Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

regionmidtjylland.dk

Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

#9/11

TEMA Digitalisering

Magasin for Regional Udvik ling

Region Midtjylland

Patienten

får lægens

øje med hjem / 14

Der er salg i fremtidsbilleder / 6

Agenter med store ører /8

De bruger kun papir på toilettet /12


6

8

10

12

Der er salg i

fremtidsbilleder

Indhold Forord

Luxion er verdensførende med

software, der skaber livagtige fotos

af ting, som endnu ikke findes.

Agenter med store ører

Fem iKRAFT-agenter skal fremme

virksomheders vækst og udvikling

gennem innovativ brug af it.

Det starter med kundens

behov

Formanden for Region Midtjyllands

it-råd ser store forretningsmuligheder

i offentlig-private samarbejder. Hans

egen virksomhed Systematic går forrest.

Telemedicin

- en vindersag

Regionen kan højne kvaliteten af

behandlingen, gøre patienterne

mere tilfredse og give erhvervslivet

nye forretningsmuligheder.

Hvis vi her i regionen forstår at forene kræfterne i erhvervslivet,

i det offentlige og blandt engagerede borgere, har vi et godt

”potentiale til at blive en digital foregangsregion.

På vej til en Smart Region

Engang hed det it, nu taler vi om digitalisering. Det handler ikke længere

blot om en avanceret teknologi, der kan gøre vores arbejdsprocesser

lettere eller hurtigere. Men om stærke mekanismer, der dramatisk

ændrer samfundets dynamikker. Digitaliseringen er gennemgribende og

regnes af OECD som den stærkeste drivkraft i den økonomiske udvikling.

Den er med i vores hverdag – privat og på arbejdet. Vi kan dårligt klare os

igennem en enkelt dag uden vores bærbare eller smartphonen, og vi kan

næsten ikke huske, hvordan det var, da vi ikke kunne betale regninger

efter klokken fire.

Vi ser traditionelle erhverv udvikle sig i uventede retninger, og vi ser nye

virksomhedstyper dukke op – hvem havde drømt om, at man kunne bygge

en forretning på computersimulering af lys.

Samtidig er der udfordringer. Store dele af regionen er uden ordentlig

mobildækning, samtidig med at udbuddet af digitale teletjenester stiger

eksplosivt. Men måske er den allerstørste udfordring, at vi endnu ikke for

alvor har forstået den strategiske betydning af digitaliseringen. Vi skal

flytte den ud fra isolerede it-afdelinger og frem på direktionsgangene og

de store dagsordner.

Det gælder også i den offentlige sektor. Og det handler ikke kun om

effektivisering. Vi kan tilbyde borgerne bedre service og livskvalitet ved

at bruge den nye teknologi intelligent. I regionen er vi i fuld gang med at

udvikle telemedicinske løsninger, der kan spare patienter for mange ture

til undersøgelser og kontrol.

I Danmark og i Region Midtjylland har vi et godt udgangspunkt. Itvidenmiljøer

i verdensklasse, højtuddannede talenter, en stærk itbranche

og en offentlig sektor, der tør spille med. Og ikke mindst en

befolkning, der tager teknologien til sig. Men vi skal forstå at udnytte

vores forspring, som formanden for IT-Branchen Jørgen Bardenfleth så

rigtigt siger.

Hvis vi her i regionen forstår at forene kræfterne i erhvervslivet, i det

offentlige og blandt engagerede borgere, har vi et godt potentiale til

at blive en digital foregangsregion – en ”Smart Region”. Naturligvis

skal it være med til at forme fremtidens energinet, uddannelses- og

sundhedssystem. På den måde kan digitaliseringen være med til at bringe

os ud af økonomiske og velfærdsmæssige kriser og godt ind i fremtiden.

18

Tryghed ved

verdens ende

På Svalbard, på grænsen af den civiliserede

verden, er det afgørende

at have adgang til et godt sundhedssystem

og beredskab.

BENT HANSEN

TEMA

digitalisering

Udgives af: Regional Udvikling,

Region Midtjylland

Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson

Redaktør: Marianne Harbo

Mariannestovring.Harbo@ru.rm.dk

Grafisk Produktion: Grafisk Service

Forsidefoto: Niels Åge Skovbo

#9/11


Kalender

3. maj, Skive, 9:00-15:15

Seminar om vand og forretningsudvikling.

Kom og bliv inspireret, og giv os inspiration via

debatten: Hvordan styrkes samspil og nye partnerskaber

mellem det offentlige, interessenter

og virksomheder. Hvad skal der til for at vende

trusler til muligheder

Info: hanne.juel@ru.rm.dk

Arrangør: MEA

3. maj, Skanderborg

MEA kursus: Videninstitutioner og erhvervsfremme

Program og tilmelding på www.meamidt.dk

Arrangør: MEA

3. maj, Silkeborg, Regionshospitalet

13:00 -16:30

Innovationstræf: Find penge til dit projekt.

Innovationsservice afholder minikursus i at

skrive den gode ansøgning.

Du vil også få mulighed for at tale med ligesindede

– og måske endda finde nye partnere eller

få flere vinkler på dit projekt.

Info: www.innovationsservice.rm.dk

Arrangør: Innovationsservice, Region Midtjylland

OBS: 15:00-16:30 Oplæg fra en innovationsfond.

5. maj, Aarhus, Aarhus Rådhus

I anledning af det ungarske EU-formandskab

afholder Region Midtjylland sammen Generalkonsul

Heine Sveistrup-Jensen et seminar

om samarbejdet mellem ungarske og danske

regioner set i et europæisk perspektiv.

Info: peder.bang@ru.rm.dk

Arrangør: Region Midtjylland

5. maj, Herning, Handels- og Ingeniørhøjskolen

i Herning, 13:00 - 16.30

Lav forretning med mobile applikationer

– et iKraft arrangement

Info: ikraft.dk

9.- 11. maj,Tampere, Finland

Region Midtjyllands finske partner i netværket

Districts of Creativity holder ”Reverse Mission

2011” og viser tiltag for innovationsfremme.

Åbent for alle.

Arrangør: Organisationen creative tampere

Info: morten.falbe-hansen@ru.rm.dk

11. maj, København, 9:00 - 16:00, Eigtveds

Pakhus

REGLAB årskonference ”Spræng rammerne”

- bl.a. om vækst, innovationskraft og offentligtprivat

samarbejde

Info: niels.dahl@ru.rm.dk

Kommende arrangementer i 2011

11. maj, Aarhus Musikhus, 9:00 - 16:00

IDNA Iværksætterfestival

Info: firstmover@forum.dk

Hans Christian Johansen

Mobil: 2129 4182

13. maj, Silkeborg, Hotel Scandic,

12:30 - 15:30

Politisk konference om kollektiv trafik i Midtjylland.

Målgruppe: Repræsentantskabet for

Midttrafik samt øvrige politikere fra stat, kommunerne

og regionen med interesse for den

kollektive trafik i Midtjylland.

Info og tilmelding: dgj@midttrafik.dk

Arrangører: Bestyrelsen for Midttrafik

24. maj, Skive

MEA kursus: OPP i praksis

Program og tilmelding på www.meamidt.dk

Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings-

Akademi

7. juni, Randers

MEA kursus: Hvordan arbejder den gode bestyrelse

Program og tilmelding på www.meamidt.dk

Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings-

Akademi

7. juni, Aarhus, Aarhus

Universitetshospital, Risskov 13:00 - 15:00

Innovationstræf: Find penge til dit projekt.

16. juni, Horsens

MEA kursus: Hvordan sikres at virksomhederne

kommer tidligt i gang ved generationsskifter

Program og tilmelding på www.meamidt.dk

Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings-

Akademi

20. juni, Ringkøbing, Hotel Fjordgården

9:30 - 14:45

Konference om badesikkerhed og præsentation

af koncept for de nye superstrande.

Info: sh.brandstrup@ru.rm.dk

Arrangør: Midt-og Vestjyllands politi, Region

Midtjylland m.fl.

23. august, Holstebro

MEA kursus: Er bæredygtighed og forretningsudvikling

et umage par

Program og tilmelding på www.meamidt.dk

Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings-

Akademi

6. - 7. september, Horsens, Vitus Bering

Innovation Park, 8:00 - 16:00

Konference: Naturfagene ud af boksen - lærerkonference

for regionens undervisere inden

for teknisk-naturvidenskabelige fag på tværs

af grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående

uddannelser

Tema: Pigerne mod drengene ^ drengene mod

pigerne

Info: www.energihorsens.dk/udafboksen

Arrangør: Energi Horsens Fonden og VIA University

College

22. - 23. september, Aarhus,

SAS Radisson Blu

Generalforsamling i Conference of Peripheral

and Maritime Regions (CPMR).

Arrangører: Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Syddanmark og Bornholms

Regionskommune.

CPMR samler omkring 160 europæiske regioner,

der er beliggende langs Europas kyster.

Regionerne kommer fra 28 lande og repræsenterer

næsten 200 millioner mennesker. CPMR

arbejder på at varetage regionernes interesser

generelt og i særdeleshed i relation til EU.

Info: peder.bang@ru.rm.dk

2. - 5. oktober, München, Tyskland

2.oktober 08:00 - 5.oktober 17:00

Laptop og Lederhosen – en erhvervsoplevelse

i München

Tag med til en af Tysklands stærkeste erhvervsbyer

München og få en erhvervsoplevelse,

der inspirerer dig og din virksomhed til

at fremme vækst og innovation.

Info: www.ikraft.dk/kalender

Arrangør: iKRAFT, it-forum midtjylland

og erhvervSilkeborg

8. - 12. oktober, Köln, Tyskland

Bustur til ANUGA, verdens største fødevaremesse.

Her kan virksomheder samle inspiration,

få nye ideer, samt finde nye kunder

og leverandører. Blandt temaerne i år er:

Gourmetprodukter og regionale specialiteter,

halalmad, økologiske produkter, vegetarmad,

sundhed og funktionelle fødevarer.

Arrangør af busturen: Future Food Innovation,

en del af Vækstforum for Region Midtjyllands

fødevaresatsning Klog hverdagsmad som sund

forretning.

Info: Innovationschef Gyda Bay,

gb@agropark.dk

www.futurefoodinnovation.dk

Her får du mere at vide

www.dialog.rm.dk

dialog tema: Digitalisering 3


Grib

Hvis Danmark skal have

del i den digitale vækst, er

bedre kompetencer til at

bruge og udvikle digitale

løsninger nødvendige.

forspringet

TEKST: LOTTE WINKLER

Skal det digitale marked være springbræt for vækst og

nye arbejdspladser i Danmark, må to væsentlige faktorer

på plads i en fart: Flere unge ind på it-uddannelserne

og endnu mere it-fortrolige borgere, der kan finde

ud af at bruge de digitale muligheder.

Det mener formanden for brancheforeningen IT-Branchen,

Jørgen Bardenfleth, der også er administrerende direktør i Microsoft

Danmark.

”Det kan godt være, at Danmark i dag ligger i front, men hvis

ikke vi vedvarende gør noget for at blive der, sakker vi bagud”,

siger han og henviser til internationale benchmark-analyser, der

placerer Danmark i toppen med hensyn til ”digital economy”.

I modsætning til flere andre lande har vi i Danmark rullet

bredbånd ud i alle kroge af nationen, og som borgere er vi flittige

gæster på internettet, og generelt fortrolige med it. Vi har

gode it-uddannelser og vores offentlige, digitale forvaltning er

også fremme i førerfeltet. Både virksomheder og borgere kan

benytte offentlige online selvbetjeningsydelser i døgnets 24

timer, og dermed er vi længere fremme end lande som Finland,

Frankrig og Tyskland.

”Men det er jo ikke kun os, der har fokus på vækstmulighederne

inden for digitalisering. Alle lande taler om det. Det er

den samme agenda overalt”, siger Jørgen Bardenfleth.

Udnyt forspringet

Det er nu, vi skal udnytte det digitale forspring, vi har som nation,

siger Jørgen Bardenfleth. Vi må udvikle endnu flere og endnu

bedre digitale løsninger på samfunds- og erhvervsmæssige

udfordringer, som andre vil efterspørge. Og vi må skabe flere

digitale arbejdsgange, der fremmer produktivitet og effektivitet.

Og så skal vi være dygtige til at udtænke nyt og attraktivt indhold

til internettet og avancerede ydelser.

”Derfor har vi behov for flere veluddannede unge, der kan udbygge

de digitale services. Hvis ikke vi får lokket unge nok til ituddannelserne,

bliver de smarte it-løsninger lavet andre steder

i verden”.

Borgerne til tasterne

Han mener, at Danmark gør for lidt for at få unge til at vælge en

it-karriere.

”En it-uddannelse er en billet til et meget stort arbejdsmarked

med et væld af forskellige muligheder i modsætning til, hvis man

for eksempel bliver uddannet som tandlæge. Det skal vi blive

bedre til at forklare de unge”, siger han.

Dernæst mener Jørgen Bardenfleth, at danskernes kompetenceniveau

som it-brugere skal løftes. Hvis ikke befolkningen i

stigende grad efterspørger og bruger de digitale muligheder, som

dygtige it-udviklere lancerer, kan vi skyde en hvid pil efter vækst.

”Undersøgelser viser, at udnyttelsesgraden af flere borgervendte,

digitale serviceydelser i gennemsnit kun er 10 procent.

Hvis udnyttelsesgraden skal stige, må borgernes it-kompetencer

styrkes”, siger Jørgen Bardenfleth.

Smart digitalisering

Han foreslår bedre integreret it-undervisning i folkeskolerne og i

det hele taget mere brugervenlige digitale services.

4 dialog tema: Digitalisering


faktam

HVAD ER DIGITALISERING

Digitalisering drejer sig om at udvikle processer ved hjælp af it. Det kan

være at digitalisere administrative opgaver og kommunikation, men

det kan også være udviklingen og anvendelsen af nye it-produkter og

løsninger, som skaber grundlag for nye måder at organisere sig på.

Hermed kan it være med til at udvikle helt nye forretningsmodeller og

servicekoncepter. It og digitalisering er derfor ikke et mål i sig selv, men

et middel til at skabe udvikling og innovation i både den offentlige og

private sektor.

”Hvis vi skal have flere danskere til at bruge mulighederne på

nettet, kræver det, at de services, der ligger der, er godt lavet”,

siger han.

For eksempel er det ikke smart digitalisering at sætte strøm

til en standardformular om forskudsskat, som borgeren så kan

udfylde på skærmen.

”Det skal tænkes helt om og gøres smartere og lettere”, siger

Jørgen Bardenfleth og peger igen på behovet for veluddannede,

innovative it-hjerner.

”Vi skal både bruge og skabe bedre it-kompetencer for at

skabe vækst igennem digitalisering”, konkluderer han.

Skridt i rigtig retning

Videnskabsministeriet har netop søsat et projekt, der skal

afdække motivation og barrierer for danskernes brug af it.

Formålet er at finde frem til, hvordan danskerne i endnu højere

grad bliver habile brugere af digitale tilbud og dermed understøtter

grundlaget for at udvikle nye services.

Også EU’s IKT-strategi fokuserer på borgernes digitale færdigheder

foruden hurtigt bredbånd til alle kroge af Europa og et

mere dynamisk, digitalt indre marked. Tiltag, som Jørgen Bardenfleth

ser som skridt i den rigtige retning.

Han opfordrer desuden store brancheforeninger til at tage

it-strategier op med deres medlemmer og skubbe på øget brug

af digitale løsninger, ligesom han ser det offentlige spille en

væsentlig rolle.

”Det offentlige kan løfte en udvikling ved at udtænke flere

smarte løsninger sammen med erhvervslivet inden for eksempel

sundhed. Disse løsninger kan sidenhen kommercialiseres og

skabe vækst”, foreslår han og fortsætter:

”Og så skal det offentlige blive bedre til at lære af borgernes

brug af de eksisterende, digitale services. Trafikken skal måles,

så vi bedre kan se mulighederne for forbedringer”.

TOP 10 – Digital økonomi

2010 2009 Land 2010 point (af 10) 2009 point

1 2 Sverige 8,49 8,67

2 1 Danmark 8,41 8,87

3 5 USA 8,41 8,60

4 10 Finland 8,36 8,30

5 3 Holland 8,36 8,64

6 4 Norge 8,24 8,62

7 8 Hong Kong 8,22 8,33

8 7 Singapore 8,22 8,35

9 6 Australien 8,21 8,45

10 11 New Zealand 8,07 8,21

Kilde: Economist Intelligence Unit, 2010.


Der er salg i

Luxion er verdensførende med software,

der skaber livagtige fotos af ting, som endnu

ikke findes. Med støtte fra iKRAFT kan den

lille it-virksomhed videreudvikle sit guldæg.

TEKST: LOTTE WINKLER

FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Kundelisten er både imponerende og luksuriøs hos den lille it-virksomhed

Luxion: Rolex, Bvlgari, Mercedes, Porsche Design, BMW og Tiffany for

bare at nævne nogle få af de store.

Knap så luksuriøs er indretningen i Luxions kontor i Incuba Science

Park i Aarhus. Den består stort set af tre skriveborde, en sofa og en kaffemaskine.

”Vi er udviklingsafdelingen”, fortæller CEO Claus Wann Jensen, der tydeligt befinder

sig godt i det livlige miljø i Incuba Science Park efter at have startet virksomheden i privaten

hjemme i Silkeborg.

I Californien har Luxion sit andet kontor, hvor otte medarbejdere tager sig af salg,

markedsføring og support under ledelse af Claus Wann Jensens bror, Henrik Wann Jensen.

På tværs af Atlanten har de to brødre skabt en it-baseret erhvervssucces, der kan tage

kampen op med de helt store konkurrenter. Og vinde.

Ønskefotos

Virksomhedens guldæg er KeyShot – et software-program, der simulerer et kamera. Med

KeyShot kan man lave modelfotos af endnu ikke eksisterende bilmodeller, ure og smykker og

”fotografere” dem, så lys, skygge og materiale er fuldstændig virkelighedstro.

Den danske virksomhed Velux bruger f.eks. Luxions teknologi til at visualisere lysindfald i

endnu uopførte bygninger. Og den verdenskendte bilfotograf David Burgess bruger KeyShot til

at skabe PR-billeder af den nye Ford Focus 2012 – inden første prototype er skabt.

Teknologien er så banebrydende, at prestigefyldte kæmpekoncerner af sig selv kommer til

Luxion for at købe KeyShot til deres markedsføring.

”Ja, nu ruller snebolden. Med de store kunder kommer flere store kunder til”, siger Claus

Wann Jensen synligt tilfreds over virksomhedens internationale succes.

En Oscar for Ringenes Herre

Storebror Henrik Wann Jensen er Ph.D og professor ved University of California i San Diego. Han

er internationalt anerkendt for sin ekspertise i fotorealistisk simulation af lys og materiale – også

kaldet rendering.

Luxions succes fik en kickstart, da Henrik Wann Jensen modtog en Oscar i 2004 for sit bidrag til

filmatiseringen af Ringenes Herre. På baggrund af hans forskning lykkedes det at få huden på den

computeranimerede figur Gollum til at se livagtig ud.

6 dialog tema: Digitalisering


fremtidsbilleder

Siden har store Hollywood-produktioner som

Avatar også gjort brug af Henrik Wann Jensens

forskning.

I 2003 besluttede de to brødre at udnytte den

specialiserede viden kommercielt. Begge har

en baggrund som civilingeniører, og afstanden

mellem de to brødres kontorer er ikke noget

problem.

”Mens de ligger og sover i USA, har vi arbejdsro

til at videreudvikle vores produkt”, siger

Claus Wann Jensen. Han tilføjer, at den store

tidsforskel også giver Luxion mulighed for at

supportere de internationale kunder 24 timer

i døgnet.

Støtte fra iKRAFT

Fra privaten i Silkeborg har Claus Wann Jensen flyttet sin halvdel

af virksomheden Luxion til Incuba Science Park i Aarhus. Herfra

samarbejder han og kollegerne med Alexandra Instituttet og servicerer

kunder over hele verden.

Kort før nytår søgte og modtog Luxion knap

en million kroner fra Innovationspuljen under

iKRAFT-satsningen. Puljen er finansieret

af Region Midtjylland for at fremme mere innovativ

brug af it i midtjyske virksomheder.

Luxion bruger pengene sammen med Alexandra

Instituttet i et fælles projekt, der

skal gøre de massive matematiske beregninger

i KeyShot-programmet endnu hurtigere.

Lykkes det, kan KeyShot også bruges

til at lave naturtro animationer af kundernes

produkter i realtid. Altså en videreudvikling

med nye muligheder for KeyShots

anvendelse.

”Man kan godt sige, at vi har købt os til en

ekstern forskningsafdeling. Uden pengene

fra Innovationspuljen havde vi ikke selv

haft mulighed for at afprøve teknologierne

så grundigt, for vi har jo også det daglige

arbejde at passe, siger Claus Wann Jensen.

Her i foråret forventer Luxion at få de

første forskningsresultater fra Alexandra

Instituttet. Resultater, der kan hjælpe

Luxion med at beholde førertrøjen på.

”Vi får sommetider forespørgsler fra

større virksomheder, der vil købe os. Men

det har vi ikke lyst til. Vi har det sjovt og

har stadig masser af ideer, som vi gerne

vil ud med”, siger Claus Wann Jensen.

dialog tema: Digitalisering 7


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Agenter med

store ører

Fem

iKRAFTagenter

arbejder i hver

sin del af regionen.

Deres fælles mission

er at fremme virksomheders

vækst og udvikling

gennem innovativ brug af ny it.

faktam

iKRAFT-agent Jan Lindegaard lytter

sig frem til, hvilke innovative

it-løsninger, der kan bane vejen for

vækst og muligheder i virksomheder

i regionen. Sammen med fire andre

iKRAFT-agenter har han skabt flotte

resultater.

»»kort nyt

Nyt perspektiv på fremtidens sygehuse

Forum for Sygehusteknik og –arkitektur (FSTA) er et nyt

tværfagligt samarbejde, der består af en bred vifte af fag,

foreninger og virksomheder med interesse for byggeri og drift

af hospitaler. Netværket er det første samarbejde af sin art i

8 dialog tema: Digitalisering

IKRAFT AGENTER

Agenternes vigtigste opgave er at udfordre og inspirere regionens

erhvervsliv til at anvende it strategisk og innovativt. Det sker i dialog

med virksomhederne og ved at bygge netværk og broer mellem

virksomheder og videnmiljøer. Agenterne er placeret decentralt i

henholdsvis Silkeborg, Holstebro, Horsens-Hedensted, Viborg og

Randers.

Læs mere om iKRAFT på www.ikraft.dk

Danmark, og det vil give et nyt tværfagligt perspektiv på de

kommende sygehusbyggerier.

FSTA så dagens lys onsdag den 16. marts 2011 ved en stiftende

generalforsamling, hvor 125 mennesker med vidt forskellige

faglige baggrunde var mødt op.

Yderligere info: hans-ulrik.rasmussen@dnu.rm.dk


Det kan være

svært at se,

hvordan ny

teknologi kan

få ens virksomhed til at vokse. Eller

bare få et overblik over mulighederne.

Derfor er iKRAFT sat i søen som et tilbud

til alle virksomheder i regionen uanset

branche. En stor satsning, som Vækstforum

og Region Midtjylland netop har vedtaget at forlænge

indtil udgangen af 2013.

”iKRAFT har to helt unikke karakteristika, der adskiller

initiativet fra andre projekter”, fortæller lederen

af iKRAFT, Palle Nowack fra Alexandra Instituttet.

Han nævner dels iKRAFTs fem agenter, der arbejder i hver

sin del af regionen tæt på virksomheder, erhvervsråd og kommuner,

og dels agenternes evne til at lytte sig til virksomhedernes

behov.

”Agenterne sætter sig i den enkelte virksomheds situation

og finder frem til, hvordan innovativ brug af it kan styrke deres

forretning. De vender faktisk den traditionelle vejledningsproces

på hovedet, fordi de ikke tager udgangspunkt i udbuddet af

finansieringsmuligheder, men i virksomheden selv”, siger Palle

Nowack.

Netværk i tasken

Med i tasken har agenterne et omfattende netværk og den

nyeste viden om it, som kan skabe vækst og nye forretningsmuligheder

i virksomhederne. Det kan være smartphone applikationer,

digitale serviceydelser eller sociale medier til interaktion

med kunderne. I samarbejde med virksomheden finder

agenten frem til digitale udviklingsmuligheder, der matcher

virksomhedens behov og potentialer.

Nogle gange kan virksomheden gå direkte videre til en privat

leverandør. Andre gange hjælper agenten virksomheden

videre ved at skabe kontakt til forskere eller virksomhedsnetværk.

erhvervsudvikling siden 1992 og fortæller, at han med iKRAFT

har ændret sin praksis.

Bygger bro

”Jeg møder virksomheder med et åbent sind og tager ikke noter

i første omgang. Jeg lytter efter, hvad virksomheden selv har

tænkt i stedet for bare at trække en finansieringsmulighed op

af tasken”, siger han.

Behovet kan være sparring med andre virksomheder, et

overblik over relevante rådgivere, adgang til mere viden eller

måske bare inspiration. Jan Lindegaard er især opmærksom på

muligheden for at matche virksomheder med videnmiljøer, så

ideer kan skabe nye resultater hos begge parter.

”De fleste virksomheder holder sig godt orienteret og har

en fin fornemmelse for, hvad der er på vej på markedet, men de

har ikke tradition for at samarbejde med videninstitutioner. Der

kan jeg hjælpe med at bygge bro”, fortæller Jan Lindegaard.

Tema-arrangementer

iKRAFT er også vært for større arrangementer, hvor virksomheder

kan få oplæg om det nyeste inden for bestemte emner. For

eksempel har iKRAFT for nylig indledt en temarække af seminarer

og workshops om Mobile Computing, fordi emnet bugner af

forretningsmuligheder. Tilslutningen har været overvældende.

Over 50 virksomheder har givet tilsagn om, at de ønsker at

indgå i samarbejder om at udvikle forretningsmuligheder via

applikationer til smartphones.

Også emner som Cloud Computing, Tagging & Tracking og

digital markedsføring har iKRAFT sat fokus på med informationsmøder

for virksomheder i regionen. Her har flere end 3.000

mennesker deltaget.

Når iKRAFT udløber med 2013, håber parterne bag, at der er

opbygget et dynamisk miljø, hvor virksomheder, forskere og offentlige

institutioner løbende indgår i innovative samarbejder

om it og forretning.

Flotte resultater

Metoden virker. På kun to år har iKRAFT-agenterne besøgt 700

virksomheder i regionen. En evaluering fra efteråret 2010 viser,

at to ud af tre af de besøgte virksomheder nu samarbejder

med andre virksomheder eller leverandører om it. Og endnu

bedre: En ud af fem besøgte virksomheder samarbejder i dag

med et videnmiljø om udvikling eller innovativ brug af it.

”Det er meget flotte resultater. Det er generelt en udfordring

for små og mellemstore virksomheder i Danmark at tage kontakt

til videnmiljøer, men med iKRAFT er vi nået et godt stykke”,

siger Palle Nowack.

En af iKRAFTs fem er agenter er Jan Lindegaard, der arbejder

i Horsens-Hedensted området. Han har arbejdet med

faktam

IKRAFT-KONSORTIET

Bag iKRAFT står:

Alexandra Instituttet, der bygger bro mellem forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner

og borgere.

Innovation Lab, der er et internationalt videncenter med overblik over, hvilke teknologier,

der er på vej, og hvad de kan bruges til.

it-forum midtjylland, der er et vidennetværk for it-interesserede private og offentlige

organisationer og virksomheder i Region Midtjylland.

Lige op af jorden og i computeren

Et projekt, der bygger på brugerdrevet innovation, skal sløjfe

det ofte omstændelige papirarbejde, når der tages jordprøver.

På baggrund af de erfaringer, som geologer, brøndborere og

sagsbehandlere kommer med, skal så forskellige fagfolk som

en industridesigner, en programmør og en facilitator udvikle

et instrument, der – eventuelt med indbygget GPS - kan føre

alle boredata over i en database - helt derude i felten, hvor

virkeligheden kan bestå af en mand med lerede handsker

stående på en pløret mark i ruskende regnvejr.

Udviklingsprojektet er budgetteret til 200.000 kroner og

forventes afsluttet i efteråret 2011.

Yderligere info: holger.stroem@ru.rm.dk

dialog tema: Digitalisering 9


TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Det starter

med

kundens

behov

Formanden for Region Midtjyllands

it-råd ser store forretningsmuligheder

i offentligprivate

samarbejder. Hans

egen virksomhed Systematic

er eksempelvis på vej ud på

verdensmarkedet med den

elektroniske patientjournal.

»»kort nyt

Vækstforum sætter handling bag ordene

Vækstforum vedtog 2. marts 2011 sin handlingsplan for 2011-

2012. Planens initiativer skal bidrage til at virkeliggøre visionen

om, at Region Midtjylland i 2020 er en globalt konkurrencedygtig

region - blandt de bedste i Europa. Handlingsplanen rummer

otte indsatsområder, hvoraf fire sigter mod at skabe bedre

generelle rammebetingelser

for innovation og

forretningsudvikling,

digitalisering,

iværksætteri samt

uddannelse og

kompetenceudvikling

10 dialog tema: Digitalisering


Michael Holm er stærkt optaget af digitalisering.

Ikke kun fordi han er ejer af den største privatejede

software- og it-virksomhed i Danmark med mere

end 450 ansatte i Aarhus, USA, Finland og England.

Han er også formand for Region Midtjyllands it-råd, som er en

videreudvikling af Aarhus-regionens it-råd fra 1999.

”Hvor meget en fokuseret it-indsats rykker, er Katrinebjerg

i Aarhus et lysende eksempel på. Det er fantastisk, hvad der er

sket, fra visionen blev født til i dag, hvor der er flere tusinde arbejdspladser

på stedet”, siger Michael Holm.

Det samme håber han bliver effekten af Region Midtjyllands

it-råd. Og han ser masser af muligheder for at udvikle

digitaliserings-løsninger med forretningspotentiale i et samarbejde

mellem private virksomheder og offentlige institutioner i

regionen.

Sådan et samarbejde er hans egen virksomhed Systematic

dybt involveret i. Virksomheden er valgt som leverandør af elektroniske

patientjournaler til alle Region Midtjyllands sygehuse

efter 10 års satsning på sundheds-it.

Håb om eksport

”Vi har i samarbejde med de sundhedsfaglige specialister i regionen

udviklet et system, der giver bedre flow for sygehuset og

større sikkerhed for patienterne. Columna samler alle oplysninger

om patienternes behandling i een it-løsning”.

”Siden sidste sommer har den elektroniske patientjournal

været fuldt implementeret i Randers. Og vi har med glæde konstateret,

at Randers er blevet et af de mest effektive sygehuse i

landet”.

Udrulningen til regionens øvrige sygehuse startede i marts,

og Systematic satser på at sælge den digitale løsning til andre

danske regioner og til udlandet.

”Vi har udviklet en .dk-løsning og går i gang med at sælge

en .com-løsning. Vi kan med justeringer forhåbentlig sælge til

lande, hvis sundhedsvæsen minder om det danske ”, siger koncernchefen.

Øremærket til innovation

For at fremme innovative digitale løsninger og innovation i det

hele taget foreslår Michael Holm, at minimum 1,5 procent af

budgettet ved alle større offentlige projekter øremærkes til innovation.

Det kan være sygehuse, motorveje, havneanlæg og

meget mere. Præcis som det er med kunst, hvor staten er forpligtet

til at bruge 1,5 procent af anlægssummen på kunst.

Det vil skabe vækst og arbejdspladser, vurderer Michael

Holm. Pengene kan bruges til at udskrive konkurrencer om for

eksempel den smarte medicinbakke, eller hvad der nu er behov

for i det pågældende projekt.

”Det kan udvikle nye løsninger med forretningspotentiale,

fordi innovationen drives af et konkret behov. Gevinsten er, at

nye kunder kan se løsninger, der fungerer i praksis, hvilket betyder

rigtig meget i en salgssituation”, siger han.

Den digitale dagsorden i Region Midtjylland ser Michael

Holm frem til at påvirke som formand for it-rådet.

Det første trin

”Jeg tror, vi kan gøre en forskel i rådet. Vi er ikke politikere og

skal ikke tage alle de hensyn, de er nødt til. Vi er rådgivere og

skal sige tingene, som vi ser dem. Og så skal vi bidrage med

it-input, for it spiller en afgørende rolle, uanset om det gælder

energi og miljø eller turisme. It går på tværs af alt.”

It skal ikke være på støtten. I stedet bør fokus være på væksten

og bundlinjen. Og fundamentet for at skabe nye digitale

arbejdspladser, øget omsætning og eksport er til stede i Region

Midtjylland, lyder vurderingen fra It-rådets formand.

”Vi har en stærk digital platform på universitetet, og den

styrke skal vi bruge til at bygge bro mellem forskningen og virksomhederne.

Men det første trin op ad trappen til det store universitet

er alt for højt for mange af de mindre virksomheder”.

”Vi har brug for, at erhvervsfolk og forskningsmiljøet arbejder

tæt sammen og driver forskning ud fra kundedrevne behov.

I en ligeværdig dialog, så parterne løfter hinanden. Professoren

er ikke smartere end smeden”, lyder det fra Michael Holm.

faktam

It-råd Midt er et fagligt ekspertråd, der rådgiver Vækstforum.

Rådet har 15 medlemmer.

Formand er koncernchef Michael Holm, Systematic.

Næstformand er chefrådgiver ved Aarhus Universitet, Erik Meineche Schmidt.

i det midtjyske erhvervsliv. De øvrige fire indsatsområder stiller

skarpt på de strategiske områder energi/miljø, fødevarer,

velfærdsinnovation og turisme.

Yderligere info: ina.drejer@ru.rm.dk

Værktøjskasse for iværksættere

Erhvervsakademi Dania har med støtte fra blandt andre Region

Midtjylland etableret www.innofactory.dk som et virtuelt

studentervæksthus for studerende i hele Region Midtjylland.

Her findes en digital redskabskasse fyldt med kreative teknikker

og modeller - for alle, der arbejder med iværksætteri og

innovation. Yderligere info: http://digibox.innofactory.dk

dialog tema: Digitalisering 11


TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

De bruger

kun papir på

toilettet

1.y på Århus Statsgymnasium må gerne skrive

i bøgerne, for alle deres lærebøger, ordbøger

og lommeregner ligger på den bærbare computer.

Eleverne behøver kun pakke computer

og oplader i tasken om morgenen, for klassen

er papirløs som et forsøgsprojekt.

»»kort nyt

Ny bog om midtjysk fremtid

Den OECD-prisbelønnede klyngeekspert Rodin Genoff fra

Australien har netop udgivet sin bog om forretningsbaseret

klyngesamarbejde og avanceret fremstillingsteknologi i Region

Midtjylland. Bogen hedder ”Engineering the Future”. Rodin

Genoff har gennem flere år studeret midtjyske virksomheder

og deres samarbejde med andre

virksomheder inden for blandt andet

avanceret fremstillingsteknologi.

Få bogen gratis ved henvendelse til

britta.madsen@ru.rm.dk

12 dialog tema: Digitalisering


Digitalisering motiverer og er dermed en genvej til vækst og

velfærd. 1.y på Århus Statsgymnasium har skiftet bøger og

hæfter ud med den bærbare, og de klarer sig godt fagligt.

Eleverne myldrer ind i lokale 28 på Århus Statsgymnasium

og hiver straks deres computere op af taskerne. De

tunge, blå gardiner trækkes hurtigt for vinduerne for

at holde den skinnende forårssol væk fra skærmene.

”Vi går nu i gang med en opsamling på dansk og historieforløbet.

I skal to og to lave en tidslinje med mindmapværktøjet.

Start med vikingetiden, og så sætter I for eksempel barokken

og renæssancen ind i bobler der, hvor det passer”, instruerer

dansklærer Jytte Petersen.

Hendes egen computer volder lidt besvær. ”Tryk F5, Jytte”,

råber en af eleverne. Det hjælper ikke, og Jonas går op og assisterer

læreren, og efter et par minutter er computeren klar.

Mens eleverne fordyber sig i opgaven, fortæller Jytte Petersen,

at de digitale muligheder er en gevinst for dansk og musik,

som hun underviser i.

”De aktiverer eleverne, som er mere på banen og mere motiverede

for at lære, end når jeg står og taler oppe ved tavlen. Så

kan de godt sidde og småsove. Se, hvor godt de arbejder. Der er

ingen på Facebook nu”, påpeger hun.

Sjovt og stressende

Det er mere sjovt at undervise i en digital klasse, mener Jytte

Petersen. Men lidt stressende, hvis systemet ikke kører perfekt.

”Se Jytte. Man kan også gøre sådan her”, siger to elever og viser

en anden tidslinje. Lærerne i den papirløse klasse oplever

jævnligt, at eleverne er mere computer-kloge end de selv.

Århus Statsgymnasium har i et par år haft digitalisering på

dagsordenen. Skolen har investeret i digitale tavler, haft digitale

eksamener, og eleverne kobler sig på skolens net for at se

skema, lektier og karakterer.

Med forsøgsprojektet ”Den papirløse klasse” med 1.y som

forsøgskaniner er gymnasiet gået skridtet videre. 1.y udarbejder

nemlig også alle opgaver, afleverer dem og får rettelserne

elektronisk. Klassen blev bedt om at møde op første dag med

en bærbar computer. Og da de fleste i forvejen har en, er det

billigere end investeringen i lommeregner og bøger, som typisk

løber op i 2.500 kroner.

De andre vil også

”De unge er digitale indfødte. Projektet med den papirløse klasse

vil give dem en digital dannelse, som de andre klasser ikke

får med ud i verden. Men jeg tror, der kommer et pres fra de

andre klasser om også at blive digitale”, siger skolens it-ansvarlige

Kaare Petersen, der er matematik- og teamlærer i 1. y.

Klassen klarer sig godt fagligt og er mere aktiv end andre

klasser. Om det skyldes, at den er papirløs, er ifølge lærerne for

tidligt at konkludere, for projektet afsluttes først efter tre år.

Men alt tyder på, at digitalisering engagerer unge og skærper

deres interesse for fagene. Især drengene, som overordnet

set halter efter pigerne på uddannelsesfronten, bliver motiveret.

Og hvis flere danske unge får en uddannelse, er digitalisering

en genvej til vækst og velfærd.

At digitalisering motiverer er også delkonklusionen i en

kvalitativ undersøgelse ”Den digitale skole”, som er finansieret

af Region Midtjyllands forsknings- og innovationspulje. Undersøgelsen

handler om folkeskolen og bygger på interviews med

lærere og skoleledere i Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Viborg, Holstebro

og Skive.

Orden i noterne

På Århus Statsgymnasium kan fysiklærer i 1. y Jesper Nymann

også se mange kvaliteter ved computeren frem for bøger.

”Af alle de klasser jeg har undervist, er 1. y den med de mest

velorganiserede noter. Selv drengene har orden i deres noter”,

påpeger Jesper Nymann begejstret og fortsætter:

”Computeren er et yderst værdifuldt værktøj, for jeg kan hurtigt

finde ud af, om eleverne har læst lektier og forstået dem

ved at give dem en hurtig online quiz med multiple-choice”.

Han har sagt til eleverne, at hvis han ser et stykke papir, kommer

han med fluesmækkeren. 1.y må ikke skrive formler ned på

papir, selvom det er hurtigere, og alle tests foregår på computeren.

Selv lange tekster læses på computeren, selvom det har

været svært for nogle at vænne sig til.

”Vi kører den papirløse klasse ret ekstremt for at få indblik i,

om vi helt kan undvære papir og bøger. Men vi er parate til at

justere hen ad vejen, hvis det bliver nødvendigt”, siger Kaare

Petersen.

Deler dokumenterne

Statsgymnasiet samarbejder med forlaget Systime, der stiller

e-bøger, undervisningswebsites og den i-bog, de har udviklet,

til rådighed for 1.y. Eleverne har et personligt log in til i-bogen,

som de kan tage noter i. Og de kan dele noter med hinanden.

”Den pædagogiske styrke ligger i, at 1.y deler alle dokumenter,

for de ligger ude i skyen, som vi kalder cyberspace. De kan se de

andres afleveringer og lærerens kommentarer og resultatet.

Det er der læringspotentiale i”, siger Kaare Petersen.

faktam

Århus Statsgymnasium er et af 12 gymnasier, som deltager i et tre-årigt forskningsprojekt

på Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet har bevilget 100.000 kr. til

”Den papirløse klasse” på Århus Statsgymnasium. Projektet undersøger muligheder

og begrænsninger i digitale medier.

9 procent flere vil i gymnasiet

De unge i Midtjylland er glade for de almene gymnasier, der i år

er mere eftertragtede end nogensinde. 600 ekstra ansøgere i

forhold til i fjor svarer til en fremgang på 9 procent.

De 7.000 unge ansøgere fordeler sig pænt på gymnasierne i

regionen - dog har Silkeborg Gymnasium i år sprængt alle

rammer med 544 ansøgere og er dermed helt i top på landsplan.

176 unge går efter den internationale studentereksamen

(IB), der kan tages på Ikast-Brande Gymnasium, Langkær

Gymnasium i Aarhus, Struer Statsgymnasium og Grenå

Gymnasium.

Yderligere info: simon.frost@ru.rm.dk

dialog tema: Digitalisering 13


Patienten får

lægens øje med

hjem

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Et telemedicinsk projekt sender hoftepatienter

hurtigt hjem med en genoptræningsløsning,

som amerikanske

Kaiser Permanente viser interesse for.

Et produkt, som kan sælges. Ikke bare i Danmark, men

også i udlandet. Det forventer læge Martin Vesterby

fra Regionshospitalet i Silkeborg bliver resultatet af et

telemedicinsk projekt, han er på vej til at afslutte.

Og han har noget at have sin optimisme i, for der er allerede

interesse fra USA. Endda fra den velrenommerede amerikanske

sundhedsorganisation Kaiser Permanente. En delegation fra

Kaiser Permanente har bedt om en præsentation af den telemedicinske

løsning, der er udviklet til projektet i Silkeborg.

Et web-camera, en mini fjernbetjening og en boks med et

scartstik er den pakkeløsning, som 37 hoftepatienter i projektet

har fået med hjem det seneste år. Kun et døgn efter at de har

fået en ny hofte.

”Hvis delegationen fra Kaiser Permanente bliver begejstret,

betyder det gode muligheder for at komme ind på det amerikanske

marked”, siger Martin Vesterby.

Samarbejde med Stanford

Han er netop på vej til Stanford University i USA, for på opfordring

af professor Allan Flyvbjerg fra Aarhus Universitet arbejder

Martin Vesterby sammen med andre forskere på at skaffe

penge til en forskningsenhed mellem universiteterne i Aarhus

og Stanford.

”Vi er i en situation, hvor der bliver bygget kæmpestore sygehuse

i Danmark, og patienterne er indlagt i stadig kortere tid.

Derfor er der brug for en innovations- og forskningsenhed, som

kan være med til at udvikle løsninger, vi ikke har i dag”, mener

Martin Vesterby og fortsætter:

”Vi tror på, det kan skabe gode forretninger. Amerikanerne

står midt i en stor omstilling af deres sundhedsvæsen, og de

vil meget gerne lære af os. Hvis vi kan udvikle løsninger, der er

gode nok, vil de også gerne købe dem af os”.

Det telemedicinske projekt på Regionshospitalet i Silkeborg

følger patienterne et år efter operationen og er endnu ikke

afsluttet. Derfor er der ingen konklusion, men Martin Vesterby

siger alligevel:

”Vi har lært rigtig meget om organisering af patientforløb.

Og ortopædkirurgisk afdeling har sidste år sparet 3,6 mio. kroner

på indlæggelser som et spin-off af forskningsprojektet”.

Billigere og bedre

På baggrund af patienternes positive oplevelser med udskrivning

efter et døgn har sygehuset indført nye standarder. De

betyder, at patienterne som hovedregel udskrives et døgn efter

operationen. Og det sparer mange penge, for en sygehusseng

koster ca. 3.500 kroner - i døgnet.

”Det er ikke bare billigere, men samtidig et bedre tilbud for

nogle, for det er stressende at være indlagt. For de fleste gælder,

at jo før de kommer hjem, jo før får de deres livskvalitet tilbage

og vender eventuelt også tilbage til jobbet”, påpeger Martin Vesterby.

At få en ny hofte er en stor operation, og for ti år siden var

hoftepatienter indlagt en uge. Nu er det et enkelt døgn. Ikke alle

patienter er egnede til at komme hjem så hurtigt, men de fleste

er, understreger han.

Før operationen får patienterne en invitation til et to timer

langt informationsmøde.

”Vi understreger, at vi har styr på operationen, mens de selv

skal arbejde efter indgrebet. Det mobiliserer patienternes egne

ressourcer og er med til at berolige de mest nervøse. Og jo min-

»»kort nyt

Regionale busruter faldt på plads

14 dialog tema: Digitalisering

Efter halvandets års udsættelse, dialog med kommuner, mere

end 1.000 indvendinger fra borgere og uddannelsesinstitutioner

og justeringer af den oprindelige plan vedtog Regionsrådet

for Region Midtjylland 23. marts en omstrukturering af det

regionale busrutenet. Ændringerne træder i kraft 26. juni 2011.

Ændringerne bliver knap så omfattende, som Regionsrådet


faktam

dre nervøse patienterne er, jo før er de klar til at komme hjem”, siger Martin

Vesterby.

Tegnefilm

Med den prototype, som er udviklet til projektet, kan patienterne og deres

pårørende hjemme i stuen få adgang til informationer, de ellers ville få under

indlæggelsen. De kan også se en tegnefilm, som Mark Film i Viborg har produceret

for at give patienter og pårørende forståelse for selve operationen og

tiden efter.

”For patienterne er det afgørende, at der er en person i den anden ende,

som kan svare på spørgsmål og berolige. At de kan komme i kontakt med fysioterapeuten,

som de møder allerede ved informationsmødet før operationen og

på afdelingen efter operationen”, fremhæver Martin Vesterby.

Hvis den nyopererede patient er i tvivl om noget eller for eksempel bekymret

over sit operationssår, kan hun holde web-cameraet tæt på såret og tage

et billede, som fysioterapeuten viser til en læge.

Projektet har et budget på to millioner kr. og løber fra

marts 2009 til august 2011. 74 hoftepatienter deltager.

Halvdelen udskrives efter et døgn med en telemedicinsk

løsning, der hjælper dem med genoptræningen.

Partnere i projektet er Regionshospitalet Silkeborg,

Capgemini, SAS Institute, Mark Film A/S, Datalogisk

Institut Aarhus Universitet, TDC, The Animation Hub,

Caretech Innovation og Alexandra Instituttet A/S.

Tv er bedre end pc

Telemedicin tager højde for, at patienter bliver mere individuelt krævende,

mener Martin Vesterby. Nogle patienter fanger straks de

genoptræningsøvelser, de skal lave efter operationen, mens andre

har brug for mange gentagelser. Via fjernbetjeningen kan de finde

øvelserne i menuen på tv-skærmen og se dem så mange gange,

de har brug for.

”Elektronik virker angstprovokerende på nogle. Derfor har vi

valgt at give patienterne en boks til at koble til deres tv, for det

afskrækker dem mindre end en pc. At de kan se alle informationer

på tv fjerner mange barrierer”, fortæller Martin Vesterby om

de digitale overvejelser.

Andre patientgrupper

Han har en klar forventning om, at læren fra hoftepatient-projektet

kan bruges i forhold til andre patientgrupper som for eksempel ryg- og

knæ-patienter. Ikke bare i Silkeborg, men også på andre sygehuse.

”Den telemedicinske løsning er ikke diagnosespecifik, men patient-specifik.

Nogle patienter er for nervøse og angste og vil have behov for at være indlagt

i mere end et døgn. Men for flertallet af patienterne og

specielt for fremtidens patienter er det et fremskridt”,

siger Martin Vesterby.

Et webcam og en boks fyldt med elektronik har fungeret

som hospitalets øje hjemme hos 37 hoftepatienter

i et telemedicinsk projekt på Regionshospitalet i Silkeborg.

Hjemme fra stuen har patienterne haft hul igennem

til en fysioterapeut på hospitalet, og det giver

tryghed, fortæller læge Martin Vesterby.

oprindelig havde lagt op til. For at sikre, at elever på

ungdomsuddannelserne kan komme til og fra deres skole med

bus, har rådet nemlig valgt at betale for at bibeholde særlige

afgange morgen og eftermiddag på ruter, der ellers stod til at

blive nedlagt. Også selv om lovgivningen ikke specifikt forpligter

regionen til at betale for denne kørsel.

Yderligere info: per.holm@ru.rm.dk

dialog tema: Digitalisering 15


Telemedicin

Med telemedicin kan

regionen højne kvaliteten af behandlingen,

gøre patienterne mere tilfredse

og give erhvervslivet nye forretningsmuligheder.

Nu skal der styr på en stor

underskov af ukoordinerede projekter.

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Illustration: Rådgivergruppen DNU I/S

»»kort nyt

Boligejere får vished om forurening

Region Midtjylland vil i 2011 udføre indledende undersøgelser

på 80 boliggrunde, som er under mistanke for at være

forurenede. Grundene er omfattet af en 1-års regel, som giver

ejerne ret til at få afklaret mistanken inden for år. Derudover

kaster regionen søgelyset på tidligere renserigrunde og deres

nabogrunde, fordi jordforurening fra renserier ofte spredes over

betydelige afstande. Regionen har også planlagt at undersøge

cirka 60 lokaliteter, hvor der kan være risiko for grundvandet.

Se mere på www.jordmidt.dk.

16 dialog tema: Digitalisering


– en vindersag

Afstand er ingen hindring for, at patienter kan få lægen

til at se på deres sår og vurdere, om det heler fint. For

telemedicinske løsninger kan bringe sundhedspersonale

tæt på patienter langt væk.

Den slags løsninger vil vinde større indpas de kommende år

og spare patienterne for indlæggelser og transport og samfundet

for penge.

Telemedicin kommer også til at spille en afgørende rolle på

de nye supersygehuse, som Region Midtjylland bygger i Skejby

og Gødstrup.

De vil få langt flere patienter, som dårligt når at varme hospitalssengen

op, før de er på vej hjem igen. Og nogle patienter

bliver slet ikke indlagt, for korte indlæggelser på 1-2 dage bliver

omlagt til ambulant behandling.

Ifølge Lars G. Knudsen, it-projektchef ved Det Nye Universitetshospital

(DNU) i Aarhus, er telemedicin et af flere strategiske

redskaber i planlægningen af DNU, hvor der bygges knap

200.000 kvadratmeter til de eksisterende 160.000 kvadratmeter

i Skejby.

”Vi har ikke uanede mængder af penge – snarere tværtimod.

Derfor er vi afhængige af, at telemedicin er mere end en drøm,

og derfor tager vi højde for telemedicinske løsninger i planlægningen

af det nye sygehus”, siger Lars G. Knudsen.

Kortere indlæggelse

Som eksempel på en patientgruppe, som vil blive indlagt markant

mindre på det nye hospital på grund af telemedicin, nævner

han patienter med lungesygdommen KOL.

”Med telemedicin kan det nye universitetshospital dimensioneres

til, at visse typer af KOL-patienter kun vil være indlagt et

døgn frem for flere dage. Så kommer de hjem igen med digital

adgang til personale på sygehuset”, fortæller Lars G. Knudsen.

KOL giver patienterne vejrtrækningsbesvær. Med en telemedicinsk

løsning kan de hjemme fra stuen få kontakt til sundhedspersonale.

De kan også selv måle iltniveauet i fingeren,

tage iltmaske på og dosere medicin efter instruktion fra sundhedspersonalet

på skærmen.

”De kan få præcis samme behandling i deres eget hjem, som

de ville få, hvis de blev indlagt akut”, fremhæver Lars G. Knudsen.

Partnerskab giver nye løsninger

Han ser gode muligheder for, at regionerne udvikler nye telemedicin-løsninger

i et partnerskab mellem offentlige og private

aktører. Han understreger, at DNU ikke er ”driver” men en aktør,

som efterspørger nye løsninger inden for telemedicin.

”Hospitalerne skal inden udflytningen til Skejby tilpasse sig

de nye fysiske rammer og begrænsninger som færre senge

ved at tage telemedicin i brug til patientgrupper som for

eksempel diabetikere og hjertepatienter”, siger Lars G. Knudsen.

Han påpeger, at DNU samordner konkrete initiativer med

Region Midtjylland og det nye supersygehus i Gødstrup.

Også Henrik Bendix ser store perspektiver i telemedicin.

Han er leder af MidtLab, Region Midtjyllands katalysator for

innovation, og koordinator for en gruppe, som har til opgave at

få overblik over og komme med forslag til fokusering af de telemedicinske

aktiviteter i regionen.

”Telemedicin vil sikre højere kvalitet og bedre udnyttelse

af ressourcerne i et sundhedsvæsen under stort udgiftspres”,

siger han.

Mere tilfredse patienter

Telemedicin vil både hjælpe regionen med at levere sundhedsydelser

i en bedre kvalitet og samtidig gøre patienter og

borgere mere tilfredse, mener Henrik Bendix. Derudover ser

han et forretningspotentiale i telemedicin.

”Vi interesserer os først og fremmest for telemedicin for

borgernes skyld. Men der er ingen tvivl om, at der er basis for

at udvikle nye løsninger, som forhåbentlig kan blive en god forretning.

Det er der allerede gode eksempler på”, påpeger Henrik

Bendix.

Han nævner sygehuset i Horsens, som i samarbejde med det

private firma Cetrea har udviklet i-hospitalet. En løsning, som

er på vej til det amerikanske marked.

I Region Midtjylland er læger, sygeplejersker og andre af

sundhedsvæsenets faggrupper i færd med at høste erfaringer

med telemedicin. Omkring 40 projekter er startet af engageret

sundhedspersonale, som har skaffet penge til at eksperimentere

med nye løsninger.

”Der er en kraftig underskov af telemedicin-projekter. Det

er imidlertid nødvendigt at trimme underskoven og opskalere

de bedste projekter, så de kan spredes. Flere af projekterne

er parallelle og arbejder med forskellige løsninger på

samme problemstilling. I et moderne sundhedsvæsen har vi

brug for at samle kræfterne og vælge løsninger, der fungerer

godt sammen, hvis det skal være rationelt”, påpeger Henrik

Bendix.

Vindindustrien sadler om

De midtjyske underleverandører til vindmølleindustrien

er presset af finanskrise og globalisering og har brug

for en større omstilling til fremtiden. Nu kan de få hjælp

fra et ambitiøst program, som brancheforeningen

Vindmølleindustrien står bag, og som Vækstforum for Region

Midtjylland støtter med 4,5 mio. kroner. Der er tale om en

målrettet indsats for at udvikle og omlægge den midtjyske

vindmøllesektor. Vindmølleproducenterne og deres store net af

underleverandører udgør en betydningsfuld del af det midtjyske

erhvervsliv. To tredjedele af den danske vindmølleindustri er

således placeret i Region Midtjylland – hvilket svarer til ca.

14.000 ansatte.

Yderligere info: nanna.seidelin@ru.rm.dk

dialog tema: Digitalisering 17


TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Tryghed

ved verdens ende

På øgruppen Svalbard

arbejder 2.200 mennesker

året rundt, mens andre

tusinder hvert år strømmer

til som turister. Her på

grænsen af den civiliserede

verden er det afgørende at

have adgang til et godt sundhedssystem

og beredskab.

Longyearbyens Sykehus har eksisteret siden 1980, men der har

været sundhedstilbud på øen siden 1906. Lægerne fik i maj 2005

direkte adgang til speciallægerne i Tromsø via en videoskærm

og lydudstyr, og det har de været glade for, siger den

danske afdelingslæge, Søren Nissen.

18 dialog tema: Digitalisering


Minearbejdere, fiskere og turister flokkes hvert år

på Svalbard 80 grader nord. Øgruppen ligger 1.300

kilometer fra Nordnorges kyst, og to tredjedele af

landet er dækket af gletsjere. I sneørkenen, der

starter, hvor Longyearbyens bygrænse slutter, lever lige så

mange isbjørne som fastboende, og de og den hårde natur gør

sundhed til en vigtig del af hverdagen. Longyearbyen er den

eneste større bebyggelse på Svalbard, resten er minesamfund

eller fangsthytter.

I mange år har et lille sygehus i Longyearbyen været det

eneste sted, hvor den service kunne findes. Her skulle sundhedspersonalet

klare de akutte syge, der kom ind, samt tage

sig af hverdagsplejen. Men for fem år siden ønskede man at afprøve

telemedicin i form af en skærm, højttalere og et lydanlæg

fra Tromsø for at bedre kommunikationen til speciallægerne

dernede.

En hjælpende hånd

Pilotprojektet blev sat i værk af Nasjonalt senter for samhandling

og telemedisin (NST) i Tromsø i maj 2005. Som det første

i Norge blev Longyearbyens Sykehus koblet op til en videoskærm,

hvor igennem speciallæger fra Tromsø Sygehus kunne

følge med i akutte behandlinger og yde assistance.

”Der har været flere situationer med scooterulykker, et

forulykket skib, en gravid kvinde og en nedkølet patient, hvor

det hjalp at kunne komme i kontakt med specialisterne på fastlandet”

siger den danske afdelingslæge i Longyearbyen, Søren

Nissen.

”Førhen ringede vi over telefonen, men så skulle vi gå ud af

rummet. I dag kobler vi os bare på, og så kan lægerne i Tromsø

selv styre kameraet, så de kan følge med i skadernes omfang.”

Startproblemer

I starten måtte både lægerne i Tromsø og i Longyearbyen dog

vænne sig til den nye kommunikationsform. Lægerne på Svalbard,

som har den direkte kontakt med patienten og behandlingsansvaret,

skulle nemlig ikke svare på alt for mange spørgsmål

via skærmen, men koncentrere sig om personen foran dem.

Derfor blev styringen af kameraet i loftet over sengen også

hurtigt overladt til Tromsø, så lægerne der selv kunne zoome

ind på skaderne.

Netop brugervenligheden har for Søren Nissen og hans kolleger

været altafgørende for, at de efterfølgende sagde ja tak til

at bruge udstyret. For det skal være let i en akut situation, når

der er knaphed på hænder.

Kulminer og skibe

Sidenhen har de dog også fundet andre brugsmuligheder for

telemedicinen, for med miner spredt ud over Svalbards ca.

62.000 km 2 store areal er der ofte brug for en hjælpende hånd

andre steder. Et af dem er kulminen ved Svea, hvor mellem 200

og 250 minearbejdere bor. Her har nogle få arbejdere fået et

udvidet førstehjælpskursus, men ofte kræves der hjælp udefra.

Via en skærm i sygestuen kan de nu altid komme i kontakt med

Longyearbyens læger, og netop den brug kan Søren Nissen se

fidusen i.

”Man kunne godt forestille sig at bruge samme system på de

skibe, der sejler heroppe. Mange af dem har ikke læger ombord,

så hvis ulykken er ude, og det er dårligt vejr, kan vi ikke komme

ud til dem. Med en god internetforbindelse kunne de i stedet få

kontakt til os her.”

Mulig eksport

Hos NST udvikler man da også til stadighed nye produkter for

læger og patienter i det vidtstrakte Nordnorge og havet ud for.

Kun fantasien sætter nemlig grænser for, hvor langt telemedicinen

kan nå ud, siger kommunikationsleder Elisabeth Jakobsen

fra NST.

”Vi er hele tiden i gang med at udvikle nye løsninger. Lige nu

er de største udfordringer kvaliteten af bredbånd, brugerfærdighed

og organisationen i kommunerne, men alt er muligt.”

Elisabeth Jakobsen kan sagtens øjne besparelser forude, for

efterhånden som it-kundskaberne i befolkningen bliver bedre

og brugen af telemedicin mere udbredt, vil flere bruge dem

frem for at rejse langt for at komme til en læge, forudser hun.

En anden mulighed for at hive investeringerne hjem igen er den

interesse fra udlandet, der er i NSTs teknologiske løsninger.

”Vi har haft besøg fra Grønland og har implementeret systemer

i Rusland. Så længe der findes udkantsområder, vil der

være brug for løsninger som disse. Det vidstrakte landskab

starter lige uden for vores egen hoveddør, og måske er det derfor,

vi har været så gode til at se nye anvendelsesmuligheder.”

dialog tema: Digitalisering 19


Magasinpost UMM

id-nr. 42717

»»kort nyt

Turisme skal stå på tre ben

Tre områder inden for den midtjyske turisme vil få særlig

opmærksomhed i de kommende år. Det er færre, men stærke

feriesteder, erhvervsturisme samt mersalg til den enkelte

turist - alt sammen indeholdt i handlingsplanen ”Ny VÆKST

i turismen”, der samlet set er en satsning til over 200 mio.

kroner. Den midtjyske turisme som forretningsområde har i

de senere år hængt med næbbet, og antallet af arbejdspladser

i turismesektoren er bare faldet og faldet. Nu skal udviklingen

imidlertid vendes, og det skal ske igennem en målrettet

satsning på de tre områder, der skal fungere som lokomotiv

for resten af turismesektoren.

Yderligere info: erik.sejersen@ru.rm.dk

NÆSTE NUMMER af Dialog udkommer 1. august og handler om de nye sygehusbyggerier

og den erhvervsmæssige udfordring, der ligger i at tænke langt frem i en foranderlig verden

More magazines by this user
Similar magazines