Søndag/mandag den 14-15. september På vej til lufthavnen skulle vi ...

Søndag/mandag den 14-15. september

På vej til lufthavnen skulle vi omkring Vejle for at hente Ali, efter at vi havde tjekket vores bagage ind (Ali

sørgede for vi kom forreste i køen, ved at sige vi alle var døve, det var ikke gået op for Lone, så da vi forlod

skranken begyndte hun at plapre op – lidt pinligt så vi skyndte os videre) – ja, så skulle vi igennem securitytjek,

det gik sådan set også fint, med en venlig betjent på den anden side som vi hilste pænt på, men så var

det ligesom at der skete et eller andet da Anders og Ali kom igennem security-tjekket, i hvert fald ændrede

den før så venlige betjent udtryk i ansigtet, hvilket gjorde mig lidt nervøs - af hvilken grund forstår jeg ikke!

Men jeg blev pænt trukket til siden, og så begyndte der et større forhør, om hvor mange penge vi havde i

kontanter, hvor vi skulle hen - osv. har stadig ikke forstået hvorfor jeg blev nervøs! men fik dog forklaret

betjenten, at vi var på vej til Armenien og at det faktisk var danske døve landshold, vi forlod nu den igen

venlige betjent med et lille smil på læben, - så har vi også prøvet det!

Vel ankommet til Yerevan var vi så fortrøstningsfulde mht. visum - det havde Armenierne lovet var på

plads, og der ville være speciel indgang for deltagere i VM brydning, virkeligheden var dog lidt anderledes –

nu skulle der udfyldes papir, fra heroes til pelatus – som selvfølgelig ikke var til at finde ud af! Det lykkes

mig dog at finde en venlig dame som talte og forstod engelsk, så det lykkes os at få udfyldt visum papirerne,

jeg havde godt set de finske brydere, så jeg spurgte om de havde tjek på tingene, hvilket de overhovedet

ikke havde, så jeg fik dem hjulpet fint igennem div. Papir – en tjeneste som skulle vise sig rigtigt godt givet

ud.

Efter alle problemerne/opgaverne, så skulle vi så hente vores bagage, ja - vi var jo de sidste, så det kunne

kun være nemt 4 personer = 4 kufferter, men men men ak og ve, der var kun 3 kufferter, og oven i købet

var den kuffert der manglede, den med alt vores mad (vi medbringer altid vores egen mad, det er ikke der

man skal blive syg) – nu måtte vi så i gang igen med udfylde div. Papir, hvilket der gik en halv times tid med,

lige indtil vedkommen fandt på at tjekke bagage nummeret, - så stod vores kuffert inde på deres kontor og

var, letter beskadiget dog ikke mere end vi kunne tage den med os, endelig i Armenien og jeg kunne få en

smøg efter 13-14 timer - puha.Da vi kom til vores hotel gik det heldigvis let, og vi fik et 4 personers værelse

– Anders og Ali gik direkte i seng, mens vi andre lige skulle have lidt morgenmad og snuse til stemningen, og

selvfølgelig se hvem der ellers boede på hotellet, (Finland, Bulgarien, Hviderusland, Iran, Portugal og USA

Tænk! USA kun havde én deltager - 300 mio. mennesker Håber der kommer flere til DL!)

---

Det iranske brydelandshold.

Efter et par timers søvn var vi klar igen, og kl. 15.00 blev vi hentet i bus og kørt til Yerevan´s døvehus for

sport og kultur, et kæmpe stort hus som ikke var til at finde ud af, der var et hav af gange, idrætshaller,

teaterscener og kontorer – det bedste, huset var bygget af døve, HVAD – jo her, bor og arbejder man

sammen. På en måde lidt som i ”gamle dage i Danmark” det var rigtigt fedt at se man kan bo og arbejde

sammen, også - oven i bruge fritiden sammen med præcis de samme mennesker, det er f….. RESPEKT.

Ja, velkommen til virkeligheden en gang til! Det med papir, det er bare ikke nemt i Armenien – det går bare

pisse langsomt, men vi fik da lavet vores ID-kort i døvehuset efter lidt tid, men så måtte vi selvfølgelig lige

vente på de andre lande, og selv for os gik det galt med det rigtig billede til det rigtige navn, godt vi kun var

fire personer…

Tirsdag den 16. september.

Dagen i dag bliver klart en rolig dag, vi bliver hentet kl. 14.00 – så vi må nyde det, bort set fra Anders, - den

stakkel, han skal svede, som om man kan andet i den her varme, ikke lige dansk temperatur.

Vi blev hentet kl. 14.00 og kørt til Døvehuset, nu skulle det tekniske på plads, og her kom den finske leder

mig lidt til hjælp.

Da jeg sad sammen med 18 andre nationer omkring et bord. Ja, - så var det en fed oplevelse, men hvis jeg

ikke lige fik fat i detaljerne, så var finnen hurtig til at forklare mig tingene, så der fik jeg hjælp og støtte, det

er fedt når man kan hjælpe hinanden!

Mens der var møde trænede Anders og Ali, de sidste gram skulle lige tabes for Anders´ vedkommen. Kl.

præcis 18.00 bliver vejningen åben og Anders vejer ind, først er der selvfølgelig læge kontrol, mht. kontrol

for staffelikokker/børnesår og ringorm, det er desværre ting der ses ofte i kampsport, typisk er det

manglende hygiejne både for den enkelte person, og i særdeleshed også klubberne som ikke vaske/renser

madrasserne, Anders blev vejet ind i god stil, 250 gram under☺ og ingen problemer med lægekontrol,

pludselig opstod der dog lidt tumult pga. en georgisk bryder, som fik lavet lidt rod i det russiske og sikkert

også andres system, Anders skal møde en Hviderusser i første kamp, tror det bliver en hård kamp. – det er

nogle hårde gutter, det er noget andet havregrød de spiser! Men der er respekt, det er lidt vildt - for de er

skide bange for os, lille Danmark.

---

Onsdag den 17. september

Vi er nervøse, hviderusserne kan godt bryde og de kommer ikke for sjov! Men Anders er tændt han vil

vinde, koste hvad det vil – men det bliver ikke nødvendigt med den hårde kamp, Anders er langt overlegen

teknisk og vinder første omgang 6-0 og i anden omgang fanger Anders Hviderusseren i et hovedfaldsgreb

også var den sejr i hus, nu er der så næste opgave - den iranske bryder som venter i næste kamp, er nemlig

den dobbelte Deaflympic mester og forsvarende verdensmester, ingen nem opgave! i dag er Alis bror

Mohammad kommet hertil fra Iran, og Anders får da også et par gode råd med på vej.

Vi kunne se Iranerne er mere nervøse end os, der bliver i hvert fald talt med store ord. Fra start havde vi

aftalt at Anders skulle lave point i stående brydning, vi havde jo set Iraneren i kamp mod Georgieren, så vi

viste han var stærk i parterre(Den mand var 84 kg. muskel) men Anders havde hørt efter i timen, og angreb

iraneren fra start og det gav pote – Anders laver det første point, lige der - gik der lidt børnehave i det, over

i det iranske hjørne, den iranske bryder angriber voldsomt ved at stange, og Anders griber helt per refleks

til hovedklemme, men iraneren dykker Anders kan simpelthen ikke holde ham, han er bomstærk og

temperaturen er vel omkring 35 – 40 gr. Både inde og ude, så bryderne sveder helt vildt hvilket betyder de

bliver enormt glatte på kroppen, iraneren laver en rulning på Anders, også skal iraneren begynde med

omvendt livtag i parterre, og han ruller Anders 2 gange og vinder første omgang 7-1, Anden omgang

---

gentager scenariet sig iraneren stanger og Anders kobler igen hovedklemme iraneren dykker… resultatet 6-

0 i anden omgang.(bare vent Anders skal nok vinde, han er trods alt kun 19 år og stort set alle i 84 kg Var

mellem 25 og 32 år, næste år er Anders udviklet meget mere mens de andre vil stå stille pga. deres alder)

Nu er situationen at Anders ikke kan nå finalen, men skal kæmpe mod den georgiske bryder om 3-5 plads. I

denne kamp er der ingen tvivl om hvem der har bukserne på, Anders vinder efter et forsøg på norsk mare

fra georgieren, et grebs forsøg Anders udnytter og vinder kampen på fald.(Anders fik medaljen han kom

efter, Anders er dog lidt irriteret over han ikke nåede finalen) samtidig med medalje overrækkelsen skulle

Ali så vejes til græsk-romersk stil, for de som ikke ved det er Ali ikke græsk bryder men fristil bryder, så vi

havde på for hånd ingen forventning om hverken sejre eller medalje, efter vejning kunne vi se Ali skulle

møde den ukrainske bryder Anatoli Borysenko.

18. september

Ali er første mand i kamp denne dag, og det er jo Ukraine han skal møde, Ali gør det hæderligt med periode

cifrene 1-0 3-0 selvfølgelig et nederlag, men en god indsats fra Ali, han klager dog efter kampen over at han

har ondt i ribbende efter et rulnings forsøg fra ukraineren, Alis skæbne afhænger nu af ukraineren for hvis

han kan nå finalen, ja så er Ali med igen men desværre taber ukraineren til en Armensk bryder, også er det

slut for Ali i græsk-romersk brydning, og han ender uden for placering.

19. september

Fredag er hvile dag, og der er arrangeret forskellige ture, vi står dog over fordi Anders skal veje igen kl.

18.00 denne gang er det så fristil, det har han aldrig prøvet før så vi er lidt spændte mht. hvordan det vil

gå. Da tur busserne kørte - var det helt vildt, der var politi eskorte med 2 politi biler foran og 2 bagved + en

mandskabsvogn, jeg har aldrig set noget lignende før – godt vi bor i Danmark! Kl. 18.00 blev Anders vejet

uden vægt problemer selvom vi var ude og spise med Alis bror, han fik dog kun en smule, mens vi andre åd

- vi fandt en fantastisk restaurant. Ud fra lodtrækningen kan vi se Anders skal sidde over i første runde, lidt

heldig er man en gang i mellem, anden runde skal han møde Latifi Mojtaba fra Iran

20. september

I første kamp er iraneren selvfølgelig bedst og vi griner lidt af det(det er sidste gang Anders bryder fristil)

Anders taber kampen 4-1 6-0, men pga. lodtrækningen skal Anders bryde om bronze igen, denne gang mod

Ukraine og det virker som en overkommelig opgave, men den ukrainske bryder er helt klart bedre end

---

Anders og vinder kampen, så Anders ender som nr. 5 – lidt heldigt men alligevel flot resultat. Kl. 18.00

bliver Ali vejet og er klar til fristil kampen i morgen, Ali skal møde en tyrker i første runde – vi holder

selvfølgelig vejret og håber på det bedste, det er jo Alis favorit disciplin.

21. september

Så kom dagen endelig hvor vi skal se Ali i fristil – kampen var god og Ali viste rigtig god brydning, selvom

han stadig klagede over smerter i ribbende, i starten var Ali ikke lige vågen og det gav point til tyrken, 1 – 0

stillingen holdt til parterre situationen og da ingen formåede at lave point i parterre blev resultatet 2 – 1, i

første periode – anden periode lignede første, tyrken laver et point og ingen laver point i parterre, så anden

periode ender også 2 – 1, lidt ærgerligt! Nu skal tyrken så nå finalen, for at Ali kan træde ind igen, og det

gør han, så der er bronze kamp for Ali, og det bliver mod en bulgarsk bryder. Ali klager stadig over at han

har ondt, men vi bestemmer i fællesskab at han må bide smerten i sig, i den sidste kamp det gælder jo

bronzen, kampen går rigtig godt fra start og Ali styre kampen, men den bulgarsk bryder snyder Ali, og Ali

lande uheldigt og slår igen ribbende og må give op, så resultatet blev Ali tabte på fald og endte på 5.

Pladsen, et resultat Ali godt kan være tilfreds med. Nu var det jo så sidste aften og der var arrangeret fest i

døvehuset for de aktive sportsfolk, og der var banquet for leder, træner og andet godt folk. Anders og Ali

gik til fest, og Lone og jeg gik til banquet, et meget fint arrangement men da alle de andre lande begyndte

at give gaver så blev jeg helt ærgerligt lidt flov, jeg havde ingenting jeg kunne give som gave, meget pinligt…

omkring kl. 23.00 kørte vi til hotellet, vi skal pakke og sove inden vi bliver hentet kl. 02.00.

Alt i alt synes jeg det har været en god tur, selvom jeg godt kunne tænke mig, nogle ting gjort anderledes,

næste VM i brydning bliver afholdt i Iran 2010.

Til Ali og Anders, Tak for en kanon tur – glæder mig til næste gang…