Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

#9/11 

TEMA Digitalisering 

Magasin for Regional Udvik ling 

Region Midtjylland 

Patienten 

får lægens 

øje med hjem / 14 

Der er salg i fremtidsbilleder / 6 

Agenter med store ører /8 

De bruger kun papir på toilettet /12

6 

8 

10 

12 

Der er salg i 

fremtidsbilleder 

Indhold Forord 

Luxion er verdensførende med 

software, der skaber livagtige fotos 

af ting, som endnu ikke findes. 

Agenter med store ører 

Fem iKRAFT-agenter skal fremme 

virksomheders vækst og udvikling 

gennem innovativ brug af it. 

Det starter med kundens 

behov 

Formanden for Region Midtjyllands 

it-råd ser store forretningsmuligheder 

i offentlig-private samarbejder. Hans 

egen virksomhed Systematic går forrest. 

Telemedicin 

- en vindersag 

Regionen kan højne kvaliteten af 

behandlingen, gøre patienterne 

mere tilfredse og give erhvervslivet 

nye forretningsmuligheder. 

Hvis vi her i regionen forstår at forene kræfterne i erhvervslivet, 

i det offentlige og blandt engagerede borgere, har vi et godt 

”potentiale til at blive en digital foregangsregion. 

På vej til en Smart Region 

Engang hed det it, nu taler vi om digitalisering. Det handler ikke længere 

blot om en avanceret teknologi, der kan gøre vores arbejdsprocesser 

lettere eller hurtigere. Men om stærke mekanismer, der dramatisk 

ændrer samfundets dynamikker. Digitaliseringen er gennemgribende og 

regnes af OECD som den stærkeste drivkraft i den økonomiske udvikling. 

Den er med i vores hverdag – privat og på arbejdet. Vi kan dårligt klare os 

igennem en enkelt dag uden vores bærbare eller smartphonen, og vi kan 

næsten ikke huske, hvordan det var, da vi ikke kunne betale regninger 

efter klokken fire. 

Vi ser traditionelle erhverv udvikle sig i uventede retninger, og vi ser nye 

virksomhedstyper dukke op – hvem havde drømt om, at man kunne bygge 

en forretning på computersimulering af lys. 

Samtidig er der udfordringer. Store dele af regionen er uden ordentlig 

mobildækning, samtidig med at udbuddet af digitale teletjenester stiger 

eksplosivt. Men måske er den allerstørste udfordring, at vi endnu ikke for 

alvor har forstået den strategiske betydning af digitaliseringen. Vi skal 

flytte den ud fra isolerede it-afdelinger og frem på direktionsgangene og 

de store dagsordner. 

Det gælder også i den offentlige sektor. Og det handler ikke kun om 

effektivisering. Vi kan tilbyde borgerne bedre service og livskvalitet ved 

at bruge den nye teknologi intelligent. I regionen er vi i fuld gang med at 

udvikle telemedicinske løsninger, der kan spare patienter for mange ture 

til undersøgelser og kontrol. 

I Danmark og i Region Midtjylland har vi et godt udgangspunkt. Itvidenmiljøer 

i verdensklasse, højtuddannede talenter, en stærk itbranche 

og en offentlig sektor, der tør spille med. Og ikke mindst en 

befolkning, der tager teknologien til sig. Men vi skal forstå at udnytte 

vores forspring, som formanden for IT-Branchen Jørgen Bardenfleth så 

rigtigt siger. 

Hvis vi her i regionen forstår at forene kræfterne i erhvervslivet, i det 

offentlige og blandt engagerede borgere, har vi et godt potentiale til 

at blive en digital foregangsregion – en ”Smart Region”. Naturligvis 

skal it være med til at forme fremtidens energinet, uddannelses- og 

sundhedssystem. På den måde kan digitaliseringen være med til at bringe 

os ud af økonomiske og velfærdsmæssige kriser og godt ind i fremtiden. 

18 

Tryghed ved 

verdens ende 

På Svalbard, på grænsen af den civiliserede 

verden, er det afgørende 

at have adgang til et godt sundhedssystem 

og beredskab. 

BENT HANSEN 

TEMA 

digitalisering 

Udgives af: Regional Udvikling, 

Region Midtjylland 

Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson 

Redaktør: Marianne Harbo 

Mariannestovring.Harbo@ru.rm.dk 

Grafisk Produktion: Grafisk Service 

Forsidefoto: Niels Åge Skovbo 

#9/11

Kalender 

3. maj, Skive, 9:00-15:15 

Seminar om vand og forretningsudvikling. 

Kom og bliv inspireret, og giv os inspiration via 

debatten: Hvordan styrkes samspil og nye partnerskaber 

mellem det offentlige, interessenter 

og virksomheder. Hvad skal der til for at vende 

trusler til muligheder 

Info: hanne.juel@ru.rm.dk 

Arrangør: MEA 

3. maj, Skanderborg 

MEA kursus: Videninstitutioner og erhvervsfremme 

Program og tilmelding på www.meamidt.dk 

Arrangør: MEA 

3. maj, Silkeborg, Regionshospitalet 

13:00 -16:30 

Innovationstræf: Find penge til dit projekt. 

Innovationsservice afholder minikursus i at 

skrive den gode ansøgning. 

Du vil også få mulighed for at tale med ligesindede 

– og måske endda finde nye partnere eller 

få flere vinkler på dit projekt. 

Info: www.innovationsservice.rm.dk 

Arrangør: Innovationsservice, Region Midtjylland 

OBS: 15:00-16:30 Oplæg fra en innovationsfond. 

5. maj, Aarhus, Aarhus Rådhus 

I anledning af det ungarske EU-formandskab 

afholder Region Midtjylland sammen Generalkonsul 

Heine Sveistrup-Jensen et seminar 

om samarbejdet mellem ungarske og danske 

regioner set i et europæisk perspektiv. 

Info: peder.bang@ru.rm.dk 

Arrangør: Region Midtjylland 

5. maj, Herning, Handels- og Ingeniørhøjskolen 

i Herning, 13:00 - 16.30 

Lav forretning med mobile applikationer 

– et iKraft arrangement 

Info: ikraft.dk 

9.- 11. maj,Tampere, Finland 

Region Midtjyllands finske partner i netværket 

Districts of Creativity holder ”Reverse Mission 

2011” og viser tiltag for innovationsfremme. 

Åbent for alle. 

Arrangør: Organisationen creative tampere 

Info: morten.falbe-hansen@ru.rm.dk 

11. maj, København, 9:00 - 16:00, Eigtveds 

Pakhus 

REGLAB årskonference ”Spræng rammerne” 

- bl.a. om vækst, innovationskraft og offentligtprivat 

samarbejde 

Info: niels.dahl@ru.rm.dk 

Kommende arrangementer i 2011 

11. maj, Aarhus Musikhus, 9:00 - 16:00 

IDNA Iværksætterfestival 

Info: firstmover@forum.dk 

Hans Christian Johansen 

Mobil: 2129 4182 

13. maj, Silkeborg, Hotel Scandic, 

12:30 - 15:30 

Politisk konference om kollektiv trafik i Midtjylland. 

Målgruppe: Repræsentantskabet for 

Midttrafik samt øvrige politikere fra stat, kommunerne 

og regionen med interesse for den 

kollektive trafik i Midtjylland. 

Info og tilmelding: dgj@midttrafik.dk 

Arrangører: Bestyrelsen for Midttrafik 

24. maj, Skive 

MEA kursus: OPP i praksis 


Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings- 

Akademi 

7. juni, Randers 

MEA kursus: Hvordan arbejder den gode bestyrelse 



Akademi 

7. juni, Aarhus, Aarhus 

Universitetshospital, Risskov 13:00 - 15:00 

Innovationstræf: Find penge til dit projekt. 

16. juni, Horsens 

MEA kursus: Hvordan sikres at virksomhederne 

kommer tidligt i gang ved generationsskifter 



Akademi 

20. juni, Ringkøbing, Hotel Fjordgården 

9:30 - 14:45 

Konference om badesikkerhed og præsentation 

af koncept for de nye superstrande. 

Info: sh.brandstrup@ru.rm.dk 

Arrangør: Midt-og Vestjyllands politi, Region 

Midtjylland m.fl. 

23. august, Holstebro 

MEA kursus: Er bæredygtighed og forretningsudvikling 

et umage par 



Akademi 

6. - 7. september, Horsens, Vitus Bering 

Innovation Park, 8:00 - 16:00 

Konference: Naturfagene ud af boksen - lærerkonference 

for regionens undervisere inden 

for teknisk-naturvidenskabelige fag på tværs 

af grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående 

uddannelser 

Tema: Pigerne mod drengene ^ drengene mod 

pigerne 

Info: www.energihorsens.dk/udafboksen 

Arrangør: Energi Horsens Fonden og VIA University 

College 

22. - 23. september, Aarhus, 

SAS Radisson Blu 

Generalforsamling i Conference of Peripheral 

and Maritime Regions (CPMR). 

Arrangører: Region Midtjylland, Region Nordjylland, 

Region Syddanmark og Bornholms 

Regionskommune. 

CPMR samler omkring 160 europæiske regioner, 

der er beliggende langs Europas kyster. 

Regionerne kommer fra 28 lande og repræsenterer 

næsten 200 millioner mennesker. CPMR 

arbejder på at varetage regionernes interesser 

generelt og i særdeleshed i relation til EU. 

Info: peder.bang@ru.rm.dk 

2. - 5. oktober, München, Tyskland 

2.oktober 08:00 - 5.oktober 17:00 

Laptop og Lederhosen – en erhvervsoplevelse 

i München 

Tag med til en af Tysklands stærkeste erhvervsbyer 

München og få en erhvervsoplevelse, 

der inspirerer dig og din virksomhed til 

at fremme vækst og innovation. 

Info: www.ikraft.dk/kalender 

Arrangør: iKRAFT, it-forum midtjylland 

og erhvervSilkeborg 

8. - 12. oktober, Köln, Tyskland 

Bustur til ANUGA, verdens største fødevaremesse. 

Her kan virksomheder samle inspiration, 

få nye ideer, samt finde nye kunder 

og leverandører. Blandt temaerne i år er: 

Gourmetprodukter og regionale specialiteter, 

halalmad, økologiske produkter, vegetarmad, 

sundhed og funktionelle fødevarer. 

Arrangør af busturen: Future Food Innovation, 

en del af Vækstforum for Region Midtjyllands 

fødevaresatsning Klog hverdagsmad som sund 

forretning. 

Info: Innovationschef Gyda Bay, 

gb@agropark.dk 

www.futurefoodinnovation.dk 

Her får du mere at vide 

www.dialog.rm.dk 

dialog tema: Digitalisering 3

Grib 

Hvis Danmark skal have 

del i den digitale vækst, er 

bedre kompetencer til at 

bruge og udvikle digitale 

løsninger nødvendige. 

forspringet 

TEKST: LOTTE WINKLER 

Skal det digitale marked være springbræt for vækst og 

nye arbejdspladser i Danmark, må to væsentlige faktorer 

på plads i en fart: Flere unge ind på it-uddannelserne 

og endnu mere it-fortrolige borgere, der kan finde 

ud af at bruge de digitale muligheder. 

Det mener formanden for brancheforeningen IT-Branchen, 

Jørgen Bardenfleth, der også er administrerende direktør i Microsoft 

Danmark. 

”Det kan godt være, at Danmark i dag ligger i front, men hvis 

ikke vi vedvarende gør noget for at blive der, sakker vi bagud”, 

siger han og henviser til internationale benchmark-analyser, der 

placerer Danmark i toppen med hensyn til ”digital economy”. 

I modsætning til flere andre lande har vi i Danmark rullet 

bredbånd ud i alle kroge af nationen, og som borgere er vi flittige 

gæster på internettet, og generelt fortrolige med it. Vi har 

gode it-uddannelser og vores offentlige, digitale forvaltning er 

også fremme i førerfeltet. Både virksomheder og borgere kan 

benytte offentlige online selvbetjeningsydelser i døgnets 24 

timer, og dermed er vi længere fremme end lande som Finland, 

Frankrig og Tyskland. 

”Men det er jo ikke kun os, der har fokus på vækstmulighederne 

inden for digitalisering. Alle lande taler om det. Det er 

den samme agenda overalt”, siger Jørgen Bardenfleth. 

Udnyt forspringet 

Det er nu, vi skal udnytte det digitale forspring, vi har som nation, 

siger Jørgen Bardenfleth. Vi må udvikle endnu flere og endnu 

bedre digitale løsninger på samfunds- og erhvervsmæssige 

udfordringer, som andre vil efterspørge. Og vi må skabe flere 

digitale arbejdsgange, der fremmer produktivitet og effektivitet. 

Og så skal vi være dygtige til at udtænke nyt og attraktivt indhold 

til internettet og avancerede ydelser. 

”Derfor har vi behov for flere veluddannede unge, der kan udbygge 

de digitale services. Hvis ikke vi får lokket unge nok til ituddannelserne, 

bliver de smarte it-løsninger lavet andre steder 

i verden”. 

Borgerne til tasterne 

Han mener, at Danmark gør for lidt for at få unge til at vælge en 

it-karriere. 

”En it-uddannelse er en billet til et meget stort arbejdsmarked 

med et væld af forskellige muligheder i modsætning til, hvis man 

for eksempel bliver uddannet som tandlæge. Det skal vi blive 

bedre til at forklare de unge”, siger han. 

Dernæst mener Jørgen Bardenfleth, at danskernes kompetenceniveau 

som it-brugere skal løftes. Hvis ikke befolkningen i 

stigende grad efterspørger og bruger de digitale muligheder, som 

dygtige it-udviklere lancerer, kan vi skyde en hvid pil efter vækst. 

”Undersøgelser viser, at udnyttelsesgraden af flere borgervendte, 

digitale serviceydelser i gennemsnit kun er 10 procent. 

Hvis udnyttelsesgraden skal stige, må borgernes it-kompetencer 

styrkes”, siger Jørgen Bardenfleth. 

Smart digitalisering 

Han foreslår bedre integreret it-undervisning i folkeskolerne og i 

det hele taget mere brugervenlige digitale services. 

4 dialog tema: Digitalisering

faktam 

HVAD ER DIGITALISERING 

Digitalisering drejer sig om at udvikle processer ved hjælp af it. Det kan 

være at digitalisere administrative opgaver og kommunikation, men 

det kan også være udviklingen og anvendelsen af nye it-produkter og 

løsninger, som skaber grundlag for nye måder at organisere sig på. 

Hermed kan it være med til at udvikle helt nye forretningsmodeller og 

servicekoncepter. It og digitalisering er derfor ikke et mål i sig selv, men 

et middel til at skabe udvikling og innovation i både den offentlige og 

private sektor. 

”Hvis vi skal have flere danskere til at bruge mulighederne på 

nettet, kræver det, at de services, der ligger der, er godt lavet”, 

siger han. 

For eksempel er det ikke smart digitalisering at sætte strøm 

til en standardformular om forskudsskat, som borgeren så kan 

udfylde på skærmen. 

”Det skal tænkes helt om og gøres smartere og lettere”, siger 

Jørgen Bardenfleth og peger igen på behovet for veluddannede, 

innovative it-hjerner. 

”Vi skal både bruge og skabe bedre it-kompetencer for at 

skabe vækst igennem digitalisering”, konkluderer han. 

Skridt i rigtig retning 

Videnskabsministeriet har netop søsat et projekt, der skal 

afdække motivation og barrierer for danskernes brug af it. 

Formålet er at finde frem til, hvordan danskerne i endnu højere 

grad bliver habile brugere af digitale tilbud og dermed understøtter 

grundlaget for at udvikle nye services. 

Også EU’s IKT-strategi fokuserer på borgernes digitale færdigheder 

foruden hurtigt bredbånd til alle kroge af Europa og et 

mere dynamisk, digitalt indre marked. Tiltag, som Jørgen Bardenfleth 

ser som skridt i den rigtige retning. 

Han opfordrer desuden store brancheforeninger til at tage 

it-strategier op med deres medlemmer og skubbe på øget brug 

af digitale løsninger, ligesom han ser det offentlige spille en 

væsentlig rolle. 

”Det offentlige kan løfte en udvikling ved at udtænke flere 

smarte løsninger sammen med erhvervslivet inden for eksempel 

sundhed. Disse løsninger kan sidenhen kommercialiseres og 

skabe vækst”, foreslår han og fortsætter: 

”Og så skal det offentlige blive bedre til at lære af borgernes 

brug af de eksisterende, digitale services. Trafikken skal måles, 

så vi bedre kan se mulighederne for forbedringer”. 

TOP 10 – Digital økonomi 

2010 2009 Land 2010 point (af 10) 2009 point 

1 2 Sverige 8,49 8,67 

2 1 Danmark 8,41 8,87 

3 5 USA 8,41 8,60 

4 10 Finland 8,36 8,30 

5 3 Holland 8,36 8,64 

6 4 Norge 8,24 8,62 

7 8 Hong Kong 8,22 8,33 

8 7 Singapore 8,22 8,35 

9 6 Australien 8,21 8,45 

10 11 New Zealand 8,07 8,21 

Kilde: Economist Intelligence Unit, 2010.

Der er salg i 

Luxion er verdensførende med software, 

der skaber livagtige fotos af ting, som endnu 

ikke findes. Med støtte fra iKRAFT kan den 

lille it-virksomhed videreudvikle sit guldæg. 

TEKST: LOTTE WINKLER 

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 

Kundelisten er både imponerende og luksuriøs hos den lille it-virksomhed 

Luxion: Rolex, Bvlgari, Mercedes, Porsche Design, BMW og Tiffany for 

bare at nævne nogle få af de store. 

Knap så luksuriøs er indretningen i Luxions kontor i Incuba Science 

Park i Aarhus. Den består stort set af tre skriveborde, en sofa og en kaffemaskine. 

”Vi er udviklingsafdelingen”, fortæller CEO Claus Wann Jensen, der tydeligt befinder 

sig godt i det livlige miljø i Incuba Science Park efter at have startet virksomheden i privaten 

hjemme i Silkeborg. 

I Californien har Luxion sit andet kontor, hvor otte medarbejdere tager sig af salg, 

markedsføring og support under ledelse af Claus Wann Jensens bror, Henrik Wann Jensen. 

På tværs af Atlanten har de to brødre skabt en it-baseret erhvervssucces, der kan tage 

kampen op med de helt store konkurrenter. Og vinde. 

Ønskefotos 

Virksomhedens guldæg er KeyShot – et software-program, der simulerer et kamera. Med 

KeyShot kan man lave modelfotos af endnu ikke eksisterende bilmodeller, ure og smykker og 

”fotografere” dem, så lys, skygge og materiale er fuldstændig virkelighedstro. 

Den danske virksomhed Velux bruger f.eks. Luxions teknologi til at visualisere lysindfald i 

endnu uopførte bygninger. Og den verdenskendte bilfotograf David Burgess bruger KeyShot til 

at skabe PR-billeder af den nye Ford Focus 2012 – inden første prototype er skabt. 

Teknologien er så banebrydende, at prestigefyldte kæmpekoncerner af sig selv kommer til 

Luxion for at købe KeyShot til deres markedsføring. 

”Ja, nu ruller snebolden. Med de store kunder kommer flere store kunder til”, siger Claus 

Wann Jensen synligt tilfreds over virksomhedens internationale succes. 

En Oscar for Ringenes Herre 

Storebror Henrik Wann Jensen er Ph.D og professor ved University of California i San Diego. Han 

er internationalt anerkendt for sin ekspertise i fotorealistisk simulation af lys og materiale – også 

kaldet rendering. 

Luxions succes fik en kickstart, da Henrik Wann Jensen modtog en Oscar i 2004 for sit bidrag til 

filmatiseringen af Ringenes Herre. På baggrund af hans forskning lykkedes det at få huden på den 

computeranimerede figur Gollum til at se livagtig ud. 


fremtidsbilleder 

Siden har store Hollywood-produktioner som 

Avatar også gjort brug af Henrik Wann Jensens 

forskning. 

I 2003 besluttede de to brødre at udnytte den 

specialiserede viden kommercielt. Begge har 

en baggrund som civilingeniører, og afstanden 

mellem de to brødres kontorer er ikke noget 

problem. 

”Mens de ligger og sover i USA, har vi arbejdsro 

til at videreudvikle vores produkt”, siger 

Claus Wann Jensen. Han tilføjer, at den store 

tidsforskel også giver Luxion mulighed for at 

supportere de internationale kunder 24 timer 

i døgnet. 

Støtte fra iKRAFT 

Fra privaten i Silkeborg har Claus Wann Jensen flyttet sin halvdel 

af virksomheden Luxion til Incuba Science Park i Aarhus. Herfra 

samarbejder han og kollegerne med Alexandra Instituttet og servicerer 

kunder over hele verden. 

Kort før nytår søgte og modtog Luxion knap 

en million kroner fra Innovationspuljen under 

iKRAFT-satsningen. Puljen er finansieret 

af Region Midtjylland for at fremme mere innovativ 

brug af it i midtjyske virksomheder. 

Luxion bruger pengene sammen med Alexandra 

Instituttet i et fælles projekt, der 

skal gøre de massive matematiske beregninger 

i KeyShot-programmet endnu hurtigere. 

Lykkes det, kan KeyShot også bruges 

til at lave naturtro animationer af kundernes 

produkter i realtid. Altså en videreudvikling 

med nye muligheder for KeyShots 

anvendelse. 

”Man kan godt sige, at vi har købt os til en 

ekstern forskningsafdeling. Uden pengene 

fra Innovationspuljen havde vi ikke selv 

haft mulighed for at afprøve teknologierne 

så grundigt, for vi har jo også det daglige 

arbejde at passe, siger Claus Wann Jensen. 

Her i foråret forventer Luxion at få de 

første forskningsresultater fra Alexandra 

Instituttet. Resultater, der kan hjælpe 

Luxion med at beholde førertrøjen på. 

”Vi får sommetider forespørgsler fra 

større virksomheder, der vil købe os. Men 

det har vi ikke lyst til. Vi har det sjovt og 

har stadig masser af ideer, som vi gerne 

vil ud med”, siger Claus Wann Jensen. 


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 

Agenter med 

store ører 

Fem 

iKRAFTagenter 

arbejder i hver 

sin del af regionen. 

Deres fælles mission 

er at fremme virksomheders 

vækst og udvikling 

gennem innovativ brug af ny it. 

faktam 

iKRAFT-agent Jan Lindegaard lytter 

sig frem til, hvilke innovative 

it-løsninger, der kan bane vejen for 

vækst og muligheder i virksomheder 

i regionen. Sammen med fire andre 

iKRAFT-agenter har han skabt flotte 

resultater. 

»»kort nyt 

Nyt perspektiv på fremtidens sygehuse 

Forum for Sygehusteknik og –arkitektur (FSTA) er et nyt 

tværfagligt samarbejde, der består af en bred vifte af fag, 

foreninger og virksomheder med interesse for byggeri og drift 

af hospitaler. Netværket er det første samarbejde af sin art i 

8 dialog tema: Digitalisering 

IKRAFT AGENTER 

Agenternes vigtigste opgave er at udfordre og inspirere regionens 

erhvervsliv til at anvende it strategisk og innovativt. Det sker i dialog 

med virksomhederne og ved at bygge netværk og broer mellem 

virksomheder og videnmiljøer. Agenterne er placeret decentralt i 

henholdsvis Silkeborg, Holstebro, Horsens-Hedensted, Viborg og 

Randers. 

Læs mere om iKRAFT på www.ikraft.dk 

Danmark, og det vil give et nyt tværfagligt perspektiv på de 

kommende sygehusbyggerier. 

FSTA så dagens lys onsdag den 16. marts 2011 ved en stiftende 

generalforsamling, hvor 125 mennesker med vidt forskellige 

faglige baggrunde var mødt op. 

Yderligere info: hans-ulrik.rasmussen@dnu.rm.dk

Det kan være 

svært at se, 

hvordan ny 

teknologi kan 

få ens virksomhed til at vokse. Eller 

bare få et overblik over mulighederne. 

Derfor er iKRAFT sat i søen som et tilbud 

til alle virksomheder i regionen uanset 

branche. En stor satsning, som Vækstforum 

og Region Midtjylland netop har vedtaget at forlænge 

indtil udgangen af 2013. 

”iKRAFT har to helt unikke karakteristika, der adskiller 

initiativet fra andre projekter”, fortæller lederen 

af iKRAFT, Palle Nowack fra Alexandra Instituttet. 

Han nævner dels iKRAFTs fem agenter, der arbejder i hver 

sin del af regionen tæt på virksomheder, erhvervsråd og kommuner, 

og dels agenternes evne til at lytte sig til virksomhedernes 

behov. 

”Agenterne sætter sig i den enkelte virksomheds situation 

og finder frem til, hvordan innovativ brug af it kan styrke deres 

forretning. De vender faktisk den traditionelle vejledningsproces 

på hovedet, fordi de ikke tager udgangspunkt i udbuddet af 

finansieringsmuligheder, men i virksomheden selv”, siger Palle 

Nowack. 

Netværk i tasken 

Med i tasken har agenterne et omfattende netværk og den 

nyeste viden om it, som kan skabe vækst og nye forretningsmuligheder 

i virksomhederne. Det kan være smartphone applikationer, 

digitale serviceydelser eller sociale medier til interaktion 

med kunderne. I samarbejde med virksomheden finder 

agenten frem til digitale udviklingsmuligheder, der matcher 

virksomhedens behov og potentialer. 

Nogle gange kan virksomheden gå direkte videre til en privat 

leverandør. Andre gange hjælper agenten virksomheden 

videre ved at skabe kontakt til forskere eller virksomhedsnetværk. 

erhvervsudvikling siden 1992 og fortæller, at han med iKRAFT 

har ændret sin praksis. 

Bygger bro 

”Jeg møder virksomheder med et åbent sind og tager ikke noter 

i første omgang. Jeg lytter efter, hvad virksomheden selv har 

tænkt i stedet for bare at trække en finansieringsmulighed op 

af tasken”, siger han. 

Behovet kan være sparring med andre virksomheder, et 

overblik over relevante rådgivere, adgang til mere viden eller 

måske bare inspiration. Jan Lindegaard er især opmærksom på 

muligheden for at matche virksomheder med videnmiljøer, så 

ideer kan skabe nye resultater hos begge parter. 

”De fleste virksomheder holder sig godt orienteret og har 

en fin fornemmelse for, hvad der er på vej på markedet, men de 

har ikke tradition for at samarbejde med videninstitutioner. Der 

kan jeg hjælpe med at bygge bro”, fortæller Jan Lindegaard. 

Tema-arrangementer 

iKRAFT er også vært for større arrangementer, hvor virksomheder 

kan få oplæg om det nyeste inden for bestemte emner. For 

eksempel har iKRAFT for nylig indledt en temarække af seminarer 

og workshops om Mobile Computing, fordi emnet bugner af 

forretningsmuligheder. Tilslutningen har været overvældende. 

Over 50 virksomheder har givet tilsagn om, at de ønsker at 

indgå i samarbejder om at udvikle forretningsmuligheder via 

applikationer til smartphones. 

Også emner som Cloud Computing, Tagging & Tracking og 

digital markedsføring har iKRAFT sat fokus på med informationsmøder 

for virksomheder i regionen. Her har flere end 3.000 

mennesker deltaget. 

Når iKRAFT udløber med 2013, håber parterne bag, at der er 

opbygget et dynamisk miljø, hvor virksomheder, forskere og offentlige 

institutioner løbende indgår i innovative samarbejder 

om it og forretning. 

Flotte resultater 

Metoden virker. På kun to år har iKRAFT-agenterne besøgt 700 

virksomheder i regionen. En evaluering fra efteråret 2010 viser, 

at to ud af tre af de besøgte virksomheder nu samarbejder 

med andre virksomheder eller leverandører om it. Og endnu 

bedre: En ud af fem besøgte virksomheder samarbejder i dag 

med et videnmiljø om udvikling eller innovativ brug af it. 

”Det er meget flotte resultater. Det er generelt en udfordring 

for små og mellemstore virksomheder i Danmark at tage kontakt 

til videnmiljøer, men med iKRAFT er vi nået et godt stykke”, 

siger Palle Nowack. 

En af iKRAFTs fem er agenter er Jan Lindegaard, der arbejder 

i Horsens-Hedensted området. Han har arbejdet med 

faktam 

IKRAFT-KONSORTIET 

Bag iKRAFT står: 

Alexandra Instituttet, der bygger bro mellem forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner 

og borgere. 

Innovation Lab, der er et internationalt videncenter med overblik over, hvilke teknologier, 

der er på vej, og hvad de kan bruges til. 

it-forum midtjylland, der er et vidennetværk for it-interesserede private og offentlige 

organisationer og virksomheder i Region Midtjylland. 

Lige op af jorden og i computeren 

Et projekt, der bygger på brugerdrevet innovation, skal sløjfe 

det ofte omstændelige papirarbejde, når der tages jordprøver. 

På baggrund af de erfaringer, som geologer, brøndborere og 

sagsbehandlere kommer med, skal så forskellige fagfolk som 

en industridesigner, en programmør og en facilitator udvikle 

et instrument, der – eventuelt med indbygget GPS - kan føre 

alle boredata over i en database - helt derude i felten, hvor 

virkeligheden kan bestå af en mand med lerede handsker 

stående på en pløret mark i ruskende regnvejr. 

Udviklingsprojektet er budgetteret til 200.000 kroner og 

forventes afsluttet i efteråret 2011. 

Yderligere info: holger.stroem@ru.rm.dk 


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 

Det starter 

med 

kundens 

behov 

Formanden for Region Midtjyllands 

it-råd ser store forretningsmuligheder 

i offentligprivate 

samarbejder. Hans 

egen virksomhed Systematic 

er eksempelvis på vej ud på 

verdensmarkedet med den 

elektroniske patientjournal. 

»»kort nyt 

Vækstforum sætter handling bag ordene 

Vækstforum vedtog 2. marts 2011 sin handlingsplan for 2011- 

2012. Planens initiativer skal bidrage til at virkeliggøre visionen 

om, at Region Midtjylland i 2020 er en globalt konkurrencedygtig 

region - blandt de bedste i Europa. Handlingsplanen rummer 

otte indsatsområder, hvoraf fire sigter mod at skabe bedre 

generelle rammebetingelser 

for innovation og 

forretningsudvikling, 

digitalisering, 

iværksætteri samt 

uddannelse og 

kompetenceudvikling 


Michael Holm er stærkt optaget af digitalisering. 

Ikke kun fordi han er ejer af den største privatejede 

software- og it-virksomhed i Danmark med mere 

end 450 ansatte i Aarhus, USA, Finland og England. 

Han er også formand for Region Midtjyllands it-råd, som er en 

videreudvikling af Aarhus-regionens it-råd fra 1999. 

”Hvor meget en fokuseret it-indsats rykker, er Katrinebjerg 

i Aarhus et lysende eksempel på. Det er fantastisk, hvad der er 

sket, fra visionen blev født til i dag, hvor der er flere tusinde arbejdspladser 

på stedet”, siger Michael Holm. 

Det samme håber han bliver effekten af Region Midtjyllands 

it-råd. Og han ser masser af muligheder for at udvikle 

digitaliserings-løsninger med forretningspotentiale i et samarbejde 

mellem private virksomheder og offentlige institutioner i 

regionen. 

Sådan et samarbejde er hans egen virksomhed Systematic 

dybt involveret i. Virksomheden er valgt som leverandør af elektroniske 

patientjournaler til alle Region Midtjyllands sygehuse 

efter 10 års satsning på sundheds-it. 

Håb om eksport 

”Vi har i samarbejde med de sundhedsfaglige specialister i regionen 

udviklet et system, der giver bedre flow for sygehuset og 

større sikkerhed for patienterne. Columna samler alle oplysninger 

om patienternes behandling i een it-løsning”. 

”Siden sidste sommer har den elektroniske patientjournal 

været fuldt implementeret i Randers. Og vi har med glæde konstateret, 

at Randers er blevet et af de mest effektive sygehuse i 

landet”. 

Udrulningen til regionens øvrige sygehuse startede i marts, 

og Systematic satser på at sælge den digitale løsning til andre 

danske regioner og til udlandet. 

”Vi har udviklet en .dk-løsning og går i gang med at sælge 

en .com-løsning. Vi kan med justeringer forhåbentlig sælge til 

lande, hvis sundhedsvæsen minder om det danske ”, siger koncernchefen. 

Øremærket til innovation 

For at fremme innovative digitale løsninger og innovation i det 

hele taget foreslår Michael Holm, at minimum 1,5 procent af 

budgettet ved alle større offentlige projekter øremærkes til innovation. 

Det kan være sygehuse, motorveje, havneanlæg og 

meget mere. Præcis som det er med kunst, hvor staten er forpligtet 

til at bruge 1,5 procent af anlægssummen på kunst. 

Det vil skabe vækst og arbejdspladser, vurderer Michael 

Holm. Pengene kan bruges til at udskrive konkurrencer om for 

eksempel den smarte medicinbakke, eller hvad der nu er behov 

for i det pågældende projekt. 

”Det kan udvikle nye løsninger med forretningspotentiale, 

fordi innovationen drives af et konkret behov. Gevinsten er, at 

nye kunder kan se løsninger, der fungerer i praksis, hvilket betyder 

rigtig meget i en salgssituation”, siger han. 

Den digitale dagsorden i Region Midtjylland ser Michael 

Holm frem til at påvirke som formand for it-rådet. 

Det første trin 

”Jeg tror, vi kan gøre en forskel i rådet. Vi er ikke politikere og 

skal ikke tage alle de hensyn, de er nødt til. Vi er rådgivere og 

skal sige tingene, som vi ser dem. Og så skal vi bidrage med 

it-input, for it spiller en afgørende rolle, uanset om det gælder 

energi og miljø eller turisme. It går på tværs af alt.” 

It skal ikke være på støtten. I stedet bør fokus være på væksten 

og bundlinjen. Og fundamentet for at skabe nye digitale 

arbejdspladser, øget omsætning og eksport er til stede i Region 

Midtjylland, lyder vurderingen fra It-rådets formand. 

”Vi har en stærk digital platform på universitetet, og den 

styrke skal vi bruge til at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne. 

Men det første trin op ad trappen til det store universitet 

er alt for højt for mange af de mindre virksomheder”. 

”Vi har brug for, at erhvervsfolk og forskningsmiljøet arbejder 

tæt sammen og driver forskning ud fra kundedrevne behov. 

I en ligeværdig dialog, så parterne løfter hinanden. Professoren 

er ikke smartere end smeden”, lyder det fra Michael Holm. 

faktam 

It-råd Midt er et fagligt ekspertråd, der rådgiver Vækstforum. 

Rådet har 15 medlemmer. 

Formand er koncernchef Michael Holm, Systematic. 

Næstformand er chefrådgiver ved Aarhus Universitet, Erik Meineche Schmidt. 

i det midtjyske erhvervsliv. De øvrige fire indsatsområder stiller 

skarpt på de strategiske områder energi/miljø, fødevarer, 

velfærdsinnovation og turisme. 

Yderligere info: ina.drejer@ru.rm.dk 

Værktøjskasse for iværksættere 

Erhvervsakademi Dania har med støtte fra blandt andre Region 

Midtjylland etableret www.innofactory.dk som et virtuelt 

studentervæksthus for studerende i hele Region Midtjylland. 

Her findes en digital redskabskasse fyldt med kreative teknikker 

og modeller - for alle, der arbejder med iværksætteri og 

innovation. Yderligere info: http://digibox.innofactory.dk 


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 

De bruger 

kun papir på 

toilettet 

1.y på Århus Statsgymnasium må gerne skrive 

i bøgerne, for alle deres lærebøger, ordbøger 

og lommeregner ligger på den bærbare computer. 

Eleverne behøver kun pakke computer 

og oplader i tasken om morgenen, for klassen 

er papirløs som et forsøgsprojekt. 

»»kort nyt 

Ny bog om midtjysk fremtid 

Den OECD-prisbelønnede klyngeekspert Rodin Genoff fra 

Australien har netop udgivet sin bog om forretningsbaseret 

klyngesamarbejde og avanceret fremstillingsteknologi i Region 

Midtjylland. Bogen hedder ”Engineering the Future”. Rodin 

Genoff har gennem flere år studeret midtjyske virksomheder 

og deres samarbejde med andre 

virksomheder inden for blandt andet 

avanceret fremstillingsteknologi. 

Få bogen gratis ved henvendelse til 

britta.madsen@ru.rm.dk 


Digitalisering motiverer og er dermed en genvej til vækst og 

velfærd. 1.y på Århus Statsgymnasium har skiftet bøger og 

hæfter ud med den bærbare, og de klarer sig godt fagligt. 

Eleverne myldrer ind i lokale 28 på Århus Statsgymnasium 

og hiver straks deres computere op af taskerne. De 

tunge, blå gardiner trækkes hurtigt for vinduerne for 

at holde den skinnende forårssol væk fra skærmene. 

”Vi går nu i gang med en opsamling på dansk og historieforløbet. 

I skal to og to lave en tidslinje med mindmapværktøjet. 

Start med vikingetiden, og så sætter I for eksempel barokken 

og renæssancen ind i bobler der, hvor det passer”, instruerer 

dansklærer Jytte Petersen. 

Hendes egen computer volder lidt besvær. ”Tryk F5, Jytte”, 

råber en af eleverne. Det hjælper ikke, og Jonas går op og assisterer 

læreren, og efter et par minutter er computeren klar. 

Mens eleverne fordyber sig i opgaven, fortæller Jytte Petersen, 

at de digitale muligheder er en gevinst for dansk og musik, 

som hun underviser i. 

”De aktiverer eleverne, som er mere på banen og mere motiverede 

for at lære, end når jeg står og taler oppe ved tavlen. Så 

kan de godt sidde og småsove. Se, hvor godt de arbejder. Der er 

ingen på Facebook nu”, påpeger hun. 

Sjovt og stressende 

Det er mere sjovt at undervise i en digital klasse, mener Jytte 

Petersen. Men lidt stressende, hvis systemet ikke kører perfekt. 

”Se Jytte. Man kan også gøre sådan her”, siger to elever og viser 

en anden tidslinje. Lærerne i den papirløse klasse oplever 

jævnligt, at eleverne er mere computer-kloge end de selv. 

Århus Statsgymnasium har i et par år haft digitalisering på 

dagsordenen. Skolen har investeret i digitale tavler, haft digitale 

eksamener, og eleverne kobler sig på skolens net for at se 

skema, lektier og karakterer. 

Med forsøgsprojektet ”Den papirløse klasse” med 1.y som 

forsøgskaniner er gymnasiet gået skridtet videre. 1.y udarbejder 

nemlig også alle opgaver, afleverer dem og får rettelserne 

elektronisk. Klassen blev bedt om at møde op første dag med 

en bærbar computer. Og da de fleste i forvejen har en, er det 

billigere end investeringen i lommeregner og bøger, som typisk 

løber op i 2.500 kroner. 

De andre vil også 

”De unge er digitale indfødte. Projektet med den papirløse klasse 

vil give dem en digital dannelse, som de andre klasser ikke 

får med ud i verden. Men jeg tror, der kommer et pres fra de 

andre klasser om også at blive digitale”, siger skolens it-ansvarlige 

Kaare Petersen, der er matematik- og teamlærer i 1. y. 

Klassen klarer sig godt fagligt og er mere aktiv end andre 

klasser. Om det skyldes, at den er papirløs, er ifølge lærerne for 

tidligt at konkludere, for projektet afsluttes først efter tre år. 

Men alt tyder på, at digitalisering engagerer unge og skærper 

deres interesse for fagene. Især drengene, som overordnet 

set halter efter pigerne på uddannelsesfronten, bliver motiveret. 

Og hvis flere danske unge får en uddannelse, er digitalisering 

en genvej til vækst og velfærd. 

At digitalisering motiverer er også delkonklusionen i en 

kvalitativ undersøgelse ”Den digitale skole”, som er finansieret 

af Region Midtjyllands forsknings- og innovationspulje. Undersøgelsen 

handler om folkeskolen og bygger på interviews med 

lærere og skoleledere i Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Viborg, Holstebro 

og Skive. 

Orden i noterne 

På Århus Statsgymnasium kan fysiklærer i 1. y Jesper Nymann 

også se mange kvaliteter ved computeren frem for bøger. 

”Af alle de klasser jeg har undervist, er 1. y den med de mest 

velorganiserede noter. Selv drengene har orden i deres noter”, 

påpeger Jesper Nymann begejstret og fortsætter: 

”Computeren er et yderst værdifuldt værktøj, for jeg kan hurtigt 

finde ud af, om eleverne har læst lektier og forstået dem 

ved at give dem en hurtig online quiz med multiple-choice”. 

Han har sagt til eleverne, at hvis han ser et stykke papir, kommer 

han med fluesmækkeren. 1.y må ikke skrive formler ned på 

papir, selvom det er hurtigere, og alle tests foregår på computeren. 

Selv lange tekster læses på computeren, selvom det har 

været svært for nogle at vænne sig til. 

”Vi kører den papirløse klasse ret ekstremt for at få indblik i, 

om vi helt kan undvære papir og bøger. Men vi er parate til at 

justere hen ad vejen, hvis det bliver nødvendigt”, siger Kaare 

Petersen. 

Deler dokumenterne 

Statsgymnasiet samarbejder med forlaget Systime, der stiller 

e-bøger, undervisningswebsites og den i-bog, de har udviklet, 

til rådighed for 1.y. Eleverne har et personligt log in til i-bogen, 

som de kan tage noter i. Og de kan dele noter med hinanden. 

”Den pædagogiske styrke ligger i, at 1.y deler alle dokumenter, 

for de ligger ude i skyen, som vi kalder cyberspace. De kan se de 

andres afleveringer og lærerens kommentarer og resultatet. 

Det er der læringspotentiale i”, siger Kaare Petersen. 

faktam 

Århus Statsgymnasium er et af 12 gymnasier, som deltager i et tre-årigt forskningsprojekt 

på Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet har bevilget 100.000 kr. til 

”Den papirløse klasse” på Århus Statsgymnasium. Projektet undersøger muligheder 

og begrænsninger i digitale medier. 

9 procent flere vil i gymnasiet 

De unge i Midtjylland er glade for de almene gymnasier, der i år 

er mere eftertragtede end nogensinde. 600 ekstra ansøgere i 

forhold til i fjor svarer til en fremgang på 9 procent. 

De 7.000 unge ansøgere fordeler sig pænt på gymnasierne i 

regionen - dog har Silkeborg Gymnasium i år sprængt alle 

rammer med 544 ansøgere og er dermed helt i top på landsplan. 

176 unge går efter den internationale studentereksamen 

(IB), der kan tages på Ikast-Brande Gymnasium, Langkær 

Gymnasium i Aarhus, Struer Statsgymnasium og Grenå 

Gymnasium. 

Yderligere info: simon.frost@ru.rm.dk 


Patienten får 

lægens øje med 

hjem 


Et telemedicinsk projekt sender hoftepatienter 

hurtigt hjem med en genoptræningsløsning, 

som amerikanske 

Kaiser Permanente viser interesse for. 

Et produkt, som kan sælges. Ikke bare i Danmark, men 

også i udlandet. Det forventer læge Martin Vesterby 

fra Regionshospitalet i Silkeborg bliver resultatet af et 

telemedicinsk projekt, han er på vej til at afslutte. 

Og han har noget at have sin optimisme i, for der er allerede 

interesse fra USA. Endda fra den velrenommerede amerikanske 

sundhedsorganisation Kaiser Permanente. En delegation fra 

Kaiser Permanente har bedt om en præsentation af den telemedicinske 

løsning, der er udviklet til projektet i Silkeborg. 

Et web-camera, en mini fjernbetjening og en boks med et 

scartstik er den pakkeløsning, som 37 hoftepatienter i projektet 

har fået med hjem det seneste år. Kun et døgn efter at de har 

fået en ny hofte. 

”Hvis delegationen fra Kaiser Permanente bliver begejstret, 

betyder det gode muligheder for at komme ind på det amerikanske 

marked”, siger Martin Vesterby. 

Samarbejde med Stanford 

Han er netop på vej til Stanford University i USA, for på opfordring 

af professor Allan Flyvbjerg fra Aarhus Universitet arbejder 

Martin Vesterby sammen med andre forskere på at skaffe 

penge til en forskningsenhed mellem universiteterne i Aarhus 

og Stanford. 

”Vi er i en situation, hvor der bliver bygget kæmpestore sygehuse 

i Danmark, og patienterne er indlagt i stadig kortere tid. 

Derfor er der brug for en innovations- og forskningsenhed, som 

kan være med til at udvikle løsninger, vi ikke har i dag”, mener 

Martin Vesterby og fortsætter: 

”Vi tror på, det kan skabe gode forretninger. Amerikanerne 

står midt i en stor omstilling af deres sundhedsvæsen, og de 

vil meget gerne lære af os. Hvis vi kan udvikle løsninger, der er 

gode nok, vil de også gerne købe dem af os”. 

Det telemedicinske projekt på Regionshospitalet i Silkeborg 

følger patienterne et år efter operationen og er endnu ikke 

afsluttet. Derfor er der ingen konklusion, men Martin Vesterby 

siger alligevel: 

”Vi har lært rigtig meget om organisering af patientforløb. 

Og ortopædkirurgisk afdeling har sidste år sparet 3,6 mio. kroner 

på indlæggelser som et spin-off af forskningsprojektet”. 

Billigere og bedre 

På baggrund af patienternes positive oplevelser med udskrivning 

efter et døgn har sygehuset indført nye standarder. De 

betyder, at patienterne som hovedregel udskrives et døgn efter 

operationen. Og det sparer mange penge, for en sygehusseng 

koster ca. 3.500 kroner - i døgnet. 

”Det er ikke bare billigere, men samtidig et bedre tilbud for 

nogle, for det er stressende at være indlagt. For de fleste gælder, 

at jo før de kommer hjem, jo før får de deres livskvalitet tilbage 

og vender eventuelt også tilbage til jobbet”, påpeger Martin Vesterby. 

At få en ny hofte er en stor operation, og for ti år siden var 

hoftepatienter indlagt en uge. Nu er det et enkelt døgn. Ikke alle 

patienter er egnede til at komme hjem så hurtigt, men de fleste 

er, understreger han. 

Før operationen får patienterne en invitation til et to timer 

langt informationsmøde. 

”Vi understreger, at vi har styr på operationen, mens de selv 

skal arbejde efter indgrebet. Det mobiliserer patienternes egne 

ressourcer og er med til at berolige de mest nervøse. Og jo min- 

»»kort nyt 

Regionale busruter faldt på plads 

14 dialog tema: Digitalisering 

Efter halvandets års udsættelse, dialog med kommuner, mere 

end 1.000 indvendinger fra borgere og uddannelsesinstitutioner 

og justeringer af den oprindelige plan vedtog Regionsrådet 

for Region Midtjylland 23. marts en omstrukturering af det 

regionale busrutenet. Ændringerne træder i kraft 26. juni 2011. 

Ændringerne bliver knap så omfattende, som Regionsrådet

faktam 

dre nervøse patienterne er, jo før er de klar til at komme hjem”, siger Martin 

Vesterby. 

Tegnefilm 

Med den prototype, som er udviklet til projektet, kan patienterne og deres 

pårørende hjemme i stuen få adgang til informationer, de ellers ville få under 

indlæggelsen. De kan også se en tegnefilm, som Mark Film i Viborg har produceret 

for at give patienter og pårørende forståelse for selve operationen og 

tiden efter. 

”For patienterne er det afgørende, at der er en person i den anden ende, 

som kan svare på spørgsmål og berolige. At de kan komme i kontakt med fysioterapeuten, 

som de møder allerede ved informationsmødet før operationen og 

på afdelingen efter operationen”, fremhæver Martin Vesterby. 

Hvis den nyopererede patient er i tvivl om noget eller for eksempel bekymret 

over sit operationssår, kan hun holde web-cameraet tæt på såret og tage 

et billede, som fysioterapeuten viser til en læge. 

Projektet har et budget på to millioner kr. og løber fra 

marts 2009 til august 2011. 74 hoftepatienter deltager. 

Halvdelen udskrives efter et døgn med en telemedicinsk 

løsning, der hjælper dem med genoptræningen. 

Partnere i projektet er Regionshospitalet Silkeborg, 

Capgemini, SAS Institute, Mark Film A/S, Datalogisk 

Institut Aarhus Universitet, TDC, The Animation Hub, 

Caretech Innovation og Alexandra Instituttet A/S. 

Tv er bedre end pc 

Telemedicin tager højde for, at patienter bliver mere individuelt krævende, 

mener Martin Vesterby. Nogle patienter fanger straks de 

genoptræningsøvelser, de skal lave efter operationen, mens andre 

har brug for mange gentagelser. Via fjernbetjeningen kan de finde 

øvelserne i menuen på tv-skærmen og se dem så mange gange, 

de har brug for. 

”Elektronik virker angstprovokerende på nogle. Derfor har vi 

valgt at give patienterne en boks til at koble til deres tv, for det 

afskrækker dem mindre end en pc. At de kan se alle informationer 

på tv fjerner mange barrierer”, fortæller Martin Vesterby om 

de digitale overvejelser. 

Andre patientgrupper 

Han har en klar forventning om, at læren fra hoftepatient-projektet 

kan bruges i forhold til andre patientgrupper som for eksempel ryg- og 

knæ-patienter. Ikke bare i Silkeborg, men også på andre sygehuse. 

”Den telemedicinske løsning er ikke diagnosespecifik, men patient-specifik. 

Nogle patienter er for nervøse og angste og vil have behov for at være indlagt 

i mere end et døgn. Men for flertallet af patienterne og 

specielt for fremtidens patienter er det et fremskridt”, 

siger Martin Vesterby. 

Et webcam og en boks fyldt med elektronik har fungeret 

som hospitalets øje hjemme hos 37 hoftepatienter 

i et telemedicinsk projekt på Regionshospitalet i Silkeborg. 

Hjemme fra stuen har patienterne haft hul igennem 

til en fysioterapeut på hospitalet, og det giver 

tryghed, fortæller læge Martin Vesterby. 

oprindelig havde lagt op til. For at sikre, at elever på 

ungdomsuddannelserne kan komme til og fra deres skole med 

bus, har rådet nemlig valgt at betale for at bibeholde særlige 

afgange morgen og eftermiddag på ruter, der ellers stod til at 

blive nedlagt. Også selv om lovgivningen ikke specifikt forpligter 

regionen til at betale for denne kørsel. 

Yderligere info: per.holm@ru.rm.dk 


Telemedicin 

Med telemedicin kan 

regionen højne kvaliteten af behandlingen, 

gøre patienterne mere tilfredse 

og give erhvervslivet nye forretningsmuligheder. 

Nu skal der styr på en stor 

underskov af ukoordinerede projekter. 


Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S 

»»kort nyt 

Boligejere får vished om forurening 

Region Midtjylland vil i 2011 udføre indledende undersøgelser 

på 80 boliggrunde, som er under mistanke for at være 

forurenede. Grundene er omfattet af en 1-års regel, som giver 

ejerne ret til at få afklaret mistanken inden for år. Derudover 

kaster regionen søgelyset på tidligere renserigrunde og deres 

nabogrunde, fordi jordforurening fra renserier ofte spredes over 

betydelige afstande. Regionen har også planlagt at undersøge 

cirka 60 lokaliteter, hvor der kan være risiko for grundvandet. 

Se mere på www.jordmidt.dk. 


– en vindersag 

Afstand er ingen hindring for, at patienter kan få lægen 

til at se på deres sår og vurdere, om det heler fint. For 

telemedicinske løsninger kan bringe sundhedspersonale 

tæt på patienter langt væk. 

Den slags løsninger vil vinde større indpas de kommende år 

og spare patienterne for indlæggelser og transport og samfundet 

for penge. 

Telemedicin kommer også til at spille en afgørende rolle på 

de nye supersygehuse, som Region Midtjylland bygger i Skejby 

og Gødstrup. 

De vil få langt flere patienter, som dårligt når at varme hospitalssengen 

op, før de er på vej hjem igen. Og nogle patienter 

bliver slet ikke indlagt, for korte indlæggelser på 1-2 dage bliver 

omlagt til ambulant behandling. 

Ifølge Lars G. Knudsen, it-projektchef ved Det Nye Universitetshospital 

(DNU) i Aarhus, er telemedicin et af flere strategiske 

redskaber i planlægningen af DNU, hvor der bygges knap 

200.000 kvadratmeter til de eksisterende 160.000 kvadratmeter 

i Skejby. 

”Vi har ikke uanede mængder af penge – snarere tværtimod. 

Derfor er vi afhængige af, at telemedicin er mere end en drøm, 

og derfor tager vi højde for telemedicinske løsninger i planlægningen 

af det nye sygehus”, siger Lars G. Knudsen. 

Kortere indlæggelse 

Som eksempel på en patientgruppe, som vil blive indlagt markant 

mindre på det nye hospital på grund af telemedicin, nævner 

han patienter med lungesygdommen KOL. 

”Med telemedicin kan det nye universitetshospital dimensioneres 

til, at visse typer af KOL-patienter kun vil være indlagt et 

døgn frem for flere dage. Så kommer de hjem igen med digital 

adgang til personale på sygehuset”, fortæller Lars G. Knudsen. 

KOL giver patienterne vejrtrækningsbesvær. Med en telemedicinsk 

løsning kan de hjemme fra stuen få kontakt til sundhedspersonale. 

De kan også selv måle iltniveauet i fingeren, 

tage iltmaske på og dosere medicin efter instruktion fra sundhedspersonalet 

på skærmen. 

”De kan få præcis samme behandling i deres eget hjem, som 

de ville få, hvis de blev indlagt akut”, fremhæver Lars G. Knudsen. 

Partnerskab giver nye løsninger 

Han ser gode muligheder for, at regionerne udvikler nye telemedicin-løsninger 

i et partnerskab mellem offentlige og private 

aktører. Han understreger, at DNU ikke er ”driver” men en aktør, 

som efterspørger nye løsninger inden for telemedicin. 

”Hospitalerne skal inden udflytningen til Skejby tilpasse sig 

de nye fysiske rammer og begrænsninger som færre senge 

ved at tage telemedicin i brug til patientgrupper som for 

eksempel diabetikere og hjertepatienter”, siger Lars G. Knudsen. 

Han påpeger, at DNU samordner konkrete initiativer med 

Region Midtjylland og det nye supersygehus i Gødstrup. 

Også Henrik Bendix ser store perspektiver i telemedicin. 

Han er leder af MidtLab, Region Midtjyllands katalysator for 

innovation, og koordinator for en gruppe, som har til opgave at 

få overblik over og komme med forslag til fokusering af de telemedicinske 

aktiviteter i regionen. 

”Telemedicin vil sikre højere kvalitet og bedre udnyttelse 

af ressourcerne i et sundhedsvæsen under stort udgiftspres”, 

siger han. 

Mere tilfredse patienter 

Telemedicin vil både hjælpe regionen med at levere sundhedsydelser 

i en bedre kvalitet og samtidig gøre patienter og 

borgere mere tilfredse, mener Henrik Bendix. Derudover ser 

han et forretningspotentiale i telemedicin. 

”Vi interesserer os først og fremmest for telemedicin for 

borgernes skyld. Men der er ingen tvivl om, at der er basis for 

at udvikle nye løsninger, som forhåbentlig kan blive en god forretning. 

Det er der allerede gode eksempler på”, påpeger Henrik 

Bendix. 

Han nævner sygehuset i Horsens, som i samarbejde med det 

private firma Cetrea har udviklet i-hospitalet. En løsning, som 

er på vej til det amerikanske marked. 

I Region Midtjylland er læger, sygeplejersker og andre af 

sundhedsvæsenets faggrupper i færd med at høste erfaringer 

med telemedicin. Omkring 40 projekter er startet af engageret 

sundhedspersonale, som har skaffet penge til at eksperimentere 

med nye løsninger. 

”Der er en kraftig underskov af telemedicin-projekter. Det 

er imidlertid nødvendigt at trimme underskoven og opskalere 

de bedste projekter, så de kan spredes. Flere af projekterne 

er parallelle og arbejder med forskellige løsninger på 

samme problemstilling. I et moderne sundhedsvæsen har vi 

brug for at samle kræfterne og vælge løsninger, der fungerer 

godt sammen, hvis det skal være rationelt”, påpeger Henrik 

Bendix. 

Vindindustrien sadler om 

De midtjyske underleverandører til vindmølleindustrien 

er presset af finanskrise og globalisering og har brug 

for en større omstilling til fremtiden. Nu kan de få hjælp 

fra et ambitiøst program, som brancheforeningen 

Vindmølleindustrien står bag, og som Vækstforum for Region 

Midtjylland støtter med 4,5 mio. kroner. Der er tale om en 

målrettet indsats for at udvikle og omlægge den midtjyske 

vindmøllesektor. Vindmølleproducenterne og deres store net af 

underleverandører udgør en betydningsfuld del af det midtjyske 

erhvervsliv. To tredjedele af den danske vindmølleindustri er 

således placeret i Region Midtjylland – hvilket svarer til ca. 

14.000 ansatte. 

Yderligere info: nanna.seidelin@ru.rm.dk 


TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD 

Tryghed 

ved verdens ende 

På øgruppen Svalbard 

arbejder 2.200 mennesker 

året rundt, mens andre 

tusinder hvert år strømmer 

til som turister. Her på 

grænsen af den civiliserede 

verden er det afgørende at 

have adgang til et godt sundhedssystem 

og beredskab. 

Longyearbyens Sykehus har eksisteret siden 1980, men der har 

været sundhedstilbud på øen siden 1906. Lægerne fik i maj 2005 

direkte adgang til speciallægerne i Tromsø via en videoskærm 

og lydudstyr, og det har de været glade for, siger den 

danske afdelingslæge, Søren Nissen. 


Minearbejdere, fiskere og turister flokkes hvert år 

på Svalbard 80 grader nord. Øgruppen ligger 1.300 

kilometer fra Nordnorges kyst, og to tredjedele af 

landet er dækket af gletsjere. I sneørkenen, der 

starter, hvor Longyearbyens bygrænse slutter, lever lige så 

mange isbjørne som fastboende, og de og den hårde natur gør 

sundhed til en vigtig del af hverdagen. Longyearbyen er den 

eneste større bebyggelse på Svalbard, resten er minesamfund 

eller fangsthytter. 

I mange år har et lille sygehus i Longyearbyen været det 

eneste sted, hvor den service kunne findes. Her skulle sundhedspersonalet 

klare de akutte syge, der kom ind, samt tage 

sig af hverdagsplejen. Men for fem år siden ønskede man at afprøve 

telemedicin i form af en skærm, højttalere og et lydanlæg 

fra Tromsø for at bedre kommunikationen til speciallægerne 

dernede. 

En hjælpende hånd 

Pilotprojektet blev sat i værk af Nasjonalt senter for samhandling 

og telemedisin (NST) i Tromsø i maj 2005. Som det første 

i Norge blev Longyearbyens Sykehus koblet op til en videoskærm, 

hvor igennem speciallæger fra Tromsø Sygehus kunne 

følge med i akutte behandlinger og yde assistance. 

”Der har været flere situationer med scooterulykker, et 

forulykket skib, en gravid kvinde og en nedkølet patient, hvor 

det hjalp at kunne komme i kontakt med specialisterne på fastlandet” 

siger den danske afdelingslæge i Longyearbyen, Søren 

Nissen. 

”Førhen ringede vi over telefonen, men så skulle vi gå ud af 

rummet. I dag kobler vi os bare på, og så kan lægerne i Tromsø 

selv styre kameraet, så de kan følge med i skadernes omfang.” 

Startproblemer 

I starten måtte både lægerne i Tromsø og i Longyearbyen dog 

vænne sig til den nye kommunikationsform. Lægerne på Svalbard, 

som har den direkte kontakt med patienten og behandlingsansvaret, 

skulle nemlig ikke svare på alt for mange spørgsmål 

via skærmen, men koncentrere sig om personen foran dem. 

Derfor blev styringen af kameraet i loftet over sengen også 

hurtigt overladt til Tromsø, så lægerne der selv kunne zoome 

ind på skaderne. 

Netop brugervenligheden har for Søren Nissen og hans kolleger 

været altafgørende for, at de efterfølgende sagde ja tak til 

at bruge udstyret. For det skal være let i en akut situation, når 

der er knaphed på hænder. 

Kulminer og skibe 

Sidenhen har de dog også fundet andre brugsmuligheder for 

telemedicinen, for med miner spredt ud over Svalbards ca. 

62.000 km 2 store areal er der ofte brug for en hjælpende hånd 

andre steder. Et af dem er kulminen ved Svea, hvor mellem 200 

og 250 minearbejdere bor. Her har nogle få arbejdere fået et 

udvidet førstehjælpskursus, men ofte kræves der hjælp udefra. 

Via en skærm i sygestuen kan de nu altid komme i kontakt med 

Longyearbyens læger, og netop den brug kan Søren Nissen se 

fidusen i. 

”Man kunne godt forestille sig at bruge samme system på de 

skibe, der sejler heroppe. Mange af dem har ikke læger ombord, 

så hvis ulykken er ude, og det er dårligt vejr, kan vi ikke komme 

ud til dem. Med en god internetforbindelse kunne de i stedet få 

kontakt til os her.” 

Mulig eksport 

Hos NST udvikler man da også til stadighed nye produkter for 

læger og patienter i det vidtstrakte Nordnorge og havet ud for. 

Kun fantasien sætter nemlig grænser for, hvor langt telemedicinen 

kan nå ud, siger kommunikationsleder Elisabeth Jakobsen 

fra NST. 

”Vi er hele tiden i gang med at udvikle nye løsninger. Lige nu 

er de største udfordringer kvaliteten af bredbånd, brugerfærdighed 

og organisationen i kommunerne, men alt er muligt.” 

Elisabeth Jakobsen kan sagtens øjne besparelser forude, for 

efterhånden som it-kundskaberne i befolkningen bliver bedre 

og brugen af telemedicin mere udbredt, vil flere bruge dem 

frem for at rejse langt for at komme til en læge, forudser hun. 

En anden mulighed for at hive investeringerne hjem igen er den 

interesse fra udlandet, der er i NSTs teknologiske løsninger. 

”Vi har haft besøg fra Grønland og har implementeret systemer 

i Rusland. Så længe der findes udkantsområder, vil der 

være brug for løsninger som disse. Det vidstrakte landskab 

starter lige uden for vores egen hoveddør, og måske er det derfor, 

vi har været så gode til at se nye anvendelsesmuligheder.” 


Magasinpost UMM 

id-nr. 42717 

»»kort nyt 

Turisme skal stå på tre ben 

Tre områder inden for den midtjyske turisme vil få særlig 

opmærksomhed i de kommende år. Det er færre, men stærke 

feriesteder, erhvervsturisme samt mersalg til den enkelte 

turist - alt sammen indeholdt i handlingsplanen ”Ny VÆKST 

i turismen”, der samlet set er en satsning til over 200 mio. 

kroner. Den midtjyske turisme som forretningsområde har i 

de senere år hængt med næbbet, og antallet af arbejdspladser 

i turismesektoren er bare faldet og faldet. Nu skal udviklingen 

imidlertid vendes, og det skal ske igennem en målrettet 

satsning på de tre områder, der skal fungere som lokomotiv 

for resten af turismesektoren. 

Yderligere info: erik.sejersen@ru.rm.dk 

NÆSTE NUMMER af Dialog udkommer 1. august og handler om de nye sygehusbyggerier 

og den erhvervsmæssige udfordring, der ligger i at tænke langt frem i en foranderlig verden

Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?