A/S NYT - CO-industri

co.industri.dk

A/S NYT - CO-industri

Nr. 2 - Oktober 2010

A/S NYT

Mød Mads Øvlisen

på A/S-topmødet,

hvor han fortæller om

Rådet for Samfundsansvar

A/S NYT nr. 2, 2010 1


Indhold

Leder...................................................................side 3

A/S-Topmøde........................................................side 4-5

Enighed om CSR....................................................side 6-9

En god forretning...................................................side 10-13

Kursus udsat.........................................................side 14

Grundkursus.........................................................side 15

Ændringer

Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine

personlige data, så giv os besked.

Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi

også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem

der har afløst dig.

Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og

virksomhed)

2 A/S NYT nr. 2, 2010


Krisen er ikke forbi

Selv om der er få positive nyheder indimellem om en svag bedring, er krisen ikke

forbi.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (15. oktober 2010) er der ca. 11 ledige

for hvert ledigt job i september 2010. Det nytter derfor ikke blot at sige at, de ledige

bare skal søge nogle job. Der er simpelthen ikke ledige job nok.

Vi har altså ikke kun brug for vækst generelt set – vi har brug for vækst, der genererer

job.

Det er en af grundene til, at det er så vigtigt at få taget mere fat på forholdet mellem

udvikling og produktion. Eller måske snarere omvendt: produktion som forudsætning

for udvikling.

Der er mange faktorer i dette spil: forskning, uddannelse, efteruddannelse, investeringer,

infrastruktur.

Skaber vi produktion og produktionsjob, vil det også skabe job i servicesektoren,

blandt underleverandører og andre – altså en positiv spiral. En spiral der også skal

bidrage til flere skatteindtægter og færre udgifter til dagpenge.

Hvad kan vi gøre i den enkelte virksomhed, og hvad skal samfundet bidrage med

Den diskussion er værd at tage i den enkelte virksomhedsbestyrelse ud fra de

forudsætninger, der er i den enkelte virksomhed. Hvordan kan vi lave en strategi

for vores egen virksomhed – det er sikkert en diskussion du allerede har deltaget

i før.

På A/S-topmødet kan du hente inspiration til blandt andet den diskussion. Derfor

opfordrer vi dig til at deltage i Odense den 23. november. Du har allerede modtaget

en invitation, så har du ikke allerede fået sendt din tilmelding, så kan du nå det

endnu. Se her i A/S Nyt, hvordan du tilmelder dig.

Vi ses i Odense!

A/S NYT nr. 2, 2010 3


Topmøde:

Hvad har krisen lært os

Når medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer mødes til topmøde på

Odense Congress Center den 23.november, skal de blandt andet høre kolleger

fra Vestas fortælle, hvad krisen har lært dem og kollegerne på deres arbejdsplads.

Advokat Lars Kjeldsen fortæller, hvor langt tavshedspligten rækker efter sagen

mod medlemmer af Finansforbundet.

Efter frokost kan deltagerne vælge mellem tre forskellige workshops, hvor de

kan:

• Stille spørgsmål til CO-industris to jurister, Jesper Kragh-Stetting og Azad

Cakmak i det juridiske spørgehjørne

• Høre teknologichef på Grundfos Torben Buch Rasmussen fortælle om produktion

som grundlag for udvikling af nye produkter eller

• Høre konsulent Arne Jensen, Dansk Metal, fortælle om indførelse af standarder

i forbindelse med CSR – virksomhedernes sociale ansvar.

Dagen slutter med, at Mads Øvlisen, der er formand for Rådet for Samfundsansvar,

giver et bud på rådets arbejde og hvad virksomhederne kan gøre.

Du kan stadig tilmelde dig Topmødet.

Det sker ved at indsende den tilmeldingsblanket, du

modtager sammen med dette nummer af A/S Nyt.

Medarbejdervalgte, der er tilknyttet et af de 4 karteller,

kan deltage.

Deltagelse er gratis.

Tabt arbejdsfortjeneste og dagløntab skal søges dækket

i den afdeling/det forbund man er medlem af.

På Topmødet vil du møde mange andre medarbejdervalgte bestyrelseskolleger,

så mødet giver også mulighed for at dele erfaringer, problemer og gode ideer

med kolleger fra andre virksomheder.

4 A/S NYT nr. 2, 2010


Program for A/S-Topmødet

den 23. november 2010

på Odense Congress Center

Hovedtema: ”Hvad har krisen lært os”

- har krisen ændret virksomhedernes fokus og vilkårene for virksomhedens

drift

- giver det nye muligheder/begrænsninger

Program:

08.45 - 09.15 Indskrivning (kaffe/rundstykker)

09.15 - 09.30 Velkomst og præsentation af dagens program

09.30 -10.30 Har krisen ændret bestyrelsens fokus og arbejdsvilkår

Indledere: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Kim

Hvid Thomsen og Michael Abildgaard Lisbjerg, Vestas

10.30 -11.00 Kaffepause

11.00 -12.00 Tavshedspligten – hvor langt rækker den

Indleder: Advokat Lars Kjeldsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma

12.00-13.00 Frokost

13.00-14.30 Workshops

14.30-15.00 Kaffepause

15.00-16.00 Virksomhedernes samfundsansvar

Indleder: Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar

Herefter afslutning og afrejse

Du kan stadig nå at tilmelde dig. Udfyld og indsend den tilmeldingsblanket,

der følger med dette nummer af A/S Nyt.

På gensyn i Odense!

A/S NYT nr. 2, 2010 5


Enighed om CSR

Det har taget fem år og mange møder, men nu er verdens lande enige

om, hvad virksomhedernes sociale ansvar som minimum skal indeholde

Af Ingrid Pedersen

Menneskerettigheder og internationale konventioner skal respekteres, ledelsesstrukturen

skal være gennemskuelig, man skal indgå i dialog med sine interessenter.

Det er nogle af de principper, der indgår i en ny fælles, international standard for CSR,

Corporate Social Responsibility, eller som vi normalt siger på dansk: Virksomhedernes

sociale ansvar.

Det har hidtil været et fuldstændig flygtigt begreb, som virksomhederne kunne lægge

det i, de ville og der var ingen ensartede retningslinjer for, hvad en CSR-politik skulle

indeholde.

En international arbejdsgruppe med over 600 eksperter og observatører har siden

2002 arbejdet med at lave en standardisering på området, og i sommer blev de på et

møde i København enige om standarden ISO 26000.

Frivillig ordning

En af de danske repræsentanter i arbejdsgruppen er konsulent i Dansk Metal Arne Jensen.

Han siger, at ideen om at lave en standardiseringsordning stammer fra forbrugerbevægelsen.

Man laver en frivillig ordning om, hvad ’virksomhedens sociale ansvar’ skal indeholde,

og er forpligtet til at overholde ordningen, hvis man vælger at tilslutte sig den.

Kunderne og forbrugerne har tillid til, at virksomhederne overholder bestemmelserne.

Der er ikke tale om lovgivning på området, og det har deltagerne bevidst fravalgt,

fordi lovgivning kommer fra toppen og skal kontrolleres af myndigheder. En standardisering

vokser op nedefra og kan hele tiden udvikle sig.

Fra dansk side har der længe været et ønske om en fælles standard, der stiller krav

om, hvilke principper, emner og processer man skal leve op til, hvis man vil kunne

dokumentere, at man agerer samfundsmæssigt ansvarligt. Standardisering vil gøre

det lettere for virksomheder og organisationer at fokusere på de relevante emner og

håndtere emnerne på en systematisk og effektiv måde.

Forskellige forhold

Arne Jensen kalder standardiseringen et konkret eksempel på, at fagbevægelsens

dagsorden har bredt sig, så man har mulighed for at kontrollere, hvilke forhold varerne

er produceret under.

6 A/S NYT nr. 2, 2010


Arne Jensen:”Fagbevægelsens dagsorden har bredt sig. Nu kan man kontrollere, hvilke

forhold varer er produceret i”.

A/S NYT nr. 2, 2010 7


Men han understreger, at produktionsforholdene fortsat vil være meget forskellige i

verdens lande.

Når man producerer eller sælger varer i andre lande, skal man følge den nationale

lovgivning, medmindre varerne eller stofferne er reguleret af international lovgivning.

Det betyder for eksempel, at Cheminova fortsat godt må sælge sprøjtemidler i Sydamerika,

selv om disse midler i en årrække har været forbudt i Danmark.

- Det er jo ikke den danske miljøbevægelse eller myndigheder, der afgør, hvad der skal

være lovligt at bruge i Argentina. Det afgør de argentinske myndigheder. Det andet

ville jo være en slags imperialisme, selv om den er velment, konstaterer han.

Arne Jensen fortæller også, at selv indlysende formuleringer i teksten ikke altid var så

nemme at blive enige om.

- De fleste kan nok være enige om, at man ikke må have forbud mod at ansætte folk

med en bestemt religion eller en bestemt seksuel orientering. Men en sådan formulering

kunne forhindre Danmark i at kræve straffeattest for at undgå, at pædofile får

arbejde i en børneinstitution, siger han.

- Formuleringen måtte af den og flere andre grunde ændres til seksuel identifikation,

forklarer han og tilføjer, at et af principperne er, at virksomheden skal have et rummeligt

arbejdsmarked, og det er ikke nok, at man laver en ’kvote’ for ansatte på særlige vilkår.

Man skal indrette arbejdspladsen, så den er tilgængelig for handicappede.

Arne Jensen vurderer, at ingen danske virksomheder vil få problemer med ISO 26000,

hvis de i forvejen overholder den danske lovgivning og kun arbejder i Danmark. Moderselskaber,

der har datterselskaber i andre lande, skal sørge for at få clearet, hvordan

lovgivningen er i de andre lande, og danske firmaer skal sørge for at stille krav til sine

underleverandører og sørge for at følge op, så man er sikker på, at kravene bliver opfyldt.

Han understreger, at standarden ISO 26000 ikke giver svar på alle spørgsmål, men

giver mulighed for en diskussion af, hvordan man vil forholde sig til dem.

Især ulandene

I forbindelse med mødet i København i forsommeren sagde ISO’s vicegeneralsekretær

Kevin McKinley, at standarden især vil få betydning for udviklingslandene, fordi den

opstiller nogle ensartede krav, som virksomhederne over hele verden kan orientere sig

efter, så man undgår de mange forskelligartede krav, som kommer fra virksomhederne.

Han mener, at de to parter i fremtiden vil forholde sig kvalificeret til, hvad der fungerer

i forskellige sammenhænge i stedet for bare at sætte kryds ved forskellige punkter på

virksomhedens code of conduct. Han understreger, at ISO 26000 skal være en forståelig

og anvendelig vejledning for enhver virksomhed.

I Danmark arbejdes der videre med at lave strengere nationale standarder. Det har

flere andre lande allerede gjort.

8 A/S NYT nr. 2, 2010


ISO 26000 er et langt skrift på 110 sider. Det indeholder blandt andet bestemmelser

om:

• Gennemskuelig ledelsesstruktur

• Respekt for menneskerettighederne og internationale konventioner

• Pligt til dialog med interessenter

• Transparens

• Man skal kunne dokumentere, hvad man har gjort ved bestemte problemstillinger

• Respekt for national lovgivning

• Arbejdstagerforhold, respekt for ILO-konventioner

• Forbrugerhensyn. Forbrugerne må ikke vildledes, varen må ikke indeholde

skadelige stoffer

• Miljøkrav, klimahensyn

• Lokal involvering, brug af lokal arbejdskraft, uddannelsesmuligheder

• Filantropi

• Udvikling af infrastruktur

• Ansvarlig forretningsgang, afvisning af korruption

I sommer mødtes 430 eksperter og 173 observatører

fra mere end 90 lande og 40 internationale

organisationer for at afslutte arbejdet med at lave

faste standarder for, hvad en CSR-politik

(virksomhedens sociale ansvar) skal indeholde.

Derefter blev retningslinjerne sendt til afstemning

og er blevet vedtaget med 94 procent af stemmene.

A/S NYT nr. 2, 2010 9


En god forretning

Virksomhedens sociale ansvar er ikke kun et spørgsmål om moral og

anstændighed. Der kan også være god økonomi i det, og der er hjælp

at hente i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Af Ingrid Pedersen

Laver man brændeovne, skal man måske fokusere på, at de skal forurene mindre.

Laver man dyre luksusdametasker, skal man nok fokusere på, at der ikke bliver brugt

børnearbejde hos underleverandørerne i Asien. Så forskellige hensyn kan der være

tale om, når en virksomhed vil lave en CSR-politik.

- Det er en strategisk udfordring at udforme sin CSR-politik, og der er 160 forskellige

emner, man kan kaste sig over, når man skal lave sådan en politik, siger Carsten

Ingerslev, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har oprettet et særligt

kontor for Samfundsansvar. Men selv om kontoret har 15 ansatte, der skal hjælpe

virksomhederne med at udforme en politik, der gør dem samfundsbevidste, understreger

Carsten Ingerslev, at kontorets opgave ikke er at give individuel rådgivning til

de enkelte virksomheder, for der er 180.000 små og mellemstore virksomheder i

Danmark.

Tegnefilm

Derfor er kontorets opgave at lave værktøjer og hjælpemidler, som virksomhederne

selv kan bruge. Det findes alt sammen på www.samfundsansvar.dk, og desuden deltager

kontorets medarbejdere gerne i møder og konferencer – bare der er tilmeldt

mindst 20 forskellige virksomheder.

En af mulighederne er GO CSR, der henvender sig til mindre virksomheder i form af en

10 A/S NYT nr. 2, 2010


tegnefilm, der vejleder dem igennem processen med at identificere deres værdier

og formulere en politik.

Filmen anbefaler, at man inddrager medarbejderne i at beskrive virksomheden,

sætte billeder på den og fokusere på gode og dårlige sider ved virksomheden, så

den kan sætte ind der, hvor virksomheden ikke klarer sig godt.

Carsten Ingerslev understreger, at regeringen i 2008 lavede en handlingsplan for

virksomhedernes sociale ansvar, og at det er noget der bliver prioriteret højt.

Krav fra leverandører

Han mener også, at interessen hos virksomhederne er stor, hjemmesiden har haft

over 150.000 hits, og han kan se, at de bruger materialerne.

- Det kan virke som et stort, ukonkret og uhåndterligt emne at gå i gang med, siger

han og tilføjer, at en undersøgelse blandt 1000 administrerende direktører viste,

at 93 procent af dem mente, at socialt ansvar og samfundsengagement var afgørende

for fremtiden.

- Otte ud af ti virksomheder oplever, at leverandørerne stiller krav til dem om forskellige

former for samfundsengagement, og 80 procent af de akademiske medarbejdere

siger, at CSR er vigtigere end løn, siger han og tilføjer, at derfor er CSR

også vigtigt, når man skal rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.

- Virksomhederne kan tjene penge på det her, så det er ikke bare noget de gør,

fordi regeringen har pålagt dem det, siger Carsten Ingerslev.

Samme forhold i Kina

Bjarne Rolsted Jensen, Dansk Metal, er medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i

A/S NYT nr. 2, 2010 11


SFK-Systems i Kolding, der laver slagterimaskiner, blandt andet robotter, til slagterierne.

Allerede for 5-6 år siden begyndte virksomheden at udforme en politik for socialt ansvar.

Det betyder, at kollegerne på virksomhedens fabrik i Kina har arbejdsforhold som

de danske.

- Lønnen er selvfølgelig lavere, siger Bjarne Rolsted Jensen. Han mener, at det i begyndelsen

var sikkerhedsrepræsentanterne, der stillede spørgsmål til arbejdsforholdene

på den kinesiske fabrik. De var også bekymrede for, om de galvaniserede emner, der

kom tilbage fra fabrikken i Kina, kunne indeholde skadelige stoffer.

- Men i dag er det sådan, at fabrikken i Kina lige så godt kunne ligge i Horsens, siger

Bjarne Rolsted Jensen.

Han har også selv glæde af, at virksomheden tager et socialt ansvar.

- Jeg har en skade i ryggen, og den betyder, at jeg kunne have svært ved at arbejde i

en almindelig smedevirksomhed, siger han.

Han mener også, at virksomheden passer på sine ansatte, de har en sundhedsordning,

de bliver ikke udsat for tunge løft – og det medfører, at de kun har et sygefravær på

under to procent.

Men han siger også, at de seneste par år har CSR ikke fyldt meget på bestyrelsesmøderne.

- Alt har drejet sig om økonomi. Det sociale ansvar er noget man drøfter, når der

økonomisk er overskud til det, indrømmer han.

12 A/S NYT nr. 2, 2010


Det gør andre

En række andre virksomheder har valgt at fokusere på andre emner i deres

CSR-politik:

• NKT har tilsluttet sig Global Compact og skal rapportere til FN, hvor meget

CO 2 , der udledes, og direktører skal skrive under på, at der ikke betales

bestikkelse og at der ikke forekommer børnearbejde – heller ikke hos underleverandører.

• Slikfabrikken TOMS har bl.a. lavet en sundhedspolitik for de ansatte.

• Polyvision, der laver tavler og whiteboards, har lavet en ’vugge-til-vugge’

certificering af 30 delkomponenter i sin produktion.

• InterFlor, der laver gulvbelægning, har sat sig for at fjerne alle negative

miljøpåvirkninger inden 2020 og samarbejder med indiske eksperter i bæredygtige

naturmaterialer.

• Innocent Smoothies er på ti år vokset til at være en millionindustri ved kun

at bruge ren, pesticidfri frugt (ingen sukker, vand eller ekstrakter) og sørge

for miljøvenlig transport og ordentlige forhold for frugtavlerne.

• Rice, der sælger skåle, kopper og andet af plastic, blev skræmt af den negative

omtale af NIKE i 90’erne og satte sig for at lave en CSR-politik. Det

har medført positiv medieomtale, loyale leverandører og nemmere samarbejde

med kunderne. Desuden har det medført lavere sygefravær og lavere

medarbejderomsætning både i Danmark og i Thailand, hvor varerne produceres.

Få inspiration og hjælp til at udforme en CSR-politik på

www.samfundsansvar.dk og hør mere på topmødet for

A/S-bestyrelsesmedlemmer den 23 nov. i Odense Congres Center

A/S NYT nr. 2, 2010 13


Kursus for erfarne

bestyrelsesmedlemmer udsat

Cefal, Center for arbejdsliv og læring, på LO-skolen har udsat kurset for erfarne

medlemmer af A/S-bestyrelser. Kurset var planlagt til september måned

i år, men bliver i stedet holdt 21.-23. marts næste år.

Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der har været med i mindst et

par år og som har lært det grundlæggende om bestyrelsesarbejdet på et tidligere

kursus.

Men det kan være svært at holde sig ajour med regler og lovgivning, så derfor

tilbydes et kursus for de erfarne.

Niels Erik Thorsen, der underviser på kurset, siger, at blandt emnerne vil være:

informationspligt, kommunikation, CSR og god selskabsledelse. Han nævner

også, at mange på det tidligere kursus efterlyste tid til systematisk erfaringsudveksling.

Det vil der være tid til på kurset til marts.

Kursusprogrammet kan ses på www.cefal.dk, og ønsker du at deltage, skal du

kontakte din fagforening.

14 A/S NYT nr. 2, 2010


Grundforløb for A/S- og

ApS-bestyrelser - 1. del - Hold 1

Kurset afholdes på Konventum i Helsingør (LO-skolen)

Tidsplan & kursusnumre

Kursusnr. 5030 11 00 01 - 1.del - 24.01. - 28.01.2011

Kursusnr. 5031-11 00 01 - 2.del - 28.02. - 04.03.2011

Samlet tilmelding til begge dele.

Det kan du forvente / kursets mål

Du er grundlæggende godt klædt på til de opgaver og udfordringer, som bestyrelsesarbejdet i

en moderne virksomhed kræver. Du har et grundigt indblik i, hvad det kræver at sidde som

medarbejdervalgt, og du kender til dine retlige og lovgivningsmæssige forpligtelser og rettigheder.

Du får et indblik i, hvordan du opstiller et regnskab, og hvordan du efterfølgende ”knækker”

det. Du har styr på din rolle, du kan omsætte din viden til praksis og du har konkrete

værktøjer til at håndtere de udfordringer, du måtte møde som bestyrelsesmedlem.

I modsætning til mange andre tillidshverv, hvor den tillidsvalgte orienterer om, hvad der er

sket, vil der være mange situationer, hvor du ikke kan videreformidle, hvad du har erfaret. Vi

kommer derfor ind på, hvordan du håndterer tavshedspligten – og hvilke muligheder der er for,

at dine kolleger kan blive informeret.

Indhold - grundforløb

• Selskabslovgivning.

• Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten.

• Faldgruber og risici – fx ved tavshedspligt.

• Forstå og analyser grundlæggende et regnskab.

• Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden.

• Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling.

• Ledelse og strategi – du er medlem af selskabets ledelse.

Vejledning

• Målgruppen er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber, anpartsselskaber,

erhvervsdrivende fonde og lignende.

• Kurset strækker sig over 2 dele a 5 dage.

• Tilmelding til Grundforløbets 1. og 2. del skal foregå samlet.

• Kurset kan med fordel efterfølges af ’Aktionslæring for A/S- og ApS.bestyrelsesmedlemmer’.

• Kontakt eventuelt den kursusansvarlige Niels Erik Thorsen, Center for arbejdsliv og læring

A/S – LO-skolen (net@cefal.dk).

Deltagertype

Alle medarbejdervalgte medlemmer og suppleanter i A/S- eller ApS-bestyrelser.

Tilmelding

Er du medlem af et LO-forbund tilsluttet FIU-samarbejdet, kan du melde dig til uddannelserne

ved at henvende dig til din fagforening. I din fagforening kan du søge om at få dækket udgifterne

til uddannelserne. Hvis du har andre finansieringsmuligheder end dit forbund – fx din arbejdsplads,

fonde eller andet, så kontakt os. Vi hjælper dig på vej.

A/S NYT nr. 2, 2010 15


Kontaktpersoner

Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde

bedes rettet til nedenstående personer:

CO-industri

Vester Søgade 12

1790 København V

Telefon: 33 63 80 00

Fax: 33 63 80 99

www.co-industri.dk

E-mail: co@co-industri.dk

Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting

BAT-kartellet

Kampmannsgade 4

1790 København V

Telefon: 88 92 11 04

Fax: 88 92 11 29

www.batkartellet.dk

E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk

Kontaktperson: Camilla Vakgaard

GIMK

Weidekampsgade 8

0900 København C

Telefon: 33 30 43 43

Fax: 33 30 44 99

www.gimk.dk

E-mail: gimk@hk.dk

Kontaktperson: Kurt Bosse

HANDELSKARTELLET I DANMARK

C. F. Richsvej 103

2000 Frederiksberg

Telefon: 38 18 20 10

Fax: 38 18 20 19

www.handelskartellet.org

E-mail: handelskartellet@handelskartellet.org

Kontaktperson: Susie Kristensen

Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET

Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen

Fotograf: Harry Nielsen, Rune Johansen, Palle Peter Skov, arkiv

Layout: Lise Trampedach

Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/609847

Oktober 2010

Oplag: 2.000

CO-Meddelelsesnr.: 2010/089

ISSN: 1600.6658

16 A/S NYT nr. 2, 2010

More magazines by this user
Similar magazines