Hvad siger køerne til rødkløver og lucerne i rationen? - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Hvad siger køerne til rødkløver og lucerne i rationen? - LandbrugsInfo

Hvad siger køerne

til rødkløver og lucerne i rationen

Tema 10

Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Grovfoder under

EU-reformen

Lucerne og rødkløver i blanding med græs har

et stort potentiale til højtydende malkekøer. På

trods af en lavere fordøjelighed i sammenligning

med græs, optager køerne mere lucerne og rødkløvergræs.

Det øger ligeledes ydelsen. Også i

kombination med majsensilage er de to afgrøder

ideelle, idet de øger foderoptagelsen og ydelsen

og samtidig giver rationen en høj strukturværdi,

selv om afgrøden er høstet med få slæt.

Anvendelse af bælgplanter har lang tradition i

Danmark. Det er hovedsageligt hvidkløver, der

er i blanding med græsser. Det er velkendt, at

hvidkløver både i renbestand og i blanding med

græs (kløvergræs) øger såvel foderoptagelsen

som ydelsen hos højtydende malkekøer. Det

gælder både ved frisk og konserveret foder.

Udbyttet af hvidkløver i renbestand eller som

kløvergræs er imidlertid ikke tilstrækkeligt højt.

Derfor bliver fokus mere rettet mod andre bælgplanter,

som måske kan give os de positive virkninger

af bælgplanter, som hvidkløver har vist,

og samtidig give nogle højere udbytter. De to

bælgplanter, der er mest fokus på i den henseende,

er lucerne og rødkløver.

Når lucerne og rødkløver ikke anvendes i større

mængder, skyldes det hovedsagligt, at afgrøden

bliver tung fordøjelig, hvis der ikke laves mange

slæt. Mange slæt betyder imidlertid mindre udbytte

og større ensileringsomkostninger. De to

afgrøder har dog egenskaber, som gør dem interessante.

I tabel 1 er vist sammensætningen af

typiske afgrøder af græs, rødkløver og lucerne.

Tabel 1. Typisk næringsstofsammensætning af lucerne-, rødkløver- og græsensilage.

Afgrøde Lucerne Rødkløver Rajgræs

Næringsstoffer Aske

Råprotein

Sukker

NDF

ADF

Kg tørstof pr. FE

9

21

1

45

36

1,30

9

19

2

42

33

1,15

8

17

6

50

30

1,10

Foderoptagelse af lucerne og rødkløver

Selv om vi hovedsagligt bedømmer en afgrødes

foderværdi på dens fordøjelighed, er det imidlertid

vigtigt ikke kun at se på denne egenskab,

når vi bedømmer værdien af bælgplanter. Foderets

virkning i koen med hensyn til foderoptagelse

og produktion er vigtigere. I figur 1 er

vist, at køerne ved samme fordøjelighed har en

højere foderoptagelse af kløver og lucerne end

af græs. Det betyder også, at vi kan opnå samme

foderoptagelse, selv om bælgplanternes fordøjelighed

er lavere.

Den viste forskel i foderoptagelse skyldes afgrødernes

måde at blive nedbrudt og fordøjet

på. Græsafgrøder har et højere indhold af cellevægsstoffer

(NDF) og er derfor vanskelige at

findele, og de omsættes langsommere af vommens

mikroorganismer. Derfor er de længere

om at passere ud af vommen og bliver ved at

fylde i længere tid. Lucerne, som har et lavere

indhold af NDF, nedbrydes derimod let i mindre

partikler, som hurtigt passerer ud af vommen.

Samtidig omsætter mikroorganismerne hurtigt

de fordøjelige dele af lucerneplanten. På den

måde fylder lucerne mindre i vommen, og foderoptagelsen

bliver større. Rødkløver ligner græs

mere i fordøjelseskinetik, men de fordøjelige

dele fordøjes væsentlig hurtigere end fra græs,

hvorfor foderoptagelsen bliver større. At fordøjelseshastigheden

har så stor betydning for passagehastigheden

af det ufordøjede skyldes, at så

længe, der sker en mikrobiel forgæring af foderet,

”klæber” der små luftblærer til dette. I det

øjeblik, forgæringen er slut, forsvinder luftblærerne,

og foderresten synker til bunds og passerer

ud af vommen.

Mælkeydelse

Ved fodring med græs, lucerne eller rødkløver

som eneste grovfoder, er mælkeydelsen generelt

højere, når der fodres med lucerne eller rødkløver

i forhold til græsensilage. Det gælder, selv

om fordøjeligheden af især lucerne altid er væsentlig

lavere. Proteinydelsen er ligeledes i bælgplanternes

favør, mens fedtydelsen kan variere

lidt mellem forsøgene. Sammenlignende forsøg

mellem lucerne og rødkløver giver varierende

forsøgsudslag, men de fleste forsøg har enten

samme ydelse eller lidt højere ydelse fra rødkløverholdene.

Det kan derfor konkluderes, at rødkløver

og lucerne har et meget stort potentiale

for mælkeproduktion i renbestand. I europæiske

forsøg har en blanding af rødkløver og græs givet

næsten lige så gode resultater som rødkløver,

og det forventes ikke at være aktuelt at dyrke

rødkløver i renbestand i Danmark.

Den største interesse for lucerne og rødkløver vil

givet vis være i kombination med majsensilage,

92 BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005


dels for at sprede dyrkningsrisikoen, men især

for at få et mere afbalanceret foder på protein

og struktur/tyggetid. Ved at blande to grovfodermidler

opnår du ofte, at køerne æder forholdsmæssigt

mere af blandingen end forventet

ud fra de to afgrøders analyser. Det kan vi og

forvente at se, hvis vi bruger rødkløver/rødkløvergræs

eller lucerne i blanding med majsensilage.

Det betyder, at vi også kan forvente en højere

ydelse ved at supplere majsensilagen med en

af de to bælgplanter frem for at supplere med

ren græsensilage.

Strukturværdi af lucerne og rødkløver

Hvis lucernen eller rødkløvergræsset har til formål

at give den manglende struktur og tyggetid

i en ration med majsensilage, vil det ikke være

aktuelt at lave afgrøden med højeste fordøjelighed.

Det samme er tilfældet for græs som supplement.

Lucerne og rødkløver tillægges ofte i

praksis større strukturværdi, fordi det stive strå

forventes at have en prikkende virkning på vomvæggen.

Strukturværdien er større end af græs,

men måske ikke på grund af prikkeriet.

At det næppe er partikellængden og prikeffekten,

skyldes det faktum, at mængden af materiale

i vommen på en ko er langt højere, når der

fodres med græsensilage. Når koen tygger på

det hårde lucerne, splintres materialet i mange

stykker, mens det bløde græs er langt vanskeligere

at findele. Det betyder, at mængden af

partikler over 20 mm er langt mindre, når der

fodres med lucerne, end når der fodres med

græsensilage. Den bedre strukturværdi af lucerne

og rødkløver skyldes derfor muligvis hårdheden

af partiklerne, som måske giver en forskellig

påvirkning i mundhulen og måske øger spytsekretion.

Den reelle måling af tyggetid er nemlig

ikke forskellig fra græs.

Ensilerbarhed

Bælgplanter er generelt vanskelige at ensilere.

Det skyldes et lavere indhold af sukker end i

græs. Fortørring af afgrøden kan afhjælpe dette,

men for lucerne og rødkløver kan en kraftig

fortørring medføre et væsentligt tab af de letfordøjelige

plantedele i marken. Derfor kan en

sikring af ensilagekvaliteten måske kræve tilsætning

af ensileringsmidler - især for lucerne.

Mælkens smag

Undersøgelser viser, at der er langt flere karakterer

for afvigende smag ved fodring med rødkløver

frem for græs. Det er imidlertid ogtilfældet ved













Figur 1. Generaliseret beskrivelse af forskellen i optagelse af ensilage fra

bælgplanter og rajgræs.

fodring med hvidkløver. Derfor er det ikke sandsynligt,

at den afvigende smag vil blive bedømt

som afvigende af den almindelige forbruger.

Uønskede stoffer i rødkløver

Rødkløver indeholder et fytoøstrogen, som er

kendt for at have en negativ virkning på især fårs

reproduktion. Kvæg menes ikke at være så følsom,

og en negativ virkning forventes tidligst ved

fodring med 4-5 kg rødkløvertørstof om dagen.

Konklusion

Rødkløvergræs og lucerne er afgrøder, som kan

præstere et højt udbytte i marken. Fordøjeligheden

af afgrøden er imidlertid lavere end af

tilsvarende græs. Det gælder især for lucerne. På

grund af den væsentlig højere foderoptagelse af

lucerne og til dels rødkløvergræs opnås alligevel

en højere ydelse end af græsensilage. Når foderoptagelsen

af lucerne er højere, betyder det

også, at der for at opnå samme ydelse kan laves

lucerne med væsentlig lavere fordøjelighed end

af græsset. Det betyder færre slæt og større udbytter

i marken og dermed billigere foder.

Som supplement til majsensilage er dette endda

mere udtalt, idet den høje foderoptagelse af lucerne

og rødkløvergræs med lavere fordøjelighed

end græs på en gang giver en høj strukturværdi

og en høj ydelse.


BILAG • DANSK KVÆG • Kongres 2005

93

More magazines by this user
Similar magazines