Patienten får lægens øje med hjem / 14 - Region Midtjylland

Minearbejdere, fiskere og turister flokkes hvert år
på Svalbard 80 grader nord. Øgruppen ligger 1.300
kilometer fra Nordnorges kyst, og to tredjedele af
landet er dækket af gletsjere. I sneørkenen, der
starter, hvor Longyearbyens bygrænse slutter, lever lige så
mange isbjørne som fastboende, og de og den hårde natur gør
sundhed til en vigtig del af hverdagen. Longyearbyen er den
eneste større bebyggelse på Svalbard, resten er minesamfund
eller fangsthytter.
I mange år har et lille sygehus i Longyearbyen været det
eneste sted, hvor den service kunne findes. Her skulle sundhedspersonalet
klare de akutte syge, der kom ind, samt tage
sig af hverdagsplejen. Men for fem år siden ønskede man at afprøve
telemedicin i form af en skærm, højttalere og et lydanlæg
fra Tromsø for at bedre kommunikationen til speciallægerne
dernede.
En hjælpende hånd
Pilotprojektet blev sat i værk af Nasjonalt senter for samhandling
og telemedisin (NST) i Tromsø i maj 2005. Som det første
i Norge blev Longyearbyens Sykehus koblet op til en videoskærm,
hvor igennem speciallæger fra Tromsø Sygehus kunne
følge med i akutte behandlinger og yde assistance.
”Der har været flere situationer med scooterulykker, et
forulykket skib, en gravid kvinde og en nedkølet patient, hvor
det hjalp at kunne komme i kontakt med specialisterne på fastlandet”
siger den danske afdelingslæge i Longyearbyen, Søren
Nissen.
”Førhen ringede vi over telefonen, men så skulle vi gå ud af
rummet. I dag kobler vi os bare på, og så kan lægerne i Tromsø
selv styre kameraet, så de kan følge med i skadernes omfang.”
Startproblemer
I starten måtte både lægerne i Tromsø og i Longyearbyen dog
vænne sig til den nye kommunikationsform. Lægerne på Svalbard,
som har den direkte kontakt med patienten og behandlingsansvaret,
skulle nemlig ikke svare på alt for mange spørgsmål
via skærmen, men koncentrere sig om personen foran dem.
Derfor blev styringen af kameraet i loftet over sengen også
hurtigt overladt til Tromsø, så lægerne der selv kunne zoome
ind på skaderne.
Netop brugervenligheden har for Søren Nissen og hans kolleger
været altafgørende for, at de efterfølgende sagde ja tak til
at bruge udstyret. For det skal være let i en akut situation, når
der er knaphed på hænder.
Kulminer og skibe
Sidenhen har de dog også fundet andre brugsmuligheder for
telemedicinen, for med miner spredt ud over Svalbards ca.
62.000 km 2 store areal er der ofte brug for en hjælpende hånd
andre steder. Et af dem er kulminen ved Svea, hvor mellem 200
og 250 minearbejdere bor. Her har nogle få arbejdere fået et
udvidet førstehjælpskursus, men ofte kræves der hjælp udefra.
Via en skærm i sygestuen kan de nu altid komme i kontakt med
Longyearbyens læger, og netop den brug kan Søren Nissen se
fidusen i.
”Man kunne godt forestille sig at bruge samme system på de
skibe, der sejler heroppe. Mange af dem har ikke læger ombord,
så hvis ulykken er ude, og det er dårligt vejr, kan vi ikke komme
ud til dem. Med en god internetforbindelse kunne de i stedet få
kontakt til os her.”
Mulig eksport
Hos NST udvikler man da også til stadighed nye produkter for
læger og patienter i det vidtstrakte Nordnorge og havet ud for.
Kun fantasien sætter nemlig grænser for, hvor langt telemedicinen
kan nå ud, siger kommunikationsleder Elisabeth Jakobsen
fra NST.
”Vi er hele tiden i gang med at udvikle nye løsninger. Lige nu
er de største udfordringer kvaliteten af bredbånd, brugerfærdighed
og organisationen i kommunerne, men alt er muligt.”
Elisabeth Jakobsen kan sagtens øjne besparelser forude, for
efterhånden som it-kundskaberne i befolkningen bliver bedre
og brugen af telemedicin mere udbredt, vil flere bruge dem
frem for at rejse langt for at komme til en læge, forudser hun.
En anden mulighed for at hive investeringerne hjem igen er den
interesse fra udlandet, der er i NSTs teknologiske løsninger.
”Vi har haft besøg fra Grønland og har implementeret systemer
i Rusland. Så længe der findes udkantsområder, vil der
være brug for løsninger som disse. Det vidstrakte landskab
starter lige uden for vores egen hoveddør, og måske er det derfor,
vi har været så gode til at se nye anvendelsesmuligheder.”
dialog tema: Digitalisering 19