51/2010 (29. juni 2011) - Revisornævnet

xn..revisornvnet.edb.dk

51/2010 (29. juni 2011) - Revisornævnet

Den 29. juni 2011 blev der i sag nr. 51/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Søren Rasborg og statsautoriseret revisor Morten Normann Alsted afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. september 2010 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3, indbragt de statsautoriserede revisorer Søren Rasborg og Morten Normann Alsted for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Søren Rasborg har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 23. februar 1987 og tilknyttet Beierholm, Statsautoriseret revisionspartnerselskab i Revireg siden den 16. februar 2004. Morten Normann Alsted har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 8. januar 2004 og tilknyttet Beierholm, Statsautoriseret revisionsaktieselskab i Revireg siden den 15. juni 2006. Klagen drejer sig om, udformningen af de indklagedes revisionspåtegning. Sagsfremstilling: Det fremgår af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 3. september 2010 vedrørende selskabet A ApS under konkurs, CVR-nr. ..., at der er afsagt konkursdekret over selskabet den 22. december 2009, samt at Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab den 30. juni 2009 indtrådte som revisor for selskabet. Årsrapporten for året 2008 for A ApS, er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. juli 2009. Selskabets hovedaktivitet i moderselskabet var investering i og ejerskab af virksomheder inden for investering i fast ejendom. Køb, udvikling og opførelse herunder renovering af ejendomme foregik i datterselskaber. De indklagede har den 14. juli 2009 afgivet følgende revisionspåtegning: ”… Vi har revideret årsrapporten for A ApS for regnskabsåret 01.01.08 - 31.12.08, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter for såvel koncernen som moderselskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde 1


og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Forbehold Idet vi henviser til afsnittet om usikkerhed ved indregning og måling i ledelsesberetningen, skal vi anføre, at koncernen ikke har foretaget nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af koncernens handelsejendomme. Ved koncernens vurdering af hvorvidt der er behov for nedskrivning af handelsejendommenes regnskabsmæssige værdi, har koncernen anvendt forudsætninger, som efter vores vurdering ikke afspejler den nuværende markedssituation. Det er vores vurdering, at der er behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendommene, hvorfor vi tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af handelsejendommene. Ovennævnte forbehold medfører, at vi ligeledes tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af de i moderselskabets årsregnskab indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Koncernen har indfriet en række pantebreve. Vi har fået oplyst, at disse pantebreve opbevares af koncernens primære bankforbindelse, men vi har ikke modtaget dokumentation herfor, hvorfor vi tager forbehold for fuldstændigheden af koncernens forpligtelser. Selskabet har modtaget tilbud om finansieringstilsagn angående likviditetsfacilitet til koncernen fra koncernens primære bankforbindelse. Baseret på det forventede behov vurderes koncernens likviditetsfacilitet utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til koncernens fortsatte drift. Som følge af gensidige finansielle støtteerklæringer og kryds-selvskyldnerkaution mellem koncernens selskaber, vurderes selskabets likviditetsfacilitet ligeledes utilstrækkelig til, at der vil være likviditetsmæssig dækning til selskabets fortsatte drift. Vi tager derfor forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning af fortsat drift. 2


Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten, bortset fra den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.08 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 01.01 -08 - 31.12.08 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henvise til ledelsesberetningens afsnit om "Kapitaltab", hvor ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som nævnt i forbeholdet ovenfor er vi uenige med ledelsen heri. …” Ledelsespåtegningen er underskrevet den 14. juli 2009. Det fremgår af ledelsespåtegningen, at man ”anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultat. Det fremgår af årsberetningen, at årets resultat var -38.692.000 kr., samlede aktiver var på 413.163.000 kr., og egenkapitalen var på -6.324.000 kr. Handelsejendomme var anført med eb vædi på 337.527.691 kr., og aktiver i alt anført med 413.163.136 kr. Af note 8 til handelsejendomme fremgår, at der ikke er nedskrevet i regnskabsåret. Følgende fremgår af ledelsesberetningen: ”… Udviklingen i regnskabsåret Koncernens samt moderselskabets resultat og økonomiske udvikling anses for at være utilfredsstillende, selvom dette kun er koncernens tredje regnskabsår. Koncernen kom således ud med et underskud på t.DKK 38.692 og en egenkapital på t.DKK -6.324. Omsætningsniveauet er i overensstemmelse med ledelsens forventninger til koncernens tredje regnskabsår. Salg af ejendomme er dog ikke som forventet. Regnskabsåret har været præget af turbulens på ejendomsmarkedet og de finansielle markeder med heraf afledt begrænset efterspørgsel efter ejendomme. Ultimo året er mange ejendomsaktører faldet fra, ligesom likviditet har været en mangelvare. Koncernen har således været nødsaget til at indgå afdragsordning med SKAT omkring betaling af den opgjorte selskabsskat for 2007. Afdragsordningen er ikke overholdt i 2009, hvorfor koncernen vil indgå i ny dialog med SKAT. Årets resultat er præget af et hektisk år for ejendomsmarkedet og de finansielle markeder. Årets resultat er et tydeligt bevis på den negative udvikling, der har været på ejendomsmarkedet. Der har været anvendt mange ressourcer på handler, der ikke blev til noget og i den forbindelse opstået usikkerhed omkring potentielle køberes betalingsevne. Koncernen har i regnskabsåret gennemført den planlagte totalrenovering af en ejendom, således at ejendommen står som et flot og moderne indkøbscenter for lokalbefolkningen. Koncernen har fået udnyttet ejendommen ved istandsættelse af eksisterende og tidligere ikke udnyttede udlejningsmeter samt fået nye lejere ind i de pågældende lejemål. Ejendommen er solgt med avance ultimo året, men usikkerheden om købers betalings- 3


evne, har medført en forsigtig værdiansættelse af tilgodehavendet og dermed en større hensættelse til tab. Som følge af udviklingen på de finansielle markeder afledt af udviklingen på ejendomsmarkedet har koncernen ikke foretaget større nyerhvervelser i regnskabsåret, men valgt at se tiden an. Det har været og er svært at fremskaffe finansiering i dagens marked, udover det planlagte, til nye udviklingsprojekter, da der er kommet enormt fokus på sagernes cashflow, hvilket for det meste, som udgangspunkt, ikke går hånd i hånd med den type af ejendom før end ejendommen er udviklet og udlejning har fundet sted. Koncernen har i regnskabsåret ligeledes haft fokus på rentegning og optegning af samtlige ejendomme og lejemål vedrørende de kommende byggeprojekter, således at alle forhold på forhånd er søgt afdækket og der således kun mangler igangsætning af renovering og ombygning. Koncernen har således været ude og forventningsafstemme de fremtidige byggeprojekter med hensyn til tid, omfang og overslagstilbud fra de forskellige entreprenører. Det betyder, at koncernen kan handle hurtigt, når det enkelte byggeprojekt skal igangsættes. Koncernen har haft fokus på at skulle omstille sig selv og organisationen på, at agere mere som et ejendomsselskab end udviklingsselskab hvad angår ejendomme i behold, forstået på den måde, at de ændrede markedsvilkår har betydet afventende købere og længere ligge tid efter færdiggørelse. Dette ligeledes betydet, at transaktionsvolumen set i forhold til sidste år er svundet ind. Koncernen har således anvendt dele af regnskabsåret til at forberede ejendommene på en længere ligge tid ved at få optimeret ejendommene, hvad angår reguleringer af leje, skatter og afgifter, herunder selve administrationen af porteføljen. Dette har da også haft en positiv effekt, da flere af de indkøbte ejendomme fra 2007 havde et efterslæb på dette område. Forholdet kan dog først rigtigt mærkes i løbet af 2009. Derudover har Koncernen ultimo regnskabsåret valgt selv at fokusere på servicering af ejendomme og lejere ved at opstarte vores egen facility afdeling, der, som udgangspunkt, skal servicere koncernens egne ejendomme. Koncernen har i den forbindelse foretaget ansættelse af foreløbigt 3 ejendomsinspektører. Begivenheder efter balancedagen Koncernen har efter statusdagen indgået aftale med primære bankforbindelse, der sikrer selskabernes låneengagementer, herunder tilvejebragt den nødvendige likviditet til gennemførelse af de planlagte udviklingsopgaver. Koncernen forventer opstart af byggeopgaver i august/ september måned. Koncernen har modtaget meddelelse fra T Bank om, at et lån på DKK 55 mio. kan stå uændret til og med september 2009 mod at lånet senest pr. 1. oktober 2009 nedbringes med minimum DKK 40 mio. Vilkår for en eventuel afdragsordning for det resterende lån vil blive fastlagt, når størrelsen og vilkårene for det nye 1. prioritetslån kendes. Gældsforpligtelsen præsenteres som kortfristet. Som følge af den, ovenfor nævnte, væsentlige misligholdelse af en indgået salgsaftale ultimo regnskabsåret, har koncernen i 2009 forsøgt at afdække sit tab bedst muligt ved at foretage forskellige sikringsakter, der kan modsvare et potentielt tab. Koncernen har som konsekvens af udeblivende betaling foretaget retslige skridt og opretholdt kravet overfor køber af ejendommen og afventer behandling ved domstolene. Kravet er opgjort, men ikke begrænset til mio. DKK 42. 4


Koncernen har som konsekvens af markedssituationen foretaget omkostningsbesparelser og organisatoriske tilpasninger, der vil have fuld positiv effekt fra medio 2009 og yderligere besparelser planlægges for at underbygge og forbedre driften. Endelig har koncernen foretaget omlægning af regnskabsperioden, så der fremover aflægges årsregnskab pr. 30. juni. Næste officielle årsregnskab fra A Koncernen aflægges således for perioden 1. januar - 30. juni 2009. Usikkerheder eller usædvanlige forhold der har påvirket indregningen og målingen Koncernen indregner sine handelsejendomme til kostpris med tillæg af forbedringer. Handelsejendomme skal imidlertid nedskrives til nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere end kostprisen. Finanskrisen har medført, at der i en periode ikke har været et egentligt marked for ejendomme af denne type. Dette har medført, at det er forbundet med meget stor usikkerhed at fastlægge nettorealisationsværdien for koncernens ejendomme og derved konstatere, om der er behov for en nedskrivning i forhold til den af koncernen anvendte kostpris. Som følge af usikkerheden har koncernen valgt at fastholde kostprisen uden nedskrivning selv om det kan indebære usikkerhed om målingen af ejendommene. Der er i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2008 indhentet mæglervurderinger af koncernens ejendomme i behold pr. 31. december 2008. A Koncernen har som en konsekvens af markedets generelle udvikling ment, at dette var nødvendigt for at understøtte ejendommenes værdi i årsrapporten. Vurderingsberetningerne er udarbejdet af en ekstern erhvervsejendomsmægler og foreligger således med vurdering af ejendommene på statustidspunktet. Koncernen har som led i en omstruktureringsproces indledt et tæt samarbejde med ejendomsmægleren, hvilket indebærer udarbejdelse af leje- og salgsprospekter samt forestå udlejning af koncernens lejemål. Gældsovertagelsen af 1. prioritetslån realkreditlån i nogle af koncernens ejendomme er endnu ikke afklaret, hvilket medfører en usikkerhed om den indregnede gælds forfaldstidspunkt. Det er koncernens vurdering, at gældsovertagelsen falder på plads, hvorfor gældsforpligtelsen præsenteres som langfristet. Særlige risici Prisrisici Da koncernen primært beskæftiger sig med projektudvikling, hvor kernekompetencerne er ide-generering og styring af selve projektudviklingen, begrænser koncernen primært sin indsats på den tekniske side til projektering og byggestyring. Koncernen er ikke eksponeret for direkte entrepriserisici, idet risici afdækkes via indgåelse af enten total- eller fagentrepriser med sædvanlig garantimæssig afdækning af entrepriserisici. Risici i forbindelse med projektstyringen søges afdækket via tæt styring af projektet, foretaget af kompetente og erfarne ledere indenfor forretningsområdet, samt løbende tæt dialog med anerkendte rådgivere indenfor de respektive fagområder. Valutarisici Da koncernens forretningsområde i indeværende regnskabsår kun har omfattet det danske marked, har der ikke været særlige valutarisici i forbindelse med foretagne handler. Endvidere er alle tilgodehavender samt gæld optaget i danske kroner, hvorfor koncernen i indeværende regnskabsår ikke er eksponeret overfor valutarisici. 5


Renterisici Ændringer i renteniveauet vil have en effekt på resultatet idet koncernens ejendomme i behold pr. 31. december 2008 er finansieret via variabelt henholdsvis fast forrentede lån. Ændring i renteniveau vil generelt have indflydelse på afkastkravet og herunder på markedsværdien af ejendomme i behold pr. 31. december 2008. Som følge af ovennævnte vil der være stor fokus i refinansieringsprocessen for bedst muligt at sikre koncernens engagementer og indgå dispositioner til afdækning af renterisici. Videnressourcer I koncernens forretningsgrundlag indgår som et afledt område til koncernens primære aktivitet med køb, ombygning og salg af ejendomme (bolig/erhverv), at kunne fremvise moderne arkitektoniske ejendomme af høj kvalitet. Denne del stiller særligt store krav til videnressourcerne hos medarbejdere og forretningsprocesser for projektstyring og -udvikling af ejendomme. Herudover er der også særlige krav til videnressourcerne til udvikling af strategier og forretningsområder. For til stadighed at kunne levere disse løsninger, er det afgørende, at koncernen kan rekruttere og fastholde medarbejdere med et højt uddannelsesniveau i hele organisationen. De kritiske forretningsprocesser i forbindelse med projektplanlægning til udvikling af indkøbte ejendomme er service, kvalitet og individuelle løsninger. Til sikring af, at kunden får den aftalte ydelse, stilles der krav om, at de enkelte metoder og procedurer beskrives i forretningsgangsbeskrivelser. Som mål for, om koncernen lever op til dette, er der iværksat en regelmæssig opfølgning på forretningsgangsbeskrivelser /-processer samt en tæt styring, evaluering og opfølgning omkring overholdelse af projektplaner, herunder leveringstid for de færdige projekter. Den forventede udvikling Den fremtidige udvikling i A Koncernen herunder aktivitetsniveauet afhænger generelt af udviklingen på ejendomsmarkedet og de finansielle markeder. Der et i disse tider oplagte opkøbsemner til fornuftige priser, men koncernen har grundet de makroøkonomiske forhold og den knappe likviditet valgt at fokusere på ejendomme i behold. A Koncernen har på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten således ikke erhvervet nye projekter, da der ligger et stort udviklingspotentiale i de eksisterende ejendomme og fokus er fuldt ud rettet på at færdiggøre ejendommene i behold, således at de kan bidrage positivt til driften af koncernen. Koncernens ledelse forventer et bedre resultat for 2009, der affødes i takt med at projekterne bliver færdige og er klar til en refinansiering, hvilket vil forbedre ejendommenes cashflow betragteligt. Koncernen har som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet og det finansielle marked kigget på forretningsområdet omkring udvikling for eksterne parter. Dele af organisationen har således primo 2009 koncentreret sig om udbudsmaterialer for eksterne parter og det forventes at gennemføre en række opgaver for eksterne parter i løbet af året, der vil have en positiv effekt på resultatet. Koncernen har fortsat et stærkt fokus på sit likviditetsberedskab, der søges forbedret. Dette skal til dels opnås ved optimering af koncernens ejendomme herunder 6


refinansiering af porteføljen. Derudover er der opnået byggefinansiering til ombygning og renovering af koncernens planlagte projekter. Den finansielle krise har haft indvirkning på koncernens planer. Det har kunne mærkes ved manglende handler og ved introduktion af koncernens ejendomme hos nye kredit- og realkreditinstitutter, der således har været afventende. Koncernen har dog kunnet støtte sig op af ældre samarbejdspartnere, der har et stort indblik i koncernens udvikling og planer med porteføljen. Der vil i de kommende år være lidt usikre faktorer, som især knytter sig til de finansielle institutioner, renteudviklingen og priser på ejendomme, herunder en fortsat afmatning i byggebranchen generelt. Kapitaltab Selskabet har tabt sin anpartskapital. Det er ledelsens forventning, at kapitalen vil blive retableret ved fremtidig indtjening. Selskabets fortsatte drift og fremtidige indtjening er betinget af, at der opnås fortsat finansiering af koncernens løbende likviditetsbehov. Ledelsen forventer at den nødvendige likviditet vil være til rådighed for koncernen. Øvrige forhold A ApS og alle koncernforbundne selskaber har afgivet gensidig finansiel støtteerklæring til fordel for A ApS og alle koncernforbundne selskaber, hvori det er anført, at A ApS og alle koncernforbundne selskaber vil sikre, at den nødvendige likviditet er til stede således, at A ApS og alle koncernforbundne selskaber vil være i stand til at svare sine forpligtelser i takt med at disse forfalder. Den gensidige finansielle støtteerklæring er gældende i perioden fra 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009. …” Følgende fremgår blandt andet af ”Anvendt Regnskabspraksis”: ”… Koncernregnskab Ved erhvervelse af virksomheder indregnes aktiver og forpligtelser til dagsværdi på erhvervelsestidspunkt, og forventede omkostniner til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser. … Handelsejendomme Ejendomme anskaffet med videresalg for øje, måles til kostpris med tillæg af købsomkostninger samt ombygnings- og udviklingsomkostninger, eller nettorealisationspris, hvor denne er lavere. Der afskrives ikke på handelsejendomme. …” I en skrivelse af 31. maj 2010 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til de indklagede, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt andet anført, at styrelsen havde konstateret, at den afgivne konklusion i revisionspåtegningen vedrørende årsrapporten for 2008 for A ApS ikke umiddelbart stemte overens med forbeholdene i revisionspåtegningen, idet der i revisionspåtegningen var afgivet en konklusion med forbehold. På den baggrund havde styrelsen derfor besluttet at foretage en undersøgelse af den afgivne revisionspåtegning. I skrivelsen anmodes på den baggrund og med henvisning til revisorloven § 38 om en redegørelse vedrørende følgende spørgsmål: ”… 7


I bedes redegøre for baggrunden for, at I har afgivet en konklusion med forbehold i revisionspåtegningen, selvom I var uenige med ledelsen i, at årsrapporten skulle aflægges efter princippet om fortsat drift. I bedes redegøre for baggrunden for, at I har afgivet en konklusion med forbehold i revisionspåtegningen, selvom I tager forbehold for målingen af handelsejendommene, fuldstændigheden af koncernens forpligtelser og målingen af de indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. I bedes redegøre for, hvorfor den beløbsmæssige indvirkning af jeres forbehold ikke fremgår af revisionspåtegningen. I bedes oplyse om den beløbsmæssige indvirkning, jeres forhold havde på årsrapporten. …” I en skrivelse af 14. juni 2010 fra de indklagede til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har de indklagede afgivet en redegørelse med følgende indhold: ”… De 4 spørgsmål behandles nedenfor i den rækkefølge, hvor disse er stillet. Ad spørgsmål 1 Afsnit 34 i RS 570, der vedrører "going concern", og omhandler den situation, hvor revisor ikke er overbevist om tilstrækkeligheden af de afgivne oplysninger i regnskabet vedrørende den potentielle effekt af usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der alene eller tilsammen kan rejse betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften angiver følgende vejledning til revisor: "Hvis tilstrækkelig oplysning ikke gives i regnskabet, skal revisor afhængigt af forholdene afgive enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion. (RS 701, "Modifikationer af den uafhængige revisors påtegning"). Revisionspåtegningen skal omfatte specifik henvisning til, at der er betydelig usikkerhed, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften." I afsnit 6 i RS 701, der vedrører "modifikationer af de uafhængige revisors påtegning" anføres: "Revisor skal modificere påtegningen ved i et særskilt afsnit at fremhæve væsentlige forhold, der vedrører et going concern-problem.” I afsnit 9 i RS 701 angives videre: "Tilføjelsen af en supplerende oplysning om et going concern-problem eller om betydelig usikkerhed er normalt tilstrækkeligt til at opfylde revisors erklæringsansvar om sådanne forhold. I ekstreme tilfælde, som for eksempel i situationer med flere usikkerheder, der alle har betydning for regnskabet, kan revisor finde det passende at udtrykke, at en konklusion ikke udtrykkes, i stedet for at tilføje en supplerende oplysning. I afsnit 12 i RS 701 hedder det videre: "En konklusion med forbehold skal udtrykkes når revisor konkluderer, at en konklusion uden forbehold ikke kan udtrykkes, og at virkningen af enhver uenighed med ledelsen eller begrænsning i omfanget af revisionen ikke er så væsentlig og gennemgribende, at det er nødvendigt med en påtegning om, at konklusion ikke kan udtrykkes eller med en afkræftende konklusion. En konklusion med forbehold skal udtrykkes som værende "bortset fra" virkningen af det forhold, som forbeholdet vedrører." Endelig angives i afsnit 14 i RS 701 følgende: 8


"En afkræftende konklusion skal udtrykkes, når virkningen af en uenighed er så væsentlig og gennemgribende for regnskabet, at revisor konkluderer, at en konklusion med forbehold ikke er tilstrækkeligt til at vise, at regnskabet er misvisende eller mangelfuldt.” På tidspunktet for afgivelsen af vores påtegning af årsrapporten for 2008 for A ApS, den 14. juli 2009, herskede der efter vores vurdering for flere forholds vedkommende betydelig usikkerhed omkring A ApS muligheder for at fortsætte som en going concern i mere end 12 måneder fra balancedagen. Usikkerheden omkring A ApS muligheder for at fortsætte som en going concern var særligt knyttet til selskabets og koncernens muligheder for dels at opretholde de bestående lån og kreditter og dels at fremskaffe den fornødne finansiering af den fremtidige drift. På samme tid var ejendomsmarkedet efter finanskrisens udbrud i efteråret 2008, samt den efterfølgende bankkrise og sammenbrud for en række ejendomsselskaber, i sommeren 2009 meget presset, hvilket bl.a. gav sig udslag i, at det efter vores vurdering var endog meget vanskeligt at stille egentlige markedspriser for erhvervsejendomme. Reelt eksisterede der ikke et normalt marked for mange typer af erhvervsejendomme i denne periode. Selskabets ledelse var i juli 2009 fortsat overbevist om, at going concern forudsætningen var opfyldt, altså at såvel opretholdelse af eksisterende lån og kreditter som fremskaffelse af finansiering af den fremtidige drift kunne realiseres. Ledelsen begrundede over for os dette synspunkt med flere forhold, hvoraf et væsentligt element var, at selskabets hovedbankforbindelse P Bank A/S havde tilkendegivet i forhold til ledelsen, at banken var parat til fortsat at understøtte den løbende driftsfinansiering og opretholde eksisterende kreditter, ligesom der blev givet tilsagn om en udvidelse af selskabets driftskredit med t.kr.16.000, foreløbigt løbende frem til 31. december 2009. Vi kunne samtidig i juni/juli 2009 konstatere, at P Bank A/S understøttede koncernen med likviditet til betaling af driftsomkostninger, herunder lønninger. Et andet vigtigt element for ledelsen var et tilsagn fra T Bank A/S om forlængelse af en kredit anvendt til finansiering af en ejendom med en hovedstol på t.kr. 55.000 frem til og september 2009 mod at lånet minimum blev nedbragt med t.kr. 40.000 senest pr. 1. oktober 2009. Ledelsen forventede og arbejdede med at optage realkreditlån i den af T Bank A/S finansierede ejendom til refinansiering af ejendommen, således at kravene fra T Bank A/S kunne imødekommes. Endvidere udtrykte ledelsen en tiltro til en hurtig normalisering af ejendomsmarkedet, samt at det med de relevante salgsbestræbelser ville være muligt at afhænde koncernens ejendomme til værdier mindst svarende til de bogførte værdier, samt at det i øvrigt ville være muligt at opnå finansiering af sådanne handler på køberside. Ledelsen var kun i begrænset omfang i stand til, overfor os som revisorer, at dokumentere at selskabet/koncernen ville have adgang til den nødvendige fremtidige finansiering for opretholdelse af A ApS som en going concern i mindst 12 måneder fra balancedagen. Således dækkede tilsagnene om fortsat finansiering fra bankforbindelserne P Bank A/S og T Bank A/S ikke den fulde minimumsperiode på 12 måneder, ligesom det i øvrigt var usikkert præcist hvor stort det fremtidige likviditetsbehov ville være. Den forventede snarlige normalisering af ejendomsmarkedet lod sig ad naturlige grunde ikke dokumentere. Hvis det kunne lykkes for ledelsen at fastholde eksisterende lån og kreditter samt opnå finansiering af den fremtidige drift ville aflæggelse af årsrapporten med fortsat drift for 9


øje således være velbegrundet, men der kunne i juli 2009 ikke etableres den fornødne revisionsdokumentation til fuld underbyggelse af denne forudsætning. Vi som revisorer kunne på den ene side ikke afvise, at selskabet havde mulighed for at fortsætte som going concern. Det forekom således ikke urealistisk, at P Bank A/S fortsat havde til hensigt at støtte med finansiering. Vi kunne omvendt ikke opnå tilstrækkelig sikkerhed til, at vi kunne erklære os om fortsættelse som going concern. Der eksisterede således betydelig usikkerhed omkring selskabets og koncernens muligheder for at fortsætte som en going concern. På grund af denne betydelige usikkerhed om evnen til at fortsætte som going concern, kombineret med den usikkerhed, der herskede omkring værdien af koncernens ejendomme i et vanskeligt ejendomsmarked i sommeren 2009 konkluderede vi, at en supplerende oplysning i vores påtegning om denne usikkerhed ikke ville være tilstrækkelig. I vores videre overvejelser angående formuleringen af konklusionen i vores revisionspåtegning var det i relation til om der skulle afgives en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion udslagsgivende, at vi som anført ikke med føje kunne afvise ledelsens opfattelse af, at selskabet og koncernen kunne fortsætte som going concern, men modsat heller ikke kunne opnå det tilstrækkelige revisionsbevis, for at dette ville være muligt. Vi havde således en anden vurdering end ledelsen af sikkerheden i forudsætningen om fortsættelse som going concern, men denne uenighed med ledelsen var ikke så gennemgribende og væsentlig for regnskabet, at usikkerheden ikke kunne komme til udtryk for regnskabslæseren og brugeren ved en konklusion med forbehold fra vor side i vores revisionspåtegning, jf. afsnit 12 i RS 701 og afsnit 34 i RS 570. Et forbehold, der redegjorde for den betydelige usikkerhed om muligheden for fortsat drift, ville efter vores vurdering tilføre regnskabet tilstrækkelig information til, at regnskabet ikke blev misvisende eller mangelfuldt. Ingen regnskabslæser kunne således på baggrund af vore forbehold være i tvivl om en stor risiko for, at selskabet ikke kunne fortsætte som going concern, hvis ledelsens forventninger og planer ikke blev realiseret, samt at dette ville påvirke selskabets finansielle stilling i meget væsentlig grad, hvis going concern-forudsætningen ikke blev opfyldt. Derfor fandt vi i juli 2009, at en konklusion med forbehold frem for en afkræftende konklusion var den rette konklusion i vores revisionspåtegning. Bedømt efterfølgende må vi medgive, at formuleringen i sidste afsnit i vores revisionspåtegning under forbeholdet og under supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, hvori det i sidstnævnte anføres: "Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henvise til ledelsesberetningens afsnit om "Kapitaltab", hvor ledelsen har anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, og dermed begrundet hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som nævnt i forbeholdet er vi uenige med ledelsen heri." er mindre heldig, og kan opfattes som udtryk for en konklusion om, at selskabet (oplagt) ikke vil være i stand til at fortsætte driften, således en afkræftende konklusion skulle være afgivet i overensstemmelse med afsnit 35 i RS 570. Som det fremgår af forbeholdet i vores påtegning, er der givet udtryk for den betydelige usikkerhed der herskede om selskabets muligheder for at fortsætte som going concern og i denne forbindelse utilstrækkeligheden i de på påtegningstidspunktet modtagne tilsagn om bevarelse af eksisterende lån og kreditter samt fremtidig driftsfinansiering. Det er 10


netop denne usikkerhed, samt dens eventuelle konsekvenser for selskabet, hvis yderligere finansiering ikke blev realiseret, som vi i den sidste sætning i forbeholdet og i den supplerende oplysning ønskede at fremhæve så tydeligt som overhovedet muligt. Det var derimod i angivelsen heraf ikke hensigten at udtrykke uenighed med ledelsen i aflæggelse af årsrapporten som going concern, således som disse formuleringer kan fremstå. Ad spørgsmål 2 Som allerede anført eksisterede der ikke et reelt ejendomsmarked for mange typer af ejendomme i foråret og sommeren 2009, og prissætning af erhvervsejendomme var om ikke umulig, så dog behæftet med voldsom usikkerhed. A ApS koncernen indhentede til brug for regnskabsudarbejdelsen for 2008 vurdering af dagsværdien af koncernens ejendomme fra en uafhængig ejendomsmægler og valuar. Disse vurderinger understøttede den værdi, hvortil A ApS indregnede koncernens ejendomme i balancen pr. 31. december 2008. Uanset den af koncernen indhentede vurdering af ejendommenes dagsværdi var foretaget af en uafhængig ejendomsmægler og valuar fra et af Danmarks største erhvervsmæglerfirmaer underbyggede den af koncernen indregnede værdi af de faste ejendomme, var vores egen vurdering, at forholdene på ejendomsmarkedet var så usædvanlige og usikre i juli 2009, at disse vurderinger ikke i sig selv gav det tilstrækkelige revisionsbevis for ejendommenes værdi til brug for målingen heraf i årsrapporten. Det var videre på baggrund af markedsforholdene vores vurdering, at der burde foretages en væsentlig nedskrivning af de pågældende ejendommes værdi i forhold til den i balancen indregnede værdi for at afspejle det usædvanlige marked og den meget store usikkerhed omkring prissætning af fast ejendom på daværende tidspunkt. Da vi således ikke fandt, at regnskabets informationer i tilstrækkeligt omfang reflekterede disse forhold, udtrykte vi i vores revisionspåtegning et forbehold for værdien af de faste ejendomme. Da vi ligeledes ikke fandt, at regnskabets informationer i tilstrækkeligt omfang reflekterede betydningen heraf i relation til måling af de indregnede kapitalandele udtrykte vi i vores revisionspåtegning et forbehold for værdien af de i moderselskabet indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Dette forhold er tydeligt angivet og begrundet i 2. afsnit af vores forbehold, hvor det fremgår: "Ovennævnte forbehold (behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendomme) medfører, at vi ligeledes tager forbehold for målingen (værdiansættelsen) af de i moderselskabets årsregnskab indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder." Vi forstår med reference til ovenstående derfor ikke styrelsens bemærkning (side 8 øverst), om at "grundlaget for forbeholdet ikke er tilstrækkeligt oplyst, idet forholdet ikke er yderligere begrundet. " Begrundelsen for denne del af forbeholdet er, som det fremgår af det citerede, klart og tydeligt oplyst deri. Som anført under vort forbehold havde koncernen indfriet en række pantebreve. Indfrielsen var sket gennem selskabets hovedbankforbindelse, P Bank A/S, der blev angivet at opbevare de kvitterede og indfriede pantebreve. 11


Vi anmodede gennem selskabet om dokumentation fra P Bank A/S for denne indfrielse, og selskabet fik fra banken løfte om at sådan dokumentation ville blive fremsendt til os. Det var sandsynligt, at pantebrevene var blevet indfriet, men vi fik imidlertid ikke den nødvendige dokumentation herfor fra banken trods flere påmindelser herom. Vi havde derved ikke det tilstrækkelige revisionsbevis for indfrielse af pågældende pantebreve, og omfanget af koncernens forpligtelser. Derfor indeholder vores påtegning et forbehold for fuldstændigheden af koncernens forpligtelser. Ad spørgsmål 3 Styrelsen henviser til afsnit 15.1. sætning i RS 702, hvori anføres: "Udtrykker revisor en konklusion med forbehold, skal alle de relevante begrundelser medtages klart i påtegningen, og der skal, med mindre det ikke er praktisk muligt, gives oplysning om den mulige beløbsmæssige indvirkning på regnskabet." I det af os anførte forbehold vedrørende måling samt behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af koncernens handelsejendomme, henvises til afsnittet i ledelsesberetningen om usikkerhed ved indregning og måling. Vi oplyser videre i det anførte forbehold, at den indregnede værdi efter vores opfattelse ikke afspejler den nuværende markedssituation (på ejendomsmarkedet) samt at det er vores vurdering, at der er behov for nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendomme. I det afsnit i ledelsesberetningen, hvortil henvises under vort forbehold, anføres som citeret i styrelsens brev: "Finanskrisen har medført, at der i en periode ikke har været et egentligt marked for ejendommen af denne type. Dette har medført, at det er forbundet med meget stor usikkerhed at fastlægge nettorealisationsværdien for koncernens ejendomme og derved konstatere, om der er behov for en nedskrivning i forhold til den af koncernen anvendte kostpris. Som følge af usikkerheden har koncernen valgt at fastholde kostprisen uden nedskrivning selv om det kan indebære usikkerhed om måling af ejendommene. " Som allerede anført blev der af A ApS koncernen indhentet en uafhængig vurdering af dagsværdien af koncernens ejendomme, og denne vurdering understøttede den af selskabets ledelse foretagne indregning af ejendommene i årsrapporten. Som også anført tidligere fandt vi ikke at denne eksterne vurdering afspejlede herskende markedsforhold og dertil knyttede betydelige usikkerhed. Vores vurdering var, at ejendommenes dagsværdi lå væsentligt under den indregnede kostpris, således et forbehold for denne værdi, altså oplysning om et nedskrivningsbehov, var påkrævet i vores revisionspåtegning. Da markedet imidlertid praktisk talt ikke eksisterede, havde vi ingen reel mulighed for med blot nogen grad af nøjagtighed at fastlægge hvad den faktiske eller sandsynlige dagsværdi/nettorealisationsværdi af ejendommene udgjorde, og dermed heller ikke praktisk mulighed for beløbsmæssigt at opgøre eller estimere nedskrivningsbehovet. Der savnedes ganske enkelt i det daværende ejendomsmarked indikatorer der muliggjorde sådanne estimater. Det var således ikke praktisk muligt for os i vores påtegning at anføre en beløbsmæssig indvirkning på regnskabet af det identificerede nedskrivningsbehov. Det for os afgørende var således at indikere for regnskabslæseren via vort tydelige forbehold for værdien af de faste ejendomme, at disse efter vores vurdering var indregnet med for høj værdi, men det var ikke for os muligt at angive med hvor stort et beløb. 12


Ad spørgsmål 4 Såfremt spørgsmål 4 ikke allerede måtte være besvaret ved det ovenfor vedrørende spørgsmålene 1- 3 oplyste, må vi bede om en uddybning eller præcisering af spørgsmål 4, idet vi ikke med den nuværende formulering af spørgsmål 4 forstår, hvad det præcist er der spørges til. …” I en skrivelse af 21. juli 2010 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afsendt høringsbrev til de indklagede. Det fremgår blandt andet heraf, at det er Styrelsens hensigt at indbringe de indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse af 31. august 2010 fra de indklagede til Styrelsen fremgår blandt andet følgende: ”… Vi skal venligst anmode om, at når styrelsen citerer fra vores redegørelse af 14. juni 2010, bringes den fulde tekst og ikke blot uddrag heraf. Det er vores umiddelbare vurdering, at regnskabslæserne ikke er i tvivl om, hvad vores holdning om selskabets årsrapport for 2008 er som udtrykt i vores forbehold og supplerende oplysninger, hvilket også kommer til udtryk i artikel om koncernen i Børsen den 15. september 2009, se vedlagte. …” I skrivelser af 3. september 2010 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herefter truffet afgørelser i overensstemmelse med høringsskrivelsen. Klagen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anført, at revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A ApS under konkurs, CVR-nr. ..., ikke er afgivet i overensstemmelse med revisorloven og erklæringsbekendtgørelsen, idet følgende forhold er konstateret: 1. Revisorerne har taget forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning for fortsat drift, men samtidig har revisorerne afgivet en konklusion med forbehold. 2. Revisorerne har taget forbehold for, at der ikke er nedskrevet på handelsejendomme samt for værdiansættelsen af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, men samtidig har revisorerne afgivet en konklusion med forbehold. Møde: Under et møde i nævnet den 25. marts 2011 anførte de indklagede ved deres bisidder, at der skal meget til at diskvalificere et helt regnskab, derfor havde de indklagede valgt at beskrive det, der var galt med regnskabet, hvilket efter de indklagedes opfattelse er lykkedes. Der var ikke dokumentation for, at virksomheden kunne fortsætte. Der var kommet et tilbud fra P bank om, at den ville indfri 40 mio. kr. af den gæld selskabet havde til T Bank. Tilbuddet var ikke tilstrækkeligt. Situationen var ikke så ekstrem, at der skulle gives en afkræftende konklusion, fordi det efter de indklagedes opfattelse kunne gå begge veje. 13


En ekstern valuar havde foretaget værdiansættelser. Ejendommene var en væsnetlig post, men ikke en gennemgribende post. De havde sikret sig tilstedeværelsen af ejendommene og ejerskabet til disse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens repræsentanter anførte, at der ikke er overensstemmelse mellem de forbehold, der er taget, og den konklusion, der er givet. Der er tale om gennemgribende forhold og dette skulle have givet sig udslag i en afkræftende konklusion. Parternes bemærkninger: Klager har ad klagepunkt 1 (going concern) gjort gældende, at revisionspåtegningens konklusion i årsrapporten for 2008 for selskabet A ApS ikke er i overensstemmelse med det afgivne forbehold for going concern og dermed ikke i overensstemmelse med erklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, og § 6, stk. 2, nr. 4. Revisorerne burde isoleret set have afgivet en afkræftende konklusion, som krævet i henhold til RS 570, afsnit 35, idet revisorerne var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætning af going concern. Revisorerne kunne ikke med det opnåede revisionsbevis afgive en konklusion med forbehold i deres revisionspåtegning. Revisorerne fastslog i revisionspåtegningen under såvel forbeholdet som i den supplerende oplysning, at de var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætning af going concern. Revisorerne oplyser derimod i deres redegørelse, at der alene forelå en betydelig usikkerhed om "Selskabets" fortsatte drift på erklæringstidspunktet, og derfor skulle der alene afgives en konklusion med forbehold. Der var desuden ikke tale om et så gennemgribende og væsentligt forhold for årsrapporten til, at der skulle afgives en afkræftende konklusion. Revisorerne vurdering harmonerer imidlertid ikke med, at de samtidig oplyser, at de ikke havde opnået tilstrækkelig sikkerhed til, at de kunne erklære sig om virksomhedens fortsættelse som going concern. Således kunne der ikke i juli 2009 etableres den fornødne revisionsdokumentation til fuld underbyggelse af, at det kunne lykkes ledelsen at fastholde eksisterende lån og kreditter samt opnå finansiering af den fremtidige drift. Hvis der efter revisorerne vurdering var betydelig usikkerhed om "Selskabets" fortsatte drift, skulle revisorerne have afgivet en supplerende oplysning i deres revisionspåtegning, såfremt de ikke var uenige med ledelsen i, at årsrapporten kunne aflægges under forudsætning om virksomhedens fortsatte drift. Den supplerende oplysning skulle da fremhæve den betydelige usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift. Men revisorernes oplysning om, at der alene forelå betydelig usikkerhed om "Selskabets" fortsatte drift, stemmer imidlertid ikke overens med den revisionspåtegning, hvoraf det direkte fremgår, at "Vi tager derfor forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning om fortsat drift. " Hertil kommer, at en supplerende oplysning ikke må erstatte et forbehold, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvorfor revisionspåtegningen også på dette punkt ikke overholder erklæringsbekendtgørelsen. Klager har ad klagepunkt 2 (nedskrivning af handelsejendomme og værdiansættelse af kapitalandele) gjort gældende, at revisionspåtegningens konklusion ikke er i overensstemmelse med det afgivne forbehold for manglende nedskrivning på handelsejendomme i koncernregnskabet og kapitalandele i tilknyttede virksomheder i årsregnskabet og dermed ikke i overensstemmelse med god revisionsskik, jf. revisorlovens § 16, stk. l, og erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 6. Med baggrund i den manglende udførte nedskrivning på handelsejendomme skulle revisorerne isoleret set have undladt at udtrykke en konklusion i årsrapporten, jf. RS 701, afsnit 13. 14


Revisorerne oplyser i deres brev af 14. juni 2010, at de var uenige med ledelsen i værdiansættelsen af handelsejendomme i årsrapporten, idet de mente, at der skulle foretages en nedskrivning på handelsejendommene. Revisorerne kunne imidlertid ikke estimere nedskrivningsbehovet på handelsejendommene. Der er tale om en regnskabspost, der omfatter 82 % af selskabets aktiver, og revisorerne kunne ikke estimere størrelsen på nedskrivningsbehovet på regnskabsposten. Det var ej muligt for revisorerne at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis om værdiansættelsen af handelsejendommene i koncernregnskabet og dermed også på kapitalandelene i tilknyttede virksomheder i årsregnskabet. Det dokumenterer, at der er tale om en så væsentlig og gennemgribende begrænsning i revisionen, og derfor skulle revisorerne have undladt at afgive en konklusion på revisionen. Det er klagers samlede vurdering, at revisionspåtegningens konklusion ikke stemmer overens med de afgivne forbehold i revisionspåtegningen. Revisorerne skulle i det mindste have afgivet en afkræftende konklusion som følge af revisorernes uenighed med ledelsen i forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift, og revisorerne burde have overvejet ikke at afgive en konklusion i revisionspåtegningen. Revisorerne tog således forbehold for forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift. I henhold til RS 570, afsnit 35, skulle dette have resulteret i, at revisorerne skulle have afgivet en afkræftende konklusion i revisionspåtegningen. Ligeledes tog revisorerne forbehold for manglende nedskrivninger på handelsejendomme i koncernregnskabet og på kapitalandele i tilknyttede virksomheder. I henhold til RS 701, afsnit 13, skulle dette have resulteret i, at revisorerne skulle have undladt at afgive en konklusion i revisionspåtegningen. Derimod kunne revisorerne ikke nøjes med at afgive en konklusion med forbehold med baggrund i det indhentede revisionsbevis. De indklagede, der har afgivet erklæring som offentlighedens tillidsrepræsentanter, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, har herved handlet i strid med god revisorskik, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, stk. 5, og stk. 6, § 6, stk. 1, stk. 2, nr. 3, nr. 4 og nr. 6, § 7, stk. 1 og stk. 3, RS 701 afsnit 12, 13, 14, 15 og 18 samt RS 570 afsnit 30, 32, 33, 34 og 35. De indklagede har i det væsentlige henholdt sig til redegørelsen af 14. juni 2010, hvoraf det fremgår, at de indklagede ikke finder, at de har handlet i strid med god revisorskik. De indklagede har endvidere gjort gældende, at det af klager, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, anførte ikke er korrekt. De indklagede har ikke været underlagt egentlige begrænsninger i udførelsen af deres revision, men der var – som nævnt i redegørelsen af den14. juni 2010 - ikke et reelt ejendomsmarked for mange typer af ejendomme, og prissætning af erhvervsejendomme var behæftet med voldsom usikkerhed. Det angivne forbehold i revisionspåtegningen vedrørende koncernens handelsejendomme knytter sig netop til usikkerheden omkring prissætningen for ejendomme, de indklagedes vurdering af et behov for en nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af handelsejendomme samt den dermed afsmittende virkning på måling af indregnede kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Forbeholdet er klart og præcist udtryk i revisionspåtegningen som foreskrevet i RS 701 afsnit 12. Når der ikke er angivet en beløbsangivelse af nedskrivningsbehovet, beror dette - som angivet i redegørelsen - på de herskende markedsforhold på ejendomsmarkedet på erklæringstidspunktet. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: 15


Ad klagepunkt 1. Going concern. Det fremgår såvel af det begrundede forbehold som den supplerende oplysning i revisionspåtegningen for årsrapporten 2008 for A ApS, at de indklagede var uenige med ledelsen i, at årsrapporten var aflagt under forudsætning af fortsat drift. Konsekvensen af et forbehold for, at årsrapporten er aflagt under forudsætning af fortsat drift, er, at årsrapporten i stedet burde have været aflagt efter andre regnskabsprincipper, eksempelvis realisationskriterier, end de regnskabsprincipper, der sædvanligvis anvendes af virksomheder i fortsat drift. Et forbehold for, at årsrapporten er udarbejdet under forudsætning om fortsat drift, må anses for gennemgribende, og Revisornævnet finder, når selskabets aktiver og forpligtelser ville kunne påvirkes afgørende ved regnskabsaflæggelse efter andre regnskabsprincipper end de anvendte, at de indklagede – som offentlighedens tillidsrepræsentanter – burde have afgivet en afkræftende konklusion. De indklagede har herved overtrådt reglerne om god revisionsskik. Ad klagepunkt 2. Nedskrivning af handelsejendomme og værdiansættelse af kapitalandele. Dette klagepunkt kan ikke bedømmes særskilt, idet Revisornævnet finder, at forbeholdet for, at årsrapporten var aflagt under forudsætning af fortsat drift burde have ført til, at de indklagede havde afgivet en afkræftende konklusion. Det forhold, at regnskabslæserne, herunder Børsens journalist, kunne afkode revisorerklæringen, kan ikke føre til et andet resultat. For overtrædelse af revisorlovens § 16, stk. 1, jf. erklæringsbekendtgørelsen § 5, pålægges de indklagede i medfør af revisorlovens § 44, stk. 1, en bøde, der passende for hver indklaget kan fastsættes til 50.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor Søren Rasborg, idømmes en bøde på 50.000 kr. Indklagede, statsautoriseret revisor Morten Normann Alsted, idømmes en bøde på 50.000 kr. 16

More magazines by this user
Similar magazines