A/S NYT - CO-industri
Nr. 2 - Oktober 2010
A/S NYT
Mød Mads Øvlisen
på A/S-topmødet,
hvor han fortæller om
Rådet for Samfundsansvar
A/S NYT nr. 2, 2010 1
Indhold
Leder...................................................................side 3
A/S-Topmøde........................................................side 4-5
Enighed om CSR....................................................side 6-9
En god forretning...................................................side 10-13
Kursus udsat.........................................................side 14
Grundkursus.........................................................side 15
Ændringer
Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine
personlige data, så giv os besked.
Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi
også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem
der har afløst dig.
Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og
virksomhed)
2 A/S NYT nr. 2, 2010
Krisen er ikke forbi
Selv om der er få positive nyheder indimellem om en svag bedring, er krisen ikke
forbi.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (15. oktober 2010) er der ca. 11 ledige
for hvert ledigt job i september 2010. Det nytter derfor ikke blot at sige at, de ledige
bare skal søge nogle job. Der er simpelthen ikke ledige job nok.
Vi har altså ikke kun brug for vækst generelt set – vi har brug for vækst, der genererer
job.
Det er en af grundene til, at det er så vigtigt at få taget mere fat på forholdet mellem
udvikling og produktion. Eller måske snarere omvendt: produktion som forudsætning
for udvikling.
Der er mange faktorer i dette spil: forskning, uddannelse, efteruddannelse, investeringer,
infrastruktur.
Skaber vi produktion og produktionsjob, vil det også skabe job i servicesektoren,
blandt underleverandører og andre – altså en positiv spiral. En spiral der også skal
bidrage til flere skatteindtægter og færre udgifter til dagpenge.
Hvad kan vi gøre i den enkelte virksomhed, og hvad skal samfundet bidrage med
Den diskussion er værd at tage i den enkelte virksomhedsbestyrelse ud fra de
forudsætninger, der er i den enkelte virksomhed. Hvordan kan vi lave en strategi
for vores egen virksomhed – det er sikkert en diskussion du allerede har deltaget
i før.
På A/S-topmødet kan du hente inspiration til blandt andet den diskussion. Derfor
opfordrer vi dig til at deltage i Odense den 23. november. Du har allerede modtaget
en invitation, så har du ikke allerede fået sendt din tilmelding, så kan du nå det
endnu. Se her i A/S Nyt, hvordan du tilmelder dig.
Vi ses i Odense!
A/S NYT nr. 2, 2010 3
Topmøde:
Hvad har krisen lært os
Når medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer mødes til topmøde på
Odense Congress Center den 23.november, skal de blandt andet høre kolleger
fra Vestas fortælle, hvad krisen har lært dem og kollegerne på deres arbejdsplads.
Advokat Lars Kjeldsen fortæller, hvor langt tavshedspligten rækker efter sagen
mod medlemmer af Finansforbundet.
Efter frokost kan deltagerne vælge mellem tre forskellige workshops, hvor de
kan:
• Stille spørgsmål til CO-industris to jurister, Jesper Kragh-Stetting og Azad
Cakmak i det juridiske spørgehjørne
• Høre teknologichef på Grundfos Torben Buch Rasmussen fortælle om produktion
som grundlag for udvikling af nye produkter eller
• Høre konsulent Arne Jensen, Dansk Metal, fortælle om indførelse af standarder
i forbindelse med CSR – virksomhedernes sociale ansvar.
Dagen slutter med, at Mads Øvlisen, der er formand for Rådet for Samfundsansvar,
giver et bud på rådets arbejde og hvad virksomhederne kan gøre.
Du kan stadig tilmelde dig Topmødet.
Det sker ved at indsende den tilmeldingsblanket, du
modtager sammen med dette nummer af A/S Nyt.
Medarbejdervalgte, der er tilknyttet et af de 4 karteller,
kan deltage.
Deltagelse er gratis.
Tabt arbejdsfortjeneste og dagløntab skal søges dækket
i den afdeling/det forbund man er medlem af.
På Topmødet vil du møde mange andre medarbejdervalgte bestyrelseskolleger,
så mødet giver også mulighed for at dele erfaringer, problemer og gode ideer
med kolleger fra andre virksomheder.
4 A/S NYT nr. 2, 2010
Program for A/S-Topmødet
den 23. november 2010
på Odense Congress Center
Hovedtema: ”Hvad har krisen lært os”
- har krisen ændret virksomhedernes fokus og vilkårene for virksomhedens
drift
- giver det nye muligheder/begrænsninger
Program:
08.45 - 09.15 Indskrivning (kaffe/rundstykker)
09.15 - 09.30 Velkomst og præsentation af dagens program
09.30 -10.30 Har krisen ændret bestyrelsens fokus og arbejdsvilkår
Indledere: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Kim
Hvid Thomsen og Michael Abildgaard Lisbjerg, Vestas
10.30 -11.00 Kaffepause
11.00 -12.00 Tavshedspligten – hvor langt rækker den
Indleder: Advokat Lars Kjeldsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma
12.00-13.00 Frokost
13.00-14.30 Workshops
14.30-15.00 Kaffepause
15.00-16.00 Virksomhedernes samfundsansvar
Indleder: Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar
Herefter afslutning og afrejse
Du kan stadig nå at tilmelde dig. Udfyld og indsend den tilmeldingsblanket,
der følger med dette nummer af A/S Nyt.
På gensyn i Odense!
A/S NYT nr. 2, 2010 5
Enighed om CSR
Det har taget fem år og mange møder, men nu er verdens lande enige
om, hvad virksomhedernes sociale ansvar som minimum skal indeholde
Af Ingrid Pedersen
Menneskerettigheder og internationale konventioner skal respekteres, ledelsesstrukturen
skal være gennemskuelig, man skal indgå i dialog med sine interessenter.
Det er nogle af de principper, der indgår i en ny fælles, international standard for CSR,
Corporate Social Responsibility, eller som vi normalt siger på dansk: Virksomhedernes
sociale ansvar.
Det har hidtil været et fuldstændig flygtigt begreb, som virksomhederne kunne lægge
det i, de ville og der var ingen ensartede retningslinjer for, hvad en CSR-politik skulle
indeholde.
En international arbejdsgruppe med over 600 eksperter og observatører har siden
2002 arbejdet med at lave en standardisering på området, og i sommer blev de på et
møde i København enige om standarden ISO 26000.
Frivillig ordning
En af de danske repræsentanter i arbejdsgruppen er konsulent i Dansk Metal Arne Jensen.
Han siger, at ideen om at lave en standardiseringsordning stammer fra forbrugerbevægelsen.
Man laver en frivillig ordning om, hvad ’virksomhedens sociale ansvar’ skal indeholde,
og er forpligtet til at overholde ordningen, hvis man vælger at tilslutte sig den.
Kunderne og forbrugerne har tillid til, at virksomhederne overholder bestemmelserne.
Der er ikke tale om lovgivning på området, og det har deltagerne bevidst fravalgt,
fordi lovgivning kommer fra toppen og skal kontrolleres af myndigheder. En standardisering
vokser op nedefra og kan hele tiden udvikle sig.
Fra dansk side har der længe været et ønske om en fælles standard, der stiller krav
om, hvilke principper, emner og processer man skal leve op til, hvis man vil kunne
dokumentere, at man agerer samfundsmæssigt ansvarligt. Standardisering vil gøre
det lettere for virksomheder og organisationer at fokusere på de relevante emner og
håndtere emnerne på en systematisk og effektiv måde.
Forskellige forhold
Arne Jensen kalder standardiseringen et konkret eksempel på, at fagbevægelsens
dagsorden har bredt sig, så man har mulighed for at kontrollere, hvilke forhold varerne
er produceret under.
6 A/S NYT nr. 2, 2010
Arne Jensen:”Fagbevægelsens dagsorden har bredt sig. Nu kan man kontrollere, hvilke
forhold varer er produceret i”.
A/S NYT nr. 2, 2010 7
Men han understreger, at produktionsforholdene fortsat vil være meget forskellige i
verdens lande.
Når man producerer eller sælger varer i andre lande, skal man følge den nationale
lovgivning, medmindre varerne eller stofferne er reguleret af international lovgivning.
Det betyder for eksempel, at Cheminova fortsat godt må sælge sprøjtemidler i Sydamerika,
selv om disse midler i en årrække har været forbudt i Danmark.
- Det er jo ikke den danske miljøbevægelse eller myndigheder, der afgør, hvad der skal
være lovligt at bruge i Argentina. Det afgør de argentinske myndigheder. Det andet
ville jo være en slags imperialisme, selv om den er velment, konstaterer han.
Arne Jensen fortæller også, at selv indlysende formuleringer i teksten ikke altid var så
nemme at blive enige om.
- De fleste kan nok være enige om, at man ikke må have forbud mod at ansætte folk
med en bestemt religion eller en bestemt seksuel orientering. Men en sådan formulering
kunne forhindre Danmark i at kræve straffeattest for at undgå, at pædofile får
arbejde i en børneinstitution, siger han.
- Formuleringen måtte af den og flere andre grunde ændres til seksuel identifikation,
forklarer han og tilføjer, at et af principperne er, at virksomheden skal have et rummeligt
arbejdsmarked, og det er ikke nok, at man laver en ’kvote’ for ansatte på særlige vilkår.
Man skal indrette arbejdspladsen, så den er tilgængelig for handicappede.
Arne Jensen vurderer, at ingen danske virksomheder vil få problemer med ISO 26000,
hvis de i forvejen overholder den danske lovgivning og kun arbejder i Danmark. Moderselskaber,
der har datterselskaber i andre lande, skal sørge for at få clearet, hvordan
lovgivningen er i de andre lande, og danske firmaer skal sørge for at stille krav til sine
underleverandører og sørge for at følge op, så man er sikker på, at kravene bliver opfyldt.
Han understreger, at standarden ISO 26000 ikke giver svar på alle spørgsmål, men
giver mulighed for en diskussion af, hvordan man vil forholde sig til dem.
Især ulandene
I forbindelse med mødet i København i forsommeren sagde ISO’s vicegeneralsekretær
Kevin McKinley, at standarden især vil få betydning for udviklingslandene, fordi den
opstiller nogle ensartede krav, som virksomhederne over hele verden kan orientere sig
efter, så man undgår de mange forskelligartede krav, som kommer fra virksomhederne.
Han mener, at de to parter i fremtiden vil forholde sig kvalificeret til, hvad der fungerer
i forskellige sammenhænge i stedet for bare at sætte kryds ved forskellige punkter på
virksomhedens code of conduct. Han understreger, at ISO 26000 skal være en forståelig
og anvendelig vejledning for enhver virksomhed.
I Danmark arbejdes der videre med at lave strengere nationale standarder. Det har
flere andre lande allerede gjort.
8 A/S NYT nr. 2, 2010
ISO 26000 er et langt skrift på 110 sider. Det indeholder blandt andet bestemmelser
om:
• Gennemskuelig ledelsesstruktur
• Respekt for menneskerettighederne og internationale konventioner
• Pligt til dialog med interessenter
• Transparens
• Man skal kunne dokumentere, hvad man har gjort ved bestemte problemstillinger
• Respekt for national lovgivning
• Arbejdstagerforhold, respekt for ILO-konventioner
• Forbrugerhensyn. Forbrugerne må ikke vildledes, varen må ikke indeholde
skadelige stoffer
• Miljøkrav, klimahensyn
• Lokal involvering, brug af lokal arbejdskraft, uddannelsesmuligheder
• Filantropi
• Udvikling af infrastruktur
• Ansvarlig forretningsgang, afvisning af korruption
I sommer mødtes 430 eksperter og 173 observatører
fra mere end 90 lande og 40 internationale
organisationer for at afslutte arbejdet med at lave
faste standarder for, hvad en CSR-politik
(virksomhedens sociale ansvar) skal indeholde.
Derefter blev retningslinjerne sendt til afstemning
og er blevet vedtaget med 94 procent af stemmene.
A/S NYT nr. 2, 2010 9
En god forretning
Virksomhedens sociale ansvar er ikke kun et spørgsmål om moral og
anstændighed. Der kan også være god økonomi i det, og der er hjælp
at hente i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Af Ingrid Pedersen
Laver man brændeovne, skal man måske fokusere på, at de skal forurene mindre.
Laver man dyre luksusdametasker, skal man nok fokusere på, at der ikke bliver brugt
børnearbejde hos underleverandørerne i Asien. Så forskellige hensyn kan der være
tale om, når en virksomhed vil lave en CSR-politik.
- Det er en strategisk udfordring at udforme sin CSR-politik, og der er 160 forskellige
emner, man kan kaste sig over, når man skal lave sådan en politik, siger Carsten
Ingerslev, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har oprettet et særligt
kontor for Samfundsansvar. Men selv om kontoret har 15 ansatte, der skal hjælpe
virksomhederne med at udforme en politik, der gør dem samfundsbevidste, understreger
Carsten Ingerslev, at kontorets opgave ikke er at give individuel rådgivning til
de enkelte virksomheder, for der er 180.000 små og mellemstore virksomheder i
Danmark.
Tegnefilm
Derfor er kontorets opgave at lave værktøjer og hjælpemidler, som virksomhederne
selv kan bruge. Det findes alt sammen på www.samfundsansvar.dk, og desuden deltager
kontorets medarbejdere gerne i møder og konferencer – bare der er tilmeldt
mindst 20 forskellige virksomheder.
En af mulighederne er GO CSR, der henvender sig til mindre virksomheder i form af en
10 A/S NYT nr. 2, 2010
tegnefilm, der vejleder dem igennem processen med at identificere deres værdier
og formulere en politik.
Filmen anbefaler, at man inddrager medarbejderne i at beskrive virksomheden,
sætte billeder på den og fokusere på gode og dårlige sider ved virksomheden, så
den kan sætte ind der, hvor virksomheden ikke klarer sig godt.
Carsten Ingerslev understreger, at regeringen i 2008 lavede en handlingsplan for
virksomhedernes sociale ansvar, og at det er noget der bliver prioriteret højt.
Krav fra leverandører
Han mener også, at interessen hos virksomhederne er stor, hjemmesiden har haft
over 150.000 hits, og han kan se, at de bruger materialerne.
- Det kan virke som et stort, ukonkret og uhåndterligt emne at gå i gang med, siger
han og tilføjer, at en undersøgelse blandt 1000 administrerende direktører viste,
at 93 procent af dem mente, at socialt ansvar og samfundsengagement var afgørende
for fremtiden.
- Otte ud af ti virksomheder oplever, at leverandørerne stiller krav til dem om forskellige
former for samfundsengagement, og 80 procent af de akademiske medarbejdere
siger, at CSR er vigtigere end løn, siger han og tilføjer, at derfor er CSR
også vigtigt, når man skal rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
- Virksomhederne kan tjene penge på det her, så det er ikke bare noget de gør,
fordi regeringen har pålagt dem det, siger Carsten Ingerslev.
Samme forhold i Kina
Bjarne Rolsted Jensen, Dansk Metal, er medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i
A/S NYT nr. 2, 2010 11
SFK-Systems i Kolding, der laver slagterimaskiner, blandt andet robotter, til slagterierne.
Allerede for 5-6 år siden begyndte virksomheden at udforme en politik for socialt ansvar.
Det betyder, at kollegerne på virksomhedens fabrik i Kina har arbejdsforhold som
de danske.
- Lønnen er selvfølgelig lavere, siger Bjarne Rolsted Jensen. Han mener, at det i begyndelsen
var sikkerhedsrepræsentanterne, der stillede spørgsmål til arbejdsforholdene
på den kinesiske fabrik. De var også bekymrede for, om de galvaniserede emner, der
kom tilbage fra fabrikken i Kina, kunne indeholde skadelige stoffer.
- Men i dag er det sådan, at fabrikken i Kina lige så godt kunne ligge i Horsens, siger
Bjarne Rolsted Jensen.
Han har også selv glæde af, at virksomheden tager et socialt ansvar.
- Jeg har en skade i ryggen, og den betyder, at jeg kunne have svært ved at arbejde i
en almindelig smedevirksomhed, siger han.
Han mener også, at virksomheden passer på sine ansatte, de har en sundhedsordning,
de bliver ikke udsat for tunge løft – og det medfører, at de kun har et sygefravær på
under to procent.
Men han siger også, at de seneste par år har CSR ikke fyldt meget på bestyrelsesmøderne.
- Alt har drejet sig om økonomi. Det sociale ansvar er noget man drøfter, når der
økonomisk er overskud til det, indrømmer han.
12 A/S NYT nr. 2, 2010
Det gør andre
En række andre virksomheder har valgt at fokusere på andre emner i deres
CSR-politik:
• NKT har tilsluttet sig Global Compact og skal rapportere til FN, hvor meget
CO 2 , der udledes, og direktører skal skrive under på, at der ikke betales
bestikkelse og at der ikke forekommer børnearbejde – heller ikke hos underleverandører.
• Slikfabrikken TOMS har bl.a. lavet en sundhedspolitik for de ansatte.
• Polyvision, der laver tavler og whiteboards, har lavet en ’vugge-til-vugge’
certificering af 30 delkomponenter i sin produktion.
• InterFlor, der laver gulvbelægning, har sat sig for at fjerne alle negative
miljøpåvirkninger inden 2020 og samarbejder med indiske eksperter i bæredygtige
naturmaterialer.
• Innocent Smoothies er på ti år vokset til at være en millionindustri ved kun
at bruge ren, pesticidfri frugt (ingen sukker, vand eller ekstrakter) og sørge
for miljøvenlig transport og ordentlige forhold for frugtavlerne.
• Rice, der sælger skåle, kopper og andet af plastic, blev skræmt af den negative
omtale af NIKE i 90’erne og satte sig for at lave en CSR-politik. Det
har medført positiv medieomtale, loyale leverandører og nemmere samarbejde
med kunderne. Desuden har det medført lavere sygefravær og lavere
medarbejderomsætning både i Danmark og i Thailand, hvor varerne produceres.
Få inspiration og hjælp til at udforme en CSR-politik på
www.samfundsansvar.dk og hør mere på topmødet for
A/S-bestyrelsesmedlemmer den 23 nov. i Odense Congres Center
A/S NYT nr. 2, 2010 13
Kursus for erfarne
bestyrelsesmedlemmer udsat
Cefal, Center for arbejdsliv og læring, på LO-skolen har udsat kurset for erfarne
medlemmer af A/S-bestyrelser. Kurset var planlagt til september måned
i år, men bliver i stedet holdt 21.-23. marts næste år.
Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der har været med i mindst et
par år og som har lært det grundlæggende om bestyrelsesarbejdet på et tidligere
kursus.
Men det kan være svært at holde sig ajour med regler og lovgivning, så derfor
tilbydes et kursus for de erfarne.
Niels Erik Thorsen, der underviser på kurset, siger, at blandt emnerne vil være:
informationspligt, kommunikation, CSR og god selskabsledelse. Han nævner
også, at mange på det tidligere kursus efterlyste tid til systematisk erfaringsudveksling.
Det vil der være tid til på kurset til marts.
Kursusprogrammet kan ses på www.cefal.dk, og ønsker du at deltage, skal du
kontakte din fagforening.
14 A/S NYT nr. 2, 2010
Grundforløb for A/S- og
ApS-bestyrelser - 1. del - Hold 1
Kurset afholdes på Konventum i Helsingør (LO-skolen)
Tidsplan & kursusnumre
Kursusnr. 5030 11 00 01 - 1.del - 24.01. - 28.01.2011
Kursusnr. 5031-11 00 01 - 2.del - 28.02. - 04.03.2011
Samlet tilmelding til begge dele.
Det kan du forvente / kursets mål
Du er grundlæggende godt klædt på til de opgaver og udfordringer, som bestyrelsesarbejdet i
en moderne virksomhed kræver. Du har et grundigt indblik i, hvad det kræver at sidde som
medarbejdervalgt, og du kender til dine retlige og lovgivningsmæssige forpligtelser og rettigheder.
Du får et indblik i, hvordan du opstiller et regnskab, og hvordan du efterfølgende ”knækker”
det. Du har styr på din rolle, du kan omsætte din viden til praksis og du har konkrete
værktøjer til at håndtere de udfordringer, du måtte møde som bestyrelsesmedlem.
I modsætning til mange andre tillidshverv, hvor den tillidsvalgte orienterer om, hvad der er
sket, vil der være mange situationer, hvor du ikke kan videreformidle, hvad du har erfaret. Vi
kommer derfor ind på, hvordan du håndterer tavshedspligten – og hvilke muligheder der er for,
at dine kolleger kan blive informeret.
Indhold - grundforløb
• Selskabslovgivning.
• Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten.
• Faldgruber og risici – fx ved tavshedspligt.
• Forstå og analyser grundlæggende et regnskab.
• Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden.
• Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling.
• Ledelse og strategi – du er medlem af selskabets ledelse.
Vejledning
• Målgruppen er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber, anpartsselskaber,
erhvervsdrivende fonde og lignende.
• Kurset strækker sig over 2 dele a 5 dage.
• Tilmelding til Grundforløbets 1. og 2. del skal foregå samlet.
• Kurset kan med fordel efterfølges af ’Aktionslæring for A/S- og ApS.bestyrelsesmedlemmer’.
• Kontakt eventuelt den kursusansvarlige Niels Erik Thorsen, Center for arbejdsliv og læring
A/S – LO-skolen (net@cefal.dk).
Deltagertype
Alle medarbejdervalgte medlemmer og suppleanter i A/S- eller ApS-bestyrelser.
Tilmelding
Er du medlem af et LO-forbund tilsluttet FIU-samarbejdet, kan du melde dig til uddannelserne
ved at henvende dig til din fagforening. I din fagforening kan du søge om at få dækket udgifterne
til uddannelserne. Hvis du har andre finansieringsmuligheder end dit forbund – fx din arbejdsplads,
fonde eller andet, så kontakt os. Vi hjælper dig på vej.
A/S NYT nr. 2, 2010 15
Kontaktpersoner
Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde
bedes rettet til nedenstående personer:
CO-industri
Vester Søgade 12
1790 København V
Telefon: 33 63 80 00
Fax: 33 63 80 99
www.co-industri.dk
E-mail: co@co-industri.dk
Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting
BAT-kartellet
Kampmannsgade 4
1790 København V
Telefon: 88 92 11 04
Fax: 88 92 11 29
www.batkartellet.dk
E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk
Kontaktperson: Camilla Vakgaard
GIMK
Weidekampsgade 8
0900 København C
Telefon: 33 30 43 43
Fax: 33 30 44 99
www.gimk.dk
E-mail: gimk@hk.dk
Kontaktperson: Kurt Bosse
HANDELSKARTELLET I DANMARK
C. F. Richsvej 103
2000 Frederiksberg
Telefon: 38 18 20 10
Fax: 38 18 20 19
www.handelskartellet.org
E-mail: handelskartellet@handelskartellet.org
Kontaktperson: Susie Kristensen
Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET
Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen
Fotograf: Harry Nielsen, Rune Johansen, Palle Peter Skov, arkiv
Layout: Lise Trampedach
Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/609847
Oktober 2010
Oplag: 2.000
CO-Meddelelsesnr.: 2010/089
ISSN: 1600.6658
16 A/S NYT nr. 2, 2010