april 2013 37. årgang - Byforeningen for Odense

byforeningenforodense.dk

april 2013 37. årgang - Byforeningen for Odense

2

april 2013

37. årgang

UTEATER UNDERGRUNDEN 3. april side 7

GENERALFORSAMLING 18. april side 8

JERNBANEMUSEET 1. maj side 11

KOMMANDOBUNKEREN 7. og 16. maj side 14

HØRVÆVSMUSEET OG NÅRUPHUSET 30. maj side 17

NORDATLANTISK HUS 12. juni side 18

WWW.ODEN SEBYFORENING.DK


BAG OM BYFORENINGEN

Forsidefoto: Godsbanearealet primo 2013 (før Viva) af Flemming Wedell

BYFORENINGEN FOR ODENSE

FORMAND:

Bo Vietz

Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

Tlf.: 66 14 67 25

E-mail: bovietz@gmail.com

NÆSTFORMAND:

Jarl Abrahamsen

Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV

Tlf.: 25 54 43 86

E-mail: jarlabrahamsen@hotmail.com

SEKRETÆR:

Birte Landorph

Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV

Tlf.: 66 13 11 75

E-mail: b.d.landorph@post.tele.dk

KASSERER:

Søren Michael Nielsen

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C

Tlf.: 65 91 01 42

E-mail: kasserer@odensebyforening.dk

REDAKTØR: Blad og hjemmeside

Lennart Greig

Tlf.: 98 38 30 49

E-mail: lennart@greig.dk

ØVRIGE BESTYRELSE:

Andreas Isager

Thorslundsvej 6, 5000 Odense C

Tlf.: 66 13 92 10

E-mail: ai@isagerarkitekter.dk

Viggo Johannsen

Filosofgangen 9, 3.th,

Tlf.: 21 16 12 09

E-mail: viggo.johannsen@hotmail.dk

SUPPLEANTER:

Flemming Wedell

Tlf.: 66 14 18 14

E-mail: fw@fwfoto.dk

Helga Brøndum

Tlf.: 66 11 68 18

E-mail: h.broendum@gmail.com

FRA BESTYRELSENS BORD

Som omtalt i blad nr. 1 har Byforeningen

i oktober 2012 ansøgt Odense

Kommunes Forstadspulje for 2013

om hjælp til opstart af to væsentlige

og meget fremadrettede projekter

Kanal + Kunst og Næsbyhoved

Slotsbanke. Kommunen har, efter

ansøgningsfristen, valgt at opstille

supplerende kriterier for at reducere

mængden af indkomne projekter.

Det betød, at konkrete projekter fik

forrang frem for projektudvikling og

dermed, at Byforeningens ansøgning

ikke opnåede støtte.

Endvidere bemærkedes det, at projekterne

er ”byprojekter” – fælles for

hele kommunen – og ikke kun for

lokalområdet, hvilket ligger uden for

puljens intentioner.

Byforeningen finder det naturligvis

ærgerligt at lokale projekter, der vurderes

at skabe værdi for hele byen,

ikke kunne opnå støtte. Men netop

på grund af projekternes potentialer

har vi imidlertid en spirende forhåbning

om at kunne finde opbakning

fra anden side.

Fra Odense Kommune foreligger nu

en ny toårig trafikplan ”Trafik i byen

2013-2015” vedtaget af Byrådet.

Den kan læses på kommunens hjemmeside.

Byforeningen har tidligere

kommenteret den store Trafik- og

mobilitetsplan.

Blad nr. 2 har stort set været fyldt ud

med artikler og arrangementer siden

årets start. Der er en del arrangementer,

som nu dubleres grundet

stor interesse fra medlemmernes

side.

I starten af januar fik vi pludselig en

mulighed for at besøge COOPs højlager

i Hjallese i samarbejde med

IDA. Med den korte varsel var det

kun muligt at kontakte foreningens

medlemmer pr. mail.

2


ARTIKEL

BØRN OG EVENTYR I NORDISK PERSPEKTIV

Af Johs. Nørregaard Frandsen,

Syddansk Universitet

Titelbladet på H.C. Andersens første udsendelse

af eventyr og historier i 1835

sagde: Eventyr, fortalte for Børn. Siden

har H.C. Andersen (1805-1875) som

bekendt sat sit spor så eftertrykkeligt i

verden med sine eventyr, at næsten intet

kan sammenlignes dermed. Han var den

første, og siden har der udviklet sig en

særlig tradition for at fortælle for børn

i de nordiske lande. Vi kan tænke på

Thorbjørn Egner (1912-1990) fra Kristiansand

i Norge, Astrid Lindgren (1907-

2002) fra Vimmerby i Sverige og Tove

Jansson (1914-2001) fra Mumidalen, nå

nej, fra Helsinki. Det er stærke kort på

den nordiske himmel, interessante bud

på nordisk indflydelse på den internationale

litteratur og kunst.

Den nordiske fortælling for børn var i

centrum ved Odense Blomsterfestival

2012, hvor finske Tove Jansson ganske

vist ikke var med, men hvor den blomstrende

festival og vores skønne by havde

besøg af muntre figurer fra Sverige

og Norge. Rundt mellem de fynske gartneres

fantastiske kreationer kunne man

møde troskyldige dyr fra Hakkebakkeskoven,

røvere, Tante Sophie og andet

godtfolk fra Kardemomme By samt de

muntre tandpiner, Karius og Baktus.

De dejlige figurer fra Thorbjørn Egners

fortællinger så ud til at nyde opholdet i

Odense, skulle jeg hilse og sige. Kasper

og Jesper og Jonathan lignede folk, der

kunne finde på at søge om opholdstilladelse.

foto: Odense Blomsterfestival

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

3


ARTIKEL

Det var blandt andet på initiativ af Torben

Iversen, parademester og eventyrlig

skuespiller, at samarbejdet mellem Kardemommeby,

Vimmerby og Odense var

kommet i stand. Det er en fundamental

flot idé, at børn og de nordiske fortællinger

for børn kommer i centrum og fokus.

Børn og børns behov betyder meget i

en familie i moderne velfærdssamfund,

som eksempelvis de nordiske. Det er interessant

stof i den globale, kulturelle

sammenhæng, for ude i verden interesserer

man sig for de nordiske landes velfærdssamfund.

Og man interesserer sig

for børn og for kultur for børn. Odense

har hermed endnu et spændende bud på

noget, der kunne interessere i den globale

verden: Børn og børnenes fantasi.

H.C. Andersen og de fællesnordiske fortællinger

kan danne indgang til en italesættelse

af moderne børns fantasi og

gode liv.

Det er godt, for børn har krav på opmærksomhed.

Børn kan på én gang

være meget synlige og meget usynlige,

sete og oversete, for i det moderne livsmønster

er der en tendens til, at børn og

barndom er blevet et spejl for de voksnes

drømme om lykke. Når mine børn

er lykkelige, så er jeg lykkelig! Jamen,

det kan jo være at tildele børn et ansvar,

de slet ikke kan eller skal bære. Diskussionen

af børn, børnelitteratur og fantasi

kan også danne grundlag for en kritisk

diskussion af læring og af dannelse for

børn og børnefamilier.

Frem til slutningen af 1700-tallet var

børn vel nærmest at betragte som et

nødvendigt onde. Sådan groft sagt! De

skulle vokse op til arbejdskraft eller roller,

som var tildelt dem længe, før de

blev født. Barndommen var en slags

spild af tid, hvor man passende kunne

tugte og moralisere, for børn var i overvejende

grad syndige væsner. I løbet

af 1800-tallet forandrede dette sig, for

med udgangspunkt i blandt andet Jean-

Jacques Rousseaus bøger om det naturlige

barn og dets anlæg, bredte der

sig en ny tanke, om at børn rummede

en mulig udvikling. Det er den tanke,

der får kraft og saft i 1800-tallet, i romantikkens

tidsalder, hvor vi får øje på

fantasien som den kraft, der kan gribe,

bevæge og forandre. Det græske ord

phantasia betyder noget, der kommer

til syne. Indbildningskraften kommer

efterhånden til ære og værdighed, ikke

bare som noget Gud ejer, men som den

inspiration og kraft, hvor igennem mennesker

møder det guddommelige og åndelige

og dermed fornyende.

Kunstnerne og videnskabsfolkene anses

i 1800-tallet for at være individer, som i

særlig grad kunne lukke op for den skabende

indbildningskraft. Det særlige ved

disse genier, kunstnerne og videnskabsfolkene,

var, mente man, at de kunne

åbne døre til særlige rum af inspiration

i sindet, som hos de fleste var sandet til

i almindelig borgerlig selvtilfredshed.

De havde stadig åbne luger til barndommens

rige (af) fantasi.

H.C. Andersen var den fremmeste af de

kunstnere, som skildrede barnets og

barnlighedens kræfter. Børn repræsenterer

sindets åbenhed hos Andersen.

Han udviklede en genre, som gav den

barnlige fantasi de kræfter, den fortjente.

Og så skabte han altså samtidig verdenslitteratur.

Ved indgangen til det 20. århundrede

fik børn en betydelig status i den samfundsmæssige

debat. I de nordiske

lande diskuteredes eksempelvis børns

rettigheder, så det var det sociale barn

4


ARTIKEL

eller måske endda det politiske barn,

der var fremme. Herhjemme rejste politikeren

og agitatoren Peter Sabroe land

og rige rundt for at tale om børns rettigheder,

indtil han desværre blev dræbt

i en togulykke ved Bramming i 1913. I

Wien skrev Sigmund Freud sit berømte

værk om drømmetydning, hvor han peger

på, at barndommens erfaringer altid

vil være til stede som spor og bestemmelser

i det voksne menneskes bevidsthed

og ubevidsthed. Vi kan ikke løbe fra

barndommen!

Barnet fik omkring 1900 en central rolle

i kunst og litteratur, og fra da af ikke

længere kun som objekt for moralske eller

opdragelsesmæssige tanker. Kunstnerne

gik på opdagelse i barnesindet for

at finde opkomsten til og skyggerne fra

det voksne menneskesind!

I en lang række af fantastiske værker

skildrer for eksempel engelske forfattere,

der jo levede i victorianismens og

den edwardianske periode, den sære

dobbelthed, som synet på barnet rummede.

Billedet af barnet og barndommen

var tvetydigt: Fantasi og følsomhed

over for udsathed og social undertrykkelse.

En række fantastiske forfattere

skildrer børn og barndom på en måde,

hvor barnet forlenes med fantastiske

egenskaber. Det gælder Lewis Carroll,

der lader sin Alice i Eventyrland vandre

gennem verden upside down. Det gælder

James Barrie, der lader sin Peter

Pan overvinde både den fysiske og den

mentale tyngdelov. Kenneth Grahame,

A.A. Milne, Rudyard Kipling og Mark

Twain er andre, som skaber fantastiske

portrætter af børn og barndom, der er i

stand til at skride over det vedtagne og

forudsigelige.

Peter Pan kunne flyve. Han er et magisk

barn, der aldrig vil være voksen, for voksenhed

er stivnet masse. Han har fået

arvtagere i det 20. århundredes litteratur.

H.C. Andersens forbløffende opdagelse

af fantasien som verdens vigtigste råstof

var det grundlag, som en række af

foto: Odense Blomsterfestival

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

5


ARTIKEL

de andre folder sig ud på. James Barrie

henviser til H.C. Andersen. En ny generation

af fantastiske fortællere foldede

deres historier ud mod verdens børn fra

og med midten af det 20. århundrede.

De skildrer børn for børn, og deres fortællingers

børn er fantastiske. De er

ikke bare fantastisk fortalte, men de er

fantastiske, fordi de rummer kræfter og

styrker, så de kan korrigere og udfordre

den voksenkultur, der lukker barndommens

åbne landskaber i.

Det er Thorbjørn Egner og Astrid Lindgren

og deres generation, der tager arven

fra Andersen og Barrie med flere

op. Egners røvere i Kardemomme er

som børn, derfor har de evnen til at se

og opdage branden i den voksne borgerligheds

tårnbygninger. Den flabede mus

i Hakkebakkeskoven er fyldt med den

musikalitet, der bringer verden videre.

Astrid Lindgrens figurer er næsten alle

magiske børn, der rummer en kraft og

tro på livets kræfter. Pippi, eller Pippilotta

Viktualia Rullegardinia Krusemynta

Efraimsdotter Långstrump, er en

fantastisk repræsentant.

Hun kan løfte en hest, bo alene, lege,

finde på, finde ting, opfinde ord, drille,

og så ejer hun en abe og en hel taske

fuld af guldpenge. Man kommer ikke

højere! Pippi er skildret som det spejl,

børn kan spejle sig i for at genfinde sig

selv. Men Pippi er også den tvetydige

romanhelt, der udfordrer den voksnes

glemte evner til at gøre verden eventyrlig.

H.C. Andersen, Thorbjørn Egner og

Astrid Lindgren har med udgangspunkt

i deres – og vores – nordiske verden,

skabt en vej i verdenslitteraturen, som

aldrig dunkler, for barndommens fantasi

er den ressource, der aldrig igen vil

slukkes.

De var her midt i Odense ved den eventyrlige

blomsterfestival, og de kommer

igen! Vi har et netværk og en sammenhæng

mellem nordiske fantasier, som

det er værd at dyrke. Det vil vi sammen

arbejde hårdt for. Vi har brug for fantasien,

tilsynekomsten af det uventede. Lad

Odense fortsat udvikle sig som midten

af fantasiens blomstring.

foto: Odense Blomsterfestival

foto: Odense Blomsterfestival

6


KOMMENDE AKTIVITETER

INTRODUKTION TIL UTEATER

ved skuespiller Sophie Lauring, Odense Teater

foto: Lennart Greig

tid > Onsdag den 3. april klokken 20 00

sted > Bag Odense Teater fra Vindegade

tilmelding > Mail: lennart@greig.dk eller

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18

mødegebyr > 50 kr. - max. 30 deltagere

Bagved og under Odense Teater –

ned ad trappen og til højre – finder du

Uteater, som er en spændende undergrundsscene.

Et rigtigt spændende sted, hvor såvel

etablerede som uprøvede kunstnere

fra Odense og udenomsdanmark kan

udvikle nye formater, eksperimentere

med anderledes genrer og skabe afløb

for kunstnerisk ambition uanset, om

det drejer sig om installationskunst,

musical, musik, cabaret, readings,

comedy eller … tja, kun fantasien sætter

grænser.

Underligt, udfordrende og uregerligt teater

er en kærkommen gæst hos Uteater.

Her kan kulturjunkier læne sig tilbage

i sofaen og blive fodret, kildet og udfordret

med overrumplende underholdning.

Denne særforestilling for Byforeningens

medlemmer starter med en introduktion

til stedet og aktiviteterne

Derpå skal vi opleve forestillingen:

”Polyhistor”.

I mødegebyret er der inkluderet et glas

vin eller en øl/vand samt lidt chips.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

7


KOMMENDE AKTIVITETER

GENERALFORSAMLING 2013

Soldaterhjemmet Dannevirke torsdag den 18. april kl. 19

foto:Flemming Wedell

tid > Torsdag den 18. april klokken 19 00 - ca. 21 30

sted > Soldaterhjemmet Dannevirke, Sdr. Boulevard 15

tilmelding > Ingen

mødegebyr > Gratis

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Regnskab 2012

4. Indkomne forslag

5. Budget 2013

6. Valg til bestyrelsen

På valg er:

Bo Vietz, Birte Landorph, Søren Michael

Nielsen og Jarl Abrahamsen

Suppleanter:

Flemming Wedell og Helga Brøndum

Revisorer:

Lis Andreasen og Erik Clemmensen

7. Eventuelt

Kaffe/te og snitter.

Causeri ved Jørgen Thomsen

Oles boglade åbner ½ time før

generalforsamlingen.

8


BAG OM BYFORENINGEN

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

9


BAG OM BYFORENINGEN

10


KOMMENDE AKTIVITETER

JERNBANEMUSEET

ved Museumsdirektør Henrik Harnow

foto: Odense Jernbanemuseum

tid > Onsdag den 1. maj klokken 19 00 - ca. 21 00

sted > Jernbanemuseet, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C

tilmelding > Mail: lennart@greig.dk eller

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18

mødegebyr > 30 kr. incl. kaffe - max. 30 deltagere

1. oktober 2012 blev Henrik Harnow

den nye chef for Jernbanemuseet. Han

har inviteret Byforeningen indenfor til en

rundvisning.

På over 10.000 m2 finder du vogne og

lokomotiver, busser, færgemodeller,

modeljernbaner, legepladser. Alt i en

autentisk jernbanebygning med spor og

drejeskive. Udstillinger om jernbanernes

historie, de kongeliges vogne, færger,

busser, S-tog, Wagons-Lits og Orientekspres.

Masser af miljø.

Man kommer normalt ind ad indgangen

fra Dannebrogsgade, lige nord for Odense

Banegård.

Indendørs i museumshallen er der to

afsnit for gæsterne: Gulvet, hvor der er

jernbanespor med udstilling af vogne og

lokomotiver m.m. Desuden findes her

toiletter og område, hvor man kan spise

medbragt mad. På en balkon hen over

sporene findes en historisk udstilling, legeområder

og café m.m.

Udendørs er der plads til forskellige

aktiviteter som kørsel med minitog og

veterantog - foruden udstilling af vogne

med mere.

Byforeningen har lovet at medbringe

brød til kaffen, som værten vil stå for.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

11


ARTIKEL

SOLCELLER PÅ GODT OG ONDT

BESTYRELSENS HOLDNINGER

Efter et kaotisk efterår med etablering

af mere end 50.000 solcelleanlæg i

Danmark er situationen, i skrivende

stund medio februar, lidt paradoksal, og

den kan være ændret igen, når dette læses

i bladet.

De fleste solcelleejere traf beslutning

med henblik på en økonomisk gevinst,

kun ganske få gjorde det af miljømæssige

årsager, og endnu færre tog hensyn

til æstetiske forhold.

Lykkeligvis er markedet nu gået næsten

helt i stå efter boomet, der var forårsaget

af chokerende fejlagtige politiske

beslutninger – i lighed med postkasseplacering.

Det hele gik alt for hurtigt, for samtidig

med at mange havde mulighed for disponible

beløb fra efterlønsudbetaling,

kunne hverken myndigheder, leverandører

eller montører følge med, så der er

beklageligvis sket stor skade ved katastrofale

placeringer, uheldige godkendelser,

dårlig kvalitet og forkert montering.

Ærgerligt, at alle disse forhastede

hovsaløsninger skal belaste det visuelle

miljø langt frem i tiden.

Nu er de største startproblemer heldigvis

ved at være overstået, regler og

retningslinjer er på vej til at komme lidt

mere på plads (omend de fortsat er beklageligt

mangelfulde), uhensigtsmæssige

økonomiske gevinstordninger er reduceret,

de dårligste produkter er fjernet

fra markedet, og den generelle sparerus

er forduftet.

Der resterer dog fortsat en gennemgribende

revision af lovgivningen, da der

endnu ikke findes generelle, landsdækkende

styringsmidler, der ikke tillader

tvivl og individuelle skøn og hensyn i

væsentlig grad. Endnu er der urimelige

forskelle i kriterier for ansøgningspligt,

foto: Lennart Greig

12


ARTIKEL

tilladelser m.v., og der mangler stadig

i høj grad tilstrækkelig hensyntagen til

bygningskultur og æstetik. Nogle kommuner

har været på forkant med styringen,

f.eks. var Næstved og Vordingborg

ret hurtigt ude med forbud mod solceller

i de indre byområder.

Udover de byplanmæssige forhold er det

nødvendigt, at der lovgives entydigt om

dokumentation, produktgodkendelse,

garanti, krav til montører og kvalitetssikring.

Byforeningen er ikke imod solceller og

andre grønne energikilder, og vi ser gerne

kraftværkerne overflødiggjort, men

solceller bør absolut ikke placeres på

bygningers tage eller facader, medmindre

de er arkitektonisk forsvarligt integreret.

Solcellepaneler bør hovedsageligt opsættes

i ”parker” på terræn, eller på industri-

og landbrugsbygninger udenfor

normal synlighed.

Sammenlignet med det øvrige land er

Odense by heldigvis ikke blevet belemret

med uheldigt placerede solcelleanlæg

i større omfang, og vi har tiltro og

forventning til, at bygningsmyndighederne

snarest får forholdene afklaret og

styret. Det haster! –

Nye bevarende lokalplaner er lang tid

undervejs før endelig vedtagelse, hvorimod

lokalplantillæg kan effektueres

hurtigere.

Der bør nationalt satses meget mere

på vedvarende, miljørigtige energikilder

som vind, sol og vand fra anlæg, der er

placeret til mindst mulig gene for landskab,

bygninger, dyr og mennesker.

Naturproduceret el kan med fordel eksporteres/importeres

til/fra nabolande,

så over- eller underkapacitet udlignes.

Vi bør gøre os fri for forbrænding og anden

forurening, og der er stort behov for

en brugbar samlet energiplan og en national

energistrategi.

foto: Lennart Greig

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

13


KOMMENDE AKTIVITETER

KOMMANDOBUNKEREN I ODENSE

ved Camilla Freisleben

foto Odense Bunkermuseum

Anlægget står den dag i dag, med gastid

> Tirsdag den 7. maj og torsdag den 16. maj kl. 19 00 - ca. 21 00

sted > P-plads ved Kragsbjerggård, Kragsbjergvej 99, Odense M

tilmelding > Mail: lennart@greig.dk eller

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18

mødegebyr > 75 kr. incl. kaffe med hjemmebag - bindende forudbetaling.

Max. 30 deltagere pr. gang.

I et hjørne af en parkeringsplads i Odense,

findes en af byens mest velbevarede

hemmeligheder..

Skjult bag hegn og buske, bygget ind

under den gamle Kragsbjerggård fra

1835, ligger en 450 kvm stor atombunker,

som huser den kommandocentral,

hvorfra Odenses infrastruktur skulle

styres i det værst tænkelige tilfælde

under Den Kolde Krig.

Kommandobunkeren blev indviet d. 9.

september 1954 og fungerede indtil

sidste øvelse blev afviklet i 2007.

tætte panserdøre, som en uberørt tidslomme,

hvor bl.a. originale blanketter,

katastrofeplaner, telefoner, belyst bykort,

radio og varslingsanlæg vidner om

Den Kolde Krigs barske virkelighed. Alle

installationer er stadig funktionelle.

Bunkeren består bl.a. af et auditorielignende

kommandorum, en kommunikationscentral,

bunkerens spisekøkken

med plads til 30 personer og et intakt

maskinrum med køreklar nødstrømsgenerator

fra 1954.

Bindende tilmelding med betaling senest

20. april til foreningens konto: reg.

nr.: 1551 kontonr.: 555 4985.

14


ARTIKEL

ROSTADION PÅ STIGE Ø ved Lennart Greig

foto: Flemming Wedell

På modellen ses kanalen øverst med lystbådehavnen. I midten ledes Fynsværkets kølevand via den gamle kanal ind i kølevandsbassinet/rostadion

med banerne, og længst mod højre udløbet af Odense Å. Læg også mærke til badesøen nedenfor

bakkerne af den tidligere losseplads til venstre for rostadionbanerne.

Ugeavisen bragte i uge 41 en omtale af

Byforeningen, hvor avisen især havde

fattet interesse for vort forslag til en badesø/rostadion

ved det nye OUH og SDU.

Knap var avisen på gaden, før vi fik en

henvendelse fra Fynske Idrætsforbunds

søsportsafdeling, som gjorde opmærksom

på, at de i rigtig mange år havde arbejdet

for et lignende projekt, men med

en beliggenhed på Stige Ø.

Skal et sådant projekt kunne godkendes

internationalt, skal rostadionets bane

have en længde på 2000 m, en bredde

på 125 m, og en dybde på 3 m overalt.

Det ville som sådan være en virkelig attraktion

for Odense, og det eneste godkendte

rostadion i hele Nordeuropa. Det

ville tiltrække roere fra nær og fjern,

samt blive en kærkommen tumleplads

for nye talenter, almindelige fynboer - Ja

selv turisterne ville strømme til.

Da lossepladsen i tresserne blev anlagt

på Stige Ø, kom Kajakklubbens klubhus

ved Kanalen i vejen for projektet – Et nyt

måtte anlægges længere inde ved Lystbådehavnen.

Ved indvielsen af det nye klubhus i oktober

1968 stillede daværende borgmester

Holger Larsen et kommende Søsportscenter

i udsigt.

Allerede inden havde to ildsjæle, Bjarne

Kongstad og Hans Hansson barslet med

tankerne om et rostadion placeret langs

lossepladsen ud mod Seden Fladstrand.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

15


ARTIKEL

Det skulle være et lukket område, hvor

Odense Å ville få sit helt eget adskilte

udløb mod Odense Fjord. Fiskene ville på

den måde få en uhindret adgang til åen

- både op og ned - og lystfiskerne kunne

boltre sig på en lang strækning.

Projektet omfatter også en stor badesø

med sandbred, hvor saltvandet til søen

ville komme op fra en 100 m dyb boring.

Odd Rembert Andersen, som var formand

for Odense Kajakklubs Støtteforening, lavede

en flot model af projektet, som blev

udstillet mange steder bl.a. i Rådhushallen

i Odense i 1988 og ”Ferie 89” i Bella

Centret i København året efter.

Daværende kulturminister Arne Melchior

så modellen i Bella Centeret og var ovenud

begejstret. Han har ved flere lejligheder

siden nævnt, at det virkelig var noget

Odense burde satse på.

Projektet har således fået mange positive

tilkendegivelser undervejs, Det er

ikke kun et spørgsmål om at rejse de

økonomiske midler til projektets gennemførelse,

men Odense Kommune, naturfredningsforeninger

m. fl. skulle også

gerne gå ind for idéen.

I nærheden ligger Fynsværket Vattenfall,

og til et sådant kraftværk stilles der

store krav til køling, når der produceres

el og fjernvarme, samt at det afledte kølevand

kun i ringe grad må hæve vandtemperaturen

i vandområderne udenfor.

Dette køleproblem kunne løses i al fremtid

ved at bruge det store bassin, som

rostadion vil udgøre til at komme af med

varmen.

Det er mange år siden, idéen til projektet

opstod, Man har dog ikke tabt pusten

af den grund, men arbejder i dag mere

intenst end nogensinde for at få bygget

det fantastiske rostation.

foto: Fynske Idrætsforbund

De 2 ildsjæle Bjarne Kongstad og Hans Hansson fra Fynske Idrætsforbunds søsportsafdeling viser modellen af Rostadion frem

til daværende kulturminister Arne Melchior. Yderst th. daværende turistchef Jørn Erik Schreiner.

16


KOMMENDE AKTIVITETER

HØRVÆVSMUSEET OG NÅRUPHUSET

ved Karen Margrethe Olesen, Hørvævsmuseet

foto: Hørvævsmusset

tid > Torsdag den 30. maj klokken 14 00 - ca. 17 30

sted > Krengerup Gods, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg

tilmelding > Mail: lennart@greig.dk eller

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18

mødegebyr > 50 kr. - max. 30 deltagere - forudbetaling

Hørproduktionen var i århundreder en

vigtig del af den vestfynske kulturhistorie,

og helt fra begyndelsen af 1800-tallet

eksisterede der her en industrielt

tilrettelagt væveindustri på en række

af de større godser, foruden de mange

landsbyvævere.

Museet blev oprettet 1993-1995 efter

direktør Kurt Reindels donation af maskinvævene

med tilbehør fra det ophørte

Tommerup Væveri.

De fleste af vævene er anskaffet i

1930’erne, da faderen Edmund Reindel

startede væveriet.

Udstillinger, café og butik er indrettet

i den tidligere kostald på Krengerup

Gods, hvor der dengang stod ca. 100

malkekøer. Denne bygning er opført omkring

1860.

Efter besøget på Hørvævsmuseet fortsætter

vi til ”Eistrups hus” i Nårup - Kørselsvejledning

udleveres.

Huset er beskrevet i Byforeningens blad

april 2012. Her starter besøget kl. 16.

Bindende tilmelding med betaling senest

17. maj til foreningens konto: reg.

nr.: 1551 kontonr.: 555 4985.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

17


KOMMENDE AKTIVITETER

BESØG PÅ NORDATLANTISK HUS

ved Andreas Isager, Isager arkitekter

foto:Andreas Isager

tid > Onsdag den 12. juni klokken 19 00 - ca. 21 00

sted > Hjørnet af Byens Ø og Finlandskaj, 5000 Odense C.

tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller

Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18

mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere

Nordatlantisk Hus på Odense Havn skal

give Island, Færøerne og Grønland en ny

og synlig platform i den sydvestlige del

af Danmark med udgangspunkt i uddannelses-

og kulturbyen Odense.

Projektet er en del af bydelsprojektet

”Byens Ø - kultur- og oplevelsesø” - en

CO2 neutral og bæredygtig bydel.

Kulturelt samlingspunkt

Nordatlantisk Hus vil åbne helt nye muligheder

for både nordatlantiske borgere

og danskere, og vil fungere som et kulturelt

samlingspunkt og mødested, hvor

landenes befolkning kan mødes både på

det folkelige og professionelle plan.

Nordatlantisk samarbejde

Det centrale samarbejde omkring projektet

varetages af en bestyrelse.

Derudover er der udpeget et præsidium,

der rådgiver styregruppen.

Odense Byråd har besluttet at give 20

millioner kroner til Nordatlantisk Hus og

har dermed indvilliget i at medsponsorere

projektet.

Det nye byggeri forventes at blive på

cirka 4000 kvadratmeter. Det tidligere

Grønlandske Hus på Hunderupvej var

på kun 800 kvadratmeter.

18


ARTIKEL

FAABORGVEJ 250

ved Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell

Løkkehuset med tilbygning

Kristian Eistrups tilbygning til Løkkehuset.

I serien om arkitekt Kristian Eistrup

(1920-2011) er turen nu kommet til det

gamle hus med tilbygning i to etager beliggende

på Faaborgvej 250 i Odense SV

(det yderste gamle Dalum).

Det gamle hus også kaldet ”Løkkehuset”

blev oprindeligt opført i 1776 som et tofamiliehus.

Huset virkede som bomhus

med tilliggende små jordlodder.

Ejendommen har haft flere ejere op

gennem tiden. I 1951 køber direktør A.

Remer huset og renoverer og ombygger

det. Da det jo på daværende tidspunkt lå

”langt ude på landet” kommer det til at

fungere som sommerbolig for familien

Remer.

I slutningen af 1969 køber familien

Knudsen huset.

Det bliver imidlertid hurtigt for småt til

familien, som derfor i 1975 retter henvendelse

til arkitekt Kristian Eistrup.

Familien ønskede at få udført tegninger

med beskrivelse til en tilbygning i to

etager. Tilbygningen skulle udføres på

en sådan måde, at det oprindelige hus

skulle kunne bruges og fungere i byggeperioden.

Eistrup mente ikke, det var

nødvendigt at rive noget ned under opførelse

af råhuset.

Tilbygningen blev således projekteret

som en påsat bygningsdel.

Senere blev det nødvendigt at fjerne et

køkken og et værelse, som lå i den oprindelige

bygning.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

19


ARTIKEL

Bygherren havde nogle krav til den nye

del. Blandt andet skulle der være et

arbejdsværelse på 1. sal med godt lysindfald.

Et andet ønske var at der skulle

være god lydisolering.

Tilbygningen på godt 52 m2 med udnyttet

1. sal, udført med murede skillevægge,

for- og bagmur, er udført i tegl.

I stueetagen findes et stort køkken-alrum

med trappe til 1. sal samt bagindgang

og bryggers. 1. sal er indrettet med

værelser og føromtalte arbejdsværelse.

Tilbygningen stod færdig i 1976, hvor familien

kunne tage den i brug.

I 1988 kom huset igen til salg. Kunstner

Kris Østerby og Lis Evald, som godt

kendte huset fandt, at det passede fint

til deres familie og dens virke.

Det gamle hus tæt/lav med tilbygning og adgangsforhold.

Se det lille vindue i gavl ved inddækning, som giver lys i

trapperum.

De købte huset og har nu boet i 25 år på

Faaborgvej 250, som i dag ligger i byområde

og ”ikke langt ude på landet”.

Trappe til 1. sal fra køkken.

Bemærk den runde søjle (model Eistrup).

Køkken ved spise/opholdsplads med direkte udgang til haven

og forbindelse til den gamle del af huset.

Bemærk det lille vindue over udvendig dør.

20


ARTIKEL

Spise/opholdsplads. Bred gennemgående muret vindueskarm, som indramning af vinduesbånd.

Køkken ved spise/opholdsplads. Etagedæk som kraftigt bjælkelag. Nyt køkken indsat af nuværende ejer.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

21


ARTIKEL

Trapperum set fra 1.sal repos.

Dagslys kommer fra vindue ca 15x15 cm i gavl.

Indvendigt udført med skrå fals, Man skal kunne

se solens vandring i rummet.

Ved trappe repos.

Trappevæg og dørkarm udført som rund helhed.

.

Arbejdsværelse på 1. sal med dagslys fra 3 sider.

22


MEDLEMSSKAB

UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB

reg nr. 1551 kontonr. 555 4985

NAVN

enkelt medlemsskab

250 kr./år

VEJ

husstand

300 kr./år

POSTNUMMER/BY

ønsker ikke tidsskriftet

By & Land

kontingentet reduceres

50 kr./år

E-MAIL

Eventuelt indmeldt af

UNDERSKRIFT/DATO

Blanketten sendes til:

Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen

Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.


TILMELDING TIL ARRANGEMENTER

Post Danmark er desværre blevet markant

dårlige til at bringe breve m.v. ud.

Det gælder også bladet, som for en dels

vedkommende først når frem, efter arrangementerne

måske er overtegnet.

I januar kvartal forsøgte vi med en fordeling

af pladser en uge efter forsendelsesdatoen,

men det gav faktisk meget

uventet besvær.

Vi går nu tilbage til det tidligere ”først til

mølle”-princip.

Bladet afleveres næste gang til postvæsenet

fredag d. 26. juli, og arrangementerne

kan ses på hjemmesiden den

følgende dag.

Opgiv din mailadresse - en del har allerede

gjort det i forbindelse med tilmeldinger

- til lennart@greig.dk, og vi sender

arrangementsdatoerne ud pr. mail samme

dag, som hjemmesiden opdateres.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK

23


BLIV MEDLEM!

Ønsker du at modtage bladet fast eller

deltage i foreningens aktiviteter, kan

du rekvirere yderligere materiale ved at

kontakte et medlem af bestyrelsen.

(Kontaktinformationer på side 2).

Arkæologiske udgravninger går i gang på I. Vilhelm Werners Plads

ved Ann-Britt Nørgaard, Kommunikationsansvarlig, Fra Gade Til By

Til foråret går arkæologer fra Odense

Bys Museer i gang med at undersøge I.

Vilhelm Werners Plads ved Rådhuset for

spor af Odenses fortid. Prøvegravninger

i foråret 2012 viste, at der er gode muligheder

for at gøre mange interessante

fund, som kan give museet og dermed

byens befolkning nye og spændende oplysninger

om Odenses fortid.

Arkæologerne regner med at støde på

spor af det gamle Odense så langt tilbage

som til vikingetiden. Sikkert er det

dog, at der vil dukke mange middelalder

fund op.

Som de fleste odenseanere ved, står der

på I. Vilhelm Werners Plads en ruin af et

borgerhus fra middelalderen. Der er til

gengæld ikke så mange, der ved, at nabohuset

til pladsens vartegn stadig gemmer

sig under jorden. Den gemte ruin er

dog væsentligt mindre end den synlige

naboejendom, idet meget lidt af huset

er bevaret.

50’ernes og 60’ernes byggerier havde

ikke det store fokus på at skærme og

bevare den fælles kulturarv og derfor er

meget gået tabt i anlæggelsen af Thomas

B. Thriges Gade og de nyere byggerier,

som er skudt op langs gaden.

Arkæologerne er dog fortrøstningsfulde

og glæder sig til at komme i gang med

denne unikke mulighed for at kigge ned

i det gamle Odense.

I forbindelse med starten på de arkæologiske

undersøgelser åbner en ny udstilling

i Infoboksen på Fisketorvet. Her

vil man kunne se nogle af de fund, som

dukker op undervejs og man kan dykke

ned i et væld af viden om Odenses fortid

gennem en digital vidensbrønd. Der vil

blive arrangeret rundvisninger i udgravningen

sommeren igennem og senere

på året vil man kunne kigge med over

skulderen på arkæologerne, når de undersøger

fundene i ”Arkæologens værksted”.

Den synlige ruin blev i sin tid flyttet 15

meter væk fra sin oprindelige placering

i forbindelse med anlæggelsen af Thomas

B. Thriges Gade. Om den skal flyttes

tilbage til sin oprindelige placering

og genforenes med sin gemte nabo, er

endnu ikke afgjort. Det afhænger blandt

andet af, hvilke øvrige fund man gør af

f.eks. gadeforløb og andre gamle bystrukturer

og af udformningen af det

kommende byrum.

Tider og steder vil blive annonceret i Infoboksen,

på hjemmesiden fragadetilby.

dk og via nyhedsbrevet, som man kan

tilmelde sig her: odense.dk/nyt

foto:FRA GADE TIL BY

WWW.ODEN SEBYFORENING.DK

More magazines by this user
Similar magazines