Genopretningsplan presser friskolerne - Friskolebladet.dk

friskolebladet.dk

Genopretningsplan presser friskolerne - Friskolebladet.dk

N

Regeringens og Dansk Folkepartis

aftale om genopretning af dansk

økonomi presser friskolefamilierne

Alle kan skrive under på, at der skal ændres på den danske

økonomi for ikke at sende en stor regning videre til

vores børn og børnebørn. Politisk er der imidlertid stor uenighed

om den medicin, der er behov for. Den debat skal

jeg ikke blande mig i, men her alene fokusere på konsekvenserne

for friskolerne.

Befordringstilskuddet

Det er meget alvorligt, at genopretningsplanen helt afskaffer

befordringstilskuddet. I 2006 skar regeringen befordringstilskuddet

ned fra 55 mio. kr. til 20 mio. kr. om

året. Det var hårdt for mange familier, som oveni skolepengene

fik en ekstra regning til buskort, for at deres barn

kunne komme til og fra friskolen. Nu bliver regningen

endnu større – op til 5.000 kr. pr. barn.

Regeringen og Dansk Folkeparti mener, der bør være

lige vilkår for folkeskoleforældre og friskoleforældre, når

det gælder det frie skolevalg. Vælger forældrene en anden

folkeskole end distriktsskolen, skal de selv betale den

ekstraregning til befordring, der er ud over buskortet til

distriktsskolen.

En fair løsning for friskolerne vil være, at man beregner,

hvad friskoleelever havde kostet i befordring, hvis de

skulle hen på distriktsskolen. Det beløb sparer det offentlige.

Skal der være tale om ligebehandling af folkeskoleforældre

og friskoleforældre burde det beløb, der spares,

afsættes til friskolernes befordringsudgifter. Vi kender ikke

beløbet, men et gæt er, at der er tale om et tocifret millionbeløb.

Ny balance mellem folkeskolen

og friskolerne

Med genopretningsplanen nedsættes den såkaldte koblingsprocent

fra 75% til 71% hen over de næste fire år.

Der ændres dermed grundliggende på balancen mellem

friskolerne og folkeskolen. Vi har i godt 20 år fået et tilskud

pr. elev som svarer til 75% af den gennemsnitlige

udgift til en folkeskoleelev, dog med tre års forsinkelse.

Friskolernes tilskud har på den måde fulgt op- og nedgang

i udgifterne i folkeskolen. Ved at skæve til økonomien

i folkeskolen har friskolerne haft en periode på tre år

til at indrette sig på ændrede økonomiske vilkår. Men

med regeringens og Dansk Folkepartis akutte ændring af

koblingsprocenten har friskolerne pludselig fået ændrede

økonomiske vilkår. Der skal allerede tages højde for ændringerne

fra det nye skoleårs begyndelse til august 2010.

Der ændres grundliggende på balancen.

Vi har fået sikkerhed for, at princippet bag beregningen

af statstilskuddet ikke ændres. Det betyder, at tilskuddet

fortsat udregnes på folkeskoleudgiften med tre

års forsinkelse. Vi kan se, at 2008 var et relativt »dyrt« år

for folkeskolen, hvilket ville have ført til et højere statstilskud

i 2011. Men det bliver ikke virkelighed. Realistisk

bedømt må vi regne med 0-vækst i vores tilskud i 2011.

Indtil vi ser de endelige tal i finanslovsforslaget, kan vi

forsigtigt regne med, at de enkelte takster i 2011 vil være

samme kronebeløb som her i 2010.

Hver gang koblingsprocenten nedsættes med ét procentpoint,

betyder det ca. 550 kr. mindre i tilskud pr.

elev. Ganger vi op til det samlede elevtal på alle frie

grundskoler betyder det 50 mio. kr. mindre i statstilskud.

Allerede nu bør vi se frem mod 2012 og 2013, her

slår genopretningsplanens besparelser igennem med fuld

kraft. Her »reddes« vi ikke længere af en større udgift i

folkeskolen.

Mange friskoler kastes ud i store økonomiske udfordringer,

når der skal findes mellem 1500 og 2000 kr. pr.

elev. Der vil mest sandsynligt blive tale om en kombination

af effektiviseringer/besparelser og forhøjede skolepenge,

når friskolerne fortsat skal sikre et godt alternativ

til folkeskolen spredt bredt ud over landet.

Regnestykket passer ikke

Der kommer et lille plaster på såret ved, at fripladspuljen

tilføres ekstra 5 mio. kr. Det takker vi selvfølgelig for. Pul-

8


Nyt fra

Landsformand Ebbe Lilliendal

jen har dog stort set været uændret i over 10 år, så skulle

der bare på dette område have været tale om genopretning,

skulle der tilføres adskillige gange 5 mio. kr.

»Gaven« sælges med, at der på den måde er taget højde

for de svageste grupper. Men når man lige har taget

20 mio. kr. i befordring og kompenserer med 5 mio. kr.,

siger det sig selv, at regnestykket langt fra stemmer!

Kan der gøres noget

Vi må nok konstatere, at regeringen og Dansk Folkeparti

vil dette indgreb. I begrundelsen står der, at de frie

grundskoler har haft stor elevtilgang, og skolerne generelt

har en god økonomi, og at vi har frihed til at undgå

optag af ressourcekrævende elever. Myten om, at friskolerne

er for de velbjærgede, kan på sigt vise sig at blive

sandheden, når virkningerne af »genopretningsplanen«

slår igennem. En retning vi ikke på nogen måde ønsker i

friskolerne!

Sammen med lilleskolerne, de kristne friskoler og privatskolerne

har vi bestilt en analyse i Danmarks Statistik.

Den skal vise, i hvor høj grad de frie grundskoler bidrager

til at opfylde målsætningen om, at 95% af en årgang

får en ungdomsuddannelse. Vi har en formodning om, at

de frie grundskoler under ingen omstændigheder bidrager

mindre end folkeskolen.

Vi mangler fortsat et svar fra regeringen og Dansk Folkeparti

på, hvorfor de så drastisk vil forringe vilkårene

for de frie grundskoler. Ser vi på karakterniveauet ved afgangsprøverne,

opnår eleverne hos os et bedre resultat.

Ser vi på undervisningseffekten, løser vi i høj grad opgaven.

Ser vi på specialundervisningsopgaver, viser alle tal,

at vi i væsentlig grad påtager os vores andel. Og ser vi

på friskoleforældrene i forhold til folkeskoleforældrene,

så er der langt flere ligheder end forskelle i de socioøkonomiske

forhold, hvilket en analyse fra Danmarks Statistik

fra 2009 tydeligt viser.

»Hvorfor er det så, at børnefamilierne på friskolerne

skal presses yderligere på pengepungen«

Fakta




På 25 fri- og privatskoler vil forældrene miste

mellem 2.500 og 10.000 kr. pr. barn i befordringstilskud.

Skolerne ligger i udkant-Danmark.

De gennemsnitlige skolepenge risikerer at stige

med cirka 10 pct.

10 pct. af familierne i de frie grundskoler søger

hvert år nedsættelse af skolepengene via en

fripladspulje. Puljen dækker kun en tredjedel af

behovet. Der mangler dermed 40 mio. kr. i

puljen.

9

More magazines by this user
Similar magazines