublai Khans imperium var så 

stort, at han måtte sende mange personer 

ud for at observere, som sidenhen 

at vendte tilbage for at fortælle, 

hvad der skete rundt omkring i riget. 

De udsendte, som rejste over forskellige 

afstande med forskellig hastighed, 

kom hjem og fortalte om krige 

og andre afgørende hændelser, 

som var indtrådt og afsluttet. 

Kublai Khans opgave var at sætte 

disse budskaber, som han modtog i 

næsten tilfældig rækkefølge, sammen 

til en kronologisk fortælling 

om, hvad der var hændt i riget. 

David Eaglemans forskning viser, 

at hjernen løser en tilsvarende opgave 

ved at ikke at fortælle os, hvad der 

sker lige nu, men derimod i den 

umiddelbare fortid. 

Hans forsøg viser, at hjernen opsamler 

information i et tidsrum på 

ca. 80 millisekunder og sætter dette 

sammen til en sammenhængende 

fortælling. 

Det betyder også, at hjernen ikke 

kan synkronisere lyd og billede af en 

person 100 meter borte, der slår en 

bold i jorden. Her er sanseindtrykkene 

tidsforskudt for meget i forhold 

til hinanden – på samme måde som 

lyn og tordenbrag er usynkroniserede. 

david eagleman 

David Eagleman er ikke kun hjerneforsker, han er 

også en meget benyttet foredragsholder og forfatter 

af skønlitteratur. Hans novellesamling fra 

2009, ‘Sum – Fyrre fortællinger fra det hinsides er 

oversat til 23 sprog og i år udkommet på dansk. 

Den indeholder Eaglemans overvejelser om, hvad 

der kunne tænkes at være efter døden. 

David Eagleman er af jødisk afstamning. Som 

teenager erklærede han sig ateist, men i dag kalder 

han sig for ‘possibilian’ – en trosretning, han 

selv har opfundet. Han erklærer nemlig, at videnskab 

har lært ham at være skeptisk over for kosmiske 

sandheder. 

Trommeslagere med 

perfekt timing 

Skizofreni skyldes dårlig timing 

Det er altafgørende for vores liv, at 

hjernen evner at holde styr på forskellige 

sanseindtryk. Fejl i systemet vil 

være ubehagelige. 

David Eagleman har en hypotese 

om, at skizofreni ligefrem kan skyldes 

hjernens manglende evne til at 

rekalibrere inputsignaler – et forhold, 

som han for tiden undersøger 

nærmere. 

»Jeg vil endnu ikke sværge på, at 

hypotesen er rigtig, spørg mig igen 

om seks måneder,« sagde David 

Eagleman under sit foredrag. 

Han formoder, at de stemmer, som 

skizofrene hævder at høre, i virkeligheden 

ikke er anderledes end de indre 

monologer, som alle har. Men 

hvis hjernen ikke behandler dem rigtigt, 

kan de synes at tilhøre en anden. 

David Eagleman forklarer dog, at 

problemet med at teste hypotesen er, 

at skizofrene har svært ved at overholde 

spillereglerne for videnskabelige 

forsøg. 

»Forsøgene er derfor vanskelige, 

men de første resultater er positive,« 

sagde David Eagleman på konferencen 

i København. j 

På foranledning af den britiske musiker 

Brian Eno har David Eagleman også 

studeret trommeslageres tidsopfattelse. 

Brian Eno ville gerne have videnskabeligt 

bevis for, at trommeslageres 

hjerner er af en særlig slags. »Enhver, 

der har været med i et band, er sikker 

på det,« har Brian Eno sagt. 

David Eaglemans undersøgelse af en 

lang række trommeslagere, deriblandt 

Larry Mullen fra U2 og Will Champion 

fra Coldplay, viste, at de bedste trommeslagere 

kunne holde en bestemt rytme 

med en variation på under 10 millisekunder. 

En kontrolgruppe kunne ikke 

gøre det bedre end 35 millisekunder. 

Forklaringen er til dels, at hjernen 

er et plastisk organ, som 

kan ændres ved træning. 

En perfekt timing er dog ikke 

kun en gave, den kan også være et 

problem, forklarer David Eagleman: 

»Det kan få verden til synes som en 

dårligt eftersynkroniseret film.« 

I et interview med David Eagleman i The New 

Yorker tidligere på året oplyses det, at hen ved 

1.000 personer på Facebook angiver possibilianismen 

som deres trosretning. 

Gale matematikere 

Mange af Ingeniørens læsere husker sikkert den sky 

russiske matematiker Gregori Perelman, der for nogle 

år siden beviste et af matematikkens største uløste problemer 

– Poincaréformodningen – og sidenhen afslog 

både at modtage matematikernes største anerkendelse 

Fieldsmedaljen og en million dollars i ‘findeløn’ fra Clay 

Mathematics Institute for sit bevis. Sidst man hørte fra 

Perelman levede han for beskedne midler med sin gamle 

mor i Skt. Petersborg uden kontakt til matematiksamfundet. 

Er han lige så gal, som han er genial Er han lykkelig 

I Cambridge lever en anden excentrisk matematiker i en 

toværelses lejlighed omgivet af plasticposer fyldt med 

køreplaner for bus og tog. Simon P. Norton, der i dag er 

59 år, var et matematisk vidunderbarn og blev for 30 år siden 

af mange anset som det måske største britiske matematikgeni 

siden Isaac Newton. Han er i dag en offentligtransport-nørd, 

som de fleste vil mene, spilder sit talent. 

Blandt matematikere er Norton kendt for sine arbejder 

inden for gruppeteori og ikke mindst den såkaldte Monster-gruppe. 

Simon Nortons liv er beskrevet i en ny bog af 

Alexander Masters ‘The genius in my basement’ – Alexander 

Masters bor nemlig i lejligheden oven over Norton 

i Cambridge. Mit kendskab til Norton og Masters’ bog 

stammer fra et blogindlæg af matematikeren John Baez – 

fætter til den kendte protestsanger Joan Baez. 

Det er nok rigtigt, 

at det excentriske 

træder tydeligst 

frem hos matematikere. 

Både Perelman og Norton har ydet matematiske kraftpræstationer 

og siden trukket sig tilbage og lever en afsondret 

tilværelse. John Baez funderer over, hvorfor excentriske 

matematikere er interessante 

skæbner. Han har 

to beslægtede bud på en forklaring. 

Ifølge John Baez rammer 

de fleste ikke-matematikere på 

et eller andet tidspunkt ‘muren’ 

i deres matematikstudier. 

Matematikken bliver for svær, 

og de stopper deres videre studier. 

Sidenhen undrer de sig 

over, hvad de ikke har lært, og 

hvilken slags hjerne, der skal 

til for at lære dette. Det er fascinerende 

og til en vis grad tilfredsstillende at vide, at det 

gør nogle gale at fatte det svære. Baez’ anden forklaring 

er, at matematikerne har erstattet poeterne som mytiske 

figurer, som ifølge visse iagttagere må nærme sig graden 

af galskab for at se ud over det, der er muligt for almindelige 

dødelige. 

Jeg har fornøjelsen af ind imellem at skrive artikler 

om matematik i Ingeniøren, og jeg ved fra læserresponsen, 

at det interesserer mange. Men jeg ved også, at det er 

bedst at holde sig til emner kendt fra gymnasiematematikken 

– langt fra min og læsernes matematikmur. Når 

det gælder formidlingen af den moderne matematik, som 

vinder store priser som Abelprisen og Fieldsmedaljen, 

så er det umuligt at forstå og forklare, hvad de matematiske 

gennembrud har været. Jeg skal derfor spare læserne 

for en nærmere beskrivelse af Poincaréformodningen og 

Perelmans bevis, ligeledes vil jeg undlade at forsøge at beskrive, 

hvad der er interessent ved Monster-gruppen. 

Der findes genier inden for naturvidenskab, som har 

snerten af galskab i sig, men det er nok rigtigt, som Baez 

skriver, at det excentriske træder tydeligst frem hos matematikere. 

Det vil dog være forkert at ynke Perelman og 

Norton, der selv har valgt deres liv. Alexander Masters har 

tilmed givet sin bog om Simon Norton undertitlen: en 

biografi om en lykkelig mand. Det er sværere at greje, om 

Perelman er lykkelig, for han er endnu mere afsondret fra 

omverdenen end Norton. Jeg tror dog, at Alexander Masters 

har fat i noget rigtigt, og at fascinationen for de excentriske 

matematikere i høj grad skyldes en undren over, 

om de er lykkelige i deres galskab. j


Kultur 

Dengang 

Månen kun var 

første skridt 

1969 

A 

Den amerikanske rumfartsorganisation 

Nasa har netop 

frigivet nye billeder af de 

steder på Månen, hvor astronauterne 

fra Apollo 12, 14 

og 17 landede. Det giver 

lejlighed til refleksion over 

æstetikken og den tid, som 

landingerne var en del af. 

billedkunst 

Af Ryan Smith redaktion@ing.dk 

Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter 

har hængt i et kredsløb blot 25 kilometer 

over Månens overflade og 

genfotograferet mange af de originale 

relikvier, som står tilbage efter 

Apollo-missionerne. Billederne er 

taget i så høj en opløsning, at man 

kan se den berømte månebuggy, 

flagstangen med det amerikanske 

flag, og selv individuelle fodspor fra 

astronauterne. 

Med Nasas nye billeder står det nu 

enhver med en internetforbindelse 

frit for selv at se nærmere på de efterhånden 

historiske steder, hvor de 

amerikanske astronauter hoppede 

omkring, foretog test, og efterlod 

udstyr. Som en slags overjordiske 

frilandsmuseer ligger de uberørte 

hen deroppe, næsten præcis som da 

vi forlod dem for omkring 40 år siden. 

Med deres gråhvide æstetik kan 

billederne nydes som en slags kultur, 

og med deres særlige sølvgrå palet, 

sat mod et sort bagtæppe af det uendelige 

ingenting, udfylder månebillederne 

en enestående plads i Vestens 

kulturelle bevidsthed. 

I historiebøgerne er månelandingerne 

ofte entydigt beskrevet som et 

produkt af den kolde krig med dens 

konkrete geopolitiske interesser. Og 

mens det utvivlsomt var realpolitik, 

som drev menneskeheden til Månen, 

så overser koldkrigsforklaringen hele 

den kulturelle side af sagen. 

En lysende fremtid 

Årene omkring de første bemandede 

månelandinger var nemlig på mange 

måder en ejendommelig parentes i 

det tyvende århundredes historie: Vesten 

havde både stabiliseret og genopbygget 

sig selv efter Anden Verdenskrig, 

og dermed haft tid til at finde 

sig til rette med frugterne af industriens 

anden guldalder, der var begyndt 

omkring 1955. 

Op gennem 60’erne oplevede man 

ikke alene en serie industrielle og 

teknologiske gennembrud, såsom 

det første computerspil, laseren og 

farvefjernsynet, men også en serie 

socialpolitiske tiltag, som øgede friheden 

for kvinder og homoseksuelle. 

Og Martin Luther King, der med sin 

borgerrettighedsbevægelse var med 

til at gøre en ende på den statssanktionerede 

diskrimination af Amerikas 

sorte. Alle lag af den vestlige økonomi 

var i vækst, og livet blev hele tiden 

bedre. Alt i alt var der god grund 

til at være optimist: Vi var netop landet 

på Månen, og nu var det bare et 

spørgsmål om tid, før vi gjorde det 

samme på Mars, Venus og planeter 

om andre stjerner. 

Optimismen var ikke bare noget, 

der kunne anes mellem linjerne: Da 

franskmanden Jean-Jacques Servan- 

Schreiber skrev det politiske essay Le 

Défi Américain (‘Den amerikanske 

udfordring’, red.) i 1967, solgte bogen 

B 

ikke alene bedre, end noget politisk 

essay før havde gjort i Frankrig. Bogen 

blev også oversat til 15 forskellige 

sprog, og den blev dermed en international 

bestseller. 

Budskabet var simpelt: Bogen optegnede 

blot de fremtidsudsigter, 

der deltes af mange mennesker dengang: 

‘Den amerikanske økonomi er 

nu så dynamisk,’ skrev Servan- 

Schreiber, ‘at USA vil være postindustrielt 

i 1980,’ og ‘når vi kommer 

til år 2000, vil livet i Vesten være så 

forskelligt fra, hvad vi kender i dag, 

som nutidens samfund er fra antikkens 

Egypten.’ 

Vist lyder det fabulerende for os, 

som vi læser det i 2011, men for sentressernes 

kloge hoveder var det ikke 

så urealistisk igen. Ja, endnu mere 

opsigtsvækkende er det måske, at 

profetien måske var gået i opfyldelse, 

hvis vi i Vesten havde kunnet opretholde 

tressernes økonomiske vækst 

(af årsager, som vi endnu ikke forstår, 

sløvede den økonomiske vækst 

nemlig senere ned til omkring det 

halve). Og således regnede datidens 

økonomer sig frem til, at vi i år 2000 

ville være nede på en 28-timers arbejdsuge, 

tillige med langt mere ferie, 

langt højere velstand og langt flere 

sygdomme under vores kontrol, 

end vi faktisk har i dag. 

Med sådanne fremtidsudsigter var 

der intet at sige til, at Apollo 14-kommandøren 

Alan Shepard nemt kunne 

finde det i sig at spille lidt golf på 

Månen, samt at joke lidt med, at golfkuglerne 

fløj ualmindeligt langt deroppe. 

Overalt i Vesten var der en fornemmelse 

af, at de værste kapitler af 

menneskehedens historie var overstået, 

og at tingene nu ville blive bedre 

af sig selv. Således kunne The 

Beatles ubesværet synge ‘let it be, let 

20. november 1969: Charles Conrad 

Jr., kaptajnen på Apollo 12, undersøger 

Surveyor III-sonden, der var landet 

på Månen 19. april 1967. I baggrunden 

Apollo 12’s landingsmodul ‘Intrepid’. 

Foto: Alan L. Bean/Nasa 

it be, there will be an answer, let it be’. 

Fremskridtet ville komme, uanset 

hvad vi foretog os. 

optimismens bagside 

Men som sociologerne siger: ingen 

kultur uden en modkultur: Den udtalte 

fornemmelse af, at fremskridtet 

snart ville hensætte os alle i en Star 

Trek-lignende tilværelse, hvor alt var 

klinisk rent og under kontrol, gav 

nemlig også anledning til forudanelser 

om, at mennesket, som vi kender 

det, ville ophøre med at eksistere og 

Debat Visionen findes i Fingerplan 2007 

TRAFIK 

Peter Hartoft- 

Nielsen 

Civ.ing., lic.techn. 

Ingeniørens leder 26.8.2011 om 

en betalingsring om København efterlyser 

en samlet vision for fremtidens 

erhvervs- og byudvikling for 

hovedstadsområdet. Der efterlyses 

bl.a. konkrete planer om nye principper 

for placering af boliger og arbejdspladser. 

Det fremhæves, at 

‘den gamle fingerplan, som kan dateres 

til kort efter Anden Verdenskrig, 

fortsat står som det stærkeste 

eksempel på en overordnet overvejelse 

om København og omegn. Men 

dens tid er udspillet, og der skal tænkes 

helt nyt.’ 

Nu er der jo sådan set tænkt nyt siden 

da. Senest af den daværende miljøminister 

Connie Hedegaard. Det 

aktuelle overordnede grundlag for de 

34 hovedstadskommuners planlægning 

er således fastlagt i en opdateret 

Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv 

og dermed bindende for 

den kommunale planlægning. De 

primære strategier er som før at undgå 

byspredning og sikre grønne kiler 

for friluftslivet, men nu også at fremme 

byomdannelse og genbrug af eksisterende 

byarealer frem for udlæg 

af nye byområder og byggeri på bar 

mark, samt at fremme stationsnær 

lokalisering af større kontorbygninger 

og regionalt orienterede institutioner. 

Placering i gåafstand til velbetjente 

stationer skal sikre, at de store rejsemål 

er lettilgængelige med kollektiv 

transport for hele storbyområdet. Fingerplan 

2007 understøtter med særlige 

muligheder for placering af boliger 

og arbejdspladser grundlaget for en 

letbane i Ring 3. Den har således som 

udgangspunkt for lokalisering af boliger 

og arbejdspladser en banestruktur, 

som ud over de radiale linjer også 

omfatter ringlinjer. Det er ud fra en 

erkendelse af, at der i dag og fremover 

er flere blandt de bosatte i byfingrene, 

som pendler på tværs til andre byfingre, 

end der pendler ind til København. 

Der savnes bedre politisk 

forankring af den overordnede 

vision (...) samt en 

vågen presse og fagpresse, 

der følger udviklingen og 

de store projekter kritisk, 

snarere end nye visioner. 

De overordnede strategier i Fingerplan 

2007 går grundlæggende ud på 

at understøtte brugen af – og det økonomiske 

grundlag for – den kollektive 

transport. Der tilstræbes en placering 

af boliger og arbejdspladser, som 

er betjent af højklasset kollektiv transport, 

cykel og gang. Hermed skabes 

et grundlag for i transportpolitikken 

at anvende andre virkemidler, der 

– uden at nedsætte mobiliteten – yderligere 

fremmer brug af kollektiv transport. 

Det kan være parkeringspolitik, 

bompenge, kørselsafgifter m.v. 

Et væsentligt politisk problem er 

imidlertid, at når et byggeprojekt er 

tilstrækkeligt stort og planlægningsmæssigt 

vigtigt, går der tit enkeltsagsbehandling 

i den, ofte med det 

resultat, at de ansvarlige politikere 

tilsidesætter de overordnede planhensyn 

om den rette placering i bystrukturen 

til fordel for realisering af 

enkeltprojektet. 

Der savnes bedre politisk forankring 

af den overordnede vision i den 

moderne fingerplan samt en vågen 

presse og fagpresse, der følger udviklingen 

og de store projekter kritisk, 

snarere end nye visioner. j 

>> Forkortet – læs mere og deltag 

i debatten på ing.dk/k#9gxc


19 

2011 

De to hvide streger er kabler mellem de instrumenter, 

som Apollo 12 efterlod på Månen og basestationen 

i den såkaldte Alsep – Apollo Lunar Surface 

Experiments Package. Kablerne er for tynde 

til at kunne ses direkte, men belagt med et kraftigt 

reflekterende materiale. Alsep sendte videnskabelige 

data tilbage til Jorden i mere end syv år. 

A 

Plast 

eller 

korrosion 

Mere om korrosionsfrie 

rørsystemer på uponor.dk 

Tørstofmåling 

45 56 06 56 

Den efterladte del af Apollo 

12’s landingsmodul Intrepid. 

B 

Surveyor III -sonden, 

kun ca. 200 m fra Intrepid. 

UPONOR_Ingeni._41x70.indd 1 23/08/11 10:37:11 

Frisk kvinde med all-round 

kontoruddannelse søger nye 

udfordringer – deltid/fuldtid i 

Roskilde og omegn 

Jeg har mere end 20 års erfaring, er 

serviceminded, selvstændig, har gå-på-mod 

og kan tiltræde med kort varsel. 

RING 24 91 86 61 Mvh Majbrit 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

www.sikringer.dk S I K R I N G 

T: +45 86 82 81 75 - et sel 

snart blive erstattet af et rationelt 

fremtidsmenneske – en Sapiens 2.0. 

Melankolien var således mærkbar, 

da David Bowie sang om astronauten 

Major Tom, der allegorisk forlod sin 

rumkapsel (og dermed sig selv) for at 

udforske det ydre rum. Men i det ydre 

rum kan Major Tom ikke længere 

mærke sig selv, stjernerne tager sig 

pludselig anderledes ud, og menneskene 

tilbage på Jorden kan ikke længere 

kommunikere med ham. En 

uforudset begivenhed i det ydre rum 

forvandlede Major Tom og fremmedgjorde 

ham fra sig selv – mennesket 

vandt det ydre rum, men tabte sig 

selv. 

Samme tema er også omdrejningspunktet 

for filmgeniet Stanley Kubricks 

‘2001: A Space Odyssey’, der ligeledes 

er lavet i årene op til månelandingerne. 

Som Kubrick selv udtalte, 

så handler filmen om ‘menneskehedens 

møde med noget, der er større 

end den selv’. På abestadiet lærte vi 

at anvende værktøj, og det var i Kubricks 

vision dét, der spaltede vores 

udvikling væk fra chimpansernes. 

Med udforskningen af det ydre rum 

står mennesket ifølge ‘2001: A Space 

Odyssey’ nu endnu en gang over for 

et formativt skel i dets udvikling: Et 

afbræk, der truer med at forvandle 

fremtidens mennesker til en avanceret 

ny art, som vil få nutidens mennesker 

til at ligne fortidens aber. 

Hos både Kubrick og Bowie står vi 

altså over for temaet om uvisheden 

og frygten for, at følelserne helt skal 

forsvinde ud af den menneskelige 

sfære. Hos begge kunstnere handler 

det om menneskets møde med det 

ukendte, og om faren for at tabe sig 

selv i den teknologiske transcendens, 

der ligger forude. Side om side med 

60’ernes ukuelige optimisme finder 

Dette foto er taget i år af Nasas Lunar Reconnaissance 

Orbiter, der fra et særligt lavt kredsløb om 

Månen har fotograferet Apollo 12, 14 og 17’s landingssteder. 

Her er det Apollo 12’s landingssted med efterladte 

objekter og astronauternes fodspor tydeligt 

synlige. Foto: Nasa/Goddard/ASU 

vi således en tungsindig melankoli 

over udsigten til, at mennesket, og 

menneskelivet som vi kender det, var 

på nippet til at forsvinde. 

Så galt gik det dog ikke. Her, 40 år 

efter månelandingerne, kom vi aldrig 

længere end til Månen, og vi lever 

endnu i en tilværelse, hvor vi genkender 

os selv som mennesker – en 

tilværelse, der har mere at gøre med 

livet, som det så ud i 1971, end det har 

at gøre med nogen af de fremtidsscenarier, 

der lå i kulturen dengang. j 

Kaj og Hermilla Ostenfeld’s Fond 

Fondens formål er at yde støtte til teknisk-naturvidenskabelige 

studier for ingeniører (herunder 

ph.d.-forløb), der ønsker at videreuddanne sig i 

USA - primært fra Danmarks Tekniske Universitet. 

Der kan maksimalt gives støtte til 1 års ophold 

ved et anerkendt amerikansk universitet. 

Der vil blive uddelt 1-2 stipendier i størrelsesordenen 

50-100.000 kr. 

Ansøgning vedlagt CV og budget sendes som 

PDF-fil til fonde@adm.dtu.dk 

senest den 27. september 2011. 

OZONGENERATOR 

giver frisk luft og 

fjerner bakterier 

Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste 

debat inden for teknologi og naturvidenskab 

Læs på ing.dk: 

Salg af sprøjtegifte 

tonser i vejret 

Landbruget købte sidste år 2.400 ton 

ukrudtsmidler, viser ny statistik. Det er 

en stigning på 56 procent. ‘Ildevarslende’ 

lyder det fra naturfredningsforeningen. 

ing.dk//k#9h7d 

ALFA INSTRUMENTS 

Tlf. 7025 1720 

Fax 7025 1730 

info@alfaline.dk 

www.alfa-line.dk 

RECEPTION 

Chefrådgiver Bent Feddersen fejrer 25 års 

jubilæum i Rambøll. Vi markerer dagen med en 

reception i Ørestad, Hannemanns Allé 53, 2300 

København S, torsdag den 22. september 2011, 

kl. 15-16.30.

D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a nDiD at e r 

Her garanterer vi 

dig den bedst egnede 

kandidat til jobopslaget 

Dine fordele 

Spar tid og ressourcer 

Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat 

Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen 

Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler 

Forbliv anonym 

MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i 

Nyhedsmagaisnet Ingeniøren 

Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere.


21 

teMA: produktion ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

Automation 

Bilkoncerner 

harmoniserer 

automation 

De store internationale industrikoncerner 

investerer i 

robotter og systematiserer 

automationen globalt fra 

Europa til Sydamerika og 

Kina. 

robotter 

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk 

Selv ikke finanskrisen har kunnet 

bremse den rivende vækst i automationsbranchen, 

der især skyldes, at de 

store industrikoncerner investerer 

mere end nogensinde i robot- og automationssystemer. 

I bilindustrien, som traditionelt 

har ligget i front med investeringer i 

robotteknologi, er der stadig fart på, 

men i takt med at robotterne bliver 

stadig mere avancerede, udvides brugen 

af dem til nye industrier, nye 

funktioner og nye lande. Det gælder 

blandt andet Kina og Brasilien. 

»Der bliver brugt mange flere robotter, 

for eksempel på pakningsområdet, 

hvor man går over til fuldstændig 

automatiske løsninger. Det sker i 

Europa, men vi ser det også i Asien,« 

siger Mikael Samuelsson, direktør 

Ford har besluttet at bruge 

det samme MES-system 

over hele verden. Det gør 

det let at kopiere en produktion 

fra det ene land til det 

andet. 

Peter Engelhardt 

for Automation Solutions i den internationale 

svenske automationsvirksomhed 

TetraPak. 

Industrien har de seneste par år 

fundet en række nye anvendelser af 

robotter, godt hjulpet af et væsentligt 

større udvalg. 

»Der er kommet væsentligt flere 

forskellige robottyper på markedet 

tilpasset den enkelte funktion. Derfor 

kan man få fat i en robot, som peger 

mere direkte på den opgave, man 

skal have løst,« siger Steffen Enemark, 

direktør for ABB Robotics i 

Danmark. 

Den store taiwansk-kinesiske elektronikproducent 

Foxconn, som 

blandt andet producerer til Nokia, Sony 

og Apple, har netop bekendtgjort, 

at virksomheden drastisk vil øge antallet 

af robotter fra 10.000 i dag til 

300.000 næste år og en million inden 

for tre år. 

Selv om man kan have sin tvivl om, 

hvorvidt man kan tage så mange robotter 

i brug inden for så kort tid, er 

det udtryk for, at store industrier tænker 

langt mere offensivt i brugen af 

robotter. 

Samme produktionslinjer overalt 

En anden tendens blandt de internationale 

koncerner som Nestlé, Ford, 

Daimler-Benz og Toyota er, at de arbejder 

på at systematisere deres automation 

i en grad, som ikke hidtil er 

set. Virksomhederne søger at opbygge 

produktionslinjer på samme måde, 

uanset om de står i Tyskland, Malaysia 

eller Brasilien. 

Ikke alene bygger Ford nu de samme 

bilmodeller til hele verden. Virksomheden 

indfører også det samme 

automationssystem på alle sine fabrikker. 

Begge dele symboliseret i 

sloganet ‘One Ford’. 

»Ford kalder det harmonisering, 

og det betyder, at kontrolsystemerne 

over hele verden også harmoniseres. 

Ford har besluttet at bruge det samme 

MES-system over hele verden. 

Det gør det let at kopiere en produktion 

fra det ene land til det andet,« siger 

Peter Engelhardt, som er direktør 

for Rockwell Automations division 

for bilindustri i Europa. 

Bedre overblik over produktionen 

Generelt forsøger industrien gennem 

automation at finde mere kosteffektive 

løsninger. 

»Virksomhederne søger at mindske 

omkostningerne ved at forbedre 

produktionsudstyret. De forsøger også 

at gøre produktionsudstyret mere 

fleksibelt, så samme udstyr kan producere 

flere forskellige produkter,« 

siger Mikael Samuelsson. 

For at opnå størst mulig effektivitet 

og oppetid i produktionen er de 

store koncerner i gang med at integrere 

automation med dataopsamlingssystemer 

som MES (Manufacturing 

Execution Systems) og planlægningssystemer 

som ERP (Enterprise 

Resource Planning). Resultatet 

er et meget bedre overblik over 

produk tionslinjerne og mulighed 

for at gribe ind med præventiv vedligeholdelse. 

»Integration af de forskellige systemer 

er en af de helt store trends. Man 

ønsker at stille en diagnose af systemerne, 

før de går ned,« siger salgsdirektør 

Boe Boesen, som sidder i 

automationsvirksomheden Rockwells 

Automations europæiske ledelse. j 

‘One ford’ lyder bilfabrikantens slogan, der både indikerer, at den bygger de samme bilmodeller til hele verden, og at de 

automatiserede produktionssystemer verden over harmoniseres, så man let kan kopiere en produktion fra et land til et andet. 

Foto: Ford


TEMA / Produktion / Automation 

Maleprocessen 

hos bilfabrikanterne 

er stort set overtaget 

af robotter. 

Her er det ABBrobotter, 

som 

maler kofangere 

på BMW’er. 

Foto: ABB 

Robotter 

måler 

præcist og 

hurtigt 

Kvalitetskontrol af dele til 

biler revolutioneres med 

robot, der opmåler f.eks. en 

bildør på to sekunder og viser 

data i letforståelig form. 

måleudstyr 


Robotterne rykker ind i nye brancher 

Nye robottyper og nye anvendelser 

af robotter betyder, 

at der er boom i robotsalget 

i blandt andet Tyskland 

og Kina. Frontløberne 

er elektronik- og bilindustrien, 

men fødevareindustrien 

har nu også taget robotterne 

til sig. 

robotter 


Salget af robotter er i kraftig stigning 

efter et dårligt salg i kriseåret 2009. 

Robotsalget verden over blev fordoblet 

i 2010 til 118.000, oplyser den internationale 

robotorganisation IFR. 

Heraf blev mere end halvdelen, nemlig 

70.000, solgt i Asien. 

I år ventes det globale salg af robotter 

at nå 140.000, hvilket vil være det 

højeste nogensinde. Det er især bilindustrien 

og elektronikindustrien, 

der har ført an i opsvinget. 

Mens Asien har haft en vækst i køb 

af robotter på 132 procent fra 2009 til 

2010, så bevæger Europa sig i mere 

moderat tempo med en vækst på 50 

procent. 

Væksten mærkes ifølge kilder i 

automationsverdenen både som 

vækst i nye anvendelser af robotter, 

vækst i ny industrier og vækst i nye 

lande, som tager robotteknologien til 

sig. 

Bilindustrien i front 

Væksten kan mærkes hos robotproducenten 

ABB. 

»Det rykker i Asien. Der er også 

stor vækst i robotsalget i Tyskland og 

i Sverige, og der er stor udvikling for 

eksempel omkring brug af vision 

sammen med robotter. Virksomhederne 

er blevet mere skarpe på, hvad 

man kan udføre med robotter,« siger 

Steffen Enemark, direktør for ABB 

Robotics i Danmark. 

Væksten i Tyskland og Sverige 

stammer hovedsagelig fra bilindustrien, 

blandt andet i de såkaldte ‘body 

shops’, hvor bildelene svejses sammen 

til et færdigt karosseri. 

»Der arbejder kun nogle få arbejdere 

i sådan en body shop. De fleste er 

robotter,« bemærker Peter Engelhardt, 

der er direktør for Rockwell 

Automations division for bilindustri i 

Europa, og som har særligt ansvar for 

Ford globalt. 

Avancerede robotter 

Den store vækst globalt i brugen af 

robotter skyldes i høj grad, at udvalget 

af robotter er blevet væsentligt 

større. Softwaredelen er også blevet 

meget bedre inden for de seneste tre 

til fem år. 

»Programmeringen af robotterne er 

blevet meget lettere,« siger Steffen 

Enemark, ABB. 

Robotterne i sig selv er også blevet 

mere avancerede. 

»Man er begyndt at synkronisere 

robotterne, så de kan give hinanden 

hånden og aflevere ting til hinanden. 

Jeg har lige været hos Mercedes i 

Stuttgart og set det. Det er en stor udvikling,« 

fortæller direktør Boe Boesen, 

der sidder i automationsvirksomheden 

Rockwells europæiske ledelse. 

Robotter pakker fødevarer 

I mange år har bilindustrien været 

den ledende industri, når det gjaldt 

brug af robotter og aftaget 90 procent 

af dem. 

»Men nu aftager den kun 50 procent, 

for andre industrigrene er kommet 

med. Nu ser vi for eksempel også 

farmaceutisk industri og plastindustri 

være med. Bilindustrien er ikke 

mere den eneste trækhest,« siger 

Steffen Enemark, ABB. 

En af de industrier, som er godt på 

vej, er fødevareindustrien. 

»Fødevareindustrien indfører robotter 

i stor udstrækning til pakning 

på en meget gennemtænkt måde. 

Det samme gælder farmaceutisk industri. 

Der er en ekstrem udvikling,« 

siger Boe Boesen, Rockwell Automation. 

»Robotter er kommet ind i fødevare- 

og drikkevareindustrierne, og det 

vil vokse i fremtiden,« siger Mikael 

Samuelsson, direktør for Automation 

Solutions i den svenske automationsvirksomhed 

TetraPak. 

»De industrier har indtil nu været 

lidt konservative, og har kun villet 

bruge robotter til pakning af varer. I 

fremtiden vil vi se, at langt flere paller 

skal pakkes med en kombination 

af forskellige produkter, customized 

pallets, selv i højvolumen-industrier. 

Alene derfor vil man se flere robotter. 

En almindelig pakkelinje vil ikke 

kunne gøre det samme uden robotter,« 

siger han. 

Ensartet kvalitet 

Robotterne bliver købt og taget i 

brug, fordi der er et større udvalg, og 

fordi de kan udføre arbejdet billigere 

og med en mere ensartet kvalitet. 

»Når først robotten er justeret rigtigt 

ind, så laver den den samme, høje 

kvalitet hver dag. Så er man garanteret 

høj kvalitet,« siger Peter Engelhardt. 

Fremtiden vil byde på endnu flere 

forskellige robottyper. ABB arbejder 

blandt andet med et designstudie af 

en toarmet robot. j 

I takt med, at robotterne har overtaget 

store dele af produktionen på de 

store bilfabrikker og i det hele taget i 

industrien, er virksomhederne blevet 

dygtigere til at finde nye måder at 

bruge robotter på. 

Et eksempel er kontrolmåling af 

dele til biler. Tidligere lagde man en 

bildør ned i en form og gennemførte 

en måling ved hjælp af en touchpen 

på et antal målepunkter. Det krævede 

et særskilt program for hver del, 

som skulle måles, og processen var 

forholdsvis langsommelig. Resultatet 

var en lang rapport, som kun kunne 

læses af målemedarbejdere. 

De seneste par år har flere bilfabrikker 

udskiftet det system med et 

automatiseret robotsystem, som laver 

en optisk kontrol af delene uden 

berøring. Et af systemerne kommer 

fra firmaet GOM, Gesellschaft für 

Optische Messtechnik i Braunschweig. 

Firmaet har blandt andet 

installeret sit system hos BMW, 

Volkswagen og Audi. 

I stedet for kun at måle enkelte 

punkter måler robotten hele døren 

og tegner en punktsky. To kameraer 

og en lyskilde sidder på robotarmen, 

som bevæger sig rundt om emnet. 

»På to sekunder har systemet scannet 

hele delen, og du har hele overfladen 

i stedet for nogle få punkter. 

Operatøren får præsenteret et billede, 

hvor eventuelle afvigelser bliver 

markeret med farve. Så det er meget 

lettere at tolke data. Det er også muligt 

at arbejde med systemet, hvor der 

er trangt, for eksempel inde i en bil,« 

fortæller Stephanie Adolf, marketingmedarbejder 

hos GOM. 

Systemet kan betjenes af en enkelt 

person, som ikke engang behøver at 

være måleuddannet. Resultatet er et 

hurtigere gennemløb og brug af færre 

medarbejdere. 

»Virksomhederne vil gerne have 

automatiseret deres måle workflow,« 

siger Stephanie Adolf j 

Kompressorer • vaKuum • pumper • automatiK 

Nyeste teknologi - Fokus på miljø - Komplette løsninger 

Energimålinger - Læksøgning - Døgnservice 

info@granzow.dk 

Ejby Industrivej 26 2600 Glostrup Tlf: 4320 2600 Fax: 4320 2699 

Dalgårdsvej 14 8220 Brabrand 

www.granzow.dk

Sikkert gennem 

labyrinten af farlige stoffer. 

Dräger. Sikkerhed på arbejdspladsen. 

Når du arbejder med farlige stoffer, står du og dine kolleger over for en række forskellige udfordringer. Nye applikationer, 

regler og stofsammensætninger kræver pålidelige løsninger. Her kan Dräger hjælpe dig! Vi har stor erfaring inden for 

sikkerhed på arbejdspladsen, og er den rigtige partner, når det gælder om at guide dig sikkert gennem labyrinten 

af farlige stoffer. Drägers program dækker alt fra personlig beskyttelse og innovativ gasdetektions-teknologi til 

serviceløsninger, som giver dig sikkerhed på arbejdspladsen. 

KONTAKT OS PÅ TLF. 44 50 00 00 ELLER WWW.DRAEGER.DK/INDUSTRI 

3205 

Scan QR koden med din 

smartphone‘s Reader-App 

og få mere at vide!


TEMA / Produktion / Automation 

Samme automation i Sydafrika som i Tyskland 

Store koncerner som Ford 

og Toyota standardiserer 

automationen i en grad, så 

produktionsanlæg i forskellige 

verdensdele bygges helt 

ens. 

harmonisering 


Tiden, hvor store internationale koncerner 

kunne have fabrikker i hele 

verden med forskellige automationssystemer, 

er ved at være forbi. Koncerner 

som Nestlé, Ford, Toyota og 

Daimler-Benz vil have de samme systemer 

på alle deres fabrikker. Det giver 

de bedste muligheder for at styre. 

»Alle de store virksomheder etablerer 

nogle standarder for, hvordan 

deres automation og fabrikker skal 

indrettes: ‘Hvordan laver vi en flowløsning, 

hvordan laver vi en ventil’. 

De etablerer standarder for det hele,« 

fortæller salgsdirektør Boe Boesen, 

som sidder i automationsvirksomheden 

Rockwells europæiske ledelse. 

»Det tilfører en utrolig værdi, for 

maskinbyggere og integratorer kan 

bare gå ind og følge opskriften. Dermed 

kan man hurtigt få en ny produktionslinje 

bygget,« tilføjer han. 

I Switch Mode strømforsyninger I 

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com 

www.servotech.dk 

www.servotech.dk 

Servogear 

• Høj virkningsgrad 98% 

• Flange for alle motortyper 

• Honed fortanding og lang levetid 

• Leveres i slørfri

INA og FAG giver dig et sikkert forspring 

Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt 

inden for lejer og lineære føringer, og vores varemærker INA 

og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi. 

Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden 

beskæftiger dagligt 5500 medarbejdere og resultatet taler for 

sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000 

aktive patenter. 

Forskning og udvikling inden for overfladebehandling er blot 

ét af vores fokusområder, hvor vi er på forkant med de nyeste 

miljøvenlige og energibesparende metoder. Eksempelvis kan 

vi tilbyde Durotect ® C med kobberbelægning, der reducerer 

friktionen og derved mindsker energiforbruget. 

Interesseret – www.schaeffler.dk 

954 003


TEMA / produktion / automation 

DTU-center sætter 

fart på automationsprojekter 

Industrivirksomheder henter 

ny viden om design af automationssystemer 

hos tværfagligt 

team af DTU-forskere. 

automation 


På tværs af en række institutter har 

DTU oprustet sin assistance til danske 

virksomheder, når det gælder design 

af automationsanlæg. Det sker i 

initiativet Automation Design, som 

begyndte for to år siden. 

FLSmidth, Dong Energy og Novoselskabet 

NNE Pharmaplan er blandt 

de virksomheder, der har deltaget i 

kurser og workshops. 

»Vi har udvekslet erfaringer og fået 

indblik i nye teorier. Vi har haft workshops 

med FLS og Dong. Vi har især 

arbejdet med modeller for udvikling 

af automation,« fortæller ingeniør og 

automationsspecialist Leif Poulsen, 

NNE Pharmaplan, som har deltaget i 

aktiviteterne. 

LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM 

Han ser store perspektiver i de modeller 

for design af automation, som 

er udviklet på DTU. 

»Vi har tit arbejdet ud fra ‘vandfaldsmodellen’, 

når vi har udviklet 

nye anlæg. Vandfaldsmodellen opererer 

med krav, løsning, kodning og 

test. Men det kan blive en meget dyr 

måde at lave det på. Med de nye modeller, 

blandt andet MFM, Multilevel 

Flow Modelling, laver man simuleringer 

af tingene på forhånd. Det giver 

bedre effektivitet, for man kan 

prøve nogle ting af i en model først. 

Det betyder meget i vores branche, at 

anlæggene fungerer fejlfrit,« siger 

Leif Poulsen. 

Tværfagligt samarbejde 

Han ser det som en stor fordel, at flere 

institutter på DTU arbejder på 

tværs i Automation Design-initiativet. 

»Vi ved, at automation går på tværs 

af fag, og hvis det skal være godt, skal 

det også være tværfagligt,« siger han. 

Netop samarbejdet på tværs på 

DTU har været et af formålene med 

Automation Design. Det samarbejde 

er kommet i stand mellem godt ti seniorforskere 

og lige så mange ph.d.er 

på DTU. 

Automation Design har deltagelse 

af eksperter fra DTU Elektro, DTU 

Informatik, DTU Kemiteknik og 

IPU, som er en innovationsvirksomhed 

med tilknytning til DTU. 

Det nye center har hjulpet et antal 

virksomheder. Typen af hjælp er forskellig. 

»Nogle virksomheder har brug for 

en mindre udredning, så de kan 

komme videre med en ny generation 

af automation,« siger Jørgen Jørgensen, 

som er Manager for Automation 

Design. 

»Andre virksomheder vil have os 

Novo Nordisk 

har indført et 

omfattende system 

til at registrere, 

hvordan 

forskellige maskiner 

og anlæg 

klarer sig. Her 

fra Novo Nordisk 

i Kalundborg. 


med til store udviklingsprojekter, typisk 

EU-projekter. En tredje type er 

virksomheder, der ønsker en serie 

workshops, hvor vi udvikler fremtidens 

automation i virksomheden,« 

siger han. j 

> Læs mere om Automation Design 

ing.dk/k#9er4 

Produktnyt 

og samtidig skulle det samme bånd 

kunne genbruges gang på gang, 

hvorved virksomheden opnår en besparelse. 

Tlf. 47 12 54 54 

www.b-toennesen.dk 

M 

Y 

Y 

Y 

Quantec-robot 

Kuka præsenterer en ny robotserie, 

Quantec, som skulle bestå af sikre og 

energieffektive robotter og robotassocierede 

produkter for meget tung 

logistik. En robot i serien er Titan-robotten, 

som har en håndteringsvægt 

på 1.000 kg, og som skulle være specialdesignet 

til præcis manøvrering af 

meget store og tunge produkter. Systemet 

skulle henvende sig til automatisering 

inden for bilindustrien, 

luft- og rumfart, solenergi og fremstillingsindustrien. 

Tlf. +46 31 72 66 200 

www.kuka.com 

Ny strop til 

pakning 

Tønnesen 

præsenterer 

en ny genanvendelig 

strop fra Velcro 

Industries, 

LogiStrap, der skulle kunne hjælpe 

virksomhederne med at tage hensyn 

til miljø, omkostninger og sikkerhed. 

Stroppen skulle hurtigt og let sættes 

rundt om kasser eller lignende på 

paller uden brug af farlige redskaber. 

Med stroppen undgår man at bruge 

miljøbelastende film eller metalbånd, 

Vedligeholdelsesfrie 

lejer 

Igus GmbH præsenterer 

et nyt glideleje, Iglidur 

Q2, til høje belastninger. 

Det er et smøre- og 

vedligeholdelsesfrit 

kunststofglideleje, som 

er skabt gennem et nyt 

materialemiks, der benyttes til fremstilling 

af polymerlejerne ved hjælp af 

en særlig sprøjtestøbningsteknik. 

Iglidur-glidelejerne skulle erstatte metalliske 

bøsninger eller coatede metallejer, 

der skal smøres med olie eller 

fedt. 

Tlf. 86 60 33 73 

www.igus.dk 

Palledrejer 

Hørup Maskiner præsenterer 

en palledrejer, som er udviklet 

til at afhjælpe problemer 

med langside- og kortsidehåndterede 

paller. Palledrejeren 

skulle hurtigt og smidigt 

dreje pallen, hvad enten pallen 

skal drejes fra kortside til 

langside eller omvendt. Langsidehåndterede 

paller anvendes 

bl.a. i dybdestabling og 

maxipackreoler, og kortsidehåndterede 

paller anvendes bl.a. i 

stationære og mobile pallereoler, og 

palledrejeren skulle altså være egnet 

til begge håndteringsretninger. 

Tlf. 22 50 45 73 

www.horupmaskiner.dk


27 

Produktnyt 

Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. 

Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, 

hvis du ønsker nye produkter omtalt 

Ballepresser 

Bramidan har introduceret en ballepresser, 

model X30 AD, med en ny 

fuldautomatisk låge og en pressekraft 

på 30 ton til papballer og op til 450 

kg til plastballer. Når kammeret er 

fyldt op med papkasser eller plastaffald, 

igangsættes komprimeringen 

med et tryk på startknappen, ifyldningslågen 

lukkes automatisk, og 

maskinen kører en cyklus, hvorefter 

lågen igen åbnes automatisk. 

Tlf. 75 17 32 66 

www.bramidan.dk 

Profilscanner 

Leuze Electronic 

præsenterer en 

profilscanner, som 

skulle være en 

fleksibel og billig 

løsning til mange 

applikationer, hvor 

man tidligere måtte anvende en lang 

række sensorer. Profilscanneren findes 

i tre versioner: LPS (Line Profile 

Sensor), der måler et emnes profil, 

LES (Line Edge Sensor), der viser et 

emnes dimensioner, og LRS (Line Range 

Sensor), der kontrollerer et emnes 

tilstedeværelse. 

Tlf. 48 17 32 00 

www.leuze.dk 

Universel gummikompensator 

Willbrandt præsenterer 

den nye 

universelle allround-gummikompensator, 

som 

skulle gøre, at man kan sænke antallet 

af modeller på lageret eller i servicebilerne 

etc. Gummikompensatoren, 

der fungerer ved at udligne ekspansion, 

sætning og unøjagtighed i 

rørledningssystemer og dæmpe 

strukturlyd og vibrationer, kan anvendes 

de fleste steder og skulle have 

en høj kvalitet og lang levetid. 

Tlf. 56 87 01 64 

www.willbrandt.dk 

Runde montagekasser 

Wexøe præsenterer nye runde montagekasser 

i fire størrelser lanceret af 

Rolec, som har fået navnet Aludisc. 

Kasserne er IP67 og IP69K, og der er 

mulighed for EMCpakning 

og beskyttelseslåg, 

så instrumenter 

i låget kan 

beskyttes mod vejr 

og vind. Kassen leveres 

med designcover, 

som skjuler lågskruer, samt montagehullerne. 

Aludisc kan monteres 

uden at åbne kassen, og dette skulle 

gøre kassen fleksibel, idet den kan 

slutmonteres og testes på værkstedet 

og monteres på sitet uden at skulle 

ind i styringen eller elektronikken. 

Tlf. 45 46 58 00 

www.wexøe.dk 

Forskruning til 

hårde miljøer 

Wexøe præsenterer 

serien Exios, som er 

en kabelforskruning 

lanceret af Hummel 

til armerede og ikke-armerede 

kabler 

i farlige miljøer. Sidste 

skud på stammen 

er Exios Barrier, 

som er udført i 

robust design, med 

Hummel ‘clamping 

system’ og ‘interlocking 

armour cone’, 

som skulle hindre 

belastning af kabel 

og armering under montage. Exios 

Barrier leveres med en pakningsmasse, 

som skulle sikre at kabelforskruningen 

er ‘flame-proof’ og dermed 

sikret mod, at en eventuel gnist kommer 

i forbindelse med let antændelige 

materialer. 

Tlf. 45 46 58 00 

www.wexøe.com 

Udstyr til valg og regulering 

af maskindrift 

Pilz præsenterer den nye driftstypevælger 

PITmode, som har to funktioner 

i én kompakt enhed: valg af 

driftstype og regulering af adgangsautorisationen 

til maskinen. PITmode 

kan således 

bruges i maskiner 

og anlæg, 

hvor der anvendes 

forskellige 

styringsforløb 

og 

driftstyper. 

Som driftstypevælger gør PITmode 

det muligt at skifte mellem definerede 

driftstyper. Driftstypen vælges 

ved at indsætte en transpondernøgle 

og trykke på den knap, der er 

defineret for driftstypen. Hver enkelt 

nøgle er kodet individuelt, hvilket 

forhindrer manipulationer. Da 

flere mekaniske nøglers funktioner 

kan samles i en enkelt transpondernøgle, 

skulle det administrative arbejde 

reduceres. 

Tlf. 74 43 63 32 

www.pilz.dk 

ASi-modul til 

powerruller 

Bihl+Wiedemann 

præsenterer et nyt 

ASi-modul til styring 

af powerruller 

fra Interroll og ItohDenki. 

ASi -modulet 

kan styre to 

individuelle powerruller 

af typerne 

EC200-300 fra 

Interroll og 50XP 

fra ItohDenki. Powerrullerne 

kan 

styres variabelt i hastighed via analog 

0-10V signal samt bestemmelse af 

start/stop, rotationsretning og ramper. 

Signaltransmission og 24VDC forsyningsspænding 

for powerrullerne er 

begge indbygget i det samme M12- 

stik på ASi-modulet type BW2478. 

Der er ligeledes mulighed for tilslutning 

af fire fotoceller eller anden type 

sensor til ASi-modulet. Der kan tilsluttes 

to powerruller til hvert ASi-modul 

og totalt 40 motorer til ét ASi-net, 

hvor alle parameter styres via ASi. 

Tlf. 70 27 60 20 

www.bihl-wiedemann.de 

Products | Solutions | Services 

Totalleverandør - Kvalitet og kompetance 

Joined up 

thinking 

Lonne Powerpack 

Højeffektive 

motorer og gear. 

Optimeret drift 

med frekvensomformere 

fra 

Yaskawa 

Komplet program 

af komponenter på 

lager til omgående 

levering! 

ELMOTORER 

FREKVENS- 

OMFORMERE 

PLANETGEAR 

SNEKKEGEAR 

KILEREMME 

TANDREMME 

KÆDER 

KOBLINGER 

Keeps your machinery running! 

Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com 

A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people, 

resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete 

understanding of strategic activities and events. 

With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the 

asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project 

performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost. 

With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering 

design and information management solutions for the process and power plant industries. 

Choosing AVEVA will be one of the 

best decisions you ever make. 

www.aveva.com/joinedupthinking

28 


KARRIERE 

Du kan ikke selv bestemme på samme måde 

som tidligere. 

Jens Tvedegaard, projektleder, Sauer-Danfoss 

Sauer-Danfossdivision 

rydder op 

i alle hjørner 

Gennem et gigantisk spareprojekt 

er det lykkedes Work 

Function-divisionen hos Sauer-Danfoss 

at bevæge sig 

væk fra et kæmpe underskud 

og forbedre bundlinjen 

med 65 millioner dollars. 

effektivisering 

Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk 

Da Sauer-Danfoss i 2009 gjorde status 

over deres Work Function-division, 

der producerer motorer og styreenheder 

til arbejdskøretøjer, var det 

ikke et godt resultat, de fandt. Med 

gloende røde tal på bundlinjen stod 

de i en situation, hvor deres eksistensberettigelse 

var stærkt truet. 

»Vi havde et negativt resultat på 60 

millioner dollars, og det er bestemt 

ikke holdbart. Det var virkelig en 

brændende platform, for vi kunne ikke 

retfærdiggøre vores eksistens, hvis 

ikke vi fik gjort noget ved det meget 

dårlige resultat,« fortæller Jens Tvedegaard, 

der er projektleder hos Sauer-Danfoss. 

Derfor iværksatte selskabet et program, 

der fik navnet ’Project Phoenix’. 

Med Jens Tvedegaard som en af 

programlederne skulle det hjælpe 

Work Function-divisionen med at rejse 

sig af asken og vende det store millionunderskud 

til et positivt resultat. 

»For at finde ud af, hvad vi skulle 

gøre, lavede vi en analyse af vores eksisterende 

forretning og den situation, 

vi var kommet i, og den viste, at 

der var flere ting, vi var nødt til at tage 

fat i for at kunne nå vores mål,« forklarer 

Jens Tvedegaard. 

Stort potentiale 

Noget af det, analysen viste, var, at 

Work Function-divisionen havde et 

potentiale at arbejde med i forhold til 

deres prisstruktur, hvor de kunne 

prissætte specielle typer produkter 

højere end et standardprodukt, der 

bare skal hives ned fra hylden. Også 

kompleksiteten i deres produktprogram 

kom under luppen. Konklusionen 

var, at der var mange produktvarianter 

med intet eller kun minimalt 

salg. 

»Vi har 7.000 forskellige varianter 

af færdigvarer, og halvdelen af dem 

genererer kun tre procent af vores 

omsætning, men vi laver dem alligevel 

og skal håndtere dem og administrere 

dem. Det giver betydelige 

skjulte omkostninger,« forklarer Jens 

Tvedegaard. 

Analysen pegede også på, at det var 

muligt at forbedre effektiviteten på 

fabrikkerne, og der var yderligere besparelser 

at hente, når man kiggede 

på placeringen af divisionens fabrikker 

og indkøb. 

»Når man så på den geografiske 

placering af vores fabrikker, lå de primært 

i lande som Danmark og USA, 

der er lande med høje omkostninger. 

Det samme var tilfældet med indkøb. 

Vi har for mange leverandører, og vi 

køber rigtig meget ind i Europa, og 

det er jo dyre lande at handle med,« 

fortæller Jens Tvedegaard. 

Målet med programmet var at lave 

forbedringer i divisionen på i alt 67 

millioner dollars frem mod udgangen 

af 2012, som kunne sikre et resultat 

på to til tre procent, hvis de nogensinde 

skulle opleve en situation 

som i 2009 igen. Men fordi de regnede 

med, at ikke alle planlagte projekter 

ville lykkes, valgte de at sætte målet 

20 procent højere, på 85 millioner 

dollars, så de var sikre på at nå målet. 

»Der måtte vi lige kigge os selv i øjnene 

en ekstra gang, for det er jo et 

kæmpe tal, og det lyder fuldstændig 

ude af proportioner, at vi skulle kunne 

nå det, og så på tre år, men vi kunne 

lige så godt sigte højt,« fortæller 

Jens Tvedegaard. 

Mange nye tiltag 

Og så blev alle ressourcer taget i brug 

for at ændre det dårlige resultat. Ingen 

medarbejdere hos Sauer-Danfoss’ 

Work Function-division startede 

på noget, der ikke gav mening i 

forhold til programmet, og hvis de 

igangværende projekter ikke havde 

den retning, blev de stoppet. 

»Når man står på en brændende 

platform, så har man rigtig meget 

lyst til at slukke ilden, så alle ressourcer 

uden undtagelse blev sat ind på at 

slukke den,« siger Jens Tvedegaard. 

I alt er 238 projekter blevet planlagt, 

og selvom programmet ikke er 

kørt færdig endnu, er mange projekter, 

som har været med til at optimere 

virksomhedens aktiviteter, allerede 

afsluttet. 

»Vi har været ude at finde nye leverandører 

og har erstattet europæiske 

leverandører med nye i Indien og Kina. 

Vi har kørt forskellige lean-projekter 

igennem i vores produktion, 

hvor hvert område blevet gået igennem 

og har optimeret sin produktivitet. 

Vi har også lavet om på vores prisstruktur, 

sådan at der er bedre sammenhæng 

mellem produktionsomkostninger 

og priser. Og så har vi 

lukket to fabrikker og flyttet en del af 

vores motorproduktion fra Nordborg 

til Polen,« siger Jens Tvedegaard. 

Også divisionens produktprogram 

er blevet gået grundigt igennem, og 

den dødvægt af produkter, der ikke 

solgte, er blevet rationaliseret væk og 

antallet af komponenter minimeret. 

»Vi har kigget på, hvordan vi kan byg- 

ge vores variantprogram op af meget 

færre komponenter, hvor vi kan montere 

os frem til de forskellige varianter. 

Vi arbejder mod en variantstruktur, 

der eksploderer i det sidste produktionsled, 

hvor færre komponenter 

kan bruges til at lave flere produkter,« 

forklarer Jens Tvedegaard. 

Over al forventning 

Og de mange optimerede områder af 

virksomheden giver en tydelig effekt 

på bundlinjen. Indtil videre har projekterne 

i alt givet besparelser til en 

værdi af 65 millioner dollars, og Jens 

Tvedegaard forventer at nå de magiske 

67 millioner allerede inden årets 

udgang. 

Dermed er programmet et år forud 

for tidsplanen, men her stopper de 

gode resultater ikke. Også den høje 

målsætning på 85 millioner dollars, 

der engang virkede uopnåelig, har nu 

vist at være inden for rækkevidde. 

»Hvis vi lægger alle de beløb sammen, 

som vi har projekter planlagt 

for, så ender vi på et potentiale på 90 

millioner dollars, som vi kan nå op på 

over de næste år,« siger Jens Tvedegaard. 

Hos Work Function-divisionen har 

resultaterne langt oversteget forventninger, 

og alle i divisionen er meget 

imponerede over deres egne resultater. 

Her er der ingen tvivl om, at selvom 

det har været hårdt, har det i sidste 

ende været godt for divisionen at 

gå igennem krisen og få ryddet op i 

alle hjørner. 

»Det har været utrolig vigtigt at få 

lavet de her ændringer. Når du er derude, 

hvor du ikke kan levere et positivt 

resultat, så har du ikke en eksistensberettigelse 

over for din ejerkreds. 

Men nu har vi en sund forretning, 

og det er rart at være her. Så det 

har betydet alt,« konkluderer Jens 

Tvedegaard.j 

‘Project Phoenix’ 

Programmet blev iværksat i 2009 i 

Sauer-Danfoss’ Work Function-division 

med henblik på at forbedre bundlinjen 

med 67 millioner dollars frem mod udgangen 

af 2012. 

Det er struktureret i fire niveauer med 

ledelsen øverst. Herunder er startet 13 

forskellige initiativer, der er opdelt i 32 

underinitiativer og herunder igen 238 

projekter. 

På tværs af niveauerne er etableret en 

implementeringsgruppe, der skal holde 

styr på resultaterne. 

Alle programmets aktiviteter bliver 

fulgt op hver 14. dag, hvor status for 

alle de enkelte dele bliver rapporteret 

opad i systemet. 

»Strukturen føles som 

Det har været en kamp at få 

alle medarbejderne med på 

den stramme struktur og 

kontrol, der ligger i arbejdet 

med ’Project Phoenix’ hos 

Sauer-Danfoss’ Work Function-division. 

Nogle medarbejdere 

har forladt deres 

stillinger. 

struktur 

Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk 

I 2009 iværksatte Work Function-divisionen 

i Sauer-Danfoss programmet 

’Project Phoenix’, der skulle rette 

op på den katastrofekurs, som divisionen 

havde sat med et underskud på 

60 millioner dollars. 

For programmets ledelse var det 

vigtigt hele tiden at vide, hvilke besparelser 

de kunne forvente til at 

hjælpe dem ud af den uholdbare situation, 

og med forudsigeligheden i fokus 

var de klar over, at det var nødvendigt 

med en meget struktureret 

og kontrolleret indsats. 

»Vi ville vide, hvad vi kunne forvente, 

når vi mødte næste morgen, og 

vi ville vide, hvilke forbedringer vi lavede, 

så når nogen spurgte, kunne vi 

komme med et troværdigt udsagn 

om, hvordan det gik, og få troværdigheden 

tilbage i vores division,« siger 

Jens Tvedegaard, der er en af programlederne. 

Derfor blev arbejdet med programmet 

lagt i en stram fireniveaus struktur, 

der dækkede alle de initiativer og 

forbedringsområder, der skulle tages 

fat i for at spare de mange millioner 

dollars. 

Som en del af strukturen bliver der


29 

112 nye 

job 

Forsvarets Personeltjeneste Skibsingeniør 

Hilti Danmark Ingeniør 

Vejdirektoratet Leder 

Aarhus Universitet Miljøteknisk medarbejder 

Lars Rüger Kemiker/procesekspert 

Skive Kommune Ingeniør 

Lyngby-Taarbæk Kommune Vejingeniør 

Novozymes Scientist 

Tech Invent Maskiningeniør 

FLERE JOB PÅ SIDE 33, 

PÅ JOBFINDER.DK 

OG PÅ VERSION2.DK 

Sådan! 

går du fra at være kollega 

til leder 

Arbejdsdagen er fuld af både personlige og 

faglige dilemmaer, når du skal lede medarbejdere, 

der tidligere var dine kolleger. Chefkonsulent 

Mirja Olesen giver sine bedste 

bud på, hvordan du skifter din medarbejderidentitet 

ud med en lederidentitet. 

Find nye sparringspartnere 

Den største udfordring for dig som nyudnævnt leder er, at 

du pludselig skal stå til ansvar for beslutninger taget af 

topledelsen, som du måske ikke er enig i, men som du forventes 

at forsvare. Du kan ikke længere synge med i medarbejdernes 

brokkekor, men skal derimod forsøge at sælge 

beslutningen nedad i organisationen. Desuden vil du få 

indsigt i forhold, du ikke kan dele med medarbejderne, og 

vil måske opleve overgangen til lederposten som ensom. 

Brug derfor tid på at orientere dig udadtil mod andre mellemledere 

i organisationen. De kan udgøre en ventil, hvor 

du kan lufte dine synspunkter og diskutere topledelsens 

beslutninger. 

Acceptér, at fagligheden mindskes 

Ledere udnævnes ofte, fordi de har et højt fagligt niveau, 

men rollen som den fagligt bedste skal du kunne lægge fra 

dig som leder. Mange tvivler på, om de kan opnå samme 

respekt i organisationen, når det bliver tydeligt, at de ikke 

længere er den fagligt dygtigste, men husk på, at dine succeskriterier 

har ændret sig. Som leder skal du primært 

skulle motivere og inspirere. For at markere det skift er 

det vigtigt, at du løsriver dig fra tidligere arbejdsopgaver 

og får dem uddelegeret til andre medarbejdere. 

Inddrag de jaloux 

Oplever du jalousi fra dine tidligere kolleger, er det vigtigt, 

at du tager tyren ved hornene og indkalder dem til 

en samtale om, hvordan de ser sig selv i den nye organisation. 

Spørg ind til, hvad der kunne inspirere dem, og 

hvordan de mener, de kan bidrage til at nå de strategiske 

mål. En proaktiv attitude, der inddrager medarbejderne, 

mindsker risikoen for, at de spænder ben for dine visioner 

senere hen. 

snærende bånd i starten« 

hver 14. dag fulgt op på alle resultater,: 

Hver leder niveau for niveau rapporterer 

hele vejen op gennem systemet 

og laver statusrapporter for de 

enkelte dele af programmet. 

For Jens Tvedegaard har det været 

alfa og omega at følge den stramme 

struktur og kontrol, der hjælper med 

at fokusere på målet og gør alle resultater 

og mellemregninger synlige. 

Men ikke alle medarbejderne har været 

lige så begejstrede for fremgangsmåden. 

Ifølge Jens Tvedegaard har 

det sværeste ved hele programmet 

været at få folk til at arbejde ind i processerne 

og leve i disciplinen. 

»Det er det, vi har kæmpet mest 

med. Vi binder jo vores folk, fordi vi 

begrænser de frihedsgrader, de har at 

arbejde under. Du kan ikke selv bestemme 

på samme måde som tidligere, 

så strukturen føles som snærende 

bånd i starten,« fortæller han. 

Også i produktionen har den største 

udfordring været at få organisationen 

vænnet til den disciplin, der ligger i 

programmet. Her er der blevet foretaget 

klimamålinger blandt medarbejderne 

for at se, hvordan de oplevede 

ændringerne. 

»Deres svar starter på et godt niveau, 

hvor de synes, det går fint, og så 

kører det ned i en bølgedal samtidig 

med, at alle ændringerne kommer,« 

fortæller Søren Wrang, der er fabrikschef 

og har ledet ændringerne i 

produktionen. 

Nogle er rejst 

Han tilføjer, at der er nogle medarbejdere, 

der har haft det så svært med 

ændringerne, at de er endt med at forlade 

deres job i divisionen. 

»Gennemførelsen af et projekt og 

de efterfølgende ændringer er jo en 

belastning, for der er en helt anden 

struktur i området efterfølgende, 

der ændrer medarbejdernes hverdag. 

Nogle medarbejdere synes bare, 

det er dejligt med noget struktur, 

og andre synes, det er for besværligt, 

og de er rejst,« forklarer Søren 

Wrang. 

Men selvom det har været en hård 

start, kan Søren Wrang se, at medarbejderne 

i produktionen lige så stille 

er ved at vænne sig til disciplinen og 

strukturen. Og Jens Tvedegaard kan 

også mærke en forbedret indstilling 

til programmets struktur blandt lederne. 

»Fra at blive opfattet som en ekstra 

belastning og en ekstra ting, der 

skulle gøres, så er det for mange blevet 

en måde at holde styr på, hvad det 

er, der foregår i forretningen, og det 

overblik har vi haft brug for,« fortæller 

han. j 

Programleder 

Jens Tvede gaard: 

»I 2009 var det 

ikke et rart sted 

at være, men nu 

synes jeg igen, 

det er sjovt at gå 

på arbejde.« 


Få rollerne afklaret 

Tidligere kolleger, du har været tæt på, vil måske have en 

forventning om, at de fremover vil blive særligt begunstiget, 

fordi de kender chefen personligt. Men det er afgørende 

for din troværdighed som leder, at der er en klar 

rollefordeling. Det skaber du bedst ved at sige eksplicit, at 

du står i en ny position og har behov for at trække dig lidt 

i begyndelsen, indtil du har fundet ud af, hvad chefrollen 

indebærer for dig. Det er ikke ensbetydende med, at det 

nære forhold skal ophøre, men det skal være gensidigt 

accepteret, at der er viden, I ikke længere kan dele. 

Husk dine egne chefer 

Alle medarbejdere diskuterer deres chefer, og du vil med 

stor sandsynlighed blive bagtalt af dine tidligere kolleger. 

Du skal derfor kunne håndtere, at samtalen stopper, når 

du sætter dig ved frokostbordet i kantinen. Det er vigtigt, 

at du ikke bruger al din tid på at reflektere over medarbejdernes 

syn på dig, men husker på, at du er blevet udnævnt 

for at varetage en række opgaver, og det primært er dem, 

du bør bruge din tid og fokusere på. I sidste ende er det 

dem, du bliver bedømt på. j sro 

Mirja Olesen er chefkonsulent 

og erhvervspsykolog i Mannaz.

idaVISEN 

➜ Ingeniørfaglige strømninger 

annonce 

mEdlEmsfoRdElE 

foRsiKRiNg 

En forsikring på fem minutter 

Det er slut med at printe, udfylde 

og poste forsikringstilbud. 

Med IDA.id kan medlemmerne 

nu selv lave deres forsikringstilbud 

helt færdige – og forsikringen 

træder i kraft med det 

samme 

Af Karen Witt Olsen 

Det er blevet endnu nemmere at forsikre 

villaen, bilen, familien, hunden og campingvognen 

i IDA Forsikring. 

Hvor man tidligere skulle printe, udfylde og 

enten scanne eller i postkassen med det forsikringstilbud, 

man havde regnet sig frem 

til via IDA Forsikrings hjemmeside - og derefter 

vente et par dage på at få en bekræftelse 

– sker det hele nu med det samme. 

”Med IDA Forsikrings nye digitale signatur 

IDA.id har man siden juli i år selv kunnet 

endeligt acceptere sit forsikringstilbud i 

samme arbejdsgang, som man laver det,” 

fortæller forsikringsrådgiver i IDA Forsikring 

Charlotte Stech Toksværd. 

Fra det sidste ’enter’ er trykket på computeren, 

går der maksimalt 5 minutter før 

forsikringen træder i kraft. 

”Står man fx midt i et hus- eller bilkøb, er 

det en lettelse, at man kan få styr på sine 

forsikringer uden ventetid. Med IDA.id 

kan man nu desuden vedhæfte fx husets 

tilstandsrapport som en pdf-fil i stedet for 

også at skulle kopiere og sende med posten. 

Det er en lettelse for medlemmerne,” siger 

Charlotte Stech Toksværd. 

4 numre 

For at lave sin egen forsikring hos IDA Forsikring, 

skal man bruge 4 numre: Cpr.nr. og 

postnummer for at kunne beregne et tilbud 

– samt medlemsnummer og tilbudsnummer 

for at kunne acceptere. 

IDA.ids rolle er at kontrollere, at personen 

er medlem af IDA – og den, han eller hun 

giver sig ud for at være. 

Egentlig havde IDA Forsikring tænkt sig 

at bruge NemID – men NemID er ikke så 

nem, fortæller IDA.ids tekniske bagmand, 

svagstrømsingeniør og udvikler Ole Kirkholt 

fra MicroTech Software A/S. 

”Det kan være en lang og omstændelig 

proces at få lov at bruge NemID, og vi fik 

i stedet udviklet alternativet IDA.id på en 

måned,” fortæller han. 

ingen fare for misbrug 

IDA.id er unik i forsikringsbranchen. Så 

vidt vides har ingen andre organisationer 

eller selskaber samme mulighed, og misbrug 

er ifølge softwareudvikleren meget lidt 

sansynligt. 

”Kommunikationen mellem den kommende 

forsikringstager og IDA Forsikring 

er krypteret med SSL-certifikat som fx 

netbanker og netbutikker, og det værste, der 

kan ske er, at der bliver oprettet en uønsket 

forsikring, som nemt kan annuleres fra IDA 

Forsikrings side,” siger Ole Kirkholt fra 

MicroTech Software A/S. 

ingeniørløsning 

IDA Forsikring kalder den nye IDA.id for 

en rigtig ingeniørløsning. Bl.a. fordi den 

opfylder de ønsker, IDA Forskring ved, at 

medlemmerne har. 

Forsikringsrådgiver Charlotte Stech Toksværd glæder sig over, at medlemmerne hurtigere selv kan forsikre sig. (Foto: Sif Meincke) 

”Vores trafik og erfaring viser, at ingeniører 

færdes meget på nettet om aftenen efter 

spise- og børneputningstid. Det er her de 

fx laver deres forsikringstilbud. At medlemmerne 

nu kan afslutte oprettelsen af 

en forsikring selv – at det er blevet endnu 

nemmere og hurtigere - er det, de vil have,” 

siger forsikringsrådgiver Charlotte Stech 

Toksværd. 

Fra første dag IDA.id trådte i kraft i 4. juli 

2011, er det ifølge forsikringsrådgiveren 

’væltet ind’ med accepterede forsikringstilbud. 

Af konkurrencehensyn kan IDA 

Forsikring ikke sætte præcist antal på, men 

70 pct. af alle accepterede tilbud de seneste 

3 måneder er accepteret via IDA.id. 

Skulle et ikke-medlem af IDA få lyst til at 

beregne sig et forsikringstilbud via IDA 

Forsikrings hjemmeside, er det også muligt. 

Ikke-medlemmet kan acceptere tilbudet via 

udprint, underskrift og postning og modtager 

samtidig en elektronisk indmeldelsesblanket 

til IDA. • 

faKTa om ida.id 

• En digital signatur opfundet 

af IDA Forsikring 

• Med IDA.id kan medlemmerne acceptere 

deres forsikringstilbud 

• En forsikring træder i kraft 5 min. 

efter accept 

• Udviklet i samarbejde med MicroTech 

Software A/S, Århus 

• Krypteret via SSL-certifikat 

www.idaforsikring.dk 

syNspuNKT 

Klima er århundredets valgtema 

vildere vejr som følge af klima- 

mig, at vækst-dagsordenen ikke 

Det er en bunden opgave for 

sig, hvis politikerne tænker 

forandringerne. 

i højere grad blev koblet til netop 

det nyvalgte Folketing at sætte 

langsigtet. Det vil sige, lægger 

Af Per Højbjerre, 

klimadagsordenen. 

initiativer i søen, som styrker 

handlingsplaner for Danmarks 

formand for 

Med så aktuel en påmindelse, 

og skaber vækst. Her byder 

energi og miljø, som strækker sig 

Teknologiudvalget 

forventede jeg, at klima blev et af 

For klima handler om mange 

udvikling og salg af bæredygtige 

udover de enkelte valgperioder. 

valgets tunge temaer. Men nej. 

ting, som adresserer det økono- 

energiteknologier sig til som et af 

Denne sommer stod Danmark i 

Bevares, der blev sagt ”klima”, 

miske fokus, der har præget store 

de områder, der har et oplagt po- 

Så både i denne - og mange kom- 

vand til kælderhalsen. Akkurat 

men et egentligt tema blev det 

dele af debatten: Det handler om 

tentiale for at blive krumtappen i 

mende valgperioder - bør klima 

som det skete i 2010, da regnen 

aldrig. 

udviklingen af vores energisy- 

en danskbygget vækstmotor. 

være et toptema på den politiske 

gik på hjemmebesøg i kældre og 

stem, og dermed prisen på el og 

dagsorden. Både når det gælder 

stuer hos adskillige danskere. 

Til gengæld blev der talt meget 

varme i fremtiden. Det handler 

Området kaldes ofte for clean- 

om at løse de konkrete klimaud- 

om vækst. Og hvor jeg på den 

om vækst og nye arbejdspladser. 

tech, og det er et felt, hvor både 

fordringer - og om at skabe ram- 

Begge gange advarede eksperter 

ene side glæder mig over, at 

Og det handler om forsynings- 

fagfolk og politikere har påpeget 

merne for et grønt erhvervsklima, 

efterfølgende om, at monster- 

et tema kan samle så bredt et 

sikkerhed, for blot at nævne 

lovende erhvervsmuligheder. 

der kan bidrage til finansieringen 

regnen var et tegn på fremtidens 

politisk mandat, så ærgrer det 

nogle eksempler. 

Men potentialet kan kun udfolde 

af fremtidens velfærdssamfund. •

annonce 

sVERigEs iNgENJÖRER 150 åR 

Jubilæum 

Var Jesus ingeniør 

Var Jesus en forklædt ingeniør 

Eller var barnet i Kejserens nye 

klæder en ingeniør in spe Det er 

spørgsmål, der rejses i teaterkomedien 

Älskade Ingenjör, som for 

øjeblikket turnerer rundt i Sverige. 

Komedien er specialskrevet af to svenske 

civilingeniører til fejringen af 150-års 

jubilæet for IDAs svenske søsterorganisation, 

Sveriges Ingenjörer. Stykket spilles 

af to folkekære svenske skuespillere, Björn 

Kjellman og Rachel Mohlin, og handler 

om den temmelig nørdede ingeniør, Ulf 

Nilsson, som har fået til opgave at redde 

verden. Teaterstykket er et blandt mange 

elementer i fejringen af Sveriges Ingenjörer. 

I bedste Rejseholds-stil kører et stor 

bus rundt i Sverige for at gøre de unge 

interesseret i ingeniørfaget. I bussen kan 

de unge afprøve deres praktiske viden 

og muligheder indenfor ingeniørfaget, se 

film der trækker linjer tilbage i historien, 

hvor især svenske ingeniører har gjort det 

umulige muligt – og så frem til i dag og 

fremtiden, hvor der er brug for ny skaberkraft 

til at imødegå de nye udfordringer, 

verden nu står overfor. Læs mere på 

www.älskadeingenjör.se • 

NETVæRK 

studier og samfundsnyttig 

ingeniører, der har været 

og tilbringe et par timer i 

lave et samarbejde med ny- 

net 30. maj 2010, og straks 

forskning inden for teknisk 

medlemmer af Dansk 

hyggeligt samvær i Europas 

uddannede eller studerende 

derefter lukkede IDA for 

videnskab fra ”Fru Johanne 

Ingeniørforening/Ingeni- 

førende simulator center, 

Yngre Fagligt Forum giver 

muligheden for at se per- 

Louise Berg, Født Opper- 

ørforeningen i Danmark, 

mens vi fløj henover Ros- 

virksomhederne chancen 

sonlige oplysninger. 

mann, og Direktør Ditlev 

og legater til medlemmer 

kilde lufthavn. 

for at udveksle erfaringer 

Bergs Legat til Højnelse af 

(ekskl. studiemedlemmer) 

og få kvalificerede råd til, 

Sagen blev udførligt om- 

IDA MASKINTEKNIK 

uNiVERsETs møRKE sTof 

den danske Ingeniørstand, 

og Civilingeniør H. Jakob 

Nielsens Legat”. 

af Ingeniørforeningen, der 

er i en trangssituation. 

hvordan man skaber værdi 

ved hjælp af den yngre 

arbejdskraft. Og naturligvis 

talt i IDAvisen 28. januar 

2011. Datatilsynet har bl.a. 

noteret sig, at sikkerheds- 

Det lysende, ’almindelige’, 

Ansøgningsfrist til disse 

knytte forbindelse til yngre 

bristen opstod som følge 

stof i Universet som udgør 

Legatets formål er at højne 

uddelinger er henholds- 

jobsøgende. 

af en programmeringsfejl, 

planeter, stjerner og gas, er 

den danske ingeniørstand, 

vis 1. december 2011, 

at den blev rettet umiddel- 

kun en lille del af alt stof. 

Observationer viser, at 

bevægelsen af stjerner og 

fortrinsvis ved at yde rejsestipendier 

og studieunderstøttelser 

for medlemmer af 

15. marts, 15. maj og 15. 

september 2012. 

IDA AARHUS JETRA 

sTaTus foR lETbaNEN 

De studerendes og dimittendernes 

kompetencer 

bliver belyst af Niels Møller, 

bart efter, IDA blev gjort 

opmærksom på den, og at 

IDA har taget skridt til at 

galakser er styret af langt 

Ingeniørforeningen i Dan- 

Du kan læse mere om de 

Efter planen skal første etape 

DTU’s forsker i ledelse, 

undgå en tilsvarende sik- 

større mængder ’mørkt 

mark samt at yde støtte til 

enkelte legater og legat- 

af den ny letbane i Aarhus 

organisation og arbejds- 

kerhedsbrist i fremtiden. 

stof’, der fungerer som den 

samfundsnyttig forskning 

størrelser samt downloade 

tages i brug i 2015. Letbane- 

liv. Chefkonsulent Mette 

’kosmiske lim’, som holder 

og studier inden for teknisk 

ansøgningsskemaer på 

sekretariatet under Midt- 

Lherbier fra konsulenthuset 

”Datatilsynet finder det 

sammen på galakser og 

videnskab, herunder ved 

IDAs hjemmeside ida.dk 

trafik arbejder lige nu med 

Komplement fortæller om 

meget beklageligt, at den 

galaksehobe. 

tekniske undersøgelser 

> Om IDA > IDAs Legater 

udbudsstrategi for etape 1 

mulighederne for offentligt 

omhandlede fil har været 

I de næste år vil det mørke 

såvel her i landet som i 

og Fonde > IDAs Låne- og 

og forslag til linjeføring for 

tilskud ved at tage yngre 

tilgængelig på internettet”, 

stofs egenskaber blive 

udlandet. 

Hjælpefond. 

etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup 

fagfolk i arbejde og benytte 

hedder det i afgørelsen. 

kortlagt ved at kombinere 

og forbindelser til Brabrand 

sig af deres viden. Siemens 

Herefter foretager Datatil- 

observationer fra kikkerter 

Læs om krav til ansøgnin- 

og Hasselager). 

er førende i feltet af virk- 

synet sig ikke mere i sagen. 

på Jorden og i rummet med 

gen m.m. på ida.dk > Om 

Selskabet for Jernbanetrans- 

somheder, der tager ansvar 

partikelfysik eksperimenter 

IDA > Legater og fonde > 

port (JETRA) har inviteret 

for at rekruttere flere unge 

IDAs informationssik- 

fx Large Hadron Collider 

Berg Nielsens Legat. 

projektleder Ole Sørensen 

til faget, og virksomheden 

kerhedskoordinator Knud 

ved CERN. 

til at give en orientering om 

deler gerne ud af visioner og 

Høyer tager Datatilsynets 

Direktør for Space Science 

Centre, KU, Kristian 

Pedersen, holder oplæg om 

”mørkt stof” i Maskintek- 

IDA 

lEgaTER fRa idas 

låNE- og hJælpEfoNd 

I januar, april, juni og okto- 

IDA SJÆLLAND 

høJT aT flyVE 

– i faNTasiEN 

forberedelserne. Det finder 

sted i Ingeniørforeningens 

lokaler i Århus torsdag 6. 

oktober 2011. Efter orienteringen 

bliver der en bustur 

erfaringer på området. 

Arrangementet foregår 

onsdag 28. september 2011 i 

Ingeniørhuset i København. 

milde påtale som indikation 

af, at databristen ikke 

er sket med vilje. Dermed 

er sagen afsluttet. 

nisk Gruppe København 

ber 2011 uddeles studiele- 

Roskilde Køge Afdeling har 

til udvalgte steder på første 

Arr. nr. 123964 

torsdag 29. september 2011 

gater og - lån til studeren- 

hen over sommeren haft fle- 

etapes linjeføring, så man 

i Ingeniørhuset i København. 

Arr. nr. 123651. 

IDA 

lEgaT Til REJsER 

og sTudiER 

de, som er medlemmer af 

IDA. Studielegater uddeles 

efter lodtrækning blandt 

kvalificerede ansøgere til 

studieophold (kr. 5.000) 

eller praktikophold (kr. 

2.500). Samtidig uddeles 

re arrangementer hos YOU- 

FLY i Roskilde. YOU-FLY er 

en spændende virksomhed, 

der tilbyder simulatortimer i 

F-16, Formel-1 og helikopter. 

Oplevelser de ellers gerne 

kombinerer i et team-buil- 

kan danne sig et indtryk af 

forløbet. Arr. nr. 123578 

IDA YNGRE FAGLIGT FORUM 

mulighEd foR 

ViRKsomhEdER 

IDA 

mEgET bEKlagElig 

siKKERhEdsbRisT 

Datatilsynet har irettesat 

Ingeniørforeningen, fordi 

en fil med personoplys- 

Med ansøgningsfrist 15. 

legater og lån til trængende 

ding program. Men ikke 

Hvordan kan virksomheden, 

ninger var tilgængelig på 

oktober 2011 er der mulig- 

enker/enkemænd eller 

for os. Vi skulle blot udleve 

du er ansat i, blive bedre til 

IDAs server. Et medlem 

hed for at få støtte til rejser, 

børn under 25 år af afdøde 

vores indre drenge-ønsker 

at gribe mulighederne for at 

henvendte sig til Datatilsy- 

idaVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.

Findes der job, 

som er bedre 

end dit 

Der kan være mange grunde til, at du læser det her. Måske er du 

fuldt og fast indstillet på at finde en ny jobfremtid Eller måske 

sonderer du terrænet af ren nysgerrighed Uanset hvad, tilbyder 

vi dig relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der 

matcher din baggrund som ingeniør. 

Velkommen til Jobfinder.dk 

– din genvej til en ny fremtid 

Hvis du tør se efter.

Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 

33 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

Gyrithe Hasbak 3326 5383 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser, 

fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

– søger ingeniør som vil have 

udsigt til mere end skrivebordet 

VILLUM KANN RASMUSSEN PoStdoc StIPENdIER 

Opslag af individuelle pOstdOc stipendier 

Udadvendt bygningsingeniør søges til salgsorganisationen 

Hiltis marketingafdeling. 

Din opgave bliver proaktivt at have en dialog med 

rådgivende ingeniører og større entreprenører omkring 

Hiltis innovative tekniske løsninger på nogle 

af Danmarks største projekter, eksempelvis: 

• Metro Cityringen 

• Fehmern-forbindelsen 

• Det nye Amagerværk 

• Anholt Vindmølle Park 

• Hospitalsplanen 

• Danmarks Akvarium (Den Blå Planet) 

Er du blevet nysgerrig, se mere på www.hilti.dk, 

specielt under Service & Support i Teknisk bibliotek. 

Send din ansøgning til karriere@hilti.com eller ring til 

Christian Steen Wittrup, Chef for Hiltis ingeniørteam 

T: 2916 2376. 

Job 

Ingeniør, landinspektør el. lignende 

søges som teamleder til 

Park og Vej 

Jobbet 

Park og Vej søger teamleder til Vejmyndighed og Drift, 

hvor de primære opgaver vil være deltagelse i og koordinering 

af teamets opgaver og funktioner. 

Du tilbydes 

Et spændende og udviklende job, som du i stor grad 

selv er med til at påvirke. Arbejdsmiljøet er uformelt 

og uhøjtideligt. Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes 

efter forhandling med den relevante faglige organisation. 

Tiltrædelse den 1. december 2011 - eller snarest 

muligt derefter. 

Med ansøgningsfrist mandag den 10. oktober 

2011 opslås et antal individuelle (se neden for) 

VILLUM KANN RASMUSSEN Postdoc stipendier. 

Stipendierne kan søges af yngre danske forskere 

med henblik på fortsættelse af deres forskning 

efter ph.d.-graden ved en dansk eller udenlandsk 

forskningsinstitution. 

Der kan som hovedregel kun tildeles stipendium til 

ophold ved et universitet, og stipendiet skal som 

hovedregel være påbegyndt senest tre år efter 

tildelingen af ph.d.-graden. 

Stipendiet er ledsaget af et krav om mobilitet, 

hvilket betyder, at ansøgere, som på ansøgningstidspunktet 

er i udlandet, skal anvende stipendiet 

ved en dansk institution medens ansøgere, som 

på ansøgningstidspunktet er i Danmark, som 

hovedregel skal anvende stipendiet ved en 

udenlandsk institution. 

Der kan ikke søges støtte til videreførelse af 

igangværende VKR-stipendier. 

Stipendierne gives normalt som 1 eller 2 årige 

stipendier og aflønnes i henhold til gældende 

AC-overenskomst. 

Ved ophold i udlandet kan der søges om 

dækning af driftsudgifter på indtil 50.000 kr. årligt. 

Ved ophold ved et dansk universitet forventes 

værtsinstitutionen at dække driftsudgifterne. 

Ved postdoc ophold i Danmark forventes ansættelse 

at ske på den danske værtsinstitution, som 

dermed vil få overført bevillingen til løn. Ved postdoc 

ophold i udlandet forventes ansættelse at ske på 

Aarhus Universitet, Science and Technology, som 

vil administrere bevillingen til løn og eventuelle 

driftsudgifter. 

Individuelle ansøgninger på dansk eller engelsk 

skal indeholde: 

• Kort beskrivelse af forskningsprojekt (1-5 sider) 

• CV og publikationsliste 

• Kopi af ph.d.-bevis (eller dokumentation for 

indleveret phd-afhandling - forsvaret skal være 

genemført inden ansættelsesstart 

• Bekræftelse fra den modtagende institution 

(institutleder) 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til HR-Partner 

Stine Bundgaard Hjorth, Science and Technology, 

tlf. 8942 3346 eller mail: sbh@science.au.dk. 

Baggrund 

VILLUM FONDEN har i 2010 bevilget 40 Mkr. til et 

postdoc stipendieprogram til støtte for dansk 

teknisk og naturvidenskabelig forskning. 

Bevillingen er opdelt i to delbevillinger, på 

henholdsvis 25 og 15 Mkr. Delbevillingen på 25 

Mkr anvendes til individuelle stipendier, som kan 

søges af yngre danske forskere med henblik på 

fortsættelse af deres forskning efter ph.d.-graden. 

Delbevillingen på 15 Mkr anvendes til blokstipendier, 

som kan søges af etablerede seniorforskere 

til ansættelse af yngre forskere som postdoc 

ved deres forskningsgruppe. 

Bevillingen vil blive udmøntet i opslag af individuelle 

stipendier i efteråret 2010 og efteråret 2011 

og af blokstipendier i foråret 2011. 

VILLUM FONDEN har overdraget ansvaret for 

udmøntningen af bevillingen til et udvalg 

bestående af dekanen for Det Biovidenskabelige 

Fakultet, Københavns Universitet, dekanen for Det 

Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 

samt den forhenværende dekan for Det 

Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 

(formand). 

Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at 

kontakte Park- og Vejchef Kim Hald på tlf. 9915 3670, 

eller på mail kimh@skivekommune.dk 

Læs hele opslaget på www.skive.dk/ Ledige stillinger 

Ansøgningsfrist 

Senest fredag den. 30. september 2011. 

Love IT! 

Din nye Version2 App venter på dig 

Ansøgninger med relevante bilag sendes til: 

Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1, 

7860 Spøttrup, eller på mail til tek@skivekommune.dk 

Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 41. 

Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset 

alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at 

søge. 

www.skive.dk 

Hent din Version2 App her 

IT FOR PROFESSIONELLE

34 Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 

VISIONÆR OG 

ENGAGERET 

LEDER 

>>> til Vejdirektoratets 

trafiksikkerhedsarbejde 

SkibSingeniør 

Du kan nu blive leder af Vejdirektoratets sikkerhedsafdeling, 

som arbejder med myndighedsopgaver og 

trafiksikkerhed. Afdelingen består af ca. 20 fagligt 

engagerede medarbejdere, som løser en række 

specialiserede opgaver og koordinerer tværgående 

opgaver i Plan- og Sikkerhedsområdet, som ud over 

Sikkerhedsafdelingen består af Plan- og trafikafdelinger 

i Vejdirektoratets seks vejcentre. 

Miljøteknisk Medarbejder 

InstItut for BIoscIence 

Institut for Bioscience søger en akademisk medarbejder, 

der skal indgå i miljørådgivning af de grønlandske 

myndigheder i forbindelse med efterforskning og 

udnyttelse af mineralske råstoffer. Stillingen er ledig til 

besættelse snarest muligt. 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

science.au.dk/stillinger 

ansøgningsfrist: 23. oktober 2011. 

Ballerup 

Forsvaret søger ingeniør til skibsteknologi. 

dine arbejdsopgaver vil både være af teknisk og faglig karakter 

inden for omkostningseffektiv drift af sejlende enheder 

og maritime systemer, samt tilrettelæggelse og gennemførelse 

af anskaffelses- og modifikationsprojekter. 

Arbejdspladsen er placeret i Ballerup. 

du kan læse mere om stillingen og sende ansøgning på www. 

civil-i-forsvaret.dk. 

Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger over 30.000 mænd og 

kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i 

danmark – og der er 7.500 af os, der gør det uden uniform. 

Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk/CIVIL 

Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. 

Ansøgningsfrist 27. september 2011. 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelsesog 

forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 

medarbejdere, der sikrer resultater af høj international 

standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 

5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk 

vejdirektoratet.dk 

KEMIKER / PROCESEKSPERT 

Rådgivning og udvikling inden for komplekse 

procesanlæg / termodynamik 

PÅ HØJKANT 

Storkøbenhavn 

Et meget varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job 

– sådan beskriver den nuværende “Head of proces 

knowledge” denne ekspertrolle. I løbet af det kommende 

års tid skal der grundet pensionering ske et generationsskifte 

på denne centrale post. 

Produktprogrammet og procesanlæggene er meget 

komplekse, så der planlægges med en længerevarende 

periode til oplæring i produkter, procesdesign, beregningsmodeller 

og anden videnoverdragelse. 

Dine personlige opgaver favner tre hovedområder: 

Expertstøtte til selskabets kunder world wide, f.eks. 

· Procesdesign 

· Masse/balanceberegning, flowdiagrammer 

og lignende til brug for tilbudsgivning 

· Performance test på pilot anlæg 

Udviklingsaktiviteter 

· Nye komponenter / processer / metoder 

Løbende udbygning af egen videnbase 

Du får et tæt samarbejde med salgsfunktionen, da 

kundedialogen oftest fordrer ekspertviden allerede 

tidligt i salgsforløbet. Der er kunder over hele verden 

og dermed en sjælden mulighed for at opleve mange 

kulturer – forvent årligt 40-50 rejsedage. 

Proceskemi, sprog og Excel er nøglekvalifikationer. 

Du har en relevant kemiuddannelse, en generel procesforståelse 

omkring enhedsoperationer, indsigt i anlægsløsninger 

samt naturligvis engelsk i skrift og tale. 

Superbruger kompetencer i Excel er ligeledes et krav. 

Nysgerrig, lyttende og fleksibel – kan du genkende 

dig selv Så har du de vigtigste ingredienser i den 

personlighed, som vi kigger efter. Lysten til at hjælpe 

kunder med deres teknologiske udfordringer, tænke i 

og udforske nye muligheder koblet til en grundlæggende 

forretningsforståelse er nøglen til succes i jobbet. 

Ansøgning og CV mærket “Procesekspert” til konsulentvirksomheden 

Lars Rüger HR A/S: job@LRHR.dk 

(vi anbefaler, at du benytter privat mailadresse). 

Indledende samtaler er i København 7. oktober 2011. 

Kun for folk med 

interesse for teknologi. 

Vi trækker lod om 

en iPad2 blandt vores 

abonnenter af 

Ingenørens nyhedsbrev. 

Modtager du ikke 

allerede nyhedsbrevet, 

kan du tegne gratis 

abonnement på 

ing.dk. 

Trækning oktober. 

Et ”centre of excellence”. Virksomheden besidder solide teknologiske kompetencer, hvilket inden for specifikke markedsområder 

har gjort den til en ledende spiller på globalt plan. Flere af disse markedsområder er inden for cleantech og har et betydeligt 

vækstpotentiale, hvorfor forretningsenheden er udset til at være et fremtidigt Centre of excellence. Virksomheden er en del af en 

danskejet koncern som samlet omsætter for mere end DKK 1.000 mio., med produktions- og salgsselskaber på en række markeder.

Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 

35 

227 ingeniør- og maskinmesterjob 

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Udviklingskonsulent AffaldPlus 329447294 

VVS-ingeniør Ai-gruppen as 329447986 

Quality Coordinator Alfa Laval i Danmark 329447480 

Projektleder Belman Production A/S 329447980 

Safety Manager Better Place Denmark A/S 329448164 

Software engineers BK Medical 329447437 

teknologiformidler Business Center Bornholm 329447880 

Mechanical System Eng. BWSC A/S 329447203 

Senior Materials Specialist Coloplast 329448167 

Technical Support Eng. Danfoss A/S 329447436 

Udviklingsingeniør Danfoss A/S 329447445 

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329447485 

Forsker til udvikling Dansk Fundamental Metrologi 329448094 

Anlægsmontør DeLaval A/S 329447938 

Elingeniør DONG Energy A/S 329447440 

Elingeniør til vindmøllepro. DONG Energy A/S 329447439 

Maskinmester DONG Energy A/S 329447216 

Maskiningeniør DONG Energy A/S 329447456 

Konfigurationsingeniør GEA Process Engineering A/S 329447239 

(Senior) Pavement Grontmij A/S 329448165 

Teknisk Indkøber (6928) Grundfos A/S 329447438 

Projektleder Grundfos A/S 329447984 

Planlægningsleder (6949) Grundfos A/S 329447982 

Konstruktør/ingeniør Hansen Toft A/S/DAFA A/S 329447578 

Maskiningeniør HSM Industri A/S 329447285 

Svejseingeniør J. LANGKJÆR STÅLBYG A/S 329439656 

Teamleder Krüger A/S 329448075 

Energiplanlægger Københavns Energi 329447513 

Engagerede medarbejdere Københavns Kommune 329447444 

Kemiker Lars Rüger HR 329447211 

Vejingeniør Lyngby-Taarbæk Kommune 329448088 

Kemiingeniør Lyngsbæk & Partners/United Foam 329447231 

Project Manager Maersk Drilling 329447199 

Compliance Manager MAN Diesel & Turbo 329447435 

EMC Project Engineer MAN Diesel & Turbo 329447863 

Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329447949 

Udviklingsingeniør - Maskin MAN Diesel & Turbo 329447945 

Seniorrådgiver (N1) i Zambia Mercuri Urval A/S /Dandia 329448163 

Ingeniører/teknisk Metroselskabet I/S 329447922 

Erfaren projektleder MT Højgaard A/S 329447521 

Quality Engineer NNE Pharmaplan A/S 329447864 

Science manager NovoZymes 329447681 

Scientist NovoZymes 329447902 

Sales Engineer Oreco A/S 329447876 

Projektledere Per Aarsleff A/S 329447246 

Specialist PolyTech A/S 329447509 

Manager PolyTech A/S 329447506 

Erfaren maskiningeniør R&D A/S 329438515 

Miljømedarbejdere Rambøll 329447682 

Offshore Installation Renewables - Engineering 329439613 

Offshore Logistics Manager Renewables - Engineering 329439618 

Ekspert Sennheiser Communication A/S 329447164 

SOFTWARE ingeniør Spacecom Udvikling 329447987 

HF ingeniør Spacecom Udvikling 329447992 

Maskiningeniør Tech Invent A/S 329447550 

Kvalitetsingeniør Terma A/S 329447162 

Systems Engineer Terma A/S 329448092 

Mekanisk Ingeniør Unomedical a/s 329448072 

CMS- and Data Vattenfall Vindkraft A/S 329448047 

Software developer Vattenfall Vindkraft A/S 329448066 

Scada Engineer Vattenfall Vindkraft A/S 329448068 

Visionær og engageret leder Vejdirektoratet 329448046 

Softwareingeniør (all round) Velux Gruppen A/S 329447868 

Softwareingeniør(specialist) Velux Gruppen A/S 329447867 

SCM- og Logistikudvikler Velux Gruppen A/S 329447866 

Tower Design Specialist Vestas Towers A/S 329447441 

Civil- eller diplomingeniører VIA University College 329447861 

Fremsynet driftsleder 

til Materielgården 

Der er tale om en central, krævende og udfordrende 

stilling på et komplekst og bredt fagligt område, der 

er højt prioriteret i kommunen. Området er særligt 

i fokus i forbindelse med kommunens arbejde med 

klima. Du vil komme til at stå i spidsen for 30 motiverede 

medarbejdere 

www.horsholm.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329446627 

Scientist 

– for Solid Products Development 

We are looking for a bright and enthusiastic scientist 

to join our department. You will be involved in developing, 

scaling up and implementing new products as 

well as granulation, coating and drying processes for 

our production plants in Denmark, USA, Brazil and 

China. 

www.novozymes.com 


Maskiningeniør 

Tech Invent A/S søger en engageret og ambitiøs 

maskiningeniør med en stærk faglig profil 

Kan du lide at blive udfordret på din kreativitet 

Vi er en ung ingeniørvirksomhed, som på få år har 

formået at slå os fast som en stærk faglig samarbejdspartner 

blandt nogle af landets største og 

mest spændende virksomheder. Vi er kendt for at 

kombinere evnen til at tænke ud af boksen med et 

solidt ingeniørfagligt fundament. Vi søger en dygtig 

maskiningeniør, som kan styrke 

vores projektteam. 

www.tech-invent.com 


Vejingeniør 

– til Teknisk Forvaltning 

Vi søger en engageret ingeniør eller lignende til 

opgaver omkring myndighedsbehandling, tilsyn 

samt opbygning og administration af et plejestyringssystem. 

www.job.ltk.dk 


Teamleder 

– bæredygtige afløbssystemer til fremtidens klima 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte daglig ledelse af 

teamet, herunder sikre teamets fortsatte faglige 

og personlige udvikling og trivsel samt koordinering 

af ressourcer og projekter, såvel inden for teamet 

som med øvrige teams og afdelinger i Krüger. 

Du vil få ansvar for at udarbejde og implementere 

strategier og handlingsplaner for teamet og herudover 

deltage i strategiarbejde for den øvrige del af 

afdelingen. 

Jobbasen for it-professionelle 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

App. devel. for the Settl.dep. SimCorp 30139 

Domain Man. /Strategic Sys. SimCorp 30382 

EPiServer web-frontend udv.Capgemini 29561 

Erfaren SAP CRM Specialist KMD 30591 

Erfarne SAP udviklere KMD 30168 

Infrastructure Consultant Vestas Wind Systems A/S 30703 

IT Manager NKT Flexibles 30799 

IT supporter MONJASA A/S 30725 

Mobile Lead udvikler DIS/PLAY 30730 

Passioneret sw udvikler Bloom ApS 29507 

Program Manager 2 (755846) Microsoft Development Center Cop. 29069 

Projektleder Santander Consumer Bank 30514 

Projektleder til SW Researchfirm / ETI 30739 

Proj.medarb./Delproj.leder Københavns Kommune 30852 

Quality Assurance consult. SimCorp 30737 

SAP BW/Data Wareh. udv. KMD 30167 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

SAP Sen. Solution Arc.Logist. IBM 29515 

SAP Træning Program Capgemini 30867 

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 30539 

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 28057 

Sharepoint specialist Santander Consumer Bank 30516 

SOA arkitekt Capgemini 30157 

Software Udvikler FOSS 30445 

Softwareudviklingskonsul. Milestone Systems A/S 30869 

Solution Representative IBM 30087 

Student – STG Platform IBM 30680 

Studentermedarb. IBM 30677 

SW dev. for the Fin. Ins. Unit SimCorp 30735 

SW Devel.Engineer in test Microsoft Development Center Cop. 29298 

SW Devel.Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 29277 

SW ingeniør (C++) CodeSealer ApS 30606 

Systemansvarlig Nykredit 27015 

Systemansvarlig/ proj.erfar. Københavns Kommune 30865 

Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini 29105 

Teamlead - Bus. Info. Ark. Capgemini 29103 

Tech. Developm. Con. SimCorp 30249 

Technology Consulting Capgemini 30862 

Tester med ana. evner KMD 30750 

www.kruger.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329448075

kommenDe ArrAngementer · frA 7. oktober 2011 

sjællAnD 

Arr. nr. 

07.10 • Gourmetaften på restaurant Mumm, Roskilde 123209 

08.10 Fladfisketur med JAWS fra Vedbæk Havn 124052 

11.10 CE-mærkning af svejsede aluminiumkonstruktioner 124083 

12.10 Roskilde Festival – frivillighed og engagement 124165 

13.10 Studietur til Berlin 123446 

18.10 Solar Danmarks nye udstilling for el og VVS 124241 

20.10 Touriga nacional 124267 

24.10 Topsil Semiconductor Materials A/S 124212 

26.10 Photoshop for begyndere 123895 

26.10 Demonstrationsanlæg for bioenergi 124266 

27.10 Mindfulness 123773 

27.10 Besøg ved DANILOG 124249 

27.10 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 124054 

27.10 Wallmans Dinnershow – Cirkusbygningen 124210 

30.10 Fra u-båd til rumkapsel – kan man det 124261 

02.11 Photoshop for øvede 123897 

02.11 Op og ned langs Nyhavn 124162 

københAvn 

Arr. nr. 

07.10 Paintball med IDA 123903 

07.10 Sjællands Symfonikoncert i Konservatoriets koncertsal 123458 

07.10 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123443 

08.10 Besøg på bryggeriet Braunstein 124164 

09.10 • Les Misérables – musical på Malmö Opera 123524 

10.10 Zoologisk Museum. Samlinger og hvalkælderen 123338 

10.10 Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger 123476 

10.10 Teknisk gæld og renter 123723 

10.10 Har du en leder i maven 123477 

10.10 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 123621 

11.10 REACH, CLP og hvad skal jeg 123922 

11.10 Forretningsforståelse 123492 

11.10 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123656 

11.10 Minimer stress og øg trivslen hos videnarbejdere 123695 

11.10 Studieophold i udlandet Få hjælp af EDU-Danmark 123905 

11.10 Klar tale – Brænd igennem med dit budskab 123916 

11.10 Saltreduktion i fødevarer – hvad er status 123744 

12.10 Fra Dannevirke til Helmand 123256 

12.10 Erfaringer med Hærens nye Infanteri Kampkøretøj 124217 

12.10 Sig hvad du mener – også nej 123613 

12.10 Fra Paris til Busan 124143 

12.10 Eksamensteknik med Tina Theilgaard 123868 

12.10 Virksomhedsbesøg hos PP Møbler 124186 

13.10 Det konstruktive møde 123479 

13.10 Kreativ tænkning og idéudvikling 123485 

13.10 Sjælland Symfoniorkester i Konservatoriets koncertsal 123459 

13.10 Laserskydning med IDA på KU-LIFE 123871 

14.10 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123444 

14.10 Arbejdsmiljø i øjenhøjde 123625 

14.10 IT og jernbanedrift – et kulturnat arrangement 123728 

20.10 Herkules 123969 

24.10 Digital miljøadministration 123923 

24.10 Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122885 

24.10 Præsentationsteknik – med power og pointe 123599 

25.10 Når Lean kommer til operationsgangen 124244 

26.10 • Frontiers in Celle Biology - 39th Annual Meeting 123301 

26.10 • Besøg på Nationalbankens Museum – Middag på La Novo 123341 

26.10 For meget at det gode – workshop om stress og trivsel 123632 

26.10 IDA EVENT: Fremtidens energiteknologier 123943 

26.10 E-læring: Ingeniørmatematik uden bøger 123807 

27.10 Fremtidens arbejdsmiljøtrusler 123626 

27.10 Fup eller fakta – fastfood, rawfood og slowfood 123745 

27.10 Poker i Lån & Spar bank – vind fede præmier! 123901 

27.10 Den effektive leder 123208 

københAvn/fortsAt 

Arr. nr. 

27.10 Fokus på verdens yngste nation, Sydsudan 124279 

31.10 Artic deep water 123851 

31.10 Arv, testamenter og pensioner 123336 

31.10 Nyd arbejdsdagen 123614 

31.10 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123598 

31.10 Jazz, jokes og god mad – Musikalsk middag 123342 

01.11 Mere gods på bane – også indenlandsk 123769 

01.11 Snapsebesøg på Pernod Ricard 123875 

01.11 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123593 

01.11 Romsmagning I – indføring 124216 

02.11 LEAN – Ledelse af projekter 3 123684 

02.11 Hurtig og effektiv læsning 124233 

norDsjællAnD 

Arr. nr. 

07.10 • "Mogens og Mahmoud" – Teater og middag 123761 

09.10 Honoré Daumier – karikaturens mester 123712 

09.10 Sammys Store Eventyr 124276 

13.10 Louisiana – Klee og Cobra 123933 

14.10 Tyroleraften på Fyrkroen i Gilleleje 123984 

17.10 Arken Workshop i efterårsferien 124105 

18.10 • Louisiana: Klee og Cobra 123988 

20.10 Horserødlejrens Museum 124275 

20.10 Teater – Det si´r sig selv 123930 

23.10 Fisketur efter torsk og sild med Skjold fra Vedbæk Havn 123523 

23.10 Programming Beta Cell Development 124272 

23.10 Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen 122986 

23.10 Bowlingdyst og spisning 124173 

25.10 Grib konflikten før den eskalerer – brug GIRAFSPROGET 123378 

26.10 Mennesket som midtpunkt i et højteknologisk samfund 123793 

26.10 Marguerite Viby – en pige med pep 123931 

27.10 Trubaduren – opera 123752 

27.10 Med præsten i felten – Klaus Meisner fortæller 123713 

29.10 "Velkommen på forsiden" på Støberihallen 123759 

02.11 Styrk dit image 124044 

syDjyllAnD 

Arr. nr. 

10.10 FMV Temadag om Værktøjsteknolog 124246 

10.10 Cinema Trip – Johnny English reborn 123888 

12.10 Debatforum om ”Genoprettende Dialoger” 124010 

13.10 F16 foredrag, spændende simulatorer og raceoplevelser 124051 

25.10 Bøf & Bio 2011 – IDA byder på lækker menu på Sisal City 123980 

27.10 EDU: Studieophold i udlandet 123974 

27.10 Besøg på Trekantområdets Affaldsselskab I/S 124282 

29.10 Mentaltræning med Klapmetoden – Her lærer du teknikken 123998 

31.10 Har du en leder i maven 123478 

01.11 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 124004 

01.11 Poker Tournament 123889 

fyn 

Arr. nr. 

08.10 • Tag med IDA Fyn til tyrolerfest 123445 

13.10 Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot 121686 

13.10 Paintball med IDA – slip din indre Rambo løs! 123908 

13.10 Brygmester for en aften 124262 

14.10 • Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner 122884 

23.10 Skårupøre Vingård – fra drue til vin 124253 

27.10 Sig hvad du mener – også NEJ 123683 

27.10 Biograftur til "Tintin og Enhjørningens Hemmelighed" 124064 

27.10 Brygmester for en aften – 2 124265 

01.11 Hvorfor lærer vi så lidt af katastrofer 123780 

norDjyllAnD 

Arr. nr. 

07.10 Teaterforestillingen: Familien 124157 

10.10 Vækstpotentialer med Intelligente transportsystemer 123857 

11.10 Hurtig og effektiv læsning 123381 

11.10 Kursus i LaTex – 1. halvdel 124129 

11.10 "Velkommen til forsiden" 124234 

13.10 BorgerDELTAGELSE i planlægning og byudvikling 124252 

13.10 Carsten Bang 123607 

13.10 Kursus i LaTex – 2. halvdel 124130 

13.10 Hør irsk folkemusik og smag ægte irsk Guinness 124120 

15.10 Teambuilding/Sammentømring 124126 

17.10 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123576 

18.10 Præsentationsteknik 124125 

20.10 Miljøledelse i Forsvaret 124117 

20.10 Pokeraften 124242 

21.10 Puppetry of the Penis 124134 

22.10 Besøg på Nordsømuséet 124230 

24.10 EDU – Studier i udlandet 124124 

25.10 Mindfulness – 1 dags workshop 124136 

25.10 Flow, engagement & det gode livs psykologi 123577 

25.10 Ølsmagning på Det Bette Ølhus i Aalbæk 124047 

27.10 Miljøvurderingsdag '11 124150 

27.10 Nytænkning på "Den Kreative Platform" 123603 

27.10 Smykkeworkshop 124268 

29.10 Lær at håndtere din bil når vejene er glatte 124082 

29.10 Skagens Museum – Udstillingen "Skagens Guld" 124229 

29.10 Skaldyrsbuffet 124144 

01.11 Miljø på Aalborg Sygehus 124115 

01.11 Intro til coaching 123642 

01.11 Miljøplanlægning af Aalborgs nye supersygehus 124116 

02.11 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123595 

02.11 Velkommen på forsiden 124069 

vestjyllAnD 

Arr. nr. 

07.10 IDA/IAK bordfodbold 124197 

08.10 Teater "Velkommen på forsiden" – Teater 123768 

11.10 FILM – Far til Fire – Tilbage til naturen 124089 

12.10 Solid Works for begyndere 124198 

18.10 Paintball 124200 

19.10 Besøg hos en Stenhugger 124175 

22.10 LEGO Mindstorm event 124199 

22.10 Alle svampe kan spises – kom med på svampejagt! 124174 

24.10 El-biler i teori og praksi/Kom og prøvekør en Peugeot iOn 124286 

25.10 Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører 123795 

25.10 EDU – studieophold i udlandet 124201 

27.10 Skive – Rådhusudvidelse, et spændende miljø og energihus 124176 

27.10 Adobe Photoshop del 2 124202 

02.11 Konstant fremgang og udvikling – Mita-Teknik A/S 123279 

østjyllAnD 

Arr. nr. 

10.10 Få din projektgruppe fintunnet til toppræsentationer 124111 

11.10 Er din hjemmeside god nok 124191 

12.10 Forretningsforståelse 123494 

13.10 Powerfulde Præsentationer & Storytelling 124156 

20.10 Aarhus Teater bag kulisserne 124231 

27.10 Gør tiderne bedre 123205 

27.10 • En god privatøkonomi 123724 

28.10 Trends in Nutrigenomics 124274 

31.10 EDU studier i udlandet 124034 

01.11 Forskning hos Arla 124036 

01.11 Bliv en god forhandler 124145 

02.11 Internet of Things 124222 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk

11. oktober østjylland 

er din hjemmeside 

god nok Arr.nr.: 124191 

Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 

100 kr.. Andre 300 kr. 

· 11. oktober, kl. 17-19.30 

· Ingeniørforeningen, IDA, Værkmestergade 25,9., Århus C 

· Betalingsarrangement 

· Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober 

28. sePteMber nordjylland 

lean & scrum 

i Produktudvikling Arr.nr.: 124071 

Produktudvikling har fået øget fokus over de sidste år både 

inden for det private såvel som det offentlige erhverv, hvor 

det i stigende grad er nødvendigt at kunne udvikle nye 

produkter der ikke bare er konkurrencedygtige på pris, 

men også har høj kvalitet, samt opfylder kundernes krav. 

Derfor er det blevet uhyre vigtigt at kunne styre 

udviklingsprocessen så effektivt som muligt, og det er 

denne styring som dette arrangement vil belyse igennem 

2 forskellige metoder nemlig, Lean & Scrum. Tilmelding er 

påkrævet. 

· 28. september, kl. 17-21 

· RTX Telecom A/S, Strømmen 6, Nørresundby 

· Deltagelse er gratis 

· Tilmelding på ida.dk senest 26. september 

6. oktober sjælland 

2020 hus Arr.nr.: 124209 

Virksomheden Passivhus Design udvikler og rådgiver 

omkring energirigtige produkter til byggeriet, og har stået 

bag opførelsen i 2010 af Danmarks første Passiv+hus. 

Passivhus Design er i gang med at bygge flere huse, der 

mere end lever op til 2020-kravene. Kom og hør om, 

hvordan man uden større besvær opfylder 2020-kravene 

ved bygning af lavenergihuse. 

· 6. oktober, kl. 16-18.30 

· Erhvervshuset INNOVA, Industrivej 1, Slagelse 



Ida selvstændIgforuM 

elektronIk- og It-gruPPen 

6. oktober østjylland 

status for letbanen 

i Århus med site visits Arr.nr.: 123578 

Planlægningen af letbanen skrider fremad, og der regnes 

stadigvæk med ibrugtagning af etape 1 i 2015 – næsten 

sammenfaldende med indvielsen af den centrale havneplads, 

Multimediehuset og Navitas Park (Ingeniørhøjskolen, 

Maskinmesterskole m.v.) 

I øjeblikket arbejder Letbanesekretariatet under Midttrafik 

bl.a. med udbudsstrategi for etape 1 og forslag til linjeføring 

m.v. for etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup samt forbindelser til 

Brabrand og Hasselager/Skanderborg). Og inden længe 

ventes der i Folketinget fremsat et lovforslag om etablering 

af et anlægsselskab for letbanen. 

Projektleder Ole Sørensen, Letbanesekretariatet, Midttrafik, 

vil give en orientering om dette og meget mere. 

Efter orienteringen vil der blive en bustur med besøg på 

udvalgte sites på etape 1. linjeføring, og der vil blive forsøgt 

visualiseret, hvordan forløbet af letbanen vil blive de pågældende 

steder. Deltagelse iht. IDAs regler. 

· 6. oktober, kl. 15-18 

· Ingeniørhuset i Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C 



selskabet for jernbanetransPort 

28. sePteMber sjælland 

Pro-tect bowling 

safety kit Arr.nr.: 123997 

Hvordan overholdes maskindirektivet til en overkommelig 

pris Dette var det centrale spørgsmål for virksomheden 

Preflection, i forbindelse med at Næstved Bowlingcenter 

skulle sikre deres maskiner bedre. Her tænkte de, at der 

måtte være en anden og bedre måde at bygge sikkerhedsløsninger 

på end de ret bekostelige og ikke specielt brugervenlige 

løsninger, der var på markedet. Og to år senere 

var de klar med deres Pro-tect Bowling Safety Kit, der har 

sikkerhedsniveau klasse 4, hvor maskindirektivet kun stiller 

krav til 3, og har dermed også udviklet en fremtidssikret 

løsning. 

Arrangementet omfatter et foredrag ved Preflection omkring 

deres anvendelse af maskindirektivet, og en forvisning 

af bowlingmaskine ved Næstved Bowlingcenter. 

· 28. september, kl. 16-18.30 

· Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, Næstved 



29. sePteMber sydjylland 

danfoss solar Inverters Arr.nr.: 124147 

De forvandler solfangerstøm til 230 el. 400 V i såvel 

parcelhuset som større solfangerparker. Se avanceret fabrik 

i Nordborg. 


· Danfoss A/S, Nordborgvej 81, (porten), Nordborg 



5. oktober sydjylland 

Multi-component Injection 

Moulding technology Arr.nr.: 123729 

2- eller endda fler-komponent støbning er en meget 

interessant teknologi, som har eksisteret i adskillige år. 

Denne temadag vil komme ind på hovedpunkterne indenfor 

denne teknologi med det formål at give et overblik. 

Temadagen henvender sig til folk, der arbejder med R&D, 

produktion, procesoptimering, kostreduktion osv. 

Se programmet på ida.dk. 

· 5. oktober, kl. 9.30-16.30 

· Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund 



elektroteknIsk gruPPe sydjysk regIon 

PolyMerteknIsk selskab 

11. oktober sjælland 

alu-svejsning 

og Ce-mærkning Arr.nr.: 124083 

Er din virksomhed parat til CE-mærkning 

I 2011 indføres CE-mærkning af komponenter og konstruktioner 

i aluminium. 

Det sker som en naturlig opfølgning på indførelsen af nye 

europæiske normer for konstruktion og design indenfor 

bygning og anlæg. AluCluster inviterer i samarbejde med 

DMS og Bevola A/S til temamøde om de nye krav, og 

hvordan de implementeres i virksomheden. 

· 11. oktober, kl. 9.30-14 

· Bevola A/S, Produktionen, Sleipnersvej 22, Ringsted 



MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland 

MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland 

dansk MaskInteknIsk selskab

29. septeMBer køBenhavn 

fedtskat – hvilke udfordringer 

giver det Arr.nr.: 123743 

Jo højere indhold af mættet fedt, jo højere afgift. 

Hvilke konsekvenser har det for fødevareerhvervet og 

konkurrenceevnen 

Og hvilken effekt har det på danskernes sundhed 

Kom og hør detailhandelens, Fødevarestyrelsens og Dansk 

Industri’s bidrag til debatten om fedtskat. 

· 29. september, kl. 19-21.30 

· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V 



8. oktoBer køBenhavn 

Besøg på bryggeriet 

Braunstein Arr.nr.: 124164 

Rundvisning med prøvesmagning. 

Vi tager en rundvisning på bryggeriet, hvor vi kommer ind 

på brygning af øl, fra malt til flaske, over- og under gærede 

øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere. (Bryggeriet ligger 

i gå afstand fra Køge Station). 

Vi spiser derefter frokost på Restaurant Guldfisken ved 

Køge havn. (Drikkevarer for egen regning). 

· 8. oktober, kl. 12-15 

· Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge 




alternativ teknologiudvikling til 

mindre indenrigsfærger Arr.nr.: 123476 

Kom og hør om udvikling af færger bygget af kompositmaterialer. 

Bliv opdateret på sidste nyt vedr. regler og teknologier 

for mindre færger. Hør om erfaring med el-drift 

ved kanalrundfart og hvorledes nye teknologier bliver 

omsat i praksis. 

Der vil være forfriskninger undervejs i mødet. 

· 10. oktober, kl. 16-19.30 




levneDsMiDDelselskaBet 

Maskinteknisk Gruppe køBenhavn 

MaritiMt selskaB 


enterprise architecture Arr.nr.: 123721 

Hvordan sikrer man, at nye teknologiske muligheder som 

Cloud, mobile platforme, SOA og virtualisering anvendes 

til at understøtte virksomhedens behov og give forretningsmæssig 

værdi 

Enterprise Architecture er en tværfaglig disciplin, hvor 

viden om IT kombineres med viden om forretningens 

muligheder og begrænsninger. Indlægget vil belyse 

arbejdsredskaber og metoder – hvad virker i praksis 

· 5. oktober, kl. 16-18 


· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk 



teknisk gæld og renter Arr.nr.: 123723 

Hvad er det og hvem betaler 

Som køber af IT projekter skal man være bevidst om 

teknisk gæld. Men IT- leverandør ønsker ikke altid at 

tydeliggøre gælden. Den er svær at måle, ikke synlig og 

giver leverandøren mulighed for at skære i leverancen. 

Hvordan måler man gælden, og undgår at gælden stiger 

· 10. oktober, kl. 16-18 


· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk 


4. oktoBer norDsjællanD 

Monolithic polymeric 

supports Arr.nr.: 124169 

PTS og Kemiteknik-DTU har inviteret en virkelig kapacitet, 

professor Michael Buchmeiser, University of Stuttgart, 

til at komme og holde foredrag. Er du interesseret kan du 

downloade Buchmeisers abstract i PTS’ forum 

på ida.dk/pts. 

· 4. oktober, kl. 15-16 

· DTU Kemiteknik, Bygn. 229, Kongens Lyngby 



selskaB for inforMationsteknoloGi 

selskaB for inforMationsteknoloGi 

polyMerteknisk selskaB 


Den Danske 

logistikkonference Arr.nr.: 124021 

Læs mere på ida.dk. 

· 5. oktober, kl. 9-18.30 




29. septeMBer køBenhavn 

er din hjemmeside 

god nok Arr.nr.: 124189 

Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 

100 kr. Øvrige 300 kr. 

· 29. september, kl. 17-19.30 




28. DeceMBer norDsjællanD 

fisketur efter 

nytårstorsk Arr.nr.: 123525 

Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./250 kr. 

· 28. december, kl. 12-17 

· ”Arresø”, Havnegade, den gl. statshavn, bysiden ved Kulturværftet, 

Helsingør 


· Tilmelding på ida.dk senest 21. december 

iDa proDuktion & loGistik 

iDa selvstænDiGforuM 

øresunD afDelinG

9. November købeNhavN 

Nye standarder 

for lavspændingstavler Arr.nr.: 124151 

IDA Elteknik indbyder til seminar om de nye standarder for 

lavspændingstavler, DS/EN61439 serien. Indlæg ved firmaet 

Cubic. 


· 9. november, kl. 15-18 



· Tilmelding på ida.dk senest 7. november 

IDa eltekNIk 

30. maJ/27. JuNI købeNhavN 

Cirkusrevyen 2012 Arr.nr.: 124015/124018 

Her er så chancen for at opleve Cirkusrevyen 2012 inkl. 

middag på restaurant ”Bakkens Perle”. 

Men inden vi skal eller har oplevet Lisbeth Dahl & Co. 

mødes vi til en festlig optakt/afslutning på restaurant 

Bakkens Perle til buffet inkl. vin og øl ad libitum. 

Prisen for denne aften med mad og latter ad libitum, men 

med et begrænset antal A-billetter, er for IDA-medlemmer 

og 1 ledsager kr. 635,- pr. person. 

Arrangør Kulturforum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

· 30. maj, kl. 18-ca. 22.30 (124015) og 27. juni, kl. 17-ca. 21 (124018) 

· Restaurant Bakkens Perle, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124015) 

Cirkus Revyen, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124018) 


· Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september 

kulturforum 

27. sePtember købeNhavN 

kan It og modellering forbedre 

jernbanedriften Arr.nr.: 123711 



· Ingeniørhuset i København, IDA,Kalvebod Brygge 31-33, København V 



selskab for INformatIoNstekNologI 

➜ læs mere om 

IDas temaår 

ida.dk/sundhed2020 

6. oktober købeNhavN 

frekvensomformere, 

emC korrekt installation Arr.nr.: 123814 

Få den nyeste viden omkring elektriske installationer med 

frekvensomformere og motorer, mini kursus fra Danfoss. 

Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt installation af 

frekvensomformere i henhold til direktivet, EMI og RFI. 

Samt harmoniske net tilbagevirkninger og metoder til reduktion 

af harmoniske strømme og beregning af harmoniske 

forhold ved hjælp af PC beregningsprogram. 

Indledningsvis vil Danfoss VLT® frekvensomformerens 

elektriske opbygning og virkemåde kort blive gennemgået 

og en nyhed: Introduktion til Permanent Magnet Motorer 

og drift med frekvensomformer. Læs mere på Danfoss 

www.VLT.dk 

Mødet afsluttes med sandwich og en øl/vand. 

· 6. oktober, kl. 15-19.30 

· Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne 




erfaringer med hærens nye 

Infanteri kampkøretøj Arr.nr.: 124217 

Kom og se Hærens nye Infanteri Kampkøretøj (IKK) 

CV9035DK og tal med nogen af de mennesker, der bruger 

og vedligeholder det. 


· 12. oktober, kl. 16-18 

· Garderkasernen, Høveltevej 111-117, Birkerød 



IDa ProCes 

mIlItærtekNIsk foreNINg 


virksomhedsbesøg 

hos PP møbler Arr.nr.: 124186 

Et af dansk møbelindustris fyrtårne. 

PP Møbler er et familieejet dansk møbelsnedkeri, grundlagt 

i 1953, med en stærk tradition for at skabe designmøbler af 

høj kvalitet. Motivationen har altid været en fælles kærlighed 

til træ og en stædig tro på, at teknik, opfindsomhed og 

håndværk kan forenes i en stræben efter kvalitet. 

Vi skal bl.a. se og høre om produktionsprocessen af de 

berømte møbler af den verdenskendte danske designer 

Hans J. Wegner (fx påfuglestolen og kinastolen), som fylder 

meget hos PP Møbler. Andre designere har dog også været 

med til at præge deres produktion. Endvidere fortælles om 

virksomhedens historie, herunder hvorledes virksomheden 

efterhånden er lykkedes med eksport. 

Efter en rundvisning på ca 1½ time serveres hjemmelavede 

kvalitetspølser ad libitum fra en ægte gammeldags 

pølsevogn. Hertil kan man forsyne sig med øl, vand eller 

vin efter behag. 

· 12. oktober, kl. 17.15-22 

· PP Møbler, Toftevej 30, Allerød 


· Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. oktober 

kulturforum 


vejen fra Paris til busan Arr.nr.: 124143 

En stor international evaluering viser vejen til mere effektiv 

udviklingsbistand. Hvordan vil Danida og danske NGO’er 

bruge den 

Se program på ida.dk. 

· 12. oktober, kl. 17-20 

· Eigtveds Pakhus, sal II, Asiatisk Plads, København K 



➜ temaårets 

fotokoNkurreNCe 

ida.dk/sundhed2020 

ulaNDsfaglIgt selskab

LYNCH 

Ingeniørens bagside 

SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V 

lynch@ing.dk 

Jeg tror, at enhver rettighed indebærer et ansvar, 

enhver mulighed en forpligtelse og enhver 

besiddelse en pligt. John D. Rockefeller Jr. 

37 

Ingeniøren 

16. september 2011 

ing.dk 

Mobil Lego- 

MacBook Proholder 

Ugens opfindelse 

Ugens opfinder er lige begyndt 

på diplomingeniørstudiet i ‘Integreret 

Design’ (hvad det så går 

ud på) i Odense og er i den anledning 

flyttet fra Esbjerg til 

Svendborg her den 15. september. 

Han medbringer efter al 

sandsynlighed en kasse Legoklodser: 

Hej Lynch, 

Nu er det blevet tid til at offentliggøre 

min opfindelse – en 

fed gadget til en MacBook Pro! 

Folk, som kender en Mac- 

Book Pro, ved, at kanten foran, 

hvorpå håndleddene hviler, er 

ret så skarp. 

Det blev jeg træt af og udviklede 

derfor den bærbare Lego 

Technic MacBook Pro-holder. 

Den er nem at have med i tasken, 

da den kan foldes ud og 

sammen igen. Den vinkler 

Mac’en så tilpas meget, at man 

ikke længere mærker kanten. 

Og så kommer skærmen lidt 

længere op, hvilket også hjælper 

på arbejdsstillingen. 

Jeg har været Lego-fan i over 

20 år, og det ser ud til endnu 

flere jubilæer i fremtiden. :-) 

Allerede som 13-årig lavede 

jeg en primitiv maskine, som 

kunne skære rugbrød. Brødet 

ville sandsynligvis mugne, inden 

det kom igennem, men 

ideen blev til virkelighed! :-) 

Venlig hilsen 

Carsten Joshua Hedegaard 

> SammenfoldeT og 

transportabel. 

UdfoldeT og 

parat til at understøtte 

MacBook’en. 

> 

Akademi-versionen 

Ugens supplement 

Fra Padborg er indløbet en kommentar 

til den gamle ingeniørjoke 

om civil-, akademi- og teknikumingeniørers 

evner som 

brobyggere (artiklen ‘Typiske ingeniørbroer’ 

i sidste uge): 

Hej Lynch, 

Bro-historien, der florerede på 

ingeniørakademiet i Lyngby 

for omkring 20 år siden, var 

en anelse anderledes end teknikum-versionen. 

I akademiversionen 

bliver akademiingeniørens 

bro pudsigt nok 

stående – og han kan forklare 

hvorfor. 

Ikke noget med at fornærme 

alle retninger lige meget, 

den slags var ikke in på akademiet 

... ;-) 

Mvh. 

Allan Greve 

Akademiingeniør (E) 

– – – 

He he, tak for supplementet. 

Nu mangler vi så bare den version, 

der på samme tid formentlig 

blev fortalt på civilingeniørstudiet. 

j Lynch 

davinci.dk - 7650 2850 

Ugens varedeklaration 

Hej Lynch, 

I min sommerferie havde jeg 

fornøjelsen af at nyde et stykke 

chokoladekage (se deklarationen 

på medsendte billede). Efter 

at have fortæret dele af kagen 

måtte jeg konstatere, at allergi 

er et fænomen, der til stadighed 

udvikler sig. 

Som vindmølleingeniør – 

med speciale i boltforbindelser 

– er det mig bekendt, at 

boltfedt (eller boltsmøremiddel) 

er underkastet strenge 

krav med hensyn til miljø og 

SkrivebordsversioneN 

med 

orden i ledningerne 

og eksternt tastatur. 

personlig sikkerhed ved brug 

af farlige stoffer. Det kom dog 

bag på mig, at man kan lide af 

‘møtrikallergi’, i hvilket tilfælde 

fortæring af chokoladekagen 

skal undgås – man er tilsyneladende 

‘ikke egnet’. 

Jeg er selv en stor kagenyder, 

og det må stå hen i det uvisse, 

om jeg skal frygte, at min jobfunktion 

igennem en årrække 

på sigt kan sætte en stopper 

for den nydelse. 

Mvh 

Sebastian Bovenkamp 

Aalborg 

– – – 

– – – 

Tak for opfindelsen. Man kan i 

øvrigt se en lille demonstrationsvideo 

med holderen i funktion, 

som Carsten netop har 

lagt ind på Youtube (søg på 

‘MacBook Pro-holder’). 

I får desuden et billede af 

Forbudt for maskiningeniører 

Ak ja, det ødelægger gerne appetitten 

at læse det med småt. 

Men denne nød er der nu ingen 

grund til at ‘go nuts’ over. 

For når ‘nut’ betyder både nød 

og møtrik, er der ikke noget at 

Carstens MacBook i dens stationære 

holder, naturligvis ligeledes 

konstrueret af legetøj. 

Under den nys overståede 

valgkamp blev der talt meget 

om, hvad Danmark skal leve af 

i fremtiden. Måske af at ‘lege’ 

med Lego-klodser ... j Lynch 

Denne chokoladekage er ikke egnet for møtrikallergikere. 

sige til, at Google kommer i 

nød med oversættelsen. 

Men måske har kagefabrikanten 

tilfældigvis bare aldrig 

hørt om korrekturlæsningens 

ædle kunst j Lynch 

NYHED! 

Selvopspændende 

motorslæder 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

og meget andet. 

www.klee.dk 

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

Prognose: Vi støder alligevel sammen på midten 

Ugens vejskilte 

Tosporet motorveJ ved Aarhus nærmer sig her midten fra begge sider ... 

Hej Lynch, 

Jeg kom kørende med en gruppe venner 

på motorvejen til Aarhus 7. august 2011. 

Vi blev enige om, at de to skilte i hhv. højre 

og venstre side forvirrede os lidt. 

En vej med to spor , der indsnævres fra 

begge sider ... :-) 

Hilsen 

Trine Nørgaard Bundesen 

– – – 

Tak for billedet. Måske er skiltningen 

symbolsk for de seneste års konstante 

valgkamp – om vi er svinget til højre eller 

venstre, så ender vi dog alligevel med at 

støde sammen på midten ... j Lynch 

Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613. 

Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye 

serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC 

61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne 

eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller 

110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo 

Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk, 

-40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere... 

Læs mere på dette direkte link... 

Moxa 

www.thiim.com/moxa/PT-508 

Distributør 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000

VÃ¦rsgo, statsminister! fem gode rÃ¥d til dig - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?