Kunsten at ride på to heste - Guldborgsund-bibliotekerne

guldborgsundbib.dk

Kunsten at ride på to heste - Guldborgsund-bibliotekerne

To heste eller en helikopter.

Samarbejdet om materialevalget giver mulighed for et fagligt løft, da det elektroniske materialevalg

giver åbenhed om indkøb og fri adgang til kommunikation omkring materialevalget.

For de fleste af lokalbibliotekerne har sammenlægningen også betydet et skift af bibliotekssystem

og dermed også materialevalgssystem. Dette har dannet basis for en løbende sidemandsoplæring og

erfaringsudveksling, hvilket har fremmet sammenlægningsprocessen og hjulpet den gensidige

forståelse.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en tidsplan for indkøringsfasen og vi står p.t. overfor vores første

evalueringsmøde.

Fremover skal fællesmøder sikre løbende justering af arbejdsgange og formidlingsmetoder.

Vi planlægger fremtidige indkøbsgrupper, hvor ekspertgrupper på tværs af bibliotekerne har

ansvaret for fælles indkøb af f.eks. nye medier.

Vi kan allerede nu se fordelen for brugerne, at alle bibliotekers materialer er synlige i den fælles

base. Det giver via en kørselsordning god cirkulation af materialerne. På længere sigt kan det måske

komme til at påvirke materialevalget, f.eks. ved at omfordele titelspredningen eller ved særlige

indkøb til depoter, der kan cirkulere mellem bibliotekerne.

Vi er ved en fælles begyndelse og er i gang med at udvikle materialevalget på bibliotekerne i

Guldborgsund kommune.

Kunsten er i fællesskab at flette flere kulturer sammen, at bytte ”dem og os” ud med følelsen af

fællesskab og skifte de 2 heste ud med en flyvende helikopter.

Anne Otkjær

Annalise Bylling

Guldborgsund-bibliotekerne

Hovedbiblioteket

Nykøbing Falster

OBS: Yderligere oplysninger sendes gerne f.eks. indkøbsprofiler

Kontakt: aby@guldborgsund.dk

More magazines by this user
Similar magazines